Tandlægebladet 7 - 2022

Page 1

T TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD DANISH DENTAL JOURNAL N°07

JULI 2022

#126

Velkommen til faget

+

Endokroner Odontomer

Skrøbelige ældre, rodrester Genetiske aspekter, caries, erosioner


DIGITAL DENTURES WITH SURFACE SCANNING – THE NEW NORMAL! EVENT I KØBENHAVN 6.-7. OKTOBER A groundbreaking course, which points new paths in the manufacturing of removable prosthetics. Unident and 3Shape are proud to present a completely new course on scanning of edentulous patients and implant based removable prosthetics through a unique and innovative course with live scanning of toothless patients.

Læs mere på: unidentdanmark.dk

I Unident har vi siden 2009 hjulpet dentalbranchen med at blive digitaliseret! Vi forhandler digitale løsninger i form af hardware og software fra flere leverandører – og ikke mindst hjælper vi med implementeringen, som er altafgørende for succes med nye teknologier.

Står du over for udvidelse eller modernisering af din klinik, eller har du lyst til et tilbud på service af eksisterende udstyr? Ring til os på: 7021 1626 (tryk 1) – så sikrer vi dig den bedste løsning og pris.

LÆS MERE!

Tlf: 7021 1626 | Web: unidentdanmark.dk | E-mail: info@unidentdanmark.dk


Kom i mål med firkantet tubus

Én ting mindre at have ondt i hovedet over 1. januar Vi hjælper jer i mål med firkantet tubus Spar op til

40%

*

på kvalitetsrøntgen

Senest 1. januar 2023 skal intraorale røntgenapparater være udstyret med firkantet tubus med et reduceret strålefelt på 4x5 cm.

Heliodent Plus, Dentsply Sirona

Skal vi hjælpe jer i mål? Ring 87 68 16 11 (tast 2) eller skriv til nordenta@nordenta.dk

Focus, DEXIS (Tidl. KaVo)

*ift. vejledende udsalgspris

Nordenta A/S | Tlf. 87 68 16 11 | www.nordenta.dk


T ∕ indhold

REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør nef@tdl.dk

Gitte Almer Nielsen Adm. redaktør, gan@tdl.dk

Bjarne Klausen Tandlæge, dr.odont. Faglig konsulent

Louise Lynggaard Rosenmejer Nielsen Stud.medhjælp, lln@tdl.dk

Anne Burlund Journalist, abu@tdl.dk Nanna Fløjborg Journalist, nfl@tdl.dk

FAGREDAKTION Palle Holmstrup Professor, dr.odont.

Søren Schou Specialtandlæge, dr.odont.

Lise-Lotte Kirkevang Lektor, dr.odont.

DET VIDENSKABELIGE PANEL Lene Baad-Hansen, Erik Dabelsteen, Jon E. Dahl, Ellen Frandsen Lau, Dorte Haubek, Anne Havemose-Poulsen, Palle Holmstrup, Siri Beier Jensen, Mats Jontell, Lise-Lotte Kirkevang, Björn Klinge, Gulnoush Bahrami Møller, Anne Marie L. Pedersen, Søren Schou, Gunhild V. Strand, Svante Twetman, Ann Wenzel, Esben Boeskov Øzhayat

MANUSKRIPTVEJLEDNING Videnskabelige manuskripter sendes til den faglig-videnskabelige redaktør på nef@tdl.dk. Find i øvrigt Tandlægebladets manuskriptvejledninger på Tandlægebladet.dk under menupunktet “Om Tandlægebladet”

VIDENSKAB

Endokroner som alternativ restaurerende behandling til stiftretinerede kroner ved rodbehandlede tænder

/594 FOTO: THOMAS NIELSEN

ANNONCER Stillingsannoncer og kollegiale henvendelser: Marketingkonsulent Tina Andersen ta@tdl.dk Produkt- og leverandørannoncer varetages af DG Media +45 70 27 11 55, epost@dgmedia.dk, www.dgmedia.dk

UDEBLIVER TANDLÆGEBLADET? Klik ind på Tandlaegebladet.dk/reklamation eller skriv til tblevering@tdl.dk. Ved adresseændring skriv til medlemsregistrering@tdl.dk

UDGIVER Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh. K Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt Distribueret oplag pr. nummer: 5.456 Medlem af Danske Medier ISSN: 0039-9153

LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION Creative Zoo (AD) vahle+nikolaisen (layout og tryk) FORSIDE

FORSIDE Thomas Nielsen

FAGSTAFETTEN

”Implantaterne reddede jazzmusikerens karriere”

/664

Malene Hallund svarer på spørgsmålet: ”Hvorfor har du valgt at blive praktiserende specialtandlæge og ikke tandlæge på en kæbekirurgisk afdeling på et hospital?”

574


FOTO: THOMAS NIELSEN

VIDENSKAB & KLINIK Faglig leder / 593 OLSEN FVS, JUSTESEN AKS, HOSSEINI M

Endokroner som alternativ restaurerende behandling til stiftretinerede kroner ved rodbehandlede tænder / 594 VITENSON J, ERENTAITE D, STARCH-JENSEN T

TEMA

Årgang 2022 – velkommen til faget! Hvilke arbejdsliv drømmer de nye cand.odont.er om? Og hvorfor er de blevet tandlæger? Mød fem fra den nyudklækkede årgang – og hør, hvad tidligere årgange og arbejdsgivere har af gode råd til dimittenderne.

/646

Kliniske, radiologiske og histopatologiske manifestationer ved det komplekse og sammensatte odontom. En retrospektiv undersøgelse / 610 SMIT MJD, BAKKER MH, TAMS J, VISSINK A, VISSER A

FOTO: KØBENHAVNS UNIVERSITET

Hvornår bør man fjerne rodrester og destruerede tænder, som ikke kan restaureres, på skrøbelige ældre patienter? / 618 TULEK A, MULIC A, RUNNINGEN M, LILLEMO J, UTHEIM TP, KHAN Q, SEHIC A

Genetiske aspekter ved erosivt tandslid og caries / 628

FAST STOF NYHED

Tandbehandling hjalp udsatte tættere på arbejdsmarkedet Nyt studie tyder på, at det rykker kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet, hvis de bliver motiveret til at få lavet tandbehandling.

2022

126

7

Leder / 576 Update / 579 Guide / 642 Kom til orde / 664 Medlemsservice / 666 Et døgn med / 684

/658 575


T ∕ leder

Stort velkommen til vores nye kollegaer

576

Lykken på arbejdsmarkedet ligger ikke nødvendigvis i og omkring København og Aarhus

har ført jer gennem jeres studie. Det sikrer fortsat faglig udvikling, og det tror jeg er nøglen til at bevare arbejdsglæden gennem et langt arbejdsliv. Brug også den nysgerrighed i vores fællesskab i Tandlægeforeningen. Ræk ud og engagér jer. Det kan være i fagpolitik, i et fagligt selskab eller i det online fællesskab, som vi har etableret til jer nyuddannede. Her kan I erfaringsudveksle om alt fra faglige problemstillinger til de spørgsmål, der presser sig på, når man er ny og starter sit arbejdsliv. Forummet er jeres og kun jeres. For der er kun adgang for tandlæger, der er blevet færdiguddannet indenfor de sidste fem år. Du kan læse mere på side 646. Men gør nu også brug af alle de medlemstilbud, som foreningen har. Det er derfor, vi er her. Tag imod tilbuddet om at få jeres kontrakt læst igennem, udnyt jeres allerede oprettede profil på Dentaljob.dk og brug os til at blive klog på ferieregler, ret til selvstændigt virke, ydelser og meget mere. Og så skal I huske, at bag jer står en hel forening, der meget gerne vil hjælpe jer godt videre, og som glæder sig til at inkludere jer i et stærkt sammenhold på tværs af alle sektorer. For sammen er vi stærkest. Stort velkommen ♦

SUSANNE KLEIST

Formand for Tandlægeforeningen

FOTO: LES CANER

D

Denne tid på året er altid særlig i Tandlægebladet. Det er nemlig en fornøjelse at blade om til de sidste sider og se ansigterne på alle vores nye kollegaer. I år bliver mere end 120 færdige som tandlæger. Og jeg vil gerne sende et stort tillykke til hver enkelt af jer og et lige så stort velkommen til vores fællesskab her i Tandlægeforeningen. Vi er rigtig mange, der ser frem til at arbejde sammen med jer. For lad os bare være ærlige – vi har brug for jer. Sjældent har ledigheden været så lav, og det giver jer nogle gunstige vilkår på arbejdsmarkedet. Men tænk jer godt om. Lykken på arbejdsmarkedet ligger ikke nødvendigvis i og omkring København og Aarhus. Tværtimod kunne man sige ¬– hvis man skal stille det lidt hårdt op. Ofte er det klinikkerne ude i det ganske land, der kan tilbyde fordelagtige vilkår, hvor fleksibilitet, løn, faglig sparring og patientgrundlag går op i en højere enhed. Så hvis jeg skulle sende et godt råd videre, ville det bestemt være, at I skal være åbne, nysgerrige, og I skal turde gribe muligheden for et job uden for de større byer. Nysgerrighed er i det hele taget vigtigt i jeres fremtidige arbejdsliv. For I skal bibeholde den faglige nysgerrighed, der


Vi gør hverdagen mere sikker …

Sygedriftstabsforsikring sikrer klinikken mod tab af omsætning ved sygdom

Vi kender tandlægernes behov tandlaegetryghed.dk

Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

Kontakt TandlægeTryghed


T ∕ nyhed

Universiteterne har indleveret plan om øget optag til styrelsen EFTER TÆT DIALOG HAR DE TO ODONTOLOGISKE INSTITUTTER nu afleveret en plan

til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om, hvordan de vil sikre øget optag fra 2023. Hvordan pladserne fordeles, vil de endnu ikke løfte sløret for. TEKST ANNE BURLUND

I

nstitutlederne fra Odontologisk Institut, Københavns Universitet, og Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, var kort før sommerferien til det andet møde i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen for at drøfte, hvordan de 125 mio. kr., der i marts blev afsat til flere studiepladser på de to uddannelser, skal udmøntes i praksis. Forud for mødet havde de to universiteter været i tæt dialog, så de på mødet kunne præsentere en samlet plan for øget optag. – Selvom vi er to forskellige institutioner med forskellige setupper og baggrunde, har vi haft et rigtig godt samarbejde, understreger Siri Beier Jensen, institutleder på Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet.

hvad der er mest meningsfuldt i forhold til bemanding og kapacitet på de to uddannelser, lyder det fra den aarhusianske institutleder, der oplever en meget positiv og anerkendende tone fra styrelsen og politisk hold.

Intet nyt om fordeling af pladser Hun vil ikke løfte sløret for, hvilken fordeling af studiepladser mellem de to universiteter den indleverede plan lægger op til. – Vi afventer en tilbagemelding fra politikerne i løbet af efteråret. Men jeg kan sige så meget, som at vi har set på,

Institutleder på Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet

578

Vi afventer en tilbagemelding fra politikerne i løbet af efteråret SIRI BEIER JENSEN

Åben drøftelse af regionalisering I forlængelse af mødet mellem styrelsen og universiteterne om øget optag blev der afholdt et møde om, hvordan

man kan sikre en øget regionalisering af tandlægeuddannelsen, hvor også Sundhedsstyrelsen og en række fagorganisationer, herunder Tandlægeforeningen, ATO og PTO, deltog. Ifølge Siri Beier Jensen var der lagt op til en helt åben drøftelse og videndeling, hvor alle parter kunne byde ind med overvejelser og tanker. – Ønsket var at bringe så mange perspektiver som muligt i spil. Vi drøftede blandt andet, hvad man kan forstå ved regionalisering, og hvad en tandlægestuderende skal kunne efter endt uddannelse. Det skal sikres, at undervisningen er forskningsbaseret, og så er der jo en høj grad af klinisk træning – ligesom man også skal tage højde for patientsikkerheden, forklarer Siri Beier Jensen. Ifølge Siri Beier Jensen er det vigtigt at gøre sig klart, hvad formålet med en øget regionalisering er, så man ikke opfinder løsninger og modeller, der ikke giver den ønskede effekt. Der er aftalt en række nye møder mellem parterne frem mod 2023, hvor en model for, hvordan man kan sikre øget regionalisering af tandlægeuddannelsen, efter planen skal ligge klar. ♦


update ∕ T

Travlhed

4 ud af 10 klinikker har øget ventetiden Har klinikken gjort noget af følgende indenfor det seneste halve år grundet travlhed? Øget ventetiden for patienter

41 %

Nej, vi har ikke haft for travlt

37 %

Nedprioriteret medarbejdertrivsel, MUS-samtaler m.m.

21 %

Lukket for tilgang

17 %

Ved ikke

6%

Andet

5%

Kilde: Tandlægeforeningens seneste halvårsundersøgelse (andet halvår 2021) gennemført af Strategisk Analyse.

Download plakater til klinikken TANDLÆGEFORENINGEN HAR LAVET TO PLAKATER, som du kan bruge på klinikken til at informere om ordningen om vederlagsfri tandpleje til unge mellem 18-21 år, der trådte i kraft 1. juli. Download plakaterne på Tdlnet.dk

2022

126

7

9%

Ud af 30.718 tandlægetider i den kommunale børnetandpleje mødte barnet ikke op i 9 % af tilfældene. Det viser tal fra 55 af landets 98 kommuner ifølge Kristeligt Dagblad. Udeblivelserne koster samfundet i omegnen af 75 mio. kr. årligt i tabte lønkroner.

579


T ∕ update

POUL MØLLER Tandlægekonsulent, Region Sjællands Tandpleje, og tandlæge, Tandlægerne i Tinghuset, Høng.

I DANMARK HAR VI ÅRLIGT 300-350 NYE TILFÆLDE AF CANCER I HOVED- OG HALSREGIONEN. De behandles oftest med strålebehandling, og de har brug for forebyggende tandpleje fra dag ét. Hav fokus på denne patientgruppe, og motivér dem for vigtigheden af intens og god hjemmetandpleje. Sæt dig ind i lovgivningen omkring § 166. Hjælp dem til at søge tilskud, men lov ingenting. Mange faktorer skal være opfyldt for at modtage bevilling, så start med intens forebyggelse, inden de eventuelt måtte få den.

Nikotin har store konsekvenser for børn og unges helbred SNUS MED CITRUS OG E-JUICE, DER SMAGER AF VANDMELON – det store udvalg af røgfri nikotinprodukter bliver større og større, og andelen af børn og unge, der bruger produkterne, er ligeledes steget voldsomt de seneste 5-10 år. 31 % af alle danske børn og unge mellem 15 og 29 år bruger nu en form for nikotinprodukt enten hver dag eller lejlighedsvis, hvoraf ca. halvdelen bruger andre nikotinprodukter end cigaretter. Tendensen er bekymrende, da nikotin især har en skadelig påvirkning af hjernens udvikling, og det tidlige nikotinforbrug kan bl.a. forårsage psykisk sygdom, stress, betændelse i hjernen og afhængighed, foruden hjerte-karsygdomme og skader i mundhulen.

580

TILBAGEBLIK

1913 Vejledning i tandbørstning TÆNDERNE SKAL BØRSTES MINDST en Gang daglig, men helst baade Morgen og Aften. Den, der er søvnig og træt om Aftenen eller travl og forjaget om Morgenen han maa hellere gøre det, naar der i Dagens Løb er Ro og Tid til det, thi det skal gøres grundigt. Det er ikke blot Tænderne man skal børste, men ogsaa Tandkødet, som bliver fast og sundt ved Børstningen, hvilket gavner Tænderne. Børst op og ned, frem og tilbage, overalt, indvendig og udvendig, i Over- og Undermund. Et fortrinligt Tandvand til Brug ved Børstningen faar man ved at opløse ½ Teskefuld Køkkensalt i et Glas Vand. Et Tandpulver er ogsaa godt at bruge; det gør det lettere at børste sejg Slim og anden Belægning af Tænderne. Det bedste og uskadeligste til dette Brug er det rene Kridtpulver, som hedder fældet kulsur Kalk. En Draabe Pebermynteolie sat til en stor Æske Pulver gør det behageligt forfriskende. Man dypper ikke Børsten i Tandvandet, saa det bliver uappetitligt, men tager en Mundfuld deraf ad Gangen, fører saa Børsten ind og børster løs, med foroverbøjet Hoved saa Vandet kan løbe ud igen. Børsten skylles ren og hænges til Tørring efter Brugen. Børsten maa ikke komme i hedt Vand: det ødelægger den. Før man tager en ny Børste i Brug, er det raadeligt at rense den med Sæbe og Vand.

Christensen C. Vejledning i Tandbørstning. Tandlægebladet 1913;17:189-90.


Jeg forsøgte i et år gennem mit netværk og gennem den traditionelle måde at gøre det på, men begge ting uden held JENS CHRISTIAN DIERNÆS Klinikejer

På radio4.dk. Jens Christian Diernæs måtte lukke sin tandlægepraksis i Salling for to år siden, fordi han ikke kunne få den solgt. Det er især i yderområderne i de nordlige og sydlige dele af Jylland samt på Bornholm, at manglen på tandlæger ifølge Tandlægeforeningen er størst.

50

I Rwanda er der kun ca. 50 tandlæger og 300 tandplejere til i alt omkring 16 millioner mennesker. Kilde: Tandsundhed Uden Grænser

2022

126

7

Tandrods­ rensning BAGGRUND: Ydelsen ”Tandrods­ rensning (1431)” skal anvendes på tand/tænder med klinisk fæstetab på 2 mm eller mere samt poche­ dybde ≥ 5 mm med inflammation i form af blødning og/eller pus ved sondering. ”Tandrodsrensning” er ikke et fagligt begreb, men dækker klinisk over en del af den subgingivale instrumentering og rodafglatning med henblik på fjernelse af plak og tandsten, som foretages ved behandling af parodontitis. VÆR OPMÆRKSOM PÅ: Ydelsen skal ikke opfattes som en færdig behandling, da ydelsen kun dæk­ ker dit arbejde i pochen fra 5 mm og ned. Derfor skal du altid kombinere denne ydelse med den udvidede tandrensning, som dækker alt over dette mål. Populært kan ydelsen kal­ des et ”afstandstillæg”, for jo dybere pochen er, jo længere tid tager det,

og det skal du honoreres for. Hvis der er meget og alvorlig sygdom, skal du bruge mere tid, og derfor er ydelsen også baseret på en stykafregning for hver tand. Hvis du vælger ikke at afregne for ydelsen for at gøre det billigere for patienten, kan det give bagslag. De fleste bruger ydelseskoden og tilhø­ rende makro til at skrive journalen. Hvis ydelsen ikke afregnes, er der derfor en risiko for, at din journal ikke bliver korrekt. Et hyppigt spørgsmål til Tandlæge­ foreningens Sundhedsfaglige Råd­ givning er, hvorfor der altid skal tages mindst to ydelser, når der står tand/tænder under indikationen. Da ydelsen er en del af den samle­ de behandling, skal du finde svaret i PUD’en, hvor der skal være mindst to tænder med et fæstetab. Hvis der undtagelsesvis kun er tale om én tand med sygdom, skal du bruge ydelserne TDR, IFB og så en 1431.

Tandlægeforeningen får mange henvendelser om, hvordan ydelserne i tilskudssystemet skal forstås og bruges korrekt. Der er især nogle ydelser, der skaber udfordringer, og som Tandlægeforeningens sundhedsfaglige rådgivning får en del spørgsmål til. Regionernes forskellige håndtering og brug af ydelserne skaber kun yderligere udfordringer. Vi vil derfor over de kommende måneder sætte fokus på de ydelser, der særligt volder jer problemer.

581


T ∕ update

Det spørger I om Hvad kan jeg forvente at få i løn som nyuddannet tandlæge i den kommunale tandpleje?

SVAR: Som kommunalt ansat tandlæge er du overenskoms­ tansat. Det betyder, at du er garanteret en minimumsløn på 34.808,14 kr. pr. måned for en fuld­ tidsansættelse. Derudover får du et pensionsbidrag på 20,74 %, som kommer oven i lønnen. Kontakt Tandlægeforeningen for rådgivning på tlf.: 70 25 77 11

TANDLÆGEFORENINGEN: KOMMENDE KURSER SEPTEMBER

16 Odense SV Faglig Temadag III om fast protetik Tilmeldingsfrist 15. august

Vederlagsfri tandpleje til unge er endeligt vedtaget

1201 klik

OKTOBER

4

25 København K TR-dag 2022 Tilmeldingsfrist 11. oktober

Læs mere og tilmeld dig på Tdlnet.dk

582

Arbejdsretten: TF frifundet i HK-sag To klinikejere og Tand­ lægeforeningen blev frifundet i Arbejdsretten i en sag anlagt af HK, og som Tandlægeforeningen førte. Stor sejr, fastslår formand for klinikejerne.

Har du fået løn for enkeltstående sygedage? Hvis du om provisionslønnet ansat tandlæge ikke har fået løn for enkeltstående sygeda­ ge, har du nu mulighed for at rejse krav om efterbetaling. Læs hvordan på Tdlnet.dk

Sundhed.dk: Ny praksisdeklaration er forsinket Den nye praksisdeklaration på sundhed.dk bliver forsinket, så du får først det fulde udbytte af den nye løsning på sundhed.dk fra september.

Roskilde Parodontologi i praksis Tilmeldingsfrist 22. august

OKTOBER

Nyt fra Tdlnet

Vidste du, at...

Sygdom inden eller under din ferie

...du på Tdlnet bl.a. kan finde en video, der giver overblik over, hvad privat praksis skal være opmærksom på, hvis man skal modtage børn og unge i fritvalgsordningen – herunder de 18-21-årige?

Bliver du som ansat tandlæge syg inden eller under din ferie, har du ret til at afholde din ferie på et andet tidspunkt eller ret til erstatningsferie, hvis du opfylder en række særlige betingelser.


Dan sk

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

nes favorit r e

ank -b

Som tandlæge får du helt særlige fordele

Det gør alle medlemmer til medejere af banken – og dermed også dig. Og derfor får du særlige fordele. Naturligvis.

02

de 2 r L æ af L nk Ba a n k s m oy a dex x-b ere lty Gro n I e e h u p s Bra n c d : lo ein ya l t y group.dk/branch

n

– heriblandt Tandlægeforeningen.

Vi

end 50 fagforeninger i Danmark

2

Lån & Spar er ejet af mere

3378 2388

Ring: og hør, hvad vi kan gøre for dig

lsb.dk/erhverv

– eller gå på og læs om os eller book møde


T ∕ detaljen

TEKST NANNA FLØJBORG FOTO ANDREAS BANG KIRKEGAARD

B

På Demenscenter Skovgården står en slidt tandlægestol med revner i betrækket. Den skulle egentligt kasseres, men nu sæt­ ter Hanne Andersen sig i stedet i den. Tandlægen kører stolen tilbage, demens­ centrets musikterapeut spiller guitar, og Hanne Andersen åbner instinktivt munden. På Skovgården bor borgere med meget fremskreden demens og ofte også psy­ kiske sygdomme. Tidligere har pleje­ personalet kæmpet med at børste bor­ gernes tænder foran håndvasken, og i det hele taget at få dem til at lukke mun­ den op. Lykkes det, bliver personalet tit bidt i fingeren, fordi borgerne ikke for­ står, hvad der foregår. På samme måde har kommunens omsorgstandpleje også haft svært ved at undersøge patienterne. Men det ændrede sig, da den slidte stol fik sin faste plads på demenscenteret. Når borgerne sætter sig, husker de fø­ lelsen og åbner munden instinktivt. Det betyder, at flere dagligt får børstet tæn­ der, og at omsorgstandplejen, der kom­ mer hver anden måned, har fået bedre udsyn og arbejdsstilling. Både centerlederen og overtandlægen i kommunen kalder det simple tiltag en succes, der er med til at forbedre bebo­ ernes tandsundhed væsentligt.♦

Den velkendte stol 584


2022

126

7

585


DSOI Årsmøde 2022

28.-29. oktober på Munkebjerg Hotel Kære alle Det er med stor glæde, at vi allerede nu kan offentliggøre programmet til DSOI Årsmøde 2022 d. 28/29 oktober på Munkebjerg i Vejle. Vi har i år nogle virkelig spændende navne på programmet. Fredag vil Professor Gunnar Kahlmeter fra Karolinska Instituttet holde et spændende, tankevækkende og underholdende foredrag indenfor det mikrobiologiske felt med titlen Antibiotics, Globalization and Resistance. Derefter vil Professor i Oral og Maxillofacial Kirurgi Bodil Lund give sit perspektiv på brugen af antibiotika i implantologien. Fredagens faglige program afsluttes med en af implantologiens helt store internationale navne: Howie Gluckman fra Cape Town. Howie vil holde et dobbelt foredrag med titlen Esthetics and Long Lasting Implantology. Fredag aften afslutter vi med en hyggelig middag med underholdning og musik i topklasse. Lørdagens faglige program varetages af endnu et spændende internationalt navn, Egon Euwe fra Holland. Egon Euwe er en af de bærende kræfter i gIDE organisationen og har derudover sit eget uddannelsesinstitut samt privatklinik i Milano. Egon Euwe vil gå i dybden med et dobbeltforedrag med titlen Soft Tissue Management – When, Why and How. Vi glæder os selv meget til dette program og håber at se jer alle sammen igen til Årsmødet. De bedste hilsener Bestyrelsen

Program: Fredag 28. 2022 8.00 - 8.30 Registrering 8.30 - 8.40 Velkomst ved Lone Lenk-Hansen 8.40 - 10.10 Professor Gunnar Kahlmeter - Antibiotics, Globalisation and Bacterial Resistance 10.10 - 10.45

Pause

10.45 - 12.00 Professor Bodil Lund - Antibiotics in Oral Implantology 12.00 - 13.00 Frokost 13.00 - 14.45 Dr Howard Gluckman BDS, MChD, PhD - Esthetics and Long Lasting Implantology 14.45 - 15.15

Pause

15.15 - 16.30

Dr Howard Gluckman BDS, MChD, PhD - Esthetics and Long Lasting Implantology Lørdag 29. 2022 8.30 - 10.30 Dr Egon Euwe DDS - Soft Tissue Management in Implantology: When, Why and How 10.30 - 11.15

Pause og check ud

11.15 - 13.00

Dr Egon Euwe DDS - Soft Tissue Management in Implantology: When, Why and How Fredag 28. 2022 8.00 - 8.30 Basis Registrering 8.30 - 8.40 Velkomst ved Lone Lenk-Hansen 8.40 - 10.10 Professor Gunnar Kahlmeter - Antibiotics, Globalisation and Bacterial Resistance 10.10 - 10.45

Pause

10.45 - 12.00

Basis Simon Kold – Hvilke patienter skal jeg vælge til mine første implantater og hvordan gør jeg derfra?

12.00 - 13.00

Frokost

13.00 - 14.45 Basis Simon Kold – Hvilke patienter skal jeg vælge til mine første implantater og hvordan gør jeg derfra? 14.45 - 15.15

Pause

15.15 - 16.30

Basis Simon Kold – Hvilke patienter skal jeg vælge til mine første implantater og hvordan gør jeg derfra?

Husk at vi i år også afholder basisprogrammet. Vi har i år valgt at lade en enkelt foredragsholder stå for hele programmet, for på den måde at få den bedst mulige kontinuitet. Foredragsholderen er tandlæge Simon Kold. Foredraget vil være under overskriften “Hvilke patienter skal jeg vælge til mine første implantater og hvordan gør jeg derfra?”, med fokus på den basale implantologi fra planlægning til endelig levering af suprastruktur.


ny viden ∕ T ILLUSTRATION: SHUTTERSTOCK

Sammenhæng mellem parodontitis, hjerteanfald og diabetes

Svækket lungefunktion ved fremskreden parodontitis

NORSKE FORSKERE har gennemført en stor befolkningsundersøgelse i regionen Trøndelag. 4.933 tilfældigt udvalgte deltagere med en gennemsnitsalder på 52 år udfyldte spørgeskemaer om sociodemografiske forhold, livsstilfaktorer, medicinforbrug og erfaringer med sygdomme som fx type 2 diabetes og myokardieinfarkt. Deltagerne fik desuden foretaget en klinisk og radiologisk undersøgelse af tænder og mundhule og måling af højde, vægt, blodtryk, serumkolesterol og langtidsblodsukker (HbA1c). Forskerne undersøgte, om diabetes, forhøjet HbA1c og tidligere hjerteanfald kunne forudsige forekomst af parodontitis. Der blev i analyserne kontrolleret for alder, rygning, serumkolesterol, livvidde og fysisk aktivitet. Der blev fundet signifikante sammenhænge mellem svær parodontitis og diabetes (OR = 1,4), forhøjet HbA1c (OR = 1,5) og tidligere hjerteanfald (OR = 1,7). Projektets leder, Ida Stødle (Universitetet i Oslo) forklarer resultaterne således: Patienter med diabetes havde 40 % højere sandsynlighed for parodontitis end personer uden diabetes. Personer med forhøjet HbA1c havde 50 % højere sandsynlighed for parodontitis end personer med HbA1c-værdier under 48 mmol/mol. Endelig havde personer, der overlevede et hjerteanfald 70 % højere sandsynlighed for parodontitis end personer, der aldrig havde haft et hjerteanfald. Stødle understreger dog, at der er tale om et tværsnitsstudie, og at man derfor ikke kan drage konklusioner om årsagssammenhænge mellem de nævnte tilstande.

NY FORSKNING TYDER PÅ, at lungefunktionen svækkes i takt med, at en persons parodontitis udvikler sig. Svenske og norske forskere har undersøgt sammenhængen mellem parodontitis og lungefunktion i forbindelse med en befolkningsundersøgelse i Malmö-området. 1.021 personer med en gennemsnitsalder på 44,5 år deltog i studiet. 7 % af deltagerne havde svær parodontitis, 28 % havde moderat parodontitis, og de sidste 65 % var parodontalt sunde eller havde lette sygdomstegn. Lungefunktionen blev bedømt ved hjælp af spirometri, hvor man måler, hvor meget luft en person kan puste ud efter en maksimal indånding. Mængden registreres både efter et sekund (FEV1) og efter en fuld udånding (FVC). Både FEV1 og FCV faldt med stigende sværhedsgrad af parodontitis. Bl.a. var FEV1 3,6 % lavere hos patienter med svær parodontitis. Der blev påvist signifikant negativ sammenhæng mellem lungefunktion og svær parodontitis efter korrektion for alder, køn, rygning, BMI, diabetes og uddannelsesniveau. Ifølge projektets leder, Anders Røsland (Universitetet i Bergen), kan den nedsatte lungefunktion skyldes inflammation i luftvejene efter inhalation af plakbakterier fra mundhulen. Røsland påpeger, at årsagsforholdene stadig er uafklarede, og at man endnu ikke ved, om parodontalbehandling og forbedret mundhygiejne kan medvirke til at genopret­te lungefunktionen hos disse patienter.

Stødle I. HbA1c-level, diabetes and myocardial infarction are associated with periodontitis stage III and stage IV; The HUNT Study. Præsenteret på EuroPerio10 I København den 17. juni 2022.

Røsland A. The association between periodontitis and pulmonary function based on The Malmö Offspring Dental Study (MODS). Præsenteret på EuroPerio10 i København, den 17. juni 2022.

Der blev i analyserne kontrolleret for alder, rygning, serumkolesterol, livvidde og fysisk aktivitet

2022

126

7

587


T ∕ internationalt forskningsnyt

Intraossøs injektion kan være et alternativ til ledningsanalgesi ved fjernelse af tredjemolarer i underkæben VED INTRAOSSØS INJEKTION (IO) lægger man et depot af lokalanalgetikum i det trabekulære knoglevæv omkring den tand, der skal behandles, og dermed kan man opnå en mere kortvarig og lokaliseret bedøvelse end ved ledningsanalgesi til fx nervus alveolaris inferior. Men er intraossøs injektion lige så effektiv som ledningsanalgesi i forbindelse med kirurgisk fjernelse af tredjemolarer i underkæben? Det spørgsmål har thailandske forskere søgt at besvare i en systematisk oversigt med metaanalyse. Oversigten er baseret på fire randomiserede kontrollerede studier, hvor i alt 121 patienter hver fik fjernet to visdomstænder, den ene under konventionel ledningsanalgesi, den anden under intraossøs injektion. I begge tilfælde blev der anvendt articain som lokalanalgetikum. Alle tænder var af en sværhedsgrad, der nødvendiggjorde opklapning, knoglefjernelse og deling af tanden. Resultaterne bekræftede, at varigheden af bedøvelsen var signifikant kortere (56 minutter) ved intraossøs injektion end ved ledningsanalgesi. Derimod var der ikke forskel på de to injektionsmetoder med hensyn til anslagstid, effektivitet og forekomst af smerter under injektion eller operation. Forfatterne konkluderer, at intraossøs injektion kan give sufficient analgesi i forbindelse med fjernelse af tredjemolarer i underkæben, og at metoden på grund af den kortere duration kan være mere behagelig for patienterne end ledningsanalgesi af nervus alveolaris inferior.

kommentar TANDLÆGE, PH.D., JENNIFER HEATHER CHRISTENSEN Tandplejen, Aalborg Kommune, og Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet – Intraossøs injektion (IO) er en interessant metode til at opnå analgesi, især ved kortere indgreb, da man undgår udbredt blødtvævsanalgesi, som kan virke generende for patienten. Forfatterne konkluderer, at der er kortere varighed af IO kontra ledningsanalgesi, og at der samtidig ikke er forskel på anslagstid og virkning. Der er dog ikke målt på den postoperative smerteoplevelse, som kan forventes at være større, når bedøvelsen aftager hurtigere. Resultaterne fra de fire studier, der indgår i oversigten, viser stor heterogenitet, og ikke alle resultater er registreret i alle studier, herunder effekt, varighed og anslagstid. I et af studierne lægges bedøvelsen anderledes end i de øvrige tre studier, så det kan diskuteres, om resultaterne er umiddelbart sammenlignelige. Alle studier anvender QuickSleeper, en computerstyret analgesi med en roterende funktion, som letter indføringen af kanylen i knoglen. Resultaterne siger således ikke noget om udfaldet ved anvendelse af andre computerstyrede analgesier. IO lyder som et godt alternativ til ledningsanalgesi, men ud fra artiklen mener jeg ikke, at man umiddelbart kan anbefale at skifte ledningsanalgesi ud med IO. Der kræves flere studier, hvor der også bør måles på den postoperative smerte.

Kumar KC, Bhattarai BP, Subedi S. Comparison of anesthetic efficacy of intraosseous injection with conventional inferior alveolar nerve block in mandibular third molar surgery: a systematic review and meta-analysis. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol 2022;133:e33-42.

588


dansk forskningsnyt ∕ T

Ikke forskelle i komplementaktivering ved parodontitis grad B og C

Tidlig eksartikulation af primære incisiver giver høj risiko for skader på permanente incisiver

PARODONTITIS GRAD C er klinisk karakteriseret ved en hurtigere sygdomsprogression end grad A og B, men det er ikke afklaret, om denne ændrede sygdomsaktivitet skyldes forskelle i de innate immunresponser mod biofilmens bakterier. Et vigtigt led i det innate immunrespons er komplementsystemet, der består af mere end 40 proteiner, som i komplicerede interaktioner deltager i nedkæmpelse af bakterier, rekruttering af immunceller og fjernelse af nedbrydningsprodukter i forbindelse med et immunrespons. Forskere fra Københavns Universitet (Odontologisk Institut), Rigshospitalet og Syddansk Universitet har undersøgt forekomsten af den centrale komplementkomponent C3 og de aktiverede nedbrydningsprodukter C3c og C3dg i saliva og plasma fra patienter med parodontitis grad B (n = 34), parodontitis grad C (n = 27) og raske personer uden parodontitis (n = 28). I saliva var der forhøjet forekomst af C3 og C3dg både hos patienter med parodontitis grad B og C sammenlignet med raske kontrolpersoner (P < 0,05) samt forhøjet forekomst af C3c hos patienter med grad C. I plasma var der forhøjet forekomst af C3c hos patienter med parodontitis grad B (P < 0,05), hvilket peger på, at parodontitis ikke alene er en sygdom, som påvirker de parodontale forhold, men også kan bidrage til systemisk lavgraderet inflammation. Der blev ikke fundet signifikante forskelle mellem grad B og C – hverken i saliva eller i plasma. Ifølge forfatterne tyder disse fund ikke på, at kliniske forskelle i inflammationsgrad mellem parodontitis grad B og C skyldes forskelle i komplementaktivering.

EKSARTIKULATION AF PRIMÆRE TÆNDER udgør ca. en femtedel af alle tandtraumer i det primære tandsæt. Det er et alvorligt traume, der kan påvirke både tale og fødeindtagelse og desuden på sigt medføre pladsmangel i området. På grund af den tætte relation mellem primære tænder og permanente tandanlæg er der endvidere risiko for, at der i forbindelse med traumet sker skader på de permanente tænder. Forskere fra Københavns Universitet og Rigshospitalet har sammen med brasilianske kolleger publiceret en retrospektiv kohorteundersøgelse om forekomsten af skader på permanente incisiver efter eksartikulation af primære incisiver. Ved gennemgang af journaler fra 2.922 børn, der i perioden 1998-2019 var blevet behandlet for tandtraumer på en universitetsklinik i São Paulo, fandt man 194 børn med i alt 266 eksartikulerede incisiver, og i 115 tilfælde (43,2 %) kunne der konstateres skader på de efterfølgende permanente tænder. Der blev registreret 15 forskellige typer af tanddannelsesforstyrrelser, og de hyppigst forekommende var hvidlige emaljeopaciteter og afgrænsede opaciteter med emaljehypoplasi. Risikoen for permanente skader var højest, hvis børnene var 0-2 år på traumetidspunktet (56,9 %), og mindst, hvis de var over fire år (21,3 %). Risikoen for skader var højere efter eksartikulation i underkæben end i overkæben (RR = 1,45), og hvis flere end to tænder blev eksartikuleret (RR = 1,57).

Damgaard C, Massarenti L, Danielsen AK, Graversen JH, Holmstrup P, Nielsen CH, Palarasah Y. Complement component 3 (C3) and its activation split-products in saliva associate with periodontitis. J Periodontol. 2022 Feb 26. https://doi.org/10.1002/JPER.21-0530. [Online ahead of print].

2022

126

7

Risikoen for permanente skader var højest, hvis børnene var 0-2 år på traumetidspunktet

Del Negro B, Lauridsen E, Mendes FM, Andreasen JO, Wanderley MT, Hermann NV. Impact of avulsion of the primary incisors on the occurrence of sequelae in the permanent teeth: A retrospective cohort study. Community Dent Oral Epidemiol. 2021 Jul 26. https://doi.org/10.1111/cdoe.12686. [Online ahead of print].

589


?

Hvem overtager klinikledelsen, når du træder tilbage gode erfaringer erfaringer I tandlægen.dk har vi gode så et et salg salg til til med generationsskifte, så dig mulighed mulighed for for tandlægen.dk vil give dig generationsskifte, at indgå i et trygt generationsskifte, mulighed for for at at hvor du selv har mulighed arbejde på på klinikken, klinikken, fortsætte med at arbejde hvis du ønsker det.

TandlægeJesper JesperKrabbe KrabbeMunck Munck Tandlæge tidligereklinikleder kliniklederi itandlægen.dk tandlægen.dkRønne Rønne --tidligere

Jeg følte mig helt tryg tryg ved ved generationsskiftet, generationsskiftet, og ogjeg jegkan kanmærke, mærke,at atdet detgjorde gjordemine mine “medarbejdere også. Jeg tror faktisk, at både både jeg jeg og og den den tilkommende tilkommendeklinikleder kliniklederCamilla CamillaUlrich Ulrichfølte følteos osmere mere trygge ved vores forestående forestående generationsskifte, generationsskifte, fordi fordivivier eren endel delaf aftandlægen.dk tandlægen.dkog ogdermed dermed har nogle sparringspartnere, sparringspartnere, end end hvis hvis vi vi havde havde været væreten enselvstændig selvstændigklinik, klinik,som somstod stodforan foranetet lederskifte. Hos tandlægen.dk kan kan vi vi nemlig nemlig få få sparring sparring om om alt altfra fralønpolitik lønpolitiktil, til,hvad hvadviviskal skalgøre gørei iforhold forhold til personale, og det er er en en kæmpe kæmpe fordel. fordel. Det Det er er også ogsåen enstor storlettelse, lettelse,at atvivikan kangøre gøredet deti idet det tempo, som passer os os bedst, bedst, og og at at jeg jeg kan kan fortsætte fortsættesom somtandlæge tandlægepå påklinikken, klinikken,i idet detomomfang jeg vil, efter at Camilla Camilla har har overtaget overtaget roret roret

– tandlæge og tidligere tidligere klinikleder klinikleder Jesper Jesper Krabbe KrabbeMunck, Munck,tandlægen.dk tandlægen.dkRønne. Rønne.


Hos tandlægen.dk arbejder vi for udvikling og efteruddannelse af vores personale. Bla. samles alle vores ca. 800 medarbjedere til et årligt FÆLLES FAGDAG arrangement.

Lyder det interessant for dig? Vil du høre mere om kæden, og de muligheder tandlægen.dk tilbyder, så kontakt os og hør mere om dine muligheder i forhold til salg til tandlægen.dk. Skriv til tandlæge og medstifter af tandlægen.dk Niels Madsen på: nm@tandlaegen.dk Læs mere på: tandlaegen.dk/lederskifte

Følg os på LinkedIn


Giv dine patienter god information Se og bestil brochurerne på Tdlnet.dk

NR. 22

Nr. 3 4 3 NR. 1

Kroner rne ogMbroer undtørh i tænde ner r ed e n v e R io t k infra Tand in t g n o e d - ner kø NR.

NR.

18

ge elige i kæbe- r d n i Alm omme muskle sygd g tygge led o

25

ds arod betæn d onti tis else

og p

sygr og ene eled og ke g s ynlige revner Hvil e i kæb findeUs m r m le ne kan o k s d i tænder emu dt s tygg ndlegøre on a h r? e de an b rd o elv Hv du s de? ad kan v Og h ? gøre

Hvad er kroner og broer? Hvordan får du lavet en krone/bro? Hvor længe holder kroner og broer? Mundtø rhed ka n være meget genere nde og føre til alvor lige helbred smæssig e problem H v a er

de og p r tandkø arod dsb o etæ Hvo nde rdan ntitis? lse opst men år sy e? gdo Og h mvord an b eha ndle s de ?


faglig leder ∕ videnskab & klinik ∕ T

To danske artikler og to sekundærartikler I dette nummer af Tandlægebladet bringes artikler fra København, Aalborg, Groningen i Holland samt fra Oslo og Tromsø i Norge. Den første artikel er en systematisk oversigtsartikel. Den drejer sig om muligheden for at anvende endokroner i stedet for stiftretinerede kroner ved rodbehandlede tænder. Hidtil har man behandlet sådanne tænder med konventionelle kroner og anvendt makromekanisk retention på en stiftforankret opbygning. Adhæsive teknikker gør det muligt i højere grad at anvende mikromekanisk retention, hvor endokronen makromekanisk forankres i pulpakammeret. En litteratursøgning, som belyser spørgsmålene om fremstilling af endokroner, fordele og ulemper ved dem sammenlignet med stiftretinerede kroner og evidensen for deres kliniske anvendelse, blev gennemført. Søgningen resulterede i inklusion af 21 relevante artikler, hvoraf kun tre er in vivo-undersøgelser. På baggrund af den foreliggende litteratur kan endokroner eventuelt anvendes på molarer og muligvis præmolarer. Der er dog behov for flere kliniske undersøgelser, før det kan vurderes, om endokroner kan blive et alternativ til den konventionelle behandling. Odontomer er en hyppigt forekommende benign tumor, som primært ses hos børn og yngre personer. I den foreliggende originalartikel gennemgås behandling af odontomer på 18 patienter, og der lægges vægt på differentialdiagnostiske overvejelser ud fra kliniske, radiologiske og histopatologiske undersøgelser. Kirurgisk fjernelse af odontomet er den hyppigste behandling, og recidivfrekvensen er lav. Hvis odontomet ligger reaktionsløst i kæben og ikke hindrer tandfrembrud, kan kirurgisk fjernelse undlades. Skrøbelige ældre patienter har ofte mange destruerede tænder og rodrester med åbne rodkanaler. Den tredje artikel i dette

2022

126

7

nummer giver anbefalinger om, under hvilke omstændigheder rodrester bør fjernes eller blot efterlades. Forfatterne præsenterer dels et beslutningstræ vedrørende rodrelaterede faktorer, dels et beslutningstræ vedrørende patientrelaterede faktorer. De giver herudover tre patienteksempler, hvor anbefalingerne er anvendt. Artiklen er oprindelig publiceret i Journal of American Dental Association 2021. Den sidste artikel i dette nummer fokuserer oversigtsmæssigt på genetiske forhold ved erosioner og caries. Det er velkendt, at der er mennesker, som ikke udvikler caries og erosioner på trods af uhensigtsmæssige vaner og livsstil. Denne artikel prøver at grave dybere i tanddannelsens genetik med henblik på at forklare, hvorfor nogle personer er særligt modtagelige for disse tandsygdomme og andre ikke er det på trods af, at de er i en risikogruppe. På grundlag af en litteratursøgning identificeres 46 artikler, der indgik i oversigten, hvor de 42 drejer sig om genetik og caries. De udvalgte studier fokuserer på kandidatgener og på genomassociationer. Det konkluderes, at der ikke er kommet et afgørende gennembrud i forståelsen af den genetiske baggrund for sygdomsrisiko. Et mål er på sigt at kunne udvikle en gentest med prædiktiv værdi for at kunne behandle de særlige risikopatienter mere målrettet. Artiklen er oprindeligt publiceret i International Journal of Dentistry 2021.

NILS-ERIK FIEHN Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør Tandlægebladet

593


T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT

INTRODUKTION – Formålet med dette systematiske review er at beskrive endokroner som alternativ restaurerende behandling til stiftretinerede kroner ved rodbehandlede tænder. Den nyeste litteratur er systematisk gennemgået for at afdække følgende: 1) Proceduren bag fremstillingen, herunder præparation og materiale, 2) Fordele og ulemper forbundet med endokroner sammenholdt med stiftretinerede kroner og 3) Evidensen for endokroner i in vivo-studier. MATERIALE OG METODE – Søgningen i PubMed resulterede i 132 artikler. Heraf blev 36 studier frasorteret, da disse var ældre end fem år. Derefter blev 96 studier screenet på baggrund af titel og abstract ud fra in- og eksklusionskriterier. I alt 21 artikler blev inkluderet. RESULTATER – Resultaterne af in vitro-studierne viste, at endokronen udviste højere frakturstyrke og lavere andel af katastrofale frakturer med 1 mm ferrule, 2 mm ekstension i pulpakammeret og ingen ekstension i rodkanalen. Endokronens okklusaltykkelse var afhængig af materialevalget. Zirkonia udviste de bedste mekaniske egenskaber sammenlignet med lithiumdisilikat og leucitforstærket glaskeramik. Endokronen udviste forøgede mekaniske egenskaber samt lavere incidens af brud i den posteriore region sammenlignet med den stiftretinerede krone. Den stiftretinerede krone udviste derimod de bedste mekaniske egenskaber i den anteriore region. Generelt er andelen af kliniske studier om endokroner begrænset. De kliniske studier viser gode resultater for endokroners succes- og overlevelsesrate. Dog er studierne ikkerandomiserede kohortestudier og alle præget af en høj risiko for bias, hvorfor resultaterne er inkonklusive. KONKLUSION – In vitro-studierne viser, at endokroner potentielt kan være en alternativ restaurerende behandling til den stiftretinerede krone i den posteriore region. Der mangler dog generelt randomiserede, kontrollerede studier, der sammenligner succes- og overlevelsesrate af endokroner med stiftretinerede kroner.

EMNEORD

Crowns | tooth preparation | dental restoration | dental prothesis | materials

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: FREDERIKKE VITTRUP SANDERHOFF OLSEN frede1705@hotmail.com

594

Endokroner som alternativ restaurerende behandling til stiftretinerede kroner ved rodbehandlede tænder FREDERIKKE VITTRUP SANDERHOFF OLSEN, tandlæge, Amagerbro Tandklinik AGNES KRISTINE STÆRKÆR JUSTESEN, tandlæge, Tandlægerne i Parken MANDANA HOSSEINI, adjunkt, ph.d., Afdelingen for Oral Rehabilitering, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Accepteret til publikation den 19. januar 2022 Tandlægebladet 2022;126:594-609

R

ODBEHANDLEDE TÆNDER kan være svækkede på grund af reduceret tandsubstans. Ydermere kan funktionen være påvirket på grund af fjernelse af pulpa med en øget risiko for overbelastning og fraktur (1). Et studie har vist, at rodbehandlede tænder uden krone har en 10-års overlevelsesprognose på 63 %; derimod opnås en prognose på 81 % med en konventionel krone (2). Derfor anbefales kronebehandling af rodbehandlede tænder, hvis mængden af tandsubstans er væsentligt reduceret for både at beskytte tanden mekanisk samt modvirke bakteriel reinfektion og derigennem bedre prognosen (2). Valget af den koronale restaurering ved rodbehandlede tænder afhænger bl.a. af destruktionsgraden, som afgør, hvorvidt der foretages restaurering med en konventionel krone, en konventionel krone med en plastisk opbygning eller en stiftretineret krone (3). Anvendelse af stifter i forbindelse med kronebehandling af rodbehandlede tænder er især relevant i tilfælde med begrænset resttandsubstans og reduceret retentionsareal, og stiften vil her kunne forbedre retentionen af en koronal restaurering (4). Behandlingen med stift er dog behæftet med flere risici (3). Stift-


udboringen svækker tanden og øger risikoen for reinfektion af rodkanalerne samt parietal perforation (3). Ydermere kan den mekaniske påvirkning af tand og restaurering under funktion øge risikoen for rodfraktur, der ofte fører til ekstraktion af tanden (5). Udviklingen af dentale materialer har ført til et gennembrud inden for de adhæsive teknikker (6). Brugen af adhæsiv teknik supplerer de klassiske makromekaniske retentionselementer og muliggør en mere tandbesparende behandling som fx endokroner (5). En endokrone er en helkeramisk krone, der makromekanisk forankres i pulpakammeret samt bindes til dentin og emalje via adhæsiv teknik og derigennem udnytter den mikromekaniske retention (5,6). Endokroner blev første gang introduceret i 1995 af Pisis (7) og senere beskrevet af Bindl & Mörmann i 1999 (8). Endokroner er et alternativ til den stiftretinerede krone. Behandlingen er tandbesparende, da den ikke involverer en stiftudboring. Såfremt den endodontiske behandling ikke er succesfuld, kan man tilgå kanalerne og foretage ortograd revision (9). Derudover er behandlingen tidsbesparende grundet færre behandlingstrin og forbundet med færre omkostninger for patienten (1). Endokroner som alternativ restaurering har således flere lovende egenskaber, men behandlingen er primært undersøgt i in vitro-studier, og kun få ikkerandomiserede in vivo-studier har beskæftiget sig med prognosen af en endokronebehandling (10-12). Derfor mangler der generelt randomiserede, kontrollerede studier for at udlede, hvorvidt endokronen kan anbefales klinisk. Formålet med dette systematiske review er 1) at beskrive proceduren bag fremstillingen af en endokrone, herunder præparation og materiale, 2) at sammenligne tekniske fordele og ulemper forbundet med endokroner sammenholdt med stift-

Inklusions- og eksklusionskriterier ved valg af publicerede artikler Inklusionskriterier

Eksklusionskriterier

• • • •

• • • •

• • • • •

Mennesketænder Permanente tænder Voksne Artikler publiceret indenfor de seneste 5 år Studier på engelsk Antal inkluderede deltagere på mere end 10 In vitro-studier In vivo-studier Followupstudier

• • • • •

Dyretænder Primære tænder Børn Indirekte/direkte komposit teknik Resin-komposit endokroner Andre sprog end engelsk 3-d-modeller Finite element analyse (3d-FEA) Systematiske oversigts­ artikler

Tabel 1. De opstillede inklusions- og eksklusionskriterier til udvælgelse af artikler i denne systematiske oversigtsartikel. Table 1. The selected inclusion and exclusion criteria used for the selection of articles in this systematic review.

2022

126

7

Søgeprotokol Records identified through database searching (n = 132)

Filter applied: "in the last 5 years..." Articles older than 5 years (n = 36)

Titles and abstracts retrieved for screening of relevance (n = 96)

Corrigendum to existing article (n = 2) Foreign language (n = 4) Wrong population (n = 2) Wrong study design (n = 9) Wrong purpose (n = 4) Wrong comparison (n = 3) 3D tooth models (n = 11) Resin-composit endocrown (n = 17) Irrellevant (n = 23)

Relevant articles reviewed in full text (n = 21)

Total amount of articles included in review (n = 21)

Total amount of in vitro studies (n = 18) Total amount of clinical studies (n = 3) Fig. 1. Flow-chart der beskriver søgeprotokollen for de 21 udvalgte studier. Fig. 1. Flow-chart describing the search protocol for the 21 selected studies.

retinerede kroner og 3) at beskrive den kliniske evidens for endokroner. METODE Vi ønskede at tilgå nyeste litteratur om emnet ”endokroner”. Søgningen blev foretaget på søgedatabasen PubMed medio februar 2021 og udført med følgende meshwords: “Endocrown OR endocrowns OR endo crown OR endo-crown”. Vores søgning i PubMed resulterede i 132 artikler. Denne søgning blev overført til softwareprogrammet ”Rayyan QCRI”. Heraf blev 36 studier frasorteret, da disse var ældre end fem år. De resterende 96 studier blev screenet på baggrund af titel og abstract ud fra vores in- og eksklusionskriterier (Tabel 1). Der var 21 studier, som opfyldte de opstillede kriterier og blev gennemlæst i fuldtekst, se flowchart (Fig. 1). Artiklerne

595


T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Evaluering af risiko for bias i in vivo-studier Con­ founding variable

Udvælgelse

Interven­ tions klas­ sifikation

Deviation fra inter­ vention

Manglende data

Analyse af resultat

Udvælgelse af de rap­ porterede resultater

Overordnet

Belleflamme et al. (2017)

Lav

Seriøs

Lav

Lav

Lav

Lav

Lav

Seriøs

Zou et al. (2018)

Lav

Seriøs

Lav

Lav

Lav

Seriøs

Lav

Seriøs

Fages et al. (2017)

Lav

Seriøs

Lav

Lav

Lav

Seriøs

Lav

Seriøs

Tabel 2. Robins-I tool er anvendt til risikovurdering af bias i de inkluderede ikkerandomiserede kohortestudier. Syv parametre blev vurderet til at have hhv. lav, moderat, seriøs eller kritisk risiko, anvendt for at opnå en samlet vurdering af studiet. Table 2. Robins-I tool is used for the risk evaluation of bias for the included non-randomized cohort studies. Seven parameters were assessed to have a low, moderate, serious or critical risk of bias, which were used for an overall assessment of the study.

blev uafhængigt og selvstændigt screenet af to forfattere (FVSO og AKSJ), blindet for hinandens vurderinger. Uenigheder omkring inklusion af studier blev løst ved diskussion indtil konsensus. De 21 studier blev alle fundet relevante. Studiernes begrebsanvendelse er inkonsekvent grundet forskellige studiedesign. Denne uensartede begrebsanvendelse på tværs af studierne komplicerer deres indbyrdes sammenlignelighed. I dette review anvendes derfor ”katastrofale frakturer” som samlet betegnelse for alle observerede brud af både den koronale restaurering og tand, der i studierne kategoriseres som enten katastrofale, ikkereparerbare eller ugunstige komplikationer eller frakturer, og som i en klinisk situation vil medføre ekstraktion af tanden. I overensstemmelse med Cochrane Collaboration anvendtes “ROBINS-1 tool” (13) til at vurdere risikoen for bias i de inkluderede ikkerandomiserede kohortestudier. Dette værktøj indeholder syv domæner baseret på forskellige aspekter af studiet, hvoraf disse evalueres separat og vurderes at have hhv. lav, moderat, seriøs eller kritisk risiko for bias (Tabel 2).

Præparationsteknik til endokroner

A

B

Fig. 2. A. Butt margin præparation, der består af en parallel overflade med okklusalplanet. B. Skulderpræparation med 1 mm ferrule præparation. Fig. 2. A. The butt margin preparation consists of a surface parallel to the occlusal plane. B. Shoulder finish line with 1 mm ferrule preparation.

596

GENNEMGANG AF ARTIKLER De 21 studier, der danner baggrund for dette review, præsenteres i Tabel 3. Iblandt de 21 studier er 18 in vitro- og tre in vivo-studier. Studiernes materialer og metode i de inkluderede in vitro- og in vivo-studier præsenteres i Tabel 4 og Tabel 5, og deres resultater er i Tabel 6 og Tabel 7. 1. Proceduren bag fremstillingen, herunder præparation og materiale Marginal præparation Endokroner kan præpareres med enten en butt margin (Fig. 2A) eller en skulder/chamfer med en ferrule (tøndebåndseffekt) (Fig. 2B). Studierne viser, at frakturstyrken forøges signifikant med 1 mm ferrule-præparation fremfor butt margin på molarer (14,15), og ferrulen øger endokronens overlevelse sammenlignet med butt margin på anteriore tænder (5). Samtidig fandt et af studierne, at overfladearealet blev forøget med ferrule i forhold til butt margin, hvormed der kunne opnås bedre mikromekanisk retention ved adhæsiv cementering (15). Desuden viste resultaterne, at der forekom en højere andel af katastrofale frakturer ved 2 mm ferrule sammenholdt med 1 mm ferrule, hvorfor 1 mm ferrule foretrækkes (15). Et andet studie viser, at overlevelsen af endokroner på anteriore tænder markant forøges ved anvendelse af ferrule fremfor butt margin (5). Derfor kan præparation med ferrule både øge frakturstyrken, retentionen samt overlevelsen af endokroner (5,14,15). Et klinisk eksempel af en rodbehandlet tand er illustreret med Fig. 3.

Intrapulpal og radikulær ekstension Endokroner kan præpareres med varierende intrapulpal ekstension. De fleste studier, der undersøger den intrapulpale ekstension, finder ingen signifikant effekt af en øget pulpal ekstension på frakturstyrken (16-20), og et studie viser ingen signifikant effekt af en ekstension i en af rodkanalerne (21). Kun et enkelt studie finder en statistisk signifikant effekt af en øget pulpal ekstension på frakturstyrken (9).


Det betyder, at studierne i overvejende grad viste, at frakturstyrken ikke forøges ved at øge den intrapulpale ekstension (16-20). Derimod fandt man en øget forekomst af katastrofale frakturer ved en yderligere intrapulpal ekstension over 2 mm (16,19). Dette kan skyldes, at når mere tandsubstans fjernes for at øge den intrapulpale ekstension, sker der en yderligere svækkelse af tanden. En ekstension på 2 mm kan derfor være tilstrækkelig for at opnå optimal retention og stabilitet og samtidig mindske risikoen for katastrofale frakturer (16,19). Andre studier har sammenholdt endokroner med onlays, hvor pulpakammeret var fyldt med resin (17,18,20). Her fandt man ingen signifikant forskel på frakturstyrken; derimod forekom en større grad af præmatur løsning af onlays (17). Dette tydeliggør, at den mikromekaniske retention alene ikke er tilstrækkelig, og at det er vigtigt med en makromekanisk forankring i

Klinisk eksempel på en endokrone

klinisk relevans I dag anbefales kronebehandling af rodbehandlede tænder for at øge prognosen og overlevelsen af disse tænder. Hidtil har man behandlet rodbehandlede tænder med konventionelle kroner og afhængigt af resttandsubstans anvendt makromekanisk retention i form af henholdsvis plastisk opbygning, plastisk opbygning med præfabrikeret stift eller støbt stift. Nyere adhæsive teknikker har gjort det muligt i højere grad at anvende mikromekanisk retention fremfor makromekanisk retention, hvilket har muliggjort endokroner. Endokronen er en helkeramisk krone, der makromekanisk forankres i pulpakammeret og mikromekanisk forankres gennem adhæsive teknikker. Fordelene ved endokronen er: ingen risici ved stiftudboring, nemmere at tilgå kanaler i tilfælde af revision, lavere økonomisk udgift for patienten samt tidsbesparende grundet færre behandlingstrin.

A form af en intrapulpal ekstension (17). I et studie præparerede man en radikulær ekstension i en rodkanal, hvilket resulterede i øget frakturstyrke, dog ledte det samtidig til en markant større andel af katastrofale frakturer (21). Derfor anbefales det ikke at udføre en ekstension i en rodkanal. Okklusaltykkelse Endokronens okklusaltykkelse afhænger af destruktionsgraden af tanden. Okklusaltykkelsen af endokronen er undersøgt i fire af de inkluderede studier (14,21-23), hvoraf to finder ingen signifikant effekt af øget okklusaltykkelse på frakturstyrken (14,22), et studie viser signifikant større frakturstyrke ved en øget okklusaltykkelse (21), mens det sidste studie finder en signifikant lavere frakturstyrke ved øget okklusaltykkelse (23). Studierne finder modstridende resultater (14,21-23). Et af studierne sammenholdt endokroner udformet i henholdsvis lithiumdisilikat og zirkonia og fandt, at øget okklusaltykkelse ved endokroner fremstillet af lithiumdisilikat øger frakturstyrken, hvorimod frakturstyrken reduceres ved endokroner fremstillet af zirkonia (21). Derfor kan man i kliniske situationer, hvor destruktionsgraden af tanden er stor, overveje lithiumdisilikat. Er destruktionsgraden imidlertid mindre, kan det i stedet overvejes at anvende zirkonia (21). Endokroner kan således anvendes på tænder med både stor og lille destruktionsgrad; dog synes det vigtigt at overveje materialevalg i forhold til den kliniske situation.

B

Fig. 3. A. Røntgenkontrol af rodbehandling af -6 før behandling med endokrone. B. Præparation af -6 med skulderpræparation med ferrule, set okklusalt fra. Fig. 3. A. X-ray follow-up of endodontic treatment of -6 before the endocrown treatment. B. Shoulder finish line with ferrule -6, seen occlusal from.

Kilde: Lars Rossel, tandlæge, partner, Colloseum Tandlægerne. Email: Lars.rossel@colosseumklinikken.dk

2022

126

7

Materiale En endokrone kan fremstilles ”chairside” via CAD/CAM-teknik eller ved konventionelt silikoneaftryk, og den kan fremstilles af forskellige materialer. Endokronernes mekaniske egenskaber i forhold til forskellige materialer er undersøgt i fem studier (6,16,21,22,24). Fire studier finder signifikant større frakturstyrke af endokroner fremstillet af zirkonia sammenlignet med feldspatisk porcelæn, leucitforstærket glaskeramik og lithiumdisilikat (6,16,21,24). Et studie finder signifikant større frak-

597


T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Oversigt over udvalgte studier År

Forfatter

Studietype

Type af restaurering undersøgt

Formål

2021

Dartora et al.

In vitro & 3d-FEA

Endokroner (60)

Indflydelse af forskellige keramikker på frakturstyrken og frakturtypen

2020

Haralur et al.

In vitro

Endokroner (90)

Indflydelse af forskellige præparationsdesign (okklusal tykkelse, radikulær ekstension) og forskellige helkeramiske materialer på frakturstyrken

2020

Silva-Sousa et al.

In vitro

Intakte tænder (10) Endokroner (20) Glasfiber stift kroner (20)

Indflydelse af ferrule på frakturtype og brudstyrken

2020

Turkistani et al.

In vitro

Endokroner (30)

Indflydelse af forskellige okklusaltykkelser af endokroner på frakturstyrken og frakturtypen

2019

Clausson et al.

In vitro

Endokroner (40)

Indflydelse af forskellige præparationer på frakturstyrken

2019

de Kuijper et al.

In vitro

Kontrol (15) Endokroner (90)

Indflydelse af dybden af pulpakammeret og tilstedeværelse af emalje på størrelsen af frakturstyrken

2019

Einhorn et al.

In vitro

Endokroner (36)

Indflydelse af ferrule på frakturstyrken

2019

Ghajghouj and Tașar-Faruk

In vitro

Endokroner (96)

Indflydelse af forskellige keramikker og præparationdesign på frakturstyrken

2019

Rayyan et al.

In vitro

Endokroner (9) Stiftretinerede kroner (18)

Sammenligning af frakturstyrke af tænder restaureret med endokroner, stiftretinerede kroner uden ferrule og stiftretinerede kroner med en ferrule.

2019

Tribst et al.

In vitro

Endokroner (60)

Indflydelse af forskellige materialer og okklusaltykkelse af endokroner på frakturstyrken

2018

Dartora et al.

In vitro

Endokroner (30)

Indflydelse af dybden af præparationen i pulpakammeret på frakturstyrken

2018

Zou et al.

In vivo

Endokroner (289)

Klinisk evaluering af endokroner efter 6 måneder samt 1, 2 og 3 år

2017

Atash et al.

In vitro

Endokroner (10) Støbte stiftretinerede kroner (10) Fiber-stiftretinerede kroner (10)

Sammenligning af frakturstyrken mellem stiftretinerede kroner og endokroner

2017

Bankoğlu Güngör et al.

In vitro

Endokroner (20) Støbt stiftretinerede kroner (20) Fiber-stiftretinerede kroner(20)

Indflydelse af forskellige restaureringer af endodontisk behandlede tænder på frakturstyrken og frakturtypen

2017

Belleflamme et al.

In vivo

Endokroner (99)

Evaluering af dokumenterede patienttilfælde om endokroner og sammenholde resultat med kliniske parametre såsom tandpræparation og okklusale parametre

2017

Fages et al.

In vivo

Endokroner (235) Kroner (212)

Analyse af de kliniske resultater af endokroner over en 7-årig funktionel periode

2017

Hayes et al.

In vitro

Endokroner (36)

Evaluering af pulpakammer ekstension på frakturstyrken

2017

Kanat-Ertürk et al.

In vitro

Endokroner (100)

Indflydelse af præparationsdybde og forskellige keramikker på frakturstyrke og frakturtypen

2017

Rocca et al.

In vitro

Onlay (12) Endokroner (24) Fiber-stiftretinerede kroner (12)

Evaluering af frakturtypen af keramiske endokroner på præmolarer

2017

Taha et al.

In vitro

Endokroner (32)

Indflydelse af forskellige marginale præparationsudformninger og okklusaltykkelser på frakturstyrken og frakturtypen af endokroner

2016

Guo et al.

In vitro

Intakte tænder (10) Endokroner (10) Fiber-stiftretinerede kroner (10)

Evaluering af frakturstyrken og frakturtypen af endokroner og konventionelle stiftretinerede kroner

Tabel 3. Oversigt over udvalgte studier (18 in vitro og 3 in vivo) med angivelse af restaureringstyper samt formålet med studierne. Table 3. Overview of selected studies (18 in vitro and 3 in vivo) including the examined restauration types and the purpose of the studies.

598


turstyrke af endokroner fremstillet af lithiumdisilikat sammenlignet med leucitforstærket glaskeramik (22). Generelt udviste endokroner fremstillet af zirkonia den højeste frakturstyrke sammenholdt med feldspatisk porcelæn, leucitforstærket glaskeramik og lithiumdisilikat (6,16,24). Dog fandt man en højere incidens af katastrofale frakturer for zirkonia i forhold til de andre materialer (6,24). Zirkonia er et polykrystallinsk materiale, hvilket bevirker gode mekaniske egenskaber og de høje værdier for frakturstyrken (25). Den høje incidens af katastrofale frakturer kan skyldes det høje Emodul for zirkonia på 210 GPa, hvilket betyder, at zirkonia er et relativt stift materiale, samtidig er E-modulet for zirkonia markant højere end dentinens E-modul på 18 GPa (25). Denne diskrepans i E-modul kan potentielt lede til en mere ugunstig stressoverførsel fra restaurering til tand og dermed lede til flere katastrofale frakturer. Derimod er lithiumdisilikat en glaskeramik og har et E-modul på 100 GPa, der betyder, at materialet

er mindre stift, hvorfor det kan bevirke en mere gunstig stressoverførsel fra restaurering til tand og dermed lede til færre katastrofale frakturer (25). Valget af materiale afhænger således af den kliniske situation, herunder mængden af resttandsubstans, pulpas udstrækning samt de påførte kraftpåvirkninger. Et klinisk eksempel af en endokrone fremstillet af lithiumdisilikat glaskeramik er illustreret med Fig. 4 før cementering og Fig. 5 efter cementering.

Helkeramisk endokrone

Klinisk billede af endokrone -6 efter cementering

2. Fordele og ulemper forbundet med endokroner sammenholdt med stiftretinerede kroner En sammenligning mellem endokroner og stiftretinerede kroner er foretaget af seks in vitro-studier (1,5,17,26-28). To studier fandt signifikant større frakturstyrke af endokroner sammenlignet med kroner med fiberforstærket stift og kroner med støbt stift (1,26). Et studie fandt, at endokroner udviste større frakturstyrke sammenlignet med kroner med zirkonia stift

A

A

B

B

Fig. 4. Endokrone -6 udformet i lithiumdisilikat glaskeramik, E-max, inden cementering, set okklusalt fra (A) og apikalt fra (B). Fig. 4. Endocrown -6 in lithium disilicate glass ceramic, E-max, before cementation, seen occlusal (A) and apical (B).

Fig. 5. Endokrone -6 udformet i lithiumdisilikat glaskeramik, E-max, efter cementering, set facialt fra (A) og okklusalt fra (B). Fig. 5. Endocrown -6 after treatment with a lithium disilicate glass ceramic, E-max crown, seen facial from (A) and occlusal (B).

Kilde: Lars Rossel, tandlæge, partner, Colloseum Tandlægerne. Email: Lars.rossel@colosseumklinikken.dk

Kilde: Lars Rossel, tandlæge, partner, Colloseum Tandlægerne. Email: Lars.rossel@colosseumklinikken.dk

2022

126

7

599


T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Materialer og metoder af in vitro-studier Studie Dartora et al. (2021)

Type af tand Mandibulære molarer

Type af restaurering

Kriterier for endokronepræparation

Endokroner, opdelt efter materiale:

Marginal pæparation: Skulderpæparation uden ferrule

Leucitforstærket glaskeramik (15)

Dybden af pulpakammer: 5 mm

Lithiumdisilikat glaskeramik (15) Zirkoniaforstærket lithium silicate glaskeramik (15) Monolitisk zirkonia (15)

Haralur et al. (2020)

Mandibulære molarer

SilvaSousa et al. (2020)

Hjørnetænder

Turkistani et al. (2020)

Mandibulære molarer

Endokroner, opdelt efter materiale:

Marginal præparation:

Lithiumdisilikat glaskeramik (30)

Butt margin

Polymer infiltreret keramik (30)

Dybden af pulpakammer:

Høj translucent monolitisk zirkonia (30)

3-3.5 mm – 5-5,5 mm

Underopdelt i 3 grupper: Okklusal reduktion; 2 mm (10), 4,5 mm (10), 4,5 mm og 2 mm radikulær ekstension (10)

Radikulær ekstension:

Intakte tænder (10)

Marginal præparation:

Endokroner (20)

Butt margin og skulderpræparation med 2 mm ferrule

Glasfiber-stiftretinerede kroner (20)

Dybden af pulpakammer:

2 mm dybde, 0,9 mm bredde

4 mm – 6 mm.

Clausson et al. (2019)

Mandibulære molarer

Endokroner, opdelt efter okklusaltykkelse:

Marginal præparation:

3 mm (10)

Butt margin

4,5 mm (10)

Dybden af pulpakammer:

6 mm (10)

≥ 2 mm

Endokroner, opdelt i 2 grupper:

Marginal præparation:

Endokroner i niveau med emalje-cement-grænsen = CEJ (10)

Butt margin.

Endokroner ≥ 1 mm over emaljecementgrænsen CEJ (10) Onlays opdeles i 2 grupper; Fyldning af pulpakammeret med resin i niveau med emaljecementgrænsen = CEJ (10) Fyldning af pulpakammeret med resin ≥ 1 mm over emaljecementgrænsen CEJ (10) de Kuijper et al. (2019)

Tredje molarer

Endokroner, opdelt efter dybden af pulpakammeret:

Marginal præparation:

0 mm (30)

Butt margin.

2 mm (30) 4 mm (30) Undergrupper (2): Emalje og dentin til stede Dentin til stede

Einhorn et al. (2019)

Ghajghouj and TașarFaruk (2019)

Mandibulære molarer

Mandibulære præmolarer

Endokroner, opdelt efter tilstedeværelse af ferrule og størrelsen af denne:

Marginal præparation:

0 mm ferrule (12)

Skulder med 1 mm; 2 mm ferrule.

1 mm ferrule (12)

Dybden af pulpakammer:

2 mm ferrule (12)

2 mm.

Endokroner, opdelt efter anvendt materiale samt dybden af pulpakammer:

Marginal præparation: chamfer med 2 mm ferrule

Lithiumdisilikat glaskeramik med en dybde af pulpakammer på hhv. 2 mm (8) og 3 mm (8) Zirkoniaforstærket glaskeramik med en dybde af pulpakammer på hhv. 2 mm (8) og 3 mm (8) Poly-ether-ether-ketone med en dybde af pulpakammer på hhv. 2 mm (8) og 3 mm (8)

600

Butt margin


Materialer anvendt

Bindingsmateriale RelyX Ultimate; 3M ESPE

Leucitforstærket glaskeramik (IPS Empress CAD, Ivoclar Vivadent AG)

Type af test Termomekanisk cyklisk belastningstest Frakturstyrketest Frakturtype analyse

Lithiumdisilikat glaskeramik (IPS og max CAD, Ivoclar Vivadent AG)

(Aksial belastning)

Keramik forstærket med lithium, silicate og zirkoniumdioxid (VITA Suprinity PC, VITA Zahnfabrik H. Rauter GmbH & Co KG) Monolitisk zirkonia (ZirkOM SI, Qinhuangdao Aidite High- Technical Ceramics Co Ltd) Lithiumdisilikat glaskeramik (IPS Emax Press, Ivoclar Vivadent AG) Polymer infiltreret keramik, Hybrid Ceramic (Vita Enamic, VITA Zahnfabrik)

RelyX Unicem 2; Automix, 3M ESPE

Frakturstyrketest Frakturtypeanalyse

Høj translucent zirkonia (Ceramill Zolid HT +White, Amann Girrbach AG)

Lithiumdisilikat glaskeramik (IPS e.max CAD, Ivoclar Vivadent, Schaan, Liechtenstein)

Termomekanisk cyklisk belastningstest

(Aksial belastning)

RelyX Ultimate; 3M ESPE

Termomekanisk cyklisk belastningstest Frakturstyrketest Frakturtypeanalyse

(45° skrå belastning) Lithiumdisilikat glaskeramik (IPS Emax Press, Ivoclar Vivadent AG)

Variolink II; Ivoclar Vivadent AG

Frakturstyrketest Frakturtypeanalyse

(35° skrå belastning) Lithiumdisilikat glaskeramik (IPS Emax CAD, Ivoclar Vivadent)

Variolink; Ivoclar Vivadent AG

Frakturstyrketest Frakturtypeanalyse

(Aksial belastning)

Lithiumdisilikat glaskeramik (IPS Emax CAD, Ivoclar Vivadent)

Tetric Evoflow; Ivoclar Vivadent, Schaan, Liechtenstein

Termomekanisk cyklisk belastningstest Frakturstyrketest Frakturtypeanalyse

(45° skrå belastning)

Lithiumdisilikat glaskeramik (IPS Emax CAD, Ivoclar Vivadent)

RelyX Unicem; 3M ESPE

Frakturstyrketest Frakturtypeanalyse

(45° skrå belastning)

Lithiumdisilikat glaskeramik (IPS Emax CAD, Ivoclar Vivadent). Zirkoniaforstærket glaskeramik (Vita Suprinity, Bad Säckingen) Poly-ether-ether-ketone (PEEK, CopraPeek Light, Whitepeaks, Essen)

Panavia V5; Kuraray Noritake Dental Inc.

Termomekanisk cyklisk belastningstest Frakturstyrketest Frakturtypeanalyse

(Aksial belastning)

Tabel fortsættes på næste side

2022

126

7

601


T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Materialer og metoder af in vitro-studier Studie Rayyan et al. (2019)

Tribst et al. (2019)

Type af tand Mandibulære molarer)

Mandibulære molarer

Type af restaurering

Kriterier for endokronepræparation

Endokroner (9)

Marginal præparation:

Glasfiber-stiftretinerede kroner uden ferrule (9)

Butt margin

Glasfiber-stiftretinerede kroner med 2 mm ferrule (9)

Chamfer med 2 mm ferrule

Endokroner, opdelt efter materiale samt underinddeles efter okklusaltykkelse;

Marginal præparation: Butt margin

Leucitforstærket glaskeramik med hhv. 1,5 mm; 3 mm; 4,5 mm okklusaltykkelse (30) Lithiumdisilikat-glaskeramik med hhv. 1,5 mm; 3 mm; 4,5 mm okklusaltykkelse (30) Dartora et al. (2018)

Mandibulære molarer

Endokroner, opdelt efter dybden af pulpakammeret:

Marginal præparation

1 mm (10)

Skulder uden ferrule

3 mm (10) 5 mm (10) Atash et al. (2017)

Mandibulære præmolarer

Endokroner (10)

Marginal præparation:

Glasfiber-stiftretinerede kroner (10)

Butt margin

Støbte stiftretinerede kroner (10)

Chamfer, ingen ferrule Dybden af pulpakammer, 3,5 mm

Bankoğlu Güngör et al. (2017)

Maksillære incisiver

Hayes et al. (2017)

Mandibulære molarer

Glasfiber-stiftretinerede kroner (20)

Marginal præparation; skulderpræparation med 2 mm ferrule

Zirkonia-stiftretinerede kroner (20)

Dybden af pulpakammer: 5mm

Endokroner (20)

Okklusaltykkelse, 6 mm Endokroner, opdelt efter dybden af pulpakammeret:

Marginal præparation:

2 mm (12)

Butt margin

3 mm (12)

Okklusaltykkelse, 4 mm

4 mm (12) KanatErtürk et al. (2017)

Maksillære incisiver

Endokroner, opdelt efter materiale samt pulpakammerdybde på hhv. 3 mm eller 6 mm:

Marginal præparation: Butt margin

Feldspatisk porcelæn (20) Lithiumdisilikat-glaskeramik (20) Resin-nano-keramik (20) Polymerinfiltreret keramik (20) Monoblock zirkonia (20)

Rocca et al. (2017)

Maksillære præmolarer

Onlays (12)

Marginal præparation:

Endokroner, opdelt efter pulpakammerdybde på hhv. 2 mm (12) og 4 mm (12)

Butt margin Chamfer med ferrule

Glasfiber-stiftretinerede kroner (12) Taha et al. (2017)

Mandibulære molarer

Endokroner, opdelt efter marginal præparation herunder underopdelt efter okklusaltykkelse.

Marginal præparation:

Butt margin design, 2 mm (8), 3,5 mm (8) okklusaltykkelse

Skulder, ferrule

Butt margin

Skulder design, 2 mm (8) 3,5 mm okklusaltykkelse (8) Guo et al. (2016)

Mandibulære præmolarer

Intakte tænder (10)

Marginal præparation:

Endokroner10)

Butt margin

Fiber-stiftretinerede kroner (10)

Dybden af pulpakammer 5 mm

Tabel 4. Tabellen viser en oversigt over tandregion, restaureringstype, præparation af endokroner, krone- og cementmateriale samt testmetoden, der var anvendt i de udvalgte in vitro-studier.

602


Materialer anvendt Lithiumdisilikat glaskeramik (IPS Emax CAD, Ivoclar Vivadent)

Bindingsmateriale RelyX Unicem; 3M ESPE

Type af test Termomekanisk cyklisk belastningstest Frakturstyrketest Frakturtypeanalyse

(45° skrå belastning) Leucitforstærket glaskeramik (IPS Empress CAD, Ivoclar Vivadent AG)

Variolink; Ivoclar

Termomekanisk cyklisk belastningstest

Vivadent AG

Frakturstyrke test Frakturtypeanalyse

Lithiumdisilikat glaskeramik (IPS Emax CAD, Ivoclar Vivadent)

Lithiumdisilikat glaskeramik (IPS Emax CAD, Ivoclar Vivadent)

(Aksial belastning)

RelyX ARC; 3M ESPE

Termomekanisk cyklisk belastningstest Frakturstyrketest Frakturtypeanalyse

(Aksial belastning) Lithiumdisilikat glaskeramik (IPS Emax CAD, Ivoclar Vivadent AG)

Panavia SA cement plus; Kuraray Noritake

Frakturstyrketest Frakturtypeanalyse

(45° skrå belastning)

Lithiumdisilikat glaskeramik (IPS Emax CAD, Ivoclar Vivadent AG) Resin-nanokeramik (Lava Ultimate, 3M ESPE)

Bifix SE; Voco Cuxhaven

Frakturstyrketest Frakturtypeanalyse

(45° skrå belastning) Lithiumdisilikat glaskeramik (IPS Emax CAD, Ivoclar Vivadent)

Rely-X Unicem, 3M ESPE

Frakturstyrketest Frakturtypeanalyse

(45° skrå belastning)

Feldspatisk porcelæn (Vita Mark II, VITA)

RelyX U200; 3M ESPE

Termomekanisk cyklisk belastningstest

Lithiumdisilikat glaskeramik (IPS Emax CAD Ivoclar Vivadent)

Frakturstyrketest

Resin-keramik (LAVA Ultimate, 3M ESPE)

Frakturtypeanalyse

Polymer infiltreret keramik, Hybrid Ceramic (Vita Enamic, VITA Zahnfabrik)

(45° skrå belastning)

Monoblock zirkonia (inCoris)

Lithiumdisilikat glaskeramik (IPS Emax CAD Ivoclar Vivadent)

Multilink Automix; Ivoclar Vivadent

Termomekanisk cyklisk belastningstest Frakturstyrketest Frakturtypeanalyse

(45° skrå og aksiall belastning) Polymer infiltreret keramik, Hybrid Ceramic (Enamic; VITA Zahnfabrik)

RelyX Unicem 2; 3M ESPE

Termomekanisk cyklisk belastningstest Frakturstyrketest Frakturtypeanalyse

(Aksial belastning)

Lithiumdisilikat glaskeramik (IPS Emax CAD Ivoclar Vivadent)

Variolink II; Ivoclar Vivadent AG

Termomekanisk cyklisk belastningstest Frakturstyrketest Frakturtypeanalyse

(45° skrå belastning) Table 4. The table shows an overview of the tooth region, restoration type, preparation of endocrowns, crown and cement materials in addition to the test method used in the selected in vitro studies.

2022

126

7

603


T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Materialer og metoder af in vivo-studier Studie

Type af studie

An­ tal pa­ tien­ ter

Type af tænder

Fages et al. (2017)

Prospektivt kohortestudie

323

447 molarer

Zou et al. (2018)

Prospektit kohortestudie

289

Belleflamme et al. (2017)

Retrospektivt kohortestudie

64

Protetisk restaure­ ring undersøgt

Adhæsiv forbehandling

Bonding materiale

Præparations kriterier for endokroner

Materiale anvendt til endokroner

Endokroner (235) Kroner (212)

Butt margin

Forstærket feldspatisk porcelæn – bonded VITA mark 2; VITA Zahnfabrik

Keramik: flussyre 5 % (VITA Ceramics Etch; VITA Zahnfabrik) Tænder: Phosphorsyre

Relyx Unicem; 3M

321 førsteog andenmolarer

Endokroner

Butt margin

Monolitisk zirkonia (YZ HT 40/19; Vita Zahn- fabrik, Bad Säckingen, Germany)

Primer og adhæsiv (OptiBond Versa; Kerr, Orange, California, USA)

NX3 Nexus dualcure resin-baseret cement (Kerr)

Molarer (56), Præmolarer (41), Hjørne­ tænder (2)

Endokroner

Ferrule

Lithiumdisilicatglaskeramik (IPS empress 2 or IPS Emax Press) PICN (Enamic, Vita) Artisanal indirect composite

Tænder: 3-step etch-and-rinse (Optibond FL (Kerr, Bioggio, Swiss) Keramik:

Variolink 2 (Ivoclar)

Flussyre 9% (Ultradent, Cologne). Ætset med phosphorsyre (Ultra-Etch, Ultradent, Cologne). Silanlag (Monobond S, Ivoclar) PICN: Flussyre Silanlag (Monobond S, Ivoclar) Artisanal composite: Sandblasted (Cojet) Silanlag (Monobond S, Ivoclar)

Tabel 5. Tabellen viser en oversigt over in vivo-studier med angivelse af patienter, tandregionen, restaureringstypen, præparation af endokroner, keramisk kronemateriale samt adhæsiv forbehandling og cementmaterialer. Table 5. The table shows an overview of selected in vivo studies including the number of patients, teeth region, type of restoration, preparation of the endocrowns, ceramic crown material, the adhesive pretreatment, and cement materials.

og fiberforstærket stift; dog var der ingen statistisk signifikant forskel (27). Modsat fandt to studier lavere frakturstyrke af endokroner sammenlignet med kroner med fiberforstærket stift, hvor forskellen var signifikant i det ene studie (5), men ikke i det andet studie (28). På molarer udviser endokroner overvejende gode mekaniske egenskaber i form af større frakturstyrke samt lavere andel af katastrofale frakturer sammenlignet med de stiftretinerede kroner (26). Resultaterne af de studier, der undersøgte endokroner på præmolarer, er ikke entydige, men indikerer, at endokronen kan tilføre øget frakturstyrke sammenholdt med de stiftretinerede kroner (1,17,28). Dog ses en relativt høj andel af katastrofale frakturer for endokronerne på præmolarer, hvilket

604

kan skyldes dimensioneringen af tanden og pulpakammer, der bevirker en mindre gunstig stressoverførsel fra endokrone til tand (28). Endokroner fremstillet i den anteriore region udviser mindre fordelagtige egenskaber sammenholdt med de stiftretinerede kroner (5,27). Endokroner i denne region ses ikke at øge tandens frakturstyrke, og andelen af katastrofale frakturer er større end for de stiftretinerede kroner (5,27). Dette kan skyldes de mindre dimensioner af pulpa, hvormed der opnås en formindsket makromekanisk retention, og derfor vil endokronerne være mere følsomme overfor de ikkeaksiale kræfter, der særligt ses i den anteriore region. Sammenfattende ses det, at endokroner kan udgøre et godt alternativ til de stiftretinerede kroner på molarer og muligvis præmolarer, medens der


Resultater af in vitro-studier Studie

Frakturstyrke [N]

Frakturtype

Dartora et al. (2021)

Leucitforstærket glaskeramik (LC) = 1178 N Lithiumdisilikat glaskeramik (LD) = 1935 N Keramik forstærket med lithium, silicate og zirkoniumdioxid (LSZ) = 1859 N Monolitisk zirkonia (ZR) = 6333 N

Ikkereparerbare komplikationer: Leucitforstærket glaskeramik (LC): 10 % Lithiumdisilikat glaskeramik (LD): 35 % Keramik forstærket med lithium, silikat og zirkoniumdioxid (LSZ): 15 % Monolitisk zirkonia (ZR): 75 %

Haralur et al. (2020)

2 mm okklusaltykkelse: Lithiumdisilikat (LD) = 2863 N Polymer infiltreret keramik (PIC) = 1598 N Høj translucent monolitisk zirkonia (HTZ) = 3533 N 4,5 mm okklusaltykkelse: Lithiumdisilikat (LD) = 3770 N Polymer infiltreret keramik (PIC) = 2685 N Høj translucent monolitisk zirkonia (HTZ) = 1066 N 4,5 mm okklusaltykkelse og radikulær ekstension: Lithium disilikat (LD) = 3877 N Polymer infiltreret keramik (PIC) = 1936 N Høj translucent monolitisk zirkonia (HTZ) = 2951 N

2 mm okklusaltykkelse: Lithiumdisilikat (LD): 50 % ugunstige komplikationer Polymer infiltreret keramik (PIC): 40 % ugunstige komplikationer Høj translucent monolitisk zirkonia (HTZ): 10 % ugunstige komplikationer 4,5 mm okklusaltykkelse : Lithiumdisilikat (LD): 80 % ugunstige komplikationer Polymer infiltreret keramik (PIC): 50% ugunstige komplikationer Høj translucent monolitisk zirkonia (HTZ): 20 % ugunstige komplikationer 4,5 mm okklusaltykkelse og radikulær ekstension: Lithiumdisilikat (LD): 10 % ugunstige komplikationer Polymer infiltreret keramik (PIC): 0 % ugunstige komplikationer Høj translucent monolitisk zirkonia (HTZ): 90 % ugunstige komplikationer

Silva-Sousa et al. (2020)

Intakte tænder (S) = 1364,3 N Glasfiber stiftretinerede kroner med ferrule (GFPF+) = 1550,9 N Glasfiber-stiftretinerede kroner uden ferrule (GFPF-)= 1817,0 N Endokrone med ferrule (EF+) = 950,8 N

Ikkereparerbare komplikationer: Intakte tænder (S): 100 % Glasfiber-stiftretinerede kroner med ferrule(GFPF+): 20 % Glasfiber stiftretinerede kroner uden ferrule (GFPF-): 30 % Endokrone med ferrule (EF+): 100 %

Turkistani et al. (2020)

Okklusaltykkelse (6 mm) = 3090 N Okklusaltykkelse (4,5 mm) = 3344 N Okklusaltykkelse (3 mm) = 3806 N

Okklusaltykkelse (6 mm): Tandfraktur (6), Kronefraktur (1), Kombination (2), Debonding (1) Okklusaltykkelse (4,5 mm): Tandfraktur (4), Kronefraktur (0), Kombination (6), Debonding (0) Okklusaltykkelse (3 mm): Tandfraktur (6), Kronefraktur (0), Kombination (3), Debonding (1)

Clausson et al. (2019)

Endokrone, CEJ (SP0) = 1546,29 N Endokrone, over CEJ (SP1) = 1634,38 N Onlays, CEJ (CP0): = 1821,50 N Onlays, over CEJ (CP1) = 1924,05 N

Endokrone, CEJ (SP0): 100% ikkereparerbar fraktur Endokrone, over CEJ (SP1): 100 % ikkereparerbar fraktur Onlays, CEJ (CP0): 90 % ikkereparerbar fraktur Onlays, over CEJ (CP1): 100 % ikkereparerbar fraktur

de Kuijper et al. (2019)

Kontrolgruppe = 1080 ± 279 N Pulpakammer dybde, 0 mm: Dentin = 782 ± 353 N Emalje = 812 ± 235 N Pulpakammer dybde, 2 mm: Dentin = 884 ± 394 N Emalje = 1071 ± 408 N Pulpakammer dybde, 4 mm: Dentin = 923 ± 345 N Emalje = 1036 ± 278 N

Einhorn et al. (2019)

Endokroner, uden ferrule = 638 N Endokroner, 1 mm ferrule = 1101 N Endokroner, 2 mm ferrule = 956 N

Ghajghouj et al. (2019)

Lithiumdisilikat (LD) = 1196 N Zirkonia forstærket glaskeramik (ZRC) = 1784 N Poly-ether-ether-ketone (PEEK) = 3026 N

Rayyan et al. (2019)

Stiftretinerede kroner med ferrule (CF) = 491,13 N Stiftretinerede kroner uden ferrule (CNF) = 458,57 N Endokroner (EC) = 584,48 N

Endokroner, uden ferrule = Adhæsiv fraktur (0), Reparerbar fraktur (2), Katastrofal fraktur (10), Kohæsiv rodfraktur (0), Kohæsiv keramikfraktur (0) Endokroner, 1 mm ferrule = Adhæsiv fraktur (2), Reparerbar fraktur (21, Katastrofal fraktur (8), Kohæsiv rodfraktur (0), Kohæsiv keramikfraktur (1) Endokroner, 2 mm ferrule = Adhæsiv fraktur (0), Reparerbar fraktur (0), Katastrofal fraktur (12), Kohæsiv rodfraktur (0), Kohæsiv keramikfraktur (0)

Stiftretinerede kroner med ferrule (CF): 5/9 Katastrofal rodfraktur, 4/9 reparerbar rodfraktur Stiftretinerede kroner uden ferrule (CNF): 1/9 fraktur af restaurering, 3/9 katastrofal rodfraktur 5/9 reparerbar rodfraktur Endokroner (EC): 3/9 katastrofal rodfraktur , 6/9 reparerbar rodfraktur Tabel fortsættes på næste side

2022

126

7

605


T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Resultater af in vitro-studier Studie

Frakturstyrke [N]

Frakturtype

Tribst et al. (2019)

Okklusaltykkelse, 1,5 mm: Lithiumdisilikat (LD) = 1570 N Leucitforstærket glaskeramik (LC) =1556 N Okklusaltykkelse, 3 mm: Lithium disilikat (LD) = 1813 N Leucitforstærket glaskeramik (LC) =1313 N Okklusaltykkelse, 4,5 mm: Lithiumdisilikat (LD) = 1759 N Leucitforstærket glaskeramik (LC) =1070 N

Dartora et al. (2018)

Endokroner, 5 mm pulpakammerdybde = 2008,61 N Endokroner, 3 mm pulpakammerdybde = 1795,41 N Endokroner, 1 mm pulpakammerdybde = 1268,12 N

Atash et al. (2017)

Endokroner =1717 N Fiber stiftretinerede kroner = 1091 N Støbt stiftretinerede kroner = 1068 N

Endokroner: 70 % ufavorabel fraktur Fiber-stiftretinerede kroner: 40 % ufavorabel fraktur Støbt stiftretinerede kroner: 90 % ufavorabel fraktur

Bankoğlu Güngör et al. (2017)

Zirkonia stift/resin-nano-keramik krone (ZrRNC) = 893 N Fiber stift/resin- nano-keramik krone, (FbRNC) = 580 N Zirkonia stift/lithiumdisilikat-keramikkrone, (ZrLDS) = 764 N Fiber-stift/lithiumdisilikat-keramik, (FbLDS) = 646 N Resin-nano-keramik endokrone, EndoRNC = 869 N Lithiumdisilikat-keramik-endokrone, EndoLDS = 915 N

Zirkonia stift/resin-nano-keramik krone (ZrRNC) = Fraktur af restaurering (7), Stift fraktur med eller uden fraktur af restaurering (3), Løsning uden fraktur (0), Fraktur af tand (0) Zirkoniastift-lithiumdisilikat-keramik krone (ZrLDS) = Fraktur af restaurering (3), Stiftfraktur med eller uden fraktur af restaurering (6), Løsning uden fraktur (1), Fraktur af tand (0) Fiberstift-resin- nano-keramik-krone (FbRNC) = Fraktur af restaurering (3), Stift fraktur med eller uden fraktur af restaurering (0), Løsning uden fraktur (7), Fraktur af tand (0) Fiberstift-lithiumdisilikat-keramik (FbLDS) = Fraktur af restaurering (8), Stiftfraktur med eller uden fraktur af restaurering (0), Løsning uden fraktur (2), Fraktur af tand (0) Resin-nano-keramik endokrone, (EndoRNC) = Fraktur af restaurering (0), Stiftfraktur med eller uden fraktur af restaurering (0), Løsning uden fraktur (0), Fraktur af tand (10) Lithiumdisilikat-keramik-endokrone (EndoLDS) = Fraktur af restaurering (3), Stiftfraktur med eller uden fraktur af restaurering (0), Løsning uden fraktur (0), Fraktur af tand (7)

Hayes et al. (2017)

Endokroner, 2 mm pulpakammer dybde = 843,4 N Endokroner, 3 mm pulpakammer dybde = 762,8 N Endokroner, 4 mm pulpakammer dybde = 943,5 N

Endokroner, 2 mm pulpakammer dybde: Adhæsiv (3), Restaurerbar fraktur (1), Katastrofal fraktur (8) Endokroner, 3 mm pulpakammer dybde: Adhæsiv (1), Restaurerbar fraktur (0), Katastrofal fraktur (8) Endokroner, 4 mm pulpakammerdybde: Adhæsiv (1), Restaurerbar fraktur (1), Katastrofal fraktur (10)

Kanat-Ertürk et al. (2017)

Endocore længde: 6 mm (L); 3 mm (S): Monoblock zirkonia: L = 610 N, S=533 N

Zirkonia, endocore 6 mm (L): 40 % ikkereparerbar fraktur Zirkonia, endocore 3 mm(S): 10 % ikkereparerbar fraktur De resterende keramikker udviste kun “reparerbare frakturer”

Lithiumdisilikat: L = 225, S=244 N Polymer infiltreret keramik: L = 182, S=172 N Resin-keramik: L= 99, S = 81 N Feldspatisk porcelæn: L = 71, S = 47 N Rocca et al. (2017) Taha et al. (2017)

Endokroner, endocore 2 mm: 60 % katastrofale frakturer Endokroner, endocore 4 mm: 50 % katastrofale frakturer Stiftretinerede kroner: 80 % katastrofale frakturer Endokroner, ferrule = 1270 N Endokroner, butt margin = 1140 N

Guo et al. (2016)

Intakte tænder (GI) = 997,1 N Endokroner (GE) = 479,1 N Fiber-stiftretinerede kroner (GC) = 510,1 N

Intakte tænder (GI): 30 % ufavorable komplikationer Endokroner (GE): 60 % ufavorable komplikationer Fiber-stiftretinerede kroner (GC): 60 % ufavorable komplikationer

Tabel 6. Tabellen viser resultaterne for frakturstyrke (i Newton: N) og frakturtypen i in vitro-studierne. Table 6. The table shows the results of the in vitro studies showing fracture strength (in Newton: N) and failure modes of endocrowns.

606


Resultater af in vivo-studier Studie

Opfølgningsperiode

Zou et al. (2018)

6 måneder samt 1 år, 2 år, 3 år

Overlevelsesrate Overlevelsesrate for endokrone: 100 %

Komplikationer N=0

Tilfredshed: Farve: Meget tilfredse 99 % Morfologi: Meget tilfredse 98 % Komfort: Meget tilfredse 98 % Fages et al. (2017)

Gennemsnitligt 55 måneder, op til 7 år

Succesrate: Endokroner = 99 % Kroner = 98 %

N = 6: Endokroner: 1 fraktur Kroner: 5 frakturer

Overlevelsesrate: Endokroner = 99 % Kroner = 99 % Belleflamme et al. (2017)

Gennemsnitligt 44,7 ± 34,6 måneder

Succesrate af endokroner: 89 % Overlevelsesrate af endokroner: 99 % Tilfredshed: 96 % var vurderet til at være klinisk gode.

n=10: Parodontal patologi: 3 Debonding: 2 Mindre frakturer: 2 Caries: 2 Større frakturer: 1

Tabel 7. Tabellen viser resultaterne for in vivo-studierne, herunder hvor lang opfølgningsperioden har været, succes- og overlevelsesraten af restaureringerne og antallet af komplikationer. Table 7. The table shows the results for the in vivo studies. It shows the follow up period in the studies, the success and survival rate, and the complications of the restorations.

på incisiver og hjørnetænder bør overvejes klassiske stiftretinerede kroner. 3. Evidensen for endokroner i in vivo-studier Indenfor de seneste fem år findes der tre in vivo-studier omhandlende endokroner. Endokronerne i disse studier følges i henholdsvis tre, fire og syv år (10-12). Studierne finder gode succes- og overlevelsesrater på > 89 % for endokroner på molarer og præmolarer. Problemet med disse in vivo-studier er, at der er tale om ikkerandomiserede kohortestudier. Der vurderes i alle studierne høj risiko for bias i henhold til ROBINS-1 tool (13). Dette skyldes primært risikoen for selektionsbias, idet der ikke foreligger en nøjagtig beskrivelse af, hvilke tænder der medinddrages og destruktionsgraden af disse i studierne (Tabel 2). Ydermere er resultaterne i flere af studierne vurderet af samme behandler, der også har udført behandlingen, hvilket kan påvirke resultatet (Tabel 2). Overordnet mangler der randomiserede, kontrollerede studier, der kan begrunde en klinisk anbefaling af, hvorvidt der er evidens for behandling af patienter med endokroner.

• En okklusal præparation afhænger af resttandsubstans. • Ved tænder med stor destruktionsgrad kan endokronen fremstilles af lithiumdisilikat, mens endokronen kan fremstilles i zirkonia ved tænder med mindre destruktionsgrad, da den mindre okklusaltykkelse her viser at tilføre restaureringen større styrke. In vitro-studierne indikerer, at endokroner potentielt kan anvendes fremfor de stiftretinerede kroner på molarer, muligvis på præmolarer, men ikke på fronttænder, hvor stiftretinerede kroner fortsat viser bedre tekniske egenskaber. Der er kun få in vivo-studier, resultaterne er ikke entydige, og studierne vurderes at have høj risiko for bias. Der er derfor brug for randomiserede, kontrollerede studier for at kunne vurdere, om og i hvilket omfang endokroner kan være et alternativ til traditionel restaurerende behandling af rodbehandlede tænder. TAK Tak til Lars Rosse, tandlæge, partner, Colloseum Tandlægerne for kliniske fotos af endokrone.

KONKLUSIONER På baggrund af den gennemgåede litteratur i dette systematiske review er følgende faktorer vigtige for endokronens styrke: • En marginal præparation med 1 mm ferrule. • En intrapulpal ekstension på 2 mm og ingen ekstension i rodkanalerne.

2022

126

7

607


T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT (ENGLISH) ENDOCROWNS AS AN ALTERNATIVE RESTORATION TO POST-RETAINED CROWNS ON ENDODONTIC TREATED TOOTH. A SYSTEMATIC REVIEW INTRODUCTION – The purpose of this systematic review is to evaluate the use of endocrowns, as a mean to restorative treatment on endodontically treated teeth. Based on the most recent publications, the following aspects of endocrowns are examined: 1. The manufacturing of the endocrown, including the preparation and material, 2. The advantages and disadvantages, in comparison to post and core crowns, 3. The evidence for endocrowns in in vivo studies. MATERIALS AND METHOD – The search in PubMed identified 132 publications. Of which 36 studies were published prior to our defined 5-year limitation. Subsequently 96 studies were screened from title and abstract based on in- and exclusion criteria. In total 21 papers were included. RESULTS – The outcome of the in vitro studies indicates, that endocrowns show higher fracture strength and a lower amount of catastrophic fractures with a 1 mm ferrule, a 2 mm

extension in the pulp chamber, and no extension in the root canals. The preferred occlusal thickness of the endocrown depends on the chosen material. Zirkonia showed the best mechanical properties, compared to lithium disilicate and leucite based glass ceramic. The endocrown displays greater mechanical abilities, and low incidence of failures in the posterior region, compared to post and core crowns. While on the contrary post and core crowns are superior in the anterior region. The clinical studies indicate favorable clinical results and survival for endocrowns. Despite this, the studies are non randomized cohort studies and generally carry a high risk of bias, why the results are inconclusive. CONCLUSION – The in vitro studies show that endocrowns may be an alternative restorative treatment to post and core crowns, with promising results in the posterior region. However, there is a lack of randomized, controlled studies that compares success- and survival rate of endocrowns with post and core crowns.

LITTERATUR 1. Atash R, Arab M, Duterme H et al. Comparison of resistance to fracture between three types of permanent restorations subjected to shear force: An in vitro study. J Indian Prosthodont Soc 2017;17:239-49. 2. Aquilino SA, Caplan DJ. Relationship between crown placement and the survival of endodontically treated teeth. J Prosthet Dent 2002;87:256-63. 3. Isidor F, Bahrami, G. Konebehandling af den endodontisk behandlede tand. Tandlægebladet 2014;118:540-9. 4. Peutzfeldt A, Asmussen E, Sahafi A. Effekten af rodstiftsdimension, elasticitetsmodul og adhæsive binding på spændingsdannelsen i tænder. Tandlægebladet 2018;112:402-9. 5. Silva-Sousa AC, Moris ICM, Barbosa AFS et al. Effect of restorative treatment with endocrown and ferrule on the mechanical behaviour of anterior endodontically treated teeth: An in vitro analysis. J Mech Behav Biomed Mater 2020;112:104019. 6. Dartora NR, Moris ICM, Poole SF et al. Mechanical behaviour of endocrowns fabricated with differ-

608

ent CAD-CAM ceramic systems. J Prosthet Dent 2021;125:117-25. 7. Pissis P. Fabrication of a metal-free ceramic restoration utilizing the Monobloc technique. Pract Perodontics Aesthet Dent 1995;7:8394. 8. Bindl A, Mórmann WH. Clinical evaluation of adhesively placed Cerec endo-crowns after 2 years preliminary results. J Adhes Dent 1999;1:255-65. 9. Dartora NR, Ferreira MBC, Moris ICM et al. Effect of intracoronal depth of teeth restored with endocrowns on fracture resistance: In vitro and 3-dimensional finite element analysis. J Endod 2018;44:1179-85. 10. Zou Y, Bai J, Xiang J. Clinical performance of CAD/CAM-fabricated monolithic zirconia endocrowns on molars with extensive coronal loss of substance. Int J Comput Dent 2018;21:225-32. 11. Fages M, Raynal J, Tramini P et al. Chairside computer-aided design/ computer-aided manufacture allCeramic crown and endocrown restorations: A 7-year survival rate study. Int J Prosthodont 2017;30:556-60.

12. Bellef lamme MM, Geerts SO, Louwette MM et al. No post-no core approach to restore severely damaged posterior teeth: An up to 10 year retrospective study of documented endocrown cases. J Dent 2017;63:1-7. 13. Sterne JA, Hernán MA, Reeves BC et al. ROBINS-I: a tool for assessing risk of bias in non-randomised studies of interventions. BMJ 2016;355:i4919. 14. Taha D, Spintzyk S, Schille C et al. Fracture resistance and failure modes of polymer infiltrated ceramic endocrown restorations with variations in margin design and occlusal thickness. J Prosthodont Res 2018;62:293-7. 15. Einhorn M, DuVall N, Wajdowicz M et al. Preparation ferrule design effect on endocrown failure resistance. J Prosthodont 2019;28:23742. 16. Ghajghouj O, Tasar-Faruk. Evaluation of fracture resistance and microleakage of endocrowns with different intracoronal depths and restorative materials luted with various resin cements. Materials (Basel) 2019;12:2528. 17. Rocca GT, Daher R, Saratti CM et al. Restoration of severely dam-

aged endodontically treated premolars: The influence of the endocore length on marginal integrity and fatigue resistance of lithium disilicate CAD-CAM ceramic endocrowns. J Dent 2018;68:41-50. 18. de Kuijper MCFM, Cune MS, Tromp Y et al. Cyclic loading and load to failure of lithium disilicate endocrowns: Inf luence of the restoration extension in the pulp chamber and the enamel outline. J Mech Behav Biomed Mater. 2020;105:103670. 19. Hayes A, Duvall N, Wajdowicz M et al. Effect of endocrown pulp chamber extension Depth on molar fracture resistance. Oper Dent 2017;42:327-34. 20. Clausson C, Schroeder CC, Goloni PV et al. Fracture resistance of CAD/CAM lithium disilicate of endodontically treated mandibular damaged molars based on different preparation designs. Int J Biomater 2019;12:2475297. 21. Haralur SB, Alamrey AA, Alsheh­ ri SA et al. Effect of different preparation designs and all ceramic materials on fracture strength of molar endocrowns. J Appl Biomater Funct Mater 2020;18:2280800020947329.


22. Tribst JP, Piva AOD, Madruga CFL et al. The impact of restorative material and ceramic thickness on CAD/CAM endocrowns. J Clin Exp Dent 2019;11:969-77. 23. Turkistani AA, Dimashkieh M, Rayyan M. Fracture resistance of teeth restored with endocrowns: An in vitro study. J Esthet Restor Dent 2020;32:389-94.

2022

126

7

24. Kanat-Ertürk B, Saridag S, Köseler E et al. Fracture strengths of endocrown restorations fabricated with different preparation depths and CAD/CAM materials. Dent Mater J 2018;37:256-65.

26. Rayyan MR, Alauti RY, Abanmy MA et al. Endocrowns versus postcore retained crowns for restoration of compromised mandibular molars: an in vitro study. Int J Computer Dent 2019;22:39-44.

25. Øilo M, Kvam K. Dentale keramer – typer og egenskaber. Tandlægebladet 2016;120:1092-8.

27. Bankoglu Güngör M, Bal BT, Yilmaz H et al. Fracture strength of CAD/CAM fabricated lithium disilicate and resin nano ceramic

restoration used for endodontically treated teeth. Dent Mater J 2017;36:135-41. 28. Guo J, Wang Z, Li X et al. A comparison of the fracture resistance of endodontically treated mandibular premolars restored with endocrowns and glass fiber post-core retained conventional crowns. J Adv Prostodont 2016;8:489-93.

609


T ∕ videnskab & klinik ∕ originalartikel ABSTRACT

INTRODUKTION – Odontomet er den hyppigst forekommende odontogene tumor, som primært ses hos børn og yngre. Ætiologien og patogenesen er ukendt, men antages at være relateret til traume, infektion eller genetik. Tumoren er almindeligvis symptomløs og diagnosticeres oftest tilfældigt i forbindelse med manglende frembrud af tænder. Radiologisk præsenterer tumoren sig som en velafgrænset og radiopak struktur indeholdende hårdtvævsfragmenter, der kan være tandlignende og omgivet af en radiolucent zone. Odontomet inddeles i en kompleks og sammensat type afhængigt af de kliniske, radiologiske og histopatologiske karakteristika. Odontomet behandles med kirurgisk fjernelse, og recidivfrekvensen er lav. MATERIALE OG METODE – Nærværende undersøgelse er baseret på journalmateriale fra konsekutive henviste patienter til Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, gennem en 15-års periode. Anamnestiske oplysninger samt kliniske, radiologiske og histopatologiske fund blev registreret. RESULTATER – I alt blev 18 patienter (11 mænd og syv kvinder) med en gennemsnitsalder på 18 år (654) inkluderet. Odontomet var et tilfældigt fund hos 12 patienter, mens manglende frembrud af permanente tænder fandtes hos seks patienter. I 16 patienttilfælde var odontomet asymptomatisk, mens smerter og hævelse blev tilkendegivet af to patienter. Fordelingen af odontomerne var 12 i mandiblen og syv i maksillen. Kirurgisk fjernelse blev foretaget i 15 patienttilfælde, og postoperativ opfølgning viste ingen recidiv. Histopatologisk undersøgelse blev foretaget i 13 tilfælde, hvor seks viste et komplekst odontom, og seks viste et sammensat odontom. KONKLUSION – Odontomet er en benign odontogen tumor, som oftest diagnosticeres tilfældigt i forbindelse med manglende frembrud af tænder. Kendskab til diagnostik og behandling af odontomet og dennes differentialdiagnoser er derfor væsentligt ved vurdering af oversigtsrøntgen hos yngre.

EMNEORD

Diagnosis | diagnostic techniques and procedures | odontogenic tumors | odontoma operative procedure | radiology

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: JULIE VITENSON j.vitenson@rn.dk

610

Kliniske, radiologiske og histopatologiske manifestationer ved det komplekse og sammensatte odontom. En retrospektiv undersøgelse JULIE VITENSON, tandlæge, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, Aalborg DAIVA ERENTAITE, overlæge, Patologisk Institut, Aalborg Universitetshospital, Aalborg THOMAS STARCH-JENSEN, klinisk professor, overtandlæge, ph.d., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, postgraduat klinisk lektor, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital og Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Accepteret til publikation den 29. marts 2022 Tandlægebladet 2022;126:610-7

O

DONTOGENE TUMORER klassificeres af WHO som værende enten benigne eller maligne, hvor de benigne underinddeles i epiteliale tumorer, mesenkymale tumorer eller blandingstumorer bestående af epiteliale og mesenkymale komponenter (Tabel 1) (1). Odontomet er den hyppigst forekommende odontogene tumor og optræder primært hos børn og yngre mennesker, men kan forekomme i alle aldersgrupper og ses hyppigere hos piger end hos drenge (2-6). Ætiologien og patogenesen er ukendt, men antages at være relateret til enten et tidligere traume mod kæberne, inflammation, infektion, rester af lamina dentalis, hyperaktivitet af odontoblaster eller en del af sygdomskomplekset ved Garners og Hermanns syndrom (4). Tumoren er almindeligvis symptomløs og diagnosticeres oftest tilfældigt i forbindelse med manglende frembrud af nærliggende tænder eller ved radiologisk undersøgelse af anden årsag. Odontomet forekommer hyppigere i overkæben end i underkæben (2-6). Odontomet underinddeles i den komplekse


Komplekst odontom

WHO’s klassifikation af benigne odontogene tumorer

A

Benigne epiteliale odontogene tumorer • Ameloblastom (unicystisk, ekstraossøst, metastaserende) • Squamous odontogenic tumor • Forkalkende epitelial odontogen tumor (Pindborg tumor) • Adenomatoid odontogen tumor Benigne blandede epiteliale og mesenkymale odontogene tumorer • Ameloblastisk fibrom • Primordial odontogen tumor • Odontom (sammensat, komplekst) • Dentinogenic ghost cell tumor

B

Benigne mesenkymale odontogene tumorer • Odontogent fibrom • Odontogent myksom • Cementoblastom • Cementoossificerende fibrom Tabel 1. WHO’s klassifikation af benigne odontogene tumorer. Table 1. WHO classification of benign odontogenic tumours.

C

Sammensat odontom A

Fig. 1. A. Irregulært arrangerede dentindannelse og emaljedannelse. B. Tandpapil, rester af emaljeepitel, emaljematrix og kalcifikationer. C. Dentin/cementdannelse, tandpapilla, emaljematrix og epitel, kalcifikationer. Fig. 1. A. Complex odontoma. Irregular arrangement of dentin and enamel. B. Dental papilla, rests of enamel epithelium, enamel matrix and calcifications. C. Dentin/cementum, dental papilla, enamel matrix and epithelium, calcifications.

og sammensatte type afhængigt af tumorens kliniske, radiologiske og histopatologiske karakteristika. Makroskopisk kan et sammensat og komplekst odontom adskilles ved, at det sammensatte odontom indeholder tydelige hårdtvævsfragmenter af varierende størrelse bestående af emalje og dentin, mens det komplekse odontom fremtræder som en irregulær masse af dentale væv, hvor der ikke kan erkendes tandlignende elementer (2-6). Radiologisk kendetegnes odontomet ved en velafgrænset og radiopak struktur indeholdende tandlignende fragmenter omgivet af en tydelig radiolucent zone (2-6). Det sammensatte odontom karakteriseres radiologisk ved at indeholde tydelige tandlignende fragmenter af varierende størrelse (Fig. 1),

2022

126

7

B

Fig. 2. A. Tandlignende struktur med dentin, emalje og tandpapil. B. Dentin, emaljematrix (basofilt fiskeskællignende materiale) samt eosinofilt emaljeepitel og tandpapil (mesenkymalt væv med stellate celler). Fig. 2. A. Toothlike structure with dentin, enamel matrix and dental papilla. B. Dentin, enamel matrix with a basophilic fish-scale appearance and eosinophilic enamel epithelium. Dental papilla formed by myxoid material with stellate fibroblasts.

611


T ∕ videnskab & klinik ∕ originalartikel Odontom. Opfølgning 5 år postoperativt A

B

C

D

Fig. 3. A. Præoperativt. B. 1 år postoperativt. C. 2 år postoperativt. D. 5 år postoperativt. Fig. 3. A. Preoperative. B. 1 year postoperative. C. 2 years postoperative. D. 5 years postoperative.

612


Behandling af komplekst odontom i maksillen A

klinisk relevans Odontomet er en hyppigt forekommende benign odontogen tumor, som primært optræder hos børn og yngre mennesker. Tumoren er almindeligvis symptomløs og diagnosticeres oftest tilfældigt i forbindelse med manglende frembrud af nærliggende tænder eller ved radiologisk undersøgelse af anden årsag. Diagnosen stilles på baggrund af en klinisk, radiologisk og histopatologisk undersøgelse. Odontomet behandles almindeligvis med kirurgisk fjernelse, og recidivfrekvensen er lav. Kendskab til odontomet og dennes differentialdiagnoser er derfor væsentligt ved vurdering af oversigtsrøntgen hos yngre individer.

B

Fig. 4. A. Panoramarøntgenoptagelse fremviste en velafgrænset radiopak struktur omgivet af en radiolucent kapsel i maksillen lokaliseret ved molarerne med hindret frembrud af 6+ samt displacering af 7+ i apikal retning. B. Komplet fjernelse af tumoren. Fig. 4. A. Panoramic radiograph showed a well-demarcated radiopaque structure surrounded a radiolucent capsule in the maxilla located by the molars and with hindered eruption of 6+ and displacement of 7+ apically. B. Full removal of the tumour.

mens det komplekse odontom indeholder en uensartet radiopak masse, hvor der ikke umiddelbart kan erkendes tandlignende elementer (Fig. 2). Endvidere optræder det komplekse odontom ofte i relation til en ikke frembrudt tand (2-6). Histopatologisk kendetegnes odontomet ved at indeholde forskellige elementer af tandlignende strukturer inklusive

2022

126

7

emalje, dentin, pulpavæv og tandfollikel (2-6). Det sammensatte odontom karakteriseres histopatologisk ved at indeholde tydelige ensartede tandlignende elementer beliggende i fibrøst væv, som minder om en tandfollikel, hvor emalje og dentin omgrænser pulpavæv (Fig. 3), mens det komplekse odontom indeholder en inhomogen sammensætning af henholdsvis emalje, tubulær dentin, rodcement og pulpavæv (Fig. 4) (2-6). Odontomet behandles med kirurgisk fjernelse, især hvis nærliggende tænders frembrud er hindret (2-6). Odontomet er ofte adskilt fra nærliggende tænder og anatomiske strukturer med en smal knoglebræmme, hvorfor odontomer almindeligvis kan fjernes uden at påføre skade på vitale anatomiske strukturer eller nærliggende tænder, som efterfølgende vil bryde frem på normal vis i tandbuen, når obstruktionen er fjernet (4). Asymptomatiske odontomer, der er beliggende reaktionsløst i kæberne uden relation til nærliggende primære eller permanente tænder, skal ikke nødvendigvis fjernes, men kan observeres regelmæssigt ved kliniske og radiologiske kontroller hos en specialist (2-6). Imidlertid er der behov for kirurgisk fjernelse, såfremt tumoren tiltager i størrelse eller udviser kliniske og radiologiske kendetegn, som kunne give mistanke om anden patologisk forandring. Recidivfrekvensen er meget lav ved komplet kirurgisk fjernelse af henholdsvis sammensatte og komplekse odontomer, men fordrer fortsat langsigtet klinisk og radiologisk kontrol (2-6). I nærværende retrospektive undersøgelse redegøres for behandlingen af odontomer gennem en 15-års periode ved Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, og de differentialdiagnostiske overvejelser diskuteres. MATERIALE OG METODE Nærværende retrospektive undersøgelse er baseret på tilgængeligt journalmateriale fra henviste patienter til Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, i perioden 1. januar 2004 til 31. december 2019 for diagnostik og behandling af odontomer. Følgende journaloplysninger blev registreret: køn, alder, kliniske, radiologiske og histopatologiske karakteristika, behandling, observationsperiode og recidivfrekvens.

613


T ∕ videnskab & klinik ∕ originalartikel Inkluderede patienter med odontomer Alder

Klinik

Region

OK/ UK

Radiologi­ ske karak­ teristika

Diameter

Manglende tand­ frembrud

Behandling

Histologi

OP

Recidiv

1

11

MF, IS

H/I

UK

FTE

5 mm

Ja

Kirurgisk fjernelse

Sammensat

IB

IR

2

7

MF, IS

P

OK

FTE

1-8 mm

Ja

Kirurgisk fjernelse

O

5 år

Nej

3

54

IS, TF

H/I

UK

FTE

7 mm

Nej

Biopsi

Kompleks

IB

IR

4

47

IS, TF

P

OK

FTE

10 mm

Nej

Ingen

5

6

MF, IS

M

OK

FTE

25 mm

Ja

Kirurgisk fjernelse

Kompleks

IB

Rest

6

11

TF, IS

P

OK

VRF

15 mm

Nej

Kirurgisk fjernelse

Kompleks

IB

IR

7

11

MF, IS

H/I

UK

FTE

8 mm

Ja

Kirurgisk fjernelse

Nej

IB

IR

8

12

TF, SH

H/I

OK

FTE

2-5 mm

Nej

Kirurgisk fjernelse

Kompleks

1 år

Nej

9

10

IS, TF

H/I

UK

FTE

13 mm

Nej

Kirurgisk fjernelse

Sammensat

IB

IR

10

13

IS, TF

H/I

UK

FTE

15 mm

Nej

Kirurgisk fjernelse

Kompleks

IB

IR

11

14 15

IS, TF IS, TF

M M

UK UK

VRF VRF

10 mm 8 mm

Nej Nej

Kirurgisk fjernelse Kirurgisk fjernelse

Sammensat Sammensat

3 år 2 år

Nej Nej

12

25

IS, TF

M

UK

FTE

15 mm

Nej

Ingen

13

30

SS

H/I

UK

FTE

22 mm

Nej

Kirurgisk fjernelse

Nej

IB

IR

14

12

MF, IS

P

UK

FTE

25 mm

Ja

Kirurgisk fjernelse

Sammensat

IB

IR

15

8

MF, IS

H/I

OK

FTE

8 mm

Ja

Kirurgisk fjernelse

Nej

IB

IR

16

10

IS, TF

P

UK

FTE

23 mm

Nej

Kirurgisk fjernelse

Kompleks

IB

IR

17

24

IS, TF

H/I

UK

FTE

14 mm

Nej

Kirurgisk fjernelse

Sammensat

1 år

Nej

18

20

IS, TF

H/I

OK

FTE

30 mm

Nej

Ingen

Nr.

Køn

FTE, flere tandlignende elementer; H/I, hjørnetand/incisiv; IB, ikke beskrevet; IR, ikke rapporteret; IS, ingen symptomer; M, molar; MF, manglende frembrud; O, odontom; OP, observationsperiode; P, præmolar; SH, synlig hævelse; SS, subjektive symptomer; TF, tilfældigt fund; VRF, velafgrænset radiolucent forandring Tabel 2. Oversigt over henviste patienter med odontom ved Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, i perioden 1. januar 2004 til 31. december 2019. Table 2. Overview of admitted patients with odontoma at the Department of Oral and Maxillofacial Surgery, Aalborg University Hospital from January 1st 2004 to December 31st 2019.

Den initiale diameter af odontomet blev registreret på oversigtsrøntgen ved hjælp af todimensionelle lineære mål svarende til tumorens bredeste sted. RESULTATER I alt blev 18 patienter (11 mænd og syv kvinder) med 19 odontomer med en gennemsnitsalder på 18 år (6-54 år) inkluderet (Tabel 2). Odontomet var et tilfældigt fund i 12 tilfælde (63 %), manglende frembrud af permanente tænder fandtes i seks tilfælde (32 %), og i ét tilfælde opdagedes tumoren, da var der subjektive symptomer (5 %). Tumoren var asymptomatisk og uden kliniske kendetegn i 17 tilfælde (90 %), mens smerter i relation til odontomet blev beskrevet af en patient (5 %), og hævelse af processus alveolaris og omliggende mundslimhinde fandtes hos en patient (5 %). I et patienttilfælde blev der diagnosticeret to odontomer med et års mellemrum beliggende i

614

henholdsvis højre sides molarregion og venstre sides molarregion. Radiologisk fandtes 12 odontomer i mandiblen (63 %) lokaliseret i molarregionen (25 %), præmolarregionen (17 %) og hjørnetand/incisivregionen (58 %). Ligeledes fandtes syv odontomer i maksillen (37 %) lokaliseret i molarregionen (14 %), præmolarregionen (43 %) og hjørnetand/ incisivregionen (43 %). En velafgrænset radiopak struktur indeholdende tandlignende fragmenter omgivet af en tydelig radiolucent zone fandtes i 16 tilfælde (84 %), mens der i tre tilfælde fandtes en velafgrænset cystisk opklaring indeholdende tandlignende fragmenter (16 %). I seks tilfælde fandtes radiologisk manglende frembrud af en nærliggende permanent tand (32 %). Den gennemsnitlige diameter af odontomet var 14 mm (standarddeviation: 7,6; range: 130 mm).


I alt blev der foretaget komplet kirurgisk fjernelse af 15 odontomer (79 %), bioptering af forandringen i ét tilfælde (5 %) og ingen behandling af tre odontomer (16 %), idet forandringen lå reaktionsløst i kæben uden påvirkning af nærliggende tænder og vitale strukturer. Det kunne således ikke med sikkerhed konkluderes, at der var tale om odontom i de nævnte patienttilfælde, idet der i sagens natur ikke fandtes histopatologisk verificering af den kliniske diagnose. Imidlertid var det kliniske og radiologiske billede typisk for et odontom. Histopatologisk undersøgelse af 13 tumorer blev foretaget, og i seks tilfælde (46 %) fandtes et komplekst odontom, i seks tilfælde (46 %) et sammensat odontom, mens den histopatologiske beskrivelse i et tilfælde ikke differentierede mellem komplekst og sammensat odontom. Det postoperative behandlingsforløb var ukompliceret. I alt blev 13 patienter henvist til den kommunale eller privatpraktiserende tandlæge for videre kontrol efter suturfjernelse og histologisvar, mens fem patienter blev set til afsluttende kontrol i Kæbekirurgisk Afdeling efter et til fem år. Hos en patient, blev kun en del af odontomet fjernet, hvorfor patienten blev genhenvist efter 1½ år for fjernelse af den resterende del af odontomet. Ingen af patienterne viste klinisk eller radiologisk tegn på recidiv af odontomet, og radiologisk knogleheling fandtes i samtlige patienttilfælde. Repræsentative patienttilfælde er vist i Fig. 3 og 4. DISKUSSION I nærværende retrospektive undersøgelse redegøres for behandling af odontomer gennem en 15-års periode ved Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital. I alt blev 18 patienter med en gennemsnitsalder på 18 år inkluderet. Odontomer forekommer hyppigst hos børn og unge, hvilket er i overensstemmelse med aktuelle undersøgelse, hvor 79 % af patienterne var under 25 år (2-6). Odontomet diagnosticeres oftest tilfældigt i forbindelse med manglende frembrud af permanent tand eller ved radiologisk undersøgelse af anden årsag, hvilket også er tilfældet i denne undersøgelse, hvor odontomet blev diagnosticeret tilfældigt hos 63 % af de inkluderede patienter (2-6). Odontomer angives at forekomme hyppigst i maksillen, hvilket adskiller sig fra nærværende undersøgelse, hvor 63 % af odontomerne forekom i mandiblen (2-6). Recidivfrekvensen er generelt lav efter kirurgisk fjernelse af odontomer, hvilket også ses i aktuelle undersøgelse (2-6). De kliniske, radiologiske og histopatologiske differentialdiagnostiske overvejelser vedrørende sammensat og komplekst odontom omfatter primært tanddannelsesanomalier, osteom, cementoblastom samt benigne fibroossøse læsioner inklusive fokal cementoossøs dysplasi og cementoossificerende fibrom (2,3,7). De tanddannelsesanomalier, som radiologisk kan forveksles med et odontom, er tilstande som overtallige tandanlæg, makrodonti samt tilstande, hvor morfologien af tænderne adskiller sig fra det normale. Tanddannelsesanomalier kan være enten medfødte eller udviklingsbetingede (8). Incidensen af tanddannelsesanomalier er forskellig blandt befolkningsgrupper, hvor overtallige tandanlæg er den hyppigst forekommende tanddan-

2022

126

7

nelsesanomali (8). Radiologisk kan det være vanskeligt at differentiere mellem flere overtallige tandanlæg og et odontom. Makrodonti er en tilstand, hvor tænder er større end normalt. Dette ses oftest ved én tand, kontralaterale tænder eller enkelte tandgrupper, men ses sjældent svarende til et helt tandsæt (8). Makrodonte tænder adskiller sig radiologisk og klinisk fra odontomer ved, at de følger normalt tandfrembrud. Blandt variationer i tandmorfologien ses tanddannelsesanomalier som fusion, konkrescens og gemination, som er henholdsvis en sammensmeltning af to hele tænder, sammensmeltning af rodcementen på to nabotænder og en deling af ét tandanlæg i to (8). Radiologisk kan disse tanddannelsesanomalier forveksles med odontomer, men i aktuelle undersøgelse gav ingen af de inkluderede patienttilfælde anledning til radiologisk mistanke om en tanddannelsesanomali. Osteom er en benign, knogledannende tumor, som hyppigst forekommer i de lange rørknogler, men kan optræde i kæbeskelettet (9,10). Tumoren er ofte smertevoldende, og radiologisk findes en velafgrænset radiopak struktur (9,10). Histopatologisk består tumoren primært af kompakt knogle. Symptomerne kan forsvinde spontant, men almindeligvis først efter kirurgisk fjernelse af tumoren (9,10). Recidivfrekvensen er lav (9,10). I aktuelle undersøgelse gav ingen af de inkluderede patienttilfælde anledning til klinisk eller radiologisk mistanke om osteom. Cementoblastom er en forholdsvis sjælden benign odontogen tumor karakteriseret ved dannelse af cementlignende væv i relation til tandrødderne (11). Tumoren optræder primært hos yngre individer med ensartet kønsprediktion (1,12). Tumoren kan være symptomgivende med hævelse og smerte (12,14). Radiologisk kendetegnes tumoren ved en velafgrænset radiopak forandring, der er resorberet eller fusioneret med en eller flere tandrødder og er omgivet af en tynd båndformet radiolucent zone (11). Tumoren forekommer hyppigst i mandiblens præmolar- og molarregion (12). Histopatologisk indeholder tumoren oftest cementoblaster med cement samt osteoid- og knoglelignende materiale (1,11). Tumoren behandles med kirurgisk fjernelse, og recidivfrekvensen er forholdsvis lav (13). I aktuelle undersøgelse fremviste ingen af de inkluderede patienttilfælde kliniske eller radiologiske forandringer, som gav anledning til mistanke om et cementoblastom. Fokal cementoossøs dysplasi er en lidelse, hvor knogle erstattes af fibrøst væv, som sidenhen kalcificerer til knogle- og cementlignende væv (14). Lidelsen er den hyppigste af de benigne fibroossøse lidelser (15). Den klassificeres som dysplastisk, og ætiologien er ukendt (15,16). Lidelsen diagnosticeres typisk omkring 30-40-årsalderen, og kvinder rammes oftere end mænd (16). Tilstanden ses oftest posteriort i mandiblen og er asymptomatisk (15,16). Det radiologiske og histopatologiske billede afspejler graden af kalcificering af læsionen. Således kan læsionen indeholde fibrøst væv med et radiolucent udseende radiologisk ved lav grad af kalcificering og knogleog cementlignende væv, der er radiopakt radiologisk ved høj grad af kalcificering (14). Behandling er som udgangspunkt ikke nødvendig (16). Ingen af de inkluderede patienttilfældene i nærværende undersøgelse gav klinisk eller radiologisk mistanke om fokal cementoossøs dysplasi.

