Page 1

Nr. 8, årgang 10 23. maj 2008 www.sundoghed.sdu.dk

Bladet for alle tilknyttet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU

Tema: Alternativ og evidensbaseret medicin Fight eller flirten? side 4-7 • Kan modsætninger mødes? side 8 • Interview med Schaffalitzky, side 10 • Medicinstuderende arbejder for evidensbaseret medicin, side 12

Debat: Fakultetets manglende overblik

Handler fakultetet hen over de studerendes hoveder? Side 17

Studenterforeninger i teatret Fakultetet havde inviteret studenterforeningerne til forestilling på Odense Internationale Musikteater: ”See You Onsdag”. Side 21 • Alternativ medicin – hvad er det? • Verden udenfor • Evidensbaseret medicin: Ikke til at komme udenom • • Medicinstuderende arbejder for evidensbaseret medicin • Det mener Karen om: Alternativ behandling • Nyt fra Vestfronten • • Dekanen: Forebyggelse eller behandling – er det spørgsmålet? • Den sikre kur mod hikke • Fakultetets manglende overblik • • Halvlegsfløjt! • Medaljens pris • Studenterforeninger i teatret •


In

dhold

Artikler

Faglig vejleder: Medicin

Alternativ medicin – hvad er det? . . . . . . . . . . . . 4

Kørt fast i studiet? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Lettere eksamenstilmelding. . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Det med pengene… . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Husk at framelde eksamen, hvis du ikke vil gå op! 24 Godt at vide om KLINIK . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Verden udenfor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Evidensbaseret medicin: Ikke til at komme udenom. . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Medicinstuderende arbejder for evidensbaseret medicin. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Det mener Karen om: Alternativ behandling . . 14 Nyt fra Vestfronten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Dekanen: Forebyggelse eller behandling – er det spørgsmålet?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Den sikre kur mod hikke. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Fakultetets manglende overblik. . . . . . . . . . . . . 17 Halvlegsfløjt! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Medaljens pris. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Studenterforeninger i teatret . . . . . . . . . . . . . . . 21

Stillingsopslag Faglige tutorer – Medicin og Klinisk Biomekanik. . . . . . . . . . . . . . 22 Svensker søges. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Instruktorater i klinisk biomekanik . . . . . . . . . . . . . 23

Faglig vejleder: Biomekanik Kom og besøg de faglige vejledere! . . . . . . . . . . . 28 Lidt information om re-eksamenstilmelding . . . . . 28 Studienævnsmøder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Opslag Medicinhistorie: Foredrag 20. maj. . . . . . . . . . . . . 28 Læger.dk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 FADL informerer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 SAMS: Almen mediciner i skadestuen. . . . . . . . . . 30 Hvad laver jeg om 10 år? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Kongres for Medicinsk Studenterforskning. . . . . . 31 Global Sundhed: Globale infektioner. . . . . . . . . . . 32 Prisopgave i klinisk psykiatri. . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Bliver du læge til sommer? . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Studymee.com er startet internationalt.. . . . . . . . . 34 Undervisning i kliniske færdigheder tilbydes! . . . . 34 Andre medier skriver.... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

(SpecialePennen udgår i dette numer pga. tema)

Kolofon Sund & Hed er bladet for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU. Bladet skrives og varetages af studerende. Alle studerende, undervisere og andre associerede kan skrive indlæg til bladet. Alle studerende har mulighed for at blive medlem af redaktionen. Sund & Hed udkommer hver 2. uge undtaget i ferier og eksamensperioder. Kontakt på: sundoghed@health.sdu.dk Udgiver: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU • Adresse: Winsløwparken 19, 3. sal - 5000 Odense C • Oplag: 3100 • Hjemmeside: www.sundoghed.sdu.dk • E-mail: sundoghed@health.sdu.dk • Redaktionen: stud.med. Jørgen Guldberg-Møller, stud.med Louise Bjørkholt Andersen, stud.med. Jon Skjævestad, stud.med. Monja Katinka Mönnich, stud.med Mia Nyholm • Chefredaktør: stud.med. Anne Marie Jelsig • Redaktionssekretær: stud.med Nadja Albertsen • Grafiker, webmaster og adresseansvarlig: stud.med. Tommy H. Jørgensen Korrektur: Danskstuderende Helle Karina Olesen • Tryk: Universitetstrykkeriet • Forsidefoto: Alternativ eller konventionel medicin, Foto: Tommy H. Jørgensen Indlæg til bladet modtages i Word eller RTF-format. Indlæg må som udgangspunkt maksimalt fylde 8000 tegn inkl. mellemrum, svarende til ca. 1,5 A4-sider. Dog må indlæg fra organisationer, der ønsker at bringe meddelelser, som skønnes relevante for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, max fylde én A4-side pr. blad. Vi opfordrer på det kraftigste til, at der medsendes billeder (vedhæftes separat som JPG/GIF og ikke inde i et word-dokument). Vi forbeholder os ret til at korte og rette i tekster og layout, men finder det, udover almindelig korrektur, naturligt at underrette skribenterne herom. Vi kan ikke påtage os ansvaret for manuskripter og materiale, der uopfordret indleveres fra eksterne skribenter. Vi giver normalt en begrundelse, hvis vi afviser indlæg. Indholdet i kommentarer og debatindlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Sund & Heds holdning, men udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger. Årgang 10, Nr. Deadlines, forår 2008 Udkommer tidligst Indlæg sendes til sundoghed@health.sdu.dk. 8 9. maj 23. maj Ved adresseændring får Sund & Hed automatisk besked fra Folkeregisteret, så det er ikke 9 23. maj 6. juni nødvendigt at melde flytning til os. Undervisere og ansatte på SDU skal dog melde flytning med Sommerferie angivelse af placeringen af kontor/dueslag til sundoghed@health.sdu.dk. Skriv til os, hvis du 10 29. august 12. september ikke modtager bladet. 11 12. september 26. september 12 26. september 8. oktober 13 10. oktober 24. oktober Efterårsferie Side 


Leder

Vi ruster os til krig Krigstrommerne. Hvis man ikke kan høre dem endnu, så kan jeg fortælle, at de er begyndt at spille. De varmer op

Hvorfor så en krig?

til kampen mellem den evidensbaserede medicin og den alternative medicin.

På et eller andet tidspunkt bliver den etablerede lægeverden nødt til at sige noget: I stedet for at imødekomme krav

I vores nabolande Tyskland og England er læger, der ud-

om alternativ medicin og forsøge at integrere behandlinger,

øver homøopati og andre former for alternativ behandling,

der ikke er evidens for, bør man tage skarp afstand fra ud-

ikke et særsyn, og herhjemme blomstrer akupunktur, helse-

øvelse af behandling bygget på irrationalisme og ikke-evi-

medicin, clairvoyance etc. i fuldt flor. En undersøgelse helt

densbaseret behandling.

tilbage fra 1994-95 viste, at 36 % af praktiserende læger i Frankrig udøvede en form for alternativ behandling – tal-

Hvis man ikke melder klart ud, kan patienterne i sidste

let var 50 % i Holland og Danmark og 70 % i Tyskland. Et

ende miste tilliden til, at sygehusvæsenet giver den bedste,

symptom på den alternative sektors fremmarch og stadigt

videnskabeligt funderede behandling.

større omsætning. Forudsætningen for, at lægerne overhovedet kan analyEr alternativ medicin i det hele taget et problem?

sere og tage afstand fra alternativ medicin, er, at de kan forstå forskellen på de ideer og de tanker, der ligger til grund

Ja!

for de to forskellige regimer. Det kræver ordentlig undervisning på lægestudiet – ringe eller manglende forståelse vil

De danske borgere kan naturligvis selv vælge, hvordan de vil bruge deres penge, også hvad angår behandlings-

resultere i nedsat modstandskraft over for den alternative sektor og den alternative tankegang.

former. Men det kan sygehusvæsnet ikke – og da slet ikke lægerne.

En stor del af dette Sund & Hed kommer til at handle om alternativ medicin og evidensbaseret medicin: Hvem gør

De videnskabelige, rationalistiske principper udtrykt i evidensbaseret medicin skal være grundlag for enhver læges arbejde.

noget, hvem burde gøre noget, og hvad er alternativ medicin overhovedet? Budskabet herfra er, at sundhedsvæsenet ikke kan blive

Men det største problem med den alternative medicin er

ved med at have skyklapper på. Den alternative medicin

ikke behandlingen som sådan, men alternative behandle-

omsætter for stadigt flere milliarder, patienterne bruger

res himmelråbende mangel på kritisk tænkning i forhold til

penge på uvirksom behandling, og i værste fald kommer

deres eget arbejde.

de for sent til det etablerede sygehusvæsen efter en lang

Selvfølgelig er det da muligt, at visse former for alternativ

række alternative behandlinger. Man bliver nødt til at indse,

medicin vil vise sig virkningsfuld, hvis de bliver underkastet

at de to paradigmer vil støde mod hinanden – vi kan godt

kontrollerede forsøg – men så længe de ikke er undersøgt,

begynde at ruste os.

bør man holde fingrene fra det.

Anne Marie Jelsig Chefredaktør

Rettelse

I sidste nummer af Sund & Hed (nr. 7), skrev vi på side 4 i en liste, at ”man senest fire år efter at have påbegyndt KBU skal have påbegyndt speciallægeuddannelsen i form af en introduktionsstilling.” Vi mente selfølgelig, at man skal have påbegyndt hoveduddannelsesstilling inden 4 år, som der også står senere i teksten. Vi beklager fejlen! Side 


Baggrund

Alternativ medicin – hvad er det?

Sund & Hed har forsøgt at dykke ned i emnet og præsenterer her en kort introduktion samt de fem mest gængse former for alternativ medicin – dem man som læge eller andet sundhedspersonale kan møde på sin vej.

Af Anne Marie Jelsig og Tommy H. Jørgensen, Sund & Hed

Selvom man viede sit liv til at arbejde sig igennem den kolossale mængde af information om ”alternativ behandling” og ”alternativ medicin”, ville man ikke nå det. Massage, urter, healing, akupunktur – en simpel google-søgning siger det hele: 28 mill. hits på ”alternative medicine”. Uoverskueligt og uoverkommeligt, men ikke desto mindre relevant, da stadigt flere patienter benytter sig af alternativ medicin. Hvad er det? ”Alternativ behandling”, ”alternativ medicin”, ”holistisk medicin” – der er mange betegnelser for den brogede samling af behandlingsformer og tankevirksomhed, som florerer uden for hospitalets fire vægge. Ophobningen af skrevne ord om emnet skyldes ikke mindst, at begrebets betydning er uklart. Skal man definere alternativ medicin i modsætning til den på et givent tidspunkt etablerede lægevidenskab? Eller har alternativ medicin sine egne kriterier? Som regel vælger man første mulighed, og det medfører også, at alternativ medicin i en eller anden form altid har eksisteret. Der har altid været kvaksalveri og andre behandlere, Side 

som med rette eller urette blev fordømt af den officielle lægevidenskab, der blev dikteret fra de medicinske fakulteter. Den evidensbaserede medicin, som nu hersker inden for den etablerede videnskab, stod i sin tid i kontrast til den galenske medicin, hvis sygdomsopfattelse var en overlevering fra antikken. Holisme En fremherskende tankegang inden for den alternative sektor er ideen om ”det hele menneske”, hvor man betragter krop og sjæl som ét. Det bliver tit fra alternative behandlere påpeget, at sygehuse og læger i dag kun behandler symptomer og ikke hele mennesker. Med andre ord: Den etablerede lægevidenskab er reduktionistisk, hvorimod den alternative sektor er holistisk. Inden for alternativ behandling lægges der ofte vægt på en holistisk menneskeopfattelse i forbindelse med diagnosticering og behandling. Det betyder, at den enkelte patients velbefindende betragtes i en bred sammenhæng med både fysiske, psykiske, følelsesmæssige, sociale og åndelige aspekter. Bruger læger alternativ medicin? Ja. Det er dog svært at finde opgørelser over udøvelsen, men Sundhedsministeriet udarbejdede i 1994-95 en rapport angående alternativ medicin og dennes udbredelse i Europa – her undersøgte man bl.a. den procentdel af praktiserende læger, der anvendte alternative behandlingsmetoder i deres praksis. Der

var store nationale forskelle: fra 36 % i Frankrig over ca. 50 % i Holland og Danmark til 70 % i Tyskland. Der er imidlertid stor forskel på, hvilke alternative behandlingsformer, der er populære blandt læger. Akupunktur er det mest anvendte I Danmark – ifølge rapporten anvender 21 % denne behandlingsform i almen lægepraksis, mens 40 % af hollandske praktiserende læger har en forkærlighed for homøopati. I Danmark anvender under 1 % af de praktiserende læger homøopati eller anden naturmedicin i deres praksis. Rapporten viste også, at interessen for alternative behandlingsformer synes stigende blandt læger – særlig i almen praksis og specialklinikker, i alle lande. Snart 15 år efter må man nok erkende, at interessen ikke er blevet mindre – i hvert fald ikke hvis man skal dømme efter antallet af alternative selskaber, der er skabt på lægeligt initiativ, fx ortomolekylært selskab, selskab for evidensbaseret akupunktur for slet ikke at nævne Søren Ventegodt. Komplementær medicin Ud af lægers flirten med den alternative sektor er begreberne integreret og komplementær medicin opstået. Der er således sket en tilnærmelse mellem den etablerede medicin og den alternative – en integration som ViFAB, videns- og forskningscenter for alternativ behandling, behæfter med ordet ”heldigvis” og kalder for ”en god og faglig dialog med gensidig tillid”. ViFAB er en selvejende


Baggrund

institution under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Bruger patienter alternative behandlingsformer? Ja. Igen er det sparsomt med eksakte tal – men man må formode, at det stigende brug af alternative behandlingsformer i almen praksis afspejler en udbud-efterspørgsel-situation. Også på sygehusene må man forvente, at antallet af patienter, der benytter sig af alternativ medicin, stiger i takt med mængden af tilbud fra alternative behandlere – og det gælder både før, under eller efter et behandlingsforløb. En statusartikel fra Ugeskrift for Læger (10. september 2007) angiver således, at 33 % af brystkræftpatienter har benyttet sig af enten komplementær eller alternativ medicin – heraf udgjorde vitaminer og mineraler langt størstedelen. Den alternative medicin vinder territorium De offentlige myndigheder – herunder Sundhedsstyrelsen (SST) – har reageret på den stigende interesse blandt borgere ved at oprette ViFAB, der som tidligere nævnt er et ”videns- og forskningscenter for alternativ behandling”. Det er meningen, at centret skal fungere som videnskabelig undersøger af alternativ behandling. Derudover har SST i et cirkulære fra november 2005 opfordret til, at patienter under indlæggelse kan fortsætte med

deres alternative behandling: ”Såfremt en patient ønsker at modtage alternativ behandling under indlæggelse, bør den for sygehusbehandlingen ansvarlige læge tage stilling til, om den ønskede alternative behandling kan ske uden gene for arbejdet på afdelingen,” hedder det i skrivelsen. Desuden oprettede SST allerede i 1985 ”Rådet vedrørende alternativ behandling”. Hvilke behandlinger bliver benyttet? Som det kan ses på disse sider, udgør udbuddet af alternative behandlingsformer et bredt spektrum. Den før omtalte rapport fra 1995 viste, at akupunktur, homøopati, urtemedicin og forskellige former for manipulativ behandling (kiropraktik o. lign.) i almen praksis udgjorde de fire hyppigste former for alternativ behandling – men igen er der nationale forskelle: Det gælder fx antroposofisk medicin (medicinsk retning med baggrund i Rudolf Steiners ideer, red.), der er relativt udbredt i Tyskland og Norge, zoneterapi, der er udbredt i Skandinavien og Schweiz og spirituel healing, der nyder udbredelse i Island, Holland og Storbritannien. Men så er der selvfølgelig hele det marked, der varetages af uautoriserede behandlere, og hvis omsætning sandsynligvis overstiger det etablerede systems. Det har ikke været muligt at finde eksakte tal, men her kommer en lille oversigt over de fire behandlingstyper nævnt i rapporten samt et par stykker andre:

Gode kilder til information om alternativ medicin: • • • •

Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB): www.ViFAB.dk Forum til diskussion af alternativ medicin: www.alternativ.dk Redelig diskussion af alternativ medicin: www.skeptica.dk Cochrane.org

Læs om de fem mest brugte alternative behandlinger på næste side!

Side 

Har du kommentarer? Kom med dem på www.sundoghed.sdu.dk.


Baggrund

Akupunktur Historie: Akupunktur stammer fra Kina, og har således kun været kendt i Europa i de sidste 200 år. Udbredelse: Behandlingen er i dag en af de mest udbredte alternative behandlingsformer i Europa – det formodes, at næsten 1/3 af danske praktiserende læger benytter sig af den. 5,1% af danskere gik til akupunktør i 2003. Metode: Akupunktur udføres som regel ved indsættelse af nåle i særlige akupunkturpunkter på kroppen. I Europa praktiseres akupunktur enten som enkeltstående behandlingsform eller i sammenhæng med en række andre konventionelle behandlingsformer. Traditionelt idegrundlag: Når man

Osteopati Historie: Osteopati blev grundlagt af den amerikanske læge Andrew Taylor Still i 1882 (se billede). Udbredelse: Har været udbredt i den engelsktalende verden. I USA er osteopatistudiet en del af medicinstudiet, og i mange lande er osteopater statsautoriserede, det gælder f.eks. i England, Australien og New Zealand. Endnu er der kun få danske osteopater. Metode: Osteopati kan ses som en gren af kiropraktikken. En osteopat behandler kun med hænderne igennem manipulation, tryk og stræk – uden brug af medicin, nåle eller andre kirurgiske instrumenter. Jævnfør foreningen Danske Osteopater, bruger en osteopat sine hænder til at stille en diagnose, lindre smerter og fjerner de blokeringer, der

Urtemedicin Historie: Urtemedicin har været brugt i næsten al historisk tid. Udbredelse: Matas er et godt eksempel på, at det en af de mest udbredte alternative behandlingsformer. Metode: Anvendes på samme måde som inden for lægevidenskab. Ved symptomer og sygdom gives den medicin, der formodes at være virksomt. En stor forskel på medicin og urtemedicin er, at urtemediciner som regel indeholder en eller flere hele planter, mens lægemidler består af et enkelt virkende Side 

påvirker akupunkturpunkterne, påvirker man kroppens energisystem, der kaldes ”qi”. Denne energi er en del af et kropssystem, der kaldes meridianer, og som kommunikerer med resten af kroppens organer. Nålene kan påvirke energibalancen og dermed organsystemerne. Idegrundlag: Når man bruger akupunktur i den etablerede lægevidenskab, er det ofte for at afhjælpe smerter. Det sker ud fra den ide, at akupunktur stimulerer kroppens produktion af betaendorfiner og andre neuropeptider. Behandlingen skulle også virke muskelafslappende.

dre del af disse viser evidens. Desuden er det vanskeligt at udføre ordentlige forsøg med akupunktur, da man har svært ved at adskille ”subjektivt registret” og ”objektivt registreret” effekt, ligesom det er svært at udføre ”placeboakupunktur”. Fra 1. januar 2007 er det tilladt alle, såvel personer med som uden autorisation, at benytte nåleakupunktur i behandlingsmæssigt øjemed. Kilder:

•Cochrane.org •kufab.dk •ViFAB.dk

Er der evidens? Benytter man sig af Cochrane.org, finder man en lang række metaanalyser, hvori man har undersøgt evidensen for akupunktur. Kun en min-

generer og plager kroppen og nedsætter bevægelighed og udfoldelsesmuligheder. Osteopaten opnår sine resultater ved brug af en række teknikker, fx massagelignende teknikker til afslapning af musklerne, artikulation (passiv bevægelse af leddene) til at forbedre kvalitet og/eller omfang af ledbevægelsen, ”muskel-energi-teknik”, der bruges til blidt at genskabe en balanceret muskelfunktion ved hjælp af patientens egne kræfter osv.

Evidens: Cochrane melder, at der ikke er evidens for en effekt af spinal manipulation på astma, menstruationssmerter, dysmenorrhoea, og at osteopati ikke er bedre end anden behandling for lumbale rygsmerter. Der er dog mange bevægeapperatsforstyrrelser, som i varierende grad kan have gavn af manipulation, men det dækkes af kiropraktikken og fysioterapien, som vi ikke vil betragte som en alternativ behandling i denne sammenhæng.

Idegrundlag: Osteopati søger at genskabe balancen mellem knogler, muskler og nervesystem. Dette gøres ved hjælp af stimulation og manuel behandling. Dermed skabes en god ligevægt i kroppens forskellige systemer – nerver, muskler, knogler, organer, kranie – og alle de strukturer, som har forbindelse til bindevæv samt blodkar og nerver.

Kilder:

stof udvundet af planter eller syntetisk fremstillet.

somme stoffer i traditionelt anvendte urter, og i atter andre tilfælde har man gennem forskningen fundet frem til nye anvendelsesområder for urterne.

Evidens? Urtemedicin og medicin er på mange måder to sider af samme sag – den største forskel er dog, at medicin, som gives af læger, er velundersøgt og optimalt kontrolleret i randomiserede studier. En række urter er relativt velafprøvede i en klinisk sammenhæng, men studierne er blevet kritiseret for deres metodologiske kvalitet. Igennem tiden har forskning i urtemedicin været i stand til at lokalisere en række virksomme stoffer, der bekræfter den traditionelle brug. I andre tilfælde har det ikke været muligt at finde virk-

•Cochrane.org •ViFAB.dk

Kilder:

•ViFAB.dk


Baggrund

Homøopati Historie: Opfundet af den tyske læge, Samuel Hahnemann, i 1810 med udgivelsen af ”Organon of rational therapeutics”. Farligheden af den tids medicin (kviksølvsbade og åreladninger) betød, at homøopatien blev ret populær, da den i forhold til disse behandlinger ikke havde skadelig virkning. Udbredelse: I Indien er homøopatien så rodfæstet, at den sidestilles med konventionel medicin og kan studeres på universiteterne. I USA er op mod 3000 læger og andet sundhedsfagligt personale i dag specialiseret i homøopati. I Tyskland er 3 % af alle solgte farmaceutiske produkter homøopatiske præparater, og en halv procent af den offentlige sygesikrings udgifter til receptpligtig medicin går til homøopati. Titlen ”homøopatisk læge” er beskyttet i Tyskland og gives efter 3 års uddannelse. I England drives fem offentlige homøopatiske hospitaler, og behandling dækkes af sygesikringen. Flere engelske universiteter uddanner homøopater. I Danmark er udbredelsen begrænset (1,1% brugte homøopati i 2003), men produkterne står på hylderne i Matas og på nogle apoteker. Der findes ingen støtte til homøopatien fra autoriteterne, bortset fra at Sundhedsstyrelsen i 1999 fritog behandlerne for moms, hvis de er uddannet i ”klassisk homøopati”.

Zoneterapi Historie: Udarbejdet af den amerikanske læge William H. Fitzgerald i 1913. I 1930’erne og de efterfølgende årtier blev metoden udviklet af Eunice D. Ingham, som kortlagde hele kroppen ud fra zoner på hænder og fødder og hævdede, at punkterne var koblet til alle kroppens organer og kirtler. Den moderne zoneterapi er en videreudvikling af Inghams metoder. Udbredelse: I 1970’erne blev en del af Inghams bøger om zoneterapi oversat til dansk, og behandlingen begyndte at blive populær i landet. Forenede Danske Zoneterapeuter har i dag ca. 1700 medlemmer. Enkelte kommuner giver individuelt tilskud til behandling med zoneterapi. 7,6% af danskerne gik til zoneterapeut i 2003. Metode: Behandlingen foregår ved trykmassage af fødderne svarende til zoneterapeutens kort over organerne. Hvis der er ømhed eller forskel i huden, eller terapeuten på anden måde fornemmer at et punkt er ude af balance,

Metode: Homøopaten fortynder det valgte stof i alkohol eller kildevand, indtil han er sikker på, at der ikke længere er noget af det oprindelige stof tilbage i opløsningen – jo mindre, des bedre. Mellem hver fortynding slås opløsningen ned i en plade og rystes med bestemte bevægelser (såkaldt ”succusion”). Ved denne omrystning af opløsningen mener homøopater, at de frigiver stoffets helende ”energi” eller ”vibration”. Idegrundlag: Homøopatien bygger på den opfattelse, at sygdom skyldes en forstyrrelse i ”livskraften”. Denne forstyrrelse kan erstattes af en lignende, men kunstig, forstyrrelse i livskraften, fx en gift med samme symptomer som sygdommen. Når giften forsvinder, forsvinder forstyrrelsen helt, og man bliver rask. Et homøopatisk middel mod søvnløshed består altså af koffein, (du kan ikke sove, så du skal have noget, der gør, at du ikke kan sove), fortyndet til der ikke er et eneste molekyle koffein i opløsningen. Mange homøopater har forsøgt at forklare teorierne med kvantemekanik, vandmolekyler, der klumper sammen og ”kopierer” stofferne, osv. Men i sin essens bygger homøopatien på en form for spiritualisme hvor ”ild bekæmper ild”, ”mindre er mere” og alt materie har en energi, som kun afgives til vand og alkohol i hænderne på en person, der

kalder sig homøopat. Homøopatien har mødt en del kritik, fx beskriver skeptikeren James Randi alle homøopater som ”swindlers, liars, cheats, frauds, fakes and criminals” Evidens: Ingen er påvist. Medicinen i sig selv er – ifølge al nuværende viden om fysik, kemi og fysiologi – virkningsløs. Den svarer til, hvad man ville give som placebo i et randomiseret, klinisk forsøg – der kan med andre ord ikke laves placebokontrol til sådan et forsøg, og al effekt forbliver placebo. Cochrane. org skriver, at der enten ingen evidens er, eller at der ikke er data nok til at afklare det. Kilder:

•kufab.dk •Skeptica.dk: www.skeptica.dk/bibliotek/ bav_bogen/bav_07.htm •Se også: James Randi explains homeopathy: youtube.com/ watch?v=BWE1tH93G9U

begyndes der en lang behandling af ubalancen.

somt gennem den daglige forsyndelse mod naturen”.

Idégrundlag: Sygdom kommer fra forstyrrelse i ”livskraften”. Denne livskraft eller energi er forbundet med alle organer og ender i bestemte punkter på kroppen. Oprindeligt beskrev opfinderen af zoneterapien 10 linjer af usynlig energi i kroppen, men flere er kommet til med tiden. Hver linje passer med et eller flere organer, muskler og følelser. Hver af disse energi-linjer udmunder i bestemte punkter på kroppen – derved kan muskler og følelser altså bringes tilbage i balance ved at manipulere disse punkter og dermed stimulere kroppens ”selvhelende kræfter”. Zoneterapiens opfattelse af sygdom og fysiologi er den samme som akupunktørernes og kinesiologernes, hævder Forenede Danske Zoneterapeuter. Selv beskriver Fitzgerald energierne som en slags ”cosmic force”, og der er en stor portion spiritualisme i zoneterapiens udvikling og udøvelse, som også tager udgangspunkt i holismen. Zoneterapeuten opfatter sygdom som ”noget, der udvikler sig lang-

Evidens: En dansk speciallæge og en zoneterapeut har i 2001 vist, at zoneterapi ved kolik er bedre end ren observation, men ikke bedre end placebo. Massagen af fødderne har en effekt i sig selv, bl.a. på kredsløb ved fx diabetes og giver afslapning og velvære, hvilket kan være værdifuldt. Men ifølge ViFAB er der fundet nogen evidens for at zoneterapien skulle være virksom mod specifikke sygdomme. Kilder: • • • • •

www.fdz.dk, FDZ’s fagidentitet ViFAB.dk kufab.dk da.wikipedia.org Bennedbæk O, Viktor J, Carlsen KS. Spædbørn med skrigeture. Ugeskr Læger 2001;163:37738. inkl Svar: Ugeskr Læger 2004;166(10):924

Side 


Baggrund Mange

inden

for

sundhedsystemet

taler

om

konflikten mellem to paradigmer. Det ene udgøres af ”det alternative paradigme”, det andet af ”det biomedicinske paradigme” – men hvorfor er det biomedicinske trængt? Vi ser nærmere på, hvad anklagerne mod ”det autoriserede system” består af, og om de to paradigmer kan mødes.

