
1 minute read
BETTY BLUE
Den unge Betty lever livet lidenskabeligt, intenst og kompromisløst. Hun er fyldt med appetit på tilværelsen og har store drømme for fremtiden, men bliver gang på gang skuffet, når tilværelsen er mindre end hendes drømme.
Sammen med den mere virkelighedsnære Zorg oplever Betty kærlighedens kraft på godt og ondt. Zorg elsker Betty – hun er solen og glæden i hans liv, og han vil gøre ALT for hende. De to elskende holder fast i hinanden for enhver pris, også selvom prisen bliver højere og højere …
Forestillingen er en dramatisering af Philippe Djians novelle og den kendte filmatisering fra 1986 af samme navn.
Hvert år instruerer teaterchef Minna Johannesson selv en forestilling, og Betty Blue er hendes bud på den ultimative kærlighedshistorie.
Med en musikalsk storm af omfortolkede gamle, franske hits og en perlerække af tidernes største kærlighedssange kaster holdet sig ud i at nyfortolke en klassiker, som har dannet en hel generation af unge kvinder.
Hvad er det ved Betty og Zorgs eviggyldige historie som gør den så uafrystelig? Hvorfor taler en næsten 40 år gammel kærlighedshistorie så stærkt til os den dag i dag? Hvad er det for en urkraft, Betty repræsenterer – og kan man komme i nærheden af den uden at brænde op?
Instruktion: Minna Johannesson
Medvirkende: Laura Kold, Thomas Nielsen, en gæsteskuespiller og musiker Nanna-Karina Schleimann
Teaterforlag: Nordiske APS-www.nordiske.dk. Baseret på romanen
BETTY BLUE 37´2 LE MATIN de Philippe Djian. Orginaludgivelse: Editions FLAMMARION. Udgivet i Danmark af Gyldendal og oversat af Lisbet Krogager.
De nære menneskelige fortællinger kan noget særligt, som en dramatiker ikke bare kan opdigte