1 minute read

SCENEKUNST I SÆRKLASSE

Next Article
TALENTUDVIKLING

TALENTUDVIKLING

Teater Nordkraft er et kraftværk i dansk scenekunst, og vi bestræber os på at tage del i arbejdet med at drive udviklingen af branchen, og af teater som kunstart. Vi går efter de største ideer, vi kan finde, og udforsker dem med alt vi har, sammen med andre.

Derfor har vi indgået et flerårigt samarbejde med den markante og anerkendte sceneinstruktør og teaterleder Tue Biering, hvis forestillinger flere gange har høstet priser og anerkendelse.

I 2021 modtog han Årets Reumerts hæderspris, og i 2022 Kronprinsparrets hæderspris.

Tue Biering er evigt grænsesøgende i sin udforskning af teatrets formater og udtryk. Hans kunstneriske visioner sprænger igen og igen teatrets rammer, og han er kompromisløs i sin søgen efter nye udtryk.

Tue Biering skaber med sit kompagni Fix&Foxy scenekunst, som stræber efter at få folk til at forstå hinanden. Forstå hvem vi er. Forstå hvordan samfundet er, og hvordan vores valg og vores handlinger har konsekvenser for de mennesker, vi deler verden med.

Hvert enkelt individ tæller, og eftersom vi deler jordkloden med folk vi ikke selv har valgt, har vi ikke andre muligheder end at lære at forstå hinanden og os selv.

Fix&Foxys forestillinger træner publikums empatiske evner ubønhørligt, ustoppeligt og med et sikkert blik på den store sammenhæng.

Når børnene på scenen i MOD ALLE ODDS fortæller om sig selv, får samfundets sociale slagside et nyt refleksionsrum. Vi tvinges til at forholde os til hinanden, til verdens skævheder og uretfærdigheder, og vi tvinges til at reflektere over, hvad vi har tænkt os at gøre ved det.

This article is from: