__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

NR. 4 // APRIL 2016

ÅRGANG 120

TANDLÆGEFORENINGENS DANISH DENTAL MEDLEMSBLAD JOURNAL

Flygtningebørn udfordrer tandplejen

KØBENHAVN AFVISER AARHUS-MODEL Ingen planer om at fusionere OI og SKT

Dentinbinding Hyperbar oxygen behandling Ehlers-Danlos syndrom Morbus Crohn Cementoblastom


Go Digital - med Nordenta

Få en CEREC Omnicam Connect – til 0 kroner!

-

m

Bliv ejer af en CEREC scanner

ed

ta

Dig Go ital

N orde

n

– uden at give en ekstra krone! Fremtiden er rykket ind på tandlægeklinikkerne. Er du klar til at tilbyde digitale aftryk? Hvis ikke, så bliv det med Nordenta. Nordenta har et særligt tilbud – for vi vil ikke blot være leverandør af en scanner. Vi vil være din sam­ arbejdspartner.

Prisen? Tja, ikke en krone mere, end du bruger i dag. Ring til Nordenta på tlf. 87 68 16 11, og hør mere om vores nye koncept: Go Digital - med Nordenta Du kan også læse mere på www.nordenta.dk/GoDigital

Derfor tilbyder vi dig en attraktiv aftale, hvor du får en CEREC Omnicam Connect scanner som en del af samarbejdet.

Nordenta A/S

Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Naverland 11, 2600 Glostrup

Tlf. 87 68 16 11 · www.nordenta.dk


INDHOLD

INDHOLD

TANDLÆGEBLADET nr. 4/april 2016

KORT & GODT

INDLÆG & DEBAT

300 L  eder Går du efter den billigste hjertekirurg?

364 Debat:

302 Flygtningebørn  udfordrer økonomien 303 Kort nyt

VIDENSKAB & KLINIK 312 Amsler  F, Peutzfeldt A, Lussi A, Flury S Effekten af relativ luftfugtighed samt af bindingssystemers appliceringstid på bindingsstyrken til dentin 322 Selvtest 324 Larsen AK, Hvilsom GB, Sørensen JA, Thygesen TH Sparsom evidens for hyperbar oxygen til osteoradionekrose i mandiblen 330 Jensen  T, Madsen LN, Daugaard-Jensen J Ehlers-Danlos syndrom og lokalbedøvelse ved dento-alveolær kirurgi

Er der en politiker til stede? Nu er tiden inde til politisk opmærksomhed 367 I ndlæg: Kommentar vedr. fusion mellem Institut for Odontologi og Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere 370 Essay: Journalen, journalen og atter journalen 373 Læserbrev: Ny nordisk indsats mod caries

SERVICESIDER 376 Nyt om navne 380 Kalender med kurser 383 Kollegiale henvisninger 390 Stillingsannoncer

336 Schwartz K, Fallingborg J, Hjulskov SH, Jensen T Orale manifestationer ved morbus Crohn 342 Schwartz K, Salkus K, Jensen T Cementoblastom 348 C  OCHRANE-REVIEW Diabetes og marginal parodontitis 350 Dansk forskning internationalt

SAMFUND & ARBEJDSLIV 352 T  ænder og hænder kan afgøre asylansøgeres fremtid Over eller under 18 år? 358 ”Tandbørsten er ikke det vigtigste, når man er på flugt Flygtningebørn udfordrer tandplejen

312

s.

Brug kofferdam Høj luftfugtighed har negativ ­effekt på bindingsstyrken til dentin.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4

Flygtningebørn udfordrer tandplejen Læs mere på side 302 og 358 >>>

|

297 |


MEST LÆSTE PÅ TDLNET.DK Medlemsmøder forår 2016 Kampen om at blive månedens mest læste nyhed på Tdlnet.dk var skarp denne gang. Det var dog nyheden om forårets medlemsmøder, som trak de fleste klik, og dermed er månedens mest læste med 1.487 klik. Medlemsmøderne sætter fokus på det nye tilsyn, og hvordan man kommer godt igennem et tilsyn. Samme omdrejningspunkt havde månedens næstmest læste nyhed, der fortalte historien om, at regningen for de nye tilsyn havner hos tandlægerne. Læs mere på Tdlnet.dk

Tandbørsten er selvfølgelig ikke det vigtigste, når man er på flugt LENE MAARE, OVERTANDLÆGE I VORDINGBORG KOMMUNE

Læs mere på side 358 >>>

om Tandlægebladet

298 |

Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist) gan@tdl.dk Bjarne Klausen Tandlæge, dr.odont. (faglig konsulent)

På Tandlaegebladet.dk kan du læse mere. Læs bl.a. bladets formål og mediainformation

Lise-Lotte Kirkevang Professor, ph.d. Palle Holmstrup Professor, dr.odont. PRODUKT- OG LEVERANDØRANNONCER DG Media Tlf. 70 27 11 55 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk STILLINGSANNONCER OG KOLLEGIALE HENV. Tina Andersen (marketingkoordinator) ta@tdl.dk SEKRETARIAT Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg lpe@tdl.dk Tandlægebladet Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11 – tb@tdl.dk www.tandlaegebladet.dk

ADRESSER Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00 – 16.00 Fredag 9.00 – 15.30 Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt. Distribueret oplag pr. nummer: 6.138. Medlem af Dansk Oplagskontrol. Medlem af Danske Medier. Gengivelse af artikler fra Tand­ lægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen. UDGIVER Tandlægeforeningen Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen Julie Asmussen Forside: Thomas Nielsen ISSN: 0039-9353

TR

|

Trine Ganer (administrerende redaktør) tg@tdl.dk

FAGREDAKTION Flemming Isidor Professor, dr.odont.

8

TANDLÆGEBLADETS VIDENSKABELIGE PANEL Lisa Bøge Christensen Lene Baad-Hansen Erik Dabelsteen Jon E. Dahl Ellen Frandsen Lau Dorte Haubek Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Flemming Isidor Mats Jontell Lise-Lotte Kirkevang Björn Klinge Anne Marie Lynge Pedersen Jesper Reibel Søren Schou Svante Twetman Ann Wenzel

TANDLÆGEBLADETS REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør) nef@tdl.dk

YK

SA

61

MANUSKRIPTVEJLEDNING Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk. Klik på ”Om Tandlægebladet” i menuen på forsiden og derefter på ”Manuskriptvejledninger”. Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Tina Andersen på ta@tdl.dk.

1 G N R . 54

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4

-


KORT & GODT

ØJEBLIK WIN-WIN Walid Metab Hazim er tandlæge. Hans flugt fra Syrien har ført ham til Danmark og Esbjerg Kommunale Tandpleje, hvor han er i praktik i øjeblikket. Her hjælper han bl.a. med at oversætte både sprog og kultur, når tandplejen har syriske flygtningebørn i stolen. Det har fx været en øjenåbner for kollegaerne, da han fortalte, at der ikke er tradition for at behandle mælketænder i Syrien.

FOTO: ROBERT ATTERMANN

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4

|

299 |


LEDER

GÅR DU EFTER DEN BILLIGSTE HJERTEKIRURG? Et af nyhedsmediernes yndlingsemner på vores område er priserne på tandplejeydelser. Det bliver taget op igen og igen – også i dette forår. Og dermed er mediernes fokusering på priserne på tandpleje noget større end patienternes. Undersøgelser viser nemlig, at det store flertal af patienter lægger større vægt på tillid og kvalitet end på pris. Faktisk er det kun 6 % af patienterne, der finder det vigtigst, at tandlægen er billig. I Tandlægeforeningen godtager vi ikke uden videre mediernes påstand om, at det eneste saliggørende er at finde en billig tandlæge. Tandbehandling er en sundhedsydelse og ikke en vare. Vi sælger ikke produkter. Vi leverer tandsundhed til levende mennesker. Og forestil dig, at du havde brug for en hjerteoperation. Ville du i så fald søge målrettet efter den ­billigste hjertekirurg? Selvfølgelig skal man som patient bruge sin sunde fornuft og lade være med at holde sig tilbage, hvis man har spørgsmål til behandlingsforslag og priser. Og det kan da også undertiden være en god idé at få en second opinion. Men egentlig shopping mellem forskellige tandlæger kan vi ikke anbefale. Et godt tillidsbaseret forhold mellem tandlæge og patient er bestemt at foretrække, både ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt og ofte også ud fra et langsigtet hensyn til patientens pengepung. Vi oplever desværre, at statslige institutioner opfordrer patienterne til ikke alene at shoppe, men også til at prutte om prisen hos tandlægen. Det er naturligvis op til den enkelte tandlæge, hvordan man vil fastsætte priserne på ydelser med fri prisdannelse. Men personligt kan jeg sige, at på min klinik får alle patienter den samme pris. Det synes vi er fair og socialt retfærdigt. For sundhedsydelser af højeste kvalitet må aldrig blive opfattet som en tilbudsvare, men som et fagligt velbegrundet forslag til sikring af patientens orale sundhed. Omkostningsniveauet i Danmark får nogle af vores patienter til at tage til udlandet for at blive behandlet. Det kan vi ikke hindre dem i. Og rejsebureauer som Tandrejser og AvMinTand.dk gør en stor indsats for at fortælle folk, at det er attraktivt at få tandbehandling i Polen eller Ungarn. Men vi kan fortsætte med at fortælle danskerne, at de oftest opnår den bedste orale sundhed – og på den lange bane også den bedste økonomi – ved at blive herhjemme.

Tandbehandling er en sundhedsydelse og ikke en vare

TTE K

ABRÉ

300 |

: LI Z E

|

FOTO

Freddie Sloth-Lisbjerg Formand for Tandlægeforeningen


Vi gør hverdagen lettere …

Vidste du at vi i 2015 udbetalte 25 millioner til syge tandlæger.

Vi kender tandlægernes behov

Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

tryghedsordningerne.dk


KORT & GODT

FLYGTNINGEBØRN UDFORDRER ØKONOMIEN Mange af landets kommuner oplever, at antallet af flygtningebørn nu er så stort, at det presser de kommunale klinikkers økonomi. Det viser en ny rundspørge, som Tandlægebladet har lavet. Gitte Almer Nielsen

De mange nytilkomne flygtningebørn udfordrer de kommunale klinikkers økonomi. Det viser en rundspørge, som Tandlægebladet har gennemført blandt alle landets overtandlæger, hvoraf mere end halvdelen har svaret. Heraf angiver halvdelen, at mængden af flygtningebørn nu er så stor, at det presser tandplejens økonomi-

Indkaldeintervallerne kan blive længere I Kerteminde Kommunale Tandpleje regner overtandlæge Helle Poulsen ikke med, at der er flere ressourcer i vente, og hun forventer derfor, at tandplejen bliver nødt til at lave nogle omprioriteringer, for at økonomien kan løbe rundt. - Indkaldeintervallerne er et af de håndtag, som vi kan skrue på, og en forlængelse af intervallerne kan godt blive en realitet hos os, forklarer hun. Også i Faxe kommune er det usikkert, om der er flere midler til tandplejen, og overtandlæge Bente Langkilde Sørensen vurderer, at det også her kan blive aktuelt med længere indkaldeintervaller. Det er de to tandlæger ikke ene om. I rundspørgen svarer en tredjedel, at længere indkaldeintervaller kan blive en konsekvens af det øgede økonomiske pres, mens en tredjedel svarer, at de endnu ikke ved, om det bliver et håndtag, de skal skrue på.

» En forlængelse af intervallerne kan godt blive en realitet hos os HELLE POULSEN, OVERTANDLÆGE, KERTEMINDE

ske ressourcer. Og det er især øgede udgifter til tolke, narkose og behandlertid, der udfordrer økonomien. En af de byer, der mærker til problemstillingen er Esbjerg Kommune, der modtog 147 flygtningebørn i 2015. - Flygtningebørnene presser vores økonomi, fordi mange af dem har et stort behandlingsbehov, siger overtandlæge Hanne Årskjær. Derfor håber hun, at tandplejen får mulighed for at søge kommunen om flere midler senere på året. Og det er hun ikke ene om. Over 60 % i rundspørgen svarer, at de planlægger at søge om en øget bevilling eller allerede har gjort det. En af dem, som allerede har søgt om flere midler og fået dem, er tandplejen i Hillerød. - Jeg har arbejdet ud fra en estimeret gennemsnitspris og så ganget med en faktor 4. Vi har fået en tandlæge to dage om ugen, men jeg ved ikke, om det er nok. Jeg regnede med, at vi ville få 100 flygtningebørn i år, men vi har allerede fået 79 børn. Så det er svært at vurdere, og det hele er så nyt, forklarer overtandlæge Kathrine Nørgaard.

|

302 |

Fakta om flygtninge i Danmark I 2015 søgte 21.225 mennesker om asyl i ­Danmark, og der var 10.856, der fik det. Ifølge Udlændingestyrelsen er det ikke muligt at sætte tal på antallet af flygtningebørn i Danmark. Men Momentum, som er KL’s nyhedsbrev, skrev i november 2015, at antallet af flygtningebørn i Danmark er mere end tredoblet på bare to år, og de udgør nu 44 % af alle flygtninge. Samtidig ser man en drastisk stigning i antallet af uledsagede børn, der søger om asyl i Danmark. Sidste år var der 2.068, der søgte om asyl, og tilsvarende tal fra årets første måned var 300. Kilder: Nyidanmark.dk og Momentum.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


KORT & GODT

NY VIDEN

MEGET SUKKER GIVER MERE CARIES Et studie, der omfatter mere end 1.700 voksne personer, har undersøgt såvel dosis-sammenhængen imellem sukkerindtag og carieserfaring som hyppigheden af sukkerindtag og carieserfaring, og det har tillige inddraget virkningen af brug af fluortandpasta i den forbindelse. Undersøgelsen viser, at det er mængden af sukker, og ikke hyppigheden af sukkerindtag, der er afgørende for den cariogene virkning. Daglig brug af fluortandpasta reducerede, men eliminerede ikke, sammenhængen imellem caries og størrelsen af sukkerindtaget. Bernabé E, Vehkalahti MM, Sheiham A et al. The shape of dose-response relationship between sugars and caries in adults. J Dent Res 2016;95:167-72.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4

FYREDE GÅR MINDRE TIL TANDLÆGE Folk går mindre til tandlægen, når deres arbejdsplads lukker, og de rammes af økonomisk usikkerhed. Det viser en ny stor undersøgelse, som KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Forskning) har foretaget blandt 170.000 danskere, hvoraf 12.000 er ansat i virksomheder, der lukker. Og det er ikke kun de forebyggende behandlinger, der skæres ned på. Kigger man på de 25 % med de laveste indkomster, reducerer de efter virksomhedslukningen også brugen af behandlingskrævende tandlægeydelser. Og de har ikke samme adfærdsmønster, når det gælder de gratis lægebesøg: De fortsætter med at gå til læge præcis lige så meget som før, viser analysen. – Resultatet er ikke overraskende, men det viser klart og tydeligt, at brugerbetaling på sundhedsydelser har betydning for folks adfærd – især for lavindkomstgrupperne. Brugerbetaling medvirker således til større ulighed inden for sundhed. Det er en politisk afvejning mellem højere skatter eller brugerbetaling med de konsekvenser, det kan have, siger økonomiprofessor i KORA, Nicolai Kristensen, som står bag forskningsprojektet.

Foto: POLFOTO / Naho Yoshizawa

TANDLÆGE SVEND ULRICH JENSEN FRA HUNDESTED TIL LOKALAVISEN.DK OM AT BO OG ARBEJDE I SAMME BY

Foto: POLFOTO / Torben Åndahl

Det sker sjældent, men når en patient tager en protese ud i et supermarked og brokker sig – den oplevelse kunne man godt undvære. Godt, man ikke er gynækolog i den sammenhæng

|

303 |


KORT & GODT

PATIENTER GOOGLER IVRIGT

NY VIDEN

TYGGEGUMMI GAV HOVEDPINE En ny svensk undersøgelse blandt 124 gymnasiestuderende har konkluderet, at der er en sammenhæng imellem brug af tyggegummi, orale piercinger samt neglebidning og hovedpine. Undersøgelsen består af såvel en spørgeskemadel som kliniske undersøgelser af det temporomandibulære system, og den viser, at der i den pågældende gruppe var 86 %, der brugte tyggegummi (heraf 25 % på daglig basis), og 14 %, der havde oral piercing. Samtidig var der 39 %, der klagede over hyppige hovedpiner, 18 %, der havde knækken af kæbeled, 7 %, der led af ansigtssmerter, og 6 %, der havde gabebesvær. Både piercinger og brug af tyggegummi var mest udbredt blandt piger. Det var hovedpine også.

Dine patienter googler og læser ivrigt information om tandsygdomme. Det viser den samlede besøgsstatistik fra 2015 fra Tandlægeforeningen.dk. Hele 250.000 visninger har de 10 mest populære brochurer haft samlet set. Og det gør dem til nogle af de mest viste sider på websiden. Den mest populære brochure er ”Tandkødsbetændelse og paradentose”.

Læs mere om Tandlægeforeningens brochurer på Tdlnet.dk under forlag.

TANDLÆGER MÅ IKKE PENETRERE HUD

Foto: POLFOTO / Jan Grarup

Mejersjö C, Ovesson D, Mossberg B. Oral parafunctions, piercing and signs and symptoms of temporomandibular disorders in high school students. Acta Odontol Scand. 2015 Nov 30:1-6. [Epub ahead of print]

|

304 |

Og det skal der laves om på, hvis det står til Tandlægeforeningen. Foreningen har sammen med Dansk Selskab for Oral og Maxillofacial Kirurgi anmodet Styrelsen for Patientsikkerhed om at ændre på tandlægernes virksomhedsområde, så det bliver tilladt at stikke i hud. Cirkulæret, der regulerer området, er udarbejdet i 1976, og udviklingen er, ifølge næstformand i Tandlægeforeningen, Henrik Nielsen løbet fra det 40 år gamle forbud mod, at tandlæger penetrerer hud. – Vi ønsker blot, at cirkulæret om tandlægers virksomhedsområde opdateres, så det afspejler de opgaver, vi varetager i dag. Og for en del tandlæger indebærer deres arbejde at stikke eller foretage incisioner i huden, siger Henrik Nielsen. Han afventer nu videre dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


Foto: POLFOTO / Søren Sielemann

KORT & GODT

INTERNATIONALT FORSKNINGSNYT

P-PILLER ØGER RISIKOEN FOR ALVEOLITIS SICCA DOLOROSA Alveolitis sicca dolorosa (ASD) er en yderst ubehagelig komplikation, der ifølge nyere opgørelser forekommer efter tandekstraktion i 5-10 % af tilfældene. Man ved, at kvinder hyppigere end mænd rammes af ASD; men det har været omdiskuteret, hvorvidt brug af p-piller medfører en forøget risiko for tilstanden. En ny meta-analyse tyder imidlertid på, at det er tilfældet. Analysen omfatter 16 tidligere publicerede undersøgelser med i alt ca. 2.000 kvindelige patienter, og i 13 af undersøgelserne finder man forøget forekomst af ASD hos p-pillebrugere. Gennemsnitsberegninger viser, at p-pillebrugere har 1,80 gange højere risiko for at udvikle ASD end kvinder, der ikke bruger p-piller. Kommentar ved overtandlæge, klinisk professor, ph.d. Sven Erik Nørholt, Aarhus Universitet og Universitetshospital: – Artiklen af Xu et al. viser i en meta-analyse en signifikant større forekomst af ASD hos kvinder, som bruger p-piller, hvilket er et fænomen, der har været diskuteret i årtier. Gennemgangen af artiklerne er foretaget efter anerkendte principper for sådanne opsummeringer af studier; men det kan dog noteres, at en overvejende del af studierne må betragtes som historiske, idet de er op til 40 år gamle; mange faktorer er derfor ikke sammenlignelige med nutidige forhold. Dette kan fx gælde type af p-piller, kirurgisk teknik og instrumentarium. I praksis bør tandlæger være bekendt med, om kvindelige patienter, der skal have fjernet tænder, tager p-piller, således at der kan informeres om en forøget risiko for komplikationer og vurderes, om der eventuelt er behov for antibiotikaprofylakse.

NY ADVARSEL FRA LÆGEMIDDELSTYRELSEN Styrelsen for Patientsikkerhed modtog i januar to nye alvorlige rapporter om patienter, der blev indlagt med bivirkninger forårsaget af interaktionen mellem warfarin og miconazol. Det får nu Lægemiddelstyrelsen til igen at advare om interaktionen mellem de to lægemidler. Fra Lægemiddelstyrelsen lyder anbefalingen, at tandlæger skal overvåge og titrere den antikoagulerende effekt nøje, hvis Brentan mundhulegel bliver brugt samtidig med warfarin. Alternativt kan der vælges et andet svampemiddel, som ikke interagerer med warfarin, og som har aktivitet mod de relevante mikro-organismer. Kilde: Lægemiddelstyrelsen.

Xu J-L, Sun L, Liu C et al. Effect of oral contraceptive use on the incidence of dry socket in females following impacted mandibular third molar extraction: a meta-analysis. Int J Oral Maxillofac Surg 2015;44:1160-5.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4

|

305 |


Foto: POLFOTO / Cube

KORT & GODT

NY VIDEN

STORE MENNESKER – LIDT STØRRE TÆNDER Højde og mesio-distal diameter af incisiver og hjørnetandskroner har signifikant sammenhæng med kropsstatur. Det viser en ny undersøgelse, som er publiceret i Archives of Oral Biology. Kropshøjde og -drøjde er vigtige parametre inden for retsmedicinen, og man har derfor undersøgt, om tandmorfologi kan afsløre noget om kropsbygning. Den fundne positive sammenhæng er imidlertid ikke stærk nok til, at man via kronestørrelse med sikkerhed kan afgøre ejerens kropsstørrelse. Undersøgelsen er foretaget på 201 personer af asiatisk oprindelse. Hossain MZ, Munawar KM, Rahim ZH et al. Can stature be estimated from tooth crown dimensions? A study in a sample of South-East Asians. Arch Oral Biol 2016;64:85-91.

0

Knap halvdelen af de klinikejere, der besvarede Tandlægeforeningens personaleundersøgelse 2015, angav, at deres ansatte tandlæger ikke havde nogen sygedage i 2015. Kilde: Tandlægeforeningens personaleundersøgelse 2015

|

306 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


Foto: POLFOTO / Lisa Wikstrand

KORT & GODT

LANG VENTELISTE GÅR UD OVER FYNSKE BØRNS TÆNDER Store vanskeligheder med at rekruttere specialtandlæger har betydet, at de fynske børn lige nu må vente op mod to år på behandling på Tandreguleringscenter Fyn. Og det har konsekvenser for børnenes trivsel, erkender Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune i et notat til politikerne i Børn- og Ungeudvalget. 1.020 børn står i øjeblikket på venteliste, og det må ”formodes, at det fagligt mest optimale tidspunkt forbipasses i flere tilfælde, hvormed behandlingen forlænges og kompliceres”. Det skriver forvaltningen i notatet, ifølge Lokalavisen Odense. Man har dog netop fundet en løsning, der gerne skulle afhjælpe problemerne på kort sigt, fortæller sekretariatschef fra Børn- og Ungeforvaltningens Familie- og Velfærdsafdeling, Bjarke Christoffersen, til Tandlægebladet. – Vi har netop indgået aftale med to privatpraktiserende specialtandlæger, der umiddelbart kan afhjælpe en del, og så har vi lavet aftale med fem specialtandlæger, der kan hjælpe på kontraktbasis i en periode, siger han. Formålet er, ifølge Bjarke Christoffersen, at købe tid til at rekruttere fast personale – heriblandt en leder af Tandreguleringscenter Fyn. Tandreguleringscenter Fyn er resultatet af et samarbejde mellem fem kommuner, FaaborgMidtfyn, Kerteminde, Nordfyns, Nyborg og Odense Kommune, og klinikken blev åbnet 1. januar 2015. Dengang beskrev Odense kommune, at formålet med samarbejdet var at sikre, at ”kommunerne kan tilbyde børn og unge de bedste betingelser for tandregulering ved at samle specialisterne ét sted og dermed sætte fagligheden i højsædet.”

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4

TANDPLEJE LAVER VIRALT HIT Et billede af en femårig pige med eksem under læben, åbent bid og overbid hitter på internettet. Det er den kommunale tandpleje i Holbæk, der har lagt billedet på Facebook for at vise forældre, hvor galt det kan gå, hvis sutten ikke bliver droppet i tide. Opslaget er blevet delt 460 gange, og flere landsdækkende og lokalaviser bragte billedet og videregav tandplejens budskab.

KONTROLSTATISTIK Din kontrolstatistik for 2015 er nu tilgængelig på Sundhed.dk. På Tdlnet.dk er der en guide, der forklarer, hvordan du trækker din kontrolstatistik.

|

307 |


KORT & GODT | Boganmeldelse

Lille fiks bog om dental radiologi

Fuhrmann A Dental Radiology Thieme 2015 180 sider, ill. ISBN: 978-3-13200-421-4 Pris i DKK 642,83 inkl. moms

|

308 |

Denne lille bog er skrevet af en tysk retsodontolog med god indsigt i radiologisk metode. Sproget er letlæseligt engelsk, typografien er lækker, og illustrationerne er mange og af god kvalitet. Hovedvægten ligger på teknik, ikke diagnostik. Der indledes med kapitler om strålefysik, stråledoser og biologisk effekt af stråling. Dernæst gennemgås almene principper for radiologisk billeddannelse; der lægges mere vægt på den konventionelle film end på nutidige digitale receptorer, hvilket synes uhensigtsmæssigt for en nutidig bog. Intraorale radiologiske undersøgelser gennemgås meget detaljeret, ligesom panorama-radiografi er omhyggeligt beskrevet, herunder hvordan man genkender og korrigerer fejl i det færdige billede. Cone Beam CT-scanning er teknisk behandlet; dog er det sparsomt med angivelse af indikationer for undersøgelsen. Her er forfatteren næppe opdateret:

Ingen nyere referencer i listen omhandler CBCT. De sidste 40 sider omhandler billedbetragterforhold, røntgenanatomi og -diagnostik af de hyppigst forekommende sygdomme i det dento-maxillofaciale område. Der er gode forslag til, hvordan en radiologisk rapport udfærdiges, og hvornår der bør anføres en endelig og hvornår en tentativ diagnose. Eksempelvis for caries foreslås diagnosen ”carieslæsion” med inddelingen superficiel, moderat og dyb. Der er desuden beskrivelse af apikal parodontitis, de almindeligste cyster, odontogene tumorer og tandfrakturer. Det fanger øjet, at alle de viste tekniske udstyr og apparater er af tysk fabrikat, hvilket ikke er mærkeligt; men disse udstyr er kun sporadisk forekommende blandt danske tandlæger. Det slår mig også som upædagogisk, at illustrationer af intraorale teknikker er vist med rund tubus, selvom det forklares, at en rektangulær blænde kan påsættes for at mindske stråledosis.

Ann Wenzel

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


XO CARE PÅ SCANDEFA LIVE Boganmeldelse | KORT & GODT

Besøg XO CARE på SCANDEFA 2016 og oplev SCANDEFA live event. Oplev hvorledes vi gør det muligt for dig at udføre de bedste behandlinger på rolige patienter samtidig med at du passer på dit eget helbred og sikrer en god unitinvestering. Mød os på SCANDEFA til Klinikproduktionens Live event.

BESØG VORES DISTRIBUTØRER PÅ SCANDEFA: Nordenta A/S Danmark • Stand C3 016 Dent Support A/S Danmark • Stand C2 005 Unident Danmark ApS • Stand C3 011 DAB Dental Sverige • Stand C3 031


www.dentsply-spheretec.com

universal nano-ceramic restorative

Unik teknologi, unik fornemmelse

1

VITA is not a registered trademark of DENTSPLY International Inc.

new:

based on

• • •

Fin adaption og formbarhed Poleres hurtigt til fantastisk glans Enkelt farvesystem: 5 farver dækker vitaskalaen

DENTSPLY | www.dentsply.dk | Henrik Schütt Tlf: 20 46 56 80 Karina Madsen Tlf: 23 81 22 55 | Michel Pedersen Tlf: 29 60 90 57


Voxpop | KORT & GODT

ER DET I ORDEN, AT AFVIGELSESGRÆNSEN BLIVER SAT NED?

FLEMMING REJNHOLD Klinikejer, Stege

Har du været inde at trække din ydelsesstatistik? – Nej, det har jeg ikke. Men jeg forventer, at vi holder os inden for afvigelsesgrænsen på 40 %. Er det i orden, at afvigelsesgrænsen i ydelsesforbruget bliver sat ned? – Jeg synes, det er en katastrofe. Det kommer til at påvirke os meget. Jeg har to tandplejere ansat, og det betyder, at det meste af vores omsætning er baseret på overenskomstydelser. Og så er vi også en landsdel med et højere behandlingsniveau. Jeg har patienter, der kommer til behandling tre til fire gange om året, så derfor kommer det til at ramme os. Er der nogen særlige ydelser, du kan forestille dig, som afviger mere end andre? – Ja, særligt ydelser til tandrensning. ­Ellers ligger jeg ikke højt på ydelser.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4

KASPER THRANE Klinikejer, Esbjerg

Har du været inde at trække din ydelsesstatistik? – Ikke denne gang, men i forrige kvartal lå vi på ca. 17 %, men på det tidspunkt var det stadig temmelig misvisende med de nye ydelser, så det gav ikke meget mening i forhold til afvigelserne. Er det i orden, at afvigelsesgrænsen i ydelsesforbruget bliver sat ned? – Vi er en henvisningspraksis, så vi afviger meget fra en gennemsnitspraksis med hensyn til mængden af tandudtrækninger og operationer. Tilskuddet er en lille del af omsætningen. Er ændringen af afvigelsesgrænsen uden betydning for dig? – Ja. Man kan sige, nærmer vi os, at ydelserne kun udgør 10 % af omsætningen, så synes jeg, det bliver en unødvendig tidsrøver at opfylde de mange retningslinjer, og så kan man jo overveje, om det er bedre at stå uden for overenskomsten.

Fra 2016 bliver afvigelsesgrænsen for ydelsesforbruget sat ned for 40 % til 25 %. Alle tandlægers kontrolstatistik er netop blevet tilgængelig på Sundhed.dk.

FREDERIK LINDKÆR JENSEN Klinikejer, Næstved

Har du været inde at trække din statistik? – Nej, det har jeg ikke endnu. Men jeg ved, at vi ligger over 25 % i afvigelse. Er det i orden, at afvigelsesgrænsen i ydelsesforbruget bliver sat ned? – Nej, det er det bestemt ikke. Hvad er du utilfreds med? – Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal begynde. Jeg bliver næsten arrig af at tænke på det. Afvigelsesgrænsen er alt for lav. Det kan ikke komme som nogen overraskelse for dem, der har forhandlet overenskomsten på plads, at ydelsesforbruget vil stige. Vi bruger jo de ydelser, som er nødvendige for behandlingerne. Man kan sige, at det er ydelser, vi er tvunget til at bruge, så det er helt grotesk at nedsætte afvigelsesgrænsen for ydelsesforbruget.

|

311 |


VIDENSKAB & KLINIK | Sekundærartikel

ABSTRACT

Har luftfugtighed og ­appliceringstid betydning for bindingsstyrken? Introduktion og formål – De kliniske forhold, under hvilke bindingssystemer anvendes, kan variere af mange forskellige grunde. Formålet med denne undersøgelse var at vurdere effekten af relativ luftfugtighed og af forkortet appliceringtid af bindingssystemer på deres bindingsstyrke til dentin. Materiale og metoder – Ekstraherede permanente molarer (i alt 360) blev slebet plane okklusalt fra indtil ca. midt i dentinen. Dentinprøverne blev behandlet med ét af seks bindingssystemer (Syntac Classic, OptiBond FL, Clearfil SE Bond, AdheSE, Xeno Select eller Scotchbond Universal) og en cylinder af komposit plast (Filtek Z250) blev herefter polymeriseret fast på de behandlede dentinoverflader under fire forskellige forsøgsbetingelser (45 % relativ luftfugtighed/anbefalet appliceringstid; 45 % relativ luftfugtighed/forkortet appliceringstid; 85 % relativ luftfugtighed/anbefalet appliceringstid; 85 % relativ luftfugtighed/forkortet appliceringstid). Efter opbevaring af prøvelegemerne i 24 timer ved 37° C og 100 % relativ fugtighed blev bindingsstyrken målt ved forskydning, og resultaterne blev analyseret statistisk med en nonparametrisk variansanalyse efterfulgt af Kruskal-Wallis tests og Mann-Whitney U-tests (α = 0,05). Resultater og konklusion – Høj luftfugtighed og forkortet appliceringstid havde ingen statistisk signifikant indflydelse på bindingsstyrken af Clearfil SE Bond og Scotchbond Universal (P = 1,00). For de fire øvrige bindingssystemer (Syntac Classic, OptiBond FL, AdheSE og Xeno Select) var der ligeledes ingen indflydelse af forkortet appliceringstid (P ≥ 0,403). Til gengæld sås for tre af disse fire bindingssystemer (Syntac Classic, OptiBond FL og Xeno Select) et signifikant fald i bindingsstyrken som følge af høj luftfugtighed ved såvel anbefalet som ved forkortet appliceringstid (P ≤ 0,003), og for det sidste bindingssystem (AdheSE) sås et signifikant fald som følge af høj luftfugtighed ved den anbefalede appliceringstid (P = 0,002). Generelt havde høj luftfugtighed således en negativ effekt på bindingsstyrken til dentin, mens forkortet appliceringstid af bindingssystemer ingen effekt havde.

Artiklen er baseret på: Amsler F, Peutzfeldt A, Lussi A et al. Bond strength of resin composite to dentin with different adhesive systems: Influence of relative humidity and application time. J Adhes Dent 2015;17:249-56. Used by permission. © Quintessence. Henvendelse til forfatter: Anne Peutzfeldt, e-mail: anne.peutzfeldt@zmk.unibe.ch

|

312 |

Effekten af ­relativ ­luftfugtighed samt af ­bindingssystemers appliceringstid på bindingsstyrken til dentin Fabienne Amsler, tandlæge, Afdeling for Forebyggende og Restaurerende Tandpleje samt Pædodonti, Berns Universitet Anne Peutzfeldt, seniorforsker, dr.odont., ph.d., Afdeling for Forebyggende og Restaurerende Tandpleje samt Pædodonti, Berns Universitet Adrian Lussi, professor, dr.med.dent., dipl.chem.ing., Afdeling for Forebyggende og Restaurerende Tandpleje samt Pædodonti, Berns Universitet Simon Flury, adjunkt, dr.med.dent., Afdeling for Forebyggende og Restaurerende Tandpleje samt Pædodonti, Berns Universitet

D

e materialer, der anvendes i forbindelse med fremstillingen af adhæsive restaureringer, er relativt hydrofobe; materialernes egenskaber og kliniske holdbarhed kan forringes ikke blot sfa. kontaminering med vand og/eller proteiner i saliva og blod, men også af luftfugtigheden intraoralt (1-3). Anvendelse af kofferdam anses som good clinical practice i bestræbelsen på at minimere de negative virkninger af kontaminering og luftfugtighed (4). Såfremt der ikke anvendes kofferdam, varierer luftfugtigheden i mundhulen under diverse restaurerende behandlinger mellem 78 % og 94 % (5). Ved anvendelse af kofferdam svarer luftfugtigheden i mundhulen under tandbehandling til gengæld til den (lavere) luftfugtighed, der hersker i resten af kliniklokalet (5). Det er dog ikke alle tandlæger, der anvender kofferdam. I en omfattende amerikansk undersøgelse fandt Gilbert et al., at 63 % af de 229 tandlæger, der deltog i undersøEMNEORD gelsen, ikke anvendte kofferdam rutinemæssigt Adhesion; adhesive under det, der kaldtes routine operative procetreatment; dentin dures, samt at kun 12 % af de 9.890 restaurebonding; working ringer, der blev fremstillet i løbet af undersøgeltime; moisture TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


Dentinbinding: luftfugtighed og appliceringstid | VIDENSKAB & KLINIK

sen, var fremstillet under anlæg af kofferdam (6). I et review af in vitro-undersøgelser omfattende talrige typer/klasser/ generationer af adhæsiver konkluderede Jacquot et al., at der i litteraturen generelt ses en stærk negativ effekt af øget relativ luftfugtighed på bindingsstyrken til emalje og dentin (4). I modstrid hermed fandt man i et nyligt in situ-studium ingen negativ effekt af høj relativ luftfugtighed på bindingsstyrken til dentin (7). Bindingssystemer har undergået løbende videreudvikling siden deres fremkomst i 1980’erne. Som bekendt viste fosforsyreætsning sig hurtigt at være en effektiv metode til opnåelse af holdbar binding til emalje. Anderledes forholdt det sig med binding til dentin. De tidligste dentinbindingssystemer benyttede enten EDTA eller fosforsyre som et første trin efterfulgt af skylning med vand og tørblæsing og derefter applicering af først en primer, så et adhæsiv og til sidst en lavviskøs resin (firetrins etch-and-rinse-bindingssystemer) inden applicering af det kompositte plast. Modificeringer af indholdsstofferne førte sidenhen til, at resinen kunne undværes (tretrins etchand-rinse bindingssystemer). Disse flerflaskesystemer var/ er tidskrævende og komplicerede at anvende, og de har også vist sig at være teknikfølsomme (8,9). Videre forskning og udvikling resulterede dernæst i totrins etch-and-rinse-systemer, ifølge hvilke fosforsyreætsning efterfølges af et adhæsiv, og derefter i en helt ny klasse af bindingssystemer, de selvætsende systemer. I totrins selvætsende bindingssystemer anvendes en sur primer efterfulgt af et adhæsiv. I de nyeste bindingssystemer er den sure primer og adhæsivet kombineret i en enkelt flaske, og ettrins selvætsende adhæsiverne er dermed en realitet. De nyere, simplificerede bindingssystemer indebærer færre appliceringstrin og er hurtigere at anvende (10). Trods dette er der stadig flere trin i anvendelsesproceduren, der indbefatter relativt lange applicerings- og/eller ventetider. Tandlæger arbejder ofte under tidspres; de anvender ikke alle et stopur til timing af de enkelte appliceringstrin, og mange vil gerne minimere ubehagelig behandlingstid af hensyn til patienten. Det er således sandsynligt, at producenternes anvisninger ikke altid bliver fulgt til punkt og prikke, hvilket en tidligere undersøgelse af anvendelsen af bindingssystemer i tandlægepraksis også indikerer (11), og at afvigelser fra de anbefalede appliceringstider kan kompromittere bindingssystemernes bindingsstyrke (12) og dermed plastrestaureringernes holdbarhed. En gennemgang af litteraturen viser således, at der ikke er enighed omkring effekten af relativ luftfugtighed og appliceringstider på bindingssystemernes effektivitet. I visse undersøgelser har man fundet en negativ effekt af høj relativ luftfugtighed eller af forkortede appliceringstider, mens man i andre undersøgelser ikke har set nogen effekt (7,13-17). Det var derfor formålet med nærværende in vitro-undersøgelse at vurdere effekten af relativ luftfugtighed samt af appliceringstiden af ætsmidler, primere og adhæsiver på bindingsstyrken til dentin formidlet af seks forskellige bindingssystemer. Følgende to nulTANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4

hypoteser blev testet: 1) relativ luftfugtighed og appliceringstid har ingen indflydelse på bindingssystemernes bindingsstyrke til dentin, og 2) der er ingen forskel på bindingsstyrken mellem de seks bindingssystemer. Materiale og metoder Fremstilling af dentinprøver Der blev anvendt i alt 360 ekstraherede permanente molarer uden restaureringer eller caries (n = 15 molarer pr. gruppe; 24 grupper: seks bindingssystemer, to relative luftfugtigheder, to appliceringstider). Molarerne var blevet rengjort under rindende vand med tandbørste og depureringsinstrument og derefter opbevaret i en 2 % vandig kloraminopløsning i køleskab (4° C) indtil brug. Molarernes rodspidser blev fjernet med en diamantsav (IsoMet; Buehler, Lake Bluff, IL, USA) under vandkøling, og okklusalfladerne blev derefter slebet ned til midt i den koronale dentin på karborundumpapir nr. 220 efterfulgt af nr. 500 (LaboPol-21; Struers, Ballerup, Danmark). De slebne molarer blev støbt ind i selvhærdende resin (Paladur; Heraeus Kulzer, Ha­ nau, Tyskland) vha. cylindriske rustfri stålforme. Efter hærdning af resinen blev de indstøbte dentinprøver skilt fra formene og opbevaret i køleskab (4° C) ved 100 % relativ luftfugtighed indtil brug. Fremstilling af bindingsstyrkeprøvelegemer Én time før fremstilling af prøvelegemer til bindingsstyrkemåling blev dentinprøverne taget ud af køleskabet og opbevaret i vand ved stuetemperatur. Inden fremstilling af hvert enkelt prøvelegeme blev dentinoverfladen slebet på karborundumpapir nr. 500 (Struers) i 10 sek. under vandpåsprøjtning mhp. dannelse af et standardiseret smørelag. Dentinoverfladen blev blæst tør og dækket af et stykke selvklæbende tape forsynet med en perforation (d ≈ 4 mm), der således definerede bindingsarealet. Dette areal blev behandlet med et af seks bindingssystemer (et firetrins etch-and-rinse, et tretrins etchand-rinse, to totrins selvætsende og to ettrins selvætsende adhæsiver) under anvendelse af to forskellige appliceringstider: 1) den tid, som anbefales af producenten (Tidprod) eller 2) forkortet tid (Tidkort), som beskrevet i Tabel 1. Applicering af bindingssystemerne og fremstilling af bindingsstyrkeprøvelegemerne foregik i en transparent handskeboks. (CSL-GB24; Cleaver Scientific, Rugby, UK) enten ved almindeligt forekommende luftfugtighed (≈ 45 %; variation: 40-55 %) eller ved forhøjet luftfugtighed (≈ 85 %; variation: 80-90 %). Den relative luftfugtighed blev målt vha. et hygrometer (SHTC1; Sensirion, Staefa, Schweiz). For hvert af de seks bindingssystemer fremstilledes således 15 bindingsstyrkeprøvelegemer for hver af de fire forsøgsbetingelser (45 %/Tidprod; 4 5%/ Tidkort; 85 %/Tidprod; 85 %/Tidkort). Efter applicering af bindingssystem og stadig med dentinprøven i handskeboksen blev en teflonform (indre diameter 3,6 mm, bindingsareal ≈ 10 mm2, højde 2,5 mm) spændt fast til den forbehandlede |

313 |


VIDENSKAB & KLINIK | Sekundærartikel

Bindingssystemer A. Etch-and-rinse bindingssystemer Bindingssystem

Syntac Classic (Ivoclar Vivadent, Schaan, Liechtenstein)

OptiBond FL (Kerr, Scafati, Italien)

Behandlingstrin 1) Ætsning med fosforsyre Vandspray Forsigtig luftpåblæsning (wet bonding) 2) Syntac Primer (LOT-Nr. S45013) Grundig tørblæsning 3) Syntac Adhesive (LOT-Nr. S42816) Grundig tørblæsning 4) Heliobond (LOT-Nr. S46832) Kort luftpåblæsning Lyspolymerisering 1) Ætsning med fosforsyre Vandspray Luftpåblæsning 2) OptiBond Primer (LOT-Nr. 4857476) Kort luftpåblæsning 3) OptiBond Adhesive (LOT-Nr. 4851978) Kort luftpåblæsning Lyspolymerisering

Tidprod (sek.)

Tidkort (sek.)

15 >5 ~3 15 (~ 5) 10 (~ 5) (~ 3) 10 15 > 15 >3 15 (~ 5) 15 (~ 3) 10

5 >5 ~3 5 (~ 5) 5 (~ 5) (~ 3) 10 5 5 >3 5 (~ 5) 5 (~ 3) 10

Tidprod (sek.)

Tidkort (sek.)

20 (~ 5) (~ 5) 10 30 (~ 5) (~ 5) 10

10 (~ 5) (~ 5) 10 15 (~ 5) (~ 5) 10

Tidprod (sek.)

Tidkort (sek.)

20

10

>5 10

>5 10

20

10

(~ 5) 10

(~ 5) 10

B. Totrins selvætsende bindingssystemer Bindingssystem

Clearfil SE Bond (Kuraray, Tokyo, Japan)

AdheSE (Ivoclar Vivadent, Schaan, Liechtenstein)

Behandlingstrin 1) SE Primer (LOT-Nr. 01211A) Luftpåblæsning 2) SE Bond (LOT-No.: 01819A) Luftpåblæsning Lyspolymerisering 1) AdheSE Primer (LOT-Nr. S40278) Grundig tørblæsning 2) AdheSE Bonding Agent (LOT-Nr. S46440) Forsigtig luftpåblæsning Lyspolymerisering

C. Ettrins selvætsende bindingssystemer Bindingssystem Xeno Select, (DENTSPLY DeTrey, Konstanz, Tyskland)

Scotchbond Universal (3M ESPE, Neuss, Tyskland)

Behandlingstrin 1)  Applicering og agitering    (LOT-Nr. 1401001212)    Grundig tørblæsning    Lyspolymerisering 1)  Applicering og agitering    (LOT-Nr. 545613)    Luftpåblæsning    Lyspolymerisering

Tabel 1. De undersøgte bindingssystemer og deres anvendelse (Tidprod = tid anbefalet af producenten; Tidkort = forkortet appliceringstid). Table 1. Adhesive systems and adhesive treatments (Tidprod = application times as stated by the manufacturer; Tidkort = reduced application times). |

314 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


Dentinbinding: luftfugtighed og appliceringstid | VIDENSKAB & KLINIK

dentinoverflade og fyldt med komposit plast (Filtek Z250; 3M ESPE, St. Paul, MN, USA; farve A3). Plastet blev dækket af en matrice (Hawe Stopstrip Straight; KerrHawe, Bioggio, Schweiz) og derefter lyspolymeriseret i 20 sek. Bindingsstyrkeprøvelegemet blev anbragt i en sort æske for at undgå yderligere lyspåvirkning af polymerisationsprocessen. Efter 5 min. blev teflonformen fjernet. Samtlige bindingsstyrkeprøvelegemer blev herefter opbevaret i sorte æsker ved 37° C og 100 % relativ luftfugtighed i 24 timer. Al lyspolymerisering blev foretaget med en LED polymerisationslampe (Demi; Kerr, Middleton, WI, USA), og hver dag ved prøvelegemefremstillingens begyndelse og afslutning blev det kontrolleret, at lysintensiteten var mindst 1.000 mW/cm2.

KLINISK RELEVANS

Måling af bindingsstyrke samt analyse af brudtype Efter lagring af prøvelegemerne blev bindingsstyrken bestemt ved forskydningsprøvning i en universal testmaskine (Zwick Z1.0TN; Zwick, Ulm, Tyskland) ved en belastningshastighed på 1 mm/min. Den højeste belastningskraft inden brud (Fmax [N]) blev registreret, og bindingsstyrken blev udregnet (Fmax [N]/ bindingsareal [mm2]) for hver af de 15 prøvelegemer i hver gruppe. Hvert prøvelegemes brudflade blev derefter analyseret i stereomikroskop (Leica ZOOM 2000; Leica, Buffalo, NY, USA) ved 40 x forstørrelse og brudtypen klassificeret som 1) kohæsivt brud i dentin, 2) adhæsivt brud, 3) kohæsivt brud i komposit plast eller 4) blandet brud (dvs. en kombination af type 1 til 3).

dingssystemerne (Clearfil SE Bond og Scotchbond Universal; P = 1,00), mens der for de fire andre bindingssystemer var en signifikant effekt: Syntac Classic (P < 0,0001), OptiBond FL (P < 0,0003), AdheSE (P = 0,009) og Xeno Select (P < 0,0001). For disse fire bindingssystemer havde appliceringstiden, uanset luftfugtighed, ingen signifikant effekt på bindingsstyrken (Syntac Classic [P = 1,00], OptiBond FL [P ≥ 0,403], AdheSE [P ≥ 0,696] og Xeno Select [P = 0,466]) (Tabel 2). Til gengæld havde luftfugtigheden en signifikant negativ effekt på bindingsstyrken for tre af de fire bindingssystemer (Syntac Classic [P ≤ 0,001], OptiBond FL [P ≤ 0,003] og Xeno Select [P ≤ 0,001]) uanset appliceringstid, og for det fjerde bindingssystem (AdheSE [P = 0,002]), når den af producenten anbefalede appliceringstid var blevet anvendt. Hvad faktoren bindingssystem angår, viste Kruskal-Wallis analyserne, at der var signifikante forskelle mellem de seks bindingssystemer under alle fire forsøgsbetingelser. To bindingssystemer (OptiBond FL og Scotchbond Universal) resulterede generelt i de højeste bindingsstyrker uanset forsøgsbetingelser. Blandt de øvrige fire bindingssystemer gav Clearfil SE Bond de mest stabile bindingsstyrker under de forskellige forsøgsbetingelser. Fordelingen af brudtyper sfa. bindingsstyrkemåling er vist i Tabel 3. For Syntac Classic og Clearfil SE Bond var adhæsivt brud hyppigst forekommende, og der sås så godt som ingen indflydelse på brudtypefordelingen af variationer i relativ luftfugtighed og appliceringstid. For OptiBond FL og Scotchbond Universal førte høj luftfugtighed til et fald i andelen af kohæsive brud i dentin og til en tilsvarende stigning i andelen af adhæsive brud, mens en reduktion i appliceringstiden ikke syntes at have nogen effekt på brudtypefordelingen. For AdheSE var adhæsivt brud den hyppigst forekommende brudtype. Ved den høje luftfugtighed sås 100 % adhæsiv brud, og en reduktion i appliceringstiden havde ingen effekt. For Xeno Select gav en stigning i luftfugtigheden og et fald i appliceringstiden anledning til et fald i andelen af kohæsive brud i dentin og en tilsvarende stigning i andelen af adhæsive brud.

Statistik Brudtyperesultaterne blev analyseret deskriptivt, mens bindingsstyrkeresultaterne blev analyseret statistisk vha. non-parametrisk Aligned Rank Transformation (ART) variansanalyse (18) efterfulgt af Kruskal-Wallis tests til sammenligning mellem de seks bindingssystemer for hver af de fire forsøgsbetingelser og mellem de fire forsøgsbetingelser for hver af de seks bindingssystemer. Resultaterne blev herefter analyseret vha. post-hoc Mann-Whitney U-tests med Bonferroni-Holm korrektion for gentagne sammenligninger. Alle statistiske analyser blev foretaget med programmet R i version 3.1.0 (R Foundation for Statistical Computing, Wien, Østrig; www.r-project.org). Der anvendtes et generelt signifikansniveau på 5 %. Resultater Resultaterne af bindingsstyrkemålingerne (medianer, øvre og nedre kvartiler såvel som minima og maksima) er vist i Fig. 1. Variansanalysen viste, at såvel faktoren forsøgsbetingelse (luftfugtighed/appliceringstid) som faktoren bindingssystem havde signifikant effekt på bindingsstyrken (begge faktorer: P < 0,0001), og at der var en signifikant interaktion mellem de to faktorer (P < 0,0001). Hvad faktoren forsøgsbetingelse angår, viste Kruskal-Wallis analyserne, at der ingen effekt var af denne faktor for to af binTANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4

På basis af denne in vitro-undersøgelse anbefales anvendelsen af kofferdam mhp. effektiv kontrol af den relative luftfugtighed og opnåelse af effektiv binding til dentin. Selv om nærværende undersøgelse ikke fandt nogen signifikant negativ virkning af forkortet appliceringstid på bindingsstyrken til dentin, anbefales det altid at følge producentens anvisninger.

|

315 |


VIDENSKAB & KLINIK | Sekundærartikel

Bindingsstyrke til dentin

Fig. 1. Bindingsstyrke (MPa; medianer, øvre og nedre kvartiler samt minima og maksima) til dentin for de seks bindings­ systemer og de fire forsøgsbetingelser (to relative luftfugtigheder og to appliceringstider; n = 15/gruppe). Fig. 1. Shear bond strength to dentin (MPa; medians, lower and upper quartiles, as well as minima and maxima) of the six adhesive systems and the four experimental conditions (i.e. two relative humidities and two application times; n = 15/group). |

316 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


Dentinbinding: luftfugtighed og appliceringstid | VIDENSKAB & KLINIK

Bindingsstyrke til dentin Relativ luftfugtighed 45 %

Bindingssystem

Syntac Classic OptiBond FL Clearfil SE Bond AdheSE Xeno Select Scotchbond Universal

85 %

Tidprod

Tidkort

Tidprod

Tidkort

 18,1  23,2 aD  16,4 a BCD  14,2 a ABC  23,6 a AB  21,9

 15,5  24,1 aC  12,4 ab C   9,3 a BC  21,9 a AB  24,2

  8,5  18,1 aC  10,9 bD   4,5 b BCD   6,0 aA  21,1

  8,1  16,5 a BC  10,2 bD   4,7 bD   3,7 aA  22,4

a CD

aC

aA

b CD

aA

b CD

b AB

bB

Små bogstaver viser resultatet af sammenligninger mellem de fire forsøgsbetingelser for hvert af de seks bindingssystemer Store bogstaver viser resultatet af sammenligninger mellem de seks bindingssystemer for hver af de fire forsøgsbetingelser Tabel 2. Bindingsstyrke (MPa; medianer). De seks bindingssystemer var enten blevet anvendt ifølge producentens anvisninger (Tidprod) eller ved anvendelse af forkortede appliceringstider (Tidkort). Prøvelegemerne (n = 15/gruppe) var blevet fremstillet ved en relativ luftfugtighed på enten 45 % eller 85 %. Table 2. Shear bond strength (MPa; medians). The six adhesive systems had either been applied according to manufacturers’ instructions (Tidprod) or using reduced application times (Tidkort). Specimens (n = 15/group) had been produced at a relative humidity of either 45% or 85%.

Brudtyper Bindingssystem Forsøgsbetingelser

1) Kohæsivt brud i dentin (%)

2) Adhæsivt brud (%)

3) Kohæsivt brud i komposit plast (%)

4) Blandet brud (%)

13,3 / 0

86,7 / 100

0/0

0/0

0/0

100 / 100

0/0

0/0

OptiBond FL 45 % Tidprod / 45 % Tidkort

73,3 / 86,7

13,3 / 6,7

0/0

13,3 / 6,7

85 % Tidprod / 85 % Tidkort

26,7 / 26,7

66,7 / 73,3

0/0

6,7 / 0

Clearfil SE Bond 45 % Tidprod / 45 % Tidkort

26,7 / 6,7

66,7 / 86,7

0/0

6,7 / 6,7

85 % Tidprod / 85 % Tidkort

6,7 / 0

93,3 / 100

0/0

0/0

45 % Tidprod / 45 % Tidkort

20 / 20

73,3 / 73,3

0/0

6,7 / 6,7

85 % Tidprod / 85 % Tidkort

0/0

100 / 100

0/0

0/0

53,3 / 20

40 / 73,3

0/0

6,7 / 6,7

20 / 0

73,3 / 93,3

0/0

6,7 / 6,7

Scotchbond Universal 45 % Tidprod / 45 % Tidkort

100 / 100

0/0

0/0

0/0

85 % Tidprod / 85 % Tidkort

66,7 / 73,3

6,7 / 6,7

0/0

26,7 / 20

Syntac Classic 45 % Tidprod / 45 % Tidkort 85 % Tidprod / 85 % Tidkort

AdheSE

Xeno Select 45 % Tidprod / 45 % Tidkort 85 % Tidprod / 85 % Tidkort

Tabel 3. Fordelingen af brudtyper efter bindingsstyrkemåling (n = 15/gruppe). Table 3. Distribution of failure modes after shear bond strength testing (n = 15/group).

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4

|

317 |


VIDENSKAB & KLINIK | Sekundærartikel

Diskussion Nærværende undersøgelse efterforskede effekten af relativ luftfugtighed og af den tid, der blev anvendt til applicering af diverse bindingssystemkomponenter på bindingsstyrken af forskellige typer af bindingssystemer til dentin. For det totrins selvætsende bindingssystem Clearfil SE Bond samt det ettrins selvætsende bindingssystem Scotchbond Universal sås ingen effekt af relativ luftfugtighed eller af appliceringstid. Den første nulhypotese – at luftfugtighed og appliceringstid ingen indflydelse ville have på de seks bindingssystemers bindingsstyrke til dentin – forkastes således ikke for disse to bindingssystemer. For de fire øvrige bindingssystemer (Syntac Classic, OptiBond FL, AdheSE og Xeno Select) var der ligeledes ingen indflydelse af forkortet appliceringstid, men en negativ effekt af høj luftfugtighed, hvilket fører til delvis forkastelse af denne nulhypotese. Som ovenfor omtalt er resultaterne fra tidligere undersøgelser af den relative luftfugtigheds betydning for bindingen modstridende. Asmussen og Peutzfeldt fandt, at stigninger i luftfugtigheden førte til et signifikant fald i bindingsstyrken for fire af seks undersøgte bindingssystemer (13), hvilket er i overensstemmelse med den konklusion, Jacquot et al. drog i deres literaturreview (4). På den anden side fandt Saraiva et al., at relativ luftfugtighed ingen negativ effekt havde på bindingsstyrken til dentin af to totrins etch-and-rinse-bindingssystemer (7), og Werner og Tani rapporterede, at fire undersøgte selvætsende bindingssystemer var upåvirkede af ændringer i relativ luftfugtighed (17). I et studie omfattende Clearfil SE Bond fandt Besnault og Attal, at høj relativ luftfugtighed (80 %) ingen indflydelse havde på bindingsstyrken til dentin (19), hvilket er i overensstemmelse med vores resultater med dette bindingssystem. Hvad Syntac Classic angår, så Plasmans et al. en negativ effekt på bindingsstyrken sfa. høj relativ luftfugtighed (2), hvilket ligeledes harmonerer med vores resultater. Ved anvendelsen af OptiBond FL fandt vi, at bindingsstyrken faldt ved høj relativ luftfugtighed. Dette er i modstrid med Wakefield et al.s resultater (20), idet disse viste, at bindingsstyrken af OptiBond FL ikke blev påvirket af høj relativ luftfugtighed. Forskellen mellem de to studiers resultater kan skyldes en forskel i den tid, i hvilken den høje relative luftfugtighed blev opretholdt; i nærværende undersøgelse foregik såvel appliceringen af bindingsystemet som polymeriseingen af det kompositte plast ved høj relativ luftfugtighed, mens den høje relative luftfugtighed i Wakefield et al.s undersøgelse udelukkende blev opretholdt i en 60 sek.s periode efter fosforsyreætsning, skylning og tørblæsning og inden applicering af primer, adhæsiv og komposit plast. Hvad AdheSE, Xeno Select og Scotchbond Universal angår, har vi ikke kunnet finde nogen tilgængelige undersøgelser af den relative luftfugtigheds betydning for bindingsstyrken til dentin. I lighed med Jacquot el al. (4) kunne vi ikke se nogen sammenhæng mellem følsomhed/ufølsomhed overfor relativ luftfugtighed og type af bindingssystem bortset fra, at begge etch-and-rinse-bindingssy|

318 |

stemer (Syntac Classic og OptiBond FL) var følsomme overfor høj luftfugtighed. Etch-and-rinse bindingssystemernes følsomhed kan skyldes flere forhold: utilstrækkelig fordampning af det vand, der anvendes til bortskylning af fosforsyren, hvilket fører til ufuldstændig indtrængning af primeren og inkomplet hybridlagsdannelse; utilstrækkelig fordampning af vandindholdet i primeren, hvilket fører til ufuldstændig indtrængning af adhæsivet; og/eller vandabsorption i adhæsivet resulterende i kompromitteret polymerisering. To af de selvætsende bindingssystemer (totrinssystemet AdheSE og ettrinssystemet Xeno Select) udviste ligeledes et fald i bindingsstyrke ved høj luftfugtighed. Disse systemers følsomhed kan skyldes utilstrækkelig fordampning af vand fra dentinoverfladen og dermed lavere koncentration af de sure komponenter i primeren/adhæsivet resulterende i mindre grad af demineralisering og/eller i utilstrækkelig fordampning af vandet i adhæsivet resulterende i kompromitteret polymerisering (21). De to selvætsende bindingssystemer, der var upåvirkede af luftfugtigheden (Clearfil SE Bond og Scotchbond Universal), indeholder begge den funktionelle monomer MDP (10-metakryloxydecyldihydrogenfosfat), hvorfor det er oplagt at tilskrive deres upåvirkethed netop dette indhold af MDP. Det kunne således tænkes, at MDP optimerer primernes/adhæsivernes interaktion med hydroxylapatit og faciliterer disses indtrængning i dentinen, at MDP ikke kun binder via dannelsen af et hybridlag, men også binder til kalciumioner, der frigives under hydroxylapatittens delvise opløsning (22,23), og/eller at indholdet af MDP gør primerne/ adhæsiverne mere hydrofile end andre selvætsende bindingssystemer, og at de dermed har en større evne til at absorbere vand, hvilket igen kan øge deres indtrængning i dentinen. Flere undersøgelser har vist, at bindingssystemer giver det bedste resultat, når de anvendes korrekt, dvs. ifølge producenternes anvisninger (12,24-26). Til trods herfor kan afvigelser fra anvisningerne forekomme fx pga. det tidspres, som tandlæger ofte arbejder under. Et eksempel på afvigelser under anvendelse af et bindingssystem består i, at de anbefalede appliceringstider ikke overholdes. Under anvendelse af et totrins etch-andrinse-bindingssystem (Prime & Bond NT) fandt Scheffel et al., at bindingsstyrken til dentin faldt sfa. en reduktion i fosforsyreætsningstiden fra 15 sek. til 5 sek., hvorimod en reduktion fra 15 sek. til 10 sek. ikke havde nogen signifikant effekt (16). Abu-Hanna og Gordan undersøgte effekten af ætsningstiden på bindingsstyrken til dentin med tre totrins etch-and-rinse-bindingssystemer (27). En reduktion i ætstiden fra de anbefalede 15 sek. til 5 sek. førte til et signifikant fald i bindingsstyrke for blot et af de tre bindingssystemer. I deres undersøgelse fandt Sardella et al., at hverken en reduktion i fosforsyreætstiden ved anvendelse af totrins etch-and-rinse-systemet Single Bond eller en reduktion i primerens appliceringstid ved anvendelse af det totrins selvætsende bindingssystem Clearfil SE Bond havde nogen effekt på bindingsstyrken til, vel at mærke, primær dentin (15). Endelig rapporterede Osorio et al., at såvel TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


Dentinbinding: luftfugtighed og appliceringstid | VIDENSKAB & KLINIK

en 50 % reduktion i den anbefalede fosforsyreætstid (for totrins etch-and-rinse-systemet Single Bond) som en 50 % reduktion i primerens appliceringstid (for det ettrins selvætsende system One-Up Bond F) forårsagede en stigning (!) i bindingsstyrken ligeledes til primær dentin (14). Derimod sås ingen effekt af en 50 % reduktion i primerens appliceringstid for det totrins selvætsende bindingssystem Clearfil SE Bond. Generelt understøtter disse tidligere studier resultaterne fra vores undersøgelse, i hvilken tilsvarende reduktioner i æts- og appliceringstider blev anvendt, og det tyder på, at reduktioner i fosforsyreætstiden eller primerens appliceringstid ikke nødvendigvis kompromitterer bindingsstyrken. Såvel etch-and-rinse som selvætsende bindingssystemer er tilsyneladende temmelig ”robuste” overfor underætsning og underpriming, og fosforsyreætsning og selvætsende primere forekommer således at være særdeles virksomme. Det fald i antallet af kohæsive brud i dentin og den tilsvarende stigning i antallet af adhæsive brud, der observeredes for Xeno Select og i mindre udtalt grad for Clearfil SE Bond og Syntac Classic ved anvendelse af forkortede appliceringstider, peger imidlertid på en vis ændring i bindingsmekanismen og -effektiviteten. Til trods for at det på basis af de nærværende bindingsstyrkeresultater kunne være fristende at forkorte appliceringstiderne, frarådes dette på det bestemteste. En anbefaling om at reducere appliceringstider bør være baseret på ekstensive in vivo- og in vitro-studier. Det anbefales således fortsat nøje at følge den af producenten beskrevne anvendelsesprocedure. Der forekom signifikante forskelle mellem de seks bindingssystemer under alle fire forsøgsbetingelser. Nulhypotese nummer to – at der ingen forskel ville være på bindingsstyrken mellem de seks bindingssystemer – forkastes derfor. To af de seks bindingssystemer, det ettrins selvætsende system Scotch-

bond Universal og tretrins etch-and-rinse-systemet OptiBond FL gav generelt de højeste bindingsstyrker til dentin. De høje bindingsstyrker reflekteredes i brudtypefordelingen, idet anvendelse af OptiBond FL ved 45 % relativ luftfugtighed samt anvendelse af Scotchbond Universal ved begge luftfugtigheder udviste overvejende kohæsive brud i dentin. Blandt de øvrige fire bindingssystemer gav Clearfil SE Bond det mest konstante resultat, hvad bindingsstyrke angår, og et overtal af adhæsive brud. Ved anvendelse af Syntac Classic, AdheSE og Xeno Select eller OptiBond FL ved 85 % relativ luftfugtighed sås hovedsageligt adhæsive brud, men også enkelte tilfælde af kohæsivt brud i dentin. Generelt var der god sammenhæng mellem brudtypefordelingen og de respektive bindingsstyrker. Konklusioner Baseret på denne in vitro-undersøgelse kan det konkluderes, at: • Der sås ingen effekt af variationer i relativ luftfugtighed og appliceringstid på bindingsstyrken til dentin formidlet af Clearfil SE Bond og Scotchbond Universal. • For de øvrige bindingssystemer (Syntac Classic, OptiBond FL, AdheSE og Xeno Select) faldt bindingsstyrken generelt ved høj luftfugtighed, mens en reduktion i appliceringstid ikke havde nogen effekt. Tak Undersøgelsen blev støttet af et legat (nr. 272-13) fra den schweiziske tandlægeforening (www.sso.ch). Forfatterne retter endvidere en stor tak til producenterne for at have stillet materialer til rådighed for denne undersøgelse. Endelig takkes G. Fischer fra Instituttet for matematisk statistik og aktuarvidenskab, Berns Universitet, for den statistiske analyse.

ABSTRACT (ENGLISH) Bond strength of resin composite to dentin with different adhesive systems: Influence of relative humidity and application time. Introduction and purpose – To investigate the influence of relative humidity and application time on bond strength to dentin of different classes of adhesive systems. Material and methods – A total of 360 extracted human molars were ground to mid-coronal dentin. The dentin specimens were treated with one of six adhesive systems (Syntac Classic, OptiBond FL, Clearfil SE Bond, AdheSE, Xeno Select, or Scotchbond Universal) and resin composite (Filtek Z250) was applied to the treated dentin surface under four experimental conditions (45% relative humidity/application time according to manufacturers’ instructions; 45% relative humidity/reduced application time; 85% relative humidity/application time according to manufacturers’ instructions; 85% relative humidity/reduced application time). After storage (37°C, 100% humidity, 24 h), shear bond strength (SBS) TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4

was measured and data analysed with nonparametric ANOVA followed by Kruskal-Wallis tests and Mann-Whitney U-tests with Bonferroni-Holm correction for multiple testing (level of significance: α = 0.05). Results and conclusion – Increased relative humidity and reduced application time had no effect on SBS for Clearfil SE Bond and Scotchbond Universal (P = 1.00). For Syntac Classic, OptiBond FL, AdheSE, and Xeno Select there was no effect on SBS of reduced application time of the adhesive system (P ≥ 0.403). However, increased relative humidity significantly reduced SBS for Syntac Classic, OptiBond FL, and Xeno Select irrespective of application time (P ≤ 0.003), whereas for AdheSE, increased relative humidity significantly reduced SBS at recommended application time only (P = 0.002). Generally, increased relative humidity had a detrimental effect on SBS to dentin, but reduced application time had no effect.

|

319 |


VIDENSKAB & KLINIK | Sekundærartikel

Litteratur 1. Juneja R, Duhan J, Tewari S et al. Effect of blood contamination and decontamination protocols on acetone-based and ethanol-based total etch adhesive systems. J Esthet Restor Dent 2014;26:403-16. 2. Plasmans PJ, Reukers EA, Vollenbrock-Kuipers L et al. Air humidity: a detrimental factor in dentine adhesion. J Dent 1993;21:228-33. 3. Santschi K, Peutzfeldt A, Lussi A et al. Effect of salivary contamination and decontamination on bond strength of two one-step self-etching adhesives to dentin of primary and permanent teeth. J Adhes Dent 2015;17:51-7. 4. Jacquot B, Durand JC, Farge P et al. Influence of temperature and relative humidity on dentin and enamel bonding: a critical review of the literature. Part 1. Laboratory studies. J Adhes Dent 2012;14:433-46. 5. Plasmans PJ, Creugers NH, Hermsen RJ et al. Intraoral humidity during operative procedures. J Dent 1994;22:89-91. 6. Gilbert GH, Litaker MS, Pihlstrom DJ et al.; DPBRN Collaborative Group. Rubber dam use during routine operative dentistry procedures: findings from the Dental PBRN. Oper Dent 2010;35:491-9.

|

320 |

7. Saraiva LO, Aguiar TR, Costa L et al. Influence of intraoral temperature and relative humidity on the dentin bond strength: an in situ study. J Esthet Restor Dent 2015;27:92-9. 8. Pashley DH, Tay FR, Breschi L et al. State of the art etch-and-rinse adhesives. Dent Mater 2011;27:116. 9. Van Meerbeek B, De Munck J, Yoshida Y et al. Buonocore memorial lecture. Adhesion to enamel and dentin: current status and future challenges. Oper Dent 2003;28:215-35. 10. Van Meerbeek B, Yoshihara K, Yoshida Y et al. State of the art of self-etch adhesives. Dent Mater 2011;27:17-28. 11. Peutzfeldt A, Vigild M. A survey of the use of dentin-bonding systems in Denmark. Dent Mater 2001;17:211-6. 12. Peutzfeldt A, Asmussen E. Adhesive systems: effect on bond strength of incorrect use. J Adhes Dent 2002;4:233-42. 13. Asmussen E, Peutzfeldt A. The influence of relative humidity on the effect of dentin bonding systems. J Adhes Dent 2001;3:123-7. 14. Osorio R, Aguilera FS, Otero PR et al. Primary dentin etching time,

bond strength and ultra-structure characterization of dentin surfaces. J Dent 2010;38:222-31. 15. Sardella TN, de Castro FL, Sanabe ME et al. Shortening of primary dentin etching time and its implication on bond strength. J Dent 2005;33:355-62. 16. Scheffel DL, Ricci HA, de Souza Costa CA et al. Effect of reducing acid etching time on bond strength to noncarious and caries-affected primary and permanent dentin. Pediatr Dent 2013;35:199-204. 17. Werner JF, Tani C. Effect of relative humidity on bond strength of self-etching adhesives to dentin. J Adhes Dent 2002;4:277-82. 18. Higgins JJ. Introduction to modern nonparametric statistics. California: Duxbury Press, 2003. 19. Besnault C, Attal JP. Influence of a simulated oral environment on dentin bond strength of two adhesive systems. Am J Dent 2001;14:367-72. 20. W akef ield CW, Sneed WD, Draughn RA et al. Composite bonding to dentin and enamel: effect of humidity. Gen Dent 1996;44:508-12. 21. Chiba Y, Miyazaki M, Rikuta A et al. Influence of environmental conditions on dentin bond

strengths of one-application adhesive systems. Oper Dent 2004;29:554-9. 22. F ukegawa D, Hayakawa S, Yoshida Y et al. Chemical interaction of phosphoric acid ester with hydroxyapatite. J Dent Res 2006;85:941-4. 23. Yoshihara K, Yoshida Y, Nagaoka N et al. Nano-controlled molecular interaction at adhesive interfaces for hard tissue reconstruction. Acta Biomater 2010;6:3573-82. 24. F rankenberger R, Krämer N, Petschelt A. Technique sensitivity of dentin bonding: effect of application mistakes on bond strength and marginal adaptation. Oper Dent 2000;25:324-30. 25. Jacobsen T. Bonding of resin to dentin. Interactions between materials, substrate and operators. Swed Dent J Suppl 2003;160:166. 26. Miyazaki M, Platt JA, Onose H et al. Influence of dentin primer application methods on dentin bond strength. Oper Dent 1996;21:16772. 27. Abu-Hanna A, Gordan VV. Evaluation of etching time on dentin bond strength using single bottle bonding systems. J Adhes Dent 2004;6:105-10.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


COLGATE® KOMPLET

ARBEJDER I HELE MUNDEN FOR ALL-ROUND BESKYTTELSE1*

Colgate® Komplet fluortandpastaer med zinkcitrat arbejder i hele munden på både hårdt væv og blødt væv for bedre bakteriekontrol. Ved at reducere bakterieniveauet på de bløde væv, begrænses overførsel af uønskede bakterier til tænderne og på den måde nedsættes risikoen for caries og tandkødsproblemer. Et nyt klinisk studie har vist, at Colgate® Komplet giver større reduktion af bakterie genvækst på tandkød, kinder, tunge og tænder end almindelig fluortandpasta. ORALE FLADER

% REDUKTION AF BAKTERIEGENVÆKST 1

Tandkød

42%

Kindslimhinde

43%

Tunge

60%

Tænder

48%

Giv dine patienter en mulighed for at reparere tidlige tand- og tandkødsproblemer og bevare en sund mund ved at anbefale Colgate® Komplet. Colgate® Komplet serien består af Komplet Daily Repair, Komplet Whitening og Komplet Freshening.

YOUR PARTNER IN ORAL HEALTH 1. Data on File August 2015, Colgate - Palmolive Company * Defineret som 12-timers antibakteriel beskyttelse af tænder, tandkød, kindslimhinder og tunge

Colgate_Komplett-Tandlægebladet-DK.indd 1

www.colgateprofessional.dk

20/01/2016 14.57


VIDENSKAB & KLINIK | Selvtest

✔ SELVTEST

Dokumenteret efteruddannelse:

Optjen point med Tandlægebladet I forbindelse med dokumenteret efteruddannelse har Tandlægeforeningens erhvervsaktive medlemmer mulighed for ved hjælp af en selvtest at dokumentere, at de har sat sig ind i fagligvidenskabelige artikler, bragt i Tandlægebladet. Selvtestene bringes i forbindelse med originalartikler og oversigtsartikler. De består af tre spørgsmål, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder, hvoraf der kan være flere korrekte svar pr. opgave. Besvares selvtesten korrekt (alle svar er rigtige), opnås 1 point svarende til en times efteruddannelse. Hvordan gør jeg? Gå ind på Tandlægebladets webside Tandlaegebladet.dk. På forsiden til højre finder du boksen ”selvtest”, hvor du kan logge ind med dine koder til Tdlnet.dk. Herefter gennemføres selvtesten ved afkrydsning i svarrubrikkerne. Det er muligt at gentage selvtesten, indtil den er bestået. For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften ”Klik her for at registrere dine eksterne kurser” på forsiden af Tdlnet.dk. Du kan også gå ind på Efteruddannelsens sider og vælge menupunktet Kurser > Mine kurser. For at registrere selvtesten korrekt skal du under ”Kursusnavn” skrive ”Selvtest” og evt. bladnummer fx ”Selvtest TB15”. Under ”Kursusdato” vælger du dags dato, og under ”Kursusansvarlig” skriver du Tandlægebladet. Til slut anfører du 1 point. Slut med at trykke ”Gem”. Selvtest for artiklen: Effekten af relativ luftfugtighed samt af bindingssystemers appliceringstid på bindingsstyrken til dentin. Tandlægebladet 2016;120:312-20.

Spørgsmål 1. Hvilken indflydelse havde henholdsvis øget relativ luftfugtighed og forkortet appliceringstid generelt på de undersøgte bindingssystemers binding til dentin? Svar A. Bindingsstyrken faldt med øget luftfugtighed og med forkortet appliceringstid. Svar B. Bindingsstyrken faldt med forkortet appliceringstid, men ikke med øget luftfugtighed. Svar C. Bindingsstyrken faldt med øget luftfugtighed, men ikke med forkortet appliceringstid.

Spørgsmål 2. Hvor mange tandlæger anvendte i den citerede amerikanske artikel kofferdam rutinemæssigt? Svar A. 12 %. Svar B. 37 %. Svar C. 63 %.

Spørgsmål 3. Bindingssystemernes følsomhed overfor relativ luftfugtighed vurderet ud fra deres bindingsstyrke til dentin: Svar A. Afhang ikke af typen af bindingssystem. Svar B. Afhang stærkt af typen af bindingssystem. Svar C. Afhang stærkt af typen af bindingssystem og var størst for de selvætsende bindingssystemer.

Tag testen på din smartphone! Som noget nyt kan du nu tage testen på din smartphone. Scan QR-koden eller indtast Selvtest.tandlaegebladet.dk i browseren.

|

322 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


Bundsolid Professionel Personlig

Lån & Spar Erhverv er specialiseret i netop din branche, så du som tandlæge får den bedst mulige rådgivning i forhold til at drive en økonomisk sund forretning. Faktisk har vi allerede mange af dine kollegaer på kundelisten. Hos Lån & Spar er der kort vej fra beslutning til handling, individuelle, fleksible løsninger og selvfølgelig renter og vilkår, der er blandt markedets bedste. Vil du investere og udvikle? Eller ønsker du at konsolidere din forretning endnu bedre? Du er lige så tryg og sikker hos Lån & Spar, som dine patienter er hos dig.

s

L S B mere på .D K

I DIT

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

ET ER

Du er en af de bedste i dit fag. ECIALIS Vi er rigtig gode i vores. SP ER

H V E RV

Vil du høre mere, så ring til os på 3378 2388 og aftal et møde. Du kan også læse mere om Lån & Spar Erhverv på www.lsb.dk


VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

ABSTRACT

Er der evidens for trykkammerbehandling ved osteoradionekrose Introduktion – Osteoradionekrose i mandiblen er en sjælden, men alvorlig komplikation hos strålebehandlede mundhulecancerpatienter. Håndtering kræver multidisciplinær intervention, og behandlingen er såvel medicinsk som kirurgisk og evt. hyperbar oxygen som supplerende behandling. Formål – Denne fokusartikel søger at belyse den nuværende evidens for anvendelse af hyperbar oxygen til forebyggelse og behandling af osteoradionekrose i mandiblen. Materiale og metoder – Litteraturgennemgang med fokus på evidens for behandlingen i engelsk- og dansksproget litteratur fra Cochrane, Embase og PubMed databaserne. Resultater – Litteraturen udgøres hovedsageligt af casekontrolstudier og kasuistikker. Det dobbeltblindede randomiserede studie fra 2004 kunne ikke vise en positiv effekt af behandlingen. Konklusion – Skal man forsvare at opretholde hyperbar oxygen som en del af et fast behandlingsregime ved osteoradionekroser i mandiblen, må det afklares, hvorvidt der er evidens herfor på baggrund af randomiserede, prospektive studier.

