Militærhistorie - dengang og nu, på Aalborg Universitet

Militærhistorie – dengang og nu, på Aalborg Universitet Af Troels Dahlgaard Astrup, 9. semester

Udgivet af Tendens - de historiestuderendes blad på Aalborg Universitet 2017-2018

Militærhistorie – dengang og nu, på

vil ikke bryde sig om at blive betegnet som mi-

Aalborg Universitet

litærhistorikere, fordi disciplinen i blandt op-

Af Troels Dahlgaard Astrup, 9. semester Fredag den 26. oktober fandt en frugtbar udveksling af militærhistoriske forskningsresultater samt afledte metodiske og teoretiske overvejelser sted på Aalborg Universitet mellem forskere fra Forsvarsakademiet, Det Kgl. Bibliotek og Aalborg Universitet. Tendens’ læsere var inviteret med som førstehåndsvidner til de heldigvis kun akademiske sværdslag, men af hensyn til de uheldige, der ikke havde mulighed for at deltage, bringer Tendens her et kort referat, således alle får mulighed for at fouragere på de rige levninger. Der burde være inspiration til et semesterprojekt eller fem.

Hvorfor egentlig dét der militærhistorie?

Gamle Trotskij er, vistnok fejlagtigt, ofte blevet tillagt udsagnet om, at du er muligvis ikke interesseret i krig, men du kan være sikker på, at krigen er interesseret i dig. For de fleste er det sikkert åbenlyst, at krig, ”den organiserede voldsudøvelse”, på tragisk vis har spillet en ganske stor rolle i den fortid, vi under ét kalder historien. Men derfra og til at beskæftige sig med det historievidenskabeligt er der

fattes i tråd med: ”Military history is to history (…) what military music is to music”.1 Samtidigt har militærhistorien siden 1970’ernes new military history spredt sig til emner, der primært beskæftiger sig med sociale eller kulturelle aspekter ved det militære som organisation og mindre i forhold til det militære som en organisation, hvis raison d’etre er krig, kamp, organiseret vold. Opsummeret er militærhistorien altså på den ene side delvist opfattet som gammeldags og reaktionær, mens den fra andre vinkler kritiseres for at have forladt sit kernegenstandsfelt til fordel for opportunistisk forfølgelse af akademiske modekonjunkturer.

Disse brudflader var afsættet for den workshop, der – sagt med kun en anelse hybris – revitaliserede militærhistorien og bragte nye perspektiver, teorier og metoder i spil. I hvert fald for denne skribent.

Fra Moltke til Martin Ottovay Institutchef Niels Bo Poulsen fra Forsvarsakademiet var første mand ved powerpointet efter Martin Ottovays velkomst. Emnet var en undersøgelse af militærhistoriens tendens til kontinuitet, eller som Niels Bo Poulsen sagde

tilsyneladende et stykke, og nogle historikere 1

Michael Howard i Williamson Murray og Richard Hart Sinnreich, The Past as Prologue: The Importance of History to the Military Profession (Cambridge,

1

UNITED KINGDOM: Cambridge University Press, 2006), 13, http://ebookcentral.proquest.com/lib/aalborguniv-ebooks/detail.action?docID=261127.

om selv helt nutidig operationsorienteret militærhistorie: ”Til min gysen forekom det mig som noget, vi kunne have lavet i 1894 eller 1914, helt på linje med de store generalstabsværker fra Østrig-Ungarn, Rusland eller Tyskland, som vi naturligvis brugte som kilder med stort udbytte. Men grundlæggende slog ligheden mig som uhyggelig, nærmest en form for regression.” Det var afsættet for et forsøg på at forklare årsagen til den metodiske og teoretiske træghed og stabilitet som den traditionelle militærhistorie typisk udviser ved

Verdenskrig i 1918. Ikke langt fra skyttegrave-

militære uddannelsesinstitutioner. Svaret be-

nes mudderhelvede forsøgte britiske flådestyr-

ror ifølge Niels Bo Poulsen til dels på ”en be-

ker at lukke tyske ubåde og destroyere inde i

stemt form for ontologi, ifølge hvilken kamp-

de belgiske kanaler via et overraskende raid.

handlingen i sit grundvilkår er kulturelt og hi-

Analysen inddrog både den operative forud-

storisk konstant”, men Niels Bo Poulsen afviste sætning for operationen, overvejelser om chesamtidigt ikke en række andre forklaringsmu- fernes personlighed, taktisk og teknisk indligheder såsom disciplinens kommercialise-

øvelse samt ikke mindst den efterfølgende hi-

ringspotentiale. Hans skematiske visualisering storikerstrid om, hvorvidt operationen var en succes eller ej. Vil man læse mere om denne af militærhistoriens forskellige skoler og karakteristika var særligt interessant for enhver operation eller lignende, kan antologien Om studerende, som slås med forskningsdiskussi- læring og indsigt fra krig (2018) varmt anbefaonen og gerne vil have inspiration til at indpla- les.

cere forskellige værker.

