Jenkins har beskrevet, at en opfattelse af at have en solid og bæredygtig identitet skaber ro og balance – både hos den enkelte elev og i skolen som helhed (Jenkins et al. 200). Hvis skoleeleven (og også skolens ansatte) så at sige ‘kan kende sig selv’ i nærmiljøet – her skolen, får eleven en opfattelse af, at hans/hendes identitet er meningsfuld. Hvis elevens egne forventninger og identitetsopfattelse derimod ikke giver mening i forhold til elevens opfattelse af skolen og af de andre elever, vil resultatet ofte være usikkerhed og en generel svækkelse af ens egen identitetsopfattelse (Grabowski, 2006). Det handler med andre ord om meningsfuldhed – om at være i stand til at finde mening med de roller, man tilskrives og påtager sig, om at indgå på meningsfuld vis i de forskellige sammenhænge, grupper og relationer – også når de forandres. Hvis eleven har en stærk identitet, kan han/hun skifte blik, dvs. forandre måden han/hun ser sig selv på fra kontekst til kontekst. Skift og forandringer skal helst give mening for eleverne, og det er her skolens indsats for fremme af deres mentale sundhed kommer ind i billedet. Det er vigtigt at skolen bestræber sig på at skabe meningsfulde rammer om elevernes læring og personlige udvikling (Wistoft, 2009a). Det er vigtigt, at det at gå i skole og deltage i undervisningen giver mening for eleverne, og at både lærere og elever får en oplevelse af, at der er sammenhæng mellem skolen og omverdenen. Skolemiljøet er præget af en række forventninger på kryds og tværs af relationerne mellem eleverne og skolens ansatte. Disse forventninger er en blanding af normative forventninger om, hvordan man bør opføre sig som elev eller lærer og mere uformelle forventninger af personlig og individuel karakter. Skolens eksterne samarbejdspartnere og det omkringliggende samfund har ligeledes en række forventninger til, hvordan skolen og dermed eleverne udfylder deres samfundsmæssige rolle. En dreng fra 9. klasse siger eksempelvis:
”Hvis min lærer har forventninger, bliver man jo nødt til at leve op til dem, og det kan vel godt betyde noget for, hvordan man ser sig selv. Jeg har det ikke godt, når folk ikke synes jeg er god nok – så trækker jeg mig ind i mig selv. Så ja, hvis man ikke kan leve op til forventninger, så betyder de nok meget.”
64