Kristningsprocessen i Danmark i vikingetiden

“KRISTNINGSPROCESSEN I DANMARK I VIKINGETIDEN” Af Sarah Colding Højgaard, 10. semester

Logo grafik – Michelle Sørensen

Kristningsprocessen i Danmark i Vikingetiden

flere århundreder og skete ikke pludseligt, blot fordi én konge dekreterede det.

Artiklen er baseret på Højgaard, Sarah Colding “Kristningsprocessen i Danmark i Vikingetiden”, AAU semester projekt, 2018

Jeg vil argumentere for, at kristningsprocessens begyndelse i Danmark kan føres tilbage til fire drivkræfter: påbegyndelsen af kirkelig missionsarbejde i Norden, vikinge-

togterne til de kristne kyster i Europa, etab-

Hvordan blev danerne kristne? Det kan dis-

leringen af de internationale handelsbyer i

kuteres at, på trods af, at Harald Blåtand har

Danmark og magtrelationen mellem kirken

fået tillagt æren af at gøre alle danerne

og den verdslige magt i Europa. I denne ar-

kristne, så var dette ikke tilfældet. Inden for

tikel vil fokusset dog primært være på de

det seneste årti har arkæologer i Norden

første 3 førnævnte årsager.

fundet levn fra fortiden, som har resulteret

i, at historikere og arkæologer har skullet

Det første forsøg på missionsvirke

revurdere, hvordan og hvornår kristningsprocessen i Norden har fundet sted. De nye arkæologiske fund tyder på, at kristningsprocessen i Danmark begyndte længe før Harald Blåtand og jellingestenen. Harald Blåtand beretter på den store Jelling-sten fra ca. 965; “Kong Harald bød gøre disse kumler efter Gorm, sin fader, og efter Thyre, sin moder, den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne. ”1 Harald Blåtand mener således, at han gjorde danerne kristne. Jeg mener derimod, at kristningsprocessen i Danmark tog

Munken Willibrord er den første missionær, som vi har kilde på, der har prædiket evangeliet inden for danernes landegrænser. Vi ved ikke præcis hvornår Willibrord foretog denne missionsvirke, men det foregik med stor sandsynlighed et sted imellem år 695 – 714.2 Munken Alcuin beskriver dog ikke denne missionsvirke som værende succesfuld. I ca. år 796 skriver munken Alcuin en biografi af Willibrord, hvori Alcuin beskriver daners konge således; ”… the Danish ruler was Ongendus, a man more savage than any wild beast and harder than stone... ”3 Den danske konge var dog ikke særlig

1

danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet, “Jellingstenene, ca. 950-965”, http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/jelling-stenene-ca-935-985/ (set 29-11-18)

Jørgensen, A.D. “Den nordiske kirkes grundlæggelse og første udvikling” Thieles bogtrykkeri 1874-76, s. 78 og Alcuin, “The life of St. Willibrord”, kap 7, fodnote 1 redigeret af Fordham University, kap 11 og 12 3 Alcuin, “The life of St. Willibrord”, kap 9 2

modtagelig over for Guds ord og Willibrord

787/789. “787 [789, red.]. ... kom for første

måtte, ifølge Alcuin, skynde sig at forlade

Gang 4 Skibe med Normanner … Det var de

danernes landegrænse. Kirken måtte have

første Skibe med danske Mænd, som angreb

konkluderet at de vilde og hårde daner ikke

England. ”4 De berygtede og frygtede vikin-

var klar til at modtage Guds ord, for der

getogter startede således længe efter at kir-

skulle gå over 100 år før kirken fornyede de-

ken havde gjort sit første forsøg på omven-

res missionsarbejde i Norden, denne gang

delse af nordiske hedninge. Det var dog

med fornyet iver i kølvandet på begyndel-

først i 793, at vikingetogterne for alvor fik

sen af vikingetogterne. Kirkens motiver for

sin start i England med angrebet på det

at sende munke til danerne for at prædikere

kristne kloster på øen Lindisfarne på den

og sprede Guds ord, ændrede sig med tiden.

nordengelske kyst. Den angelsaksiske Krø-

Ønsket om at pacificere de brutale vikinger, var en af kirkens motiver i forhold til omvendelsen af Norden. Det kunne tænkes, at der var et håb om, at hvis de hedenske vikinger blev gjort kristne, så ville de stoppe deres mange angreb på kirker og klostre.

Men dette var eks. ikke et motiv som kirken havde, da de sendte deres velsignelser med Willibrord, da han drog til danerne. De frygtede vikingetogter var nemlig endnu ikke påbegyndt før sidst i 700-tallet.

nike beretter således om det velkendte vikingeangreb; “Kort efter, den 8. januar samme Aar [793], hændte den Ulykke, at Hedninger hærgede Guds Kirke paa Øen Lindisfarne, hvor de anrettede Ødelæggelser ved Plyndren og Myrden.“5 Begivenhederne på Lindisfarne blev startskuddet på den lange og blodige historie mellem de nordiske vikinger og England. De nordiske vikinger havde dog ikke kun blikket rettet mod England. Frankerriget oplevede også vikingernes brutale togter. I et brev mellem år 799 - 800 beretter munken Alcuin; “... har

Vikingetogterne

hedningeskibe udrette meget ondt på øerne

Det første berettede vikingeangreb i Eng-

i oceanet ved Akvitanien … Disse røveres

land kan antages, ifølge den angelsaksiske Krønike, at have været forekommet i år

anfald er en stor prøvelse for det kristne folk.”6 Det kan tænkes, at med plyndringerne begyndelse og fortsat virke op

4

danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet, “Den angelsaksiske Krønike 789-954”, https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/den-angelsaksiske-kroenike-787-954/ (set 14-11-18)

5

Ibid. (set 14-11-18) Christensen, C.A. og Nielsen, Herluf. “Danmarks riges breve” 1. række, 1. og 2. bind 1975, s. 6, brev 15 6

gennem 800-tallet, anså kirken og de verds-

dog en langsomt start uden de store succes-

lige magtaktøre det for værende nødvendigt

historier, som ikke blev hjulpet af, at kirken

at genoptage missionsarbejdet til norden

satsede på at få hjælp til at sprede sig i Nor-

med fornyet iver i 823. En af grundene til

den igennem en verdsligmagt, som ikke for-

den fornyede iver kunne tænkes at være

måede at vinde sin trone tilbage. Denne

pga. den beskyttelse som både almuen og

verdslige magt var Harald Klak, den første

kirken søgte hos den verdslige magt. De

danske konge som modtog den kristelige

kristne konger og kejsere og kirken havde

dåb. Ærkebiskoppen Rimbert beskriver i sin

sammenlignelige interesser for, at kristen-

biografi om Angers Harald Klaks døb;

dommen blev udbredt til vikingerne for at

opretholde fred i Europa. Det blev forventet

“...king named Harald [Klak], who ruled over

af kongen, at han kunne forsvare de lokale

some of the Danes, was assailed by hatred

sædvaner, beskytte gejstligheden og dens

and malignity and was driven from his king-

ejendom og i øvrigt opretholde ro og orden

dom by the other kings… He came to … Louis

i sit kongedømme.7 Udbredelsen af kristen-

[the Pious] and asked to be thought worthy

dommen og omvendelsen af hedningerne

to receive his help so that he might be able

blev således til et vigtigt politisk redskab for

to regain his kingdom… to accept the Chris-

den verdslige magt til at kunne skabe fred

tian faith, because there would then be a

og beskytte sit rige.

more intimate friendship between them and a Christian people would more readily come

Missionsarbejdet i Norden fornyes Efter Willibrords missionsforsøg til Danmark, har vi ingen kilder, der beretter om yderligere forsøg fra den kristne kirke om at sprede evangeliet til Norden, før Pave Paschalis I. bemyndiger, imellem efterår 822 - forår 823, ærkebiskop Ebo af Reims til at prædike evangeliet “i landene mod nord… ”8 Det kirkelige missionsarbejde i Danmark fik 7

to his aid … if both peoples were worshippers of the same God.”9

Kristendommen var ikke blot en trosforestilling men det kunne også benyttes som et politisk redskab af de verdslige magter til eks. at danne politiske alliancer, som kunne benyttes til at opretholde en fred i Europa.

Det lykkes dog ikke Harald Klak at

Hybel, Nils “Danmark i Europa 750-1300”, 2003, s. 61 8 Christensen, 1975, s. 9, brev 22

Dutton, Paul Edward. “Carolingian Civilization - a reader” 2004 “Anskar and his mission to Scandinavia” s. 407 9

genindtage sit kongedømme, hvilket resul-

called Ripa [Ribe], situated within his king-

terede i at Ansgar ikke længere kunne fort-

dom, he likewise gave a site for the erection

sætte sin missionsvirksomhed hos da-

of a church and granted permission for a

nerne.10 Et nyt forsøg blev dog etableret om-

priest to be present there.”14

kring år 832, da paven Gregor IV, endnu en-

gang overdrager Ansgar missionsvirksom-

Rimbert beretter at Horik 2. gav denne

heden i Norden – denne gang med større

tilladelse i begyndelsen af sin regeringstid,

succes.11

Horik 2. blev konge efter sin far i år 85415

Denne succes skyldes til dels at de dan-

Tilladelsen af kirkebyggerierne kan tolkes

ske hedenske konger Horik 1. og Horik 2.

som, at der har været et eksisterende, kri-

var villige til at acceptere kristendommens

stent samfund i Hedeby og Ribe, som har

tilstedeværelse inden for deres kongerige.

været omfattende nok til, at kongen må

Rimbert beretter bl.a. hvordan den Horik 1.

have bemærket efterspørgslen på en

kirke. Med tilladelsen af kirkebyggerierne

“... granted this permission and allowed him

og den efterkommende kongelige anerken-

to build a church in a part belonging to his

delse af kristne religion, betød dette at kri-

kingdom, called Sliaswich [Hedeby] … he

stendommen kunne leve side om side med

gave also a place in which a priest might liv,

de nordiske guder. Ifølge Nationalmuseet

and likewise granted permission to anyone

har arkæologer dog fundet rester af kristne

in his kingdom who desired to become a

vikingegrave ved Ribe Domkirke. National-

Christian.”12

museet skriver

Rimbert beretter ikke, hvornår denne tilla-

“Gravene har med stor sandsynlighed haft

delse blev givet, men den må have blevet gi-

en tilknytning til en kirkebygning og kan da-

vet et sted imellem år 832 og Horik 1.’s død

teres til 800- og 900-årene. Dermed er der

i 854.13 Spredningen af kristendommen

tale om nogle af de tidligste kristne grav-

fortsætter med success, og under Horik 2.

fund i Danmark. ”16

beretter Rimbert at; “In another village

10

Sawyer, Peter. “Da Danmark blev Danmark - Fra ca. år 700 til ca. 1050”, 1988, s.114 11 Christensen, 1975, s. 9-10, brev 25 12 Dutton, 2004 “Anskar and his mission to Scandinavia” s. 428 13 Dutton, 2004,“ s. 437

14

Dutton, 2004, s. 438 ibid 16 Nationalmuseet, ”Overgang til kristendommen. ” https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtilaar-1050/vikingetiden-800-1050/tro-og-magi-doed-ogritual/overgang-til-kristendommen/ (set 14-11-18) 15

Men det kan ikke vides med sikkerhed, om

De danske internationale handels-

dette er Ansgars kirke. Det er dog således

byer

værd at bemærke, at de første danske kirker blev bygget i handelsbyerne. Kirkerne havde ifølge Rimbert den positive effekt på handlen, at mange købmænd nu søgte mod eks. Hedeby, idet kirken for dem betød, at de nu uden frygt kunne handle med norden.17 Igennem handlen fik kirken desuden også en anden indflydelse, idet kristne handelsfolk helst kun handlede med andre kristne, hvilket førte til en praksis om, at de hedenske handelsmænd skulle gennemgå en primsigning. Denne praksis blev en nødvendighed, hvis de nordiske handelsmænd ønskede at etablere handelsforbindelser med de kristne handelsmænd i Europa. Primsigning er en ceremoni, der kunne have fungeret som det første skridt mod omvendelse og dåb samtidig med, at vikingerne stadig kunne deltage i de hedenske blot fester.18 Kristendommen blev således ikke kun brugt

Inden for danernes landegrænser ser jeg også betydningsfulde drivkræfter, der var af afgørende karakter for kristningsprocessen i Danmark. Med etableringen af de internationale handelsbyer, her med vægt på Hedeby og Ribe, åbnede danerne op for kulturmødet med Europa. Handelspladserne fungerede som et knudepunkt af mennesker, hvor der blev udvekslet både handelsvarer og livsanskuelser. Det kan argumenteres for, at den kristne kirke har set etableringen af handelsbyerne som en invitation til at påbegynde missionsarbejdet i norden. Hvis dette er tilfældet, kan jeg udlede ud fra et af Alcuins breve, at der omkring år 789 har været etableret et handelsnetværk i Danmark stort nok til at tilegne sig kirkens interesse. Alcuin spørger “...om der er noget håb for danernes omvendelse…”19

som et politisk redskab hos de verdslige magtaktører, men den blev således også brugt af handelsfolkene. Dette viser, hvor integreret religiøse overbevisninger var i samtlige samfundslag i middelalderens Europa.

Hvornår handelsbyerne i Danmark blev grundlagt er svært at sige med absolut sikkerhed, og selv blandt forskerne på området er der uenigheder omkring dette. Danmarks ældste

handelsby

Ribe

mener

Else

17

Dutton, 2004, “Anskar and his mission to Scandinavia”, s. 429

18

Dutton, 2004 og Rasmussen, Tarald og Thomassen, Einar. “Kristendommen - en historisk innføring”, Universitetsforlaget Oslo 2002, s. 133 19 Christensen, 1975, s. 1, brev 1

Roesdahl20 blev grundlagt omkring år

betydning for både sit eget kongerige, men

700.21 Peter Sawyer mener derimod at Ribe

også for handlen i Centraleuropa. Hedeby

“i hvert fald fra 700-tallet må der have været

udviklede sin betydning med årene, og der

en permanent bebyggelse”22

blev handlet varer fra både Skandinavien,

Sawyer mener således, at Ribe som

Vesteuropa, Saxon og alle Østersølandene.24

handelsplads havde eksisteret en vis tid før

Roesdahl mener Ribe blev grundlagt. Så vidt

Afrunding

det er rigtigt, at Ribe blev grundlagt i starten

Jeg mener, at handlen åbnede op for kultur-

af 700-tallet som international handels-

mødet med kristendommen i Danmark og

plads, så stemmer dette overens med Al-

dermed gav kristendommen et fodfæste in-

cuins interesse for danernes omvendelse i

den for danernes kongerige. Belæg for

789 og med Willibrords missionsvirksom-

denne påstand mener jeg kan findes i de ar-

hed. Willibrord og Alcuin kunne således an-

kæologiske fund, som bl.a. er blevet fundet i

ses for at være en indikator for, at der var en

Ribe. Det mest skelsættende fund i nyere tid

succesfuld international handel i Danmark i

er tre andreaskors i bly der dateres til ca. år

700-tallet.

800, som blev fundet i 2018 af arkæologer

En anden vigtig international han-

fra Aarhus Universitet og Sydvestjyske Mu-

delsby er Hedeby. Angående denne by er

seer. Søren Sindbæk25 fortæller til DR;

forskerne relativt enige. Hedeby blev anlagt

i begyndelsen af 800-tallet af den danske

“Det er et meget almindeligt kors-tegn i den

konge

Det var især bemærk-

periode. Vel at mærke i Frankrig eller Tysk-

ningsværdigt, at Godfred tvangsbosatte

land, hvor de var kristne på det tidspunkt.

købmænd i Hedeby for at kunne pålægge

Men på dette tidspunkt tror vi, at folk i Dan-

dem skatter samt afgifter fra tilrejsende sø-

mark dyrker de nordiske guder. Her kan vi

mænd og handelsmænd. Med tvang og erob-

se, at nogen i Ribe har haft brug for et kri-

ring ville Godfred således sikre Hedeby

stent ornament”26

20

Godfred.23

Professor i middelalderarkæologi ved Aarhus universitet 21 Roesdahl, Else: ”Vikingetidens bebyggelser”, https://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca800-1050/vikingetidens-bebyggelser/, 2009, (set 12-1118) 22 Sawyer, 1988, s. 329 23 Sawyer, 1988, s. 320 og Roesdahl, Vikingetidens bebyggelser (set 12-11-18)

