SMARTE Ducks på en opgaveorienteret løsning?

I præstationskontekster kan det være udfordrende at forblive motiveret. Uden motivation kan en udøver miste lysten til at forbedre sig selv eller konkurrere, hvilket i sidste ende kan føre til at de dropper at dyrke deres sport helt

Til træningerne befinder vi Dunkin’ Ducks sig i et mestringsklima med fokus på opgaveorienteringen, dette skyldes vi vil gode til de enkelte færdigheder turneringskampene

På Dunkin’ Ducks teorien for at skabe vores spillere til Indenfor teorien opgaveorientering noget om, hvad Udover spillerens spilleren også betydning man befinde konkurrenceklima mellem orienteringer motivation, alt i Som team skulle at kende, for at mulig motivation

Målsætning og motivation i praksis

På Dunkin’ Ducks arbejder vi med at befinde os i de to forskellige motivations klimaer, samt målorienteringsniveauer. Hermed anvender vi de sportspsykologiske redskaber til at udfordre vores evne til at være opgaveeller konkurrenceorienteret I praksis bliver dette sat på spil i forhold til hvordan vi er opgave- og konkurrenceorienteret på og udenfor banen Dette gælder også for hvordan vi arbejder mellem motivationsklimaerne.

Ducks i et mindset på de under kampen for hvordan vi evaluering, samt hvordan sætter spillerne SMARTE princippet forinden træningen forhold til om det det mål der bliver spilleren selv, som realistisk, om det kan tidsbestemt i forhold til mål efter hver bliver hvert enkelt nået sit mål eller

Resultatet af målsætning og motivation

Selvom at Dunkin’ Ducks har tabt mange af deres kampe, er vi stadig motiveret for at vi kan se en forbedring i vores eget spil.

Ved at bruge målsætning før kampe, har vi kunne fastholde motivation gennem opgaveorientering, fordi vi har kunne fokusere på personlig udvikling, fremfor udelukkende på resultatet fra kampene.

Brugte hans enorme springstyrke, så hans akillessene blev revet over

En opera@on i munden, forhindre

Erfaringen fra ishockey gav ingen pote, da hun i en skuldertackling selv slog sin skulder n blokade i ho;en, sæCer hende ude af spillet resten af sæsonen

Kun en kamp inde, måCe hun forlade banen med en forstuvet finger

E;er første træning faldt den første fandt ud af, at man ikke skal s@kke fingrene for langt frem det kan ende galt

Det er uvis hvad der præcis skete, men skulderen krævede @lsyn på skadestuen

E;er tabet af Mr. Bedre end Budde, har de lignet et færdigt mandskab

Objektive eller Korrupte?

Er der matchfixing under dette års forløb, hvor det er kommet frem, at underviserne har oddset på de forskellige teams?

Årets fagansvarlige har, i samråd med underviserne, det overordnede ansvar for, at dommerne dømmer retfærdigt og objektivt i årets basketballturnering.

ALLIGEVEL kan man undre sig over, at årets kampe er præget af forsinket reaktionstid, upræcise fløjt og modsigende kendelser.

Hele basketballturneringen er bygget op omkring et klart koncept og specifikke regler, der skal være med til at sikre lige vilkår for alle teams. Dog dømmer dommerne kamp efter kamp, som vinden blæser og har en linje, der er mere ujævn end bølgepap. Alt i alt virker dommerkendelserne til at være præget af udefrakommende faktorer - frem for spillets regler.

Der bør i det hele taget sættes SPØRGSMÅLSTEGN ved dommernes objektivitet i forhold til kampene.

Ved pressekonferencen efter årets draft blev underviserne trængt op i en krog, hvor de ufrivilligt afslørede, at de forud for turneringsstart havde indgået et væddemål omkring, hvilket af årets teams, som ville løbe med pokalen. Underviserne anerkendte under pressekonferencen, at dommerne havde visse fejlkendelser, da det i første omgang blev påpeget af spillerne. Underviserne indrømmede, at de forinden draften havde planlagt en TUS for at komme problemet til livs. TUS'en skulle have til formål at ensrette dommernes kendelser og få dommerne til at forholde sig til reglerne.

Hvorvidt denne TUS har fundet sted, kan der stilles spørgsmålstegn ved, eftersom dommerne stadig dømmer i øst og vest, og kendelserne øjensynligt afhænger af, hvor sol og måne står. Der kan derfor opstå tvivl, om hvorvidt underviserne egentlig har haft et ønske om at løse problemet. Har de i virkeligheden set deres snit til at udnytte situationen og påvirke dommernes kendelser til egen fordel?

Mistanken om undervisernes korruption blev yderligere forstærket under pressekonferencen, da en af de involverede uddybede, at der var en stor buy-in på væddemålet.

Foruden dette er det uvist, hvor mange af årets spillere, der har taget del i sådan en korruption og købt dommerne, men en ting er sikker; dommernes kendelser virker ofte til at blive påvirket af enkelte spilleres indskydelser.

Af: Niels Walmar og Marcia Grønquist