Henvendelse til forfatter: Anne Kristine Larsen, e-mail: Anne.Kristine.Larsen@rsyd.dk

|

324 |

Sparsom evidens for hyperbar oxygen til osteoradionekrose i mandiblen Anne Kristine Larsen, læge, Plastikkirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital Gitte Bjørn Hvilsom, læge, ph.d., Øre-næse-hals-kirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital Jens Ahm Sørensen, professor, Plastikkirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital Torben Henrik Thygesen, klinisk lektor, Kæbekirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital

O

steoradionekrose i mandiblen (ORNM) er en sjælden, men alvorlig komplikation, der ses hos patienter, som har modtaget strålebehandling for hoved-hals-cancer. Tilstanden kan være socialt invaliderende, kosmetisk skæmmende og yderst smertefuld. I Danmark registreredes omkring 1.500 tilfælde af hovedhals-kræft om året i Dansk Hoved og Hals Kræft Gruppe, DAHANCA. I 286 af tilfældene er cancer lokaliseret til cavum oris, hvoraf omkring halvdelen fik strålebehandling, enten som monoterapi eller i kombination med kirurgi (1). Håndtering af ORNM kræver multidisciplinær intervention typisk mellem tandlæge, onkolog, øre-, næse- og halskirurg, kæbe- og plastikkirurg. Behandlingen er såvel medicinsk som kirurgisk. Til trods for at hyperbar oxygenbehandling (HBO) har været anvendt gennem 40 år, er evidensen fortsat sparsom (2-6). HBO-behandling gives som forebyggende terapi inden planlagt tandekstraktion eller anden kirurgi i strålefeltet eller som led i behandling af ORNM. I et prospektivt, randomiseret studie fra 1985 (7) konkluderes positiv effektiv af HBO som forebyggende behandling og i den amerikanske rapport, Hyperbaric Oxygen Therapy Committee Report, fra 2003 anbefales det fortsat i forebyggende øjemed (8). I Danmark varetages HBO-behandling på Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital og Odense Universitetshospital. På Fig. 1D og E ses det ene HBO-kammer på Odense Universitetshospital (Fig. 1). I henhold til SundhedsstyEMNEORD relsens Specialevejledning for tand-, mund- og mandible; kæbekirurgi behandles ca. 73 patienter årligt hyperbaric oxygen therapy for osteomyelitis og ORNM i Danmark, hvor TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


Hyperbar oxygen til osteonekrose | VIDENSKAB & KLINIK

Kirurgisk behandling af patologisk fraktur

A

B

C

Fig. 1. A. Røntgenbillede af mandibula med patologisk fraktur. Forekomst af patologisk fraktur af mandibula efter højdosis strålebehandling og efterfølgende udvikling af osteoradionekrose. B. Peroperativ illustration af patologisk fraktur pga. osteoradionekrose i forbindelse med reponering og osteosyntese af patologisk fraktur. C. Postoperativt kontrolrøntgenbillede med velplaceret osteosyntese. Fig. 1. A. X-ray showing a pathological fracture of the mandible because of osteoradionecrosis. B. Peroperative view showing osteosynthesis of the fracture. C. Postoperative x-ray showing the osteosynthesis in place.

Trykkammer

D

E

Fig. 1. D og E. HBO-kammer (trykkammer) på Odense Universitetshospital. Fig. 1. D and E. The Hyperbaric oxygen chamber at The University Hospital of Odense, Denmark.

HBO anvendes som supplerende behandling eller profylaktisk forud for knoglerekonstruktion. For nuværende findes ikke nogen national protokol herfor (9). I Sundhedsstyrelsens Specialevejledning for tand-, mund- og kæbekirurgi fra 2010 (9) anbefales det, at patienter med vanskelige tilfælde af ORN i kæberne bør modtage HBO forud for kirurgisk behandling. I 2012 udgav Sundhedsstyrelsen en medicinsk teknologivurdering om HBO for patienter med stråleskader efter hoved-hals-cancer (10). Rapporten kunne ikke klarlægge entydige rekommandationer for håndtering og behandling af ORNM, idet der ikke eksisterer tilstrækkelige datamængder til at danne grundlag for et vist evidensniveau. I 2013 udkom en artikel om HBO som monoterapi til tidligt stadie af ORNM, hvilket var vores udgangspunkt for endnu en litteraturgennemgang. Med denne fokusartikel ønskes at belyse evidens for anvendelse af HBO til ORNM. Ætiologi Patienters følsomhed overfor strålebehandling er individuel. Strålebehandling kan medføre vaskulære forandringer forTANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4

enelige med endarteritis førende til knoglenekrose. Kendte risikofaktorer til ORNM er dårlig tand- og ernæringstilstand, alkohol- og tobaksforbrug samt stråledosis, tumorstadie og -lokalisation (2,11). ORNM kan opstå spontant efter strålebehandling eller sekundært til et traume, fx tandekstraktion. Størstedelen af de spontane (70-94 %) opstår inden for de første år (5,13,14) og ses hyppigst ved stråledoser over 60 Gy. Senere forekomst er hyppigere traumebetinget eller relateret til forsinket sårheling. Den mindste slimhindelæsion kan være begyndelsen på et kompliceret forløb med ORNM (3,5,12-14). Den kliniske præsentation varierer fra helt asymptomatisk knogleeksponering til patologisk mandibelfraktur (6). Af symptomer ses: smerter, foeter ex ore, dysgeusi, dysæstesi, dysphagi, dysartri, trismus, orokutan fisteldannelse og ulceration (2,5,11,15). CT-scanning bruges vejledende til at differentiere recidiv af hoved-hals-cancer og ORNM, men den endelige diagnose bekræftes ved repræsentativ biopsi (2). |

325 |


VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

Evidensniveauer og styrkegraderinger af anbefalinger Anbefaling

Evidensniveau

Behandling/ forebyggelse

Prognose

Diagnose

1a

Systematisk review eller metaanalyseaf homogene randomiserede kontrollerede forsøg.

Systematisk review af prospektive kohortestudier eller en klinisk beslutningsregel der ervalideret på en testpopulation..

Systematisk review af homogene niveau 1 diagnostiske studier eller en klinisk beslutningsregel der er valideret på en testpopulation.

Systematisk review af homogene niveau 1 økonomiske studier.

1b

Randomiseret kontrolleret forsøg.

Prospektivt kohortestudie med > 80% follow-up.

up.Uafhængig blind sammenligning af konsekutive patienter med relevant klinisk problemstilling, som alle har fået udført både den undersøgte diagnostiske test og referencetesten.

Analyse, der sammenligner alle alternativekliniske resultater med hensyn til relevanteomkostninger, og som også omfatter ensensitivitetsanalyse med hensyn til variation af klinisk vigtige variable.

1c

Absolut effekt. ("Alt eller intet").

Absolut effekt ("Alt eller intet").

"Patognomoniske" testresultater.

Klart god eller bedre, men billigere.Klart dårlig eller værre, men dyrere.Klart bedre eller værre, men til samme pris.

2a

Systematisk review af homogenekohortestudier.

Systematisk review af homogene retrospektivekohortestudier eller af ubehandlede kontrolgrupper fra randomiserede kontrollerede forsøg.

Systematisk review af homogene niveau 1 og 2diagnostiske studier.

Systematisk review af homogene niveau 1 og 2økonomiske studier.

2b

Kohortestudie.

Retrospektivt kohortestudie eller denubehandlede kontrolgruppe fra et randomiseret kontrolleret forsøg; eller en klinisk beslutningsregel, som ikke er valideret i en testpopulation.

Uafhængig sammenligning af ikke-konsekutivepatienter eller et snævert spektrum af patienter, som alle har fået udført både den undersøgte diagnostiske test og referencetesten; eller en klinisk beslutningsregel, som ikke ervalideret i en testpopulation.

Analyse, der sammenligner et mindre antalalternative kliniske resultater med hensyn tilrelevante omkostninger, og som også omfatteren sensitivitetsanalyse med hensyn til variation af klinisk vigtige variable.

2c

Databasestudier.

Databasestudier.

3a

Systematisk review af casecontrolundersøgelser.

3b

Case-control undersøgelse.

Uafhængig sammenligning af konsekutive patienter med relevant klinisk problemstilling, menhvor ikke alle har fået udført både den undersøgte diagnostiske test og referencetesten.

Analyser uden præcise opgørelser for relevante omkostninger, men som også omfatteren sensitivitetsanalyse med hensyn til variation af klinisk vigtige variable.

4

Opgørelser, kasuistikker.

Opgørelser, kasuistikker.

Referencetesten er ikke anvendt blindt oguafhængigt.

Analyse uden sensitivitetsanalyse.

5

Ekspertmening uden eksplicit kritiskevaluering, eller baseret på patofysiologi, laboratorieforskning ellertommelfingerregler.

Ekspertmening uden eksplicit kritisk evaluering, eller baseret på patofysiologi, laboratorieforskning eller tommelfingerregler.

Ekspertmening uden eksplicit kritisk evaluering, eller baseret på patofysiologi, laboratorieforskning eller tommelfingerregler.

Ekspertmening uden eksplicit kritisk evaluering, eller baseret økonomisk teori.

A

B

C

D

Sundhedsøkonomisk analyse

Udarbejdet efter ”Oxford Centre for Evidence-Based Medicine Levels of Evidence and Grades of Recommendations” (May 2001) http://www.cebm.net/levels_of_evidence.asp#levels

Fig. 2. Oversigt over evidensniveauer – Sundhedsstyrelsen. Fig. 2.. Overview of levels of evidence – Danish health Authority. |

326 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


Hyperbar oxygen til osteonekrose | VIDENSKAB & KLINIK

Behandling af osteoradionekrose i mandiblen Der findes på verdensplan ikke konsensus omkring behandlingsstrategien for ORNM. Behandlingen omfatter optimering af ernæringstilstand og mundhygiejne, rygestop og reduktion eller elimination af alkoholindtag, kombineret med systemisk antibiotisk behandling og evt. lokal resektion af nekrotisk knogle og bløddele. Sommetider suppleres behandlingen med HBO (2,3,6). Ved mild form for ORNM består behandlingen oftest af konservative tiltag. Ved omfattende nekrose, hvor underkæbens kontinuitet er brudt, kan der være behov for rekonstruktion, oftest med vaskulariseret knogle og bløddele (Fig. 1) (2,6,10,16). En oversigtsartikel fra 2015 fremhæver nyere terapeutiske midler, såsom anti-radiation fibrosis drugs (pentoxifylline, tocopherol and clodronate), og man søger at klarlægge lægemidlernes berettigelse ved behandling af ORNM (6). Evidensniveauer Videnskabelige studier kan inddeles i evidensniveau 1-5. Det højeste evidensniveau, 1, udgøres af systematisk review eller meta-analyse af homogene randomiserede kontrollede forsøg. Det laveste evidensniveau, 5, omfatter ekspertmening uden eksplicit kritisk evaluering, eller baseret på patofysiologi, laboratorieforskning eller tommelfingerregel (Fig. 2). Litteratursøgning til nærværende studie viste hovedsagelig at omfatte kohortestudier, casekontrolundersøgelser og kasuistikker, evidensniveau 2-4. Ved litteratursøgning i Cochrane, Embase og PubMed databaserne fandtes tre evidensniveau 1-studier: Tobey et al., Marx et al. og Annane et al. om effekten af HBO på ORNM. Diskussion HBO blev introduceret i 1970’erne som supplement til antibiotisk- og kirurgisk behandling af ORNM. Mainous et al. (17) præsenterede et prospektivt studie med 14 patienter. Alle patienter opnåede komplet heling, og konklusionen var, at HBO havde en gavnlig virkning som supplerende terapi. Der blev dog ikke anvendt en standardiseret behandlingsprotokol. I 1979 udkom det første randomiserede, dobbeltblindede studie (18), som dog kun inkluderede 12 patienter (Tabel 1). Man ønskede at undersøge effekten af HBO på ORN ved forskellige ilttensioner, 2,0 versus 1,2 atm. Studiet var baseret på en lille patientgruppe med manglende informationer om patientselektering. Man konkluderede effekt af HBO ved øget ilttension uden at vise kvantitative data, og så vidt vides, er disse resultater ikke senere blevet præsenteret. Den amerikanske kæbekirurg Robert Marx præsenterede i 1983 en behandlingsprotokol, hvor HBO blev kombineret med kirurgi (19). Senere præsenterede han et prospektivt, randomiseret studie, der inkluderede tidligere strålebehandlede patienter, der skulle have foretaget tandekstraktion. Den ene gruppe (n = 37) fik HBO før og efter tandekstraktion, den anden blev behandlet med penicillin (n = 37) (7). I HBO-gruppen TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4

KLINISK RELEVANS Hoved-hals-kræft-patienter behandles med både kirurgi og strålebehandling, evt. i en kombination. En sjælden, men alvorlig komplikation til strålebehandling, er udvikling af knogledød, såkaldt osteoradionekrose. Behandling af osteoradionekrose er udfordrende, og til dato findes der ikke nogen guldstandard herfor. Gennem de seneste 40 år har behandlingen i nogle tilfælde været suppleret med trykkammerbehandling, så-

kaldt hyperbar oxygen. Ved trykkammerbehandling gives 100 % ilt under et øget tryk for at forbedre oxygenering og dermed stimulere sårheling. Der er stor enighed blandt faglige kredse om, hvorvidt trykkammerbehandling bør være en del af standardbehandlingen af osteoradionekrose i underkæben. Den litteratur, som foreligger, er præget af lavevidensstudier, og der mangler fyldestgørende studier, som kan dokumentere dets berettigelse.

gik det signifikant bedre for patienterne, hvor 5,4 % udviklede ORN imod 29,9 % i penicillingruppen (P = 0,005) (Tabel 1). Konklusivt anbefales HBO som forebyggende behandling inden planlagt kirurgisk indgreb i den bestrålede mandibel såsom ved tandekstraktion. I USA er HBO godkendt til forebyggelse og behandling af stråleinduceret bløddels- og knoglenekroser med henblik på at forbedre vaskularitet i det stråleskadede væv. Efterfølgende fjernes avital knogle kirurgisk, hvis der er indikation herfor (8,13,20). I det dobbeltblindede, randomiserede studie fra 2004 af Annane et al. (21) indgik 68 patienter; 31 fik og 37 fik ikke HBO. De fandt ikke evidens for HBO, idet 19 % i HBO-gruppen opnåede heling mod 32 % i ikke-HBO-gruppen (Tabel 1). Studiet er bl.a. blevet kritiseret for, at der manglede konsensus i forhold til inklusionsdiagnosen ORNM, og hvorvidt nogle af deltagerne indgik i studiet på andre indikationer. Studiet måtte dog afbrydes af etiske grunde, da placebogruppens outcome var bedre end gruppen, der fik behandling. I en Cochranemeta-analyse fra 2012 (13) er Annane et al.-studiet blevet kritiseret for ikke at følge standard for HBO som supplement til kirurgi (10,22). Annane et al.-studiet er det eneste dobbeltblindede, randomiserede studie, hvorfor resultaterne tillægges stor betydning – men studiets kvalitet er af en sådan karakter, som gør, at man ikke kan drage konklusioner på baggrund heraf. I et review fra 2010 konkluderede Fritz et al. (4) at der heller ikke var tilstrækkelig evidens for, at HBO reducerer incidensen af ORNM hos patienter, der har fået foretaget tandekstraktion. Peterson et al. (23) fandt heller ikke signifikant fordel ved HBO |

327 |


VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

Artikeloversigt Studie

Metode

Outcome

Tobey et al. (1979) (18)

Prospektivt randomiseret, dobbelt-blindet studie. (n = 12). HBO: Henholdsvis 1,2 eller 2,0 atm i 120 min. 4 dage om ugen i 8 uger. Inklusionskriterie: Osteoradionekrose i mandiblen.

2,0 atm-patientgruppen viste bedre heling klinisk, radiologisk og symptomatisk.

Marx et al. (1985) (7)

Prospektivt randomiseret studie (n = 74). HBO: HBO-patientgruppen (n = 37) modtog 10 til 20 sessioner ved 2,0 til 2,5 atm i 90 til 120 min. en gang dagligt i 5 dage. Efter tandekstraktion: 10 sessioner. Penicillin gruppen (n = 37) fik 1 MIE penicillin intravenøst før tandekstraktion og 500 mg penicillin 4 gange dagligt i 10 dage efter tandekstraktion. Inklusionskriterie: Tidligere strålebehandlet (≥ 60 Gy) med indikation for tandekstraktion.

Uden HBO: 29,9 % udvikler ORNM. Med HBO: 5,4 % udvikler ORNM.

Annane et al. (2004) (21)

Prospektivt randomiseret, dobbelt-blindet, placebo-kontrolleret, multicenter studie (n = 12). Marx stadie I patienter (n = 68). HBO: HBO-gruppen: 2,4 atm i 90 min. 5 dage om ugen i 3 uger. Ikke-HBO-gruppen: placebo i form af 9 % oxygen under samme forhold. Inklusionskriterie: Tidligere strålebehandlet, ORN samt et af følgende kriterier: Smerter, dysæstesi (nervus alveolaris inferior), knogleblottelse, trismus eller fisteldannelse. Og et af følgende radiologiske kriterier: forøget knogletæthed, periostal fortykkelse, diffus radiolucitet, pletvise osteoporotiske eller osteosklerotiske områder.

Helingsfrekvens på 32 % hos ikkeHBO-behandlede. Helingsfrekvens på 19 % hos HBObehandlede.

Tabel 1. Kort præsentation af tre randomiserede studier. Table 1. Short presentation of three randomized studies.

i behandling af ORNM sammenlignet med kirurgisk intervention. I et ikke-randomiseret prospektivt studie fra 2013 inkluderende 33 patienter med Marx stadie 1 (patienter med eksponeret mandibel, uden manifestationer som patologisk fraktur og oro-kutan fisteldannelse) undersøgte Gupta et al. (16) effekt af HBO som monoterapi til stråleinduceret ORNM. De fandt signifikant smertereduktion hos 70 %, forbedret spiseevne hos 52 %, mindre xerostomi hos 71 % og bedre tale- og gabeevne hos 62 %. Endvidere opnåede 48 % komplet sårheling, 18 % markant heling og 24 % delvis heling, mens 9 % ingen effekt havde. Forfatterne konkluderede, at HBO kan forbedre livskvaliteten, og anbefalede på baggrund af dette studie denne behandling som primær behandlingsstrategi til Marx stadie 1-patienter. Studiet bidrager med positive resultater, men ikke med det ønskværdige evidensniveau 1. Til trods for anvendelsen af HBO- til ORNM-patienter gennem de seneste 40 år foreligger der fortsat ikke fyldestgørende evidens for dets anvendelse. Indenfor det seneste årti har der været fokus på anvendelse af mikrokirurgisk rekonstruktion, især ved de svære tilfælde af nekrose. Noget tyder på, at der er ved at ske et paradigmeskift i håndtering af ORNM, hvor de konservative behandlingsmuligheder, herunder HBO, udfases, og kirurgisk resektion evt. med mikrokirurgisk rekonstruktion bliver den primære behandling (6,22). Gal et al. (24) fandt |

328 |

97 % succesrate med radikal resektion og orokutan fri mikrovaskulær lap hos 30 patienter med Marx stadie 3 (patienter med dårlige prognostiske tegn såsom patologisk fraktur, orokutane fistler eller involvering af den inferiore mandibelkant) uden anvendelse af HBO, og argumenterer imod anvendelse af HBO ved fremskreden ORNM, der vil forsinke definitiv behandling. Konklusion ORNM kan have omfattende negativ indvirkning på livskvalitet og være yderst socialt invaliderende, og en evidensbaseret behandlingsstrategi er ønskelig. Til dato foreligger mange studier om HBO-behandling i form af mindre kohortestudier og oversigtsartikler. Evidensen for behandlingsstrategien er dog mangelfuld, og ingen studier finder evidens for effekt af HBO som monoterapi ved ORNM til trods for anvendelse heraf igennem 40 år. Indenfor det seneste årti har mikrovaskulær rekonstruktion optimeret den kirurgiske behandling af ORNM, især de svære tilfælde. Litteraturen præges af studier, hvor behandlingsprotokoller og succeskriterier varierer betragteligt. Inklusionskriterierne er uklare, og designet er svagt. Skal man forsvare at opretholde HBO-behandling som en del af et fast behandlingsregime ved ORNM, må det afklares, hvorvidt der er evidens herfor på baggrund af randomiserede, prospektive studier. TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


Hyperbar oxygen til osteonekrose | VIDENSKAB & KLINIK

Forkortelser ORN = osteoradionekrose ORNM = osteoradionekrose i mandiblen HBO = hyperbar oxygenbehandling

ABSTRACT (ENGLISH) Sparse evidence of hyperbaric oxygen for osteoradionecrosis of the mandible Introduction – Osteoradionecrosis of the mandible is a rare but serious complication in irradiated oral cavity cancer patients. Handling requires multidisciplinary intervention and treatment is both medical and surgical and in some cases with hyperbaric oxygen as adjunctive treatment. Purpose – This focus article seeks to highlight the current evidence for the use of hyperbaric oxygen in preventing and treating osteoradionecrosis of the mandible.

Material and methods – Literature review focused on English and Danish language literature from Cochrane, Embase and PubMed databases. Results – The literature consists mainly of case-control studies and case reports. The double-blinded randomized study from 2004 could not show a positive effect of the treatment. Conclusion – Should we defend maintaining hyperbaric oxygen as part of a standard treatment regimen? Further studies are needed to clarify the evidence.

Litteratur 1. www.DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2014. 2. O’Dell K, Sinha U. Osteoradionecrosis. Oral Maxillofacial Surg Clin N Am 2011;23:455-64. 3. Gevorgyan A, Wong K, Poon I et al. Osteoradionecrosis of the mandible: a case series at a single institution. J Otolaryngol – Head and Neck Surgery 2013;42-6. 4. Fritz GW, Gunsolley JC, Abubaker O et al. Effficacy of pre- and postirradiation hyperbaric oxygen therapy in the prevention of postextraction osteoradionecrosis: a systematic review. J Oral Maxillofac Surg 2010;68:2653-60. 5. Dhanda J, Hall TJ, Wilkins A et al. Patterns of treatment of osteoradionecrosis with hyperbaric oxygen treatment in the United Kingdom. Br J Oral Maxillofac Surg 2009:47:210-3. 6. Rice N, Polyzois I, Ekanayake K et al. The management of osteoradionecrosis of the jaws – a review. Surgeon 2015;13:101-9. 7. Marx RE, Johnson RP, Kline SN. Prevention of osteoradionecrosis: a randomized prospective clinical trial of hyperbaric oxygen versus

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4

penicillin. J Amer Dent Assoc 1985;111:49-54. 8. Feldmeier JJ (ed.). Hyperbaric Oxygen Therapy Committee Report. Medical Soc 2003;??:87100. 9. SUNDHEDSSTYRELSEN. Specialevejledning for tand-, mund- og kæbekirurgi. 2010. 10. SUNDHEDSSTYRELSEN. Tryk­ kammerbehandling for patienter med stråleskader efter hoved-hals-kræft – en medicinsk teknologivurdering. Medicinsk teknologivurdering – puljeprojekter 2012;12(3). 11. Rathy R, Sunil S, Nivia M. Osteoradionecrosis of mandible: Case report and review of literature. Contemp Clin Dent 2013;4:251-3. 12. Hampson NB, Holm JR, WrefordBrown CE et al. Prospective assessment of outcomes in 411 patients treated with hyperbaric oxygen for chronic radiation tissue injury. Cancer 2012;118:3860-8. 13. Feldmeier JJ. Hyperbaric oxygen therapy and delayed radiation injuries (soft tissue and bony necrosis): 2012 update. UHM 2012;39:1121-39. 14. D’Souza J, Goru J, Goru S et

al. The influence of hyperbaric oxygen on the outcome of patients treated for osteoradionecrosis:8 year study. Int J Oral Maxillofac Surg 2007;36:783-7. 15. Curi MM, Dib LL. Osteoradionecrosis of the Jaws: A retrospective Study of the Background Factors and Treatment in 104 Cases. J Oral Maxillofac Surg 1997;55:540-4. 16. Gupta P, Sahni T, Jadhav GK et al. A retrospective study of outcomes in subjects of head and neck cancer treated with hyperbaric oxygen therapy for radiation induced osteoradionecrosis of mandible at a tertiary care centre: an Indian experience. Indian J Otolaryngol Head Neck Surg. 2013;65:140-3. 17. Mainous EG, Hart GB. Osteoradionecrosis of the mandible. Treatment with hyperbaric oxygen. Arch Otolaryngol 1975;101:173-7. 18. Tobey RE, Kelly JF. Osteoradionecrosis of the jaws. Otolaryngol Clin North Amer 1979;12:183-6. 19. Marx RE. A new concept in the treatment of psteoradionecrosis. J Oral Maxillofac Surg 1983;41:351-7.

20. Freiberger JJ, Yoo DS, de Lisle Dear G et al. Multimodelity surgal and hyperbaric management of mandibular osteoradionecrosis. Int J Radiation Oncology Biol Phys 2009;75:717-24. 21. Annane D, Depondt J, Aubert P et al. Hyperbaric oxygen therapy for radionecrosis of the jaw: A randomized, placebo-controlled, double-blind trial from the ORN96 study group. J Clin Oncol 2004;22:4893-900. 22. Jacobson AS, Buchbinder D, Hu K et al. Paradigm shifts in the management of osteoradionecrosis of the mandible. Oral Oncology 2010;46:795-801. 23. Peterson DE, Doerr W, Hovan A et al. Osteoradionecrosis in cancer patients: the evidence base for treatment-dependent frequency, current management strategies and future studies. Support Care Center 2010;18:1089-98. 24. Gal TJ, Yeuh B, Futran ND. Influence of prior hyperbaric oxygen therapy in complications following microvascular reconstruction for advanced osteoradionecrosis. Arch Otolaryngol Head Neck Surg 2003;129:72-6.

|

329 |


VIDENSKAB & KLINIK | Originalartikel

ABSTRACT

Oral kirurgi i lokalbedøvelse hos patienter med Ehlers-Danlos syndrom Introduktion – Ehlers-Danlos syndrom (EDS) er en gruppe af arvelige bindevævssygdomme karakteriseret ved hyperelastisk hud, hypermobilitet af led og vævsskørhed. Lidelsen skyldes en mutation i et af generne, der styrer dannelsen af bindevævets kollagen. Symptomatologien varierer mellem de seks undergrupper af EDS. Odontologiske symptomer forekommer i varierende grad i form af skrøbelige slimhinder, parodontale sygdomme, underudviklet emalje og unormale pulpae med kalcifikationer samt kæbeledsdysfunktion. Manglende virkning af lokalbedøvelse ved tandbehandling opleves ofte af personer med EDS. Materiale og metode – 10 personer kendt med EDS fik i lokalbedøvelse foretaget dento-alveolær kirurgi. Efter afsluttet behandling skulle patienterne angive en vurdering af smerteintensiteten under behandlingen ved hjælp af en visuel analog skala, hvor 0 var ingen smerter, og 10 var den værst tænkelige smerte. Resultater – Samtlige patienter vurderede smerteintensiteten, under den kirurgiske behandling, fraset anlæggelse af lokalbedøvelse, til 0 på visuel analog skala. En patient angav smerte under luksation af en kindtand vurderet til 5 på visuel analog skala. Udover forventelig hævelse, ømhed og smerter var det postoperative forløb komplikationsfrit. Konklusion – Dento-alveolær kirurgi i lokalbedøvelse kan foretages smertefrit hos personer med EDS ved at anvende tilstrækkelig mængde lokalbedøvelse, brug af beroligende medicin før det kirurgiske indgreb samt opdele behandlingen successivt.

Henvendelse til forfatter: Thomas Jensen, e-mail: thomas.jensen@rn.dk

|

330 |

Ehlers-Danlos ­syndrom og lokal­bedøvelse ved dento-­alveolær kirurgi Thomas Jensen, forsknings- og uddannelsesansvarlig overtandlæge, specialtandlæge, klinisk lektor, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital Lars Nygaard Madsen, tandlæge, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg ­Universitetshospital Jette Daugaard-Jensen, overtandlæge, centerleder, Odontologisk ­Videncenter, Rigshospitalet

E

hlers-Danlos syndrom (EDS) er en heterogen gruppe af arvelige bindevævssygdomme, der er karakteriseret ved hyperelastisk hud, hypermobilitet af led og vævsskørhed (1). Syndromet blev første gang beskrevet af Hippokrates 400 år før Kristi fødsel, men har fået sit navn efter den danske hudlæge Edvard Ehlers og den franske hudlæge Henri Danlos, som i begyndelsen af 1900-tallet beskrev patienter med en kombination af hudforandringer og hypermobilitet af led (2). EDS forekommer lige hyppigt hos mænd og kvinder med en estimeret forekomst på 1/10.000-25.000 (3). I Danmark fødes årligt 4-6 børn med EDS, og det anslås, at der findes ca. 400-500 personer med syndromet i Danmark. EDS er forårsaget af en defekt i kollagenet eller i de proteiner, som interagerer med kollagen og giver bindevævet sin styrke og elasticitet (1). Syndromet nedarves oftest autosomal dominant, men kan også skyldes genmutationer, således at børn kan fødes med EDS, uden at forældrene har syndromet. Villefranche kriterierne opdeler EDS i seks hovedtyper på baggrund af de kliniske symptomer, histologiske karakteristika, biokemiske ændringer i kollagen samt molekylær-genetiske fund (Tabel 1) (4). Den klassiske og hypermobile type er de hyppigst forekommende, men der findes flere former for blandingstyper samt andre yderst sjældent forekommende typer (1). EMNEORD Diagnosen EDS stilles fortrinsvis på bagAnesthetics; grund af en klinisk undersøgelse af hudens collagen diseases; strækbarhed og udseende, graden af leddedentistry; Ehlers-Danlos syndrome; nes bevægelighed, kropsholdning generelt, rare diseases eventuelle fejlstillinger af led og rygsøjle, TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


Dento-alveolær kirurgi og Ehlers-Danlos syndrom | VIDENSKAB & KLINIK

De seks hovedtyper af EDS

Type

Klassisk

Hypermobil

Vaskulær

Arvegang

Dominant

Dominant

Dominant

Forekomst

80 %

10 %

4%

Tidligere (type) klassifikation

Kliniske symptomer

Arvegang

Genetisk årsag

I, II, VIII

Overelastisk hud, brede og tynde ar, sjældent involvering af indre organer/arterier, overbevægelige led, underudviklet emalje og unormale pulpae

Autosomal dominant

Defekt Kollagen V

III

Blød, dejagtig og overelastisk hud, underudviklet emalje og unormale pulpae, overbevægelige led og mange ledkomplikationer og smerter, øget blødningstendens, ingen vævsskørhed

Autosomal dominant

Ukendt

IV

Huden tynd med synlige blodårer, opstår let store blå mærker, øget blødningstendens, ruptur af indre organer og arterier, hypermobilitet i små led

Autosomal dominant

Defekt Kollagen III

VI

Overbevægelige led, medfødt skæv ryg, osteoporose, nethindeløsning, slappe muskler

Autosomal recessiv

Defekt Lysylhydroxylase

Autosomal dominant

Defekt Kollagen I

Autosomal recessiv

Defekt Prokollagen I

Kyphoscoliotisk

Recessiv

Arthrocalatisk

Dominant

Sjælden

VII

Overbevægelige led, hyppig luksation af led, skæv ryg, slappe muskler, kongenit hofteledsluksation

Dermatosparaxsisk

Recessiv

Sjælden

VII

Udtalt skrøbelig og overflødig hud, blå mærker

Sjælden

Tabel 1. Klassifikation af de seks hovedtyper af EDS. Table 1. Classification of EDS into the six major types.

personens sygehistorie og endelig ud fra familiehistorien. Til at underbygge den kliniske diagnose kan der foretages analyse af bindevævets kollagen fra en hudbiopsi eller DNA-undersøgelse. De hyppigste almene symptomer er hypermobile led, blød overstrækbar hud, sarte slimhinder, langsomt helende sår, store ardannelser, øget tendens til blå mærker, skævheder i ryggen eller brystkassen, klumpfod og platfod, kardiovaskulære symptomer samt kroniske led- og muskelsmerter (5). Symptombilledet udviser stor variation afhængig af typen (5). Der findes ingen specifik behandling af EDS, og syndromet behandles med forebyggelse, kontrol og symptombehandling i form af fysioterapi, smertebehandling, hjælpemidler, støttebandager, fodindlæg og TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4

specialsko (6). Den vaskulære type har den dårligste prognose på grund af vævsskørheden relateret til karsystemet, hvor der kan forekomme ruptur af indre organer fx uterus hos gravide og bristninger af aorta-aneurisme og intraabdominale arterier, hvilket har medført en median overlevelse på 48 år, mortalitet på 15 % ved graviditet, og mere end 80 % havde oplevet en komplikation til deres sygdom i 40-årsalderen (6,7). Personer med EDS præsenterer sig ligeledes med forandringer i mundslimhinden, tandkød, tænder og kæbeled, som kan vanskeliggøre normal tandbehandling (5,8,9). Mundslimhinden er skrøbelig, men har oftest et normalt udseende, selvom en øget tendens til blodudtrædninger kan forekomme (10). Tandkødet |

331 |


VIDENSKAB & KLINIK | Originalartikel

Behandling af patienter med EDS

Alder (år)

Type

Tidligere effekt af LA

Sidste tandlægebesøg

Behandling

LA (i alt)

Peroperative komplikationer

VASskala

Kontrol (dage)

Postoperative komplikationer

1

37

Hypermobil

Manglende

< 1 år

AD 8-

10 ml CA M, B, I

÷ smerte

0

28

Få smerter ÷ infektion

2

34

Hypermobil

Varierende

> 10 år

ED 8-, -8

10 ml CA M, B, I

÷ smerte

0

7

÷ smerte ÷ infektion

3

28

Hypermobil

God

Regelmæssig

ED 8-

7 ml CA M, B, I

÷ smerte

0

7

÷ smerte ÷ infektion

4

58

Klassisk

Manglende

Regelmæssig

ED 5+, 6-, -7

15 ml XA M, B, I

Smerte ved luksering af 6-

5

Ingen

Uoplyst

5

49

Hypermobil

Varierende

Regelmæssig

AD +7, 8

5 ml CA T, P, I

÷ smerte

0

7

÷ smerte ÷ infektion

6

37

Hypermobil

Varierende

Regelmæssig

4 ml CA M, B, I, T

÷ smerte

0

Ingen

÷ smerte ÷ infektion

7

19

Hypermobil

Manglende

>3 år

16 ml XA M, B, I

÷ smerte

0

7

Få smerter Let hævet gingiva

8

27

Hypermobil

Manglende

Ca. 1 år siden

AD 8-, -8

7 ml XA M, B, I

Smerte ved deling af -8

0

7

Få smerter Let hævet gingiva

9

49

Hypermobil

Varierende

Regelmæssig

RG -6, -7

7 ml XA M, B, I

÷ smerte

0

Ingen

÷ smerte ÷ infektion

10

38

Hypermobil

Varierende

Regelmæssig

AD 8+, 8-, -8 ED +8

25 ml CA M, B, I, T

÷ smerte

0

7

÷ smerte ÷ infektion

Patient

Køn

ED +8, 8AD 8+,3+,8,-8 ED 03+

Forkortelser: LA = Lokalanalgesi; AD = Amotio dentis; ED = Extractio dentis; RG = Rodspidsamputation med retrograd rodfyldning; CA = Carbocain-Adrenalin (AstraZeneca, 20 mg/ml+5 mikrog/ml); XA = Xyloplyin Adrenalin (Dentsply, 20 mg+12,5 mikrog/ml); M = Mandibularanalgesi; B = Buccinatoriusanalgesi; I = infiltrationsanalgesi; T = tuber maxillae analgesi; P = nervus palatinus major analgesi. Tabel 2. Behandlingsoversigt af de inkluderede patienter med EDS. Table 2. Treatment overview of the included patients with EDS.

er mere sårbart for mekanisk påvirkning, og en form for juvenil parodontitis med udtalt knogletab og fordybede tandkødslommer kan forekomme, hovedsageligt omkring seksårstænderne og fortænderne (5,8-10). Tænderne har ofte en underudviklet emalje med dybe okklusale fissurer, unormale pulpae med kalcifikationer samt korte uregelmæssige rødder, som kan vanskeliggøre sufficient rodbehandling og tandregulering (5,8,10). Kæbeledsdysfunktion og spændingshovedpine optræder hyppigt hos personer med EDS (8,11). Kirurgi i mundhulen kan medføre forlænget blødningstid og øget risiko for udvikling af hæmatom på grund af blodkarrenes øgede skrøbelighed og langsomme karsammentrækning, specielt ved den vaskulære type (5,6,12). Forlænget og dårlig heling af operationssår er velkendt hos patienter med EDS (5). Endvidere forekommer defekte hjerteklapper ofte ved den va|

332 |

skulære type, hvorfor profylaktisk antibiotikum kan være nødvendigt i forbindelse med tandbehandling hos personer med den vaskulære type (5,6). Utilstrækkelig smertefrihed og kortere virkningstid af lokalbedøvelsen i forbindelse med udtagning af hudbiopsier fra hoften er tidligere beskrevet hos personer med den hypermobile type af EDS (13). Samme patientgruppe tilkendegav, at de tidligere havde oplevet manglende virkning af lokalbedøvelse ved tandbehandling og utilstrækkelig smertelindring ved episiotomi (klip i mellemkødet ved fødsel) (13). Epiduralblokade har vist utilstrækkelig smertelindring og kortere virkningstid i forbindelse med fødsel hos en 23-årig kvinde med den klassiske type af EDS (14). Anvendelsen af overfladeplaster indeholdende lokalbedøvende stoffer til bedøvelsen af huden har vist signifikant dårligere smertelindrende effekt hos personer TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


Dento-alveolær kirurgi og Ehlers-Danlos syndrom | VIDENSKAB & KLINIK

med EDS sammenlignet med raske kontrolpersoner (15). Ehlers Danlos foreningen i Danmark og Socialstyrelsen oplyser via deres hjemmeside, at lokalbedøvelse kan virke mindre effektivt end normalt hos personer med EDS, og flere personer med EDS angiver manglende virkning af lokalbedøvelse og utilstrækkelig smertelindring ved tandbehandling (16,17). Mange personer med EDS vælger derfor at udskyde eller helt undlade tandlægebesøg, idet smertefri tandbehandling vil kræve fuldbedøvelse og eventuel indlæggelse på et hospital. Imidlertid foreligger der ingen videnskabelige undersøgelser i litteraturen, der har undersøgt virkningen af lokalbedøvelsen ved dentoalveolær kirurgi hos personer med EDS. I nærværende artikel præsenteres en opgørelse over 10 personer med EDS, der fik foretaget dento-alveolær kirurgi i lokalanalgesi, og forskellige behandlingsmetoder til opnåelse af smertefrihed hos personer med EDS ved dentoalveolær kirurgi diskuteres. Materiale og metode I alt blev 10 personer kendt med den hypermobile eller klassiske type af EDS (10 kvinder, 0 mænd) med en gennemsnitsalder på 38 år (19-58), behandlet på Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Klinik, Rigshospitalet, samt specialtandlægepraksis for tand-, mund- og kæbekirurgi, Tandlægecentret 9000, Aalborg. Behandlingen blev foretaget af LNM eller TJ og omfattede smertevoldende retinerede tredjemolarer, fjernelse af retineret hjørnetand i forbindelse med ortodontisk kirurgisk behandling af vækstbetinget kæbedeformitet, carierede kindtænder og rodspidsbetændelse, som krævede rodspidsamputation med retrograd rodfyldning (Tabel 2). Alle patienter blev præmedicineret en time før operation med tabeletter 400 mg Ibuprofen, 2 MIE Vepicombin samt 10-15 mg Diazepam efter behov. Steril opdækning og standard kirurgisk teknik blev anvendt til alle behandlingerne. I de patienttilfælde, hvor der skulle foretages to operationer, eksempelvis fjernelse af en tredjemolar i både højre og venstre side af underkæben, blev behandlingen foretaget successivt. Bedøvelsen til operation nr. 2 blev først injiceret efter afslutning af operation nr. 1. Efter afsluttet behandling skulle patienterne angive en vurdering af smerteintensiteten under behandlingen, fraset anlæggelse af lokalbedøvelsen, ved hjælp af en visuel analog skala. Hvor 0 var ingen smerter, og 10 var de værst tænkelige smerter, man kan forestille sig. Patienterne fik efterfølgende mundtlig og skriftlig information samt recept på tabletter 400 mg Ibuprofen x 3 dagligt i 3-4 dage samt 1 MIE Vepicombin x 3 dagligt i 7 dage. Patienterne blev set til kontrol efter 1-2 uger eller kontaktet telefonisk med henblik på eventuelle komplikationer. Et repræsentativt patienttilfælde er præsenteret i Fig. 1. Resultater I alt fik 10 patienter med EDS, hvoraf en var af den klassiske type og ni den hypermobile type, foretaget kirurgisk fjernelse TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4

KLINISK RELEVANS EDS er den hyppigst forekommende arvelige bindevævssygdom karakteriseret ved hyperelastisk hud, hypermobilitet af led og vævsskørhed. Symptombillede udviser stor variation afhængig af typen. Den ændrede bindevævssammensætning hos personer med EDS har været mistænkt for at medføre en hurtigere absorption af lokalbedøvel-

sen og dermed reducere virkningstiden i forbindelse med tandbehandling. Nærværende undersøgelse viser, at dentoalveolær kirurgi i lokalbedøvelse kunne foretages smertefrit hos 10 personer med EDS ved at anvende tilstrækkelig mængde lokalbedøvelse, brug af beroligende medicin før det kirurgiske indgreb samt opdele behandlingen successivt.

af 10 visdomstænder og en hjørnetand, ekstraktion af ni tænder og en primær hjørnetand samt rodspidsamputation med retrograd rodfyldning af to kindtænder i underkæben. Gennemsnitlig blev der i alt anvendt 10,2 ml (4-25) Carbocain-Adrenalin (AstraZeneca, 20 mg/ml+5 mikrog/ml) og 13 ml (7-20) Xyloplyin-Adrenalin (Dentsply, 20 mg + 12,5 mikrog/ml) pr. patient. I et enkelt patienttilfælde var der behov for at supplere med 1,8 ml Xyloplyin-Adrenalin, idet patienten angav en fornemmelse af smerte i forbindelse med deling af tredjemolaren. Endvidere angav en enkelt patient smerter under luksation af en kindtand vurderet til 5 på visuel analog skala. Udover forventelig hævelse, ømhed og smerter var det postoperative forløb komplikationsfrit, og ingen patienter oplevede manglende heling eller infektion, som krævede supplerende antibiotisk behandling. Imidlertid oplyste samtlige patienter ved den postoperative kontrol, at bedøvelsen forsvandt hurtigt efter endt behandling. Diskussion I nærværende artikel præsenteres en opgørelse over 10 patienter med hypermobil eller klassisk EDS, der fik foretaget dento-alveolær kirurgi i lokalbedøvelse. Samtlige patienter tilkendegav en smertefri behandling og god effekt af lokalbedøvelsen, vurderet på en visuel analog skala med værdien 0. I et enkelt patienttilfælde var der behov for at supplere med ekstra lokalbedøvelse, idet patienten kunne fornemme mindre smerter i forbindelse med deling af en tredjemolar, og en patient fornemmede smerter ved luksering af kindtand, men den samlede kirurgiske behandling blev vurderet til værdien 0 på visuel analog skala. Manglende smertelindring og virkning af lokalbedøvelse hos patienter med EDS er tidligere beskrevet i forbindelse med vævsprøver af huden, epiduralblokade og undersøgelse af overfladebedøvelse (13-15). En litteraturgennemgang i PubMed |

333 |


VIDENSKAB & KLINIK | Originalartikel

Patienttilfælde nr. 7.

Fig. 1. Oversigtsrøntgen af patient med EDS, der skulle have foretaget fjernelse af 8+, 03+, 3+, 8- og -8 før ortodontisk kirurgisk behandling af vækstbetinget kæbedeformitet. Fig. 1. Radiograph of case with EDS, who needed removal of 8+, 03+, 3+, 8-, and -8 before orthodontic surgical treatment of growth-related jaw deformity.

har ikke kunnet fremvise videnskabelige undersøgelser, der systematisk har undersøgt virkningen af lokalbedøvelse ved dento-alveolær kirurgi hos personer med EDS. En undersøgelse af fem delvist tandløse kvinder med EDS af den hypermobile eller den klassiske type fik indsat 16 implantater i lokalbedøvelse (18). Alle patienter tolererede implantatbehandling i lokalbedøvelse, og implantatoverlevelsen var 100 % efter en gennemsnitlig observationsperiode på 5,5 år (18). EDS er karakteriseret ved en mutation i et af generne, der styrer kollagendannelsen, hvorved bindevævet bliver strækbart, svagt og skørt (5). Tilsvarende er bindevævet i blodkarrene kendetegnet ved at være skrøbeligt og svagt med en øget permeabilitet, specielt ved den vaskulære type, hvor der kan forekomme udposninger på pulsårerne og utætte hjerteklapper. Det har været postuleret, at den ændrede sammensætning af bindevævet og øget permeabilitet af blodkarrene vil kunne influere på absorptionen og diffusionen af lokalbedøvelsen og forkorte virkningstiden. Imidlertid foreligger der ingen videnskabelig dokumentation for, at den ændrede bindevævssammensætning hos personer med EDS skulle nedsætte virkningen af lokalbedøvelse eller medføre en hurtigere absorption i vævet, således at virkningstiden af lokalbedøvelsen forkortes i forbindelse med tandbehandling. Bindevævets absorptionshastighed af det radioaktive stof Tc-99m (pertechnetat) hos personer med EDS, der tidligere havde oplevet problemer med virkningen af lokalbedøvelse, er i en anden undersøgelse blevet sammenlignet med absorptionshastigheden hos raske kontrolpersoner (19). Opløsningen blev injiceret dybt i armens hud, |

334 |

og absorptionshastigheden blev målt med et gammakamera ved fire intervaller over 60 minutter, resulterende i ingen signifikant forskel i absorptionshastigheden mellem raske kontrolpersoner og personer med EDS, henholdsvis den hypermobile, klassiske og vaskulære type (19). Hvorvidt absorptionshastigheden i armen af det radioaktive stof Tc-99m kan paralleliseres med absorptionshastigheden af lokalbedøvelse i mundhulen hos personer med EDS, er imidlertid hypotetisk. Supplerende undersøgelser af bindevævets sammensætning i mundhulen og absorptionshastigheden af lokalbedøvelse er derfor nødvendigt for bedre at kunne illustrere en sammenhæng mellem den manglende virkning og forkortet virkningstid af lokalbedøvelse hos personer med EDS. Sårhelingen hos personer med EDS er kendetegnet ved at være langsomt helende (5). Læsioner i den skrøbelige hud resulterer ofte i atrofisk tynde ar, som ofte er gabende med en brunlig pigmentering omkring arret (5). Større hudlæsioner, der kræver suturering, kan være vanskelige, idet suturerne ofte ødelægger det skrøbelige væv. Personer med EDS oplever ofte komplikationer som øget blødning i forbindelse med hudlæsioner og operationer (5,6,12). Den vaskulære type er specielt kendetegnet ved et meget løst og svagt bindevæv i blodkarrene (6,12). Profylaktisk og postoperativ antibiotika før tandbehandling og dento-alveolær kirurgi kan være hensigtsmæssig hos personer med EDS, specielt den vaskulære type (5). Imidlertid foreligger der ingen sammenlignende undersøgelser, der har vist færre infektioner hos personer med EDS efter dentoalveolær kirurgi, der har modtaget profylaktisk antibiotikum. TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


Dento-alveolær kirurgi og Ehlers-Danlos syndrom | VIDENSKAB & KLINIK

Vores patientmateriale viste, at smertefri dento-alveolær kirurgi i lokalbedøvelse kunne foretages på disse 10 personer med EDS ved at anvende tilstrækkelig mængde lokalbedøvelse, brug af beroligende medicin før det kirurgiske indgreb og opdele behandlingen successivt. Imidlertid indeholdt vores patientmateriale kun den hypermobile og klassiske type af EDS. Hvorvidt

bindevævssammensætningen i de øvrige typer gør, at lokalbedøvelse ikke kan opnås, kan ikke afgøres på baggrund af aktuelle patientmateriale. Der foreligger derfor et behov for yderligere undersøgelser indeholdende et større patientmateriale, der inkluderer samtlige typer af EDS, før endelige konklusioner og behandlingsrekommandationer kan angives.

ABSTRACT (ENGLISH)

Dentoalveolar surgery in local anesthesia in patients with Ehlers-Danlos syndrome Introduction – Ehlers-Danlos syndrome (EDS) is a group of hereditary disorders affecting the connective tissue. EDS is characterized by skin hyperextensibility, joint hypermobility, and connective tissue fragility. The disorder is caused by a genetic mutation in the formation of connective tissue collagen. The symptomatology and clinical findings varies between the six subgroups of EDS. Oral manifestations occur to varying degrees and may include fragile mucous membranes, periodontitis, underdeveloped enamel, pulp stones, and temporomandibular joint problems. Many patients with EDS have reported that local anaesthetic is often ineffective for dental treatment. Material and methods – 10 patients with EDS underwent den-

toalveolar surgery local anaesthesia. After completion of the treatment, the patients assessed the pain intensity during the treatment by means of a visual analogue scale. Where 0 was no pain and 10 was the worst pain you can imagine. Results - All patients rated pain intensity during the surgical treatment, other than the injection of local anaesthetic to 0 on the visual analog scale. One patient reported pain during dislocation of a molar, rated as five on the visual analog scale. Besides anticipated swelling, tenderness, and pain the postoperative recovery was without complications. Conclusion – Oral surgery under local anaesthesia can be performed painlessly in patients with EDS by using sufficient amount of local anaesthesia, use of sedatives before surgery, and divide the treatment sequentially.

Litteratur 1. Malfait F, De Paepe A. The EhlersDanlos syndrome. Adv Exp Med Biol 2014;802:129-43. 2. Parapia LA, Jackson C. EhlersDanlos syndrome – a historical review. Br J Haema 2008;141:325. 3. Wiesmann T, Castori M, Malfait F et al. Recommendations for anesthesia and perioperative management in patients with Ehlers-Danlos syndrome(s). Orphanet J Rare Dis 2014;9:109-18. 4. Beighton P, De Paepe A, Steinmann B et al. Ehlers-Danlos syndromes: revised nosology, Villefranche, 1997. Ehlers-Danlos National Foundation (USA) and Ehlers-Danlos Suppor t Group (UK). Am J Med Genet 1998;77:31-7. 5. Abel MD, Carrasco LR. EhlersDanlos syndrome: classifications, oral manifestations, and dental considerations. Oral Surg Oral

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4

Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2006;102:582-90. 6. De Paepe A, Malfait F. Bleeding and bruising in patients with Ehlers-Danlos syndrome and other collagen vascular disorders. Br J Haematol 2004;127:491-500. 7. Pepin M, Schwarze U, SupertiFurga A et al. Clinical and genetic features of Ehlers-Danlos syndrome type IV, the vascular type. N Engl J Med 2000;342:673-80. 8. De Coster PJ, Martens LC, De Paepe A. Oral health in prevalent types of Ehlers-Danlos syndromes. J Oral Pathol Med 2005;34:298307. 9. Grollmus ZCN, Chávez MCM, Donat FJS. Periodontal disease associated to systemic genetic disorders. Med Oral Patol Oral Cir Bucal 2007;12:211-5. 10. Karrer S, Landthaler M, Schmalz G. Ehlers-Danlos type VIII. Review of the literature. Clin Oral Investig

2000;4:66-9. 11. Jerjes W, Upile T, Shah P et al. TMJ arthroscopy in patients with Ehlers Danlos syndrome: case series. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2010;110:12-20. 12. S tine KC, Becton DL. DDAVP therapy controls bleeding in Ehlers-Danlos syndrome. J Pediatr Hematol Oncol 1997;19:1568. 13. Arendt-Nielsen L, Kaalund S, Bjerring P et al. Insufficient effect of local analgesics in Ehlers Danlos type III patients (connective tissue disorder). Acta Anaesth Scand 1990;34:358-61. 14. Glynn JC, Yentis SM. Epidural analgesia in a parturient with classic type Ehlers-Danlos syndrome. Int J Obstet Anesth 2005;14:78-9. 15. Arendt-Nielsen L, Kaalund S, Høgsaa B et al. The response to local anaesthetics (EMLA-cream) as a

clinical test to diagnose between hypermobility and Ehlers Danlos type III syndrome. Scand J Rheumatol 1991;20:190-5. 16. SOCIALST YRELSEN. At leve med Ehlers-Danlos syndrome. (Set 2015 juli). Tilgængelig fra: URL: http://socialstyrelsen.dk/ udgivelser/at-leve-med-ehlersdanlos-syndrom 17. EHLERS-DANLOS FORENINGEN I DANMARK. (Set 2015 juli). Tilgængelig fra: URL: http:// ehlersdanlos.dk/ 18. Jensen JL, Storhaug K. Dental implants in patients with Ehlers-Danlos syndrome: a case series study. Int J Prosthodont 2012;25:60-2. 19. Oliver DW, Balan KK, Burrows NP et al. Dispersal of radioisotope labelled solution following deep dermal injection in EhlersDanlos syndrome. Br J Plast Surg 2000;53:308-12.

|

335 |


VIDENSKAB & KLINIK | Kasuistik

ABSTRACT

Morbus Crohn kan også manifestere sig i mundhulen Baggrund – Morbus Crohn er en kronisk inflammatorisk tarmsygdom med ukendt ætiologi, der kan forekomme overalt i fordøjelsessystemet fra cavum oris til anus. Sygdommen debuterer oftest i 20-30-årsalderen og optræder lidt hyppigere hos kvinder. Morbus Crohn kan debutere i cavum oris og præsenterer sig som lineære hyperplasier i omslagsfolderne, erytem af gingiva, angulær cheilitis, fortykkelse af kindslimhinden samt diffus hævelse af læberne, gingiva og kindslimhinde. Morbus Crohn kan ikke kureres, men medicinsk behandling kan mildne betændelsestilstanden og oftest bringe den i ro, men i svære sygdomstilfælde, som ikke kan behandles tilfredsstillende med medicin, kan kirurgisk fjernelse af de sygdomsramte tarmstykker være nødvendig. Patienttilfælde – En 22-årig kvinde blev henvist fra privatpraktiserende øre-næse-hals-læge til Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, mhp. diagnostik og behandling af en symmetrisk hævelse i ansigtet og underlæbe samt lineære hyperplasier i underkæbens omslagsfold. Der blev foretaget biopsi af de lineære hyperplasier, og det histologiske billede var foreneligt med morbus Crohn. Konklusion – Orale forandringer ved morbus Crohn kan findes i den initiale fase af sygdommen uden symptomer fra mave-tarm-kanalen. Kendskab til orale manifestioner ved morbus Crohn er derfor vigtigt for tandlæger, idet dette kan bidrage til den diagnostiske udredning af sygdommen.

Henvendelse til forfatter: Kristoffer Schwartz, e-mail: krisschw@rm.dk

|

336 |

Orale manifestationer ved morbus Crohn Kristoffer Schwartz, uddannelsestandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, og Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Jan Fallingborg, ledende overlæge, dr.med., klinisk lektor, Gastroenterologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital Sonja Höhle Hjulskov, afdelingslæge, Patologisk Institut, Aalborg Universitetshospital Thomas Jensen, forsknings- og uddannelsesansvarlig overtandlæge, postgraduat klinisk lektor, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

M

orbus Crohn (MC) er en kronisk inflammatorisk tarmsygdom, der kan forekomme overalt i fordøjelsessystemet fra cavum oris til anus (1). Sygdommen er opkaldt efter den amerikanske læge dr. B. Crohn, der beskrev sygdommen i 1932 (2). Incidensen i Danmark er ca. ni pr. 100.000 indbyggere pr. år, men har de seneste årtier været stigende i Vesteuropa og USA (3). MC debuterer oftest i 20-30-årsalderen, men kan forekomme i alle aldersgrupper og optræder lidt hyppigere hos kvinder (4). Ætiologien er ukendt, men arvelige faktorer, tobak, kost, miljøfaktorer, immunologiske mekanismer og infektioner formodes at have betydning for sygdomsudvikling (5). MC er oftest lokaliseret i terminale ileum og den tilgrænsende del af colon, hvor sygdommen oftest præsenterer sig med abdominalsmerter, vægttab, diarré, synligt blod i afføringen, obstipation samt perianale gener i form af fistler, abscesser samt fissurer (1,5). Almentilstanden kan være påvirket i form af træthed, vægttab, anæmi, dehydrering, feber, artralgier og etrythema nodosum (1,5). MC kan debutere i cavum oris, og orale symptomer findes hos 5-15 % af patienterne med MC (6). Hyppigst ses recidiverende aftøs stomatitis, som kan optræde ved alle lokalisationer af MC, men ved deciderede orale manifestationer af sygdommen ses oftest lineære hyperplasier i omslagsfolderne, recidiverende aftøs stomatitis, erytem af gingiva, EMNEORD angulær cheilitis, fortykkelse af kindslimhinden Crohn disease; samt diffus hævelse af læberne, gingiva og kindgranulomatosis, orofacial; slimhinde (6,7). sarcoidosis; Den diagnostiske udredning af MC omfatoral pathology; ter både kliniske, parakliniske og billeddiaggranuloma, giant cell nostiske undersøgelser. Koloskopi anvendes TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


Morbus Crohn | VIDENSKAB & KLINIK

i de fleste tilfælde for at fastslå diagnosen og sygdomsudbredelsen. Ved sygdomsaffektion i tarmen vil de hyppigst forekommende forandringer være multiple stjerneformede eller lineære ulcerationer, striktur og segmental affektion med normalt udseende mukosa i relation til inflammeret mukosa (3). Røntgenkontrastundersøgelse og kapselkameraundersøgelse (kapselendoskopi) anvendes ofte ved mistanke om involvering af tyndtarmen til vurdering af sygdomsudbredelsen, stenoser, ulcerationer og fistler. Transabdominal og transrektal ultralydsundersøgelse samt CT- og MR-scanning anvendes i stigende grad til påvisning af fortrykket tarmvæg, fistler og abscesser (3). Biopsier fra mave-tarm-kanalen eller mundhulen er histologisk karakteriseret ved, at der i det submukøse bindevæv forekommer ikke-nekrotiserende epiteloidcellegranulomer med eller uden multinukleære kæmpeceller. Granulomerne ses fortrinsvis at være beliggende i klynger omkring blodkar (8). Diagnosen MC er en syndromdiagnose, som almindeligvis er baseret på tilstedeværelsen af mindst to ud af fire diagnostiske kriterier (3). Faktaboks Diagnostiske kriterier for morbus Crohn • Sygehistorie: Mavesmerter og/eller diarré gennem > 3 måneder • Billeddiagnostik: røntgenkontrastundersøgelser, der viser ulceration, typiske stenoser og præstenotiske dilatationer i tyndtarmen eller brostensrelief i colon. Coloskopi, der viser inflammeret slimhinde med linære eller stjerneformede sår. • Histologiske fund: biopsier med transmural lymfocytinfiltration og/eller epiteloidcellegranulomer med eller uden kæmpeceller. • Fistler og/eller abscesser i relation til tarmaffektion.

MC har et meget individuelt sygdomsforløb, og lidelsen kan ikke helbredes. Medicinsk behandling med binyrebarkhormon, immunhæmmende medicin samt biologiske lægemidler kan lindre betændelsestilstanden og oftest holde den i ro, men i svære sygdomstilfælde kan kirurgisk fjernelse af de sygdomsramte tarmstykker være nødvendig (9,10). Rygning øger risikoen for aktivitet af sygdommen og mindsker effekten af den medicinske behandling, hvorfor patienter med MC opfordres til rygestop (11). Tilskud af jern, kalk, D-vitamin, folinsyre eller B12-vitamin er ofte nødvendigt, som følge af dårlig tarmabsorption. MC er en kronisk inflammatorisk tarmsygdom, og behandlingen af sygdommen er derfor principielt livslang. De orale manifestationer vil ofte forsvinde i forbindelse med den generelle behandling af sygdommen, men ved persisterende mundhuleforandringer kan der suppleres med intralæsional binyrebarkhormoninjektioner (8). TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4

I nærværende artikel præsenteres en 22-årig kvinde med MC i cavum oris, og de hyppigste differentialdiagnoser til orale forandringer ved MC diskuteres. Patienttilfælde En 22-årig kvinde blev henvist fra privatpraktiserende ørenæse-hals-læge til Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, mhp. diagnostik og behandling af en bilateral symmetrisk hævelse i ansigtet og slimhindeforandringer i underkæbens omslagsfold. Patienten havde igennem de seneste to måneder bemærket en symmetrisk tiltagende hævelse på begge sider af ansigtet samt periodevis hævelse af underlæben. Endvidere havde der gentagne gange været ulcerationer bilateralt i underkæbens omslagsfold. Alment havde patienten gennem en længere periode været generet af mavesmerter samt diarré. På baggrund af tidligere mavesmerter samt blodig afføring havde patienten for tre år siden fået foretaget koloskopi, som viste normale forhold. Samtidig havde patienten tidligere været behandlet for recidiverende analfissurer. Klinisk undersøgelse Ekstraoralt – Symmetrisk blød hævelse på begge sider af underkæben, uden ømhed eller smerter. Samtidig var underlæben let hævet. (Fig 1).

Ekstraoralt foto af patienten

Fig. 1. Symmetrisk hævelse af begge kinder og underlæbe. Fig. 1. Symmetrical swelling of both cheeks and lower lip.

|

337 |


VIDENSKAB & KLINIK | Kasuistik

Intraoralt foto af patienten

Histologisk billede

Fig. 3. Histologisk billede, der mod overfladen viser en slimhinde med et ikke-keratiniseret pladeepitel. Superficielt og profund i bindevævet ses der ikke-nekrotiserende epiteloidcellegranulomer med grupper af multinukleære kæmpeceller (pil). Fig. 3. Histological appearence showing a non-keratinizied mucosa with superficel and profunde non-necrotizining granulomas in the submucosal connective tissue (arrow).

Fig. 2. Lineære mukosale hyperplasier med omkringliggende ulceration i underkæbens omslagsfolder. Fig. 2. Linear mucosal hyperplasias with surrounding ulceration in the buccal mucosa.

Intraoralt – Posteriort i underkæbens omslagsfold fandtes bilateralt længdegående mukosale hyperplasier med omkringliggende ulceration (Fig 2). Tentativ diagnose På baggrund af ovenstående anamnese og den kliniske undersøgelse blev der stillet følgende tentative diagnose: Morbus Crohn. Til verificering af klinisk diagnose blev der foretaget biopsi af de lineære mukosale hyperplasier i underkæbens omslagsfold. Histologisk undersøgelse Præparatet bestod af et vævsstykke (16 x 5 x 5 mm) repræsenterende en mundslimhinde beklædt med et ikke-keratiniseret pladeepitel med akantose og fokal ulceration. Subepitelialt var der diffus inflammation domineret af lymfocytter, plasmaceller og eosinofile granulocytter. Endvidere fandtes forekomst af talrige |

338 |

ikke-nekrotiserende epiteloidcellegranulomer med grupper af langerhanske kæmpeceller. Granulomerne var til stede både i den superficielle og profunde del af bindevævet og var stedvis lejret perivaskulært (Fig 3). Forandringerne var sammenholdt med de kliniske oplysninger forenelige med diagnosen MC. Diagnostisk udredning og behandling Patienten blev henvist til Gastroenterologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital for yderligere udredning og behandling. På baggrund af sygehistorien, den kliniske undersøgelse og de histologiske fund i mundhulebiopsierne opfyldte patienten to ud af de fire diagnostiske kriterier for MC. Der blev opstartet behandling med prednisolon 40 mg x 1 dagligt, med 5 mg aftrapning om ugen. Efter fem ugers behandling var de mukosale hyperplasier i omslagsfolderne og hævelsen i kinderne samt underlæben forsvundet (Fig. 4 ). Diskussion I nærværende artikel præsenteres en 22-årig kvinde med forandringer i mundhulen karakteristisk for MC. Lineære mukosale hyperplasier i omslagsfolderne og hævelse af underlæben er karakteristiske kendetegn for MC i mundhulen og kan være det initiale symptom på sygdommen. Det aktuelle patienttilfælde præsenterede de klassiske orale kendetegn for MC og havde tidligere haft abdominale symptomer. Histologisk undersøgelse af mundhuleforandringerne viste ikke-nekrotiserende epiteloidcellegranulomer med grupper af langerhanske kæmpeceller. Således opfyldte patienten to af de fire diagnostiske kriterier for at kunne stille diagnosen MC. TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


Morbus Crohn | VIDENSKAB & KLINIK

Intraoralt foto af patienten efter fem ugers behandling

KLINISK RELEVANS Morbus Crohn er en kronisk inflammatorisk tarmlidelse med ukendt ætiologi, som kan debutere i mundhulen. De hyppigste orale manifestationer ved morbus Crohn er lineære hyperplasier i omslagsfolderne, hævelse af læber samt angulær cheilitis. Forandringer i mundhulen forekommer hos 5-15 % af patienterne med morbus Crohn og kan være det initiale symptom på sygdommen.

Fig. 4. Efter fem ugers behandling med binyrebarkhormon var de linære mukosale hyperplasier i omslagsfolderne forsvundet. Fig. 4. The linear mucosal hyperplasias in the buccal mucosa disappeared after 5 weeks of treatment with corticosteroids.

De væsentligste differentialdiagnoser til en langsomtvoksende symptomfri hævelse af det oro-faciale væv, lineære hyperplasier i omslagsfolderne og tilstedeværelse af en ikkenekrotiserende granulomatøs inflammation i vævsprøverne vil fortrinsvis omfatte oro-facial granulomatose og sarkoidose (12,13). Oro-facial granulomatose betegner en sygdomsgruppe med varierende kliniske symptomer karakteriserede ved en asymptomatisk volumenforøgelse af læberne, hyperplasier af gingiva, angulær cheilitis, generaliseret ødem og rødme af slimhinden TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4

Den diagnostiske udredning af sygdommen omfatter både kliniske, parakliniske og billeddiagnostiske undersøgelser, og diagnosen stilles på baggrund af diagnostiske kriterier, hvoraf mindst to ud af fire skal være opfyldt. Kendskab til orale forandringer ved morbus Crohn er derfor vigtigt for tandlæger, da dette kan bidrage til den diagnostiske udredning af sygdommen.

samt brostenlignende kindslimhinder (14). Sygdommen debuterer i 20-40-årsalderen og ses lige hyppigt hos mænd og kvinder (14). Histologisk kendetegnes oro-facial granulomatose ved epiteloidcellegranulomer af den ikke-nekrotiserende type med eller uden multinukleære kæmpeceller (8). Diagnosen oro-facial granulomatose forudsætter fravær af en granulomatøs almensygdom. Det aktuelle patienttilfælde fremviste forandringer i mundhulen karakteristisk for både oro-facial granulomatose og MC, men havde samtidig abdominalsymptomer, diarré og analfissur, hvorfor MC var en oplagt tentativ diagnose. Sarkoidose er en relativt sjælden godartet betændelseslignende bindevævssygdom med ukendt ætiologi (3,15). Sygdommen debuterer oftest i 20-40-årsalderen og ses lige hyppigt hos mænd og kvinder (15). Sarkoidose udviser et meget varierende sygdomsbillede, hvor hoste, åndenød, træthed, feber, hævede led og hududslæt er de hyppigste symptomer. Sygdommen afficerer oftest lungerne, lymfeknuder i brystet, huden, øjne og spytkirtlerne, hvor der dannes ansamlinger af betændelsesceller, som fører til en kronisk betændelsestilstand (3). Sarkoidose kan præsentere sig med orale forandringer i form af multiple, nodulære, symptomløse ulcerationer på gingiva, kindslimhinde, læbe, gane og hævelse af de store spytkirtler (6). Histologisk kendetegnes sarkoidose ved tilstedeværelse af non-kaseøs epiteloidcellegranulomer med omkringliggende lymfocytter og multinukleære kæmpeceller (8). I det aktuelle patienttilfælde viste den histologiske undersøgelse non-kaseøs epiteloidcellegranulomer med grupper af langerhanske kæmpeceller, hvilket histologisk kan være foreneligt med sarkoidose. Imidlertid var patientens orale forandringer og almensymptomer ikke karakteristiske for sarkoidose. |

339 |


VIDENSKAB & KLINIK | Kasuistik

Den aktuelle patient havde orale og almene symptomer, der var karakteristiske for MC. Behandling med binyrebarkhormon resulterede i, at de lineære mukosale hyperplasier i underkæbens omslagsfold og hævelsen i kinder og underlæbe forsvandt. MC kan debutere i mundhulen, og orale forandrin-

ger kan være til stede i den initiale fase af sygdomsudviklingen uden samtidige symptomer fra mave-tarm-kanalen (16). Kendskab til orale forandringer ved MC er derfor vigtigt for tandlæger, idet dette kan bidrage til den diagnostiske udredning af sygdommen.

ABSTRACT (ENGLISH) Oral manifestations of Crohn’s disease Background – Crohn’s disease is a chronic inflammatory bowel disease of unkown etiology, which can occur anywhere in the digestive system. The disease debuts most often in persons between 20-30 years of age, and slightly more frequently in women. Crohn’s disease can cause oral manifestations in form of linear hyperplasia, recurrent aphtous stomatitis, gingival erythema, thickening of the buccal mucosa, and diffuse swelling of the lips, gingiva, and buccal mucosa. Crohn’s disease cannot be cured, but medical treatment can alleviate the inflammatory process, however surgical treatment may be necessary in some patients.

Case study – A 22-year-old women was referred from her private Ear-Nose-Throat doctor for the diagnosis and treatment of a symmetric soft swelling of both cheeks and lower lip, and linear hyperplasias in the buccal mucosa. Biopsies were made and the histological examination revealed that the oral manifestations were caused by Crohn’s disease. Conclusion – Oral manifestations from Crohn’s disease can be found in the initial phase of the disease, without any symptoms from the gastrointestinal tract. Knowledge about oral manifestations of Crohn’s disease is important for dentist, because it may contribute to earlier diagnosis of the disease.

Litteratur 1. Pittock S, Drumm B, Fleming P et al. The oral cavity in Crohn’s disease. J Pediatr 2001;138:76771. 2. Crohn BB, Ginzburg L, Oppenheimer GD. Regional ileitis a pathologic and clinical entity. JAMA 1932;99:1323-9. 3. Schaffalitzky de Muckadell OB, Haunsø S, Vilstrup H, eds. Medicinsk Kompendium. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2009. 4. Vind I, Riis L, Jess T et al. Increasing incidence of inflammatory bowel disease and decreasing surgery rates in Copenhagen City

|

340 |

5.

6.

7.

8.

and County, 2003-2005. Am J Gastroenterol 2006;101:1274-82. Knutson D, Greenberg G, Cronau H. Management of Crohn’s disease – a practical approach. Am Fam Physician 2003;68:707-14. Pedersen AM, Jensen SB. Orale manifestationer ved systems y g d o m m e . U ge s k r L æ ge r 2010;172:3033-6. Worsaae N, Christensen KC, Schiødt M et al. Crohn’s sygdom i mundhulen. Ugeskr Læger 1980;142:2701-4. Neville BW, Damm DD, Allen CM et al. Oral and maxillofacial pathology. 3rd ed. St Louis: Saun-

ders, 2009. 9. Akobeng AK. The evidence base for interventions used to maintain remission in Crohn’s disease. Aliment Pharmacol Ther 2008;27:11-8. 10. Tøttrup A, Basu D. Kirurgisk behandling af Crohns sygdom. Ugeskr Læger 2004;166:571-4. 11. Hovde Ø, Moum BA. Epidemiology and clinical course of Crohn’s disease: results from observational studies. World J Gastroenterol 2012;18:1723-31. 12. Worsaae N, Pindborg JJ. Granulomatous gingival manifestations of Melkersson-Rosenthal

syndrome. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1980;49:131-8. 13. Elliott T, Campbell H, Escudier M et al. Experience with anti-TNF-α therapy for orofacial granulomatosis. J Oral Pathol Med 2011;40:14-9. 14. Rostgaard J, Krarup S. Orofacial Granulomatose. Tandlægebladet 2010;114:1214-20. 15. I a n n u z z i M C , Ry b i c k i BA , Teirstein AS. Sarcoidosis. N Engl J Med 2007;357:2153-65. 16. Chi AC, Neville BW, Krayer JW et al. Oral manifestations of systemic disease. Am Fam Physician 2010;82:1381-8.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


ZENDIUM STYRKER MUNDENS

NATURLIGE FORSVAR

Zendium er en særlig fluor tandpasta, med kombinationen af enzymer, proteiner, mildt skummemiddel og moderat aroma. Zendium er udviklet til at forebygge tandsygdomme samt styrke mundens naturlige forsvar. • Zendium Classic, Zendium Fresh + White, Zendium Cool Mint og Zendium Emalje Protect har fået den grønne svane og er dermed fri for ingredienser, der er kendt som belastende for miljøet. • Indeholder 1450 PPM Natriumfluorid.

g ø ri ng

ne

STAND C1-010

le

m tænd

b l øde t

de

Eks

ra

yn

t

VI SES PÅ SCANDEFA

er

R

n g ø ri n g

en

l

Zendium Sensitive er en ekstra skånsom tandbørste, udviklet til personer med sensitive tænder og tandkød. Børstehårene er ekstra bløde og selve børstehovedet er lille. Ergonomisk skaft med tommelfingergreb. Kan anvendes fra cirka 10 år.

re

me

Zendium Clinic har en lang fleksibel hals samt en børstetip, der letter renhold approksimalt og de kortere børstehår rengør tændernes øvrige flader. Tandbørstens greb er innovativt og ergonomisk korrekt. Børstehovedet har to niveauer af børster. Kan anvendes fra cirka 10 år.

m og eff so

tiv ek

Zendium Complete Protection har ekstra tynde koniske børstehår, som lettere rengør approksimalt. Tandbørsten har et ergonomisk godt greb og kan anvendes fra cirka 10 år.

Skån

• Tandbørster er udviklet i samarbejde med danske tandplejere.

rstehå

r

BESTIL PRODUKTER OG PJECER HER

Yderligere information kan findes på www.zendium.dk/fagfolk Tekniske spørgsmål rettes til Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com Produkter, publikationer og patientpjecer bestilles via din dentalgrossist.


VIDENSKAB & KLINIK | Kasuistik

ABSTRACT

Cementoblastom – en sjældent forekommende tumor Baggrund – Cementoblastomet er en benign odontogen tumor karakteriseret ved dannelsen af cementlignende væv i relation til tandrødderne. Tumoren er hyppigst lokaliseret i underkæben og forekommer overvejende hos yngre mennesker. Radiologisk kendetegnes cementoblastomet ved en velafgrænset radiopak forandring, der har resorberet eller fusioneret med en eller flere tandrødder og omgivet af en tynd båndformet radiolucent zone. Histologisk karakteriseres tumor ved en tæt masse af acellulært cementlignende væv i et fibrøst stroma. Patienttilfælde – En 23-årig pige blev henvist til Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital for ortodontisk kirurgisk behandling af en vækstbetinget kæbedeformitet. Panoramaoptagelse viste en velafgrænset radiopak forandring i højre side af underkæben med tydelig rodresorption af 7-. Perifert var den patologiske forandring omgivet af en tynd radiolucent zone. Der blev foretaget kirurgisk fjernelse af tumoren og ekstraktion af 7-. Histologisk undersøgelse verificerede diagnosen cementoblastom. Klinisk og radiologisk kontrol efter seks måneder viste ossøs heling uden tegn på recidiv. Konklusion – Cementoblastomet er en forholdsvis sjældent forekommende tumor, og diagnosen stilles på baggrund af en klinisk, radiologisk og histologisk undersøgelse. Cementoblastomet behandles med kirurgisk fjernelse, og recidivfrekvensen er lav.

Cementoblastom Kristoffer Schwartz, uddannelsestandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, og Tand-,­ Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Giedrius Salkus, overlæge, Patologisk Institut, Aalborg Universitetshospital Thomas Jensen, forsknings- og uddannelsesansvarlig overtandlæge, postgraduat klinisk lektor, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

C

ementoblastomet (CB) er en forholdsvis sjældent forekommende benign odontogen tumor, som udgør mindre end 1 % af alle odontogene tumorer (1). Tumoren blev første gang beskrevet i 1930, og WHO klassificerer CB som en benign odontogen tumor med mesenchymal oprindelse (Tabel 1) (2,3). Tumoren giver ofte anledning til smerter, og i nogle tilfælde ses også hævelse i relation til tandrødderne (3-5). Cementoblastomet er hyppigst lokaliseret i underkæben (75 %) og forekommer i 90 % af tilfældene i molar- og præmolar-regionen (3-5). Cementoblastomet opstår yderst sjældent omkring primære tænder (4,5). Tumoren forekommer overvejende hos yngre mennesker, hvor halvdelen er under 20 år, mens to tredjedele er under 30 år og med en lige fordeling mellem mænd og kvinder (3-5). Tænder i relation til CB har vital pulpa, og displacering af de involverede tænder ses i nogle tilfælde (3-5). Radiologisk kendetegnes CB ved en velafgrænset radiopak forandring, som er fusioneret med en eller flere tandrødder og omgivet af en tynd båndformet radiolucent zone. Rødderne på de involverede tænder fremstår ofte utydelige på grund af rodresorption og fusionering mellem tumoren og tandrødderne (4,5). Histologisk findes en tæt masse af acellulært cementlignende materiale i et fibrøst stroma, der ofte indeholder flerkernede kæmpeceller. Perifert er tumoren sammensat af en ikke mineraliseret matrix, som ofte er arrangeret i udstrålende kolonner (3,4). Cementoblastomet behandles sædvanligvis med kirurgisk fjernelse af de involverede tænder og den omkringliggende tumor (4-7). Kirurgisk fjernelse af CB med samtidig rodspidsamputation og retrograd rodfyldning kan overvejes i særlige tilfælde, afhængigt af tumorens lokalisation (8-10). Recidivfrekvensen er lav ved komplet kirurgisk fjernelse (3-5). I nærværende artikel præsenteres en 23-årig kvinde med et CB i underkæben, og de hyppigste differentialdiagnostiske overvejelser diskuteres. EMNEORD

Henvendelse til forfatter: Kristoffer Schwartz, e-mail: krschw@rm.dk

|

342 |

Cementoblastoma; diagnosis; mandibular disease; operative procedure

Patienttilfælde En 23-årig pige blev henvist fra specialtandlæge i ortodonti til Kæbekirurgisk Afdeling, TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


Fjernelse af et cementoblastom fra underkæben | VIDENSKAB & KLINIK

Benigne odontogene tumorer

Præoperativ panoramarøntgen

Mesenkym og/eller odontogent ektomesenkym med eller uden odontogent epitel Odontogent fibrom Odontogent myxoma/myxofibrom Cementoblastom Tabel 1. WHO’s klassifikation af odontogene tumorer – 2005 (uddrag). Table 1. WHO classification of odontogenic tumours – 2005 (extract).

Aalborg Universitetshospital, for ortodontisk kirurgisk behandling af en vækstbetinget kæbedeformitet. Patienten havde gennem de seneste år bemærket periodevise smerter fra den bagerste kindtand i højre side af underkæben. Klinisk undersøgelse Ingen hævelse eller rødme hverken ekstraoralt eller intraoralt. Tandsættet var intakt og velholdt med god mundhygiejne. Ingen perkussionsømhed eller displacering af tænder, og 7- reagerede normalt ved vitalitetstest. Radiologisk undersøgelse Panoramaoptagelse viste en 14 x 12 mm velafgrænset radiopak forandring i højre side af underkæben involverende tandrødderne af 7-, som var tydelig resorberet. Perifert var den patologiske forandring omgivet af en tynd radiolucent zone, og der var tæt relation til n. alveolaris inferior (Fig. 1). Tentativ diagnose og udredning På baggrund af ovenstående anamnese samt den kliniske og radiologiske undersøgelse blev der stillet følgende tentative diagnose: Cementoblastom obs. pro. Til verificering af den tentative diagnose blev der fundet indikation for at foretage biopsi af den patologiske forandring og samtidig fjernelse af 7- på grund af tandens forringede prognose. På grund af tumorens udbredelse og tætte relation til n. alveolaris inferior besluttede man ikke at fjerne tumoren i sin helhed, før man havde fået verificeret diagnosen histologisk. I lokalanalgesi blev 7- indledningsvis ekstraheret komplikationsfrit. Knoglen i ekstraktionsalveolen viste et normalt udseende uden tegn på patologiske forandringer. Via ekstraktionsalveolen blev der med trepanbor udtaget en knoglebiopsi af den afficerede knogle. Vævet blev sendt til histologisk undersøgelse på Patologisk Institut, Aalborg Universitetshospital. TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4

Fig. 1. Panoramaoptagelse viser en velafgrænset radiopak forandring i højre side af underkæben, involverende rødderne af 7-, som er tydelig resorberet. Perifert er forandringen omgivet af en tynd radiolucent zone. Fig. 1. Panoramic x-ray shows a well-defined radiopaque mass with a band-shaped radiolucent zone in the lower jaw. The radiopaque mass surrounds the tooth roots of 7-, which demonstrates root resorption.

Histologisk undersøgelse Præparatet bestod af fragmenter repræsenterende fibrovaskulært bindevæv med knogletrabekler og osteoclaster. Desuden sås trabekulære og nodulære ansamlinger af cement med cementoblaster. Det histologiske billede var således foreneligt med et CB (Fig. 2). Behandling Den resterende del af tumoren blev fjernet ved en incision fra ramus’ forkant gående frem marginalt til 4-. Slimhinde og periost blev frirougineret facialt, og med bor blev knoglen fjernet over tumoren, der var velafgrænset fra den omkringliggende knogle. Tumoren blev løsnet og delt, hvorefter tumoren blev fjernet in toto og sendt til histologisk undersøgelse på Patologisk Institut, Aalborg Universitetshospital. I bunden af kaviteten var n. alveolaris inferior blottet, men makroskopisk intakt, og tumoren havde gennembrudt den lingvale knogle. Der blev foretaget grundig sårtoilette og primær suturering. Det postoperative forløb var komplikationsfrit. Den histologiske undersøgelse verificerede diagnosen CB. Klinisk og radiologisk kontrol efter seks måneder viste ossøs |

343 |


VIDENSKAB & KLINIK | Kasuistik

Histologien af det udtagne væv

Kontrolrøntgen efter seks måneder

Fig. 3. Panoramaoptagelse efter seks måneder viser ossøs heling uden tegn på recidiv. Fig. 3. Panoramic x-ray at 6-month follow-up showed osseous healing with no sign of recurrence.

Fig. 2. Øverste oversigtsbillede, der viser nodulære ansamlinger af cement med grupper af cementoblaster. Der kan enkelte steder identificeres knoglelignende strukturer. Nederste billede viser cementoblaster, som indeholder ovale kerner med dispers kromatin og små nukleoler. Der ses mange celler af osteoklasttype (pil). Fig. 2. Øverste oversigtsbillede, der viser nodulære ansamlinger af cement med grupper af cementoblaster. Der kan enkelte steder identificeres knoglelignende strukturer. Nederste billede viser cementoblaster, som indeholder ovale kerner med dispers kromatin og små nukleoler. Der ses mange celler af osteoklasttype (pil).

heling uden tegn på recidiv (Fig. 3). Endvidere angav patienten normal sensibilitet svarende til hage og læbe. Diskussion I nærværende artikel præsenteres en 23-årig kvinde med et CB i højre side af underkæben. De differentialdiagnostiske overvejelser til et CB omfatter periapikal cemento-ossøs dysplasi, fokal skleroserende osteitis, idiopatisk osteosklerose og hypercementose. I det aktuelle patienttilfælde er de tre væsentlige differentialdiagnoser periapikal cemento-ossøs dysplasi, fokal skleroserende osteitis og idiopatisk osteosklerose. Periapikal cemento-ossøs dysplasi (PCOD) er en non-neoplastisk, benign fibro-ossøs forandring, der oftest er beliggende |

344 |

apikalt for incisiverne i underkæbens frontregion (11). Ætiologien er ukendt, men menes at være forårsaget af en defekt i knogleremodelleringen som følge af en hormonel ubalance, medførende at den normale spongiøse knogle udskiftes med et fibrøst og cementlignende væv (12,13). Periapikal cementoossøs dysplasi forekommer overvejende hos negroide kvinder i 30-50-års-alderen og præsenterer sig som en asymptomatisk forandring, hvor de involverede tænder er vitale, hvorfor PCOD oftest opdages tilfældigt i forbindelse med anden radiologisk undersøgelse (12,13). Radiologisk ses forandringen som en radiopak opklaring omgivet af en smal radiolucent zone, hvor de involverede tænders parodontalligament er intakt uden fusion mellem hårdtvævsdannelserne og tandrødderne (12,13). Periapikal cemento-ossøs dysplasi er en selvbegrænsende, asymptomatisk forandring, hvorfor kirurgisk behandling oftest ikke er nødvendig. Imidlertid anbefales et langvarigt klinisk og radiologisk kontrolregime. Det aktuelle patienttilfælde var en 23årig kaukasisk kvinde med en patologisk forandring bagerst i underkæben involverende en symptomgivende 7-. Radiologisk var der rodresorption, og forandringen var omgivet af en tynd radiolucent zone. Disse to radiologiske tegn er karakteristiske for cementoblastomet, hvorved forandringen adskiller sig fra PCOD. Fokal skleroserende osteitis (FSO) er en periapikal radiologisk forandring med øget sklerosering af knoglen omkring rodspidsen på en tand med pulpitis eller nekrotisk pulpa (4). TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


Fjernelse af et cementoblastom fra underkæben | VIDENSKAB & KLINIK

Tilstanden ses oftest hos børn og unge i underkæbens præmolar og molarregion og præsenterer sig klinisk med smerter og hævelse i relation til en karieret tand eller infraktion med pulpainvolvering (4). Radiologisk ses en lokaliseret og velafgrænset radiopak forandring omkring rodspidsen med udvidet parodontalspalte eller en periapikal inflammatorisk læsion (4). Cariesterapi og pulpabehandling af den involverede tand vil medføre, at omkring 85 % af forandringerne vil forsvinde helt eller delvist efter fjernelse af det udløsende odontogene fokus (4). I det aktuelle patienttilfælde fremviste tanden i relation til forandringen ikke tegn på caries eller infraktion med pulpainvolvering, hvorfor FSO ikke forekommer at være en relevant differentialdiagnose i dette patienttilfælde. Idiopatisk osteosklerose er en lokaliseret forandring med øget sklerosering i knoglen, som ikke kan tilskrives en inflammatorisk, dysplastisk, neoplastisk eller systemisk årsag (4,14). Tilstanden giver ikke anledning til symptomer, og forandringen ses oftest omkring tandrødderne i underkæbens præmolarområde (4,14). Radiologisk ses en velafgrænset rund eller ellipseformet radiopak forandring uden en båndformet radiolucent zone (4,14). Tænder i relation til forandringen har vital pulpa, og rodresorptioner ses meget sjældent (4,14). Tilstanden kræver ikke behandling, da forandringen ikke har tendens til at vokse eller udvikle sig yderligere med tiden (4,14). I det aktuelle patienttilfælde fremviste forandringen en radiolucent zone i periferien omkring den radiopake masse, og der var rodresorption af den involverede tand, hvilket ikke ses ved idiopatisk osteosklerose. De radiologiske fund var derimod karakteristiske for et cementoblastom, og diagnosen blev verificeret ved histologisk undersøgelse.

KLINISK RELEVANS Cementoblastomet er en benign tumor, der hyppigst ses hos yngre mennesker i den bagerste del af underkæben. Tumoren er forholdsvis sjælden og kendetegnes ved dannelse af cementlignende væv i relation til tandrødderne. Cementoblastomet kan give anledning til smerter

og hævelse, men diagnosticeres oftest i forbindelse med anden radiologisk undersøgelse. Kendskab til de kliniske og radiologiske fund samt differentialdiagnoser til cementoblastomet er væsentlige ved vurdering af røntgenbilleder hos yngre patienter.

Cementoblastomet behandles sædvanligvis med kirurgisk fjernelse af tumoren og den involverede tand (4-8). Tandbevarende behandling med kirurgisk fjernelse af CB og rodspidsamputation med retrograd rodfyldning kan overvejes i de tilfælde, hvor tumoren ikke involverer den marginale del af processus alveolaris, og hvor kun den mest apikale del af rodspidsen er involveret i tumorprocessen (5-10). Imidlertid er recidivfrekvensen for CB mindst ved komplet fjernelse af tumor og de involverede tænder, hvorimod tandbevarende behandling formodes at have en ringere prognose (5-10).

ABSTRACT (ENGLISH) Cementoblastoma Background – Cementoblastoma is a benign odontogenic tumour characterized by the formation of the cement-like tissue in relation to the tooth roots. The tumour is most frequently located in the lower jaw and occurs predominantly in younger people. Radiologically the cementoblastoma is characterized by a welldefined radiopaque mass fused with one or more dental roots and is surrounded by a thin band-shaped radiolucent zone. Histologically, the tumour is characterized by a dense mass of cement like acellular tissue in a fibrous stroma. Case study – A 23-year-old girl was referred to the Department of Oral and Maxillofacial Surgery, Aalborg University Hospital, for

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4

orthognathic surgical treatment of a congenital jaw deformity. Panoramic x-ray showed a well-defined radiopaque mass with distinct root resorption of 7-, which was surrounded by a thin band-shaped radiolucent zone. The tumour was surgically removed together with the tooth. Histological examination verified the diagnosis cementoblastoma. Clinical and radiological followup after 6 months showed osseous healing with no evidence of recurrence. Conclusion – Cementoblastoma is a relatively rare benign tumour and the diagnosis is made based on clinical, radiological and histological examination. The tumour is treated by surgical removal and the recurrence rate is low.

|

345 |


VIDENSKAB & KLINIK | Kasuistik

Litteratur 1. Regezi JA, Kerr DA, Courtney R M . O d o n to ge n i c t u m o r s : analysis of 706 cases. J Oral Surg 1978;36:771-8. 2. Norberg O. Zur Kenntnis der dysontogenetischen Geschwulste der Kieferknochen. Vrtljsschr f Zahnh 1930;46:321-55. 3. Barnes L, Eveson JW, Reichart P et al. World Health Organization Classification of Tumours. Pathology and genetics of head and neck tumours. Lyon: IARC Press, 2005. 4. Neville BW, Damm DD, Allen CM et al. Oral and maxillofacial pathology. 3rd ed. St. Louis:

Saunders, 2009. 5. Neves FS, Falcão AF, Dos Santos JN et al. Benign cementoblastoma: case report and review of the literature. Minerva Stomatol 2009;58:55-9. 6. Ulmansky M, Hjørting-Hansen E, Praetorius F et al. Benign Cementoblastoma. A review and five new cases. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1994;77:48-55. 7. Brannon RB, Fowler CB, Carpenter WM et al. Cementoblastoma: an innocuous neoplasm? A clinicopathologic study of 44 cases and review of the literature with special emphasis on recurrence.

Produktinformation til Septodont annoncen i Tandlægebladet Septanest injektionsvæske Produktresume for Septanest (Articainhydrochlorid 40 mg/ml, Adrenalin 5 mikrogram/ml som adrenalintartrat hjælpestof: natrium) injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte. De med * markerede afsnit er omskrevet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé fra den 14. august 2012. Det fulde produktresumé er tilgængeligt på www. produktresume.dk samt på www.plandent.dk og tlf. 43664444. Terapeutiske indikationer: Lednings- og infiltrationsanalgesi. Dosering og indgivelsesmåde: Septanest bør kun anvendes af læger eller tandlæger, der er uddannet i lokalbedøvelses-teknikker og disses komplikationer. Administration: Lokal injektion (blokade eller infiltrering). Dosering: * Voksne: Ved almindelige indgreb, er en ampul (68 mg) tilstrækkelig. * Børn: Må ikke bruges til børn under 4 år. Anbefalet dosis ved mere enkle indgreb: 0,04 ml/kg. Dette svarer til en 1/2 ampul til børn, der vejer 20 kg og til 1 ampul til børn, der vejer 40 kg. Anbefalet dosis ved komplekse indgreb: 0,07 ml/kg. Dette passer med ¾ ampul til børn, der vejer 20 kg og 1,5 ampul til børn, der vejer 40 kg. Dosisreduktion bør overvejes til svækkede, ældre og reelt syge patienter. Kontraindikationer*: Dette produkt må under ingen omstændigheder gives til børn under 4 år, ved overfølsomhed over for articain eller alle andre lokalbedøvelsesmidler af amid-typen, samt ved overfølsomhed over for hjælpestofferne. Kardiovaskulære sygdomme: Arytmi. Hjerte- og iskæmiske sygdomme. Ubehandlet eller ukontrolleret alvorlig hypertension. Alvorlig hypotension. Tyrotoksikose. Dysreguleret svær diabetes. Samtidig behandling med MAO-hæmmere eller tricykliske antidepressiva. Alvorlig myasthenia og mangel på plasmacholinesteraseaktivitet. Hæmorrhagisk diatese – især ved blokade analgesi. Intravaskulær injektion er strengt kontraindiceret; det er derfor bydende nødvendigt at sørge for at injektionsnålen ikke indføres i et kar. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen* Advarsler: Intravaskulær injektion er strengt kontraindiceret. *Genoplivningsudstyr, ilt samt andre genoplivningsmidler skal være tilgængelige til umiddelbar anvendelse. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med leversygdomme.Septanest skal administreres med forsigtighed hos patienter, der tidligere har haft epilepsi. Bør anvendes med forsigtig til patienter med lungesygdomme, især allergisk astma. Der er indberettet meget sjældne tilfælde af langvarig eller uoprettelig nerveskade (både sensorisk og gustativt tab) efter mandibulær blokade analgesi. Patienter i behandling med antikoagulantia*: Ved samtidig behandling med antikoagulantia bør der tages hensyn til at en utilsigtet karpunktur kan føre til alvorlig blødning, og at blødningstendensen er forhøjet i al almindelighed Patienter i benhandling med phenothiaziner: Phenotiaziner kan reducere eller modvirke den karkontraherende virkning af adrenalin. Patienter i behandling med non-selektive betablokkere: Samtidig behandling med non-selektive betablokkere kan føre til en stigning i blodtrykket på grund af adrenalin. Sikkerhedsregler: Hver gang lokalbedøvelse anvendes skal følgende være

|

346 |

tilgængeligt: Krampestillende medicin*, muskelafslappende midler, atropin og vasopressorer og benadryl eller adrenalin ved alvorlige allergiske eller anafylaktiske reaktioner. Genoplivningsudstyr (især ilt) som, om nødvendigt, muliggør assisteret ventilering. De anbefalede doser bør ikke overskrides. Den laveste dosis, som resulterer i effektiv bedøvelse bør anvendes for at undgå høje plasmaniveauer og alvorlige bivirkninger. Toksiske koncentrationer i blodet nedsætter hjertets ledningsevne og excitabilitet*. Det anbefales at patienten er fastende indtil han/hun fuldt ud har genvundet følelsen i det bedøvede område. Grundig og konstant overvågning af kardiovaskulære og respiratoriske (tilstrækkelig ventilation) vitale tegn og patientens bevidsthedstilstand skal foretages efter hver lokalbedøvende injektion. Vær her opmærksom på, at rastløshed, uro, tinnitus, svimmelhed, tågesyn, tremor, depression, eller døsighed kan være tidlige advarselstegn på CNS-toksicitet . Septanest indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosis (beregnet ud fra maksimal dosis). Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion: MAO-hæmmere og tricykliske antidepressiva* kan forøge den kardiovaskulære effekt af adrenalin*. Phenothiaziner og butyrophenoner kan reducere eller modvirke adrenalinens pressor-effekt. Samtidig behandling med non-selektive betablokkere* kan føre til en stigning i blodtrykket på grund af adrenalin. Septanest bør gives med forsigtighed til alle patienter, der får midler mod arytmi. Visse inhalationsanæstetika kan sensibilisere hjertet over for katekolaminer og kan derfor fremkalde arytmier ved administration af Septanest. Adrenalin kan hæmme frigørelse af insulin fra pankreas og dermed mindske virkningen af orale antidiabetika. Under behandling med antikoagulantia, er blødningstendensen forhøjet. Graviditet: *Dette præparat bør kun anvendes til gravide når fordelene opvejer risikoen ved brugen. Amning: *Ammende kvinder bør kassere det første mælk efter en lokalbedøvelse med articain. Bivirkninger: *Articain og adrenalin kan nå op på tilstrækkelige koncentrationer i blodet til, at systemiske bivirkninger fremkaldes. Hjerte, Almindelig: Bradykardi, takykardi. Nervesystemet, Almindelig: Hovedpine, paræstesi (tab af følelse, brænden og snurrende fornemmelse) i læben, tungen eller begge. Hypæstesi. Nervesystemet, sjælden: Smag af metal, svimmelhed, tremor, sygelig taletran*. Koma, facialisparese, søvnighed. Nervesystemet, meget Sjælden (<1/10.000): Vedvarende hypoesthesia og gustativt tab efter mandibulære eller inferiore alveolare nerveblokader. Hud og subkutant væv, almindelig: Ansigtsødem. Vaskulære sygdomme, almindelig: Hypotension. *Længerevarende forstyrrelse af nerveoverførslen kan forekomme, når articain er givet. De sensoriske symptomer ophører sædvanligvis i løbet af 8 uger. Overdosering: De fleste bivirkninger forårsaget af lokalbedøvelse er pga. overdosering. Overdosering inden for odontologi er ofte forårsaget af utilsigtede intravaskulære injektioner. Behandling af komplikationer: Hvis der opstår tegn på akut forgiftning, skal al injektion af Septanest øjeblikkeligt indstilles. Ilt bør hurtigt gives, om nødvendigt med assisteret

Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2002;93:31120. 8. Goerig AC, Fay JT, King E. Endodontic treatment of a cementoblastoma. Report of a case. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1984;58:133-6. 9. Keyes G, Hildebrand K. Succesful surgical endodontics for benign cementoblastoma. J Endodontics 1987;13:566-9. 10. Ritzau M, Reintoft I. Cementob l a s t o m . Ta n d l æ g e b l a d e t 1999;103:234-7. 11. Gregersen P, Reibel J, Sewerin I. Periapikal cemento-

ventilation. Hvis kramperne ikke standser spontant inden for 15 – 20 sekunder skal der intravenøst gives et krampestillende middel (f. eks. diazepam 5-10 mg eller thiopental 100 – 150 mg). Muskelafslappende midler kan blive nødvendige, men kræver trakeal intubering. Hypotension og/eller bradykardi kan behandles intravenøst med ephedrin 5 – 10 mg. I tilfælde af hjertestop skal genoplivning af hjerte og lunger øjeblikkelig indledes. Den anbefalede dosis er adrenalin 1 mg i.v. hvert 3.-5. minut efter behov og atropin 1 mg i.v. hvert 3.-5. minut efter behov (maks. dosis 0,04 mg/kg). Acidosis skal behandles. Udlevering: B. Farmakodynamiske egenskaber: * se fuldt produktresume. Farmakokinetiske egenskaber: * se fuldt produktresume. Hjælpestoffer: Natriumchlorid; natriummetabisulfit; dinatriumedetat; natriumhydroxid; vand, sterilt. Opbevaringstid: 2 år. Særlige opbevaringsforhold: Må ikke opbevares over 25 °C. Opbevares i original beholder. Regler for destruktion og anden håndtering: Der anvendes én tubule til én patient. Eventuelt ubenyttet injektionsvæske kasseres. Pakninger og priser (9. marts 2016): Varenr. 003022 – 4 x 50 tubuler – kr 1191,35, Varenr. 003047 – 8 x 50 tubuler – kr 2007,60, Varenr. 535853 – 12 x 50 tubuler – kr 2673,05, Varenr. 003071 – 50 tubuler – kr. 333,60. Se dagsaktuelle priser på www.medicinpriser.dk. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Spécialités Septodont -58, rue du Pont de Créteil - 94100 Saint-Maur-des Fossés – Frankrig. Scandonest injektionsvæske Produktinformation: Scandonest, 30 mg/ml, injektionsvæske, opløsning. Præparatbeskrivelse: De med * markerede afsnit er omskrevet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé fra den 21. september 2011. Det fulde produktresumé er tilgængeligt på www.produktresume.dk og kan fås ved henvendelse til Plandent A/S, tlf. 43664444. Terapeutiske indikationer: Lednings- og infiltrationsanalgesi. Dosering og indgivelsesmåde. Dosering: Individuel. Pædiatrisk population Børn fra 4 år (ca. 20 kg kropsvægt) og ældre ( se kontraindikationer) Anbefalet terapeutisk dosis: Det injicerede volume skal bestemmes af barnets alder og vægt samt ingrebets varighed. Den gennemsnitlige dosis er 0,75mg/kg=0,025ml mepivacain opløsning pr kg kropsvægt. Maximum anbefalet dosis: Overstig ikke 3 mg mepivacain/kg (0,1ml mepivacain/ kg) kropsvægt. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Atrioventrikulære ledningsforstyrrelser som ikke kompenseres ved hjælp af pacemaker. Epileptiske anfald som ikke kontrolleres af behandling Intermitterende akut porfyri. Børn under 4 år (kropsvægt på ca. 20 kg). Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen. Scandonest skal anvendes på en sikker måde og må ikke gives intravenøst. Må ikke injiceres i inflammerede eller betændte områder og skal injiceres under overvågning af patientens kardiovaskulære og respiratoriske livstegn og bevidsthedstilstand. Der skal udvises særlig forsigtighed ved: patienter med hjerterytmeforstyrrelser. Ældre patienter eller patienter med alvorlig eller ubehandlet hypertension, alvorlig hjertesygdom, alvorlig anæmi, alvorlig leversygdom,

ossøs dysplasi. Tandlægebladet 2003;107:252-5. 12. Roghi M, Scapparone C, Crippa R et al. Periapical cementoosseous dysplasia: clinicopathological features. Anticancer Res 2014;34:2533-6. 13. Pippi R, Della Rocca C, Sfasciotti GL. Periapical cemental (fibrous) dysplasia. Clinical, radiographic and pathologic aspects in 7 reported cases. Minerva Stomatol 2004;53:135-41. 14. Sisman Y, Ertas ET, Ertas H et al. The frequency and distribution of idiopathic osteosclerosis of the jaw. Eur J Dent 2011;5:409-14.

kraftigt nedsat nyrefunktion, kredsløbssvigt eller med generelt nedsat almentilstand. Patienter som tager samtidig medicin (se Interaktion med andre lægemidler). Atleter skal advares om, at dette lægemiddel indeholder et aktivt stof som sandsynligvis vil forårsage et positivt resultat ved dopingprøver. Forsigtighedsregler vedrørende brugen. Lokalanæstetika til dental anvendelse har et relativt højt indhold af det aktive lægemiddel på grund af behovet for knoglepenetration. Kombinationen af det høje tryk, der fremkommer ved at anvende tubule-systemet i injektionen, og den korte anslagstid, kan fremkalde komplikationer, selvom den injicerede dosis er relativt lille. Det gælder især utilsigtet intravaskulær injektion, hvor der er risiko for, at lægemidlet spredes retrogradt langs karrene, og derved kan nå hjernen, uden at være fortyndet som i tilfælde af intravenøs injektion. Procedurer i forbindelse med regional anæstesi skal derfor altid foregå i et rum, der er forsynet med genoplivningsudstyr. Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion: Forsigtighedsregler herunder dosisjustering. Mepivacain bør anvendes med forsigtighed til patienter der er i behandling med andre lokalanæstetika, eller med stoffer, som er strukturelt beslægtede med lokalanæstetika af amidtypen (f.eks. visse antiarytmika såsom lidocain) da de toksiske virkninger er additive. Cimetidin reducerer clearance af mepivacain, og en lavere dosis af Scandonest er derfor muligvis nødvendig. Hvis der anvendes sedativa for at nedsætte patientens ængstelse, skal der anvendes mindre doser af bedøvelsen i betragtning af risikoen for additive virkninger, når disse beroligende midler til centralnervesystemet kombineres. *Graviditet og amning. Graviditet Da teragogenicitet hos dyr ikke er påvist, forventes der ingen misdannelser hos mennesker. Amning Da mange lægemidler udskilles i human mælk skal risk-benefit-forholdet tages i betragtning, når lokalanæstetika gives til en ammende kvinde. *Bivirkninger. Bivirkninger på grund af Scandonest forekommer meget sjældent med de doser, der anvendes ved dentale procedurer. *Overdosering I tilfælde af utilsigtet intravaskulær injektion er der generelt tegn på overdosering inden for 1-3 minutter, hvorimod det kan tage 20-30 minutter, før der ses nogen tegn på toksicitet, hvis produktet blev administreret korrekt, men i en for høj dosis afhængigt af injektionsstedet. Behandling af overdosering. Øjeblikkelige foranstaltninger: Tilgængeligheden af genoplivningsudstyr og medicin skal sikres inden injektion lokalanæstetika for at muliggøre hurtig behandling af alle respiratoriske og kardiovaskulære nødsituationer. Udlevering B. Opbevaringstid 2 år. Emballagetype og pakningsstørrelser. Cylinderampuller (tubuler) i blister. Regler for destruktion og anden håndtering. Der anvendes én tubule til én patient. Evt. ikke benyttet injektionsvæske kasseres. Pakninger og priser (9. marts 2016): Varenr. 094425 – 50 tubuler – kr. 370,75, Varenr. 062844 – 4 x 50 tubuler – kr. 1323,85, Varenr. 161414 – 8 x 50 tubuler – kr. 2230,80. Se dagsaktuelle priser på www. medicinpriser.dk. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Specilites Septodont, 58, rue du Pont de Créteil, 94100 Saint-Maur-Des-Fosses, Frankrig.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


Hver tubule er pakket for sig i blisterpakninger, hvilket hjælper med at holde en god hygiejne.

Lægemidler skal bestilles på apoteket

Bedøvelse i singlepakninger – sikker opbevaring i skuffen Septodont har fokus på hygiejne Undgå kontaminering under opbevaring på klinikken Septodont leverer alle tubuler i enkeltpakkede blisterpakninger. Du åbner først den enkelte blister, når bedøvelsen skal lægges. På denne måde forhindres en kontaminering af ydersiden af tubulen og gummimembranen, mens den ligger i skuffen. Husk stadig at afspritte membranen før brug. Optimal sikkerhed for patienten Septodont slutsteriliserer de fyldte tubuler, inden de pakkes. Dette er ikke et lovgivningskrav, men en ekstra hygiejnisk sikkerhedsforanstaltning. Se produktinfo andetsteds i Tandlægebladet eller hent komplet produktresumé på www.produktresumé.dk


VIDENSKAB & KLINIK | Evidens i klinikken

COCHRANE-REVIEW

Diabetes og marginal parodontitis Er der en sammenhæng imellem glykæmisk kontrol og parodontal sygdom? Winnie Brodam

D

ette spørgsmål har et nyt Cochrane-review søgt efter svar på, og forfatterne har på det givne grundlag fundet, at der er nogen evidens for, at tand- og rodrensning til en vis grad forbedrer den glykæmiske kontrol hos personer med diabetes – i hvert tilfælde set over en kortere periode. Cochranes reviewere understreger, at behandling af parodontal sygdom i sig selv er vigtig, og de efterlyser større og mere veldesignede studier til at belyse potentialet af denne behandling i forbindelse med diabetes. Kommentar af professor, dr.odont. Palle Holmstrup, Odontologisk Institut, Københavns Universitet: – Ja, dette Cochrane-reviews konklusioner ligner mange andre Cochrane-statements, idet det siger, at der er nogen evidens for

den givne sammenhæng, men bedre studier efterlyses. I 2013 udkom et andet review med meta-analyse baseret på Cochranekriterier. Det viste, at HbA1c-niveauet (langtidsblodsukkerniveauet) blev forbedret med 0,65 % efter parodontalbehandling, hvilket er en betydningsfuld ændring, da en forbedring på 0,2 % indebærer 10 % lavere mortalitet. Et af de vanskelige forhold ved de gennemførte undersøgelser er, at det afgørende for resultatet er, hvilken grad af formindsket inflammation der er opnået efter parodontalbehandlingen, og hvilken grad af vedligeholdelse der er sket. Det er der ikke styr over i flere af de gennemførte undersøgelser, men det er også meget arbejdskrævende at få styr over.

ABSTRACT

Background Glycaemic control is a key issue in the care of people with diabetes mellitus (DM). Periodontal disease is the inflammation and destruction of the underlying supporting tissues of the teeth. Some studies have suggested a bidirectional relationship between glycaemic control and periodontal disease. This review updates the previous version published in 2010. Objectives The objective is to investigate the effect of |

348 |

periodontal therapy on glycaemic control in people with diabetes mellitus. Search methods We searched the following electronic databases: the Cochrane Oral Health Group Trials Register (to 31 December 2014), the Cochrane Central Register of Controlled Trials (CENTRAL) (Cochrane Library 2014, Issue 11), MEDLINE via OVID (1946 to 31 December 2014), EMBASE via OVID (1980 to 31 December 2014), LILACS via BIREME (1982 to 31 December 2014), and CINAHL

via EBSCO (1937 to 31 December 2014). ZETOC (1993 to 31 December 2014) and Web of Knowledge (1990 to 31 December 2014) were searched for conference proceedings. Additionally, two periodontology journals were handsearched for completeness, Annals of Periodontology (1996 to 2003) and Periodontology 2000 (1993 to 2003). We searched the US National Institutes of Health Trials Registry (http:// clinicaltrials.gov) and the WHO Clinical Trials Registry Platform for ongoing trials. No restrictions were placed on the language TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


VIDENSKAB & KLINIK

or date of publication when searching the electronic databases. Selection criteria We searched for randomised controlled trials (RCTs) of people with type 1 or type 2 DM (T1DM/T2DM) with a diagnosis of periodontitis. Interventions included periodontal treatments such as mechanical debridement, surgical treatment and antimicrobial therapy. Two broad comparisons were proposed: 1. periodontal therapy versus no active intervention/usual care; 2. periodontal therapy versus alternative periodontal therapy. Data collection and analysis For this review update, at least two review authors independently examined the titles and abstracts retrieved by the search, selected the included trials, extracted data from included trials and assessed included trials for risk of bias. Our primary outcome was blood glucose levels measured as glycated (glycosylated) haemoglobin assay (HbA1c). Our secondary outcomes included adverse effects, periodontal indices (bleeding on probing (BOP), clinical attachment level (CAL), gingival index (GI), plaque index (PI) and probing pocket depth (PPD)), cost implications and diabetic complications. Main results We included 35 studies (including seven from the previous version of the review), which included 2565 participants in total. All studies used a parallel RCT design, and 33 studies (94%) only targeted T2DM patients. There was variation between studies with regards to included age groups (ages 18 to 80), duration of follow-up (3

to 12 months), use of antidiabetic therapy, and included participants' baseline HbA1c levels (from 5.5% to 13.1%). We assessed 29 studies (83%) as being at high risk of bias, two studies (6%) as being at low risk of bias, and four studies (11%) as unclear. Thirty-four of the studies provided data suitable for analysis under one or both of the two comparisons. Comparison 1: low quality evidence from 14 studies (1499 participants) comparing periodontal therapy with no active intervention/usual care demonstrated that mean HbA1c was 0.29% lower (95% confidence interval (CI) 0.48% to 0.10% lower) 3 to 4 months post-treatment, and 0.02% lower after 6 months (five studies, 826 participants; 95% CI 0.20% lower to 0.16% higher). Comparison 2: 21 studies (920 participants) compared different periodontal therapies with each other. There was only very low quality evidence for the multiple head-to-head comparisons, the majority of which were unsuitable to be pooled, and provided no clear evidence of a benefit for one periodontal intervention over another. We were able to pool the specific comparison between scaling and root planing (SRP) plus antimicrobial versus SRP and there was no consistent evidence that the addition of antimicrobials to SRP was of any benefit to delivering SRP alone (mean HbA1c 0.00% lower: 12 studies, 450 participants; 95% CI 0.22% lower to 0.22% higher) at 3-4 months post-treatment, or after 6 months (mean HbA1c 0.04% lower: five studies, 206 patients; 95% CI 0.41% lower to 0.32% higher). Less than half of the studies measured adverse effects. The evidence was insufficient to conclude whether any of the treatments were associated with harm. No other patient-reported outcomes (e.g. quality of life) were measured by the in-

cluded studies, and neither were cost implications or diabetic complications. Studies showed varying degrees of success with regards to achieving periodontal health, with some showing high levels of residual inflammation following treatment. Statistically significant improvements were shown for all periodontal indices (BOP, CAL, GI, PI and PPD) at 3-4 and 6 months in comparison 1; however, this was less clear for individual comparisons within the broad category of comparison 2. Authors' conclusions There is low quality evidence that the treatment of periodontal disease by SRP does improve glycaemic control in people with diabetes, with a mean percentage reduction in HbA1c of 0.29% at 3-4 months; however, there is insufficient evidence to demonstrate that this is maintained after 4 months. There was no evidence to support that one periodontal therapy was more effective than another in improving glycaemic control in people with diabetes mellitus. In clinical practice, ongoing professional periodontal treatment will be required to maintain clinical improvements beyond 6 months. Further research is required to determine whether adjunctive drug therapies should be used with periodontal treatment. Future RCTs should evaluate this, provide longer follow-up periods, and consider the inclusion of a third 'no treatment' control arm. Larger, well conducted and clearly reported studies are needed in order to understand the potential of periodontal treatment to improve glycaemic control among people with diabetes mellitus. In addition, it will be important in future studies that the intervention is effective in reducing periodontal inflammation and maintaining it at lowered levels throughout the period of observation.

Reference 1. Simpson TC1, Needleman I, Wild SH et al. Treatment of periodontal disease for glycaemic control in people with diabetes. Cochrane Database Syst Rev. 2010 May 12;(5):CD004714. doi: 10.1002/14651858.CD004714.pub2.

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2016 | 120 | NR. 4

|

349 |


VIDENSKAB & KLINIK

Dansk forskning internationalt

Abstract

Forbedret Apnø-Hypopnø Index og laveste iltmætning på patienter med obstruktiv søvnapnø, behandlet med fremførelse af maksillen og mandiblen ved rotation med eller mod uret: En metaanalyse Thorkild B. Knudsen, 2Anne S. Laulund, 3Janne Ingerslev, 1Preben Homøe, og 4Else M. Pinholt

1

1 Øre-, Næse-, Hals- og Kæbekirurgisk afdeling, Køge Sygehus, 2Afdelingen for Endokrinologi og Metabolisme, Odense Universitets Hospital, 3Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Esbjerg Sygehus og 4Syddansk Universitet, Sundhedsvidenskabelig Fakultet, Institut for Regional Sundhedsforskning, Odense samt Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg

Formål Det primære mål med artiklen var at undersøge, om ortodontiskkirurgisk behandling med kombineret fremførelse og rotation af maksil og mandibel, roteret med uret (MMA) eller mod uret (CCW-MMA), medførte effekt på parametrene Apnea-hypopnø Index (AHI) og laveste iltmætning (LSAT) på patienter med obstruktiv søvnapnø (OSA). Det sekundære mål var at undersøge, om der skete en ændring i volumen i svælget målt ved Computer Tomografi (CT) eller Cone Beam Computer Tomografi (CBCT) postoperativt.

mod uret medførte bedste resultat eller at vise nogen sammenhæng med en evt. ændring i svælgvolumen.

Hypotese Ortognat-kirurgisk indgreb i form af kombineret fremførelse og rotation af maksil og mandibel, roteret med uret (MMA) eller mod uret (CCW-MMA), medfører hverken effekt på Apneahypopnø Index (AHI), på laveste iltmætning (LSAT) eller på svælgvolumen på patienter med obstruktiv søvnapnø (OSA).

LSAT under søvn ≥ 90 % postoperativt. (OR = 6,0; 95 % CI, 1,8-19,9; P = 0,003).

Materiale og metode Systematisk litteratursøgning i Medline og Cochrane databaserne efter randomiserede kontrollerede forsøg ud fra specifikke emneord med efterfølgende metaanalyse. Resultat 21 artikler blev identificeret, og fire blev vurderet til at opfylde inklusionskriterierne. Postoperative AHI- og LSAT-målinger viste stor forbedring. Den kirurgiske metode medførte et statistisk signifikant fald i Apnea-hypopnø Index og en statistisk signifikant øgning i laveste iltmætning (LSAT). På grund af manglende data var det ikke muligt at skelne mellem, om rotation med eller

|

350 |

AHI < 5 (OR = 14,9; 95 % CI, 2,7-83,5; P = 0,002). AHI ≤ 20 (OR = 114,9; 95 % CI, fra 23,5 til 561,1; P < 0,00001). Et fald i AHI på mindst 50 % postoperativt i forhold til præoperativt. (OR = 6,1; 95 % CI, 2,2-17,0; P = 0,0006).

Forreste plot viste ingen tegn på publikationsbias. Hypotesen blev frafaldet.

Konklusion Hos patienter med OSA, som har fået foretaget CCWMMA eller MMA, ses et statistisk signifikant fald i den postoperative AHI og en statistisk signifikant øgning i den postoperative LSAT.

