De fem sygeplejersker i Patientvejledningen i Region Sjælland har kontorer på Regionsgården i Sorø. Sygeplejerske og patientvejleder Dorrit Verding (t.h.) viser Grete Christensen rundt.
sempelvis jurister, socialrådgivere, ergoterapeuter og HK’ere som patientvejledere. Bruger sygeplejefaglige kompetencer Mange patienter har i dag stor viden om deres sygdomme og om sundhedsvæsenet. Derfor stiller de meget kompetente spørgsmål og store krav, fortæller patientvejlederne. ”Vores erfaring er, at det ikke er så nemt for andre faggrupper at vejlede patienterne om deres sygdomsforløb og kommunikere med læger og sygeplejersker om løsninger,” understreger Dorrit Verding og forklarer, at vejledningen både retter sig mod patienter, der har brug for hjælp til at komme videre i systemet, og mod patienter, der oplever, at der sker fejl i deres behandling: ”Vi lytter og bruger hele tiden vores sygeplejefaglige kompetencer. Vi skal rådgive, men ikke afgøre sager. Det er helt centralt.” Ny lovgivning stiller krav De fem sygeplejersker på Patientvejledningen i Region Sjælland fortæller, at deres funktion som patientvejledere i stigende grad udfordres af et stadigt mere kom-
Patientvejledere blev indført i det danske sundhedsvæsen i slutningen af 1990’erne. Siden da er funktionen blev ændret flere gange. Patientvejledningen er uvildig, og vejlederne er underlagt tavshedspligt. På billedet demonstrerer sygeplejerske og patientvejleder Lotte Lindstrøm (t.h.) vejledningens it-system for Grete Christensen.
plekst og foranderligt sundhedsvæsen. Som eksempel nævner Dorrit Verding et nyt EU-direktiv om patientmobilitet, hvor patientkontorerne har fået særlige opgaver som nationale kontaktpunkter. Sygeplejerske og patientvejleder Merete Rasmussen uddyber: ”Hver gang, der kommer ny lovgivning, har vi en stor opgave. Ikke mindst fordi de bliver usikre ude i klinikken, og så ringer de til os.” ”Derfor underviser vi også med jævne mellemrum i klinikken i ny lovgivning og i patientforeninger om rettigheder,” supplerer sygeplejerske og patientvejleder Lonni Fogh. Ikke en kontrolinstans Patientvejledningen er uvildig, og de fem sygeplejersker er underlagt tavshedspligt. ”Vi er ikke en ombudsmand. Vi agerer ikke som kontrolinstans i forhold til sundhedsvæsenet. Men vi påviser, når noget er galt. Og det er ikke altid lige velkomment alle steder. Vi støder nogle gange på modstand i systemet,” fremhæver Dorrit Verding og understreger:
”Vi er hverken patientens advokat eller systemets vogter. Vi er uvildige.” Lotte Lindstrøm supplerer: ”Der er ingen tvivl om, at vores uvildighed betyder meget. Også for sundhedspersonalet. Eksempelvis ringer praktiserende læger tit og spørger os til råds.” Værdifuld viden Når Patientvejledningen gentagne gange oplever henvendelser om samme problemstilling, følges der op over for de relevante afdelinger både med løsning og med læring. ”Jeres erfaringer er helt unikke og meget værdifulde for såvel patienter som for sundhedsvæsenet. Det er viden, som i den grad kan og bør bruges til at gøre sygdomsforløbet mere gennemskueligt for patienten og til at gøre sundhedsvæsenet bedre både i regioner og i kommuner,” påpeger Grete Christensen og understreger: ”Det er utroligt vigtigt, at I dokumenterer jeres resultater. Ikke mindst set i lyset af den forskellige organisering rundt omkring i regionerne.” Der er ca. 55 patientvejledere på landsplan. SYGEPLEJERSKEN 8.2014
47