Indblik oktober 14

2014 #3

Bonderupgård udfordrer reglerne Jeg vil gerne lære mere dansk

Rengøringsmedarbejdere på skolebænken

SOSU-novelle: ’Drengen’

– der er mere mellem himmel og jord…

»

Det er vigtigt, at vi bliver ved med at tænke pårørende ind i de tiltag, vi laver i Københavns Kommune.

November 2014 #3

04 Kort nyt

Katja Kayser, adm. direktør

06

Bonderupgård bryder reglerne - og det er ok

08

Jeg vil gerne lærer noget mere dansk

09

Teater bryder tabuer om hjerneskabe

Pårørende kan gøre en forskel Familie og venner spiller en hovedrolle i de flestes liv. Både når det går godt og når det er svært.

I dette nummer af Indblik kan du læse om to pårørende-tilbud, vi har sat i værk i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Det ene handler om et forløb hos Center for Hjerneskade, hvor pårørende gennem teater møder de dilemmaer pårørende til hjerneskadede står med i hverdagen. Det andet handler om en pårørendegruppe på Forebyggelsescenter Vesterbro, der er målrettet familiemedlemmer til en, der drikker for meget alkohol.

De to tilbud, der begge er målrettet pårørende, udspringer fra to enheder i vores forvaltning. Og de er begge gode eksempler på, hvordan vores tilgang til at arbejde med pårørende kan gøre en forskel for de mennesker, der medvirker.

Derfor bliver pårørende også et fokusområde i vores kommende ældrepolitik. Det handler blandt andet om, at man som pårørende skal have mulighed for at hjælpe og støtte den ældre, men samtidig skal man som pårørende have vished for, at de professionelle løser de opgaver, som man ikke selv kan påtage sig. På samme måde skal vi have blik for at støtte de nære pårørende, så de kan blive ved med at have et liv ved siden af rollen som pårørende.

s.8

Rengøringsmedarbejdere på skolebænken

Pårørende til hjerneskadede får hjælp af teater

10 Ældre Springer for Livet

700 ældre mødte op i Nørrebrohallen

12 En slags syndsforladelse

Kender du en, der drikker for meget?

Målet er, at Københavns Kommune skal skabe de bedste rammer for, at man som pårørende kan bidrage til at løfte livskvaliteten for ens nære. Det giver god mening, både for os i SUF og for de pårørende.

14 Novelle: Drengen

God fornøjelse med læsningen

Kan du gætte hvilke sko, dine kollegaer har?

18

Shit, hvad har jeg nu rodet mig ud i?

En historie fra hjemmeplejen i København

16 Gæt en sko

Katja Kayser Administrerende direktør

De to forløb er også en påmindelse om, at det er vigtigt, at vi bliver ved med at tænke pårørende ind i de tiltag vi laver i Københavns Kommune. Uanset hvor man arbejder i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

For ligesom det er svært at være pårørende til en hjerneskadet eller en alkoholiker, er det også en stor omvæltning og sorg at se sin mor eller far blive dement og opleve, hvordan de dag for dag ændrer personlighed.

Bonderupgård er blevet en fri-institution

s.10

Mette laver musikvideo til Bomi-Parken

20 Bagsiden

Plejehjem får også klippekort

Forsidebillede:

(Redaktionen arbejder de næste måneder på at gøre Indblik endnu mere vedkommende og appetitlig for dig og dine kollegaer. Det betyder, at bladet først udkommer igen til foråret.)

Anne Sofie Diepveen fra profilplejehjemmet Bonderupgård, der har fokus på ude- og dyreliv, står med en af hjemmet mest populære beboer, papegøjen Fie. De har sammen med resten af huset udfordret centrale mål, metoder og retningslinjer i et nyt forsøg.

kolofon Indblik Magasin for medarbejdere i Sundhedsog Omsorgsforvaltningen.

Udgiver Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Rådhuset 1599 København V Tlf: 27 52 43 25 Adm.dir. Katja Kayser er ansvarlig for bladets indhold.

2

Indblik 2014 #03

REDAKTION Jørgen Schlosser Redaktør

Birgitte Finnemann Bruun Journalist

Lene Løvschall Journalist

Martin Rydahl Ahlgreen Journalist

Fotograf Anne-Li Engström GRAFIK KK Design TRYK Rosendahls Oplag: 8.000

kontakt Har du ris, ros eller måske idéer til en god historie, så skriv til indblik@suf.kk.dk DISTRIBUTION Har I skiftet adresse, eller får I for få eksemplarer, så skriv til indblik@suf.kkdk

s.12

’Synes godt om’ Indblik på Facebook Indblik 2014 #03

3

kort nyt· kort nyt· kort nyt· kort nyt· kort nyt· kort nyt· kort nyt· kort nyt· kort nyt· kort nyt

kort nyt· kort nyt· kort nyt· kort nyt· kort nyt· kort nyt· kort nyt· kort nyt· kort nyt· kort nyt

Idéklinikken slog dørene op på Kulturnatten

Blinkende legefliser, håndtryksmåler og et kæmpe idétræ skabte rammen om SUFs mini-idéklinik på Københavns Rådhus og i De Gamles By. Her kunne de mange gæster prøve den velfærdsteknologiske legeplads og byde ind med den gode idé, der kan blive til virkelighed, hvis den kan gøre livet sundere for københavnerne eller lettere for de ældre.

Fra kirke til moske på fem minutter Nu er det blevet muligt for beboerne på profilplejehjemmet Peder Lykke Centret at komme i kirke, moske og ud i naturen, alt sammen i samme rum. Det sker via en projektor, der gør det muligt at skabe forskellige oplevelser i rummet. Peder Lykke Centret er et profilplejehjem med mangfoldighed i fokus, hvor religion er et tema. På plejehjemmet er der også blevet lavet et nyt madkoncept, der gør det muligt for køkkenet at tage hensyn til særlige ønsker fra de nye beboere, og alle medarbejdere er aktuelt ved at blive uddannet i interkulturel forståelse.

To plejehjem tester ble med sensor-teknologi Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og virksomheden Abena A/S afprøver en ny velfærdsteknologisk ble på plejehjemmene Poppelbo og Lærkebo. Teknologien skal hjælpe med at udrede ældre for inkontinens og sikre dem den bedst mulige pleje. Den velfærdsteknologiske ble fungerer ved hjælp af en lille sensor-chip integreret i bleen, som prøves af i tre døgn i samarbejde med de ældre. Afprøvningen af sensor-teknologien begyndte den 1. september på de to plejehjem, og det skal blandt andet også undersøges, om de informationer, som chippen giver medarbejderne, er tilstrækkelige og relevante.

4

Indblik 2014 #03

Kampagne for flere mænd i kræftcenter Stort set lige mange mænd og kvinder får kræft, men mændene bruger ikke lige så hyppigt den kommunale kræftrehabilitering i Center for Kræft og Sundhed København.

Derfor har centret i dette efterår kørt en kampagne, der skal trække flere mænd i centret. ’Har du kræft mand? – få styrken igen’ hedder kampagnen, der bl.a. inkluderer de store byrumsplakater i København.

Kampagnen er lavet på baggrund af en ny undersøgelse, som centret har fået lavet hos Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet.

Undersøgelsen viser bl.a., at mænd gerne vil bruge den kommunale kræftrehabilitering, men at for mange ikke har hørt om det eller ikke bliver henvist dertil. Samtidig kan centrets tilbud i højere grad målrettes mænd.

Centret har blandt andet træningstilbud og madlavningstilbud til mænd.

Gør en god idé til virkelighed På Idéklinikken kan både borgere og medarbejdere tjekke ideer ind, der kan gøre livet sundere for københavnerne og lettere for de ældre. Har du ideen, men mangler den geniale teknologiske løsning, så tilbyder Idéklinikken muligheden for at undersøge og afprøve den i praksis. Det sker i samarbejde med medarbejdere, virksomheder og forskningsinstitutioner.

Se mere på www.ide.kk.dk

Indblik 2014 #03

5

Bonderupgård bryder reglerne - og det er ok

P

å Bonderupgård Plejecenter er der både en papegøje ved navn Fie og høns, kaniner, fugle og fisk.

Men ud over at være et nyligt indviet profilplejehjem med fokus på ude- og dyreliv, er Bonderupgård også en af tre nye fri-institutioner. Det betyder, at plejehjemmet kan udfordre mål, metoder og retningslinjer, som er fastsat af Centralforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Første skridt har været en ny måde at lave døgn- og ugeplaner på. Det har gjort arbejdsdagen mere overskuelig for de ansatte og for afløserne på Bonderupgård Plejecenter.

- Vi har nu været fri-institution i et halvt år, og vi er kommet rigtig godt fra start.

Det er lykkedes os at få døgn- og ugeplanerne ned fra 12-20 sider til to sider. Så nu er det slut med overflødigheder og unødvendige oplysninger, forklarer forstander på Bonderupgård, Heidi Pettersson.

Bonderupgård er blevet en fri-institution. Det betyder, at de har lov til at udfordre centrale mål, metoder og retningslinjer fra Centralforvaltningen.

Uge- og døgnplanernes nye design har betydet, at de rent faktisk bliver brugt.

- Vi måtte erkende, at døgn- og ugeplanerne ikke altid blev læst. De var alt for lange og tekst-tunge. Nu har vi fjernet alle de ligegyldige informationer og bruger i stedet billeder og illustrationer for at udnytte pladsen bedre, siger Heidi Pettersson.

Samtidig har Bonderupgård også gjort rapporterne mere personlige, da de nu bliver skrevet i samarbejde med beboerne.

- Før var det udelukkende personalet, der skrev døgn- og ugeplanerne. Nu bliver det gjort sammen med de ældre. Vi har også lavet formen om, så nu står det i jeg-form.

Det er mere personligt og tilgængeligt, siger Heidi Pettersson.

Af Martin Ahlgreen

Spilder ikke tid på dokumentation Bonderupgårds personalegruppe er glade for den nye arbejdsmetode.

Døgn- og ugeplanerne giver meget bedre mening nu. Nu spilder vi ikke så meget tid på dokumentation og kan i stedet fokusere på vores brugere, så vi er meget tilfredse, siger medarbejder på Bonderupgård, Anne Sofie Diepeveen.

De nye planer har også gjort det meget nemmere at være vikar eller afløser på plejehjemmet.

- Vores afløsere og vikarer var meget frustrerede over den lange og uoverskuelige dokumentation. Det tog dem meget lang tid at læse, og der var mange underlige gentagelser, siger Anne Sofie Diepeveen og fortsætter: - Med de nye planer er det blevet meget mere overskueligt. De siger, at de virkelig kan mærke en forskel, og at det er blevet meget nemmere at samarbejde, og det er noget, de ældre kan mærke.

Det er lykkedes os at få døgnog ugeplanerne ned fra 20 sider til 2 sider.

Forstander Heidi Petterson

Fakta om fri-institutioner Tre plejehjem i hovedstaden er blevet fri-institutioner: Damsøgård, Bonderupgård og Egebo skal de næste to år give nye bud på, hvordan kvaliteten af de daglige opgaver kan forbedres.

Fri-institutionerne er et led i opgøret med unødig kontrol og dokumentation.

Det er politikerne i Borgerrepræsentationen, der har besluttet at lave forsøg med fri-institutioner.

6

Indblik 2014 #03

De nye ugeplaner ligger ikke i KOS, men er lavet manuelt. Bonderupgård arbejder på, at de bliver lagt ind i KOS. - Senere vil vi prøve at få overført vores system til iPad. Det skal gerne ende med, at alle beboerne får tilknyttet en iPad, hvor man kan se døgn- og ugeplanerne, siger Heidi Pettersson.

Politikerne i Københavns Kommune har besluttet, at ordningen med fri-institutionerne skal løbe frem til 2016, så der er god tid for Bonderupgård til at tage flere opgør med reglerne.

Bonderupgård er både fri-institution og profilplejehjem med fokus på ude- og dyreliv. Det sidste betyder, at flere af Anne Sofie Diepeveens ’kollegaer’ har fjer, bl.a. papegøjen Fie og hønsene i hønsegården.

Indblik 2014 #03

7

-Nu bruger vi stænkflasker. Det er meget bedre. Vi har også lært at bruge hele kroppen og ikke kun den ene arm. På den måde passer vi på kroppen. Vi skal tænke på helbredet, forklarer Kaltun.

-Nu danser vi nærmest, mens vi gør rent.

Vi bruger kroppen anderledes. Vi har lært at dosere kemikalierne og bruge de rigtige klude til de rigtige steder, så bakterier ikke spreder sig, supplerer Josephine, som oprindeligt kommer fra Thailand.

Fortæller det nye videre I en travl hverdag er det svært at huske alt det nye. Men de prøver, og de løber op og ned på etagerne på plejecentret for at vidensdele og spørge hinanden til råds. De er også gode til at lære nye medarbejdere alt det nye fra skolebænken.

I starten havde kursisterne kigget lidt på hinanden og sagt: Hvorfor skal vi på kursus i noget, som vi allerede kan? Men nu er ingen i tvivl om, at kurset har været en succes, og de kom jublende tilbage på arbejds-

pladsen. Tiden efter har også betydet, at lærdommen har sat sig bedre fast og blevet indarbejdet i hverdagens rutiner.

Kurserne er delt op i et før, under og efter forløb. Bagefter har kursisterne fortalt om den nye viden på personalemøderne. Førhen kunne sådan noget godt blive opfattet som pral. I dag ved alle, at det handler om at dele den nye viden, man har.

Teater bryder tabuer om hjerneskade

jeg vil gerne lære noget mere dansk

Josephine Larsen og Kaltun Abdi fra rengøringsholdet på Bomi-Parken på Amager doserer rengøringsmidlerne, svinger mobben og stryger rengøringskluden på en helt anden måde end tidligere. Og de snakker mere. De fortæller glad og frit om alt det, de har lært.

Af Lene Løvschall Begge er med i projektet, hvor ufaglærte rengøringsmedarbejdere får et kompetenceløft, hvoraf mange har anden etnisk baggrund end dansk, samtidig med at ledige tilbydes erhvervserfaring gennem jobrotation. Siden projektet startede sidste år har164 rengøringsmedarbejdere været på kursus.

En del af opkvalificeringen består af læseog skrivekurser. Josephine og Kaltun blev screenet, og resultatet viste, at de ville have glæde af at komme på skrive- og læsekursus, inden de var klar til at tage de faglige kurser i 8

Indblik 2014 #03

fx hygiejne, korrekte arbejdsstillinger og dosering af rengøringsmidler. Lige som 80 procent af de andre rengøringsmedarbejdere i SUF. Lærer dansk -Jeg vil gerne lære noget mere dansk. Nogen gange kan andre ikke forstå os. Det kan også være svært at forstå de ældre borgere, som snakker hurtigt og udtaler ordene lidt anderledes, end jeg er vant til’, forklarer Kaltun, som oprindeligt kommer fra Somalia.

Læse- og skriveundervisningen gjorde det

nemmere at læse varedeklarationerne på fx rengøringsmidler. Efter læse- og skriveundervisningen kom de faglige kurser om dosering af rengøringsmidler.

-Førhen hældte vi bare masser af skrappe rengøringsmidler i toiletterne, fortæller Josephine, mens hun med hænderne viser, hvordan der blev hældt godt til.

Tidligere sved det også i øjnene, når de brugte flasker med spray, fordi det strintede alt for meget.

Der blev både grinet og grædt, da pårørende til hjerneskadede mødte de dilemmaer de står med i hverdagen.

Af Martin Ahlgreen Kleenexpakkerne på bordet fortæller, at dette ikke er en normal teateraften. Der er lyst godt op i rummet, hvor de pårørende til hjerneskadede dukker op en efter en. Og der bliver spillet rolig klavermusik fra en højtaler bagerst i lokalet.

Center for Hjerneskade og Helhed for Hjerneskade i regi af Københavns Kommune har inviteret pårørende til hjerneskadede til at dele deres skæbnefællesskab. Det er det andet af i alt fire møder for pårørendegruppen.

Oppe på scenen sidder ’Allan’ i en sofa og griner af den amerikanske komedieserie ’Friends’, der kører i fjernsynet. Han ser glad og ubekymret ud. Ved et bord et andet sted på scenen sidder ’Lisbeth’, Allans kone.

Hun sidder med nogle af familien regninger.

Lisbeth virker trist og frustreret og udbryder: - Jeg tror, vi bliver nødt til at sælge huset, vi kan ikke få det til at hænge sammen længere.

Allan ser stadig uberørt ud, nyheden påvirker ham ikke.

- Ja, ja. Så må vi gøre det, svarer han og griner videre af fjernsynsprogrammet.

Sådan begynder en af de scener, som udspiller sig i løbet af aftenen på Center for Hjerneskade. Formålet med de små teaterstykker er at skabe dialog, løsne op for det følelseskaos, de pårørende har indeni og give dem mulighed for at udforske nye handlemuligheder.

Publikum viser følelserne Da scenen med ’Allan’ og ’Lisbeth’ er slut begynder de pårørende at arbejde interaktivt med scenen. Fx skabes der tankebobler, og skuespillerne improviser med input fra de pårørende. Fiktionen anvendes som afsæt for dialog, kan de pårørende tale om deres følelser og udfordringer, uden det bliver for personligt.

Metoden hedder ’Forum Teater’, og forløbet med de fire teater-aftener er blevet til i et samarbejde mellem Center for Hjerneskade, Københavns Kommune og foreningen Serendib. Maria Byskov er initiativtager og projektleder. Derudover er hun selv tidligere pårørende til en hjerneskadet.

- Deltagerne kan genkende sig selv i de scener, vi spiller for dem. Det gør, at de nemmere kan snakke om tingene, uden at det kommer for tæt på. Derved føler de sig mindre alene, siger Maria Byskov og fortsætter: - Som pårørende oplevede jeg selv, at jeg manglede en måde at bearbejde de følelser, jeg gik med. En måde, hvor jeg kunne se det hele udefra, og som kunne skabe nogle a-ha-oplevelser.

Maria Byskov fortæller, at hun mødte instruktør Lena Bjørn, som havde arbejdet meget med forumteater i forskellige sammenhænge.

De indledte et samarbejde, og Maria Byskov er glad for, at Center for Hjerneskade og Københavns Kommune var med på ideen.

- Scener er skrevet på baggrund af samtaler med en gruppe pårørende for at sikre et realistisk billede af problematikkerne. Indtil videre er Forumteater for Pårørende en succes, så vores store håb er, at vi kan brede forløbet ud til så mange kommuner som muligt.

Svært at snakke med vennerne om En af de pårørende, der er mødt op denne aften, er Vinnie Damsgaard. Hendes mand fik for tre år siden en blodprop, som har givet ham en hjerneskade. Det har været en kæmpe omvæltning for hende, og det kan være svært at tale med venner og bekendte om de svære følelser, der også følger med.

- De har svært ved at sætte sig ind i, hvordan det er at være pårørende til en hjerneskadet. De siger som regel: ”Jamen det kunne da have været meget værre”. Og ser primært kun på de positive ting, siger Vinnie Damsgaard og fortsætter: - Men vores liv har ændret sig totalt. Selvom min mand stadig kan snakke og være til stede, kan han ikke tage stilling til de samme ting som før. Det betyder, at jeg står med alle beslutningerne, og det er meget hårdt.

Teater, der sparker røv For Vinnie Damsgaard er noget af det bedste ved de fire teateraftener, at sammenholdet i gruppen af pårørende bliver stærkere for hvert møde.

- Det gør det nemmere at snakke med de andre, og det er befriende, forklarer Vinnie Damsgaard.

Vinnie Damsgaard har taget sin datter Kamilla med til den anderledes teateraften for pårørende. Og hun mener, forløbet gør en forskel: - Jeg kan slet ikke få armene ned. Det er grænseoverskridende og viser, hvad teater kan, når det sparker røv. Skuespillerne er virkelig dygtige, og de rammer problematikkerne lige på kornet, siger Kamilla Damsgaard.

Indblik 2014 #03

9

Ældre Springer for Livet Der blev danset, spillet og trænet, da omkring 700 ældre mødte op til ’Spring for Livet’ i Nørrebrohallen.

Krolf, selvforsvar og zumba var blot få af de aktiviteter, de ældre kunne prøve, da der blev afholdt Spring For Livet i Nørrebrohallen i torsdags.

Dagen startede klokken ni, hvor sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen sagde velkommen, mens de fremmødte sad og spiste gratis morgenmad.

- Motion skal være sjovt og give nye venskaber. Til et arrangement som dette kan man måske finde venner og bekendte, som man kendte for 20 år siden. Og husk, det er aldrig for sent at begynde at motionere, sagde Ninna Thomsen i sin tale.

Herefter blev aktiviteterne sparket i gang rundt omkring i hallerne. 76-årige Erik Fisher havde fundet frem til floorballbanen, hvor han skulle spille hockey med gutterne.

- Vi er en gruppe, som godt kan lide at bevæge os. Så spring for livet er et oplagt arrangement til at komme ud og røre sig. Det kan godt være, at vi ikke er så gode, men vi hygger os gevaldigt, griner Erik Fisher.

Af Martin Ahlgreen Sundhedstjek til alle - Du er vinderen af den her omgang, Jette, lød det fra Seniorfitness-test standen. Her kunne man komme forbi og få et lille sundhedstjek. Det bestod af flere fysiske prøver og måling af blodtrykket. Det var ingen sag for Jette Nielsen.

- De sagde, at jeg var i god fysik form, og det havde jeg bestemt også regnet med. Jeg motionerer hver dag og nyder at holde mig i gang, siger hun og tilføjer: - Jeg synes, det er virkelig godt arrangement. Både fordi man bliver inspireret til at dyrke mere motion, og fordi man kommer til at snakke med folk, som man ikke kender.

Hold på gas og vand Der var også mødt mange frivillige ældre op til arrangementet.

- Det er vigtigt, at vi gamle knaldhætter får bevæget os. Jeg går selv i fitness og motionerer generelt meget. Derfor vil jeg gerne være med til at lokke andre til at komme i gang.

Jeg har selv haft stor glæde af at lære knibeøvelser i dag. Det er også vigtigt for os mænd, så man kan holde på gas og vand, som man siger, siger den 74-årige frivillige medhjælper Peter Dan Jensen.

I løbet af formiddagen kom omkring 700 ældre forbi, og det skabte glæde hos projektleder Kristine Larsen.

- Det har været en meget dejlig dag, og jeg synes fremmødet har været virkelig flot. Jeg synes, at vi som københavnere skal være meget stolte af, at vi har en dag som denne. Vi hylder de aktive ældre, som dyrker motion, og det er med til at skabe en slipstrøm af motivation, siger Kristine Larsen.

10 Indblik 2014 #03

Indblik 2014 #03

11

En slags syndsforladelse I en pårørendegruppe er Jeanett og Jonna kommet af med de tanker, de bærer på som familiemedlemmer til én, der drikker for meget alkohol. Også de mindre pæne.

Samtaler om alkohol Både de, der ønsker at ændre drikkevaner, og de pårørende kan få samtaler om alkohol. I pårørendegruppen lytter deltagerne til hinanden og deler erfaringer.

Det er muligt at være anonym i gruppen for pårørende.

Derfor optræder Jeanett og Jonna kun med fornavne.

Sundhedskonsulenterne Annette og Dorte holder korte oplæg om fx de pårørendes udfordringer. Det kan handle om at føle sig fanget i et hemmelighedskræmmeri eller tage for meget ansvar for en andens liv.

De sætter også øvelser i gang og giver hjemmeopgaver, der fx handler om deltagernes egne oplevelser og ønsker om at bryde med faste mønstre.

Af Birgitte Finnemann Bruun

Tilbuddet findes på alle fem forebyggelsescentre.

Se mere på www.kk.dk/fc.

”Tænker for meget over, hvad andre tænker om mig”. Sådan lød teksten på det kort, som Jeanett valgte, da hun skulle finde et udsagn, der passede til hendes situation. Hun er datter af en mor, der gennem flere år havde drukket for meget og efter en længere pause nu var startet igen.

Jeanett har sammen med seks andre, der er tæt på en, der drikker for meget, deltaget i en pårørendegruppe på Forebyggelsescenter Vesterbro i foråret. I stedet for at give de pårørende to individuelle samtaler, er de som et forsøg blevet tilbudt samtaler over fire gange i grupper.

-Jeg synes, at det var rart at komme i en gruppe, hvor man kan dele sine tanker, og føle at man ikke er helt alene i verden, siger Jeanett på 32 år.

-Ja, på en måde som man ikke kan dele dem med andre veninder, som ikke har oplevet at leve med en alkoholiker og derfor ikke ved, hvad det vil sige, supplerer Jonna, der er 66 år og også har deltaget i gruppen. Hendes ægtefælle drikker alt for meget. Han vil dog ikke selv være ved det.

-Når min mand snakker med lægen, siger han, at han drikker 6-8 øl. Han glemmer bare at fortælle, at han henter det antal 3-4 gange om dagen, fortæller Jonna, der, efter at manden har været indlagt med brud på ryggen og er blevet afgiftet, nu troligt skifter de grønne øldåser ud med Nordic øl med den lave alkoholprocent.

-Vores historier i gruppen mindede om hinanden, også selvom det for den ene handlede om en ægtefælle og for den anden en mor, siger Jonna der via gruppen søgte og fik værktøjer til at passe bedre på sig selv.

12 Indblik 2014 #03

-Han skal ikke styre mit liv, selvom han drikker. Jeg går ikke længere på listesko og står og vejrer stemningen. Jeg vil leve det liv, jeg vil, og så må han gøre, som han vil, fortæller hun. Hun lægger ikke længere lægger skjul på over for omverden, hvordan det står til derhjemme.

Har levet med det i mange år -De folk, der kommer i grupperne, har levet med problemerne i rigtig mange år, før de søger hjælp, fortæller sundhedskonsulent Annette Kann, der sammen med kollegaen Dorte Christensen står for grupperne.

Ligesom Jonnas mand er Jeanetts mor også selv vokset op i en familie, hvor der blev drukket tæt. Hos hendes mormor og morfar blev der drukket øl med gammel dansk og smøger til morgenmad, fortæller hun. Men hun var nået til erkendelsen af, at hun ikke ville gentage familiens historie og lade sit liv ”smadre” på det.

-Jeg lærte ikke at tage problemerne med hjem, når jeg havde besøgt min mor, og det hele sejlede i skidt og alkohol. I stedet fokuserede jeg på, at hun blev glad for mit besøg, og så tog jeg dèt med mig i stedet, siger hun.

Bedre til at sætte grænser Jeanett er nu blevet bedre til at sige fra, ikke bare over for sin mor, som desværre i sommer døde som følge af alkoholproblemet, men også over for kollegaerne på det fritidshjem, hvor hun arbejder.

-Jeg er blevet bedre til at sætte grænser også på arbejdet. Jeg er ikke længere så nervøs for at sige, hvad jeg mener, siger hun.

I gruppen har hun fået brudt sine egne tankebaner og fundet ud af, at de følelser, hun har, er ok. Hun føler, at hun nu tager mere vare på sit eget liv og har fået en slags syndsforladelse.

Tre gode råd til pårørende 1. Giv slip på ansvaret og accepter, du ikke kan få din pårørende til at ændre alkoholvaner 2. Vær loyal mod dine egne grænser og prioriteringer i hverdagen 3. Erkend og tal om problemet - søg evt. støtte i en pårørendegruppe

Han siger, han drikker 6-8 øl. Han glemmer bare at fortælle, at han henter det antal 3-4 gange om dagen.

Indblik 2014 #03

13

Drengen Novelle:

Der er mere mellem himmel og jord i hjemmeplejen. af Lotte & Søren Hammer

Drengen sad på stolen ved vinduet, da hun kom ind.

Hun blev ikke overasket, endsige bange, det var ikke første gang, at hun oplevede det, og hun vidste, at det bedste var at fortsætte sit arbejde uden at lade sig mærke med ham. Så ville tingene gå, som de nu skulle, og han ville forsvinde igen.

Kvinden lå vågen i sin seng, og Susan Eriksen kunne se, at hun var vred. Hendes mørke øjne gnistrede bistert, hvad var det for noget rod? Klokken var godt på vej til halv ni, og hun plejede at stå op allersenest klokken otte. Eller rettere blive hjulpet op, selv kunne hun ikke. Forhenværende overlæge og professor i pædiatri Helga Starke var en kvinde, der på trods af sin høje alder forlangte orden omkring sig, og tyve minutters forsinkelse var ikke orden, det var slendrian.

Den gamle kvindes ironi var skarp: - Mange tak, fordi De ville komme.

