5 minute read

Det store i det små

KONCERT En himmerlænding vender hjem

Advertisement

SØNDAG 6. NOVEMBER KL. 16 I HUSET VED RÅDHUSET I STØVRING Fløjtenisten Ann Sophie Rønne Andersen stammer fra Himmerland. Hun begyndte at spille tværfløjte efter at hun som barn havde set en opførelse af Prokofjevs ”Peter og Ulven” med musikere fra Aalborg Symfoniorkester. Den fine fløjtesolo i stykket blev startskuddet på hendes karriere som fløjtenist. Fra talentklassen på Rebild Kulturskole gik det videre til MGK, konservatoriet, til studier i Barcelona og til prisvindende opførelser med bl.a. Aalborg Symfoniorkester. Og nu er hun tilbage for at give koncert i Rebild Musikforening sammen med pianisten Maren Marie Tange, der også er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium med speciale i kammermusik og akkompagnement. Her skal publikum høre noget af det smukkeste repertoire for fløjte og klaver, nemlig bl.a. Mozarts og Carl Nielsens fløjtekoncerter. De er skrevet for fløjte og orkester, men orkesterstemmerne er skrevet sammen, så en dygtig pianist kan udgøre et “enmandsorkester”.

FLERE INFORMATIONER PÅ WWW.REBILDMUS.DK

GAMMELDAGS JUL

I gamle dage arrangerede Naturstyrelsen juletræsfældning under titlen Børneres juletræshugst. Denne tradition videreføres af forhenværende skovfoged Jens Erik Nielsen, der er professionel juletræsavler på Sandagergaard. Kom den første søndag i advent og få 30% rabat på dit juletræ mod fremvisning af medlemskort til Turistforeningen. På gårdspladsen har vi rejst telt og lagt materialer frem, så børn og voksne kan lave juledekorationer. Og i carporten serveres der gratis gløgg og æbleskiver. Med venlig hilsen Rebild Turistforening og familien Nielsen på Sandagergaard.

DATO: Søndag 27. november kl. 10-15

STED: Stendalsvej 14, Rebild, 9520 Skørping

Himmerlands Folkemusikskole præsenterer

En stor oplevelse venter onsdag 30. oktober kl. 1117, hvor gruppen Tradish begiver sig til Himmerland for at sætte os ind i den irske folkemusik. Der vil blive undervist i tre grupper, violin og andre melodiinstrumenter, guitar, bodhrán. Der sluttes af med en samlet koncert med og for hinanden. Kurset foregår i Salonen på KulturStationen i Skørping. Find flere informationer på www.folkemusikskole.dk

Mamma Doc gæster årets sundhedscafé

Torsdag 27. oktober kl. 14-17 inviterer Sundhedscenter Rebild alle interesserede borgere fra hele kommunen til Sundhedscafé i Haverslevhallen. Caféens højdepunkt er Mamma Doc, som er en af Danmarks mest erfarne krigslæger. Mamma Doc, der har det borgerlige navn Wiera Malamá Lorentsen, har gennem sine 17 år som krigslæge været udsendt 10 gange til internationale militære aktioner. Hun er opvokset i Polen, men flygtede med sin familie til Danmark som 16-årig. Hun arbejder i dag som praktiserende læge i Frederikshavn og er meget aktiv indenfor ”Projekt Østbørn”, der støtter forældreløse polske børn. Mamma Doc vil holde foredrag kl. 15.00-15.30 og kl. 16.00-16.30. De to foredrag har forskelligt indhold. Selve Sundhedscaféen begynder kl. 14, hvor formand for Kultur-, Fritids-, og Sundhedsudvalget, Lene Aalestrup byder velkommen. Sundhedscaféens omdrejningspunkt er de mange stande, hvor du som gæst, kan blive klogere på din mentale og fysiske sundhed og få gode råd om behandling og forebyggelse. Mød bl.a. Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Osteoporoseforeningen, Diabetesforeningen, Ældrerådet og Frivilligcenter Rebild. Det er gratis at deltage.

Luciaoptog og natur-trylleri under jorden

I samarbejde med Alletiders Familieteater sætter derudad 2 billetter på spil. Svar på nedenstående spørgsmål og send dit svar til redaktion@derudad.dk. Skriv ”Alletiders” i emnefeltet og husk navn, adresse og tlf. Vinderen får direkte besked. Vi skal have dit svar senest lørdag 12. november. Pop-rock musicalen Ragnarock og de guddommelige våben handler om? A. græsk mytologi B. nordisk mytologi C. romersk mytologi

Lige siden 1980’erne har det været en populær tradition at gå under jorden i årets mørkeste tid for at fejre Santa Lucia. Atter nye årgange af hvidklædte piger har gennem tiderne spredt både glæde og gåsehud blandt publikum, når de er vandret syngende gennem Thingbæk Kalkminer. Men nu er det tre år siden, vi sidst har oplevet det smukke optrin i grotterne. På grund af Corona-epidemien måtte piger fra Klarup Skoles kor gå Lucia udendørs sidste år og i vinteren 2020 var lysfesterne helt aflyst. Pia Juul, der leder Klarup Skoles kor, meddeler, at både hun og pigerne glæder sig vildt til at tage traditionen med de underjordiske Luciaoptog op igen. Det sker søndag den 11. december, som begynder med, at virkelystne gæster kan hjælpe med at tænde de 3.000 fyrfadslys, som også er en vigtig del af traditionen. Efter Luciaoptoget er der tradition for et indslag, som underholder især børn. I år kommer Gustav Urth, som optræder med konceptet Naturtryl. I en god blanding af viden, humor og fascination for naturen fortæller Gustav skøre natur-historier ved hjælp af trylleri. Magien breder sig, og både børn og voksne bliver klogere på dyr, fugle og planter. Thingbæk Kalkminer oplyses også af 3.000 lys 2. juledag, hvor du om eftermiddagen kan opleve violinist Klaus Pindstrup og sangerinden Cathrine Benedikt. Billetter til lysfesterne kan købes på forhånd på www.derudad. dk eller www.rebildcentret.dk/arrangementer.

Skal din forenings arrangementer være synlige

- så opret dem på derudad.dk. Læs mere om medlemskab og fordele på derudad.dk.

Vil du vide, hvad der sker i Rebild Kommune? Klik ind på derudad.dk

Ragnarock og de guddommelige våben

– EN POP-ROCK MUSICAL I SKØRPING

Alletiders Familieteater slår igen i år dørene op til et brag af en forestilling på Kulturstationen i Skørping. Temaet i år er "Ragnarock". Nordisk mytologi - med et twist af skæv humor, dans og musik. Teateret har eksisteret siden 2002 og for 12. år i træk har Benedicte Monica Andersen og Brian Eriksen Andersen været teaterets samlende kræfter. De skriver og instruerer stykket, inspirerer børnene, bygger fællesskaber op, sætter forældrene i arbejde, krammer og opmuntrer. I år har instruktørerne dykket ned i de mange fortællinger, der er i den nordiske mytologi og grebet de mest spændende af figurerne. Det er blevet til Ragnarock og de guddommelige våben - en pop-rock musical, der på en og samme tid handler om vikingetidens nordiske mytologi og verden i 2022.

Musicalen opføres på Kulturstationen 18., 19. og 20. no-

vember. Køb billet på www.derudad.dk – læn dig tilbage og nyd en fantastisk forestilling med pop og rock, dans, komik, råt miljø og fart over feltet!

This article is from: