Har I glemt, at I har stærke Røster?

Har I glemt, at I har stærke Røster?

Af Anders Dyrborg Birkemose, 4. semester

Udgivet af Tendens - de historiestuderendes blad på Aalborg Universitet 2017-2019

hyldest til Slaget på Fælleden (1872), hvor

Har I glemt, at I har stærke Røster?

socialister endte i slagskamp med regeringen

Mellemkrigstidens Arbejdersangbøger Af Anders Dyrborg Birkemose, 4. semester

”Faldne er nu Vintrens sidste Skranker, Broder, du maa ud at sole dig! Tusinder af kække Hjærter banker Imod dit, i Dag, den første Maj”.1 – A. C. Mayer, 1890.

Jeg vil gerne give en særlig tak til mine medstuderende, Bue J. Poulsgaard, Johannes K. Ni-

og ordensmagten. Første maj er et symbol på Septemberforliget og Påskekrisen, - begivenheder som ikke alle kan placere i tid – og som er bleven stærkt romantiserede siden. Men for de fleste mennesker - og her må jeg nikke genkende med – er det en dag, hvor man mødes med sine kammerater, og (om end symbolsk) støtter op om solidariteten ved sin blotte tilstedeværelse.

elsen og Johannes K. Frederiksen, som jeg på 2.

Men måske skulle vi et kort øjeblik stoppe

semester, 2018, skrev det forskningsprojekt, som ligger til grund for denne artikel. Deres fodarbejde og foreløbige konsultation til denne artikel har været til stor hjælp, og kunne ikke have været foruden.

Den første maj ”Der snakkes alt for meget, der flagres uden Maal. Nu, Viljen understreget, det giver Talen Staal!”2

I anledning af den 1. maj ser man i aviser og på fagforeningernes hjemmesider artikler, som obligatorisk altid fortæller de samme informationer. Den første maj – arbejdernes internationale kampdag – blev første gang af-

op og reflektere lidt over dagen. Når man læser sange om første maj, handler det altid om åndelig frihed, genskabelse, varmt vejr, den hårde kolde fortid, og den lyse varme fremtid.

Dette er egenskaber – metaforiske ganske vist – som kun kan tillægges Arbejdernes internationale kampdag fordi dagen, som erindringssted, er den første maj – en fysisk dag i året. Man kunne have spurgt sig selv, om dagen ville have virket på samme måde, hvis kampdagen havde ligget den første november, december eller februar? Ville man kunne have samlet så mange mennesker, hvis de skulle stå i bidende kulde? Ville solidariteten kunne have båret det?

holdt i 1890 på Fælleden i København som en 1

Meyer, A. C.: ”Under rødt Flag” 1892 i AOF: Arbejdersangbogen. 4. udg. København: Socialdemokratiets Forlag ”Fremad”, 1939, sang nr. 70

1

2

Harekilde, Jacob: ”At ville” 1876 i AOF: Arbejdersangbogen. Sang nr. 12

Så snart man begynder at kradse i denne

Røst. Længe lød den spag og fangen bag Fabri-

romantiserede dag, begynder andre ting at

kens Brus; men med Tiden fik dog Sangen Ør-

vise sig. Vi forbinder ofte fællessang, eller i

nevingers stærke Sus.”5

hvert fald kampsang, med første maj. Jeg vil

ikke gøre mig klog på andres oplevelser, men

Men er det et problem, at vi ikke bruger

mine egne første maj erfaringer har ofte væ-

vores røst længere til den første maj? Mange

ret foruden fællessang, eller kampsang. For

folk i dag ville ikke kunne associere sig selv

mig kan det virke paradoksalt, at DR i 2017

med de gamle kampsange. Kampsangene har

udgav artiklen ”Træt af 'Internationale'? 4 ar-

en nostalgisk effekt på os i dag, og drager os

bejdersange du kan høre året rundt”3, når jeg i

ind i en romantisk socialistisk forståelse af en

Aalborg hverken hørte ”Internationale”, ”Når

klassekamp imellem den fattige udnyttede

jeg ser et rødt flag smælde”, eller ”Sådan er

proletar og den hårde onde kapitalist. Det er

kapitalismen”. Det jeg til gengæld hørte, var

en dualistisk samfundsforståelse, som ikke

en lang række optrædende musikanter og

kan opretholdes i dag, og som kollektiv erin-

korsangere, som, selvom de leverede et godt

dring sløres mere og mere i takt med, at vi

musikalsk arbejde, ikke var fællessang. Da jeg

bevæger os længere og længere væk fra

undersøgte det fænomen yderligere, faldt jeg

denne mytiske tid. Ved arbejdersangbogens

over artiklen Gratis musik til 1. maj (2007).4 I

stiftelse er der to ting som vi først og frem-

artiklen tegnes der et billede af første maj

mest må studse over. For det første anerken-

som en hyggelig dag med øl, sol og kendte

der AOF’s datidige formand Oluf Bertolt i

musikbands. Første maj er her, reduceret til

1932 allerede der, at arbejdersangen er ret

en gratis koncert på en hverdag, ikke meget

forældet: ”Det Billede, som heri tegnes af Ar-

ulige en enkelt dag på en festival eller Grøn

bejderens Liv og Kår, kan synes vore Dage

koncert.

overdrevent, Sort i Sort […] Sangen har været

Arbejdersangen ”Ja, det dages – Solen bryder blodrød frem i Øst, og fra hele Kloden lyder Arbejdskorets 3

Frandsen, Charlotte Schmidt: Træt af 'Internationale'?

4 arbejdersange du kan høre året rundt. DR. 2017. hentet fra https://www.dr.dk/nyheder/kultur/anbefalinger/traet-af-internationale-4-arbejdersange-du-kanhoere-aaret-rundt (12-04-2019)

4

Teckmeier, Nanna Louise: ”Gratis musik til 1. maj”.

Ekstrabladet 2007. Hentet fra https://ekstrabladet.dk/flash/kultur/article4391215.ece (12-04-2019) 5 Kronstrøm, J. J.: ”Ja, det Dages” 1910 i AOF: Arbejdersangbogen. Sang nr. 117

2

en Appel, rettet udadtil, og ved den har Tak-

dersangbogen både socialistisk lyrik og arbej-

ten været holdt indadtil.”6 Men for det andet

derlyrik, altså de hårde socialistiske kamp-

ser vi samtidig, en stigning i antallet af Arbej-

sange og de mere realistiske/kulturelle arbej-

dersangbogens opslag fra 1926 med 5.000

dersange. Som et levn fra den socialistiske

eksemplarer til 4. udgave i 1939 på 92.000

tradition kan vi dog se, at U. P. Overbyes sang

eksemplarer og 5. udgave i 1946 på 180.000

Socialisternes March er, udenom alfabetisk

eksemplarer.7 Hvis arbejdersangene i mel-

rækkefølge, den første sang i sangbogen. Li-

lemkrigstiden kunne virke overdrevne, som

geledes har sangbogen også sange, som er na-

Bertolt siger, hvorfor steg sangbøgerne i po-

tionalromantiske eller religiøse, såsom I Dan-

pularitet, når det samme tilsyneladende ikke

mark er jeg født (1850) af H.C. Andersen og

gør sig gældende i dag. Hvad formåede AOF’s

Dejlig er Jorden (1850) af B. S. Ingeman. Det

arbejdersangbog i mellemkrigstiden som kan

er selvfølgelig tvivlsomt, at denne blanding af

være savnet i dag?

nationale/traditionelle kulturelle sange og

ideologiske sange ikke skulle have haft en indflydelse på sangbogens store popularitet.

