De danske frivillige – forrådt af staten eller landsforrædere?

DE DANSKE FRIVILLIGE – FORRÅDT AF STATEN ELLER LANDSFORRÆDERE?

Sarah Colding Højgaard, 10. semester

Logo grafik – Michelle Sørensen

De danske frivillige – forrådt af staten eller landsforrædere?

De danske frivillige soldater, som havde kæmpet sammen med tyskerne mod de

Artiklen er baseret på

kommunistiske russere med den danske re-

”Retsopgøret mod de danske frivillige i 1945”

blevet landsforrædere. I et enestående til-

skrevet af Mikkel Andreasen, Patrick Thom-

fælde blev der udsendt en lov med tilbage-

sen, Lykke Buus Kastrup og Sarah Colding

virkende kraft, der definerede de danske fri-

Højgaard, AAU semester projekt, 2014

villige som kriminelle der hermed skulle

retsforfølges af den danske domstol.

Under Anden verdenskrig sendte den dan-

ske regering danske frivillige soldater til

Den danske regerings gyldne løfter

den tyske østfront, men da krigen sluttede i

Samarbejdet med besættelsesmagten var en

maj 1945, og Tyskland ikke stod som sejr-

fin balancegang, og det var en vanskelig op-

herre, befandt Danmark sig i en problema-

gave for den danske regering. På den ene

tisk situation. Under den tyske besættelse,

side skulle regeringen imødekomme Tysk-

havde den danske regering valgt at indføre

land, så den danske regering kunne opret-

en samarbejdspolitik med Tyskland. Dette

holde deres virke, samtid med at de ville for-

blev anset af den danske regering for at

søge at opretholde deres neutralitetspolitik,

være Danmark bedste mulighed for at

således at De Allierede ikke fik det indtryk,

komme så helskindet igennem krigen som

at Danmark var Tysklands allierede.1

gerings tilladelse, var ved krigens slutning

muligt, men med Aksemagterne besejret af

Hvervningen af de unge, danske frivil-

De Allierede, befandt Danmark sig således i

lige til tysk krigstjeneste begyndte først for

en problematisk gråzone. På trods af de for-

alvor i juni 1941, da Frikorps Danmark blev

skellige modstandsbevægelser, som havde

oprettet, men en sådan indmeldelse i

blomstrede op i sidste halvdel af krigen, så

Frikorps Danmark var ensbetydende med

havde den danske regering samarbejdet

en indmeldelse i Waffen-SS.2 De frivillige

med Tyskland, hvilket gjorde at Danmark

kæmpede således side om side med de tyske

måtte gøre en særlig indsats for at vise De

styrker. Efter Danmarks befrielse den 5/5-

Allierede at de var på deres side.

1945 stod politikerne med en befolkning, der krævede en udrensning af de

Christiansen, Søren Billischou m.fl. s. 1415

1

2

Tamm, Ditlev, s. 62

“unationale” og afstraffelse af dem de anså

Krigsministeriets cirkulærer a 8/7-1941 og

som landsforrædere. 3

1/6-1943. Cirkulæret a 1941 var udarbejdet

Under retsopgøret blev de danske fri-

af krigsministeriet og underskrevet af den

villige, der havde gjort tysk krigstjeneste,

forhenværende forsvarsminister Søren

dømt ud fra lov nr. 259 af 1.6.1945 om “Til-

Brorsen, og cirkulærerne blev derfor cen-

læg til Borgerlig Straffelov angaaende For-

trale elementer i forsvaret af de danske fri-

ræderi og anden landsskadelig Virksomhed”.

