Emballage og Transport - Beretning 2014

MEDLEMSINFORMATION -udgives af Emballage og Transport

Nr. 2 - maj 2015

Emballage og Transport Beretning 2014

Medlemsinformation nr. 2-2015

www.teknologisk.dk/22783 (emballage) • www.teknologisk.dk/22785 (transport)

Side 1 af 28

Teknologisk Institut, Emballage og Transport Emballage og Transport (E&T) er et blandt ca.

40 centre i én af Europas bredest og dybest funderede polytekniske organisationer: Teknologisk Institut, som er et GTS Godkendt Teknologisk Serviceinstitut, og etableret som en privat selvejende institution – private not for profit.

E&T er akkrediteret af DANAK til at foretage funktionsprøvning af emballager og fysisk afprøvning af materialer hertil. E&T har tre veludstyrede speciallaboratorier til prøvning af emballagematerialer og færdige emballager samt RFID-læsbarhed på produkter, emballager og materialer i henhold til anerkendte internationale standarder som ASTM, DIN, CEN, IAPRI, FEFCO, ISO, SS, ISTA, EPCglobal m.fl.

E&T er medlem af følgende internationale organisationer: • WPO (World Packaging Organisation) - medlem • SPA (Scandinavian Packaging Association, der er samarbejdsorganisationen for emballagespørgsmål i Skandinavien) medlem • IAPRI (International Association of Packaging Research Institutes) - bestyrelsesmedlem • GS1 European auto-id lab

Medlemsinformation nr. 2-2015

• ISTA (International Safe Transit Association – The Association for Transport Packaging) - bestyrelsesmedlem, medlem Technical Board, akkrediteret laboratorium, certificeret personale • Scanpack – Svenska Mässan – bestyrelsesmedlem E&T er endvidere engageret i følgende danske organisationer: • GS1 - medlem af kontaktudvalget • TØF (Transportøkonomisk Forum) præsidiemedlem • EMUC (Europas maritime udviklingscenter) • Innovationscentret Transportnet E&T deltager som medlem, convenor, chairman, delegationsleder og rapporteur i dansk, europæisk og globalt standardiseringsarbejde inden for DS, CEN, ISO, ISTA samt EPCglobal.

E&Ts økonomi er baseret på indtægter fra rekvireret arbejde, rådgivning, undervisning samt fra medlemskontingenter og fra offentligt udbudte forskningsprogrammer i fuld konkurrence med indenlandske og udenlandske forskere.

E&T har via Teknologisk Institut adgang til specialister og laboratorier med front-end teknologisk udstyr. Hertil kommer et tæt samarbejde med inden- og udenlandske universiteter og institutter.

Side 2 af 28

Beretning 2014 Teknologisk Instituts omsætning udgjorde i 2014 1.085,1 mio. kr., hvilket er på niveau med 2013.

Omsætningen er øget inden for områderne byggeri, fødevarer og life science, mens et par af datterselskaberne oplevede et fald i omsætningen. Det endelige resultat viste et overskud på 31,2 mio. kr., hvilket er tilfredsstillende. Det er helt essentielt, at Teknologisk Institut opretholder en sund økonomi, så vi forbliver i stand til at investere i nye anlæg og metoder. Disse er ofte prækonkurrencedygtige, og med til at sikre danske virksomheder adgang til en åben infrastruktur, som kan berige virksomhedernes egne ressourcer og derved medvirke til at bringe nye produkter og ideer til verden. I en økonomi, hvor produktionen er fragmenteret i globale værdikæder, er det vigtigt, at der er let adgang til ressourcer, som kan komplettere de enkelte virksomheders egne ressourcer.

Det er selvfølgelig især fordelagtigt for små og mellemstore virksomheder, men også udviklingsmiljøerne generelt kan nyde fordel af de øgede muligheder for synergi.

Teknologi og viden er samfundets drivkraft nummer et Danmark har brug for at fastholde arbejdspladser og skabe nye. Både for at sikre den økonomiske vækst og for at fastholde et samfund, hvor vi har det økonomiske råderum til at sikre borgernes velfærd. At spørgsmålet ”hvordan” fortsat er til debat, bliver man mindet om, hver gang man åbner en avis eller ser nyheder. Men helt afgjort også, når man beskæftiger sig med forskning og innovation. For vækst og jobskabelse er de to helt centrale temaer, når man kigger på de store nationale og internationale forsknings- og innovationsprogrammer. Vurderingskriterierne for at opnå støtte til forskning og udvikling er i stadig stigende grad, at teknologierne kan bringes til et niveau, hvor de kan skabe effekt på virksomheders bundlinje. Og på samfundets, ikke mindst. Det er helt korrekt at spænde teknologi og viden for den vogn. For det er anvendelsen af ny teknologi og viden, som kan give Danmark den fordel, der gør os i stand til at konkurrere på det globale marked. Teknologisk Institut er en helt central drivkraft for innovationen og teknologianven-

Medlemsinformation nr. 2-2015

delsen i det danske erhvervsliv. Vi har et tæt samarbejde med erhvervslivet: I 2014 alene samarbejdede vi med 13.501 kunder. Instituttet udgør i dag en helt unik platform for den teknologiske udvikling af vores erhvervsliv. Vi leverer teknologiske serviceydelser til stort set alle brancher i Danmark. Vi er centrale, når det gælder om at bringe forskning og viden i anvendelse.

Vi bistår med rådgivning og samarbejder med virksomhederne i forsknings- og udviklingsaktiviteter. Vi har med andre ord den teknologiske ekspertise og de faciliteter, der skal til for at støtte danske virksomheder, når det gælder anvendelsen af ny teknologi og viden. Og for at sikre en høj innovationsevne. Vores svar på, hvordan man skal skabe og fastholde jobs er, at vi skal satse massivt på teknologi og viden som drivkraft for samfundet og for erhvervslivets vækst. Helt konkret skal der fokuseres på indsatsområder som ressourceoptimering, materiale- og produktegenskaber samt en mere effektiv og kvalitetssikret produktion. Det gælder, uanset om vi taler om energi, byggeri, sundhed, fødevarer, serviceeller fremstillingsindustri. Eller om vi taler om produktion af råvarer, forarbejdningsprocesserne, det færdige slutprodukt eller de tilknyttede services.

For regnskab og yderligere detaljer henvises til Teknologisk Instituts årsberetning, som kan downloades på www.teknologisk.dk

Side 3 af 28

INSPIRATION

INSIGHT

IMPACT

Vi er ambitiøse på Danmarks vegne.

Vi har en unik indsigt i samfundets behov.

Vi er ambitiøse på vores samarbejdspartneres vegne.

Vi ser fremad og baner vejen for den teknologiske udvikling.

Vi kender vores samarbejdspartneres udfordringer.

Vi leverer teknologiske løsninger, der virker.

Vi inspirerer vores samarbejdspartnere til at gå nye veje og tage de teknologiske muligheder i hånden

Vi skaber løsninger ved at bringe vores multidisciplinære kompetencer og højteknologiske faciliteter i spil.

Vi sikrer, at vores samarbejdspartnere anvender den teknologi og viden, som giver synlig og målbar effekt.

Hightech Pilotproduktion til markedsafprøvning af nye innovative emballager E&T har siden starten af 2013 satset på udvikling af nye mere avancerede og intelligente emballageløsninger, hvor der i højere grad fokuseres på materialeegenskaberne. Vi tror, at det bliver et af de elementer, der skal tegne konkurrencebilledet i fremtiden for danske virksomheder og for den danske emballageindustri. Den største barriere er, at de nye teknologier kræver et basalt opgør med traditionel vanetænkning i industrien. Virksomhederne skal omfavne hele potentialet frem for blot at substituere enkelte processer i deres produktions-set up. Vi tror, at det skaber fornyede muligheder for danske produktionsvirksomheder.

Desværre oplever vi, at danske fødevarevirksomheder er meget tilbageholdende med at benytte radikal innovation til deres produkter. Det er der sikkert mange årsager til, og ikke kun én forklaring på. Måske kommer man tættest på ved at antage, at fokus på en strømlinet produktion og kortsigtet indtjeningsevne, dårligt levner plads til at eksperimentere med nye løsninger. Der er altid en risiko ved at introducere nye produkter og fremfor alt er afbrækket i den daglige produk-

Medlemsinformation nr. 2-2015

tion på linjen kostbart, fordi produktionsudstyret skal omstilles og optimeres til nye produkter. Det kan være en rigtig strategi i en begrænset periode, men på sigt risikerer man at blive overhalet af mere risikovillige og innovative konkurrenter. Foruden risikovillighed kræver det inspiration, faglige spidskompetencer og fleksible muligheder for at afprøve nye koncepter, inden man som virksomhed kaster sig ud i store nye investeringer.

E&T har læst dette paradigmeskifte, som er på vej. Derfor satser vi på at kunne understøtte danske industrivirksomheder, så vi kan tilbyde de nødvendige services, som skal understøtte dem i at være frontløbere i kapløbet om de fremtidige markeder. Det gør vi ved at stille vores viden og kompetence til rådighed i form af målrettede pilotproduktionssamarbejder, hvor vi sammen tester og afprøver nye koncepter, inden de sættes i egentlig produktion. Således er det planen, at vi i slutningen af 2015 vil vi kunne igangsætte begrænsede pilotproduktioner af specialemballager.

Målet er naturligvis at få vores avancerede løsninger på markedet, så virksomhederne kan få

Side 4 af 28

gavn af dem. Teknologisk Institut er i fuld gang med opbygge den nødvendige viden og udvikle de nødvendige services, som muliggør en meget lettere vej til afprøvning og implementering af højteknologiske elementer i deres produkter og produktionsprocesser, uden at virksomheder selv skal investere i et dyrt produktionsanlæg.

International viden på visit hos E&T Flertallet af danske virksomheder er afhængige af at kunne konkurrere internationalt. Det forudsætter at produkter, produktionsprocesser og serviceydelser fornyes i takt med at nye teknologiske muligheder bliver tilgængelige. Sker der ikke en fornyelse, mistes markedsposition og konkurrenceevne hurtigt. Den globale forskning og viden om nye teknologier vokser hurtigt og teknologierne kan sammensættes på stadigt flere måder. Den teknologiske udvikling giver et lille land som Danmark nye muligheder. Vi har ikke ressourcer, eller økonomi, til at være teknologiførende på mange områder, men teknologi, viden og ikke mindst innovation kan sikre os en position i front, hvis vi vel at mærke samarbejder med de bedste partnere uden for landets grænser.

Adgang til viden uden for Danmark og tiltrækning af viden til Danmark er i takt med denne globalisering blevet en stadig mere vigtig parameter.

Teknologisk Institut og Emballage og Transport har en særlig forpligtelse til at skaffe virksomhederne adgang til brugbar viden fra udlandet. I efteråret 2014 håndplukkede vi en række udenlandske eksperter og inviterede dem til at arbejde sammen med os i en periode, i rammerne af vores laboratorier i Taastrup. Eksperterne kom med de teknologiske byggesten, som vi manglede for at kunne videreudvikle fremtidens emballagesystemer. I efteråret handlede det om bæredygtighed. Vi tror, at kravene til bæredygtige emballager vil stige i fremtiden og vi tror også på, at det tilfører produkter værdi, hvis de er emballeret på en bæredygtig måde - fx ved at tilføre almindeligt papir vand- og ilttætte egenskaber. I Sibirien fandt vi en ekspert i plasmacoating, som under sit ophold hos E&T hjalp med at opbygge et helt nyt udstyr, der kan overfladebehandle forskellige emner med meget tynde lag materialer, der fuldstændig ændrer materialernes egenskaber. En anden ekspert fra Frankrig gav os viden om, hvordan man overfladebehandler papir, så det Medlemsinformation nr. 2-2015

næsten får samme egenskaber som plast. Andre eksperter udviklede billige og hurtige iltabsorbere eller bio-polymere baseret på mælk, som kan anvendes i materialesammenhæng.

Den cirkulære økonomi, madspild og emballagen I 2014 vedtog Europa-kommissionen et forslag som skal tilskynde til mere genanvendelse og gøre Europa til en mere cirkulær økonomi. Målet er et mere konkurrencedygtigt Europa, med et mindsket forbrug og efterspørgsel på knappe ressourcer. Målsætningen er, at vi skal genbruge 70 % af vores husholdningsaffald og 80 % af emballageaffaldet inden 2031. Forslaget er startskuddet på en ganske ambitiøs indsats, som skal sikre en transformation fra en lineær til en cirkulær økonomi. Vi skal gøre op med en model, hvor vi kun anvender råstofferne én gang og derefter smider dem bort. I den cirkulære økonomi er udgangspunktet genanvendelse, mens affald hører fortiden til. Emballage og Transport mener, at det er en god ide allerede på et tideligt tidspunkt at tage bestik af de nye vinde og vurdere om den langsigtede strategi skal ændres. Vi er en varm fortaler for, at danske virksomheder involverer sig i EU´s forskningsprogrammer under Horizon 2020, fordi det er en god metode til at skaffe sig den nødvendige knowhow omkring ny teknologi. Det er forventningen at ovennævnte vil blive prioriteret i Horizon 2020-programmet, fordi overgangen til en cirkulær økonomi kræver innovation, nye forretningsmodeller og meget mere, når der skal udvikles nye design, bedre og mere holdbare produkter og produktionsprocesser, tekniske fremskridt og meget mere, der kan gøre affald til en ressource.

Madspild tilhører samme dagsorden. Madspild i hele kæden fra jord til bord har været en omdiskuteret problemstilling i 2014. Det handler om at ændre vaner og adfærd, og en sådan bevægelse forudsætter mange aktører i samarbejde. Danmark smider alt for meget mad ud, som sagtens kunne være endt som fødevarer. Det giver ikke mening, at producere fødevarer direkte til skraldespanden, men hvis vi skal undgå madspild, kræver det en fælles indsats. Ryger en pose gulerødder ud, spilder vi energien, vandet, arealforbruget, næringsstofferne og pesticiderne, der blev anvendt til at producere og transportere gulerødderne. EU har som målsætning at Side 5 af 28

reducere mængden af madaffald med hele 30 % inden 2025. Skal det mål opfyldes skal der satses bredt og for at nå det, må alle bidrage: Landbrug, fiskeri, fødevareindustri, detailhandel, distribution, restauranter, storkøkkener og private husholdninger. Madspild er derfor det helt store emne efter, at der i de sidste årtier har været fokuseret på emballage og emballageaffald. Hvad enten man syntes om det eller ej, så vil EU sørge for at der bliver sat målsætninger i alle medlemslandene, hvorfor det kommer til at påvirke os alle. I forhold til emballagen mener vi, at der skal findes en samlet balance, der giver det bedste resultat for miljø, bæredygtighed, sundhed og økonomi. Konsekvensen af dette synspunkt er, at vi med fornuft skal bruge alle typer af ressourcer, så det bedste resultat fremkommer. Vi kan sagtens forestille os, at den cirkulære fødevareøkonomi vil stille helt nye krav – også hvor de private hjem kommer i fokus. Beregninger viser, at omkring en tredjedel af ressourcerne bruges til hjemkørsel, opbevaring (køl/frost) og tilberedning af mad. Vores elektriske forsyningsnet er primært topbelastet mellem kl. 17-19, hvor vi alle fremstiller mad hjemme. Vores undersøgelser viser, at man ved brug af mikrobølgeovne kan reducere energiforbruget til madlavning med 50-90 % - blot ved at bruge et stykke billigt elektronik, som næste alle har stående i deres køkken. Hertil kommer, at man opvarmer mad i portioner, så madspildet samtidigt minimeres. En løsning mange måske har det svært ved, fordi færdigretter til mikrobølgeovne har et dårligt rygte. Vi ved imidlertid, at det er muligt at fremstille mad af fremragende kvalitet i mikrobølgeovnen. Det kræver blot lidt nytænkning og teknologiindsigt.

Dette var også konklusionen på arbejdet i regeringens IKT-Vækstteam, som i begyndelsen af januar 2014 anbefalede en række initiativer indenfor 10 hovedanbefalinger: • National strategi for digitale kompetencer • Styrkelse af digital læring i uddannelses- systemet • Nationalt partnerskab for at øge digitali- seringen i dansk erhvervsliv • Adgangen til og evnen til at behandle data som vækstdriver skal styrkes • Større erhvervsmæssigt udbytte af IKT forskning • Styrkede vækstvilkår for digitale virksom heder • Offentlig digitalisering, der understøtter erhvervslivet • Offentlige indkøb, der også fremmer eksport potentialet • Adgang til hurtig bredbåndsinfrastruktur for alle borgere og virksomheder • Digital sikkerhed, der understøtter den digitale vækst E&T har noteret sig anbefalingerne: Digitalisering er brændstof til vækst og innovation i de danske virksomheder og samtidig kan digitalisering øge virksomhedernes produktivitet. Vores erfaringer fra det daglige arbejde i Innovationscenter for eBusiness (IBIZ-Center), hvor vi årligt står over for 2500 mindre virksomheder er, at vi nok alle kan blive bedre til at tage ny teknologi til os – det kan faktisk vise sig at blive afgørende, hvis vi skal klare os i den globale konkurrence. Det gælder ikke mindst de mindre virksomheder, hvor der er potentialer for at forny forretningen med digitalisering.

Digitalisering øger virksomheders værdiskabelse Både undersøgelser, og vores daglige kontakt med vores kunder tyder på, at øget digitalisering kan øge Danmarks vækst. Virksomheder der udnytter de digitale værktøjer er nemlig ofte mere innovative og produktive end virksomheder, der ikke udnytter de digitale muligheder. Overordnet er det afgørende for danske virksomheders konkurrenceevne, at de digitaliserer deres arbejdsgange. Lidt forenklet skal danske virksomheder op i et højere digitaliseringsgear, hvis Danmark skal klare sig i den rivende udvikling, der kendetegner den globale digitale økonomi.

Medlemsinformation nr. 2-2015

Side 6 af 28

IBIZ-Center – Innovationscenter for eBusiness 2014 blev endnu et travlt år med inspiration og vejledning om it og digitalisering til små og mellemstore virksomheder. Centret lancerede i juni 2014 en ny temaopdelt hjemmeside med et mobilvenligt design. På den nye hjemmeside kan virksomheder finde viden om it, se læringsvideoer og virksomhedscases samt søge efter it-rådgivere og -leverandører i den nye og forbedrede leverandøroversigt, It-oversigten.

Hjemmesiden er med ca. 50.000 besøg årligt en vigtig del af centrets vejledning og gør det muligt at nå ud til mange flere end de ca. 2500 virksomheder, der årligt deltager i centrets arrangementer. I 2014 blev der afholdt 54 arrangementer i hele landet, heraf 24 i forbindelse med den landsdækkende kampagne Succes Online og fem som et nyt tiltag med opstart af kommunale netværk for digital vækst. Formålet med netværkene er at klæde de lokale erhvervsfremmeaktører bedre på til at vejlede virksomhederne om digitalisering.

Med Vækstplan for Digitalisering i Danmark har Erhvervsstyrelsen igangsat en række initiativer til styrkelse af digitaliseringen af dansk erhvervsliv. IBIZ-Center samarbejder i 2015 med Erhvervsstyrelsen om afholdelsen af en række arrangementer med særlig fokus på e-handel og datadreven forretningsudvikling.

Med indgangen til 2015 er centret gået ind i det 3. og sidste år af den nuværende resultatkontrakt (2013-15). Virksomhedernes digitale barrierer eksisterer dog stadig og Styrelsen for Forskning og Innovation har derfor udpeget centret til et særligt indsatsområde. Teknologisk Institut og Delta samarbejder derfor om at videreudvikle centret med henblik på, også fremover, at inspirere og vejlede virksomheder til øget digitalisering, og til at udbrede brugen af de nyeste digitale teknologier.

Kundeomsætningen Oven på en meget stor stigning i den kommercielle egenproduktion fra 2012 til 2013 forblev 2014 på dette niveau. Det er vi knapt tilfredse med, men fastholdelsen af det høje niveau tager vi som et udtryk for, at vores kommercielle ydelser er aktuelle og relevante for branchen og at vores prissætning er konkurrencedygtig. Alle opgaver udført på Teknologisk Institut ledsages af en efterfølgende kundeevaluering. Vi måler på kvalitet, Medlemsinformation nr. 2-2015

tid og professionalisme, og opnår i gennemsnit 4,6 på en skala der går til 5. Det er en stigning på 0,3 i forhold til 2013 Det opfatter vi som meget tilfredsstillende.

Forskning og udvikling Aktiviteten er steget med 11 % sammenlignet med 2013. Det er udtryk for en stadig meget høj aktivitet, og en af effekterne af at være meget aktiv i EU’s forskningsprogrammerer er, at det er blevet nemmere at finde kvalificerede partnere og, at vi oftere inviteres med i spændende forskningsprojekter. Projektporteføljen er ved udgangen af 2014 på et niveau, som er lidt for lavt.

Derfor er der initieret en særlig indsats for at få nye projekter bevilliget.

Kurser og skoler Kursus- og skoleaktiviteten var i 2014 tilfredsstillende med gennemførsel af både Logistikskolen og Emballageskolen. Hertil kommer flere seminarer og konferencer – ikke mindst i IBIZregi.

Uddannelse og konferencer IBIZ-Center afholdt i 2014 i alt 54 arrangementer i hele landet. Heraf 24 som led i den landsdækkende kampagne Succes Online.

Arrangementerne blev afholdt i Aalborg, København, Høje Taastrup, Aarhus, Odder, Ballerup, Slagelse, Frederiksberg, Lem, Nørresundby, Holeby, Store Heddinge, Køge, Nykøbing SJ., Stevns, Holbæk, Guldborgsund og Ringkøbing-Skjern.

ScanStar/WorldStar og SPA/WPO ScanStar blev i 2014 arrangeret af Teknologisk Institut, Emballage og Transport, Danmark for SPA Scandinavian Packaging Association. De vindende emballager og deres skabere fik overrakt priserne på førstedagen af FoodTech-messen i Herning den 28. oktober. Der var i alt tilmeldt 19 emballageløsninger og af disse fik 10 løsninger - Sverige (1), Finland (2), Norge (3) og Danmark (4) - tildelt en ScanStar pris, der udover æren og branchens anerkendelse også giver vinderne ret til at benytte ScanStar-symbolet i deres markedsføring af den prisbelønnede emballage. Der var et særligt fokus på at belønne løsninger, der fungerer Side 7 af 28

optimalt gennem hele logistikkæden og samtidig tager vare på verdens store udfordringer omkring miljø og bæredygtighed. Søren Østergaard fra Emballage og Transport var formand for juryen.

Alle 10 vindere valgte at gå videre og deltage i WorldStar-konkurrencen, hvor jurymødet fandt sted i november 2014 på Sri Lanka. Præmieoverrækkelsen fandt sted i Milano i Spanien i maj 2015.

Fagligt udvalg Fagligt udvalg mødes én til to gange om året og medvirker til vurdering, samt stiller sig til rådighed for sparring i forbindelse med udvikling og forbedring af E&Ts samlede aktiviteter til fordel for medlemskredsens virksomhedsområder. Dette betyder meget for os. E&T vil gerne takke fagligt udvalgs medlemmer for at have stillet sig til rådighed herfor i året, der gik.

Blandt de ScanStar-vindere, som også fik en WorldStar var tre danske (RPC Superfos a/s og SwiftOpen ApS og Færch Plast A/S) en finsk (Atria Finland Ltd.), en norsk (Grilstad AS) og en svensk (Ecolean AB).

ScanStar 2015 gennemføres af Interessentforeningen Packforsk, Innventia AB - med jurymøde d. 14.-15. september 2015. Der vil være diplomoverrækkelse på Scanpack messen i Göteborg d. 20. oktober 2015.

Medlemskredsen Trods nogle nye medlemmer, som vi er glade for at byde velkommen, har vi alligevel måtte se medlemstallet fortsætte med at falde svagt som følge af fusioner, virksomhedsophør mv.

Vi vil fortsætte med at udvikle samspillet med medlemmerne i det kommende år, men samtidig også søge at begrænse vore omkostninger til bl.a. informationsdeling ved fx at benytte e-løsninger, hvor det er muligt.

Medlemsinformation nr. 2-2015

Side 8 af 28

Projekter, der blev afsluttet: Temperaturstyret perforation af emballage Adskillige frugt- og grøntprodukter bliver ikke opbevaret optimalt i forsyningskæden, med markant forringelse af holdbarhed til følge. Dette skyldes især temperaturændringer. Specielt de produkter som nogle steder opbevares på køl og andre steder opbevares ved stuetemperatur, oplever store problemer. Dette projekt vil imødegå dette problem ved at inkorporere mikroventiler i emballagefilmen som intelligent ændrer emballagens egenskaber ved ændringer i temperaturen.

Dette projekt fik udviklet proof-of-concept til flere produkttyper. Dog har denne løsning ikke været helt egnet til produktion så E&T søger, sammen med de tidligere partnere, finansiering til at produktionsmodne systemet.

Projektet belv afsluttet i 2014

Fortsættende og nye projekter: Modellering af ekstreme påvirkninger på emballage I 2013 fik Emballage sammen med PlastPack Defense bevilget en spændende udvidet videnkupon, der har til formål at udvikle et computerbaseret simuleringsværktøj, der kan modellere de store ekstreme påvirkninger, der kan komme på ammunitionskasser.

pakninger i sampak. De nye emballageløsninger vil mindske madspildet og derfor have en stor effekt på klimapåvirkningen, både i kraft af mindre afbrænding af affald og ved større gavn af producerede fødevarer, hvilket medfører minimeret næringsstofoverskud og reduceret pesticidanvendelse per konsumeret enhed. Endvidere vil reducering af madspildet også have en økonomisk effekt for forbrugere, fødevare- og emballageindustrien.

Projektet afsluttes i 2015 Bæredygtig selvkølende emballage til let fødevaredistribution Dette projekt vil udvikle en helt ny bæredygtig emballageløsning til distribution af fødevarer, der gør op med brugen af is og som, sammen med udviklingen af maskindelen i projektet, kan lette fødevareproducenternes pakkeproces og give en økonomisk gevinst allerede på kort sigt.

Ideen er, at sammensætte kendte og nye simple principper til isolering og nedkøling af fødevarer i en ny løsning for at erstatte brugen af is og EPS (Flamingo)-kasser, der benyttes i dag. Dette vil betyde en direkte effekt på sparet energi og brændstof og dermed CO2, forbedring af arbejdsmiljø samt en afledt effekt, der vil medføre mindre madspild i husholdninger og detailhandelen ved udbredelse.

Projektet afsluttes i 2015

Projektet afsluttes i 2015 Mindre madspild med ny emballage I dette projekt vil der bliver udviklet nye emballageløsninger, der mindsker madspildet. Samtidig vil let-integrerbart pakkeudstyr blive udviklet for at sikre, at de nye emballageløsninger kan produceres og indgå i mange typer af fødevareproduktioner. Dette projekt tager udgangspunkt i de fødevaregrupper og led i værdikæden, hvor madspildet er størst. Projektet vil derfor primært sigte på at mindske madspildet af frugt og grønt samt kødpålæg i husholdningerne. De nye emballageløsninger er tænkt som mindre portions-

Medlemsinformation nr. 2-2015

Side 9 af 28

Fotos: Katarina Jäger

Fortsættende og nye projekter: PERFORMANCE I sine unge dage var fru Erna Petersens livret rullesteg med gulerødder og kartoffelmos. Selv i dag i en alder af 75 er fru Erna Petersen fortsat glad for dette måltid på det plejehjem hvor hun bor nu, men det er desværre ikke mere muligt for hende at spise det. Efter et slagtilfælde, da hun var midt i tresserne, begyndte Erna at lide af synkebesvær, og hendes tab af appetit blev en stor bekymring for hendes nærmeste pårørende. Heldigvis har hendes plejehjem implementeret et nyt kostkoncept kaldet “smoothfood”, der afhjælper problemerne for ældre mennesker, der oplever tygge- og synkevanskeligheder. Missionen bag ”smoothfood” er at præsentere visuelt tiltrækkende måltider. Disse måltider bruger naturlige ingredienser, som er pureret. Det betyder, at disse måltiders udseende og smag er ligesom traditionelle måltider. Desuden kan nærende ingredienser tilsættes, så man samlet får en afbalanceret kost.

Ved hjælp af ”smoothfood”-produkter, kan plejehjem og andre sammensætte velsmagende, lækre og nærende måltider. Selv når man anvender ”smoothfood”-måltider, er der stadigt en række problemer tilbage. Der er behov for at måltidet tilpasses erfaringer og tidligere forbrug, så patienten får en tilstrækkelig forsyning af næringsstoffer, og samtidig oplever en høj grad af pleje og velvære.

EU-projektet PERFORMANCE (udvikling af personlig mad ved hjælp af Rapid Manufacturing for Ernæring af ældre forbrugere) har modtaget 3 millioner euro (22 mio.kr.) i tilskud fra EuropaKommissionen til at levere et tværfagligt forskningsprogram for udvikling af “smoothfood” -konceptet. Projektet søger at skabe et innovativt madkoncept, der tager hensyn til kost og personer med spiseforstyrrelser.

Medlemsinformation nr. 2-2015

En målsætning for PERFORMANCE-projektet er at udvikle en varieret og afbalanceret kost til sådanne patienter. Dette sker i tæt samarbejde med en række plejehjem. Data vil blive indsamlet på, hvordan patienter oplever måltidet, og hvordan de nye ”smoothfood”-produkter kan forbedre spiseoplevelsen.

Gennem udvikling af avanceret produktions- og emballageteknologier vil det være muligt at fremstille personlige/skræddersyede måltider i industriel målestok. Disse måltider vil blive personligt tilpassende til den enkelte patient. Måltidet leveres i speciel emballage til nem og hurtig opvarmning og tilberedning. Et resultat af projektet skal gerne blive, at patienterne vender tilbage til en normal og sund kost, samt at fremme de positive aspekter ved at opleve en personlig og velafbalanceret nærende kost.

Projektet er udviklet ud fra det tyske selskab Biozoon Food Innovations GmbH i Bremerhaven, som med succes har markedsført ”Smoothfood”konceptet i andre produkter. Biozoon er i Tyskland de førende på markedet af tilsvarende produkter. ”Smoothfood” bliver nu brugt med stor interesse på tværs af plejehjem i hele Tyskland.

Det officielle Kickoff møde i PERFORMANCE-projektet blev afholdt den 5.6. november 2012 i Bremerhaven. Mødet var den officielle start på dette treårige projekt under ledelse af Biozoon Food Innovations GmbH i Bremerhaven.

Afsluttes i 2015

Side 10 af 28

Fortsættende og nye projekter: Rethink Resources -Projekt om cirkulær ressourceøkonomi Rethink Resources er et innovationscenter, der skal gøre danske produktionsvirksomheder konkurrencedygtige i et marked præget af ressourceknaphed.

• Etablering af generisk anvendelige værktøjer • Formidling gennem showcases og udstillinger • Workshops, seminarer og konferencer.

De afsatte midler i finansloven gør det muligt at udvikle løsninger til ca. 30 virksomheder. Det er væsentligt at virksomhederne deltager aktivt i samarbejdet.

Arbejdsmodellen er følgende:

Folketingets miljøudvalg tog initiativ til, at der i finansloven 2013 blev afsat ekstra midler til etableringen af et partnerskab, der kan styrke den grønne omstilling i dansk erhvervsliv ved at fremme miljøteknologi, der fokuserer på ressourceeffektive løsninger. Herved blev innovationscenteret dannet som et partnerskab mellem Teknologisk Institut, Syddansk Universitet, Development Centre UMT og CLEAN. Emballage og Transport deltager med sine kompetencer indenfor logistik, transport, it-styring og Auto-ID teknologier.

Ressourceknaphed er ved at sætte sit præg på produktionsvirksomheders indtjeningsmuligheder. Stigende priser på råvarer og energi giver et pres på gængse lineære forretningsmodeller af typen producer-brugsmid væk. Nye cirkulære forretningsmodeller er under udvikling, hvori der blandt andet indgår innovativt produktdesign, udvikling af servicebaserede forretnings-modeller i stedet for ejerskab til produkter og nye affaldssorteringsteknologier.

En af de helt store udfordringer i denne sammenhæng er, at de fleste produkter i dag indgår i globale forsyningskæder, der kan være svære at gennemskue og endnu sværere at påvirke. For at sikre gennemslagskraften af cirkulære forretningsmodeller, der minimerer ressourcetab, er det nødvendigt at sikre økonomisk gevinst igennem hele værdikæden.

Innovationscenteret kan støtte virksomhederne i at udvikle produkter, produktionsmetoder og cirkulære forretningsmodeller som sikrer gevinst både for miljøet og virksomheden.

Aktiviteterne omfatter bl.a.: • Ressourcegennemgang og -optimering af produkter, produktionsmetoder og forretnings modeller Medlemsinformation nr. 2-2015

Udfordringen De fleste produkter indgår i dag i globale forsyningskæder, der kan være svære at gennemskue og endnu sværere at påvirke. For at sikre gennemslagskraften af cirkulære forretningsmodeller, der minimerer ressourcetab, er det nødvendigt at sikre økonomisk gevinst igennem hele værdikæden.

Løsningen Ved at tænke i nye måder at drive forretning på, kan der sikres kontrol med ressourcerne i hele produkternes livsforløb. Den cirkulære økonomi peger på en række forskellige tilgange som tilbagetagningsordninger, leje eller leasing-ordninger eller nye værdikæder.

Rethink Resources mål er at støtte virksomhederne i at udvikle og afprøve forskellige nye forretningsmodeller baseret på principperne i den cirkulære økonomi.

Projektet løber frem til udgangen af 2016.

Side 11 af 28

Fortsættende og nye projekter Grønne fiberflasker – Teknologisk Institut er projektkonsulent for EcoXpac, som er en lille virksomhed, der er specialiseret i fremstilling af forskellige kvalitetsprodukter af genbrugspapir.

Virksomheden har udviklet en fiberflaske af genbrugt papir, der kan anvendes som emballage til alle typer af trykløse væsker, fx mælk, juice, flydende sæbe og olier. Desuden arbejdes der på, at flasken også i fremtiden kan bruges til øl og sodavand.

Den grønne fiberflaske har skruelåg, der også er fremstillet af papir. Fremstillingen af flasken er meget innovativ, idet overophedet pulp eksploderer på formens sider, hvor et vakuum hurtigt suger dampen væk. På denne måde bliver pappet hårdt som karton og selv tynde flasker bliver mere stabile end tilsvarende plastflasker.

Metoden har yderligere den fordel at man kan spare 80 % af energien og halvdelen af materialet.

Flaskerne kan fyldes på almindelige fyldeanlæg og flaskerne kan fremstilles direkte i enden af fyldeanlægget.

Medlemsinformation nr. 2-2015

Udviklingsarbejdet er dog endnu ikke færdigt, da der mangler nogle væsentlige elementer for, at flasken kan sælges på markedet. I dag består de konkurrerende fiberflasker af to dele, der limes sammen, hvilket både går ud over flaskens holdbarhed og design. Man mangler også at udvikle en prop i samme materiale, hvilket vil være en fordel i forhold til genanvendelsesmulighederne.

Flaskerne fremstilles kun af papirfibre. Det er meningen at kunne fremstille en ultra-tynd coating i bæredygtige materialer, der vil udgøre mindre end 1 % af flaskens vægt og som tillader genvinding af flaskerne efter brug. Denne coating skal give en fuldstændig tæthed overfor alle væsker og gasser, samt effektivt adskille genvundne fibre fra fødevaren. Senere kan metoden videreudvikles til andre emballagetyper end flasker.

Projektet afsluttets i 2016

Side 12 af 28

Fortsættende og nye projekter: PicknPack – fremtidens fleksible pakkelinje Det EU-finansierede projekt PicknPack om robotteknologi og fleksibel automatisering af fødevarepakning er et fireårigt projekt der afsluttes i 2016.

PicknPack-konceptet vil i fremtiden give fødevareindustrien alle fordelene ved at have en fleksibel og effektiv pakkelinje. Herved opnår fødevarevirksomhederne omkostningsreduktioner, bedre hygiejne og mere effektiv udnyttelse af ressourcerne - kombineret med den unikke evne til at tilpasse produktet og partiets størrelse en uset fleksibilitet. PicknPack vil give den europæiske fødevareindustri en vital konkurrencefordel inden for det hurtigt skiftende marked i fremtiden, hvor kunderne kræver mere kvalitet, flere valgmuligheder og mere sikkerhed for lavere priser. Projektet vil udvikle tre typer af moduler, der kan klare den typiske variation af fødevarer og kravene i denne sektor med hensyn til hygiejne, økonomi og tilpasningsevne. De tre moduler arbejder tæt sammen; (i) Et sensing-modul, der vurderer kvaliteten af de enkelte eller små batchprodukter, før eller efter emballering; (ii) et vision-kontrolleret robothåndteringsmodul, der opfanger og adskiller produktet fra en høstkasse, eller et transportsystem for derefter at placere fødevaren i den rigtige position i en pakke, og (iii) et adaptiv-emballagemodul, der kan fremstille meget forskellige typer af emballage med indtil nu helt uset fleksibilitet i forbindelse med pakkeform, størrelse, produktmiljø, forsegling og dekoration. Yderligere vil PicknPack kunne tilbyde en fleksibel fremstilling af emballage til mikrobølgeovn, der kan koge, stege og bage fødevarerne.

Medlemsinformation nr. 2-2015

Disse moduler udgør en multivariant ramme for fleksibel integration af produktions- og pakkelinjer, der optimalt udnytter alle ressourcer.

Kombinationen af moduler vil kunne ske med et brugervenligt interface, og alle moduler er udstyret med automatiske rengøringssystemer til at sikre hygiejnen. Alle tilgængelige oplysninger i produktionskæden og de oplysninger, der produceres af sensorerne i systemet stilles til rådighed for de forskellige moduler og logistikkæde både opstrøms og nedstrøms. Med tilsat intelligens vil dette føre til maksimal udnyttelse af alle ressourcer, hvilket reducerer ændring over tid, reducerer tid til omprogrammering, tilpasning til de erhvervsdrivende, og reducerer spild af fødevarer, emballage og lagerplads. Menneskelig indgriben vil blive reduceret til et minimum.

Fakta Projektet koordineres af Wageningen UR i Holland og konsortiet består af 14 partnere fra 9 forskellige lande: • Wageningen UR, Nederlandene • Teknologisk Institut (DTI), Danmark • Tecnalia, Spanien • Katholieke Universiteit Leuven, Belgien • University of Manchester, Storbritannien • Fraunhofer AVV, Tyskland • Lacquey BV, Holland • ITENE, Spanien • Spectroscan, Frankrig • Marel, Island • Tecnalia-AZTI,Spanien • Cam-Tech AS, Danmark • XaarJet AB, Sverige • Marks og Spencer, Storbritannien

Side 13 af 28

Fortsættende og nye projekter: Karl Pedersen og Hustrus Industrifond Projektet: ”Industridrevet forskning og udvikling af fødevareemballage” har det overordnede formål at styrke fødevare- og emballageerhvervene i Danmark gennem at skabe en række forskellige udviklingsprojekter omkring fødevareemballering.

Der skal gennemføres en systematisk mapping af industriens udfordringer og en efterfølgende organisering af konkrete projekter i et netværk, der fokuseret løser netop de udfordringer.

Danske virksomheder er generelt for små til at være teknologiførende, men er til gengæld åbne og samarbejdsvillige. Det skal udnyttes i dette netværkssamarbejde, som skal sikre dansk konkurrenceevne gennem innovation og udvikling.

Samtidig har internationale fusioner over snart 10 år medført, at en stor del af udviklingen af fødevareemballagen også er flyttet fra Danmark. Dette og rationaliseringer har gjort det vanskeligt at tilpasse emballageteknologierne til de danske behov. Derfor er der et ekstraordinært stort behov for dette projekt netop i disse år.

samarbejder på tværs af forskellige videnskaber og brancher.

Disse generelle aktiviteter er opdelt i en række faglige emner: Forbedring af emballageteknologien, Fødevareemballering, Kvalitet og holdbarhed, Intelligent emballage, Handel og præsentation af varer, Emballagens virkning i salg og markedsføring, Extended packaging – nye interaktioner mellem kunden, emballagen og leverandørerne, forbedring af evnen til at skabe nye salgsbare produktkoncepter, bespisningsordninger og bæredygtighed.

Netværket har ud over deltagelse af Emballageindustrien, Plastindustrien og DI Fødevarer også fået stærk support fra COOP og De Samvirkende Købmænd, samt ikke mindst fra en lang række virksomheder fra disse brancher.

Projektet afsluttes i 2015

Teknologisk Institut, tre brancheforeninger og en række danske universiteter vil gennemføre en række generelle aktiviteter som temagrupper, matchmaking, videnhjemtagning og videnformidling, der har til formål at skabe forskellige

Medlemsinformation nr. 2-2015

Side 14 af 28

Fortsættende og nye projekter: SafetyPack SafetyPack-projektet, som blev opstartet i 2014, har til formål at udvikle en måleog analysemetode, der kan måle alle luftarter inden i en emballage.

En kontrolleret atmosfære inden i en emballage består af en bestemt blanding af gasser inden i pakken omkring de fødevareprodukter, der er lukket inde i emballagen. Formålet er at vedligeholde kvalitet, sikkerhed og holdbarhed for de indpakkede fødevarer og drikkevarer. Metoden kaldes MAP og kan reducere de naturlige udviklingsprocesser, der gør fødevarerne gamle, men det er vanskeligt at styre og opretholde den optimale gasblanding inde i pakken over produktet (head space).

Udfordringerne er: • Transmission over emballagebarrieren af atmosfærisk luft ind i pakken vil erstatte den kontrollerede head space med en ny gasbland ing, der langsomt tilnærmer sig atmosfærisk luft.

• Indkapslet og opløst atmosfærisk luft i pro- dukterne vil hurtigt blive blandet ind i head space i rummet omkring produk terne, hvilket gør gassammensætningen mindre optimal inde i pakken.

• Enten naturligt liv i de emballerede produkter, eller ikke ønskede mikrobiologisk liv i produk tet respirerer og omdanner ilt til kuldioxid.

• Emballagen har en barriere, der aldrig er helt lukket • Trykforskelle over emballagen vil langsomt blive afbalanceret ud med forskellige hastig heder, defineret af emballagen • Utætheder i svejsning og revner i emballage- materialet vil hurtigt ødelægge gasblandningen i head space.

Medlemsinformation nr. 2-2015

SafetyPack vil udvikle og validere en in-line noninvasive laser gas-sensor, der kontrollerer head space helt kontaktløst, baseret på laserspektroskopi. Det betyder at pakningen bliver kontrolleret uden at produktet og pakningen bliver ændret/ skadet. Metoden kan fungere både på (delvis) transparent emballage (bakker, poser, flasker), såvel i næsten uigennemsigtige beholdere som emballage til mælk eller juice.

Projektet afsluttes i 2016

Side 15 af 28

Fortsættende og nye projekter: Transportens Innovationsnetværk (TINV) blev i efteråret 2008 bevilget som et fire-årigt innovationsnetværk - hvis formål var at etablere netværk blandt interesserede forskere og virksomheder og identificere udviklings- og forskningsområder, der løbende kan udvikle transport- og logistikerhvervene.

Transportens Innovationsnetværk ledes af Transportøkonomisk Forening (TØF)/Europas Maritime Udviklingscenter(EMUC), Teknologisk Institut, og Force Technology, SDU Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) samt DTU Transport. På Teknologisk Institut deles opgaven mellem E&T (logistik og godstransport) og Energidivisionen (motor, brændstof/batterier, brint/el, energi).

I december 2013 blev 22 innovationsnetværk, herunder Transportens Innovationsnetværk, godkendt for en yderligere periode 2014-2018. Rådet for Teknologi og Innovation tildelte den 4. december 2013 bevillinger for samlet 288 mio. kr. til 22 innovationsnetværk.

Logistik og IT – herunder ITS og e-Business IKT (Informations- og Kommunikationsteknologi) er en vigtig del af de danske transport- og logistikvirksomheders hverdag. IKT får en stadig stigende betydning som et led i at øge virksomheders effektivitet og konkurrencedygtighed, ligesom sociale medier og applikationer i stigende grad også benyttes dagligt i en faglig kontekst.

TINV arbejder på at udbrede viden og kendskab til eksisterende IKT-løsninger i transport- og logistikkæder, samt at identificere områder, hvor man med fordel vil kunne skabe sammenhæng og udnytte logistikløsninger på tværs af transportformerne mere effektivt.

Medlemsinformation nr. 2-2015

Målgruppen er transport- og logistikvirksomheder, transportkøbere og systemleverandører i bred forstand, samt uddannelsesinstitutioner.

Citylogistik og Mobility Management Trafiktætheden i byerne bliver større og større.

Det giver en række problemer for borgere, erhvervsdrivende og ikke mindst medtrafikanter.

Det er nærliggende at finde løsningerne gennem indførelsen af forskellige typer restriktioner, men hvordan løser vi problemerne uden at det går ud over tilgængeligheden og mobiliteten for brugere af byerne og borgerne.

Tung trafik i form af lastbiler, budkørsel, varevogne og renovationskørsel udfører nødvendige opgaver i byen, men de fylder meget i gadebilledet og kan give problemer i forhold til sikkerhed, utryghed for andre trafikanter og miljøpåvirkning.