Arbejdersangbøgerne

”Mangen en Ævne, mangen kostbar Viden, bæ-

Et generelt problem med at arbejde med

res af Bogens Tavshed ud i Tiden, maaske din

”arbejderklassen” er, at det er en fuldt ud

Søn, dine Sønnesøn den bringer, løftende Vin-

kunstig social konstruktion. Den marxistiske

ger?”8

forståelse af arbejderklassen som en kohæ-

rent tidløs entitet, er normalt i dag anset som

Inge Adriansen påpegede Arbejdersang-

værende mangelfuld. Ethvert forsøg på at op-

bogen som en af de fire mest betydningsfulde

dele ”arbejderklassen” i en idealistisk over-

sangbøger i dansk sanghistorie,9 og det er der

bygning, og en realistisk underbygning, vil

ingen grund til at betvivle. Ligesom Socialde-

blive arbitreret. Den kan dog hjælpe os med

mokratiets sangbog (1920) indeholdt Arbej-

at forstå den organiserede overbygnings dia-

6

8

Bertolt, Oluf i Karl Clausen: Dansk Folkesang gennem 150 år. København: Forlaget ”Fremad” 1958. s. 289 & s. 293 7 Birkemose, Anders m.fl.: De Røde Synger; Undersøgelse af udviklingen i AOF’s arbejdersangbog i mellemkrigstiden. Aalborg: 2018. s. 32

3

Larsen, Thøger: ”Bøgernes Verden er som stille Gemmer” 1923 i AOF: Arbejdersangbogen. Sang nr. 14 9 Adriansen, Inger: Brug af sange i nationsopbygingen”.

Videncenter for sang. 2016. s. 27

lektiske forhold med den helt almindelige ar-

hvor den socialistiske lyrik er klart mere ide-

bejder, som har levet sit liv i en vis uvished

ologisk ladet end arbejderlyrikken, der oftest

om sådan et arbitreret forhold. Således frem-

er mere romantiserende af arbejderens erin-

lægger Svend Aage Andersen ideen om at op-

dringssteder. Således mener jeg, at man kan

dele Arbejderkulturen i en ”arbejderkultur”

indsætte indholdet i arbejdersangbogen i føl-

og en ”arbejderbevægelseskultur”10, og san-

gende figur. Figuren er baseret på Karl Clau-

gene i en ”arbejderlyrik” og en ”socialistisk

sens Dansk Folkesang gennem 150 år (1958),

lyrik”11. Forskellen mellem socialistisk lyrik

Svend Aage Andersens Dansk Arbejderkultur

og arbejderlyrik ligger i dets ophav og formål, (1982) og Flemming Hemmersams To Work, to Life, and to Death (1996).

10

Andersen, Svend Aage: ”Arbejderklassens kulturhistorie – problemer og indfaldsvinkler i studiet af ”arbejderkultur”. i Årbog for arbejderbevægelsens historie nr. 11. København: SFAH 1981. s.38-39

11

Andersen, Svend Aage: Dansk Arbejderkultur; Grundtræk af dansk arbejderkultur og arbejderlitteratur i perioden 1870-1930. Aarhus: SILAU 1982. s. 250

4

Oluf Bertolt, som var formand for AOF da den første Arbejdersangbog udkom i 1926,

”Med denne Bog er for første Gang gjort et

sagde engang: ”Arbejdersang er det, som Ar-

Forsøg paa at udvælge en Samling Sange, der

bejdere synger – subsidiært burde synge – i

kan laane Ord og Toner til alt, hvad der rører

Fællesskab, når de optræder som et Kollek-

sig indenfor Arbejderklassen paa Land som i

tiv”.12 Det er utænkeligt, at formanden for

By. Det skulde ikke blot være en Forenings-

AOF ikke skulle have haft en indflydelse på

sangbog, men ogsaa en Hjemmets Sangbog,

Arbejdersangbogens indhold, og ud fra Ber-

en Sangbog for gamle som unge – kort sagt:

tolts egne ord, er arbejdersang én simpel ting. ARBEJDERSANGBOGEN.13 Noget der eksisterer når arbejdere synger