villige under retsopgøret.7

Det var især §10, stk. 1 der fik konsekvens

I cirkulæret af 1941 står der eksempel-

for de frivillige, da paragraffen foreskrev

vis at, at “Den danske Regering har givet Til-

fængselsstraf til de, der “har hvervet eller la-

ladelse til, at faste Befalingsmænd af Linien,

det sig hverve til tysk krigstjeneste”.4 I straf-

Reserven (Forstærkningen) o.l. og hjem-

feloven fra 1930, inden det nye straffelovs-

sendte værnepligtige (Befalingsmænd o.l. og

tillæg trådte i kraft og før den tyske besæt-

menige) fra den danske Hær melder sig til

telse, var hvervning til fremmed krigstjene-

Frikorps ”Danmark.”8 Hermed forsikrede

ste strafbart ifølge §128, og de anklagede

krigsministeriet i 1941, at den danske rege-

kunne dømmes med op til tre måneders

ring havde godkendt danske officerer og be-

fængsel. 5

falingsmænds indtræden i tysk krigstjene-

Men med straffelovstillægget a 1945

ste. De officerer og befalingsmænd, som var

§10 blev straffen skærpet, og de anklagede

i aktiv tjeneste i den danske hær, skulle søge

kunne blive idømt en minimumsstraf på fire

om tilladelse til at træde udenfor nummer,

års fængsel. Det problematiske med straffe-

hvilket betød at de kunne tage orlov fra den

lovstillæggets tilbagevirkende kraft bestod

danske hær uden at miste sin plads, men de

i, at de frivillige danske officerer og befa-

kunne dog ikke stige i rang, når de var på or-

lingsmænd, som var trådt uden for num-

lov og gjorde tysk krigstjeneste. Tilladelsen

mer6 for at indmelde sig i Frikorps Danmark

skulle søges gennem kommandovejen til

mellem 8/7-1941 og 29/8-1943, havde fået

Krigsministeriet, men; “Ingen kan frigøres,

speciel tilladelse hertil til dette igennem

førend

Ibid. s. 15 4 Tamm, Ditlev s. 757 3

Ibid. s. 274 træde ud af aktiv tjeneste i det danske militær i en periode / orlov 7 Tamm, Ditlev s. 42 5 6

8

Krigsministeriets

Bestemmelse

Krigsministeriet om indtrædelse i Frikorps Danmark 8. juli 1941 - https://danmarkshistorien.dk/leksikonog-kilder/vis/materiale/krigsministeriet-om-indtraedelse-i-frikorps-danmark-8-juli-1941/

foreligger”.9 Dette betød, at alle de danske

offentlige udtalelser i radio og presse m.v. -

officerer og befalingsmænd, der på davæ-

for det store flertal af de personer, der lod sig

rende tidspunkt gjorde aktiv tjeneste i den

hverve, have stået klart, at man fra den langt

danske hær, havde fået tilladelse til at gøre

overvejende del af befolkningens side i høj

tysk krigstjeneste af Krigsministeriet.

grad misbilligede deres handlinger og tog af-

Denne tilladelse udgjorde et problematisk

stand derfra. ”10

dilemma under retsopgøret, da straffelovs-

tillægget a 1945 ulovliggjorde hvervningen til tysk krigstjeneste.

Her tager Rigsadvokaten fat i noget, der fik store konsekvenser for de frivillige – den

Der kan her argumenteres for, at Krigs-

opfattelse at regeringens godkendelse af en

ministeriets cirkulær a 1941, der hermed er

oprettelse af korpset, samt de officielle ud-

udgivet af en lovlig dansk myndighed, burde

talelser og løfter omkring dette i pressen var

have frifundet de danske frivillige under

styret af Tyskland, og at de frivillige burde

retsopgøret. Dette skulle dog vise sig ikke at

have vidst bedre end blot at have stole blindt

være tilfældet. Men hvilke årsager kunne

på regeringens udtalelser, når landet var

den danske regering have haft til at forråde

underlagt besættelsesmagten. I dette til-

de danske frivillige soldater?

fælde ville straffelovstillægget a 1945 der-

med ikke blive set som et brud på løfter gi-

De burde have vidst bedre

vet af den danske regering, fordi cirkulæret

Der herskede en anspændt stemning i Dan-

a 1941 ikke ansås som at være gyldigt, da

mark i 1945, hvor der blandt store dele af

den var udformet under pres af en besæt-

den almene befolkning, politikere, samt ju-

tende fremmedmagt.

rister fandtes et ønske om udrensning af

Det kan virke som et tyndt grundlag at

landsforrædere. Et eksempel på denne

opbygge en anklage på du burde have vidst

stemning kan blandt andet ses i Rigsadvoka-

bedre, men til trods for dette var det dog

tens udtalelse af 27/7-1945:

denne tilgang som den danske nation tog

under retsopgøret mod de danske frivillige

“Selv ved oprettelsen af Frikorps Danmark og

tog. Man kunne argumentere for, at den

Regiment Nordland 82 må det efter min op-

hårde tilgang til de danske frivillige var et

fattelse - trods de af tyskerne fremtvungne

udtryk for den hævnlystende retfærdigheds

9

ibid

10

Tamm, Ditlev, s. 232

fornemmelse som herskede i Danmark efter

danske frivillige, som krigsfanger, POW (pri-

befrielsen, men måske kunne det tænkes, at

soners of war), men derimod som Disarmed

regeringen havde andre årsager til at rets-

enemy forces, kunne de slippe afsted med at

forfølge de danske frivillige?

give fangerne dårlige forhold og utilstræk-

kelig mad, da krigsfangerne grundet skelnet

Danske fængsler fremfor krigsfangelejre

ikke længere var beskyttet af Geneve- og

Efter vedtagelse af straffelovstillægget 1/6-

Haagkonventionerne.12 De barske, og til ti-

1945, udsendte det danske udenrigsmini-

der inhumane forhold som krigsfangerne

sterium i efteråret en diplomatisk note,

led under, kunne tænkes at have været spil-

hvori der stod, at den danske regering nu

let en rolle i den danske regerings ønske om

var klar til at modtage krigsfanger, og for-

at få de danske frivillige udleveret til Dan-

sikrede derudover de allierede om at krigs-

mark og de danske fængsler. Det kunne

fangerne ville blive retsforfulgt og straffet.11

overvejes om hvorvidt den danske regering

På trods af at de danske frivillige var blevet

evt. så det som en form for beskyttelse af

gjort til kriminelle af den danske stat, så kan

danske statsborgere.

det formodes, at der eksisterede et ønske

Jeg mener således, at det er værd at

hos regeringen om at få så mange sønner af

spekulere om den forholdsvis hårde straffe-

Danmark hjem igen som muligt. Ved krigens

ramme på minimum fire års fængsel blev

afslutning endte mange af de danske frivil-

vedtaget ikke blot for at forsikre De Allie-

lige, som havde kæmpet side om side med

rede om Danmarks utvivlsomme plads på

tyskerne, i krigsfangeskab, efter at de var

den sejrende side, men også som et forsøg

blevet taget til fange af De Allierede ved

på at få de danske frivillige hjem til Dan-

fronterne på baggrund af Aksemagternes

mark hurtigst muligt, således at de frivillige

nederlag. De fleste endte i Vestallierede fan-

ikke skulle opholde sig i krigsfangenskab for

gelejre, men nogle endte også i Sovjetiske

længe, da forholdene i de danske fængsler

fangelejre, forholdene var særdeles barske i

utvivlsomt var bedre. Det kunne tænkes, at

alle fangelejre, men især de Sovjetiske

den danske regering havde en forståelse af

skulle efter sigende være værre. Idet, ek-

national følelse der udgjorde at det at være

sempelvis, at amerikanerne ikke kategori-

dansker betød at man var sikret en til vis

serede de tyske styrker, heriblandt de

grad

11

Ibid. s. 391

12

human

behandling.

Denne

Christensen, Claus Bundgård s. 392

årsagsforklaring bliver ofte overset i jagten

formodede at imødekomme først Tyskland

på at forstå retsopgøret mod de danske fri-

og efterfølge De Allierede. Oprettelsen af

villige.

Frikorps Danmark, og udsendelsen af solda-

Man kan således spekulere over hvorvidt de

terne heri var en mulighed for at tilfreds-

danske frivillige blev ofre for et politisk spil

stille den besættende tyske magt, og retsop-

med en regering som skiftede dansepartner

gøret mod selvsamme soldater var regerin-

undervejs i deres kamp for at overleve. Den

gens måde at imødekomme både den natio-

danske regering kæmpede for sin overle-

nale hævntørstige stemning og sikre sig en

velse både under og efter krigen. De danske

plads hos de sejrende allieredes side, samti-

frivillige soldater blev således den pris, som

dig med at regeringen kunne beskytte sine

den danske regering skulle betale for at

danske borgere mod det mareridt som var

overleve, hvilket kun kunne ske hvis de

krigsfangelejrene.

LITTERATURLISTE -

“Under hagekors ogDannebrog- dan-

gave, 1. oplag 1997 -

”Krigsministeriet om indtrædelse i

skere i Waffen SS 1940-45” Lind-

Frikorps Danmark 8. juli 1941” -

hardt og Ringhof, 1998

https://danmarkshistorien.dk/lek-

Christiansen, Søren Billischou og

sikon-og-kilder/vis/materi-

Rasmus Hyllested, “På den forkerte

ale/krigsministeriet-om-indtrae-

side: de danske landssvigere efter be-

delse-i-frikorps-danmark-8-juli-

frielsen” Aarhus universitetsforlag

1941/ - set d. 16.11.2019

2011

Tamm, Ditlev, “Retsopgøret efter besættelsen”, Gyldendal 1984, 3. ud-

Christensen, Claus Bundgård, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smith,

-

-