Som et led i en arbejdsmiljøkampagne fremstillede FTT badges med slogans om arbejdsmiljøet, for eksempel ”Stol på tolken”, ”1 tolk slides ned...2 tolke bliver ved”, ”Tolke elsker spænding! – ikke spændinger”.
To tolke, ja tak” Det reddede mange arme at vi indførte to-tolke opgaver.
er der altså tale om et ønske om en form for autorisation af tolkene, et projekt man også arbejdede med i tolkefagets pionerår. Tanken er blevet aktualiseret af et opbrud i markedet for tegnsprogstolkning, hvor Center for Døve tidligere var eneleverandør, men hvor der efterhånden er flere private udbydere. Internationalt samarbejde har haft meget høj prioritet gennem hele perioden, og gennem de senere år er indsatsen blevet forstærket – godt hjulpet af de nye informationsteknologiske hjælpemidler som for eksempel internet og e-mail. Allerede i 80’erne indledte de nordiske tolkeforeninger et samarbejde, der blandt andet kom til konkret udtryk ved, at de nordiske tolke deltog på hinandens generalforsamlinger. I 1991 blev Nordisk Tolkeforum etableret med aktiv dansk medvirken. Dette forum blev dog ikke så aktivt som forventet. I 2000 tog Foreningen af Tegnsprogtolke initiativ til et fælles nordisk møde. Derefter er også det nordiske samarbejde kommet ind i fastere rammer. Med jævne mel-
lemrum holdes Nordisk Konference, og foreningerne i de respektive lande har aftalt at samarbejde om fælles kurser. Det kan for eksempel være kurser i hinandens sprog, eller i arbejdsområder hvor tegnsprogstolkene i det ene af landene har udviklet særlig viden. Et eksempel er de norske tegnsprogstolke, der har lang erfaring med tolkning på tv. I Danmark har de landsdækkende tv-stationer først i 2006 åbnet for tolkning i samme grad som norsk tv, og derfor har de danske tolke langt fra samme erfaringsgrundlag at arbejde på De danske tolke har stået for at gennemføre et workseminar om fjerntolkning via videotelefonen, billedtelefon, i 2003. Ved hjælp af udviklingsmidler fra SL lykkes det at gennemføre seminaret, hvor netop erfaringsudveksling inden for så lille en niche af tolkning gav stort udbytte. Et formaliseret europæisk samarbejde tog sin begyndelse i 1988 og i 1993 blev European Forum of Sign Language Interpreters, EFSLI, stiftet. Gennem hele forløbet har Foreningen af Tegnsprogstolke bakket op om EFSLI, og i alle årene siden da har der siddet en dansk tolk i
2002
2002
22
Forsøg med fjerntolkning via videotelefon I april måned sker den første fjerntolkning via videotelefon, billedtelefon. Der kan via videotelefon gernnemføres direkte tolkning til fjerntliggende arbejdspladser. En række arbejdspladser er med i projektet. En lille niche indenfor tolkning ser således dagens lys i Danmark.
2002
Nordisk tolkekonference i Sandefjord, Norge De nordiske tolkeforeninger samles til en konference arrangeret af den norske tolkeforening. Den norske stat yder tilskud på 50.000 norske kroner. Emnet er ”efterog videreuddannelse for tegnsprogstolke”. Danmark lover at stable et seminar på benene om tolkning via videotelefon.
2002
Foreningen af Tegnsprogstolke fejrer 25 års jubilæum Foreningens jubilæum bliver fejret med gallafest i København. Foreningens pris dette år går til de to første formænd af foreningen. Prisen bliver afsløret ved festen og overrakt til Bente Petersen. Hanne Steen fik ved et senere surprice-arrangement sin specieldesignede foreningsnål/broche.
2002
Beslutning om ordbog over dansk tegnsprog En bevilling fra satspuljemidlerne gør det muligt at sætte gang i arbejdet med at udvikle en ny tegnordbog. Ordbogen skal gøre det muligt at oversætte begge veje – fra tegnsprog til dansk og fra dansk til tegnsprog. .
2003
Nye vedtægter i Foreningen af Tegnsprogstolke Foreningen vedtager et nyt sæt vedtægter. Den væsentligste nyskabelse er, at vedtægterne åbner for, at samtlige uddannede tolke uanset ansættelsessted og overenskomst kan blive medlemmer af foreningen.