Knudsen TB, Laukund AS, Ingerslev J, Homøe P, Pinholt EM. Improved Apnea-Hypopnea Index and Lowest Oxygen Saturation After Maxillomandibular Advancement With or Without Counterclockwise Rotation in Patients With Obstructive Sleep Apnea: A Meta-Analysis. J Oral Maxillofac Surg 2015;73:719-26.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


VIDENSKAB & KLINIK

Dansk forskning internationalt

Abstract

Effekter af bukkal tandbevægelse på parodontiet hos rotter: en sammenligning mellem konventionelle og små kræfter Jan Christian Danz1,2, Bo Martin Bibby3, Christos Katsaros1 og Andreas Stavropoulos4 Department of Orthodontics and Dentofacial Orthopedics, University of Bern, Bern, Switzerland, 2Department of Dentistry, Aarhus University, Aarhus, Denmark, 3Department of Public Health, Institute of Biostatistics, Aarhus University, Aarhus, Denmark og 4Department of Periodontology and Community Dentistry, Faculty of Odontology, Malmö University, Malmö, Sweden 1

Baggrund Knogledehiscencer og gingivale retraktioner har været associeret med ortodontisk ekspansion. Formålet med denne undersøgelse var at sammenligne parodontal remodellering efter anvendelse af to forskellige kraftniveauer. Metoder I 32 rotter blev den 2. og 3. molar i maksillen ortodontisk flyttet bukkalt med konventionelle (initialt 22.9cN ± 1.5cN pr. tand) eller små (initialt 6.3cN ± 0.9 cN pr. tand) kræfter, i 60 og 90 dage. 10 ikke-behandlede dyr blev anvendt som kontroller. Effekten af kraftniveauet og ekspansionstid på tand-, kæbe-, og parodontale parametre (dvs. højde og tykkelse af gingiva og knogle) blev vurderet på histologiske snit og potentielle forskelle evalueret statistisk. Resultater Bukkal tanddisplacering (0,7 mm ved den distale rod af den 3. molar) og maksillens bredde (0,3 mm) var signifikant forskellige mellem grupperne. Trods mindre knogledannelse bukkalt ved de flyttede rødder blev der udviklet knogledehiscencer. Den bukkale knoglevægs tykkelse var faldende med stigende bukkal

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4

displacering. Udvikling af gingivale retraktioner var sjælden og opstod kun i tilfælde med ekstrem bukkal displacering. Der blev ikke fundet bemærkelsesværdige forskelle mellem kraftniveauet for nogen af de parodontale parametre.

Konklusioner Bukkal tandbevægelse med konventionelle eller små kræfter resulterede i tilsvarende remodellering af den bukkale alveolære knogle og gingiva. Ekstrem tandbevægelse bukkalt kan resultere i udvikling af gingival retraktion uanset ortodontisk kraftniveau.

Danz JC, Bibby BM, Katsaros C et al. Effects of facial tooth movement on the periodontium in rats: A comparison between conventional and low force. J clin Periodontol 2016 Jan 4. Doi: 10.1111/jcpe. 12505. [Epub ahead of print]

Dette studie var delvis støttet af TF’s Forskningsudvalg (FORSKU) og Konto for Odontologisk Forskning (KOF).

|

351 |


SAMFUND & ARBEJDSLIV

Tænder og hænder kan afgøre asylansøgeres fremtid Retsmedicinsk Institut og Tandlægeskolen i København hjælper med at aldersvurdere unge asylansøgere, når myndighederne mistænker, at de er ældre, end de fortæller. I Norge og Sverige tager børnelæger og tandlæger afstand fra aldersvurderinger Tekst Anders Klebak, freelancejournalist

U

nder eller over 18 år? Det er et spørgsmål, som har givet voldsom travlhed på Tandlægeskolen og på Retsmedicinsk Institut i København. Det er nemlig her, unge asylansøgere får lavet en aldersvurdering, hvis Udlændingestyrelsen mener, de er over 18 år, mens de selv hævder at være yngre. Den magiske skillelinje har afgørende betydning for, om de skal betragtes som voksne eller børn med de rettigheder og krav på beskyttelse, det medfører.

| 352 |

Sidste år blev godt 400 unge asylansøgere aldersvurderet, og det er en mangedobling i forhold til tidligere år. Og tal fra Udlændingestyrelsen tyder på, at der er grund til at kontrollere alderen. Ud af 355 afgjorte sager fra sidste år blev 234 asylansøgere vurderet til at være voksne. Aldersvurderingen består af en analyse af visdomstændernes og håndledsknoglernes udvikling sammen med en lægeundersøgelse. Men aldersvurderinger er upræcise, og det har bl.a. fået de norske og svenske børnelægeforeninger til at opfordre deres medlemmer til ikke at hjælpe myndighederne i deres

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


SAMFUND & ARBEJDSLIV

TANDLÃ&#x2020;GEBLADET 2016 | 120 | NR. 4

| 353 |


SAMFUND & ARBEJDSLIV

lande med at lave aldersvurderinger, som de mener undergraver retssikkerheden for asylansøgerne. Samme melding kommer fra den svenske Pedodontiforening: – Der er så stor usikkerhed forbundet med at vurdere alderen på baggrund af visdomstænder, at vi som tandlæger ikke kan stå inde for, at man bruger metoden på mennesker, der står i en meget sårbar situation, siger talsmand Georgios Tseligkaridis, der dog understreger, at han udelukkende taler om tandlægefaglig aldersvurdering og ikke om en samlet vurdering, som det foregår i Danmark. Et spænd på fire år Niels Dyrgaard Jensen, der er retsodontolog på Retsmedicinsk Institut, har til opgave at vurdere alderen ud fra panorama- og intraorale optagelser og kliniske fotos. Og han har ikke etiske skrupler med undersøgelsen. Han hæfter sig bl.a. ved, at man både kigger på knogler og visdomstænder, og at undersøgelsens usikkerhed er tydeligt markeret, når instituttet sender resultatet til myndighederne. – Vi kan ikke sige på klokkeslæt, hvornår en person er født ud fra nogle billeder af visdomstænderne. Men det hævder vi heller ikke. Vi laver et skøn på baggrund af en grundig, nøgtern undersøgelse. Der er en usikkerhed forbundet med undersøgelsen, og det gør vi meget tydelig opmærksom på, siger han.

17

18 19 ?

Når Udlændingestyrelsen er i tvivl om en ung uledsaget flygtnings alder, beder styrelsen Retsmedicinsk Institut om en vurdering. Aldersvurderingen er frivillig, og 10-20 % dukker aldrig op til undersøgelse. Undersøgelsen foregår med bisidder og tolk.

| 354 |

Der er så stor usikkerhed forbundet med at vurdere alderen på baggrund af visdomstænder, at vi som tandlæger ikke kan stå inde for, at man bruger metoden på mennesker, der står i en meget sårbar situation TALSMAND GEORGIOS TSELIGKARIDIS,

1

2

Lægen interviewer og undersøger

Knogler i hånden analyseres

På Retsmedicinsk Institut interviewer en læge den unge om sygdomsforhold, medicin, og om der fx har været perioder med hungersnød. Lægen laver også en vurdering af de sekundære kønstræk og tager kliniske billeder af fronttænderne i overkæben.

Knoglerne i venstre hånd bliver røntgenfotograferet på Rigshospitalet og analyseret. Her fokuserer man på syv knogler i håndleddet, som fortæller, hvor langt den unge er i sin udvikling.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


SAMFUND & ARBEJDSLIV

4 Sådan vurderer retsodontologen alderen Overblik Panoramabilledet bruges til at danne et overblik over den unge og til at vurdere visdomstændernes udvikling. Retsodontologen kigger bl.a. på antallet af primære og permanente tænder, slid på tænderne, tandbehandling og patologiske tilstande. Opvækstvilkår kan være afgørende Retsodontologen bruger billeder af fronttænderne til at undersøge, om der fx er farvede bånd eller hak i emaljen, som kan tyde på perioder med fejlernæring, hungersnød eller sygdom, der kan have betydning for tændernes mineralisering, og dermed om rodudviklingen kan være påvirket. Visdomstænder giver den vigtigste viden Næste skridt er visdomstænderne. Kronen, roden og rodafslutningen på hver visdomstand bliver placeret på en 10-trinsskala. Hvis en visdomstand er fejlstillet, eller roden er misdannet, så det kan påvirke aldersvurderingen, indgår den ikke i undersøgelsen. Computer regner på alderen En computer fodres med tallene for visdomstænderne og holder dem op mod tre studier af børn, hvor alderen er kendt. Retsodontologens endelige dom er et gennemsnit fra de tre referencestudier.

3

Tandlægeskolen laver røntgenbilleder

På Tandlægeskolen i København tager en radiograf et panoramabillede af over- og underkæbe samt intraorale periapikale optagelser af alle fire visdomstænder.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4

Retsodontologen vurderer alderen

Ny fødselsdato estimeres

5

På baggrund af lægeundersøgelsen og især analyserne af håndledsknogler og tænder angiver Retsmedicinsk Institut en mest sandsynlig alder – fx 18 år – og med en usikkerhed, som oftest er 1-2 år på begge sider af skønnet.

Tvivl kommer den unge til gode

6

Hos Udlændingestyrelsen indgår den medicinske aldersvurdering sammen med de øvrige oplysninger, fx identitetspapirer, interviewoplysninger osv. Udlændingestyrelsen oplyser, at det er praksis at lade usikkerheden fra aldersvurderingen komme den unge til gode.

| 355 |


SAMFUND & ARBEJDSLIV

I erklæringerne fremgår en sandsynlig alder, men der angives altid en usikkerhed – typisk på to år til hver side. Altså et spænd på fire år. Ifølge Udlændingestyrelsen lader man tvivlen komme asylansøgeren til gode og bruger den laveste alder. Vesterlandske tænder En af de faktorer, der gør aldersvurdering vanskelig, er referencestudierne, som asylansøgernes knogler og tænder bliver holdt op imod. Når Niels Dyrgaard Jensen skal vurdere en persons visdomstænder, bruger han tre studier, som er baseret på børn og unge fra vestlige lande. Men kan det bruges, når man undersøger unge fra Marokko, Syrien eller Afghanistan? – Ja, så længe man tager højde for usikkerheden, siger professor Niels Lynnerup fra Retsmedicinsk Institut. Han har ansvaret for at sammenholde knogle-, tand- og lægeundersøgelsen og lave en endelig erklæring. For det første er det slet ikke muligt at få brugbare studier fra et krigshærget land som Afghanistan, hvor der både kan være store forskelle i opvækstvilkår, men også genetiske forskelle mellem befolkningsgrupperne. For det andet laves der meget forskning på området, og alt tyder på, at børn fra vestlige lande generelt udvikler sig lidt hurtigere end børn i de andre lande, man har undersøgelser fra. Det vil altså typisk trække alderen ned, når man sammenligner en ung asylansøger med vestlige referencestudier. Han tror, at modstanden mod aldersvurdering i Sverige og Norge delvist bunder i læger og tandlægers faglige selvforståelse. – De fleste uddanner sig som læger og tandlæger for at hjælpe patienter. Her på instituttet er det myndighederne, vi hjælper. Det betyder, at det, vi finder, ikke altid er en fordel for den, vi undersøger. Og jeg kan godt forstå, hvis nogle har det svært med det, siger han. Alternativet er værre Men Niels Lynnerup mener, at alternativet til aldersvurdering er værre. I Sverige bruger man fx ikke alderstests systematisk, når der er tvivl, og det stiller en mindreårig asylansøger i en svær situation, hvis man ikke kan dokumentere, at man er under 18 år. – Det må være forfærdeligt, hvis man er barn, men ikke har nogen mulighed for at bevise det overfor en

| 356 |

sagsbehandler, der mener, at man er voksen, siger han. Han peger desuden på, at aldersvurderingen skal fungere som beskyttelse af børns rettigheder. – Hvis vi ikke lavede dem, ville konsekvensen være, at uledsagede børn skulle bo sammen med voksne, og det ville være stik imod hensigten med at beskytte børnene på særlige bosteder, siger han.

Særlige rettigheder for uledsagede børn • Uledsagede mindreårige asylansøgere betragtes som en særligt sårbar gruppe • De mindreårige bliver indkvarteret på særlige asylcentre med specialuddannet personale • Deres ansøgninger om asyl skal behandles hurtigt • Retten til familiesammenføring er lempeligere, og myndighederne er forpligtet til at igangsætte en eftersøgning efter familien. Kilde: Udlændingestyrelsen

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


Når kunden er klippet, står pengene på min konto. Det fungerer bedst for mig.

Tina Christoffersen Ejer, Salon Chic, Høng

Lave transaktionsomkostninger

Sikkerhed for betaling

Bedre service

Pengene overføres direkte fra kundens konto til virksomhedens konto uden fordyrende mellemled.

Ved betaling kontrolleres med det samme, at beløbet er til rådighed på kundens konto.

Dine kunder kan frit vælge betalingsform og handle nemt og hurtigt via mobilen.

Et tegn på en god forretning

Kontakt dit pengeinstitut eller find den løsning, der passer bedst til din butik på swipp.dk/cases


SAMFUND & ARBEJDSLIV

”Tandbørsten er ikke det vigtigste, når man er på f lugt Måneder, måske år på flugt går hårdt ud over tandsundheden. Det er derfor ofte traumatiserede børn med et stort behandlingsbehov, som de kommunale klinikker møder, når flugten er forbi, og børnene har fået asyl i Danmark. En udfordring, siger tandlægerne. Tekst Gitte Almer Nielsen Foto Thomas Nielsen

| 358 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


SAMFUND & ARBEJDSLIV

TANDLÃ&#x2020;GEBLADET 2016 | 120 | NR. 4

| 359 |


SAMFUND & ARBEJDSLIV

H

an ser beklemt ud, men smiler alligevel lidt genert og giver hånd til tandlægen. Ammar er 13 år og flygtning fra Syrien. Via tolken forklarer han, at det er tre år siden, han sidst var til tandlæge. Tandlæge Jorge Garmendia spørger ikke hvorfor. Tandplejen i Vordingborg har den holdning, at personalet ikke spørger ind til flygtningebørnenes historie eller oplevelser, fordi det i forvejen er en udfordring at gå til tandlægen, og derfor skal de ikke også forholde sig til deres mentale bagage. Men tandlægen vil gerne vide, om Ammar har tandsmerter. Ammar forklarer på arabisk, at det gør ondt, når han spiser noget hårdt, og så bløder hans tandkød, og nogle gange har han også smerter. Tolken viderebringer ordene til Jorge Garmendia, der med et nik signalerer, at han har forstået Ammar. Jorge Garmendia tager spejl og trefunktionssprøjte frem. Du skal åbne munden, lyder det fra tandlægen på dansk for derefter at blive leveret i en arabisk version af tolken. Flygtningebørnene udfordrer tandplejen Tandplejen i Vordingborg fik sidste år 100 flygtningebørn oveni tandplejens i forvejen 9.500 børn. Overtandlæge Lene Maare tør endnu ikke vove et gæt for 2016, men konstaterer blot, at hun holder tæt kontakt til kommunen, så hun har mulighed for at være på højde med situationen. De børn, som Vordingborg Kommune har modtaget, har typisk et meget stort behandlingsbehov, forklarer overtandlægen. – De har måske haft en god tandsundhed, men mange har været længe undervejs, måske flere år, med forringet kost, og tandbørsten er selvfølgelig ikke det vigtigste, når man er på flugt, siger Lene Maare. Det billede vækker genklang rundt om i landet.

| 360 |

Tandlægebladet har talt med mere end 10 overtandlæger, og alle bekræfter, at rigtig mange af flygtningebørnene har et stort behandlingsbehov, og nogle har måske aldrig været til tandlægen. Omvendt er der nogle, der er velbehandlede og åbenlyst midt i en tandregulering. Bruger personlige ressourcer På Bornholm har de registreret 300 asylansøgere under 18 år, og dertil kommer alle de børn, der har fået asyl og dermed cpr.nr. Ifølge overtandlæge Jette Ludvig er det en opgave, der fylder meget i tandplejen, måske også mere end det reelle tidsforbrug, fortæller hun og forklarer, at det formentlig skyldes, at øens tandlæger bruger mange personlige ressourcer, når de skal behandle flygtningebørnene. – Det er en udfordring at behandle flygtningebørnene, fordi det store behandlingsbehov er koblet sammen med en stor sproglig kommunikationsudfordring, og samtidig kan børnene have en masse ting med i bagagen, der også spiller ind, når de kommer til tandlægen, fortæller Jette Ludvig. Det kan Lotte Høier fra Frederiksbergs Kommunes tandpleje godt genkende. Her oplever de, at det kan være en udfordring at håndtere det store behandlings-

De har måske haft en god tandsundhed, men mange har været længe undervejs, måske flere år, med forringet kost, og tandbørsten er selvfølgelig ikke det vigtigste, når man er på flugt LENE MAARE, OVERTANDLÆGE, VORDINGBORG KOMMUNE

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


LAKERING. 13-årige Ammar får fissurforseglet to præmolarer og nogle molarer. Tandlæge Jorge Garmendia vurderer, at hans behandlingsbehov ikke er så stort, og Ammar vil først blive indkaldt igen om et år.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4

SAMFUND & ARBEJDSLIV

| 361 |


SAMFUND & ARBEJDSLIV

behov, fordi andre ting end tænder og tandpleje fylder i børnenes liv. Og for at få en større forståelse for børnenes bagage, har den del af personalet, der arbejder med flygtningene, været på kursus, hvor de har fået et indblik i flygtningenes kultur, men også hvad det betyder for et menneske at være på flugt. – Mange andre ting er vigtigere end tandsundhed i de her børns liv. Så vores opgave er at holde dem smertefri, give dem en god oplevelse, og så må de profylaktiske tiltag komme i anden række, siger hun. Men selv om der er udfordringer, er det også vigtigt for Lotte Høier at understrege, at det er en opgave, som tandplejen meget gerne tager på sig. Et budskab, der går igen flere steder i landet og flere giver udtryk for, at behandlingen af flygtningebørnene er en spændende faglig udfordring. – Hvis man som mig har været med i mange år, så er det som at vende tilbage til 1980’erne i den kommunale tandpleje. Vi er jo blevet tandlæger, fordi vi kan lide at lave tænder, så jeg synes også, det er en positiv faglig udfordring at behandle flygtningebørnene, siger Lea Grønbeck, overtandlæge i tandplejen i Næstved. ”Det var lidt slemt” I Vordingborg har Ammar fået lavet en tandrensning og fået fissurforseglet nogle molarer men også to præmolarer, og han har fået fjernet tandsten. Nu er Jorge Garmendia ved at pudse af, inden klinikassistent Sabrina Birch tager over for at instruere Ammar i at børste tænder og bruge tandtråd. Den 13-årige dreng har været en time i stolen, og det er stort set kun hans øjne, der har bevæget sig i den time. De har studeret en tegning af et søslag fra en – vistnok fiktiv – krig, der hænger ovenover hans hoved. Hænderne har til gengæld hvilet på maven, og de eneste krusninger, der har været at spore i hans krop, var, da de sneakersklædte fødder vippede under tandrensningen. Ifølge Jorge Garmendia er Ammar ikke et af de flygtningebørn, der har et stort behandlingsbehov, og han virker også vant til at gå til tandlægen. Det er en

| 362 |

Vi er jo blevet tandlæger, fordi vi kan lide at lave tænder, så jeg synes også, det er en positiv udfordring at behandle flygtningebørnene LEA GRØNBECK, OVERTANDLÆGE, NÆSTVED

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


BEHANDLING. Tolken Anas er fra Syrien og tandlæge, men han har ikke fået autorisation i Danmark endnu. Han forklarer Ammars far, hvilken behandling tandlæge Jorge Garmendia vil lave i dag. Efter at Ammar er blevet instrueret i tandbørstning, er han færdig, og så er det hans niårige søsters tur til at sætte sig i stolen. Hun er så ung, at det blot bliver et kort eftersyn.

SAMFUND & ARBEJDSLIV

af forklaringerne på, at tandlægen har valgt at lave en større behandling i dag. Det er dog en lettet Ammar, der rejser sig fra stolen for at gøre plads til sin niårige søster, der skal have lavet et hurtigt eftersyn i dag. – Har det været hårdt i dag? spørger Jorge Garmendia og kigger direkte på Ammar. Han griner lidt genert til tolken og siger noget på arabisk. Ordene bliver gengivet med endnu et grin. –- Ja, han synes, det var lidt hårdt.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4

| 363 |


INDLÆG & DEBAT

?!

INDLÆG & DEBAT

Debatindlæg

Er der en politiker til stede? TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER

I Indlæg & debat har Tandlægebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg:

Ellen Frandsen Lau, lektor, dr.odont., Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet

Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord).

Anne Mette Mørke, lektor, ph.d., Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, Health, Aarhus Universitet

For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«. Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestandens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tandlægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet. Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af Tandlægebladet: Nyt fra NIOM. Redaktionen | 364 |

Eva Karring, konst. institutleder, ph.d., Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet Helle Tolboe, klinikleder, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet

De odontologiske institutter og tandlægerne i Danmark står sammen om at kræve og sikre god kvalitet i tandlægeuddannelsen. Vi er glade for de fine indlæg her i bladet, som vores artikel om kvalitet i tandlægeuddannelsen har givet anledning til. Vi vil helhjertet tilslutte os Thomas Guldborgs forslag om et formaliseret turnusforløb. På de odontologiske institutter giver vi de studerende den teoretiske og kliniske basis for det tandlægelige virke med patienten i centrum. De studerende har mere end rigeligt at se til under studiet med at tilegne sig disse færdigheder, og de nyuddannede tandlæger er ikke erfarne udi alle procedurer. Med indførelse af dyade-

læringen og med fusionen af Institut for Odontologi og Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere på Aarhus Universitet ønsker vi at skabe en indlæringssituation, der minder mere om den virkelighed, de studerende skal virke i som færdige tandlæger. Men der er ikke plads til – hverken i de studerendes hoveder eller i curriculum – at lære dem alle aspekter af hverdagens udfordringer på en travl klinik. Vi mener også, den indlæring foregår bedst, når den henlægges til et tidspunkt, hvor den teoretiske og kliniske basis er på plads, og til det sted, hvor den giver mening, og hvor ekspertisen er størst, nemlig i praksis sammen med erfarne klinikere.

Uddannelse til debat Tandlægebladet sætter tandlægeuddannelsen til debat hen over en række numre. I dette nummer bringer vi reaktionerne fra Aarhus og Københavns Universitet på de tre debatindlæg, vi bragte i forrige nummer (TB 3, 2016). Her skrev tandlægerne Thomas Guldborg, Anders Hasselbalch Christensen og Susanne Egtoft Nielsen hver en respons til kronikken ”Sådan arbejder vi med kvalitet i tandlægeuddannelsen” (Ellen Frandsen Lau, Eva Karring, Helle Tolboe og Anne Mette Mørke, TB 2, 2016).

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


INDLÆG & DEBAT

En udvidelse af studiet med praktikforløb, der planlægges i samarbejde mellem de odontologiske institutter og de to praksis-sektorer, vil i høj grad medvirke til at

logiske institutter bruger forskningspenge på at opretholde uddannelsesniveauet, som Anders Hasselbalch Christensen fremhæver. Der er i høj grad behov for, at det anerkendes i bevillingerne til uddannelsen, at de odontologiske institutter har en særlig udgift til drift af undervisningsklinikkerne. Ja, det er på høje tid, vi indfører et formaliseret turnusår og får retvisende bevillinger til de tandfaglige uddannelser. De studerende ønsker det, en samlet stand efterspørger det, og vi på universiteterne har kæmpet i årevis – indtil videre forgæves. Så kære politikere: Det er ikke bare på tide. Det er tid. Og nu er det jeres tur.

» Så kære politikere: Det er ikke bare på tide. Det er tid. Og nu er det jeres tur bygge bro mellem studietid og virkelighed, som Susanne Egtoft Nielsen skriver. Det kunne indbygges i en formaliseret turnusordning, som det allerede er sket i Finland. Den odontologiske forskning er fundamentet for den gode uddannelse, og den er under pres, når de odonto-

Nu er tiden inde til politisk opmærksomhed Anne Marie Lynge Pedersen, institutleder, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Det er glædeligt, at der er kommet fokus på debatten om tandlægeuddannelsen i Danmark. Jeg håber, at denne debat kan medvirke til, at området får den nødvendige og fortjente offentlige og politiske bevågenhed. I det seneste nummer af Tandlægebladet (Tandlægebladet 2016; 120: 264-9) var der en række glimrende indlæg fra såvel privatpraktiserende som offentligt ansatte tandlæger med forskellige synspunkter fsva. de seneste års økonomiske stramninger på de odontologiske uddannelser og heraf afledte naturlige bekymringer for den fortsatte kvalitet i uddannelsen og forskningen. På tandlægeuddannelserne optager vi hvert år dygtige studerende med høje karaktergennemsnit. De studerende skal igennem en krævende uddannelse med et tæt pakket curriculum indeholdende teoretisk og klinisk undervisning på et højt fagligt niveau. De studerende bliver løbende testet på deres viden, færdigheder og kompetencer, og tandlægestudiet er et af de universitetsstudier, som indeholder flest konfrontationstimer. Kravene er høje, og vi kan i Danmark være stolte af at uddanne nogle af de bedste tandlæger i verden, der TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4

lever op til de krav, som samfundet kan forvente af dem. Herudover udøver vi forskning på et højt og internationalt anerkendt niveau. Men underfinansiering og flere års besparelser på tandlægeuddannelserne truer kvaliteten, og der er alvorlig grund til bekymring, idet den sundhedsmæssige gevinst, det har været for samfundet at uddanne højtkvalificerede tandlæger og udøve forskning indenfor odontologi, kan gå tabt i løbet af ganske få år. Tiden er nu moden til, at der tænkes i bæredygtige, langtidsholdbare løsninger. Som det er de fleste læsere af Tandlægebladet bekendt, har vi på Tandlægeskolen/Odontologisk Institut (OI) i København haft ganske betydelige økonomiske udfordringer de seneste år. Siden oktober 2013 har alle på OI arbejdet engageret og intensivt med at få genskabt balance på OI’s budget. OI’s ledelse udarbejdede på baggrund af input og anbefalinger fra ansatte og studerende en tilpasningsplan indenfor følgende hovedområder: Enklere organisation med fokus på forskning og uddannelse, tilpasning af OI’s studieordning/kursusbudget og |

365 |


INDLÆG & DEBAT

?!

en tilhørende effektivisering af klinikdriften. Desuden bliver der arbejdet målrettet for at hente flere eksterne forskningsmidler til OI. Tilpasningen blev gennemført i tre faser: én i foråret 2014 og efteråret 2014 og én i foråret 2015. Det var selvsagt hårdt for alle på OI at have udsigt til tre sparerunder, men det var en bevidst strategi for at undgå en ”grønthøstermodel” og dermed utilsigtede og uhensigtsmæssige effekter på vores kerneydelser: forskning og undervisning af høj kvalitet. Det var derfor med stor tilfredshed, at jeg allerede medio 2015 kunne konstatere og orientere alle medarbejdere om, at vi havde nået målet med vores strategi, og vi ville opnå budgetbalance i 2017. Det var endog lykkedes os at udarbejde og implementere en studieordning, som giver de studerende mere kliniktid og dermed mulighed for at opnå øgede kliniske færdigheder. På OI i København var der ikke tilslutning til den såkaldte ”dyade”-undervisningsmodel, hvor de studerende arbejder to og to om en patient. Det skal

pres pga. de faldende finanslovsbevillinger. Størstedelen af OI’s indtægter kommer fra finansloven (ca. 90 %), og derfor er OI meget sårbar ved ensartede procentvise besparelser på denne post. OI har også vanskeligt ved at skaffe den nødvendige eksterne finansiering pga. odontologiens status og muligheder i forhold til andre forskningsområder bl.a. indenfor den almene medicin. Den høje finanslovsfinansiering gør også, at en manglende PL-regulering rammer OI særlig hårdt. Der er næppe nogen tvivl om, at de odontologiske uddannelsers og for så vidt også de veterinære uddannelsers økonomiske problemer er strukturelt betinget. Det er således nødvendigt at finde en mere grundlæggende løsning på tandlægeuddannelsens og de øvrige kliniske hospitalers økonomiske problemer. Denne løsning kan være i form af et klinisk taxameter eller et særtilskud. I den henseende møder vi opbakning fra dekanerne på de sundhedsvidenskabelige fakulteter i hhv. København og Aarhus: Ulla Wewer og Allan Flyvbjerg. I et debatindlæg i september 2015 til Altinget.dk (http:// www.altinget.dk/sundhed/artikel/ dekaner-forskningsmidler-betalertandlaegeuddannelse) meldte de to dekaner således ud, at både tandlægeuddannelsen og dyrlægeuddannelsen er stærkt underfinansierede, hvorfor både KU og AU i stigende omfang har set sig nødsaget til at subsidiere disse uddannelser med forskningsbevillinger. De understreger, at denne situation er uholdbar i længden, og den forringer institutternes forskningsmæssige konkurrenceevne. Såvel KU som AU fik for flere år siden tildelt særlige øremærkede ”klinikbevillinger” til driften af hhv. tandlægehospitalerne og dyrehospitalerne, men disse øremærkede midler blev nedlagt ved tidligere taxameterreformer. Dekanerne har gentagne gange opfordret forskningsministeren til at overveje en løsning i form af et såkaldt ”kliniktaxameter”, der tager højde for de høje omkostninger ved uddannelsen af tandlæger. Noget tyder imidlertid på, at man fra politisk hold ikke vil bruge flere midler på at sikre kvalitetsuddannelser, og at man i fremtiden vil skulle fordele for få midler mellem en række underfinansierede fakulteter og institutter. Kliniktaxameterløsningen synes desværre at have lange udsigter. Endelig vil jeg gerne hilse forslaget om et formaliseret turnusforløb for nyuddannede tandlæger velkomment. Det glæder mig, at dette initiativ atter bliver drøftet og forhåbentlig kan blive en realitet. Finansieringen er imidlertid en udfordring, ligesom det selvsagt er helt afgørende at beskrive et turnusforløb i detaljer og certificere de tandlæger/klinikker, som skal forestå turnusforløb.

» Der var ikke tilslutning til den såkaldte ”dyade”-undervisningsmodel, hvor de studerende arbejder to og to om en ­patient dog i den forbindelse retfærdigvis nævnes, at vi i mange år har haft dyade-undervisning indenfor visse kliniske fagområder, og det fungerer særdeles godt. Væsentlige kritikpunkter mod fuld implementering af dyade-undervisning er, at de studerende ikke får tilstrækkelige kliniske færdigheder indenfor en given behandling, og de kliniske undervisere anfører, at det er vanskeligt at foretage en individuel evaluering af den enkelte studerendes videns- og færdighedsniveau, når de arbejder sammen to og to, fx i forbindelse med brobehandling. Vi følger naturligvis udviklingen vedrørende indførelse af dyade-undervisning på Institut for Odontologi (IO) i Aarhus meget nøje for at drage nytte af deres erfaringer med dette. Glæden over at være nået i mål med vores bestræbelser om balance i økonomien blev imidlertid kort. I løbet af sensommeren dukkede der mørke skyer op i horisonten. Økonomien på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og på Københavns Universitet og samfundet som helhed var under pres, og i efteråret kom som bekendt finansloven 2016 med sparekrav, som rammer alle landets uddannelsesinstitutioner hårdt, herunder universiteterne. Selvom OI efter forhandlinger med dekanatet blev friholdt for besparelser i 2016, så vil vi om få år atter være under | 366 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


INDLÆG & DEBAT

Indlæg

Kommentar vedr. fusion mellem Institut for Odontologi og Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere på Health, Aarhus Universitet Anne Marie Lynge Pedersen, institutleder, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Bo Danielsen, skoleleder, Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Den 25. juni 2015 udtalte Ulla Wewer, dekan på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, til Tandlægebladet: ”Der er for nærværende ikke planer om fusion af Odontologisk Institut (OI) og Skolen for Tandplejere og Klinikassistenter (SKT) på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Der er således allerede et tæt samarbejde mellem OI og SKT i et organisatorisk set-up med en School of Oral Sciences, http://odontschool.ku.dk/ (Uddannelsesrådet)”. Denne udtalelse kom kort tid efter udmeldingen om planer om fusion mellem IO og SKT i Aarhus, planer som blev endeligt vedtaget af bestyrelsen, AU, i december 2015. I København er der fortsat ingen planer om fusion af OI og SKT, idet vi har valgt en anden model for samarbejde. Vi vil i nedenstående skitsere baggrunden for denne model, og hvorledes den fungerer. Som del af fusionen mellem Det Farmaceutiske Fakultet, Det Biovidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet blev der i foråret 2012 nedsat fire uddannelsesråd. Uddannelsesrådet for Odontologi og Tandpleje (på engelsk School of Oral Health Sciences og i daglig tale OdontSchool) er ét af disse råd og dækker følgende uddannelser: • Bachelor- og kandidatuddannelsen til tandlæge • Professionsbacheloruddannelsen til tandplejer • Erhvervsuddannelsen til klinikassistent Formandskabet udgøres af institutlederen på OI og skolechefen på SKT. Herudover består rådet af 10 un-

dervisere, herunder studieledere, og fire studerende med ligelig repræsentation fra de forskellige uddannelser. Aktuelt er skolechef Bo Danielsen formand og institutleder Anne Marie Lynge Pedersen næstformand. Uddannelsesrådet udarbejder en treårig udviklingsplan indeholdende en række tværgående målsætninger, og på baggrund heraf udformes en aktivitetsplan. Udviklingsplanen og aktivitetsplanen drøftes mellem uddannelsesrådets formandskab og dekanatet og godkendes herefter. Uddannelsesrådet har også et forretningsudvalg, hvor repræsentanter for begge institutioner deltager i

» Der fortsat ingen planer om fusion af OI og SKT

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4

drøftelserne. Rådet har til formål at støtte, koordinere og supplere studienævnets, undervisningsudvalgets og det lokale uddannelsesudvalgs arbejde med at udvikle uddannelserne inden for området, så de løbende er tilpasset samfundets behov, har størst mulig faglighed og udvikler de bedst mulige dimittender til gavn for samfundets borgere. Uddannelsesrådet erstatter ikke det arbejde, der foregår i regi af Studienævnet for Odontologi og Tandplejeruddannelsens undervisningsudvalg, hvor udviklingen af den enkelte uddannelse er i fokus, men supplerer disses arbejde i det tilfælde, hvor det giver merværdi. Rådet har udelukkende fokus på de initiativer, der går på tværs af |

367 |


INDLÆG & DEBAT

?!

uddannelserne i odontologi og tandpleje og fastsætter ikke udviklingsmål for de enkelte uddannelser. Vi ønsker, at dette arbejde skal ske samtidig med, at vi værner om de enkelte uddannelsers faglige identiteter og kulturer, inspirerer hinanden og skaber mulighed for at udfolde den enkeltes potentialer, herunder såvel faglige som personlige kompetencer. Uddannelsesrådet har arbejdet/arbejder med følgende fokusområder: 1. Fælles undervisning og undervisningsforløb

Rådet har haft som et af de vigtigste aktivitetsmål at etablere fælles undervisning og undervisningsforløb. Rådet vægter vigtigheden af at opnå erfaring med teamtandpleje allerede på studiet og har derfor ønsket at tilrettelægge forløb, hvor de forskellige typer af studerende arbejder sammen om løsningen af forskellige opgaver, således at de hver især løser de elementer af opgaverne, der svarer til de kompetencer, de skal opnå i uddannelsen, og som de senere vil blive udfordret på i deres professionelle virke. Det har været vigtigt, at den fælles undervisning opleves som relevant og meningsfuld for de studerende. Der er arbejdet med fælles undervisning indenfor pædodonti og parodontologi. Det har vist sig at være mere ressourcetungt at etablere det fælles undervisningsforløb end forventet, og det er også en logistisk udfordring. Rådet arbejder dog videre med udvikling af fællesundervisning og undervisningsforløb i teamtandpleje samt etablering af nye forløb indenfor andre fagområder, hvor der kan opnås synergi. Derudover arrangeres en fælles karrieredag for tandlæge- og tandplejerstuderende. Her bliver de studerende introduceret til de karrieremuligheder, der er efter afsluttet uddannelse. 2. Udbygning af uddannelsernes internationale samarbejde

Arbejdsgruppen for internationalisering har i samarbejde med Sektion for Internationalisering, SUND, KU, kortlagt og evalueret de samarbejdsaftaler, der har været etableret for tandplejer- og tandlægestuderende indenfor de sidste par år. På baggrund af disse erfaringer er arbejdsgruppen fremkommet med anbefalinger til Uddannelsesrådet om, hvilke aftaler der med fordel kan fornyes i forbindelse med de nye Erasmus Plus-aftaler. Derudover anbefaler rådet, at fakultetet indgår nye aftaler med andre universiteter bl.a. i London. Et andet område i forhold til internationalisering er at øge antallet af ind- og udrejsende studerende. Rådet har udarbejdet ”Fact Sheets” for tandplejer- og tandlægeuddannelsen, således at der kan ske en mere aktiv markedsføring af de muligheder, der er for udveksling

| 368 |

på disse uddannelser, når fakultetet deltager på uddannelsesmesser. Denne markedsføring er målrettet indrejsende studerende. I forbindelse med modtagelsen af udenlandske studerende ønsker vi at udvikle et koncept, hvor udenlandske studerende bliver koblet sammen med danske studerende, og at de skal arbejde sammen i par. Det har en lang række fordele: Den udenlandske studerende introduceres til studiet, vedkommende bliver integreret på holdet, og den danske studerende kan skrive journal på dansk for den udenlandske studerende. Den danske studerende bliver introduceret til den udenlandske studerendes baggrund (internationalisering at home). 3. Etisk kodeks i uddannelserne

Inden uddannelsesrådet blev nedsat, har der i regi af OI været taget initiativ til et projekt om formulering af et etisk kodeks i forhold til patientbehandling. Dette projekt er blevet omdefineret, og en arbejdsgruppe under rådet har arbejdet med formulering af et fælles etisk kodeks for alle uddannelser indenfor odontologi og tandpleje. Dette skal forankres i uddannelsen og på klinikkerne samt bidrage til at understøtte de studerendes udvikling af deres profession og professionelle identitet. Arbejdsgruppen har formuleret et etisk kodeks, der dannede grundlag for fælles fagdag om etik for ansatte på OI og SKT i 2014. 4. Pædagogik og didaktik

Ved kontakt til fakultetets enhed for pædagogik og læring ønskes igangsat initiativer, der medvirker til at udvikle de didaktiske og pædagogiske metoder, der anvendes på uddannelserne, dels ved at introducere nye læringsmetoder for underviserne, dels ved at udveksle erfaring og viden herom til det øvrige underviserkollegium. Derudover har der været gennemført en fælles temadag for underviserne på både SKT og OI vedr. e-learning og brug af sociale medier mv. i undervisningen. Udvikling af undervisernes IT-kompetencer er en central del af uddannelsernes udviklingsarbejde i forbindelse med den IT-certificering, som uddannelserne er i gang med. 5. Rekruttering

Rådet satte fokus på rekruttering med det formål at opnå øget viden om erfaringerne med øget optag via kvote 2 samt de fordele, der kan være ved screening gennem interviews. På baggrund heraf ønskede rådet at skabe rammerne for formulering af en rekrutteringsstrategi indenfor de uddannelser, der indgår i rådet. Alle tre uddannelser oplever god søgning, og rådet ønsker derfor at arbejde for, at uddannelsernes rekrutteringsstrategier afspejler ønskerne om studerende med bestemte kompetencer, herunder de kompetencer, der beskrives i det etiske kodeks.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


INDLÆG & DEBAT

Rådet støtter fakultær deltagelse i Studerende for en dag og Studiepraktik, da disse aktiviteter er med til at sikre rekruttering af de motiverede og engagerede studerende, som vil bidrage til øget gennemførelse. 6. Studiemiljø

Uddannelsesrådet har etableret et stående udvalg vedr. udvikling af studiemiljø. Tanken bag dette er at skabe rammerne for studenter-igangsatte aktiviteter, der kan være med til at skabe et aktivt og engageret studiemiljø på tværs af uddannelserne. Der har været afholdt fælles aktiviteter, herunder semesteropstartsfest samt fredagsbar. De to studenterforeninger på hhv. OI og SKT er i dag fusioneret og har fælles lokaler og afholder fælles arrangementer. Der er desuden etableret fysiske rammer med adgang til elektronisk patientjournal under de fornødne sikkerhedsmæssige foranstaltninger. P.t. pågår arbejde med streaming af bl.a. forelæsninger, som øger de studerendes tilgang til undervisning. Derudover vil etablering af streaming og/eller broadcasting af udvalgte dele af undervisningen medvirke til at skabe mere fleksibilitet for udrejsende studerende i forhold til, hvornår på uddannelsen opholdet placeres.

SKT kræver bl.a., at de kliniske undervisere har diplomuddannelse i pædagogik. På tandlægeuddannelsen skal man være lektor eller professor for at måtte eksaminere og være kursusleder. Der er en række ministerielle regler, krav og bekendtgørelser, som er forskellige for de tre uddannelser. Også de overenskomstmæssige og ansættelsesmæssige forhold er forskellige i de to organisationer. Der har ved flere lejligheder været arbejdet med tanker om fusion og styrkelse af fag- og studiemiljø mellem de odontologiske personalegrupper. I 2003 nedsatte dekanen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet således et udvalg vedrørende den fremtidige organisation af tandlæge- og tandplejeruddannelserne ved Københavns Universitet, det såkaldte FOTT-udvalg. Speciallæge og uddannelsesrådgiver Hans Karle var formand for udvalget. Formålet var at udarbejde et forslag til en odontolo-

» Vi ønsker at værne om uddannelsernes faglige identiteter og ­kulturer

7. Synliggøre uddannelserne overfor interessenter

Rådet har et dansk- og engelsksproget website, der beskriver rådets arbejdsområder, medlemmer, samarbejdsmuligheder, etc. Inddragelse af interne og eksterne interessenter er et vigtigt fokusområde. Rådet har gennemført en interessentanalyse i foråret 2014 og planlægger årligt at udsende nyhedsbrev til de forskellige relevante interessenter. De interne interessenter (herunder studerende og undervisere) vil blive informeret via nyhedsbreve fra studieleder, nyhedsbreve fra institutleder, samarbejdsudvalg mv. Vi er også forskellige

Som det fremgår at ovenstående, har vi en del fælles aktiviteter, som skal fremme det faglige og undervisningsmæssige samarbejde. Når det ikke har et større omfang, skyldes det bl.a. en række strukturelle barrierer. SKT er i dag bundet af en national uddannelsesstruktur med en på forhånd fastlagt placering af moduler, som ikke harmonerer med strukturen for den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse. Bachelor- og kandidatuddannelsen i odontologi og professionsbacheloruddannelsen som tandplejer og klinikassistentuddannelsen har meget forskellige optagelseskrav og krav til læringsmål i løbet af studierne. Dette betyder, at der også er forskellige krav til underviserne på de to uddannelser.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4

gisk bacheloruddannelse med et betydeligt fagligt fællesskab for de to uddannelsesretninger. Som bekendt blev forslaget ikke godkendt. Der var bekymringer fra begge parter, man frygtede bl.a. for den faglige identitet, især for tandplejernes, og vurderede, at ulemperne langtfra kunne opveje fordelene. I dag udnytter OI og SKT allerede de driftsmæssige fordele, der er ved at være fysisk tæt placeret, idet uddannelserne foregår fysisk på Panum Instituttet. OI og SKT drager således store fordele af at samarbejde om en række praktiske forhold. Vi deler den elektroniske patientjournal, betjentfunktionen, værksted, som varetager vedligeholdelse af units og sterilisationer, patientvisitation, brug af klinikstole m.m. Set udefra kan en fusion af administrationen på OI og SKT forekomme oplagt, men den pekuniære besparelse er beskeden. Der er tillige i forbindelse med FOTT-udvalgets arbejde også lavet beregninger, der viser en begrænset besparelse på administrative rationaliseringer ved sammenlægning mellem OI og SKT. I Uddannelsesrådet arbejder vi kontinuerligt på at styrke fag- og studiemiljø, uddannelsesprofilering og teamtandpleje indenfor de odontologiske uddannelser mv. Med denne model ønsker vi at værne om de enkelte uddannelsers faglige identiteter og kulturer og samtidig høste fordelene af et fagligt, uddannelsesmæssigt og praktisk samarbejde til gavn for alle.

|

369 |


INDLÆG & DEBAT

?!

Essay

Journalen, journalen og atter journalen Erik Dabelsteen, professor emeritus, dr.odont., Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

I BT kan man læse, at ”nogle tandlæger mener, at journalen er spild af tid” – det mener Sundhedsstyrelsen ikke! (1). ”Journalføring og diagnostik er de områder, som Sundhedsstyrelsen fokuserer på, og tandlægerne rådes til at gøre det samme”, siges det advarende fra ”styrelsen”, samtidig med at tandlægerne opfordres til at deltage i et af de mange kurser, hvor man kan lære, hvordan man skal bære sig ad med at opfylde de krav, der stilles i dag. Det kan i denne forbindelse være på sin plads at gøre opmærksom på, at journalen ikke er et nyt bureaukratisk påfund, men har været en del af patientbehandlingen i mere end 2000 år. Sygejournaler var allerede kendt i oldtiden. Her havde journalerne karakter af ”sygehistorier”, hvis formål var pædagogisk på samme måde som nutidens kasuistikker, der beskriver patientforløb, som kollegaer kan lære af. Et andet aspekt var det reklamemæssige, jo flere vellykkede patientbehandlinger man kunne demonstrere, jo mere respekteret blev man (2). Som en fortsættelse af denne tradition redigerede og udgav Françoise Valleriola, der var professor i Turin, i 1553 de ”patienttilfælde”, der var af størst interesse med henblik på faglig kommunikation med kollegaer (3). Alle var dog ikke så pædagogisk interesserede som Valleriola og førte journalerne, der nærmest havde karakter af

Fig. 1. Journal fra privat tandlægepraksis i København 1940. Der er ikke mange oplysninger. | 370 |

dagbøger og bogføringsark med sparsomt indhold, om udførte behandlinger og given medicin (3) – ikke ulige tandlægernes journal for 60 år siden (Fig. 1). Drevet af tidens opfattelse af menneskets evne til gennem viden og erfaringer at gennemskue naturens sammenhæng øgedes omfanget af journalerne i det 17.-18. århundrede. Journalerne var som førhen ”sygehistorier”, der af og til fremstod som større samlinger. Den schweiziskfødte læge Sir Théodore Turquet de Mayerne, der i løbet af sin tid behandlede adskillige af Europas konger og adelige, beskrev således mere end 1.000 patienttilfælde. Disse beskrivelser, der er opbygget som en nutidig journal (navn, dato, anamnese etc.), havde et bredere sigte end de tidligere ”sygehistorier”, hvilket blev præcist formuleret af den samtidige engelske kollega Thomas Burwell: ”for patienternes skyld, så jeg bedre forstår, hvad jeg skal gøre for dem, og for min egen forståelse af, hvilke af mine behandlinger der hjalp” (3) – et formål, der minder meget om nutidens. Henrik Wulff har gennemgået et udvalg af den danske praktiserende læge Christoffer Detlev Hahns (17441822) mere end 2.000 sygejournaler, der er opbygget, som vi i dag kender hospitalsjournaler med navn, titel/ erhverv, anamnese, aktuelle problemer og kliniske fund (4). Denne kerne af oplysninger efterfulgtes af en kontinuation ført efter hvert patientbesøg. Hvis patienten imidlertid kom igen ved en anden lejlighed, blev der ikke skrevet videre i den gamle journal, men en ny blev oprettet i overensstemmelse med idéen om kasuistikker. I slutningen af 1800-tallet opførte lægen alle notater vedrørende sine patienter i en personlig bog. Dette bevirkede, at andre behandlere ikke umiddelbart havde adgang til informati¬onerne, der stod blandet med notater vedrørende andre patienter. Patientens kliniske symptomer var væsentlige, og sygdommen var en ”sag” mellem patient og læge. Journalen var derfor mere eller mindre private optegnelser, som en behandler måtte notere sig vedrørende en patient (Fig. 2). I det 20. århundrede øgedes den biomedicinske viden markant; et utal TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


INDLÆG & DEBAT

Fig. 2. Tandlægejournal ført af tandlæge Josef S. Bernstone (1865-1958). Han havde praksis i Uddevalla i Sverige i årene 1889-1929. I journalen ses optegnelser om fyldninger og deres lokalisation, dato og pris. De forskellige farver angiver, at journalen omfatter flere personer fra samme familie. Journalen findes i Vasterbottens Medicinske Museum i Umeå.

onsmiddel behandlere imellem og mellem behandler og patient, således at uhensigtsmæssige hændelser kan undgås. Tænk blot på den risiko, der er ved tandekstraktioner på patienter, der bliver medicineret med højdosis bisfosfonat i forbindelse med behandling af en malign tumor – her er journalens informationer helt afgørende for behandlingen. I de sidste 100 år har patientjournalerne fysisk ”tilhørt” de behandlende enheder med mulighed for at overføre indholdet til andre behandlende instanser, hvis dette var nødvendigt. En ny udvikling er kommet med indførelsen af computerbaserede journaler, der indebærer mulighed for at etablere et sammenhængende patient-dokumentationssystem. Med et sådant system er det let at overføre informationer fra en behandler til en anden. Den elektroniske registrering giver en teoretisk mulighed for, at journalen kan følge patienten og ikke kun ligge hos én given behandler. Alle behandlere vil til enhver tid – med patientens samtykke – kunne se patientens samlede journal. Systemet kan på den måde fremme erfaringsopsamling og tværgående udveksling af informationer til gavn for patientbehandlingen. For at kunne bruges optimalt stilles der imidlertid store krav til struktur og standardisering af de informationer, der registreres, og til, hvordan de lagres i systemet. Som kliniker lever man i sin egen begrebsverden og tænker ikke altid på, at sygdomsdefinitionerne og diagnosen er menneskeskabte, og at kolleger kan anvende andre begrebsdefinitioner, end man selv gør. Det er derfor helt afgørende i den ”globale”

af undersøgelsesmetoder og lægelige specialer udvikledes, og patienterne bliver nu behandlet af mange frem for en enkelt. Forholdet mellem læge og patient blev ændret til et forhold mellem læge og sygdom, og dermed var den tidligere sygejournal ikke længere praktisk anvendelig. Mayo-klinikken i USA indførte derfor i 1907 en journal, der var knyttet til patienten og ikke mindst dennes sygdom, således at informationer om den pågældende patient ikke længere fandtes ”privat” hos en enkelt læge, men fandtes på et sted, hvor de var tilgængelige for forskellige behandlere (5). Journalen ændrede dermed karakter og havde ikke længere pædagogisk sigte, men er nu et vigtigt hjælpemiddel til at sikre, at patienten får en behandling med sammen¬hæng mellem undersøgelse, diagnostik, behandling, opfølgning og givne informationer. Ud over at støtte behandlerens hukommelse kom journalen således til at tjene som et nødvendigt kommunikati-

elektroniske journal, at væsentlige begreber er defineret, og at alle er enige om, hvad så almindelige begreber som fx ”tandrensning” eller ”opbygning” dækker over. Begreberne defineres som regel i ”forsikrings fx Sygesikrings” øjemed, men da disse definitioner hyppigt ændres, er der stor fare for misforståelser (6). Når patienter undersøges, og der stilles diagnoser, forsøges patientens sygdomstegn systematiseret, man vil ved denne proces lægge vægt på forhold, der er i overensstemmelse med tidens sygdomsforståelse og samtidig se bort fra en række faktorer, som man betrag-

» Den elektroniske registrering ­giver en teoretisk mulighed for, at ­journalen kan følge patienten og ikke kun ligge hos én given behandler

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4

|

371 |


INDLÆG & DEBAT

?!

ter som uinteressante i sammenhængen. Dette forhold vil afspejle sig i journalen (3). Begrebet ”den korrekte journal” er således lige så flygtigt som ”normalitet”, der er vanskelig at definere og skifter med tiden. I midten af 1600-tallet skete et skift fra en detaljeret beskrivelse af det enkelte sygdomstilfælde til en beskrivelse, der kun indeholdt enkelte og hvad man syntes væsentlige fund. Dette skete i en tid, hvor den engelske læge Thomas Sydenham inddelte sygdomstilfældene i veldefinerede klasser efter samme principper, der anvendtes i botanik (7). I journalerne blev der derfor lagt vægt på netop de fund, der var af afgørende betydning for placeringen af patienten i en af de beskrevne grupper (3). I nutidens sygdomstænkning er vi alle præsyge, vi lever med en konstant fare og skal derfor navigere i et landskab af risici. Vi skal overvåge os selv og er ansvarlige for eget helbred – vi ser på de dejlige karameller og forsøger at springe over. For behandleren er patienten blevet en partner med selvansvar (8). Alle disse forhold afspejles i journalen. Forebyggelsestiltag, som lægger op til selvansvar og risikovurdering, der skal hjælpe med at navigere, er helt naturlige dele af journalen. Med indførelsen af det informerede samtykke

» Vi er alle præsyge, vi lever med en konstant fare og skal derfor navigere i et landskab af risici kes som følgende: Manglende journalføring kan være et udtryk for, at behandlingen ikke har været udført eller er udført forkert. Om en god behandling uvægerligt fører til en god journal, og om en velskrevet journal er en garanti for en sikker hånd, mangler at blive sandsynliggjort. Konklusion

Journalføring er ikke noget nyt, men er i de senere år kommet i fokus ikke mindst på grund af den store gruppe af ældre patienter med bevarede tænder og komplicerende medicinske sygdomme, men også af hensyn til patienternes retsstilling, patientens ret til selvbestemmelse og krav om, at tandlægen giver en forståelig information, på grundlag af hvilken patienten kan tage beslutning og dermed tage vare på sin egen sundhed. De øgede krav, der er til journalskrivning, er i tråd med den udvikling, der findes i samfundet, hvor standardisering og dokumentation er en del af de fleste daglige aktiviteter, fx arbejdspladens udformning og byggetekniske installationer. Anvendelsen af elektroniske journaler, der letter adgangen til journalen for mange forskellige behandlere og ikke kun for dem, der kender patienten gennem lang tid, er et helt afgørende incitament til at føre standardiserede journaler, men kræver, at et odontologisk begrebsdefinitionsarbejde igangsættes.

» Begrebet “den korrekte journal” er således lige så flygtigt som “normalitet” er oplysninger om patientens ønsker, forventninger og godkendelse af planlagt behandling ligeledes en aktuel og væsentlig del af journalen. Ud over at være et arbejdsredskab, der på denne måde danner grundlag for og beskriver alle faser af patientens behandling, er nutidens journaler imidlertid også blevet et redskab til faglig regulering. Opstår der en tvist mellem tandlæge og patient, er det, der står i journalen, afgørende; og er du over 75 år, skal du som noget nyt kunne fremvise otte journaler, der lever op til lovgivningens krav om journalskrivning, for fortsat at have ret til selvstændigt virke. Holdningen til journalføring udtryk-

| 372 |

Den anvendte litteratur kan findes på Tandlægebladets hjemmeside (http://www.tandlaegebladet.dk). Tak

Forfatteren takker tandlægerne Niels Bæckman, Lars Frithiof samt emeritus professorerne Bengt Øwall og Maurits Persson for deres hjælp med at opspore den af Josef S. Bernstone førte journal.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


INDLÆG & DEBAT

Læserbrev

Ny nordisk indsats mod caries Kim Ekstrand, lektor, ph.d., Københavns Universitet

Alliance for a Cavity-Free Future (ACFF) er en NGO, som består af nogle af verdens førende eksperter inden for tandsundhed. Siden 2010 har ACFF arbejdet for at reducere udbredelsen af dental caries. Mere end tre milliarder mennesker går rundt med behandlingskrævende caries, og for flertallet heraf har det påvirket deres livskvalitet og arbejdsevne på grund af smerter. Målet for ACFF er, at børn, der fødes i 2026, skal have et helt liv uden tandfyldninger fremstillet som følge af caries. Eksperterne har den nødvendige viden, og det, som skal til, er vaner, der er simple og billige. Nu iværksættes et særligt nordisk initiativ under ACFF, hvor nogle af Nordens førende forskere i tandsundhed vil samarbejde om at udvikle nye standarder for cariesforebyggelse og -behandling. Gennem de seneste årtier er den generelle tandsundhed i Norden blevet markant bedre, men der er en social skævhed i udbredelsen af caries, og ældre kan rammes meget hårdt af sygdommen. I spidsen for den nye ekspertgruppe, der vil fokusere på at fremme tandsundheden i Norden, står Kim Ekstrand, lektor ved Odontologisk Institut på Københavns Universitet og initiativtager til det nordiske tiltag. Globalt set udgør caries et stort problem. I nogle lande skyldes det bl.a. et stort sukkerindtag kombineret med manglende ressourcer og viden om forebyggelse. I Norden er tandsundheden blevet meget bedre gennem de seneste 30 år. I Danmark kan vi være stolte over, at henved halvdelen af de unge, der forlader folkeskolen, er sluppet for at få lavet fyldninger i tænderne. Blandt dem, som har fået lagt fyldninger, har langt de fleste kun haft behov for 1-2 fyldninger. Kun en mindre gruppe har haft behov for lidt for mange fyldninger. Nogenlunde tilsvarende resultater er opnået i de andre nordiske lande. Enkelte grupper i befolkningerne i de nordiske lande er

dog stadig hårdt ramt af caries. Ældre udgør en stadigt større del af vores befolkninger. De fleste beholder hovedparten af deres tænder, og de vil i fremtiden udgøre en stor risikogruppe og en kæmpe udfordring. Det ønsker vi med en ny fællesnordisk indsats at gøre noget ved.

» Børn, der fødes i 2026, skal have et helt liv uden tandfyldninger

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4

Den nordiske ekspertgruppe består af førende forskere i caries og i tandsundhed i henholdsvis Danmark, Norge, Sverige, Island og Finland. Gruppen har identificeret flere vigtige indsatsområder i arbejdet med at nedbringe udbredelsen af caries og stoppe sygdommen, før den udvikler sig alvorligt, og der bliver behov for en fyldning. Netop sygdomsforløbet i et cariesangreb og hvordan man bedst forebygger og stopper tandsygdommen i forskellige stadier, er blandt fokusområderne: I Norden ved vi allerede meget om forebyggelse og behandling, men vi kan stadig lære af hinanden. Ved at indsamle de bedste metoder, erfaringer og redskaber og hjælpe hinanden med at udvikle best practice og ensrette uddannelsesprogrammerne for bl.a. tandlæger og tandplejere tror vi på, at tandsundheden i Norden kan blive endnu bedre. Den nordiske ekspertgruppen har netop fastlagt sin strategi og målsætninger for de næste tre år. Tirsdag den 9. februar 2016 mødtes medlemmerne i den nordiske afdeling af ACFF i København, hvor deklarationen for den nye nordiske gren blev underskrevet af medlemmerne i det nordiske ACFF og ACFF’s globale leder Nigel Pitts, professor og leder af Dental Innovation and Translation Centre på King’s College i London.

|

373 |


INDLÆG & DEBAT

?!

Ekspertgruppen fremsatte samtidig fire målsætninger, som de vil fokusere på de næste tre år: 1. Udbrede konceptet ”a cavity-fee future” i de nordiske lande og øge kundskaberne om alternative vævsbesparende behandlinger af caries. 2. Informere om, at caries skal ses som en sygdom både i de tidlige såvel som i de senere stadier.

Fakta om ACFF • ACFF (Alliance for a Cavity-Free Future) blev oprettet i 2010 og består af de førende eksperter i tandsundhed fra hele verden. ACFF tæller i dag mere end 25 medlemslande. • Målet for ACFF er at stoppe udbredelsen og udviklingen af caries, så børn, der fødes i år 2026, kan leve hele livet uden at få tandfyldninger. • Et delmål er, at medlemslandene i ACFF inden 2020 skal have udviklet og implementeret fælles cariesprogrammer til at forebygge og stoppe udbredelsen af caries i den lokale befolkning. Desuden skal 90 % af tandlægeskolerne og tandplejeorganisationerne arbejde ud fra den samme nye og forbedrede tilgang til caries som et ”sygdomscontinuum” for at sikre den bedst mulige forebyggelse og behandling.

| 374 |

3. Aktivt at øge opmærksomheden på initiativer, som kan reducere sukkerindtaget i befolkningerne i de nordiske lande. 4. Aktivt at øge opmærksomheden på effektive forebyggende programmer for grupper og individer med høj risiko, fx ældre med nedsat sundhed.

• Professor Nigel Pitts, King’s College i London, og professor Svante Twetmann, Odontologisk Institut, Tandlægeskolen, Københavns Universitet, står i spidsen for ACFF-Europa. • Lektor Kim Ekstrand, Odontologisk Institut, Tandlægeskolen, Københavns Universitet, er formand i det nye nordiske initiativ under ACFF. • Bo Danielsen, leder af Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere (SKT) i København, er den anden danske repræsentant i det nordiske ACFF. Derudover er Norge, Sverige, Island og Finland repræsenteret med følgende fire medlemmer: professor Alix Young, professor Peter Lingström, Chief Dental Officer Helga Ágústsdóttir og professor liisa Suominen. • ACFF er etableret som en velgørende organisation og er sponsoreret af Colgate-Palmolive.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


INSPIRATION, INDKØB OG NETWORKING - på årets store dentalmesse i København!

Mød dentalbranchen på SCANDEFA i Bella Center Oplev to spændende og inspirerende dage på SCANDEFA, som i flere end 48 år har samlet virksomheder og kunder omkring de nyeste produkter indenfor dentaludstyr, tilbehør og beklædning. Det er årets store branchebegivenhed, når dørene åbnes til SCANDEFA 2016. Spændende virksomheder står klar med inspiration samt faglig rådgivning. Oplev interessante Live Sessions med blandt andet liveoperationer. Vi præsenterer 10 Live Sessions over de to udstillingsdage. Disse finder sted i hal C3.

Åbningstider

Torsdag den 28. april 2016 kl. 08.00 - 18.00 Fredag den 29. april 2016 kl. 08.00 - 19.00

Sted

Bella Center, Indgang Vest Center Boulevard 5, 2300 København S

Rekvirér kursusprogram

T: +45 33 48 77 69 og på tandlaegeforeningen.dk

Adgangsforhold

Sideløbende med SCANDEFA 2016 afholder Tandlægeforeningen Årskursus, hvor de nyeste teorier og tendenser på dentalområdet belyses.

Scandefa 2016 er en fagmesse for tandlæger, klinikassistenter, tandteknikere, tandplejere samt branchefolk. Der er gratis adgang ved registrering.

Mød dine kolleger i branchen i en uformel og festlig atmosfære. Vi holder et brag af en SCANDEFA branchefest torsdag den 28. april kl. 19.00-24.00. Læs mere og tilmed dig festen på scandefa.dk

Vi glæder os til at byde dig velkommen. Registrer dit besøg på scandefa.dk - så undgår du kø ved indgangen

SCANDINAVIAN DENTAL FAIR 28.-29. APRIL 2016

scandefa.dk


SERVICE | Navne

NAVNE Hvis ikke du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Skulle du senere ønske at få offentliggjort din fødselsdag igen, bedes du ligeledes kontakte os senest 3 måneder før dagen. Spalten redigeres af Helle Blankschön, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. nr. 7025 7711 eller via mail; info@tandlaegeforeningen.dk

FØDSELSDAGE 11. APRIL 2016 TIL 15. MAJ 2016 30 år Stefan Bruun Østergaard, Ikast, 11. april Lea Yung Meinertz, Esbjerg, 21. april Morten Højte Dahl, Frederiksberg C, 23. april Shené Abdullah, Varde, 15. maj 40 år Rinat Wassermann, Gentofte, 15. april Jane Tang-Pedersen, Odense NV, 17. april Marie Seier-Petersen, Risskov, 19. april Puk Bergmann, Haderslev, 28. april Sanne Eckardt, Roskilde, 9. maj Tanya Kloppenborg, Middelfart, 10. maj Marie Korsholm, Roskilde, 12. maj Jyoti Anand Loya, Herlev, 12. maj Rui Sergio Varela Pereira Mota, Sydals, 15. maj

50 år Jes Lazo Danielsen, Odense C, 12. april Marianne Eriksen, Espergærde, 14. april Pie Christina Lerche, Randers, 17. april Carsten Bech, Herlev, 20. april Jens-Eike Hartwig, Flensburg, 23. april Lise-Lotte Friis, Kolding, 29. april Marianne Egestad Johansen, Odense SV, 6. maj Trine Tidemann Frøkjær, Gistrup, 10. maj Morten Stylsvig Nielsen, Silkeborg, 12. maj Elena Mikkelstrup, Slagelse, 13. maj 60 år Annemette Heede, Vedbæk, 12. april Peter Kohberg, Aabenraa, 13. april Unni Kirnø, Ikast, 18. april Inge-Marie Gatten, Aalborg SV, 18. april Torben von Staffeldt, Aalborg, 25. april Michael Nørgaard, Svendborg, 25. april Peter Skyttegaard, Odense C, 2. maj Birger Skoven, Skals, 3. maj Søren Thorvald Kiær, Gilleleje, 3. maj Peter Aspe, Nykøbing F., 4. maj Ole Sloth Andersen, Aalborg, 8. maj John Juhl Jensen, Hjørring, 9. maj Ulla Løjstrup, Brøndby, 11. maj Inger-Marie Kramarz, København Ø, 11. maj

70 år Flemming Jensen Kock, Sydals, 13. april Susanne Margrethe Alenkjær, Gilleleje, 19. april Jan Axel Frederiksen, Hørve, 22. april Birgitte Nybølle, Birkerød, 24. april Arne Søndergaard Larsen, Højbjerg, 3. maj 75 år Niels Berner, Ebeltoft, 15. april Jens Ole Steen, Ringkøbing, 20. april 80 år Niels Christian Havers-Christensen, Knebel, 17. april Pierre Noes, Divonne-Les-Bains, 23. april Per Grøn, Grenaa, 24. april Nils Urhammer, Rungsted Kyst, 9. maj

DØDSFALD Jens Jørgen Christiansen, Født 1944, kandidateksamen 1969

Meddelelse PRAKSIS Tandlæge Jennifer Giang Thu Le-Kure har overtaget Tandlæge Poul Erik Brøchners klinik på adressen Saksenballe 5, 5672 Broby pr. 1/9 2015. ANSÆTTELSE Tandlæge Poul Erik Brøchner hos Tandlæge Jennifer Giang Thu Le-Kure, 5672 Broby. PRAKSIS Tandlæge Carsten Juul Kristensen har pr. 1/3 2016 overtaget Tandlæge Susanne Kanns praksis i København NV. ANSÆTTELSE Tandlæge Susanne Kann er fra d. 1/3 2016 deltidsansat hos Tandlæge Carsten Juul Kristensen. |

376 |

Indkaldelse til generalforsamling Danske Tandlægers Hjælpeforening og Danske Tandlægers Forsikringsforening afholder generalforsamling onsdag den 11. maj 2016 kl. 17 i Tryghedsordningernes lokaler Svanemøllevej 85, 2900 Hellerup.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


Navne | SERVICE

Erfarne tandlæger/evt. pensionerede tandlæger søges til frivilligt arbejde på Filippinerne Kunne du/I være interesseret i et afbræk fra hverdagen på klinikken, får du/I her et tilbud om at komme til Cebu på Filippinerne med Rise Above til sommer 2016. Projektet kommer til at foregå i uge 28 og 29 (10.-24. juli), og teamet består for øjeblikket af 12 tandlægestuderende eller netop færdiguddannede tandlæger samt fem tandlæger med 2-4 års erfaring. Vi søger derfor nogle erfarne seniortandlæger, der kan påtage sig et ansvar både i behandlings- og læringssammenhæng, men som også har lyst til at deltage om aftenen i fællesspisning og enkelte dagture.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4

Der er tale om frivilligt arbejde, hvorfor flybilletter og omkostninger til rejsen i det store hele betales af egen lomme. Hvis du/I synes, det lyder interessant, kan du/I kontakte riseabove@riseabove-cebu.org for nærmere ­informationer. Vi glæder os til at høre fra dig. På vegne af gruppen Maria Lynn Sembler-Møller

|

377 |


SERVICE | Tandlægeforeningens kollegahjælp

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af

KREDS 4

Helle Gamst Skov

hjælp til medlemmer i krise.

Kristina Hansen

Torvet 3

VED ALKOHOL- OG MISBRUGSPROBLEMER

Rosengårdcentret, Rød Gade

6100 Haderslev

Alkolog

5220 Odense SØ

Tlf. 74 52 28 02

Birgit Juul Nielsen

Tlf. 66 15 80 35

E-mail: helle@gamst-skov.dk

Tlf. 40 28 92 85

KREDS 1 Dan Altmann Arnesvej 1

Flemming Tolbod

2700 Brønshøj

Torvet 2

KREDS 7

VED STEMNINGSLIDELSER

Tlf. 38 28 18 35

5900 Rudkøbing

Majbritt Jensen

Erhvervspsykologisk

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

Østerågade 20, 1. th

Rådgivning

Charlotte Groule

9000 Aalborg

v/erhvervspsykolog

Frederiksberg Kommunale

Tlf. 98 10 20 86

Majken Blom Søefeldt

Tandpleje

KREDS 5

Sofus Francks Vænge 30-32

Per Ilsøe

Ove Elmelund Kaarsbo

2000 Frederiksberg

Klostergade 56

Østergade 61

Tlf. 38 21 03 00

8000 Århus C

9800 Hjørring

Tlf. 86 12 45 00

Tlf. 98 92 08 05

Tlf. 60 40 72 10 E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

Sidsel Fogh Pedersen Børne- og Ungdomstandplejen

Tina El-Dabagh

i Københavns Kommune

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

KREDS 9

Tandklinikken

8200 Århus N

Lars Rasch

Christianshavns Skole

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

Nørgaards Allé 11

Prinsessegade 45

7400 Herning

1422 København K E-mail: sfp@ktf.dk

Tlf. 97 22 07 00

KREDS 6 Michael Rasmussen

Marie Winding

Gl.Vardevej 191

Turpinsvej 2

6715 Esbjerg N

TANDLÆGERNES TRYGHEDSORDNINGER

2605 Brøndby

Tlf. 75 13 75 13

Lena Hedegaard

Tlf. 36 75 48 75

E-mail:

Susanne Raben

mr.mr.rasmussen@gmail.com

Svanemøllevej 85 2900 Hellerup

KREDS 2

Pia Graversgaard

Ulla Friberg

Tandplejen i Bredebro

Algade 33

Søndergade 11

4000 Roskilde

6261 Bredebro

TANDLÆGEFORENINGEN

Tlf. 46 35 01 28

Tlf. 74 71 11 33

Dorte Jeppe-Jensen

E-mail: pg@toender.dk

Amaliegade 17

Tlf. 39 46 00 80

1256 København K

Thomas Hjort

Tlf. 70 25 77 11

Platanvej 1, Fensmark

Peter Boch

4684 Holmegaard

Stadionvej 32

Tlf. 55 54 64 49 – 42 70 05 00

6510 Gram

Vivian Riel

Tlf. 74 82 12 12

Amaliegade 17

E-mail: pboch@grambynet.dk

1256 København K

KREDS 3

Tlf. 70 25 77 11

Louise Wilhelmsdal Nørregade 11 4930 Maribo Tlf. 54 78 03 70

|

378 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


NG is I R rat

Prøv en ol Dynamost

g

Forebyggelse er det bedste du kan gøre for at bevare dit gode helbred, også på arbejdet.

i 14 dage

Dynamostol benytter kroppens naturlige balance til at træne og styrke rygmuskulaturen. Vi udstiller på Scandefa mød os på stand C1-002

info@dynamostol.dk dynamostol.dk

4675 0970

DANSK FULDANATOMISK KRONE Zirkonium krone

FRA KR. 750,-

e.max krone

FRA KR. 875,-

KONTAKT OS FOR NÆRMERE INFORMATION 86 82 83 33 SUENSONSVEJ 3 - 8600 SILKEBORG - 86 82 83 33 WWW.DESIGNDENTAL.DK - INFO@DESIGNDENTAL.DK


SERVICE | Kalender

KALENDER Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 5 2016: Deadline: 15. april 2016 Udkommer: 7. maj 2016 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 6 2016: Deadline: 18. maj 2016 Udkommer: 4. juni 2016 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk. Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

2016 APRIL ITI Sektion Danmark – Aftenmøde Gratis foredrag for alle yngre tandlæger der ønsker at komme i gang med implantatbehandlinger Foredragsholdere: Morten Grauballe & Lars Rossel Dato: 12.4.2016 Sted: Hotel Skt. Petri, Krystalgade 22, København K Mødet varer fra kl. 18.00 til ca. kl. 22.00, inkl. pause; der serveres lidt at spise og drikke. Yderlige oplysninger: www.iti.org og www.iti.org/sites/denmark

MAJ Ledningsanalgesi kursus- efteruddannelse for tandplejere 2 dages kursus for Tandplejere med A-autorisation Teori og praksis i ledningsanalgesi

|

380 |

Kompetencer til at lægge ledningsanalgesi som uddelegeret opgave Det forventes, at du øver dig mellem de to kursusdage Dato:3.5-2016 og 7.6-2016 og 4.5-2016 og 8.6-2016 Arrangør: SKT København Information på www.skt.ku.dk efteruddannelse Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Generalforsamling efterfulgt af foredrag og middag Dato: 11.5.2016 Sted: Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 København K. Store ansigts traumer ved Thomas Kofod, Klinikchef, Ph.d. Tand-mund-kæbekirurgisk Klinik, Rigshospitalet ITI Sektion Danmark - 5. Danske ITI Kongres Hovedemne: Regeneration Dato: 27.5.2016 Sted: Best Western Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Mødet varer fra kl. 8.30 til kl. 17.00, inkl. morgenbord, frokost og kaffepauser. Foredragsholdere: Prof. Dr. Belser Urs (Bern, Schweiz) PD Dr. med. dent. Jung Ronald (Zürich, Schweiz) Dr. Jensen Simon Storgård (København) Dr. Aaboe Merete (København) Prof. Dr. Isidor Flemming (Aarhus) Yderlige oplysninger findes på: http:// www.iti.org/congressdenmark/Home

JUNI European Academy for Esthetic Dentistry, Copenhagen 2016 For første gang i 30 år afholder EAED den årlige kongres i Danmark Dato: 2.–4.6.2016 Sted: Tivoli Congress, Center, København Tilmelding og program: www.eaed2016.org

Yderligere information: John Orloff orloff@hausergaarden.dk Tlf. 40 11 00 34 Kursus I ”Treatment Planning and Case Presentation Dr. Greggory Kinzer, Spear Education Dato: 9.og 10.6.2016 Kl. 09.00-18.00 Sted: Tivoli Congress Center Arni Magnussons Gade 2-4 1577 København V Deltagerbeløb: kr. 8.000 Arrangør: dinTANDLÆGE Info: www.dintandlæge.dk/for-fagfolk/ Kursus 2016 Tlf. 70 22 10 18 eller mail til: dorthe@dintandlaege.dk

AUGUST SKT’s sommerskole Spændende kurser for hele tandplejeteamet. Halv- og heldagskurser - foredrag og arbejdskurser. Datoer: 16., 17. og 18.8.2016 Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse)

Scandinavian Academy of Estetic Dentistry. SAED´s årsmøte Dato: 25.-28.8.2016 Sted: Hotel Continental Oslo Norge Yderligere information: SAED.nu Tandpleje for 0-6 årige og non-operativ behandling - klinikassistenter Er relevant for klinikassistenter, som varetager selvstændige patientopgaver med undersøgelse og behandling af børn og unge. Fokus på kommunikation, sundhedsfremme og non-operativ behandling. Indgår i Akademiuddannelsen i odontologisk praksis. 9 undervisningsdage på SKT og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder. Ansøgningsfrist 15. maj 2016 (hvis plads mulighed for senere

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


Kalender | SERVICE

tilmelding). Studiestart august. Yderligere info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) Sted: SKT Aarhus Tandpleje for borgere med særlige behov – klinikassistenter Modul for klinikassistenter, som arbejder i omsorgs- eller specialtandplejen. Fokus på lovgivning, etik, karakteristika, behandlingsprincipper, planlægning og behandling af patientgrupperne. Indgår i Akademiuddannelsen i odontologisk praksis. 9 undervisningsdage på SKT og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder. Ansøgningsfrist 15. maj 2016 (hvis plads mulighed for senere tilmelding). Studiestart august. Yderligere info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) Sted: SKT Aarhus Omsorgstandpleje - tandplejere Modulet for tandplejere, der arbejder i omsorgstandplejen eller i privat praksis med ældre patienter. Fokus på etik, karakteristika, behandlingsprincipper, planlægning og behandling af patientgruppen. Indgår i Diplomuddannelsen i oral helse. 6-7 undervisningsdage over 3 måneder. Studiestart august. Ansøgningsfrist 15. maj 2016 (hvis plads mulighed for senere tilmelding). Studiestart august. Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) Ledningsanalgesi – tandplejere 2-dages kursus for tandplejere med A-autorisation. Giver kompetencen til at lægge ledningsanalgesi som uddelegeret opgave. Teori og praksis (mandibular, tuber). Datoer: 23.-24. august 2016 Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4

Husk i år er der Skandinavisk Endodonti Kongres i København Dato: 25.-27.8.2016 Mødet vil foregå ved Søerne på Hotel Scandic. Følgende tema vil blive berørt: Lysdesinfektion, Laser og nano teknologi, biofilm og cone beam CT. Det sociale program involverer klassikere som Tivoli og Operahuset. Gå ind på vores Website: www.skandendo.com og se det foreløbige program.

SEPTEMBER Service- og kvalitetsudvikling - klinikassistenter Modul for den erfarne klinikassistent, som ønsker at udbygge kompetencer til at varetage opgaver med udvikling og styring af service og kvalitet på klinikken. Indgår i Akademiuddannelsen i odontologisk praksis. 9 undervisningsdage på SKT og opgaver hjemme på klinikken i et forløb Over ca. 3 måneder. Ansøgningsfrist 15. maj 2016 (hvis plads mulighed for senere tilmelding). Studiestart september. Yderligere info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) Sted: SKT Aarhus VOP – Service og Kvalitetsudvikling Modulet fokuserer på at udvikle og styrke den studerendes færdigheder og kompetencer til at tilrettelægge, gennemføre og evaluere kvalitetsudvikling. Målgruppe: Dygtige og erfarne klinikassistenter fra privat praksis og kommunal tandpleje. 10 UV dage inkl. eksamen med studiestart september 2016. 10 ECTS Modulkoordinator: Susanne Schiøler Mere info og ansøgning: www.skt.ku.dk

at forberede og gennemføre assistance samt selvstændigt gennemføre kvalitetssikring af procedurerne ved oral kirurgiske behandlinger, herunder indsættelse af implantater, på tandklinikker. Målgruppe: Dygtige og erfarne klinikassistenter fra private og offentlige klinikker, der udfører kirurgiske behandlinger. 10 UV dage inkl. eksamen med studiestart september 2016. 10 ECTS Modulkoordinator: Malene Hallund Mere info og ansøgning: www.skt.ku.dk Pædodonti - tandplejere Modulet har fokus på anerkendende kommunikation, okklusionsudvikling, cariologi, risikovurdering, tværfagligt samarbejde og behandlingsplanlægning. Indgår i Diplomuddannelsen i oral helse. 8 undervisningsdage over 3 måneder. Studiestart september. Ansøgningsfrist 15. maj 2016 (hvis plads mulighed for senere tilmelding). Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) ITI Sektion Danmark – Sektionsmøde 2016 “Oral anatomy related to implant dentistry and pre-operative diagnostic imaging” Dato: 24.9.2016 Sted: Hotel Legoland, Billund. Mødet varer normalt fra kl. 9.00 til ca. kl. 16.00, inkl. frokost og kaffepauser. Deltagelse i mødet er gratis for ITI medlemmer. Foredragsholdere: Prof. Thomas von Arx & Prof. Michael Bornstein (Bern, Schweiz) Yderlige oplysninger kan findes på: www. iti.org og www.iti.org/sites/denmark

VOP – Implantologi og kirurgi Modulet fokuserer på at udvikle og styrke den studerendes kompetencer til |

381 |


SERVICE | Kalender

OKTOBER Dansk Selskab for odontofobi DSO, heldagskursus om skam Dato: 8.10.2016 Sted: Grønlykkevej 30, 1 sal. 5000 Odense Arrangør DSO. Chefpsykolog Lars J. Sørensen fortæller om skam som en væsentlig forværrende faktor hos patienter, der lider af tandlægeskræk. Skammen er odontofobiens usynlige ledsager, forstærker og forværrer. Hvis du vil være bedre til at behandle disse patienter er dette kursus lige noget for dig. Se mere: odontofobi.org

40 års Jubilæums årsmøde i DSOI Dato: Fredag og lørdag den 28.1029.10.2016 Mere info på: www.dsoi.dk

NOVEMBER ITI Sektion Danmark – Aftensmøde 2016 “How to manage complications in implant dentistry?" Sted: Scandic Sydhavnen, Sydhavns Plads 15, 2450 København Møderne varer normalt fra kl. 18.00 til ca.

kl. 21.00, inkl. pause; der serveres lidt at spise og drikke. Deltagelse i mødet er gratis for ITI medlemmer. Foredragsholder: Prof. Steven Barter (London, England) Yderlige oplysninger kan findes på: www. iti.org og www.iti.org/sites/denmark

Tandlægeforeningen er på Facebook. Få relevante nyheder fra din forening direkte på din væg

|

382 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


Kollegiale henvisninger | SERVICE

KOLLEGIALE HENVISNINGER Henvendelse angående kollegiale henvisninger: Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 35,50 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. juni og den 1. december. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen. : Tandlæger, der lever op til Tandlægeforeningens krav om dokumenteret efteruddannelse

BEHANDLINGSCENTRE Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger. Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer

Hausergaarden Hauser Plads 20, 1127 København K v/Nørreport Station Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk Bidfunktion * Smerter Implantologi * Komplikationer Kirurgi * Knogle-opbygning Endodonti * Protetik Rekonstruktioner * Æstetik John Orloff Dip Imp Dent RCS (Eng) Jens Kristiansen Narkose * Brian Lerche, speciallæge Specialklinik f. tandregulering Harry Fjellvang, Specialtandlæge, ph.d. www.tandregulering.info mail@tandregulering.info Giorgia Thomsen, Keramik, 3Shape Tlf. 29 76 11 80 Morten Rye lab.tek. 3Shape Tlf. 22 94 68 00 morten@ryedental.dk Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion. Bidrekonstruktion, Cerec3. Implantologi, Invisalign. Knogleopbygning, Kirurgi. Parodontal kirurgi. Beh. af retraktioner. Protetik, Æstetik, Endodonti. Panoramarøntgen. Cone-Beam scanning. LiteWire. Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Kenneth Jordy Ib Sewerin

Evident Tandlægerne www.etand.dk Brøndby tlf. 36 75 01 33 Hellerup tlf. 39 62 66 66 Hørsholm tlf. 45 86 76 96 klinik@etand.dk Implantologi Kirurgi Protetik Kæbeprotetik Behandlingsplanlægning Parodontologi Ortodonti Panoramarøntgen Fuldnarkose Erik Andersen Hanne Bahrt Lars Nygaard Lars Rossel Cathrine Holst Lars Hansen Anne Louise Lund Hanne Schüssler Lene Hansen Specialklinikken Tandlægeskolen i København Københavns Universitet Nørre Allé 20 2200 København N Hjemmeside: www.odont.ku.dk/specialklinik Henvisning til diagnostik og behandling Inden for følgende fagområder: Endodonti Parodontologi Radiologi Telefonisk henvendelse: Connie Baagøe Områdeleder Tlf. 35 32 66 65 E-mail: odont-specialklinik@sund.ku.dk Skriftlig henvendelse: Henvisningsblanketter på hjemmesiden www.odont.ku.dk/specialklinik

BIDFUNKTION Jylland Birgitte Skadborg Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bid­ rehabilitering Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4

Gunver Madsen Tandlægerne Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 www.tandskræk.dk Orofaciale smerter og kæbe­ funktion, Søvnapnø og snorken Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion, ansigtssmerter og snorken Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet Randi Abrahamsen Tandlægerne Sundhedens Hus Dag Hammarskjölds Gade 4, 9000 Aalborg Tlf.: 98 13 44 00 mail@tand.dk www.tand.dk Orofaciale smerter og kæbefunktion

Sjælland Anders Vilmann, ph.d. Bidfunktion i GreveKlinikhus Håndværkerbyen 57 C 2670 Greve Tlf. 43 43 98 98 info@greveklinikhus.dk Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8 2730 Herlev Tlf.: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37 Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

BØRNETANDPLEJE Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46 D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

|

383 |


SERVICE | Kollegiale henvisninger

DENTAL OG MAKSILLOFACIAL RADIOLOGI Aarhus Tandlægeskole CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på www.au.dk/tls/for-tandlaeger Pernille Egdø SpecialTandlægeCenter ­Gentofte Implantater, knogleopbygning­, amotio, rodresektioner, ­autotransplantationer Panorama (OTP), ­oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne Seedorffs Stræde Panorama, CBCT (3D) og billedbeskrivelse Hanne Hintze, dr.odont. Søren Schou, dr.odont. Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie­ optagelser. Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen. Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

HJEMMEBEHANDLING HjemmeTandlægen Tandlæge Nadir Handhal m. fl. Telefon 70 27 52 85 info@hjemmetandlaegen.dk www.hjemmetandlaegen.dk |

384 |

IMPLANTATER Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart B. Pade N. Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk Panoramarøntgen Cone-Beam 3d-scanning

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT.  Michael Decker Lisbeth Lynderup Mette Løth Munkholm Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk E-mail: mail@tandlaegecentret9000.dk Aarhus Implantat Center Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk

Brædstrup Implantat Center

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev PROT Birgitte Skadborg Implantologi, kirurgi, narkose Protetiske rekonstruktioner 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik. Mulighed for narkose Horsens Implantatcenter Bent Rønn, Løvenørnsgade 1A 8700 Horsens. Tlf. 75 62 10 70 www.horsensimplantatcenter.dk info@horsensimplantatcenter.dk KOHBERGTANDKLINIK.DK Peter Kohberg Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d. Sundhedshuset Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik

Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Tandimplantatklinikken John Jensen johjense@live.dk

Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk www.tandimplant.dk – rimelige kollegiale priser Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantat­ klinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren A. C. Krarup, specialtdl. TMK Niels Ulrich Hermund, specialtdl. TMK Jesper Øland, specialtdl. TMK Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Astra, Nobel, Straumann Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


Kollegiale henvisninger | SERVICE

Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, Straumann, Nobel, Xive, Camlog, Dio Pernille Egdø SpecialTandlægeCenter ­Gentofte Implantater, knogleopbygning­, amotio, rodresektioner, ­autotransplantationer Panorama (OTP), ­oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer. Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

KIRURGI Fyn Klinik for Kæbekirurgi Torben Thygesen, ­Kæbekirurg, PhD. Knogleopbygn/Straumann/ Astra/Camlog/Nobel Vestre Stationsvej 15, 5000 Odense C. Tlf.50 65 62 66 Mail:tht@tmk-klinik.dk www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk Aarhus C, Borgporten Thomas Guldborg Store Torv 18, 8000 C Tlf. 86 12 03 05 www.tandborg.dk Straumann/KIR./PRO Bjarne Neumann Specialtandlæge – Aalborg www.tandsyn.dk Tlf. 98 12 19 72 e-mail: b.neumann@stofanet.dk Brædstrup Implantat Center KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4

Kirurgiklinik – Klinik f. TMK-kirurgi Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16 E-mail: leif@tdlfagernaes.dk www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk Mulighed for narkose Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Specialtandlægerne Seedorffs Stræde Oral kirurgi og implantater Søren Schou, dr.odont. Hanne Hintze, dr.odont. Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter Dagligdagens kirurgi Henrik Gutte Koch & Jens Tang Mærkedahl Amotio, rodresectioner m.v. (Vi bruger retroplast) ”Kort/ingen ventetid” Bagsværd Hovedgade 99, 1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren A. C. Krarup, specialtdl. TMK Niels Ulrich Hermund, specialtdl. TMK Jesper Øland, specialtdl. TMK Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Rodresektioner. Operativ fjernelse af tænder, cyster og tumorer. Mundslimhindelidelser. Knoglerekonstruktioner, nervelateraliseringer samt implantatbehandlinger. Generel anæstesi. Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7 A 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Specialtandlæge Lars Pallesen Kirurgi: Tandlæge Kristian Lee

|

385 |


SERVICE | Kollegiale henvisninger

Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

Natashia IngemarssonMatzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt ­narkosebeh., søvnapnø og snorken Niels Gersel Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Pernille Egdø SpecialTandlægeCenter ­Gentofte Implantater, knogleopbygning­, amotio, rodresektioner, ­autotransplantationer Panorama (OTP), oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat­ behandling Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

|

386 |

NARKOSE Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Odense klinikken Tlf.: 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk Middelfart klinikken Tlf.: 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Jylland Brædstrup Implantat Center

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk L.M. Christensen og F. Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 Leif Fagernæs Søren Schou, dr. odont. Alm. tandlægebehandling, oral kirurgi og implantater Skolegade 19 C 8000 Århus Tlf. 75 52 16 16 / 86 35 00 00 leif@tdlfagernaes.dk ss@sptand.dk Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail:post @tandherning.dk Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling. Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Aarhus klinikken Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Sjælland Lone Lange Dronningensgade 48, 1. 1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. Der er mulighed for at leje sig ind.

ODONTOFOBI Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

ORAL HISTOPATOLOGI Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3 C 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

ORTODONTI Fyn Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7. 5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Jylland Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Lemor Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 98 13 48 70 Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti mail@specieltandlaegerne.dk Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing M Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


Kollegiale henvisninger | SERVICE

Lisbeth Nielsen, ph.d. Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk Borchorst tandregulering Vesterbro 95, 1. th. 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@borchorsttandregulering.dk Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www. borchorsttandregulering.dk/ rtg_henvisning.html Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tlf. 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Nørre Boulevard 61 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Specialtandlæge, ph.d. Specialklinik for tandregulering Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info mail@tandregulering.info Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Indenta Clinic Løngangstræde 37, 1. 1468 København K. Tlf. 33 13 20 40 www.tandretning.com www.indentaclinic.dk E-mail: info@indentaclinic.dk Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116 A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4

Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk Louise Barnechow Specialtandlæge i ortodonti v/Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7 A 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Rosenborggade 3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk Paul Henrik Nerder Jens Fog Lomholt Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Specialtandlægerne i Bredgade Louise Barnechow Malene Hallund Lars Pallesen Søren Hillerup Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde. Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45­ keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk Evident Tandlægerne Lene Hansen Specialtandlæge i ortodonti Brøndby: Nygårds Plads 3 B Hellerup: Bernstorffsvej 69 A Tlf. 36 75 01 33 - 39 62 66 66 Mail: klinik@etand.dk www.etand.dk

PARODONTALBEHANDLING Fyn Lone Sander, PhD Mette Rylev, PhD Tandlægerne Det Gule Pakhus Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: info@tdgp.dk www.tdgp.dk

Jylland Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont. Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 E-mail: parodont@esenet.dk www.parodont.dk Brædstrup Implantat Center Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Lone Sander, ph.d. Mette Kjeldsen, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk Rikke Wedell Nielsen Tandlægerne Løgstør Bredgade 1 9670 Løgstør Telefon: 98 67 18 55 tandlaegernebredgade1@os.dk Henvisninger modtages for generel parodontitis behandling, parodontitis kirurgi med og uden knogle regeneration, periimplantitis.

Sjælland Jan Bjerg Andersen Kaveh Golestani Mats Christiansen Mikrobiologiske test, kirurgisk laserassisteret parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk

Marianne Hoffmeyer M.S., Board Certified Perio (USA) Vimmelskaftet 47 (Strøget) 1161 Kbh. K. Tlf. 33 13 66 60 Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d. Tanja S. Borch, ph.d. Dronningens Tværgade 41, 2. 1302 København K Tlf. 33 13 71 78 tandlaegerne@dronningens­tvaergade41.dk

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kongens Nytorv) 1100 København K Tlf: 33 12 24 21/Fax: 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Steen Jørgen Skov, ph.d. Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk Kirsten Alberg CentrumKlinikken Tinggade 1 4100 Ringsted Tlf.: 57 61 00 86 E-mail: post@centrumklinikken.dk www.centrumklinikken.dk

PROTETIK Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

|

387 |


SERVICE | Kollegiale henvisninger

Sjælland Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

RODBEHANDLING Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33 mail@tandlaegerne-bruun.dk Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25  Udelukkende endodonti j.buchgreitz@gmail.com Kenneth Jordy Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K. Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk kj@colosseumklinikken.dk

|

388 |

Thomas Harnung M. D. Madsensvej 9, 1. 3450 Allerød www.endo-henvisning.dk Tlf. 48 17 27 16 Ortograd endodonti Otto Schmidt Store Torv 18 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk Ortograd – og kirurgisk endodonti Sune Demant Pedersen c/o Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk Søren Grønlund dinTANDLÆGE Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Ortograd og kirurgisk endodonti

Tom Lykke Gregersen Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 www.perletand.dk Kasper Holm-Busk Klinik: Birgitte Emborg Hersegade 7E 4000 Roskilde Tlf. 46 35 12 07 E-mail: info@emborg.nu www.emborg.nu Vitus Jakobsen Tandlægerne Det Gule Pakhus Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: info@tdgp.dk www.tdgp.dk

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk Nicolai Yde Klinik for æstetik, implantater og rekonstruktion Hovedvagtsgade 4 1103 Kbh. K Tlf. 33 14 62 78 E-mail: klinik@nicolaiyde.dk www.nicolaiyde.dk

ÆSTETISK TANDPLEJE John Orloff Hausergaarden Æstetik * eget dental lab. Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


Bliv oprettet på Hejco webshop og få en lækker velkomstgave* Værdi kr. 674,-

*) velkomstgaven sendes med din første bestilling på hejcoshop.com Gælder indtil 15. maj 2016.

På Hejco webshop har du fuld adgang til: • bestilling døgnet rundt • gode tilbud og de sidste nyheder • aktuel lagerstatus • at stille spørgsmål via chatfunktion

MØD OS PÅ SCANDEFA STAND C4-001 OG FÅ 10% MESSERABAT

Hejco • Blangstedgårdsvej 66, 5220 Odense SØ • Tlf.: 3537 7700 • info@hejco.dk • www.hejco.dk

It is an innovation for a procedure.

But it was a revolution for my practice.

NYHED SonicFill 2 ™

Nu med endnu bedre polerbarhed, æstetik, slidstyrke og arbejdstid SonicFill appliceres direkte i kaviteten med håndstykke. Den soniske påvirkning reducerer komposittens viskositet, der bliver som en flow, med god adaptation til kavitetsvæggen. Umiddelbart efter appliceringen vender kompositten lansomt tilbage til sin oprindelige konsistens, og kan formgives og carves uden at hænge fast i instrumentet. Materialets lave skrumpning muliggør fyldning og hærdning i op til 5 mm lag.

2 1

Bulkfill med overflade af anden komposit - 2 lag

2 1

Bulkfill med liner af flow komposit - 2 lag

1

SonicFill 2™

5 mm i et eneste lag

Kom og prøv SonicFill 2 på Scandefa

Kerr stand C3-008A

Kerr, Danmark, Jan Bendix tlf. 40 92 96 16 email: jan.bendix@kerrdental.com Ann Hindsbøl tlf. 24 22 36 08 email: ann.hindsbol@kerrdental.com Annonce_Tandlaegebladet-2016-03.indd 1

3/11/16 10:15 AM


SERVICE | Stillinger

STILLINGSANNONCER

Henvendelse angående

Billetmrk.-annoncer:

Ansættelseskontrakter for

Privat ansatte tandlæger har

rubrikannoncer:

Ekspeditionsgebyr kr. 375,-

ansatte tandlæger:

ingen gældende overenskomster,

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

+ moms.

Ifølge loven skal du som ansat

men når du bruger Tandlæge-

have en ansættelseskontrakt, der

foreningens standardkontrakter,

Stillingsopslag i udlandet

beskriver alle relevante forhold for

bliver lovens betingelser opfyldt.

modtages ikke under billetmrk.

ansættelsen.

Kontakt altid Tandlægeforeningen,

Offentligt ansatte tandlægers

inden du skriver kontrakten under.

e-mail: ta@tdl.dk Pris: Stillingsopslag kr. 34,75 pr. spaltemm. Stillinger søges kr. 25,75 pr. spaltemm.

Sidste frist for indrykning af

ansættelseskontrakt skal henvise

Læs mere om ansættelseskontrak-

Køb og salg kr. 26,75 pr. spaltemm.

rubrikannoncer:

til den relevante overenskomst,

ter på Tdlnet.dk

Brugtbørsen kr. 22,50 pr. spaltemm.

TB 5 2016: 15/4

mens lønnen som regel vil fremgå

Farvetillæg 10 % + moms. Bureaupro-

Udkommer: 7/5

af en særskilt lønaftale. Lønaftalen

vision ydes ikke for annoncer indryk-

TB 6 2016: 18/5

indgås af Tandlægeforeningen

ket gennem bureau.

Udkommer: 4/6

efter aftale med dig.

STILLINGER TILBYDES Privat ansættelse

Klinikhuset i Allerød søger tandlæge til 3 dage ● Er du træt af at tage livet af dine patienter med aftryksmateriale? ● Synes du at implantater er andet end bare et stykke metal med gevind? ● Har du lyst og evner til kirurgiske behandlinger? ● Kan du heller aldrig finde den 4. kanal? Så er stillingen i Klinikhuset måske noget for dig. Det kræver dog at du: ● Befinder dig godt i et arbejdsmiljø med 32 pragtfulde kolleger ● Har hænderne skruet godt på og hår på brystet ● I flere år har udviklet dine færdigheder på tilfredse patienter Klinikken har eget laboratorie, så du skal turde se din tekniker i øjnene hver dag. Vil du vide mere om klinikken så besøg www.klinikhuset.dk. Send gerne din ansøgning til klinikchef Ulla Mathiassen Pilemand på ump@efectus.dk. Venlig hilsen Tandlægerne Mikkel Buchgreitz og Jens Pilemand MD Madsensvej 8 ● 3450 Allerød ● www.klinikhuset.dk

|

390 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


Stillinger | SERVICE

STILLINGER TILBYDES Offentlig ansættelse

Rigshospitalet

Tandlæge med særlig kompetence inden for protetisk rehabilitering, Tand-mund-kæbekirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet.

En stilling som tandlæge med særlig kompetence inden for protetisk rehabilitering ved Tand-, Mund-, Kæbekirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret er ledig til besættelse per 1. juni 2016 eller snarest muligt derefter.

Stillingen ønskes besat med en tandlæge der besidder særlig erfaring med implantatforankret protetik samt med protetisk rehabilitering af patienter der tidligere er behandlet for hoved-hals cancer.

Stillingen omfatter dels behandling af patienter omfattet af Regionstandplejen og dels behandling af patienter der er ofattet af Tandplejelovens §166.

Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi har, i lighed med Rigshospitalet i øvrigt, funktion som undervisnings- og forskningshospital, hvorfor ansøgere med dokumenteret undervisnings- og forskningserfaring foretrækkes.

Kvalitetssikring af de protetiske behandlinger og videnskabelige projekter foregår i tæt samarbejde med Afd. for Oral Rehabilitering, Odontologisk Institut, Københavns Universitet.

Stillingen er 37 timer ugentligt, men kan evt. deles til 2 deltidsstillinger.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til klinikchef Thomas Kofod, tlf. 35 45 06 26

Ansøgning vedlægges curriculum vitae indeholdende publikationsliste.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Tandlægeforeningen.

Ansøgning skal være personaleafdelingen i hænde senest 29. april, 2016 kl. 12:00. Der planlægges afholdt samtaler i uge 19.

Rigshospitalet er røgfrit.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4

|

391 |


SERVICE | Stillinger

Specialtandlæger søges til Kæbekirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg To stillinger som specialtandlæge ved Kæbekirurgisk Afdeling, er ledige til besættelse pr. 1. september 2016. Afdeling

Sygehuset

Kæbekirurgisk afdeling er en elektiv funktionsenhed med ambulatorier, røntgenenhed og operationsgang i egne lokaler. Afdelingen har tre fastansatte overtandlæger, en professor, en specialtandlæge i ortodonti, en videreuddannelsessøgende inden for specialet, to PhD studerende og flere tandlægefaglige konsulenter foruden en sygeplejerskestab og flere sekretærer.

Sydvestjysk Sygehus er et veldrevet akutsygehus med høj faglighed for det sydvestjyske område i Region Syddanmark. Sygehuset har aktiviteter i henholdsvis Esbjerg og Grindsted samt en veneklinik i Brørup: Sydvestjysk Sygehus rummer de fleste kliniske specialer på et højt fagligt niveau sammen med en udbygget og moderne diagnostisk funktion. Der behandles ca. 40.000 indlagte patienter om året, og der gennemføres ca. 285.000 ambulante besøg på årlig basis.

Afdelingen har et rigtig godt samarbejde med vores lægefaglige samarbejdspartnere. Vi har behandlingsmæssigt fokus på korrektiv og rekonstruktiv kæbekirurgi. Vi lægger vægt på høj faglighed, patientoplevet kvalitet, teknologisk udvik-ling og forskningsmæssige aktiviteter bl.a. med eksterne samarbejdspartnere. Det daglige arbejde foregår i et tæt tværfagligt samarbejde og fordrer en robust humoristisk sans.

Profil Stillingerne ønskes besat med specialtandlæger i tand- mund- og kæbekirurgi med interesse primært for ortodontisk-kirurgisk behandling og med nysgerrighed og interesse for udvikling af fagområdet.

Hør mere Yderligere oplysninger om stillingerne kan indhentes hos ledende overtandlæge Jens Thorn på tlf. 7918 2141 eller jens.thorn@rsyd.dk

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til den imellem Danske Regioner og Dansk Tandlægeforening indgåede overenskomst for specialtandlæger. Stillingen er vagtfri og på 37 timer ugentligt.

|

| 392 Stilllingsannonce_165x242mm_Specialtandlæger_Tandlægebladet_01.indd

Sydvestjysk Sygehus samarbejder med Esbjerg Kommune om at skabe gode vilkår for god integration i lokalområdet, hvis du kommer udenbys fra og gerne vil bosætte dig med familie. Esbjerg kommune tilbyder rådgivning med deres Tilflytterservice og hjælp til at finde job til partneren, igennem netværket Best Brains, hvor områdets store virksomheder deltager. Se mere på http://www.energimetropol.dk/tilflytterservice/

1

Ansøgning Ansøgningsfristen er den 14. april. Læs mere på job.regionsyddanmark.dk jobnr. 196236

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4

07/03/2016 14.10


Stillinger | SERVICE

OUH er en stor og attraktiv arbejdsplads. Næsten 10.000 medarbejdere behandler patienter fra hele Danmark for sjældne og komplicerede sygdomme og for mere almindelige lidelser. Kvalitet og service over for patienterne, forskning og uddannelse samt udvikling af medarbejderne er kerneopgaver for de to sygehuse.

2 specialtandlæger 2 stillinger som specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi er til besættelse pr. 1. august 2016 eller efter nærmere aftale. Vi tilbyder 2 centrale stillinger i en moderne kæbekirurgisk afdeling på et af Danmarks største universitetshospitaler. Kæbekirurgisk Afdeling K er en travl og dynamisk enhed med fokus på kvalitet i behandlingen, nytænkning og faglig udvikling og konsolidering. Vi prioriterer klinisk forskning højt og har pH.d.-studerende og flere på vej. Afdelingen er i front på en lang række områder, herunder virtuel planlægning af ortognatkirurgi, VSP rekonstruktiv kirurgi, kæbeledsalloplastikker og slimhindelidelser og varetager højt specialiseret behandling på flere af disse områder. Vi har en positiv omgangstone med plads til både alvor og godt humør. Opgaverne vil tage udgangspunkt i en varierende hverdag med en naturlig blanding af opgaver indenfor kæbekirurgisk behandling, herunder ortognatkirurgi, ambulatoriearbejde samt mindre administrative opgaver. Personlige ønsker om systematisk forskningsaktivitet vil blive prioriteret. Vi leder efter 2 kandidater med en baggrund som specialist i tand-, mund- og kæbekirurgi. Du er grundig, beslutsom og ikke bange for at tage aktivt

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4

del i håndtering og løsning af dagens udfordringer. Du har en veludviklet faglig samvittighed og lidt eller nogen forskningserfaring. Du er interesseret i videnskabelig udvikling og faglig evidens som baggrund for de behandlinger, du foretager. En god portion humor og en respektfyldt omgangstone er naturligt for dig. Stillingerne er på 31 timer ugentligt fordelt på 4 dage. Stillingerne er ikke vagtbærende. På sigt kan der evt. træffes aftale om vagt. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Hvis du kan identificere dig med ovenstående og har interesse i at blive en del af et progressivt team og ønsker at vide mere, kontakt da venligst Ledende Overtandlæge Torben Thygesen på tlf. +45 6541 3477 eller +45 6541 3475 eller på mail torben.thygesen@rsyd.dk Ansøgningsfristen er d. 16. maj 2016, og samtaler forventes afholdt d. 24. maj 2016.

|

393 |


SERVICE | Stillinger

QUICKANNONCER Gå ind på Dentaljob.dk og se alle aktive jobopslag

Erfaren tandlæge søges til klinik centralt ­beliggende i Køge Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 6934

Ringsted Kommunale Tandpleje søger specialtandlæge(r) Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7253

Erfaren tandplejer søges til travl klinik i ­Nørresundby. Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7297

Tandlæge med særlig kompetence inden for ­protetisk rehabilitering, Tand-mund-kæbekirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet. Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7320

Specialtandlæger søges til Kæbekirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7321

Klinik i Tønder søger tandlæge til spændende ­stilling med faglighed i højsæde Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7339

Klinikassistent søges til SpecialTandlægeCenter Gentofte (Kæbekirurgi)

Klinik i Brønshøj søger klinikassistent

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7298

Tandlæge søges til Det Gule Pakhus i Svendborg Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7308

Tønder Kommunale Tandpleje søger tandlæge Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7309

Quick nr. 7324

Klinik i Støvring søger omsorgsfuld tandplejer med positiv væsen og god humor Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7325

Klinik i Holbæk søger tandlæge til barselsvikariat med fremtidsmuligheder Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7336

Empatisk tandlæge søges til Klinikhuset i Hadsten Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7310

Fagligt dygtig tandplejer søges til klinik på ­Frederiksberg Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7314

Specialtandlægeuddannelsen i Ortodonti 3-årig klinisk videreuddannelse i ortodonti, ­Odontologisk Institut, Københavns Universitet Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

|

394 |

Travl klinik i Målev søger klinikassistent/­ receptionist Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7338

Deltidsreceptionist søges snarest til klinik i ­København Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7348

Quick nr. 7322

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


Få 50 % i rabat på din jobannonce i Tandlægebladet ved også at indrykke en annonce på dentaljob.dk


SERVICE | Køb og salg

KØB OG SALG

Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

DPF Dansk Praksis Formidling

Peter Thode Loft

loft@praksisformidling.dk

40 19 10 10

Total klinik / inventar vurdering www.danskpraksisformidling.dk

DPA Dansk Praksis Analyse

Regnskabsanalyse & rådgivning . Alt til nu eller senere brug for salg

Klinikværelse med unit udlejes på Dag Hammarskjölds allé, København Ø. Månedlig udgift: 5000 kr. Ring for yderligere oplysninger på tlf.: 35 42 06 37.

|

396 |

Klinikformidling

· Klinikdrift - fokus på optimering · Salg af klinik - individuel rådgivning · Køberrådgivning - fra tanke til køb · Livslang sparring · Besøg os på www.klinikformidling.deloitte.dk Mere end 2.000 tandlæger og læger benytter Deloitte i Danmark. København: Jane Dyhr Gadegaard +45 22 20 24 84 jgadegaard@deloitte.dk

Aarhus: Per Freitag +45 30 93 47 51 pfreitag@deloitte.dk

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


Leverandørhenvisninger | SERVICE

LEVERANDØRHENVISNINGER Henvendelse angående

Rubrikannoncerne er delt op i

leverandørhenvisninger:

følgende hovedgrupper:

Michael Jessen hos DG Media på

Advokater • Banker • Dental­

michael.j@dgmedia.dk og

laboratorier • Hygiejne •

tlf. 33 70 76 45

Instrumenter • Klinik- og kontor-

Pris: kr. 20,75+ moms pr. spalte-mm.

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

Farvetillæg + 10%.

sorer • Rengøring • Revision •

Standard­annonce kr. 300,- pr. gang.

Service & reparation • Tandpleje-

Der faktureres for et halv år ad gan-

midler • Vikarservice • Øvrige

gen den 1. juni og den 1. december.

Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Mejsevej 3 Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 40 62 15 88 80 30 41

Fugl

Nordjylland Aalborg Dentallaboratorium ApS

ADVOKATER AdvokAtfirmAet holck-andersen & tyge sørensen

niels gade advokat (H)

Vesterbro 72, 9000 Aalborg Lou Advokatfirma

Tlf. 98 12 53 88

att: Adv. Carsten Jensen Østergrave 4, 8900 Randers Tlf. 70 300 500

Sjælland

cj@louadvokatfirma.dk

Roskilde ­Orto-Teknik Aps Algade 27, 1. sal, 4000 Roskilde

nyhavn 6 ∙ dk ∙ 1051 kBh k tlf: 33 11 93 13 ∙ M: ng@adv-nyhavn.dk

Tlf. 46 32 09 69, Fax 46 32 09 89 www.rot.dk, info@rot.dk

Storkøbenhavn

DENTALLABORATORIER Midtjylland

lidt friskere - lidt hurtigere

Dental Laboratorium ApS Thorvaldsensvej 4 • 1871 Frederiksberg C Tlf. 35 39 00 76 • just@leifbertelsen.dk

DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

 Metal keramik  Procera - medlem af Procera netværk  Empress - Inlay/Onlay/Kroner  Guldarbejde - Marylandbroer  Attachment - alternative special attachments  Implantater - „Licens“  Proteser - alternative acryler - vinyl  Regulering  Bidskinner  Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

FLÜGGE

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

★ IMPLANTATER ★ PROCERA ★ EMPRESS Flügge Dental Aps · Købmagergade 5 · 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 · Fax 33 15 70 78

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Dynamic - over alle grænser

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4

|

397 |


SERVICE | Leverandørhenvisninger

HYGIEJNE

Dentalopvaskemaskiner

REVISION – ADMINISTRATION

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 23 13 13 • Fax 70 23 12 13

Revision. Skat. Rådgivning.

www.pwc.dk/tandlaege Erhvervsvej 2  2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00  Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

Revisionscentret for læger og tandlæger

Et stærkt alternativ! Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

KLINIKUDSTYR – INDRETNING – INVENTAR

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

Rectus ApS Engtoften 11-13 8260 Viby J.

al Perfectio git n Di

info@rectus.dk www.rectus.dk

Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248 www.planmeca.com

NAVNE- BORD- & KLINIKSKILTE WWW.RUHNECOMPANY.DK

|

398 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4


Leverandørhenvisninger | SERVICE

SERVICE & REPARATION GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL OM TRYGHED OG TILLID! Autoriseret service af Heka, Sirona, KaVo og Planmeca Røntgenautorisation Klinikindretning CEREC CAD/CAM-systemer

Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk

Eurocard Tandlæge ann.

07/0

TANDPLEJEMIDLER

Eurocard til reduceret pris

Curaden Scandic ApS

Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris.

Tlf. 70 26 81 70

Theilgaards Alle 5 4600 Køge info@curaden.dk www.curaden.dk

Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

VIKARSERVICE

TePe – Dansk Tandprofylakse

+DEN LILLE TANDFE

Staktoften 8, 1. 2950 Vedbæk Eurocard, Park Holst Allé 292 Vej 5, Eurocard, H.J. 2605 Brøndby,www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,

Tlf. 33 24 34 13 E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

VIKARBUREAUET FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE • Erfarne klinikassistenter og tandplejere • TryB4Hire • Rekruttering • Dækker hele Danmark Kontakt os på 70 20 40 24 info@denlilletandfe.dk Læs mere på: denlilletandfe.dk

ØVRIGE

DENTAL + LEASING FINANSIERING gninvigdårsesledeL

HINGE Ledelsesrådgivning egniH lidoB røtkerid .mdA

75 79 89 02 54 + .flt Fra kontakt til kontrakt fåhdage un.egnipå h@ b bh@hinge.nu • Telefon +45 20 98 97 57 www.hinge.nu • LinkedIn / Bodil Hinge

Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice • Nu også for Tandplejere • Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60 www.vikartoteket.dk

HINGE har bistået ågE 0528 med A 00fremskaffelse 1 jevjøhstrojH af draagpuriV unet .egstort nih.antal wwwtandlægeklinikker markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4

|

399 |


NY START

“De fleste i min alder tænker på pension RIE DANIEL HANSEN

/

61 ÅR

Fra deltidsansat tandlæge og underviser til klinikejer

Det er sjældent at tale med en ny klinikejer på 61 år? – Ja, de fleste i min alder begynder at tænke på pension, men jeg har været på en slags pension i de sidste otte år, så jeg er klar til en runde mere. Jeg har det rigtig godt, og jeg ser det som en udfordring at køre en helt nyetableret nulpraksis op. I min familie går vi ikke på pension, men vi bliver ved, så længe vi synes, det er sjovt. Min morfar gik på pension som guldsmed som 92-årig. Hvad er en slags pension? – I 2008 valgte jeg at sælge min klinik på Østerbro, fordi jeg var kørt træt i dagligdagens administration og orkede ikke mere. Så da en af mine ansatte tandlæger valgte at sige op, kiggede jeg på hende og sagde ”det gør jeg også, men jeg ved ikke lige, hvem jeg skal sige det til.” Min mor fik Alzheimer som 60-årig, og hvis jeg skulle samme vej, ville jeg da godt lige nå at nyde livet lidt mere intenst. Så jeg har brugt de otte år på at nyde livet og kun arbejde en dag om ugen på min gamle klinik. Jeg tror, de år er medvirkende til, at jeg har det så godt i dag. Hvordan fik du lysten til en runde mere? – Jeg har fagligt set fået tændt en ny gnist. For tre år siden begyndte jeg at undervise på Tandlægeskolen i København og fik derigennem sat fokus på, hvor meget erfaring jeg har i mine fingre – noget man ikke tænker over til hverdag. Som underviser skal man være ajour med udviklingen, så min faglighed har fået et boost, og jeg føler, at min arbejdsglæde er kommet tilbage – så meget at jeg nok også klarer de administrative udfordringer, som naturligvis følger med at være selvstændig. Jeg har også en nysgerrighed efter alle de teknologiske løsninger, der ligger og ulmer inden for vores fag.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 4

FOTO: THOMAS NIELSEN

| 400 |

CV: 1983: Uddannet fra Tandlægeskolen i København 1984: Deltidsjob i København og Brøndby 1987: Klinikejer i Vester Voldgade, København 1999: Flyttede klinikken til Østerbro, København 2008: Solgte klinikken og fortsatte som ansat en dag om ugen 2013: Ansat som underviser på Tandlægeskolen i København 2016: Klinikejer Svanemøllens Tandklinik

TEKST: GITTE ALMER NIELSEN

» Jeg har været på en slags pension i de sidste otte år

Havde du troet, du sad her i dag for to år siden? – Nej, bestemt ikke. Men jeg er meget glad for min mulighed. Tænk selv at kunne bestemme, som vi kan i vores fag. Jeg finder en dejlig ro i mine meget lyse lokaler med udsigt helt til Svanemøllehavnen, hvor alt er nyt. Jeg ser frem til udfordringerne og glæder mig over, at nye patienter er begyndt at finde klinikken. Kan jeg også hjælpe nogle af de nye, unge tandlæger til lidt spyt på fingrene, så de kan komme videre, vil jeg gerne det. Jeg har tre klinikrum, og min plan er, at nyuddannede tandlæger skal kunne komme med egen patient her på klinikken, låne en stol og få lidt indsigt i, hvordan hverdagslivet i en praksis former sig.


Vi har skabt den mest hygiejniske overflade der findes...

Under instrumentbordets glas er display/ berøringstasterne skjult - kun de aktive er synlige, afhængig af den situationsbestemte funktion - det skaber et enkelt udtryk og man undgår at belaste øjnene. Med en overflade i hærdet glas har vi skabt den mest hygiejniske overflade der findes, og display/berøringstasterne kan gøres inaktive under rengøring. Kontakt en af vores autoriserede forhandlere eller Heka Dental, Baldershøj 38, 2635 Ishøj, 4332 0990. Se mere på www.heka-dental.dk UnicLine S er dansk design og produktion.


Smar

an c S t Få en demo af TRIOS på Scandefa

Digitale aftryk – helt uden investering Overvejer du en digital aftryksscanner, men bliver stoppet af investeringen? Så er en Plandent SmartScan aftale noget for dig. Vi stiller en TRIOS-scanner med den nyeste teknologi til din rådighed i en 3-årig periode, så du ikke skal investere i udstyret, før du ved, om det er noget for dig. Digital aftrykstagning gør dit arbejde lettere og du vil opleve langt større præcision i dit arbejde i forhold til det konventionelle aftryk. Gratis info-møder Aalborg 5. april | Aarhus 6. april | Odense 19. april Kolding 20. april | Næstved 3. maj | Vallensbæk 4. maj Vil du vide mere? Tilmeld dig vores gratis info-møder på SmartScan.Plandent.dk eller kontakt os på udstyr@plandent.dk og 43 66 44 24.

Scan koden og få meget mere information eller klik ind på SmartScan.Plandent.dk

Profile for Tandlaegebladet

Tandlægebladet 4 - 2016  

Tandlægebladet 4 - 2016  

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded