TEORI
Langt de fleste seksuelle problemer kan håndteres ved at give tilladelse og begrænset information. I praksis kan det meget vel være sygeplejersken, der gør dette. Nogle seksuelle problemer kræver specifikke løsningsforslag eller intensiv terapi og dermed et større eller væsentlig større vidensniveau, kliniske erfaringer og evt. supplerende uddannelse. Hvis sygeplejersken ikke selv besidder de nødvendige færdigheder, er det vigtigt, at vedkommende kender sine grænser, så patienten kan blive henvist til en sundhedsperson, der har de nødvendige kompetencer.
Faciliteret permission Som PLISSIT-modellen beskriver det, må udgangspunktet i det kliniske arbejde være at tillade og legalisere samtalen om seksualitet. Det er dog ikke altid tilstrækkeligt, at sygeplejersken blot tillader samtalen om seksualitet. Sygeplejersken må muliggøre den. For at understrege at sygeplejersken selv kan gøre en indsats for at muliggøre samtalen om seksualitet, så taler jeg om faciliteret permission (17). Faciliteret permission bygger bro mellem permission og limited information i PLISSIT-modellen. Jeg vil her eksemplificere, hvad faciliteret permission kan være. I praksis har mange sygeplejersker selvstændige konsultationer med patienter med diabetes. Her kan sygeplejersken aktivt fremme tilladeligheden ved at spørge: Eksempel 1. ”Mange patienter med sukkersyge har seksuelle problemer – gælder det også dig?” I dette eksempel oplyser og inviterer sygeplejersken sig selv til en samtale om seksuelle problemer. Patienten informeres om, at sukkersyge kan være forbundet med seksuelle problemer, og gives chancen for at bringe seksuelle problemer op. Hvis patienten oplever det svært og tabuiseret at tale om sin seksualitet, så kan dette spørgsmål opleves som en befriende invitation. Hvis patienten svarer ”nej” til spørgsmålet, så kan det skyldes, at patienten vitterligt trives seksuelt, eller at patienten ikke ønsker at tale om sine seksuelle problemer lige nu. I dette tilfælde kan sygeplejersken f.eks. afrunde med ordene: ”Det er jo fint. Du skal vide, at du altid er velkommen til at bringe seksuelle problemer op, hvis du på et tidspunkt får problemer.” Nogle sundhedspersoner vil nødigt fremstå som nysgerrige og vil derfor gerne forklare, hvorfor de spørger til seksualiteten. Det kan gøres på forskellig vis.
PRAKSIS
Eksempel 2. ”Når jeg spørger, er det fordi, jeg bedst kan hjælpe dig, hvis jeg ved, om du har seksuelle problemer, og hvis du har problemer, hvad de betyder for dig.” Her forklarer sygeplejersken, at den bedste hjælp gives, hvis der også tales om seksualitet og eventuelle seksuelle problemer. Sygeplejersken spørger ind til betydningen af de seksuelle problemer. Dette refererer sexologer ofte til som patientens lidelsespres.
Lyt til, hvad patienten siger mellem linjerne ”Jeg har ondt i knæet, doktor,” var der en midaldrende mand, der sagde til mig for efterhånden en del år siden. Han var på vej ud ad døren i min konsultation, og jeg forestiller mig, at jeg må have set ret overrasket og forvirret ud. Dels regnede jeg med, at konsultationen var færdig, dels smilede patienten forlegent, da han sagde det. Jeg tror ikke, at jeg fik kommenteret på patientens uventede udbrud, men inviterede ham til at sætte sig igen. Han satte sig. Jeg tav og lod patienten bryde tavsheden. Det gjorde han med spørgsmålet: ”Har du ikke set filmen ”Italiensk for Begyndere?””
Empowerment handler om at hjælpe patienten til at mobilisere sine ressourcer og bruge sine styrker bedst muligt. Seksuel empowerment tager afsæt i samtalen om seksualitet, hvor sygeplejersken og patienten sammen ser på patientens seksuelle problemer. Patientens spørgsmål fik ikke min overraskelse og forvirring til at klinge af. Jeg havde faktisk set filmen nogle år forinden. Jeg huskede, at en af filmens hovedpersoner, Jørgen (spillet af Peter Gantzler) var dybt forelsket i en meget smuk, italiensk kvinde. Og jeg huskede, at Jørgen havde problemer med potensen og refererede til sit rejsningsbesvær som ”ondt i knæet”. Det var præcis det budskab, patienten ønskede at få frem. Jeg forklarede patienten, at jeg var rigtig glad for, at han bragte sit rejsningsbesvær op, og at det bestemt var noget, jeg gerne ville tale med ham om. Hvis det skulle gøres ordentligt, så ville det kræve en ny tid, hvor vi kun talte om hans rejsningsbesvær. Det SYGEPLEJERSKEN 9.2014 83