S V E N D B O R G
S n e d k e r i

Køkken Bad Garderobe Borde Vitrine
S n e d k e r i
Køkken Bad Garderobe Borde Vitrine
Har du nogensinde været sådan (ret meget) nervøs?
Sådan har jeg det.
Både imens vi designede dette magasin til dig, men også nu, hvor du sidder med det i hånden, på din telefon, tablet eller computer.
Det er nemlig første gang, vi designer et magasin - og vi har gjort os umage. For vores egen, og din skyld
Med at vise dig inspirerende billeder, give gode råd og tage dig med ind i den verden, vi synes giver så meget mening.
Nemlig det gode danske håndværk, som vi værner om med stor stolthed - fordi som noget helt særligt og unikt, snedkererer vi alt på Fyn - der hvor Janus & jeg er 7. generation til jorden omkring os.
Nogen synes, vi er helt gak. At vi insisterer på at snedkerere alt i Danmark - i stedet for at outsource til produktion i udlandet. Som på mange måder ville være mere profitabelt, hvis vi kun forholdt os til den økonomiske bundlinje.
Kirk Karlshøj Medejer & Marketingchef hos Svendborg Snedkeri
Vi er stolte af det danske håndværk, og faktisk også for stolte til at sende det ud af landet.
Fordi for os, handler det om mere end tal på bundlinjen.
Når du arbejder sammen med os, er du derfor også med til at gøre håndværk fedt igen - og sikre at kommende generationer også kan håndværket, og at det bliver i Danmark, i stedet for at alt skal komme udefra.
“Kan I hjælpe med inventar til et helt hjem, så vi får en gennemgående stil og udtryk?”
Det korte svar er: Ja. Tag derfor med på et kig hos Helle & Freddy, hvor vi har snedkereret alt fra reoler til garderober, køkken, spisebord, badeværelsesmøbler og vitrineskabe.
I køkkenet mødes både røget eg og almindelig eg sammen med en sort granitbordplade.
Den ene side af køkkenet rummer både vinkøleskab, ovn, kaffeniche og indgang til et ‘hemmeligt’ bryggersrum.
Køkkenskufferne er uden greb - med et frirum imellem hver skuffe. Det giver mulighed for at åbne skuffen i hele dens bredde, samtidig med at man undgår at fingrene kommer i klemme.
Hos os kan du selv designe dine skuffeindsatser, så de passer perfekt til dine behov
Hos Helle & Freddy har vi snedkereret et møbel til der, hvor deres entré møder køkkenet. I møblet er der både garderobe, skoopbevaring, bænk og en stor køkkensektion.
Drømmer du også om custommade snedkermøbler? Book et møde med Janus i hans kalender lige >>her<< eller send ham en sms på 21 34 14 88 - det er helt uforpligtende.
I forlængelse af køkkenet ligger spisestuen. Her har vi blandt andet snedkereret et spisebord i egetræsplanker, som Helle & Freddy selv har valgt, så det er stort nok til at hele familien kan komme til middag.
Ved siden af spisebordet hænger en reol i egetræ, som vi har designet sammen med Helle & Freddy, med plads til både store og små ting.
Og med et par rum med låger for, som skjuler opladere og andet ‘rod’, de gerne vil gemme væk.
Designet med gennemgående årer på egetræsplankerne, er ført videre på badeværelserne, hvor vi har snedkereret både opbevaring og skabe med spejle.
Bordpladen er ‘Taj Mahal’, som er en quartsit.
I soveværelset var tanken at ramme en lækker hotelstil. Det, synes vi, er lykkedes rigtig godt, med en seng i massiv røget egetræ og skabe i eg, som Helle & Freddy selv har indrettet, efter deres behov.
Oplev også flere custommade, snedkerløsninger på vores Instagram profil:
svendborgsnedkeri
Vi, Janus & Kirk, elsker kunsthåndværk. Både glaskunst, keramik, fiberværker, papirkunst, tryk og meget mere.
Det er mig, Kirk, der har introduceret Janus for kunsthåndværk.
Jeg har igennem mere end 20 år haft min gang på et af Lønstrups store keramik-værksteder: Keramoda.
Jeg elsker det sted. Lyden af ler der bliver ‘kastet’ på drejeskiven, varmen fra ovnene der står på klem, imens de køler ned, at se min veninde Vibe dreje på stok (det er når, der drejes fra én stor klump ler), og give præcis form til krus efter krus.
Så for mig, var det helt naturligt at introducere Janus for den verden - og lade den smelte sammen med træets verden For der er så mange dygtige kunsthåndværkere i Danmark - og dem vil vi også gerne være med til at vise frem.