sammen. Det er både det, arbejdere synger

Vi kan se her at Bertolts filosofi brænder

(arbejderlyrik) og det, arbejdere burde synge

igennem i det ideologiske grundlag for sang-

(socialistisk lyrik). Denne tankegang, blan-

bogen. Ideen er ikke en idealistisk sangbog

dingen af det normative og det reale, er præ-

eller en revolutionær sangbog, men en sang-

cis indholdet i Arbejdersangbogen. Arbejder-

bog for alle arbejderne. Tæller vi alle sangene

sangbogen afslører selv i sine forord denne

i 1. til 4. udgave ser vi, at sangbogen beholder

tankegang. Her skriver redaktionen:

12

Oluf Bertolt i Karl Clausen: Dansk Folkesang gennem 150 år. København: Forlaget Fremad. 1958. s. 281

5

13

AOF: Arbejdersangbogen. S. 3

de samme procent-proportioner igennem alle vets Klokke klinger, og bring Budskab om Datilføjelserne.

gens Gry, meld om Haab, hvor forsagte græder,

og slaa trygt mellem Hjærter Bro, knyt til vor Vurderer man udviklingen i Arbejder-

Fane Held og Hæder, giv dem, som tvivler, Klip-

sangbogens indhold i de senere udgaver, 3.

petro!17

og 4. og 5. udgave (1936, 1939, og 1946) ses

det, at sangbogens indhold bliver mere natio-

Arbejdersangbogen har et klart og tyde-

nalsocialistist. Med dette menes, at de tilfø-

ligt formål. At lave en sangbog for alle arbej-

jede kampsange bærer præg af mindre akti-

derens behov. Dette fortæller redaktionen os

visme i kampen for det internationale eller

i sangbogens forord. Men sangbogen og dens

den socialistiske stat og mere defensivisme

tendenslinje er ikke et objekt i et vakuum,

for det danske demokrati og frihed.14 Det for-

men kan vurderes som en del af en bredere

tolker jeg som en reaktion på de fascistiske

socialiseringspolitik udført af Socialdemokra-

bevægelser i Europa. Det er et klassisk til-

tiet i mellemkrigstiden. I 1932 skrev Julius

fælde af en spill-back effekt, - altså, søger man

Bomholt, daværende medlem af Folketinget,

tilbage og indad når identiteten trues.15 Det er og senere minister af flere ministerier, sin ikke unaturligt, at en dansk socialisme vil

bog Arbejderkultur (1932). Denne bog er nor-

blive mere nationalistisk, når nationen trues.

malt set som det kulturelle manifest for Soci-

Denne udviklingstendens gør sig også gæl-

aldemokratiet.18 Bomholt fremlægger i sin

dende i Socialdemokratiets valg- og partipro-

bog ideen, at den danske arbejder skal socia-

gram i mellemkrigstiden.16

liseres til et socialistisk menneske. Han me-

ner, at alle mennesker har en økonomisk un-

derbygning og en kulturel overbygning, hvor

Arbejdersangbogens formål

den almene kulturelle overbygning i 1932 var

”Flyv højt, vor Sang, paa stærke Vinger, flyv

en borgerlig overbygning.19 Det vil sige, at

over Bondeland og By, flyv saa langt, som Li-

folk stræbte efter et borgerligt liv. Bomholt foreslå, at man skulle sætte ind på disse to -

14

Birkemose; De Røde synger. S. 56-57 Branner, Hans: Det politiske Europa. København: Colombus. 2008. 2.udg. 2014. s. 138 16 Birkemose: De Røde synger. S. 35.

17 Meyer, A. C.: ”Flyv Højt, vor Sang, på stærke Vinger” (1910) i AOF: Arbejdersangbogen. Sang nr. 73 15

18

Bondebjerg, Ib, & Olav Harsløf: Arbejderkultur, 19241948 bd. 2. København: 1979. s. 58 19 Bomholt, Julius: Arbejderkultur. København: Forlaget Fremad. 1932. s. 12

6

bygninger. Underbygningsarbejdet skulle

Kamp, eller Hyldest, Fornægtelse eller Tilbe-

skabe en social kultur, - en solidaritets-kultur,

delse, sidt af alt Tvivl. […] Hertil kommer, at

- hvor målet var forbedring af arbejdsforhold,

der praktisk talt synges ved alle Stævner og

økonomiske forhold, og demokratiske for-

Arbejderfester og Møder af mere almen Ka-

hold.20 Valgret til kvinder, 8-8-8-dagen, og

rakter. Arbejdersangbogens oplag er et ta-

støtten til fagforeninger er eksempler herpå.

lende Vidnesbyrd herom. Enhver Folkebevæ-

Men Bomholt frygtede, at hvis man kun styr-

gelse, der er i Vækst, maa bruge Sangen som

kede den sociale kultur, ville man blot skubbe Løftestang. […] Det er det første kulturpolitiarbejderen imod et borgerligt liv.21 Han fore-

ske Krav, at Sangen ikke skrumper ind til So-

slog derfor, at man skulle sætte ind på den

lopræstationer, men at den aktiveres i For-

socialistiske kultur, - overbygningen, - og er-

eningslivet, ved Fællessang og Korsang. [… og

statte den borgerlige kultur med en sociali-

det sidste] Krav er, at Sangene litterært set er

stisk kultur. Dette skulle gøres på fem kamp-

lødige og giver Udtryk for Arbejderens Tan-

arenaer. 1) Videnskab, 2) Kunst, 3) Litteratur, kegang.”23 4) Musik & Sang, 5) Film.22 Bomholts struktur

kan ses på næste side. De røde streger mar-

Bomholt nævner fire ting vigtigt for vores

kerer de seks punkter. For os er punkt num-

forståelse. Først og fremmest fortæller han

mer 4, musik & sang, vigtigt. Bomholt skriver

os, at sangen er kulturskabende, den samler

om sangen:

folk til et kollektiv. For det andet, så mener

han, at arbejderen ikke kan synge sange ar-

”Den befrier, idet den forener. Den for-

bejderen ikke kan identificere sig med. Er det

ener, idet den faar Mennesker til at glemme

måske grunden til at de tidligere sangbøger

deres Særart og Særegenheder. Den skaber

før Arbejdersangbogen ikke var ligeså popu-

umiddelbare Fællesskab, fordi den bevæger

lære? For det tredje bekræfter han betydnin-

sig oven over den Fornuft, der sætter Græn-

gen af det høje oplagstal for arbejdersangbo-

ser og Skel. […] Det syngende Menneske gør

gen, og for det fjerde, slår han ned på sole-

sig til eet med de Ord, der synges, og derfor

præstationerne som en formidlingsform for

kan en Arbejder kun synge saadanne Sange,

arbejdersangen.

som ligger inden for eller i hvert Fald ikke strider mod hans Idéverden. Sangen kræver 20 21

7

Ibid. s. 130 Ibid. s. 88

22 23

Ibid. s. 153 Bomholt: Arbejderkultur. s. 163-164

I 1938 udgav Bomholt Kulturen for Folket

det aktive dualistiske forhold mellem arbej-

(1938), som var en reaktion på paradigme-

der og borger, og trækker i stedet for på, at

skiftet i Socialdemokratiet som følge af mani-

både arbejderen og borgeren kan låne fra na-

festet Danmark for Folket (1934). Bogen min-

tionen.24 AOF’s arbejdersangbog er bestemt

der meget om Arbejderkultur, men ligesom

ikke kommet til i et vakuum, og at tro, at

Arbejdersangbogen, har den flyttet fokus fra

24

Bondebjerg & Harsløf: Arbejderkultur 1924-1948. s.

71

8

sangbogen og dens indhold kun er et uskyl-

ordet skal man forstå, at allerede for 90 år si-

digt forsøg på at give arbejderen en sangbog

den var arbejdersangen forældet. Med det i

kan være forsimplet.

mente, kan man godt forstå, at Danmark Ra-

dios artikel Træt af internationale (2017) ci-

Har i glemt, at i har stærke Røster?

terer sangeren Christoffer Kejser Larsen for

”Ret nu ryggen, Bror, løft Blikket, Søster! Vaa-

at sige: ”Arbejdssange skal minde os om, hvor

ren spirer ud for Fængslets Mur. Har i glemt, at godt vores arbejdsliv er i dag”.27 Det er ikke i har stærke Røster? Lovsyng da den vaag-

mærkeligt, at Oskar Hansens: Ung Flagsang,

nende Natur. Lige Tid til Arbejd og til Hvile og

eller normalt kendt som: Når jeg ser et rødt

til Kamp for Livets unge Sag; første Maal, hvor-

flag smælde” er latterliggjort i artiklen som et

hen jer Kraft maa stile, er den 8 Timers Ar-

oldtidsfund og en sjov kuriositet fra en svun-

bejdsdag.25

den fortid.

Arbejdersang kan være mange ting. Det er

Dog må jeg bringe et punkt op. Man kan

hvad arbejdere synger, subsidiært hvad de

måske beskylde det for at være klassisk Eks-

burde synge. Men det er også en sangtradi-

tra Bladet, men artiklen Gratis musik til 1. maj

tion, som har en rig kultur og som har været

(2007) er ifølge Bomholt præcis hvad der er

en aktiv del af en større arbejderkultur og ar-

galt med sang & musik. ”Det er det første Kul-

bejdsbevægelseskultur. Hvis vi skal forsøge

turpolitiske Krav, at Sangen ikke skrumper

at forklare, hvorfor sangene i dag ikke har

ind til Solopræstationer, men at den aktiveres

den samme betydning, skal vi nok overveje,

i Foreningslivet, ved Fællessang og Kor-

hvad Bomholt skrev. En arbejder er nødt til at sang.”28 Hvis man ikke synes, at de klassiske dele idéverden, eller i hvert fald forståelse,

kampsange er arbejderlyrik man kan for-

med sangenes indhold. Det er der nok kun få

holde sig til, så syng noget andet. Den nyeste

mennesker i Danmark, der kan i dag. Oluf

12. udgave af arbejdersangbogen (2014) har

Bertolt skrev omkring 1930, at: ”Det Billede,

forsøgt at ændre indholdet med nye numre

som heri [arbejdersangen] tegnes af Arbejderens Liv og Kår, kan synes vore Dage overdrevent, Sort i Sort”26 Skal man tage Bertolt på

25

Meyer, A. C.: ”Under rødt Flag” 1892 i AOF: Arbejdersangbogen. sang nr. 70 26 Oluf Bertolt i Clausen, Karl: Dansk Folkesang. S. 289

9

27 28

Frandsen: Træt af 'Internationale'?

Bomholt: Arbejderkultur. s. 164

fra Shu-bi-dua og Michael Falck,29 for at gøre

Litteraturliste, rækkefølge som de optræ-

arbejdersangen mere lige med arbejderens

der.

idéverden. Hvis arbejderbevægelsen fortsat

Bøger:

skal udtrykke sig gennem sang, må den gen-

-

AOF: Arbejdersangbogen. 4. udg. Kø-

opfinde udtrykket arbejdersang. De enkelte

benhavn: Socialdemokratiets Forlag

tilføjelser og ændringer, som forekommer i

”Fremad”, 1939 -

de nye udgaver af sangbogen er tydeligvis

Clausen, Karl: Dansk Folkesang gennem

ikke nok. ”Den gamle Folkesang er saa langt

150 år. København: Forlaget ”Fremad”

fra død; den har kun skiftet Tekst”30 Der er en

1958 -

værdi i at huske den gamle kamp for økono-

Agger, Gunhild & Anker Gemzøe: Arbej-

misk og kulturel socialisering. Måske er

derjultur; 1870-1924 bd. 1. København:

denne tekst forældet, men budskabet ringer

Medusa 1982.

-

stærkt:

Andersen, Svend Aage: Dansk Arbejder-

kultur; Grundtræk af dansk arbejder-

kultur og arbejderlitteratur i perioden

”Jeg har anet Slægters Striden

1870-1930. Aarhus: SILAU 1982.

-

Imod Fremtids fjærne Maal.

Branner, Hans: Det politiske Europa.

Jeg har set Trælletoget i Tiden

København: Colombus. 2008. 2.udg.

Blive Mænd bag ved Kampfanens Baal.

2014 -

Jeg har set den i blafrende Storme, -

Bondebjerg, Ib, & Olav Harsløf: Arbej-

Jeg har elsket dens Flammer i Strid,

derkultur, 1924-1948 bd. 2. Køben-

Og bag den saa jeg Arbejdshænder forme

havn: 1979.

-

Verden om til en lysere Tid.”31

Bomholt, Julius: Arbejderkultur. København: Forlaget Fremad. 1932.

-

Hemmersam, Flemming: To Work, to

Life or to Death; Studies in working class

lore. København: SFAH. 1996.

29

Hyllested, Anette: Moderne toner i Arbejdersangbogen.

Fyens.dk (2015) https://www.fyens.dk/kultur/Modernetoner-i-Arbejdersangbogen/artikel/2642921 sidst set 2704-2019

30

Bomholt: Arbejderkultur. s. 164 Hansen, Oskar: ”Ung Flagsang” 1923, i AOF: Arbejdersangbogen. Sang nr. 258.

31

10

Artikler: -

-

-

Frandsen, Charlotte Schmidt: Træt af

sens kulturhistorie – problemer og ind-

'Internationale'? 4 arbejdersange du

faldsvinkler i studiet af ”arbejderkul-

kan høre året rundt. DR. 2017. hentet

tur” i Årbog for arbejderbevægelsens hi-

fra https://www.dr.dk/nyheder/kul-

storie nr. 11. København: SFAH 1981

tur/anbefalinger/traet-af-internatio-

nale-4-arbejdersange-du-kan-hoere-

Sange:

aaret-rundt (12-04-2019)

-

Meyer, A. C.: Under rødt Flag. 1892.

Teckmeier, Nanna Louise: ”Gratis mu-

-

Harekilde, Jacob: At ville. 1876.

sik til 1. maj”. Ekstrabladet 2007. Hen-

-

Kronstrøm, J. J.: Ja, det Dages. 1910.

tet fra https://ekstrabla-

-

Larsen, Thøger: Bøgernes Verden er

det.dk/flash/kultur/ar-

som stille Gemmer. 1923

ticle4391215.ece (12-04-2019) -

-

Bak, Kirsten Sass: Arbejdersangbogen -

12. april 2019 fra http://denstoredan-

Birkemose, Anders m.fl.: De Røde Syn-

AOF’s arbejdersangbog i mellemkrigsti-

Adriansen, Inger: Brug af sange i nati-

Meyer, A. C.: Flyv Højt, vor Sang, på Stærke Vinger. 1910

onsopbygingen”. Videncenter for sang.

11

”Go Javten, go Javten” i AOF: Arbejdersangbogen. Sang nr. 86

den. Aalborg: 2018.

Hansen, Oskar: Danmark for Folket.

1934.

ger; Undersøgelse af udviklingen i

2016.

Mylius-Erichsen, E.: Verdslig Julesalme.

1899.

ske.dk/index.php?sideId=39646

-

Nielsen, L. C.: Er din stue lav og trang. Årstal fremgår ikke.

i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet

-

Andersen, Svend Aage: ”Arbejderklas-

Hansen, Oksar: Ung Flagsang. 1923