Dernæst skiftede fokus knap et halvt år-

Professor Niels Bo Poulsen giver sit oplæg Efter den historiografiske diskussion tog lektor og major af reserven Jeppe Plenge

hundrede frem i tiden til Danmark under den kolde krig, hvor både videnskaben og befolkningen skulle forsøge at forstå konsekvenserne

Trautner fat med sin undersøgelse af et drama- af udviklingen af atomvåben. Lektor Ivan Lind Christensen fra AAU er i færd med at tisk øjeblik på Vestfronten under Første

2

kortlægge den forestillingsverden, de nye vå-

kombination af distant reading og plotning af

ben aftvang i en situation, hvor Kosellecks er-

stednavne visualiserede Treårskrigens ud-

faringsrum kun havde meget lidt at tilbyde ud- strækning og dynamik på den jyske halvø. viklingen af en realistisk forventningshorisont. Anvendelsen af blandt andet indsigter fra kognitionspsykologien muliggør ifølge Ivan Lind Christensen, at geigertælleren kan identificeres som en konkret objektivisering af den ellers uhåndgribelige atomfysik. I et militærhistorisk perspektiv er undersøgelsen særligt interessant, fordi den giver konkrete

Eksempel på visualisering af skriftlige kilder ved hjælp af digitale værktøjer (Stig Roar Svenningsen)

metodiske fremgangsmåder til undersøgelse af, hvordan viden om nye våben- eller trusselsituationer skabes og ændres i relationen mellem videnskab og den bredere offentlighed.

Det spatiale perspektiv blev delvist fastholdt af ph.d.-studerende Jakob Brink Rasmussen fra Forsvarsakademiet, der præsenterede sit studie af fredsbevarende operationer på Balkan i perioden 1995-2004. Jakob

Forsker Stig Roar Svenningsen fra Det Kgl. Bibliotek har tidligere undervist på enkelte kurser i historie på AAU, men har nu helliget sig geografiske repræsentationer. I sit indlæg præsenterede han en mængde uopdyrket terræn for militærhistorien, der både i sin klassiske og nyere aftapning har et nært forhold til kartografi, geografi eller slet og ret rummet.

Ifølge Stig Roar Svenningsen er det spatiale aspekt i særligt digital humanities uopdyrket og viste en række analyser, der via

3

Brink Rasmussen påpegede, hvordan det lokale inden for forskningslitteraturen ofte optræder som en egentlig ”vending” benævnt the local turn, men sjældent anvendes empirisk. Det råder han bod på i sit ph.d.-studie, som på personniveau undersøger samspillet mellem lokale aktører og de fredsbevarende styrker. Derudover gav Jakob Brink Rasmussen en række eksempler på den praktiske anvendelse af oral history, herunder et skønt eksempel med en kilde, der i en svarmail

skrev: ”Jeg havde ikke dit overblik i "øjeblik-

i Gaza Striben 1956 – 1967, hvor brugen af

ket" dengang.”

analysekategorien (in-)security i rammen af

et bredere fokus på hverdagen muliggør en

Jeg selv forsøgte mig med en kort gennem-

historieskrivning, som også indfanger de ofte

gang af forskningen om dansk krigsdeltagelse

negative konsekvenser af militære operatio-

efter 2001 og konkluderede, at den egentlige

ner for civilbefolkningen.

militære opgaveløsning kun i begrænset om-

fang behandles som mere end bagtæppe for

Work in progress

politisk-strategiske forhold. Derefter fulgte et

Diskussionerne på workshoppen nåede

perspektiv, der som en art mikrohistorie tog

også ud over akademia grundet perspektiver

afsæt i kampen og herfra via blandt andet mi-

fra publikum, der både indeholdt en tjeneste-

krospatiale sammenhænge måske kan vise

gørende officer samt nysgerrige og vidende

kampens centralitet og som minimum være af- studerende fra 5. semester, som blandt andet sæt for en stærkere demokratisk samtale om,

bidrog med synspunkter baseret på egne er-

hvad indsættelse af militære enheder ultima-

faringer. Den fastsatte deadline kl. 14 grun-

tivt implicerer.

det flyforbindelser til København viste sig

Adjunkt Martin Ottovay Jørgensen fra

derfor at være rigeligt snæver, men til gen-

AAU lukkede og slukkede præsentationen af

gæld var der bred enighed om, at inspirati-

papers med endnu et eksempel på, hvordan

onsudvekslingen skal fortsætte i fremtiden.

militærhistorie også bør involvere andre end

Så nåede du, kære læser, ikke med til denne

blot militære styrker samt med fordel kan

workshop, kommer der måske en fremtidig

inddrage perspektiver fra geografien. I dette

mulighed.

tilfælde drejede det sig om FN-operationerne

4