615


T ∕ videnskab & klinik ∕ originalartikel Cementoossificerende fibrom er en benign, mesenkymal odontogen tumor, der klassificeres som neoplastisk (1,12,16). Tumoren er relativt sjælden og ses i de tandbærende dele af kæben og hyppigst i mandiblens molar- og præmolarregion (12,16,17). Oftest ses tumoren hos voksne i 30-40-årsalderen og hyppigere hos kvinder end hos mænd (15-17). Ætiologien menes at være en kromosomfejl (15). Tilstanden er asymptomatisk, men ofte ses ekspansion af knoglen i det pågældende område (15,16). Det radiologiske udseende ændres over tid fra radiolucent i de tidlige stadier til radiopakt i de senere stadier (17). Histopatologisk ses et indkapslet fibroblastisk stroma, hvori der kan ses kalcificerede strukturer, som enten er knogle eller cement. Tumoren er langsomt voksende, og behandlingen består af kirurgisk fjernelse. Recidivfrekvensen er under 5 % (15). Uden behandling kan tumoren få en væsentlig størrelse,

som kræver resektion en bloc (1,16). Ingen af de inkluderede patienttilfældene i nærværende undersøgelse gav klinisk eller radiologisk mistanke om cementoossificerende fibrom. Det sammensatte og komplekse odontom fremviser kliniske og radiologiske forandringer, som almindeligvis er patognomoniske for tumoren. Kirurgisk fjernelse af tumoren foretages ofte, idet den primært forekommer hos yngre individer og hindrer frembrud af nærliggende tænder. Kirurgisk fjernelse er ikke indiceret, hvis forandringen ligger reaktionsløst i kæben uden hindring for tandfrembrud. Den histopatologiske undersøgelse vil verificere den kliniske diagnose og udelukke eventuelle differentialdiagnoser og bør derfor altid foretages. Relevant kontrolregime kan således iværksættes, og pladsholder kan eventuelt indsættes for at sikre normal eruption eller ortodontisk fremføring af den/de retinerede tænder i tandbuen.

ABSTRACT (ENGLISH) CLINICAL, RADIOLOGICAL, AND HISTOPATHOLOGICAL MANIFESTATIONS OF COMPLEX AND COMPOUND ODONTOMA. A RETROSPECTIVE STUDY INTRODUCTION – The odontoma is the most frequently occurring odontogenic tumor seen primarily in children and adolescents. The aetiology and pathogenesis are unknown, but are probably related to trauma, infection, or genetics. The tumour is usually asymptomatic and discovered coincidentally in connection with missing eruption of teeth. Radiologically, odontomas present as well-defined radiopaque structures containing hard tissue fragments that can be tooth-like and surrounded by a radiolucent zone. The odontomas are divided in a complex and a compound type depending on clinical, radiological, and histopathological characteristics. Odontomas are usually treated with surgical removal and the reoccurrence rate is low. MATERIAL AND METHOD – The present study is based on medical records from consecutive patients referred to the Department of Oral and Maxillofacial Surgery, Aalborg Uni-

616

versity Hospital from a 15-year period. Anamnestic information, clinical, radiological, and histopathological findings were registered. RESULTS – In total, 18 patients (11 males and 7 females) with a mean age of 18 years (6-54) were included. The lesion was a coincidental find in 12 patients, while hindered eruption of permanent teeth was seen in 6 patients. In 16 cases the odontoma was asymptomatic, whereas pain and swelling were expressed by two patients. The site distribution was 12 in the mandible and seven in the maxilla. Surgical removal was performed in 15 patient cases and no recurrence was observed. Histopathological examination was performed in 13 cases, and 6 cases showed a complex odontoma, and 6 showed a compound odontoma. CONCLUSION – The odontoma is a benign odontogenic tumour often diagnosed coincidentally in connection with missing eruption of teeth. Knowledge of diagnostics and treatment of odontomas and differential diagnoses are important when evaluating panoramic x-rays in adolescents.


LITTERATUR 1. El-Naggar AK, Chan JKC, Gradis JR et al. WHO Classification of head and neck tumours. 4th ed. Lyon: International Agency for Research on Cancer (IARC), 2017;224-6.

6. Philipsen HP, Reichart PA, Praetorius F. Mixed odontogenic tumours and odontomas. Considerations on interrelationship. Review of the literature and presentation of 134 new cases of odontomas. Oral Oncol 1997;33:86-99.

2. Bilodeau EA, Collins BM. Odontogenic cysts and neoplasms. Surg Pathol Clin 2017;10:177-222.

7. Schwartz K, Korsgaard N, Thorn J. Odontom. Tandlægebladet 2021;125:254-9.

3. Rajendra Santosh AB, Ogle OE. Odontogenic tumors. Dent Clin North Am 2020;64:121-38.

8. White S, Pharoah M. Oral radiology principles and interpretation. 7th Ed. St. Louis, Missouri: Elsevier Mosby, 2014;582-611.

4. Satish V, Sharma R, Prabhadevi MC. Odontome: A brief overview. Int J Clin Pediatr Dent 2011;4:177-85.

9. Bartoli MM, Maciel LFO, de Alencar MGM et al. Surgical treatment of osteoma in the basilar region of the mandible. J Craniofac Surg 2018;29:e303-4.

5. Hidalgo-Sánchez O, Leco-Berrocal MI, Martínez-González JM. Metaanalysis of the epidemiology and clinical manifestations of odontomas. Med Oral Patol Oral Cir Bucal 2008;13:E730-4.

2022

126

7

10. Bhatt G, Gupta S, Ghosh S et al. Central osteoma of maxilla associated with an impacted tooth: report of a rare case with literature review. Head Neck Pathol 2019;13:554-61.

14. MacDonald-Jankowski DS. Focal cemento-osseous dysplasia: a systematic review. Dentomaxillofac Radiol 2008;37:350-60.

11. Schwartz K, Salkus G, Jensen T. Cementoblastom. Tandlægebladet 2016;120:342-6.

15. Woo S-B. Central cemento-ossifying fibroma: primary odontogenic or osseous neoplasm? J Oral Maxillofac Surg 2015;73(Supp 12):S87-93.

12. Reibel J, Kragelund C. Ny WHOklassifikation: Odontogene cyster og tumorer samt potentielt maligne lidelser – en opdatering. Tandlægebladet 2018;122:27282.

16. Mainville GN, Turgeon DP, Kauzman A. Diagnosis and management of benign fibro-osseous lesions of the jaws: a current review for the dental clinician. Oral Dis 2017;23:440-50.

13. Chrcanovic BR, Gomez RS. Cementoblastoma: An updated analysis of 258 cases reported in the literature. J Craniomaxillofac Surg 2017;45:1759-66.

17. Desai RS, Bansal S, Shirsat PM et al. Cemento-ossifying fibroma and juvenile ossifying fibroma: Clarity in terminology. Oral Oncol 2021;113:105050.

617


T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel ABSTRACT

BAGGRUND – Mange skrøbelige ældre har dårlige tandsæt; stærkt destruerede tænder, som ikke kan restaureres, og rodrester med åbne rodkanaler ses hyppigt i kombination med periapikal og parodontal inflammation. Der ligger en stor udfordring for tandplejen i at forbedre den orale status for den voksende gruppe af skrøbelige ældre med egne tænder. Tandlæger er ofte usikre på, hvordan de skal håndtere rodrester og destruerede tænder uden mulighed for restaurering på skrøbelige ældre patienter. FORMÅL – Forfatterne har til hensigt at udarbejde anbefalinger, som kan hjælpe tandlæger med at tage kliniske beslutninger om, hvorvidt rodrester og stærkt destruerede tænder skal ekstraheres eller efterlades på skrøbelige ældre patienter. KONKLUSIONER – Beslutninger om eventuel ekstraktion af rodrester bør tages på grundlag af et ønske om at forebygge smerte, ubehag, alvorlig inflammation og yderligere svækkelse af den orale sundhed. Såvel patientrelaterede faktorer som lokale forhold omkring den aktuelle rod bør indgå i overvejelserne.

Hvornår bør man fjerne rodrester og destruerede tænder, som ikke kan restaureres, på skrøbelige ældre patienter? MENKE J. DE SMIT, postdoc, tandlæge, ph.d., Department of Gerodontology, Center for Dentistry and Oral Hygiene and Department of Oral and Maxillofacial Surgery, University of Groningen, University Medical center Groningen, Holland MIEKE H. BAKKER, postdoc, tandlæge, ph.d., Department of Oral and Maxillofacial Surgery, University of Groningen, University Medical center Groningen, Holland JAN TAMS, tandlæge, ph.d., Department of Gerodontology, Center for Dentistry and Oral Hygiene, University of Groningen, University Medical center Groningen, Holland ARJAN VISSINK, professor, ph.d., Department of Oral and Maxillofacial Surgery, University of Groningen, University Medical center Groningen, Holland ANITA VISSER, professor, ph.d., Department of Gerodontology, Center for Dentistry and Oral Hygiene and Department of Oral and Maxillofacial Surgery, University of Groningen, University Medical center Groningen, Holland Artiklen er oprindeligt publiceret i J Am Dent Assoc 2021;152:855-64.

EMNEORD

Frail elderly | poor oral health | root remnants | dental infection | clinical decision making

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: MENKE J. DE SMIT m.j.de.smit@umcg.nl

618

Tandlægebladet 2022;126:618-27

B

EFOLKNINGENS ANDEL AF ÆLDRE er stigende i vores del af verden (1). Statistiske beregninger fra Holland tyder på, at den forventede restlevetid for 65-årige vil være steget med 20,5 år i 2023 (2). På grund af forbedret oral sundhed og øget opmærksomhed omkring orale forhold er der mange ældre, som stadig har egne tænder sent i livet (3,4). I 2016 var der således ca. 40 % af de ældre (≥ 75 år) i Holland, som havde egne tænder, og andelen forventes at stige i de kommende årtier (5). Mange ældre bliver skrøbelige, som aldringen skrider frem. Skrøbelighed defineres som en tilstand, hvor ældre bliver sårbare over for pludselige helbredsændringer som følge af svækket fysiologisk funktion og restitutionsevne (6). Når ældre bliver svækkede,


plejeafhængige og hjemmebundne, skrider opmærksomheden på oral sundhed ofte (5). De vigtigste årsager til dette skred er kognitiv svækkelse og fysiske udfordringer (dvs. problemer med både grov- og finmotorik) (7,8). Dertil kommer, at både hjemmeboende ældre og plejehjemsbeboere sjældnere kommer til tandlæge, fordi de ikke ser noget behov for det, eller på grund af forhold som svækket almentilstand, nervøsitet, tandlægeskræk, dårlig økonomi og nedsat mobilitet, eller simpelthen fordi tandklinikken ikke er egnet til patienter med gangstativ eller kørestol (9-11). Som følge af alle disse begrænsninger er der mange ældre, der med tiden får problemer med tænderne. Især hjemmebundne ældre og plejehjemsbeboere har høj risiko for dårlig oral sundhed (3,5). Caries, rodrester og destruerede tænder med åbne rodkanaler og gingival inflammation ses hyppigt hos disse skrøbelige ældre (3), og det har konsekvenser for deres generelle sundhed og velbefindende. Forskningsrapporter har således påvist, at dårlig oral status har en negativ virkning på patienternes almene helbred, tyggefunktion, ernæringstilstand, sociale liv og livskvalitet (12-14). Det er derfor vigtigt at være opmærksom på den orale sundhedstilstand hos skrøbelige ældre medborgere. Af mange grunde er det en betydelig udfordring for tandplejen at forbedre den orale status i denne støt voksende gruppe af skrøbelige ældre. For det første er tandstatus hos disse patienter ofte yderst kompleks med mange fyldninger, kroner, broer, rodbehandlede tænder, frakturerede tænder, implantater, parodontale sygdomme, utilstrækkelig okklusion og insufficient mundhygiejne (15,16). For det andet kan multimorbiditet og polyfarmaci påvirke både tandsundheden og tandbehandlingen (17,18). For det tredje kan svækket almentilstand påvirke kooperationen, kognitiv svækkelse kan medføre frygt og aggressivitet over for tandplejepersonalet, og opmærksomheden omkring oral sundhed kan skride for både patient og pårørende (19,20). Slutresultatet er, at patienten ikke i tilstrækkeligt omfang får den nødvendige pleje. To yderligere årsager til denne svigtende mundpleje er den manglende viden om mundhygiejnens betydning for denne patientgruppe blandt personalet i ældreplejen samt manglen på retningslinjer vedrørende effektive metoder til at forbedre mundhygiejnen og dermed tandsundheden hos ældre med demens (7). På grund af disse forhold vil personalet i ældreplejen og tandplejen være tilbøjelige til at vige tilbage for invasive tandbehandlinger som fx ekstraktion af rodrester og stærkt destruerede tænder hos skrøbelige ældre. I befolkningen som helhed anslås prævalensen af rodrester at ligge mellem 11 % og 37 % (21), men disse angivelser er udelukkende baseret på radiologiske undersøgelser. Blandt plejeafhængige ældre, som det ofte ikke er muligt at tage røntgenoptagelser på, er den kliniske prævalens meget højere, ifølge en enkelt undersøgelse så høj som 62 % (5). Rodrester og destruerede tænder uden mulighed for restaurering forekommer hyppigere blandt demente ældre end blandt ældre uden demens, sandsynligvis på grund af højere cariesforekomst, færre tandlægebesøg, adfærdsmæssig modstand mod pleje og svækkede evner til at kommunikere verbalt om tandpine og tandproblemer i det hele taget (22).

2022

126

7

METODER Beslutningen om ekstraktion af rodrester eller stærkt destruerede tænder, som ikke kan restaureres, er en kompleks proces, idet mange faktorer må inddrages i overvejelserne, fx patientens evne til at give udtryk for smerte og ubehag, kliniske eller radiologiske tegn på inflammation og infektion, patientens almentilstand, herunder forventet restlevetid, omfanget af det påtænkte kirurgiske indgreb samt risikoen for komplikationer, hvis man ikke fjerner rodresten eller den destruerede tand. Da der, så vidt vi har kunnet opspore, ikke findes nogen videnskabelige rapporter, der omhandler beslutninger om ekstraktion eller efterladelse af rodrester og stærkt destruerede tænder hos skrøbelige ældre patienter, er vores formål med denne artikel at udarbejde kliniske anbefalinger om dette problem. Udgangspunktet er: forebyggelse af smerte og ubehag fra mundhulen, forebyggelse af alvorlig infektion og inflammation, idet vedvarende inflammation i mundhulen kan have systemiske konsekvenser (23), samt forebyggelse af yderligere svækkelse af den orale sundhed. Såvel patientrelaterede faktorer som lokale forhold omkring den aktuelle rod indgår i overvejelserne. Faktorer i relation til rodrester og stærkt destruerede tænder I en grundig undersøgelse fra 1961 skelnede Dachi and Howell (24) på baggrund af 3.874 panoramaoptagelser mellem to typer af rodrester (type I og type II), som var meget forskellige med hensyn til modtagelighed for infektion. Type I er en rodrest, der affrakturerer under ekstraktion, og som efter endt heling af ekstraktionsalveolen er helt eller næsten helt indlejret i knogle og dermed ikke har kommunikation til mundhulen. Type II er en rodrest, som opstår efter spontan fraktur af kronen som følge af caries eller andre faktorer, og som stadig eksponeres for mundhulens væsker. Vi betragter også destruerede tænder, der ikke kan restaureres, som rodrester af type II. De fleste rodrester af type I er asymptomatiske (25,26). De kan dog forårsage smerte, lokal følelsesløshed eller nervekompression, især hvis aftagelige proteser udøver tryk i nærheden af rodresterne (21). Kun i sådanne sjældne tilfælde skal rodrester af type I ekstraheres (Fig. 1A). Hvis en rodrest af type I opdages som bifund på en røntgenoptagelse og ikke giver anledning til symptomer eller patologiske forandringer, er der ikke indikation for ekstraktion. På baggrund af en klinisk undersøgelse af 2.000 patienter, som var henvist for ekstraktion af rodrester, fastslog Helsham (25), at resorption af processus alveolaris, som medførte, at rodrester af type I brød frem til overfladen og dermed blev til type II, forøgede risikoen for udvikling af patologiske tilstande. Rodrester af type II, der ligesom stærkt destruerede tænder har forbindelse til mundhulen, giver hyppigst anledning til smerte, inflammation eller patologiske forandringer (25).

Radiologiske tegn på inflammation Selv om tilstedeværelse af inflammation ikke altid kan afgøres på en røntgenoptagelse, er der dog større sandsynlighed for inflammation i relation til en rodrest, hvis der ses opklaringer, end hvis der ikke er sådanne forandringer (24,26). En op-

619


T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel klaring i relation til en rodrest tyder kraftigt på tilstedeværelse af granulationsvæv eller cyste (25). Enorale optagelser er sædvanligvis tilstrækkelige til at opdage sådanne forandringer; men i tvivlstilfælde kan suppleres med CBCT. Rodrester af type II udviser langt hyppigere end type I radiologiske tegn på infektion (24). Hvor der ved rodrester af type II kunne påvises opklaring i 80 % af tilfældene, var der kun opklaring ved 20 % af rodresterne af type I. Størrelsen på rodresten havde ingen indflydelse på forekomsten af opklaringer, og der er ikke fastlagt nogen retningslinjer for, hvor store rodrester det er tilrådeligt at efterlade (21). Kliniske tegn på alvorlig inflammation og smerte Smerte, infektion og patologiske forandringer forekommer langt hyppigere ved rodrester, som er eksponeret til mundhulen. Dette gælder både ved initial eksponering og ved senere eksponering som følge af resorptionsprocesser (25). I tilfælde af smerte ses ofte periradikulær opklaring, og der er hyppigt caries i rodrester med direkte kommunikation til mundhulen (26). Kommunikation mellem mundhulen og det periradiku-

lære område kan føre til inflammation i pulpa eller de periradikulære væv med eller uden nekrose af rodkanalindholdet. Akut inflammation kan opstå, eller helingsprocesserne kan efterlade rodresten lige under overfladen omgivet af granulationsvæv. Kliniske erfaringer siger, at akut inflammation kan opstå når som helst, især hvis patientens immunforsvar er kompromitteret (25). Der kan også forekomme dannelse af en cyste, som sidenhen kan blive inficeret (25). Ideelt set bør alle rodrester af type II ekstraheres med henblik på at forebygge infektioner. Mundhygiejne og ubehag Rodrester af type II, herunder destruerede tænder, der ikke kan restaureres, kan være plakretinerende og udvikle caries, og desuden har de ofte en åben rodkanal. Endvidere kan de forårsage smerte og ubehag, hvis de har skarpe kanter, der kan lædere mundslimhinden. Endelig kan plak, caries og dårlig ånde få patientens tandstatus til at fremstå som forsømt. Da mundhygiejnen som oftest er dårlig hos skrøbelige ældre patienter, bør man ideelt set søge at forbedre disse patienters orale sundhed ved at ekstrahere alle rodrester af type II og alle tænder, som

Rodrelaterede faktorer Rodrest af type I (ikke eksponeret til mundhulen)

Rodrest af type II (eksponeret til mundhulen) eller destrueret tand, der ikke kan restaureres

Tegn på nervekompression (smerte eller følelsesløshed) eller akut inflammation (smerte, pus, inflammatorisk hævelse, fistel)

Ja

Ekstraher

Nej

Efterlad

Tjek patientrelaterede faktorer

Fig. 1. A. Faktorer med relation til rodrester og destruerede tænder, der ikke kan restaureres. Fig. 1. A. Factors related to root remnants and unrestorable broken teeth.

620

Ekstraher

Tjek patientrelaterede faktorer


er så destruerede, at de ikke kan restaureres. I sjældne tilfælde kan man dog vælge at efterlade rodrester af type II, hvis de parodontale og periapikale væv er sunde, mundhygiejnen er optimal, og rodresten har en funktion, fx at holde på processus alveolaris eller at give retention for en aftagelig partiel protese. I sådanne tilfælde er det påkrævet af afrunde skarpe kanter og at rodfylde åbne rodkanaler.

klinisk relevans Der bliver til stadighed en øget andel af ældre i befolkningen, og flere og flere beholder deres egne tænder hele livet. For en del borgere præges de sidste leveår af tiltagende fysisk og kognitiv svækkelse, hvilket kan medføre, at tandsættet forringes betydeligt. Tandlæger, der arbejder med ældre patienter, vil derfor ofte skulle tage stilling til, om rodrester og stærkt destruerede tænder skal ekstraheres, eller om patienten er bedre tjent med, at man lader dem sidde. Denne artikel angiver retningslinjer for, hvilke overvejelser man bør gøre sig, inden man beslutter sig for at ekstrahere – eller lade være.

Patientrelaterede faktorer Forventet levetid Når ældre medborgeres fysiske og mentale tilstand forværres i en sådan grad, at de bliver fuldstændig plejeafhængige og sengebundne og kommer under palliativ pleje, må man

Patientrelaterede faktorer Forventet levetid < 6 mdr.*

Ja

Smerte eller akut inflammation

Ja

Kontraindikationer

Nej

Nej

Ja

Nej

Kontraindikationer

Nej

Efterlad Ja

Adfærdsmæssig modstand mod pleje

Adfærdsmæssig modstand mod pleje

Nej

Ja

Nej

Ja Mulighed for ekstraktion efter konference med lægen

Ja

Nej

Mulighed for ekstraktion efter konference med lægen Nej

Ja

Efterlad + symptom­ lindring

Ekstraher

Ekstraher

Efterlad + symptom­ lindring

Mulighed for tvangforanstaltninger (sedation, generel anæstesi) Ja

Nej

Ekstraher

Fig. 1. B. Patientrelaterede faktorer. Den behandlingsplan, man kommer frem til ved hjælp af beslutningstræet, diskuteres med patient og plejepersonale / værge og tilpasses patientens ønsker og forventninger, inden informeret samtykke indhentes. * Hvis patienten har kort restlevetid, bør egen læge eller plejepersonale/værge altid konsulteres først for at afklare, om de er enige i den palliative eller kurative pleje, der foreslås. Fig. 1. B. Patient-related factors. The treatment plan resulting from the decision tree is discussed with the patient and caretakers to adapt the proposed treatment plan to match it with the patient’s expectations and preferences when needed before informed consent is obtained. * For patients with a limited life expectancy, the family physician and other caretakers are always consulted first about whether they agree with the palliative or curative care proposed.

2022

126

7

621


T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel forvente, at restlevetiden er kort. En patients restlevetid kan anslås på grundlag af skrøbelighed, gangtest (27) sarkopeni (tab af muskelmasse), alder samt “overraskelsesspørgsmålet” (“Ville du blive overrasket, hvis denne patient døde inden for det næste år?”) (28). Inden for oral palliativ pleje bør man på en patient, der forventes at leve mindre end seks måneder, kun ekstrahere rodrester, hvis de giver anledning til smerte eller alvorlig inflammation, og hvis ekstraktionen forventes at blive ukompliceret (Fig. 1B). Hvis ekstraktion er påkrævet, men ikke mulig på grund af patientrelaterede faktorer, eller hvis der må forventes komplikationer under eller efter operationen, bør man i stedet tilstræbe symptomlindrende behandling. Symptomlindring kan opnås med smertestillende lægemidler, ved afrunding af skarpe kanter og gennem hjælp til forbedret mundhygiejne, eventuelt suppleret med antiseptiske midler. Antibiotika bør kun udskrives, hvis alle andre tiltag er udtømte. Er det muligt at behandle? Fremskreden alder betragtes ofte som en barriere for fjernelse af rodrester; men alderen er ikke i sig selv en kontraindikation. Derimod kan aldersrelaterede forhold som sygdomme (fx Parkinsons sygdom, demens, slagtilfælde, kardiovaskulære sygdomme og organsvigt), personlighedsændringer og manglende evne til adaptation over for stress påvirke patientens kooperation og dermed de behandlingsvalg, man som tandlæge foretager. Indsigt i de fysiske og psykologiske forandringer, der sker i forbindelse med aldring, kan gøre det lettere for tandplejepersonalet at udarbejde optimale tandplejeprogrammer for skrøbelige ældre patienter (28). Patientens evne til at samarbejde med tandplejepersonalet er afgørende for, om vedkommende kan få en tilfredsstillende tandpleje og -behandling. Med de rette hjælpemidler og en smule kreativitet er det som regel muligt at få en patient med bevægelsesindskrænkning og afvigende kropsholdning anbragt på tilfredsstillende måde i tandlægestolen. Men hvis kognitiv svækkelse fører til en adfærd, hvor patienten modsætter sig behandling, kan det blive kompliceret at fjerne rodrester. I sådanne tilfælde findes der forskellige farmakologiske og adfærdsmæssige strategier (30), men ofte kommer man langt med tryghedsskabende foranstaltninger (fx empatisk adfærd og tilstedeværelse af et familiemedlem) (31,32). Hvis disse tiltag ikke i tilstrækkelig grad kan dæmpe patientens angst og aggression, er man som behandler nødt til sammen med patientens værge, det sædvanlige plejepersonale og eventuelt juridiske rådgivere at overveje, om man vil skride til brug af tvangsforanstaltninger som sedation eller generel anæstesi. Dette er en vanskelig situation, som i forfatternes hjemland Holland er omfattet af en særlig lovgivning (33). (I Danmark er det lovpligtigt at indberette oplysninger om anvendelse af tvang ved somatisk behandling til Sundhedsdatastyrelsen, o.a.). Tvang bør kun udøves, hvis der ikke findes andre muligheder. Da kognitiv svækkelse og adfærdsmæssig modstand mod pleje tiltager med alderen, er det vigtigt at forebygge orale sundhedsproblemer i livets sidste faser.

622

Risiko for komplikationer Ekstraktion af type II rodrester må betragtes som et relativt sikkert indgreb (34). Disse rodrester kan som regel let ekstraheres, da de ofte har parodontale eller periapikale sygdomstilstande. Dertil kommer, at såret efter ekstraktionen normalt er ganske lille. Men hos geriatriske patienter kan der på grund af polyfarmaci og komorbiditeter ofte være forøget risiko for, at der opstår komplikationer. Ved ekstraktion af rodrester på skrøbelige ældre patienter kan der derfor være behov for særlige tiltag som at begrænse antallet af ekstraktioner, at justere patientens

Patienttilfælde 1

A

B

C Fig. 2. A. Tandstatus i venstre side af underkæben. B. Tandstatus i højre side af underkæben. C. Panoramaoptagelse af begge kæber. Fig. 2. A. Intraoral situation of the left side of the mandible. B. Intraoral situation of the right side of the mandible. C. Panoramic radiograph of the maxilla and mandible.


medicindosering eller at udskrive antibiotika eller tranexamsyre for at minimere risikoen for komplikationer. Hvis der ikke er smerte eller akut infektion, er ekstraktion af rodrester og stærkt destruerede tænder kontraindiceret efter myokardieinfarkt og cerebrovaskulære hændelser (3-6 måneder) og efter hjerteklapkirurgi (6-12 måneder) (35). Patienter med nedsat hæmostase skal evalueres af den ansvarlige læge eller afdeling inden operationen. Hvis ekstraktion er påkrævet hos disse patienter, bør ekstraktionerne fordeles over flere seancer, og hvis der ikke kan opnås tilstrækkelig hæmostase (INR > 3,5), skal behandlingen udføres på en hospitalsafdeling (36,37). Ekstraktion er også kontraindiceret på stærkt immunkompromitterede patienter og patienter i aktiv cancerterapi, da disse patienter er særligt udsatte for infektion og kompromitteret sårheling. Ekstraktion bør så vidt muligt også undgås på patienter i intravenøs behandling med bisfosfonater og patienter, der har fået høje kumulative stråledoser i det område, hvor rodresten sidder (35,38). Hvis der opstår akut inflammation eller smerte hos sådanne patienter, bør man konsultere den ansvarlige læge eller afdeling for at afklare mulighederne for ekstraktion og supplerende tiltag. I sjældne tilfælde kan det være påkrævet at forebygge osteonekrose ved hjælp af pulpotomi eller kanalbehandling, men disse behandlinger kan også være vanskelige at gennemføre, hvis patienten er hjemmebundet eller ikke kan bevæge hovedet, ligesom det kan være problematisk at foretage røntgenundersøgelse. Endelig kan obliteration af rodkanaler være en komplicerende faktor (39). Forud for omfattende behandlinger (fx intravenøs indgift af bisfosfonater, strålebehandling af hoved og hals, organtransplantation eller kemoterapi) bør de ansvarlige afdelinger henvise patienterne til screeningsundersøgelse hos tandlægen. Informeret samtykke Beslutningstræet i Fig. 1 kan være et nyttigt hjælpemiddel for tandlæger, som skal tage stilling til, om rodrester skal ekstraheres eller efterlades hos skrøbelige ældre patienter. Beslutningstræet forholder sig både til objektive behandlingsbehov og til patienternes ønsker og kan således lede frem imod en patientcentreret behandlingsplan. Denne plan gennemgås med patient og værge og tilpasses derefter til patientens ønsker og forventninger, inden informeret samtykke indhentes. Kliniske beslutninger om ekstraktion af rodrester på skrøbelige ældre: tre patienttilfælde Patienttilfælde 1 En 76-årig mand kom på plejehjem på grund af alvorlig demens. Ved indskrivningen foretog den tilknyttede tandlæge en odontologisk screeningsundersøgelse. Ud over demensdiagnosen havde patienten også kardiovaskulær sygdom. Patientens medicinering omfattede orale antikoagulantia, antihypertensiva, statiner og lejlighedsvis sovemedicin. Da han var i stand til at gå uden hjælpemidler og deltog i plejehjemmets sociale aktiviteter, blev hans restlevetid anslået til mere end seks måneder. Ved den intraorale undersøgelse blev der fundet tre rodrester af type II (regio 4-, -3 og -6), som var dækket af plak og omgivet af inflammeret parodontalt væv (Fig. 2A og 2B). Han

2022

126

7

angav ikke at have tandpine, men det var uvist, om han med sin kognitive svækkelse overhovedet var i stand til at give udtryk for smerte. Han havde et sæt helproteser, som han ikke længere brugte. Panoramaoptagelse afslørede endvidere tre retinerede visdomstænder. Der blev ikke fundet periapikale opklaringer omkring rodresterne (Fig. 2C). På grund af den parodontale inflammation blev det besluttet at ekstrahere de tre rodrester af type II. Der var ingen kontraindikationer, og patienten modsatte sig ikke behandling. Helingen efter indgrebet var ukompliceret. Patienttilfælde 2 En 86-årig kvinde kom til undersøgelse hos tandlægen på det plejehjem, hvor hun boede på grund af demens. Ud over demensdiagnosen havde hun atrieflimren, som ikke krævede medicinering. Hendes kognitive evner var stadig tilfredsstillende, og hendes fysiske mobilitet og muskelstyrke var ligeledes sufficiente. Hendes restlevetid blev anslået til mere end seks måneder. Ved den intraorale undersøgelse blev der fundet adskillige tilbageværende tænder, mange rodrester med åbne rodkanaler (4+, 6-, 5-, -5, -6, -7) samt caries og gingivitis (Fig. 3). Patientens mundhygiejne var insufficient, selv med hjælp fra andre. Der blev ikke registreret smerter fra mundhulen. Der kunne ikke tages røntgenoptagelser på plejehjemmet, og det var en større logistisk udfordring at få patienten transporteret til en tandklinik ude i byen. Der blev derfor ikke foretaget røntgenundersøgelse. Da patienten havde en forventet levetid på mere end seks måneder, ikke udviste adfærdsmæssig modstand mod behandling og i øvrigt ikke havde nogen kontraindikationer, blev det besluttet at ekstrahere de nævnte rodrester over tre seancer. Der opstod ingen komplikationer. Patienten fik tilbudt to aftagelige proteser, men hun havde ikke noget ønske om protetisk behandling.

Patienttilfælde 2

Fig. 3. Intraoral status. Fig. 3. Intraoral situation.

623


T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel Patienttilfælde 3

Fig. 4. Tandstatus i overkæben. Fig. 4. Intraoral situation of the maxilla.

Patienttilfælde 3 En 100-årig skrøbelig kvinde fik foretaget odontologisk undersøgelse i eget hjem, hvor hun boede sammen med sin søn. Hun var fuldstændig plejeafhængig og hjemmebundet på grund af udtalt sarkopeni. Hun sov næsten hele dagen og var ikke i stand til at stå ud af sengen, og hun fik derfor mange daglige besøg fra hjemmeplejen. En af de ansatte i hjemmeplejen bemærkede, at patienten havde flere knækkede tænder og spurgte, om hun skulle tilkalde tandlægen. Patientens restlevetid blev på grund af alderen og den udtalte sarkopeni anslået til mindre end seks måneder. Ved intraoral undersøgelse kunne man konstatere, at stort set alle tænder i overkæben var nedcarierede (Fig. 4). I underkæben var kun incisiver og hjørnetænder tilbage, og en af dem var nedcarieret. Alle rodresterne havde åbne rodkanaler (6+, 4+, 3+, 2+, 1+, +1, +2, +3, +4, +5). Desuden sås store mængder plak samt calculus, caries og gingivitis. Patienten børstede selv sine tænder, men hendes mundhygiejne var insufficient. Bortset fra nogle skarpe kanter havde hun ingen gener fra mundhulen. Patientens immobilitet umuliggjorde transport til en tandklinik, så der kunne ikke foretages røntgenundersøgelse. Patienten følte ikke behov for tandbehandling, da hun ikke havde smerter fra mundhulen. Da den forventede restlevetid var under seks måneder, og der ikke var tegn på smerte eller akut inflammation, besluttede man at lade rodresterne sidde. De skarpe kanter blev afglattet ved hjælp af en mobil tandlægeunit. Patienten afgik ved døden nogle få måneder senere, og i den tid havde hun ingen orale smerter.

624

DISKUSSION Vores formål har været at hjælpe tandlæger med at tage kliniske beslutninger om ekstraktion af rodrester og stærkt destruerede tænder på skrøbelige ældre patienter. Der er forskellige holdninger til, hvorvidt rodrester og tænder, der ikke kan restaureres, bør ekstraheres på skrøbelige ældre personer. Det kan være svært at træffe en beslutning, da der er mange lokale og patientrelaterede forhold, som skal inddrages i overvejelserne. Endvidere påvirkes beslutningen om ekstraktion eller ej ofte af tandlægens personlige følelser og tidligere (ubehagelige) erfaringer. Vores erfaring er, at rodrester af type II og destruerede tænder, der ikke kan restaureres, ofte efterlades uden behandling hos skrøbelige ældre, især hvis patienterne ikke har – eller ikke giver udtryk for – symptomer. Selv om rodrester af type II ikke altid giver anledning til symptomer, er der i mange tilfælde risiko for at udvikle alvorlig (systemisk) inflammation, og generelt svækkes den orale sundhed, de orale funktioner og den orale livskvalitet, hvilket kan være til stor gene for skrøbelige ældre personer. Blandt de begrundelser, tandlæger ofte anfører for ikke at ekstrahere rodrester af type II, kan nævnes frygt for komplikationer hos disse skrøbelige personer, der ofte er medicinsk kompromitterede, manglende erfaring med at håndtere patienter, der adfærdsmæssigt modsætter sig behandling, samt manglende erfaring med ekstraktion af rodrester. I en del tilfælde er det ikke muligt at foretage røntgenundersøgelse, hvilket gør det endnu sværere at beslutte sig til, om en rodrest eller destrueret tand skal ekstraheres. Der er ikke meget forskning inden for området, og der mangler retningslinjer. Derfor har vi foreslået et beslutningstræ (Fig. 1A og 1B), som er baseret på rodrelaterede og patientrelaterede faktorer, og vi mener, at træet kan hjælpe tandlæger til at tage mere strukturerede kliniske beslutninger om ekstraktion af rodrester eller afståelse herfra hos skrøbelige ældre borgere. Vi håber, at beslutningstræet vil blive brugt af praktiserende tandlæger, så de kan tage kliniske beslutninger på baggrund af den tilgængelige viden og ekspertise. Man bør huske på, at ældretandpleje ikke kun handler om at “kurere sygdom”, men også om at forebygge invaliditet og bevare og styrke et velfungerende tandsæt hos de ældre medborgere (1). Set i det lys er det vigtigt, at man først forsøger at ekstrahere rodrester og stærkt destruerede tænder på skrøbelige ældre patienter efter nøje overvejelse af såvel rodrelaterede som patientrelaterede faktorer, ikke mindst patientens forventede restlevetid. KONKLUSION Ekstraktion af rodrester af type II og stærkt destruerede tænder, som ikke kan restaureres, bør kun foretages efter grundig overvejelse af rod- og patientrelaterede faktorer.


ABSTRACT (ENGLISH) WHEN SHOULD ROOT REMNANTS AND UNRESTORABLE BROKEN TEETH BE EXTRACTED IN FRAIL OLDER ADULTS? BACKGROUND – Many frail older adults have an unhealthy dentition; unrestorable broken teeth and root remnants with open root canals, commonly accompanied by periapical and periodontal inflammation, are often seen. Improving oral health in the growing group of frail older adults with remaining teeth is a considerable challenge for dental care professionals. Dentists are often un- certain how to deal with root remnants and unrestorable broken teeth in frail older adults.

METHODS – The authors aim was to provide recommendations to dentists to help in their clinical decision making about the extraction or retention of roots remnants and broken teeth in frail older adults. CONCLUSIONS – Decisions about the extraction or retention of root remnants should made on the basis of preventing pain and oral discomfort, preventing severe inflammation, and preventing additional decline in oral health. Both rootrelated and patient-related factors are considered.

LITTERATUR 1. Branca S, Bennati E, Ferlito L et al. The healthcare in the extreme longevity. Arch Gerontol Geriatr 2009;49:32-4.

60 years and older in France: results from the National Health and Disability Survey. Clin Interv Aging 2017;12:1159-66.

2. CBS. Life expectancy at age 65. (Set 2021 november). Tilgængelig fra: URL: https://www.cbs.nl/engb/news/2017/44/life-expectancy-at-age-65

10. Borreani E, Wright D, Scambler S et al. Minimising barriers to dental care in older people. BMC Oral Health 2008;8:7. 11. Kiyak HA, Reichmuth M. Barriers to and enablers of older adults’ use of dental services. J Dent Educ 2005; 69:975-86.

3. Hopcraft MS, Morgan MV, Satur JG et al. Edentulism and dental caries in Victorian nursing homes. Gerodontology 2012;29:e512-9.

12. Müller F, Shimazaki Y, Kahabuka F et al. Oral health for an ageing population: the importance of a natural dentition in older adults. Int Dent J 2017;67 (Supp 2):7-13.

4. Baumgartner W, Schimmel M, Müller F. Oral health and dental care of elderly adults dependent on care. Swiss Dent J 2015;125:417-26.

13. Gil-Montoya JA, de Mello AL, Barrios R et al. Oral health in the elderly patient and its impact on general well-being: a nonsystematic review. Clin Interv Aging 2015;10:461-7.

5. Hoeksema AR, Vissink A, Raghoebar GM et al. [Oral health in caredependent elderly: an inventory in a nursing home in the north of the Netherlands]. Ned Tijdschr Tandheelkd 2014;121:627-33.

14. Kossioni AE. The association of poor oral health parameters with malnutrition in older adults: a review considering the potential implications for cognitive impairment. Nutrients 2018;10:1709.

6. Clegg A, Young J, Iliffe S et al. Frailty in elderly people. Lancet 2013;381:752-62. 7. Rozas NS, Sadowsky JM, Jeter CB. Strategies to improve dental health in elderly patients with cognitive impairment: A systematic review. JADA 2017;148:236-45.

15. Hoeksema AR, Peters LL, Raghoebar GM et al. Oral health status and need for oral care of care-dependent indwelling elderly: from admission to death. Clin Oral Investig 2017;21:2189-96.

8. Almomani F, Hamasha AAH, Williams KB et al . Oral health status and physical, mental and cognitive disabilities among nursing home residents in Jordan. Gerodontology 2015;32:90-9.

16. Lauritano D, Moreo G, Della Vella F et al. Oral health status and need for oral care in an aging population: a systematic review. Int J Environ Res Public Health 2019;16:4558.

9. Maille G, Saliba-Serre B, Ferrandez AM et al. Use of care and the oral health status of people aged

2022

126

7

17. Wolff A, Joshi RK, Ekström J et al. A guide to med ications inducing salivary gland dysfunction, xerostomia, and subjective sialorrhea: a systematic review sponsored by the World Workshop on Oral Medicine VI. Drugs R D 2017;17:1-28. 18. Turner MD, Ship JA. Dry mouth and its effects on the oral health of elderly people. JADA 2007;138 (Supp):15- 20. 19. Fereshtehnejad SM, Garcia-Ptacek S, Religa D et al. Dental care utilization in patients with different types of dementia: A longitudinal nationwide study of 58,037 individuals. Alzheimers Dement 2018;14:10-9. 20. Davis DL, Reisine S. Barriers to dental care for older minority adults. Spec Care Dentist 2015;35:182-9. 21. Nayyar J, Clarke M, O’Sullivan M et al. Fractured root tips during dental extractions and retained root fragments. A clinical dilemma? Br Dent J 2015;218:285-90. 22. Delwel S, Binnekade TT, Perez RSGM et al. Oral health and orofacial pain in older people with dementia: a systematic review with focus on dental hard tissues. Clin Oral Investig 2017;21:17-32. 23. Georgiou AC, Crielaard W, Armenis I et al. Apical periodontitis is associated with elevated concentrations of inflammatory mediators in peripheral blood: a systematic review and meta-analysis. J Endod 2019;45:1279-95.

24. Dachi SF, Howell FV. A survey of 3,874 routine full-mouth radiographs. I. A study of retained roots and teeth. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1961;14:916-24. 25. Helsham RW. Some observations on the subject of roots of teeth, retained in jaws as a result of incomplete exodontia. Aust Dent J 1960;5:70-7. 26. Herd JR. The retained tooth root. Aust Dent J 1973;18:125-31. 27. Studenski S, Perera S, Patel K et al. Gait speed and survival in older adults. JAMA 2011;305:50-8. 28. Owusuaa C, van Beelen I, van der Heide A et al. Physicians’ views on the usefulness and feasibility of identifying and disclosing patients’ last phase of life: a focus group study. BMJ Journals. (Set 2021 november) Tilgængelig fra: URL: https://doi.org/10.1136/ bmjspcare-2020-002764 29. Fulmer T, Strasser S, Antonucci TC. Aging from a psychological perspective. In: Holm-Pedersen P, Walls AWG, Ship JA, eds. Textbook of Geriatric Dentistry. 3rd ed. West Sussex: Wiley Blackwell, 2015:3946. 30. Chalmers JM, Ettinger RL, Wiseman M. Clinical management of the cognitively impaired older adult and the terminally ill older patient. In: Holm-Pedersen P, Walls AWG, Ship JA, eds. Textbook of Geriatric Dentistry. 3rd ed. West Sussex: Wiley Blackwell, 2015:345-60.

625


T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel 31. Jablonski RA, Kolanowski A, Therrien B et al. Reducing care-resistant behaviors during oral hygiene in persons with dementia. BMC Oral Health 2011;11:30. 32. J a b l o n s k i R A , T h e r r i e n B , Kolanowski A. No more fighting and biting during mouth care: applying the theoretical constructs of threat perception to clinical practice. Res Theory Nurs Pract 2011;25:163-75. 33. MINISTERIE VAN VOLKSGEZONDHEID, WELZIJN EN SPORT. Care and Coercion Act. (Set 2021 november) Tilgængelig fra: URL: https://www.dwangindezorg.nl/ wzd

626

34. Turner M, Greenwood M. Oral and maxillofacial surgery for the geriatric patient. In: Holm-Pedersen P, Walls AWG, Ship JA, eds. Textbook of Geriatric Dentistry. 3rd ed. West Sussex: Wiley Blackwell, 2015:255-63. 35. Hwang D, Wang HL. Medical contraindications to implant therapy: part I: absolute contraindications. Implant Dent 2006;15:353-60. 36. American Dental Association. Oral anticoagulant and antiplatelet medications and dental procedures. (Set 2021 november) Tilgængelig fra: URL: https:// www.ada.org/resources/research/science-and-research-

institute/oral-health-topics/ oral-anticoagulant-and-antiplatelet-medications-and-dental-procedures 37. Knowledge Institute Oral Care. Guideline antithrombotics. (Set 2021 november) Tilgængelig fra: URL: https://www.hetkimo.nl/ richtlijnen/ antitrombotica/introductie/ 38. Jolly DE. Evaluation of the medical history. Anesth Prog 1995;42:849. 39. Johnstone M, Parashos P. Endodontics and the ageing patient. Aust Dent J 2015;60 (Supp 1):207.


Rengøringsservice i 20 år

Rengøring til tandklinikker Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.

Ring eller skriv Delta Rengøring Teglvej 1,4990 Sakskøbing Tlf. 4054 6546 delta@delta-rengoering.dk

Vi er nu blevet landsdækkende

www.delta-rengoering.dk

Har din situation ændret sig? Husk at opdatere dine medlemsinformationer, hvis du flytter, får ny e-mail, går op eller ned i tid eller får nyt arbejde. Klik ind på Tdlnet.dk Vælg ”Min side” ”Mine medlemsdata” eller send en e-mail til medlemsregistrering@tdl.dk

2022

126

7

627


T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel ABSTRACT

FORMÅL – Denne artikel har til formål at give en oversigt over den nyere videnskabelige litteratur, der omhandler genetiske aspekter ved erosivt tandslid og caries. Når en tand er brudt frem i munden, er emaljens regenerationsevne stærkt begrænset pga. tabet af det tanddannende epitel under eruptionen. Følsomhed eller resistens over for erosivt tandslid og caries skyldes formentlig en kombination af miljømæssige, fænotypiske og/eller genetiske påvirkninger. Selv om det er indlysende, at personer, der hyppigt udsætter deres tænder for syre eller sukker, har høj risiko for at udvikle erosioner og caries, er disse faktorer ikke tilstrækkelige til alene at kunne forklare sygdomsvariationen. DATASØGNING OG UDVÆLGELSE AF STUDIER – Oversigten er baseret på data, som er indsamlet via Nasjonalbibliotekets medicinske database. Der er søgt på forskellige kombinationer af følgende termer: “tooth”, “dental”, “dentin”, “enamel”, “erosion”, “erosive wear”, “caries”, “decay”, “gene” og “genetic”. I alt var der 46 studier, som opfyldte inklusionskriterierne. Data blev ekstraheret af en forfatter og verificeret af en anden. KONKLUSION – Da forekomsten af erosion og caries er høj i visse grupper, og det tilsyneladende ikke er alle personer i risikogruppe, der udvikler læsionerne, har der i de senere år været en del forskningsaktivitet med fokus på at identificere genetiske forhold ved tilstandene. Der er således gennemført mange genomassociationsstudier og undersøgelser af kandidatgener, men som denne oversigt viser, er der ikke kommet noget afgørende gennembrud. Det er vanskeligt at designe studier, der omfatter tilstrækkelig store populationer og holdbare fænotypedefinitioner, og som har tilstrækkelig statistisk styrke til at kunne identificere de betydende genetiske faktorer.

EMNEORD

Caries | dental enamel | tooth erosion | genes | tooth

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: AMELA TULEK amela.tulek@odont.uio.no

628

Genetiske aspekter ved erosivt tandslid og caries AMELA TULEK, tandlæge, ph.d., Department of Oral Biology, Faculty of Dentistry, University of Oslo, Norway AIDA MULIC, seniorforsker, tandlæge, ph.d., Nordic Institute of Dental Materials (NIOM), Oslo, Norway MARIA RUNNINGEN, tandlæge, Department of Oral Biology, Faculty of Dentistry, University of Oslo, Norway JANNIKE LILLEMO, tandlæge, Department of Oral Biology, Faculty of Dentistry, University of Oslo, Norway TOR PAASKE UTHEIM, professor, læge, Department of Oral Biology, Faculty of Dentistry, University of Oslo, Norway, og Department of Maxillofacial Surgery, Oslo University Hospital, Ullevaal, Oslo, Norway QALBI KHAN, lførsteamanuensis, tandlæge, Department of Medical Biology, Faculty of Health Sciences, University of Tromsø – The Arctic University of Norway, Tromsø, Norway AMER SEHIC, professor, tandlæge, Institute of Oral Biology, University of Oslo, Norway, og Department of Maxillofacial Surgery, Oslo University Hospital, Ullevaal, Oslo, Norway A rtiklen er oprindelig publiceret i: International Journal of Dentistry 2021;5566733. Tandlægebladet 2022;126:628-40

1.

ÆTIOLOGIEN VED DENTALE EROSIONER OG CARIES Mekaniske og kemiske processer, der indbyrdes påvirker hinanden, fører til substanstab i de hårde tandvæv. Dental erosion er et kemisk, irreversibelt tab af tandvæv, som fremkaldes af syre og/ eller en kompleksdanner uden medvirken af bakterier (1). Men da tænderne udover erosion udsættes for en kombination af mange forskellige former for slid, fx attrition (kontaktslid tand mod tand), abrasion (kontaktslid tand mod fremmedlegeme) og abfraktion (udmattelsesslid i tandens cervikale område), kan det være vanskeligt at bestemme de enkelte processers bidrag i en given mund. Man bruger derfor ofte betegnelser som dentalt erosivt slid og erosivt tandslid om det samme fænomen (2).


Eftersom mange faktorer indgår i patogenesen ved dental erosion, beskrives tilstanden sædvanligvis som multifaktoriel med forskellige ekstrinsiske og intrinsiske syrekilder (3-6). Ekstrinsisk dental erosion kan skyldes eksponering for syre fra fødevarer eller industrielle produkter, fx citrusfrugter, sure læskedrikke og sure slikprodukter. Der er også visse lægemidler, som kan give anledning til erosion, især antidepressiva, astmamidler og tyggetabletter med C-vitamin (7,8). Ud over uhensigtsmæssige spise- og drikkevaner kan også erhvervsmæssige og socioøkonomiske forhold spille en rolle ved udvikling af dental erosion. Intrinsisk dental erosion skyldes almindeligvis, at tænderne eksponeres for mavesyre, fx i forbindelse med hyppige opkast eller gastroøsofageal refluks (3,5,6,9,10). Dental erosion er blevet beskrevet som et overfladefænomen, da tilstanden primært rammer tændernes overflader, men studier har vist, at den kemiske påvirkning også fører til demineralisering under overfladen (11). Selv om dental erosion sker ved lavt pH, er der ikke fastlagt nogen kritisk pH-værdi for processen. Koncentrationerne af calcium- og fosfationer i den erosive væskeopløsning danner grundlag for beregning af den kritiske pH-værdi for emalje. Dette er i modsætning til caries, hvor det kritiske pH beregnes ud fra calcium- og fosfatkoncentrationerne i plakvæsken. Desuden er en lang række forhold involveret i udvikling af erosivt tandslid, fx pelliklens sammensætning, typen af organiske syrer, syrer i udissocieret form, den organiske dentinmatrix m.fl. Afhængigt af balancen mellem de patientrelaterede og ernæringsmæssige faktorer, som udspiller sig på tandoverfladen, kan der enten ske demineralisering eller beskyttelse af tandoverfladen. Man kan derfor forestille sig, at nogle individer er mere disponerede for udvikling af dental erosion end andre. Dertil kommer, at selv om forskellige patienter udsættes for nøjagtig samme mængde syre i kosten, vil individuelle biologiske faktorer også påvirke risikoen for at udvikle erosive læsioner (12). Caries dentalis er en multifaktoriel og kompleks sygdom, som især er hyppigt forekommende i udviklingslande (13). Det er en kronisk lidelse, der kan forårsage smerte, ubehag og forringet livskvalitet samt vanskeliggøre spisning og tale (14). Tandoverfladerne er belagt med plak, en klæbrig biofilm, der består af en mangfoldighed af bakteriearter indlejret i en polymer matrix (15). En carieslæsion er resultatet af en metabolisk aktivitet i plakken, hvor acidogene bakterier danner syre ud fra forgærbare kulhydrater, hvilket fører til en lokaliseret kemisk opløsning af tandsubstans. Cariesprocessen starter, hvor der er ubalance i ligevægten mellem tandens mineralindhold og plakken. Emaljen mister calcium og fosfat under syrepåvirkningen fra den overliggende plak. Resultatet er en porøs og synlig emaljelæsion, kaldet et “white spot” (16,17). Ligesom dental erosion er cariesprocessen en balance mellem patologiske og beskyttende faktorer. Carieslæsioner progredierer, når patologiske faktorer overstiger de beskyttende faktorer (18). Cariogene bakterier, forgærbare kulhydrater og nedsat spytsekretion er patologiske faktorer, der fører til demineralisering (19). Også tandmorfologiske forhold som dybe furer og plakretinerende områder kan prædisponere for caries. Hvis demineraliseringsprocessen ikke standses eller rulles tilbage, vil slutresultatet blive kavitetsdannelse (20). Mundhygiejne og kostvaner har

2022

126

7

sammen med spyttets sammensætning og sekretionshastighed stor indflydelse på cariesprogressionen (16). Det samme gælder hyppigheden af mellemmåltider, og kostvejledning er derfor et vigtigt cariesforebyggende tiltag. En sufficient spytsekretion medvirker til, at madrester og bakterier hurtigt fjernes og dermed kun i kort tid kan nå at påvirke tandoverfladerne (19). Det bør understreges, at ortodontisk behandling er en risikofaktor for udvikling af erosioner og caries. Hos næsten 50 % af patienterne i ortodontisk behandling kan man påvise demineralisering af emaljeoverflader, typisk pga. mangelfuld mundhygiejne (21). Dertil kommer, at der i forbindelse med den ortodontiske behandling kan forekomme forandringer i pulpavævets struktur og vitalitet samt i pulpakammerets størrelse. Det er muligt med ny 3-d-billedteknologi at opdage morfologiske forandringer i tændernes hårde og bløde væv hos patienter med ortodontisk apparatur (22). Disse patienter bør følgelig behandles som risikopatienter og tilbydes både kostvejledning, mundhygiejneinstruktion og hyppig kontrol før og under den ortodontiske behandling. Både prævalens og incidens af caries og dental erosion er høje i dag (14,23). Selv om de to sygdomme har forskellige patologiske mekanismer, har de dog en række fælles biologiske faktorer som spytsammensætning, sekretionshastighed, tandstruktur, immunrespons og kostpræferencer (24-26). Disse faktorer er under genetisk kontrol, og dermed får den genetiske baggrund også stor betydning for udviklingen af disse orale sygdomme. Flere undersøgelser har vist, at modtageligheden for erosion og caries varierer betydeligt blandt personer, der tilsyneladende har samme risikoprofil (27-30). Det synes oplagt, at generne styrer de hårde tandvævs struktur, spyttets sammensætning og sekretionshastighed, adfærdsmønstrene og immunresponset. Hvor odontologien traditionelt har fokuseret mest på miljømæssige risikofaktorer for udvikling af erosion og caries, vil en dybere indsigt i de komplekse relationer mellem gener og miljø kunne give os mulighed for at opdage helt nye sammenhænge. Formålet med denne artikel er at give en oversigt over den nyere videnskabelige litteratur, der omhandler relevante genetiske aspekter ved erosivt tandslid og caries. 2. DATASØGNING OG UDVÆLGELSE AF STUDIER Denne oversigtsartikel er baseret på artikler, som er fundet i Nasjonalbibliotekets medicinske database ved hjælp af forskellige kombinationer af søgeordene: (“tooth” OR “dental” OR “dentin” OR “enamel”) AND (“erosion” OR “erosive wear”) AND (“caries” OR “decay”) AND (“gene” OR “genetic”). Søgningen blev gennemført uden restriktioner på undersøgelsesdesign eller sprog. Der blev søgt efter artikler, der er publiceret fra 2005 til 2021 og omhandler patogenese, ætiologi og andre forhold vedrørende udvikling af dental erosion og caries hos mennesker. Den første søgning gav 633 studier. Alle forfattere vurderede uafhængigt af hinanden titler og abstracts på de fundne artikler ud fra de ovennævnte kriterier og udelukkede eventuelle dobbeltgængere. Artikler blev ligeledes udelukket, hvis de var klart ukvalificerede. Hvis der blev fundet nyere versioner af en artikel, blev ældre versioner af samme udelukket.

629


T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel Forfatterne vurderede derefter de resterende artikler med henblik på deres relevans for emnet. Til sidst var der 46 artikler, der kunne indgå i oversigten, heraf fire om genetik og erosioner og 42 om genetik og caries. Resumé af søgeproceduren ses i Fig. 1, og de enkelte artikler resumeres i Tabel 1 og 2. 3. GENETISK STYRING AF EMALJEDANNELSEN Ameloblasterne, som danner emaljen, er utroligt resistente over for slid og fraktur. Emaljedannelsen kan inddeles i tre stadier efter ameloblastens livscyklus: sekretion, transition og modning. I det sekretoriske stadium udskiller ameloblasterne emaljeproteinmatrix, indtil emaljen har opnået sin fulde tykkelse, og i transitionsog modningsstadierne kontrollerer ameloblasterne den afsluttende mineralisering af emaljen, hvorunder emaljematrixen hærder, efterhånden som hydroxyapatitkrystallerne vokser i alle retninger (93). Emaljedannelsen står under specifik og velreguleret genetisk kontrol (48). Amelogenin (AMELX), ameloblastin (AMBN) og enamelin (ENAM) er de specifikke strukturproteiner, der indgår i emaljematrix (93), og fejldannet emalje kan skyldes defekter i de gener, der koder for disse emaljeproteiner (48). Amelogenin udgør omkring 90 % af emaljeproteinerne, mens ameloblastin udgør 5-10 % og enamelin 1-5 % (48). Disse proteiners hovedopgave er at organisere emaljens struktur og at forøge længdevæksten af de eksisterende krystallitter (48,93). Amelogenin styres af gener på X- og Y-kromosomerne og anses for at være den mest kritiske matrixkomponent. Mutationer, der rammer kopieringen

Identification

Studies excluded after removal of duplication/ review of title and abstract (N=587)

Classification

Qualification

Topic – related scientific studies identified by searching National Library of Medicine Database (N =633)

Exclusion

Studier

Final studies accessed (N=46)

Candidate gene studies for dental erosion (N=4)

Fig. 1.Protokol for udvælgelse af studier. Fig. 1. Studies selection protocol.

630

Candidate gene studies for dental caries (N=42)

af det humane X-kromosomale amelogenin-gen, resulterer i emaljemisdannelser med hypoplastiske og/eller hypomineraliserede defekter (48). Ameloblastin er et glycosyleret protein, som kort efter sekretionen spaltes proteolytisk i den N-terminale ende. Resten af proteinet ophobes i mellemrummene i hele den voksende emaljes udstrækning. Det proteolytiske produkt kan derimod kun påvises i en dybde af 30 µm fra emaljeoverfladen (48). Enamelin er det største af emaljeproteinerne. Omkring en tredjedel af molekylvægten stammer fra glycosyleringer. Enamelin er direkte involveret i katalyse af krystallernes længdevækst. Enamelins Cterminus spaltes proteolytisk, og spaltningsprodukterne er ustabile og ophobes ikke i emaljematrix (48). 4. SALIVAS ROLLE Saliva er en vigtig beskyttende faktor for opretholdelse af oral sundhed. Saliva har betydning for emaljens dannelse, struktur og integritet og for modtageligheden for caries og dental erosion. En række faktorer betinger salivas sammensætning og funktion, heriblandt generne (26,48,93). Emaljen er legemets “hårdeste” væv – det, der har det højeste mineralindhold, nærmere betegnet calciumfattig carboneret hydroxyapatit med fluorid (94). Emaljens mineralisering medieres af ameloblasterne, involverer passage af mineral på tværs af celle- og væskebarrierer og styres af en række nøglegener (26,95). Det er vigtigt, at saliva er overmættet i forhold til emaljeapatit, idet apatitten vil opløses fra tandoverfladen, hvis koncentrationerne af calcium-, fosfat- og fluoridioner i saliva falder (96). Beskyttende faktorer, der kan føre til remineralisering, er spyttets sekretionshastighed og sammensætning, indholdet af antibakterielle komponenter samt fluorid fra eksterne kilder (18). Omvendt kan polyfarmaci, Sjögrens syndrom og strålebehandling af hoved- og halscancer påvirke spytkirtlernes funktion, så sekretionshastigheden falder, og sammensætningen ændres i uheldig retning, hvorved modtageligheden for dental erosion og caries øges (97). Kuchler et al. (26) har undersøgt variationer i de gener, der styrer emaljens udvikling, og sammenhængen med koncentrationerne af calcium og fosfat i saliva. Konklusionen var, at ændringer i calcium- og fosfatkoncentrationerne i saliva er betinget af gener, der koder for emaljematrixproteiner under emaljedannelsen. Resultaterne viste, at calciumkoncentrationen hang sammen med genetisk variation i AMELX, AMBN og ESRRB. Spytsekretionshastigheden er en anden vigtig faktor, og der er tidligere påvist sammenhæng mellem sekretionshastighed og caries (98). Spytdannelse og sekretionshastighed afhænger i et vist omfang af funktionen af aquaporiner, en familie af væskekanalproteiner, som findes i spytkirtlerne (99). Man har for nylig ved hjælp af logistisk regressionsanalyse påvist en positiv sammenhæng mellem alvorligt erosivt tandslid og forekomst af visse aquaporiner i saliva (52) (Tabel 1). 5. AKTUELLE BEHANDLINGSMULIGHEDER FOR DENTAL EROSION OG CARIES Både på langt og kort sigt kan det være problematisk for tandlægen at finde den mest hensigtsmæssige behandling til en given patient, da der ikke er nogen anbefalet standardbehandling. I de fleste tilfælde vil et minimalt invasivt indgreb derfor være det bedste valg (23). Flere undersøgelser har evalueret de


beslutninger, tandlæger i de nordiske lande har taget i forbindelse med behandling af erosioner (100-102). De vigtigste mål for tandlæge og patient er at identificere, begrænse eller helst eliminere syrepåvirkninger. Forebyggende tiltag bør foretrækkes frem for restaureringer og bør altid være førstevalg. Operativ terapi kan være påkrævet som supplerende behandling hos nogle patienter. I disse tilfælde bør fyldning med kompositplast eller glasionomercement foretrækkes frem for keramiske facader, indlæg eller kroner, hvis læsionernes lokalisation og udstrækning tillader det. Forebyggende behandling bør omfatte: 1) information om gode kost- og drikkevaner, 2) brug af fluoridholdige tabletter eller mundskyllevæsker, 3) tandbørsteteknik og -vaner og 4) eventuelt henvisning til universitetsklinik eller kollega med særlig erfaring i emnet (23,100). Operative behandlingsmuligheder omfatter: lokalbehandling med fluorid eller bondingmateriale for at forebygge dentinhyperæstesi, fyldningsterapi med komposit, restaurering med keramiske facader, indlæg eller kroner (100,103). Det er vigtigt, at tandlægen har kendskab til spiseforstyrrelser og deres betydning for den orale sundhed. Derved kan man tidligt gribe ind over for dentale erosioner hos patienter, der lider af spiseforstyrrelser (104,105). Spytstimulerende midler kan forebygge dental erosion hos patienter, der lider af hyposalivation eller har en uheldig spytsammensætning. Tilsætning af calcium gør sure spytstimulerende midler ikkeerosive (106), og derfor bør tandlæger anbefale sådanne præparater til patienter, der lider af mundtørhed (107-111). De vigtigste strategier til forebyggelse af caries er enten at svække de sygdomsfremkaldende forhold eller at styrke værtens modstandskraft. De sygdomsfremkaldende forhold svækkes, når plakken fjernes med regelmæssige mellemrum, og der dermed dannes mindre syre ud fra kostens indhold af sukker. Værtens modstandskraft kan styrkes ved at øge mulighederne for remineralisering af demineraliseret emalje ved hjælp af di-

klinisk relevans Praktiserende tandlæger og forskere ser ofte tilfælde af tandslid og caries, som ikke umiddelbart kan forklares. Hvorfor får nogle mennesker tandslid og caries og andre ikke? Svaret kunne ligge gemt i generne. Med en dybere indsigt i tanddannelsens genetik kan vi måske finde ud af, om en person er særligt modtagelig for disse sygdomme. I klinikken er det af afgørende betydning at finde disse patienter og afsætte tilstrækkelig tid til at planlægge deres behandling. Endelig kan prognostiske genetiske tests måske i fremtiden danne grundlag for nye målrettede behandlinger, der er baseret på personlige risikoprofiler.

verse fluoridholdige produkter (18). Behandlingsmulighederne ved caries består i at standse eller tilbagerulle progressionen, enten ved at reducere de patologiske faktorer eller ved at fremme de beskyttende faktorer (18). Operativ cariesterapi er relevant, når der er så omfattende substanstab, at remineralisering ikke længere er mulig. 6. GENETISKE BIDRAG TIL UDVIKLING AF DENTAL EROSION OG CARIES Flere studier har vist, at nogle personer ikke udvikler erosive læsioner, selv om deres tænder hyppigt eksponeres for syrer, og de er i højrisikogruppe for erosioner (27,112). Aktuelt er der ikke nogen håndfast forklaring på, hvorfor nogle personer har nedsat modtagelighed for erosioner. Adskillige studier har påvist højere prævalens af erosioner blandt mænd end blandt kvinder (28). Erosivt tandslid og caries kan ligesom diabetes og hjerte-kar-sygdomme betragtes som komplekse tilstande, der både har genetiske og miljømæssige komponenter.

Erosioner Gener

Funktion

Resultater og konklusioner

Referencer

Enamelin (ENAM) rs12640848

Emaljedannelse. Mineralisering og strukturel organisering af emalje (16).

Analyse af forskelle i allelhyppighed viste statistisk signifikant sammenhæng mellem dentale erosioner og ENAM rs12640848. Forekomsten af G-allelet på ENAM rs12640848 var signifikant højere i erosionsgruppen end i kontrolgruppen.

Sovik et al. (2015) (31)

Amelogenin (AMELX) rs946252

Emaljedannelse. Mineralisering og strukturel organisering af emalje (16).

I forbindelse med alvorligheden af erosionerne blev der fundet en statistisk signifikant forskel i allelhyppigheder for AMELX rs946252, idet C-allelet syntes at have en beskyttende rolle. TT-genotypen af AMELX var overrepræsenteret i tilfælde med alvorlig erosion. AMELX var også associeret til svær erosion, når man så på recessive gener; TT-genotypen optrådte signifikant hyppigere i erosionsgruppen. Der er altså sammenhæng mellem svær dental erosion og AMELX rs946252.

Sovik et al. (2015) (31)

Tabel 1 fortsættes på næste side

2022

126

7

631


T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel Der var signifikant sammenhæng mellem emaljetab og AMELX rs946252. Ved sammenligning af fordelingerne af alleler og genotype hos personer med høj hhv. lav modtagelighed for emaljetab blev der ikke fundet statistisk signifikante forskelle.

Uhlen et al. (2016) (28)

Ameloblastin (AMBN) rs4694075

Emaljedannelse. Involveret i dannelse og mineralisering af emaljematrix (16).

Ingen evidens for sammenhæng.

Sovik et al. (2015) (31)

Tuftelin 1 (TUFT1) rs7526319

Emaljedannelse. Ekspression i tænder under dannelse og mineralisation (16).

Ingen evidens for sammenhæng.

Sovik et al. (2015) (31)

Tuftelin 1 (TUFT1) rs4970957

Emaljedannelse. Ekspression i tænder under dannelse og mineralisation (16).

Signifikant sammenhæng mellem emaljetab og TUFT1 rs4970957. Ved sammenligning af fordelingerne af alleler og genotype hos personer med høj hhv. lav modtagelighed for emaljetab blev der ikke fundet statistisk signifikante forskelle.

Uhlen et al. (2016) (28)

TuftelinInteracting Protein 11 (TFIP11) rs5997096

Emaljedannelse. Menes at interagere med Tuftelin og kan spille en rolle i afmontering af spliceosom i Cajal-legemer (32).

Ingen evidens for sammenhæng.

Sovik et al. (2015) (31)

TuftelinInteracting Protein 11 (TFIP11) rs134136 og rs5997096

Emaljedannelse. Menes at interagere med Tuftelin og kan spille en rolle i afmontering af spliceosom i Cajal-legemer (32).

Signifikant sammenhæng mellem emaljetab og såvel TFIP11 SNPs rs134136 som rs5997096. Ved sammenligning af fordelingerne af alleler og genotype hos personer med høj hhv. lav modtagelighed for emaljetab blev der ikke fundet statistisk signifikante forskelle.

Uhlen et al. (2016) (28)

SNP rs11681214 (lokaliseret mellem Peroxidasin (PXDN) og Myelin Transcription Factor 1 Like (MYT1L)

PXDN er involveret i dannelse af ekstracellulær matrix, koder for et proteolytisk enzym, peroxidase, som er spyttets vigtigste antioxidant, og findes i emaljepelliklens organiske matrix (33).

Statistisk signifikant sammenhæng mellem dental erosion og PXDN og MYT1L.

Alaraudanjoki et al. (2019) (34)

(IRX1, IRX4) rs493321

Findes i klynge nær gener, der allerede anses for at være involveret i embryogenese eller tanddannelse.

Mulig signifikant sammenhæng mellem tandslid og IRX1, IRX4 rs493321.

Alaraudanjoki et al. (2019) (34)

Chromosome 8 Open Reading Frame 86, Fibroblast Growth Factor Receptor 1 (C9orf86, FGFR1) rs11993596, rs112007639, rs12546327 og rs2461333

C8orf86’s funktion er ukendt. FGFR1 menes at være den vigtigste receptor i reguleringsmekanismerne for fibroblast growth factorsignaler under tanddannelsen (35) og er involveret i molar-incisiv-hypoplasi (36). FGFR1 indgår også i reguleringen af odontoblasters og ameloblasters differentiering og sekretion (37) og synes at være kritisk for dannelse af lødig emalje (38).

Signifikant sammenhæng mellem tandslid og C9orf86, FGFR1 rs11993596, rs112007639, rs12546327 og rs2461333 hos mænd.

Alaraudanjoki et al. (2019) (34)

(PRMT8) rs768398

Findes i klynge nær gener, der allerede anses for at være involveret i embryogenese eller tanddannelse.

Mulig signifikant sammenhæng mellem tandslid og PRMT8 rs768398.

Alaraudanjoki et al. (2019) (34)

632


Cadherin 4 (CDH4) rs2426986, rs16984837 og rs6101273

Koder for R-cadherin, der er et calcium-afhængigt glycoprotein, som sikrer adhæsion mellem celler og har høj ekspression i mundslimhinden. Er også forbundet med signalering af både Wnt og FGF (39). Det er for nylig påvist, at CDH4 også fremmer ekspression af E-cadherin (40), som spiller en nøglerolle i emaljedannelsen (41).

Statistisk signifikant sammenhæng mellem tandslid og CDH4 rs2426986, rs16984837 og rs6101273 hos mænd.

Alaraudanjoki et al. (2019) (34)

γ-protocadherin (PCDHG@) chr5: 141405828

PCDHG@ menes at modulere reaktioner, der er kritiske for korrekt udvikling, fx Wnt-signalering (63), der er kritisk i alle stadier af tanddannelsen (34).

Ved GWAS ses signifikant sammenhæng hos mænd – og muligvis også hos kvinder.

Alaraudanjoki et al. (2019) (34)

Fibroblast Growth Factor 1 (FGF1) og Sprouty RTK Signalling Antagonist 4 (SPRY4) rs66756037

FGF1 og SPRY4 er involveret i tanddannelsen (42,43).

Resultaterne viser, at der er loci i genomet, som har direkte sammenhæng med erosivt tandslid. Generne, der har sammenhæng med tandslid, er ikke de samme hos mænd og kvinder.

Alaraudanjoki et al. (2019) (34)

Stearoyl-CoA Desaturase 5 (SCD5) chr4: 82684912

SCD5 aktiverer den ikkekanoniske Wnt -reaktion (44) og hæmmer udskillelsen af Cathepsin B (45). Cathepsin B er aktivt i emaljens modningsstadie (46) og spiller formentlig en rolle i nedbrydning af dentin (47).

Statistisk signifikant sammenhæng mellem tandslid og SCD5 chr4: 82684912 hos kvinder. Endvidere var der 19 mulige SNPs i nær tilknytning til chr4: 82684912. Denne polymorfi findes i kromosomregionen 4q21, og genetisk variation i dette område synes også at påvirke carieserfaringen (70). I det nærliggende locus 4q22 har GWAS vist stærk sammenhæng med caries (71), og samme locus er sæde for en række tandrelaterede gener (55).

Alaraudanjoki et al. (2019) (34)

Coagulation Factor II Thrombin Receptor (F2R), F2R-Like Trypsin Receptor 1 (F2RL1) chr5: 76795786

F2R koder for protease-activated receptor 1 (PAR1) og har høj ekspression i ameloblaster i sekretionsstadiet (48), hvilket giver dette locus en kritisk rolle i emaljedannelsen. Dette locus har været emne for en række studier vedrørende genetiske forhold ved udvikling af caries (49).

Statistisk signifikant sammenhæng mellem tandslid og F2R, F2RL1 chr5: 76795786 hos kvinder.

Alaraudanjoki et al. (2019) (34)

Msh homeobox 1 (MSX1) chr4

MSX1 er vigtigt for tanddannelsen (50).

Der er påvist en klynge af mulige SNPs nær dette gen.

Alaraudanjoki et al. (2019) (34)

Aquaporin 2 (AQP2) chr12: rs2878771

Muligvis involveret i immunrespons og spytdannelse (51).

Ved logistisk regressionsanalyse er der fundet sammenhænge, som tyder på, at erosivt tandslid skyldes komplekse genetiske og miljømæssige forhold.

Tulek et al. (2020) (52)

Aquaporin 5 (AQP5) chr12: rs3739306

Muligvis involveret i immunrespons og spytdannelse (53).

Ved logistisk regressionsanalyse er der fundet sammenhænge, som tyder på, at erosivt tandslid skyldes komplekse genetiske og miljømæssige forhold.

Tulek et al. (2020) (52)

Tabel 1. Kandidatgener for erosion, humane studier. Table 1. Candidate genes studied for erosion in humans.

2022

126

7

633


T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel Caries Gener

Funktion

Resultater og konklusioner

Referencer

Enamelin (ENAM)

Mineralisering og strukturel organisation af emalje.

Associeret med højere carieserfaring.

Patir et al. (2008) (54); Shimizu et al. (2012) (499; Jeremias et al. (2013) (55); Gerreth at al. (2016) (56); Wang et al. (2017) (57)

Amelogenin (AMELX)

Mineralisering under emaljedannelsen.

Associeret med højere carieserfaring.

Deelay et al. (2008) (58); Kang et al. (2011) (53); Shimizu et al. (2012) (49); Jeremias et al. (2013) (55)

Associeret med lavere caries­ erfaring.

Kang et al. (2011) (53)

Ikke evidens for association.

Slayton et al. (2005) (59); Olszowski et al. (2012) (60); Ergöz et al. (2014) (61); Gasse et al. (2013) (62)

Associeret med højere caries­ erfaring.

Patir et al. (2008) (54); Shimizu et al. (2012) (49); Ergöz et al. (2014) (61)

Beskyttende mod caries.

Gerreth at al. (2017) (63)

Ikke evidens for association.

Slayton et al. (2005) (59); Deeley et al. (2008) (58); Jeremias et al. (2013) (55)

Associeret med højere caries­ erfaring. Afhænger af forekomst af S. mutans.

Slayton et al. (2005) (59); Patir et al. (2008) (54); Deelay et al. (2008) (58); Shimizu et al. (2012) (49)

Ikke evidens for association.

Wang et al. (2012) (19); Ergöz et al. (2014) (61); Jeremias et al. (2013) (55)

Ameloblastin (AMBN)

Tuftelin 1 (TUFT1)

Involveret i dannelse og mineralisering af emaljematrix.

Ekspression i tænder under udvikling og mineralisering.

Tuftelin Interaction Protein 11 (TFIP11)

Menes at interagere med tuftelin og kan spille en rolle i afmontering af spliceosom i Cajal-legemer (32).

Associeret med begyndende carieslæsioner og højere carieserfaring.

Shimizu et al. (2012) (49); Jeremias et al. (2013) (55)

Kallkrein-relateret peptidase 4 (KLK 4)

Nedbryder amelogenin.

Associeret med lavere caries­ erfaring.

Wang et al. (2012) (19); Abbasoglu et al. (2015) (64); Gerreth at al. (2017) (63); Cavallari et al. (2017) (65); Weber et al. (2018) (66)

Ikke evidens for association til DMFT.

Slayton et al. (2005) (59); Deeley et al. (2008) (58); Patir et al. (2008) (54); Shimizu et al. (2012) (49); Ergöz et al. (2014) (61); Yildiz et al. (2020) (67)

Associeret med højere caries­ erfaring og dårlig oral sundhed.

Tannure et al. (2012b) (68)

Ikke evidens for association.

Wang et al. (2012) (19)

Involveret i white spot-lesion og udvikling af early childhood caries.

Antunes et al. (2016) (69)

Signifikant association til caries blandt hvide voksne personer.

Lewis et al. (2017) (70)

Matrix Metalloproteinase 20 (MMP20)

Matrix Metalloproteinase 16 (MMP16)

634

Nedbryder amelogenin.

Nedbryder amelogenin.


CD14 molecule (CD14)

Aktivt i innat immunrespons mod bakterielt lipopolysakkarid.

Fraværende i saliva hos personer med aktive carieslæsioner.

Bergandi et al. (2007) (71)

Human Leukocyte Antigen; Major Histocompatibility Complex, class II, DR beta 1 (HLA-DRB1) og DQ beta 1 (HLADQB1)

Præsenterer peptider fra ekstra­ cellulære proteiner.

Øget forekomst af allel 4 i DRB1 hos børn med early childhood caries. Øget forekomst af allel 2 i DQB1 hos cariesaktive unge. Øget forekomst af DRB1 allel 1 og DQB1 allel 3 ved tilstedeværelse af S. mutans.

Lehner et al. (1981) (72); Altun et al. (2008) (73); Bagherian et al. (2008) (74); Valarini et al. (2012) (75)

Beta Defensing 1 (DEFB1)

Antimikrobielt peptid. Modvirker mikrobiel kolonisering af epiteloverflader.

Distinkte DEFB1 haplotyper er associeret til hhv. høj og lav carieserfaring.

Ozurk et al. (2010) (76); Krasone (2013) (77)

Lactotransferrin (LTF)

Vigtigt jernbindende protein i mælk og andre sekreter med antimikrobiel aktivitet.

Associeret til lavere carieserfaring. Der er ikke påvist mutationer i promotorregionen.

Azevedo et al. (2010) (78); Fine et al. (2013) (79); Brancher et al. (2011) (80)

Mucin 7 (MUC7)

Letter fjernelse af bakterier fra mundhulen.

Fravær associeret til højere carieserfaring.

Pol (2011) (81); BuczkowskaRadlińska et al. (2012) (82)

Mucin 5B (MUC5B)

Bidrager til spyttets smørende og viskoelastiske egenskaber

Mulig association til caries

Cavallari et al. (2018) (83)

Mannose-Binding Lection (protein C) 2, Soluble (MBL2)

Baktericid faktor som binder sig til Ra og R2 polysakkarider på visse enterobakterier.

Ikke evidens for association.

Olszowski et al. (2012) (60)

Aquaporin 5 (AQP5)

Væskekanalprotein, som spiller en rolle i dannelse af saliva, tårer og lungesekreter.

Associeret til højere carieserfaring.

Wang et al. (2012) (19) Weber et al. (2018) (66)

Muligvis beskyttende mod caries i interaktion med fluorid.

Anjomshoa et al. (2015) (84)

Protein-rich Protein HaeIII subfamily 1 (PRH1)

Sikrer et beskyttende miljø omkring tænderne.

Associeret til højere carieserfaring og kolonisering med Streptococcus mutans.

Zakhary et al. (2007) (85)

Matrix Metalloproteinase 2 (MMP2)

Nedbryder type IV collagen.

Ikke evidens for association.

Tannure et al. (2012a) (86)

Matrix Metalloproteinase 9 (MMP9)

Nedbryder type IV og V collagener.

Ikke evidens for association.

Tannure et al. (2012a) (86)

Matrix Metalloproteinase 13 (MMP13)

Involveret i enkondral ossifikation og knogleremodellering. Genet ligger fysisk tæt på MMP20 og er måske opstået samtidig med dette før opsplitningen i strålefinnede og lobefinnede fisk (87).

Associeret til lavere carieserfaring.

Tannure et al. (2012a) (86)

TIMP metallopeptidase inhibitor 2 (TIMP2)

Muligvis kritisk for opretholdelse af vævshomeostasen gennem undertrykkelse af vævsrespons på angiogene faktorer og hæmning af proteaseaktivitet i væv, der undergår remodellering af den ekstracellulære matrix.

Ikke evidens for association.

Tannure et al. (2012a) (86)

Tabel 2 fortsættes på næste side

2022

126

7

635


T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel Dentin Sialophosphoprotein (DSPP)

Involveret i mineralisering af dentin.

Associeret til lavere carieserfaring.

Wang et al. (2012) (19)

Secreted phosphoprotein 1 (SPP1)

Involveret i tilhæftning af osteoclaster til den mineraliserede knoglematrix.

Ikke evidens for association.

Wang et al. (2012) (19)

Arachidonate 15-lipoxygenase (ALOX15)

Associeret til knoglemineralisering, måske involveret i dannelse af hårde tandvæv.

Associeret til early childhood caries

Abbasoglu et al. (2015) (64)

Carbonic anhydrase IV (CA4)

Involveret i respiration, calcifikation, syre-basebalance, knogleresorption og dannelse af cerebrospinalvæske, saliva og mavesyre.

Ikke evidens for association.

Yarat et al. (2011) ([88)

Carbonic anhydrase VI (CA6)

Katalyserer den reversible hydrering af kuldioxid i saliva, måske involveret i pH- regulering, smagsperception og tanddannelse.

Associeret til kolonisering med S. mutans, biofilmens sammensætning og cariesrisiko.

Esberg et al. (2019) (89)

Distal-Less Homeobox 3 (DLX3)

Et af generne, som er involveret i amelogenesis imperfecta.

Associeret til cariesmodtagelighed.

Ohta et al. (2014) (90)

Taste Receptor, Type 2, Member 38 (TAS2R38)

Receptor for evnen til at kunne smage glucosinolater.

Associeret til lavere carieserfaring.

Wendell et al. (2010) (91)

Taste Receptor, Type 1, Member 2 (TAS1R2)

Receptor for evnen til at kunne smage søde stoffer.

Associeret til både højere og lavere carieserfaring.

Wendell et al. (2010) (91); Kulkarni et al. (2013) (92)

Guanine Nucleotide Binding Protein, Alpha Transducing 3 (GNAT3)

Menes at være involveret i kostpræferencer.

Ikke evidens for association.

Wendell et al. (2010) (91)

Solute carrier family 2 (facilitated glucose transporter), member 2 (SLC2A2)

Fremmer transport af glucose.

Associeret til højere carieserfaring.

Kulkarni et al. (2013) (92)

Tabel 2. Kandidatgener for caries, humane studier. Table 2. Candidate genes studied for dental caries in humans.

Nærmere analyser af genetikkens betydning ved erosioner vanskeliggøres af, at adfærdsmæssige og miljømæssige forhold spiller så stor en rolle ved sygdommen (31). Genomassociationsstudier (Genome-wide association studies, GWAS) og studier af kandidatgener er to hyppigt anvendte metoder til undersøgelse af genetiske forhold ved komplekse tilstande. GWAS er en procedure, der tjener til udvikling af hypoteser, idet den undersøger forbindelser eller sammenhænge mellem anonyme DNA-varianter med kendte placeringer i genomet. Studier af kandidatgener tester hypoteser med henblik på mulige sammenhænge mellem specifikke gener eller genvarianter og en sygdom eller tilstand. Undersøgelser af enkeltnukleotidpolymorfi (single nucleotide polymorphisms, SNPs) på specifikke

636

gener er anvendt til udforskning af genetiske faktorer, som bidrager til cariesudvikling, og udredning af, om deres kendte eller formodede funktion er relevant for sygdommen. De fleste data vedrørende genetiske forhold ved dental erosion stammer fra det seneste årti. Gener for emaljedannelse, gener for immunrespons, gener med relation til saliva og gener med relation til smagssansen er blandt de vigtigste kandidatgener, der indtil videre er undersøgt, og især har gener for emaljedannelse påkaldt sig opmærksomhed (16). Det synes plausibelt, at variationer i emaljedannelsesgener kan være involveret i modtagelighed for dentale erosioner, da flere studier har påvist positiv sammenhæng mellem carieserfaring og variationer i emaljedannelsesgener. En klinisk undersøgelse af Søvik et al.


