
1 minute read
VIDSTE DU AT…
Befordring og AUB
Specialpædagogisk støtte (SPS)
Prøvetid
I de første tre måneder af uddannelsen er der en gensidig prøvetid, hvor både du og din elev har mulighed for at lære hinanden bedre at kende. I prøvetiden kan uddannelsesaftalen opsiges uden opsigelsesvarsel, uanset om det er dig eller din elev, der ønsker at opsige aftalen. Det er derfor vigtigt at udnytte denne tid til at afgøre, om I er et godt match for hinanden. Du kan for eksempel udfordre din elev med forskellige hverdagssituationer og observere, hvordan han/hun reagerer, eller du kan stille nysgerrige spørgsmål for at åbne op for en dialog.
At have løbende korte samtaler mellem elev og elevansvarlig om, hvordan det går, er en måde at udnytte prøvetiden og skabe en god forventningsafstemning. Ved at have disse korte samtaler kan eventuelle problemer eller udfordringer også identificeres og løses, hvilket kan føre til et mere succesfuldt uddannelsesforløb.
Samtaleemner kunne fx være:
• Hvad har eleven lært indtil nu?
• Hvad skal eleven lære i den kommende periode?
• Hvordan har eleven det socialt?
• Hvad gør eleven godt – og hvad skal justeres og hvordan?
• Hvad gør virksomheden godt – og hvad skal justeres og hvordan?
Efter de 3 måneders prøvetid i virksomheden, er aftalen gensidig bindende.
Befordring og AUB
Der gives befordringstilskud og AUB, for de dage eleven er indkaldt til skoleforløb via e-Boks. Læs mere om AUB her eller scan QR-koden.
Specialpædagogisk støtte (SPS)
SPS er en støtte, som staten kan bevilge til elever med en dokumenteret funktionsnedsættelse fx læse-/skrivevanskeligheder, et fysisk handicap, en diagnose eller andet, som gør det besværligt at gennemføre uddannelsen. Støtten har til formål at kompensere for de udfordringer, funktionsnedsættelsen medfører på uddannelsen.
Støttetimer afvikles sammen med en SPS-vejleder enten som en-til-en timer eller som støtte i undervisningen, og hjælpemidlerne kan fx være ordblindeprogrammer til computeren. Skolen har selvfølgelig tavshedspligt i den forbindelse.
Hvis din elev ønsker at ansøge om SPS i klinikken, skal eleven kontakte skolen, som herefter indleder ansøgningsprocessen. Se mere her eller scan QR-koden.
