SKA, VI LEGE ? JA, VI SKAL
Velkommen i legens hjerte, hvor alt kan ske. Her møder vi Ilinix, Argon, Alea og Mimikry. De griner, råber, mærker, synger, danser og eksperimenterer. Og de undrer sig. De sætter rammer og bryder dem igen. Lader fantasien få frit løb. Kort sagt: De leger, og du må være med.
Det er fantastisk at lege. Når vi leger, sætter vi vores sanser i svingninger. Vi mærker, at vi lever. Børn er vanvittigt gode til at lege. Det er de voksne også. Nogle gange har de bare glemt hvordan. Hvornår har du sidst leget med nogen?
Hvis jeg bliver født som er en leg med bevægelse, musik, ord og dans, og så er den sidste del i en trilogi om menneskelivet.
Her åbner vi til legens hjerte og børnelivets fantasifulde udsigt. Vi håber, den giver både børn og voksne lyst til at undres og til at lege lidt mere.
Sofie Christiansen, leder sART Danseteater
Dorthe Bébe, leder Team Teatret
FIRE LEGETYPER
De fire på scenen har nogle bemærkelsesværdige navne.
De hedder Agôn, Alea, Mimicry og Ilinx. Det er navne de har fået, fordi den franske antropolog Caillois har delt leg ind i fire typer.
De lege, der handler om konkurrence, kalder han Agôn, mens chancelege hedder Alea. Hvis det handler om at spille en rolle, er det en Mimicry-leg, mens Ilinx er de lege, der udfordrer sanserne.
SANG
Hvis jeg blev født på et dansegulv
hvis jeg blev født som en dreng med smilehul
hvis jeg lærte alt på min første dag sku jeg være bedst til alt og rigtig god at have
Hvis jeg blev født som en skooooov eller en sky eller en elefant måske blev jeg født som en lille kat i skoven som forsvandt
Hvis jeg blev født i verdens oceaner hvis jeg spiste kød eller kun var til bananer var jeg en opfindelse, en -samle fuddiflåpp der kørte rundt i havet og spiste plastikken op
Hvis jeg blev født som en skooooov ller en sky eller en elefant måske blev jeg født som en lille kat i skoven som forsvandt
Hvis jeg blev født som den største storm og hvis jeg ikke kendte min sande styrkes form ille jeg synge højt og altid være fri
hvis jeg bliver født som en storm, en melodi
hvis jeg blev født som en skooooov ller på et dansegulv i en stormende nat gid jeg blev født som en dreng med smilehul der fandt en lille kat
Tekst:ElonaPlanman
LIVETS SPEJL PÅ SCENEN
Sofie Christiansen har over en årrække iscenesat en trilogi af forestillinger om menneskelivet sammen med scenograf Julie Forchhammer.
Sofie og Julie begyndte med seniorerne i ”Hvis jeg bliver gammel”, så fulgte dem midt i livet i ”Hvis jeg bliver voksen” og nu kommer børnene på banen i ”Hvis jeg bliver født som…”.
Til hver produktion har Sofie Christiansen gennemført workshopforløb med repræsentanter for aldersgruppen. På den måde dykker hun ind i livets kapitler og trækker erfaringer og følelser med ud. Det er også de særlige forløb der gør, at Sofie til hver forestilling kan præsentere et kunstværk, der gerne skulle give publikum en oplevelse af at føle sig spejlet på scenen.
MØD DANSERNE MALTHE OG IBRAHIM
Malthe Ørsted og Ibrahim Madsen er begge fænomenale dansere og har være med i forestillinger som Nøddeknækkeren og Cykelmyggen 1 og 2. De mestrer flere stilarter, men i denne forestilling har de taget stilarten popping ind og foldet den ud.
Du kan se de to bevæge deres kroppe og deres arme på de vildeste måder. De kaster om sig med begreber som wawing, gliding, tutting og animation, når de skal sætte ord på, hvad de laver.
Som de dygtige scenekunstnere de er, har Malthe og Ibrahim også ansigter og udtryk med, så der virkelig bliver fortalt historie, når de danser.
Det blev der også lagt mærke til i Danmark har talent 2019, hvor Malthe og Ibrahim var med i finalen. Prøv at søge dem frem på youtube.
HUSK AT LEGE DET ER DER VI LAERER I
Ta’ fantasien med, når du skal møde de væsner, der befolker scenen på Team Teatret for øjeblikket. Her er der en med meget lange ben, en der er rund som en bold, og en der gerne vil bestemme. De fire medvirkende i den nye børneforestilling ”Hvis jeg bliver født som…” er sære.
”De ER legen, en organisme der undersøger hvad leg er og kan, måske er de ligefrem legens hjerte. Det er så godt at lege. Både for børn og for voksne. Det må vi ikke glemme”, siger Sofie Christiansen, der iscenesætter forestillingen. Hun er desuden leder af sART danseteater, som Team Teatret producerer forestillingen sammen med.
Forestillingen er den tredje og sidste i en trilogi, som Sofie Christiansen har skabt. De to første handlede om alderdom og voksenliv og nu ender rejsen, hvor livet begynder, altså i barndommen.
”Ligesom med de to andre forestillinger har jeg researchet og holdt workshops for at blive klogere. Denne gang har der været forløb, både i Svendborg og her i Herning, hvor jeg har været sammen med en
skoleklasse i en uge ad gangen. Her kom jeg ind i nogle børnehoveder og mærkede, hvad der optager dem lige nu. Jeg kunne også se, at hver gang de havde holdt frikvarter og havde leget frit, var der konflikter der skulle løses. Det er klart, for det er der, de arbejder med relationer og roller og skal finde reglerne for lige den leg,” siger hun. Med inspirationen fra børnene kom ideen til forestillingen rent dramaturgisk, og derfor er den bygget op omkring legen.
Ganske vist kommer de medvirkende også forbi de tanker der kan dukke op, når fantasien arbejder med at blive født som noget helt andet end den man er. Men det er legenes udvikling, form og regler, der fylder mest.
”Jeg vil gerne sætte et spejl op foran børnene i salen, så de kan se sig selv og mærke at de bliver forstået. Det har været vigtigt for mig, i alle tre forestillinger i trilogien, at publikum kan se sig selv” siger Sofie Christiansen.
Hun fortæller, at forestillingens handling tager publikum med gennem en masse følelser og faser.
”Nogle gange er der brug for regler i en leg, nogle gange kan du føle dig udenfor, eller du undrer dig eller kommer til at dømme. Der er både gode og dårlige opdagelser undervejs i forestillingen, for jeg vil ikke bilde nogen ind, at det hele bare er lykkeligt, når du leger. Det er jo netop i konflikterne, du lærer noget,” siger hun.
Sofie Christiansen bryder sig ikke om forestillinger, der skærer en morale ud for det unge publikum. Hun vil gerne åbne op for nye tanker, anderledes tanker og sende et budskab til de voksne.
”Mens børnene helst skal føle sig genkendt, er det skønt, hvis de voksne bliver mindet om, at det er en god idé at blive ved med at lege, eller gå i gang igen. Når vi leger, kommer vi ordentligt ned i kroppen, og det er både vigtigt og skønt,” siger hun.
Sofie Christiansen iscenesætter den nye forestilling Hvis jeg bliver født som… En forestilling for børn. Hun vil gerne sikre at det unge publikum føler sig genkendt på scenen.
Der er to dansere, en musiker og en skuespiller på scenen i ”Hvis jeg bliver født som…”. Sammen med Sofie Christiansen har de leget sig frem til det udtryk og det forløb, som publikum kan se.
”Det er en forestilling, der skal prikke lidt til publikum, men der er også masser af underholdning, flot dans og skøn musik, så der er virkelig noget at glæde sig til,” siger Sofie Christiansen.
MØD MUSIKER ELONA OG SKUESPILLER MARIE
Der flyder både svensk og norsk musik i kroppen på Elona Planman, der er forestillingens musiker. Det er også hende, der har komponeret musikken, så selv om det hele kan virke legende og nyt, ved hun nok, hvad der skal ske. Elona er kendt for en både ærlig og skør tilgang til musikken, så på den måde banker legens hjerte kraftigt i hende. Elona har rejst den halve verden rundt med guitar og mundharmonika så hun trækker inspirationen ind fra mange steder, når hun sætter toner og lyde sammen.
Marie Vestergård Jacobsen er både uddannet skuespiller og lærer – og så er hun mor til to. Derfor ved hun på mange måder, hvad der skal til for at få en god leg. Og især ved hun, hvordan det skal se ud på scenen, når en leg, som hun har øvet mange gange sammen med danserne og musikeren, skal ligne noget, de lige finder på. Det er sådan noget en dygtig skuespiller kan.
Iscenesætter:
Sofie Christiansen
Scenograf: Julie Forchhammer
Komponist: Elona Planman
Idé:
Sofie Christiansen
og Dorthe Bébe
Dramaturger:
Dorthe Bébe og
Anna Marie Houe
Medvirkende: Marie Vestergård Jacobsen, Elona Planman, Malthe Ørsted, Ibrahim Madsen
Kostumier:
Elsebeth Hede
Parykker og sminke:
Sofie Stenholt
Lysdesign:
Søren Lydersen og
Michael Fogh
Scenemester
og bygger:
Thomas Ravnsgaard
Tekniker: Michael Fogh
Iscenesætterassistent:
Mathilde Moosgaard
Produktionsleder:
Andreas Carlsen
Producent:
Anneline Köhler Juul
Fotograf:
Ard Jongsma
Producent :
sART Danseteater
og Team Teatret