(31) har fundet sammenhæng mellem alvorligheden af dentale erosioner og genetisk variation i gener for emaljedannelse. Det er dog vigtigt at huske på, at det kan være vanskeligt at registrere og kontrollere graden og hyppigheden af syreeksponering. Genetiske korrelationer kan også indikeres ved undersøgelse af kovariation mellem slægtninge med samme adfærd og vaner (31,113). Flere studier har fundet en stærk sammenhæng mellem dental erosion og gener, der koder for emaljematrixproteiner (Tabel 1). Der er også påvist en statistisk signifikant sammenhæng mellem erosivt tandslid og ekspression af enamelin (ENAM rs12640848) (31). Endvidere er der fundet en klar forbindelse mellem alvorligt erosivt tandslid og ekspression af amelogenin (AMELX rs946252) (Tabel 1). Enamelin og amelogenin er begge involveret i emaljens mineralisering. Uhlen et al. (28) fandt ingen evidens for sammenhæng mellem ekspression af tuftelin 1 (TUFT1) og dental erosion. Ved nærmere analyse blev der dog påvist en signifikant sammenhæng mellem tab af emalje og markørerne TUFT1 rs4970957, Tuftelin-Interacting Protein 11 (TFIP11) rs134136, TFIP11 rs134136 og AMELX rs946252. Ved sammenligning af fordelingerne af alleler og genotyper hos individer med højere eller lavere modtagelighed for tab af emalje blev der ikke fundet nogen statistisk signifikante forskelle (28). Alaraudanjoki et al. (34) fandt signifikante sammenhænge mellem dental erosion og PXDN, MYT1L, IRX1, IRX4 rs493321 samt PRMT8 rs768398. Hos mænd blev der påvist en signifikant sammenhæng mellem tandslid og C9orf86, FGFR1 rs11993596, rs112007639, rs12546327, rs2461333, CDH4 rs2426986, rs16984837, rs6101273 samt γ-Protocadherin (PCDHG) chr5: 141405828. Hos kvinder var der signifikant sammenhæng mellem tandslid og SCD5 chr4: 82684912, F2R samt F2RL1 chr5: 76795786 (34). Ifølge Uhlen et al. (28) var der ikke evidens for en sammenhæng mellem dental erosion og ameloblastin (AMBN) rs4694075, tuftelin 1 (TUFT1) rs7526319 samt tuftelin 1 (TUFT1) rs7526319. Et andet interessant gen er msh homeobox 1 (MSX1), som indgår i en stor familie af homeobox-gener. Dette gen er involveret i tanddannelsen (50). I studiet af Alaraudanjoki et al. (34) fra 2019 fandt man, at en klynge af mulige enkeltnukleotidpolymorfier (SNPs) i nærheden af dette gen var associeret til dentale erosioner, men der er behov for mere forskning i dette område. Flere studier har peget på genetiske faktorer, som kunne påvirke cariesrisikoen (Tabel 2). De mest interessante gener har relation til emaljedannelse, saliva, immunsystemet, smagssansen og kostvaner. Gener med tilknytning til emaljedannelse, dvs. tuftelin, enamelin, amelogenin og ameloblastin, hænger sammen med højere carieserfaring (Tabel 2). Tuftelin og amelogenin udtrykkes under og efter mineraliseringen. Enamelin styrer emaljens mineralisering og strukturelle organisering, mens ameloblastin indgår i dannelse og mineralisering af emaljematrix. Enamelin og amelogenin forbindes som regel med høj carieserfaring, selv om det ikke er alle studier, der finder en sådan sammenhæng. To studier har vist, at tuftelin interaction protein 11 også kan forbindes med fremkomst af carieslæsioner og højere carieserfaring, men der er fem studier, der ikke tyder på sammenhæng. Kallikrein-related peptidase 4 (KLK4) og matrixmetalloproteinaserne 20 og 16 (MMP20,

2022

126

7

MMP16) nedbryder amelogenin. KLK4 genvariationer er knyttet til både højere og lavere carieserfaring, mens MMP20 og MMP16 associeres med højere carieserfaring og generelt dårlig oral sundhed. Også matrixmetalloproteinaserne 2, 9 og 13 har været undersøgt i relation til cariesfølsomhed (Tabel 2). Flere studier har vist, at der er en sammenhæng mellem immunresponsgener og cariesrisiko. CD14-molekyler styrer det innate immunrespons mod bakterielle lipopolysakkarider og er fraværende i saliva hos personer med aktive carieslæsioner. Human leukocyte antigen (vævsforligelighedsantigen klasse II), DR beta 1 (HLA-DRB1) og DQ beta 1 (HLA-DQB1) er peptider, der stammer fra ekstracellulært protein. Forekomsten af allel 4 på DRB1 er forhøjet hos børn med early childhood caries. Endvidere er allel 2 på DQb1 forhøjet hos cariesaktive unge. DRB1 allel 1 og DQB1 allel 3 optræder med højere hyppighed, hvis Streptococcus mutans er til stede. Beta defensing 1 (DEFB1) er et antimikrobielt peptid, der styrer epiteloverfladers resistens mod bakteriel kolonisering, og det kan forbindes med både høj og lav carieserfaring. Immungenet lactotransferrin (LTF) er et jernbindende protein i mælk og andre kropssekreter og forbindes ikke med høj cariesrisiko. Mucin 7 (MUC7) letter fjernelsen af bakterier fra mundhulen, og fravær af stoffet medfører højere carieserfaring. Mannose-Binding Lectins (protein C) 2 har tilsyneladende ikke sammenhæng med caries. Fravær af aquaporin 5 (AQP5) hænger sammen med høj carieserfaring. Protein-Rich Protein HaeIII subfamilie 1 (PRH) sikrer et beskyttende miljø omkring tænderne, og fravær af molekylerne hænger sammen med højere carieserfaring og kolonisering med S. mutans. En ny undersøgelse har fundet sammenhæng mellem carbonic anhydrase VI (CA6), kolonisering med S. mutans, sammensætningen af biofilmens mikrobiota og risikoen for caries. Carbonic anhydrase VI menes at være involveret i spytdannelsen, pH-reguleringen og tanddannelsen. Endelig er smagspræferencer et resultat af genetiske og miljømæssige påvirkninger, og nogle studier har faktisk påvist sammenhæng mellem cariesudvikling og variationer i gener for kost- og smagspræferencer, fx TAS2R38, TAS1R2, og GNAT3. En mere detaljeret oversigt præsenteres i Tabel 2. 7. KONKLUSIONER OG FREMTIDSPERSPEKTIVER Modtageligheden for dental erosion og caries varierer fra person til person og påvirkes tilsyneladende både af det orale miljø og af variationer i emaljens struktur. Flere undersøgelser har påvist en sammenhæng mellem caries, erosivt tandslid og genetiske faktorer. Gener, der koder for emaljematrixproteiner, dvs. amelogenin, enamelin, tuftelin og tuftelin interaction protein 11, hænger sammen med øget modtagelighed for både erosioner og caries. Der er sket enorme fremskridt inden for identifikation af de genetiske faktorer, der påvirker udviklingen af erosion og caries. Begge sygdomme er stadig meget udbredte på verdensplan selv efter mere end 100 års udforskning af deres patogenese, og der er behov for nye strategier, der kan beskytte personer med høj sygdomsrisiko. Nye undersøgelser har identificeret lovende biomarkører, som måske kan danne grundlag for målrettet behandling af personer med forhøjet risiko for at udvikle dental erosion og caries.

637


T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel Hidtidige genetiske studier har haft til formål at undersøge den underliggende modtagelighed og erkende risikoen, inden sygdommene bryder ud, men det er nødvendigt med opfølgende studier til bekræftelse af de indledende forskningsresultater. Det kan være udfordrende at bestemme sygdomsgrad eller i det hele taget tilstedeværelse af sygdom, og derfor er der ikke altid overensstemmelse mellem undersøgelser af de samme associationer. Desuden kan eventuelle sammenhænge i populationsbaserede casekontrolstudier sløres af forskelle i kønsfordelingen i de sammenlignede grupper. Endelig kan forekomst af X-inaktivering, der rammer tilfældige loci på Xkromosomet hos kvinder, medføre forskellig risiko for mænd

og kvinder. Fremtidige undersøgelser bør fokusere på fænotypedefinitioner og inddrage demografiske variable og miljøpåvirkninger i deres analyser. Randomiserede kliniske studier kan også føre til ny erkendelse. Samlet set kan en kombination af genetiske analyser som genekspression, metagenomik og protein-protein-interaktionsstudier forøge vores indsigt og hjælpe os til en bedre forståelse af dental erosion og caries. Endelig kan udtømmende information om arvelige komponenter bidrage til identifikation af risikopatienter, inden sygdommene bryder ud. En prognostisk gentest med prædiktiv værdi kan bane vejen for udvikling af mere målrettede behandlinger til personer med særlig risiko.

ABSTRACT (ENGLISH) GENETIC ASPECTS OF DENTAL EROSIVE WEAR AND DENTAL CARIES OBJECTIVES – The present review aims to give an overview of the literature focusing on novel genetic aspects of dental erosion and dental caries. Once the tooth erupts into the oral cavity, the regenerative capability of enamel is fundamentally limited due to loss of dental epithelium during eruption. The susceptibility or resistance to dental erosion and caries is presumably a result of environmental, phenotypic and/or genetic influence. Even though it is evident that individuals frequently exposing their teeth to acid and sugar are at high risk of developing dental erosion and caries, the findings exclusively based on these factors are elusive. DATA RESOURCES AND STUDY SELECTION – The present review was based on data collected from the National Library of Medicine database with the different combinations of the

following terms: “tooth”, “dental”, “dentin”, “enamel”, “erosion”, “erosive wear”, “caries”, “decay”, “gene”, and “genetic”. A total forty-six studies met the inclusion criteria. Data was extracted by one reviewer and verified by another. CONCLUSION – The high prevalence of erosion and caries among certain groups, and observations that not all individuals appearing to be at risk develop these lesions, has sparked research on identifying genetic effects to these conditions. A connection of genome-wide and candidate gene studies has increased considerably in the literature. This review reveals largely varying success among studies, demonstrating the difficulties of developing the study with adequate sample sizes and durable phenotype definitions that permit enough statistical power to identify genetic contributors.

LITTERATUR 1. Imfeld T. Dental erosion. Definition, classification and links. Eur J Oral Sci. 1996;104:151-5. 2. Schlueter N, Amaechi BT, Bartlett D et al. Terminology of erosive tooth wear: consensus report of a workshop organized by the ORCA and the Cariology Research Group of the IADR. Caries Res 2020;54:2-6. 3. Higo T, Mukaisho K, Ling Z-Q et al. An animal model of intrinsic dental erosion caused by gastrooesophageal reflux disease. Oral Dis 2009;15:360-5. 4. Pace F, Pallotta S, Tonini M et al. Systematic review: gastro-oesophageal reflux disease and dental lesions. Aliment Pharmacol Ther 2008;27:1179-86.

638

5. Stafne EC, Lovestedt SA. Dissolution of tooth substance by lemon juice, acid beverages and acids from some other sources. J Am Dent Assoc 1947;34:586-92. 6. Fuller JL, Johnson WW. Citric acid consumption and the human dentition. J Amer Dent Assoc 1977;95:80-4. 7. Cassolato SF, Turnbull RS. Xerostomia: clinical aspects and treatment. Gerodontology 2003;20:6477. 8. Hellwig E, Lussi A. Oral hygiene products, medications and drugs – hidden aetiological factors for dental erosion. Monogra Oral Sci 2014;25:155-62.

9. Hellström I. Oral complications in anorexia nervosa. Scand J Dent Res 1977;85:71-86. 10. White DK, Hayes RC, Benjamin RN. Loss of tooth structure associated with chronic regurgitation and vomiting. J Am Dent Assoc 1978;97:833-5. 11. Shellis RP, Barbour ME, Jesani A et al. Effects of buffering properties and undissociated acid concentration on dissolution of dental enamel in relation to pH and acid type. Caries Res 2013;47:601-11. 12. Lussi A, Carvalho TS. Erosive tooth wear: a multifactorial condition of growing concern and increasing knowledge. Monogr Oral Sci 2014;25:1-15.

13. Petersen PE. The World Oral Health Report 2003: continuous improvement of oral health in the 21st century – the approach of the WHO Global Oral Health Programme. Community Dent Oral Epidemiol 2003;31 (Supp 1):3-23. 14. Lin M, Griffin SO, Gooch BF et al. Oral Health Surveillance Report: Trends in dental caries and sealants, tooth retention, and edentulism, United States. Centers for Disease Control and Prevention. (Set 2021 november) Tilgængelig fra: URL: https://www.cdc.gov/ oralhealth/pdfs_and_other_files/ Oral-Health-Surveillance-Report2019-h.pdf 15. Marsh PD. Dental plaque as a biofilm and a microbial commu-


nity - implications for health and disease. BMC Oral Health 2006;6 (Supp 1):14.

Robb ND, Smith BG, GeidrysLeeper E. The distribution of erosion in the dentitions of patients with eating disorders. Br Dent J 1995;178:171-5.

42. Thesleff I, Keränen S, Jernvall J. Enamel knots as signaling centers linking tooth morphogenesis and odontoblast differentiation. Adv Dent Res 2001;15:14-8.

30. Shaffer JR, Wang x, McNeil DWet al. Genetic susceptibility to dental caries differs between the sexes: a family-based study. Caries Res 2015;49:133-40.

43. Lochovska K, Peterkova R, Pavlikova Z et al. Sprouty gene dosage influences temporal-spatial dynamics of primary enamel knot formation. BMC Dev Biol 2015;15:21.

29.

16. Vieira AR, Modesto A, Marazita ML. Caries: review of human genetics research. Caries Res 2014;48:491-506. 17. Gill J. Dental Caries: The disease and its clinical management. Brit Dent J 2016;221:443.

31. Søvik JB, Vieira AR, Tveit AB et al. Enamel formation genes associated with dental erosive wear. Caries Res 2015;49:236-42.

18. Featherstone JD. Caries prevention and reversal based on the caries balance. Pediatr Dent 2006;28:128-32. 19. Wang X, Willing MC, Marazita ML et al. Genetic and environmental factors associated with dental caries in children: the Iowa Fluoride Study. Caries Res 2012;46:177-84.

32. Stanek D, Pridalová-Hnilicová J, Novotný I et al. Spliceosomal small nuclear ribonucleoprotein particles repeatedly cycle through Cajal bodies. Mol Biol Cell 2008;19:2534-43.

20. Featherstone JD. Prevention and reversal of dental caries: role of low level fluoride. Community Dent Oral Epidemiol 1999;27:3140.

33. Hannig C, Spitzmüller B, Knausenberger S et al. Detection and activity of peroxidase in the in situ formed enamel pellicle. Arch Oral Biol 2008;53:849-58.

21. Gorelick L, Geiger AM, Gwinnett AJ. Incidence of white spot formation after bonding and banding. Am J Orthod 1982;81:93-8.

34. Alaraudanjoki VK, Koivisto S, Pesonen P et al. Genome-wide association study of erosive tooth wear in a Finnish cohort. Caries Res 2019;53:49-59.

22.

Lo Giudice A, Leonardi R, Ronsivalle V et al. Evaluation of pulp cavity/chamber changes after tooth-borne and bone-borne rapid maxillary expansions: a CBCT study using surface-based superimposition and deviation analysis. Clin Oral Investig 2021;25:223747.

35. Huang F, Hu X, Fang C et al. Expression profile of critical genes involved in FGF signaling pathway in the developing human primary dentition. Histochem Cell Biol 2015;144:457-69. 36. Jeremias F, Pierri RA, Souza JF et al. Family-based genetic association for molar-incisor hypomineralization. Caries Res 2016;50:3108.

23. Carvalho TS, Colon P, Ganss C et al. Consensus report of the European Federation of Conservative Dentistry: erosive tooth wear – diagnosis and management. Clin Oral Investig 2015;19:1557-61.

37. Kettunen P, Karavanova I, Thesleff I. Responsiveness of developing dental tissues to fibroblast growth factors: expression of splicing alternatives of FGFR1, -2, -3, and of FGFR4; and stimulation of cell proliferation by FGF-2, -4, -8, and -9. Dev Genet 1998;22:374-85.

24. Isaksson H. On dental caries and dental erosion in Swedish young adults. Swed Dent J 2013;232:160. 25. O’Sullivan EA , Curzon ME. Salivary factors affecting dental erosion in children. Caries Res 2000;34:82-7.

38. Takamori K, Hosokawa R, Xu X et al. Epithelial fibroblast growth factor receptor 1 regulates enamel formation. J Dent Res 2008;87:238-43.

26. Küchler EC, Pecharki GD, Castro ML et al. Genes involved in the enamel development are associated with calcium and phosphorus level in saliva. Caries Res 2017;51:225-30.

39. Ashaie MA, Chowdhury EH. Cadherins: The superfamily critically involved in breast cancer. Curr Pharm Des 2016;22:616-38.

27. Mulic A, Tveit AB, Hove LH, Skaare AB. Dental erosive wear among Norwegian wine tasters. Acta Odontol Scand 2011;69:21-6.

40. Xie J, Feng Y, Lin T et al. CDH4 suppresses the progression of salivary adenoid cystic carcinoma via E-cadherin co-expression. Oncotarget 2016;7:82961-71.

28. Uhlen MM, Stenhagen KR, Dizak PM et al. Genetic variation may explain why females are less susceptible to dental erosion. Eur J Oral Sci 2016;124:426-32.

2022

126

41. Li CY, Cha W, Luder HU et al. Ecadherin regulates the behavior and fate of epithelial stem cells and their progeny in the mouse incisor. Dev Biol 2012;366:357-66.

7

44. Sinner DI, Kim GJ, Henderson GC et al. StearoylCoA desaturase-5: a novel regulator of neuronal cell proliferation and differentiation. PloS One 2012;7:e39787. 45. Bellenghi M, Puglisi R, Pedini F et al. SCD5-induced oleic acid production reduces melanoma malignancy by intracellular retention of SPARC and cathepsin B. J Pathol 2015;236:315-25. 46. Tye CE, Lorenz RL, Bartlett JD. Lysosomal protease expression in mature enamel. Cells Tissues Organs 2009;189:111-4. 47. Vidal CM, Tjäderhane L, Scaffa PM et al. Abundance of MMPs and cysteine cathepsins in caries-affected dentin. J Dent Res 2014;93:269-74. 48. Simmer JP, Hu JC. Dental enamel formation and its impact on clinical dentistry. J Dent Educ 2001;65:896-905. 49. Shimizu T, Ho B, Deeley K et al. Enamel formation genes influence enamel microhardness before and after cariogenic challenge. PloS one 2012;7:e45022. 50. Suryadeva S, Khan MB. Role of homeobox genes in tooth morphogenesis: a review. J Clin Diagn Res 2015;9:9-12. 51. Shimizu T, Deeley K, BriseñoRuiz J et al. Fine-mapping of 5q12.1-13.3 unveils new genetic contributors to caries. Caries Res 2013;47:273-83. 52. Tulek A, Vieira AR, Weber ML et al. Aquaporins’ influence on different dental erosive wear phenotypes in humans. Caries Res 2020;54:16575. 53. Kang SW, Yoon I, Lee HW et al. Association between AMELX polymorphisms and dental caries in Koreans. Oral Dis 2011;17:399406. 54. Patir A, Seymen F, Yildirim M et al. Enamel formation genes are associated with high caries experience in Turkish children. Caries Res 2008;42:394-400. 55. Jeremias F, Koruyucu M, Küchler EC et al. Genes expressed in dental enamel development are

associated with molar-incisor hypomineralization. Arch Oral Biol 2013;58:1434-42. 56. Gerreth K, Zaorska K, Zabel M et al. Association of ENAM gene single nucleotide polymorphisms with dental caries in Polish children. Clin Oral Investig 2016;20:631-6. 57. Wang M, Qin M, Xia B. The association of Enamelin, Lactoferrin, and Tumour necrosis factor alpha gene polymorphisms with high caries susceptibility in Chinese children under 4 years old. Arch Oral Biol 2017;80:75-81. 58. Deeley K, Letra A, Rose EK et al. Possible association of amelogenin to high caries experience in a Guatemalan-Mayan population. Caries Res 2008;42:8-13. 59. Slayton RL, Cooper ME, Marazita ML. Tuftelin, mutans streptococci, and dental caries susceptibility. J Dent Res 2005;84:711-4. 60. Olszowski T, Adler G, JaniszewskaOlszowska J et al. MBL2, MASP2, AMELX, and ENAM gene polymorphisms and dental caries in Polish children. Oral Dis 2012;18:38995. 61. Ergöz N, Seymen F, Gencay K et al. Genetic variation in Ameloblastin is associated with caries in asthmatic children. Eur Arch Paediatr Dent 2014;15:211-6. 62. Gasse B, Grabar S, Lafont AG et al. Common SNPs of AmelogeninX (AMELX) and dental caries susceptibility. J Dent Res 2013;92:41824. 63. Gerreth K, Zaorska K, Zabel M et al. Chosen single nucleotide polymorphisms (SNPs) of enamel formation genes and dental caries in a population of Polish children. Adv Clin Exp Med 2017;26:899905. 64. Abbasoglu Z, Tanboga I, Küchler EC et al. Early childhood caries is associated with genetic variants in enamel formation and immune response genes. Caries Res 2015;49:70-7. 65. Cavallari T, Tetu Moyses S, Moyses SJ et al. KLK4 gene and dental decay: Replication in a South Brazilian population. Caries Res 2017;51:240-3. 66. Weber M, Bogstad Søvik J, Mulic A et al. Redefining the phenotype of dental caries. Caries Res 2018;52:263-71. 67. Yildiz Telatar G, Saydam F. Lack of association between enamel gene variants and dental caries in adults. Cumhuriyet Dental Journal 2020;23:96-106.

639


T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel 68. Tannure PN, Küchler EC, Lips A et al. Genetic variation in MMP20 contributes to higher caries experience. J Dent 2012;40:381-6. 69. Antunes LA, Antunes LS, Küchler EC et al. Analysis of the association between polymorphisms in MMP2, MMP3, MMP9, MMP20, TIMP1, and TIMP2 genes with white spot lesions and early childhood caries. Int J Paediatr Dent 2016;26:310-9. 70. Lewis DD, Shaffer JR, Feingold E et al. Genetic association of MMP10, MMP14, and MMP16 with dental caries. Int J Dent 2017;2017:8465125. 71. Bergandi L, Defabianis P, Re F et al. Absence of soluble CD14 in saliva of young patients with dental caries. Eur J Oral Sci 2007;115:93-6. 72. Lehner T, Lamb JR, Welsh KL et al. Association between HLA-DR antigens and helper cell activity in the control of dental caries. Nature 1981;292:770-2. 73. Altun C, Guven G, Orkunoglu F et al. Human leukocyte antigen class II alleles and dental caries in a child population. Pediatric Dent 2008;30:154-9. 74. Bagherian A, Nematollahi H, Afshari JT et al. Comparison of allele frequency for HLA-DR and HLA-DQ between patients with ECC and caries-free children. J Indian Soc Pedod Prev Dent 2008;26:18-21. 75. Valarini N, Maciel SM, Moura SK et al. Association of dental caries with HLA Class II allele in Brazilian adolescents. Caries Res 2012;46:530-5. 76. Ozturk A, Famili P, Vieira AR. The antimicrobial peptide DEFB1 is associated with caries. J Dent Res 2010;89:631-6. 77. Krasone K, Lace B, Akota I et al. Genetic variation in the promoter region of beta-defensin 1 (DEFB 1) is associated with high caries experience in children born with cleft lip and palate. Acta Odontol Scand 2014;72:235-40. 78. A z e ve d o L F, Pe c h a rk i G D , Brancher JA et al. Analysis of the association between lactotransferrin (LTF) gene polymorphism and dental caries. J Appl Oral Sci 2010;18:166-70. 79. Fine DH, Toruner GA, Velliyagounder K et al. A lactotransferrin single nucleotide polymorphism demonstrates biological activity that can reduce susceptibility to caries. Infect Immun 2013;81:1596-605. 80. Brancher JA, Pecharki GD, Doetzer AD et al. Analysis of polymor-

640

phisms in the lactotransferrin gene promoter and dental caries. Int J Dent 2011;2011:571726. 81. Pol J. [Association of the polymorphism of MUC7 gene encoding the low-molecular-weight mucin MG2 with susceptibility to caries]. Ann Acad Med Stetin 2011;57:85-91. 82. Buczkowska-Radlinska J, Pol J, Szmidt M et al. The influence of polymorphism of the MUC7 gene on the teeth and dental hygiene of students at a faculty of dentistry in Poland. Postepy Hig Med Dosw(Online) 2012;66:204-9. 83. Cavallari T, Salomão H, Moysés ST et al. The impact of MUC5B gene on dental caries. Oral Dis 2018;24:372-6. 84. Anjomshoaa I, Briseño-Ruiz J, Deeley K et al. Aquaporin 5 interacts with fluoride and possibly protects against caries. PLoS One 2015;10:e0143068. 85. Zakhary GM, Clark RM, Bidichandani SI et al. Acidic proline-rich protein Db and caries in young children. J Dent Res 2007;86:1176-80. 86. Tannure PN, Küchler EC, FalaganLotsch P et al. MMP13 polymorphism decreases risk for dental caries. Caries Res 2012;46:401-7. 87. Kawasaki K, Suzuki T. Molecular evolution of matrix metalloproteinase 20. Eur J Oral Sci 2011;119:247-53. 88. Yarat A, Ozturk LK, Ulucan K et al. Carbonic anhydrase VI exon 2 genetic polymorphism in Turkish subjects with low caries experience (preliminary study). In Vivo 2011;25:941-4. 89: Esberg A, Haworth S, Brunius C et al. Carbonic anhydrase 6 gene variation influences oral microbiota composition and caries risk in Swedish adolescents. Sci Rep 2019;9:452.

94. Lussi A, Schlueter N, Rakhmatullina E et al. Dental erosion – An overview with emphasis on chemical and histopathological aspects. Caries Res 2011;45 (Supp 1):2-12. 95. Lacruz RS, Smith CE, Bringas Jr P et al. Identification of novel candidate genes involved in mineralization of dental enamel by genomewide transcript profiling. J Cell Physiol 2012;227:2264-75. 96. Larsen MJ. Chemical events during tooth dissolution. J Dent Res 1990;69:575-80. 97. Han P, Suarez-Durall P, Mulligan R. Dry mouth: a critical topic for older adult patients. J Prosthodont Res 2015;59:6-19. 98. Navazesh M, Christensen C, Brightman V. Clinical criteria for the diagnosis of salivary gland hypofunction. J Dent Res 1992;71:1363-9. 99. Agre P. The aquaporin water channels. Proc Am Thorac Soc 2006;3:5-13. 100. Mulic A, Árnadòttir IB, Jensdottir T et al. Opinions and treatment decisions for dental erosive wear: A questionnaire survey among Icelandic dentists. Int J Dent 2018;2018:8572371. 101. Mortensen D, Mulic A, Pallesen U et al. Awareness, knowledge and treatment decisions for erosive tooth wear: A case-based questionnaire among Danish dentists. Clin Exp Dent Res 2021;7:56-62. 102. M ulic A, Vidnes-Kopperud S, Skaare AB et al. Opinions on dental erosive lesions, knowledge of diagnosis, and treatment strategies among Norwegian dentists: A questionnaire survey. Int J Dent 2012;2012:716396. 103. Attin T, Wegehaupt FJ. Impact of erosive conditions on toothcolored restorative materials. Dent Mater 2014;30:43-9.

90. Ohta M, Nishimura H, Asada Y. Association of DLX3 gene polymorphism and dental caries susceptibility in Japanese children. Arch Oral Biol 2015;60:55-61.

104. Johansson AK, Norring C, Unell L et al. Eating disorders and oral health: a matched casecontrol study. Eur J Oral Sci 2012;120:61-8.

91. Wendell S, Wang X, Brown M et al. Taste genes associated with dental caries. J Dent Res 2010;89:1198202.

105. Burgard M, Canevello A, Mitchell J et al. Dental practitioners and eating disorders. Eat Disord 2003;11:9-13.

92. Kulkarni GV, Chng T, Eny KM et al. Association of GLUT2 and TAS1R2 genotypes with risk for dental caries. Caries Res 2013;47:219-25.

106. Stefański T, Postek-Stefańska L. Possible ways of reducing dental erosive potential of acidic beverages. Aust Dent J 2014;59:280-8.

93. Lacruz RS, Habelitz S, Wright JT et al. Dental enamel formation and implications for oral health and disease. Physiol Rev 2017;97:93993.

107. J ensdottir T, Buc hwald C, Nauntofte B et al. Saliva in relation to dental erosion before and after radiotherapy. Acta Odontol Scand 2013;71:1008-13.

108. Lajer C, Buchwald C, Nauntofte B et al. Erosive potential of saliva stimulating tablets with and without fluoride in irradiated head and neck cancer patients. Radiother Oncol 2009;93:534-8. 109. Jensdottir T, Nauntofte B, Buchwald C et al. Effects of calcium on the erosive potential of acidic candies in saliva. Caries Res 2007;41:68-73. 110. J ensdottir T, Buc hwald C, Nauntofte B et al. Erosive potential of calcium-modified acidic candies in irradiated dry mouth patients. Oral Health Prev Dent 2010;8:173-8. 111. Bruvo M, Moe D, Kirkeby S et al. Individual variations in protective effects of experimentally formed salivary pellicles. Caries Res 2009;43:163-70. 112. U hlen MM, Tveit AB, Stenhagen KR et al. Self-induced vomiting and dental erosion – a clinical study. BMC Oral Health 2014;14:92. 113. P otter RH. Twin half-sibs: a research design for genetic epidemiology of common dental disorders. J Dent Res 1990;69:1527-30.


Skal der ske noget nyt? Find dit næste job på Dentaljob.dk. Med over 1.000 opslåede jobs i 2021 er Dentaljob.dk Danmarks største jobportal for alle ansatte inden for dentalverdenen

dentaljob.dk


T ∕ guide

Lægemiddelbivirkninger i mundhulen:

Det skal du være opmærksom på SOM TANDLÆGE ER DU FORPLIGTET TIL AT INDBERETTE ALLE FORMODEDE ALVORLIGE OG UVENTEDE LÆGEMIDDELBIVIRKNINGER. Denne guide giver

dig et overblik over de forskellige typer af bivirkninger, hvordan du indberetter til Lægemiddelstyrelsen, og hvilke utilsigtede reaktioner forskellige lægemidler kan forårsage i mundhulen. BEARBEJDET AF PROFESSOR ANNE MARIE LYNGE PEDERSEN, ODONTOLOGISK INSTITUT, KØBENHAVNS UNIVERSITET, OG KIM ANDREASEN

L

ægemiddelbivirkninger er hyppigt forekommende, og det antages, at 5-8 % af alle indlæggelser på medicinske afdelinger og omtrent 2 % af alle henvendelser til praktiserende læger skyldes bivirkninger til medicin. Tandlæger har pligt til at indberette formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler. Desuden skal alle (alvorlige og ikke alvorlige) bivirkninger, der opstår inden for de første to år, et lægemiddel har været markedsført, indberettes (skærpet indberetningspligt). Det er vigtigt, at mulige bivirkninger diagnosticeres korrekt og rettidigt med baggrund i differentialdiagnostiske overvejelser.

Hvad er en lægemiddel­ bivirkning? ¾ En bivirkning til et lægemiddel defineres som en skadelig og utilsigtet reaktion på et lægemiddel.

642

¾ Ved en alvorlig bivirkning fremkaldt af et lægemiddel forstås en bivirkning, som er dødelig, livstruende, kræver hospitalsindlæggelse eller forlængelse af hidtidig hospitalsindlæggelse, eller som resulterer i vedvarende eller betydelig invaliditet eller uarbejdsdygtighed, eller som er en medfødt anomali eller fødselsskade. ¾ Ved en uventet bivirkning forstås en bivirkning fremkaldt af et lægemiddel, hvis art, alvor eller resultat ikke er nævnt i produktresuméet. Desuden inddeles lægemiddelbivirkninger ofte i følgende to undergrupper: ¾ Type A-bivirkninger, som skyldes farmakologiske reaktioner på lægemidlet og følger samme farmakodynamiske principper som de tilstræbte virkninger. De er forudsigelige, dosisafhængige og hyppige, men sjældent alvorlige. Eksempler er sløvhed og koncentrationsbesvær ved brug af benzodiazepiner og hypoglykæmi ved brug af insulin. ¾ Type B-bivirkninger, som ikke er relaterede til lægemidlets farmakologiske egenskaber, men skyldes

andre forhold som allergiske reaktioner. De er oftest uforudsigelige og optræder kun hos særligt disponerede individer. Eksempler er Quinckes ødem, urticaria og Stevens-Johnsons syndrom.

Indberetning af lægemiddel­ bivirkning Ifølge Bekendtgørelse om indberetning af bivirkninger ved lægemidler m.m. skal læger, tandlæger, behandlerfarmaceuter, jordemødre og dyrlæger indberette alle formodede bivirkninger hos mennesker eller dyr, som de har i behandling eller har behandlet, til Lægemiddelstyrelsen. For de fleste lægemidler (lægemidler, som er godkendt ved en markedsføringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen eller Europa-Kommissionen) gælder denne omfattende indberetningspligt dog kun de første to år efter, at faktisk markedsføring af lægemidlet er


påbegyndt. Herefter omfatter indberet­ ningspligten kun alvorlige eller uventede bivirkninger. Alle alvorlige bivirkninger, uanset hvor længe lægemidlet har været markeds­ ført, skal indberettes til Lægemiddel­ styrelsen senest 15 dage efter, at der er opstået mistanke herom.

Hyppige bivirkninger til lægemidler i mundhulen Gingivale hyperplasier Gingivale hyperplasier er en almindeligt forekommende bivirkning ved behandling med: ¾ Antiepileptika, som indeholder phenytoin (som ikke længere markedsføres i Danmark) og fosphenytoin (Pro­Epanutin®) ¾ Calcineurin­hæmmere (immunsup­ pressiva), især ciclosporin (Ciqorin®, Sandimmun®, Ikervis®, Verkazia®) ¾ Calciumantagonister (antihyperten­ siva), især dihydropyridiner (fx Amlodipin®, Felodipin®, Nifedipin®) og i mindre grad Verapamil® og Diltiazem®.

Orale lichenoide reaktioner Lichenoide reaktioner kan være van­ skeligt at adskille fra oral lichen planus såvel klinisk som histologisk. Mistan­ ken om medikamentelt inducerede lichenoide læsioner er typisk baseret på anamnestiske oplysninger og et tids­ mæssigt sammenfald mellem debut af mundslimhindeforandringerne og påbe­ gyndt behandling med et nyt lægemid­ del. Det skal dog understreges, at der kan være en latensperiode på flere år, før de lichenoide reaktioner viser sig. Lichenoide reaktioner ses typisk ved be­ handling med: ¾ Antihypertensiva, især ACE (Angio­ tensin Converting Enzyme)­hæmme­ re (fx Enalaprin® og Ramipril®) og diurektika (thiazider), men også cal­ cium­antagonister (Amlodipin®) ¾ NSAID­præparater ¾ Orale antidiabetika, især sulfonyl­ urinstoffer (tolbutamid og glipzid), men også metformin ¾ Kolesterolsænkende lægemidler (statiner) fx Atorvastatin® ¾ Antiepileptika, især carbamazepin (fx Tegretol®), som bl.a. anvendes til behandling af trigeminusneuralgi ¾ Immunmodulerende lægemidler, især sulfasalazin (fx Salazopyrin®), som anvendes til behandling af reumatoid artritis og inflammatorisk tarmsygdom

Sådan indberetter du en lægemiddelbivirkning ¾ Formodede bivirkninger ved medicin til mennesker kan indberettes elektronisk til Lægemiddelstyrelsen. ¾ Brug følgende link: https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/ bivirkninger/bivirkninger­ved­medicin/meld­en­bivirkning/ mennesker/meld­en­bivirkning­ved­medicin­til­mennesker­ for­sundhedsprofessionelle­e­blanket/

2022

126

7

¾ Allopurinol, som anvendes mod urinsyregigt ¾ Lithium, som anvendes til behand­ ling af mani og forebyggende ved bipolar affektiv sindslidelse

Stomatitis og glossitis Visse lægemiddelbehandlinger kan give anledning til uspecifik og diffus inflammation i tungen eller den øvrige mundslimhinde: ¾ Antihypertensiva, især ACE­ hæmmere (Enalapril®, Corodil®) ¾ NSAID­præparater ¾ Cytostatika/antineoplastiske lægemidler ¾ Antireumatika ¾ Antimalariamidler ¾ Orale antidiabetika, især biguanider (metformin) ¾ Antibiotika og trimethoprim/ sulfamethizol ¾ Klorhexidin (pga. deskvamering af det orale epitel)

Smagsforstyrrelser (dysgeusi og hypogeusi) ¾ Orale antidiabetika, især biguanid (Metformin®) og liraglutid (Victoza®) ¾ Antimykotika, især miconazol (Brentan®) ved lokal behandling ¾ Budesonid, syntetisk glukokortikoid til lokal anvendelse i næsen ved allergisk rhinitis ¾ Sulfasalazin (Salazopyrin®) ¾ Antineoplastiske og immunmodu­ lerende lægemidler, bl.a. cisplatin, capecitabine, tegafur, anastrozol, axitinib, bosutinib, cabozantinib, og crizotinib ¾ Antihypertensiva, især ACE­ hæmmere (fx Captopril®, Enalapril®, Ramipril®) ¾ Betablokkere, især esmolol (Brevibloc®) ¾ Kolesterolsænkende lægemidler (statiner), fx Atorvastatin®

Ulcerationer og oral mucositis En lang række lægemidler kan udløse ulcerationer i mundslimhinden, herunder aftelignende ulcerationer: ¾¾

643


T ∕ guide ¾ NSAID-præparater, især piroxicam (Felden®) og Naproxen® ¾ Trimethoprim/sulfamethizol ¾ Antihypertensiva, især angiotensin II-receptorblokkere (fx Losartan®) ¾ Immunsuppressiva, bl.a. makrolid (sirolimus), og proteinkinasehæmmer (everolimus) og mycophenolatmofetil (Cellcept®) ¾ Orale antidiabetika (biguanider), fx Metformin® ¾ Antiretrovirale lægemidler til HIV-1-inficerede, fx atazanavir og ritonavir (proteasehæmmere) Oral mucositis, en udtalt inflammation i mundslimhinden med erytem, epitelial deskvamering og ulcerationer (konfluerende), smerter, sekundære infektioner og synkebesvær, er alvorlig bivirkning til højdosis kemoterapi, især med ¾ Methotrexat, 5-FU (fluorouracil) og cisplatin

(Nexavar®), bevacizumab (Avastin®), imatinib (Glivec®), gefitinib (Iressa®), erlotinib (Tarceva®), cabozatinib (Cometriq®)

Osteonekrose i kæberne kan opstå som bivirkning ved behandling med antiresorptiv medicin. Præparaterne anvendes i høje doser (ofte intravenøst) ved behandling af en række cancertyper. I lave doser (peroralt) anvendes de mod osteoporose. Risikoen for osteonekrose i forbindelse med tandekstraktion er 3,2 % hos cancerpatienter i intravenøs behandling og 0,15 % hos osteoporosepatienter i peroral behandling. Alle bisfosfonatpræparater har lange halveringstider, for nogles vedkommende helt op til 20 år. Ved højdosisbehandling i forbindelse med cancer bliver den akkumulerede dosis i knoglevævet hurtigt meget høj, hvilket kan være en af grundene til den forøgede risiko for osteonekrose ved højdosisbehandling. Denosumab og tyrosinkinasehæmmere har betydeligt kortere halveringstider end bisfosfonaterne. De vigtigste præparater er: ¾ Bisfosfonater, herunder alendronat (Fosamax®), pamidronat (Pamifos®), zoledronsyre (Aclasta®), ibandronsyre (Bonviva®), risedronat (Risostad®) ¾ Monoklonale antistoffer, fx denosumab (Prolia®) ¾ Tyrosinkinasehæmmere, herunder sunitinib (Sutent®), sorafenib

644

https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/bivirkninger/ bivirkninger-ved-medicin/medicin-med-skaerpetindberetningspligt

Oral candidose og virusreaktivering Der er risiko for udvikling af oral candidose, når infektionsforsvaret påvirkes negativt, og når det normale orale mikrobiom forstyrres. Udvikling af oral candidose ses derfor især som bivirkning ved behandling med: ¾ Antibiotika ¾ Cytostatika/antineoplastiske lægemidler ¾ Steroider og andre immunosuppressiva ¾ Inhalationssteroider mod astma og KOL

Kilder: Marinakis C. Lægemiddelbivirkninger. (Set 2022 juni). Tilgængelig fra: URL: https://pro.medicin. dk/Specielleemner/Emner/500 Torpet LA, Kragelund C, Reibel J et al. Oral adverse drug reactions to cardiovascular drugs.

Pigmentering/ hyperpigmentering Osteonekrose

LÆS MERE OM MEDICIN MED SKÆRPET INDBERETNINGSPLIGT for bl.a. tandlæger på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside:

De patogenetiske mekanismer bag medicininduceret oral pigmentering er endnu ikke klarlagt og er formentlig forskellige fra lægemiddel til lægemiddel. Det antages, at metabolitter fra visse lægemidler kan aflejres i mundslimhinden og der danne forbindelser med jern eller melanin og give anledning til pigmentering. Tetracyclin og minocyclin aflejres også i tænderne og kan medføre misfarvning af tænder under tanddannelsen. ¾ Antibiotika, bl.a. tetracyklin ¾ Antivirale midler, især zidovudin ¾ Antimalaria midler, især klorokinfosfat ¾ Cytostatika/antineoplastiske lægemidler, bl.a. imatinib (tyrosinkinasehæmmer), doxorubicin, docetaxel og cyclophosphamide

Crit Rev Oral Biol Med 2004;15:28-46. doi: 10.1177/154411130401500104. Ekenstråle E. Läkemedelsbiverkningar i munhålan. (Set 2022 juni). Tilgængelig fra: URL: https://www.internetodontologi.se/orofacial-medicin/lakemedelsbiverkningar-i-munhalan/ SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTERIET. Bekendtgørelse om indberetning af bivirkninger ved lægemidler m.m. Bekendtgørelse nr. 1823 af 15. december 2015. (Set 2022 juni). Tilgængelig fra: URL: https://www.retsinformation.dk/eli/ lta/2015/1823 Fardal Ø, Lygre H. Management of periodontal disease in patients using calcium channel blockers – gingival overgrowth, prescribed medications, treatment responses and added treatment costs. J Clin Periodontol 2015;42:640-6. doi: 10.1111/jcpe.12426. Schiødt M, Wexell CL, Herlofson BB et al. Medicinrelateret osteonekrose i kæberne – oversigt og

Xerostomi og hyposalivation Xerostomi og hyposalivation er blandt de hyppigst forekommende orale lægemiddelbivirkninger, og hyposalivation prædisponerer desuden for oral candidose. Mundtørhed er tidligere blevet behandlet i en separat guide.♦

retningslinjer. Tandlægebladet 2015;119:918-30. Abt E. The risk of medication-related osteonecrosis of the jaw after dental extraction is higher for patients on intravenous as compared with oral antiresorptive drugs. J Evid Based Dent Pract 2017;17:105-6. doi:10.1016/j.jebdp.2017.03.007.


Giv os et like Tandlægebladet er på Facebook


G Å 0 R 2 AN2 G T ∕ tema

646

2


Hvilke arbejdsliv drømmer de nye cand.odont. er om? Og hvorfor er de blevet tandlæger? Mød fem fra den nyudklækkede årgang – og hør, hvad tidligere årgange og arbejdsgivere har af gode råd til dimittenderne. TEKST ANNE BURLUND

FOTO THOMAS NIE LSE

N

D

et er nogle ombejlede cand.odont.er, der netop er dimitteret fra tandlægeuddannelserne i København og Aarhus. En rundspørge, Tandlægebladet har foretaget, viser, at hele 78 % af dimittenderne havde landet et job, allerede inden de stod med deres eksamensbevis i hånden. Og ifølge Tandlægeforeningens seneste mobilitetsundersøgelse er stort set alle nyuddannede tandlæger i arbejde tre måneder efter sidste eksamen. Der bliver efter alt at dømme nok at se til for de nye tandlæger i fremtiden. Både i privat praksis og i den kommunale tandpleje er der mangel på arbejdskraft. Ifølge beregninger vil der være 15 % færre erhvervsaktive tandlæger i 2030 end i 2006. Vi har spurgt en række nyudklækkede tandlæger, hvad der har været vigtigt for dem i valget af deres første job, og hvilke drømme og forventninger de har til deres arbejdsliv. Mød dem på de næste sider, hvor en række unge tandlæger og arbejdsgivere også giver de nye dimittender en håndfuld gode råd med på vejen.

