DEBAT
Har sygeplejersker glemt at prioritere? Af MARIA PINDSTRUP SĂNDERGAARD, sygeplejerske
Sygeplejersker udviser voksende interesse for behandleropgaver. Min bekymring gÄr pÄ, om vi i de bestrÊbelser glemmer et af sygeplejens kerneomrÄder: den grundlÊggende sygepleje. I min praksis pÄ intensivt afsnit har tekniske og behandlende opgaver stort fokus, idet patienten skal overleve. De senere Är har vi bl.a. fÄet kompetence til respiratoraftrapning, dialysebehandling og smertebehandling. Vi sÞger viden indenfor naturvidenskaben, ikke i omsorgsteorien, som mange opfatter som gammeldags. Den Danske Kvalitetsmodel og Patientsikkert Sygehus satte fokus pÄ vigtigheden af grundlÊggende sygepleje i det danske sundhedsvÊsen. Frekvensen af tryksÄr, kateterrelaterede infektioner, underernÊring og intensivt delir er for hÞj. Desuden viser undersÞgelser, at patienterne efterspÞrger omsorg og relation. Men burde dette fokus ikke netop komme fra os selv som faggruppe? Evidens viser, at grundlÊggende sygeplejeinterventioner mindsker hyppigheden og graden af mange af ovenstÄende komplikationer. Florence Nightingale pointerede
vigtigheden af ro, renlighed, regelmÊssighed, rigtig kost og adspredelse. Nutidigt har Alison Kitson forsket i grundlÊggende sygepleje fra netop Florence Nightingale, over Virginia Henderson og frem til i dag, med henblik pÄ, at finde en fÊlles definition.
vÊre skoldingsskader med varm kaffe/te/ kogende vand/mÊlk/andet, kontaktskader pÄ hÊnderne fra bÄl eller varme pejse m.m. ForÊldrene er ofte chokerede og har ofte skyldfÞlelse. Op imod hver anden forÊlder til brandskadede bÞrn viser symptomer pÄ posttraumatisk stress-syndrom, 1-4 uger efter skaden er sket. Men ingen studier har undersÞgt, hvad de har brug for, og om en mÄlrettet intervention vil hjÊlpe dem positivt.
Men nu har jeg modtaget et stipendiat til finansiering af min ph.d.afhandling om forÊldres oplevelser af forbrÊndinger, som rammer deres bÞrn, og hvordan man stÞtter dem, nÄr deres barn er indlagt pÄ brandsÄrsafdelingen.
Har vi overladt grundlÊggende sygepleje til andre faggrupper? I de senere Är oplever vi, at andre faggrupper udfylder det tomrum, vi efterlader. Fysio- og ergoterapeuter taler om det hele menneske. LÊger uddannes i kommunikation og relationer. Social- og sundhedsassistenter arbejder med grundlÊggende sygepleje. Skal vi lade andre faggrupper overtage det, vi altid har defineret som vores domÊne? Skal vi Êndre vores paradigme og finde en ny mÄde at vÊre sygeplejersker pÄ? Eller skal vi genopdage omsorgsteoretikerne og definere dem ind i vores nutidige verden, til patientens bedste? Maria Pindstrup SÞndergaard er intensiv sygeplejerske pÄ Aalborg Universitetshospital.
Lina S.D. Lernevall er ph.d.-studerende, bosat i Bergen, Norge.
Sygeplejerskestuderende mangler kompetencer i palliation Af WINNIE BERGGREN og MONIQUE NATASCHIA OWENS, sygeplejestuderende
Vi er tre sygeplejerskestuderende pÄ modul 14, der mener, at mere undervisning i palliation og i afholdelse af svÊre samtaler er vigtigt for vores uddannelse. Det mener vi, fordi vi ude i praksis uundgÄeligt vil beskÊftige os med palliation og med dÞden. Derfor er det vigtigt, at vi ved noget om, hvilke redskaber der gÞr det muligt for os at hÄndtere svÊre situationer samt at afholde samtaler med dÞende og deres pÄrÞrende. Nu er vi nÊsten fÊrdiguddannede, og vi fÞler os ikke klÊdt godt nok pÄ i forhold til, hvordan vi skal mÞde palliative patienter og deres pÄrÞrende i skabelsen af de bedste rammer for patientens sidste tid. Hvis andre sygeplejersker som os ogsÄ fÞler berÞringsangst ved udÞvelse af palliativ sygepleje, sÄ tror vi, at vi pr. automatik vil trÊkke os fra disse patienter og derved gÄ pÄ kompromis med vores faglighed. Det er vores pÄstand, at ikke alle nyuddannede sygeplejersker har medfÞdte medmenneskelige kompetencer, der gÞr dem i stand til med det samme ude i praksis at kunne rumme svÊre situationer og ÞmtÄlelige emner som en patients nÊrtstÄende dÞd. Vores forslag til bedre inkorporering af palliation i undervisningen pÄ sygeplejerskeuddannelsen generelt er, at der skal undervises langt mere heri. Hvis vi som sygeplejersker skal vÊre de palliative patienters coaches, er det vigtigt for os at vide, hvad vi skal coache dem i, og vi kan som nÊsten nyuddannede sygeplejersker fortÊlle, at vi pÄ mange omrÄder fÞler os klar til snart at kalde os sygeplejersker, bare ikke nÄr vi skal mÞde palliative patienter.
Sygeplejersken 03.2017
19