Issuu on Google+

Lille prut med stor effekt

Sygdom og medicin

Kan vandlopper prutte så meget, at det øger den globale opvarmning?

Hvad har en orm med sygdomsforskning at gøre, og hvad gør man, når medicin pludselig bliver skadelig?

Se side 7

NAT 2. årgang · GRATIS

Se side 3- 4

N E S S E R P NATURVIDENSKAB PÅ SYDDANSK UNIVERSITET I ODENSE

Studiebyen Odense Hvert år starter mere end 6000 studerende på en videregående uddannelse i Odense. Men hvordan er byen egentlig at bo i?

Min studiestart på Naturvidenskab ”Den første dag startede lidt kaotisk. Jeg skulle cykle til universitetet og havnede på den forkerte adresse, og da jeg endelig nåede frem til campus, var det ved den forkerte indgang!”

Læs om Camillas studiestart på side 8

Se side 12-13

Hvor meget narko kan der være i en fodbold? Der er mange forskellige naturvidenskabelige karriereveje, og man kan nemt komme ud for spørgsmål, man aldrig havde forestillet sig at skulle svare på.

Læs karriereportrætter på side 14-15

Studerende udvikler mobil-apps Hvert år konkurrerer studerende fra SDU om at udvikle den bedste mobilapp. Vinder-app’en blev kåret ved et kæmpe LAN-party.

Se side 10


2

NATXPRESSEN 〉 2. årgang 〉 GRATIS

LEDER

Uddannelse, vi er stolte af Af Claus Michelsen, prodekan for udddannelse ved Det Naturvidenskabelige Fakultet Du gør dig måske nogle overvejelser om, hvordan det vil være at starte på et universitet. Det kan være en stor omvæltning at starte på et universitetsstudium, og meget er ganske anderledes end i gymnasiet. Alene størrelsen på SDU i Odense kan være overvældende med 20.000 studerende under samme tag. Dertil kommer, at man som ny studerende ofte skal flytte til en ny by, flytte hjemmefra, få nye venner og vænne sig til ikke at være elev men studerende. På Naturvidenskab gør vi alt for, at disse store forandringer foregår så smertefrit som muligt. 98 % af vores studerende oplever, at de ældre studerende i studiestarten gør en stor indsats for at tage godt imod de nye, så du kan også være overbevist om, at de nok skal tage godt imod dig. Du starter sammen med ca. 400 andre på Naturvidenskab, og du kommer på hold med

20-25 andre studerende, så det er en overskuelig mængde nye medstuderende, du får. I starten foregår der mange sociale og faglige aktiviteter, så du hurtigt lærer de andre at kende.

Vi har arbejdet meget med studiestarten, så du får den bedst mulige start på universitetet. Du bliver en del af en faglig studiestart, hvor du fra den første dag kommer til at arbejde sammen med dine medstuderende, så du både lærer dem bedre at kende og får nogle gode studievaner fra starten. På Naturvidenskab i Odense gør vi i 2012 indholdet på det fælles første år endnu bedre. Fra 2012 bliver det første års indhold sat sådan sammen, at du allerede

fra begyndelsen af dit studium kan fokusere på det fagområde, der interesserer dig mest. Samtidig får du en grundlæggende viden inden for de andre naturvidenskabelige fag, så dit interesseområde bliver sat i perspektiv i forhold til den bredere

naturvidenskab. Vi er stolte af vores naturvidenskabelige første år, fordi det klæder dig på til at være en del af fremtidens moderne naturvidenskab, der sker på tværs af de traditionelle faggrænser. Og med det nye første år kan du, hvad enten

du interesserer dig for biologi, matematik, fysik eller noget helt fjerde, hele tiden genkende dit fagområde i de kurser og opgaver, du arbejder med. Samtidig holder første året dine muligheder åbne, for du kan nemlig frit skifte uddannelse inden for

naturvidenskab i løbet af dit første studieår. Vi glæder os til at byde dig velkommen!  

KOLOFON Udgivet af Det Naturvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet 2. årgang Layout: KreativGrafisk Tryk:

OTM, Ikast

Foto: Emil Ryge Christoffersen Søren Borgstrøm Colourbox Shutterstock Oplag:

8.000 stk.

Udgivet: Januar 2012


NATXPRESSEN 〉 2. årgang 〉 GRATIS

NYHEDER

Supermodel med demens

At “slukke” for et gen

Demenssygdomme er vanskelige at stille noget op over for, men nu tager en supermodel kampen op, for at vi skal blive klogere på, hvordan demens virker på mennesker. Modellen, der er tale om, er en orm – men hvordan kan en orm være supermodel?

Når man “slukker” for et gen, blokerer man det, sådan at det, genet koder for, ikke kommer til udtryk i organismen. I forsøget med C. elegans slukker man for et gen ved at fodre ormen med bakterier, der udskiller RNA, som klæber til matchende RNA i ormen og forhindrer udtrykket af det pågældende gen.

Af Cecilie Thibel Olesen Måske har du svært ved at huske, hvad det lige var, der foregik oppe ved tavlen sidste time, eller hvad det var, du skulle på næste mandag. Men heldigvis for dig skyldes det nok ikke demens, da det fortrinsvis er ældre mennesker, der lider af demens. Og heldigvis ser det nu ud til, at man med små skridt er ved at nærme sig et svar på, hvad man kan stille op over for demenssygdomme. Muteret protein giver demens I laboratoriet på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi er rundormen C. elegans fast inventar i forskningsprojektet omhandlende demenssygdomme som Alzheimers, Parkinson og Huntingtons sygdom. Ormen er genmanipuleret, så der hos den opstår et muteret huntington-protein. Det er dette protein, der giver demenssygdommen Huntingtons sygdom. Sygdommen opstår, fordi det muterede protein ændrer form og klumper sammen i ormens nervesystem, hvor det skaber forstyrrelser. Ormen må stå model til meget Grunden til, at ormen C. elegans

må gå så grueligt meget igennem for forskningens skyld, er, at vi mennesker har overraskende meget tilfælles med sådan en orm. “Vi ligner ormen rigtig meget – i hvert fald deler vi mange af de gener, der giver anledning til forskellige sygdomme”, forklarer Julius Fredens, der er ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet i Odense og arbejder på projektet. Det et derfor håbet, at de opdagelser, man gør med C. elegans, også vil have rele-

vans for personer, der lider af en demenssygdom. C. elegans er desuden en god modelorganisme for forskerne, da den er et rimeligt simpelt dyr. Genetisk set er ormen et let puslespil at løse, og forskerne har derved også mulighed for at “pille ved brikkerne”. De kan op- og nedregulere forskellige gener ved at “slukke” for et gen og derved sætte det ud af spillet for at se, hvilken konsekvens det får.

Et første gennembrud Projektet er først lige sat i gang, så der er lang vej endnu, før forskerne har løst gåden om demenssygdommene. Men forskerne har gjort et første gennembrud: “Vi har opdaget, at når man piller ved gener, der indvirker på fedtmetabolismen, har det en gavnlig effekt i forhold til demenssygdomme og de sammenklumpede proteinaggregater”, fortæller Julius. Hvad det præcist er, der sker, når man piller ved fedtmetabolismen, er endnu uopklaret, men Julius fortæller, at “man forestiller sig, at nogle fedtmolekyler virker bedre end andre i nervesystemet og får det til at være mere modstandsdygtigt over for de farlige protein-aggregater.” Men der er nok at tage fat på endnu, og faktisk taler man om, at projektet på længere sigt skal gøres til et førsteårsprojekt, så nye studerende får mulighed for at få fingrene i det. Måske kan de i fremtiden hjælpe med at finde ud af, hvordan man kurerer demenssygdomme ved at lave forsøg med modelorganismen C. elegans, der trofast stiller op.  

3

Julius Fredens, ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet i Odense

Ormens menneskelige side Af de gener, der forbindes med sygdom hos mennesker, findes ca. 40 % også i ormen C. elegans.

UDDANNELSE

Biokemi og molekylær biologi handler om reaktioner i celler, proteiner og deres funktioner og om organismens gener. Det er centrale områder i forskningen inden for bl.a. kræft, sukkersyge og smitsomme sygdomme. www.sdu.dk/uddannelse/bmb

Biomedicin kombinerer biokemi og molekylær biologi med medicinske fag. Du lærer at forstå sygdomme på molekylært og cellulært niveau og bygger bro mellem den medicinske og den naturvidenskabelige verden. www.sdu.dk/uddannelse/biomedicin Følg uddannelserne på Facebook på siden Biomedicin på SDU / Biokemi og Molekylær Biologi på SDU


4

NATXPRESSEN 〉 2. årgang 〉 GRATIS

NYHEDER

cocktail

Fra farlig til effektiv behandling

Hvad nu hvis man får så meget forskellig medicin, at det faktisk slet ikke gør en rask, men derimod mere syg? Hvem kan hjælpe med at sortere i medicinen og få blandet den rigtige cocktail? Fru Jensen er 78 år. Hun har astma, har tidligere haft en blodprop i hjertet, lider af hjerteflimmer, og hun har netop fået konstateret leddegigt. Fru Jensen får en lang række af forskellig medicin mod alle disse sygdomme, men pludselig får hun det dårligt og bliver indlagt med voldsomme blødninger, som kan ses under huden. Hvad er der galt med fru Jensen? De gamle ingredienser Som led i hendes behandling på sygehuset gennemgår en farmaceut, hvilken medicin hun får. Farmaceuten er ekspert i, hvordan medicin virker, og hvilken indflydelse forskellige lægemidler har på hinanden, så farmaceuten er den, der bedst kan vurdere, om patienten får den rigtige medicin - og om det er i de rigtige kombinationer. Fru Jensen fortæller, at hun har store problemer med sin astma, og hun har også fået svamp i munden. Farmaceuten

spørger, om hun tager sin astmamedicin, og hvordan hun gør det, og det viser sig, at fru Jensen faktisk hverken tager medicinen hver dag, som hun skal, eller tager den på den rigtige måde. Sandsynligvis er svampen i munden opstået, fordi hun tager astmamedicinen forkert, og fru Jensen har nu fået lægemidlet Fluconazol mod svampen. Der er altså ikke noget i vejen med astmamedicinen. Den hjælper selvfølgelig bare ikke, hvis den ikke bliver taget rigtigt. Fordi fru Jensen tidligere har haft en blodprop i hjertet, får hun hver dag kolesterolsænkende og blodfortyndende medicin i form af det kolesterolsænkende Simvastatin og det blodfortyndende Marevan. Men fru Jensen er jo indlagt med voldsomme blødninger, som kan ses under huden, så hvad har hjertemedicin, astma og svamp i munden med blødningerne at gøre? De nye ingredienser Ved at gennemgå al fru Jensens medicin finder farmaceuten ud af, at den blanding af medicin, som fru Jensen får for de forskel-

Farmaceuten anbefaler Det er ikke farmaceuten, der ordinerer medicin til patienterne, men farmaceuten kan komme med anbefalinger til lægen om ændring af medicineringen. Udover at anbefale at skifte fru Jensens blodfortyndende Marevan ud med Pradaxa har farmaceuten også anbefalet andre ændringer på medicinlisten: Fru Jensen fik tidligere to blodfortyndende lægemidler, men det er der ingen grund til, så farmaceuten anbefaler, at hun kun får et. Fru Jensen fik også tre forskellige smertestillende midler, men farmaceuten foreslår, at hun nu kun skal tage Panodil, og så kan hun få morfin, hvis der er ekstra behov. Denne løsning vil både være bedre og billigere for patienten.

lige sygdomme, faktisk er skadelig for hende. Blødningerne kan nemlig skyldes kombinationen af det blodfortyndende Marevan og medicinen mod svamp, Fluconazol. Fluconazol hæmmer et enzym i leveren, som lægemiddelstoffet i det blodfortyndende Marevan omdannes af, og det betyder, at når man tager de to lægemidler samtidig, så bliver lægemiddelstoffet i Marevan ikke fjernet fra kroppen lige så hurtigt som normalt. På den måde kan der opstå farlige blødninger i kroppen. Nu hvor farmaceuten har fundet ud af, at bivirkningen kommer, når fru Jensen tager de to lægemidler samtidig, er spørgsmålet, hvordan man bedst kan løse problemet. Farmaceuten må her kigge på patientens

behov, og hvis fru Jensen ofte får svamp i munden, har hun brug for at kunne få Fluconazol imod det. Så må man finde et andet blodfortyndende middel til hende. Farmaceuten kender et nyt lægemiddel, Pradaxa, som patienten kan få i stedet for Marevan, og det vil virke meget bedre. Pradaxa bliver nemlig ikke påvirket af Fluconazol, og hvis fru Jensen får det, kan hun slippe for den øgede risiko for blødninger. Farmaceuten har på den måde medvirket til, at fru Jensen får det meget bedre og kan komme hjem til sig selv igen med en bedre sammensætning af medicin.  

UDDANNELSE

Farmaceut handler om, hvordan man udvikler og fremstiller medicin. Her får du en dybere forståelse af, hvad lægemidler består af, og hvordan de forskellige typer af medicin virker. www.sdu.dk/uddannelse/farmaceut

Kemi har stor indflydelse på hverdagen og findes overalt i vores omgivelser. Du kan fx beskæftige dig med kemiske stoffer til nye medicinalprodukter og modificeret DNA, der vil hjælpe os til at gå målrettet efter syge celler i kroppen. www.sdu.dk/uddannelse/kemi Følg uddannelserne på Facebook på siden Farmaceut på Syddansk Universitet


NATXPRESSEN 〉 2. årgang 〉 GRATIS

5

NYHEDER UDDANNELSE

Matematik handler om matematikkens grundlæggende videns­ dannelse, teori og eksperimentelle metoder. Det er væsentlige forudsætninger både for matematikkens egen videreudvikling og for anvendelser i andre fagområder. www.sdu.dk/uddannelse/matematik

Datalogi beskæftiger sig med idéerne bag beregning og infor­ mationsbehandling, og med hvordan computer­ systemer konstrueres og programmeres. Vælg fx at fokusere på computerspil, netværk og avancerede algoritmer, softwareudvikling eller optimeringsprojekter. www.sdu.dk/uddannelse/datalogi

Anvendt matematik

Kinect fra Xbox fanger flagermus

er ikke en særlig slags matematik, men en måde at arbejde med matematik på. Du lærer at modellere og løse problemer fra den praktiske verden ved hjælp af avancerede matematiske værktøjer. www.sdu.dk/uddannelse/anvendtmatematik Følg Naturvidenskab på Facebook på siden Det Naturvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Datalogistuderende Rasmus Jakobsen fra Syddansk Universitet har udviklet et program, der sammen med et Kinect-kamera kan sætte flagermus ind i en virtuel verden bygget op på computerspilsprincipper. Det giver nye muligheder for at undersøge, hvordan flagermusene i virkeligheden bevæger sig. En biologisk forskningsgruppe på Syddansk Universitet arbejder med flagermus og ville i forbindelse med deres forskning gerne undersøge, hvordan flagermus bevæger sig rundt i et rum. De tog derfor kontakt til datalogerne for at høre, om de kunne hjælpe med at udvikle et program, der kunne registrere

flagermusenes bevægelsesmønstre. Det kunne Rasmus Jakobsen, som læser datalogi på 5. år. Rasmus brugte et Kinect-kamera, som man ellers kender fra Xbox, til at optage flagermusene, når de fløj rundt i deres bur. Kinect-kameraet består i virkeligheden af to kameraer: et der optager almindelige farvebil-

leder (et RGB-kamera), og et der registrerer dybde – altså afstanden til de ting eller væsner, det filmer. Rasmus analyserede og bearbejdede outputtet fra de to kameraer og lavede et program, der kunne samle signalerne fra kameraerne og sætte dataene ind i en virtuel verden bygget op af 3D-grafik.

Den virtuelle verden, som Rasmus programmerede, er en kopi af den virkelige verden, men når man sætter de optagne data ind i “computerspilsverdenen”, kan man pludselig se og registrere flagermusenes flyvemønstre i 3D. Man har også mulighed for at ændre perspektivet, så man “drejer” det virtuelle kamera og dermed ser på gengivelsen af virkeligheden fra en ny vinkel. Hvor mange pixels går der på en flagermus? Rasmus’ program skulle dog mere end bare at optage. Det skulle også kunne genkende en flagermus’ bevægelse i billedet og vise bevægelsen i den virtuelle 3D-verden. Rasmus kodede derfor programmet sådan, at det hele tiden trækker to optagne billeder fra hinanden for at finde frem til ændringer fra det ene billede til det andet. Det vil sige, at programmet tager to billeder – optaget med en brøkdel af et sekunds mellemrum – og så trækker programmet billederne fra hinanden pixel for pixel. Hvis en gruppe af pixels, som Rasmus har defineret som ca. svarende til størrelsen på en flagermus, forandrer sig fra det

ene billede til det andet – enten i farve eller i afstand – er programmet kodet til at forstå det som en flagermus, der flyver forbi. Programmet sætter så et punkt i den virtuelle gengivelse af verden der, hvor forandringen var, og forbinder efterhånden de registrerede punkter, så man kan se, hvilken rute, flagermusen har fløjet. Hidtil har biologerne kunnet følge flagermusene via de ekkolokaliseringsskrig, de hele tiden udsender, men det kræver dataanalyse og kan ikke gøres online.