¾¾

2022

126

7

647


T ∕ tema

78 % har job inden sidste eksamen 59 dimittender fra Odontologi i Aarhus og København har svaret på Tandlægebladets survey i juni

Hvor har du fået job?

Hvad vægter højest for dig i valget af arbejdsplads? Arbejdsmiljø

93 %

Faglige udfordringer

63 %

Kurser og efteruddannelse

51 %

Tæt på bopæl

42 %

Arbejdstider

34 %

Lønnen

19 %

Andet

7%

17 % KOMMUNAL

44 % 17 % PRIVAT OG KOMMUNAL

648

PRIVAT

28 %

Har fået job i en tandlægekæde


35 %

Hvilke parametre er vigtigst for dig, hvis du skulle flytte for et job?

skal flytte for at starte på job

Er du villig til at flytte for et job?

19 %

21 %

VED IKKE

JA

At arbejdspladsen har et godt ry

89 %

At stillingen giver anledning til spændende udfordringer

67 %

At lønnen er god

67 %

At der er gode vilkår i forhold til arbejdstider, personalegoder osv.

50 %

At familien bor i nærheden

33 %

At drømmeboligen ligger i nærheden

33 %

At der er gode barselsvilkår

22 %

At prøve at bo et andet sted

0%

1,8 %

60 % NEJ

Hvorfor er du blevet tandlæge? Ønsket om at arbejde med mennesker

75 %

Fordi jeg godt kan lide at nørde håndværket, detaljer og æstetik

69 %

Forventning om spændende falige udfordringer

39 %

Lav ledighed

39 %

Forventningen om en god løn

37 %

Jobbet er veldefineret og opnåeligt på 5 år

34 %

Fordi jeg gerne vil forbedre danskernes tandsundhed

22 %

Har tandlæger i min familie/omgangskreds

8%

Det giver social prestige

8%

Jeg har tidligere været på anden uddannelse, som ledte mig hertil

5%

Andet

5%

Gennemsnitsledigheden for alle tandlæger

Hvordan fik du job?

32 %

SØGTE GENNEM ET STILLINGSOPSLAG

25 %

SØGTE UOPFORDRET

23 %

BLEV KONTAKTET AF ARBEJDSGIVER

16 %

FIK JOB GENNEM NETVÆRKET

¾¾

2022

126

7

649


T ∕ tema Det er vigtigt for mig at have nogle at sparre med

Tillykke til årgang 2022 – velkommen til faget!

Vidste du, at … … der findes et særligt online forum på Tandlægeforeningens medlemsnet Tdlnet.dk, hvor kun nyuddannede har adgang? Her kan man dele og diskutere faglige problemstillinger og erfaringsudveksle om alt det, der fylder, når man starter arbejdslivet.

Login på Tdlnet.dk og vælg ”min side”, så dukker forummet op. Brug det – det er jeres.

650

KASANDRA SANDÁ JOENSEN AARHUS

Jeg har fået fuldtidsjob i privat praksis i Varde, hvor jeg starter 4. juli. Jeg fik allerede jobbet tilbage i februar, hvor jeg søgte en stilling, der var slået op i juni sidste år. Jeg var faldet over en artikel i JydskeVestkysten om, at der var tandlægemangel i Varde, og hvor klinikken var med som case. De udtalte blandt andet, at de var interesserede i at få nyuddannede tandlæger. Og da min kæreste kommer fra Esbjerg, og vi gerne vil tilbage til den del af landet, så passede det perfekt at flytte til Varde. Jeg fik et rigtig godt indtryk af stedet til jobsamtalen. Det var særligt attraktivt, at der er flere behandlerrum og fire tandlæger ud over mig, som jeg kan sparre med. Det er ret vigtigt for mig som nyuddannet. Og så reklamerede de med, at de var henvisningspraksis for kirurgi, og det er også et område, jeg gerne vil dykke mere ned i. Jeg glæder mig til at komme i gang med at lave behandlinger – og få lov til at lave den første krone, da det er længe siden, jeg har arbejdet med det på studiet. Jeg er blevet tandlæge, fordi jeg elsker det håndværksmæssige. Og så tiltaler det mig, at jeg er blevet uddannet til et konkret job. Jeg overvejede også at læse kemi, men der er jobmulighederne efterfølgende ikke særlig veldefinerede. Jeg kan også godt lide, at der er variation i hverdagen med forskellige typer behandlinger og patienter. Om 10 år har jeg forhåbentlig rykket mig meget fagligt, men jeg ved ikke, om jeg er blevet specialiseret endnu. Jeg kan godt se mig selv i privat praksis i mange år og har også haft en tanke om at blive klinikejer, men tiden må vise, hvor jeg ender.


Jeg glæder mig til at arbejde sammen med kompetente kollegaer

Det håndværksmæssige har altid ligget mit hjerte nær

EMIL SØBERG KARLSEN

REDA SALIM ABD AL-HASSAN

Jeg begynder 5. juli i et barselsvikariat i Brædstrup Implantatcenter, der er et stort tandlægehus med 45 ansatte. Jeg kendte stedet, da min mor er patient og er meget begejstret for det. Så allerede tilbage i efteråret tog jeg kontakt til dem for at høre, om jeg kunne komme i nogle dages praktik i januar mellem mine semestre. Det var en rigtig god oplevelse, og i løbet af foråret kontaktede de mig så og tilbød et barselsvikariat i knap et år. Jeg bliver ansat 30 timer, hvilket passer mig rigtig godt lige nu, da jeg har en lille datter og en mere på vej til august. Jeg kommer oprindeligt fra Silkeborg, så det har betydet noget for mig, at jeg kunne søge job i nærheden, så vi kunne komme tættere på familien. Jeg glæder mig til at komme ud og mærke, at det, jeg har lært på skolen, også kan bruges i praksis. Og så glæder jeg mig til at arbejde sammen med nogle meget kompetente kollegaer og til samarbejdet med klinikassistenterne. Ja, og bare det at mærke dynamikken på en arbejdsplads. Jeg er blevet tandlæge, fordi jeg selv gik igennem en fireårig ortobehandling, fra jeg var 15-19 år. Undervejs havde jeg en masse gode samtaler med tandlægerne og syntes, at det faglige ved behandlingen var spændende. Jeg ville gerne arbejde med mennesker og kunne bruge mine hænder, så tandlæge var det helt rigtige for mig. Om 10 år håber jeg, at jeg har taget specialtandlægeuddannelse i ortodonti. Om jeg skal arbejde med børn eller voksne, må tiden vise.

Jeg har fået job tre dage om ugen hos en af mine undervisere – Asta Teilum i Lyngby – hvor jeg skal starte allerede 1. juli. Da vi sad i klinikken tilbage i foråret, spurgte hun, om jeg havde fundet job – og for en måneds tid siden ringede hun mig så op og inviterede mig til samtale. Jeg var ved at falde bagover! Til samtalen syntes jeg, at der var en rigtig god stemning og atmosfære, så da jeg blev tilbudt jobbet, sagde jeg ja med det samme. Og så har jeg også fået job i Næstved Kommunale Tandpleje to dage om ugen, som jeg fik på en opslået stilling. Jeg bor i København og har to små børn, så i min jobsøgning har det været vigtigt for mig ikke at have alt for lang transporttid. Jeg har indtryk af, at der er mere konkurrence om stillingerne i København, så jeg har måttet tage lidt længere væk for at optjene timer til selvstændigt virke. Men det går nok, og jeg tror også, at det bliver spændende at komme udenfor København og opleve et andet miljø.

AARHUS

KØBENHAVN

Det er vigtigt for mig at arbejde et sted, hvor jeg kan udvikle mig og få faglig sparring af dygtige, erfarne tandlæger. Jeg kan godt lide et højt tempo, og jeg glæder mig til at skulle bruge det meste af min tid på patienterne, da det er ret begrænset, hvor mange patienter vi ser på skolen. Da jeg gik i folkeskole, troede jeg ikke, at jeg var særligt boglig, så jeg satsede på at blive håndværker. Men i gymnasiet begyndte jeg at få høje karakterer, og så åbnede dørene sig for nogle helt andre akademiske uddannelser. Det håndværksmæssige har altid ligget mit hjerte nær, og sammen med en interesse for det sundhedsvidenskabelige var tandlægestudiet helt oplagt for mig. Om 10 år håber jeg, at jeg har fået min egen klinik. Og så vil jeg gerne specialisere mig inden for rehabiliterende behandlinger, kirurgi og æstetik. ¾¾

FOTO THOMAS NIE LSE

N

2022

126

7

651


T ∕ tema

N FOTO THOMAS NIELSE

Jeg har bevidst søgt job uden for det centrale København

Jeg vil være god først og hurtig bagefter

BAN-MAI MONG PHAN

NASIM SHIRIPOUR

Jeg har fået job i Ringsted Kommunale Tandpleje tre dage om ugen, hvor jeg begynder 1. august. Jeg søgte et opslået job og var til samtale i maj. Jeg regner med at starte og så begynde at søge noget i en privat praksis 1-2 dage om ugen. Jeg har en veninde, der har været i praktik dér og derfor kunne anbefale stedet. Jeg har bevidst søgt job uden for det centrale København, da jeg har hørt, at der ofte er mere travlt, og at de mindre undersøgelser fylder meget i aftalebogen. Jeg ville gerne finde et sted med et godt arbejdsmiljø, hvor der er ordentlig tid til at give mig god supervision og sparring. Og hvor jeg fra start kan få lov til at lave nogle af de tungere behandlinger også. Jeg glæder mig bare til at komme i gang og få en god arbejdsrutine, hvor jeg kan bygge noget op og blive dygtigere. Jeg har altid været bogligt stærk, men også kreativ, så tandlægefaget appellerede til mig, da jeg kunne få lov til at bruge begge sider af mig selv. Og så er jeg selv orto-barn og har altid gået meget op i alle de tekniske aspekter af min bøjle. Så det har nok også spillet ind på mit uddannelsesvalg. Jeg ved ikke, hvor jeg er om 10 år, men jeg kunne godt tænke mig at dykke ned i et område og blive rigtig dygtig inden for det. Jeg kan godt lide at nørde og komme i dybden med tingene, så nu skal jeg ud og mærke efter og prøve nogle ting af for at finde ud af, i hvilken retning jeg vil gå.

Jeg har fået et fuldtidsjob i den kommunale tandpleje i Kalundborg fra august. Men allerede 27. juni starter jeg i et sommervikariat i en privat praksis i Helsinge. Jobbet i den kommunale tandpleje fik jeg allerede i foråret, hvor jeg søgte en opslået stilling. Det var rigtig rart at have landet et job, så jeg kunne gå til eksamen med ro i maven. Jeg har søgt job i både privat praksis og den kommunale tandpleje, så jeg kunne optjene timer til selvstændigt virke. Jeg ville egentlig gerne have haft en kombinationsstilling, men nu starter jeg her og ser, hvordan tingene udvikler sig. Jeg ville gerne have haft et job tættere på mit hjem i Allerød, da jeg har et skolebarn og derfor ikke nemt kan flytte. Men kemien var rigtig god til samtalen, og jeg følte mig så godt tilpas, så jeg glæder mig til at starte. I min jobsøgning vægtede jeg højt, at der skulle være plads til at være ny og god tid til sparring og hjælp, så jeg kan udvikle mig. Jeg vil være god først og hurtig bagefter. Jeg glæder mig til at komme ud og bruge den viden, jeg har tilegnet mig på studiet, og gøre en forskel for patienterne. Jeg har altid elsket at arbejde med børn, så det glæder jeg mig til. Når jeg for alvor skal i gang med privat praksis, glæder jeg mig til at dykke ned i kirurgi og implantologi inden for klinikkens rammer. Jeg er blevet tandlæge, fordi jeg er interesseret i det naturvidenskabelige og akademiske. Jeg ved ikke, hvor jeg er om 10 år, lige nu ligger alt åbent. Men jeg har en lille drøm om engang at have en klinik, som både er for børn og voksne. Og så vil jeg gerne være henvisningstandlæge inden for implantologi.

KØBENHAVN

652

KØBENHAVN


Er du nyuddannet? Så brug Tandlægeforeningen Afdelingen for ansatte tand­ læger giver her en række gode råd til dig, der er nyuddannet:

Vidste du, at Tandlægeforeningen udbyder en række kurser til dig som nyuddannet? Læs mere og tilmeld dig kurserne på Tdlnet.dk Forstå ydelsessystemet i voksentandplejen Ydelserne i tilskudssystemet kan være lidt af en jungle, så dette kursus giver dig en indføring i, hvordan ydelserne skal forstås og bruges korrekt. Det nye i praksis – del I og II Dette kursus er et must for alle nye tandlæger. Bliv klogere på de forhold og regler, du som nyuddannet tandlæge skal ud og arbejde under, herunder løn og ansættelsesvilkår, kendskab til branchen, dit nye ansvar som autoriseret sundhedsperson og meget mere. På kurset kan du også få svar på alle de spørgsmål, der rumsterer i hovedet som ny i tandplejen, så deltag gerne i kurset det år, som du er blevet færdiguddannet. Tre faglige temadage: fortandplast & bonding, okklusion & kæbe­ led og fast protetik Som nyuddannet er du stærk teoretisk, men mangler erfaring. På disse kurser får du derfor praktiske fif og tricks med hjem, som er lige til at gå i gang med i dit nye job. Alle tre temadage er udviklet særligt til nyuddannede, og de er tilrettelagt med intervaller, som betyder, at du kan nå at komme tilbage til klinikken for at arbejde med det, du har lært indimellem kurserne.

2022

126

7

Send din kontrakt til os Din ansættelseskontrakt er helt grundlæggende for dit arbejdsliv. Vi anbefaler derfor, at du har din kontrakt på plads, før du starter i dit nye job. Som nyuddannet kan du få specialiseret juridisk bistand om løn og ansættelsesvilkår, og vi tilbyder at gennemgå din kontrakt, inden du skriver under. Så send den til os – så gennemgår vi den for dig.

Få vurderet din løn Vi ved helt præcist, hvad din markedsværdi er ude i den virkelige verden. Tøv derfor ikke med at kontakte os for at få vurderet din løn. Hvis du er kommunalt ansat tandlæge, kan vi faktisk varetage lønforhandlingen på dine vegne.

Opgør løbende dine superviserede timer Som nyuddannet tandlæge skal du arbejde under supervision. Det er derfor vigtigt, at du til en ansættelsessamtale spørger ind til, hvem der superviserer dig, og at I generelt taler om det at have en nyuddannet tandlæge på klinikken. Vi anbefaler, at du løbende opgør dine superviserede timer og beder din arbejdsgiver om at udfylde blanketten fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Disse blanketter skal indsendes til Styrelsen, når du skal søge om tilladelse til selvstændigt virke. ¾¾

653


T ∕ tema

DO’S & DON’TS fra årgang 2020 og 2021

Hvordan kan du som nyuddannet bedst forberede dig på dit nye arbejdsliv? Vi har spurgt en række tandlæger, der indenfor de sidste par år selv har prøvet at stå helt grønne ved tandlægestolen. Få deres bedste tips her. TEKST NANNA FLØJBORG

CHRISTINE OLSEN

Årgang 2021

Lad være med at fokusere på løn og provision – det er langt vigtigere at lande et sted, hvor der er tid og lyst til hjælp og sparring, og hvor du må afsætte så lang tid, som du har brug for. Kig en kollega over skulderen, hvis du har et afbud. Det er enormt lærerigt, og prøv også at få en klinikassistent, som er mere erfaren end dig selv. Som nyuddannede er vi skarpe teoretisk, men den erfarne klinikassistent har set andre tandlæger arbejde. Det tager mange år at blive dygtig, så acceptér, at det er hårdt i starten, men vid, det bliver bedre. 654

NABAA SHARBA

Årgang 2020

Det første år som tandlæge er meget anderledes end livet som studerende, for det er nu, du skal ud at lære alt i den virkelige verden. Du kommer til at lave mange fejl, og det er helt okay, for det lærer du kun af. Det vigtigste er, at du spørger om hjælp og dygtiggør dig. Husk også, at lønnen altid kan blive bedre – alt er jo bedre end SU. Med tiden skal du nok komme til at omsætte for mere, men lige nu handler det bare om at tage fat og blive bedre til det praktiske.


JULIE VITENSON

Årgang 2020

Find en arbejdsplads, der har forståelse for, at du er helt grøn og nysgerrig. Du skal have mulighed for at udforske de dele af faget, som interesserer dig, og samtidig kunne få hjælp og gode råd, så du lærer noget og ikke er alene om det.

ASRA HUSSEIN

Årgang 2021

Vælg en arbejdsplads, hvor du kan være dig selv, og hvor der er plads til, at du kan få hjælp og udvikle dig. Vær ærlig omkring dine behandlinger både overfor patienterne og dine kolleger. Hvis noget driller, skal det ikke pakkes ind, men vær ærlig – det når du længst med. Bevar den høje kvalitet, som du har lært på studiet – også når tingene skal gå stærkt.

JULIE BRUUN-ÆGIDIUS

Årgang 2020

Stil alle de spørgsmål, du har, og bed om hjælp og råd til forskellige behandlinger, hvis du er usikker. Tandlæger, der har været uddannet længe, ved meget, og en god chef vil altid gerne hjælpe dig. Du kan lære meget af at snakke om røntgenbilleder eller svære cases. Det går også den anden vej, for du ved alt det nye, du lige har lært fra skolen. Når din kollega eller chef fx spørger om noget med medicin, endo eller antibiotikum, får de også den nyeste viden og bliver klogere.

FARIDEH FATIMI

Årgang 2020

Det kan føles hårdt lige pludselig at stå med et stort ansvar, men det handler om at komme hurtigt i gang med at bruge sin tværfaglige viden i praksis. Husk, at der altid er hjælp at hente omkring dig, og tvivl aldrig på dig selv og dine faglige kompetencer. Hvis du tror på dig selv, så gør patienterne det også. Det er dog også vigtigt at kende sine faglige begrænsninger, hvilket også kan hjælpe dig med at fokusere på, hvad du vil i din karriere som tandlæge.

NATALIA NORA KUCZAPSKI Årgang 2020

Hvis du har muligheden og modet til det, så søg bredt og væk fra storbyerne. Du vil kunne lære en masse her, og der er brug for tandlæger i de mindre byer. Det er ikke nemt at være ny tandlæge, og man tvivler hele tiden på sig selv, men det bliver hurtigt meget bedre, og du bliver hele tiden dygtigere og dygtigere.

¾¾

2022

126

7

655


T ∕ tema To arbejdsgivere:

Vær nysgerrig og empatisk Læs, hvad overtandlægen og klinikejeren særligt er opmærksomme på, når de ansætter en nyuddannet, og hvad du kan gøre for at få den bedste start i dit nye job. TEKST NANNA FLØJBORG

Bliv ved med at huske på, hvorfor du er blevet tandlæge

CAMILLA VOGNÆS

Overtandlæge i Faaborg-Midtfyn Kommunale Tandpleje

656

– Når vi ansætter, gør vi det ud fra helhedsindtrykket. Det vægter højt, når vi møder en ansøger, som er rar, venlig og omgængelig, og som samtidig er meget nysgerrig på at komme ud og starte sit arbejdsliv. I ansøgningen kan vi som regel allerede godt fornemme, om det er en person, der er empatisk og sympatisk, og det er meget vigtigt som tandlæge. Når du skriver en ansøgning, så sæt ord på, hvorfor du er blevet tandlæge, og hvorfor du brænder for det. Vi er jo i et omsorgsfag, så man skal ville patienten, og det er især vigtigt i den kommunale tandpleje. Vi ved godt, at du som nyuddannet ikke har meget erfaring, så det vigtigste, du kan gøre, er at give udtryk for, at du rigtig gerne vil udvikle dig. Det er dog samtidig vigtigt, at du også viser ydmyghed. Du skal endelig spørge løs! Det er vigtigt at sparre sammen,

uanset om man er erfaren eller nyuddannet, og det går vi meget op i hos os. Det er kun en kæmpe styrke, at du ved, hvornår du skal spørge om hjælp, og den form for refleksion er enormt vigtig. Du kan også lære meget af at spørge en erfaren klinikassistent til råds. Det lærte jeg selv meget af. Mit bedste råd er, at du bliver ved med at huske på, hvorfor du er blevet tandlæge. Du skal holde til det i mere end 40 år, så det gælder om at mærke efter, hvad der er rigtigt for dig. Hvilken type job befinder du dig godt i, hvilke opgaver synes du er spændende, har du lyst til at specialisere dig og så videre. Husk også, at når du netop skal være i faget så længe, så er der også altid mulighed for, at du kan ombestemme dig. Man lærer jo af det hele og tager erfaringen med sig videre.


SØREN DIGEBJERG

Klinikejer hos Harald Tandlæge Digebjerg i Odense

Flyt teltpælene og kom ud og få det bedst mulige tandlægeliv – Det, vi har brug for, er en loyal og flittig medarbejder, der har et drive til at være den bedst mulige tandlæge, men samtidig også viser ydmyghed og ved, at man ikke kan det hele som nyuddannet. Dermed ikke sagt, at man ikke må være initiativrig og med til at præge klinikken, for det vil jeg som chef også gerne have. Men jeg er også fuldt ud indstillet på, at der er nogle ting, man som nyuddannet kun i begrænset omfang har prøvet. Derfor skal man endelig bare spørge, for det vil vi meget gerne have. Find ud af, hvilke rutiner klinikken har, og så kan du med tiden lave dine egne. Når du skriver din ansøgning, så lad være med at skrive en hel masse om alle de ting, du har lavet på studiet. Det er jeg som arbejdsgiver egentlig ikke så interesseret i. Vi ved godt, at du har en stor teoretisk viden, når du er færdig med at læse. De unge i dag har også en stor viden om den medicinske del af faget, og større end den, jeg selv kom ud med. Det vigtigste er din person. Jeg synes, det er interessant, hvis man i studietiden har

2022

126

7

arbejdet ved siden af. Det behøver ikke have noget med tænder at gøre, men kunne fx være på et plejehjem. Det viser initiativ, flid og en form for omsorg, og det er det, man skal kunne som tandlæge. Det vigtigste for os klinikejere er, at man er sød og rar over for patienterne. Mit bedste råd er, at du skal flytte teltpælene og komme ud og få det bedst mulige tandlægeliv. Jeg vil vove at påstå, at man kommer til at lave langt flere spændende og sjove ting, når man arbejder på en klinik i provinsen. Du får fingrene i mere, hvis du dyrker det selv. Man skal selvfølgelig have været et sted i længere tid, så patienterne har tillid til dig. Som helt nyuddannet er man nok lidt bange for patienterne. Man har en masse teoretisk viden, men det kan være angstfremkaldende at stå over for patienterne og behandle. Pludselig skal man præstere. Her skal du også bare bruge din chef til sparring. Det er en styrke at være ærlig over for patienten og din chef og sige, du endnu ikke har erfaringen til at udføre en given opgave. ♦

657


T ∕ nyhed

MOTIVATION. Deltagerne i interventionsgruppen blev gennem projektet motiveret til at søge tandlæge, hvis deres tænders tilstand var dårlig.


MOTIVERENDE INTERVENTION:

Tandbehandling hjalp kontanthjælps­ modtagere tættere på arbejdsmarkedet AT MOTIVERE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE til at få lavet tænder,

kan bringe dem et nøk tættere på arbejdsmarkedet. Det tyder et videnskabeligt studie på, som er foretaget blandt en række københavnske borgere uden umiddelbar udsigt til job. TEKST FREELANCEJOURNALIST BENTE BUNDGAARD OG ANNE BURLUND

B

ør tandlæger spille en større rolle i jobcentrenes indsats for de mennesker, der er fjernest fra arbejdsmarkedet – kontanthjælpsmodtagerne? Det spørgsmål er en naturlig følge af et forsøg med at nudge kontanthjælpsmodtagere fra et jobcenter i Københavns socialt belastede nordvestkvarter til at gå til tandlægen. I studiet foretog forskerholdets tandlæger og tandlægestuderende en motiverende intervention blandt godt hundrede kontanthjælpsmodtagere, som sagsbehandlere på jobcenteret havde rekrutteret. Deres tilknytning til arbejdsmarkedet blev siden holdt op mod en tilsvarende kontrolgruppe, og begge grupper blev fulgt i halvandet år. Resul-

2022

126

7

Mange af dem, vi havde i stolen fortalte, at det føltes som en voldsom barriere for dem. Det blev italesat KATRINE DANNEMAND JENSEN Daværende ph.d.-studerende og facilitator på projektet

taterne viste på flere parametre, at interventionsgruppens medlemmer havde rykket sig mere i forhold til jobmarkedet end de andre (se Faktaboks). En af tandlægerne, som var med i forsøget, er Katrine Dannemand Jensen, som dengang var ph.d.-studerende. – De indgik i to forskellige grupper. I den ene gjorde vi intet ud over, at vi bad dem udfylde nogle spørgeskemaer, og vi gjorde dem opmærksomme på, at vi arbejdede med et projekt, som handlede om tandsundhed, og om den har betydning for tilknytningen til arbejdsmarkedet, fortæller hun. – Den anden gruppe undersøgte vi. Det var ret interimistisk. De sad i en stol, og vi fik dem til at åbne munden, så vi kunne registrere fx hvor mange tænder, der manglede, og hvor meget caries, der var synligt. Vi havde nogle socialrådgiverstuderende til at hjælpe dem med ¾¾

659


T ∕ nyhed

at søge om hjælp til tandpleje, og nogle blev så henvist til fem tandlæger, som vi havde kontakt med. Hendes indtryk var klart, at det fyldte meget i deltagernes bevidsthed, hvis de­ res tænders tilstand var dårlig. – Mange af dem, vi havde i stolen for­ talte, at det føltes som en voldsom barri­ ere for dem. Det blev italesat, siger hun. – Det er en kombination af det æste­ tiske og det fysiske med smerter og evnen til at tygge den mad, man gerne vil spise, og som også kan betyde, at man ikke kan spise så sund en kost. Ikke-signifikant, men værdifuld Det var umiddelbart tydeligt, at moti­ vationen havde en betydning for delta­ gernes tilbøjelighed til at søge tandlæge. Hvor lidt under halvdelen af interven­ tionsgruppens medlemmer endte med at søge om tilskud til tandbehandling, var tallet i kontrolgruppen helt nede på godt 7 %. Deltagernes beskæftigelsesstatus blev derefter tjekket i det danske jobregister DREAM i halvandet år med seks måne­ ders mellemrum. Ved studiets afslutning viste det sig, at interventionsgruppens deltagere gen­ nemsnitligt havde haft fem uger mere med arbejdsmarkedstilknytning end dem i kontrolgruppen. ‘Arbejdsmarkedstilknytning’ vil i den­ ne sammenhæng ikke sige, at deltager­ ne havde fundet egentlig beskæftigelse, men at de var rykket tættere på arbejds­ markedet fx i form af en virksomheds­ praktik, eller at de havde fået et flexjob. Det jobcenter, hvor forsøget blev ud­ ført, tager sig af nogle af de allerdårligst stillede borgere i samfundet med meget ringe jobudsigter, og det var netop poin­ ten. Forskerne ville se, om tandbehand­ ling kunne hjælpe denne meget tunge målgruppe. Den positive effekt i interventions­ gruppen var at se efter både seks må­

660

Succesraten i forhold til selvforsørgelse er ekstremt lav, så bare det at rykke dem en smule tættere på arbejdsmarkedet kan for nogle være en kæmpesucces ESBEN BOESKOV ØZHAYAT

Lektor og forskningsområdeleder på Odontologisk Institut ved Københavns Universitet

neder, et år og halvandet år, omend den ikke altid var statistisk signifikant. Tydeligst var effekten efter et år (se Faktaboks). Men selv om interventionens effekt ikke altid var signifikant rent statistisk set, har den stadig værdi, mener lektor og forskningsområdeleder på Odonto­ logisk Institut ved Københavns Univer­ sitet Esben Boeskov Øzhayat, som stod i spidsen for studiet. Det gælder helt konkret i samfunds­ økonomisk sammenhæng. – Kontanthjælp koster samfundet en hulens masse penge, så vi skal ikke ryk­ ke ret mange borgere ud af arbejdsløs­ hed, før indsatsen kan betale sig, på­ peger han. Dertil kommer det personlige aspekt for de pågældende kontanthjælpsmod­ tagere selv. – Man skal tænke på, at dette her er en meget speciel gruppe. Succesraten i forhold til selvforsørgelse er ekstremt lav, så bare det at rykke dem en smu­ le tættere på arbejdsmarkedet kan for nogle være en kæmpesucces, lyder det fra Esben Boeskov Øzhayat.

Han er overbevist om, at en motive­ rende intervention kunne give endnu klarere resultater, hvis den blev mere tilpasset den enkeltes situation. – Vi anede ikke, om deltagerne over­ hovedet havde tandproblemer, eller om de stod et dårligt sted i deres liv, da vi lavede vores indsats. Men det er klart, at der er en tendens. Hvis man nu gjor­ de interventionen lidt mere målrettet fx mod dem, der er mest parate, tror jeg, man kunne få en meget større effekt, siger han. Tættere samarbejde med tandlæger Ifølge Maria Bødker Boje, der er center­ chef hos Jobcenter København, Center for Jobindsats, har borgere, der ofte har meget komplekse liv også langt sværere ved både at få – og at passe – behandling i sundhedsvæsnet, herunder tandlæge­ behandling. – Vi oplevede med deltagelsen i pro­ jektet, at vi fik fokus på tandhygiejnen, fordi det blev gjort nemmere og mere tilgængeligt. Og at det i højere grad førte til, at borgere, der havde behov for det, fik en vurdering af deres behandlings­ muligheder og efterfølgende takkede ja til behandling. – Vi kan se, at flere af deltagerne i pro­ jektet efterfølgende har fået mod på at deltage i en mere virksomhedsrettet ind­ sats, og vi ved, at det er et vigtigt skridt fremad for lige præcis den her gruppe af udsatte borgere, lyder det fra Maria Bødker Boje. Hun understreger, at der i høj grad er brug for, at de forskellige systemer bliver endnu bedre til at samarbejde omkring udsatte borgere. – Jeg anser det som en vigtig velfærds­ opgave at sikre, at også de mest udsatte borgere kan få den hjælp, de har brug for. Så jeg ser gerne et langt tættere sam­ arbejde med tandlægerne.♦


Kontanthjælpsmodtagere og tandbehandling – om studiet Studiet ‘Oral health promotion and labour market prospects of socially disadvantaged and unemployed people – a ran­ domised controlled trial’ blev indledt i 2018, og deltagernes tilknytning til jobmarkedet blev fulgt med seks måneders mellemrum i halvandet år efter interventionen. Interventionen bestod i at motivere kontanthjælpsmod­ tagere i den allertungeste ende af skalaen til at søge tandlæge, hvis deres tænders tilstand var dårlig. Studiet var randomiseret, og interventionsgruppen bestod af 110 deltagere, mens kontrol­ gruppen havde 153 medlemmer. Af interventionsgruppens med­ lemmer søgte 46,4 % støtte til tandbehandling i henhold til lov om aktiv socialpolitik, mens kun 7,2 % af kontrolgruppens del­ tagere gjorde det samme. Det vides ikke, hvilken behandling de pågældende fik. Forskerne satte to resultater at måle efter: 1: om deltagerne

2022

126

7

havde opnået fire på hinanden følgende ugers økonomisk uafhængighed af offentlig for­ sørgelse, og 2: om deltagerne rykkede tættere på arbejds­ markedet i form af fx praktik­ ophold, job med løntilskud eller flexjob. Flere i interventionsgruppen end kontrolgruppen opnåede både mål 1 og 2 ved seks, tolv og atten måneders opfølgning, men forskellene var kun statistisk signifikante for mål 2 efter 12 måneder. Her havde 62,7 % af interventionsgruppen opnået arbejdsmarkedstilknyt­ ning, mens tallet for kontrol­ gruppen var på 50,3 %. Projektet var finansieret dels via et ph.d.­stipendiat fra Københavns Universitet, dels af bevillinger fra den nu nedlagte Tandlægefonden og bidrag fra forskningspuljer i Tandlæge­ foreningen samt Ansatte Tand­ lægers Organisation (ATO). Studiet blev publiceret i Scandi­ navian Journal of Public Health i maj 2022. Link: https://pubmed. ncbi.nlm.nih.gov/35510343/


T ∕ fagstafetten

MALENE HALLUND 49 år Uddannet tandlæge i København i 2001 Specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi og afdelingstandlæge, Tand-, mundog kæbekirurgisk Afdeling, Odontologisk Institut, Københavns Universitet.

662


Implantaterne reddede jazzmusikerens karriere TEKST KIM ANDREASEN FOTO THOMAS NIELSEN

Børge Hede spørger:

Hvorfor har du valgt at blive praktiserende specialtandlæge og ikke tandlæge på en kæbekirurgisk afdeling på et hospital? – Da jeg blev færdig som specialtand­ læge i 2007, var det ikke nemt at få job. Jeg tog derfor en stilling som klinisk underviser på Tandlægeskolen i Køben­ havn og startede samtidig i henvisnings­ praksis. Hurtigt blev jeg fanget af at bruge min kirurgi i praksis og samtidig undervise og være tilknyttet Tandlæge­ skolen. Jeg kunne nu dygtiggøre mig endnu mere indenfor implantologien og den orale kirurgi. Her opdagede jeg også den store glæde ved at undervise. Lige nu underviser jeg på den kliniske del af tandlægeuddannelsen – dvs. fx operativ fjernelse af visdomstænder – og holder forelæsninger i oral kirurgi. Jeg er samtidig ansvarlig for den kirur­ giske del af implantologiundervisningen for 9. semester. Jeg elsker at inspirere og videregive min viden til studerende eller andre tandlæger. Det er et privile­ gie at få lov til at undervise. Jeg er selv blevet inspireret og undervist af ældre og dygtige kolleger. Nu føler jeg en stor lyst og faktisk også en forpligtigelse til at være den, der videregiver min egen erfaring og viden.

2022

126

7

Hvad er så det bedste ved at være praktiserende specialtandlæge? – Jeg bruger nok to tredjedele af min arbejdstid med behandlinger og resten på undervisning – både på skolen og på at afholde kurser i kirurgi og implan­ tologi. Det er givende at kunne hjælpe kollegaer med deres patienter. Det er ofte svære tilfælde eller forløb, hvor patienterne kan være bange. Jeg synes, at jeg er god til at udvise omsorg, lytte til patienterne og få dem til at føle sig tryg­ ge og samtidig sikre, at de får den rigtige behandling. Det er vigtigt for mig, at de går fra klinikken og synes, det har været en god oplevelse at blive opereret. Kan du komme med et eksempel? – På et tidspunkt havde jeg en anerkendt international jazzmusiker, som kom til mig med et meget dårligt tandsæt. Som blæseinstrumentalist er munden en del af instrumentet. Uden tænder ville hele hans karriere og passion for at spille musik forsvinde. Vi lavede en plan med implantatunderstøttet fuldkæbebro i begge kæber, som gjorde, at han ikke på noget tidspunkt stod uden tænder. Implantaterne reddede jazzmusikerens karriere. Hvorfor blev du kæbekirurg? – Som studerende tog jeg orlov et halvt år for at tage til Sydafrika for at wind­ surfe og dykke. Jeg opsøgte dog alligevel tandlæger for at se tandlægeverdenen dernede. Jeg mødte en kæbekirurg, som arbejdede både på hospitalet og

tandlægeskolen, men også i fattige townships og henvisningspraksis. Jeg fik lov at assistere ham i to måneder. Det var så spændende, at det ikke blev til meget surfing. Til gengæld blev det til et venskab på nu 27. år – og at jeg blev bidt af kæbekirurgien. Hvad er du fagligt mest optaget af lige nu? – Hvordan vi bedst får integreret vores høje faglighed i kirurgien med den ny­ este teknologi. Det er vigtigt, at vi væl­ ger den rigtige teknologi og de rigtige behandlinger, så vi får et workflow gavn for både behandlingen og patienterne. Hvilke fordele har den nye teknologi? – Den kan i mange tilfælde skabe en bedre behandling i komplekse ca­ ses. Digital behandlingsplanlægning og printede guideskinner giver os mulighed for at planlægge og indsætte implantatet mere præcist. Jeg tror også, at den digitale teknologi kan bruges til at forbedre kommunikationen os tand­ læger imellem, men også til patienter­ ne. Hvis vi kan vise patienterne 3­d­ scanninger og digitale planer, kan de bedre forstå deres behandlingsbehov og den kommende behandling. Tekno­ logien kan selvfølgelig også bruges til at dokumentere vores behandlinger mere detaljeret. Hvem vil du sende stafetten videre til? – Jeg vil gerne sende fagstafetten videre til Lars Nygaard. Han evner at kombi­ nere sin høje faglighed med et hjerte, der brænder for at hjælpe hoved­hals­ cancer­patienter med komplekse prote­ tiske behandlinger.

Malene Hallund spørger:

Hvad får dig til at fokusere så stor en del af din faglighed på behandlingen af svære og tidskrævende kræftpatienter? Og hvordan får du plads til det i din travle dagligdag i privatpraksis? ♦ I Fagstafetten går vi tæt på en tandlæge med en helt særlig drive og passion for sit fag. Månedens tandlæge sender fagstafetten videre til en kollega, der har været en inspiration for ham eller hende.

663


T ∕ kom til orde

På Tandlægebladets indlæg- og debatsider har læserne ordet. Vi modtager følgende typer af indlæg: Læserbreve max. 500 ord Kommentarer max. 500 ord Essay max. 1.000 ord Kronikker max. 2.000 ord Faglige referater af kurser eller møder max. 500 ord Indlæg sendes til fagligvidenskabelig redaktør Nils-Erik Fiehn på nef@tdl.dk.

De holdninger, der kommer til udtryk i de enkelte indlæg, er forfatternes egne, og er ikke et udtryk for generelle holdninger i tandlægestanden eller i Tandlægeforeningen. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere de indsendte bidrag. Find mere information om krav til indlæg på Tandlægebladet.dk under “Om Tandlægebladet”.

referat ← CHRISTIAN DAMGAARD, Forskningsområdeleder, lektor, ph.d., Odontologisk Institut, Københavns Universitetet

EuroPerio10 i København

M

ed over 7.000 deltagere fra mere end 100 lande afholdt EuroPerio10 den 15.-18. juni 2022 den største kongres inden for parodontologi og implantologi i København. Kongressen var arrangeret i af European Federation of Parodontology (EFP). Med i tilrettelæggelsen af EuroPerio10 var de to danske parodontologiske selskaber: Dansk Parodontologisk Selskab (DPS) og Dansk Selskab for Parodontologi (DSP) begge repræsenteret med deres respektive formænd hhv. Bo Danielsen, skolechef for Skolen for Klinikassistenter og Tandlplejere (SKT) og Christian Damgaard, forskningsområdeleder, lektor på Odontologisk Institut, Københavns Universitet. EuroPerio10 blev en længeventet og samlende begivenhed for parodontologien både internationalt og nationalt med et omfattende videnskabeligt

664

program med over 900 videnskabelige abstracts og 41 videnskabelige sessioner om parodontologi og implantologi for både forskere og klinikere. Professor Phoebus Madianos, formand for EuroPerio10, sagde: "EuroPerio tiltrækker de bedste foredragsholdere, videnskabsmænd og klinikere fra hele verden. EuroPerios voksende succes skyldes hovedsageligt det videnskabelige program, der leverer nutiden og fremtiden inden for videnskab og praksis i parodontologi og implantatbehandling". Det videnskabelige program indeholdt nye emner såsom kunstig intelligens’ rolle i diagnosticering og behandling af parodontitis, men også præsentation af nye studier, der underbygger sammenhængen mellem parodontitis og hjertesygdomme, diabetes, leddegigt, for tidlig fødsel, neurodegenerative lidelser og nedsat lungefunktion. EuroPerio10 gav desuden et tilbageblik på de seneste 30 års udvikling inden for parodontologi og implantologi. Parodontitis og periimplantitis er nu anerkendt som inflammationssygdomme, der ikke kun påvirker pa-


EuroPerios voksende succes skyldes hovedsageligt det videnskabelige program, der leverer nutiden og fremtiden inden for videnskab og praksis i parodontologi og implantatbehandling

rodontiet, men ubehandlet også indebærer risiko for udvikling og forværring af sygdomme langt væk fra mundhulen. På EuroPerio10 blev ydermere præsenteret de første evidensbaserede europæiske kliniske retningslinjer for, hvordan man bør behandle fremskreden parodontitis (stadium IV). Fremtidens parodontologi vil fortsat arbejde for styrke behandling og forebyggelse parodontitis og periimplantitis for derigennem at bidrage til, at vores patienter får et godt liv med en sund krop. Det blev også slået fast at implantater ikke skal erstatte tænder, men derimod at implantater erstatter manglende tænder. Ligeledes blev det slået fast, at specialisering inden for parodontologi har bidraget til, at et reduceret parodontium og kæbeknogle omkring tænder og implantater kan behandles kirurgisk forudsigeligt med mukogingival kirurgiske indgreb med brug af bl.a. bindevævstransplantater.

2022

126

7

EFP blev grundlagt i 1991 og er en sammenslutning af 37 nationale parodontale medlemsforeninger, der repræsenterer mere end 16.000 specialtandlæger i parodontologi, tandlæger, forskere og tandplejere. EFP understøtter evidensbaseret behandling og forskning inden for parodontologi, implantologi og oral sundhed. EuroPerio10 markerede sig ved at bidrage til bæredygtighed med henblik på at stille fokus på vores ressourceforbrug og konkret ved at reducere mængden af trykte materialer til EuroPerio10 med 50 % sammenlignet med tidligere år. EFP har ingen kommerciel dagsorden.

665


T ∕ medlemsservice navne FYLDER DU RUNDT? Hvis du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, skal du give samtykke til det. Det kan du gøre ved at logge ind på Tdlnet.dk dk → vælg ”mine sider” → vælg ”personlige oplysninger” → vælg ”mine samtykker” Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte medlemsregistreringen på e-mail medlemsregistrering@tdl.dk

Fødselsdage 20/7 - 23/8 2022 30

Lasse Dam Madsen, Silkeborg, 21. juli Trine Holm Søes, Aarhus C, 25. juli Dalal Ater Baker Al-Ward, København Ø, 31. juli Cecilie Rømer, Hørsholm, 7. august Muska Sina, Ringsted, 14. august Mette-Marie Qvist Klausen, Risskov, 15. august Amalie Christine Qvist, Frederikshavn, 21. august Lea Bøvling Brøndum, Aalborg, 21. august

40

Ali Farshchi, Aarhus V, 23. juli Gitte Sørensen, Herning, 25. juli Anne Vikkelsø Jordy, Vanløse, 25. juli Nynne Maria Juul Vad, Vejle Øst, 30. juli Helle Svendstrup, Glostrup, 16. august

50

Mikael Anker Madsen, Odder, 21. juli Jan Stentz Girotti, Hørsholm, 28. juli Mette Lindskov Naur, Ringkøbing, 31. juli Anastasiya Atanasova Kolcheva, Odense N, 4. august Tine Leth Sebber, Hørsholm, 11. august Lars Hovmand Rossel, Virum, 12. august Anja Torntoft Jensen, Morud, 12. august Mikael Krebs Justesen, Viborg, 12. august Thomas Mikkelsen, Vejle, 13. august Anne Sig Nørgaard, Kolding, 15. august

666

60

Jan Gerhard Nielsen, København S, 23. juli Susanne Stensgaard Jusjong, Klarup, 25. juli Ruth Elisabeth Villao, Køge, 6. august Leni Møllsøe, Roskilde, 13. august Philip Svend Liberoth, Odense SV, 15. august

70

Dorthe Borris Mathiesen, Vejle Øst, 28. juli Susanne Rames, Risskov, 12. august Hanne Juhl, Aalborg SV, 17. august Kirsten Ehlers, Ballerup, 21. august

75

Finn Ole Morell, Mørke, 26. juli Terkel Handberg Mikkelsen, Esbjerg V, 30. juli

85

Johan Münster-Swendsen, Helsingør, 26. juli

90

Erik Rasmussen, Asperup, 27. juli


Mangler du en medarbejder? Hvis jobannoncen bliver indrykket på både Dentaljob.dk og i Tandlægebladet, får du 50 % rabat på annoncen i bladet

50%

dentaljob.dk


T ∕ medlemsservice

FOTO: THOMAS NIELSEN

Tillykke til dimittenderne fra København

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. 20. 21. 22. 23. 24. 25. 26. 27. 28. 29. 30. 31. 32. 33. 34. 35. 36.

668

Mustafa A. A. Lafta Hussein Abbas Al-Shuweli Camilla Nyland Gronemann Casper Skovgaard Christoffersen Kirstine Lückstädt Nielsen Cecilia W. Andersen Line Kronborg Nielsen Charlotte Skaarup Andreas Elkjær Møller Frederik V. Bang Jespersen Signe Undall-Behrend Hansen Laura Hersbøll-Steiness Majdi Husam Al Rasheed Milad Azadfar Louise Rosendahl-Kaa Isabella Kosecki Andersen Reda Salim A. Al-Hassan Sophie Caroline K. Westh Simone Louise Lund Pedersen Josef F. A. Al Dyen-Ahmad Raman Abdella Furkan Ahmet Muhammet Balci Benjamin Hamulic Caroline Aaen la Cour Simone Rønne Jespersen Sara Myrup Catherina Louise Arvesen Michelle-Sara Jahanshahi Dilara Kaya Faiza Hanif Sofia Batul Sinding Nefzi Amar Khalil Balkis Mona Mansour Hariri Annika Bawa Alaa Abdel-Rehman Emilie Lund Jørgensen

37. 38. 39. 40. 41. 42. 43. 44. 45. 46. 47. 48. 49. 50. 51. 52. 53. 54. 55.

Henriette Kjær Bardrum Mads Westergaard Astrid Rathcke Poulsen Jasmin Khalili Hans Straarup Rasmussen Nasim Shiripour Ajno Durany Aya Taklas Lobna Hussein Al-Temimi Isra Ameri Sejla Arifovic Ban-Mai Mong Phan Aiysha Shahid Riaz Ahmad Li Fei Tang Maryam Shirzad Sara M. Abdel Maksoud Habib Umme Habeebah Ahmed Chahak Seth Ingrid R.J. Verpe

1 26 43 58 56

57

59

2

56. 57. 58. 59. 60. 61. 62. 63. 64. 65. 66. 67.

Ikke med på billedet: Zehra Asya Kocadag Sumaya Amiri Ida Eriksson Patrick Tjoa Sylvest Villumsen

3

13 14 15 27 28 29 30 45 47 44 46 48 60

61

Cathrine Tafreshian Kawther Nour Al Aboodi Zaineb Ahmed Flueh Musa Nadia El-Souri Nadia Mohammadzadeh Diana Kabbani Miishal Ghaderi Ilona Chams Latefa Norestani Aya Harb Thea Caroline Thrane Mette Marie Blæsbjerg Storm

62

4

5

16 31 49

6 7 17 19 20 21 18 32 50

33 51

52 64

63

8

9

22

10

35 34 53 54 65

11 12 24 25 42 40 37 36 39 41 38

23

66

55 67


FOTO: SIMON BYRIAL FISCHEL

Tillykke til dimittenderne fra Aarhus

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. 20. 21. 22. 23. 24. 25. 26. 27. 28. 29. 30. 31. 32. 33. 34.

Gabriel Tyrgils Öhrman Wellendorf 35. Louise Sommer Mathias Christ Vestergaard 36. Anne Sofie Lynge Isaksen Anders Peter Sejersdal Sørensen 37. Elisabeth Friis Junge Rasmus Adelhart Yde Larsen 38. Thea Magdalene Magaard Anders Bo Refslund 39. Ellen Holck Kristensen Anders Wael Bentsen 40. Katrine Smith Frederik Teilmann Jensen 41. Agnes Brødsgaard Straarup Sofie Linnebjerg Christensen 42. Anne Kathrine Schou Tegtmeier Emil Søberg Karlsen 43. Teodora Alexandra Anca Fatemeh Ahmadi 44. Fatma Abdallah Peter van Huy Hua 45. Maja Bansholm Krabbe Elias Rezai 46. Emma Robinson Charo Nobert 47. Anne-Dorthe Ross Niklassen Anne Nyholm Anthonisen 48. Anne-Lea Egendal Leipziger Helah Leval Maja Kallesen Malene Marie Gjelstrup 1 Louise Bollerup Bang Sørensen 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Christina Rud Nielsen 16 17 15 Merve Sahin 30 31 32 33 37 Hannah Wahlstrøm 34 35 36 38 Nevin Nawzad Mustafa Ida Andrea Jørgensen Kasandra Sandá Joensen Regitze Karmann Nyby Stinne Bladbjerg Enevoldsen 47 Lorana Travancic 48 50 46 49 Antilla Egeris Svendsen Emma Thulstrup Bruhn Kharen Madeleyn Simonsen Andrea Bork Sørensen Astrid Høvring Andersen Simone Smed Harder Charlotte Haas Jensen

2022

126

7

49. 50. 51. 52. 53. 54. 55. 56.

Mia Horsbøl Sørensen Maria Balle Simone Uggerholm Nanna Arnborg Schrøder Zainab Ghassan Farik Muhammad Kayla El Mariani Helene Bisborg Kallmayer Amalie Skovsbøl Pedersen

Ikke med på billedet: Anne Helena Lundgaard Andreas Wind Laura Væver Hartmann Ulrik Dyre Søeberg

13 12 14 11 27 28 29 18 19 20 21 22 23 25 24 26 41 45 39 44 40 42 43

51

52

53

54

55

56

669


T ∕ medlemsservice kalender Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 8 2022 Deadline: 8. august 2022 Udkommer: 23. august 2022 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 9 2022 Deadline: 5. september 2022 Udkommer: 20. september 2022 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk. Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

670

Kurser udbudt af foreninger, skoler og faglige selskaber 2022

september Faglig Temadag III om fast protetik • Dato: 16. september 2022 • Tilmeldingsfrist: 4. august 2022 • Sted: Scandic Odense Bliv ført igennem alle de nye materialer og teknikker med det formål at give dig nogle klare enkle redskaber til at vælge det rigtige materiale til den rigtige case. Tilmelding: for medlemmer: tdlnet.dk under ”kurser og efteruddannelse” for ikke-medlemmer: tandlægeforeningen.dk under ”find kurser og efteruddannelse”

oktober Cone Beam CT kursus • Dato: 27. oktober til 29. oktober 2022 • Tilmeldingsfrist: 23. september 2022 • Sted: Comwell Aarhus Kurset opfylder den teoretiske del af krav til tandlæger, der arbejder eller vil arbejde med CBCT. Tilmelding: for medlemmer: tdlnet.dk under ”kurser og efteruddannelse” for ikke-medlemmer: tandlægeforeningen.dk under ”find kurser og efteruddannelse”


kollegahjælp TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP formidler gratis og anonym hjælp til medlemmer i krise.

Region Hovedstaden

Helle Gamst Skov Torvet 3 6100 Haderslev E-mail: helle@gamst-skov.dk Tlf. 74 52 28 02

Marie Winding Turpinsvej 2 2605 Brøndby Tlf. 36 75 48 75

Peter Boch Stadionvej 32 6510 Gram Tlf. 74 82 12 12 – 24 27 02 23

Region Sjælland

Region Midtjylland

Thomas Hjorth Platanvej 1 4684 Holmegaard Tlf. 55 54 64 49 – 42 700 500

Tina El-Dabagh Tordenskjoldsgade 37, 1. th 8200 Århus N E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com Tlf. 86 16 85 10

Louise Vilhelmsdal Søndergade 10 4800 Nykøbing F. Tlf. 54 86 00 86 – 22 93 85 11

Region Nordjylland

Region Syddanmark

Majbritt Jensen Strandvejen 3 9000 Aalborg Tlf. 20 77 32 66

Michael Rasmussen Gl. Vardevej 191 6715 Esbjerg N E-mail: mr.mr.rasmussen@gmail.com Tlf. 75 13 75 13

2022

126

7

Tandlægeforeningen Region Grønland Karen Haarbo-Nygaard Tuapannguit 40 3900 Nuuk E-mail: karenhaarbo@yahoo.com Tlf. (+299) 547373

Psykologhjælp Erhvervspsykologisk Rådgivning v/erhvervspsykolog Majken Blom Søefeldt Tlf. 60 40 72 10 E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

TandlægeTryghed Susanne Raben Britt Betina Jørgensen Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Tlf. 39 46 00 80

Tandlægeforeningen Vivian Riel Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11

Ved alkohol- og misbrugsproblemer Halsnæs Alkoholambulatorium Ambulatorieleder Charlotte H. Seidler Tlf. 28 59 02 08

671


T ∕ medlemsservice kollegiale henvisninger Sjælland Henvendelse angående kollegiale henvisninger Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 39,00 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen i juni måned og i december måned. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Adipositas Tandklinikken Ravn • Behandling af overvægtige patienter op til 350 kg. Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen • Handicapvenlig parkering og indgang Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Behandlingscentre Hausergaarden I/S Specialuddannede tandlæger Hauser Plads 20, 2 (elevator) 1127 København K v/Nørreport Station Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk • Endodonti * komplicerede • Implantologi * Komplikationer • Kirurgi * Knogle-opbygning • Æstetik * Rekonstruktioner • Protetik * Narkose John Orloff Dip. Imp Dent Adv RCS (Eng) Jens Kristiansen MSc Endo KCL (Eng) Adam Gade Ellesøe MSc Imp Dent (URJC)

672

Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk • Bidfunktion. • Bidrekonstruktion, Cerec3. • Implantologi, Invisalign. • Knogleopbygning, Kirurgi. • Parodontal kirurgi. • Beh. af retraktioner. • Protetik, Æstetik, Endodonti. • Panoramarøntgen. • Cone-Beam scanning. • LiteWire. Peter Lindkvist Jan Frydensberg Thomsen Kenneth Vikkelsø Jordy Lars Bo Petersen Lennart Jacobsen Thomas Andersen Clara Marie Bjerre Windeløv

Bidfunktion Jylland

Brædstrup Implantatcenter Birgitte Skadborg Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bidrehabilitering Tømmergårdens Tandlæger Steen Rosby Stationsvej 1, 6880 Tarm Tlf. 97 37 15 15 info@rokketand.dk • Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet.

Stylvig Gammel Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85 perstylvig@bidfunktion.com Tandlægen.dk – Greve Anders Vilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk Tandlæge Katharina Axtmann Farum Hovedgade 15, 1. Tlf. 31 72 83 56 Info@axtmann.dk Tandlæge Betina Grønbæk ApS Betina Grønbæk Stjernegade 22 1 tv 3000 Helsingør Tlf. 49 21 99 60 info@stjernegade22.dk

Børnetandpleje Sjælland Børnetandpleje Mobilkirurgi Svend Fægteborg Tlf. 28 74 73 25

Dental og maksillo-facial radiologi Tandlægerne Fyrvej, Esbjerg CBCT-scan og panorama Tandlægerne Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf.: 75 15 06 00 www.fyrvej.dk Aarhus Tandlægeskole • CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på dent.au.dk/tandlaegeskolen/forfagfolk Colosseumklinikken Kongens Nytorv • CBCT, panorama, beskrivelser. Lars Bo Petersen ph.d Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21

SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne Seedorffs Stræde, Aarhus • Panorama og CBCT (3D), inkl. beskrivelse af Hanne Hintze, dr.odont. www.sptand.dk Tandlægeskolen Afd. for Radiologi • Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/special­­klinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen. Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73 Tandlægen.dk Roskilde Sahar Talebi (Msc i Oral Radiologi) • CBCT, panorama og beskrivelse Algade 52, 1. 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13

Implantater Fyn

Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart B. Pade N. Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 • Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Oris Tandlægerne Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk • Panoramarøntgen • Cone-Beam • 3d-scanning

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk

Jylland Aarhus Implantat Center Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk


dinTANDLÆGE Brande Torben Lillie • Immediat implantologi • Kirurgi og protetik Torvegade 8 7330 Brande Tlf. 97 18 00 79 www.dintandlaege-brande.dk brandetand@brandetand.dk

Brædstrup Implantat Center John Jensen Martin Dahl Jens Hartlev Kristoffer Schwartz Martin Saaby Birgitte Skadborg • Implantologi, kirurgi, narkose • Protetiske rekonstruktioner • 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

Risskov Implantatklinik – Tandlægerne Risskov v/Ulrik Holm-Christoffersen • Implantater, knogleopbygning, Amotio, Retrograd. • Straumann, Nobel, Ankylos, Astra. Rolighedsvej 30, Risskov. Tlf. 70 70 55 25 info@tandlaegernerisskov.dk

Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk • Kirurgi og protetik. • Mulighed for narkose

Sjælland Tandlægen.dk Roskilde Maziar Talaeipour Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 • Implantatbaseret protetik

KOHBERGTANDKLINIK.DK Peter Kohberg • Implantatcenter • Speciale: immediat implantologi • Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk

Klinikken Vestergade Specialtandlæger i kæbekirurgi Nino Fernandes, specialtandlæge Teis Schjals Hansen, specialtandlæge Pouya M. Yazdi, specialtandlæge Sanne W.M. Andersen, specialtandlæge Frey Brus Madsen, kæbekirurgisk videreuddannelsestandlæge Rasmus Hartmann-Ryhl, kæbekirurgisk videreuddannelsestandlæge Obels Gaard, Vestergade 2, 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk • Straumann, Astra, Nobel, Xive, Camlog, Dio CBCT og digital 3d-guided implantatkirurgi og planlægning • Narkose

Kolding Implantat Center Jens Thorn, specialtandlæge Henrik Hedegaard ORIS Tandlægerne Kolding Banegårdspladsen 9 6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18 www.ORIS.dk/kolding • Kirurgi og protetik Tandlægerne Fyrvej Specialtandlæge Kristian Thesbjerg Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Bredt Smil Haderslev Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 6100@bredtsmil.dk

Specialtandlægerne i Bredgade Specialtandlæge Malene Hallund Specialtandlæge Lars Pallesen www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Knogle- og blødtvæv. Enkelttand, bro, fuldkæbe. Narkose Mobilkirurgi Svend Fægteborg Tlf. 28 74 73 25 Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby Thomas Kofod ph.d. Ole Schwartz ph.d. Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum Even Nisja • Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi • De fleste typer implantater og rekonstruktioner. tandlægen.dk Lyngby & Implantatcenter Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden: https://tandlaegen.dk/lyngby/ lyngby-hovedgade/henvisning/

Kirurgi Fyn

Klinik for Kæbekirurgi, Odense Kæbekirurger, Ph.D. Torben Thygesen Gregory Tour 50 65 62 66 tht@klinik-vs15.dk www.klinik-vs15.dk Tanlægen.dk, Centrum Odense Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf 66 12 62 26 Mail: centrum-odense@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/odense Kirurgi, implantater, narkose

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Starch-Jensen Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.harald.dk/aalborgtandlaegecentret-9000

Brædstrup Implantat Center John Jensen Martin Dahl Jens Hartlev Kristoffer Schwartz Martin Saaby Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Oris Tandlægerne Kolding Specialtandlæge, ph.d. Jens Thorn Banegårdspladsen 9 6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18 Mail. Kolding@oris.dk Kirurgiklinik – Klinik f. TMK-kirurgi Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk Tandlægerne Fyrvej Specialtandlæge Kristian Thesbjerg Fyrvej 26, 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk Tandlægerne Silkeborgvej 297 Specialtandlæge Lambros Kostopoulos • Implantatbehandling samt knogle­opbygning med membran. • Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Tandlægerne Kold Louise Kold Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk • Mulighed for narkose Aalborg Tandplejeteam ApS Specialtandlæge Martin Dahl Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 • Implantatbehandling

2022

126

7

673


T ∕ medlemsservice

Specialtandlægerne Seedorffs Stræde, Aarhus • Oral kirurgi og implantater, inkl. narkose Søren Schou, dr.odont. Helle B. Nielsen Jens Hartlev, ph.d. Otto Schmidt www.sptand.dk Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16 tdl@tdlfagernaes.dk • Kirurgi, Implantater.

Sjælland SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Kæbekirurgisk Klinik Niels Ulrich Hermund, ph.d., Kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Søren A. C. Krarup, Kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K Tlf. 33 12 24 04 W: kæbekirurgiskklinik.dk • Rodresektioner • Cyster og tumorer • Slimhindeforandringer • Fjernelse af tænder • Knoglerekonstruktion • Straumann, Astra og Nobel • Nervelateralisering • Generel anæstesi Specialtandlæge Merete Aaboe ApS Specialtandlæge, ph.d. Merete Aaboe Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 • TMK-kirurgi og implantatbeh.

674

Klinikken Vestergade Specialtandlæger i kæbekirurgi Nino Fernandes, specialtandlæge Teis Schjals Hansen, specialtandlæge Pouya M. Yazdi, specialtandlæge Sanne W. M. Andersen, specialtandlæge Frey Brus Madsen, kæbekirurgisk videreuddannelsestandlæge Rasmus Hartmann-Ryhl, kæbekirurgisk videreuddannelsestandlæge Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk • Straumann, Astra, Nobel, Xive, Camlog, Dio • CBCT og digital 3d-guided implantatkirurgi og planlægning • Narkose Tandlægen.dk Falkonercentret Thomas Kofod Libana Raffoul Bjørnstrup Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandlaegen.dk/falkonercentret • Oral kirurgi og implantatbehandling Specialtandlægerne i Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Klinik for Kirurgi og Endodonti Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86 Online henvisning via www.endokir.dk Mobilkirurgi Svend Fægteborg Privat og kommunal tandpleje Tlf. 28 74 73 25 Specialtandlægerne Sjælland København, Roskilde, Kalundborg • Dentoalveolær kirurgi • Oral rehabilitering Specialtandlæger i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi: • Tore Tranberg Lefolii • Simon Storgård Jensen, dr.odont • Jesper Øland Petersen, ph.d • Libana Raffoul Bjørnstrup • Karoline Brørup Marcussen • Even Nisja Protetikere: • Klaus Gotfredsen, dr. og lic.odont • Brian Møller Andersen www.spsj.dk E-mail: klinik@spsj.dk Tlf. 70 22 52 30

Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby Thomas Kofod ph.d. Ole Schwartz ph.d. Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum Even Nisja • Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi • De fleste typer implantater og rekonstruktioner. tandlægen.dk Lyngby & Implantatcenter Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden: https://tandlaegen.dk/lyngby/ lyngby-hovedgade/henvisning/

Narkose Fyn

Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Odense klinikken Tlf. 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk Middelfart klinikken Tlf. 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Jylland Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Sjælland Specialtandlæge Merete Aaboe ApS Specialtandlæge, ph.d. Merete Aaboe Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 • Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. • Der er mulighed for at leje sig ind.

Odontofobi Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

Ortodonti Jylland

Tandlægerne Kold Louise Kold Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail: post@tandherning.dk • Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling.

Tandregulering Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 • Specialtandlæge i ortodonti

Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Aarhus klinikken Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Specialtandlægerne Aarhus Tandregulering Morten G. Laursen Janne Grønhøj Susanna Botticelli Frederiks Allé 93 8000 Aarhus C Tlf 86 12 17 66 mail@specialtandlaeger.dk www.specialtandlaeger.dk

Brædstrup Implantatcenter Carsten Lemor Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk


Tandreguleringshuset Kim Carlsson Jens Kragskov • Specialtandlæger i ortodonti Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80

Specialtandlægerne i Roskilde • Specialtandlæger i ortodonti Søren Wiborg Lauesen Jens Fog Lomholt Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com

Tandreguleringsklinikken Lisbeth Nielsen, Specialtandlæge, ph.d. Christian Iversen, Specialtandlæge Tandreguleringsklinikken Toldboden 1, 5C 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 • Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk

Tandlægerne i Vangede Specialtandlæge i ortodonti Lene Hansen Vangede Bygade 63, 1. sal 2820 Gentofte Tlf. 39 65 34 31 www.vangedetand.dk

Parodontalbehandling Fyn

Specialtandklinikken Sønderjylland • CBCT-scanning • Ortodonti • Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tlf. 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk

Oris Tandlægerne Det Gule Pakhus Mette Rylev, ph.d. Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

Jylland

Specialtandlægecenter Vestjylland Søren Povlsen Stationsvej 35a 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com • Specialtandlæge i ortodonti

Brædstrup Implantat Center Camilla Kristensen Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Tandlægerne på Store Torv Lone Sander, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Mette Kjeldsen, ph.d. Martin Persson (protetik) Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk

Sjælland Harry Fjellvang Specialtandlæge, ph.d. • Specialklinik for tandregulering Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info mail@tandregulering.info

Tandlægerne i Løgstør Rikke Wedell Nielsen Bredgade 1 9670 Løgstør Tlf. 98 67 18 55 tandlaegernebredgade1@os.dk • Henvisninger modtages for generel parodontitis behandling, parodontitis kirurgi med og uden knogle regeneration, periimplantitis.

Din tandlæge i Holte • Specialtandlæge i ortodonti Lone Møller Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk Specialtandlægerne • Specialtandlæger i ortodonti Michael Holmqvist Rosenborggade 3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk

2022

126

Sjælland Københavns Paradentoseog Implantat Klinik Marianne Hoffmeyer, M.S., Diplomate Board Certified Periodontist (USA) Strøget, Kbh K. Tlf. 33 13 66 60 www.strogettand.dk Tandlægen.dk Roskilde Maziar Talaeipour, Lars Jessen Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Colosseum Tandlægerne ­Rosenborggade København Rosenborggade 3, 2. 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: noerreport@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Tandklinikken Ravn Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk Specialtandlægerne i Bredgade Lektor, ph.d. Christian Damgaard www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Parodontitis, peri-implantitis, regenerativ parodontalkirurgi, CBCT, narkose

Protetik ORIS Tandlægerne Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 • Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Rodbehandling Brædstrup Implantatcenter Christian Dalby Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

7

Evident Tandlægerne Andreas Riis, tandlæge og specialisttandläkare i endodonti. • Udfører orto- og retrograde endodontiske behandlinger vha. mikroskop. • Behandling af komplikationer, knækkede rodfile, revisioner mv. Behandling i Dragør og Brøndby. www.etand.dk brondby@etand.dk Tandlægen.dk Bagsværd • Endodonti Christian Bruun Møller Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd Colosseum Tandlægerne ­Kongensgade Odense Kongensgade 54 5000 Odense Tlf. 66 11 67 01 odense@colosseumklinikken.dk Ref. Kirsten Rysgaard Tandlægerne Kasper og Niels Bruun ApS Niels Bruun Kasper Bruun Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33 mail@tandlaegerne-bruun.dk Tandlægen.dk Allerød • Udelukkende endodonti Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 j.buchgreitz@gmail.com Tandlægen.dk Bagsværd • Retrograd endodonti Jens Tang Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd RodbehandlingsCenter.dk v/ Thomas Harnung Vester Farimagsgade 1, 3. sal. 1606 København V www.endo-henvisning.dk Tlf. 44 44 44 11 Klinik for rodbehandling Otto Schmidt Casper Kruse, ph.d. Lise-Lotte Kirkevang, dr.odont. Store Torv 6, 3 sal, Aarhus C www.ottoschmidt.dk • Ortograd og kirurgisk endodonti

675


T ∕ medlemsservice

Colosseumklinikken Kongens Nytorv Kenneth Vikkelsø Jordy Østergade 1 1100 København K. Tlf. 33 12 24 21 kj@colosseumklinikken.dk kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Tandlægerne Fyrvej Søren Grønlund Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk Tandlægerne Hedegaard & Kjærgaard Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.storegade3.dk • Ortograd og kirurgisk endodonti Tandklinikken Perlegade 13 ApS Tom Lykke Gregersen Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 tandlaege@perletand.dk www.perletand.dk Tandlægen.dk Roskilde Kasper Holm-Busk Algade 52 4000 Roskilde Tlf. 46 35 12 07 E-mail: roskilde@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/roskilde

676

Oris Tandlægerne Det Gule Pakhus Vitus Jakobsen Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg Colosseum Tandlægerne ­Slotsgade Odense Anders Burgaard Slotsgade 18 5000 Odense C Tlf.: 66 11 96 46 Henvisninger: EDI: Tandlæge Anders Burgaard ApS Sikkermail: ab@slotsgade18.dk Risskov Tandklinik Mads Juul Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 Henvisning modtages via EDI www.risskovtand.dk Specialtandlægerne i Bredgade Younes Alipanah (specialuddannet) www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Mikroskopvejledt endo, stiftopbygning ifm. endodonti, CBCT, narkose Slotstandlægerne Hillerød • Endodonti Farhina Khan (MSc London) Helsingørsgade 7, 1. sal Hillerød Tlf. 48 26 12 88 fk@slotstandlaegerne.dk www.slotstandlaegerne.dk

Tandlægen.dk – Greve • Endodonti Anders Vilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk

Æstetisk tandpleje Hausergaarden John Orloff • Æstetik * eget dental lab. Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk Colosseumklinikken Kongens Nytorv Jan Frydensberg Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk lja@colosseumklinikken.dk


Henvendelse angående rubrikannoncer Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris Stillingsopslag kr. 36,00 pr. spaltemm. Køb & salg kr. 28,00 pr. spaltemm. Brugtbørsen kr. 24,00 pr. spaltemm. Bureauprovision ydes ikke for annoncer indrykket gennem bureau. Stillingsopslag i udlandet modtages ikke under billetmrk. Sidste frist for indrykning af rubrikannoncer Tandlægebladet nr. 8 2022: 8/8. Udkommer: 23/8. Tandlægebladet nr. 9 2022: 5/9. Udkommer: 20/9.

Ansættelseskontrakter for ansatte tandlæger Ifølge loven skal du som ansat have en ansættelseskontrakt, der beskriver alle relevante forhold for ansættelsen. Offentligt ansatte tandlægers ansættelseskontrakt skal henvise til den relevante overenskomst, mens lønnen som regel vil fremgå af en særskilt lønaftale. Lønaftalen indgås af Tandlægeforeningen efter aftale med dig. Privat ansatte tandlæger har ingen gældende overens­ komster, men når du bruger Tandlægeforeningens standardkontrakter, bliver lovens betingelser opfyldt. Kontakt altid Tandlægeforeningen, inden du skriver kontrakten under. Læs mere om ansættelseskontrakter på Tdlnet.dk

Har du lyst å arbeide i privatpraksis i NORGE? Kollegaer søkes av tannlegene på Helgeland. Tannboden har ledig 2 stillinger i Brønnøysund. Brønnøysund startet i 2012, og er en travel praksis.

2022

126

7

1. Ring etter kl 19 til Per på (+47) 91 888 222. 2. Mer informasjon på www.tannboden.no 3. Send mail til perhamre@hotmail.com

677


T ∕ medlemsservice quickannoncer

www.dentaljob.dk

Klinik i Gentofte søger pr. 1/8-22 en ansvarsbevidst klinikassistent

Klinik i smukke Gråsten søger tandplejer QUICK NR. 14885

QUICK NR. 10799 Klinik i Nordsjælland, Helsinge søger tandplejer Klinik i Risskov søger klinikassistent

QUICK NR. 14886 QUICK NR. 14646 Klinik i Støvring søger tandplejer

Jyllinge Tandlægerne søger frisk og dygtig tandplejer

QUICK NR. 14921

QUICK NR. 14703 Varde Kommune søger engageret overtandlæge Stor klinik i Roskilde søger tandplejer

QUICK NR. 14923 QUICK NR. 14811 Privat praksis i Norge søger tandlæge

Klinik i centrum af Århus søger klinikassistent

QUICK NR. 14924

QUICK NR. 14813 Tandlægen.dk Ikast søger klinikansvarlig tandlæge Klinikker i Faaborg og Haarby søger en engageret og ambitiøs tandplejer QUICK NR. 14821

Klinik i Køge og i Strøby søger klinikassistent QUICK NR. 14834

6000 Kolding – et anderledes tandlægejob

QUICK NR. 14944

Klinik i smukke Odense søger tandplejer QUICK NR. 14945

Tandlægen.dk Ringkøbing søger tandplejer evt. nyuddannet QUICK NR. 14947

QUICK NR. 14851

Tandlægerne Bille i Næstved søger tandplejer QUICK NR. 14749

Tuborg Tandklinik i Hellerup søger klinikassistentelev QUICK NR. 14856

Tandlægen.dk Espergærde søger tandlæge til klinik i vækst QUICK NR. 14948

Tandlægen.dk Vejen har fået ny tandplejerkollega, og vi ønsker os en mere QUICK NR. 14949

Klinik i Lyngby søger tandplejer erfaren/nyuddannet QUICK NR. 14863

Stor klinik i Odense/Middelfart søger tandplejer QUICK NR. 14951

Tuborg Tandklinik i Hellerup søger uddannet/erfaren klinikassistent QUICK NR. 14872

678


quickannoncer

www.dentaljob.dk

Tandlægerne Nørretorv i Horsens søger en dygtig klinikassistent

Tandlæge N.O. Jeppesen ApS, Odense NV/Søndersø søger tandplejer, der er nysgerrig på faglige udfordringer QUICK NR. 14970

QUICK NR. 14952

Alhambravej tandlægerne søger all round klinikassistent 31 timer

Klinik centralt i Lyngby søger frisk og erfaren klinikassistent QUICK NR. 14971

QUICK NR. 14953

Colosseum Tandlægerne i Ribe søger tandplejer

Harald i Vejle søger erfaren tandlæge QUICK NR. 14972

QUICK NR. 14954

Klinik 20 km nord for Viborg søger tandplejer

Klinik tæt på Rådhuspladsen søger klinikassistentelev QUICK NR. 14973

QUICK NR. 14957

Hyggelig klinik i Roskilde søger empatisk og engageret tandplejer

Tandlægerne Axeltorv, København K søger receptionist/klinikassistent/tandplejer QUICK NR. 14974

QUICK NR. 14958

Travl klinik centralt i Hillerød søger tandlæge

Praksis i Hørsholm søger klinikassistent

QUICK NR. 14975

QUICK NR. 14961

Albertslund Centrum søger tandlægevikar

Tandlægerne Bille i Næstved søger tandplejer QUICK NR. 14976

QUICK NR. 14962

Dentalklinikken Ballerup og København K søger klinikassistentelever

Tandregulering.dk i Solrød søger klinikassistent QUICK NR. 14977

QUICK NR. 14963

Stor klinik i Odense/Middelfart søger erfaren klinikassistent

Tandlægerne Nørrebrogade søger sød og dygtig receptionist QUICK NR. 14978

QUICK NR. 14965 Klinik i Randers C søger klinikassistent Klinik i Taastrup, Storkøbenhavn søger tandplejer

QUICK NR. 14979

QUICK NR. 14967 Tandlægen.dk i Thisted søger klinikassistent Tandlægerne i Egedal Centret i Stenløse søger en klinikassistent

QUICK NR. 14980

QUICK NR. 14968

2022

126

7

679


T ∕ medlemsservice quickannoncer

www.dentaljob.dk Klinik i Ry, Skanderborg kommune søger tandplejer

Harald i Faaborg søger klinikassistent

QUICK NR. 14997

QUICK NR. 14981

Farsø Tandlægehus søger en ekstra klinikassistent

Klinik i København K søger erfaren tandlæge QUICK NR. 14998

QUICK NR. 14982

Taastrup Tandlæge Center søger kompetent klinikassistent

Klinik i Odense M søger tandplejer på fuldtid QUICK NR. 14999

QUICK NR. 14983 Dentist.dk i Tønder søger klinikassistent Tandkanalen Virum og Albertslund søger tandplejer 30-35 timer QUICK NR. 14985

QUICK NR. 15000

Klinik i Vejen søger tandlæge QUICK NR. 15001

Hyggelig klinik først på Amager søger klinikassistent/ receptionist 32 timer QUICK NR. 14988

Privat praksis i Helsinge søger tandlæge QUICK NR. 15002

Tandlægen.dk Fiolstræde søger klinikassistent - gerne med erfaring inden for kirurgi QUICK NR. 14989

Odense Universitetshospital - uddannelsesstilling i tand-, mund- og kæbekirurgi

Hyggelig klinik på Frederiksberg søger klinikassistent QUICK NR. 15003

dinTANDLÆGE Odense SV søger Tandplejer 37t/ugl QUICK NR. 15004

QUICK NR. 14990

Topmoderne klinik i Solrød Strand søger tandplejer QUICK NR. 14991

Klinik i både Herning og Aulum søger to tandplejere QUICK NR. 14992

Tandlægehuset Brande søger godt humør og gejst for sunde tænder pakket ind i en tandplejer QUICK NR. 15007

Den Regionale Specialtandpleje i Holstebro søger tandlæge QUICK NR. 15009

Klinik i Randers søger tandplejer QUICK NR. 14994

Klinik i Aarhus C søger klinikassistent til barselsvikariat QUICK NR. 14995

680

Tandklinikken i Sundhedshuset, Randers søger tandplejer QUICK NR. 15010


køb og salg Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

2022

126

7

Klinikbørsen ApS Kvæsthusgade 6 E, 3. sal 1251 København K. Tlf.: +45 70 20 69 79 Mobil: +45 20 24 49 79 E-mail: bc@klinikborsen.dk www.klinikborsen.dk

681


T ∕ medlemsservice leverandørhenvisninger

Hygiejne

Henvendelse angående leverandørhenvisninger Heidi Dyhr hos DG Media, tlf. 28 34 29 21, e-mail: heidi.d@dgmedia.dk Din næste leverandør af periodiske tests til kontrol af sterilisationsprocesser i autoklaver og/eller tørsterilisatorer

Pris Pakke 1: 12 annoncer, format: Br. 80 x 40 H. mm Årlig pakkepris kr. 9.900 ex. moms

Safe Sterilization ApS DK-4000 Roskilde Tlf: +45 70 231 313 (9:00-11:30) www.safeint.com

Pakke 2: 12 annoncer, format: Br. 40 x 40 H. mm Årlig pakkepris kr. 6.900,- ex. moms Der faktureres for et halvt år ad gangen; den 1. juni og den 1. december

Effektiv håndsprit - anvendes i min. 30 sek.

Rubrikannoncerne er delt op i følgende hovedgrupper: Advokater • Banker • Dental­laboratorier • Hygiejne • Instrumenter • Klinik- og kontor-inventar • Klinik­udstyr • Kompressorer • Rengøring • Revision • Service & reparation • Tandplejemidler • Vikarservice • Øvrige om dokumenteret efteruddannelse

Tager hånd om både personalet og patienterne www.scjp.com

Advokater

Inventar

Niels Gade Advokat (H)

ng@adv-nyhavn.dk ⁄ +45 33 11 93 13 / Nyhavn 6, 1051 København K www.tandlaege-advokat.dk

KØBE ELLER SÆLGE?

Få rådgivning omkring køb og salg af tandlægepraksis. ...dit valg af rådgiver gør en forskel! Mette Neve Advokat, partner neve@clemenslaw.dk +45 5074 4173

+45 64 72 24 00

NAVNESKILTE KLINIKSKILTE DØRSKILTE VINDUES-TEKSTER ONE WAY VISION

ØKO-POSER

JURIDISK RÅDGIVNING TIL TANDLÆGER Med mere end 20 års erfaring inden for sundhedssektoren kan jeg hjælpe dig sikkert i mål med dine juridiske spørgsmål og bistår i forhandlinger om overdragelse, samarbejdsvilkår, opløsning af samarbejde, ansættelsesforhold, lejemål, deltagelse i rets- og voldgiftssager etc.

danmark.pro@scj.com

niels@ruhnecompany.dk

WWW.RUHNECOMPANY.DK

Leasing/Finansiering DENTAL + LEASING

HINGE

www.hinge.nu

Ledelsesrådgivning

Klinikejerens foretrukne leasingpartner

Bodil Hinge: bh@hinge.nu · Telefon +45 20 98 97 57 Christoffer Skanse Hinge: ch@hinge.nu · Telefon +45 26 12 97 57 Brug leasing og behold dine egne kunder. Du kan nu investere i højteknologisk udstyr af allerbedste kvalitet - uden det koster likviditet.

682


Revision – administration

Tandplejemidler Danmarks bedste tandblegning Med prisgaranti

Deloitte rådgiver mere end 2.000 tandlæger og læger i Danmark om:

Se vores udvalg og opret dig som forhandler på webshop.bellabeauty.dk Spar 50% på din første ordre med koden „TDL50“

- Optimering af klinikdrift - Køb og salg af klinik - Økonomi og regnskab. Kontakt Sten Peters på tlf. 40 41 77 35 eller Jeanne Svendsen på tlf. 30 93 49 06 | www.deloitte.dk

For spørgsmål - skriv eller ring mellem kl. 9-13 Mail info@bellabeauty.dk Telefon 33 13 05 05

GRATIS HOTLINE når løn og overenskomst driller

www.proloen.dk

Vikarservice +DEN LILLE TANDFE VIKARBUREAUET FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE • • • •

Erfarne klinikassistenter og tandplejere TryB4Hire Rekruttering Dækker hele Danmark

Kontakt os på 70 20 40 24 / kontakt@denlilletandfe.dk Læs mere på: denlilletandfe.dk

Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice

• Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 40 40 12 18

• Nu også for Tandplejere

2022

www.vikartoteket.dk

126

7

683


T ∕ et døgn med

angreb på en 10-årig dreng og henviser to andre børn til ortodontisk behandling.

Det er vigtigt, at øens beboere har nem adgang til tandlæge To gange om året pakker Anette Vinter og hendes klinikassistent Gitte Hessel tre store papkasser med klinikudstyr og tager færgen fra Bornholm til Christiansø, hvor de giver tandbehandling til øens ca. 90 indbyggere. FORTALT TIL NANNA FLØJBORG

06.30 / Jeg står op og spiser morgenmad. I dag skal min klinikassistent, Gitte, og jeg til Christiansø. De seneste syv år er vi taget over på øen to gange om året, efter jeg overtog ordningen fra min tidligere kompagnon, der havde gjort det i 35 år før mig. 07.45 / Jeg ankommer på vores klinik i Østermarie, hvor jeg har en enkelt patient, inden vi tager afsted til Christiansø. Herefter går Gitte og jeg i gang med at pakke ned til turen. Vi skal blandt andet have hånd- og vinkelstykker, airscaler, engangsartikler og bærbare computere med og får pakket tre store papkasser. 10.00 / Vi tager færgen fra Gudhjem til Christiansø, hvor vi henter nøgler til vores logi hos Christiansø Administration. Øen er ejet af den danske stat og hører under Forsvarsministeriet. Selvom der ikke bor mange på Christiansø, så er der de samme ydelser som i resten af landet, bl.a. skole, hjemmepleje, præst og læge, og det er vigtigt, at øens beboere også har nem adgang til tandlæge. I vinterhalvåret er der kun én færgeafgang om dagen, og det kan hurtigt blive omstændeligt at komme til Born-

684

holm, så ordningen er helt sikkert vigtig for lokalbefolkningens tandsundhed. 11.30 / Vi ankommer på klinikken og starter med at gøre rent. Der tager noget tid at åbne klinikken op, hvor vi bl.a. skal åbne for vand og strøm, køre sugene igennem med rensevæske, skifte olie på kompressoren og teste polymerisationslampen. Desværre lykkes det os ikke at koble computeren til netværket, så jeg har ikke adgang til journalerne og er derfor nødt til at starte patientbehandlingerne ud fra min hukommelse. 12.30 / Første patienter ankommer. Ofte kommer beboerne familievis, så vi starter med et par og deres tre børn. Jeg laver undersøgelse og tandrensning og instruerer børnene i tandbørstning. Pigen på otte år har en displaceret +1 og mangler frembrud på +2, så jeg laver en aftale med forældrene om, at de skal komme forbi Østermarie til røntgen i løbet af efteråret. 14.30 / Det lykkes os endelig at blive koblet på netværket, så jeg skriver de notater ind, jeg har skrevet ned undervejs. De næste patienter er også børnefamilier, hvor jeg bl.a. laver to caries-

16.00 / Vi får igen et problem, da vores trefunktionssprøjte begynder at lække vand. Den er meget gammel, men heldigvis har vi en håndværker i stolen, som hjælper med at skille den ad og rense den. De lokale er meget søde og hjælpsomme, når vi er her, og vi oplever tit, at de fx kommer med kaffe og kage til os. 16.30 / Jeg får en patient, der har knækket en +6. Det kan jeg ikke udføre her, så vi aftaler, at han kommer til Østermarie og får taget røntgen og foretaget kronepræparation. Jeg kan ikke udføre større behandlinger her, og hvis patienter fx får blodfortyndende medicin og skal have fjernet tænder, må de også komme til Bornholm, så vi er tæt på et sygehus. 19.00 / Vi kommer tilbage til vores logi, hvor vi spiser en fryselasagne, inden vi går en tur øen rundt. Det tager kun 20 minutter, så vi hopper i vandet, og bagefter sætter vi os i solnedgangen med en gin og tonic. I dag havde jeg 38 patienter og i morgen venter endnu en travl dag, inden vi tager hjem i overmorgen. Selvom turene til Christiansø er en udfordring rent udstyrsmæssigt, så hygger vi os meget med det. ♦

ANETTE VINTER Tandlæge og klinikejer hos Tandlægerne Østermarie på Bornholm


REGNSKABER SKAL IKKE TRÆKKE TÆNDER UD Med 56 dedikerede revisorer med langvarig erfaring fra tandlægebranchen, som står klar til at hjælpe dig både med regnskaber, klinikhandler og generationsskifte, så bliver det hverken pinefuldt at gøre årets regnskab op eller få proaktiv sparring på optimeringsmulighederne. Med over 800 tandlæger som nuværende kunder, tør vi også godt sige, at vi kan gøre en økonomisk forskel for dig og din tandklinik. Kontakt os i dag, og hør hvad vi kan gøre for dig eller se mere på arosrevision.dk

statsautoriserede revisorer


Gør varebestilling til en leg Vil du også bruge mindre tid på at bestille varer og spare penge på dit materialeforbrug? Mere end 200 danske tandklinikker har allerede oplevet fordelene ved PlanOrder.

Derfor

vi PlanOrder

Vi oplever, at vi bruger færre penge på varer end før, så det har gjort en forskel på vores årlige indkøb

Det er helt sikkert et kæmpe hit, som vi alle er glade for

Efter vi har fået PlanOrder, er der frigivet tid til andre opgaver, hvilket giver god værdi for os i en travl hverdag.

Jeg vil helt sikkert anbefale PlanOrder til andre klinikker – både store og små. Jeg kan ikke sige andet, end at det er genialt og smart.

Greve Tandlægecenter

Tandlæge Søren Ruf Larsen

Tandlæge Charlotte Trolle

Overtandlæge Kathrine Nørgaard, Tandplejehuset Hillerød

Vil du vide mere om PlanOrder? Book en uforpligtende demo på plandent.dk/planorder Line Dalsgaard Salgs- og projektleder PlanOrder Sjælland/Fyn Mobil: 31 14 73 09 line.dalsgaard@plandent.dk

Sisell Rose PlanOrder salgskonsulent Fyn/Jylland Mobil: 28 10 19 49 sisell.rose@plandent.dk