HYGIEJNE
Korte eller lange ærmer? En kort redegørelse for en lang debat Spredning af mikroorganismer sker uanset etnisk tilhørsforhold, religiøs overbevisning, køn, social status og lignende parametre. De infektionshygiejniske retningslinjer har som mål at forebygge smittespredning og beskytte den enkelte patient og medarbejder mod risiko for smitte i alle situationer. Jette Holt, hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd., Central Enhed for Infektionshygiejne, Statens Serum Institut; JHO@ssi.dk Anni Juhl-Jørgensen, hygiejnesygeplejerske, Nordsjællands Hospital, formand for Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker, FSFH og bestyrelsesmedlem i International Federation of Infection Control, IFIC.
Krav til korrekt uniformering i sundhedsvæsenet og medarbejderes ønske om, at en religiøs opfattelse af korrekt påklædning bliver tilgodeset, har tidligere været behandlet i SYGEPLEJERSKEN (1,2). Håndhygiejne og kortærmede kitler er to af mange infektionshygiejniske tiltag, som iværksættes for at forebygge sundhedssektorerhvervede infektioner (SEI). De kortærmede kitler er angivet i såvel den infektionshygiejniske standard for håndhygiejne (3) som i Sundhedsstyrelsens Vejledning om arbejdsdragt (4) og i Nationale infektionshygiejniske Retningslinjer for håndhygiejne (5). De tre publikationer angiver alle, at lange ærmer udgør en ikke kvantificeret andel i smittespredning. Retningslinjer for kliniske procedurer er baseret på systematisk gennemgang af relevant litteratur med angivelse af, hvor der er sikker evidens, og hvor denne måtte savnes. I sidstnævnte tilfælde er det arbejdsgruppens eksperter, som på baggrund af den eksisterende viden udarbejder konsensusbeslutning om det enkelte forhold. Nationale infektionshygiejniske retningslinjer er i henhold til dette bredt formulerede principper for god infektionshygiejnisk praksis, hvor målet er forebyggelse af smittespredning såvel endogent som eksogent til både patienter og personale. Infektionshygiejniske retningslinjer tager således primært udgangspunkt i viden om mikroorganismer, deres reservoir og smitteveje, som illustreret i smittekæden. Dette skyldes, at den litteratur, der eksisterer på området, hovedsageligt er en retrospektiv beskrivelse af udbrudssituationer, og at procedurerne til forebyggelse af smittespredning vanskeligt lader sig afprøve i randomiserede forsøgsopstillinger. Der tegner sig dog et meget tydeligt billede af, at
Boks 1. Spørgsmål til diskussion i personalegruppen • Hvordan tager I højde for, at uniformen kan fungere som reservoir for mikroorganismer? • Hvordan er de infektionshygiejniske retningslinjer meningsfulde for jer? • Hvordan reagerer du, hvis din kollega ikke følger de infektionshygiejniske retningslinjer? • Hvor ofte drøfter I de infektionshygiejniske retningslinjer og efterlevelsen af dem?
I denne infektionshygiejniske sammenhæng skal det nævnes, at f.eks. retningslinjen vedrørende brug af alkoholbaseret hånddesinfektion kan følges af muslimer til trods for, at alkohol i sig selv ifølge muslimsk tro er at betragte som haram. infektioners opståen er multifaktoriel, og at tiltagene dermed også er multimodale. Hvert infektionshygiejnisk tiltag betragtes således som sammenhængende med øvrige tiltag ud fra bundleprincippet, hvor de enkelte forhold betinger eller potenserer hinanden. Det vil sige, at det enkelte forholds evidens kan være af stærk eller svag karakter, men at vægtningen af forholdene indbyrdes ikke kan afgøres. Det er kombinationen af smitteafbrydende tiltag og ikke mindst organisationens og personalets tilgang til retningslinjen og implementeringen, der gør forskellen, se boks 1. Belægget for at anbefale korte ærmer for personale med sundhedsfagligt arbejde beror på følgende: • viden om, at tekstiler kan agere som reservoir (6) • viden om, at læger og sygeplejersker i varierende grad bliver forurenet med mikroorganismer i det daglige arbejde (7) • viden om, at ærmer, lommer og forside er de områder på uniformen, der ofte kommer og er i tæt kontakt med patienter og omgivelser og dermed bliver mest forurenede (8) • viden om, at generelle og supplerende infektionshygiejniske retningslinjer er forebyggende for kontaktsmitte og spredning af såvel resistente som ikke-resistente mikroorganismer (9) • viden om, at lange ærmer forhindrer korrekt håndhygiejne, som indbefatter desinfektion eller vask af håndled og evt. underarme (9).
Retningslinjer skal være meningsfulde Nationale retningslinjer skal integreres i retningslinjerne for den lokale praksis og tilpasses for at reducere variationen i praksis og dermed fastholde patientsikkerheden. Som tidligere nævnt er det bl.a. tilgangen til retningslinjen og implementeringen af SYGEPLEJERSKEN 01.2015
77