I TINV lægger vi op til netværksaktiviteter, hvor både kort- og langsigtede citylogistikkoncepter og løsningsmodeller præsenteres. Vi følger op på tidligere tiltag og sikrer at der sker en løbende vidensudveksling og matchmaking inden for området. Derudover sætter vi fokus på bl.a. udvikling af værktøjer til beregning af følgerne af adfærdsregulerende tiltag. De bedste resultater fås ved at se ud over landets grænser, og derfor er en vigtig del af TINV’s arbejde på området at sikre god udveksling af viden, data og ”best practice” erfaringer fra andre lande.

Dernæst ønsker vi at fremme kendskabet til og anvendelsen af mobility management for flere typer transport, omfattende både personer og gods. Det gør vi blandt andet gennem samarbejde med Formel M projektet. Vi arbejder også på et beredskab, som gør danske virksomheder, kommuner og regioner parate til at udnytte potentialerne gennem fokusering på nye løsninger og tjenester,

Side 16 af 28

som en konsekvens af fremtidige teknologiløsninger.

CSR (Corporate Social Responsibility) i Transport CSR i dag et væsentligt emne i enhver ansvarlig virksomheds forretningsstrategi. Begrebet er ikke kun forbeholdt virksomheder der ønsker et grønt image, i stedet er stillingtagen til social ansvarlighed blevet et krav fra kunder, forbrugere, transportkøbere, investorer, medarbejdere, konkurrenter og leverandører.

TINV arbejder på at opretholde, forbedre og forstærke den danske transportindustris konkurrenceevne og bæredygtighed gennem opbygning og udveksling af viden om CSR og gennem vurdering af fremtidige krav og forventninger fra kunder, myndigheder og medarbejdere inden for CSRområdet. Vi formidler og skaber viden og information om evaluering, nye tendenser, værktøjer, erfaringer, forskning og undersøgelser, lovgivning og rapportering inden for CSR, for derigennem at skabe innovation. Derudover understøtter vores arbejde effektive informationsudvekslinger om sikkerheds-, sikrings- og miljøoplysninger mellem parterne involveret i transport og over for myndigheder. Vi ser ud over landets grænser, når der skal hentes inspiration til nye forretningsmuligheder, ligesom vi oplyser om og medvirker til EU’s og internationale organisationers tiltag omkring CSR. De samfundsmæssige effekter af god og bæredygtigt CSR-politik er mange. I TINV tror vi på at videndeling og information omkring CSR politikker, systemer, innovative tiltag/løsninger og rapportering imellem de forskellige aktører i Danmark vil gavne de danske virksomheder.

Medlemsinformation nr. 2-2015

Fokusemner i TINV BEST PRACTICE Erfaringsudveksling mellem de forskellige aktører i Danmark og videnshjemtagning fra udlandet. Tilvejebringelse af general viden, specifikke data og dannelse af relevante innova tions- og demonstrationsprojekter OPTIMERING Overblik over mulige IKT-værktøjer til optimering af processer og forsyningskæder KONKURRENCEEVNE Forbedre international konkurrenceevne via større forståelse for behovet for innovation, uddannelse og IKT-anvendelse, herunder e-Business PROJEKTUDVIKLING Identificering af nye udviklingsområder, projekt udvikling og synliggørelse af konkrete demonstra tionseksempler på integrerede IKT-løsninger MATCHMAKING Styrke samarbejdet mellem virksomheder og videninstitutioner for derved at få udviklet de nødvendige teknologier i virksomhederne

Side 17 af 28

Fortsættende og nye projekter: Effektiv byggelogistik i praksis Byggelogistik betyder planlægning, styring, gennemførelse og kontrol af materiale- og informationsflow af forsyninger til rådighed på byggepladser. Bygge- og anlægsprojekter er storforbrugere af materialer, som transporteres fra producenter og forhandlere ud til byggepladserne. Dertil kommer transport af jord og affald, der skal den anden vej. Forsigtigt anslået, udgør transporterne til og fra byggepladserne 7-8 pct. af den samlede godsmængde på vejene i Danmark, og byggetransporterne udgør 17 pct. af den tunge trafik.

Derfor gælder det om at indhente erfaringer med, hvordan virksomhederne kan bære sig ad, for at det lykkes i praksis”, siger civilingeniør Martin Hellung-Larsen fra Trafikstyrelsen.

Teknologisk Institut har arbejdet med logistikprocesser i tilknytning til byggeriet i en del år og bl.a. set på RFID-anvendelsen i byggeriet. Logistikken i forhold til byggeriet består af processer, der sammenfatter forsyningskæden med værdikæden under selve opførelsen af byggeriet, illustreret ved model 1.

Det tal bør bringes ned, mener Trafikstyrelsen, som derfor har bevilget et millionbeløb til et nyt projekt, Effektiv byggelogistik i praksis, der skal udvikle metoder til, hvordan man når frem til færre og mere effektive kørsler.

Det er Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet København, der sammen med Teknologisk Institut og firmaerne Tetraplan og PKEConsult skal stå for udviklingen af metoderne.

Model 1

”Det er især i byerne, hvor de største trængselsproblemer optræder, at det er relevant at reducere antallet af transporter til og fra byggepladser. Det vil både nedsætte støjgenerne for naboerne, forbedre trafiksikkerheden og nedbringe CO2-udledningen. Samtidig vil produktiviteten i byggeriet kunne forbedres.

Medlemsinformation nr. 2-2015

Side 18 af 28

En væsentlig kilde til usikkerhed, frustrationer og tabt effektivitet i projekter er ventetiden – vente på adgang, vente på materialer, vente på større konstruktioner fra fabrikken, vente på at det tidligere job/opgave bliver gjort færdigt. Når et hold er for sent på den med en leverance, bliver de efterfølgende processer og hold forhindret i at gennemføre deres del af opgaven.

Anbefalingerne tænkes senere beskrevet i SBianvisninger og eksempelsamlinger fra byggerier, som følger op på SBi-anvisning 191, ”Introduktion til byggelogistik” fra 1996. Desuden planlægges der supplerende uddannelser for håndværkere, byggeledere, rådgivere og transportfirmaer i byggelogistik, så produktivitetsforbedringerne bredes ud til hele byggesektoren.

Nogle af de forhold, som flere i branchen nævner som problemområder rummer,

Projektet er bevilget ultimo 2013 og forventes at løbe frem til første kvartal af 2016.

• Just-in-time materialer – på rette størrelse køretøjer • Koordinering af tranporter på tværs • Spild o ”over”-bestillinger o Ventetider o Flere – (for mange) - håndteringer af materialer o Ødelagte materialer • Omgørelse af arbejde • Ekstrahåndteringer af gods og flytninger af materialer • Dårlige styre- og målesystemer Studier fra Danmark, Sverige og Storbritannien viser, at der er et betydeligt potentiale i at udnytte kapaciteten bedre i transporterne til og fra byggepladserne. Samkørsel og logistik er oplagte områder at undersøge for at opnå en effektivisering. Når disse områder ikke tidligere har haft den store bevågenhed blandt bygherrer og entreprenører, skyldes det bl.a. den høje service og fleksibilitet, som transporterhvervet tilbyder kunderne i byggeriet.

Ny, bedre byggepraksis I det nye projekt skal tre til fem byggeprojekter analyseres for at se, hvordan man i dag organiserer transporterne, og hvordan de i fremtiden kan effektiviseres. Fokus vil ligge på udvikling af logistiksystemer. Ud fra erfaringerne i de enkelte byggeprojekter vil projektgruppen udarbejde anbefalinger til, hvad der kan gøres af forbedringer, som kan få en bred samfundsmæssig effekt.

Anbefalingerne vil blive afprøvet i praksis, og på den baggrund vil gruppen fremlægge en ”ny, bedre praksis”, som viser, hvordan en øget produktivitet i byggesektoren også kan føre til reduktion i trængslen på vejene og reduceret energiforbrug til transport.

Medlemsinformation nr. 2-2015

Side 19 af 28

Fortsættende og nye projekter: Collaborative Logistics – hvordan reduceres omkostninger og CO2 i transport og logistik Dette projekt har som fokusområde at, udvikle og afprøve nye logistiske metoder samt transport- og distributionsløsninger, der baserer sig på infrastruktur og systemer som samarbejdsparter har etableret i fællesskab.

Herigennem leveres konkrete bidrag til at øge fyldningsgraden på biler, reducere tomkørsel og stimulere samordnede transportformer gennem et samarbejde mellem transportkøbere. Derved reduceres virksomhedernes transportomkostninger og eksterne forhold såsom overbelastning af vejnet og udledningen af drivhusgasser uden at gå på kompromis med serviceniveauet.

En gruppe af virksomheder, bestående af DTU Transport, transportkøbere samt transportører og med Teknologisk Institut som udviklings- og videnspredningskonsulenter, har fået bevilget et beløb på 2 mio.kr. af Center for Grøn Transport under Trafikstyrelsen som støtte for gennemførelsen af en samlet indsats svarende til 4.3 mio. kr. over to år dvs. frem til udgangen af 2015.