Fordi vi tror på, at sammen er vi stærkere. Derfor kommer du også i dette magasin til at møde nogen af dem, vi har arbejder sammen med.
I et lille værksted i
Sønderjylland fordyber Louise
Geilager sig i sit yndlingshåndværk: Hånddrejet keramik.
Hendes univers er tidsløst og klassisk. Sortimentet spænder fra kopper til skåle, æggebægre og lysestager. De smukke jordfarver er tro mod lerets oprindelse.
Keramikken går under navnet
Sincerely, Lou, fordi for Louise er det nemlig et lille stykke af sig selv, hun sender afsted med hver enkelt pakke til kundernefulgt afsted med en kærlig hilsen fra Louise.
I år er Sincerely, Lou blandt den håndfuld af danske kunsthåndværkere, vi har kurateret til vores indretning og billeder.
"Når jeg drejer keramikken, er der en stor tilfredsstillelse for mig i det - jeg finder ro og værdi.
Jeg bliver begejstret for håndværket - og det har jeg lyst til at dele."
– Louise fra Sincerely, Lou
“Jeg tror på, at hvis folk ser den lange proces bag keramik, så får man en anden respekt for håndværket og prisen. Det er jo ikke nødvendigvis materialet, der er dyrt, men ekspertisen og tiden, det tager.”
– Louise fra Sincerely, Lou
Skåle i keramik
fra Sincerely, Lou
En gang imellem vinder nogen møbler vores hjerter. Dette vitrineskab i massiv, røget eg har vundet mit (Kirk) hjerte.
Jeg er vild med de gennemgående messingdetaljer, som greb og hængsler.
Du vælger selv materialet til dit vitrineskab.
Her er det røget egetræ.
Vi sælger ikke greb. Vi synes, det er et personligt valg.
Til gengæld monterer vi gerne de greb, du vælger.
Du vælger også selv hvilket materiale, du ønsker til stifter, greb, mm. Her har vi brugt messing.
vandt over køkken-alrummet hos Casper & Maria
Maria og Caspers ældre murermestervilla i Svendborg emmer af charme og detaljer.
Da de skulle have nyt køkken, valgte de en løsning med respekt for husets arkitektur.
De kunne have valgt at åbne stueetagen op og skabe et store køkken-alrum.
I stedet valgte de, at beholde ruminddelingen, selvom det betød, de fik et mindre køkken
"Langt fra alt kan lade sig gøre med almindelige standardvarer i et gammelt hus.
Det var vigtigt for os, med et køkken, der ser godt ud i vores lidt mindre rammer her i huset – og det hjalp Svendborg
Snedkeri med.”
– Casper
Køkkendesignet er ført over i det snedkererede vitrineskab, der hænger ved åbningen mellem køkken og stue. Egetræet og de ens greb binder elegant de to rum sammen.
"Vi var med på værkstedet og vælge de planker, der skulle bruges – og det, synes jeg også, er en fin detalje."
– Casper
"Vi har ingen håndværksmæssig baggrund – derfor var det rart at arbejde med nogen, som ved hvad de snakker om.
Vi er overraskede over, hvor meget ekstra opbevaringsplads de dybe skuffer giver.
Vi kunne godt have fundet en billigere løsning, men vi kunne ikke have fundet en løsning, vi er mere tilfredse med.”
– Casper
“Vi får en wow-følelse på daglig basis”
- Casper
For nyligt var jeg (Kirk) til en 40 års fødselsdag i et stort køkken-alrum.
Værtinden havde gjort sig umage
Der var lækker mad, god vin og en smuk borddækning.
Jeg blev sat sammen med nogle skønne kvinder - og spændende samtaler flød med det samme, men jeg kunne næsten ikke høre, hvad de sagde.
Kender du det?
At selvom I sidder tæt på hinanden, kan det være svært at høre, hvad de andre siger, når der både er musik, bestik og glas, der klimprer og andre, der snakker.
De fleste af os tænker ikke særlig meget over god og dårlig akustik
Har du først vænnet dig til dårlig akustik, er løsningen oftere ‘bare’ at skrue mere op.
For det hele.
Da jeg gik hjem var jeg helt ør i hovedet og det var fuldstændig, så det summede.
Jeg drikker ikke, så det var hverken vinen eller champagnen, der havde gjort mig ør.
Det var larmen.
For det kan være det, der sker, når vi åbner op til det moderne køkkenalrum Når vi vælter vægge og åbner op til enkel skandinavisk stil med hårde materialer, som gipslofter og trægulve.
Forestil dig en original, gammel murermestervilla.
Med alle rum opdelt for sig.
Med gulvtæpper og gardiner - og måske endda med hessian på væggene.
Her brydes lyden af væggene og de bløde materialer - det giver en god akustik.
Flere af vores køkkenkunder står overfor en større renovering, og ofte en der involverer at rive vægge ned, for at åbne rummene mere op
Vi gør altid opmærksom på, at det giver dårligere akustik, men faktisk også dårligere indeklima og trivsel, hvis ikke man tænker over det - og gør noget ved det.
(Tænk bare på dit nervesystem som har svært ved at finde ro i lyd, der bouncer frem og tilbage i rummet.)
Janus vil gerne hjælpe dig
Står du overfor en renovering derhjemme, så tag fat i Janus
Han kan vejlede dig i optimal indretning af rummene - og komme med et godt bud på et gennemtænkt snedkerkøkken efter dine behov.
Du kan booke tid direkte i hans kalender ved at trykke >> her <<, eller sende ham en sms på: 21 34 14 88.
Du får derfor 3 gode råd her, som kan forbedre akustikken.
De er gode, hvis du skal vælte vægge, eller allerede har åbne rum.
#1 Den, der deler vandene Troldtekt.
Nogen elsker det, andre hader det - det er som om, der ikke rigtig er en mellemvej.
Men det virker!
Er du ikke til troldtekt, så overvej andre akustikløsninger til loftet i stedet for ‘bare’ gipslofter, som er en hård overflade.
#2 Tekstiler
Gardiner, gulvtæpper, løse tæpper, puder, plaider - det hele forbedrer akustikken.
Måske du nogen steder, kan vælge et forhæng i stedet for en låge, eksempelvis let transparente gardiner, så sollyset stadig kommer ind, men hjælper på akustikken.
Bænken i køkkenet, kan få en smuk hynde i et godt stof, og puder bagved.
#3 Den grønne, som også giver bedre indeklima Planter hjælper også på akustikken - igen fordi de bryder lydbølgerne i rummet
Hvis du vælger planteskjulere i bløde materialer, som bast, siv, bambus, mm., får du dobbelt effekt på akustikken, fordi de blødere materialer ‘sluger’ lyden mere, end en hård keramikkrukke gør det.
Og så giver planter et godt indeklima.
Er du ikke til friske planter eller overbevist om, at du i hver fald ikke har grønne fingre, så tjek Nanna Stad ud på side 46hun er ekspert i tørrede blomster.
Hvis du mangler gulvplads, eller godt kunne tænke dig flere planter, så hæng dine planter op - det hjælper stadig på akustikken.
Bonus tip: Den smukke løsning
Det er super moderne lige nu med kunst, der fylder og har en 3D effekt - det hjælper også på akustikken.
Tag et kig på næste side, hvor vi anbefaler 3 dygtige, danske kunstnere og kunsthåndværkere, som laver værker ‘der stritter’.
Klay Copenhagen er både en smuk designshop med håndplukket
kunsthåndværk og design - men også eget brand, der laver disse ‘Wall waves ’ .
klaycopenhagen
Havet og det maritime er den helt store inspiration for Agnethe Kirkeby, som i keramik både laver smukke vaser og hendes helt særlige vægfigurer, du kan hænge op.
agnethe kirkeby keramik
Først var hun arkitekt og vægtæpperne var en hobby. Nu lever Rebekka Nielsen af hendes smukke, håndknyttede vægtæpper.
rebekkanielsen
De fleste af os har set nok boligprogrammer til at vide, at køkken og bad, ofte er de 2 dyreste rum, når vi skal lave bolig.
Men hvad koster et snedkerkøkken egentlig?
Og hvad er de 3 største faktorer, der påvirker dit køkkenbudget?
Og er en pris, egentligt prisen, eller kan du få et snedkerkøkken indenfor dit givne budget?
Det får du alt sammen svar på i denne artikel.
Lad os starte med de 3 faktorer, der påvirker prisen på dit snedkerkøkken allermest.
1: Hårde hvidevarer
Om du er til Gaggenau, Ikea, Bosch eller noget helt andet, har stor indflydelse på dit køkkenbudget. En ovn kan fås helt ned til 1.300,- hos Ikea og endnu billigere, hvis den er brugt, og hos Gaggenau starter priserne fra 20.000,- for en ovn.
Vi sælger ikke hårde hvidevarer, så hos os kan du frit vælge, hvilken ovn, køleskab, mm du ønsker at sætte ind og så tilpasser vi køkkenet derefter
2: Bordplade
Du kan få bordplader helt ned til et par hundrede kroner per kvadratmeter, og op til flere tusind per kvadratmeter alt efter design, funktionalitet og ikke mindst kvalitet - for der er selvfølgelig stor forskel på, hvad en laminatbordplade kan, og hvor længe den holder, sammenlignet med eksempelvis en stålbordplade eller en i granit
Når vi siger, at vi arbejder med fleksible budgetter, er det ikke fordi, vi giver jer 50.000,- i rabat, hvis vi er over budgettet i første tilbudsgivning. Men så snakker vi om mulighederne for at lande indenfor jeres budget.
Eksempelvis er der stor prismæssig forskel på, om I ønsker skuffer eller almindelige skabe.
Om I ønsker låger med glas eller almindelige låger.
Om lågerne skal være flade, eller med fyldninger
Og selvfølgelig selve materialevalget. Røget eg er dyrere end eg, finér koster mindre end massiv eg, osv.
Vi kan derfor altid regne på budgettet igen.
Både op og ned - så vi har mulighed for at lande indenfor jeres budget, hvor vi samtidig tager udgangspunkt i jeres ønsker, og måden I bruger jeres køkken på.
Vores priser starter fra 150.000,- for et mindre køkken, ekskl. hårde hvidevarer, bordplade, vask/armatur og montering
Vi har kunder i hele landet.
"Jeg nyder at kreere. Jeg elsker at eksperimentere. Jeg elsker at formgive.
Det betyder helt vildt meget for mig, at jeg har kunne gøre det her til min levevej."
– Sarah fra Artful Layers
Efter flere års pause samlede Sarah Kvejborg pensler og spartler op. Hun havde brug for at finde sig selv igen, ved at udfolde sig kreativt.
Hun gav sig hen til det velkendtetekstilerne, som hun havde haft i hænderne, i mange år i tøjbranchen.
Sarah er også en af de kunsthåndværkere, vi har kurateret til et samarbejde i år
Vi bruger Sarahs værker, både når vi indretter messestande og som en del af indretningen, når vi tager billeder af køkkener, garderober. mm.
Forestil dig et hus, hvor der lugter så slemt, at du har lyst til at vende om, inden du er gået ind. Du mødes af søer af vand på gulvene og et syn, der gør det klart: ‘Her er der meget lang vej igen, før det bliver til et hjem.’
Sådan var huset på Thurø, da vi overtog det. Tro os, før-billedet er pænere, end virkeligheden var og ‘græker-blå’ var det mindste problem, vi havde med at forvandle 60'er huset til et moderne, smukt hjem.
Vi har forvandlet det slidte, gulstens 60'er hus til et moderne hjem med inspiration fra både Bali & New York - og med smukke snedkerløsninger i alle rum.
Køkkenet er et shaker snedkerkøkken i farven Marrakech fra Jotun.
Bordpladen er fra vores samarbejdspartner Naturstensgruppen, som er eksperter i natursten. Denne er en kalksten, der hedder Bellimi, som patinerer smukt med tiden.
Entreen blev udvidet og løser i dag børnefamiliens kaos, fordi alle ting har fået deres egen plads - og med løsninger i børnehøjde, som gør at børnene selv kan hjælpe til.
Elementerne er i farven Marrakech fra Jotun.
Skufferne er i massivt egetræ med tappede samlinger.
Har du brug for plads til mange slips, lange kjoler, stilletter eller måske skal der også være en plads til støvsugeren i din garderobe?
Vi snedkererer garderober, som passer til dine behov. Det optimerer pladsen bedst muligt Her ser du en ‘hans & hendes’ garderobe, tilpasset hver deres behov.
Mød vores søn Nimbus.
Han elsker at være med i køkkenet, ligesom vores datter.
De har været med fra de kunne sidde på køkkenbordet. Det er et af de tidspunkter, hvor de spiser mest, fordi de smager undervejs.
Sammen har vi et fælles inspirationskatalog på Instagram med opskrifter, som de har valgt og vi kaster os ud i sammen.
Vi oplever, at vores kunder med børn drømmer om noget af det samme, når vi snakker om nyt køkken: At der er plads til deres børn.
Ofte med udgangspunkt i den alder de har nu. Hvilket selvfølgelig giver god mening.
Men - vi oplever også, at det spænder ben for at fremtidssikre køkkenet i mange år fremover.
Når vi tillader os at tænke 5 og 10 år frem, er det nemt at se at behovene ændrer sig i familien.
Ikke fordi, vi ikke længere drømmer om at lave mad sammen, men fordi små børn er blevet større og måske har venner med hjem, brug for en plads til at lave lektier - og der er blevet mere rum og tid for mor & far, til at lave anden mad end ‘bare’ familiefavoritterne i småbørnsland.
På den måde kan eksempelvis en bænk for enden af et køkken, både være en god stående arbejdsplads for mindre børn - og fungere som et ‘hang out’ sted for voksne.
De behov vil vi gerne hjælpe jer med at tænke igennem, inden vi tegner jeres køkken - så vi fremtidssikrer køkkenet til at kunne være et favoritrum hos jer, i mange år.
Her er køkkenet ‘forlænget’ med en ekstra dyb bænk. Det giver både ekstra siddeplads, opbevaringsplads - og en eftertragtet arbejdsplads for enden, hvorfra mindre børn, kan være med til madlavningen.
Du kan booke tid direkte i Janus’ kalender ved at trykke >> her <<, eller send Janus en sms på: 21 34 14 88.
Helt tilbage til da Svendborg Snedkeri, ‘bare’ var Janus & Kirk, designede Janus Det Lille Møbel sammen med en god ven.
Siden har det i 2021 vundet en boligpris, og taget mange med storm
Vi snedkererer det ud af resterne fra vores køkkensnedkeri - det, synes vi, giver mening, for så er der minimalt spild.
Det Lille Møbel bruges ofte som sengebord eller i entreen til småting.
Blomster betød allerede meget for Nanna som barn, hvor hun glædeligt plukkede i sin mors have og naturen - og passionen har igennem årene hængt ved.
Efter at være flyttet til et lille landsted på Midtfyn fik de spirende blomsterdrømme vinger. Først blev der solgt buketter til
"Jeg er jo en meget lille sommerfugl i en meget stor blomstereng. Jeg forsøger at gøre forbrugeren bevidst, om deres valg i forhold til blomster – og i forhold til det klimaaftryk, det sætter, når man vælger at købe de importerede blomster.
Jeg tror ikke, at særligt mange er klar over, hvor slemt det egentlig står til."
– Nanna fra Nannastad
Nanna binder både med friske og tørrede blomster Og præcis de tørrede blomsterkreationer havde
Kirk et godt øje til, da samarbejdet blev indgået.
Vi elsker at arbejde sammen med
Nanna og er glade for at præsentere det, hun kan
Vi bruger Nannas smukke kreationer i indretningen af messestande og på billeder til hjemmeside, mm.
Sammen er missionen også at udbrede kendskabet til det at bruge tørrede blomster, som en del af din indretning
“Jeg håber på, at vi bidrager med en øget bevidsthed om et mere bæredygtigt valg. At gøre en forskel, når en lille dansk virksomhed, som producerer deres varer her på Fyn og i gode naturmaterialer, også vælger deres leverandør med omtanke.
Så jeg tænker at på den måde, er jeg med til at underbygge fortællingen og de gode værdier.“
– Nanna fra Nannastad
Nannas tørrede blomstrekranse er geniale som vægdekoration Både alene som her, men også som en del af en gallerivæg.
Godt tip:
Hæng eller stil dine tørrede blomster udenfor sollys, da de ellers bliver bleget.
Hos Signe & Martin i Allerød, er der masser af liv.
Køkkenet er centrum for familiens aktiviteter, i langt de fleste af deres vågne timer. Aktiviteter som madlavning, lektielæsning og samtaler med børnene og venner, der tit er på besøg.
Det er et køkken, der giver de bedste forudsætninger for deres hverdagsliv.
"Vi havde ikke en færdig plan fra start, men vi vidste, at vi gerne ville have et udtryk og en stemning, der var ’vores’. Den sparring og tålmodige proces i forhold til de mange valg undervejs, oplevede vi, at vi fik sammen med Kirk og Janus." – Signe
Familien har valgt en stålbordplade, der hvor køkkenet får ‘flest tæsk’ og en bordplade i massiv, røget egetræ til ‘hyggedelen’.
Grebene er i massiv messing, bukket af en lokal smed på Fyn.
‘Det
Det røgede egetræ, på skuffer, skabe og en del af bordpladen, giver køkkenet et monokromt og karakteristisk udtryk.
De nøje udvalgte messing- og ståldetaljer tilføjer kant til rummet og spiller flot op mod det mørke træ.
Familien nyder, at materialerne er utroligt solide. Bordpladen i stål har stor praktisk funktion i hverdagen, da den er modstandsdygtig både overfor høj varme og ting, der spildes.
“Det er lidt af et drømmekøkken, som faktisk indeholder de fine ord fra første køkkenmøde i haven - rustikhed, liv og elegance.”
– Signe
“Det en suveræn detalje, at Janus kom forbi efter vores ibrugtagning for at tjekke om alt var ok. Han eftertjekkede samlinger og skruer - og efterlod en olie til træet og råd til vedligehold af messinggrebene.
Den grundighed og omhyggelighed som Svendborg Snedkeri udviser, har motiveret os til at pleje køkkenet efterfølgende.”
"Endnu et genialt råd fra Svendborg Snedkeri – er stålpladen, som vi sætter pris på, hver eneste gang en varm gryde skal af kogepladen eller når, vi spilder.
Pladen er kun blevet smukkere med tiden.”
Vi stiller altid vores kunder nogle spørgsmål, før de vælger bordpladen til deres snedkerkøkken Det bringer dem nemt og automatisk tættere på, hvilken type bordplade, der passer bedst til deres behov.
1. Hvor meget varme skal bordpladen kunne tåle?
Vil du kunne sætte en varm gryde fra komfuret på bordpladen?
Skal bordpladen kunne tåle meget høj varme, fra feks en bageplade taget direkte ud af ovnen?
Hvis du overvejer natursten - som kalksten, granit eller kvartsit - skal du vide, at de ikke tager skade af varmen fra en gryde med kogende indhold. Men derimod kan de ikke tåle varmen fra en varm bageplade, uden risiko for at bordpladen flækker.
2. Hvor meget vil du passe på din bordplade?
Er du opmærksom på at tørre bordpladen af, hvis der spildes? Og får du tørret vandet af omkring armatur og køkkenvasken?
Kalksten minder om marmor og tåler ikke skrappe rengøringsmidler. Keramiske plader tåler en del, og vælger du stål, kan du skrubbe og skure med det, der passer dig - den tåler det hele.
3. Hvordan vedligeholder du bordpladen?
Er du ok med at slibe din træbordplade en gang imellem og give den olie?
Eller vil du hellere bruge din tid på andet end at vedligeholde din bordplade?
Vores erfaring er, at vedligehold af bordplader deler vandene Nogen elsker det, andre gør hvad som helst for at slippe. Det betyder rigtig meget for dit valg af bordplade. En keramisk bordplade kræver ikke vedligehold i samme omfang, som en i træ.
Når vi kender svarene, er det meget nemmere for os at vejlede dig i hvilken bordplade, der passer bedst til jeres køkken.
En bordplade i stål, holder til ‘det hele’. Også citronskiverne fra drinks, du ikke fik fjernet til festen, børnenes bageplader med kager, direkte fra ovnen - og patinerer smukt med årene.
Bliv inspireret til valg af din bordplade på vores Instagram profil: svendborgsnedkeri
"Det er æstetisk og stofligt at have naturmaterialer i sit hjem. Materialerne bliver ikke slidte, men patinerer sådan, at de bliver smukkere med alderen."
– Thomas, Naturstensgruppen
Du står midt i at skulle vælge materiale til din nye bordplade. Du ønsker en lækker, funktionel og bæredygtig løsning, som skal være pengene værd over tid.
Vi har derfor været forbi vores gode samarbejdspartner, Naturstensgruppen, i Odense for at få nogle gode råd til dig.
Thomas Johansson, som er indehaver og 4. generation af familievirksomheden, er forståeligt nok svært begejstret for natur-materialer. Han mener, der skal mere fokus på fordelene ved at investere i løsninger i natursten, fordi de kan noget særligt i forhold til kvalitet og holdbarhed sammenlignet med kunstigt, fremstillede materialer.
At vælge sin egen bordplade, sker hos Naturstensgruppen ikke ud fra et varenummer på en standardvare, med en fast hyldeplads.
Du inviteres indenfor på lageret - og her vælger du din egen favorit blandt alle rå-pladerne.
Det er en vigtig del af processen, da ikke to plader er identiske - og hver enkelt kunde har forskellige præferencer
Inddragelsen vægtes højt og sikrer glade kunder og stor tilfredshed med slutresultatet.
"Langt de fleste stentyper kan bruges i et køkken - og specielt nogle af dem, der er meget fremme i tiden, er fantastiske og tåler alt, hvad man bruger i sit køkken af rengøringsmidler, eddike og citron"
– Thomas, Naturstensgruppen
Vi lytter til dig. Sådan kan vi sammen designe dit ønskede vitrineskab. Om det skal være indbygget, væghængt eller fritstående bestemmer du - det skal nemlig opfylde dine behov
Borde er ikke bare borde. Derfor har vi heller ingen standard-løsninger eller standardmål, når vi snedkererer borde.
Vi snedkererer nemlig borde til dig. Og dit hjem.
Ask, eg, røget eg, valnød…
Vi snedkererer borde i alle træsorter og kan både hjælpe med at dreje ben i træ til dig, få vores lokale smed til at smede ben i metal/messing, mm., til bordet.
På den måde bliver det et personligt snedkerbord, til dig.
"Det var afgørende at få et snedkerkøkken, som kan holde hele vores levetid og mere til ud fra et bæredygtighedsperspektiv, men også af respekt for den håndværksmæssige snedkertradition."
Hjemme hos Linnea og Morten har de valgt en enkelt og åben køkkenløsning i 1950'er stil.
Snedkerkøkkenet, med de malede fronter, gemmer på lækre snedkerdetaljer i olieret egetræ i skuffer og skabe. Det klassiske udtryk er brudt af en tynd bordplade i massivt stål.
Linnea & Morten var meget i tvivl om, hvilken bordplade de skulle vælge. Morten var draget af et mere varmt udseende, som en bordplade i natursten giver - og Linnea var til det industrielle look med en stålbordplade.
Efter vejledning og besøg hos en af vores samarbejdspartnereog grundige overvejelservalgte parret, at stål ville være det rette materiale i deres køkken.
Stålet blev faktisk inspiration til at tilføje flere lækre detaljer med afsæt i stålet som materiale.
Blandt andet hængsler på skabene og greb på skuffer og låger.
Den ene ende af køkkenet er indrettet med høje skabe til opbevaring og køl/frys.
Vitrineskabet har vi designet sammen, med tanke på at kunne ‘udstille’ parrets keramik og lade lyset, fra dobbeltdørene ved siden af, trænge ind i køkkenet.
Det var vigtigt for parret, at køkkenet ikke kun blev smukt, men også kunne tåle at blive brugt - da familien også tæller to små børn.
Linnea og Morten synes, det er sjovt at tænke på, hvordan deres drømme og flyvske idéer, sammen med Kirk og Janus blev omdannet til et snedkerkøkken, de ikke selv kunne forestille sig.
"Det var fedt at mærke, at vores overvejelser ikke blot blev imødekommet, men at Janus og Kirk med deres viden og ekspertise kunne uddybe den håndværksmæssige tradition og forklare detaljerne fra snedkerens vinkel."
– Linnea
"Vi ændrede størrelsen og placeringen af køkkenet flere gange undervejs. Og dér var det rart at opleve fra Svendborg
Snedkeri, at der var masser af tid til og respekt for, at vi skulle bruge lang tid på at finde den rigtige løsning."
– Linnea
"Det
var en fornøjelse at opleve, at vores tanker blev grebet og forstået; At vi var på bølgelængde."
– Linnea
"For mig er Mellow Mind ikke blot et brand, men en livsstil. Jeg gør meget ud af at guide vores community med at finde deres rutiner og produkter for at skabe små åndehuller af hverdagsluksus."
– Maria, Mellow Mind
Manglen på transparente og gennemskuelige produkter - hvor det ikke kræver en doktorgrad at forstå ingredienslisten, og hvor der ikke er gået på kompromis med produkternes effekt - inspirerede Maria Grønborg til at skabe sit eget hårpleje- og livsstilsbrand.
Med hendes store passion og viden om hårpleje og naturlige ingredienser udviklede hun brandet Mellow Mind
Produkterne er 100% veganske og blandes i hånden for at sikre friskhed og minimere spild, og skiller sig derfor markant ud fra den konventionelle skønhedsbranche.
Maria tror på at mindre virksomheder, som Mellow Mind og Svendborg Snedkeri kan gøre en forskel ved at stå sammen.
Maria & Mellow Mind er også en af dem, vi har kurateret til et samarbejde dette år
Samarbejdet støtter op vores fælles værdier:
Godt håndværk, produktion med omtanke for miljøet, kvalitet, æstetik og stor kundetilfredsstillelse.
“Mit mål er at udvikle veganske hår-, hud- og kropsplejeprodukter af højeste kvalitet, samt tilbehør til dig selv og hjemmet – alt sammen i et æstetisk univers, der afspejler vores enkle tilgang til plejeprodukter.
Det gør mig glad at vide, at vi med Mellow Mind gør en forskel. Vi ønsker at gå uden om den konventionelle skønhedsindustri og tilbyde noget, der skiller sig ud.”
– Maria, Mellow Mind
Præcis som Maria, ser vi samarbejdet imellem os, som mere end en praktisk løsning. Det er en fælles grundbund for udvikling og sparring.
Hos Mellow Mind er der fokus de miljøvenlige og enkle alternativer.
Det handler nemlig om at gøre sig umage - men også tilbyde kunderne, det bedste.
Og det er noget af det, vi allerbedst kan spejle os i ved Mellow Mind.
Beautyprodukterne fra Mellow Mind er enkle og elegante i deres udtryk. Her sammen med en bakke i røget egetræ med fingertapper samlinger, fra os selv, på et smukt badeværelse i Kolding.
Bordpladen er i natursten, og hedder Taj Mahal, som er en quartsit.
"Vi snakkede med det samme om træ, der kunne bløde op i forhold til betongulv og murstensvægge.
Snedkerløsningerne er der bare mere kvalitet i, i forhold til at vælge noget helt standard. Der er jo heller ikke nogen, der leverer et skab fra gulv til loft uden at få det speciallavet – det var vigtigt for os. "
– Martin
"Det har rigtig stor betydning, at det er blevet lige præcis, som vi godt kunne tænke os, at det skulle - uden at være begrænset på nogen måder."
Intet er overladt till tilfældighederne i Tine & Martins nybyggede hus i Lundeborg på Sydfyn. Hvert rum har snedkererede løsninger, der er tilpasset familiens ønsker
Hos Tine & Martin ånder alt ro. Fra køkkenet er der direkte udgang til en vild natur.
Heste græsser på marken ved siden af og fuglenes kvidren trænger ind igennem det åbne vinduesparti.
Her er så idyllisk, at vi ikke vil hjem, da vi er på besøg for at tage billeder
Eftertænksomhed og nøje overvejelser har resulteret i et hjem, der på én gang både er minimalistisk og storslået.
Egetræet er det gennemgående materiale i alle husets møbler.
Varmen fra træet får modspil fra den enkle arkitektur, betongulvet, de store glaspartier, de hvidmalede murstensvægge og ikke mindst bordpladen i stål.
"Prisen og det vi fik hænger godt sammen. Det er kvalitet, vi har fået - og hvis vi havde valgt en billigere løsning, skulle vi have gået på kompromis.
Vi har fået præcis det, vi ville have her." – Tine
“Vi tænkte, det kunne være rigtig fedt, at åretegningerne vendte samme vej som træerne, der vokser opad i naturen.“
Tine
"Janus har været så god, vi har stolet fuldstændig på ham i processen."
– Martin
“Vi har aldrig lavet nyt køkken før. Vi har drømt om det, og nu hvor det skulle være, var det rart, at det var sammen med Janus, som har prøvet det mange gange før.“
– Martin
"Vi besøgte snedkeriet for at vælge træstykket til de 3 små skuffer på bænken.
Det var fedt at være der, og samtidig se vores kommende køkken. Det var en rigtig god oplevelse."
– Tine
"Jeg synes, vi stødte på mange begrænsninger i standard-løsningerne, hvilket vi har undgået med Svendborg Snedkeri.
Hvis vi kom med et forslag, så har Janus været god til at sige, hvad der var af muligheder." – Tine
Tine og Martin var undervejs bekymret for, om det kunne blive for meget træ i træ For at komme omring det, valgte de malede låger i en flot grå nuance på garderobe-skabene i alle husets soveværelser.
Den malede overflade på skabslågerne, hvor du stadig kan se årenes struktur, er brudt af elegante og enkle greb i egetræ. Inde i skabene toner egetræet igen frem - og giver sammen med de fine detaljer i messing en eksklusiv hotel-følelse.
Bonus til dig: Hos os vælger du selv din farve. Har den farve, du ønsker, en farvekode, kan dine møbler blive den farve.
"Det var nemt at arbejde sammen med Svendborg Snedkeri. Vi har haft Janus som kontaktperson - i stedet for hos de store firmaer, hvor flere er inde over - og der sker kommunikationsfejl."
– Martin
Indenfor ret kort tid kan Janus hurtigt give en indikation på, hvad jeres projekt cirka koster.
Og lad os være ærlige.
Det er der, mange snakke starter og slutter: Kan vi mødes på et budget?
Kan vi ramme indenfor skiven, så går vi i dybden med jeres tanker og ønsker - enten på et zoom kald online, eller I kan besøge os i Svendborg eller Øksendrup på Fyn.
Derfra leverer vi tegninger og budget af det, I har i tankerne.
På den måde, forsøger vi at gøre noget, der for mange er komplekst og fuld af gode (og mange) tanker, til noget simpelt, brudt ned i enkle trin.
Det koster dig din tid - og en god kop kaffe, imens vi snakker. Kaffen giver vi selvfølgelig, hvis du er på besøg hos os.
Janus & Kirk Karlshøj
Ejere af Svendborg Snedkeri, ægtefæller, forældre sammen og meget mere!
Du kan booke tid direkte i Janus’ kalender ved at trykke >> her <<, eller send Janus en sms på: 21 34 14 88