Susan Eriksen forklarede, uden at undskylde: - Vi har to sygemeldinger her til morgen, derfor er alt en smule forsinket.

- Så kunne De have rubbet Dem noget mere.

- Ja, måske, men nu er jeg her jo.

Hun løftede sengens hovedgærde og bød kvinden en hånd.

- Kom, Helga, nu hjælper jeg dig op.

- Det er professor Starke for Dem, når De kommer for sent. Jeg skal i bad i dag, det er onsdag.

- Naturligvis skal De i bad i dag, professor Starke.

Susan Eriksen smilede til hende, hun brød sig om hende. Også når hun var sur. Det var ærgerligt med drengen, men professoren var trods alt snart 96 år, og ingen lever evigt.

14 Indblik 2014 #03

Hun gav sig tid til den gamle kvindes bad. Selvom morgenen var travl, var det en dårlig ide at forcere arbejdet i badeværelset. Et bad tog den tid, det tog, og badeværelsegulvet var et farligt sted at falde, hvis man var midt i halvfemserne. Desuden nød kvinden sit bad, og det skulle hun have lov til. Efter badet lod Susan Eriksen de våde håndklæder falde på gulvet og cremede med rolige roterende bevægelser kvinden ind. Den gamle nynnede sagte, og Susan Eriksen fortsatte processen et stykke tid længere end nødvendigt, så måtte hun løbe en smule hurtigere om lidt, rubbe sig noget mere, som professoren havde udtrykt det. Samtidigt planlagde hun resten af morgenen i hovedet, så godt hun kunne. Afdelingslederen var på seminar, og hun vidste, at de andre social- og sundhedshjælpere ville henvende sig til hende om lidt og forvente, at hun fordelte arbejdet og havde styr på morgenen. Ikke fordi hun formelt havde højere charge end de havde, men sådan var det bare i spidsbelastningssituationer. Senere hen, måske i morgen, ville de drille hende: Du har et bestemme-gen, Susan; du var blevet en førsteklasses diktator, Susan, den slags, men det var ikke ondt ment, nærmest kærligt, og i situationen var der ingen, som drillede, der gjorde de blot, hvad hun bad dem om, uden at nogen satte spørgsmålstegn ved den ting.

Hun holdt rutineret fast i kvindens overprotese og trak til, så børstede hun gebisset med håndsæbe, mens den gamle skyllede munden.

Bagefter hjalp hun kvinden i en badekåbe og støttede hende ind i værelset. Drengen var der endnu.

SOSU-noveller Der findes næsten ingen litteratur, hvor hovedpersonerne er SOSU-medarbejdere, men det har "Stemmer til et stumt fag"ændret på. Her har ti forfattere fulgt ti SOSU-medarbejdere på arbejde, og det er der kommet ti noveller ud af.

Forfatterne har været på Plejehjemmet Kirsebærhaven, Hjemmeplejen Vanløse/Brønshøj/Husum, Hjemmeplejen Bispebjerg/Nørrebro og Bocenter Sundbygård på Amager.

Du kan læse et uddrag af en af novellerne her. Resten af novellen – og alle de andre noveller - kan du læse gratis på ereolen.dk og Saxo.com, hvor de 15. oktober udkom som e-bøger.

Læs resten af novellen på ereolen.dk eller Saxo.com.

Indblik 2014 #03

15

Gæt en sko Hvem går i hvilke sko?

Af: Lene Løvshall

Danske kvinder ejer 24 par sko i gennemsnit. Sko er ikke bare sko. Hver enkelt sko afspejler en side af vores personlighed, som vi enten lever ud – eller som vi drømmer om at leve ud.

Derfor er sko mange piger og kvinders legeplads i hverdagen, som biler eller ure er det for mænd. Kan du gætte, hvem der ejer hvilke sko?

Se svaret på bagsiden.

A

B

Gitte Dybvad Christiansen, visitator

Kathrin Hallestad, kontorfunktionær.

Jeg går helst i høje hæle. Det booster min holdning og giver en rankere ryg. Skoene må også gerne være farverige. Jeg får dem gerne til at matche øreringe eller neglelak.

Den her sko er rigtig god. Den er multifarvet og passer derfor til alt mit tøj. Den er også behagelig at gå i. Jeg kan sagtens gå i mine høje hæle hele dagen. Kun hvis det er meget varmt, skifter jeg lige til et par klip-klappere. Jeg får hverken ømme fødder eller ondt i benene.

Normalt går jeg også til arbejdet i skoene. Kun hvis de er helt nye, er jeg lidt øm over for dem, så tager jeg et par andre sko på til at cykle i. Jeg har mindst 20 par sko, som jeg bruger på arbejde. Men jeg ved det ikke præcist. Tænk, hvis min mand finder ud af, hvor mange sko jeg har!

16 Indblik 2014 #03

D 3

Jeg går altid i sko med et tvist. Det kan være en fed farve. Jeg har fx et par kondisko fra Hummel i guld. Jeg har også en del sko til arbejdet med en lille hæl. I dag har jeg valgt et par sorte skindsandaler med snørebånd og plateausål. Jeg cykler en del rundt til borgerne og kommer på hjemmebesøg. Hvis det så regner, skifter jeg til gummistøvler. Jeg går ikke i stiletter. De er ikke egnede og de er heller ikke passende til at komme rundt i borgernes hjem. Jeg synes, man skal være klædt i forhold til, hvad man laver. Jeg er præsentabel uden at stikke for meget ud. Jeg har altid sko på, som jeg kan løbe i. Jeg løber altid efter toget, da jeg tit kommer for sent ud ad døren.

1

C

Birgitte Olsen, SOSU-assistent Jeg har arbejdssko på. Det betyder, jeg ikke tager dem med hjem, så jeg ikke slæber bakterier frem og tilbage. Mine sko fra Teva er bøjelige uden at være for bløde. De er skridsikre, og jeg går godt i dem. Jeg kan godt lide farver, men skoene er grå, da det lige var det, som var i butikken, da jeg købte nye arbejdssko. Til gengæld har jeg neglelak på. Jeg synes, at sko til arbejdet skal være sikkerhedsmæssigt i orden.

Man skal kunne bevæge sig i nogle arbejdsstillinger uden at skride.

Man skal kunne stå og gå sikkert i dem.Jeg bruger altid sandaler på arbejdet, så mine fødder kan få luft. Jeg spritter dem af næsten hver dag. En gang om ugen vasker jeg dem. Jeg spritter også lige mine tæer af, når jeg skifter sko efter arbejdstid. Jeg hader sure tæer.

2 Ruth Larsen, bruger af aktivitetscenter Mine fødder skal have det godt. Man skal gå i gode sko. De her sko er nemme at hoppe i, jeg går godt i dem, og jeg kan nærmest ikke slide dem op. De står godt til alt. I dag har jeg ternede bukser på.

Det matcher fint. Førhen gik jeg mest i sorte og grå eller gule, men forandring fryder, og jeg har nu flere røde sko. Forleden spurgte en bekendt, om jeg ikke havde været i en bestemt gade dagen før. Og jo, det havde jeg da. Hvor vidste han det fra? Han havde genkendt mine sko fra sin plads i bussen.

Jeg har mange sko og sandaler. Jeg har et par stykker fra Bally, som er selskabssko. Dem bruger jeg til at danse i. Jeg har også sko af krokodilleskind. Jeg har haft dem i mange år. Jeg bruger dem ikke, men jeg nænner heller ikke at smide dem ud.

4 Indblik 2014 #03

17

Jubilæum

25 år Lisbeth Steinsland Visitator LK Bispebjerg/Nørrebro Myndighedsteam 14. august 2014

Jubilæum IRENE BERGSTRØM Social- og sundhedshjælper Hjemmeplejen VKV 8. februar 2015 GITTE SCHNEDLER SCHERER Social- og sundhedshjælper Hjemmeplejen Amager 11. februar 2015

Merete Ancher Siris Social- og sundhedsassistent Ørestad Plejecenter 1. november 2014

KARIN THOMSEN Social- og sundhedshjælper Hjemmeplejen Bispebjerg 19. februar 2015

Tina Vivi Hjort Kontorfunktionær Hjemmeplejen Bispebjerg/Nørrebro 13. november 2014

SUSANNE RØHL Rengøringsassistent Plejecentret Egebo 24. februar 2015

Jeanette Lise Nielsen Afdelingsleder Hasselbo 20. november 2014

LENE VIVIAN ATLE SygeplejerskeLokalområdekontor Vanløse25. februar 2015

Hanne Pommersgaard Social- og sundhedshjælper Hjemmeplejen IBØ 27. november 2014

40 år

Lise-Lotte de Fine Skibsted Team/gruppeleder Lokalområde VKV 1. december 2014 LETKA MARKOVSKA PEDERSEN Social- og sundhedshjælper Hjemmeplejen Vanløse/Brønshøj 1. januar 2015 BETINA KISSE PEDERSEN Social- og sundhedshjælper Hjemmeplejen Amager 1. januar 2015 MARIANNE SILLEMANN Hjemmehjælper Hjemmeplejen Vanløse/Brønshøj 15. januar 2015 MICHAEL JEPSEN GREGERSEN Hjemmehjælper Hjemmeplejen Bispebjerg 15. januar 2015 BRITT MCKINGS Social- og sundhedshjælper Plejecentret Poppelbo 19. januar 2015 CHRISTINA KROGH POULSEN Social- og sundhedshjælper Hjemmeplejen Amager 5. februar 2015 VIBEKE MICHAELSEN Social- og sundhedshjælper Hjemmeplejen Amager 5. februar 2015

18 Indblik 2014 #03

Karen Margrethe Lauritzen Hjemmesygeplejerske Hjemmeplejen Amager 1. december 2014 KLAUS ROBERT MØRK Portør Demenscentret Pilehuset 7. januar 2015 BENTE EMDE CHRISTENSEN Hjemmehjælper Hjemmeplejen ydre Østerbro 22. februar 2015

Navnenyt 1. august Birthe Rasmussen Konstitueret forstander på Kirsebærhaven fra 1.aug 2014.

Birthe har orlov fra en stilling som udviklingsleder i hjemmeplejen på Amager.

1. august Helle Schnedler Centerchef i Center for Omsorg.

Helle er ansat som ny centerchef i Center for Omsorg. Helle er uddannet cand.scient.pol fra Københavns Universitet. De seneste seks år har hun været kontorchef i Sundhedsministeriet med ansvar for bl.a. psykiatri, de praktiserende læger og kommunale sundhedsordninger.

Shit, hvad har jeg nu rodet mig ud i?

Mette Christensen har altid gang i et projekt og har sjældent tid til at slappe af. Sidst kastede hun sig over at lave en professionel musikvideo til plejecenteret Bomi-Parken.

Af: Martin Ahlgreen

Banko-opråber, skribent og træner er blot nogle af opgaver, som aktivitetsmedarbejder Mette Christensen varetager på sit job på plejecenteret Bomi-Parken. Nu kan hun også skrive filmproducent på cv’et.

Hun har nemlig været tovholder på en musikvideo, som skal vise Bomi-Parkens tilbud, og at de ældre brugere er aktører i deres eget liv, ikke bare tilskuere.

Idéen kommer fra en amerikansk musikvideo, der er lavet på et plejehjem. Videoen er filmet i én optagelse, og her følger man beboerne igennem plejehjemmet. På rundturen er der masser af aktiviteter i baggrunden, som synkronsvømning og dans. Alt det sker, mens de ældre bevæger læberne til sangen ’It’s a new day’.

- Det var en, der i forbindelse med et kursus på centret, viste mig videoen. Efter jeg så den første gang, var jeg helt solgt. Jeg sad med åben mund, hårene rejste sig, og jeg blev våd i øjnene. Nu har jeg efterhånden set den video over 20 gange, og jeg får stadig gåsehud, når jeg ser den. Den er simpelthen så livsbekræftende, forklarer Mette Christensen

var der bid. De gav os lidt under 100.000 kroner, som projektet kostede, hvis vi også ville lægge vægt på frivilligt arbejde, siger Mette Christensen.

Instruktøren på filmen hedder Michael Smidt, og han har været involveret i projektet fra begyndelsen.

- Allerede i opstartsfasen fandt vi Michael til instruktør-rollen. I den forbindelse kom han forbi centeret en eftermiddag, hvor vi havde erindringsdans. Han var dybt bevæget og blev forelsket et ældre ægtepar, som fik hovedrollerne i musikvideoen, siger hun.

Kampen om pengene Mette Christensen er et meget aktivt menneske og har sjældent tid til at kede sig. Derfor besluttede hun sig for at lave en lignede video til Bomi-Parken. Men kampen om finanserne til videoen blev lang og hård.

- Først kontaktede jeg forstanderen i Bomi-Parken, Helle Christiansen. Hun var med på idéen, så længe jeg selv søgte midlerne.

Så i løbet af de næste to år søgte jeg mange forskellige foreninger og fonde om penge, men der var ingen, som var interesserede. Jeg havde næsten givet op, men da jeg viste videoen til Ældresagen,

Alle var med Videoen tager udgangspunkt i ægteparrets hverdag, hvor man følger deres forberedelser til erindringsdans og herefter på deres tur rundt omkring i aktivitetscentret. I baggrunden kan man se centrets brugere og beboere udnytte de tilbud, som Bomi-Parken har. Videoen slutter så i stort lokale, hvor brugerne danser erindringsdans.

- Det har været en meget hård proces, og jeg har lagt mange frivillige timer i projektet. Men det har været det hele værd. Jeg har været igennem en kæmpe udvikling, og man kan sige, at jeg

Mette Christensen føler sig fri, når hun kører på sin Vespa.

er blevet voksen med opgaven, smiler Mette Christensen og tilføjer: - I alt var 75 personer med. En blanding af beboere, brugere af aktivitetstilbuddet, personale, pårørende og frivillige. Og jeg ved, at de ældre havde en virkelig god oplevelse. Der bliver stadig snakket om optagelserne på gangene. Så nu glæder vi os bare til at se det endelige produkt, som gerne skulle være færdig op mod jul.

Når Mette Christensen ikke arbejder i Bomi-Parken, er der masser at tage sig til. Ud over at bruge sin fritid på at lave ost og øl, slægtsforskning og campere, suser hun rundt på sin smarte italienske scooter.

- Jeg har altid ønsket mig en knallert. Muligheden har bare aldrig været der. Men for et par år siden, så jeg mit snit til at købe en Vespa-scooter. Jeg må indrømme, at jeg var ret nervøs i starten og tænkte ved mig selv ’shit, shit, shit. Hvad har du nu rodet dig ud i?’ Men jeg tvang mig selv til nogle lange ture, og nu kan jeg ikke undvære den frihed, jeg føler, når jeg kører af sted, siger Mette Christensen.

Se den amerikanske video på bit.ly/1hn11OE Indblik 2014 #03

19

Plejehjem får også klippekort

Esther Andersen på 90 år bruger klippekortet til at svømme i Valby Vandkulturhus.

Foto: Line Ørnes Søndergaard

Succesen i hjemmeplejen kommer til plejehjemmene.

En tur i svømmehallen, et besøg på kirkegården eller en god snak. En stor del af borgerne i hjemmeplejen nyder godt af klippekortet til valgfri hjælp, og nu får beboerne på Københavns plejehjem også glæde af det. I det nye budget har politikerne nemlig besluttet at udbrede klippekortet til plejehjemmene.

Den nye model for klippekort skal udvikles i 2015 og 2016 og bliver sat i drift i 2017.

- Jeg er meget tilfreds med, at vi får mulighed for at videreføre tankerne bag vores succesfulde klippekort i hjemmeplejen til plejehjemmene. Alle erfaringer siger, at større valgfrihed i ældreplejen er den helt rigtige vej at gå, siger borgmester Ninna Thomsen.

Der er også blevet sat penge af til at bekæmpe ensomhed.

En ny indsats mod ensomhed og psykisk mistrivsel blandt ældre iværksættes nemlig sammen med de frivillige organisationer.

På sundhedsområdet bliver der blandt andet etableret stressklinikker i alle fem sundhedshuse. Samtidig skal nye indsatser på flere af SUFs arbejdspladser forbygge stress og anden psykisk mistrivsel.

Klap, blomster og chokolade til Britt - Jeg er glad for mine kollegaer og ville allerhelst nominere dem alle til skulderklap, men jeg vil gerne indstille Britt Hauge (th). Hun er dygtigt til sit fag og er god til at formidle det med sin dejlige jyske accent. Hun er enormt sjov at arbejde sammen med, og vi får mange gode grin på kontoret eller til frokost. Sådan stod der blandt andet i indstillingen fra Marie Feldskov Bæk, klinisk diætist, der gerne ville give fysioterapeut Britt Hauge i Forebyggelsescenter Vanløse et klap på skulderen. Du kan se hele 'klappet' på bit.ly/1GLGtsD I hvert Indblik overrasker vi en medarbejder med blomster eller vin og chokolade. Kender du også en kollega, som fortjener en særlig anerkendelse? Så send en mail til Indblik på adressen, indblik@suf.kk.dk, hvor du på et par linjer forklarer, hvorfor lige netop din kollega gør en forskel på arbejdspladsen. Du kan også sende SMS til 27 52 43 25.

Svar på Gæt en sko (s.16): A4, B2, C1, D3