På den måde kan man heller ikke sætte flagermusenes bevægelser ind i en 3D-verden. Rasmus’ program giver sammen med en Kinect fra Xbox mulighed for at få en helt ny type data, der kan hjælpe med at opklare, hvordan flagermus opfatter og reagerer på deres omverden, som de sanser ved hjælp af lyd.   Se filmklip fra Rasmus’ program

3D-grafik Man kan lave 3D-grafik til fx computerspil ved at bygge elementer op af trekanter. Hver trekant har tre hjørnepunkter, som er placeret et sted i det tænkte rum, og hver placering har tre dimensioner: højde, bredde og dybde. Ved at sætte mange trekanter sammen kan man danne mange forskellige former, som har en hel masse hjørnepunkter. På baggrund af hjørnepunkterne kan grafikprogrammer ud fra matematiske metoder beregne, hvordan fx farver, lys, genskin og afstand skal se ud i den virtuelle verden for at se “virkeligt” ud. Der er omkring 1 mio. punkter på en skærm, og til computerspil laver man ca. 30 billeder i sekundet, så der er utroligt mange beregninger, der skal foretages rigtig hurtigt, for at grafikken i et computerspil kan køre rigtigt. Det er det arbejde, et grafikkort udfører.


6

NATXPRESSEN 〉 2. årgang 〉 GRATIS

NYHEDER

Lysende nanokrystaller viser vejen for nyt lægemiddel

Omkring 320.000 danskere lever med en hjertekarsygdom, og mere end hver fjerde dansker dør af en. Men hvordan skal medicin mod disse sygdomme designes, hvis den skal virke bedst muligt? For at finde svaret, skal vi helt ned i nano-skala og undersøge, hvad små selvlysende partikler kan fortælle os. Proteinet Angiotensinreceptoren er en af synderne i forbindelse med forhøjet blodtryk og hjerteanfald, men vi ved ikke præcis, hvordan proteinet opfører sig, og hvordan det forvolder skade. Det er vi nødt til at finde ud af, hvis der skal designes et nyt lægemiddel, der kan modvirke hjertekarsygdomme. Kan man hæmme en kaskade af signaler? Angiotensinreceptorer sidder i cellemembraner. Når hormonet angiotensin binder til receptoren, sættes en kaskade af signaler i gang, og disse signaler gør, at musklerne omkring blodårerne trækker sig sammen og øger blodtrykket og presset på hjertet. Hvis man vil forhindre forhøjet blodtryk, kan det derfor være en løsning af hæmme signalerne, og det kan man muligvis gøre ved at hæmme selve receptoren. Men for at designe et lægemiddel, der kan netop det, må man først undersøge, præcis hvad der sker med receptoren, når den binder angiotensin. Forskerne har mistanke om, at mødet med angiotensin får receptorerne til at binde sig sammen to og to, og at det er det, der gør, at kaskaden af signaler bliver sat i gang. Hvis det viser sig

Biofysik Biofysik er et grænsebrydende forskningsområde mellem fysik og biologi. Med fysikken udvikler man modeller, opstiller ligninger og anvender naturens love til at udforske naturen og de biologiske fænomener. I biofysikken indgår alle niveauer af biologien, lige fra molekyler og DNA til hele organismer og økosystemer. Interaktioner mellem eksempelvis proteiner og biologiske membraner er et af de store biofysiske forskningsområder, og i forskningsgruppen Memphys på Syddansk Universitet i Odense arbejder man netop med at opklare, hvordan proteiner og kemiske stoffer passerer gennem membraner.

at være rigtigt, vil det være oplagt at designe hjertemedicin, der forhindrer denne sammenbinding og dermed angriber den mekanisme, der fører til muskelsammentrækningerne. Men det skal først undersøges, om det faktisk er det, der sker. Partikler kaster lys over sagen Eva Arnspang Christensen forsker i biofysik på Syddansk Universitet, og hun er ekspert i en avanceret metode, som netop kan bruges til at følge helt små partikler for at se, hvordan de opfører sig. Metoden kaldes Single Particle Tracking, og den går ud på, at man gør partikler selvlysende og derefter følger deres bevægelser i en cellemembran gennem et særligt mikroskop. Med Single Particle Tracking har det vist sig at være muligt at komme et godt skridt videre i forståelsen af, hvordan kaskaden af signaler, der fører til sammentrækning af musklerne omkring blodårerne, sættes i gang. Evas indledende forsøg har nemlig afsløret, at der faktisk sker en ændring af receptorerne, som tyder på en sammenbinding, når de møder angiotensin. Der skal dog flere forsøg til for at finde ud af, om det er muligt at blokere sammenbindingen, som sætter signalkaskaden i gang. Men resultaterne lover godt for en fremtidig udvikling af lægemidler, der effektivt kan regulere et højt blodtryk.  

UDDANNELSE

Nanobioscience

Single Particle Tracking

Eva Arnspang Christensen, forsker i biofysik på Syddansk Universitet

Til forsøg med Single Particle Tracking af angiotensinreceptorerne bruger man celler fra mus, som tilsættes det DNA, der koder for netop det protein. Dermed bliver angiotensinreceptorerne dannet i store mængder og sætter sig i cellemembranen. Derefter farves receptorerne med Quantum Dots, som er nanokrystaller, der kan fluorescere – altså udsende lys. På den måde kan man følge proteinerne i et mikroskop. For at få det fluorescerende farvestof til at lyse, skyder man energi ind i nanokrystallernes elektroner. Man

kalder det at excitere dem, og det gøres ved at lyse på dem med blåt lys fra en UV-lampe. Når elektronerne exciteres, kommer de op på et højere energiniveau i forhold til deres grundtilstand, men her bliver de ikke længe. Snart falder elektronerne tilbage til grundtilstanden, og når de gør det, udsender de rødt fluorescerende lys. Med et fluorescensmikroskop kan man opfange det røde lys, og på den måde kan man følge nanokrystallernes færden – og dermed angiotensinreceptorernes bevægelser i cellemembranen.

ligger i spændingsfeltet mellem nanovidenskab og traditionel molekylær biologi, biomedicin, fysik og kemi. Lær fx at udnytte biologiske molekyler til opbygning af funktionelle nanomaterialer med en lang række nyskabende anvendelsesmuligheder. www.sdu.dk/uddannelse/nanobioscience

Fysik handler om fænomener fra de mindste elementarpartikler til kosmos og beskæftiger sig med de grundlæggende love, der styrer universet. Dyk ned i fysikken i dens mange former via teoretiske, eksperimentelle og numeriske studier. www.sdu.dk/uddannelse/fysik Følg Naturvidenskab på Facebook på siden Det Naturvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet


NATXPRESSEN 〉 2. årgang 〉 GRATIS

7

NYHEDER

Kan vandlopper prutte havene til med drivhusgas?

