SCREENING
Screeningsredskaber skal En instruks om mundhygiejne, hvor redskabet THROAT er integreret, har til formål at identificere potentielle mundproblemer og sværhedsgraden af disse og derved forebygge risikoen for infektioner som f.eks. pneumoni. Men redskabet bliver ikke brugt efter hensigten, og fire sygeplejersker mener ikke, det er anvendeligt i praksis. Josefine Werner Skjoldgaard, sygeplejerske. Afdeling for Højt Specialiseret Neurorehabilitering/Traumatisk Hjerneskade, Glostrup Hospital, med udefunktion på Hvidovre Hospital; josefine.ws@hotmail.com Ingrid Poulsen, sygeplejerske, ph.d., leder af Forskningsenheden for Højt Specialiseret Neurorehabilitering/Traumatisk Hjerneskade, Glostrup Hospital, med udefunktion på Hvidovre Hospital.
Artiklen udspringer af et bachelorprojekt, hvor anvendelsen af et screeningsredskab til mundhygiejne blev undersøgt. Undersøgelsen blev udført på en afdeling for patienter med erhvervet hjerneskade indlagt til neurorehabilitering (1). Undersøgelsen var fænomenologisk-hermeneutisk inspireret og blev gennemført i form af empiri indsamlet gennem audit og fokusgruppeinterview. Resultatet viste en tendens til, at sygeplejerskerne ikke anvendte redskabet optimalt, og den overordnede holdning var, at redskabet var unødvendigt. Sygeplejerskerne oplevede desuden en begrænsning i dokumentationen, og at skemaer generelt i den daglige sygepleje kan medvirke til en af-individualisering af patienten. Implementeringen og opfølgningen blev også nævnt som afgørende faktorer i forhold til den manglende anvendelse (1).
Kvalitetsudvikling og dokumentationskrav
En tværfaglig projektgruppe, som bestod af klinisk personale, undersøgte litteraturen og udarbejdede en instruks om mundhygiejne, hvor THROAT og brugen heraf er integreret (6). THROATs formål er at medvirke til at identificere potentielle mundproblemer, sværhedsgraden af disse og derved forebygge risikoen for infektioner såsom pneumoni. Projektgruppen oversatte og tilbageoversatte redskabet efter standardiseret metode med tilladelse fra de oprindelige forfattere. Derudover tilføjede projektgruppen forslag til behandlingstiltag, se boks 1. Redskabet er opbygget i kategorier, hvor hver kategori vurderes i forhold til en gradskala fra 0-3. Patienterne skal screenes
THROATs formål er at medvirke til at identificere potentielle mundproblemer, sværhedsgraden af disse og derved forebygge risikoen for infektioner som f.eks. pneumoni.
Som sygeplejerskestuderende oplever man sundhedsvæsenet som et komplekst system med effektive og specialiserede arbejdsmiljøer. Man bliver bevidst om plejepersonalets enorme frustration over det konstante pres, der opleves i relation til kvalitetsudvikling og stigende dokumentationskrav. Kvalitetsudvikling har resulteret i flere tiltag, heriblandt ”Den Danske Kvalitetsmodel” (DDKM), som er et af de hidtil største nationale samt tværgående kvalitetsudviklingssystemer. For at opfylde DDKM’s specificerede standarder er det organisationens og ledelsens ansvar at udarbejde samt implementere retningsgivende procedurer. Disse fremstår ofte i form af instrukser, retningslinjer, screenings- og vurderingsredskaber (2), hvilket skaber udfordringer i en travl hverdag og afspejles i ovennævnte frustration blandt personalet.
ved indlæggelsen og de efterfølgende fire tirsdage, og såfremt der er problemer med mundhygiejnen, fortsættes vurderingen (6). Som studerende erfarede jeg, at brugen af THROAT var begrænset, og ved en specifik indlæggelse blev redskabet ikke anvendt. Det førte til en undren, da der i grunduddannelsen og i videnskabelig litteratur er fokus på, hvor essentielt mundpleje og tilhørende observationer er. Jeg reflekterede over nødvendigheden af THROAT i den påtænkte form og over, om den omtalte effektivisering af sundhedsvæsenet med talrige implementeringer har medført nedsat motivation og engagement hos sygeplejerskerne.
Redskab til mundhygiejnescreening
Audit og fokusgruppeinterview
På afdelingen, der blev nævnt i indledningen, hvor patienterne er præget af nedsat bevidsthedsniveau, blev screeningsredskabet The Holistic and Reliable Oral Assessment Tool (THROAT) implementeret i 2010 (3). Baggrunden for implementeringen var ikke en udefrakommende instruks, men en interesse skabt af et stigende fokus på mundhygiejne (4,5) og de ansattes efterspørgsel efter evidensbaseret litteratur om korrekt udførelse af mundhygiejne.
På den baggrund ønskede jeg dels at undersøge anvendelsen af THROAT og dels at belyse personalets holdninger til at anvende screeningsredskabet. Afdelingssygeplejersken og ledelsen gav tilladelse til undersøgelsen, og for at afdække graden af THROAT’s anvendelse foretog jeg en audit på 14 journaler. Resultatet viste minimal anvendelse, se boks 2.
76
SYGEPLEJERSKEN 11.2014