1 minute read

DIT LORT MIT SHOW #3

Next Article
TALENTUDVIKLING

TALENTUDVIKLING

Set i Den Blå Avis:

Helt ny dobbeltseng billigt til salg. Sælges grundet knust hjerte.

Varmt tøj søges til min far. Bytter med hundekiks.

Parykker bortgives – jeg er endelig rask.

Hvem har ting til salg i Aalborg og omegn, og hvorfor?

Vi samler på pudsige, voldsomme, rørende fortællinger om menneskene i Nordjylland, og de ting de køber og sælger.

Dit Lort Mit Show en dogmeforestilling med én klar regel: Hele forestillingen skal bygges op af genstande, vi har købt på DBA, og de historier som følger med dem.

Når vi har fundet en lovende salgsannonce på DBA, kontakter vi sælger. Hvis sælgeren er med på at medvirke, kører vi på hjemmebesøg og laver 1 times interview - hverken mere eller mindre - om genstandens historie. Vi køber tingen, og tager både ting og historien med tilbage til teatret. Når vi har indsamlet ting og historier nok, fletter vi dem sammen til en forestilling, og tager ud og spiller den på turné i Aalborgs opland.

Dit Lort Mit Show er vores populære forsamlingshus-forestilling, som vender tilbage for tredje gang i en ny udgave i foråret 2024, med helt nye lokale fortællinger om de liv, vi lever imellem kommoder, kongeligt porcelæn og motorcykler med helt nye fælge.

Dit Lort Mit Show spiller kun én enkelt forestilling på Teater Nordkraft. Resten af forestillingerne spiller vi rundt omkring i Aalborg Kommune – i forsamlingshuse, på biblioteker, i menighedshuse og foreningslokaler.

Vi begynder jagten på spillesteder i august 2023. Kender du det perfekte forsamlingshus eller foreningslokale? Så kontakt os, på teater@teaternordkraft.dk.

Hjertegribende genkendeligt for de fleste

Gregers Dirckinck-Holmfeld

En sand hjerteknuser af en forestilling

Instruktørkonsulent: Minna Johannesson

Medvirkende: Jakob Hannibal, Lærke Schjærff Engelbrecht Støttet af Kulturen Rykker ud, Aalborg Kommune

Nordjyske

DU ER VORES VIGTIGSTE MEDSPILLER

VI ER AALBORG KOMMUNES LILLE STORBYTEATER, OG VI ER TIL FOR DIG.

SÅ LAD OS MØDES OM FORESTILLINGERNE.

LAD OS FORUNDRES, LAD OS FORDYBE OS OG

FORLÆNGE OPLEVELSEN SAMMEN.

VI VIL ALTID GERNE VISE RUNDT OG FORTÆLLE

OM DET DU SYNES ER ALLERMEST SPÆNDENDE,

VI LAVER ALTID GERNE SÆRLIGE ARRANGEMENTER, RUNDVISNINGER, FOREDRAG ELLER ANDET, SOM

ER RELEVANT FOR NETOP DIG OG DEM DU

FØLGES MED.

TEATEROPLEVELSER ER EN HOLDSPORT, OG VI

SKABER MØDER PÅ TEATER NORDKRAFT OM

DET, DER BETYDER MEST FOR DIG.

GODE FORESTILLINGER SKAL SES AF MANGE

This article is from: