Kandidat i Historie – forberedelse på fremtiden

Kandidat i Historie – Forberedelse på fremtiden Af Nicolaj Andersen, 8. Semester

Udgivet af Tendens - de historiestuderendes blad på Aalborg Universitet 2017-2018

Kandidat i Historie

altid så nemt, som man lige skulle tro. Især

Forberedelse på fremtiden.

ikke hvis man skal gøre det kort og præcist,

Af Nicolaj Andersen, 8. semester

Hvis man læser en kandidat i historie uden sidefag, udbyder AAU et praktik- og karrieremodul, med henblik på at forberede dig på den virkelige verden - der efterhånden venter lige om hjørnet. Selve modulet strækker sig over hele kandidaten, men fokuserer hvert enkelt semester på områder, der er nærliggende i forhold til, hvor langt vi studerende er på kandidaten.

Som historiestuderende på 7. semester (nu 8. semester) med en specialisering i kulturarvsformidling, har jeg haft mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med den tidlige del af forløbet, som indtil videre i høj grad har fokuseret på at hjælpe os med at afdække vores kompetencer.

Første kursusgang startede i al sin enkelthed ud med, at vi, fordelt i små grupper, spurgte ind til og fortalte hinanden om, hvad vi egentligt kunne og ikke kunne. Det kan i første omgang godt lyde meget banalt, og det er det vel et eller andet sted også, man tænker jo ”jeg ved da godt, hvad jeg kan”. Men rent faktisk at sætte ord på det, og oven i købet på tid, da vi jo ikke kunne bruge flere timer på bare at tale om os selv, er måske ikke

grundet tidspresset, og i en sådan grad, at man rent faktisk får kommunikeret det, som man ønsker - en kunst der kan være meget relevant i forhold til en jobsamtale. Desuden skulle vi, som nævnt, ikke kun tale om de ting vi var gode til, men også om, hvad vi mente, vi var mindre gode til. Et er at tale om alle sine glimrende egenskaber og evner, noget helt andet er at tale om, hvad du ikke kan. Her skulle vi i langt højere grad reflektere kritisk over egne mangler, og måske endda sluge lidt stolthed, når vi i grupperne skulle fortælle, hvor vi så mente at have nogle mangler. Derudover gik øvelsen også et spadestik dybere, da vi også skulle forholde os til, om vores kompetencer var enten personlige, (historie)faglige eller AAU-relaterede og derigennem gå analytisk til værks.

Personlige kompetencer Så selvom det vi, groft sagt, gjorde ”bare” var at sidde i nogle grupper og tale om os selv, vil jeg personligt mene, at det alligevel var meget givtigt. På trods af, at jeg måske inden da mente, at jeg godt vidste, hvad mine egne kompetencer bestod i, så var det med rent faktisk at formulere dem og sige dem højt ikke så nemt, som det i første omgang lød. Desuden var jeg også tvunget til at acceptere den kolde, hårde virkelighed, når der var 1

ting, som jeg matte indrømme, jeg ikke

adfærdstendenser indenfor generelle ad-

kunne, eller som jeg havde svært ved, da en

færdsmønstre.

anden i gruppen fungerede som spørger og

Denne session var om noget endnu mere

kunne spørge ind til områder jeg enten be-

selverkendende end den forrige, da selve ud-

vidst eller ubevidst undgik. Jeg tror så afgjort

fyldelsen bestod i at forholde sig til en række

også, at tidsbegrænsningen var med til at for-

beskrivelser. Ikke nok med, at vi her ret tyde-

bedre resultatet. Det er oftest sådan, for mit

ligt skulle definere os selv inden for nogle

eget vedkommende i hvert fald, at et tidspres

givne rammer, kunne resultaterne også vise,

helt automatisk fordrer en mere effektiv ar-

hvor konsekvent man var i vurderingen un-

bejdsproces, og jeg er vel nok næppe alene.

dervejs. Hvis ens vurdering viste sig ikke at

Det med at kategorisere vores kompetencer i

være særligt konsekvent, ville man jo i så fald

personlige-, faglige- og AAU-kompetencer gav skulle forholde sig til, at den upræcise beskritil gengæld nok kun et begrænset udbytte, da

velse måske betød, at man ikke kendte sig

kategorierne nemt flød sammen, men gav dog selv så godt, som man troede. spørgeren nogle punkter at gå ud fra og fik på

Nu skal det jo naturligvis nævnes, at per-

den måde sat øvelsen på gled. Efterfølgende

sonprofilerne ikke er en komplet beskrivelse

skulle vi så sætte vores kompetencer i for-

af personen, ligesom at de adfærdsmønstre

hold til en dimittendundersøgelse fra 2016,

man måles op imod er generelle og ikke 1:1

hvor tidligere studerende havde afgivet svar

afspejler deltageren. Når det så er sagt, må

på en lang række spørgsmål angående dem

min personlige erkendelse dog også være, at

selv og deres oplevelser på arbejdsmarkedet

da resultaterne var givet, og vi fik en uddy-

efter studietiden og vi fik på den måde også

bende præsentation af de forskellige ad-

et indblik i, hvad arbejdsmarkedet tidligere

færdstendenser, så var de træk, man fik at

havde efterspurgt.

vide, at man skulle besidde, i en vis grad, ret

genkendelige.

Hvem er du?

Da vi så efterfølgende fik et mere præcist

Anden kursusgang gik med at lave en person-

adfærdsmønster udstukket i tekstformat, ba-

profil i form af en såkaldt DiSC PersonProfil,

seret på en stor mængde hidtidige data,

og forholde sig til resultatet af denne. Rent

kunne jeg alligevel ikke lade være med at

lavpraktisk bestod det i, at vi skulle udfylde

sidde lidt forbløffet over det stykke papir, jeg

nogle felter, og alt efter hvordan disse felter

havde i hånden. At kunne sidde med en ret

blev udfyldt, ville testen kunne fortælle os om præcis beskrivelse af ens person i hånden, en 2

beskrivelse jeg jo vel at mærke ikke selv

Alt i alt altså en meget positiv oplevelse,

havde skrevet, var i sig selv noget af en ople-

som jeg kun håber fortsætter i resten af forlø-

velse. Efterfølgende samtale med de andre

bet.

deltagere afslørede da også, at de fandt deres beskrivelser ret præcise.

Hvad fremtiden bringer Som sagt strækker modulet sig over hele kandidaten, og der er lang vej endnu til, at jeg kan komme med en komplet bedømmelse af forløbet. Jeg kan dog allerede i denne tidlige fase se tydelige gevinster ved det. For det første det, at man i det hele taget får sat ord på, hvilke kompetencer man besidder, samt at man får mulighed for at gøre det i et lukket forum, uden det skal ende ud i en form for bedømmelse.

Hvad jeg i særdeleshed også fandt brugbart, og som jeg mener ville være godt at inkorporere på tidligere semestre hvis muligt, er den del med at få afklaret, hvad man ikke er så god til. Navnligt personprofilerne var gode til at fremme, at man kunne belyse og sætte ord på, hvilke svagheder man har. Jeg tænker, at det specielt ville være gavnligt i forhold til projektarbejde og de grupper man arbejder i, da det i højere grad ville give mulighed for at tænke over, hvad man skal forsøge at efterspørge hos gruppemedlemmer for at få dækket eventuelle svagheder ind.

3