Verden udenfor Af Jørgen Guldberg Møller, Sund & Hed

En nedgroet tånegl vil for en lastbilchauffør blive placeret i petitessekassen sammen med ligtornen og hæmoriden. For en balletdanser derimod kan den betyde forskellen mellem gallapremiere på Svanesøen og selvmordstanker. Ok, ovenstående eksempel er måske sat på spidsen, men sundhed og sygdom defineres meget individuelt. Det er netop denne relativisme, der har affødt en bred vifte af alternativer til den ”autoriserede medicin”. Humanistens anklage En opponent til det biomedicinske paradigme, i form af den autoriserede medicin, er den danske filosof Steen Wackerhausen (se billede). Han mener, at en af konsekvenserne af det hidtidige biomedicinske paradigmes dominans, har været udviklingen af en generel patient- og sygerolle, som præges af passivitet. Slaget har stået mellem den lægelige ekspert og sygdommen – med andre ord: Lægen behandler sygdomme og ikke mennesker. Patienten ”som hel person” er blevet et fremmedelement i behandlingen. Endvidere pointerer Wackerhausen, at de stadigt dyrere biomedicinsk-teknologiske investeringer kun resulterer i marginale forbedringer i sundheden set ud fra et samfundsmæssigt synspunkt. Dette forhold har medført krav om prioritering og rationalisering, hvilket igen har medført

Side 

Foto: Tará O’Súilleabhain, flickr.com

en besparende behandlingsform. Han finder derfor den autoriserede medicinske tilgang for reduktionistisk – og i forhold til nutidens komplekse og multifaktorielle sygdomsbilleder – alt for snæver, han kalder udøverne for sundhedsfundamentalister. Sundhedsfundamentalisme contra sundhedsrelativisme Wackerhausen mener, at sundhedsfundamentalismen nok kan beskrive objektive forhold hos mennesker men ikke redegøre for, hvorfor disse mennesker er raske eller syge1. Den autoriserede medicin arbejder rationalistisk ud fra objektive kendsgerninger og absolutte, universelle menneskelige værdier (fx gener, der antages som fundamentale). Sundhedsfundamentalismens modpol kalder han sundhedsrelativismen. Dette er et sundhedsbegreb, der er betinget bl.a. af kulturelle, historiske og geografiske værdier. Tilstanden sund er derfor relativ og underlagt individets kontekstuelle normer. Et eksempel herpå kunne være den amerikanske læge Cartwright, der i 1851 beskrev en sygdom, der hed ”drapetomania”. Diagnosen dækkede over en sygdom blandt negerslaver, der gav sig udtryk i, at de flygtede fra deres ejere. Wackerhausen påpeger, at svagheden ved det sundhedsrelativistiske paradigme er manglen på konkret indhold, dvs. en minimal fællesplatform i forståelsen af sundhed. Det åbne sundhedsbegreb Med udgangspunkt i humanismen forsøger Steen Wackerhausen at give sit bud

på et sundhedsbegreb, der ligger mellem de to ovennævnte poler men tager sit udspring i menneskers forskelligartede værdier, livsformer og livsbetingelser. Han betegner sit alternativ ”det åbne sundhedsbegreb” og definerer det på følgende måde: ”Sundhed er evnen til at indfri mål, og det, som afgør graden af subjektets sundhed – kvaliteten af generaliseret handlekapacitet – er relationsforholdet mellem subjektets mål, dets livsbetingelser og dets subjektbundne handlefærdigheder”. Denne definition på sundhed gælder ifølge Wackerhausen på tværs af kultur og geografi. Så selvom rent fysiologiske symptomer kan være ens kulturerne imellem, kan de have vidt forskellig betydning. Wackerhausens gode råd Wackerhausens appel til os, som fremtidige behandlere inden for det biomedicinske paradigme, er, at vi udvider vores sundhedsparadigme til ikke blot at omfatte de generaliserede, objektive parametre. Det er i højere grad patienten, der skal definere sundhed ud fra dennes mål og livsbetingelser. Patienten skal relateres til det åbne sundhedsbegreb ud fra dialog. Behandleren må inddrage sig selv i dialogen og anvende sine egne følelses- og oplevelsesmæssige baggrund til at vurdere klientens værdiunivers og livsverden – og derigennem forøge patientens målindfrielsespotentialer. I praksis betyder dette: 1. Om nødvendigt, iværksætte en målrevision, således at målene

1) Han henviser til, at syge mennesker udviser bestemte objektive forhold, og spørger til, hvorfor disse forhold gør dem til syge. Hvis svaret er, at det er fordi syge mennesker netop udviser disse træk, er der opstået en intetsigende cirkeldefinition. For at undgå denne cirkeldefinition må objektivisten pege på en værdibaseret (subjektiv) afgrænsning af det syge. Sygdom kan dermed aldrig defineres objektivt og værdifrit.


Baggrund

Sundhed

Handlekapacitet Livsbetingelser Mål Handlefærdigheder Grafisk fremstilling af det åbne sundhedsbegreb Steen Wackerhausen Er ph.d. og lektor på Institut for Filosofi, Århus Universitet med filosofi og psykologi som uddannelsesmæssig baggrund. Han interesserer sig for sygdoms-, sundheds- og kompetencebegrebet i sundhedsvæsenet herunder humanisme, professionalisme og uddannelse.

2.

3.

bliver realistiske i henhold til patientens autonomi og faktiske udviklingspotentialer. Indirekte/direkte ved at påvirke patientens livsbetingelser, så patientens givne kropsbundne handlefærdigheder bliver tilstrækkelige til at indfri klientens egne mål. Direkte forøge patientens psykiske og fysiske handlepotentialer.

Det naturvidenskabelige Touché Wackerhausens åbne sundhedsbegreb hører til de mere fredelige alternative sundhedsparadigmer, idet det ikke afviser den autoriserede medicins kolossale landvindinger. Paradoksalt nok er det nærliggende at drage paralleller fra det åbne sundhedsbegreb (tilpasningen af mål i forhold til livsbetingelser og færdigheder) til noget så naturvidenskabeligt som Darwin, hvor sundhed kan defineres som evnen til adaptation eller mere generelt som overlevelse. Det åbne sundhedsbegreb er et humanistisk værktøj og vil måske af behandlere kunne anvendes som et sæt briller til at anskue og efterfølgende evaluere en anamnese som led i patientudredning. Hvis sundhedsbegrebet dog anvendes som andet end et sæt briller, og appliceres radikalt i forhold til hele patientens værdiunivers, så hører harmonien med

den autoriserede medicin op. Ved i så høj grad at inddrage den følelsesmæssige relation mellem behandler og patient i udredningen begynder de naturvidenskabelige grundpiller om objektivitet og reproducerbarhed at synke i grus. Den enkeltes følelser er som regel så komplekse, at de ikke kan reduceres til begrebslige kategorier, og så bliver udredningen pludselig et spørgsmål om tro og ikke viden. Og netop disse to begreber tilhører to verdener, der traditionelt set udelukker hinanden. Troen forsvinder, hvis den forlanger beviser. Den viden, der hører videnskaben til, forsvinder, hvis den skal tros uden dokumentation. Tro kan derfor ikke føre til påstande om kausualitet. Videnskab og tro mødes Men det er formentlig uundgåeligt, at begreberne tro og videnskab blandes sammen i praksis. Meget i den videnskabelige proces er baseret på tro, bl.a. på den tro eller de antagelser, at der findes ubrydelige naturlove. Disse antagelser kan næppe bevises, men i naturvidenskaben vælger man at arbejde ud fra, at de er sande. Med det in mente kan det åbne sundhedsbegreb give et mere nuanceret syn på sundhed ved at inkludere patientens værdiunivers.

Skal vi anskue lastbilchaufføren gennem det åbne sundhedsbegreb vil der være overensstemmelse mellem mål, livsbetingelser og handlefærdigheder. Ergo, han er kernesund. Værre står det til hos den arme, selvmordstruede ballerina. Den nedgroede negl repræsenterer en forringelse af hendes handlefærdigheder, der således begrænser hendes målindfrielsespotentiale. Vi kan som behandlere vælge at revidere hendes mål om at danse i Svanesøen, forsøge at ændre hendes livsbetingelser ved at for overtale instruktøren til at skære ned på andelen af hoppenog-springen i stykket eller behandle den nedgroede tånegl, så hun har handlefærdigheder til danse de efterfølgende aftener. På hvilket niveau vil du gribe ind? Kilder • Wackerhausen, S.: Et åbent sundhedsbegreb – mellem fundamentalisme og realisme. Jensen U J og Andersen P F (red): Sundhedsbegreber – filosofi og praksis. Philosophia. Århus. 1994 • Wackerhausen, S.: Sundhed i fokus – retorik eller realitet? Jensen U. J. (red): Forskelle og forandring – bidrag til humanistisk sundhedsforskning. Philosophia. Århus. 1996

Side 

Husk at du kan komme med dine egne kommentarer til hver enkelt artikel på www.sundoghed.sdu.dk.


Interview

Evidensbaseret medicin:

Ikke til at komme

udenom Med kun 50 år på bagen befinder evidensbaseret medicin sig kun

i sin ungdom. Ikke desto mindre bør alle læger være bevidste om at arbejde efter bedste evidens, mener professor overlæge dr. med. Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, der i samme ombæring Professor Ove B. Schaffalitzky de Muckadell

kalder alternativ medicin for nonsens.

Af Anne Marie Jelsig, Sund & Hed

Evidensbaseret medicin udgør det videnskabelige grundlag for en dansk læges arbejde. Men kan læger overhovedet bruge evidens i praksis? Og er den alternative sektor, hvis finansielle omsætning efterhånden overstiger sundhedssektorens, en trussel mod den etablerede lægevidenskab? Sund & Hed har mødt professor Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, der har fulgt udviklingen af evidensbaseret medicin igennem et helt lægeliv. Når lægen arbejder Under lægestudiet lærer man, at en behandling bør hvile på den mest pålidelige, empiriske evidens. Man lærer derfor om bias, om p-værdier, og at den stærkeste evidens bygger på metaanalyser, der bygger på kontrollerede studier. Det er alt sammen voldsomt teoretisk, og kan læger overhovedet omdanne læren om evidens til evidensbaseret medicinsk praksis? ”De er i hvert fald blevet bedre til det – specielt i løbet af de seneste 10 år,” vurderer Schaffalitzky, der også forelæser om emnet på SDU. ”Vi lærte intet om det på studiet, men siden er evidensbaseret medicin blevet en del af uddannelsen, og lægerne er blevet mere bevidste om, at deres behandlinger skal bygge på evidens,” siger han. At kunne arbejde ud fra evidensbaseret materiale kræver, at man skal kunne identificere den rigtige problemstilling, Side 10

stille de rigtige, faglige spørgsmål og efterfølgende besvare problemstillingen ved hjælp af systematisk litteratursøgning. Men da det kan tage lang tid, er det fristende bare at spørge nærmeste overlæge eller slå op i nærmeste bog. ”Den tid må man så tage sig – man lærer jo også noget af processen,” fastslår Schaffalitzky . Kontrolleret erfaring En læge kan i en behandlingssituation træffe sit valg ud fra tre grundlag: Han kan ud fra sin teoretiske viden slutte sig til, at en given behandling må være virkningsfuld. Han kan basere sin behandling på ukontrolleret erfaring, altså den erfaring som han selv eller andre klinikere har oparbejdet. Og til sidst kan han basere sit arbejde på kontrolleret erfaring, hvilket forudsætter, at behandlingen har vist sig virkningsfuld i randomiserede forsøg. På evidensskalaen udgør den kontrollerede erfaring bygget på Randomized Controlled Trials (RCT-studier) den stærkeste evidens. I RCT-undersøgelser opdeles patienterne i to grupper via lodtrækning, hvorefter den ene gruppe modtager én behandling og den anden gruppe en anden. Patienterne ved ikke, hvilken behandling de modtager (blinding), og nogle gange ved lægen det heller ikke (dobbeltblinding). Ifølge Schaffalitzky adskiller RCT-studier sig på to afgørende punkter: ”Randomiseringen gør, at man er sikker på, at grupperne er ens, blindingen betyder, at man undgår bias. Dvs. at lægen ikke kan ”vride” resultaterne, og at patientens forudindtagethed over for henholdsvist den ene eller den anden behandling elimineres.” Hvis man i stedet vælger at basere sin

behandling på ukontrolleret erfaring, kan man let komme til at fejlfortolke resultaterne: Hvordan kan man være sikker på, at det netop er ens egen intervention, der har gjort patienten rask (eller mere syg), og ikke et spontant forløb eller placebo? At lære at kende forskel på co-incidens og kausal sammenhæng er essentielt: ”Man burde faktisk lære det allerede i børnehaven,” siger Schaffalitzky med et glimt i øjet og fortsætter: ”Man hører tit, at når der er så mange, der bruger en behandling, så må der være noget om det. Det er imidlertid et dårligt argument,” siger han og henviser til et historisk eksempel i form af åreladning, der var en alment accepteret behandlingsform for alverdens sygdomme siden antikken og benyttedes langt op i 1800-tallet. Stadigt flere overraskelser Kravet om, at behandlinger skal være baseret på RCT-studier, er i historisk perspektiv nyt. Siden det første ”rigtige” RCT-studium blev foretaget i 1940’ernes England, er flere og flere gængse og tidligere accepterede behandlinger blevet gjort til skamme, når de er blevet underkastet RCT-analyser. ”Man er tit blevet overrasket,” forklarer Schaffalitzky, der også forudser, at mange af de nuværende behandlinger bliver taget af plakaten, når de er blevet undersøgt i RCT-studier. En række nyere eksempler tæller bl.a. østrogenbehandling af menopausale kvinder, hvis berettigelse var alment anerkendt, indtil et randomiseret forsøg viste, at det på mange måder var uvirksomt eller direkte skadeligt. Glukokortikoid behandling af patienter med hjernetraumer har taget livet af tusindvis, indtil


Interview

Sådan ser evidensstyrkeskalaen ud. Metaanalyser, der bygger på RCT-studier, udgør stærkeste evidens og så fremdeles. Schaffalitzky har forgæves forsøgt at få en opgave i litteratursøgning i evidens presset ind i OSCE-eksamen.

et randomiseret forsøg viste, at det var skadeligt. Stor forskel på specialer Da kravet om, at behandling helst skal bygges på RCT, er nyt, er det langt fra al behandling, der i dagens Danmark bygger på de øverste trin af evidensskalaen. En undersøgelse fra 2003 (se noter) viser, at ca. 40-50 % af samtlige behandlinger i det danske sundhedssystem er baseret på kontrollerede forsøg, men at der er stor forskel imellem de forskellige specialer. Undersøgelsen peger på, at psykiatrien bruger mest evidens, og de kirurgiske specialer mindst. Også de internt medicinske specialer klarer sig fint: ”Jeg har tit hørt det argument, at det ikke kan betale sig at udføre en RCT, da resultatet vil være forældet,” fortæller Schaffalitzky, der dog ikke køber det argument. Han mener, at det i princippet altid er muligt at udføre en randomiseret undersøgelse uanset speciale – og at man bør gøre det. Desuden bør man forsøge at styrke de yngre lægers arbejde med evidensbaseret medicin: ”Hos os (afdeling S, red) gennemgår vi patienterne hveranden dag. Og hvis der bliver foreslået behandling, der ikke er velbaseret, så løfter vi lige øjenbrynene og diskuterer sagen,” fortæller Schaffalitzky om arbejdsgangen på medicinsk gastroenterologisk afdeling på OUH. Penge! Til gengæld er det ikke blevet lettere at lave et RCT-studium: ”Det mest problematiske ved RCTanalyser er efterhånden alle de forskellige krav og alt papirarbejdet,” mener Schaffalitzky og henviser til indførelsen af de såkaldte Good-Clinical-Practice-

retningslinjer. ”Det er kompliceret – ja, næsten pinefuldt,” siger han og mener, at både dét og de betydelige økonomiske interesser inden for medicinalindustrien kan have uhensigtsmæssige konsekvenser: ”Alle de randomiserede undersøgelser, som man bør lave, bliver ikke udført. Hvis et medicinalfirma laver et nyt præparat, er de selvfølgelig interesseret i at få det undersøgt, og så har de en stor organisation med mange penge i ryggen. Hvis vi selv skulle lave sådan en undersøgelse – ja, det ville næsten være umuligt.” Han mener, at det flytter fokus væk fra bl.a. de små patientgrupper: ”Der bliver lavet RCTs de forkerte steder. Der er områder, hvor man har behov for ny viden, men hvor det ikke kan betale sig at udføre undersøgelser.” Alternativ medicin Schaffalitzky har også noteret, at den alternative medicin blomstrer, og han tøver ikke længe, da han skal tage stilling til, om den alternative branche udgør en trussel: ”Ja, det er en trussel mod fagets videnskabelige baggrund og også en trussel mod patienterne.” Schaffalitzky uddyber: ”De underkaster sig en behandling, der ikke hjælper – og i værste fald ophører de med en ellers effektiv behandling.” Schaffalitzky erkender dog, at han godt kan forstå en del af mekanismerne bag patienters tilvalg af alternativ terapi, men samtidigt påpeger han den manglende dokumentation for, om en given terapi har en gavnlig eller ikke-skadelig effekt. Schaffalitzky mener, at det er et problem, at den etablerede lægevidenskab og de offentlige sundhedsmyndigheder ikke tør vælge side og melde klart ud, at

man ikke kan acceptere alternativ medicin. ”Det undrer mig, at man har den berøringsangst,” siger Schaffalitzky, der kalder holdningen for ”politisk opportunisme”. ”Man vil formentlig nødigt støde større grupper fra sig. Det synes jeg er dybt problematisk,” siger han og påpeger, at bl.a. OUH kalder sig selv for et evidensbaseret hospital. Schaffalitzky mener, at man skal styrke den videnskabsteoretiske undervisning, så de kommende læger forstår, hvilke ideer de arbejder ud fra. Som medlem af redaktionsgruppen af Medicinsk Kompendium nævner Schaffalitzky desuden, at der arbejdes på et kapitel om evidensbaseret medicin i den kommende udgave af Medicinsk Kompendium. Schaffalitzky har alt i alt svært ved at forstå, at debatten om alternativ medicin er så godt som ikke-eksisterende. ”Det undrer mig, at der ikke er nogen, der stiller sig op og stiller spørgsmålstegn ved den alternative medicin – selv når det åbenlyst er nonsens…” Læs mere: • Rationel klinik. Evidensbaserede, diagnostiske og terapeutiske beslutninger, 5. udgave Wulff HR, Gøtzsche PC. 2006 • Ugeskr Læger 2005;167(50):4724 Vejen til evidensbaseret medicin Professor Henrik R. Wulff • Ugeskr Læger 2001;163(27):3769 Hvad er evidensbaseret medicin? Tom Pedersen, Christian N. Gluud, Peter C. Gøtzsche, Peter Matzen & Peer A. Wille-Jørgensen • Ugeskr Læger 2005;167(05):546 Evidensbaseret medicin får modspil • Ugeskr Læger 2003;165(14):1431 Hvor evidensbaseret er medicinen? Peter Matzen Side 11


Interview

Medicinstuderende arbejder for evidensbaseret medicin Det er ikke givet, at hverken læger eller patienter er tilhængere af evidensbaseret medicin. ”Forargeligt”, siger en gruppe medicinstuderende, der mener, at lægerne er ”videnskabsteoretisk inkonsekvente”.

Af Anne Marie Jelsig, Sund & Hed

En gruppe studerende har taget handsken op mod bølgen af alternativ medicin og har startet foreningen: ”Medicinstuderende mod alternativ medicin”. Men er et sådant tiltag virkelig nødvendigt? Gruppens formand, stud.med. Tommy H. Jørgensen, fortæller her om gruppens idegrundlag, og om hvorfor han mener, at medicinere hurtigt kan komme ud på et skråplan, når økonomiske interesser får for stor betydning. Foreningen har ikke fysisk form, men er derimod startet som en gruppe på Facebook. Formålet er at støtte evidensbaseret medicin og gøre opmærksom på vigtigheden af, at læger følger denne arbejdsgang. Om oprettelsen fortæller initiativtager stud.med. Tommy H. Jørgensen: ”Det kunne jo ikke passe, at jeg var den eneste, der var forfærdet over den popularitet, som den alternative sektor har opnået i de sidste år.De fleste kolleger, jeg snakkede med – herunder andre medicinstuderende, havde den samme holdning til emnet som mig: Så jeg syntes, der var brug for et forum for os.” Men som medicinstuderende kan det være vanskeligt at finde tid til at starte en ny forening op, og derfor valgte Tommy oprettelsen af en Facebook-gruppe som løsning – det er lettere at administrere, både for gruppens medlemmer og andre interesserede.

Side 12

Mod placebo Et af gruppens fokuspunkter er, at læger ikke bør bruge placebo i deres behandling af patienter. Et hyppigt forsvar af denne behandlingsform er, at hvis patienten synes, det hjælper, så kan man måske ligefrem bruge placebo som behandling. Men det mener Tommy ikke: ”Vi er imod brugen af placeboeffekt som aktivt behandlingsprincip. Det er indlysende for nogle, men en bekymrende stor gruppe af medicinstuderende og læger har tilsyneladende intet problem med fx at give sukkerpiller til kroniske smertepatienter og kalde det effektiv medicin.” Alternativ medicin i DK Men alternativ medicin er et vidt begreb – og dermed er det let at sige, at man er imod det, hvis man ikke giver en nærmere definition. ”Institutionen er netop kendetegnet ved, at der ikke er entydig evidens for medicinens eller behandlingens påståede effekt. Så snart der findes en evidensbaseret effekt fx ved en RCT-undersøgelse (RCT = randomized controlled clinical trial. red), så er behandlingen jo ikke alternativ mere,” siger Tommy Jørgensen og understreger samtidig, at han er klar over, at en læges arbejde langt fra altid bygger på evidensbaseret materiale. ”Lægerne udfører masser af behandlinger uden et stærkt evident grundlag. Det er jeg klar over. Men vi kæmper bare for, at man skal behandle ud fra de forsøg, der trods alt er udført.” Trussel eller kulturelt øjebliksbillede Næsten ligegyldigt hvilken hjemmeside man efterhånden klikker sig ind på, så

finder man annoncer for slankemidler, urter og massagebehandlinger, der via alternative veje skal hjælpe en til at opnå en bedre livskvalitet og i nogle tilfælde endda helbrede sygdomme. Det kan synes som en trussel, men det mener Tommy H. Jørgensen ikke: ”Jeg står jo med fødderne fast plantet i den evidensbaserede lejr, og ser den anden lejrs størrelse som et resultat af menneskets psyke, kombineret med markedskræfter og det kulturelle øjebliksbillede,” forklarer Tommy, og uddyber: ”Truslen består mere i den misinformation af samfundet, som den alternative lejr er ansvarlig for, og som vi andre skal bruge lang tid på at rette op på. Mange i den alternative lejr er gode til at så tvivl om den konventionelle lejrs troværdighed, ved typisk at hævde, at vi ikke har et åbent sind.” Tommy tilføjer et illustrativt eksempel: ”Jeg plejede også at sige til min matematiklærer i skolen, at han ikke havde et åbent sind, når han mente, jeg havde regnet forkert.” Han nævner også, at det er problematisk, hvis syge mennesker opsøger en alternativ behandler før en konventionel mediciner. Det kan resultere i ”patient’s delay”, dvs. at der går længere tid, før patienten får stillet en rigtig diagnose og kan påbegynde en eventuel behandling. Folk kan bruge deres penge, som de vil Til trods for at Tommy H. Jørgensen med liv og sjæl støtter evidensbaseret medicin, så er der ikke noget forkert i, at folk bruger deres penge på alternative metoder: ”Folk må bruge deres penge på, det


Interview Medical Professionals Against Alternative Medicine, MPAAM. Uddrag fra beskrivelsen: This group is against the following: 1: Use of placebo effect as active treatment. 2: Use of alternative medicine in conventional settings, e.g. acupuncture at the physician or at the hospital. 3: Commercial offering of inactive or even harmful substances with promises of an effect that is clearly not possible (e.g. homeopathy) 4: Spreading of information about treatments that are proven to be without effect. Læs mere på www.facebook.com/group.php?gid=10038090389

de vil,” siger Tommy H. Jørgensen med fast stemme og sender også en kærlig hilsen til de arbejdsmetoder, som en del alternative behandlere øjensynligt benytter sig af: ”Jeg kan sagtens forstå, at man kan blive overbevist af en dygtig alternativ behandler om, at man fx har behov for lige netop hans mirakelkur. De fleste er formidable menneskekendere og sælgere, og kunderne har jo absolut ingen forudsætninger for at gennemskue det.” Han mener, at det grundlæggende er moralsk forkert at udnytte dét, som han kalder ”folks uvidenhed og sårbarhed”: ”Jeg erkender, at alternativ medicin har sin plads i samfundet og udøver mange vigtige funktioner på linje med religion og spiritualisme,” siger Tommy H. Jørgensen og lægger ikke skjul på, at medierne spiller en stor rolle: ”Wellness-bølgen startede med uskyldige ansigtsmasker, massage og spabade, men den alternative lejr har opdaget, at de kan tjene rigtigt mange penge på bølgen. De-tox, kolon-udrensninger osv. er alternative behandlinger, der snylter på det anerkendte ”wellness”-brand. Det samme er ved at ske for kost-bølgen.” Det er specielt visse tv-programmer, der kan få Tommy H. Jørgensen op af stolen. Ifølge ham ”bidrager de for alvor til ”fordummelsen af folk”, ved at promovere budskaber uden evidens, som i sidste ende kan vise sig at være sundhedsskadelige for de medvirkende.” Tillid er det vigtigste For Tommy er det helt afgørende, at patienterne kan have tillid til, at lægerne arbejder ud fra et videnskabeligt, rationelt grundlag. Brugen af bl.a. placebo vil

skabe mistillid til lægerne i sidste ende: ”Samfundet stoler på det, vi gør. Og hvis en behandling kun virker, hvis man ikke ved, at den er uvirksom, så kan man ikke længere stole på lægerne.” Tommy fortsætter: ”Jeg er skuffet over, at mange i branchen er videnskabsteoretisk inkonsekvente og bruger alle midler til at stille patienterne eller deres egen pengepung tilfredse. Jeg forventer en vis grad af akademisk integritet af en læge.” Og netop integritet sælges der ud af, når en læge tilbyder behandling, der ikke er evidensbaseret, mener Tommy H. Jørgensen og peger på, at fx akupunktur bliver benyttet som behandlingsform af ca. 1/3 af de alment praktiserende læger: ”Jeg medgiver, at den spæde evidens for akupunktur er nok til at tilbyde den, men der er mange andre behandlinger med stærkere evidens. Og der er ikke langt fra akupunktur til zoneterapi og derfra til sakralmassage, auraanalyse, healing og homøopati.” Til gengæld erkender Tommy, at empiri stadigvæk er et element i lægevidenskaben i dag – men hvor går grænsen mellem alternativ medicin og empirisk medicin? ”Det er rigtigt, at der findes læger, der fx. behandler banal forkølelse med bredspektret antibiotika fordi, ”det har de god erfaring med”. Empiri er første skridt på vejen til at finde evidens, men den skal tilrettelægges efter god videnskabsteoretisk praksis. Bliver den ikke det, kan empiri a la ”jeg kan se med mine egne øjne, at jorden er flad”, være tilstrækkeligt til at beskrive verden,” vurderer Tommy H. Jørgensen og tilføjer, at når man som læge har autorisation til at bruge medicin ud over vanlig indikation, så har man et ansvar. Det må derfor kunne for-

ventes, at man kan skelne mellem empiri og evidens og i øvrigt kunne identificere placeboeffekt, når man ser den. Lægestuderende og gruppen Det vigtigste for Tommy H. Jørgensen er, at de lægestuderende igennem gruppen bliver gjort opmærksom på problemstillingen og deltager i debatten. Der er brug for øget fokus på problemet, fordi diskussionen om alternativ medicin tit havner under fag som videnskabsteori – og det er traditionelt ikke noget, de studerende prioriterer særlig højt, mener han: ”På modul K8 (Forskningsmetodologi, red.) lærer man om evidensbaseret medicin, men det er næppe tilstrækkeligt til at kunne argumentere ordentligt,” siger Tommy H. Jørgensen, der gerne ser, at man får konkret undervisning i de hyppigst benyttede alternative metoder. Alt i alt viser initiativet, at der er medicinstuderende, som ikke uden videre vælger behandlinger efter forgodtbefindende. Men spørgsmålet er, hvorvidt den alternative sektor vil begynde at udgøre en reel trussel mod den evidensbaserede medicin. Skulle det komme til kamp, så er en del af de medicinstuderende i hvert fald klar. Anbefalet læsning: • How to Read a Paper: The Basics of Evidence-based Medicine. Trisha Greenhalgh, 2006, Blackwell Publishing, ISBN 1405139765. (Kan læses på books.google.com) • Rationel klinik, Henrik R. Wulff, Peter Gøtzsche, 2006, 5. udgave, Munksgaard, ISBN 87-628-0590-8 Side 13

Uenig? Giv din mening til kende på www.sundoghed.sdu.dk – anonymt hvis du vil.


Karens Klumme

Healing, clairvoyance og numerologi på skemaet?

Det mener Karen om:

Alternativ behandling Af Karen Bonde, stud.med Lad mig starte med at slå fast, at jeg anser alternativ medicin for i bedste fald at være uskadeligt og uvirksomt. Jeg tror ikke det fjerneste på, at en sten kan helbrede – hverken brækkede knogler eller kræft. Jeg tror ikke det mindste på, at tørret, knust hajfinne kan kurere apoplexi, hovedpine eller menstruationssmerter. Jeg tror heller ikke på, at man bliver lykkeligere af at skifte navn eller ved hjælp af nasalt ilt få sine iltdepoter fyldt osv. Jeg tror ikke på det! Jeg tror på, at alternativ medicin er godt for den patient, der trænger til ”tankens kraft” (altså at tænke mere positivt om sin egen situation). Jeg tror, at alternative behandlere kan give patienten tid til at lette sit hjerte for bekymringer, når den etablerede lægevidenskab ikke giver plads (læs: har tid) til dette, og jeg tror, at dét alene kan have en positiv effekt på patientens indstilling til livet. Jeg tror på, at alternativ medicin giver patienten mulighed for at handle og ”gøre en forskel” for sig selv. – Og så mener jeg, at alternative behandlere tømmer patienternes lommer… Måske ville det hjælpe på patienternes lyst til alternativ medicin, hvis den etablerede lægevidenskab gav plads og tid til, at patienterne letter deres hjerte om frustrationer over diagnose, behandling, sociale forhold osv. Selvom jeg er dyb modstander af alternativ medicin, så mener jeg afgjort, at alternativ medicin og behandling har en plads på lægestudiet. Det er ikke nok, at alternativ medicin er et valgfag på 1. del. Alternativ medicin skal ind som fag (inkl. tenta-

Side 14

men) eller obligatorisk kursus på 2. del. Jeg forestiller mig, at undervisningen ikke skal handle om for eller imod alternativ behandling, men i stedet skal være en præsentation af de hyppigst forekomne alternative behandlinger, INKL. hvordan behandlingen interagerer med den etablerede medicin. Undervisningen skal rette sig imod ”gavnlige” effekter, bivirkninger, indholdsstoffer, lægemiddelinteraktioner osv. Hvorfor overhovedet undervisning i alternativ behandling? FORDI: Patienterne fortsætter med at opsøge alternative behandlere. Patienterne fortsætter med at spise alternativ medicin og modtage alternativ behandling – og vi, repræsentanterne for den etablerede lægevidenskab, er nødt til at kunne forholde os til den alternative behandling. Det er før vist, at patienterne ikke altid gør, som lægerne tror/ ønsker, de skal gøre. Er du i tvivl, så se på antallet af udskrevne recepter versus mængden af udleveret medicin (versus hvor meget af medicinen, patienterne rent faktisk tager). Altså er vi nødt til at forholde os til den alternative medicin. Om få år står vi på landets sygehuse og præsenteres for patienter, der er overbevist om, at clairvoyance, urtepiller, håndspålæggelse, sten, krystaller og tørret, knust hajfinne kan hjælpe på lige præcis det, de fejler – og de kan sagtens finde en alternativ behandler, der bekræfter dette. Problemet er, at patienterne vil fortsætte med den alternative medicin og så tage ”den etablerede medicin” ved siden af. Vi, repræsentanterne for den etablerede lægevidenskab, er derfor nødt til at forholde os til det faktum, at alternativ behandling er kommet for at blive, og vi er nødt til at vide, hvordan vi skal håndtere det.


Kommentar

Nyt fra Vestfronten Medlem af Akademisk Råd, Hamoun Ashournia, gør status over reducerede klinikophold, for mange eksamener for kiropraktikstuderende og langsom IT

Af Hamoun Ashournia, stud.med, Medlem af Akademisk Råd

Der er nu snart et halvt år siden, I valgte mig ind i Akademisk Råd på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. I de måneder, jeg har siddet som repræsentant, har jeg som lovet bl.a. arbejdet ihærdigt for en forlængelse af medicinernes klinikophold på 6. semester (modul B12) på den nye ordning. De klinikophold som vel at mærke er blevet skåret ned til 2 uger. Dette har udmøntet sig i en heftig, men konstruktiv, debat imellem de studerende og ledelsen, hvilket man bl.a. har kunnet læse i det seneste nummer af Sund & Hed (nr. 6 red). Som studerende frygter vi, at en nedskæring af vores ophold med 7 uger vil gøre opholdet irrelevant i klinisk øjemed, især fordi der har været lagt op til, at de to uger skulle fordeles ud over hele modulet, således at det kan passe ind i den øvrige undervisning; altså har vi kunnet forvente ophold af 2-3 dages varighed. Resultatet af debatten har været, at vi på modul B12 fortsat vil få et klinikophold af 2 ugers varighed – men i et stræk. Samtidig er der fra professionssporsgruppen nu blevet lagt op til, at vi vil få et ekstra klinikophold af 2-4 ugers varighed på pædiatrisk afdeling på kandidatdelen. Jeg mener personligt, at dette er lagt mere værdifuldt for os, da vi på dette tidspunkt vil have tilegnet os en masse brugbar viden, som vi kan omsætte i praksis i stedet for at være til stede mere eller mindre som observatører under opholdet på modul B12. Klinisk biomekanikstuderende på den nye ordning har været urimeligt presset i eksamensugen, da deres eksamener i professionssporet har ligget i samme uge som eksaminerne i biomedicinsporet – dette har rent praktisk betydet, at de flere gange har været oppe til 4 eksamener på én uge med det resultat, at mange ikke har fået et acceptabelt udbytte af disse

pga. en for stor arbejdsbyrde. Dette har jeg taget op til et møde med Dekan Mogens Hørder og Uddannelseschef Merete Munk, og der vil på næste møde i ”udvalget for den gode modulplanlægning” i maj måned blive vedtaget at adskille eksamensugerne for biomedicin- og professionssporet, så de studerende højst kan komme op til 2 eksaminer i løbet af en uge fra og med efterårssemestret 2008. Som bekendt er det trådløse netværk på Winsløwparken og i klinikbygningen umådeligt langsomt til stor gene for studerende med bærbare computere. Dette skyldes til forveksling ikke en overbelastning af båndbredden, men til gengæld, at antallet af trådløse access-punkter ikke er tilstrækkeligt. Til det seneste møde i IT-udvalget gjorde jeg derfor opmærksom på dette problem, hvorfor der løbende i 2008 vil ske en udvidelse af disse. Altså burde vi forvente en markant hurtigere forbindelse via det trådløse netværk ved udgangen af året. Af andre relevante IT-nyheder kan jeg informere jer om, at der snarest muligt vil blive installeret Adobe Reader på computerne i vådsalen, så man kan åbne pdf-filer på disse, og der vil samtidig blive opsat en printer i selv samme lokale. I IT-lokalet overfor tørsalen vil der i løbet af efteråret blive opsat helt nye iMacs, hvorefter de nuværende vil blive flyttet ind i histologisalen (U12). De ”jävlar” computere fra U12 vil herefter blive pensioneret til stor glæde for de studerende! I løbet af det næste stykke tid vil jeg bl.a. arbejde for en aktivering af de sundhedsvidenskabelige studerendes studiekort på OUH, i stil med det øvrige personale på hospitalet, så man ikke kommer til at miste værdifulde sekunder, når man kl. 22.57 i en sympatikus-rus febrilsk forsøger at finde en åben indgang for at nå sit vagtskifte. Som det ser ud nu låses alle andre indgange end hovedindgangen nemlig omkring dette gyldne tidspunkt. Jeg vil gerne slutte med at sige tak til alle de gode ideer og de mange gode forslag, jeg har modtaget fra alle jer medstuderende. Du kan skrive til mig på haash03@student.sdu.dk

Side 15


Klumme

Dekanens Hjørne

Forebyggelse eller behandling – er det spørgsmålet? ”Jeg ved, at I alle tror, I er kommet her for at lære at helbrede sygdomme – men det er ikke vores mål. Vores mål er at forebygge sygdom.” Sådan husker professor Howard Cedar dekanens velkomst til nye studerende, da han for mange år siden begyndte på medicinstudiet i New York. Howard Cedar valgte en karrierevej som forsker inden for molekylær onkologi, dvs. studiet af de basale mekanismer bag cancer. Han husker, at han syntes, det var helt forkert, hvad han hørte ved studiets start, men nu – mange år efter – og med masser af erfaring, er han enig. Målet med forskning er at forstå, hvad der ligger bag, når sygdom opstår – eller sygdom vender tilbage efter en første øjensynlig helbredelse. Når vi forstår det, så kan vi sætte ind med forebyggelse – det er vigtigt at fastholde som mål. Han trækker et eksempel frem: Der kan opstå sygdom på grund af vitaminmangel. I dag forebygger vi med kost og vitaminstilskud, fordi vi kender mekanismen bag de sygdomme, der kan opstå ved vitaminmangel. Vi venter ikke til sygdommene er brudt ud og prøver at helbrede dem derefter. Hvorfor tager jeg dette emne op? I årevis har man i Danmark – og i resten af verden for den sags skyld – diskuteret, om ikke indsatsen på forebyggelsesområdet bør opprioriteres. Underforstået på bekostning af indsatsen på behandlingssiden. Det har desværre medført, at der på

mange områder er skabt en modsætning mellem forebyggelse og behandling: I den måde vi har arrangeret sundhedsvæsnet på. I uddannelserne. I forskningen. Virkeligheden og naturens væsen er, at forebyggelse og behandling er to sider af samme sag og hele tiden bør tænkes sammen. Derfor ser vi også de uddannelser, der udbydes af fakultetet, som en samlet vifte, der bredt favner forebyggelse og behandling. Og i hastigt stigende grad sker det nu, at forskere og dermed undervisere fra mange forskellige emneområder på fakultetet arbejder sammen på forskningsprojekter. Og det smitter af på den undervisning, I som studerende møder. Når I som studerende om få år er ude i virkeligheden, vil I nemlig også opleve, at I kommer til at arbejde sammen på tværs af jeres ”professioner” med forebyggelse og behandling. Borgeren og patienten skelner ikke. De tænker hele tiden i begge baner. Det er derfor, at fakultetet i sin vision, som I kan finde på hjemmesiden, understreger, at vi har fokus på folkesundhed og sygdomsforståelse i forskning og uddannelse. Mogens Hørder Dekan

Kommentar

Den sikre kur mod hikke Side 16

I blad nr. 4 af 22/3 2008 kunne man læse om hikke. Om de oplistede kure virker, skal jeg ikke kunne sige, men her følger en kur, der garanteret virker mod hikke, det har den i hvert fald gjort på mig de sidste 15-20 år, siden jeg første gang hørte om den! 1.

Hold begge pegefingre for næsen (så luften ikke slipper ud) samtidigt med at begge tommelfingre holdes for ørerne.

2. 3.

4.

De sidste 2x3 fingre (lille- , ring- og langfinger) holder på et glas vand Tag en lille indånding – hold vejret – og drik så alt vandet uden at slippe med nogen af fingrene Voila! Hikken er forsvundet

Øvelsen kræver lidt koordination, men er forsøget værd, og man kan blive helt skrap til den! Good Luck  Dorte fra Idræt og Sundhed


Debat

Fakultetets manglende overblik Af Anders G. Madsen, stud.med 9.sem., Medlem af Medicinerrådet, amads01@student.sdu.dk

Anne Marie Jelsig påpeger i sin leder i Sund & Hed nr. 6 nogle af de sager, som i den seneste tid har skabt en del debat på medicinstudiet på Syddansk Universitet i Odense. Uanset om man er enig eller uenig i, hvorvidt der er problemer med de fysiske rammer, eksamenstilmelding, klinikophold og klinikforløb, så har sagerne alle det tilfælles, at fakultetet og/eller studienævnet har handlet hen over hovedet på de studerende. Specielt synes jeg svaret fra fakultetssekretariatet i S&H nr.5, i sagen om manglende eksamenstilmelding, er et godt eksempel på, at nogle medarbejdere på fakultetsniveau har mistet overblikket. Det eneste, der i indlægget bliver fokuseret på, er regler og krav. I stedet for at gøre hvad man kan for at hjælpe de studerende, som er kommet i klemme! Er man kommet i klemme i forhold til regler og tidsfrister for holdbytte ved færdighedstræning, er der heller ikke meget hjælp at hente ved det ansvarlige personale. Også her ligger fokus på formidling af regler og krav, i stedet for et bidrag til, at man som studerende kan få gennemført sin undervisning på en fornuftig måde. Jeg kan udmærket forstå, at det kan være frustrerende, når studerende af den ene eller anden grund ikke overholder tidsfristerne. Men netop dét at være medarbejder på et universitet (for studerende!), indebærer vel netop, at hjælpe de studerende, som måtte have behov for dette på den bedst mulige måde. Det er vel trods alt det, I er der for! Studienævnet har i den seneste tid vist, at man også her kan miste overblikket. Som allerede omtalt i Anne Marie Jelsigs leder, så var der en del flere tilmeldte til modul K12, sygdomme i huden, end forventet. Studienævnet bliver selvfølgelig involveret i sagen. Men her vælger man den nemme løsning og afmelder ca. halvdelen af de tilmeldte studerende – i stedet for at prøve at løse problemet. Denne beslutning bliver meddelt til de studerende mindre end to uger før undervisningsstart og over fem måneder efter tilmeldingsfristen!

Uanset om man har overholdt alle de krav og frister, som en del af fakultetets medarbejdere er så glade for, så kan man alligevel ikke være sikker på, at en tilmelding til undervisning og eksamen er gældende! Man må som studerende altid være forberedt på, at man fra tid til anden kan blive nødt til at ændre sine studieplaner. Sådan vil det altid være. Men jeg synes, det siger sig selv, at den fremgangsmåde, som studienævnet har haft i denne sag, mildest talt er uprofessionel. Man kan ikke tillade sig at bede så mange studerende om at ændre deres planer med kun én uges varsel! (Indtrykket bliver ikke bedre, når man hører, at langt fra alle afmeldte studerende har fået besked om afmeldingen, men i al stilhed er blevet fjernet fra tilmeldingslisten på selvbetjeningen!) I øvrigt kan jeg slet ikke forstå, hvordan det kan være muligt at afmelde studerende fra undervisning, når man har fulgt alle krav, frister og regler for tilmelding. Det bliver specielt problematisk for de studerende, som har lagt deres studieplan efter anbefalinger fra faglige vejledere. Men det er selvfølgelig nemmere for studienævnet at skubbe ”aben” videre til de studerende i stedet for reelt at få løst problemet. Det er snart et halvt år siden, at tilmeldingsfristen til modulet udløb, og inden for denne tidsramme burde det vel nok have været muligt at finde en fornuftig løsning. Mange af de studerende, som har tilmeldt sig modul K12, har på nuværende tidspunkt en undervisningsfri periode på fire uger. Kunne man ikke have kørt modulet over to omgange, når nu så mange studerende alligevel har fri? (Næste semester udbydes kurset to gange, så det kan vel godt lade sig gøre.) Og hvorfor var det nødvendigt at afmelde folk fra eksamen? Her skulle det vel ikke være noget problem, at antallet af studerende er højt. Det eneste, det kræver, er, at eksamen kører over flere omgange samme dag, (som det gør på så mange andre moduler!). I de år jeg har været indskrevet på medicinstudiet i Odense, har jeg altid følt, at fakultetet har haft stor forståelse for, hvor vigtigt det er at have et godt forhold til de studerende. Desværre synes jeg, at der med de seneste sager er ved at tegne sig et billede af, at man er ved at bevæge sig væk fra denne praksis. Hvor er det dog ærgerligt!

Side 17

Deltag selv i debatten! Du kan kommentere hvert enkelt indlæg på www.sundoghed.sdu.dk.


Rejsereportage

FSV-studerende Benita i Holland gør status efter halvdelen af sit ophold i Holland: Man kan godt få behov for at rejse ud af udlandet.

Halvlegsfløjt!

Opholdet har nu passeret halvvejsgrænsen, og vi er faktisk en god sjat forbi de første 50 % af opholdet. Spørgsmålet melder sig: Er glasset halvtomt eller halvfuldt? Men i virkeligheden burde vi kaste alle glas overbords og i stedet gøre status over de første 10 uger. Hvor langt er vi kommet? Hvilken viden har vi tilegnet os, og overlever vi uden saltlakrids? Joseph tv. og Jose th. Tekst af: Benita Dreyer-Andersen, Folkesundhedsvidenskab og på udveksling, 4. semester. Billeder af: Thomas Møller Poulsen og Benita Dreyer-Andersen Min mor har ofte benyttet begrebet ”den magiske grænse”, hvilket fik barneudgaven af undertegnede til at stirre efter tryllestøv og Merlin-hatte, når den feriepakkede Escort rullede over den dansk-tyske grænse. Jeg tror nu ikke, vores halvlegsgrænse er særlig magisk endsige speciel, bortset fra at der nu er mindre tid foran os end bag os. Panikken kunne brede sig, lettelsen kunne pible frem, men det er jo den gamle sang om, hvorvidt glasset er halvtomt eller ditto fuldt. Personligt betød mit halvlegsfløjt en ustyrlig trang til ferie og friske iltmolekyler, og derfor satte en samling veninder og jeg selv kurs mod Wuppertal i Tyskland for at koble lidt af. Før jeg tog til Maastricht var udland lig med ferie, men da det billede nu er blevet forstyrret af udveksling og tykke bøger, har jeg opbygget et behov for også at komme lidt ud af udlandet ind i mellem. Eksamen er nu slut, vi puster ud og forsøger at rehabilitere inden næste omgang. Vi følger nu semestrets andet modul, og oplever egentligt for første gang på disse breddegrader en rolig opstart. Første modulopstart var præget af tilflytterforvirring og

tusind spørgsmål, og inden de forsvandt, talte underviserne allerede om eksamen. Det ville være nærliggende at dømme tiden moden til at gøre halvvejstatus over de ting, man efterhånden har proppet i den maastricht’ske rygsæk, men jeg frygter, det vil blive for besværligt – og det ville måske også lukke Maastricht-kapitlet for tidligt. I stedet vil jeg yde en oplysningsservice, der tegner et billede af den viden man (også) tilegner sig iført udvekslingskasketten. 1. En glimrende indsigt i 7,5 tabellen, når europriser skal oversættes til danske. 2. Ørevoks hedder noget enslydende på finsk. Så har vi dét, vodkatrang og mellemfornøjede vejrguder til fælles. 3. Dansken er kendt for andet end blot Muhammedtegninger og Den Lille Havfrue, nemlig remoulade og pølsevogne. 4. Det er faktisk muligt at blive træt af udenlandske fortolkninger af ”rød grød med fløde”. 5. Dansk rugbrød kan på ingen måde erstattes. 6. Makrel i tomat står i høj kurs efter et par ugers fravær. 7. Det er ikke en skrøne; hollænderne ER et højt folkefærd. 8. I dette land er tyrolermusik (desværre) ikke en joke. 9. Hollandsk øl er godt, meget hollandsk øl er meget godt. Med disse statements kan vi nu entrere i den resterende halvdel af opholdet. Vi skåler i glassets resterende indhold.

Postkort fra Wuppertal

Thomas og hans øl Side 18

Joseph og Nina

Residensen i Wuppertal

Joseph og Jose


Reportage

Medaljens pris ”Medaljens Pris” – Særudstilling på Dansk Sygeplejehistorisk Museum i Kolding blev åbnet d. 12 april af dekan Mogens Hørder. På udstillingen kan interesserede studere historien bag en række medaljer, indsamlet af sygeplejerske Jes Haberlandt. Bag medaljerne gemmer sig en lang række fortællinger om sygeplejersker, der har brudt rammerne og skrevet deres egen historie Af Lone Brandt Thomsen, Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerske Jes Haberlandt har en passion. Han er dybt fascineret af Røde Kors-medaljer. Siden han var teenager, har han været samler. Det startede med en opslagstavle med nogle få emblemer, og i dag har han ca. 900 dekorationer og mere end 2000 emblemer fra hele verden. Hertil kommer en samling af Røde Kors-uniformer. I 1997 blev Jes Haberlandts store indsats for at samle og formidle Røde Kors medaljer anerkendt som Dansk Røde Kors’ officielle samling. Fra den 12. april vises den imponerende samling på Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Udover at vise de flotte medaljer, hvor samlingens ældste er fra 1859, det år hvor Røde Kors blev grundlagt af schweizeren Henry Dunant, har vi forsket i de personlige historier bag medaljerne. Medaljesamleren i Kosovo

gerer sygeplejersken som forbindelse mellem soldat, hospital og den danske læge og er således en støtte for den tilskadekomne soldat. Annelise Wendelboe og hendes kolleger fløj fra slagmark til slagmark 14 gange i deres lille DC6-fly og måtte hvert sted tænke kreativt for at skabe en anvendelig operationsstue. Nogle gange lånte de bygninger, og andre gange måtte de stå udenfor i den 40 grader varme afrikanske bush. ”Hvis der ikke var anvendelige bygninger, var det første, vi ledte efter, et egnet træ. Det skulle være stort nok til at give skygge over vores operationsområde, og det skulle have en gren i en tilpas højde, hvorfra infusionsslangen kunne hænge,” fortæller hun. (Røde Kors ”hjælp” Nr.4) Annelise Wendelboe blev i 2003 hædret med den prestigefyldte Florence Nightingale-medalje for sin mangeårige indsats som Røde Kors-sygeplejerske i verdens brændpunkter. Merete Engell har været udsendt otte gange for Læger Uden Grænser til bl.a. Etiopien, Niger, Afghanistan, DR Congo, Dafur og Liberia. Hun modtog Florence Nightingale-medaljen i 1997 for at have indsamlet vidnesbyrd om vold blandt flygtninge, for at arbejde med kvinder udsat for seksuel vold samt for at fortælle den danske offentlighed om glemte krigsofre og ofre for seksuel vold.

Jes Haberlandt er ikke ubekendt med rollen som sygeplejerske på mission i udlandet. I november 2007 drog han med det danske militær til Kosovo som militærsygeplejerske i en tre måneders periode. Som militærsygeplejerske er det ens opgave at hjælpe soldaterne, ikke de civile, det er Røde Kors-sygeplejerskernes opgave. Hygiejnekontroller, vandprøver i militærets lejr samt behandling af småskader er nogle af de mindre funktioner, sygeplejersker har ved udsendelse. Ved større personskader, hvor soldaten må overflyttes til et militærhospital, fun-

Udstillingen kan ses indtil 21. december 2008.

Krigsscenario med klyngebomber og Claymore miner

Mogens Hørder ved åbningstalen 12. april Side 20

Merete Engell med Læger Uden Grænser

Jes Haberlandt som militærsygeplejerske yderst th.


Reportage

Studenterforeninger i teatret

Tilbudd - Billett - Et fore leder See y - Vin/va - Mad e Detaljer ønsker. Ring ge jer.

Medicinerrådet, Epstein Bar, IMCC – og selvfølgelig Sund & Hed. De var der alle sammen, da fakultetet en forårsaften i april havde inviteret SDU’s sundhedsvidenskabelige studenterforeninger, en tur i teatret.

Odense Internatoiale Musikteater, OIM, havde premiere på forestillingen See You Onsdag, som gennem musik fortæller om problemer og glæder ved at oprette og arbejde aktivt for en forening. OIM er selv organiseret som en forening, og teaterets kunstneriske leder, Anders Nyborg, havde en stor rolle i stykket, som efterlod et solidt indtryk af de demokratiske friheder, vi nyder i forenings-Danmark.

Et norm 18:30: A 18:45 - 1 19:15 - 2 20:00 Fo Ved wee efter for

Se mere på www.OIM.dk

Vi ser fre Med ven Foto: Brit Eva Andersen, Sund & Hed

Odense

Foto: Brit Eva Andersen, Sund & Hed

See you! – onsdag er en musikalsk udforskning i foreningslivet i høj undervejs i forestillingen vil der blive stillet spørgsmål til foreningsli en forening at være demokratisk? Og hvad gør man, når den eneste sammen alligevel? Og er det ok at være uenig? De har ikke mange midler i foreningen og har derfor ikke råd til stor I stedet, gennem inspiration fra Mills Brothers og The Singing Detec i vokalharmoniens historie.

Foto: Sheila Burnett, OIM

Anders Nyborg, Chris Jordan, Kell Dalager og Guy Moscoso

Side 21

Foto: Sheila Burnett, OIM

Sund & Heds redaktion på vej ind til forestillingen. Dekan Mogens Hørder viser vej


Stillingsopslag

Faglige tutorer – Medicin og Klinisk Biomekanik ÆNDRET stillingsopslag: Studerende, der er i udenbys klinik i september måned, er ikke længere udelukket fra at søge stillingerne!!! Hermed opslås et antal stillinger som Faglig Tutor ved den lægevidenskabelige kandidatuddannelse/uddannelsen i klinisk biomekanik. Der afholdes obligatorisk tutorkursus lørdag den 28. og søndag den 29. juni 2008. Derudover skal man kunne deltage i introduktionen af de nye studerende mandag den 1. september 2008. Stillingerne som medicin-tutor kan søges af ældre lægestuderende og er som udgangspunkt af 1 års varighed. Man kan dog godt søge om kun at være ansat for 1 semester.   Stillingerne som klinisk biomekanik-tutor kan søges af alle klinisk biomekanik-studerende, og ansættelsen er af 1 semesters varighed, (da der kun optages biomekanikstuderende en gang årligt). Arbejdet består for begge uddannelsers vedkommende af tutorfunktion for en gruppe studerende (ca. 12 stud.) på 1. semester. Gruppen skal introduceres fagligt til studiet via en studiestartsopgave i september samt deltage i anden introduktion til hjælp for den studiemæssige overgang til netop deres studie. Det er tutorens opgave at af-

holde timerne i samarbejde med studiegruppen. Vægtningen af timer med gruppen er 6 t/uge i august/ september, 2 t/uge i resten af 1. semester.   Stillingerne aflønnes med 6 timer om ugen som faglig vejleder i henhold til overenskomsten mellem Studenterundervisernes Landsforbund/FADL og Finansministeriet.   Ansøgningerne, der skal indeholde ansøgeres e-mailadresse, postadresse og tlf.nr., vedlægges et kort CV, som beskriver undervisnings- og ledererfaring m.m. samt begrundelse for ansøgningen, sendes til sekretær Anne Grete Petersen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Winsløwparken 19, 3., 5000 Odense C. Yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til projektkoordinator Lykke Larsen - LLarsen@health.sdu.dk eller til sekretær Anne Grete Petersen, tlf. 6550 2997, agpetersen@health.sdu.dk.   Ansøgningerne skal være fakultetet i hænde senest mandag den 19. maj 2008 kl. 12.00 med ansættelsessamtaler i uge 21 / 22.”

Stillingsopslag

Svensker søges Vi søger en svensker, som vil hjælpe ved vores konference 25. og 26. august 2008 for nordiske bygningschefer. Du skal hjælpe vores finske og svenske kolleger med at forstå foredragsholdere fra Danmark og Norge, hvilket erfaringsmæssigt kan volde besvær.   Konferencen foregår dels i Odense og dels i Sønderborg, hvor du bor på hotel.   Emnet er ”det grønne universitet”. Du behøver ikke at have faglige forkundskaber, blot du mestre svensk og dansk.   Løn som studenterhjælp.   Henvendelse til Helene Rasmussen, hea@sdu.dk, 2890

Side 22


Stillingsopslag

Instruktorater i klinisk biomekanik (modul 4, 5 og 6) ved Institut for Idræt og Biomekanik fra efterårssemesteret 2008 Modul 5 og 6 Et antal instruktorater er ledige til besættelse til undervisning i faget ”Klinisk Biomekanik Ib og Ic” hhv. modul 5 og 6 (tidligere kaldet ”palpation og non-verbal kommunikation for biomekanik-studerende”). Det vil være fordelagtigt, at samme person søger både Ib og Ic. Stillingsnummer: 08154-1074 Et antal instruktorater er ledige til besættelse til undervisning i faget ”Teoretisk biomekanik B og C” hhv. modul 5 og 6 (tidligere ”Teoretisk biomekanik – eksaminatorietimer”). Det vil være fordelagtigt at samme person søger både B og C. Stillingsnummer: 08154-1075 Modul 4 Et antal instruktorater er ledige til besættelse til undervisning i faget ”Objektiv undersøgelse af bevægeapparatet” modul 4 (tidligere kaldet ”palpation og non-verbal kommunikation for medicinstuderende”). Stillingsnummer: 08154-1076

Hvert instruktorat skal søges særskilt.

Instruktorstillinger kan kun søges af studerende (der skal vedlægges en eksamensudskrift).

Det foretrækkes, at ansøgere til alle instruktorater har bestået bachelor-delen af uddannelsen på Klinisk Biomekanik

Ansøgere skal vedlægge et CV, der blandt andet oplyser om tidligere undervisningsvirksomhed og relevante faglige kvalifikationer.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til Anni Johansson, tlf. 6550 3670 eller e-mail ajohansson@health. sdu.dk

Alle ansøgere skal udfylde og vedlægge skema om Oplysning om deltidsansættelse (r) ved Syddansk Universitet. Skemaet downloades fra følgende netadresse: http://intern.sdu. dk/enheder/personale/Ansaettelsesforhold/DVIP/ (skema D). Ansøgningen vil kun komme i betragtning, hvis skemaet er udfyldt.

Ansættelsesperioden for en instruktor vil være 1, 2 eller 3 år. Dette kan man få oplyst ved henvendelse på instituttet. Der gøres opmærksom på, at der ikke er noget krav om, at den ansatte har timer hvert semester i ansættelsesperioden. Instruktorer aflønnes i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund.

Universitetet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge. Ansøgning mærket stilling nr. skal være Personalekontoret, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M eller pr. mail: pers@sdu. dk i hænde senest den 6. juni 2008 kl. 12.00.

Faglig vejleder: Medicin

Kørt fast i studiet? Er du kørt fast i studiet, dumpet eksamen eller endt i en overskuelig situation, bør du kontakte de faglige vejledere på medicin. Kom hellere for tidligt end for sent. Er du dumpet eksamen en eller to gange, så kom og få en snak om studieteknik og læsevaner. Vi vejleder gerne, således at du optimerer dine muligheder for at bestå næste gang. Vi oplever hvert år studerende, der må søge studienævnet om dispensation, bl.a. for at gå op til eksamen 4. gang. Det er en ærgerlig situation at havne i, og vi må understrege, at ganske særlige forhold skal gøre sig gældende, for at man får dispensation. De fleste studerende oplever ind i mellem, at tingene virker uoverskuelige. Vi tager gerne en snak, uanset om problemerne handler om studiet eller noget ganske andet. Vi har også mulighed for at henvise til andre typer rådgivning, hvis der er brug for det. Så tag problemerne i opløbet, og kom op forbi, og få en snak. Vi kan i de fleste tilfælde finde frem til en løsning, så studiet bliver lidt lettere at overskue. - De faglige vejleder, medicin -

Side 23


Faglig vejleder: Medicin

LETTERE EKSAMENSTILMELDING VTU-ministeriet har revideret eksamensbekendtgørelsen. Dette betyder, at du automatisk bliver tilmeldt eksamen, når du tilmelder dig undervisningen. Ministeriets ændring har virkning fra 1. september 2008. Tilmelding til undervisning (og dermed eksamen) finder sted i maj måned (for det efterfølgende efterårssemester) og i november måned (for det efterfølgende forårssemester). Dette skulle gerne gøre det lettere for de studerende og løse problemet med manglende eksamenstilmelding Hvad betyder det for tilmelding til embedseksamen? Man bliver automatisk tilmeldt embedseksamen, når man tilmelder sig undervisningen på sidste semester.

Der har indtil nu været en regel om, at alle prøver fra 7.-11. semester skulle være bestået inden udløb af eksamenstilmeldingsfristen (for studerende på 12. semesterordning). Dette var 30. oktober og 30. marts. Den nye regel med automatisk eksamenstilmelding betyder jo en klar forringelse for studerende på sidste semester. Vi fastholder derfor som hidtil, at alle prøver skal være bestået inden 30. oktober ved vintereksamen eller 30. marts ved sommereksamen, for at man kan deltage i embedseksamen. Med venlig hilsen Svend Stenvang Pedersen Studieleder

Husk at framelde eksamen, hvis du ikke vil gå op!

Pga. de ændrede regler for eksamens- og undervisningstilmelding, er det nu meget vigtigt, at du husker at FRAMELDE dig eksamen, såfremt du alligevel ikke ønsker at gå op. Fristen for framelding er som altid 1 uge inden eksamen.

Godt at vide om KLINIK • Se på hjemmesiden under ”Praktikanttjeneste – Regler og procedurer”, der ligger under studieinformation. Her finder du de vigtigste regler og procedurer for klinikperioderne. • På 6. semester er det på den nuværende studieordning muligt at tage alle klinikkerne i udlandet. • Det er kun muligt at tage den elektive 8./10. semesters klinik i udlandet. Derfor er det vigtigt, at du starter planlægningen i god tid. Hvis du får tildelt et hold med den elektive klinik på 8. semester og ønsker at tage opholdet i udlandet, er det muligt at tage opholdet i udlandet fx i en sommerferie senere på studiet. • Hvis du skal til udlandet, er det VIGTIGT du har dokumentationen i orden til klinikmødet semesteret før. • Såfremt du ønsker et bestemt klinikhold, fordi du skal til udlandet i en bestemt periode, er det vigtigt, du har dokumentation på, hvilken periode du skal udenlands, så det kan afleveres sammen med holdprioriteringsskemaet. Det afleveres typisk en uge efter klinikmødet. • Har du spørgsmål ang. klinik i udlandet eller klinik generelt, så kontakt de faglige vejledere i god tid.

Det med pengene… SU Har du spørgsmål angående SU, skal du kontakte SU-kontoret på Campus. De kan kontaktes via mail på su@adm.sdu.dk, på telefon 65 50 10 53 eller ved personlig henvendelse på kontoret ved Campustorvet mellem kl. 10 og 14. Svar på de almindeligste spørgsmål kan afklares ved at søge på www.su.dk. Attest på studieaktivitet Svenske og norske studerende, der har brug for en attest på at de er studieaktive, altså at du er indskrevet, hvor langt du er osv., skal sende en mail til studiesekretariatet på stud-sekr-sun@adm.dk. Her skal du skrive dine data (navn og cpr.nummer) samt hvilke oplysninger, du ønsker i brevet. Det er altså ikke muligt at komme ind og få brevet med det samme. På indskrivningskontoret, der også ligger på Campus, kan du kun få et standardbrev om, at du er indskrevet.

Side 24


Faglig vejleder: Biomekanik

Er du på den gamle studieordning? Og mangler at bestå eksamener på bachelor-delen?

Kom og besøg de faglige vejledere! Synes du, det virker uoverskueligt at skulle gennemføre eksamen uden undervisning eller at gå op til flere store eksamener næsten samtidigt? Der er gjort nogle undtagelser for at bedre jeres studieforløb. Der er vilje til at hjælpe dem, som fortsat er på bachelor-delen af den gamle studieordning, videre! Har du brug for at snakke dit videre studieforløb igennem, så kom forbi i vores træffetider (eller skriv en mail) – vi vil gerne hjælpe Med venlig hilsen Sanne og Mari Faglige vejledere klinisk biomekanik Mail: fvkb@health.sdu.dk

Lidt information om reeksamenstilmelding for dig på den nye studieordning

• Tilmelding til re-eksamen skal ske senest 1 uge efter, eksamensresultatet er offentliggjort. For den nye studieordning betyder dette; senest 1 uge efter offentliggørelse af den sidste eksamen i det akademiske år, altså i juni. • Tilmelding til re-eksamen på ny ordning forudsætter, at du har deltaget i den ordinære eksamen i det akademiske år (den foregående vinter eller sommereksamen). • For tilmelding til re-eksamen skal der sendes en mail til Yvonne Ørnebjerg: yvo@sdu.dk. Denne skal indeholde: Navn, cpr.nr. og hvilket fag, du skal til eksamen i. • Hvis du skal til "re-eksamen" (kaldet ordinær eksamen, selvom det ikke er første gang, du tager den,) gælder følgende: Du skal tilmelde dig via selvbetjening på samme tidspunkt, som du tilmelder dig de øvrige eksamener. • Afmelding af re-eksamen finder sted ugedagen før eksamen, dvs. skal du til eksamen mandag d. 11. august, skal du afmelde dig senest mandag d. 4 august. • Bemærk: Efter 1. september vil re-eksamenstilmelding ske på selvbetjening.    Mere information om re- eksamen findes på SDU’s hjemmesider, under klinisk biomekaniks netsider. Har du fortsat spørgsmål, hjælper vi dig gerne. Held & lykke til eksamen! Hilsen de faglige vejledere, klinisk biomekanik.

Studienævnsmøder

Studienævnsmøder Medicin Møde 19. maj 16. juni

Ansøgningsfrist 8. maj 5. juni

Idræt & Sundhed Møde Ansøgningsfrist 20. maj 6. maj 24. juni 10. juni 26. august 12. august 16. september 2. september 28. oktober 14. oktober 18. november 4. november 16. december 2. december

Folkesundhedsvidenskab Møde 6. maj 3. juni Ansøgningsfrist senest 8 dage før mødet. Side 25


Fra fakultetet

Fusionskoncert for de studerende ved SDU Syddansk Universitet planlægger en koncert for Syddansk Universitets studerende, fredag d. 5. september 2008 kl. 13-18 på Campusvej i Odense. Koncerten afholdes i anledning af 10-års-jubilæet for fusionen, hvor Syddansk Universitet blev dannet. Koncerten er et lukket arrangement for alle studerende. Der vil blive arrangeret bustransport fra Sønderborg, Kolding, Esbjerg og Slagelse.    Vi kan orientere om, at vi har valgt Thomas Buttenschøn, Blue Foundation og det lokale Odense band Ström til at spille ved koncerten.   Nærmere information følger. På arrangementsgruppen vegne Christa Jalking Marketingkoordinator, Studiekontoret

Specialepræsentation

Hvad laver jeg om 10 år? …Ortopædkirurg, samfundsmediciner, plastikkirurg, psykiater…? Nyuddannede læger og medicinstuderende inviteres

LØRDAG DEN 25. oktober 2008 til specialepræsentation for at finde ud af det Afholdes af Uddannelsesudvalget under Lægekredsforeningen for Syddanmark i samarbejde med Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU. Målgruppen er 10., 11. og 12. semester medicin studerende og turnuslæger i Region Syddanmark. Reserver datoen – information om tilmelding og program annonceres i Sund & Hed og på www.lkf-syddanmark.dk i august.

Kolmos, Steffen Husby, Søren Mikkel og Schaffalitzky. Husk at du kan læse portrætter af en lang række speciallæger på Sund & Heds hjemmeside under SpecialePennen: www.sundoghed.sdu.dk -> Arkiv -> SpecialePennen Side 26


FADL informerer Sommerfest FADL’s årlige sommerfest afholdes traditionen tro på Travbanen. Datoen er fredag d. 13. juni og tidspunktet kl. 18.00. Chefkusken Ralf disker op med en ekstravagant trerettersmenu og 15-kroners-bar i de vante omgivelser. Rekorden for tidligste nøgenløb rundt på travbanen blev sat sidste år, idet hovedretten endnu ikke var taget af buffetten, da de første atleter var på banen – bliver den slået i år…? Man ved det ikke – men mon ikke, der bliver gjort et forsøg. Partybandet STARLIGHT sætter stemningen, og vores hus-DJ ALEX overtager tronen, når natten dominerer. Hold øje med plakater for billetsalg! Vi ses.

Vidste du at… • FADL har en forsikringsaftale med Codan. Denne aftale betyder en billigere forsikring til FADL’s medlemmer, med ekstra fordele. Der er blandt andet en højere erstatning på skader på hænder og øjne, og ansvarsforsikringen dækker ved klinikophold i udlandet i op til 3 måneder. • Verdensrejsedækningen er nu blevet en del af indbo- og ansvarsforsikring og dækker på private ferierejser og studierejser af op til 45 dages varighed, hvor man ikke er tilmeldt en uddannelsesinstitution i udlandet. Verdensrejsedækningen omfatter bl.a. hjemtransport, sygebehandling, sygeledsagelse, rejseafbrydelse, akut krisehjælp, bagageforsinkelse¸ evakuering m.m. Hvis du får brug for akut hjælp på rejsen, skal du ringe +45 70 10 50 50. Verdensrejsedækningskortet kan afhentes på FADL. Vil du vide mere kan du se mere på www.FADL.dk, eller ringe til FADL på 66 13 96 01. • Når du er ude på vagter, er du rent faktisk ansat af sygehuset og ikke af FADL’s vagtbureau. I den sammenhæng er vagtbureauet blot anvisningsbureau, og vi gør alt for at få den rigtige vagttager til den rigtige vagt: Derfor skal du sørge for at holde din side med ”erfaring” i opskrivningssystemet ajour. • Det er ofte nemmest at få en løs vagt, hvis du skriver dig op til vagt i dagtimerne, da der er langt flere opskrevet til om aften og nattevagterne. Især til mandag dagvagt mangler FADL ofte vagttagere.

Denne information fra FADL er redigeret gennem kommunikationsudvalget, af Maja Harder, maja_louise@fadl.dk

Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Møder vi Gud i kirken eller på hospitalet? Onsdag den 14. maj kl. 19-21.30 holder theol. dr. Niels Christian Hvidt foredraget ”Tro og Helbred” på Dansk Sygeplejehistorisk Museum i Kolding i forbindelse med medlemsmøde i Dansk Sygeplejehistorisk Selskab. Arrangementet er åbent for alle interesserede. Troen optager ikke den almindelige dansker så meget til daglig, men når vi står i en krise, fx et alvorligt og livstruende sygdomsforløb, oplever mange, at tro kommer til at spille en større rolle, men mange patienter oplever også at være alene omkring eksistentielle og religiøse overvejelser. Sundhedspersonalet opfatter troen som tilhørende patientens privatliv, som tabu, og undlader således at engagere sig i patientens tanker og spørgsmål om tro og helbred.   Imidlertid er der i de sidste år opstået en større forskningsmæssig interesse for den indbyrdes relation mellem tro og helbred, og Niels Christian Hvidt har gennem en årrække forsket i troens indflydelse på helbredet. Han har siden 2006 været ansat som lektor ved forsknings-

enheden Helbred, Menneske og Samfund på Syddansk Universitet, og Niels Christian Hvidt taler for, at et samspil mellem religion og lægevidenskab kan komme patienterne til gode. Meget ofte giver religionen, bl.a. i form af bøn, den syge ressourcer til at håndtere et sygdomsforløb og giver patienten trøst og håb. Niels Christian Hvidt er engageret i et forskningsprojekt i Kræftens Bekæmpelse. Forskningsprojektet indsamler oplysninger omkring kræftpatienters behov for støtte i deres religiøse og eksistentielle overvejelser, da international forskning viser, at der er en sammenhæng mellem religiøsitet, længere levetid og flere ressourcer til at leve med en kræftsygdom. Niels Christian Hvidt har skrevet flere bøger og artikler om troens og helbredets indbyrdes sammenhænge, for øjeblikket i forskningsprojektet Tro og Helbred – Teologiske Aspekter ved Religiøs Coping. Mirakler – Møder mellem Himmel og Jord er en af Niels Christian Hvidts første og mest kendte bog om emnet.

Side 27


12. – 14. september 2008 på Sandbjerg Gods

Selskab for Medicinsk Studenterforskning inviterer til

Danmarks første kongres for medicinsk studenterforskning! Med kongressen ønsker vi at give aktive studenterforskere mulighed for at præsentere deres forskning i et uformelt fagligt forum og møde andre studenterforskere på tværs af landets sundhedsvidenskabelige fakulteter. Arrangementet inkluderer:  Bustransport tur/retur fra København, Odense og Århus  To overnatninger på værelse med fuld forplejning  Et fagligt inspirerende videnskabeligt program  Stor festmiddag  Præmier til de bedste præsentationer Tilmelding sker ved indsendelse af abstract el. protokol i perioden 1. maj til 1. juni 2008. Vejledning og tilmeldingsformular findes på www.studenterforskning.dk. Deltagerpris: DKK 1.000,Der er begrænset deltagerkapacitet – så spørg din vejleder om støtte i dag! Arrangementet er henvendt til nuværende og forhenværende studenterforskere ved landets sundhedsvidenskabelige fakulteter.


Universitetsafdeling for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet

Hvordan påvirkes vi af hormonforstyrrende stoffer? Møde på Rigshospitalet fredag den 23. maj 2008, kl. 8.30-14.30 • Hvor: Rigshospitalet, Auditorium 1, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø • Arrangør: Universitetsafdeling for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet • Målgruppe: Alle, som er interesseret i at høre nyt om de seneste forskningsresultater om effekter af hormonforstyrrende stoffer på mennesker, er velkomne. Præsentationerne henvender sig både til læg- og fagfolk.; de vil blive holdt på engelsk, men der vil være mulighed for at stille spørgsmål på dansk. • Tilmelding: Det er gratis at deltage, men det nødvendigt at tilmelde sig inden den 19. maj på e-mail vaekst-repro@rh.dk Invitation: Bliv klog på hormonforstyrrende stoffer Flere af verdens førende forskere inden for hormonforstyrrende stoffer og deres virkning på dyr og mennesker er i maj samlet i København for at igangsætte tre EU-støttede forskningsprojekter om effekterne af hormonforstyrrende stoffer. Dette enestående tilfælde kommer også den danske offentlighed til gode, da flere af deltagerne vil komme og fortælle om deres forskning ved et offentligt møde den 23. maj på Rigshospitalet. Mødet er arrangeret af Universitetsafdelingen for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, og henvender sig til fag- såvel som lægfolk med

interesse i, hvordan miljøkemikalier med hormonforstyrrende virkning kan påvirke os. Det er gratis at deltage i mødet, men tilmelding på vaekst-repro@rh.dk er nødvendig. Sidste frist for tilmelding er 19. maj. Vi glæder os til at se dig. Med venlig hilsen Anna-Maria Anderson Forskningsleder Afd. for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet.

Universitetsafdeling for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet

Legater til kandidatspeciale, OSVAL og fordybelsesopgave inden for lungemedicin Danmarks Lungeforening opslår herved 3 legater på hver kr. 10.000,- til den bedste besvarelse af hhv. kandidatspeciale, OSVAL-opgave samt fordybelsesopgave på lægeskolerne på hhv. Køben­havns, Syd­dansk og Århus Universitet. Legatet uddeles i forbin­ delse med Danmarks Lungeforenings indsats for at udbrede kendskabet til og interessen for lungesyg­domme. Det er således en forudsætning for at komme i betragtning til legatet, at opgaven omhandler et lungemedicinsk emne. Legaterne uddeles to gange årligt, og bedømmelsen af opgaven varetages af Forskningsud­valget under bestyrelsen i Danmarks Lungeforening, der består af fire læger med speciale i lungemedicin samt en læge med speciale i almen medicin. Legaterne kan søges af studenter ved de tre universiteters lægeskoler. Næste ansøgningsfrist er 1. september 2008. Opgaver afløst efter marts

2008 vil komme i betragtning ved an­ søgningsfristen 1. september 2008. Der ansøges på ansøgningsskema, som findes på foreningens hjemmeside: http://www.lungeforening.dk/default.aspx?pageid=629 Ansøgningen bilagt seks kopier af besvarelsen samt angivelse af vejleder(e) og bedømmer(e) mærkes ”Lægeskole-opgave” og fremsendes til Danmarks Lungeforening, Forskningsudvalget: Før 1. juli: Herlufsholmvej 37, 2720 Vanløse Fra 1. juli: Strandboulevarden 47b, 2100 København Ø

struktiv lungelidelse, astma, lungekræft, tuberkulose samt mere sjældne lungesyg­domme. Foreningen støtter desuden lungesyge og deres familier gennem både oplysningsarbejde og direkte patientstøtte. Man kan orientere sig mere om Danmarks Lungeforenings arbejde på hjemmesiderne www.lungeforening.dk og www.kol.dk. Spørgsmål kan desuden rettes til direktør i Danmarks Lungeforening, Charlotte Fuglsang, tlf.: 38 74 55 44.

Danmarks Lungeforening er en sygdomsbekæmpende organisation, der har til formål at forebygge og bekæmpe lungesygdomme. Foreningen støtter gennem Danmarks Lungeforenings Fond forskning in­den for kronisk obSide 29


Ebrietas

EBRIETAS SØGER NYE MEDLEMMER TAK FOR SIDST TIL ALLE, DER DELTOG I SIDSTE EBRIETAS FEST! I KAN SE BILLEDER FRA FESTEN, ELLER UPLOADE BILLEDER PÅ FACEBOOKS ”EBRIETAS FESTERNE”. TILMELD DIG DENNE GRUPPE, SÅ KAN DU ALTID HOLDE ØJE MED FESTERNE.

VIL DU VÆRE MED I EBRIETAS? EBRIETAS ER FESTUDVALGET FOR MEDICIN OG KLINISK BIOMEKANIK. VI SØGER NETOP NU 3 SJOVE OG FESTGLADE MEDLEMMER FRA BÅDE 1. OG 2. DEL. SOM MEDLEM AF EBRIETAS SKAL MAN VÆRE ENGAGERET OG FRISK PÅ AT TAGE EN TØRN, NÅR DET GÆLDER. MAN ER MED TIL AT ARRANGERE 2 ÅRLIGE FESTER FOR MEDICIN, KLINISK BIOMEKANIK –OG RESTEN AF DET SUNDHEDSFAGLIGE FAKULTET PÅ SDU. UD OVER DE 2 STORE FESTER, HOLDER VI OGSÅ NOGLE FEDE INTERNE FESTER I SAMARBEJDE MED VORES SPONSORER. HAR DU LYST TIL AT ENGAGERE DIG I DIT STUDIE, MØDE EN MASSE SJOVE MENNESKER – OG HAR DU OVERSKUD TIL AT LAVE FEST I GADEN HVERT SEMESTER? SÅ SEND OS EN MAIL PÅ ebrietas@live.dk SENEST 15. JUNI 2008, HVOR DU FORTÆLLER LIDT OM DIG SELV, OG HVORFOR VI NETOP SKAL VÆLGE DIG TIL VORES FESTUDVALG.

MANGE FESTLIGE HILSNER FRA EBRIETAS

Laboratoriet for Kliniske Færdigheder

Undervisning i kliniske færdigheder tilbydes! Laboratoriet for Kliniske Færdigheder tilbyder frivillig færdighedstræning, som understøtter den obligatoriske færdighedstræning på uddannelserne i Klinisk Biomekanik og Medicin. • •

• • • • •

Der tilbydes undervisning ca. 2 gange pr. uge af studenterinstruktorer. Undervisningen er et supplement til den obligatoriske færdighedstræning, hvilket vil sige, at du skal have deltaget i den obligatoriske færdighedstræning, før du kan benytte dig af den supplerende færdighedstræning. Undervisningskalender kan ses på http://www.sdu.dk/health/labkf/. Tilmelding sker via lister på tavlen v. LKF Der undervises på små hold med max. 10 deltagere. Husk at afmelde dig på listen, hvis du bliver forhindret. Pladsen kan ikke gives til en medstuderende, men går til en fra ventelisten. Henvendelser vedr. holdbytte på obligatorisk færdighedstræning sendes til labkf@health.sdu.dk.

Med venlig hilsen Pia Juul Christiansen & Jette Næsvang Koordinatorer, LKF Mail: labkf@health.sdu.dk, Tlf. 6541 4248 / 6011 4248 Side 30


Andre medier skriver... Omvendt visitation giver kortere ventetider på skadestuen At sortere patienter efter, hvor komplekst deres tilfælde er, i stedet for hvor akut tilstanden er, kan nedbringe ventetiderne på en akutmodtagelse. Det er et forsøg på akutmodtagelsen på et hospital i Sydney, som har vendt den ellers populære model til patientsortering, triage, på hovedet. Den nye model har afkortet vente- og behandlingstider, øget personalets trivsel, og mindsket stress og arbejdsbyrde, viser undersøgelsen, som er offentliggjort i tidsskriftet Emergency Medicine Australasia. 9. maj 2008 dagensmedicin.dk Kroppen danner nye fedtceller En ny undersøgelse, som er offentliggjort i tidsskriftet Nature, går stik imod den tidligere opfattelse af, at fedtvæv hos voksne kun ekspanderer ved, at de eksisterende fedtceller øger deres fedtindhold og størrelse. Forskerne bag undersøgelsen fandt frem til, at hele 10 pct. af fedtcellerne nydannes hvert år. Den store og konstante nydannelse sker i alle aldersgrupper og uafhængig af, om den aktuelle person er slank, overvægtig eller fed. Antallet af fedtceller er konstant, fordi nydannelse og nedbrydning er i balance. Derimod er fornyelseshastigheden dobbelt så høj blandt fede som blandt slanke, og dette påvirkes ikke, hvis fede slanker sig, så de bliver normalvægtige. Resultaterne kan delvis forklare, hvorfor det er så svært at holde vægten efter en slankekur. De nydannede fedtceller skal hurtigt fyldes op med fedt, og dermed øges risikoen for, at man igen går op i vægt, mener forskerne. 8. maj 2008 dagensmedicin.dk Jo lavere puls jo højere alder At en lav hvilepuls gavner helbredet er ikke chokerende nyt for lægerne, men det er første gang, de har sat tal på gevinsten ved at være i besiddelse af et pumpeværk, der er stilfærdigt, når kroppen er i hvile. Undersøgelsen viser med overbevisende tyngde, at der venter nye dage, uger, måneder og år forude, jo lavere hvilepulsen er. Ti færre slag i minuttet giver et helt år mere i den anden ende, lyder det overordnede resultat af en meget omfattende befolkningsundersøgelse. 5. maj 2008 berlingske.dk Fattige har flest smerter Mere end hver fjerde af alle amerikanere døjer med daglige smerter, viser en stor udersøgelse, der er blevet offentliggjort i det britiske magasin The Lancet. Undersøgelsen viser, at amerikanere, der bor i en husstand, hvor der tjenes under 30.000 dollar om året, i gennemsnit lever en femtedel af deres liv i smerte. For amerikanere i husstande, der hiver mere end 100.000 dollar ind om året, er det tilsvarende tal 8 procent. 4. maj 2008 politiken.dk Forskere undersøger omstridt gigtmedicin I samarbejde med forskere i Skotland kommer 16.000 gigtpatienter fra Danmark og Skotland til at indgå i et forskningsprojekt, der skal give læger og patienter ny viden om gigtmidlet, skriver bladet Ny Viden. ”Jeg tror, vores resultater vil få betydning for kolossalt mange mennesker. Især de ældre og skrøbeligste, hvor risikoen for bivirkninger er høj”, siger professor Jesper Hallas fra Klinisk Farmakologisk Afdeling på Syddansk Universitet til Ritzau. 2. maj 2008 politiken.dk

Træffetider faglige vejledere Idræt & Sundhed Kristian og Rune Mandage 10:30 – 12:30 (Rune) Onsdage 12:00 – 15:00 (Rune og Kristian) Fredage 13:00 – 15:00 (Kristian) Sted: For enden af B1913gangen, ned mod bevægelsessalen Telefon: 65 50 34 45 Mail: Fælles: fagligvejleder_idraet@health.sdu.dk Rune: reie@health.sdu.dk Kristian: kmunksgaard@health.sdu.dk

Den sundhedsfaglige supplerings- og kandidatuddannelse Lise Bendixen Onsdag 9:00 - 10:00 Sted: WP17, 1. sal Telefon: 65 50 38 18 E-mail: fv-susuka@health.sdu.dk

Folkesundhedsvidenskab Karian Linnrose Onsdag klokken 8.30 - 10.00 Sted: Esbjerg Telefon: 65 50 15 63 E-mail: fv-fsv@post.sdu.dk

Biomekanik Sanne, Mari og Vibeke Mandage kl. 8.30-10.30 (Vibeke) Træffetid i uge 17: tirsdag samme tid Sidste træffetid uge 18 Onsdage kl. 9.45-11.45 (Sanne) Torsdage kl. 10.30-12.30 (Mari) Fra uge 19 til uge 24 Kontoret findes ved idræt, for enden af B1913 gangen på universitetet. Mail: fvkb@health.sdu.dk, Telefon: 65 50 29 78

Medicin Anne Cathrine Haug, Hanne Beck Hansen, Nivethitha Ilangkovan, Sidsel Arnspang og Mikkel G. Mieritz Mandag - torsdag 11.15-15.15 Sted: Winsløwparken 17. 1 sal. Telefon: 65 50 38 18 E-mail: fv@health.sdu.dk Ved akutte problemer kontakt Jane Westergaard på 65 50 29 05 Side 31


2008

kalender

Aktivitet

Dato 23. maj

Sund & Hed nr. 9 deadline

23. maj

Global Sundhed: Globale infektioner

26. maj

Ansøgningsfrist for stilling som redaktør, layouter og webmaster i Sund & Hed

1. jun sundoghed@health.sdu.dk

IMCC månedsmøde

2. jun 6. jun

Studienævnsmøde, Biomekanik

13. juni Kl. 11-13

Lægeløfte

27. jun Festsalen, Niels Bohrs Alle 1

Kandidatafslutning, Klinisk Biomekanik

27. jun Kl. 10-11.30, lokale 100 i Konferenceafsnittet

Sund & Hed nr. 10 deadline Fusionskoncert Sund & Hed nr. 10 udkommer Kongres for medicinsk studenterforskning 2008 Karrierevejledning for yngre læger og medicinstuderende

ID-nr. 42474

Sted/andet

Sund & Hed nr. 8 udkommer

Sund & Hed nr. 9 udkommer

Maskinel Magasinpost

29. aug 5. sep Kl. 13-18, på Campus i Odense, med: Thomas Buttenschøn, Blue Foundation, og Ström 12. sep 12.-14. sep Sandbjerg Gods, se www.studenterforskning.dk 25. okt www.lkf-syddanmark.dk/uddannelse/Kurser/ Specialepræsentation.htm

Har du noget, du vil have i kalenderen? Skriv til sundoghed@health.sdu.dk

Sund & Hed er DIT blad. Har du noget på hjerte, så send det til os!

Afsender: Sund & Hed Franzen PortoService Postboks 9490 9490 Pandrup

Sund & Hed nr. 8, årgang 10  

SDU, Denmark. Bladet for alle tilknyttet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet (Southerne University of Denmark)