24

Sawyer, 1988, s. 320 Professor og arkæolog hos Aarhus universitet med speciale i Vikingetiden 26 Nielsen, Mads Korsager: “Opsigtsvækkende fund: Tre små amuletter kan ændre historien. ”, DR, 19. september 2018, https://www.dr.dk/nyheder/indland/opsigtsvaekkende-fund-tre-smaa-amuletter-kan-aendre-historien (set 14-11-18) 25

Sammen med andreaskorsene blev der des-

verdslige magt sørge for, hvilket de gjorde i

uden fundet støbeformene til de kristne

samarbejde med kirken og deres missions-

amuletter, og dette peger på, at der har væ-

arbejde i Norden. Udbredelsen af kristen-

ret et behov i Ribe for en betydelig produk-

dommen og omvendelsen af hedningerne

tion af kristne amuletter, og dermed må

blev således til et vigtigt politisk redskab for

man kunne antage, at der tilsvarende måtte

den verdslige magt til at kunne skabe fred

have været en betydelig gruppe af kristne i

og beskytte sit rige.

Ribe på daværende tidspunkt. Det skelsæt-

tende ved fundet af andreaskorsene er såle-

des, at der er arkæologiske fund, som beretter om kristendommens tilstedeværelse i Danmark før den kirkelige missionsvirksomhed havde haft sin første succesfulde mission til Danmark. Der kan således argumenteres for, at kristendommen havde fået sit fodfæste i de danske internationale handelsbyer igennem handlen med de kristne, og ikke igennem kirken. Jeg anser derfor, at den internationale handel i Danmark var den mest væsentlige årsagsforklaring til, hvordan kristendommen spredte sig inden for danernes grænser, men det var ikke den eneste drivkræft. Magtrelationen mellem verdslig og gejstlig havde også en betydning for kristningsprocessen i Europa, hvilket kan ses i at omvendelsesprocessen af hedningene blev brugt, som et vigtigt redskab i den verdslige magtudøvelse og i forholdet til vikingernes brutale omgang med det kristne samfund. Ønsket om beskyttelse og fred blev udbredt blandt de kristne i Europa, og denne beskyttelse skulle den

Litteraturliste Hybel, Nils “Danmark i Europa 7501300” 1. udgave Museum Tusculanums Forlag Københavns Universitet 2003.

Jørgensenn, A.D. “Den nordiske kirkes grundlæggelse og første udvikling” første og anden bog, 1. udgave, Thieles bogtrykkeri 1874-76 Rasmussen, Tarald og Thomassen, Einar. “Kristendommen - en historisk innføring” 2. udgave, Universitetsforlaget Oslo 2002 Sawyer, Peter. “Da Danmark blev Danmark - Fra ca. år 700 til ca. 1050” bind 3. 1. udgave, Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie 1988

Kildesamling Christensen, C.A. og Nielsen, Herluf.

“Danmarks riges breve” 1. række, 1. og 2. bind. 1. udgave, C.A. Reitzels Boghandel 1975

Dutton, Paul Edward. “Carolingian Civi-

kilder/vis/materiale/jelling-stenene-ca-935-

lization - a reader” 2. udgave, Broadview

985/ (set 29-11-18)

press 2004.

Hjemmesider

Roesdahl, Else ”Vikingetidens bebyggelser”, https://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/vikingetidens-bebyggelser/, 2009, (set 12-11-18) Nationalmuseet, ”Overgang til kristendommen. ” https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/tro-og-magi-doedog-ritual/overgang-til-kristendommen/ (set 28-11-18) Alcuin, “The life of St. Willibrord”, https://sourcebooks.fordham.edu/basis/Alcuin-willbrord.asp

Artikler Nielsen, Mads Korsager: “Opsigtsvækkende fund: Tre små amuletter kan ændre historien. ”, DR, 19. september 2018, https://www.dr.dk/nyheder/indland/opsigtsvaekkende-fund-tre-smaa-amuletterkan-aendre-historien (set 14-11-18)

Arkæologiske fund danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet, “Jellingstenene, ca. 950-965”, http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-