PALLIATION
lægen og skrive medicin og ordination ind på medicinskemaet. Det er også sygeplejersken, som tager stilling til, hvornår det er aktuelt at give p.n.-medicin, som f.eks. slimreducerende og vanddrivende medicin. ”Der er altid en sygeplejerske inde over handleplanerne i et palliativt forløb. Det er sygeplejerskens opgave at sikre, at vi er på forkant, hvis beboerens situation ændrer sig kritisk,” fortæller Tine Jørgensen.
Personalet er blevet ærekære Efter personalet har været på uddannelse i palliativ pleje, kan Tine Jørgensen og Maria Midjord tydeligt mærke en større bevidsthed om fagligheden i plejen.
”Jeg har f.eks. ofte hørt assistenterne sige, at det ikke er i orden, hvis lægen ikke vil ordinere smertestillende eller beroligende medicin og heller ikke synes, det er nødvendigt at komme ud og kigge til beboeren. Personalet er blevet mere ærekære, for de ser det som deres fornemmeste opgave at sikre, at beboerne kan dø på en værdig og god måde, ” siger Maria Midjord. Holdningen på plejehjemmene i Gladsaxe er, at ingen beboer skal dø alene. ”Assistenterne er blevet meget opmærksomme på at bestille vagter, som kan sidde og holde i hånden, så beboeren ikke er alene i den sidste tid,” siger Tine Jørgensen. Hun oplever, at personalet også tager udfordringerne op og taler med beboerne
Tegn på, at døden er nær Bakkegården og Rosenlund har udarbejdet en liste med almene og specifikke tegn på, at en borger er døende. Her er nogle eksempler fra listen: Eksempler på almene tegn:
Eksempler på specifikke tegn:
• Svækket • Træt • Sengeliggende • Smerteforpint • Påvirket bevidsthed • Aftagende interesse for mad, drikke og livet generelt
• Kredsløb – f.eks. ødemer, åndenød, blålige fingre og tæer, svag og uregelmæssig puls • Respiration og luftveje – f.eks. åndenød, besvær med at hoste op, sekretraslen, apnø-perioder • Mave-tarm-kanal – f.eks. tør mund, synkebesvær, fejlsynkning, udspilet abdomen, gulsot • Urinveje – f.eks. aftagende diurese, koncentreret urin, blæresmerter, tegn på nyresvigt, inkontinens • Huden – f.eks. konstant eller anfaldsvis svedig, blålig farvning først i negle, så i læber, næsen spids • Centralnervesystemet – sitren, trækninger, kramper, tiltagende lammelser, talebesvær, synsforstyrrelser
Alle almene og specifikke tegn skal dokumenteres i journalen i alle vagter over tid.
42
SYGEPLEJERSKEN 3.2015
Guide til palliativ pleje i plejeboliger Socialstyrelsen har udarbejdet en guide, der giver inspiration til palliativ pleje i plejeboliger. Ledere og medarbejdere fra seks plejecentre i Gladsaxe, Herning, Kolding og Aarhus har medvirket til guiden, som også er inspireret af et projektsamarbejde mellem Palliativt Videncenter og Nyborg Kommune. Læs mere på Socialstyrelsen.dk, søg på ”guide til palliativ pleje”.
om de tanker, de gør sig, når mørket falder på, og angsten kan melde sig. ”Nogle beboere får den tanke, at de helst ikke vil i seng, for tænk hvis de ikke vågner igen. Her synes jeg, personalet er blevet gode til at gribe de bolde og tage en snak med den angste beboer, hvor man måske tidligere ville have været usikker på, hvordan man skulle tackle situationen,” siger Tine Jørgensen.
Demente er en særlig udfordring Gennemsnitligt på landsplan lider to tredjedele af beboere i plejeboliger af en demenssygdom, og det gælder også for beboerne på Bakkegården og Rosenlund. Palliation til denne gruppe er en særlig udfordring. ”Det handler om at tolke mere på adfærd og i det hele taget bruge sit kliniske blik. Er beboeren holdt op med at spise? Har beboeren tissetrang, men kan ikke tisse? Bliver beboeren aggressiv? Smerter kan komme til udtryk på mange forskellige måder, som den demente ikke kan give udtryk for, og nogle gange er det noget af et Sherlock