Projektet indeholder tre elementer - Samarbejdsmodeller til Collaborative Logistics - Udvikling af værktøjskasse - Gennemførelse af demonstrationsprojekter

I projektet undersøges og indhentes erfaringer med tillidsskabende samarbejdsmodeller samt profit- og omkostningsmodeller med det formål at identificere de modeller, der er mest brugbare til Collaborative Logistics. Samtidig sikres at modellerne er i overensstemmelse med EU lovgivningen på området.

Der skal udvikles en værktøjskasse, der indeholder operationelle metoder med henblik på effektiviseringer og optimering af flow i handels- og værdikæder, der både giver en økonomisk gevinst og reducerer CO2-udledningen.

Det internationale begreb Collaborative Logistics har fokus på en bedre udnyttelse af både virksomhedernes og samfundets samlede ressourcer og bæredygtighed. Det drejer sig om samarbejdsmodeller og samspil af teknologier beregnet til at fremme nye, innovative og nytænkte løsninger inden for virksomheders håndtering af fysiske produkter og tjenester i realtid eller at etablere nye forretningsområder, der baserer sig på infrastruktur og systemer som samarbejdsparterne har etableret i fællesskab.

Målet med projektet er at levere et konkret bidrag til: • bedre udnyttelse af transportkapaciteten ved at øge fyldningsgraden på biler • effektiviseringer af kørslen ved at reducere tomkørsel • stimulering af samordnede transportformer gennem et samarbejde mellem transportkøbere og derved reducere deres samlede omkost ninger • reduktion af transport eksternaliteter såsom overbelastning af vejnet og udledningen af drivhusgasser uden at gå på kompromis med serviceniveauet.

Projektet vil inddrage undersøgelser, ekspertgruppers erfaringer og bygge videre på eksisterende metoder til at udvikle juridiske og operationelle rammer for Collaborative Logistics for derigennem at fremme og lette matchmaking og videndeling gennem konferencer og praktiske workshops for at overføre viden og øge markedets accept af Collaborative Logistics.

Medlemsinformation nr. 2-2015

Side 20 af 28

Fortsættende og nye projekter: Erfaringer fra EU CO³ projekt Co-loading af let og tungt gods mellem JSP og Hammerwerk JSP producerer og udvikler ARPRO®, et væsentlig produkt i bilindustrien. ARPRO® bruges til lette, energiabsorberende konstruktionsformål. Hammerwerk er en producent af avancerede metalkomponenter til bilindustrien og flyindustrien.

Hverken JSP eller Hammerwerk var i stand til effektivt at udnytte transportkapaciteten ved forsendelse af deres egen godstransport. Hovedparten af Hammerwerk produkter er tunge og kompakte; JSP produkter er voluminøse og lette.

De igangsatte derfor et projekt, hvor målet var at forbedre effektivitet og bæredygtighed i logistiknetværket gennem orkestreret horisontal samarbejde.

Ved at synkronisere, og derefter konsolidere, deres godsstrømme mellem Tjekkiet og Tyskland kan virksomhederne dele lastbiler, der er lastet til maksimal kapacitet, både hvad angår volumen og vægt. Der er derfor brug for færre transporter og køretøjer. Hertil kommer, at co-loading giver mulighed for en højere leveringsfrekvens, bedre kundeservice og større fleksibilitet. Sidst men ikke mindst, lager-in-transit omkostningerne reduceres, og der har været tocifrede gevinster i reduceret CO2-udledning per ton-kilometer transporterede produkt.

(Kilde CO3 case study 2012)

koster tid og ressourcer for lageret, hver gang en bil kører til rampen for at losse, for vognmanden betyder det også megen rampetid og mange kørte km, lig stort CO2 forbrug.

HP Therkelsen (HPT) har som vognmand den samme problemstilling. En væsentlig spildfaktor er ventetid og rampetid. Problemet for HPT som transportør, er at det ikke er muligt at synkronisere leverancer uden aftaler mellem kunderne.

En interessant case for en transportør (og kunderne) er derfor, om det er muligt at etablere aftaler mellem forskellige leverandører og deres kunder om at synkronisere leverancerne. Ikke blot om det er muligt, men også hvad der skal til for at gøre det muligt, hvordan er en fair gevinstdeling, og hvilke juridiske problemer kan der opstå.

Fakta

Projektets deltagere er: DTU Transport, App2trade Aps, Hempel A/S, H.P. Therkelsen A/S, Jyden Workwear A/S, Lomax A/S, MAN Diesel og Turbo, raaco A/S, Transportens Innovationsnetværk og Teknologisk Institut, Emballage og Transport.

Eksempler på case potentialer for de danske forsøg Demonstrationsprojekter, Synkroniserede leverancer Lomax forsyner dansk erhvervsliv med over 20.000 produkter inden for kontorartikler, elektronik og kontormøbler fra mere end 350 leverandører. I Europa er det leverandøren, der styrer egne forsendelser. Specielt for leverandører, der ligger relativt tæt på Lomax, kan varemodtagelsen observerer, at der i værste fald kan komme flere leverancer pr. dag med samme vognmand fra samme leverandør. Eller at samme vognmand kommer flere gange dagligt med leverancer fra forskellige leverandører. Det

Medlemsinformation nr. 2-2015

Side 21 af 28

Fortsættende og nye projekter: Produktion i Danmark Teknologisk Institut driver sammen med FORCE Technology projektet, Produktion i Danmark, der over en tre-årig periode giver danske produktionsvirksomheder en unik mulighed for at udvikle og optimere deres produktion. Emballage og Transport har fået til opgave at koordinere Materialedivisionens bidrag til Produktion i Danmark. I den forbindelse har Emballage og Transport etableret en klynge af virksomheder og specialister fra Teknologisk Institut, der har særlig interesse og viden inden for Avanceret Materiale og Procesteknologi (AMP).

Avanceret materiale- og procesteknologi AMP-klyngen har som ambition at nedbryde de barrierer, danske produktionsvirksomheder har for at udnytte og, ikke mindst, implementere anvendelsen af avanceret materiale- og procesteknologi i deres produkter og ydelser. Derfor giver Teknologisk Institut danske virksomheder muligheden for at indføre nye og innovative teknologier i deres produkter og processer.

Bæredygtig emballage Samarbejdet med vores medlemmer og partnere i 2015 vil blandt andet været omkring udviklingen af bæredygtige emballageløsninger. Som en naturlig følge af denne interesse så har Emballage sat yderligere fokus på dette område.

Medlemsinformation nr. 2-2015

Eksperter til Taastrup I løbet af 2015 vil vi igen invitere nogle eksperter til Taastrup, der vil samarbejde med vores team for at videre udvikle bæredygtige emballager. Vi vil invitere: 1. Oleg Zhuravlev, Leading Research Engineer, Institute of Strength Physics and Material Research of the Russian Academy of Science, Tomsk, Russia (RF-plasma technology for deposition of coatings on 2D and open 3D packaging materials)

Vi foreslår, at Oleg hjælper os med at opgradere vores nye plasma coating udstyr, således at vi bliver i stand til at coate emballager i ark og på ruller, samt bakker og kopper ol.

2. Patrycja Wojciechowska, Ph.D., Assistant Pro fessor, Department of Industrial Products Quality and Ecology, Poznan University of Economics, Poland (Silicon-organic biodegra- dable coatings on paper susbrates).

Vi ønsker, at Patrycja skal hjælpe os med at opbygge viden om coating af papirmaterialer.

Disse emballagematerialer skal ende med at være fuldt bionedbrydelige, samtidigt med at emballagen er tæt.

3. Thomas Olinga, Ph.D., CHEMSTEP, Martillac, France (Conducting polymers and carbon nano particles based coatings for microwave packaging).

Thomas kan opgradere vores viden omkring mulighederne for at fremstille emballager til mikrobølgeovne. Det er vores mål at kunne fremstille komplicerede ledende strukturer væsentligt mere økonomisk.

Side 22 af 28

Vores nye viden vil blive præsenteret på et open lab senere på året og derudover vil Thomas’ viden bidrage til gennemførelse af en pilotproduktion.

Problemstillingen i emballagebranchen Emballagebranchen kæmper med fire store problemstillinger lige nu: 1.

Bæredygtige emballager Forbrugerne vil gerne have bæredygtige emballager og er generelt negativt indstillede overfor plastemballage. Problemet er bare, at fødevareprodukter skal pakkes i tætte emballager for at undgå madspild. Glas og metalemballage er tunge og dyre og kunderne vil helst have fiberbaseret emballage, der er meget utætte. Bio-plast kan være en løsning, men er en dårlig barriere. Kunne man finde gode coatings til papir, pap og bioplast, så er der et stort marked.

2.

Miljøafgifter på emballage De fleste plastemballager er co-ekstruderede for at skabe de rigtige egenskaber. Desværre er emballageaffaldsreglerne i Europa at der skal betales ekstra afgifter, hvis der er mindre end 95 % af samme materiale i emballagen målt efter vægt. Kunne en coating på en plastfilm i kun én plasttype give samme egenskaber, så er der store penge at spare.

4.

Genvundne råvarer Der er mange ønsker om at anvende genvundne råvarer til fremstilling af emballage, men fødevarelovgivningen kræver fuld viden om de varer, der skal have fødevarekontakt. Desuden er der undersøgelser i gang for at bevise at en lak på karton ikke er tilstrækkelig for fødevaresikkerheden. I de tysktalende lande er man især bange for genbrugspap lavet af gamle aviser, der bruger en olieholdig tryksværte. Derfor er det vigtigt at finde en effektiv coating mod toksikologiske påvirkninger fra emballage og omgivelserne.

