Den_sundhedsfremmende_skole_netudgave

Page 13

22

En teoretisk referenceramme for

Kapitel 2: skolens sundhedsundervisning

for vore handlinger omkring fysisk aktivitet. Hvad vi bevæger, hvordan vi bevæger os, hvornår vi bevæger os, sammen med hvem og hvorfor, er ikke først og fremmest forbundet med et sygdomsforebyggende perspektiv, men med følgende: Glæden ved bevægelse Glæden ved bevægelse og fysisk aktivitet handler om, at bevægelse og fysisk aktivitet har en egenværdi. Glæde er en subjektiv oplevelseskategori, som varierer fra individ til individ. Glæde er en vigtig motivationsfaktor, som både kan opleves personligt og i fællesskab med andre. Lysten til bevægelse Lysten til bevægelse og fysisk aktivitet handler om, hvad man kan lide og ikke lide. Hvad man kan lide og ikke lide er et individuelt og subjektivt anliggende, som varierer fra individ til individ. Derudover varierer lysten også med alder og udvikling. Der er forskel på, hvad man kan lide som barn og som voksen, og præferencer forandrer sig gennem livet. Handlekraft Handlekraft drejer sig om vilje, mod og ressourcer til at gøre noget ved bevægelsesvaner og –muligheder.

En teoretisk referenceramme for

Kapitel 2: skolens sundhedsundervisning

Denne handlekraft varierer individuelt men udfolder sig på såvel et individuelt som et kollektivt plan. Identitet Fysisk aktivitet er en markør af personlig og social identitet, dvs. en måde at signalere på hvem man er, hvad man er værd, og hvilket fællesskab man tilhører. Familiens eller gruppens livsform, normer og vaner er af central betydning for individets valg af bevægelsesaktiviteter. Den sociale kontekst En bevægelsesaktivitet kan også være rammen om etablering, vedligeholdelse og udvikling af fællesskaber, fællesskabet spiller dermed også en rolle for, hvad, hvornår og hvordan man bevæger sig, samt hvilken betydning bevægelse tillægges. Den kulturelle kontekst Lyst, præferencer og vaner er et kulturrelativt fænomen. Hvad man kan lide og ikke lide, hvad man foretrækker og ikke foretrækker, varierer med kultur. F.eks. er et valg mellem stavgang og ekstrem sport også et kulturrelativt spørgsmål.

23


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.