{ Kort nyt om bøger }
{ Anmeldelser }
Bettina Myggen Jensen & Inge Schiermacher (red.) FORTÆLLINGER FRA PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE Akademisk Forlag 2016 224 sider – 299 kr.
I bogen fortæller to sygeplejersker om deres arbejde indenfor henholdsvis psykiatri og misbrugsbehandling. Den ene, Lee Little, arbejder med stemmehøringsgrupper, dvs. mennesker, som hører stemmer og i en gruppe med ligestillede lærer at have en anden tilgang til stemmerne for at kunne leve mere harmonisk. Tilgangen er nysgerrig og udforskende, og hensigten er at lave aftaler med stemmerne om, hvornår man vil tale med dem frem for at bekæmpe dem med medicin. Tilgangen er inspireret af recovery-tankegangen. Randi Holdt arbejder i et misbrugscenter, hvor hun bl.a. behandler personer med hashmisbrug. En del misbrug er knyttet til psykisk sygdom, hvilket føjer yderligere problemer til misbruget. Holdt beskriver de metoder, hun benytter i behandlingen, f.eks. MI (motivated interview) og ACT (Acceptance and commitment therapy). Begge fortællinger er baseret på en case. Mette K.F. Kreis, Helge Andreas Hoff, Henrik Belfrage, Stephen D. Hart (red.) PSYKOPATI Hans Reitzels Forlag 2016 232 sider – 325 kr.
”Psykopat”, kan man måske vrisse i arrigskab. Men spørgsmålet er, om man kender den kliniske profil på en person med psykopatiske træk, når man udtaler sig. Der indgår 16 punkter i profilen, f.eks. mangel på anger eller skam, patologisk egocentri og manglende evne for kærlighed samt mangel på lydhørhed i generelle interpersonelle relationer. Personen fremstår selvsikker, præsentabel og veltilpasset. Bogen rummer også andre måder at beskrive trækkene ved psykopati på, og hensigten er at introducere til psykopati og håndtering og behandling af mennesker med disse karakteristika. I et særskilt kapitel behandles psykiatriske lidelser i et strafferetligt perspektiv, og det gør bogen velegnet for sygeplejersker, som arbejder i dette felt. Malene Friis Andersen og Marie Kingston STOP STRESS HÅNDBOG FOR LEDERE Klim 2016 250 sider – 299,95 kr.
En hjælpsom bog for ledere, som gerne vil forstå og forebygge stress, men også fremme et konstruktivt og motiverende arbejdsmiljø. Der findes mange bøger om stress, men lederne har været ladt i stikken, mener forfatterne, som derfor gør en dyd ud af at formidle, hvordan de kan blive klædt på til at hjælpe den stressramte medarbejder til at forblive på arbejdspladsen frem for at blive ”slået hjem” med en langtidssygemelding under hovedpuden. Også opmærksomhed på lederens egne mulige stresssymptomer bliver behandlet. Begreberne single- og dobbeltloop-forståelse bliver foldet ud mhp. at forhindre, at stress bliver symptombehandlet i det uendelige. Stresstrappen, hvis trin går fra tempereret trivsel til aldeles udbrændt, illustrerer, hvordan det kan gå ned ad bakke og ende rigtig trist for den enkelte medarbejder. Ud over ledere er målgruppen konsulenter, HR og undervisere.
40
Sygeplejersken 07.2016
Samarbejde med terapeuter kan gavne patienterne
Lene H.S. Toscano FUNKTIONELLE LIDELSER VIDEN, SAMTALER OG SYGEHISTORIER FADL’s forlag 2015 196 sider – 349,95 kr.
”Funktionelle lidelser er udtryk for en tilstand, hvor hjernen og kroppen er blevet overbelastet og er i en form for alarmberedskab, og hvor man ikke fungerer normalt,” oplyses det med reference til forfatterens egen forskergruppe primært bestående af psykiatere på Aarhus Universitetshospital. Forskerne udtrykker stor empati over for en patientgruppe, som lider af f.eks. fibromyalgi og kronisk træthed, som sundhedsvæsenet ikke kan stille en entydig diagnose på, og som det derfor hverken kan hjælpe eller forstå. Forskergruppen anvender en bio-psyko-social behandlingstilgang, og via samtaleterapi, mindfulness, kognitiv adfærdsterapi og gradueret fysisk genoptræning hjælpes en del af patienterne til at tackle tilværelsen med f.eks. kroniske smerter, selv om de færreste bliver helt symptomfri. Gruppen klandrer sundhedsvæsenet med dets snævre biomedicinske tilgang til sundhed og sygdom og det skarpe skel mellem psyke og soma for at være den største hindring for, at deres forskning kan komme nærmere en forståelse af, hvad det er, der sker i samspillet mellem krop og hjerne. Deres hypotese om, at det er en bestemt, følsom mennesketype, der rammes, ligner nu mere diskussionen om hønen og ægget, og mange patienter mener da også, at forskerne ikke gavner deres sag over for myndighederne ved at gøre dem ansvarlige for deres eget helbred. Man kunne ønske, at forskerne i stedet kom helt ud over rampen og indledte et samarbejde med de terapeuter, som i forvejen har så megen viden og erfaring om sammenhængen mellem krop og psyke, f.eks. Alexander-terapeuter, psykomotoriske terapeuter, kraniosakralterapeuter, kinesiologer og nervezoneterapeuter for bare at nævne nogle få. Bodil G. Lissau, cand.med.vet./toksikolog, BN. Arbejder i primærsektoren. Formand for fagligt selskab for sygeplejersker med interesse for komplementær og alternativ behandling.