Virksomhedsplan 2015 - Forsorgshjemmet Østervang

VIRKSOMHEDSPLAN FOR CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

2015-16

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 INDLEDNING. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 RECOVERY . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG FOR CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER . . . . . . . . . . 9 VISION. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 MISSION. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 FAGLIG STRATEGI. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 TILGANG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 EFFEKT. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 YDELSER. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 ORGANISERING. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 RESSOURCER. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 OMDØMME. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG FOR FORSORGSHJEMMET ØSTERVANG. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 PÆDAGOGISKE TILGANGE OG METODER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 BEGREBSAFKLARING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 MEDARBEJDERE. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 UDVIKLINGSPLANER OG MÅL. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG FOR TRE EGE, KIRKENS KORSHÆR. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

BESTYRELSE. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 MEDARBEJDERE. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 PÆDAGOGISKE TILGANGE OG METODER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

ENHEDER VED FORSORGSHJEMMET ØSTERVANG . . . 37 MODTAGEENHEDEN. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 FORSORGSENHEDEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 STABILISERENDE ENHED . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 KILDEN OG MOSEN. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 BYGNINGS- OG BESKÆFTIGELSESENHEDEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 SERVICEENHEDEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 ADMINISTRATIONSENHEDEN. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 ARBEJDSMILJØ OG INTERN UDVIKLING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

AFDELINGER VED TRE EGE, KIRKENS KORSHÆR . . . . 45 ORGANISATIONSDIAGRAM . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 APPENDIKS 1: YDELSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 APPENDIKS 2: UDVIKLINGSPLANER OG MÅL . . . . . . . . 73

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

INDHOLDSFORTEGNELSE ·

SIDE 3

SIDE 4

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

FORORD Dette er virksomhedsplan for Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser (CFSI) for 2015-16.

Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser består af to boformer: Kirkens Korshær boform Tre Ege, der ligger i Brabrand og Aarhus Kommunes boform Forsorgshjemmet Østervang, der ligger i Tranbjerg.

Formålet er at give en beskrivelse af de udviklingsområder, der skal arbejdes med og at beskrive boformerne på en måde så alle tænkelige interessenter, brugere, forvaltninger, studerende, presse, almindeligt interesserede m.fl. kan hente information om centret.

Formålet er dermed også, at • tydeliggøre, hvad vi tilbyder • tydeliggøre, hvad vi laver • beskrive vores udvikling i forhold til brugerne og medarbejderne.

Virksomhedsplanen beskriver først de fælles udviklingsområder, de to boformer skal arbejde med i 2015-16.

Dernæst beskrives de enkelte enheder og afdelinger hver for sig.

Denne udgave af virksomhedsplanen findes som PDF fil på web adresserne www.aarhus.dk/oestervang og www.treege.dk/.

Hvis du vil vide mere, er du altid velkommen til at henvende dig i Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser, henholdsvis Forsorgshjemmet Østervang og Tre Ege, Kirkens Korshær.

Jakob May Centerleder

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

FORORD ·

SIDE 5

”

At Aarhus skal være en god by

for alle betyder, at den også skal rumme og inkludere borgere, som er hjemløse og socialt udsatte.”

SIDE 6

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

INDLEDNING RECOVERY Centret drives i henhold til Servicelovens §§ 110, 81 og 85.

Det betyder, at Centret drives med et antal midlertidige pladser og et antal varige pladser, og at brugerne jævnfør Servicelovens § 81 har krav på hjælp og støtte til udvikling og omsorg.

Det forholder vi os skarpt til, idet ingen skal opholde sig på et forsorgshjem uden at få den rigtige hjælp og støtte til udvikling og til at komme videre i sit liv.

Centret hører ind under Søjlen for Socialpsykiatri og Udsatte Voksne ved Aarhus Kommune, som arbejder Recovery-orienteret. Det betyder, at styrende værdier er brugerorientering, brugerinvolvering, håb og mulighed for udvikling. Recovery-orientering understøttes af CARe uddannelser og øvrige pædagogiske og psykologiske tiltag, vi iværksætter for at øge brugerens selvstændighed og autonomi og dermed mulighed for inklusion og mulighed for medborgerskab i et almindeligt samfund.

Recovery værdierne operationaliseres derfor på forskellige måder og niveauer i centret.

Til Recovery-orienteringen knytter sig værdier og metoder.

Det vil i denne virksomhedsplan være for omfattende at gå i detaljer med Recovery. Den enkelte læser kan vælge at orientere sig i litteraturen og andre steder. Men den samlede proces går ud på, at se rehabilitering som en form for reintegration i lokalsamfundet og lokale støtte- og omsorgsfunktioner.

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

INDLEDNING ·

SIDE 7

”

Hjemløshed er en kompleks

problemstilling, og da hjemløse borgere har forskellige forudsætninger, er det den enkelte borgers ressourcer, der afgør, hvor aktiv pågældende kan være.”

SIDE 8

· INDLEDNING

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG FOR CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER 路

SIDE 9

VISION AARHUS EN GOD BY FOR ALLE At Aarhus skal være en god by for alle betyder, at den også skal rumme og inkludere borgere, som er hjemløse og socialt udsatte.

Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser optager borgere fra alle landets kommuner, der ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig. Undersøgelser viser, at hjemløse er kendetegnet ved at have en mangfoldighed af komplekse problemstillinger. Centret arbejder med denne mangfoldighed ved at møde borgeren med fleksibilitet, og understøtte individuelle løsninger med det formål at hjælpe den enkelte til at håndtere og komme ud af hjemløshed.

Ved at optage borgere med hjemløshedsproblematikker, og aktivt understøtte deres recoveryproces, bidrager centret til borgerens inklusionsproces.

MISSION DEN AKTIVE BORGER Den aktive borger i Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser er en borger, som har indsigt i og redskaber til at mestre sin hjemløshed og aktivt handle med henblik på at undgå hjemløshed, og dermed undgå ophold på § 110 boformer.

Hjemløshed er en kompleks problemstilling, og da hjemløse borgere har forskellige forudsætninger, er det den enkelte borgers ressourcer, der afgør, hvor aktiv pågældende kan være. Der samarbejdes derfor på forskellige niveauer med den enkelte borger. For mange borgere i hjemløshed er det en nødvendig forudsætning, at de basale behov som fx søvn, kost mv. opfyldes, mens der etableres et samarbejde omkring borgerens problemstillinger og individuelle udvikling ud af hjemløshed, og gerne helt ud af hjælp og støtte.

I rehabiliteringen arbejdes der via samtaler, undervisning og vejledning kontinuerligt med at synliggøre, hvilke muligheder der er, og hvilke konsekvenser, der kan være ved de valg, borgeren træffer. Derved opnår borgeren et fundament for sine beslutninger, ligesom borgeren får mobiliseret sine individuelle ressourcer i forhold til at handle og blive en aktiv borger.

SIDE 10

· VIRKSOMHEDSGRUNDLAG FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

FAGLIG STRATEGI RECOVERY-ORIENTERING Recovery-orienteret rehabilitering er den fællesfaglige tilgang til arbejdet i Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser. Recovery, og det at komme sig, betyder i et hjemløshedsperspektiv, at borgeren får og/eller bevarer en bolig. Vores faglige strategi understøtter, at udviklingen af vore ydelser og faglige indsats til hver en tid tager udgangspunkt i borgerens recoveryproces. Ydelserne fokuserer dermed på borgeren og ikke grupper af borgere.

I 2015 og 2016 vil vi arbejde med følgende fokusområder: • CFSI screenes kontinuerligt i intervaller planlagt på tværs af søjlen.

• Brugerinddragelse skal styrkes på organisationsniveau og individniveau • De fysiske rammer skal udvikles så de bedst muligt understøtter såvel borgerens recoveryproces som medarbejdernes arbejdsmiljø • Der arbejdes bevidst med det professionelle sprog og kommunikation med henblik på at modvirke stigmatisering og fremme borgerens håb, selvbestemmelse og indflydelse på eget liv.

• Styrke samskabelse og inklusion gennem foregangsprojekter og udviklingsplaner.

Hvordan der arbejdes med de enkelte fokusområder, beskrives generelt under afsnittene om ressourcer, organisation, ydelser og effekt og konkret i de enkelte tilbuds (enheders) udviklingsplaner.

TILGANG SOCIAL KAPITAL Social kapital handler om at styrke de brobyggende, samlende og forbindende relationer i organisationen med henblik på at øge kvaliteten, produktiviteten og trivslen på arbejdspladsen til gavn for såvel medarbejdere som borgere. Med udgangspunkt i de tre diamanter: samarbejde, tillid og oplevet retfærdighed ift. opgaver og kerneydelse, arbejdes der på tværs af centret med at udvikle den sociale kapital på boformsniveau.

I 2015- 2016 arbejdes der på at styrke samarbejdet og den sociale kapital i organisationen. Arbejdet er forankret i MED- udvalgene. å Østervang er der lavet en undersøgelse som viser, at det særligt er ift. samarbejdet på tværs af enhederne, P som der er behov for at have fokus på: • Der blev afholdt en medarbejderkonference i november 2014 der identificerede, hvad der skal arbejdes videre med.

• Primo 2015 foreligger en procesplan for det videre arbejde med at styrke social kapital.

• Hele processen gentages ultimo 2015.

På Tre Ege vil der ultimo januar 2015 ligge en procesplan for arbejdet med at styrke social kapital med udgangspunkt i en konflikthåndterende kultur. Der vil dels blive foretaget en undersøgelse blandt alle medarbejdere i organisationen, dels blive arbejdet med emnet på såvel gruppe- som organisationsplan.

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER ·

SIDE 11

”

Vi følger kontinuerligt effekten med henblik på at sikre

at borgerne får den indsats, som bedst muligt støtter op omkring den enkeltes recoveryproces og vej ud af hjemløshed.”

EFFEKT BORGERNE BLIVER BEDRE TIL AT MESTRE DERES LIV I Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser betyder det, at borgeren bliver bedre til at mestre sit liv, at borgeren på kort sigt får dækket basale livsnødvendigheder og opnår størst mulig stabilitet. På mellemlangt sigt betyder det, at borgeren bliver i stand til at mestre udfordringerne ved egne funktionsbegrænsninger, får genopbygget oplevelse af integritet og mening, og bliver i stand til at deltage i det sociale liv med særlig fokus på at få og bevare en bolig og dermed komme ud af hjemløshed.

Vi følger kontinuerligt effekten med henblik på at sikre at borgerne får den indsats, som bedst muligt støtter op omkring den enkeltes recoveryproces og vej ud af hjemløshed. Vore ASI-screeninger (som også understøttes af andre udenlandske undersøgelser, og en dansk som er på vej) peger på, at vi har tre kategorier inden for målgruppen henholdsvis: • En stor del af målgruppen ca. 75 %, der tæller for ca. 1/4 af alle brugerdøgn (transitionelle) • En lille del af målgruppen ca. 5 %, der tæller for ca. 1/6 af alle brugerdøgn (episodiske) • Og en mindre del af målgruppen ca. 20 %, der tæller for over halvdelen af alle brugerdøgn (kroniske) I 2015 og 2016 vil vi undersøge, om vi kan bruge denne viden til at målrette og specialisere vore indsatser yderligere, så vi bedst muligt matcher de behov, der kan være inden for de enkelte målgruppekategorier, og dermed understøtter størst mulig effekt for borgeren.

Færre hjemløse (målt på indsats) Vi bliver i 2015-2016 målt på følgende mål og nøgletal: • 90 % af udsatte på forsorgshjem må max opholde sig der i 120 dage.

I 2015 vil vi følge, hvor mange af de borgere, som har været på forsorgshjem i 120 dage, der er klar til at flytte ud. Det vil give en indikation på, hvad der ligger bag opholdstidslængden på forsorgshjem og dokumentere en eventuel tilsandingsproblematik.

• Nøgletal for antallet af unge på forsorgshjem • Nøgletal for andelen af borgere, der vender tilbage til et forsorgshjem indenfor et år efter udflytning til egen bolig.

I 2015 vil vi i samarbejde med Ankestyrelsen arbejde på at eliminere fejlkilder og arbejde hen imod en baseline.

Udvikling af resultatdokumentation (individniveau) I 2015 arbejdes der videre med at udvikle et koncept for resultatdokumentation ved anvendelse af ASI-elementer på § 110- området. Det undersøges endvidere, om resultatdokumentation kan afprøves i centrets § 85 tilbud med udgangspunkt i erfaringerne fra Center for Bostøtte i eget hjem. Tidspunktet for afprøvning og implementering afhænger af implementeringen af CSC. Det forventes, at de første nøgletal kan afrapporteres i løbet af 2016.

SIDE 12

· VIRKSOMHEDSGRUNDLAG FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

BORGERNE ER TILFREDSE MED VORES INDSATS At borgerne er tilfredse med vores indsats handler om, at de ydelser, som de modtager i CFSI, opleves som relevante i forhold til deres problemstillinger. Borgeren skal være informeret om, hvilke tilbud og indsatser, de kan få i CFSI, med det formål at få forventningsafstemt indsatsen fra start. Brugertilfredsheden følges kontinuerligt gennem brugertilfredshedsundersøgelser. Ligeledes følges brugbarheden af ydelserne som en løbende del af ASI-screeningen.

Brugertilfredshedsundersøgelser • I 2014 gennemføres der brugertilfredshedsundersøgelse i Kilden og i 2015 i kantinen og administrationsenheden – begge på Østervang. Når resultaterne foreligger, vil Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser forholde sig refleksivt og konkret til udbyttet af undersøgelserne og tage stilling til, om resultaterne eventuelt skal undersøges nærmere fx ved en mere kvalitativ undersøgelse. Med udgangspunkt i de identificerede udviklingspunkter iværksættes eventuelle initiativer til forbedring af den brugeroplevede kvalitet.

• Det undersøges, om der kan etableres en slags borgerselvevaluering til undersøgelse af, om borgeren selv mener at have bidraget til at få fuldt udbytte og været i samarbejdet i fuldt omfang.

• Tre Ege har ultimo 2014 medvirket i SFI´s landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse på § 110 området. Primo 2015 følges det op med egen Bindeks-undersøgelse og en beboerkonference, hvor SFI deltager med resultaterne af deres undersøgelse.

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER ·

SIDE 13

”

Meningsfuld beskæftigelse og hverdagsaktiviteter er

centralt i de flestes liv - også for borgere i hjemløshed.”

YDELSER UDVIKLING AF DET SOCIALE ARBEJDE Udvikling af det sociale arbejde. Herunder metoder, tilbud og særlige indsatsområder • Billige boliger • Tidlig indsats/unge • Styrket beskæftigelsesrettet indsats.

I Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser arbejder vi kontinuerligt med udvikling af det sociale arbejde i forhold til voksne hjemløse. Vi udvikler ydelserne i overensstemmelse med nyeste viden om målgruppens behov og virkningsfulde metoder med henblik på at understøtte borgerens individuelle recovery-proces.

Borgernes komplekse problemstillinger betyder, at vi skal arbejde alsidigt og fokuseret med en mangfoldighed af indsatser og metoder. Udover de metoder som allerede anvendes, og som kan læses i beskrivelsen for den enkelte boform, vil vi i 2015 og 2016 undersøge mulighederne for at arbejde metodisk med borgerens neuroaffektive tilstand og kognitive forudsætninger.

Der videreudvikles og implementeres i 2015 og 2016 brug af dilemmaplatforme på Østervang, som er en metode, som gør det muligt at arbejde åbent og bevidst med dilemmaer som et led i fortsat faglig udvikling. I 2015 er det planen at gennemføre 6 dilemmaplatformsgrupper med 6 deltagere i hver, hvilket giver et samlet antal deltagere på 36 medarbejdere. Herudover afprøves et pilotprojekt, hvor dilemmaplatformsmodellen vil blive afprøvet i arbejdet med faglig udvikling for service, teknisk samt administrativt personale på Østervang.

Pilotprojektet forventes at opstarte første kvartal 2015. Målet er, at der gennemføres 2 dilemmaplatforme, hvorefter pilotprojektet vil blive evalueret med henblik på at afklare dilemmaplatforms-modellen anvendelighed i udviklingsarbejdet i de enheder.

TIDLIG INDSATS/UNGE I forhold til tidlig indsats er der ingen indikationer på, at borgere som debuterer tidligere på forsorgshjem er længere tid i hjemløshed end borgere, der debuterer senere. I forhold til arbejdet med udsatte unge understøtter CFSI det pågående arbejde med at implementere metoder, der retter sig mod at forebygge hjemløshed blandt unge. Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser følger og dokumenterer antallet af unge. Når centret kommer i kontakt med unge hjemløse Aarhus-borgere kontaktes både myndighed og ungetilbud med henblik på eventuel optagelse.

SIDE 14

· VIRKSOMHEDSGRUNDLAG FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

STYRKET BESKÆFTIGELSESRETTET INDSATS Meningsfuld beskæftigelse og hverdagsaktiviteter er centralt i de flestes liv - også for borgere i hjemløshed. Der arbejdes i 2015 på at styrke den beskæftigelsesrettede indsats via følgende interne og eksterne initiativer: • Det undersøges konkret, hvordan, eller om, der kan etableres en socialøkonomisk virksomhed, drevet efter de vejledninger Erhvervs- og selskabsstyrelsen har lavet, og efter Social- og Beskæftigelsesministeriernes seneste udspil. Eventuel projektformulering primo 2015 med opstart i løbet af 2015.

• Der etableres en mere målrettet indsats for borgere, der i CFSI modtager § 85 støtte med henblik på at motivere borgere til beskæftigelse • Samarbejde med Beskæftigelsesforvaltningen i forhold til at sikre adækvat beskæftigelse til udsatte borgere i CFSIs regi. Samarbejdet er beskrevet i Virksomhedscenter generation 2.

• Analysere årsagen til at flertallet af borgere på Tre Ege ikke kommer i et beskæftigelsestilbud.

BILLIGE BOLIGER Det stigende antal hjemløse nødvendiggør, at der dels tilvejebringes flere boliger, og at borgeren får støtte til at fastholde sin bolig. Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser vil understøtte dette arbejde på følgende vis.

• Undersøge hvordan CFSI fra et individuelt perspektiv kan understøtte og motivere til, at borgere geografisk bredt flytter ud i boliger på landsdækkende plan. Resultatet af undersøgelsen ligger klar ultimo 2015.

• Afsøge muligheden for at etablere skæve boliger fx Bækken på Østervang samt anvende Malmøgade 7-9 til målgruppen. Derudover undersøges løbende behov og mulighed for at etablere yderligere boliger i et samarbejde med Ejendomsforvaltningen • Fortsætte arbejdet med omgivelserne ift. at sikre accept af målgruppen i udslusningsboliger og andre botilbud, som drives af centret. Der afholdes fx årlige møder med grundejerforeninger mv.

Derudover samarbejdes der kontinuerligt med myndighed om tilpasning af tilbudsviften og matchning af CFSIs målgruppe med relevante botilbud. I 2015-2016 vil der være særligt fokus på, hvordan målgruppens behov i forhold til boliger kan forudsiges med udgangspunkt i en analyse af målgruppen (de tre føromtalte grupperinger).

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER ·

SIDE 15

”

Meningsfuld beskæftigelse og hverdagsaktiviteter er

centralt i de flestes liv - også for borgere i hjemløshed.”

ORGANISERING STYRKET BORGERKONTAKT Styrket borgerkontakt (og en organisation i udvikling). Herunder: • korte fokuserede indsatser Vi skal løbende udvikle vores organisering, så vi bedst muligt matcher borgerens behov. Vi monitorerer området bl.a. via løbende screeninger og andre teknologier med henblik på at tilrettelægge og udvikle vores organisation bedst muligt. Vi vil i 2015 og 2016 have særligt fokus på omverdensanalyser og omsætning i strategiplanlægningsredskaber.

Vi arbejder løbende på at styrke borgerkontakten bl.a. ved at inddrage grupper af borgere i organisationens drift. Der tages udgangspunkt i de områder borgerne ønsker inddragelse/indflydelse på fx mad, fællesfaciliteter og indretning af huset. Den konkrete udrulning og udmøntning blandt andet af BINDEX beskrives i tilbuddenes (enhedernes) lokale udviklingsplaner

KORTE FOKUSEREDE INDSATSER Ydelserne i Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser er i forhold til § 110 og Aarhus Kommunes budgetmål om max 120 dage på forsorgshjem i sig selv tidsbegrænset og fokuseret. Der arbejdes systematisk på, at borgeren inden 120 dage skal være udflytningsparat. I forhold til § 85 indsatsen monitorerer og overvåger vi kontinuerligt på borgerens udvikling i et tidsperspektiv med henblik på at sikre det bedst mulige og mindst indgribende tilbud. I 2015-2016 arbejdes der med følgende initiativer: • I 2015 vil vi følge, hvor mange af de borgere, som har været på forsorgshjem i 120 dage, der er klar til at flytte ud. Det vil give en indikation på, hvad der ligger bag opholdstidslængden på forsorgshjem og dokumentere en eventuel tilsandingsproblematik.

• På § 110 området arbejdes der generelt og konkret med at videreudvikle og implementere indsats- og tidsfokuserede guidelines samt sikre at ydelserne også understøtter de korte fokuserede indsatser.

STYRKET SAMARBEJDE/SAMSKABELSE Med henblik på at sikre sammenhæng i indsatsen samarbejder vi kontinuerligt med frivillige, pårørende, interne samarbejdspartnere og andre aktører i civilsamfundet. I 2015-2016 arbejder centret særligt med: • Samarbejde med Region Midtjylland og frivillige organisationer om opstart af socialøkonomisk virksomhed.

• Samskabelsesprojekt med Center for Alkoholbehandling og AA. Projektet har til formål at skabe brobygning mellem afrusning, drikkende brugere, AA og Alkoholbehandlingen.

• Tre Ege vil i 2015-16 udarbejde en frivillighedsstrategi med fokus på: hvad skal vi, og hvad kan vi. Udmøntning af strategien vil ske med udgangspunkt i medarbejdernes og borgernes vurderinger og ønsker for, hvor der kan sættes frivillige ind.

• De seneste ASI resultater viser, at Tre Ege har en større gruppe af aktive stofmisbrugere indskrevet. Med udgangspunkt i de udfordringer, der beskrives gennem ASI screeninger vil Tre Ege i 2015-16 afsøge muligheder for et samskabelsesprojekt med NA, Center for Misbrugsbehandling og stofbrugere indskrevet på Tre Ege.

SIDE 16

· VIRKSOMHEDSGRUNDLAG FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

RESSOURCER HØJT FAGLIGT NIVEAU OG GOD LEDELSE Højt fagligt niveau og god ledelse. Herunder: • mindre sygefravær • bedre arbejdsklima Vi arbejder kontinuerligt med at udvikle medarbejder- og ledelsesressourcer, så vi sikrer et højt fagligt niveau og et godt arbejdsmiljø. Med udgangspunkt i arbejdet med social kapital vil vi som et fundamentalt grundlag sikre, at vi optimerer og får størst mulige synergieffekter ud af samarbejdet og hinandens kompetencer.

MINDRE SYGEFRAVÆR Vi følger, analyserer og arbejder proaktivt og løbende med at nedbringe sygefraværet i overensstemmelse med de gældende retningslinjer på området.

BEDRE ARBEJDSKLIMA Vi arbejder løbende med at forbedre vores arbejdsklima bl.a. via kontinuerligt fokus på konflikthåndtering og reduktion af trusler om vold. I 2015-2016 vil vi have fokus på: • Styrke den systematiske risikovurdering med henblik på ulykkesforebyggelse og håndtering (inspireret af Brøsets risikovurderingssystem i arbejdet med udadreagerende borgere). I forlængelse heraf udarbejdes der fx tryghedsplaner med den enkelte borger med henblik på at få en fælles forståelse af, hvordan vi kan håndtere den udadreagerende adfærd. Implementering forventes tilendebragt ultimo 2016.

• Konflikthåndteringskursus revideres i første halvår 2015.

• Vi arbejder løbende på at udvikle de fysiske rammer med henblik på at understøtte konfliktnedtrappende omgivelser og dermed håndtering af konflikter. Der udarbejdes en analyse for, hvordan vi vil arbejde med udvikling af konfliktnedtrappende fysiske rammer. Analysen forventes klar ultimo 2015.

• På Østervang udarbejdes der i løbet af 2015-2016 et nyt ledelsesgrundlag.

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER ·

SIDE 17

OMDØMME GOD KOMMUNIKATION – DEN GODE FORTÆLLING God kommunikation er, når vi informerer vore borgere, samarbejdspartnere og andre aktører i civilsamfundet rettidigt og på bedst mulig vis. På individniveau arbejder vi på at styrke kommunikationen med den enkelte borger, få forventningsafstemt indsatsen og øge tilfredsheden med indsatsen. Derudover arbejder vi kontinuerlig på at kommunikere omkring vores værdier og ydelser blandt andet på vores hjemmeside og via vores virksomhedsplan. Vi arbejder i overensstemmelse med centrets retningslinjer for, hvordan vi kommunikerer med lokalområdet, borgere og pressen.

I 2015-2016 vil vi have særligt fokus på at styrke den interne og eksterne kommunikation: • På Østervang er processen forankret i MED udvalget, og der laves en plan for det videre arbejde i starten af 2015 med henblik på implementering i 2016.

• På Tre Ege følges en proces i Kirkens Korshær, der understøttes af Hansen Agenda.

Endelig vil Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser gennem arbejdet med at styrke den sociale kapital skærpe opmærksomheden omkring medarbejderne som vigtige ambassadører for arbejdspladsen både ved ansættelse, organisationsændringer i det daglige arbejde og eventuelle afviklinger.

SIDE 18

· VIRKSOMHEDSGRUNDLAG FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG FOR FORSORGSHJEMMET ØSTERVANG Her følger beskrivelsen af virksomheden Forsorgshjemmet Østervang. Som nævnt i indledningen vil der være nogle generelle beskrivelser af ydelser, pædagogik, begrebsafklaring, pædagogiske tilgange og metoder samt beskrivelser af enhederne.

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG FOR FORSORGSHJEMMET ØSTERVANG ·

SIDE 19

MISSION Østervangs MISSION er defineret ud fra det grundlag Aarhus Kommunes virksomhedsmodel lægger som ramme.

MISSIONEN skal understøtte Søjlen for Socialpsykiatri og Udsatte Voksnes virksomhedsplan og udviklingsplan.

MISSIONEN er udtryk for den samlede kerneydelse, boformen yder til beboerne og det omgivende samfund.

ØSTERVANGS MISSION ER, AT: • modtage alle hjemløse, der ikke har et andet relevant tilbud i forhold til hjemløshed • udrede de individuelle årsager til hjemløshed samt planlægge og påbegynde et helhedstilbud i samarbejde med beboeren og samarbejdspartnere.

• øge den enkeltes muligheder for at klare sig i en mere selvstændig tilværelse, og dermed øge muligheden for en højere grad af social inklusion

VISION Vision er udtryk for den idealtilstand, vi gerne vil nå over 5-7 år. Det er noget, vi skal strække os efter og måske aldrig når. Men vi arbejder bevidst på det.

I forhold til EFFEKT er visionen at medvirke til at nedbringe antallet af hjemløse ved, at: • brugerne får indsigt i egne mønstre i forhold til hjemløshed, egne muligheder og egne begrænsninger • etablere de rigtige boliger til de rigtige brugere med den rigtige støtte • borgerne opholder sig i egen bolig i længere tid.

I forhold til ORGANISATIONEN er visionen, at: • sikre en konsekvent sammenhæng med omverdenen • producere nødvendige og sagligt begrundede løsninger med omverdenen • medvirke til en klar ansvars- og kompetencedeling med brugere og samarbejdspartnere • professionalisere ledelse som fag med fokus på de særlige vilkår, der er på området.

I forhold til RESSOURCERNE vil vi: • bruge hver en ledig krone på udvikling af ydelserne • tiltrække de bedste medarbejdere, og gennem en innovativ personalepolitik, tilføre huset kompetencer • uddanne og omsætte uddannelse i én lang løbende og aldrig afsluttet proces • udvikle og omsætte uddannelse til forsorgsområdet lokalt, nationalt og globalt • formidle viden om forsorgsfeltet • skabe optimale fysiske rammer for løsning af opgaven • skabe det sundeste og sikreste arbejdsmiljø i forsorgsfeltet.

SAGT MED ANDRE ORD:

Vi vil være bedre til det, vi beslutter os for at blive bedre til!

SIDE 20

· VIRKSOMHEDSGRUNDLAG FOR FORSORGSHJEMMET ØSTERVANG

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

STRATEGI Strategi er udtryk for bevidste valg og prioriteringer af mål og delmål. Det er de veje, vi vil gå for at udfylde vores mission og nå vores vision.

Strategien er, ligesom visionen, udarbejdet på baggrund af en grundig analyse af brugernes og omgivelsernes behov, organisationens ressourcer og en bottom-up proces i huset.

I det følgende præciseres vores vision og i direkte forlængelse heraf redegøre for strategien.

VISIONEN SIGER:

I forhold til EFFEKT er visionen at medvirke til at nedbringe antallet af hjemløse ved, at: • brugerne får indsigt i egne mønstre i forhold til hjemløshed, egne muligheder og egne begrænsninger • etablere de rigtige boliger til de rigtige brugere med den rigtige støtte • brugerne opholder sig i egen bolig i længere tid.

STRATEGIEN ER: fortsat at kvalificere og specialisere vores udredninger på mindst to niveauer 1: Almindelige udredninger til brugere, der med de generelle ydelser har ophold på de almindelige pladser.

2: Udredninger af længere varighed rettet til brugere, der har andre eller mere komplekse problemer end den generelle målgruppe.

Enhver udredning sker med maksimal inddragelse af brugeren og altid med brugerens egne erfaringer og vurderinger i fokus.

Der sker en løbende pladsdimensionering internet og eksternt og en løbende tilpasning i forholdet mellem egne eksterne boliger og boliger jf. Lejelovens forsøgsbestemmelser.

Det er erfaringen, at nogle brugere har brug for støtte og træning i mere end 4 måneder på Østervang. Der bruges ca. 6 pladser til mere pensionatslignende pladser på selve Østervang, hvor opholdet kan vare fra 4-12 måneder. Gruppen skal tilbydes de samme ydelser som øvrige beboere.

Der sker en dokumentation af effekten af arbejdet på kort, mellemlang og lang sigt ved at bruge ASI-forsorg, på sigt i hele organisationen, og ved at etablere anvendt forskning og praksisforskning i direkte tilknytning til Østervang.

VISIONEN SIGER:

I forhold til YDELSER er visionen at være specialister i: • Håndtering af hjemløshed • Længerevarende ophold, botræning og bostøtte • Stabiliserende indsats og afrusning • Beskæftigelse af hjemløse og andre særligt socialt udsatte • Etablering og drift af særlige indsatser og botilbud.

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG FOR FORSORGSHJEMMET ØSTERVANG ·

SIDE 21

”

Strategien er at både generalister og specialister i produktion

af ydelser, indsats og løsninger rettet mod hjemløshed skal befinde sig på Østervang.

STRATEGIEN ER: at sikre, at der sker en produktion af de rigtige ydelser i samarbejde med de aktører, der har en betydning for brugeren i brugerens sag.

Ydelsernes relevans for indsatsen mod hjemløshed vurderes løbende og mindst en gang om året.

Vi skal fortsætte med at kvalificere udredninger, og på den baggrund synliggøre og systematisere, hvilke ydelser, der modsvarer brugerens behov.

Vi vil løbende undersøge systematisk, om vores ydelser modsvarer den enkelte brugers behov.

I forhold til beskæftigelse vil vi tilbyde en særlig udredning, der skal synliggøre, hvilke beskæftigelsesmæssige kompetencer brugeren har. Beskæftigelsesudredning tilbydes brugere af Østervang og eksterne brugere i aftalte forløb.

Vi vil etablere beskæftigelse jf. Servicelovens § 103 og LAb- lovens § 32.

Ved udflytning og andre overgange i brugerens liv, som vi har indflydelse på, vil vi arbejde på at skabe grøn bølge. Det betyder, at brugeren ikke skal opleve uforklarlige forhindringer i forløbet.

En bruger, der udskrives til egen bolig, kan fx være i beskæftigelse på Østervang i op til tre måneder.

En lille gruppe af meget belastede stofmisbrugere med voldelig og udadreagerende adfærd er svære at arbejde sammen med på de kendte pladstyper. Vi vil medvirke til at udvikle og etablere de rigtige tilbud til den gruppe af brugere, men ikke alene. Tilbuddene skal udvikles sammen med andre aktører i brugerens liv.

VISIONEN SIGER:

I forhold til ORGANISATIONEN er visionen, at • sikre en konsekvent sammenhæng med omverdenen • producere nødvendige og sagligt begrundede løsninger med omverdenen • medvirke til en klar ansvars- og kompetencedeling med brugere og samarbejdspartnere • professionalisere ledelse som fag med fokus på de særlige vilkår, der er på området

STRATEGIEN ER: For at sikre sammenhæng for brugeren vil vi deltage i relevante samarbejdsfora og netværksdannelser, og monitorere og overvåge de forhold i omgivelserne, der har en betydning for brugerne og Østervangs opgaveløsning.

Vi vil nytænke informationsindsamling, og generere relevante data i forhold til at skaffe os viden og indsigt i brugernes og omgivelsernes behov. Østervang skal være kendetegnet ved en klar og tydelig organisering, klare strukturer, tydelig ansvars- og kompetencefordeling samt klarhed på ydelser og indsats over for samarbejdspartnere og omgivelser.

SIDE 22

· VIRKSOMHEDSGRUNDLAG FOR FORSORGSHJEMMET ØSTERVANG

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

VISIONEN SIGER:

I forhold til RESSOURCERNE vil vi: • Bruge hver en ledig krone på udvikling af ydelserne • Tiltrække de bedste medarbejdere, og, gennem en innovativ personalepolitik, tilføre huset kompetencer • Uddanne, og omsætte uddannelse, i én lang løbende og aldrig afsluttet proces • Udvikle og omsætte uddannelse til forsorgsområdet lokalt, nationalt og globalt • Formidle viden om forsorgsfeltet • Skabe optimale fysiske rammer for løsning af opgaven • Skabe det sundeste og sikreste arbejdsmiljø i forsorgsfeltet

STRATEGIEN ER: at både generalister og specialister i produktion af ydelser, indsats og løsninger rettet mod hjemløshed skal befinde sig på Østervang.

Generalisterne retter sig mod den almindelige og kendte opgaveløsninger, mens specialisterne dels retter sig mod specialopgaver, fx i forbindelse med udredning, og ydelser, der kræver specialkompetencer.

Specialisterne løser også andre, tværgående opgaver som dokumentation af effekt, forskning, evalueringer og lignende.

Systematisk supervision til hele Østervang understøttes af det nødvendige antal kroner.

Arbejdsmiljø og Intern Udvikling (AI) genererer løbende erfaring og viden, der i tæt samarbejde med enhederne udvikler den rigtige uddannelse på det rigtige niveau til de rigtige medarbejdere.

Intern udviklings opgave er, i samarbejde med afdelingsledere og medarbejdere, at omsætte besluttet udvikling og uddannelse, at igangsætte udviklingsarbejde, at monitorere på udviklingsarbejdet og at implementere udviklingsarbejde til drift.

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG FOR FORSORGSHJEMMET ØSTERVANG ·

SIDE 23

”

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i

boformer til borgere, der har svært ved at være i egen bolig eller ikke har egen bolig.”

Udover dette har Intern Udvikling en række administrative opgaver, som fx at administrere det store antal studerende og praktikanter Østervang modtager hvert år.

Medarbejdere og ledere på Østervang besidder megen åben og skjult viden om arbejdet med hjemløse og andre socialt udsatte.

Vi vil kortlægge kompetencer og tilbyde relevante uddannelser, timelærerundervisning og deltagelse i kursusog uddannelsesforløb.

Vi vil uddanne vejledere i relevante fag og uddannelser, så vi kan tilbyde praktikforløb til flere på Østervang.

Vi vil understøtte artikel skrivning og deltagelse i diskurser og diskussioner med tid og penge.

Der er stor opmærksomhed på fysisk og psykisk arbejdsmiljø i samfundet og på Østervang. Der er meget fokus på sygefravær.

Vi vil sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere og ledere. Østervang har derfor en arbejdsmiljøleder, der med klart definerede opgaver og fokus på sygefravær, arbejder tæt sammen med arbejdsmiljøgrupperne og identificerer områder og indsatser, der forbedrer arbejdsmiljøet.

Det er især forskellige psykologiske belastningsfaktorer i forbindelse med opgaveløsningen, der er i fokus.

SIDE 24

· VIRKSOMHEDSGRUNDLAG FOR FORSORGSHJEMMET ØSTERVANG

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

YDELSER Vores ydelser tager udgangspunkt i det, vi i henhold til lovgivningen skal gøre, og det virksomhedsplanen beskriver, vi vil opnå. Det er den måde, vi har valgt at oversætte lovgivningen på, som overføres til arbejdet i huset og de ydelser, der bliver leveret til den enkelte bruger på daglig basis.

De helt konkrete og specificerede ydelsesbeskrivelser er i appendiks 1.

SOM DET FREMGÅR AF MISSIONEN, ER VORES OPGAVE, AT: • modtage alle hjemløse, der ikke har et andet relevant tilbud i forhold til hjemløshed • øge den enkeltes muligheder for at klare sig i en mere selvstændig tilværelse og dermed øge muligheden for en højere grad af social inklusion • udrede de individuelle årsager til hjemløshed. Planlægge og påbegynde et helhedstilbud i samarbejde med beboeren og samarbejdspartnere Man skal som udgangspunkt være selvhjulpen i forhold til bad, mad og vask, når man er beboer på en § 110-plads.

PLADSERNE PÅ ØSTERVANG ER OPDELT I TO OVERORDNEDE KATEGORIER:

• Midlertidige pladser.

Det er Modtageenheden, Forsorgsenheden og Stabiliserende Enhed. Som noget særligt har Centret afrusningspladser for socialt udsatte.

• Varige pladser.

Det er pladser i Kilden og Mosen, der er organiseret som boligforeninger og dermed beregnet til brugere, hvis livssituation er afklaret og som skal modtage støtte med henblik på at stabilisere og evt. udvikle brugeren.

Systematikken er, at man på de midlertidige pladser såvel dækker - som afklarer et akut behov bl.a. ved hjælp af udredning og planredskabet.

På de støttende pladser gives den støtte, der skal til for at bevare de færdigheder, brugeren har. Støtten er principielt og reelt uden tidsmæssig begrænsning.

Formålet er afklaring, udvikling og bevaring af kompetencer og færdigheder.

UDREDNING HAR FLERE FORMÅL: • Dels skal den understøtte en systematisk samtale med brugeren om brugerens forhold.

• Dels skal den give både bruger og medarbejder et fælles og reelt grundlag at vurdere på.

• Dels skal den systematiske udredning være med til at skabe et kommunikativt felt mellem bruger og medarbejder.

• Dels skal udredningen danne grundlag for planarbejdet.

Både udredning og vores øvrige ydelser hviler på et pædagogisk grundlag.

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG FOR FORSORGSHJEMMET ØSTERVANG ·

SIDE 25

PÆDAGOGIK Vi antager som udgangspunkt, at mennesker kan lære noget om sig selv og forandre egen adfærd.

Brugeren skal støttes i, på egne betingelser, at genskabe en aktiv og ligeværdig deltagelse i samfundslivet. Brugeren får støtte til at opnå en vis livskvalitet uanset omfanget af egne kompetencer og ressourcer, når brugeren efter opholdet flytter i egen bolig.

De brugere, der henvender sig på Østervang, har ofte levet en omtumlet tilværelse og et meget kaotisk liv. Derfor er vores første indsats i samarbejde med brugeren, at afvikle den mest akutte sagsbehandling, så livssituationen for brugeren ikke forværres yderligere. Desuden kan brugeren tilbydes afrusning. Brugeren kan ligeledes henvises til samtale med Østervangs psykiatriske konsulent.

Under opholdet i Modtageenheden laves en ASI-forsorg screening til afdækning af brugerens selvoplevede situation de seneste 30 dage og det seneste år.

Under opholdet i Forsorgsenheden laves en systematisk afdækning af ressourcer og problemstillinger med udgangspunkt i vores udrednings- og opholdsplans redskab. Brugerens egen holdning og beskrivelse af sin livssituation kommer her til udtryk. Gennem samtalerne og beskrivelserne i udredningen aftales, hvad der skal arbejdes med under opholdet. Samarbejdspartnere kontaktes og aftaler, hvem der gør hvad, udarbejdes i opholdsplanen ud fra den samlede vurdering.

I vores daglige arbejde søger vi efter så megen brugerinddragelse og brugerdeltagelse som muligt, så den enkelte bruger oplever indflydelse på egen situation. Dermed er brugeren med til at tage ansvar for forandringer i eget livsmønster.

SIDE 26

· VIRKSOMHEDSGRUNDLAG FOR FORSORGSHJEMMET ØSTERVANG

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

”

Brugeren skal støttes i, på egne betingelser, at genskabe en

aktiv og ligeværdig deltagelse i samfundslivet.”

PÆDAGOGISKE TILGANGE OG METODER Vores pædagogiske grundlag hviler på et forandringsteoretisk og læringsteoretisk grundlag.

De to grundlag udfoldes metodisk på en række forskellige måder i de forskellige enheder. Der kan nævnes struktur og konsekvenspædagogiske metoder, kontakt og relationsarbejdet og de konkrete pædagogiske teknologier, fx kognitive metoder, vi har i anvendelse.

Strukturpædagogik betyder at arbejde med indlejring af rutiner og praksis afstemt efter tid og sted.

Det betyder skabelse af øget orientering hos aktørerne, fx i strukturering af samtaler.

Relationspædagogik er samtaler, nærhed, samvær og en form for gensidig sensitivitet. Fokus ligger på forskellige, bevidst valgte relationelle linjer.

• Jeg - du relation • Jeg - det relation • Den behandlingsbærende relation, alliancen Konsekvenspædagogikken bidrager til løbende at reflektere over brugerens handlinger og konsekvenser og dermed etablere læringsrum for brugeren. Konsekvenspædagogikken fremmer gennem erkendelse, brugerens overvejelse om konsekvenser for brugerens kompetencer og situation.

De enkelte enheders konkrete metoder og praksis formuleres i de afsnit, der omhandler de enkelte enheder.

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG FOR FORSORGSHJEMMET ØSTERVANG ·

SIDE 27

BEGREBSAFKLARING Vi sondrer mellem praksis, metode og teori på følgende måde, inspireret af Ib Andersen, 2005: Praksis: er udtryk for det vi gør i konkrete sammenhænge, og hvor bevidstheden om, hvad vi gør, og hvad vi vil opnå, kan være svingende. Praksis kan være indlejrede metoder.

Metode: er udtryk for det, vi gør, i både konkrete og generelle sammenhænge, og hvor bevidstheden om, hvad vi gør, og hvad vi vil opnå, både i forhold til individ og organisation, er høj.

Metode er karakteriseret af, at den bruges over tid.

Teori: er udtryk for de forklaringer, vi bruger for at skabe overblik over det, vi gør i vores praksis og i vores valg af metoder.

”

Vi antager, som udgangspunkt, at mennesker kan forandre

adfærd og lære noget om sig selv.”

SIDE 28

· VIRKSOMHEDSGRUNDLAG FOR FORSORGSHJEMMET ØSTERVANG

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

MEDARBEJDERE Østervangs medarbejdere skal være fagligt og personligt kompetente. Vores personalepolitik beskriver denne sammenhæng grundigt.

DE FAGLIGE KOMPETENCER UDTRYKKER SIG VED, AT: • man kan beskrive observationer og iagttagelser • man kan støtte brugeren i en øget bevidsthed om forskellige handlemuligheder og alternative måder at anskue problemer og udfordringer på • man kan støtte brugeren i at afprøve nye handlemuligheder • man kan fremstå professionel og personlig, ikke privat • man kan være åben for faglig refleksion bl.a. gennem supervision og kollegial sparring og dermed blive opmærksom på blinde vinkler i eget arbejde.

DE PERSONLIGE KOMPETENCER UDTRYKKER SIG VED, AT: • man har respekt for og kan håndtere brugerens drømme og vanskeligheder • man kan møde brugerens følelser og forstå brugerens virkelighed • man er respektfuld, vedholdende, tydelig og kan sætte grænser for brugeren og for sig selv • man kan indgå i en professionel relation og sætte sig ud over egne behov, værdier, normer og holdninger • man kan identificere dilemmaer og håndtere konflikter og uenighed i en anerkendende kommunikationsform.

”

Man har respekt for og kan håndtere brugerens drømme og

vanskeligheder.”

UDVIKLINGSPLANER OG MÅL Processen for udvikling af udviklingsplaner og mål for Socialforvaltningen, Søjlen for Socialpsykiatri og Udsatte Voksne og Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser foregår i en kontinuerlig og parallel proces. Der er forskellige måltyper på forskellige niveauer.

ØSTERVANGS MÅL ER FORMULERET PÅ TO NIVEAUER: • På søjleniveau er de mål, der skal afrapporteres, politisk formuleret. Det er især målet om, at en bruger ikke skal opholde sig mere end 120 dage på en boform, der er fokus på.

• På Østervang niveau er der formuleret udviklingsplaner og mål for alle enheder.

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG FOR FORSORGSHJEMMET ØSTERVANG ·

SIDE 29

SIDE 30

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG FOR TRE EGE, KIRKENS KORSHÆR Tre Ege, Kirkens Korshær, er et selvejende tilbud, med driftsoverenskomst med Aarhus Kommune, organiseret i Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser. Tre Ege KK er en del af Aarhus Kommunes pladsportefølje i forhold til SEL. § 110. Tre Eges værdier og virksomhedsgrundlag afspejler tilhørsforholdet både til den private landsorganisation Kirkens Korshær og til Aarhus Kommune. Tre Ege, KK arbejder ud fra værdierne i begge fællesskaber.

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG FOR TRE EGE, KIRKENS KORSHÆR ·

SIDE 31

MISSION Tre Ege, KK understøtter den virksomhedsplan og det udviklingsarbejde, som er udarbejdet i Søjlen for Socialpsykiatri og Udsatte Voksne. Samtidig arbejder Tre Ege, KK ud fra Kirkens Korshærs grundholdning om, at møde og respektere det enkelte menneske, hvor det er.

TRE EGE, KK’S MISSION ER: • At modvirke og minimere, at mennesker forbliver i hjemløshed.

• At modtage hjemløse, der har behov for et midlertidigt ophold, enten for en periode eller for en enkelt nat.

• At give beboerne mulighed for at få opfyldt helt basale behov.

• At understøtte den enkelte beboer i at finde egne ressourcer samt udvikle og vurdere egne muligheder.

• At hjælpe beboeren til at udrede og afklare fremtidige bomuligheder, og behov for relevant støtte.

• At møde beboeren med et kristent menneskesyn. Vi vil møde enhver som et helt menneske, der er skabt i Guds billede.

VISION Tre Ege, KK´s vision er et udtryk for de mål, vi har inden for synsvidde, men til stadighed arbejder aktivt med.

Visionen beskriver det, vi stræber hen imod i vort daglige arbejde.

TRE EGE, KK´S VISION ER: • • • • • •

SIDE 32

At give beboeren indsigt i egne behov og forventninger og spejle dette i samfundets udvikling og krav.

At tilstræbe, at beboeren kan have størst mulig indflydelse på eget liv.

At udvise høj faglig dygtighed.

At afstemme ydelserne individuelt ud fra den enkeltes behov og Tre Eges ressourcer.

At der præsenteres et godt samarbejde indenfor og udenfor organisationen.

At opretholde og videreudvikle et konfliktnedtrappende og sikkert arbejdsmiljø.

· VIRKSOMHEDSGRUNDLAG FOR TRE EGE, KIRKENS KORSHÆR

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

STRATEGI For at leve op til Tre Eges vision, vil følgende være en del af vores strategi. Øvrige strategiske nødvendigheder kan udfolde sig inden for virksomhedsplanens periode.

I ARBEJDET MED BEBOEREN VIL VI: • Hjælpe beboeren med at udrede og afklare fremtidige bomuligheder og behov for relevant støtte.

• Arbejde Recovery-orienteret ved at involvere, aktivere og ansvarliggøre beboeren aktivt i løsning af egne prob lemstillinger.

• Bidrage til kortlægning af beboernes kontaktflader i det omkringliggende system, og arbejde tværprofessionelt og tværkommunalt, således at beboerens individuelle mål og handlemuligheder styrkes.

I FORHOLD TIL SAMARBEJDE OG MEDARBEJDERUDVIKLING VIL VI: • Fastholde en tværfaglig medarbejderstab med det formål, at vi bedst muligt kan afdække og håndtere den enkelte beboers problemstillinger.

• Kvalificere medarbejderne fagligt gennem supervision og efteruddannelse.

• Vægte udviklingen af medarbejdernes kompetencer og faglighed.

• Arbejde med et konfliktnedtrappende arbejdsmiljø.

• Udvikle og implementere risikovurderingen af det daglige arbejdsmiljø for at sikre et trygt og sikkert arbejdsmiljø.

• Rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere med relevante uddannelser.

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG FOR TRE EGE, KIRKENS KORSHÆR ·

SIDE 33

VÆRDIER ENGAGEMENT • Vi har oprigtig interesse for det andet menneske.

• Vi vil være til stede i nuet og i forhold til den opgave, vi bliver stillet overfor.

• Vi vil se muligheder, også på trods.

RESPEKT • • • • •

Vi vil vise respekt for det enkelte menneskes ret til at forvalte sit eget liv.

Respekt kan ikke gradbøjes.

Vi ønsker at arbejde ud fra, at alle mennesker er ligeværdige, men ikke alle ligestillede.

Vi vil lytte til beboernes behov og bidrage til at finde nye veje for den enkelte.

Vi vil være bevidste og ydmyge over for den magt, vi kan udøve i forhold til beboerne.

TROVÆRDIGHED • Vi vil skabe en tillidsfuld og positiv omgangstone.

• Vi vil afstemme vore forventninger til hinanden.

• Vi vil være troværdige og tydelige i ord og handling og i forhold til vore værdier.

NÆRHED • Vi vil være til stede, vi vil være ærlige og sætte ord på det, vi ser.

• Vi er personlige, men ikke private i samværet med beboerne.

VARME • Vi ønsker at vise nærvær i mødet med et andet menneske.

• Vi vil være personlige og vise hjertevarme ved mødet.

OMSORG • Når der er behov og ønske om det, er vi til stede. Vi vil lytte og forsøge at forstå og tage hånd om det andet menneske.

• Vi vil handle, når vi oplever risiko for omsorgssvigt.

• Vi vil arbejde ud fra tænkningen, at alle mennesker kan bidrage til selvhjælp.

SIDE 34

· INDLEDNING

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

BESTYRELSE Tre Eges bestyrelse består af 7 medlemmer: Kirkens Korshær udpeger 5 medlemmer.

Aarhus Byråd udpeger 2 medlemmer.

Bestyrelsen udpeges for en periode på 4 år, svarende til en valgperiode.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

Beslutninger træffes med almindeligt stemmeflertal blandt de fremmødte. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Bestyrelsen afholder møde mindst 4 gange årligt. Bestyrelsen fører protokol over trufne beslutninger. Protokollen udsendes til bestyrelsen inden for 14 dage og underskrives ved næste bestyrelsesmøde.

Forstanderen for Tre Ege, Kirkens Korshær deltager uden stemmeret som sekretær for bestyrelsen. Endvidere deltager en medarbejderrepræsentant uden stemmeret.

Bestyrelsen påser, at den selvejende institutions administrative og økonomiske anliggender varetages under hensyn til den selvejende institutions formål, og de regler – herunder lovbestemmelser – der til enhver tid gælder for dennes ledelse og drift.

Indgåelse og ophævelse af aftaler, der rækker ud over den selvejende institutions daglige ledelse og drift, kræver bestyrelsens tilslutning.

Indgåelse og ophævelse af driftsoverenskomst mellem den selvejende institution og Aarhus Kommune kræver bestyrelsens tilslutning.

Driftsoverenskomst samt samlede vedtægter og navne på bestyrelsesmedlemmer med deres aktuelle poster findes på hjemmesiden www.treege.dk.

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

INDLEDNING ·

SIDE 35

MEDARBEJDERE Kirkens Korshær er en landsdækkende folkekirkelig hjælpeorganisation. Der lægges vægt på, at de kristne grundværdier har betydning for den enkelte medarbejder.

Tre Ege, KK søger og rekrutterer medarbejdere med høje faglige kompetencer og personlig integritet. Medarbejdere, der kan rumme og udvikle arbejdet med en brugergruppe, der er belastet af et liv præget af mange svigt, misbrug og kaotiske livsbetingelser.

FAGLIGE KOMPETENCER VISER SIG BL.A. VED: • • • • • •

Tydelighed i skriftlig og verbal kommunikation.

Evner til at iagttage, observere og formidle dette til beboerne, kolleger eller samarbejdspartnere.

At der arbejdes professionelt ved at involvere og aktivere beboeren i løsning af egne problematikker.

At fremstå anerkendende i både handling og kommunikation.

At give beboeren en øvelsesbane for at afprøve nyerhvervede kompetencer.

At kunne indgå respektfuldt i faglige refleksioner over egen og andres praksis.

PERSONLIG INTEGRITET VISER SIG BL.A. VED: • • • • •

At kunne gå i dialog med beboeren og vise respekt for dennes egne valg og handlemønstre.

At bidrage til en positiv og tillidsfuld omgangstone.

Styrke til at være i en dilemmafyldt beboergruppe.

At kunne opmuntre og motivere beboeren til at være aktiv i eget liv.

At opretholde forskellen på at være personlig/professionel, frem for privat/personlig.

SOCIAL KAPITAL Tre Ege, KK har, lig Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser, et mål om at styrke relationerne i organisationen gennem arbejdet med Social Kapital.

Organisationen har sat øget opmærksomhed på at forankre kernebegreberne samarbejde, tillid og oplevet retfærdighed med fokus på kerneopgaven.

Den sociale kapital er væsentlig for både medarbejdere og beboere, og vil afspejle sig i vidensdeling, hjælp og støtte til kolleger, øget involvering og motivation samt styrket netværk, hvis vi lykkes med at arbejde målrettet frem mod styrket social kapital.

På Tre Ege, KK ønsker vi, at den sociale kapital skal have udspring i en konflikthåndterende kultur. Dette skal også kunne aflæses i samarbejdet på tværs af centeret og de enkelte afdelinger.

PÆDAGOGIK Vi antager, at alle mennesker har ønsker, håb og drømme, og alle mennesker har evner til at bidrage til at ændre eget liv.

Mennesker, der søger Tre Ege, KK, har som udgangspunkt levet et udsat liv, præget af mange svigt, misbrug og kaotiske livsbetingelser.

Tre Ege, KK ser derfor behov for en hurtig afklaring og handling på basale livsvilkår. ASI danner ramme omkring de første ugers afklaring. Denne følges på den længere bane op med arbejdsredskaberne udredning og delplan.

I forsommeren 2012 udarbejdede medarbejderne ”Regnbuen”, en arbejdsform/guideline, der med udgangspunkt i Recovery-værdier forener metodiske værktøjer med de ydelser, der tilbydes under et ophold på Tre Ege, KK. ”Regnbuen” systematiserer udrednings- og planarbejdet i forhold til en forventet opholdstid på 120 dage.

Beboerens ønsker og fremadrettede mål vendes samtidig med, at der udarbejdes en skriftlig udredning af ressourcer og problemstillinger.

Det er vigtigt, at der hurtigst muligt beskrives personlige ressourcer og problemstillinger, da det giver mulighed for den bedste og hurtigste viderevisitering. Endvidere at der etableres kontakt og påbegyndes samarbejde med alle relevante samarbejdspartnere.

SIDE 36

· VIRKSOMHEDSGRUNDLAG FOR TRE EGE, KIRKENS KORSHÆR

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

PÆDAGOGISKE TILGANGE OG METODER Ud fra guidelinen ”Regnbuen” og fokus på dagliglivet arbejder medarbejderne med at skabe en genkendelig struktur for den enkelte beboer. Der arbejdes bevidst på opbygning af relation ud fra hvilken, der kan arbejdes med daglige problemstillinger.

Medarbejderne trænes i en konflikthåndterende tilgang, hvor der i relationen beboer-medarbejder kan reflekteres over og handles på situationer, der ellers kan føre til konsekvens for opholdet.

Inddragelse af beboeren på alle områder, der omhandler elementer af deres liv nu og fremover er et vigtigt element i, at de bevarer indflydelsen over eget liv.

At være beskæftiget i få eller mange timer dagligt kan medvirke til at få struktur på en kaotisk hverdag, derfor arbejdes der fra indskrivningen på, at beboeren bliver beskæftiget.

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG FOR TRE EGE, KIRKENS KORSHÆR ·

SIDE 37

SIDE 38

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

ENHEDER VED FORSORGSHJEMMET ØSTERVANG

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

ENHEDER VED FORSORGSHJEMMET ØSTERVANG ·

SIDE 39

”

Formålet med opholdet i Modtagelsesenheden er at medvirke

til at skabe overblik og struktur, således at den hjemløse oplever stabilitet i hverdagen.”

MODTAGEENHEDEN Modtageenheden tager imod henvendelser fra hjemløse eller henvendelser fra samarbejdspartnere og pårørende med kendskab til hjemløse. Alle tilbuddene er § 110 pladser.

Den første afklaring finder sted telefonisk eller ved personlig henvendelse, hvorefter det afklares om optagelse på Østervang er relevant.

Opholdet på en af Modtageenhedens 12 pladser er af kortere varighed. Efter optagelse lægges der planer om fortsat ophold på Østervang eller evt. andet sted. Samtidig arbejdes der videre med afklaring, og udredning påbegyndes.

Vi tilbyder i samarbejde med Forsorgsenheden et midlertidigt ophold af en varighed på omkring 4 måneder.

Formålet med opholdet i Modtagelsesenheden er at medvirke til at skabe overblik og struktur, således at den hjemløse oplever stabilitet i hverdagen.

YDELSER I MODTAGEENHEDEN • Eget værelse • Kost • Samarbejde omkring medicin • Primær sagsbehandling • Påbegyndt udredning • ASI-udredning • Beskæftigelsesmuligheder • Støttende samtaler.

SIDE 40

· ENHEDER VED FORSORGSHJEMMET ØSTERVANG

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

”

Omdrejningspunktet for indsatsen i Forsorgsenheden er, at

alle får en udredning og en delplan. Målet er, i tæt samarbejde med brugeren, at finde frem til en plan for kommende bolig”

FORSORGSENHEDEN Efter ophold i Modtageenheden overflyttes en del personer til Forsorgsenheden, hvor der er 43 § 110 pladser.

Kendetegnet for de personer, der indskrives i Forsorgsenheden er, at de alle har særlige sociale problemer og ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig. Det er kendetegnende ved målgruppen, at andre hjælpemuligheder er udtømte.

Forsorgsenheden er organiseret i tre teams, to koordinatorer og en afdelingsleder. Koordinatorernes opgave er at støtte den faglige udvikling og bidrage til overblik og sammenhæng på afdelingen. Hvert team består af 4-6 medarbejdere. I hvert team er følgende faggrupper repræsenteret: socialrådgiver, pædagog og ergoterapeut.

Hvert team har sagsansvar for ca. 13-16 brugersager. Teamet er ikke selvstyrende, men koordinerer og planlægger størstedelen af opgaveløsningen selvstændigt.

YDELSER I FORSORGSENHEDEN • Sagsansvarlig – for skabelse af kontinuitet i sagsgang og en samarbejdsalliance • Udredning - af ressourcer og begrænsninger i forhold til livssituation og kommende bolig • Delplan - plan for samarbejdet mellem bruger og sagsansvarlig under opholdet på boformen • Indsatsplan – plan for indsats ved fravær af samarbejde om delplan • Boafprøvning i eget værelse • Adgang til køkkenfaciliteter og/eller støtte til at få daglig kost, støtte i forhold til misbrug/psykiske lidelser i et samarbejde med behandler, læge, psykiater mv.

• Støtte til selvadministration af medicin • Støtte til indtagelse af medicin • Coachende samtaler • AMPS test • Alle får tilbudt ASI (Addiction Severity Index) 120 dage efter indskrivning og ved udskrivning.

• Der er mulighed for at konsultere en psykiater • Samarbejde med handlekommune.

Den faglige indsats er kendetegnet ved etablering af en kontinuerlig, tydelig og bærende samarbejdsrelation, hvor beskrivelse af brugerens ressourcer og begrænsninger tydeliggøres i en udredning og delplan.

Der arbejdes med delplaner og individuelle pædagogiske strategier for at medvirke til, at indsats og tilbud målrettes den enkelt bruger og for at skabe forudsætningerne for at vedkommende oppebærer så stabilt et ophold som muligt.

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

ENHEDER VED FORSORGSHJEMMET ØSTERVANG ·

SIDE 41

STABILISERENDE ENHED Enheden er døgndækket. Der er altid minimum ét sundhedsfagligt personale til stede i enheden.

Der tilknyttes kontaktperson til hver enkelt bruger.

STABILISERENDE ENHED TILBYDER • Medicinsk afrusning af hjemløse alkoholmisbrugere.

• Midlertidigt stabiliserende ophold for brugere, der har grundlæggende problemer som hindrer en løsning af hjemløshedsproblematikken inden for servicemålenes ramme på max. 120 dages ophold, og hvor de helbredsmæssige problemer spiller en rolle.

• Varigt ophold i Søhuset for socialt udsatte aktive misbrugere med et varigt plejebehov.

Visitation til Søhuset sker efter Servicelovens § 85 via henvendelse til den relevante myndighedssagsbehandler.

Optagelse til afrusning eller stabiliserende ophold sker ved henvendelse til Modtageenheden.

Personalet er tværfagligt sammensat af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, socialrådgivere, pædagoger og ergoterapeuter.

Boligerne til stabiliserende ophold er møblerede og med eget badeværelse og tekøkken.

Søhusets lejligheder er 1 værelses lejligheder med køkken og bad.

Der er derudover indrettet fællesarealer med fælleskøkkener og tv-stuer.

YDELSER I STABILISERENDE ENHED • Medicinsk abstinensbehandling af alkoholmisbrugere • Motivation til relevant efterbehandling fx i Center for Alkoholbehandling • Personlig pleje og bistand samt almen sygepleje • Udredning af ressourcer og begrænsninger med henblik på afklaring af fremtidigt støttebehov • Støtte til økonomiudredning • Støtte til relevant medicinering • Ledsagelse i fornødent omfang • Støtte til social kontakt • Udarbejdelse af delhandleplan og/eller indsatsplan • Fornøden relation til enhedens personale med sigte på løsning af delhandleplanens arbejdspunkter inden for en afgrænset tidshorisont • Rusmiddelaftaler med sigte på støtte til reduktion og/eller stabilisering af rusmiddelmisbrug • Almindelig botræning

SIDE 42

· INDLEDNING

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

KILDEN OG MOSEN Kilden og Mosen modtager brugere, som via Myndigheden i brugerens hjemkommune er visiteret til bostøtte i henhold til Servicelovens § 85. Indskrivning foregår i et samarbejde mellem bruger, myndighedsrådgiver, personale samt leder fra Kilden. Opholdet kan i princippet være af livslang varighed; brugeren lejer sig ind via lejekontakt i henhold til Lejeloven og dennes bestemmelser.

Kilden har plads til 13 brugere i 1½ værelses lejligheder, med eget the-køkken og bad, samt yderligere 8 brugere i Mosen, som har egen fritliggende pavillon i grønne omgivelser på Østervang. Der er indrettet fællesstue og spisekøkken på Kilden, som alle har brugsadgang til. Alle brugere har tilladelse til rusmiddelindtag i egen bolig; der udarbejdes en rusmiddelaftale ved indskrivning, som i forløbet kan bearbejdes og ændres i samarbejde mellem bruger og dennes kontaktperson. For Mosens brugeres vedkommende gælder i øvrigt at disse udtrykker øget behov for at være sig selv og leve udenfor socialt tætte omgivelser – og er i øvrigt selvhjulpne mht. personlig hygiejne.

Personalet er tværfagligt sammensat af social- og sundhedsassistenter, pædagoger, ergoterapeuter og socialrådgiver. Kilden modtager social- og sundhedsassistentelever 4 gange årligt. Personalet arbejder sundheds- og socialfagligt bredt funderet med fokus på en Recovery-orienteret tilgang.

YDELSER I KILDEN OG MOSEN • Social kontakt – én til én • Kontaktpersonsarbejde • Udarbejdelse af delplan og/eller indsatsplan • Fysisk og psykisk omsorg • Støtte til personlig hygiejne • Støtte til almindelig daglig levevis • Støtte til socialt samvær • Støtte til medicinadministration

AKTIVITETER I KILDEN OG MOSEN • NADA-akupunktur • Massage • Ture/udflugter ud af huset • Tegne- og maleværksted • Musik og sang • Banko • Fejring af højtider • 3 daglige hovedmåltider • Husmøder • Mosemøder

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

INDLEDNING ·

SIDE 43

”

”Mulighederne omfatter en bred vifte af

individuelt tilrettelagte tilbud”

BYGNINGS- OG BESKÆFTIGELSESENHEDEN VORES UDGANGSPUNKT ER • Det er godt at have noget at lave i sin hverdag. Det er sundt at lave noget.

• Den, der har viljen og lysten, har muligheden.

• Brugeren motiveres til at bruge de evner, brugeren har. Både af hensyn til sig selv og sine omgivelser.

• Vi vil gerne hjælpe brugeren med at finde egne evner.

ENHEDENS EKSISTENS ER TOBENET • En enhed, der tilbyder beskæftigelse til alle brugere på Østervang.

• En enhed for teknik og vedligehold af bygninger.

Benene er under samme ledelse og i henhold til Østervangs virksomhedsgrundlag.

Beskæftigelsesenheden skal på hverdage i tidsrummet 8.15 – 15.00, fredage dog til kl. 14.00, kunne engagere enhver bruger på Østervang med særlig tilrettelagt beskæftigelse. Beskæftigelsesenheden er et tilbud om beskæftigelse som understøtter og supplerer de udredninger, der udarbejdes i huset og til understøttelse af en struktureret hverdag og socialt fællesskab.

Mulighederne omfatter en bred vifte af individuelt tilrettelagte tilbud fra produktionsarbejde til mere interessebetonet hverdagsbeskæftigelse.

Tilknytningen til beskæftigelsesenheden kan efter aftale fortsætte ud over den tid, man bor på Østervang.

Beskæftigelsesenheden deltager fra første dag af opholdet i planerne for brugernes beskæftigelse. Dette organiseres i teams. Medarbejderne er aktive i at opsøge brugere, der ikke er mødt op til beskæftigelse efter aftale.

Beskæftigelsen har til stadighed et relativt enkelt produktionsapparat og enkle produktionsopgaver at tilbyde, hvilket p.t. er mærkepæle, brændesalg, pakke- og monteringsarbejde og lignende. Østervangs tekniske medarbejdere skal på det generelle niveau sikre, at Østervang er vedligeholdt i henhold til de gældende vedligeholdelsesplaner. På det konkrete niveau skal medarbejderne sikre husets tekniske funktion efter gældende procedurer.

SIDE 44

· ENHEDER VED FORSORGSHJEMMET ØSTERVANG

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

SERVICEENHEDEN Serviceenhedens primære opgaver er kostforplejning, rengøring og vask af tøj til brugerne. Der er tilknyttet 20 medarbejdere til enheden, fordelt på 3 teams. Desuden er der kiosk- og kantinefunktion, som kan benyttes af både medarbejdere og brugere på Østervang. Serviceenheden sikrer forplejning til kurser og møder, som afholdes på Østervang.

Serviceenheden varetager ligeledes pynt af fællesarealer og kantinen til højtider. Derudover sikrer enheden friske blomster i øvrige enheder og fællesarealer.

Serviceenheden følger Aarhus Kommunes aftaler vedrørende brug af svanemærkede rengøringsmidler uden parfume og farvestoffer. Vi har fokus på arbejdsmiljø i arbejdet, enheden bruger ergonomisk korrekte hjælpemidler og metoder til opgaveløsningen.

Serviceenheden tilbyder sund og ernæringsrigtig kost til brugerne. Kostfaglige medarbejdere kan rådgive og vejlede brugere i forbindelse med individuelle kostplaner. De 3 hovedmåltider serviceres fra buffet i kantinen.

Køkkenet modtager varer fra fødevareBanken til glæde og gavn for brugerne. Køkkenet arbejder med årstidens økologiske råvarer og har fokus på madspild.

Kiosken har et lille udbud af tobak, slik, chokolade samt kaffe, og kan benyttes af både medarbejdere og brugere på Østervang.

Serviceenhedens vaskeri varetager vask af sengelinned, dyner, arbejdstøj, håndklæder, klude og lignende fra enhederne. Vaskeriet har desuden ansvaret for et vaskeri, som kan benyttes af Østervangs brugere. I Serviceenheden opbevares rengøringsmidler til brug i de pædagogiske enheder.

YDELSER I SERVICEENHEDEN • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Rengøring af brugertoiletter på § 110 Rengøring af brugerværelser på § 85 Rengøring af fælleskøkkener Rengøring af fælles toiletter Rengøring af fællesstuer Rengøring af fælles arealer Rengøring af depot rum i egen og øvrige enheder Rengøring af specielle og individuelle brugerløsninger Rengøring af kontor- og mødelokaler Rengøring for eksterne kunder Morgenmad, varm middagsmad og aftensmad Møde og kursusforplejning Individuel kostplan i samråd med egen læge eller sygehus Salg af kost til eksterne kunder Vask af bruger tøj Vask af sengelinned, håndklæder og lignende Vaskeriydelser til eksterne kunder Reparation af arbejdstøj og sengelinned Vask og syning af gardiner.

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

ENHEDER VED FORSORGSHJEMMET ØSTERVANG ·

SIDE 45

”

Administrationsenheden har åbent for kassebetjening

mandag og torsdag i tidsrummet kl. 9-11.30”

ADMINISTRATIONSENHEDEN Administrationsenhedens primære opgaver er løn og personaleadministrative opgaver vedrørende ca. 100 fastansatte medarbejdere og ca. 30 løst tilknyttede afløsere, regnskabsopgaver, budgetlægning samt økonomistyring for centret. Centrets samlede budget ligger i størrelsesordenen 57 mio. kr.

Derudover foretager Administrationsenheden aktivitetsregistrering og analyser af de forskellige tilbudstyper, administrerer intern uddannelse, supporterer it-driften samt varetager sekretariatsfunktion for centerleder og MED udvalg.

Administrationsenhedens opgave vedrørende opkrævning af opholdsbetaling hos brugere samt kassebetjening, bringer enheden i hyppig kontakt med brugerne.

Opkrævning af opholdsbetaling er formålsbestemt i Rammeaftale indgået mellem kommuner og Region Midtjylland.

Formålet med kassefunktionen er, at medvirke til at understøtte brugerens håndtering af egen økonomi.

YDELSER I ADMINISTRATIONSENHEDEN • • • • • • •

Opkrævning af opholdsbetaling for § 110 tilbud Opkrævning af kost for § 110 tilbud Opkrævning af ydelser for § 85 tilbud Udbetaling af arbejdsdusør for optjent arbejde i BBE Udbetaling af rådighedsbeløb Stiller pc’ere til rådighed for brugere Fordeling af post til enheder og brugere.

SIDE 46

· ENHEDER VED FORSORGSHJEMMET ØSTERVANG

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

ARBEJDSMILJØ OG INTERN UDVIKLING Østervang har til indløsning af både vision og strategi etableret Arbejdsmiljø og Intern Udvikling (AI).

AI favner to opgaveporteføljer: Organisationsudvikling på den ene side og arbejdsmiljø på den anden side.

En væsentlig del af Østervangs vision og strategi er, at vi til enhver tid sikrer medarbejderne et sikkert og sundt arbejdsmiljø i en hel og velfungerende organisation. Sikkert og sundt arbejdsmiljø kan imidlertid ikke stå alene. Det knytter sig uløseligt til organisationens struktur, uddannelsesniveau, opgaveportefølje, ydelsesforståelse mv.

Til arbejdsmiljø knytter sig også, at udvikling, implementering af nye opgaver og nye afdelinger og enheder sker på en fornuftig og hensigtsmæssig måde for hele organisationen. Østervang har på den baggrund ansat en daglig arbejdsmiljøleder samt en intern udviklings- og uddannelseskonsulent.

VISIONEN ER: • Vi vil gennem faglig udvikling, uddannelse og professionalisering medvirke til at gøre Østervang, Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser og forsorgsfeltet til et felt med høj status og prestige.

• I forhold til organisationsudvikling vil Arbejdsmiljø og Intern Udviklings opgave være at udvikle metoder og teknologier til implementering af faglige og pædagogiske metoder.

YDELSER • Opdatering med hensyn til lovgivning og regler omkring arbejdsmiljø • Udvikling og vedligeholdelse af lokalt Arbejdsmiljøledelsessystem • Understøtte at den samlede arbejdsmiljøorganisation fungerer så optimalt som muligt • Understøtte udrulning og implementering af Østervangs virksomhedsplan herunder de enkelte enheders udviklingsplaner, særligt med fokus på en styrkelse af den Recovery-orienterede tilgang • Support og sparring med afdelingsledere i forhold til organisatoriske læringsprocesser • Evaluering af læringsprocesser i de enkelte enheder eller på tværs i organisationen • Indgå i udarbejdelsen af centerets årsrapport og virksomhedsplan • Koordinering m.m. af studerende og praktikanter i centeret.

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

ENHEDER VED FORSORGSHJEMMET ØSTERVANG ·

SIDE 47

SIDE 48

· ENHEDER VED FORSORGSHJEMMET ØSTERVANG

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

AFDELINGER VED TRE EGE, KIRKENS KORSHÆR Forsorg og Natherberg er et tilbud til dårligt stillede borgere over 18 år, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig – og har behov for et botilbud samt tilbud om støtte, omsorg og efterfølgende hjælp til selvhjælp.

DER ER TRE OPHOLDSTILBUD I AFDELINGEN • Natherberget, der pt. har 3 pladser til enkeltovernatninger. Målet for opholdet er, at opfylde borgerens basale, akutte behov samt yde samtale og støtte til at finde et andet opholdssted.

• Forsorgsafdelingen har pt. 36 pladser til et midlertidigt ophold, servicemål for opholds tiden er 120 dage.

Målet for ophold i denne afdeling er primært en udredning af baggrund og støttebehov samt personlig omsorg og støtte, således at borgerens muligheder for selvbestemmelse og egenomsorg kan komme til udfoldelse.

• Udslusning har pt. 6 pladser i lejligheder i alment boligbyggeri. Tre Eges medarbejdere yder her støtte til en gruppe af borgere, der har særlige behov i forhold til struktur og relations opbygning.

SERVICE, ADMINISTRATION, KØKKEN OG RENGØRING De tre serviceafdelinger udfører forskellige understøttende funktioner i forhold til kerneydelsen. Yderligere drives der i mindre omfang lokaleudlejning / kursusvirksomhed fra Tre Eges service gruppe.

• Serviceafdelingen varetager overblikket over løbende renoverings- og vedligeholdsopgaver samt forfaldende pedel- og haveopgaver. Pedellerne har overblik over istandsættelse af værelser og ansvaret for, at disse er brugbare for skiftende beboere. Yderligere forestår pedellen booking af lokaler til kursusvirksomhed og opgaver i forhold til servicering af kursister.

• Administrationsafdelingen varetager budget / regnskab og strategisk økonomi for tilbuddet. Arbejdet deles mellem administrationsleder, forstander og andre medarbejdere, der varetager udvalgte opgaver. Yderligere varetages i mindre omfang økonomi i forhold til beboeres betaling for kost og logi.

• Køkkenet på Tre Ege, KK varetager madlavning til alle dagens og ugens måltider. Dertil varetages kostfremstilling til kursister ved lokaleudlejning i noget omfang. Køkkenet bidrager til, at beboerne får tilbudt sund varieret kost, som basis for en Recovery proces. Det er muligt for beboerne at arbejde for arbejdsdusør i køkken / opvask i et begrænset omfang.

• Rengøringsmedarbejderne sørger for, at det er hygiejnisk sikkert og sundt at bo og arbejde på Tre Ege, KK. Der udføres rengøring i alle fælles områder. Rengøring på beboerværelser varetages ved fraflytninger. Yderligere påtager rengøringsmedarbejderne sig, i samarbejde med nattevagterne, den daglige vask på Tre Ege, KK. Service, administration, køkken og rengøring er vigtige omdrejningspunkter for at Tre Ege, KK kan yde et helhedsorienteret tilbud.

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

AFDELINGER VED TRE EGE, KIRKENS KORSHÆR ·

SIDE 49

ORGANISATIONSDIAGRAM Organisationsdiagram for Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser.

Forsorgshjemmet Østervang har i alt 92 pladser, der fordeler sig med 66 pladser på § 110 og 26 pladser på § 85.

Tre Ege, Kirkens Korshær har 45 pladser på § 110.

CENTERLEDER Jakob May

ADMINISTRATION FORSORGSHJEMMET ØSTERVANG AFDELINGSLEDER Charlotte B. Skovsgaard

ARBEJDSMILJØ OG INTERN UDVIKLING Birgit Friis Henrik Jensen

MODTAGE ENHED

FORSORGS ENHED

STABILISERENDE ENHED

KILDEN OG MOSEN

STEDFORTRÆDER AFDELINGSLEDER Joan Carstensen

AFDELINGSLEDER Maj Bærentzen 88,7 %

AFDELINGSLEDER Karen Elisabeth Vestergaard

AFDELINGSLEDER Peter Jensen

Modtagepladser

Forsorgspladser

Afrusningspladser Søhuset Stabiliserende pladser

Almene boliger Skæve huse

SIDE 50

· ORGANISATIONSDIAGRAM

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

ADMINISTRATION OG SERVICE TRE EGE KIRKENS KORSHÆR FORSTANDER Jette Sølvhøj

BYGNINGS- OG BESKÆFTIGELSESENHED

AFDELINGSLEDER Anders Thomsen

Beskæftigelse Produktion Bygninger og udeareal

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

SERVICE ENHED

FORSORG OG NATHERBERG

AFDELINGSLEDER Laila Wiese Akselsen

AFDELINGSLEDER Tove Dalager

Køkken Kantine Kiosk Rengøring Vaskeri

Forsorgspladser Natherbergspladser Udslusningspladser

ORGANISATIONSDIAGRAM ·

SIDE 51

SIDE 52

路 APPENDIKS 1: YDELSER

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

APPENDIKS 1: YDELSER

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

APPENDIKS 1: YDELSER 路

SIDE 53

MODTAGEENHEDEN MISSION

STRATEGI

Undersøge borgerens henvendelse med henblik på en afklaring af, om borgeren tilhører målgruppen med henblik på optagelse på Østervang.

Klarlægge borgerens problemstilling og behov, således at vi kan skabe stabilitet og tilbyde den mest relevante sagsbehandling.

Yderligere afklaring sker efter indskrivning, hvorved der kan træffes den bedst mulige beslutning i forhold til borgerens videre forløb enten på (som oftest til Forsorgsenheden) eller uden for Østervang.

Gennem dialog med borgeren forestå den første udredning og afklaring inden borgeren overflyttes til anden enhed.

Hovedvægten lægges på afklaring af: • Baggrunden for henvendelsen • Tidligere ophold på Østervang eller lignende boformer • Undersøgelse af kommunale tilhørsforhold • Sundhedstilstand og dermed behov for lægehjælp og medicin • Afklaring af den økonomiske situation • Overflytning til relevant tilbud efter endt afklaring.

VISION At forestå en optimal optagelsesprocedure, hvor der fagligt skønnes, om Østervang er det rette tilbud for borgeren.

At medarbejderne er klædt på til at rådgive og vejlede borgeren både før og efter indskrivning.

Borgeren skal føle sig velkommen og tryg i forhold til at skulle opholde sig på Østervang. Borgeren skal opleve en modtagelse præget af værdighed, respekt og opmærksomhed.

At skabe ro, som en modvægt til voldsomme oplevelser og en turbulent tid inden indskrivningen.

Borgeren skal opleve at blive hørt.

At motivere brugeren til en struktureret og aktiv hverdag, som fx kan ske ved beskæftigelse i vores Beskæftigelsesenhed.

SIDE 54

· APPENDIKS 1: YDELSER

RESSOURCER Modtageenheden råder over 12 møblerede værelser med bad samt 2 fælles opholdsstuer.

Det er ikke muligt selv at lave mad, men køleskab på værelserne og to tilgængelige mikroovne gør det muligt selv at forestå en sparsom forplejning. Til gengæld kan kostforplejning i form at 3 måltider tilkøbes i kantinen.

Der er ansat 9 personer, som består af lederen samt socialrådgivere, pædagoger og en social- og sundhedsassistent.

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

YDELSER

EGET VÆRELSE Brugeren tilbydes midlertidigt møbleret værelse med toilet, bad og køleskab. Værelset er et sted brugeren kan trække sig tilbage og få ro efter en måske noget omtumlet tilværelse inden indflytning.

Personalet i Modtageenheden har til opgave i samarbejde med brugeren at afdække, om den enkelte er i stand til at holde værelset i ryddelig stand. Hvis det skønnes nødvendigt har personalet mulighed for at yde støtte og hjælp til rengøring og oprydning af værelset.

LØBENDE SAMTALER Der afholdes løbende samtaler med brugeren, som kan inddeles i: • Indskrivningssamtalen, som handler om brugerens henvendelse og behov for at tage ophold på Østervang.

• Løbende afklarende samtaler, som sammen med ASI screeningen er med til at skabe yderligere overblik over borgerens situation, handle på akutte problemstillinger og opbygge en tillidsfuld kontakt til medarbejderne.

• Støttende og vejledende samtaler i forhold til bl.a. kost, rengøring, hygiejne og vask.

Samtaler afholdes desuden, når behovet opstår samt i mere uformelle sociale sammenhænge.

Når brugeren har været indskrevet imellem 2 og 10 dage udarbejder personalet ASI-udredning efter aftale med den enkelte bruger.

MAD Under opholdet i Modtageenheden er det muligt at spise i kantinen, hvilket betyder, at der er mulighed for: • At forbedre brugerens almene sundhedstilstand og dermed opnå kræfter til at få overblik egen livssituation.

• At hindre fejlernæring.

• At have faste spisetider og genetablere en struktureret hverdag.

Personalet bestiller maden via Østervangs kantine.

Indtil økonomien er afklaret, kan brugeren spise i kantinen mod senere betaling.

• Give brugeren oplevelsen af større velvære.

• Støtte og vejledning i forhold til hygiejne.

• Motivere og opmuntre brugerne til at gå i bad.

• Have dialog om, hvordan omgivelserne reagerer på manglende hygiejne, og hvordan manglende hygiejne kan være med til at skabe et negativt selvbillede.

VASK For at brugerne kan opleve en hverdag med almindelige rutiner og gøremål og opleve, at både rent sengelinned og personligt tøj medvirker til større velvære og selvrespekt, tilbydes der i Modtageenheden: • Rent sengelinned samt håndklæder leveret af Østervangs vaskeri.

• Vaskemaskiner til fri afbenyttelse.

• Afklaring af behov for støtte og struktur, så det sikres at personligt tøj bliver vasket.

• Personalestøtte til vask, som aftales med den enkelte bruger.

TILBUD OM BESKÆFTIGELSE For at den enkelte skal have mulighed for at få struktur på sin hverdag og have aktiviteter til at fylde dagen, er det muligt at være tilknyttet intern beskæftigelse på Østervang.

Tilbuddet giver mulighed for: • At bevare, genskabe og/eller udvikle brugerens ressourcer gennem arbejde, beskæftigelse eller aktivitet.

• At skabe en struktureret døgnrytme og en indholdsrig hverdag.

• At opleve sig værdifuld og at der er brug for én.

• At blive en del af et fællesskab.

• At blive motiveret til at stå op.

Tilbuddet er åbent for alle, men særligt hvis brugeren giver udtryk for, eller personalet oplever, at brugeren har overskud til at starte særlig tilrettelagt beskæftigelse.

EFFEKT At sikre den enkelte borgers retssikkerhed med udgangspunkt til § 110 i Serviceloven.

At sikre borgeren en stabil og rolig hverdag.

At sikre at borgerens sundhedstilstand forbedres.

BAD Brugerne i Modtageenheden har ofte opholdt sig på gaden i en kortere eller længere periode eller oplevet en kaotisk tid inden indflytning, hvilket betyder, at personlig hygiejne kan have været en udfordring.

Derfor stilles der bademulighed til rådighed, for at:

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

APPENDIKS 1: YDELSER ·

SIDE 55

FORSORGSENHEDEN SAGSANSVARLIG

UDREDNING

HVAD ER MÅLET MED AT TILBYDE YDELSEN? • At opbygge en samarbejdsalliance hvor fokus er rettet mod afklaring af brugerens livs- og hjemløsheds situation • At brugeren opnår tryghed og tillid til, at personalet, den sagsansvarlige, ønsker at varetage brugerens interesser inden for de lovgivningsmæssige rammer.

• At sikre et positivt samarbejde med andre instanser, målet er at understøtte en helhedsorienteret indsats.

HVAD ER MÅLET MED AT TILBYDE YDELSEN? • At udrede og afklare årsager til hjemløshed • At afklare brugerens hele livssituation for derved at kunne forebygge en eventuel forværring og understøtte brugerens potentiale for udvikling i og af livssituation.

• Styrke brugerens overblik over eget liv og livssituation.

• Sammen med brugeren at skabe klarhed over egnet boligform, samt hvilke støttebehov vedkommende eventuelt vil have i kommende bolig.

• At lave en udredning, der kan bruges som grundlag for at søge relevant støtte i kommende bolig.

HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? • Gennem en fast kontinuerlig hverdag præget af struktur og forudsigelighed.

• Gennem fast aftalte støttende og koordinerende samtaler og samarbejdsaftaler • Ved at overvejer alternative tilgange til opbygning af relationen gennem nye kreative pædagogiske tilgange.

HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER TYPISK YDELSEN? Under hele opholdet.

HVOR OFTE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Under hele opholdet.

HVOR LÆNGE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Under hele opholdet.

Har brugeren en kort periode orlov på andet § 110 tilbud, bevares kontakten med faste aftalte møder.

Den sagsansvarlige tilbyder samtaler med brugeren, og tilbyder desuden personalet på anden boform vejledning og rådgivning.

HVEM ER ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN? Den sagsansvarlige og dennes team.

HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? • Udredningsarbejdet foregår i et tæt samarbejde mellem bruger og sagsansvarlig.

• Udredningen er opdelt i 8 domæner, der samlet danner et overblik over brugerens hele livssituation, ressourcer og udfordringer. Brugeren har råderet over en del af udredningen og vil her kunne komme med sine betragtninger over egen livssituation. Ligesom der også er plads til, at den sagsansvarlige kommer med sine faglige vurderinger på baggrund af det brugeren har fortalt.

• I samarbejde med brugeren aftales det løbende, hvornår udredningssamtalerne skal finde sted, samt hvilket område, der skal arbejdes med under den pågældende samtale. I samarbejdet skal man forholde sig til alle 8 domæner.

• Der aftales tidspunkt for gennemgang af, opfølgning på og i slutningen af udredningsarbejdet evaluering af hele udredningen.

• Det er brugeren, der afgør, hvorvidt udredningen kan deles med andre relevante offentlige instanser.

HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER TYPISK YDELSEN? Udredningsarbejde påbegyndes i 1-2. uge hvor brugeren er indskrevet i Forsorgsenheden og løber frem til færdiggørelse ca. 6 uger efter påbegyndelsen.

HVOR LÆNGE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? I den periode som udredningsarbejdet løber over.

ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN Sagsansvarlig, i størst mulig omfang i samarbejde med bruger.

SIDE 56

· APPENDIKS 1: YDELSER

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

DELPLAN

INDSATSPLAN

HVAD ER MÅLET MED AT TILBYDE YDELSEN? • Delplanen er en værdibaseret og ressourcefokuseret plan, der tager udgangspunkt i brugerens motivation til og ønsker /håb for fremtidig bolig.

• I samarbejde med brugeren at lave en plan for forløbet fra boform og ud i kommende bolig. Arbejdet foregår i et tæt samarbejde mellem bruger og den sagsansvarlige, der i samarbejde laver en udførlig plan for indsatsen under opholdet.

• At styrke brugens mestring af egen livssituation, samt skabe klarhed over den fremtidige plan for kommende bolig.

• At styrke brugerens retssikkerhed.

• Sætte fokus på aftalte udviklingspunkter samt at sikre at mål og opgaver fastholdes.

• Klargøre over for brugeren, hvilke ydelser brugeren modtager under opholdet, og hvem der er ansvarlig for at udføre opgaven.

• Skabe en samarbejdskontrakt mellem bruger og sagsansvarlig, så både brugers og den sagsansvarliges forventninger afstemmes i forhold til plan for samarbejdet under opholdet.

HVAD ER MÅLET MED AT TILBYDE YDELSEN? • Indsatsplanen udfærdiges i de situationer, hvor brugeren ikke kan og/eller ønsker at indgå i et samarbejde om at udfærdige en delplan.

• Det primære mål med indsatsplanen er rettet mod etablering af en samarbejdsalliance med brugeren for herefter i fællesskab at kunne lave en delplan.

• Det sekundære mål med indsatsplanen er, under fravær af brugerens deltagelse i delplansarbejdet, at dokumentere den indsats den sagsansvarlige udfører. Målet hermed vil være en dokumentation af indsats samt en kontinuerlig og systematisk afprøvning af indsatser rettet mod (gen)skabelse af en samarbejdsalliance til brugeren, samt af den sagsansvarliges arbejde mod fremskaffelse af en passende bolig.

• At styrke brugerens retssikkerhed.

HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? • Delplanen har jf. boformens kerneydelser fokus på fremskaffelse af passende bolig.

• Delplanen tager udgangspunkt i brugerens ønsker, samt muligheder og begrænsninger i forhold til kommende bolig.

• Delplanen udfærdiges i et tæt samarbejde med brugeren. Brugerens drøm for og ønsker til kommende bolig danner udgangspunkt for delplansarbejdet.

• Der opstilles klare og handlingsrettede mål og delmål. Der aftales tidspunkt for opfølgning og evaluering. Aftaler og tidsplaner skal tydeligt fremgå af planen.

• Der afgøres hvordan, hvor, hvem og hvornår mål og delmål skal realiseres.

HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER TYPISK YDELSEN? Delplansarbejdet påbegyndes typisk 1-2 uger efter overflytning til Forsorgsenheden. Planen skal opdateres ca. en gang om måneden under hele brugerens ophold på boformen.

HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? • Indsatsplanen tager udgangspunkt i brugerens livssituation og psykosociale sårbarhed.

• Indsatsplanen kan have fokus på hhv. at bremse tilbagegang, fastholdelse af evner og/eller at skabe udvikling.

• Der opstilles klare og handlingsrettede mål og delmål i indsatsplanen. Den sagsansvarliges faglige vurderinger og indsatser samt tidsplanen for indsatsen skal tydeligt fremgå af planen.

• Der afgøres hvordan, hvor, hvornår mål og delmål skal evalueres.

HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER TYPISK YDELSEN? Indsatsplanen påbegyndes typisk 1-2 uger efter overflytning til Forsorgsenheden og skal revideres en gang om måneden så længe, planen anvendes.

HVOR LÆNGE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Under hele opholdet - så længe det vurderes, at der er behov for en indsatsplan ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN Sagsansvarlig.

HVOR LÆNGE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Under hele opholdet.

ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN Bruger og sagsansvarlig.

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

APPENDIKS 1: YDELSER ·

SIDE 57

BOAFPRØVNING I EGET VÆRELSE HVAD ER MÅLET MED AT TILBYDE YDELSEN? • At brugeren har midlertidigt værelse med eget toilet.

• At brugeren kan trække sig tilbage og have privatliv og ro.

• At brugeren i samarbejde med sagsansvarlig/ teamet, kan udrede, hvorvidt evnen til at bo selvstændigt i en bolig, er til stede.

• At brugeren i samarbejde med sagsansvarlig kan udrede ressourcer og begrænsninger til det at holde en bolig.

HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? • Alle brugere får tilbudt eget værelse med toilet under ophold i afdelingen.

• Vi stiller værelse til rådighed, når der er værelse ledigt.

• At brugeren kan opbygge overskud til, i ro og trygge rammer, at finde en egnet bolig, der er afstemt brugerens behov samt afstemt de realistiske muligheder.

• Gennem udredningen at afdække og skabe erkendelse hos brugeren: - om der er behov for støtte til rengøring ved udflytning til egen bolig.

- om der er behov for et trænende bo-ophold inden udflytning til egen bolig.

- om der er behov for træning under ophold på Forsorgsenheden i at holde værelset rengjort, så udflytning til egen bolig kan realiseres.

HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER TYPISK YDELSEN? • Ved indflytning.

• Ydelser vedrørende udredning af evne til at bo i egen bolig, vil blive foretaget løbende gennem støttesamtaler og udredning.

HVOR OFTE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? • Under hele opholdet.

• Er der behov for botræning og træning i rengøring/oprydning, tilbydes ydelsen efter behov og ressourcer.

KØKKENFACILITETER OG STØTTE TIL AT FÅ DAGLIG KOST HVAD ER MÅLET MED AT TILBYDE YDELSEN? • Via muligheden for at få mad regelmæssigt er det målet at forbedre brugerens almene sundhedstilstand og dermed få kræfter og overskud til at klare hverdagen.

• Forhindre fejlernæring.

• Skabe en struktureret hverdag og et fællesskab med andre brugere gennem faste spisetider.

HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? • Østervang kan levere 3 daglige måltider som brugerne kan tilmelde sig mod betaling.

• Alle Forsorgsenhedens værelser er tilknyttet et fælles køkken, hvor brugeren har mulighed for at lave sin mad. Køkkenet indeholder diverse service og gryder mv. som frit kan bruges under madlavningen. Hver bruger har et aflåst skab til sin rådighed i det køkken vedkommende er tilknyttet samt adgang til køleskab på eget værelse.

• Sagsansvarlig kan tilbyde at klarlægge brugerens økonomi og hjælpe brugeren med at lave et budget, hvor der tages højde for, at der skal være penge til mad hele måneden.

• Under udredning vil brugerens ressourcer og begrænsninger i forhold til kost blive klarlagt.

HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER TYPISK YDELSEN? Hver dag, til alle måltider.

HVOR OFTE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Under hele opholdet.

HVOR LÆNGE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? • Køkkenfaciliteterne er tilgængelige og den færdiglavede mad kan købes i Østervangs kantine under hele opholdet på boformen.

ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN • Brugeren og sagsansvarlig har ansvaret for udredning af brugerens ressourcer og begrænsninger i forhold til kost og ernæring.

HVOR LÆNGE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Under hele opholdet.

ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN Primær sagsansvarlig. Med uddelegering til teamet og øvrige medarbejdere ved ferieafvikling eller afspadsering.

SIDE 58

· APPENDIKS 1: YDELSER

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

STØTTE I FORHOLD TIL MISBRUGS OG/ ELLER PSYSISKE LIDELSER

STØTTE TIL SELVADMINISTRATION AF MEDICIN

HVAD ER MÅLET MED AT TILBYDE YDELSEN? • At brugeren får hjælp og støtte til at afdække og at arbejde med de problemstillinger som lidelsen skaber.

• At brugeren får støtte til at afdække misbrugsmønster og vaner.

• At informere og rådgive brugeren om mulighed for behandling. Samt at understøtte at der tages kontakt til relevant behandlingssted, hvis det ønskes.

• At motivere og støtte brugeren i troen på at forandring er mulig.

• At (gen)etablere kontakt til behandling, læge, psykiater mv. med henblik på at understøtte at brugeren får mulighed for at få støtte til håndtering og behandling af lidelsen.

HVAD ER MÅLET MED AT TILBYDE YDELSEN? • At yde brugeren den nødvendige hjælp til at administrere sin medicin.

• At give brugeren mulighed for selv at tage ansvar for sin medicin indtagelse.

• At brugeren er orienteret i egen medicin og ved hvornår, den skal indtages.

HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? • Motivere brugeren til at tale om sit misbrug/psykiske belastning under udredning og derved få et klart billede af omfang og hvilke konsekvenser det har for brugerens livssituation.

• Østervang har tilknytning til psykiater. Brugeren vil under sit ophold på boformen kunne få samtaler med denne med henblik på at justere, påbegynde og/eller fortsætte en eventuel afbrudt behandling og/eller psykiatrisk udredning.

• Støtte brugeren, hvis der er mulighed for at (gen) opsøge behandling.

• Motivere brugeren til, at bruge sagsansvarlig, som støtte og guide i forandringsarbejdet.

• Motivere brugeren til samtykke om et tæt samarbejde med eventuel behandling, andre boformer, mv.

• Hvis ressourcer, at tage med brugeren til lægelige undersøgelser, møder ved behandling, psykolog mv.

HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER TYPISK YDELSEN? Under hele opholdet.

HVOR OFTE KAN DEN ENKELTE TYPISK MODTAGE YDELSEN? Under hele opholdet.

HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? • Ved indskrivning i enheden vurderes det, på baggrund af brugerens funktionsniveau og helbredsmæssig tilstand, om brugeren har brug for særlig overvågning af medicin indtagelse.

• Ved at motivere brugeren til at tage sin medicin.

• Ved behov minde brugeren om medicin indtagelse.

• Har teamet brug for faglig vejledning, søges dette.

• At sagsansvarlig, under de faste ugentlige samtaler, kommenterer og afdækker de evt. barrierer og problemstillinger, der kan være medvirkende for en evt. manglende medicin indtagelse.

HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER TYPISK YDELSEN? Ved indflytning og under hele indskrivningen.

HVOR OFTE KAN DEN ENKELTE TYPISK MODTAGE YDELSEN? Under hele opholdet og individualiseret efter den enkelte brugers behov.

HVOR LÆNGE KAN DEN ENKELTE TYPISK MODTAGE YDELSEN? Under hele opholdet HVEM ER ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN • Den sagsansvarlige er i samråd med brugeren ansvarlig for vurderingen af brugerens behov for hjælp og støtte til medicinhåndtering mv. Dette sker på baggrund af en lægelig vurdering.

• Sagsansvarlig. Under fravær uddelegeres opgaven til teamet og/eller det øvrige personale i enheden.

HVOR LÆNGE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Under hele opholdet.

HVEM ER ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN? Sagsansvarlig. Under fravær uddelegeres opgaven til teamet og/eller det øvrige personale i afdelingen.

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

APPENDIKS 1: YDELSER ·

SIDE 59

STØTTENDE SAMTALER

AMPS TEST

HVAD ER MÅLET MED AT TILBYDE YDELSEN? • At brugeren gennem samtalerne bliver mere bevidst om egen situation.

• At brugeren får en begyndende erkendelse af egne ressourcer og problemstillinger, bl.a. gennem udarbejdelsen af udredning og opholdsplan.

• At brugeren støttes i hensigtsmæssige adfærdsmønstre.

• At brugeren konfronteres med uhensigtsmæssig adfærd, og i samtalen med sagsansvarlig, udvikler nye handlemønstre.

• At brugeren gennem en tryg faglig relation til sagsansvarlig kan formidle følelsesmæssige frustrationer og derved opnå en begyndende bearbejdning.

HVAD ER MÅLET MED AT TILBYDE YDELSEN? • At undersøge og vurdere brugerens ADL færdigheder via et validt undersøgelsesredskab.

• At udarbejde en vurdering af motoriske og procesmæssige færdigheder i forhold til evt. støttebehov som tillæg til udredningen.

• At understøtte brugeren i en bedre erkendelse af egne færdigheder.

HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? • Sagsansvarlig afholder støttende samtaler med den enkelte bruger efter behov.

• Samtalen afholdes på brugerens værelse eller i samtalerum.

• Støttende samtaler afholdes, når behovet opstår samt i mere uformelle sociale sammenhænge.

HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER TYPISK YDELSEN? Ydelsen står til rådighed under hele opholdet.

HVOR OFTE KAN DEN ENKELTE TYPISK MODTAGE YDELSEN? Formelle aftalte støttesamtaler afholdes som aftalt mellem bruger og sagsansvarlig. Uformelle samtaler afholdes efter behov efter aftale mellem bruger og sagsansvarlig/det øvrige personale i afdelingen.

HVOR LÆNGE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Under hele opholdet.

HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? • Brugere, hvor der vurderes behov for yderligere udredning af færdigheder, tilbydes en AMPS test.

• Gennem et ergoterapeutisk interview med brugeren undersøges, hvilke aktuelle hverdagsopgaver, som brugeren er vant til at udføre samt hvor der opstår evt. problematikker.

• AMPS testen gennemføres herefter i en træningslejlighed for at sikre så vante omgivelser som muligt. Hvor brugeren observeres udføre 2 velkendte hverdagsaktiviteter.

• Test resultater og dokumentation gennemgås med brugeren samt vedlægges udredningen.

HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER TYPISK YDELSEN? Under hele opholdet.

HVOR OFTE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Se ovenfor.

HVOR LÆNGE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? I hele opholdsperioden.

ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN De ergoterapeuter i Forsorgsenheden, der er certificeret AMPS tester.

HVEM ER ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN? Sagsansvarlig. Under fravær uddelegeres opgaven til teamet og/eller det øvrige personale i afdelingen.

SIDE 60

· APPENDIKS 1: YDELSER

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

FØLGESKAB

SAMARBEJDE MED HANDLEKOMMUNE

HVAD ER MÅLET MED AT TILBYDE YDELSEN? • Målet med ydelsen er at støtte brugeren i at deltage i møder, som vedkommende ellers vil være udeblevet fra. Her fokuseres specifikt på møder som vurderes som væsentlige for ophold på en § 110 boform.

• Målet er konstant at tilpasse ydelsen efter brugerens funktionsevne og niveau. Målet er mindste indsats princippet.

HVAD ER MÅLET MED AT TILBYDE YDELSEN? • At støtte brugeren i at fastholde og/eller, om muligt, genskabe kontakten til myndighed i handlekommune, for at etablere et samarbejde i forhold til plan og retning.

• At sikre et samarbejde omkring brugerens fremtidige bo- og støttebehov.

HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? • Konkret afprøvning af brugerens egen formåen i forhold til transport til og fra samt deltagelse i møder.

• I samarbejde med bruger løbende overveje vedkommendes behov og ressourcer for følgeskab.

Det er både før/under og efter følgeskab.

• Motivere brugeren til selv at tage del i planlægning og forberedelse til eventuelle møder.

• Motivere brugeren til at deltage i diverse relevante møder.

• Støtte/guide brugeren før/under og efter et møde via følgeskab.

• Ved at træne brugerens færdigheder rettet mod at blive selvhjulpen.

HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER TYPISK YDELSEN? Under hele opholdet.

HVOR OFTE KAN DEN ENKELTE TYPISK MODTAGE YDELSEN? Se ovenstående.

HVOR LÆNGE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Under hele opholdet.

HVEM ER ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN? Sagsansvarlig, dernæst team og Forsorgsenheden som afdeling.

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? • Rådgive, motivere og vejlede brugeren til at der tages kontakt til myndighed.

• Motivere brugeren til samtykke om et tæt samarbejde med myndighed.

• Motiverende og støttende samtaler med brugeren om formål, handlemuligheder, proces.

• Støtte brugeren konkret til at tage del i relevante møder, at være deltagende i telefonsamtaler mv.

• Støtte brugeren i at læse, forstå og handle på post og lignende fra myndigheder.

HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER TYPISK YDELSEN? Løbende fra første dag og til opholdets ophør – med skiftende delmål for henholdsvis kontakt til handlekommune samt for brugerens eget ansvar i forhold til samme.

HVOR OFTE KAN DEN ENKELTE TYPISK MODTAGE YDELSEN? Efter løbende individuel vurdering af behov – der arbejdes vedvarende i retning af mest mulig eget ansvar og egen handling hos brugeren.

HVOR LÆNGE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Der foregår løbende en prioritering af opgaven relateret til prioritering af øvrige nødvendige opgaver under opholdet. Der er ikke fastsat generelt omfang.

HVEM ER ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN? Sagsansvarlig, dernæst team og Forsorgsenheden som afdeling.

APPENDIKS 1: YDELSER ·

SIDE 61

BESKÆFTIGELSE OG AKTIVITETSMULIGHEDER HVAD ER MÅLET MED AT TILBYDE YDELSEN? • At være i beskæftigelse ses som et vigtigt grundelement i brugerens recovey-proces.

• At bevare, genskabe og/eller udvikle brugerens ressourcer gennem arbejde, beskæftigelse eller aktivitet.

• At skabe en struktureret døgnrytme og en indholdsrig hverdag.

• Blive en del af et fællesskab. Føle sig værdifuld og at der er brug for én.

HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? • Under udredning i samarbejde med bruger at klarlægge hvilket arbejde eller beskæftigelse, som passer bedst til vedkommende.

• Motivere til fælles ansvarlighed og at være en del af fællesskabet under opholdet på boformen.

• Sagsansvarlig følger op på, hvorledes det går med brugens eventuelle beskæftigelse.

• Der kan efter individuelt behov herfor aftales støtte til at komme op om morgenen i startforløbet.

SIDE 62

· APPENDIKS 1: YDELSER

• Er brugeren beskæftiget på boformen, aftales det med bruger og værksteder, at såfremt der er anledning til problemer, kan sagsansvarlig/teamet kontaktes med henblik på fælles analyse af problemstillingerne og en evt. overflytning til andet arbejde.

• Er der behov for at udvikle arbejds-, beskæftigelses- eller aktivitetsforløbet således at indholdet giver større udfordring, tages det op på et koordinerende møde.

HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER TYPISK YDELSEN? Under hele opholdet.

HVOR OFTE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Se ovenfor.

HVOR LÆNGE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? I hele opholdsperioden.

ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN Sagsansvarlig, dernæst team og Forsorgsenheden som afdeling.

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

STABILISERENDE ENHED MISSION

STRATEGI

Tilbyde medicinske afrusningsforløb i døgnregi for hjemløse og funktionelt hjemløse voksne.

At bringe enhedens samlede ressource i form af fagligheder, erfaring og engagement i spil i opgaveløsningen omkring den enkelte beboer.

Tilbyde midlertidige stabiliserende ophold af op til 2 års varighed til socialt udsatte voksne med komplekse sociale og sundhedsmæssige udfordringer.

Der tilbydes ophold af kortere eller længere varighed i faste rammer, med det formål at udrede og/eller rehabilitere og stabilisere fysiske, psykiske eller sociale kompetencer, som grundlag for beslutning om fremtidig bolig og evt. støttebehov. Opholdet kan have en botrænende karakter.

Tilbyde varig bolig i Søhuset til hjemløse og socialt udsatte borgere, der efter et liv med misbrug, har udviklet kroniske livstruende lidelser, og som følge deraf har et varigt dagligt pleje- og omsorgsbehov, og hvor brugerens adfærd og evt. fortsatte aktive misbrug hindrer ophold i andre botilbud.

VISION At være et specialiseret tilbud med alkoholafrusning for hjemløse og funktionelt hjemløse, samt at oplyse om og motivere til relevant viderebehandling. Der ydes i begrænset omfang hjælp til kontakt og koordination til øvrige samarbejdspartnere.

At udrede, afdække, træne og stabilisere optimalt funktionsniveau som fundament for beslutning om fremtidig bolig- og støttebehov for brugere i stabiliserende ophold. At støtte brugerne til realistisk forståelse af egen livs- og helbredssituation, som baggrund for afklaring af eget ambitionsniveau i forhold til bolig, beskæftigelse, misbrug mv.

At tilbyde en varig bolig til hjemløse og socialt udsatte plejekrævende borgere, der ikke længere i tilstrækkelig grad er i stand til at varetage egenomsorgen og som ikke kan klare sig i egen bolig, bofællesskab og lignende med hjemmesygepleje o.a. At sikre målgruppen en tryg base med fornøden fysisk, psykisk og social støtte og omsorg, hvor man kan forblive så længe man måtte ønske det, oftest resten af livet.

Generelt at understøtte beboernes oplevelse af handlemuligheder inden for egne livsvilkår.

Kontinuerligt at udvikle personalets kompetencer med henblik på at handle optimalt i forhold til beboernes livssituation.

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

Sammen med brugeren at udarbejde handle- og delhandle- eller indsatsplaner i arbejdet, for dermed at understøtte en fælles forståelse af mål og progression i arbejdet med brugeren.

At sikre kontinuitet i arbejdet med brugeren ved at tilbyde ugentlige individuelle samtaler med fokus på generel trivsel og planarbejde ud over det almindelige daglige samvær med brugeren, ledsagelse mv.

Der arbejdes generelt i en Recovery-orienteret forståelsesramme. Der arbejdes i rehabiliterende øjemed med almindelig botræning, brugernes ernæring, søvn, egenomsorg og misbrugshygiejne.

RESSOURCER 5 Søhuspladser 11 pladser til stabiliserende ophold, afrusning og specialiserede pladser 19 fuldtidsstillinger. De er p.t. fordelt på 22 personaler. Personalet er tværfagligt sammensat, således at der i afdelingen er ansat pædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeut og administrativt personale.

Alle beboerværelser er med lille køkken, toilet og bad.

Værelserne til afrusning og stabiliserende ophold er møblerede. Der er brugervaskeri i enheden.

To store fælles brugerstuer med fælleskøkkener, TV og adgang til computer med netadgang.

Der er tilknyttet psykiater til enheden.

Der kan tilbydes beskæftigelse i Bygnings- og Beskæftigelsesenheden, der er beliggende på institutionen.

Beskæftigelsen kan individuelt tilpasses den enkeltes ønsker og ressourcer.

Der er biler tilknyttet institutionen, der i begrænset omfang kan anvendes til ledsagelse i følgeskab med personale.

APPENDIKS 1: YDELSER ·

SIDE 63

YDELSER

EFFEKT

AFRUSNING Medicinsk abstinensbehandling af alkoholmisbrugere.

Motivere til relevant efterbehandling fx i Center for Alkoholbehandling.

AFRUSNING At opnå abstinensfrihed og dermed forebygge skadevirkninger i form af delir, kramper mv. hos alkoholmisbrugere. Brugere, der har gennemført en medicinsk forsvarlig abstinensbehandling, og som i forlængelse af behandlingen vil kunne overgå til fortsat ambulant behandling fx i Center for Alkoholbehandling.

STABILISERENDE OPHOLD Der tilbydes omsorg og opmærksomhed, i begrænset omfang personlig pleje og bistand og almen sygepleje, støtte til økonomiudredning, medicinering, ledsagelse, støtte til social kontakt, koordinering og udarbejdelse af delhandleplan og/eller indsatsplan, fornøden relation til enhedens personale med sigte på løsning af delhandleplanens arbejdspunkter inden for en afgrænset tidshorisont. Med afsæt i rusmiddelaftaler tilbydes støtte til reduktion og/eller stabilisering af rusmiddelmisbrug.

SØHUSET Der tilbydes omsorg og opmærksomhed, personlig pleje og bistand, almen (evt. terminal-) sygepleje, støtte til personlig økonomi, medicinering, ledsagelse, støtte til social kontakt, koordinering og udarbejdelse af handleplan, relation til enhedens personale med sigte på varige ophold, mv. Der tilbydes rusmmiddelaftaler, der afpasses brugerens ønsker.

SIDE 64

· APPENDIKS 1: YDELSER

STABILISERENDE OPHOLD Brugere, der fysisk, psykisk, socialt og i forhold til evt. misbrugsproblematik, er stabiliserede og afklarede omkring egne ønsker og muligheder i forhold til fremtidige bo- og støttebehov.

SØHUSET Brugere, der i kraft af daglig pleje, støtte og omsorg oplever en højere grad af ro, stabilitet og handlemulighed omkring egen livssituation.

Medicinsk og ernæringsmæssigt stabiliserede brugere, evt. med deraf styrket fysisk og psykisk helbred.

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

KILDEN OG MOSEN HJEMLØSHED

VARIGHED

Brugerne har i varierende omfang været udsat for hjemløshed og har behov for samt et ønske om, et længerevarende ophold i en bolig med tilhørende social støtte og et fællesskabsorienteret leve- og bomiljø.

Opholdet på Kilden og i Mosen, kan i princippet være af livslang varighed. Brugerne lejer sig ind via lejekontrakt iht. Lejeloven, dog er den enkelte brugers lejeophold i boligen, betinget af et ønske om og behov for, den tilknyttede støtte. Et ophold på Kilden kan derfor afsluttes, hvis ønsket om eller behovet for den tilknyttede støtte ophører. Ligeledes kan opholdet afsluttes, hvis brugerens generelle livssituation ændres i et sådant omfang, at tilbuddet om støtte bliver utilstrækkeligt. Brud på den generelle lejekontrakt, kan ligeledes føre til afbrydelse af lejemålet.

RUSMIDDELFORBRUG Brugerne har ofte haft et overforbrug/misbrug af enten alkohol, hash, medicin, euforiserende stoffer m.m. gennem længere tid, og ønsker som udgangspunkt ikke, at dette skal ophøre. Brugerne er åbne omkring deres rusmiddelforbrug og vil typisk være samarbejdsvillige i at indgå i støttende aftaler omkring deres fremtidige indtag af disse rusmidler, anskaffelse, opbevaring, og evt. ophør.

SOCIAL OMGANGSFORM Brugerne har ofte forskellige vanskeligheder og har derfor svært ved at indgå i sociale relationer og sammenhænge – det kan vise sig som fx social angst, udadrettet adfærd, tilbagetrækning m.m. Brugerne finder ofte selv dette belastende og hæmmende i deres hverdag, og har derfor brug for støtte og vejledning til at lindre, forebygge samt bearbejde.

Brugerne i Mosen ønsker typisk en friere grad af fællesskab samt ro til at være sig selv. Dette imødekommes ved, at boligerne ligger mere spredt fra hinanden i deres placering samt en mindre opsøgende støtte.

HELBRED Brugernes fysiske helbred bærer ofte præg af en belastende livsførelse, som viser sig ved fx mindre handicap, kroniske lidelser, fejlernæring, skader grundet rusmiddelindtag. Dette gør sig især gældende for Kildens brugere.

Brugernes psykiske helbred kan være præget af psykosociale vanskeligheder og/eller personlighedsforstyrrelser. Undtagelsesvist kan der forekomme psykiatriske sygdomme, såsom bipolar lidelse, mani, svær depression og skizofreni. Det er dog en forudsætning, at brugere med disse sygdomme er under behandling, eller at sygdommen udgør en mindre rolle af brugerens fremtoning.

For brugerne i Mosen gælder det, at de skal være selvhjulpne i almindelig daglig livsførelse (ADL) samt varetagelse af personlig egen-hygiejne.

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

MOTIVATION Den enkelte bruger skal være motiveret for at bo i et leve- og bomiljø, hvor øvrige brugere med tilsvarende problematikker, lever og opholder sig. Brugeren skal være indstillet på at betale for kost samt diverse andre faste serviceydelser, som fx rengøring, tøjvask osv.

Ligeledes skal brugeren være indstillet på, at denne med jævne mellemrum, skal drøfte sit rusmiddelindtag med bostøttepersonalet (kontaktpersonen) og Kildens ledelse.

For brugerne i Mosen tages der udgangspunkt i, at brugeren ikke umiddelbart kan finde sig til rette i et tæt befolket leve- bo miljø, men at brugeren i stedet er motiveret for at bo i en fritliggende pavillon, hvilket giver mindre stimuli og mindre social tæthed.

BOSTØTTENS INDHOLD Bostøtten indeholder sundhedsrådgivning, sygepleje, ergoterapi og praktisk hjælp. Pædagogisk indeholder støtten strukturerende, relationsbaserede, erfaringsog oplevelsesorienterede elementer, og det samlede bostøtteindhold udfoldes hovedsageligt via Kildens ydelser og aktiviteter, hvilke er beskrevet nedenfor.

Bostøtten orienterer sig generelt i et Recovery-orienteret perspektiv, med fokus på inddragelse af den enkelte bruger og dennes ønsker samt mest mulig selvbestemmelse i egen hverdag.

VISITATION Den enkelte bruger visiteres via myndighedsrådgiver fra hjemkommune efter Servicelovens § 85. Indskrivningen er et samarbejde mellem bruger, myndighedsrådgiver, personale samt leder fra Kilden. Indskrivning samt forberedelse af opholdet er en individuel proces, som tager udgangspunkt i den enkelte brugers parathed, sagens kompleksitet og evt. andre forhold, og kan derfor strække sig over 1-2 måneder.

I forbindelse med indskrivning og indflytning, er der udarbejdet en vejledning til brugeren.

APPENDIKS 1: YDELSER ·

SIDE 65

MISSION Kilden yder langvarig og planlagt bostøtte til brugere, som er funktionelt eller faktisk hjemløse, brugere med et længerevarende overforbrug af rusmidler, brugere med en afvigende adfærd samt brugere med et lettere fysisk plejebehov. Støtte og hjælp gives med henblik på, at brugerne opnår størst mulig selvhjulpenhed, størst mulig indflydelse på egen livssituation og mest mulig inklusion i såvel små som større fællesskaber.

SIDE 66

· APPENDIKS 1: YDELSER

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

KILDENS YDELSER – I STIKORDSFORM SOCIAL KONTAKT – ÉN TIL ÉN - Yde personlig støtte via både almindelig og målrettet samtale - Spejle, korrigere, aflede, observere, vurdere og styrke brugeren kommunikativt - Støtte brugeren i at skabe rammer for struktur/ normalitet i hverdagen - Støtte/guide brugeren i P- og IADL - Skærme brugeren fysisk og verbalt i konflikter - Anvendelse af nødværge - Støtte brugeren i at følge dennes delplan - Støtte brugeren i at etablere/vedligeholde sociale kontakter - Ledsagelse i behovsmæssigt omfang.

PLANARBEJDE - Drøftelse og udarbejdelse af delplan for brugerens ophold og/eller udarbejdelse af indsatsplan i samarbejde med brugeren - Identificere støtte- og vedligeholdelsesområder - Motivation af brugeren - Formulering af kort- og langsigtede mål - Opfølgning og revidering - Udarbejdelse af målstatus iht. planen - Mødeaktiviteter med offentlige myndigheder.

FYSISK OMSORG/PERSONLIG HYGIEJNE - Støtte til toiletbesøg - Støtte til bleskift - Støtte/hjælp til bad og evt. barbering - Støtte/hjælp til støttestrømper - Lettere sårpleje - Støtte til påklædning - Støtte til håndhygiejne - Støtte/hjælp til indtagelse af medicin - Vejledning i hensigtsmæssige arbejds- og liggestillinger m.m.

- Ledsagelse og deltagelse i aktiviteter og hobbyer.

PRAKTISK HJÆLP - Støtte/hjælp til tøjvask - Støtte/hjælp til oprydning og rengøring i brugerlejligheder - Støtte/hjælp til indkøb - Adgang til rene håndklæder, sengelinned, viskestykker, karklude - Servering af fælles måltider og kaffe/the - Udlevering af post til brugeren - Mulighed for småopbevaring på depot - Fælles indkøbstur.

KONTAKTPERSONARBEJDE - Skabe og vedligeholde samarbejde med brugeren - Koordinere og formidle indsatsen omkring brugeren

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

- Råde og vejlede brugeren - Bistå i kontakten med omverdenen - Samarbejde med pårørende og evt. værge - Opfølgning på hændelser fra brugerens tilværelse - Udarbejdelse af del – og/eller indsatsplaner - Udarbejdelse af vurderinger og status - Udarbejdelse af rusmiddelaftale og ydelsesaftaler - Dokumentation i bred forstand - Støtte/hjælp til indretning af eget lejlighed - Støtte til administration af brugerens privatøkonomi.

MEDICINADMINISTRATION - Opbevaring, dosering og udlevering af medicin - Vurdering af PN-medicinbehov - Observering af virkning/bivirkning - Overvære indtagelse af medicin - Motivere til indtagelse af medicin - Bestilling og evt. deponering af medicin - Samtale vedrørende helbred - Samarbejde med brugerens egen læge - Diverse korrespondancer med øvrige lægelige instanser - Dokumentation for medicinindtagelse, manglende medicinindtagelse og medicindosering - Indberetning af utilsigtede hændelser - Bestilling af sygeplejeartikler - Rengøring af medicinske redskaber.

SOCIALT SAMVÆR - Være til stede - Samtale med brugerne - Se tv og høre musik - Lave udflugter - Fejring af højtider - Danne og vedligeholde traditioner - Lave mad og bage - Kreativitet i form af spil, klippe, klistre, synge, male og tegne - Massage og NADA akupunktur.

RUSMIDDELTOLERANCE - Tillade rusmiddelindtag - Udarbejdelse af og opfølgning på aftaler for rusmiddelindtag - Rumme at rusmiddelaftaler periodisk brydes - Understøtte brugeren i et afbalanceret forbrug af rusmidler - Motivere til at vise omverdenen hensyn iht. beruselse - Skærme det øvrige Østervang for beruselse og rusmidler - Samarbejde med politi.

APPENDIKS 1: YDELSER ·

SIDE 67

KILDENS AKTIVITETER – KORT BESKREVET MASSAGE OG NADA-AKUPUNKTUR Kilden tilbyder ugentligt massage og NADA-akupunktur for brugerne på Kilden og i Mosen. Brugerne skal bestille tid, dog er der også mulighed for at give behandling spontant. Massagens formål er, at give brugerne øget velvære, afslapning, bedre fornemmelse af egen krop. NADA-akupunktur er en non-verbal metode med fokus på Recovery og tilbydes som et supplement til brugerens medicinske behandling.

Formålet med NADA-akupunktur er at støtte brugeren til en indre ro og balance. Aktiviteterne udføres af uddannet massør og NADA-akupunktør.

TEGNE- OG MALEVÆRKSTED Én gang ugentlig er der mulighed for, at brugerne fra Kilden og Mosen kan male og tegne sammen og/ eller hver for sig. Kilden stiller materialer til rådighed og en medarbejder med tegne- og malepædagogiske kompetencer vil være til stede. Brugerne kan således drøfte deres kreative udfoldelser og få støtte og hjælp til processen i de timer, værkstedet er åbent. Formålet er at give plads til brugernes lyst til kreative processer og mulighed for kreativt socialt samvær med de øvrige brugere. Brugerne har mulighed for at lade deres færdige resultat pryde væggene på Kilden.

MUSIK OG SANG Kilden tilbyder 2 gange pr. måned brugere fra Kilden og Mosen muligheden for at deltage i og være med til et musikalsk fællesskab. Brugerne kan lytte, fordybe sig i musikken, forholde sig til teksten og optræne lysten til at rumme følelser, som opstår ved musik og sang. Musik har en evne til at rumme andre nuancer end ord, og det kan derfor opleves som mere ligetil at mødes i en musikalsk kontakt. Formålet er, at give brugerne mulighed for at træne hukommelse, reminiscens, kropssprog og deres evner til at indgå i et fællesskab. Individuelt musiktilbud kan imødekommes ved behov, og der kan arbejdes frem mod at forme en musikgruppe, hvis der opstår ønske om dette.

SIDE 68

· APPENDIKS 1: YDELSER

BANKO 4-6 gange årligt har brugerne fra Kilden og Mosen mulighed for at deltage i bankospil. Kildens medarbejdere annoncerer dette med et opslag på Kildens fællestavle, og Kildens medarbejdere sørger for, at der er indkøbt små gevinster og vil også være til stede under aktiviteten. Formålet med bankospillet er, at træne brugernes kognitive færdigheder og deres evne til at indgå i et fællesskab.

TURE OG UDFLUGTER UD AF HUSET Kilden tilbyder ca. 1 gang pr. måned en længere tur/ udflugt ud af huset. Brugerne har mulighed for at komme med forslag og ideer til, hvor turen skal gå hen. Kildens medarbejder planlægger turen, hænger opslag op og brugerne skal tilmelde sig. Formålet er at give brugerne oplevelser uden for Kilden, styrke dem i at møde omverdenen uden beruselse og at styrke deres sanser. Der kan forekomme egenbetaling til disse udflugter.

HUSMØDE 10-12 gange årligt afholdes der husmøde på Kilden med Kildens brugere. Kildens leder og en fast medarbejder står for dette, og der er udarbejdet dagsorden til hvert møde. Kildens brugere får derved mulighed for at ytre evt. problemstillinger på Kilden, komme med ideer til drøftelse og får samtidig relevant information om kommende begivenheder, samt hvad der sker på Kilden og/eller det øvrige Østervang.

MOSEMØDE Der eksperimenteres i øjeblikket med form og indhold omkring afholdelse af Mosemøder med Mosens brugere. Mosemødet afholdes 8-10 gange årligt og formålet er at skabe et gruppebånd mellem Mosens brugere og at støtte dem i at drøfte problematikker i et fællesskab.

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

BYGNINGS- OG BESKÆFTIGELSESENHEDEN VISITATION

SNEDKERVÆRKSTEDET

HVAD ER MÅLET MED AT VI TILBYDER YDELSEN? Formålet er at finde den bedst mulige egnede beskæftigelse i dagtimerne for brugeren under opholdet på Østervang. Således bevares/findes/genfindes glæden ved at være i beskæftigelse.

HVAD ER MÅLET MED AT VI TILBYDER YDELSEN? Formålet er, at brugeren får: • Mulighed for at arbejde med snedkerimaskiner.

• Mulighed for at arbejde selvstændigt.

• Mulighed for at planlægge sit eget arbejde.

• Mulighed for at arbejde sammen med andre i planlægning af enkelte opgaver.

• Kendskab til fagområdet.

• Mulighed for at genopdage glemte færdigheder.

HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? Visitationen foretages ved et møde, som indbefatter en samtale og en rundvisning af beskæftigelsesenheden. Derudover vil der være udlevering af individuel tilpasset beskæftigelsesplan og en præsentation af den person i Beskæftigelsesenheden, som vil være brugerens kontaktperson.

Samtalen kan indeholde følgende emner: • Orientering om værkstedets tilbud • Hvad har brugeren tidligere interesseret sig for?

• Hvilke jobs har brugeren haft?

• Brugerens fremtidsdrømme • Hvad gør brugeren glad?

• Hvad er brugeren god til?

• Hvordan har brugeren det lige nu?

• Er der noget, vi skal tage specielt hensyn til (sygdom, familiesituation, økonomi, medicin m.m.)?

• Hvor mange timer brugeren er i stand til at arbejde.

HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER YDELSEN? • Mens brugeren bor i Modtageenheden, kan brugeren og kontaktpersonen henvende sig for en visitationssamtale.

• Når brugeren er flyttet på Forsorgsenheden, kontakter vi brugeren med henblik på at aftale et tidspunkt for en visitationssamtale på værkstedet.

Hvis brugeren ønsker det, kan kontaktpersonen inviteres med til samtalen.

HVOR OFTE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Brugeren vil blive tilbudt ydelsen før opstart på værkstedet. Hvis brugerens beskæftigelsesbehov ændres, kan der løbende laves om på beskæftigelsesplanen.

HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? Det søger vi ved, at: • give grundig instruktion vedrørende de forskellige maskiners funktioner, og hvilke arbejdsopgaver, der er i værkstedet.

• medinddrage brugeren i planlægning af produktionen.

• have sikkerhedsinstruktion ved alle maskiner.

Brugeren har således selv mulighed for at sætte sig ind i den enkelte maskines funktionsmåde.

• give mulighed for at betjene flere maskiner under opholdet i værkstedet.

HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER YDELSEN? Ved visitationssamtalen.

HVOR OFTE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Hverdage mellem 8.15 – 15.00.

HVOR LÆNGE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Så længe brugeren bor på Østervang, og hvis brugeren tilbydes – og modtager – tilbuddet om 3 måneders udslusningsforløb.

ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN Værkstedsassistent.

ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN Beskæftigelsesvejleder i Beskæftigelsesenheden

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

APPENDIKS 1: YDELSER ·

SIDE 69

FREMSTILLING AF BRÆNDSEL

UDEHOLDET

HVAD ER FORMÅLET MED, AT VI TILBYDER YDELSEN? • Brugeren får mulighed for i et arbejdsmiljø med en frisk tone at afprøve sin fysiske formåen i en konkret arbejdssituation.

• Brugeren får en struktureret hverdag.

• Brugeren vil få mulighed for at arbejde selvstændigt. Samtidig med at brugeren afprøver sine evner i bl.a. samarbejde og kvalitet.

• Brugeren vil få masser af frisk luft og brugt sine kræfter og energi.

• Brugeren får en varieret og alsidig arbejdsdag.

• Produktion af brænde med salg for øje.

• At holde arealerne omkring Østervang • At strukturere hverdagen.

• At give mulighed for at opleve nydelse/glæde ved at være i den friske luft.

HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? • Brugeren får faste mødetider. Der afholdes faste ugentlige morgenmøder, hvor vi sammen planlægger opgaverne.

• Brugeren vil arbejde med hydraulisk brændekløver, håndøkse, motorsav og truck kørsel (kræver truck certifikat).

• Pakning af brænde, hvor brugeren udøver kvalitetskontrol.

• Arbejdsopgaverne foregår både ude og inde.

HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE YDELSEN? Ved visitationssamtalen på værkstedet tilbydes brugeren relevant beskæftigelse.

HVOR OFTE KAN DEN ENKELTE TYPISK MODTAGE YDELSEN? Hverdage 8.15 – 15.00.

ANSVARLIG FOR IGANGSÆTTELSE AF YDELSEN. Afdelingsleder og værkstedsmedarbejder med ansvar for brænde produktion.

SIDE 70

· APPENDIKS 2: UDVIKLINGSPLANER OG MÅL

HVAD ER MÅLET MED, AT VI TILBYDER YDELSEN? • At give mulighed for at opleve nydelse/glæde ved at bruge kroppen.

• At være i et fællesskab, hvor vi har et fælles mål.

• At afprøve forskellige former for beskæftigelse i det fri.

• At brugeren via beskæftigelsen får mere energi.

• Prøve at bruge forskellige redskaber og evt. lære at køre traktor.

• Prøve at beskære og fælde træer.

• Lære om sikkerhed i forbindelse med en konkret opgave.

HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? Målet opnås ved, at den ansvarshavende gartner for udeholdet lægger en plan for, hvilke opgaver, der skal laves.

Brugeren er også velkommen til at komme med forslag til opgaver. Sammen prøver vi at nå de opsatte mål.

HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER YDELSEN? Ved visitationssamtalen på værkstedet orienteres og tilbydes brugeren evt. at komme på udeholdet.

HVOR OFTE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Hver dag mellem 8.15 og 15.00, fredag dog til kl.

14.00.

ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN. Gartner/pædagog.

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

PAKKE OG LETTERE MONTERINGSARBEJDE

BRØDBAGNING OG FÆLLES FREDAGSKAFFE PÅ VÆRKSTEDET

HVAD ER MÅLET MED AT VI TILBYDER YDELSEN? • At brugeren får mulighed for uforpligtende socialt samvær omkring en praktisk opgave.

• At give brugeren en pause fra sine problemer.

• At give brugeren mulighed for gradvist at øge sin selvstændighed i arbejdet.

• At give brugeren overskud, så brugeren kan få overblik og løse egne problemer.

HVAD ER FORMÅLET MED, AT VI TILBYDER YDELSEN? • At skabe fællesskab i værkstedet.

• At skabe god atmosfære med duft og hygge.

• At man gør noget for hinanden.

• At personer, som er gode til at bage, kan få lov til at udfolde deres evner.

HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? Med pakke og monteringsopgaver til byggebranchen.

• Ved at indrette en arbejdsplads til brugeren, hvor der tages hensyn til brugerens overskud til at samarbejde med andre, sociale behov og fysiske formåen.

• Ved at tilbyde brugeren opgaver, der ikke kræver baggrundskendskab.

• Ved at øge brugerens ansvar efterhånden, som brugeren er klar til det.

HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER YDELSEN? Ved visitationssamtalen.

HVOR OFTE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Hverdage mellem 8.15 – 15.00.

HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? • Hver fredag bager en bruger, der arbejder på værkstedet, boller til alle.

• Hvis vedkommende har brug for støtte, hjælper personalet.

• Den, der bager, kan selv komme med en opskrift, ellers har værkstedet en opskrift, der kan bruges.

• Ingredienserne bestilles gennem personalet i køkkenet. En graduering kunne være, at ”bageren” køber ind i en nærbutik.

• Bollerne serveres kl. 10 på værkstedet.

HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE YDELSEN? Man kan melde sig frivilligt til personalet. Hvis ingen har meldt sig frivilligt, opfordrer personalet en bruger til at udføre opgaven.

ANSVARLIG FOR KOORDINERING AF YDELSEN Personalet i Beskæftigelsesenheden.

HVOR LÆNGE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Så længe brugeren bor på Østervang, og hvis brugeren tilbydes – og modtager – tilbuddet om 3 måneders udslusningsforløb.

ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN Beskæftigelsesvejleder og værkstedsassistent.

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

APPENDIKS 1: YDELSER ·

SIDE 71

UDSLUSNINGSTILBUD

EDB-UNDERVISNING

HVAD ER MÅLET MED AT VI TILBYDER YDELSEN? At sikre en vis ro og stabilitet over brugerens liv ved flytning fra Østervang – og evt. hjælpe brugeren i gang med ny beskæftigelse i dagtimerne.

HVAD ER MÅLET MED, AT VI TILBYDER YDELSEN? • At brugeren kan anvende NemID • At brugeren kan anvende internetsiden www. borger.dk • Give brugeren indblik i tekst og billedbehandlingsprogrammer • Indblik i sociale medier (Facebook, Twitter osv.)

• Socialt fællesskab

HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? • Inden brugeren flytter fra Østervang laves en 3 måneders kontrakt, hvori mødetider og datoer for evalueringsmøder fastsættes, og det besluttes, hvordan samarbejdet med den nye kontaktperson kan inddrages. Derved kan alle i samarbejde hjælpe brugeren i gang med nye aktiviteter uden for hjemmet.

• Ved evalueringsmøder tales om, hvordan det går med at bo i eget hjem, hvornår brugeren har overskud til at påbegynde nye og gamle aktiviteter uden for hjemmet, og hvilke aktivitetsmuligheder der er i forhold til de evner og interesser brugeren har. Det kan både dreje sig om erhvervsrettede aktiviteter og interessebetonede aktiviteter.

HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER TYPISK YDELSEN? Senest en uge før fraflytning.

HVOR OFTE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? En gang.

HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? • Vi hjælper brugeren til at fremskaffe et NemID enten digitalt eller fysisk på borgerservice • Vi stiller udstyr og lokaler til rådighed • Vi laver individuelle forløb, der tager udgangspunkt i den enkelte brugers behov og niveau

HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER TYPISK YDELSEN? Vi tilbyder brugeren ydelsen så tidligt i forløbet, som det passer brugeren.

HVOR LÆNGE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Ydelsen gives indtil brugeren føler sig fortrolig med programmerne.

ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN? Værkstedsassistent

HVORNÅR LÆNGE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? 3 måneder.

ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN? Brugerens kontaktperson på værkstedet.

SIDE 72

· APPENDIKS 1: YDELSER

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

BYGNINGS- OG BESKÆFTIGELSESENHEDENS TILGANG OG TILBUD TIL DE 3 MATCHGRUPPER MATCHGRUPPE

KENDETEGN

1

Brugere, som umiddelbart eller efter kort træning på specifikke områder kan gøres arbejdsmarkedsparate.

2

3

NÆRMESTE UDVIKLINGSZONE

TYPISK AKTIVITET

BBE leverer en ydelse, der bringer brugerne tættere på selvforsørgelse via ordinært arbejde.

Brugerne tilbydes et produktionsværksted.

Normerne på arbejdsmarkedet.

Samarbejdsevne.

Stabilitet og kontinuitet. Ansvarlighed. Øget bevidsthed om løfteteknik, arbejdsstillinger mv.

Selvstændige, differentierede opgaver med passende udfordring i produktion eller vedligeholdelsesarbejde i brændsel, snedkeri eller udehold.

Motion og idræt.

PC kørekort.

Understøtte udvikling af arbejdsidentitet.

Samarbejdsevne og stabilitet.

Give feedback på stærke og svage sider.

Brugere, som gennem en længerevarende pædagogisk og trænende indsats forventes at kunne indtræde på arbejdsmarkedet på særlige vilkår.

Svag identitet.

Lavt selvværd.

Sårbarhed.

BBE leverer en ydelse, der gør det nemmere for brugerne at overvinde barrierer i forhold til at deltage og gennemføre kommende beskæftigelsestilbud.

Alternativt at kunne bestride et skåne- eller flexjob. Brugerne tilbydes beskyttet beskæftigelse.

Stabilitet og kontinuitet. Samarbejdsevne.

Sociale kompetencer.

Bevidsthed om løfteteknik og arbejdsstillinger.

Forbedret sundhed.

Bedre fysisk form

Oplæring og træning i reelle arbejdsopgaver.

Motion og idræt.

PC kørekort.

Madgruppe.

Opbygge identitet som ikke-misbruger.

Flytte fokus fra diverse problemer til arbejdsopgaven.

Udvikle selvværd, erkende problemer og finde strategier til afhjælpning.

Varigt nedsat funktionsevne i form af hjerneskade eller demens, uden udsigt til arbejdsmarkedstilknytning og med pension som forsørgelsesgrundlag.

Lavt energiniveau samt manglende sociale og kognitive færdigheder.

BBE leverer en ydelse, der giver struktur og genkendelighed i brugernes hverdag. Der gives mulighed for skabelse af sociale kontakter. Der gives mulighed for at forbedre kondition og ernæringstilstand.

Brugerne tilbydes et værested.

Fastholde koncentration. Længere arbejdsperioder. Samarbejdsevne.

Forbedret kondition.

Sociale kompetencer.

Enkelt montagearbejde eller hobbyaktivitet i fast, forudsigelig struktur, som primært iværksættes for at skabe udfordringer og stimuli afstemt efter den enkeltes færdigheder.

Motion og idræt.

PC kørekort.

Madgruppe.

Tryghed, genkendelighed, omsorg.

Vidtgående hensyn i form af fleksibel mødetid, pauser, individuel støtte og instruktion.

Madlavningsteknik og køkkenhygiejne.

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

KERNEYDELSE

PÆDAGOGISK FOKUS

APPENDIKS 1: YDELSER ·

SIDE 73

SERVICEENHEDEN KOSTFORSYNING TIL BRUGERE, KANTINE OG KIOSK HVAD ER MÅLET MED, AT VI TILBYDER YDELSEN? • Ydelsen skal sikre, at brugeren, i samarbejde med medarbejderne, får en ernæringsmæssig rigtig kost, vejledning og daglige rutiner, der understøtter gode kostvaner.

• Der kan bestilles mad i henhold til gældende aftaler og procedurer.

HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? • Til hver enhed er der knyttet en kostfaglig medarbejder.

• Den kostfaglige medarbejder og enhedens medarbejdere understøtter ydelsen i direkte dialog med brugeren og udmøntning af pædagogikken.

RENGØRING HVAD ER MÅLET MED, AT VI TILBYDER YDELSEN? Østervang skal være rengjort efter gældende standarder og efter aftaler med de enkelte enheder.

HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? • Østervang er opmålt efter gældende regler med hjælp fra ekstern konsulent, og rengøres efter opmålingen.

• Vi bruger alle relevante metoder og tekniske hjælpemidler.

HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER TYPISK YDELSEN? Rengøringen foregår løbende på den enkelte brugers værelse efter konkrete standarder og beslutninger.

HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER TYPISK YDELSEN? Fra dag 1.

HVOR OFTE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Efter standarder og konkret efter aftale.

HVOR OFTE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? 3 gange dagligt eller efter aftale i de enkelte enheder.

HVOR LÆNGE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Under hele opholdet.

HVOR LÆNGE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Under ophold på Østervangs matrikel.

ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN Afdelingsleder ved Serviceenheden.

ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN Afdelingsleder af Serviceenheden.

SIDE 74

· APPENDIKS 1: YDELSER

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

VASK HVAD ER MÅLET MED, AT VI TILBYDER YDELSEN? Vaskeriet sikrer, at forsyningen af rent tøj og linned fungerer på mindst samme niveau, som en ekstern leverandør ville kunne levere, og at der hele tiden er relevant rent linned og tøj i huset.

HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? • Vaskeriet er bemandet med kvalificerede medarbejdere og maskinparken holdes efter gældende standarder.

• Levering og logistik beror på de trufne beslutninger om dette i de enkelte enheder

INTERN LEVERING: SALG AF MAD TIL MEDARBEJDERE HVAD ER MÅLET MED, AT VI TILBYDER YDELSEN? • Serviceenheden kan tilbyde salg af frokostretter m.m. til medarbejderne.

• Aftensmad bestilles direkte i køkkenet. Betales ved afhentning.

HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? • Der tilmeldes på daglig basis til frokost.

• Medarbejderne i Serviceenheden laver en frokostplan for 14 dage. Annonceres på intranet.

• Frokosten produceres fra dag til dag i Østervangs eget køkken.

HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER TYPISK YDELSEN? Løbende og efter aftale.

ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN Afdelingsleder ved Serviceenheden.

HVOR LÆNGE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Under opholdet på Østervang

INTERN LEVERING TIL KONFERENCE, MØDELOKALER OG HØJTIDER

ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN Afdelingsleder ved Serviceenheden

HVAD ER MÅLET MED, AT VI TILBYDER YDELSEN? • Serviceenheden skal levere forplejning til møder og andre arrangementer på Østervang.

• Serviceenheden skal sikre, at konferencelokalet og andre mødelokaler er rengjorte og klar til næste møde eller arrangement.

• Serviceenheden sikrer pyntning mv. til højtider mv.

HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? • Der besluttes bestillingsprocedurer, leveringsprocedurer og rengøringsprocedurer.

• Bestilling af såvel lokaler som forplejning sker på intranettet.

ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN Afdelingsleder af Serviceenheden.

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

APPENDIKS 1: YDELSER ·

SIDE 75

TRE EGE, KIRKENS KORSHÆR Tre Ege har valgt overskrifterne: sagsarbejde og dagligliv for den vifte af ydelser, der tilbydes en beboer under et ophold på Tre Ege. Sagsarbejde dækker over den fælles dokumentation, der udarbejdes og det samarbejde, som er grundpillen under en beboers ophold på Tre Ege. Sagsarbejdet skal gerne stille beboeren bedre i arbejdet mod fremtidig bolig og evt. støtte i denne. (Her tales om ASI, udredning og delplan.)

Dagligliv dækker over alt det en almindelig hverdag rummer, og som kan opleves meget vanskeligt for nogle af vore beboere. Her tales fx om rengøring, tøjvask, men også det at åbne breve, komme til tiden ved fx lægebesøg/tandlæge, tage sin medicin regelmæssigt osv. Det er vigtige aspekter af et dagligliv, som kan ruste den enkelte bedre til livet i egen bolig.

Nedenfor beskrives de enkelte ydelser mere indgående.

SAGSARBEJDE/KONTAKTPERSONARBEJDE For at bo på Tre Ege skal man samarbejde om følgende:

ASI

UDFÆRDIGELSE AF OG MÅL MED ASI: • ASI er et måleredskab til måling af funktionelt hjemløses belastningsgrad • Inden for 10 dage efter indskrivning, efter 3-4 mdr. og igen ved udskrivning skal beboer besvare et spørgeskema.

• ASI bruges som led i arbejdet med udredningen af beboeren, som en indledende screening.

• ASI bruges ligeledes til at indsamle viden om beboerne og effekten af det at være i et forsorgstilbud.

DELPLAN

UDFÆRDIGELSE AF DELPLAN: • Delplanen påbegyndes inden for de første par uger efter indskrivning • Delplanen skal være et overskueligt og praktisk værktøj/guideline for beboerens og kontaktpersonens samarbejde.

• Delplanen omhandler praktiske og konkrete gøremål kontaktperson og beboer er fælles om, eller har fælles viden om, at den ene part skal arbejde med under opholdet på Tre Ege og/eller efterfølgende.

• Delplanen kan også indeholde overordnede mål, men det er vigtigt at få det realiserbart i praksis.

Delplanen er en del af en § 141 plan.

MÅL MED DELPLANEN: • Beboeren og kontaktpersonen kan få et fælles indblik i, hvad der er vigtigst for beboeren at arbejde frem mod nu og her.

• Delplanen kan lægge en tydelig og klar struktur for samarbejdet og de enkelte samtaler mellem beboer og kontaktperson.

SIDE 76

· APPENDIKS 1: YDELSER

• Beboeren får lys på egne ressourcer og støttebehov.

• At delplanen bliver brugt til at synliggøre små succeser og handlinger, der gennemføres. Ligeledes at den bruges til at give indsigt i styrker og begrænsninger i forhold til egne ressourcer og hvilke støttebehov, det medfører.

UDREDNING

UDFÆRDIGELSE AF UDREDNING: • Udredningen påbegyndes umiddelbart efter indskrivning af beboer.

• Udredningen er et tilbageblik i forhold til de sidste 3 år, men også et øjebliksbillede af nuet.

• Udredningen foretages ud fra samtaler med beboeren samt iagttagelser, hjælp og støtte i dagliglivets handlinger.

• Derudover indhentes der, efter samtykke fra beboeren, oplysninger fra diverse samarbejdsparter.

• Udredningen udarbejdes gennem støttende og motiverende samtaler med beboeren.

• Når der foreligger en udredning på Tre Ege eller hos samarbejdsparter fra tidligere indskrivning, undersøges behovet for opdatering. Ved væsentlige ændringer skriftliggøres dette i skema for tillæg til udredning.

• Udredningen indeholder otte domæner, som er: bolig, beskæftigelse, økonomi, helbred (psykisk, fysisk, misbrug, hygiejne, ernæring), interesser, kriminalitet, familie, sociale færdigheder.

MÅL MED UDREDNINGSARBEJDET: • Beboer og kontaktperson opnår hver for sig og sammen et bredt indblik i beboerens her og nu situation og deraf affødte støttebehov.

• At give evt. samarbejdsparter et grundlag for visitation til den nødvendige indsats.

• At lyse på de områder, hvor beboeren har behov for støtte, træning, guidning for at opnå størst mulig selvforsørgelse.

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

APPENDIKS 2: UDVIKLINGSPLANER OG MÅL

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

APPENDIKS 2: UDVIKLINGSPLANER OG MÅL ·

SIDE 77

MODTAGEENHEDEN 1. UDVIKLING AF KOMMUNIKATION I SAMTALEN MED BRUGEREN RESSOURCER Der afsættes midler til afholdelse af kurset med ekstern underviser.

Medarbejderes uddannelse i Recovery-orienteret rehabilitering og den kognitive samtale.

ORGANISATION Kursus i den svære samtale. 2-3 dages kursus for hele enheden.

YDELSER Gå i dialog med brugerne vedrørende emner som: • Brugerens kompetencer og udvikling (adfærd) • Risikovurdering EFFEKT Styrket åben kommunikation i forhold til brugerne vedrørende emner, medarbejderne kan synes svære at berøre.

MÅLING I august: 2 timers opsamling på erfaring fra det daglige arbejde.

TID • Januar 2015: Kontakt til underviser • Den 28. april: Underviser Lene Warming præsenterer på afdelingsmødet undervisningsforløbet for medarbejderne • Den 20.-21. maj: Kurset afholdes som internat • Den 16.-17. juni: Underviser deltager som observatør i den daglige kommunikation med brugerne.

Der gives feedback til medarbejderne • August: 2 timers møde med opfølgning på erfaringer.

2. ”VÆRD AT VIDE” MAPPE RESSOURCER • To medarbejdere fra Modtageenheden • Øvrige medarbejdere som sparring • Brugere i Modtageenheden • Repræsentanter/bidrag af Serviceenheden, Forsorgsenheden og Bygnings- og Beskæftigelsesenheden • Allerede udarbejdet materiale vedrørende ydelser ORGANISATION En medarbejder har hovedansvaret for at inddrage brugere og øvrige medarbejdere i processen samt ansvar for at udfærdige det samlede produkt.

Vi ser det ikke muligt at have en fast brugerrepræsentation, da brugerne bor kort tid i enheden. Der vil derfor være tale om udskiftning af brugerrepræsentanter.

Brugerne inddrages i indholdsdelen samt evaluering af det endelige produkt.

YDELSER Der udarbejdes i samarbejde med interesserede brugere i Modtageenheden en ”Værd at vide” mappe, som beskriver de ydelser, brugeren kan modtage under ophold i Modtageenheden.

Modtageenhedens ydelser suppleres med en oversigt over det videre forløb i Forsorgsenheden samt en oversigt over tilbuddene fra Serviceenheden og Bygnings- og Beskæftigelsesenheden.

Der skal være en tilgængelig mappe på alle værelser.

EFFEKT Brugerens kendskab til ydelserne i Modtageenheden samt det videre forløb i Forsorgsenheden styrkes.

Der sker en forventningsafstemning i forhold til indsatsen i Modtageenheden fra starten af brugerens ophold.

MÅLING Enkelt spørgeskema til brugere, der overflyttes til Forsorgsenheden fx: • Har du kendskab til mappen?

• Har du læst mappen?

• Gav den dig svar på de spørgsmål, du måtte have?

• Var mappen overskuelig?

TID Start: ultimo januar 2015 Afslut: ultimo 2015

SIDE 78

· APPENDIKS 2: UDVIKLINGSPLANER OG MÅL

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

FORSORGSENHEDEN ETABLERING AF FÆLLESKURSER FOR BRUGERE OG MEDARBEJDERE I FORSORGSENHEDEN Med etablering af fælleskurser for brugere og medarbejdere er det målet: • at brugere og medarbejdere tilegner sig fælles viden • via kurserne at synliggøre rolle og ansvarsfordeling mellem brugere og medarbejdere - at sætte fokus på de to eksperter, der mødes og de muligheder og udfordringer det giver • at skabe en praksis, hvor brugere og medarbejdere i højere grad samarbejder omkring delplan og rammerne for brugerens ophold i enheden • at synliggøre brugernes indflydelse og ansvar i forhold til det arbejde der pågås på boformen • at inddrage og bruge aktører fra civilsamfundet til at bibringe ny viden til enhedens brugere og medarbejdere, viden som vil kunne bruges i det samarbejde, der pågår på boformen og i al almindelighed

MÅL

MÅL

ATTRAKTIVT Forsorgsenheden ønsker at øge brugerinddragelsen og brugerindflydelsen i enhedens praksis.

Juni 2014 blev Forsorgsenheden Recovery-screenet.

Screeningen pegede blandt andet på, at et af Forsorgsenheden udviklingspunkter kan være at øge brugerinddragelsen og brugerinvolveringen i enhedens opgaveløsning. Screeningen foreslog fælleskurser for brugere og medarbejdere som en mulig ny måde at arbejde aktivt med dette på. Den efterfølgende drøftelse i Forsorgsenheden viste, at der blandt personale og ledelse var interesse for at arbejde videre med ideen og gøre fælleskurser til en del af enhedens praksis.

SPECIFIKT Målet er i 2015, at • understøtte en kulturskabelse, hvor brugerne i højere grad inddrages som et aktiv i det sagsarbejde, der pågår i Forsorgsenheden • udvikle et koncept for fælleskurser for medarbejdere og brugere i Forsorgsenheden • i løbet af 2015 at etablere og afholde kursusforløb for brugere og medarbejdere i Forsorgsenheden • via løbende inddragelse, opsamling og evaluering at inkludere brugere og medarbejdere i udvikling af konceptet I 2015 vil der blive udviklet og afholdt 2 kursusforløb:

Forsorgsenheden ønsker at fremme brugernes aktive deltagelse under opholdet på boformen. Virksomhedsplanen for Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser 2015-16 har fokus på den del af rehabilitering, der virker understøttende på brugerens aktive deltagelse. Her fremhæves bl.a. undervisning af brugere som en måde at støtte brugeren i at handle og derved blive aktiv i forhold til egen situation. Fokus vil være rettet mod en synliggørelse af, at kvaliteten af opholdet i høj grad afhænger af brugerens egen aktive deltagelse under forløbet.

I Forsorgsenheden vil vi gerne være bedre til at forventningsafstemme med brugerne, for på den måde at inddrage brugerne i plan og opgaveløsning under opholdet.

Via den vidensdeling, der foregår på kurserne, er det målet i højere grad at delagtiggøre brugeren i det arbejde som pågår på boformen samt at synliggøre brugerens egen rolle heri. Via kurserne vil brugerne blive informeret om de tilbud og indsatser, som vedkommende vil kunne få/møde under og efter sit ophold på boformen. Kurserne skal ses som en måde at sikre en gensidig forventningsafstemning for på den måde at kunne afstemme, de behov en bruger måtte have med det tilbud og den indsats, som boformen kan tilbyde.

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

1. KURSUS: DELPLANER Forsorgsenheden har siden 2011 arbejdet jf. handleplanskonceptet med del/indsatsplaner. Målsætningen i enheden er, at der, så vidt det er muligt, altid laves en delplan under en brugers ophold i enheden.

Delplanen fungerer som, det der i Centrets virksomhedsplan benævnes som, en tids- og indsatsfokuseret plan for det samarbejde, der pågår mellem bruger og medarbejder under brugerens ophold på boformen.

Ved at skabe fælles kurser omkring delplansarbejdet og de forhold der gør sig gældende, er det målet: • at støtte bruger og medarbejders samarbejde omkring delplanerne, • at støtte en videreudvikling og fortsat implementering af en tids- og indsatsfokuseret guideline i enhedens praksis og i samarbejdet mellem bruger og medarbejdere, • at skabe en gensidig opmærksomhed på de forudsætninger det kræver af samarbejdet.

APPENDIKS 2: UDVIKLINGSPLANER OG MÅL ·

SIDE 79

2. KURSUS: ANDRE RELEVANTE EMNER (FX ”HVORDAN LÆGGER MAN ET PRIVATBUDGET?”, ”INTRODUKTION TIL DIGITALPOST, NEMID MV.”) Afholdelse af fælleskurser er nyt i Forsorgsenhedens praksis, det at brugere og medarbejdere tilegner sig viden sammen har ikke tidligere været brugt. Som en udvidelse på 1. kursusforløb, er det målet i sidste halvdel af 2015, at udvide rammen ved at åbne op for afholdelse af andre formere for kurser.

Hvor brugere og medarbejdere får mulighed for: • at tilegne sig viden, som vil kunne bruges i samarbejdet/sagsarbejdet i enheden og/eller i forhold til en given problemstilling, • at tilegne sig ny viden og viden om hinandens viden, • at skabe kontakt til relevante aktører i civilsamfundet, som vil kunne bidrage med viden og erfaring som ellers ikke er tilgængelig i Forsorgsenheden.

MÅLBARHED MARTS/APRIL 2015 • Udvikling af prækoncept for ramme og indhold for de to kursusforløb.

• Afholdelse af fokusgruppeinterview med gruppe bestående af 2-3 brugere og 2-3 medarbejdere, afdelingsleder fra enheden, hvor gruppen kommer med ideer til indhold og ramme for begge kurser.

• Planlægning af handleplans kursusforløb for medarbejderne i Forsorgsenheden, hvor målet er at styrke medarbejderens anvendelse af handleplanskonceptet – anvendelse set i forhold til konceptopdrag, formål og ramme.

APRIL 2015 Tilretning af prækoncept på baggrund af input fra fokusgruppeinterviews.

DELPLANSKURSET: APRIL 2015 Færdig plan for kursusafholdelsen i 2015.

MAJ 2015 • Etablering af kursus i brug af handleplanskonceptet for medarbejderne i Forsorgsenheden.

• Afholdelse af fælleskursus i delplaner. Ved kurset deltager de brugere, der er overflyttet til Forsorgsenheden fra februar 2015 og frem til afholdelsesdatoen samt de medarbejdere, der er tilknyttet som sagsansvarlige.

JUNI - AUGUST 2015 Hver måned afholdes et nyt kursus i delplaner. Deltagere er brugere, der er indskrevet i Forsorgsenheden fra sidste kursusafholdelse og frem samt de sagsansvarlige, der er tilknyttet i Forsorgsenheden.

SEPTEMBER 2015 Evaluering. Evt. tilretning af koncept og indhold.

SEPTEMBER - DECEMBER 2015 Hver måned afholdes et nyt kursus i delplaner. Deltagere er brugere, der er indskrevet i Forsorgsenheden fra sidste kursusafholdelse og frem samt de sagsansvarlige, der er tilknyttet i Forsorgsenheden.

SIDE 80

· APPENDIKS 2: UDVIKLINGSPLANER OG MÅL

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

EMNE KURSUS:

REALISME

APRIL/MAJ 2015 • Valg af emner – rundspørge blandt bruger og medarbejdere i Forsorgsenheden, hvor de vil kunne komme med de emner, som de vurderer som relevante.

• Valg af første emne på et møde, hvor både brugere og medarbejdere er inviteret til at komme med input til ramme, indhold, vinkler, fokus mv.

• Udvælgelse af relevante frivillige til første kursus (snæver selektion, direkte kontakt til relevante aktører).

• Udarbejdelse af invitation og oplysningsmateriale til de frivillige undervisere.

• Kontakt til og aftaler med frivillige undervisere.

• Målet vurderes som attraktivt, og der er lavet en tidsplan for udvikling og afprøvning.

• Der er ledelsesmæssig opbakning bag mål og plan.

• Forsorgsenheden har i udviklingssammenhæng arbejdet med brugerindflydelse i 2013 – husmøder, brugerinddragelse i 2014 – BINDEKS, hvorfor udviklingsmålet for 2015 vil kunne betragtes som en forlængelse heraf samt bygge ovenpå det kulturelle fundament, som allerede er lagt .

• Der afsættes 50 koordinator timer til opgaven som primusmotor på udvikling af koncept, høringsrunden, fokusgruppeinterview og tovholder på afholdelsen.

• Brugere og medarbejdere i enheden vil blive inddraget i udvikling af koncept og kurser – derved opnå medindflydelse og inddragelse i forhold til samme, hvilket i sig selv kan virke understøttende på deres evne, villighed og parathed til at indgå i fælleskurserne.

• Koordinator er medudvikler på undervisningskoncept for undervisning i brugen af handleplaner, samt har været medunderviser på interne kurser siden 2011.

• Koordinator afslutter diplomuddannelse i systematisk og strategisk ledelse af frivillige pr. marts 2015.

MAJ 2015 • Plan for 1. kursusafholdelse – dato, tidspunkt mv.

• Invitation til brugere og medarbejder i Forsorgsenheden.

JUNI - DECEMBER 2015 Afholdelse af mindst 3 fælleskurser for brugere og medarbejdere i Forsorgsenheden med ekstern frivillig underviser.

FOR BEGGE KURSER: DECEMBER 2015 Evaluering af årets kursusaktivitet, opsamling på input fra deltagerne samt undervisere.

TIDSPERSPEKTIV MARTS/APRIL 2015 • udvikling af prækoncept for fælleskurser • afprøvning af koncept i fokusgruppe MAJ - DECEMBER 2015 • afholdelse af kurser DECEMBER 2015 Evaluering - juni og december 2015

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

APPENDIKS 2: UDVIKLINGSPLANER OG MÅL ·

SIDE 81

STABILISERENDE ENHED 1. FORTSAT UDVIKLING AF SOCIAL KAPITAL Aarhus Kommune har besluttet Social Kapital som arbejdsmiljømål i 2014. Der arbejdes i LAU (det lokale arbejdsmiljøudvalg) på Østervang specifikt med at udmønte dette mål på institutionen som helhed.

Der er behov for, på baggrund af de overordnede målsætninger på institutionen, yderligere at arbejde specifikt og systematisk med udvikling af den sociale kapital lokalt i Stabiliserende Enhed.

MÅL Specifikt LAU arbejder på at udvikle social kapital på institutionsniveau. Med henblik på at udvikle oplevet retfærdighed, tillid og samarbejdsevne, vil der i 2015, på lokalt niveau i enheden, blive fulgt op på LAU’s tiltag på institutionen som helhed.

Der skal arbejdes yderligere med at italesætte forskellige holdninger, (recovery-)værdier, faglige synspunkter mv. i en konstruktiv, undersøgende, respektfuld og anerkendende ramme. Der er opstartet brug af ”konferencemodellen” med henblik på at understøtte dette mål.

Afdelingsmøder, teammøder og daglige overlap, vil indgå som øvebaner for at oparbejde disse kompetencer i personalegruppen. Dette vil ske i form af konkrete øvelser, der vil blive lagt ind i møderne, dels som selvstændige punkter, dels som øvelser parallelt med dagsordenens øvrige punkter.

MÅLBARHED Enhedens oplevede sociale kapital vil blive målt primo og ultimo 2015.

ACCEPT Enheden er trænet i bevidsthed om og opmærksomhed på faglige, kulturelle og personlige forskelligheder, og har ønske om og vilje til at arbejde videre med at udnytte disse forskelligheder i en konstruktiv sammenhæng.

REALISME Der er vilje og ressourcer til stede blandt personalet til at arbejde med yderligere konsolidering af enheden i denne ramme.

TIDSPERSPEKTIV Hele 2015.

Der vil i 2. halvår 2015 (med forbehold for LAU’s tidsog handleplan på området) blive afholdt en temadag i enheden med fokus på social kapital og udvikling heraf.

SIDE 82

· APPENDIKS 2: UDVIKLINGSPLANER OG MÅL

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

2. UDVIKLING AF FAGLIGHEDER OG SAGSFORLØB Stabiliserende Enhed har eksisteret i 2 år. Der er opnået en konsolidering af målgrupperne svarende til de beskrivelser, der er udarbejdet for enheden.

Der er opnået en konsolidering af den tværfaglige opgaveløsning, der blev besluttet ved opstart af enheden.

Der er behov for en revision dels af brugen af faglighederne i enheden, dels af systematikken i arbejdet med brugersagerne.

MÅL Skarpere profilering af enhedens ydelser og kompetencer i forhold til brugere og samarbejdspartnere.

MÅLBARHED Arbejdspunkterne fremgår af enhedens tids- og handleplan for 2015.

Understøtte de faglige identiteter og profiler i enheden.

ACCEPT Der er generelt positive forventninger til en fælles udvikling af den samlede faglighed i enheden centreret omkring bedre udnyttelse af enhedens fagligheder, øget struktur på brugerforløb og videreudvikling af udrednings- og planarbejde.

Videreudvikle strukturerede brugerforløb • Generelt afkorte opholdstiden • Modulopbygge brugerforløbene (crossover mellem regnbue og Recovery) • Strukturerede brugersamtaler • Indarbejde dagtilbud i BBE for brugergruppen, som en del af udredning og stabilisering.

• Evidensopsamling på brugerforløb • Udbygget samarbejde med FE/Kilden i forhold til delplansarbejde, udredning og dilemmaplatforme.

REALISME Der er vilje og ressourcer til stede blandt personalet til at arbejde med udvikling af kvaliteten af enhedens samlede målsætning for brugerforløb.

TIDSPERSPEKTIV Implementering 1. halvår af 2015, konsolidering 2. halvår af 2015.

MÅL SPECIFIKT • Nye funktionsbeskrivelser på alle faggrupper • Skabeloner for brugerforløb • Udvikling af struktur på opgavefordeling i enheden med fokus på at tydeliggøre, hvornår personalet passer enhedens drift, og hvornår personalet kan planlægge arbejde med strukturerede brugerforløb, delplansarbejde, udredning mv.

• Styrket fokus på fælles forståelse af udmøntning af kontaktpersonarbejdet i enheden.

• Uddannelse i udredning ”the ØV-way” • Brug af ASI • Videre implementering af delplanskoncept.

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

APPENDIKS 2: UDVIKLINGSPLANER OG MÅL ·

SIDE 83

KILDEN OG MOSEN 1. UNDERSØGE/VURDERE ANVENDELSESMULIGHEDERNE FOR RECOVERY-DIALOGKORT STATUS Der er udarbejdet arbejdsmateriale til interview af brugere.

Erfaringer fra tilbud med tilsvarende målgrupper undersøges fortsat; hidtil er ingen fundet.

RESSOURCER Kildens ergoterapeut og afdelingsleder.

TIDSPERSPEKTIV I løbet af 2015.

ORGANISATION Brugere skal interviewes.

Erfaringer fra lignende tilbud skal om muligt findes og inddrages.

2. UDVIKLE ERFARINGER OG MODELLER FOR INDDRAGELSE AF BRUGERE I REVISION OG TILBLIVELSE AF REGLER PÅ KILDEN STATUS Der har været arbejdet med 3 regler i en brugerledet arbejdsgruppe - og erfaringerne har været brugt og anvendt ved Kildens husmøder i sidste kvartal af 2014.

Metoden har både medarbejder- og brugerordstyret debat, idéoplæg og rådslagning.

ORGANISATION Kildens månedlige husmøde, hvor ledelse og medarbejder deltager, skal forholde sig til regler og regeltilblivelse, som et forsøg. Herunder afprøve metoder til proces og resultat.

I første halvår af 2015 vil der blive arbejdet videre med brugerinddragelsen efter den hidtidigt anvende metode.

I andet halvår vil andre metoder blive overvejet.

RESSOURCER Kildens brugere. En fast medarbejder. Afdelingslederen.

TIDSPERSPEKTIV Hele 2015.

3. UDVIKLE ET FAST FÆLLESMØDE SAMMEN MED BRUGERNE I MOSEN, HVOR PRAKTISKE FORHOLD OG ANDET KAN DRØFTES STATUS Der har været afholdt 1 møde for brugerne i Mosen.

Mødet var åbent og tog hul på bl.a. regeldrøftelse efter brugernes eget ønske - og en konkret proces er aftalt.

RESSOURCER To faste medarbejdere. Afdelingslederen TIDSPERSPEKTIV Hele 2015.

ORGANISATION Ved møderne for Mosens brugere vil det i et samarbejde mellem brugere og medarbejdere/ledelse blive besluttet i hvilken form, drøftelser og evt. etablering af regler skal finde sted.

SIDE 84

· APPENDIKS 2: UDVIKLINGSPLANER OG MÅL

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

BYGNINGS- OG BESKÆFTIGELSESENHEDEN 1. TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE AF FORLØBET I BYGNINGS- OG BESKÆFTIGELSESENHEDEN MÅL Igennem beskæftigelse at øge den enkeltes muligheder for at klare sig i en mere selvstændig tilværelse og derved at opnå højere grad af social inklusion.

ORGANISATION En medarbejder fra BBE interviewer brugeren umiddelbart inden afslutning af forløbet i Bygnings- og Beskæftigelsesenheden.

EFFEKT At alle visiterede brugere profiterer af et forløb i Bygnings- og Beskæftigelsesenheden jævnfør Mission.

YDELSER Med udgangspunkt i undersøgelsen vil vi bearbejde de indsamlede data for at se på brugernes tilfredshed.

STRATEGI Igennem interviews vil vi afklare i hvor høj grad brugerne er tilfredse med forløbet på Bygnings- og Beskæftigelsesenheden.

EFFEKT Klarhed over brugerens vurdering af tilbuddet.

Mulighed for at tilpasse tilbuddet.

At der tilbydes relevant beskæftigelse

RESSOURCER Der vil blive afsat 40 timer til interviews samt bearbejdning af indsamlet data.

MÅLING Ved ugangen af året.

TIDSPERSPEKTIV Løbende.

2. AFKLARING AF ÅRSAG TIL FRAVALG AF BESKÆFTIGELSESTILBUDDET MISSION/MÅL Vi vil tilbyde vores brugere attraktiv og relevant beskæftigelse.

ORGANISATION Enheden forestår interviews og analyserer de indsamlede data.

VISION/EFFEKT At Bygnings- og Beskæftigelsesenheden bliver et attraktivt tilbud for alle på Østervang.

YDELSER Med udgangspunkt i en kvalitativ spørgeundersøgelse/interview, klargøres årsagerne til at ca. 65 % af brugerne i Forsorgsenheden ikke tager mod tilbuddet om aktivering i Bygnings- og Beskæftigelsesenheden.

STRATEGI Gennem interviews af brugerne i Forsorgsenheden at få afdækket årsagerne til fravalg af beskæftigelsestilbuddet i Bygnings- og Beskæftigelsesenheden.

RESSOURCER Enheden forestår interviews, indsamling af data samt analyse af de indsamlede data. Der afsættes sammenlagt ca. 30 minutter pr. bruger.

EFFEKT Der opnås et oplyst grundlag for en vurdering af, om tilbuddet skal tilpasses brugernes ønsker.

MÅLING Ved udgangen af året.

TIDSPERSPEKTIV Løbende.

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

APPENDIKS 2: UDVIKLINGSPLANER OG MÅL ·

SIDE 85

SERVICEENHEDEN 1. MÅLRETTET RECOVERY-ORIENTERET TILGANG TIL SERVICEENHEDENS OPGAVER MÅL Serviceenheden understøtter de opgaver for Center for Forsorg og Specialiserede Indsatsers enheder, der er Recovery-orienterede.

EFFEKT Serviceenheden skal være synlig på alle afdelinger på Østervang.

Vi har kvalificerede medarbejdere.

STRATEGI Understøtte ligeværdighed i kommunikationen mellem Serviceenhedens medarbejdere og brugerne.

Være bevidst om sproglige barrierer og virkning af sprogbrug.

RESSOURCER Budget: Udføres inden for rammerne af Centrets samlet budget.

Medarbejdere: Hele Serviceenheden. Øvrige medarbejdere: Brug af intern udviklingsmedarbejder

ORGANISATION Processer • Pjece – laves i samarbejde med Modtageenheden.

• Et læringsforløb ift. kompetenceudvikling af medarbejderes sprogbrug.

• Læringsforløb efterår 2014, fortsættelse af læringsforløb forår 2015.

• CARe, Recovery og rehabilitering.

YDELSER • Vask af brugernes tøj.

• Rengøring af brugerværelser.

• Salg af mad/måltider.

EFFEKT Tilfredse brugere. Medarbejdere, som grundlæggende forstår og anvender Recovery-orienteringen i hverdagen.

MÅLING Et enkelt spørgeskema, start 2014 og medium 2015.

Brug af smiley ordning.

TIDSPERSPEKTIV Implementeres i 2014-2015.

2. MÅLRETTET I RECOVERY-ORIENTERET TILGANG I VALG AF FRIE LØSNINGER OG BUFFET SERVERING MÅL Serviceenheden understøtter de opgaver for Center for Forsorg og Specialiserede Indsatsers enheder, der er Recovery-orienterede.

EFFEKT Valgfrie kost/mad løsninger for brugerne, så det opleves, at der tages udgangspunkt i den enkeltes liv og hverdag i henhold til Recovery-orienteringen.

STRATEGI Understøtter brugernes frie kost valg.

Tilbud om ernæringsrigtigt kost til brugerne.

Sikre der er noget for øje, smagsløg og mave.

RESSOURCER Budget: Udføres inden for rammerne af Centrets samlet budget.

Medarbejdere: Hele Serviceenheden. Øvrige medarbejdere: Brug af intern udviklingsmedarbejder.

ORGANISATION Processer • Fast planlægning af brugermøder i kalenderen.

• Videreudvikle på det frie valg.

• Kantinens udvikling – synlig postkasse i kantinen til ris/ros/ideer.

• Synlige menuplaner.

YDELSER • Salg af kost og madordning til brugerne.

• Økologi.

• fødevareBanken.

EFFEKT Tilfredse brugere.

Medarbejdere, som grundlæggende forstår og anvender Recovery-orienteringen i hverdagen.

MÅLING Brugermøder.

Postkasse.

Postkort med fortrykte spørgsmål.

TIDSPERSPEKTIV 2014-15.

SIDE 86

· APPENDIKS 2: UDVIKLINGSPLANER OG MÅL

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

ADMINISTRATIONSENHEDEN MÅLRETTET RECOVERY TILGANG I FORHOLD TIL ØSTERVANGS BRUGERE MÅL At synliggøre de ydelser Administrationsenheden tilbyder, samt at oplyse brugeren om muligheden for aktivt at til- eller fravælge Administrationsenhedens ydelser.

YDELSER Der udarbejdes en folder ”Værd af vide om Administrationsenheden”, som beskriver og afgrænser de ydelser, som Administrationsenheden tilbyder.

Folderen skal udleveres til nye brugere på Østervang.

EFFEKT At understøtte brugeren i at mestre håndtering af egen økonomi samt at medvirke til en klar ansvars- og kompetencedeling mellem pædagogiske og administrative medarbejdere.

EFFEKT Brugernes kendskab til Administrationsenhedens ydelser.

STRATEGI Styrkelse af inddragelse af brugere på organisationsog individniveau.

RESSOURCER • En medarbejder fra Administrationsenheden.

• Bidrag fra øvrige enheder i Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser.

• Brugere af Administrationsenhedens ydelser.

MÅLING Enkelt spørgeskema til brugere, som opholder sig på Østervang: • Kender du Administrationsenhedens ”Værd at vide” folder?

• Har du læst folderen?

• Gav folderen dig svar på dine evt. spørgsmål?

TIDSPERSPEKTIV Implementeres i 2015-16.

ORGANISATION En medarbejder har sammen med afdelingslederen ansvaret for at inddrage øvrige medarbejdere i processen samt ad hoc at indsamle inspirationsmateriale fra øvrige enheder i CFSI. Endvidere ligger ansvaret for at udfærdige udkast til det færdige produkt hos medarbejderen/afdelingslederen.

Brugerne inddrages i forbindelse med evaluering af det færdige produkt.

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

APPENDIKS 2: UDVIKLINGSPLANER OG MÅL ·

SIDE 87

TRE EGE, KIRKENS KORSHÆR Tre Ege, Kirkens Korshær har gennem de senere år arbejdet med kommunikationen mellem medarbejder og borger.

Det har haft betydning for dagligdagen, at der er arbejdet med: • Hvilke ord og udtryk bruges om hvad?

• Forstår vi hinanden?

• Hvilken forskel gør øget oplysning og dialog?

• Samt ikke mindst hvilken betydning har det at inddrage borgeren i såvel sagsarbejde som dagligliv under indskrivning?

Derfor er to af vore udviklingsmål en opfølgning på de mål, Forsorg og Natherberg har arbejdet med de sidste tre år: Regnbuen og Værd at vide Mappen.

Vores guideline for sagsarbejdet må aldrig blive et produkt, der samler støv i mappen, den skal være i bevægelse – og borgeren skal vide, hvad der venter dem i samarbejdet – og kunne udfordre os positivt på det.

Tre Ege er en del af Kirkens Korshærs tilbud i Danmark, ligeledes er vi en del af Aarhus Kommunes pladsportefølje. Begge dele af ”baglandet” har mål omkring frivillighed, det ønsker vi også at sætte os. Vi ønsker dog at have alle aspekter med i de mål, vi sætter os ud fra en viden om, at det kræver ressourcer at inddrage frivillige i opgaver på et botilbud, hvor der dagligt må risikovurderes og håndteres derudfra.

1. FRIVILLIGHED På Tre Ege ønsker vi at afklare, vurdere og igangsætte inddragelsen af frivillige i specifikke opgaver.

Derfor ser vi som første mål at udarbejde en strategi for inddragelsen af frivillige i en boform for hjemløse.

Næste mål vil være at udarbejde et specifikt mål, hvor koordinering, afgrænsning og effektuering er medtænkt.

YDELSER 2015: En koordinator deltager i diplommodul i forhold til frivillighed. Som opgave ind i modulet udarbejder hun en frivillighedsstrategi.

Koordinator og ledelse planlægger derefter udarbejdelsen af retningslinjer for praksis.

RESSOURCER 2015: Der er i foråret 2015 afsat tid i arbejdsplanen til diplomforløb for koordinator, ligeledes arbejdstimer til udarbejdelse af skriftlig strategi og retningslinjer.

Ved udgangen af 2015 planlægges et specifikt mål for 2016 i forhold til inddragelse af frivillige.

Der afsættes i efteråret 2015 20 timer til udarbejdelse af retningslinjer.

ORGANISATION 2015: Koordinator er tovholder på udarbejdelsen af strategi.

Hun inddrager ledelsen i arbejdet, så der efterfølgende er sammenhæng i organisationens overvejelser i forhold til frivillighed på Tre Ege. Koordinator er derefter tovholder på udarbejdelse af retningslinjer for praksis.

SIDE 88

· APPENDIKS 2: UDVIKLINGSPLANER OG MÅL

EFFEKT 2015: Tre Ege, KK har ved årets udgang en frivillighedsstrategi, der giver overblik over, hvilke ressourcer, det kræver at igangsætte et tiltag med inddragelse af frivillige, hvilke opmærksomhedspunkter, der er i forhold til sikkerhed, tavshedspligt mv. samt en plan for inddragelse af frivillige på et specifikt område i 2016.

MÅLING - ultimo juni 2015 har Tre Ege, KK udarbejdet en frivillighedsstrategi - ultimo november 2015 er der udarbejdet retningslinjer for inddragelsen af frivillige på Tre Ege i forhold til sikkerhed og konflikthåndtering, afgrænsning i opgaven, tavshedspligt, kørsel med brugere, ressourceforbrug hos ansat personale.

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

2. REGNBUEN Det har været vanskeligt at samle beboere til det i 2014, derfor er der gjort overvejelser i forhold til tidspunkt og formen for formidlingsmøderne.

Som et nyt tiltag vil vi afsøge muligheden for at beboere deltager aktivt i formidlingen omkring Regnbuen.

MÅLBESKRIVELSE Tre Ege ønsker at fortsætte formidlingen fra medarbejder til beboer om Regnbuen som en recoveryorienteret guideline for sagsarbejdet på Tre Ege, KK. I 2015 vil vi inddrage beboere, der har været indskrevet på Tre Ege i en periode i formidlingen til nyindskrevne beboere.

RESSOURCER To medarbejdere bruger 2 x 3 timer hver måned.

Desuden samles op på forløbet ved det enkelte års slutning, hertil beregnes 2 x 2 timer inkl. formidling på et medarbejdermøde ORGANISATION De to medarbejdere vil via beboermødet inddrage beboerne i planlægning af tid og sted for ”regnbuemøder”. ”Etablerede” beboere inddrages i at holde oplæg om udvalgte emner fra Regnbuen.

Der planlægges og afholdes formidlingsmøde om Regnbuen 1 gang månedligt om aftenen.

YDELSER • Månedlige ”regnbuemøder”, hvor beboerne kan få introduktion til samarbejdsformen under deres ophold.

• Dialog mellem beboere og medarbejdere om udvalgte emner fra Regnbuen.

EFFEKT Beboerne medinddrages i det, der har betydning for deres ophold i F&N, dvs. det er synliggjort hvad, der skal samarbejdes omkring.

Tre Ege øger brugerinddragelsen omkring vigtige samarbejdsemner.

MÅLING Der måles på antal deltagere hver måned sat i forhold til antallet af nyindskrevne.

- I 2014 mødte der gennemsnitligt to op til formidlingsmøder. Der vil for 2015 være et mål om at komme op på min. 6 deltagende beboere.

3. VÆRD AT VIDE MAPPEN: LAYOUT, VEDLIGEHOLD, UDBREDELSE Formålet med Værd at vide mappen, er at informere beboere på Tre Ege om rammerne for deres ophold.

Mappen er et redskab, der forhåbentlig kan give den enkelte svar på de spørgsmål, vedkommende måtte have løbende gennem opholdet i huset.

Mappen kommer ud og ligger på alle faste værelser og vedligeholdes to gange årligt.

MÅLBESKRIVELSE Tre Eges ’Værd at vide’ mappe skal færdiggøres, kopieres og have sin plads på alle værelser på Tre Ege, så beboerne sikres den fornødne information om tilbuddet RESSOURCER To medarbejdere gennemlæser mappen med beboere med anden etnisk baggrund. De samler op og vurderer evt. redigering. 2 x 4 timer.

To medarbejdere er tovholdere på opgaven med at vedligeholde og opdatere mappen hver 6. måned.

Tidsforbrug 2 x 4 timer.

En medarbejder laver layout på mappen (færdiggjort inden udgangen af februar).

Tidsforbrug: 2-3 timer.

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

ORGANISATION De to medarbejdere, der har udfærdiget mappen, laver er sidste tjek af indhold ved at gennemgå det med to beboere med anden etnisk baggrund.

Der laves layout, så mappen fremstår genkendelig og overskuelig i struktur.

Mappen kommer ud på alle værelser.

Ved hver indskrivning sikres, at der ligger en ”frisk” mappe på værelset.

Hver 6. måned (primo juni og november) gennemgås mappen og justeres i forhold til ændringer i praksis.

YDELSER Synliggørelse af praksis i dagliglivet på Tre Ege • En informationsmappe til rådighed på hvert værelse i marts 2015.

• Information fra medarbejder til beboer ved indskrivning på Tre Ege tager udgangspunkt i mappen.

• Der informeres om mappen ved aftalte beboermøder (1 gang månedligt).

APPENDIKS 2: UDVIKLINGSPLANER OG MÅL ·

SIDE 89

EFFEKT Ved at udgive ’Værd at vide’ mappen højnes informationsniveauet til den enkelte beboer, og der tages højde for, at ikke alle borgere har samme kompetencer i forhold til hukommelse, og at vi ikke kan give alle informationer ved indskrivning.

MÅLING • Er mappen rettidigt kommet ud på alle beboerværelser.

• Er mappen gennemgået og evt. justeret i indhold i juni og november 2015.

4. ARBEJDSMILJØ OG UDVIKLING Tre Ege, Kirkens Korshær arbejder med udvikling af et nyt risikovurderings værktøj, hvor vi dagligt vurderer om der er særlig risiko for voldelige episoder på tilbuddet. Vi benytter ”Brøset Violence tjeklist” som baggrund for den daglige risikovurdering. Risikovurderingen danner forudsigelighed i forhold til dagens opgaver. Risikovurdering har til hensigt at sikre et godt sundt og sikkert arbejdsmiljø samt at sikre alle beboeres tryghed og forudsigelighed i hverdagen.

Yderligere arbejder vi med et konfliktnedtrappende og konfliktløsende arbejdsmiljø. En række medarbejdere har konflikthåndterings og -mægleruddannelser

SIDE 90

· APPENDIKS 2: UDVIKLINGSPLANER OG MÅL

fra Center for Konfliktløsning. Uddannelserne blev betalt fra TRYG fonden. Denne uddannelsesbaggrund er blevet benyttet til at undervise de øvrige medarbejdergrupper i egen konfliktstil, konfliktløsning og konfliktforståelse. Uddannelsen af alle medarbejdere ønskes udbygget med konfliktmæglende tilgang og yderligere øverum for alle medarbejdere. Den konfliktnedtrappende tilgang skal sikre, at alle medarbejdere får mulighed for at arbejde med egen tilgang, og læring i konfliktnedtrapning, og opøve evner til at tage et eget ansvar, og medvirke til en samlet konfliktnedtrapning på Tre Ege, KK.

Virksomhedsplan for CFSI 2015-16

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER FORSORGSHJEMMET ØSTERVANG FOR-

TRE EGE – KIRKENS KORSHÆR

SORGSHJEMMET ØSTERVANG Trankær Mosevej 25 8310 Tranbjerg J Tlf. 8629 2255 Fax 8947 8101 www.aarhus.dk/oestervang

Årslev Møllevej 15 8220 Brabrand Tlf. 8713 2000 Fax 8713 2016 www.treege.dk

CENTERLEDER Jakob May E-mail: jmay@aarhus.dk

FORSTANDER Jette Sølvhøj E-mail: jetsoe@aarhus.dk

ENHEDER / AFDELINGER ADMINISTRATIONSENHEDEN Afdelingsleder Charlotte B. Skovsgaard E-mail: chsk@aarhus.dk

BYGNINGS- OG BESKÆFTIGELSESENHEDEN Afdelingsleder Anders Thomsen E-mail: atho@aarhus.dk

MODTAGEENHEDEN Afdelingsleder og stedfortræder Joan Carstensen E-mail: joca@aarhus.dk

KILDEN OG MOSEN Afdelingsleder Peter Jensen E-mail: pjn@aarhus.dk

FORSORGSENHEDEN Afdelingsleder Maj Bærentzen E-mail: mbae@aarhus.dk

SERVICEENHEDEN Afdelingsleder Laila Wiese Akselsen E-mail: lwa@aarhus.dk

STABILISERENDE ENHED Afdelingsleder Karen Elisabeth Vestergaard E-mail: kev@aarhus.dk

FORSORG OG NATHERBERG Afdelingsleder Tove Dalager E-mail: tod@aarhus.dk