UDDANNELSE

Biologi handler om, hvordan levende organismer fungerer. Biologi dækker over et stort spektrum af emner – fra molekyler til økosystemer og fra det tidlige liv på Jorden til klimaforandringer på landjorden og i havet. www.sdu.dk/uddannelse/biologi Følg uddannelsen på Facebook på siden Biologi på Syddansk Universitet

Arktisk biologi i Grønland Kan et lille dyr som en vandloppe virkelig påvirke global opvarmning? Det er svært at tro, men det kan gå hen og vise sig at være sandt. Foto: Karl Attard

Af Stine Petersen Waller På Arktis forskes der ihærdigt i konsekvenserne af global op­varmning. I denne forskning har man fået mistanke om, at en lille fyr som vandloppen kan sætte sit spor i det store drivhusgasregnskab. Man kom på sporet af vandloppen, da man opdagede, at der ind imellem er for meget metan i havvandet. Metangas minder om en prut Professor Ronnie Glud ved Syddansk Universitet, der er med til at undersøge denne, måske for nogen, lidt pudsige sammenhæng, fortæller, at da vandloppen er en af verdens mest udbredte flercellede organismer, er den for forskerne et meget relevant dyr at kigge på i forhold til produktionen af drivhusgasser i havets øvre lag. For at finde ud af præcis hvor meget metan- og kvælstofgas, vandloppen slipper af sted, har Ronnie Glud og hans kolleger studeret den lidt nærmere. Da

drivhusgasserne minder om en prut, var det oplagt at undersøge vandloppens tarm. Undersøgelse på mikroskopniveau Undersøgelsen foretages ved at fiksere loppen med lim til et lille hår og stikke en minimal elektrode ind i dens tarm. Den lille elektrode måler iltforholdene inde i tarmen. Hvis der skal være en produktion af metaneller kvælstofgasser, skal der være iltfrit. Metan er en af de

drivhusgasser, der medvirker til Jordens opvarmning. Derfor er den lille vandloppe blevet meget interessant, da man formoder, at vandloppens prut muligvis udgør en brik i det store drivhusgaskredsløb. En lille brik i et stort puslespil På Biologisk Institut ved Syddansk Universitet forsker Ronnie Glud og hans kolleger i klimaforandringerne. De er en del af Grønlands Klimaforsknings-

Drivhusgas En drivhusgas er en luftart, som er i stand til at absorbere den infrarøde stråling (varmestråling), som udsendes fra Jorden. Kuldioxid (CO2), metan (CH4) og dinitrogenoxid (N2O, lattergas) er blandt de gasser, der har en drivhuseffekt. Jo større indholdet af disse drivhusgasser er i atmosfæren, jo mere infrarød stråling vil der blive tilbageholdt, og jo mere bliver Jordens atmosfære og overflade derfor opvarmet.

center, og de undersøger konsekvenserne af global opvarmning. I disse undersøgelser ser de på de store kredsløb af drivhusgasser, og her er vandloppen blot en lille brik. Men Ronnie Glud forestiller sig, at undersøgelser af vandloppens gasudvikling kan gå hen og få høj prioritet. Arktisk ekspedition Om kort tid drager Ronnie Glud sammen med en lille gruppe af forskere til Nordøstgrønland. Her skal de ud på en ekspedition, hvor de skal foretage undersøgelser fra små både i et hav fyldt af is og med temperaturer, der kan komme et godt stykke under frysepunktet. Det er hverken ufarligt eller kedeligt at være forsker inden for arktisk biologi, men Ronnie Glud håber, at de kan vende hjem med svar, der bringer dem et skridt nærmere viden om, hvordan Jordens klimaudvikling ser ud i fremtiden.   

Ronnie Glud og hans gruppe arbejder både i Grønland og Danmark. En af Ronnies studerende er Heidi Sørensen, som læser biologi på Syddansk Universitet. Hun er i gang med sit speciale hos Ronnie Glud, og lige nu er hun i Grønland, hvor hun laver undersøgelser af nogle

søer. Der er andre studerende fra gruppen, der ligeledes snuser rundt i det kolde nord og bliver klogere på klimaforandringerne, og hvert år tilbyder Biologisk Institut økonomisk støtte til studerende, der gerne vil til Grønland og studere arktisk biologi.

En minimal lille elektrode føres ind i vandloppens tarm. Inde i tarmen måles iltforholdende. Foto: Ronnie Glud


8

NATXPRESSEN 〉 2. årgang 〉 GRATIS

STUDIELIV Camilla Helene Teller Jarløv 20 år Startede på Naturvidenskab i 2011 Student fra Midtfyns Gymnasium

Min studiestart på Naturvidenskab Den første dag startede lidt kaotisk. Jeg skulle cykle til universitetet og havnede på den forkerte adresse, og da jeg endelig nåede frem til campus, var det ved den forkerte indgang! Jeg nåede heldigvis frem til velkomstarrangementet til tiden. De startede nemlig 15 minutter for sent, for de vidste godt, at folk først skulle finde auditoriet.   Den første dag på universitetet var ret vild. Jeg opdagede eksempelvis først flere timer senere, at jeg var kommet på hold med en fra min gymnasieklasse, for det var bare så nyt det hele, og jeg var helt ved siden af mig selv.

rede havde haft undervisning på det tidspunkt, for de var først rigtig i gang efter 14 dage. Jeg synes, at det var fedt at komme tidligt i gang.

Men henover weekenden, hvor der var Science Rally om lørdagen, hjalp det på det. Science Rally var rigtig sjovt. Vi skulle opklare mordet på prodekanen, og om aftenen var der fest inde i byen på en bar, som hedder Barracuda.

Der var også en lille eksamen lige omkring studiestarten. Det var en opgave, som var obligatorisk, og som skulle bestås. Det fungerede godt, for det var en god måde at komme i kontakt med ens medstuderende på. Vi mødtes og snakkede om det faglige og gennemgik pensum, og så havde vi det også ret hyggeligt i læsegruppen. 

Fest, fag og forelæsninger Fra om mandagen var vi i gang med det faglige, og tirsdag havde vi vores første rigtige forelæsning. Min veninde på CBS var helt overrasket over, at vi alle-

Men der var også masser af plads til andre sociale ting i løbet af studiestarten. Vi holdt eksempelvis “tour de chambres”, hvor vi var rundt hos alle fra holdet. Det var vildt sjovt! Og så var der

selvfølgelig Science Campen, som universitetet arrangerer. Den afholdes godt 14 dage inde i studieforløbet over en weekend. Det var en vildt god tur, hvor der var mulighed for at lære hinanden rigtigt godt at kende - og selvfølgelig feste igennem. Naturvidenskab var min 4. prioritet Jeg havde egentlig valgt medicin som 1. prioritet, men det blev den 4. prioritet, som jeg startede på, altså Naturvidenskab.

Jeg tænkte: “Nu prøver jeg det her – jeg kan jo altid skifte.” Men nu vil jeg slet ikke skifte.

Det her er det rigtige for mig, og jeg synes, at fagene er super spændende.

Jeg kan godt lide kemi og biologi, og jeg føler mig godt tilpas på studiet. Men jeg er lidt i tvivl om, hvad jeg skal vælge efter det 1. år. Det skal måske være noget med at udvikle og designe nye lægemidler, så måske vælger jeg biomedicin eller kemi.  

Adgangskrav For at blive optaget på de naturvidenskabelige bachelor­ uddannelser skal du have bestået en adgangsgivende eksamen: enten stx, hf, hhx eller htx. Du skal også have bestået:  Dansk A  Engelsk B  Matematik A  Fysik B  Kemi B eller Bioteknologi A Hvis du søger ind på Datalogi skal du have bestået en adgangs­ givende eksamen og:  Dansk A  Engelsk B  Matematik A

Studiestart 2011 i tal Optaget i alt: Fordeling:

394 personer Farmaceut: 88 Naturvidenskab: 219 Biologi: 37 Datalogi: 50

Gennemsnitlig alder: 21,9 år Kønsfordeling: Piger: 50,6 % Drenge: 49,4 %


NATXPRESSEN 〉 2. årgang 〉 GRATIS

9

STUDIELIV

Jeg har fået svar på alt! Shuna på 18 år prøvede livet som studerende for en dag på Syddansk Universitet Shuna har gået på Odense Tekniske Gymnasium og blev student sidste år. Hun har siden 9. klasse været helt sikker på, at hendes fremtidige studium skulle være inden for det naturvidenskabelige felt, og Shuna bruger nu sit sabbatår til at blive helt afklaret omkring sit endelige valg af uddannelse. Shuna valgte at benytte sig af tilbuddet om at blive studerende for en dag og tilbringer nu dagen sammen med Bo, der studerer anvendt matematik. Hvorfor har du valgt at besøge anvendt matematik? Fordi jeg ELSKER matematik! Jeg kan rigtig godt lide den logiske tænkning, der er bag, men

jeg er også rigtig glad for de generelle naturvidenskabelige fag, især kemi og fysik. Derfor valgte jeg også matematik-fysik linjen på gymnasiet. Jeg valgte at besøge anvendt matematik her på SDU, fordi jeg synes, at de har en af landets bedste matematiklinjer, og det ville jeg gerne bekræftes i. Jeg hørte om muligheden for at blive studerende for en dag på mit gymnasium, og så tilmeldte jeg mig på hjemmesiden, så det var nemt nok. Er der noget, der har overrasket dig i dag? Jeg er blevet positiv overrasket over det hele. Jeg har lige været til en kemiforelæsning, og der synes jeg, at underviseren vir-

kede meget professionel, og jeg var især overrasket over, hvor god han var til at introducere det nye stof og sørge for at alle var med. Der var både gentagelser og tilført noget nyt stof. Han formulerede det rigtig godt til de studerende. Fik du et godt indblik i universitetet og i anvendt matematik? Jeg har haft rigtig mange spørgsmål i løbet af dagen, og jeg har fået svar på alt, lige fra hvordan det hele fungerer på universitetet til selve uddannelsen i anvendt matematik. Bo har været rigtig god til at fortælle og har præsenteret Syddansk Universitet rigtig godt. Jeg synes, det var sjovt at se,

Kom til Åbent Hus den første lørdag i marts

Her slår Syddansk Universitet dørene op - og du har mulighed for at få et indblik i dit drømmestudium. hvordan de studerende på IMADA (Institut for Matematik og Datalogi) sidder rundt omkring og læser sammen, spiller spil og hygger sig. Alle bordene var jo fyldte, så man fik både et godt indtryk af det sociale og det faglige. Bo fortalte mig også om alle de sjove arrangementer, de holder på IMADA. Hvad har været det bedste ved dagen? Det hele! Det har bare været en rigtig god oplevelse og en spændende dag. Jeg kan sagtens se mig selv herude til sommer, men jeg skal lige hjem og tænke lidt mere.  

Alle de naturvidenskabelige uddannelser er der, og du kan høre om dem på vores uddannelsesmesse. Hør om:  Anvendt matematik  Biokemi og molekylær biologi  Biologi  Biomedicin  Datalogi  Farmaci  Fysik  Kemi  Matematik  Nanobioscience I løbet af dagen får du en unik chance for at snakke med:  Studerende  Forskere  Undervisere  Studievejledere Du kan også få en rundvisning i vores undervisningslokaler, besøge laboratorierne og komme med til små foredrag, hvor de studerende fortæller om hverdagen på naturvidenskab. Vi glæder os til at byde dig velkommen, og tag endelig din familie eller venner med.

Adresse: Syddansk Universitet Campusvej 55 5230 Odense M

Vil du også være studerende for en dag? Sådan gør du:

Et godt tip Bo Stentebjerg-Hansen er rundviser for Studerende for en dag på anvendt matematik. Hans tip er: ”Når du starter på studiet, så husk at sætte noget tid af til at lære de andre at kende. De fleste af dem, man møder, skal man læse med de næste 5 år, og det er altid rart at kunne lave noget ikke-studierelateret i nogle af mellemtimerne.”

Gå ind på www.sdu.dk/moednaturvidenskab

 Find “Studerende for en dag” på listen over brobygningstilbud

Tilmeld dig


10

NATXPRESSEN 〉 2. årgang 〉 GRATIS

STUDIELIV

Konkurrencer og othellolagkage på LAN’et I november brugte 170 studerende en hel weekend på universitetet, hvor undervisning, studiegrupper og bøger var erstattet af computerspil, konkurrencer, store mængder cola og næsten ingen søvn. De deltog nemlig i S7LAN på SDU, som er Danmarks tredjestørste LAN-party. LAN’et bliver arrangeret af de datalogistuderende, og der bliver lavet meget andet sjov og hygge end bare at stirre ind i skærmen 45 timer i træk! Kl. 18 fredag den 11.11.11 blev SDUs store LAN-party skudt i gang. Der var masser af events og konkurrencer ved S7LAN, og en af turneringerne var Wikipedia race. Her blev der i flere heats dystet om, hvem der hurtigst

kunne komme fra en bestemt artikel til en anden på Wikipedia ved kun ved at bruge links fra artiklen. Vinderen af et af heat’ene bevægede sig fx fra “January 1” til “Doomsday Clock” på kun 4 klik og 30 sekunder. Mashup Hovedkonkurrencen, som blev afgjort ved S7LAN, var Mashupkonkurrencen. Den gik ud på, at deltagerne inden LAN’et skulle designe og programmere den mest innovative mashup til studerende ved SDU. En mashup

Christian Sommerlund (til venstre), René Nordtop (i midten) fik overrakt deres præmier af SDUs IT-chef Kurt Gammelgaard (til højre).

betyder, at man samler data og viser dem på en smart måde – enten på web, tablet eller i form af en mobilapplikation. Mashup’en skulle være designet til at hjælpe de studerende med at holde styr på informationer, som de har brug for i forbindelse med studiet eller i fritiden.  Kl. 17 om lørdagen blev spændingen udløst, og vinderne af Mashup-konkurrencen blev kåret. Christian Sommerlund, René Nordtop og Jonas Nyrup, som desværre ikke kunne være til

Se film fra S7LAN

stede, vandt konkurrencen for den bedste Mashup og fik overrakt deres præmier af SDUs ITchef Kurt Gammelgaard. De tre datalogistuderende har skabt mobil-app’en SDU Guru, som giver de studerende adgang til deres personlige skema, kort og vejvisning på SDU, oversigt over undervisningslokaler, eksamensresultater, nyheder fra underviserne information om busafgange fra campus, og en bogbørs, hvor man kan købe og sælge brugte bøger. SDU Guru er ikke helt færdigudviklet endnu, men det er pla-

Vinder af Othellolagkage crash blev Sasan Mottaghipour (nr. 2 fra venstre)

nen, at version 1.0 skal gøres tilgængelig for alle de naturvidenskabelige studerende inden sommeren 2012. Kl. 18 var der Othellolagkage crash. Det gik ud på at spise en halv othellolagkage på tid, og vinderen Sasan Mottaghipour klarede opgaven på kun 1 minut og 30 sekunder! Aftenen og natten fortsatte med turneringer i spillene Heroes of Newerth, Worms Reloaded, Sims 2 og Starcraft II. LAN’et sluttede kl. 15 søndag eftermiddag.  

Mashup-vinderen SDU Guru

Star Craft II var et af de spil, der blev dystet i ved S7LAN.


NATXPRESSEN 〉 2. årgang 〉 GRATIS

11

STUDIELIV

Førsteårsstuderende – og forsker En gang om året bliver der afholdt Postersession for alle førsteårs­studerende på de naturvidenskabelige uddannelser, hvor alle førsteårsprojekter bliver præsenteret for undervisere, medstuderende, venner og familie.

Første år på studiet Det første år på de fleste af de naturvidenskabelige uddannelser er et fælles år, hvor du både lærer de grundlæggende naturvidenskabelige discipliner at kende og samtidig hele tiden har mulighed for at fokusere på det fag, du er mest interesseret i. Hvis du søger ind på biologi, datalogi eller farmaceut, har uddannelsen dog sit eget første år. For alle uddannelserne gælder det, at det første år sluttes af med et forskningsprojekt – førsteårsprojektet.

Unikt studiemiljø Studiemiljøet på de naturvidenskabelige uddannelser på Syddansk Universitet er unikt. I uddannelsernes studiestart bliver der taget særligt godt hånd om de nye studerende, såvel fagligt som socialt, og du får derfor den optimale start på din uddannelse. Samtidig er du aldrig bare et nummer i rækken, da studiemiljøet ikke er særlig stort. Der er et godt sammenhold blandt de ca. 1.300 studerende, og du kommer hurtigt til at lære mange af dine medstuderende godt at kende.

Dennis Bruhn

Du kommer i løbet af studiet også til at deltage i forskningen og lave førsteårsprojekt, bacheloropgave eller speciale i samarbejde med en forskningsgruppe, og du kommer hurtigt på fornavn med de forskere, der underviser dig.

Dennis Bruhn, 20 år, læser fysik og lavede førsteårsprojekt i 2011: - Førsteårsprojektet minder om et rigtigt forskningsprojekt, og det er første gang på studiet, at vi arbejder med forskning på den måde. Det helt store højdepunkt til Postersession er, når det bedste videnskabelige projekt og publikums favoritprojekt bliver kåret. Samarbejde med forskerne Førsteårsprojektet er et gruppeprojekt, som man laver som afslutning på det første år på studiet. Man vælger selv, hvad projektet skal handle om, og så får man vejledning af forskere inden for området. I min gruppe var vi tre studerende: Simone Andersen, Mogens Buse og mig selv. Vi havde stor indflydelse på projektets indhold helt fra

starten, og ud fra, hvad vi gerne ville lægge vægt på i projektet, har vores vejledere så hjulpet os med at komme videre og med at få det hele struktureret. Det er rigtig spændende at få lov til at lave sådan et projekt, for man får en god ide om, hvordan et stort projekt skal planlægges, og hvordan samarbejdet skal fungere.

Det var fedt at få lov til at arbejde med forskningsgruppen og direkte sammen med vores vejledere så tidligt i studiet. De tog rigtig godt imod os, og

vi fik et indblik i, hvordan en forskningsgruppe fungerer. Kan man kopiere naturen? Vores projekt handlede om overfladefysik, og vi undersøgte blandt andet, hvordan Lotusplantens blade holder sig rene. Vi analyserede bladenes overflade helt ned på nanoskala, og vi fandt ud af, at det er en kombination af en vandafvisende voks og en meget fin overfladestruktur, der gør, at overfladen altid holdes ren. Overfladen tvinger vand til at danne små dråber på bladet, og når vandet så triller hen over bladets overflade, fjerner det skidt og bakterier på vejen. Da vi havde fundet ud af, hvordan overfladen virkede, forsøgte

vi at efterligne dens effekt. Vores projekt var en succes, for det lykkedes os faktisk at udvikle en kunstig overflade, som var vandafvisende, ved at lave bittesmå plastikkugler, som var hydrofobe (vandafvisende). Vores kunstige overflade endte med at blive superhydrofob, præcis som det ægte Lotusblad. Og vinderen er... Og min gruppe vandt! Mogens, Simone og jeg vandt den videnskabelige pris for det bedste projekt. Desværre kunne Simone ikke være med til Postersession, men det var vildt fedt, at dommerne syntes, at vores projekt var det allerbedste, og det var en god fornemmelse at modtage diplomerne fra dekanen.   

Mogens Buse


12

NATXPRESSEN 〉 2. årgang 〉 GRATIS

I BYEN

Studiebyen Odense Mads, 20 år, læser til farmaceut og bor på kollegium ”Hvor går du hen, når du”: - vil vise din ven/veninde fra et andet sted i landet noget af det bedste ved Odense? Så skal de selvfølgelig en tur med på gågaden, især ved juletid er der hyggeligt i Odense med julelys og -træer overalt.  Ellers skal de med en tur ud i nattelivet. Stemningen er rigtig god og bærer præg af, at alle folk helst vil have det sjovt uden komplikationer. - vil se en god film? Cafe Biografen er anbefalelsesværdig. Den er ikke ret stor, men de viser tit nogle film, der ikke går i de store biografer. - skal have den bedste drink? Så går jeg helt klart på Barracuda. De har superlækre drinks til SU-venlige priser.

- vil hygge med vennerne/veninderne? Enten bliver det på Universitetet eller en hyggelig pub i byen. Ryans har nogle rigtig gode specialøl. - trænger til en god burger? Hvis der skal kød på bordet, foretrækker jeg Bull. Her får man en god burger til prisen, og man undgår det værste snask. - vil slikke sol? Hvis der skal sol på kroppen, bliver det om sommeren. Gerne i Kongens Have eller Eventyrhaven. - vil bruge din krop/lave noget fysisk? Jeg foretrækker at styrketræne, så det bliver det nærmeste fitnesscenter. Ellers kan man til-

melde sig diverse aktiviteter på Universitetet. Her er bl.a. springgymnastik. - trænger til et godt grin? Jeg kan godt lide at gå i biografen, så hvis der skal grines, finder jeg en god komedie og slæber nogle venner med. - skal have en fest? Fredagsbaren på SDU er altid et godt sted at starte. Der er altid en god stemning og god musik, og bartenderne er altid rigtig flinke. - vil have Odenses billigste øl? Her skal man smutte en tur på Bodegaen, hvor der er billige øl om torsdagen. Ellers er Fredagsbaren igen et rigtig godt sted at starte.

Mads i Cafe Biografen

Michaela, 23 år, læser til matematiker/datalog, bor på kollegium og er sommerferieafløser på plejehjem ”Hvor går du hen, når du”: - skal have den bedste drink? Bodegaen er meget god til at lave drinks, men en god øl i Fredagsbaren er nu heller ikke værst. - vil hygge med vennerne/veninderne? Hvis der bare skal hygges lidt, tager jeg gerne på Huset, som er kollegiets fælleshus eller i Fredagsbaren på SDU. - trænger til en god burger? Hvis jeg bare skal have en burger, tager jeg på McDonalds eller Burger King, men hvis jeg gerne vil gøre lidt mere ud af det, tager jeg på Bull. - vil slikke sol? Hvis vejret bare skal nydes, så tager jeg ned til Skovsøen ved Fruens Michaela i sit kollegiekøkken

Bøge, hvor der også er mulighed for en is. Ellers er græsplænerne foran kollegiet meget gode, når bikinien skal frem.

- vil have Odenses billigste øl? Fredagsbaren er det bedste sted at tage hen til det formål. Her koster en øl kun 10 kr.

- vil bruge din krop/lave noget fysisk? Nogen tager i fitness, men jeg kan godt lide at røre mig til noget musik, så derfor går jeg til gymnastik. Ellers går jeg på dansegulvet, når jeg er i byen.

- vil vise din ven/veninde fra et andet sted i landet noget af det bedste ved Odense? Fredagsbaren er et af de steder, min veninde bør se, da man altid kan finde de mest hyggelige mennesker her. Der er mange, jeg kender, som tager i Fredagsbaren, og de er med til at gøre Odense til en meget dejlig by at studere i. Derudover ville jeg nok tage min veninde med ned på bl.a. Barracuda eller tage hende med i Rosengårdscentret.

- skal have en fest? Barracuda eller LA Tequila Bar er de steder, jeg tager mest i byen, men der er også nogle rigtig gode institutfester i løbet af året, som man ikke bør gå glip af. Skal jeg selv holde en stor fest, så lejer jeg gerne Huset på HC Ørstedskollegiet.


NATXPRESSEN 〉 2. årgang 〉 GRATIS

13

I ODENSE Odense i tal

Bolig i Odense

• • • •

I Odense er der mange muligheder for at finde en bolig. Tilbuddene er spredt udover byen, så du har mulighed for at vælge, om du vil bo i centrum eller med udsigt over grønne marker.

• • • • •

Odense er Dannmarks 3. største by Odense Kommune har 190.147 indbyggere (2010) Odense har mere end 25.000 studerende Hvert år starter mere end 6.000 studerende på en videregående uddannelse i Odense Odense er med sine 1022 år en af Danmarks ældste byer Odense er kåret som national cykelby med sit 510 km lange stisystem Odense har mere end 500 foreninger Odense har 38 km sti langs åen og 124 parker Odense har mottoet “At lege er at leve”

Kilde: Odense Kommune

Kollegieværelse: ca. 2 måneders ventetid Pris ca. 1.600-2.000 kr./måned Ungdomsbolig: ca. 3-6 måneders ventetid Pris ca. 2.300-2.800 kr./måned Du skal søge om en studiebolig gennem “den fælles opnotering”: www.studiebolig-odense.dk

Der er også mange studerende, som bor i lejlighed. Prisen på en lejlighed i Odense er kun 2/3 af, hvad en lejlighed i Aarhus eller København koster. Når du vælger Odense som studieby, så er du garanteret en bolig med “Tag over hovedet”-garantien. Du kan få tilbudt en bolig i løbet af 3 dage, hvis du ikke har fundet en bolig i ugen op til din studiestart. For at garantien træder i kraft, er der nogle krav, du skal opfylde. Dem kan du læse nærmere om på www.odense.dk/studerende

Michelle, 22 år, læser til biomediciner, bor snart i lejlighed med kæresten og arbejder som tjener ”Hvor går du hen, når du”: - vil hygge med vennerne/ veninderne? En tur i Munke Mose med grillen om sommeren er et hit! Plænerne er fyldt op med sommerglade mennesker, og sommetider er der linet op med kæmpe anlæg, som spiller musik. I de kolde stunder er jeg mere til hygge på Café Cuckoo’s Nest eller Café Gertruds. Hvis jeg hellere vil have en øl, bliver det Den Smagløse Café! - skal have den bedste drink? Hvis det står på hyggesnak over en cocktail eller to, foretrækker jeg helt sikkert Froggies eller Cafe Kræz, som har de mest cremede og lækre cocktails – meget gode alternativer til hvad man ellers finder i byen. Derudover oser caféerne af hygge.

- trænger til en god burger? Cafe Chino lidt uden for centrum laver absolut den bedste burger! Der mangler slet intet. - vil bruge din krop/lave noget fysisk? Seriøs træning foregår i min lokale Fitness World, men hvis det bare er for at svinge hofterne, er det på dansegulvet på Barracuda. - skal have en fest? Fakulteterne på Universitetet holder mange fester i løbet af året, og dem elsker jeg at deltage i. Her er man sammen med alle dem, man kender, og der er billige øl og drinks. Hvis der ikke er fest på Universitetet, starter festen på Bodegaen, og alt efter hvad humøret er til, ender jeg på

Barracuda eller Blomsten og Bien. - vil se en god film? Jeg er stamkunde hos BioCity på Odense Banegård. Er man til specielle film, skal man prøve Cafe Biografen. - vil vise din ven/veninde fra et andet sted i landet noget af det bedste ved Odense? Jeg vil tage min ven/veninde med ned til H.C. Andersens hus, og derefter slentre rundt i gaderne i nærheden af H. C. Andersens hus, hvor der findes de smukkeste bindingsværkshuse. Derefter ville jeg tage ham/hende med ned i Eventyrhaven og gå langs stierne hen til Munke Mose.

Michelle i Fitness World

Jens i fagrådslokalet på SDU

Jens, 24 år, læser til fysiker, bor i delelejlighed med ven, arbejder som bartender og er instruktor i 1.-års fysik ”Hvor går du hen, når du”: - skal have den bedste drink? Når der ikke bare skal drikkes øl, foretrækker jeg rommen på Bar Rar, hvor de også disker op med nogle rigtig gode mojitos og andet godt, hvis man er til det. - vil hygge med vennerne/veninderne? Jeg hygger ofte med de andre studerende på instituttet i vores fagrådslokale, som huser billige drikkevarer og masser af godt selskab. Når vennerne er i byen, ender vi oftest på Den Smagløse Café, der byder på bordfodbold, hyggelige omgivelser og billige drikkevarer. - vil slikke sol? Eventyrhaven er det optimale sted i Odense at sidde i solen

med vennerne, og her er der også mulighed for at tage en tur i den kølige å, hvis man tør. - vil bruge din krop/lave noget fysisk? Jeg svømmer ugentligt i den nyrenoverede svømmehal på Klosterbakken lige ved Flakhaven og Eventyrhaven, hvilket er lækkert og super centralt. - trænger til et godt grin? Kulturmaskinen er mit foretrukne sted for den slags underholdning. De huser en hel masse stand-up arrangementer med de bedste danske komikere - både i den dyre og den billige ende. - skal have en fest? Jeg deltager ofte i de mange fester, som arrangeres af forskellige studenterforeninger på

Universitetet, hvor man møder alle slags studerende. Det sociale fællesskab på instituttet er meget stærkt, og vores egne julefrokoster eller fastelavnsfester er som regel ret episke. Afhængigt af selskabet ender de fleste aftener typisk enten på Boogies eller Barracuda, hvor der er høj musik og mange mennesker. De sene aftener lukkes helst af på Den Standhaftige Tinsoldat. - vil vise din ven/veninde fra et andet sted i landet noget af det bedste ved Odense? Jeg synes, at byens charme ligger i de mange hyggelige små stræder med caféer som for eksempel ved Brandts og i Vintapperstræde, samt de grønne områder ved Munke Mose og Eventyrhaven, hvilket er et besøg værd.


14

NATXPRESSEN 〉 2. årgang 〉 GRATIS

JOB & KARRIERE

Retskemiker med fokus på narkotika Frederik Nielsen på 27 er uddannet kemiker, og han er nu ansat på Retsmedicinsk Institut ved Syddansk Universitet. I sit job hjælper han bl.a. politiet og retsmedicinerne med at analysere prøver for at finde frem til narkotiske stoffer. - Jeg har rigtig mange forskellige opgaver og udfordringer i mit arbejde som retskemiker, og jeg har aldrig to ens arbejdsdage. En del af mit arbejde er at undersøge vævsmateriale og blod fra personer. Sammen med retsmedicinerne undersøger jeg prøverne for at finde frem til narkotiske stoffer og for at finde ud af, om koncentrationerne er på et toksisk eller måske endda et dødeligt niveau. Hvor meget narko kan der være i en fodbold? En anden del af mit arbejde går ud på at analysere materialer, der er blevet konfiskeret af politiet. Det kan være beslaglagt materiale i form af pulver, væsker eller eksempelvis en colaflaske for at finde spor af narkotika, og politiet har også tit brug for min hjælp, når de

beslaglægger hampplanter. Her er det min opgave at vurdere hvor meget narkotika, der er tale om. Engang skulle jeg vurdere hvor meget narkotika, en fodbold svarer til. Det skulle bruges i en retssag, hvor et vidne havde udpeget en person til at have gået rundt med en pose narkotika på størrelse med en fodbold. Studiet har rustet mig til opgaverne Jeg bruger det, jeg lærte i løbet af kemistudiet, meget i mit daglige arbejde. Fx bruger jeg mine erfaringer med analysekemi og de mange analysemetoder, og det første år på universitetet havde jeg en lille smule biologi og fysik, og det har jeg også brugt rigtig meget. Men der er også nogle erfaringer, som først er kommet til senere, bl.a. de toksikologiske vurderinger.  

Kvalitetssikring af medicin Inge Dørk Villsen på 42 har en ph.d. i celle- og molekylær biologi, og hun arbejder som kvalitets­ sikringsspecialist i medicinalfirmaet Orifarm i Odense. Her er hun med til at sørge for, at kvaliteten af produkterne altid er i orden. - Orifarm er parallelimportør af medicinalprodukter, hvilket betyder, at vi køber medicinalprodukter i lande, hvor de er billigere, ompakker dem og sælger dem i de nordiske lande og Tyskland, hvor produkterne typisk er dyrere. Jeg er ansat i Quality Assurance-afdelingen i parallelimport, hvor det primære formål er at sikre kvaliteten af vores produkter og dermed

sikkerheden for vores kunder – altså patienterne, som bruger vores produkter. Hvor svært kan det være? Før jeg startede på Orifarm, tænkte jeg: “Hvor svært kan det være? De pakker jo bare produkterne om”. Men der er faktisk rigtig mange steder i sådan en proces, hvor der kan ske fejl, som kan påvirke kvaliteten af

vores produkt. Vi skal også til enhver tid kunne spore vores medicin: Hvor kommer den fra, hvordan er den opbevaret, hvad er der sket med den, og hvor er den solgt til? Alt dette kræver, at man har et velfungerende kvalitetssikringssystem, hvor alle trin i ompakningsprocessen er kontrollerede og dokumenterede, og det er det, vi har ansvaret for i den afdeling, hvor jeg er ansat. Andre er afhængige af dit arbejde Den største omvæltning, når man går fra at være studerende til at varetage et job, er nok, at på en arbejdsplads er andre afhængige af dig og dit arbejde. Du har et ansvar over for andre,

der forventer, at dit arbejde bliver gjort ordentligt og til tiden, mens du på universitetet størstedelen af tiden kun er ansvarlig over for dig selv. På en arbejds-

plads er man selv med til at gøre sit job spændende, så man skal være åben over for alle muligheder. Det er hårdt at starte på et nyt job, men der ikke er andet

at gøre end at spørge, spørge og blive ved med at spørge. Alle er villige til at hjælpe.   


NATXPRESSEN 〉 2. årgang 〉 GRATIS

15

JOB & KARRIERE

Naturvidenskab betaler sig Så meget tjener en cand.scient. i gennemsnit om måneden som nyuddannet og efter 5, 10, 15 og 20 år

En ny undersøgelse viser, at 80 % af de naturvidenskabelige kandidater, der blev færdige mellem 2005 og 2010, synes, at de har et drømmejob. Og udover glæden ved arbejdet er der også god økonomi i at tage en naturvidenskabelig uddannelse. Figur 1 viser lønnen for cand.scient. er (kandidater fra naturvidenskabsområdet). Startlønnen er typisk mellem 30.000 og 35.000 kr./måned i både det offentlige og private erhvervsliv. Lønnen stiger væsentligt hurtigere for cand.scient.er ansat i det private

erhvervsliv end for deres kolleger i det offentlige. Forskellen er dog ikke helt så markant, som afbilledet på grafen, da offentligt ansatte typisk har en bedre pensionsordning end de privatansatte, og pensionen er ikke medregnet i lønnen i figuren. Uanset om du som cand.scient. bliver ansat i det offentlige eller private, så er lønnen væsentligt højere end som ufaglært arbejder, så det kan betale sig at tage en videregående uddannelse.

Naturvidenskabelige kandidater i job Det er dejligt, og for nogen også vigtigt, at tjene en god løn. For andre er det udsigten til, om de efter endt uddannelse kan få job eller ej, der har betydning for valget af uddannelse. Af Figur 2 fremgår det, at ledigheden for alle kandidater fra det naturvidenskabelige område er meget lav, selvom den her under finanskrisen er steget lidt. Særligt lav er ledigheden for kandidater i de klassiske natur-

videnskabelige fag som matematik, fysik og kemi, mens den er en smule højere for biologer og farmaceuter. Alle har dog en noget lavere ledighed end gruppen af alle andre akademikere (grå kurve) og gruppen af ledige blandt alle arbejdere (rød kurve). Forskellen i ledighed er blevet væsentligt forøget under finanskrisen, hvor de naturvidenskabelige kandidater har haft betydeligt lettere ved at få job end andre på arbejdsmarkedet.

Hurtigst i arbejde Figur 3 viser, at de naturvidenskabelige kandidater har en lavere ledighed blandt nyuddannede end humanister, samfundsfaglige og ingeniører. Det har altid været svært at få det første job, fordi man som nyuddannet ikke har nogen eller ret meget erfaring, og typisk har kandidaterne også brug for lidt tid til at overveje, hvilke typer af jobs, de vil søge. Ledigheden blandt nyuddannede er derfor

højere end blandt ældre kandidater. 1 år efter afsluttet eksamen er ca. 90 ud af 100 kandidater i job, men for de klassiske naturvidenskabelige fag er det 98 ud af 100 kandidater. Farmaceuter har en betydeligt højere ledighed i løbet af det første år efter kandidateksamen med mere end 30 % ledige, men ledighedsniveauet falder herefter drastisk, så der 2 – 4 år efter kandidateksamen næsten ikke er nogen ledige farmaceuter.

Figur 3: Kilde: Akademikernes Centralorganisation (AC)

Der er hjælp at hente Heldigvis tilbød virksomheden en introuddannelse til deres system og udviklingsværktøjer i løbet af den første måned, hvor jeg blev klædt godt på til arbej-

det. Og i min afdeling sidder vi omkring 20 rigtig skarpe udviklere, så hvis jeg har brug for hjælp, er den aldrig langt væk. Det er en god fornemmelse, at grundlaget hurtigt er på plads,

60000 55000 50000 45000 40000 35000 30000 25000

Nyuddannet

Efter 5 år

Efter 10 år

Efter 15 år

Efter 20 år

Offentlig

Privat

Figur 1: Kilde: Lønguiden Dansk Magisterforening. Se også temanummer af Magisterbladet om naturvidenskabelige kandidater på www.dm.dk

Ledige i pct. inden for forskellige arbejdsgrupper 7 6 5 4 3 2 1 0

2007

2008

2009

Ledige i alt Biologer + geologer Farmaceuter

2010

2011

Ledige akademikere Mat + dat + fys + kemi + biokemi

Figur 2: Kilde: Danmarks Statistik og Akademikernes Centralorganisation (AC)

Ledige i pct. efter afsluttet kandidatgrad 35 30 25 20 15 10 5 0

Under 1 år Humanister Samfund Ingeniører

1-2 år

2-4 år Biologer + geologer Mat + dat + fys + kemi + biokemi Farmaceuter

Fra studerende til systemkonsulent på seks dage Anders Helmar på 26 er uddannet anvendt matematiker og er nu ansat som systemkonsulent i softwarefirmaet Schilling A/S. Hans første job blev en naturlig forlængelse af uddannelsen. - IT-virksomheden, hvor jeg arbejder, er specialiseret i system­ løsninger og know-how til forlagsbranchen. Jeg er ansat i udviklingsafdelingen og arbejder til daglig med fejlrettelse, analyse, udvikling og dokumentation. På længere sigt skal jeg også fungere som kundekonsulent og have mere direkte kontakt med nuværende og fremtidige kunder. Det første job Jobbet er mit første efter, jeg

afsluttede min uddannelse, og trods finanskrisen har det slet ikke været svært for mig at finde job. Jeg afleverede mit speciale 1. september og startede på jobbet 7. september, så overgangen fra studieliv til erhvervsliv gik meget hurtigt. Men selvom jeg næsten fra dag til dag gik fra at være studerende til ansat i en ambitiøs IT-virksomhed, føler jeg, at min uddannelse har givet mig den faglige ballast til at kunne bestride jobbet. Jeg kan hurtigt

lære nye ting og tilpasse mig skiftende arbejdsgange, og det har jeg brugt rigtig meget i starten af min karriere. Det system, jeg arbejder med, er meget omfattende og bærer præg af, at mange udviklere gennem tiden har rettet i den samme funktionalitet. Udover selve programkoden bruger virksomheden mange andre teknologier, som fx versionsstyringssystemer, Unix-, Linux- og OSX-platforme, så der har været mange nye ting at lære.

så man kan komme godt i gang med det, det i virkeligheden handler om, nemlig systemudviklingen! 


16

NATXPRESSEN 〉 2. årgang 〉 GRATIS

BAGSIDEN

Laboratoriets

MUSTHAVES

Handsker Den nødvendige: Når du arbejder med syrer og baser, så er det denne handske, du skal benytte. De beskyt­ ter dig imod at få ætset fingrene, til gengæld er den ikke særlig effektiv imod andre kemikalier. Som en ekstra bonus, så er den nem at puste op, hvis man vil lave handske-balloner.

- smart på den sikre måde

Den meget nødvendige: Nitrilhand­ sken skal du bruge hver gang, du arbejder i et organisk laboratorium. Den beskytter dig imod opløs­ ningsmidler og andre mere eller mindre giftige kemikalier. Og så har den en meget flot grøn farve, som pepper dit look op.

Sikkerhedsbriller De billige: De er hverken flotte eller smarte. Til gengæld er de billige, og de opfylder sikkerheds­ kravene. De selektive: Er du til det lidt smartere look, så vælg disse røde sikkerhedsbriller, som filtrerer rødt laserlys fra og giver omverdenen et lummert skær. De lækre: Med disse briller går det rå streetlook og behovet for laboratoriesikkerhed op i en højere enhed. Glassene er spejlblanke og brillen sidder tæt til hovedet så ingen kemikalier finder vej til øjnene. Brillerne ligger i den dyre ende, men til gengæld følger der et chikt etui med, lige til at montere i bæltet.

Tip:

Udvid dit look

– vælg handsker der passer til netop dit forsøg

Den allermest nødvendige: Disse store, tykke handsker beskytter dig imod biologisk farlige stoffer såsom bakterier og virus, som du kan arbejde med i de biokemiske laboratorier. De er ikke specielt praktiske, men de er absolut nødvendige. De er blødt foret, så de egner sig også som både vinterhand­ sker og havehandsker.

Pipetter Den billige: Engangspipetten er lige til: brug den, og smid den ud. Til gengæld kan den ikke afmåle præcist, så du kan kun bruge den til ting, der må afmåles på slump. Den nemme, men dyre: Auto­ matpipetten er for dig, der gerne vil nå det hele og helst mere til. Den gør hele arbejdet for dig, og den gør det endda fuldstændig præcist. Indstil pipetten, tryk på knappen, og så er du i gang. Den gammeldags: I gamle dage, inden man opfandt sugebolden, sugede man bare i pipet­ tens ende med munden. Heldigvis har man nu sugebolden til glaspipetten. Det kræ­ ver en del fingerspidsfornemmelse at afmåle præcist, til gengæld virker den hver gang.

Mix og match med farver og udstyr

Brug accessories

til at skabe din personlige laboratoriestil

Sandheden om dyreforsøg

Naturvidenskab på kryds og tværs Find 10 ord som stammer fra naturvidenskab. Ordene gemmer sig lodret, vandret og diagonalt. Løsningen kan findes på www.sdu.dk/moednaturvidenskab

A

S

M O

L

A

R

V

H

G

D

C

P

R

O

T

E

I

N

E

W U

E

P

Q

O

N

R

J

N

T

S

A

L

L

M

E

U

V

B

S

Y

R

E

L

K

R

S

T

D

Q

D

E

N

F

E

G

R

S

W

L

N

B

D

N

X

I

C

H

Q

P

A

L

G

O

R

I

T

M

E


NatXpressen 2012