NATXPRESSEN 〉 2. årgang 〉 GRATIS
15
JOB & KARRIERE
Naturvidenskab betaler sig Så meget tjener en cand.scient. i gennemsnit om måneden som nyuddannet og efter 5, 10, 15 og 20 år
En ny undersøgelse viser, at 80 % af de naturvidenskabelige kandidater, der blev færdige mellem 2005 og 2010, synes, at de har et drømmejob. Og udover glæden ved arbejdet er der også god økonomi i at tage en naturvidenskabelig uddannelse. Figur 1 viser lønnen for cand.scient. er (kandidater fra naturvidenskabsområdet). Startlønnen er typisk mellem 30.000 og 35.000 kr./måned i både det offentlige og private erhvervsliv. Lønnen stiger væsentligt hurtigere for cand.scient.er ansat i det private
erhvervsliv end for deres kolleger i det offentlige. Forskellen er dog ikke helt så markant, som afbilledet på grafen, da offentligt ansatte typisk har en bedre pensionsordning end de privatansatte, og pensionen er ikke medregnet i lønnen i figuren. Uanset om du som cand.scient. bliver ansat i det offentlige eller private, så er lønnen væsentligt højere end som ufaglært arbejder, så det kan betale sig at tage en videregående uddannelse.
Naturvidenskabelige kandidater i job Det er dejligt, og for nogen også vigtigt, at tjene en god løn. For andre er det udsigten til, om de efter endt uddannelse kan få job eller ej, der har betydning for valget af uddannelse. Af Figur 2 fremgår det, at ledigheden for alle kandidater fra det naturvidenskabelige område er meget lav, selvom den her under finanskrisen er steget lidt. Særligt lav er ledigheden for kandidater i de klassiske natur-
videnskabelige fag som matematik, fysik og kemi, mens den er en smule højere for biologer og farmaceuter. Alle har dog en noget lavere ledighed end gruppen af alle andre akademikere (grå kurve) og gruppen af ledige blandt alle arbejdere (rød kurve). Forskellen i ledighed er blevet væsentligt forøget under finanskrisen, hvor de naturvidenskabelige kandidater har haft betydeligt lettere ved at få job end andre på arbejdsmarkedet.
Hurtigst i arbejde Figur 3 viser, at de naturvidenskabelige kandidater har en lavere ledighed blandt nyuddannede end humanister, samfundsfaglige og ingeniører. Det har altid været svært at få det første job, fordi man som nyuddannet ikke har nogen eller ret meget erfaring, og typisk har kandidaterne også brug for lidt tid til at overveje, hvilke typer af jobs, de vil søge. Ledigheden blandt nyuddannede er derfor
højere end blandt ældre kandidater. 1 år efter afsluttet eksamen er ca. 90 ud af 100 kandidater i job, men for de klassiske naturvidenskabelige fag er det 98 ud af 100 kandidater. Farmaceuter har en betydeligt højere ledighed i løbet af det første år efter kandidateksamen med mere end 30 % ledige, men ledighedsniveauet falder herefter drastisk, så der 2 – 4 år efter kandidateksamen næsten ikke er nogen ledige farmaceuter.
Figur 3: Kilde: Akademikernes Centralorganisation (AC)
Der er hjælp at hente Heldigvis tilbød virksomheden en introuddannelse til deres system og udviklingsværktøjer i løbet af den første måned, hvor jeg blev klædt godt på til arbej-
det. Og i min afdeling sidder vi omkring 20 rigtig skarpe udviklere, så hvis jeg har brug for hjælp, er den aldrig langt væk. Det er en god fornemmelse, at grundlaget hurtigt er på plads,
60000 55000 50000 45000 40000 35000 30000 25000
Nyuddannet
Efter 5 år
Efter 10 år
Efter 15 år
Efter 20 år
Offentlig
Privat
Figur 1: Kilde: Lønguiden Dansk Magisterforening. Se også temanummer af Magisterbladet om naturvidenskabelige kandidater på www.dm.dk
Ledige i pct. inden for forskellige arbejdsgrupper 7 6 5 4 3 2 1 0
2007
2008
2009
Ledige i alt Biologer + geologer Farmaceuter
2010
2011
Ledige akademikere Mat + dat + fys + kemi + biokemi
Figur 2: Kilde: Danmarks Statistik og Akademikernes Centralorganisation (AC)
Ledige i pct. efter afsluttet kandidatgrad 35 30 25 20 15 10 5 0
Under 1 år Humanister Samfund Ingeniører
1-2 år
2-4 år Biologer + geologer Mat + dat + fys + kemi + biokemi Farmaceuter
Fra studerende til systemkonsulent på seks dage Anders Helmar på 26 er uddannet anvendt matematiker og er nu ansat som systemkonsulent i softwarefirmaet Schilling A/S. Hans første job blev en naturlig forlængelse af uddannelsen. - IT-virksomheden, hvor jeg arbejder, er specialiseret i system løsninger og know-how til forlagsbranchen. Jeg er ansat i udviklingsafdelingen og arbejder til daglig med fejlrettelse, analyse, udvikling og dokumentation. På længere sigt skal jeg også fungere som kundekonsulent og have mere direkte kontakt med nuværende og fremtidige kunder. Det første job Jobbet er mit første efter, jeg
afsluttede min uddannelse, og trods finanskrisen har det slet ikke været svært for mig at finde job. Jeg afleverede mit speciale 1. september og startede på jobbet 7. september, så overgangen fra studieliv til erhvervsliv gik meget hurtigt. Men selvom jeg næsten fra dag til dag gik fra at være studerende til ansat i en ambitiøs IT-virksomhed, føler jeg, at min uddannelse har givet mig den faglige ballast til at kunne bestride jobbet. Jeg kan hurtigt
lære nye ting og tilpasse mig skiftende arbejdsgange, og det har jeg brugt rigtig meget i starten af min karriere. Det system, jeg arbejder med, er meget omfattende og bærer præg af, at mange udviklere gennem tiden har rettet i den samme funktionalitet. Udover selve programkoden bruger virksomheden mange andre teknologier, som fx versionsstyringssystemer, Unix-, Linux- og OSX-platforme, så der har været mange nye ting at lære.
så man kan komme godt i gang med det, det i virkeligheden handler om, nemlig systemudviklingen!