Projektet afsluttes ultimo 2015

3. Fødevarekontakt

De fleste af de lakker, der anvendes til

coating af papir og metal er baseret på

epoxylakker, der er blevet forbudt i mange

europæiske lande. Disse lakker beskyldes for

at skade mennesket genetisk.

Medlemsinformation nr. 2-2015

Side 23 af 28

Statut for Medlemskredsen Medlemskredsen

Medlemsmøde

Paragraf 8

Paragraf 1

Paragraf 4

Emballage og Trans­port (i det følgende benævnt E&T), der pr. 1.1.1991 er sammenlagt med Teknologisk Institut som en afdeling deraf, optager virksomhedsmedlemmer og personlige medlemmer. Som virksomhedsmedlemmer kan optages alle virksomheder, der har tilknytning til E&T’s arbejdsområde.

Ordinært medlemsmøde afholdes hvert år inden udgangen af maj måned. Mødet indkaldes af det Faglige Udvalg med mindst 14 dages varsel. Indkaldelsen skal indeholde en angivelse af dagsordenen, der skal omfatte:

Inden for rammerne af Teknologisk Instituts vedtægter er medlemsmødet højeste myndighed i medlemskredsens forhold til E&T og Teknologisk Institut. De på med­ lemsmødet behandlede anliggender afgøres ved simpel stemmeflerhed.

Som personlige medlemmer kan optages personer, der er interesserede i fremme af E&T’s virksomhed, og som ikke er tilknyttet en virksomhed, der kan optages som virksomheds­medlem.

1)

Beretning om E&T’s virksomhed i det forløbne år og planerne for de kommende aktiviteter 2) Redegørelse for E&T’s drift 3) Fastsættelse af medlemskontingent for det kommende år 4) Eventuelle forslag fra medlemmer 5) Eventuelt

Paragraf 2 Udmeldelse af E&T kan ske med en måneds skriftlig varsel til en 1. januar. Der­som et medlem af E&T modarbejder dets formål, kan det pågældende medlem ekskluderes ved beslutning på et medlemsmøde.

Til en sådan beslutning kræves, at to tredjedele af de fremmødte medlemmer stemmer derfor.

Forslag fra medlemmerne, der ønskes behandlet på det ordinære medlemsmøde skal være det Faglige Udvalg i hænde senest den 15. april.

Ethvert medlem har ret til rådgivning og information fra E&T. For så vidt det drejer sig om spørgsmål, der umiddelbart kan besvares, dækkes denne service af medlemskontingentet. Ved større undersøgelser, afprøvninger eller andre ydelser betales honorar med særlig medlemsrabat.

Kontingentet for det kommende år fastsættes af medlemskredsen ved beslutning på det årlige medlemsmøde, jf. paragraf 4.

Medlemsinformation nr. 2-2015

Paragraf 9 Ændring af bestemmelserne i denne statut kan vedtages med simpel stemmeflerhed på et ordinært eller ekstra­ordinært medlemsmøde.

Forslag til ændringer kan fremsættes af det Faglige Udvalg eller af medlemmerne. Forslag fra medlemmerne skal indleveres til det Fag­lige Udvalg mindst en måned før afholdelsen af det medlemsmøde, på hvilket forslaget ønskes behandlet.

Opløsning

Paragraf 5 Paragraf 10 Ekstraordinært medlemsmøde kan indkaldes efter beslutning af det Faglige Udvalg med mindst en uges varsel.

Paragraf 3 Medlemskredsen har adgang til at ytre sig om valg af medlemmer til det Faglige Udvalg, der beskæftiger sig med E&T’s virksomhed, jf. hermed Teknologisk Instituts vedtægter para­graf 9.

Ændring af statut

Derudover kan ekstraordinært medlemsmøde kræves indkaldt på skriftlig begæring af mindst 10 medlemmer, når den ønskede dagsorden samtidig gives.

Paragraf 6 På medlemsmødet vælges en dirigent, der leder forhandlingerne og afgør alle spørgsmål vedrørende sagernes behandlingsmåde og stem­ meafgivning.

Paragraf 7 Ethvert medlemskab giver adgang til medlemsmødet, og hvert medlem har ved afstemning en stemme.

Afstemning kan ske ved fuldmagt.

Beslutning om opløsning af medlemskredsen kan træffes på et ordinært eller ekstraordinært medlemsmøde.

Til vedtagelse kræves, at mindst to tredjedele af samtlige stemmer er repræsenteret på mødet, og at beslutningen vedtages med to tredjedele af de afgivne stemmer.

Er det nævnte antal stemmer ikke repræsenteret på det gældende møde, eller har forslaget ikke opnået to tredjedele af de afgivne stemmer, er det bortfaldet. I dette tilfælde kan det Faglige Udvalg inden 14 dage indkalde til et nyt møde, på hvilket forslaget kan vedtages med to tredjedele af de afgivne stemmer, uanset det repræsenterede stemmetals størrelse.

Side 24 af 28

E&T Medlemmer 2014

Abena Consumer Products A/S Amcor Flexibles Horsens Ardagh Glass Holmegaard A/S Arla Foods amba, Arla Service Center Bang & Olufsen A/S Beck Pack Systems A/S Borup Kemi I/S Carlsberg Breweries A/S Cheminova A/S Container Centralen A/S Danapak Flexibles A/S Dansk Mode & Textil Danske Fragtmænd A/S DS Smith Packaging Elopak Denmark A/S Europas Maritime Udviklingscenter FARUSA emballage as Færch Plast A/S G & M Skive AS Gerresheimer Vaerloese A/S Glud & Marstrand A/S Glud & Marstrand A/S, Decorative Tin Division Glud & Marstrand A/S, Food Can Division Glud & Marstrand Hjallerup A/S Glud og Marstrand A/S, Food Can Division Granby Pack ApS Grathwol A/S Greif Danmark A/S Greif Sweden AB Falkenberg Grundfos A/S IN-PAK TechMedia A/S Jens-Chr. Sørensen Johannes Fog A/S K. N. Smede og Beholderfabrik A/S Kopenhagen Fur MC Emballage A/S Metalvarefabrikken Baltic A/S Multivac A/S NORD a/s Novo Nordisk A/S Olitec Packaging Solutions A/S packbridge PackMarkedet Paperlinx Scandinavia A/S Peterson Packaging AS Promens Bjæverskov A/S

Medlemsinformation nr. 2-2015

Schela Plast A/S Sealed Air Denmark A/S Segezha Packaging Smurfit Kappa Danmark A/S SOCO SYSTEM A/S SP-System Sweden AB Stok Emballage K/S Styropack A/S Superfos a/s Svenska Retursystem AB Thyholm Oliefyrsservice TrygVesta, Transportforsikring M55K Tvilum VELUX A/S William Cook Europe ApS

Side 25 af 28

Forum for logistik og e-handel Medlemmer 2014 AIM Danmark Alex Andersen Ølund A/S Andreas Andresen A/S BB Data Teknik A/S BETA technic ApS Checkpoint Systems Danmark A/S dansac Dansk Transport og Logistik Danske Fragtmænd A/S Eltronic A/S EUC Lillebælt Frode Laursen A/S GS1 Denmark GS1 Sweden IBM Danmark A/S IBS A/S Intermec Technologies A/S International Transport Danmark (ITD) Johannes Fog A/S Jørgen Jensen Distribution A/S K. Hansen Transport A/S K. Hartwall A/S K.I. Transport & Spedition A/S KAR-MIL A/S Knud Skov Christensen A/S Kudsk & Dahl A/S Lantmännen Unibake A/S LogiCon Nordic A/S Merrild Kaffe A/S Microsoft Danmark A/S Microsoft Development Center Copenhagen N. K. Larsen A/S Nr. Felding Vognmandsforretning I/S Poul Schou A/S Repro Centret A/S

Medlemsinformation nr. 2-2015

Siemens A/S, Automation & Drives Siemens IT Solution and Services A/S SOCO SYSTEM A/S Superfos a/s Svend Erik Brogaard Thermex Scandinavia A/S Tvis Vognmandsforretning A/S Widex A/S Århus Købmandssskole

Side 26 af 28

E&T’s Faglige Udvalg 2014

Underdirektør Ove Holm Dansk Transport og Logistik Grønningen 17 1019 København K Direktør Niels Jensen DLF - Dagligvareleverandørerne Nørre Voldgade 48. 4 sal 1358 København K CEO Lars Kyed GS1 Denmark Hammershusgade 17 2100 København Ø Sekretariatsleder for Emballageindustrien, Advokat Sannie Tvermoes Dansk Industri 1787 København V

Medlemsinformation nr. 2-2015

Side 27 af 28

Emballage og Transport Gregersensvej 5 DK-2630 Taastrup Tlf.: 72 20 31 50 Tax: 72 20 31 85 et@teknologisk.dk www.teknologisk.dk/22783 (emballage) www.teknologisk.dk/22785 (transport)

Medlemsinformation nr. 2-2015

Side 28 af 28 ISSN 1601-9377