Af Henning Davidsen, formand for Hvide Sande Handels- og Håndværkerforening
7 Ywl o æ Kle’t
Af borgmester Iver Enevoldsen
13 Englenes jul – og vores!
Af sognepræst Thomas Kristensen
17 Vinterstemning på tyskerhavn i 60’erne
Af Steen Kirk Larsen
21 Ankeret ved Lyngvig Kirke
Af Røikjær Frich
27 Nordsø vovestykke
Af Donald S Johnson – Oversat af Hans Thomsen
Ywl o æ Kle’t
Udgives af Hvide Sande
Handels- og Håndværkerforening
2000 - 32. årgang
Redaktion:
Gurli Jensen
Røikjær Frich
Niels Lauridsen
Jesper Clausen
Gunnar Pedersen
33 Hvornår kom æ kristendom te Danmark?
Af Erna Timmer
37 Efterkrigstidens fiskeri med landinger i England
Af Evald Frich v. Nancy Frich
45 Et liv med skibsbyggere
Af Dorthea Kristensen v. Bitten Kambskard
51 Ungdomsklub i Hvide Sande
Af ungdomsskoleinspektør Hans-Christian Christensen
57 En tilflytter ser tilbage …
Af Irena Jensen
65 Hvide Sande Fiskeauktion A/S
Af Gunnar Thygesen
71 Årets gang i billeder
Foto: Gunnar Pedersen
Hvide Sande Handels- og Håndværkerforening
samt redaktionen af »Ywl o æ Kleʼt« ønsker læsere og annoncører en rigtig glædelig jul samt et godt nytår
Vi ønsker
glædelig jul og godt nytår
v. John F. Andersen
Apollovej 58
6960 Hvide Sande
Tlf. 97 31 21 44
Biltlf. 30 97 31 97
Glædelig jul og godt nytår ønsker
Skorstensfejermester
Ole Kristensen
Glentevej 7, 6950 Ringkøbing
Tlf. 97 32 20 39
ALLE FORMER FOR VENTILATIONSANLÆG RENSES
Salon La’mer
v. Anne Christensen Jannavej 7
6960 Hvide Sande
Tlf. 97 31 17 86
Vi ønsker en glædelig jul samt et godt nytår til alle vore kunder og forretningsforbindelser
Mamrelund 6 - Hvide Sande - Tlf. 9731 1045
Hvide Sande Handels- og Håndværkerforening
Af Henning Davidsen, formand for Hvide Sande Handels- og Håndværkerforening
Det er med stor glæde bestyrelsen for Hvide Sande- Handels- og Håndværkerforening igen i år er i stand til at udgive dette julehæfte, uden vedholdende og nye annoncører samt et yderst ihærdigt udvalg og venlig stemte skribenter kunne det imidlertid ikke lade sig gøre, der skal hermed lyde en stor tak til disse positive kræfter.
Endelig ser det ud til at renoveringen af »Butikscenteret« kommer i gang så centergaden kan tage sig noget mere indbydende ud til næste forår. Denne renovering har centeret ventet på længe, det har været et sejt træk at få alle med, men heldigvis har der været stærke kræfter, der har holdt ud, til forhåbentlig glæde for alle der færdes i centergaden. Det har ligeledes pyntet at få den gamle sparekasse udskiftet med en ny flot dagligvareforretning. Det er vort håb at disse tiltag kan være med til at bringe nye forretninger ind i gaden, så vi kan undgå tomme butikker fremover.
På »Havnen« er der i det forløbne år sket store forandringer, specielt i Havnegade er den gamle smedje m.m. blevet erstattet af en funklende ny isenkramforretning, dette sammen med bagerens nye butik og totalombygningen af købmand Jørgen Jensens gamle bygning, har givet havneområdet et yderligere løft, og sidst er man i skrivende stund ved at færdiggøre parkeringsarealet øst for Isværket og her får vi vist Hvide Sandes første offentlige springvand.
På håndværkersiden er der ligeledes sket store ting idet der heldigvis stadig er nye unge
kræfter, der har mod på at blive selvstændige, dette vidner om optimisme og tro på fremtiden. Der har i de sidste par år været stor aktivitet på byggeområdet, hvilket naturligvis har smittet af på de lokale håndværkere. Man kan godt være lidt bange for at det ikke fortsætter i samme tempo, p.g.a. stigende byggerenter og oliepriser sammen med en forholdsvis høj dollarkurs. En temmelig stor tilbagegang på Fiskeauktionen vil uvilkårlig medføre sværere vilkår for havnehåndværkerne, men der er heldigvis også indenfor fiskeriet tegn på, at der stadig er unge driftige folk, der har mod på at bygge nye skibe, noget der er tvingende nødvendig, hvis Hvide Sande skal bevare sin status som en af de største konsumhavne i Danmark.
En tidligere bestyrelse for Hvide Sande Handels- og Håndværkerforening har på et tidspunkt givet tilsagn om, sammen med en række andre foreninger og kommunen, at støtte »Projekt Handicapvenlig Strand«, et projekt der skaber mulighed for at gangbesværede og kørestolsbrugere kan komme til stranden, der er etableret adgang og toiletforhold for disse grupper ved sydmolen, og der er ligeledes blevet mulighed for at disse grupper kan komme til stranden ved nordmolen. Det er et projekt, der er helt i tråd med TGV`s (Turistgruppen Vestjylland) kampagne om at gøre vort område handicapvenlig, et initiativ vi i bestyrelsen gerne vil bakke op.
Med stor velvilje fra Hvide Sande EL-forsyning, Holmsland Kommune og Borgerforeningen, har vi fået renoveret julebelysningen
gennem byen, det kan ikke ses, idet det alene handler om at lovliggøre julebelysningen i forhold til nutidens krav til sikkerhed. Hvis ikke dette var blevet udført havde vi ikke julebelysning i Hvide Sande, idet en fem år gammel dispensation var udløbet pr. 1. januar 2000. Nu er vi imidlertid sikret julebelysning i Hvide Sande i forhåbentlig en årrække fremover.
Den forgangne turistsæson har ikke været noget specielt godt år for de handlende og ikke mindst campingpladserne har været hårdt med, det skyldes formodentlig en kombination af for lange perioder med dårligt vejr og en ikke alt for stor købekraft hos vore sydlige naboer,
det kan også på en handlende virke lidt skræmmende at Danmarks procentuelle andel af ferierende tyskere er faldet med en tredjedel, det maner til sammenhold omkring markedsføring i Tyskland, som til stadighed er vor største målgruppe når vi taler om turisme. Vi er simpelthen nødt til at tro på at der igen vil ske økonomisk fremgang i Tyskland og at dette vil smitte af på forbrugsmønsteret hos vore gæster.
Bestyrelsen for Hvide Sande Handels- og Håndværkerforening ønsker alle annoncører og læsere af dette julehæfte en god jul samt et godt nytår.
Udviklingen i Holmsland Kommune er et naturligt emne at tage op i forbindelse med at vi er gået ind i et nyt århundrede.
I år 2000 er det indgående blevet diskuteret hvordan kommunen kan/bør udvikle sig i fremtiden.
I den forbindelse blev der i marts måned afholdt 2 borgermøder for at diskutere kommuneplan.
Det var en god oplevelse for kommunalbestyrelsen at deltage i disse borgermøder.
Det var dejligt at konstatere, at så mange mennesker mødte op til møderne og deltog engageret i debatten.
Der kom mange gode synspunkter og ideer både på borgermødet, men også som skriftlige indlæg som blev tilsendt kommunen.
De fremkomne synspunkter/ideer indgik herefter i kommunalbestyrelsens videre arbejde og kommuneplanforslaget blev godkendt til offentlighedsfasen i september 2000.
I offentlighedsfasen fra september til medio november har der igen været mulighed for at kommentere planen.
Kommunalbestyrelsen forventer at vedtage kommuneplanen endeligt i december 2000.
Det er vigtigt når vi snakker kommuneplan og kommunens fremtid, at der er borgere der aktivt går ind i diskussionen, og jeg vil her gerne sige tak til alle som på forskellig vis har bidraget i den forbindelse.
Hvad er der så af nye ting i den nye kommuneplan?
Der fokuseres på attraktive byggegrunde i mange kommuner og i den forbindelse forsøger vi også at få udlagt nye arealer til bebyggelse.
I Hvide Sande drejer det sig om området ved Tyskerhavnen og nord for Gytjevej, i Søndervig øst for Holmsland Klitvej og i Kloster øst for Klostervej.
Derudover har vi i kommuneplanen tilkendegivet nogle holdninger og tiltag i forbindelse med erhvervsudviklingen i Holmsland Kommune.
Ligeledes har vi på det trafiksikkerhedsmæssige og på vindmølle området fået præciseret nogle holdninger.
Hvide Sande Havn var et særskilt tema i debatten om kommuneplanen.
Holmsland Kommune overtager havnen pr. 1. januar 2001 og den etableres som en kommunal selvstyrehavn, dvs. med egen bestyrelse og med en økonomi der er fuldstændig uafhængig af den kommunale økonomi.
Er det nu en klog disposition at overtage havnen?
Det spørgsmål stiller vi naturligvis os selv engang imellem, og får det også stillet af andre.
Jeg er glad for at kunne konstatere, at opbakningen til, at kommunen skal overtage havnen er så markant som den er.
År 2000 har ikke ligefrem været det mest opmuntrende for fiskeriet, hvor der for de første 3 kvartaler mangler omkring 41 mill. kr eller ca. 15% i forhold til samme periode sid-
v. Elsebet Jæger - Erik Mogensen Tlf. 97 32 35 47 (døgnvagt)
Vi ordner alt vedrørende begravelse og ligbrænding. Aftale træffes gerne i Deres hjem.
ste år, og udsigterne for de kommende år ser måske lidt dystre ud.
Vi tror alligevel at der er udviklingsmuligheder omkring havnen og er overbevist om, at vi får en fornuftig forretning ud af dette.
Samtidig finder vi det positivt, at beslutningsprocessen er flyttet til lokalområdet.
Vi er i skrivende stund i gang med udarbejdelse af vedtægter samt valg af bestyrelse.
Det er vigtigt, at Hvide Sande Havn drives efter forretningsmæssige principper.
Selvom jeg før nævnte at udsigterne for fiskeriet måske ser lidt dystre ud, har jeg stadig tiltro til, at vi også fremover vil have et bæredygtigt fiskeri i Hvide Sande.
Vi ser i disse år, at der kommer flere nybyggede skibe i havnen, og samtidig er fiskerne i vort område dygtige til at omstille sig.
Man har større fleksibilitet i fiskeriet, end vi måske ser andre steder.
Jeg vil godt i forbindelse med at Hvide Sande Havn bliver kommunalt ejet, rette en tak til Statshavneadministrationen i Esbjerg og Havnerådet for et godt samarbejde gennem tiden.
Som en markering af at Hvide Sande er en stor fiskerihavn, der også vil gøre sig gældende i fremtiden, tog Erhvervsrådet i Holmsland Kommune initiativ til en fiskerimesse i maj måned.
Messen blev afholdt i Hvide Sande Hallen og var pænt besøgt.
Det er glædeligt at konstatere, at virksomheder i Hvide Sande kan stå sammen om sådan en opgave og dermed i fællesskab markedsføre vores by og kommune.
Det er allerede vedtaget, at der arrangeres en fiskerimesse igen i 2002.
I juni måned 2000 fik vi færdiggjort vore handicapvenlige adgangsveje til Vesterhavet, nærmere betegnet nord og syd for slusen i Hvide Sande samt i Søndervig.
Det har betydet at vore gangsbesværede borgere har fået mulighed for at nyde Vester-
havet, og samtidig har det givet en bedre service overfor borgerne i øvrigt samt vore mange gæster.
En investering der falder helt i tråd med de tanker der også gøres på national plan om at adgangsforholdene skal være handicapvenlige.
De nye adgangsforhold bliver omtalt meget positivt og vi kan se at alle der besøger stranden har glæde af det, og samtidig har de forbedrede forhold pyntet op i området.
Den samlede investering udgør ca. 1,8 mill kr., hvoraf den kommunale andel udgør ca. 950.000,- kr.
Jeg vil gerne rette en tak til Foreningen Havnen, Turistforening, Handels- & Håndværkerforeningen og Borgerforeningen for deres medfinanciering af projektet.
Som stor turistkommune er det vigtigt at vi også på dette område udvikler os.
Turistgruppen Vestjylland besluttede sig til at arrangere strandmarathon, og vi gik hurtigt sammen med lokale foreninger aktivt ind i dette arrangement, for at profilere byen og kommunen og derved trække turister til området.
Arrangementet blev en succes og nu har man andre steder fået øjnene op for de muligheder der ligger i dette.
Løbet gentages næste år med Hvide Sande som målområde, og jeg må så med beklagelse konstatere, at TGV’s bestyrelse har besluttet at i år 2002 skal løbet »vendes«.
Anlægsmæssigt har der været stor aktivitet i 2000.
Biblioteksbyggeriet går planmæssigt og forventes at være færdig omkring årskiftet 2000/2001.
Efter flere års diskussion er jeg glad for at der endelig kommer gang i renoveringen af Butikscentret.
Det er nødvendigt for udviklingen i centret, at dette bliver igangsat, og jeg er overbevist om, at det får en positiv effekt.
Der har været et godt samarbejde mellem de
Hvide Sande Blikkenslagerforretning
Ønsker alle glædelig jul samt et godt nytår
Aut. VVS-installatør
SVEN GÖHRING
Ternevej 2 - 6960 Hvide Sande
Telefon 97 31 10 92
Bil tlf. 20 86 29 87
Glædelig jul og godt nytår ønsker
Skibselektronik
HAVNEN . 97 31 12 57
Vi ønsker vore medlemmer og forretningsforbindelser en glædelig jul og et godt nytår.
Indkøbsforeningen AVANCE
Glædelig jul og godt nytår
KLITBO-HUSE
v. Hans Lodberg Nordsøvej 61 - Søndervig Tlf. 97 33 90 43
VARME - VENTILATION - SANITET
forretningsdrivende og kommunen om projektet og det vil jeg gerne udtrykke min tilfredshed med.
Kommunen har i de senere år sat fokus på det trafiksikkerhedsmæssige område og i år 2000 har det udmøntet sig i forskellige investeringer.
De trafikale/sikkerhedsmæssige forhold omkring Holmsland Skole er blevet forbedret med en buslomme ved Klostervej samt p-plads og vendeplads ved Højbjergvej.
Derudover går vi i gang med etablering af dobbeltrettet cykelsti fra Søndervig Landevej til Kloster, så vi på den måde får forbedret forholdene, ikke alene for de skolesøgende børn der cykler i skole, men også for personer der benytter bussen ved Søndervig Landevej. Der udføres gadebelysning og beplantningsbælte som en del af projektet.
Vort mål er så, via en dialog med Ringkøbing Amt at få dem til at etablere en cykelsti til Ringkøbing.
I Søndervigområdet må vi desværre konstatere, at planerne om et Kur- og Helsecenter er skrinlagt. Der blev fra privat side ydet en stor indsats for at få det etableret, et arbejde som vi fra kommunal side forsøgte at bakke op.
Investorerne fandt værelseskapaciteten for lille og derfor blev planerne droppet.
Kommunen afventer med spænding andre initiativer, da grunden i Søndervig er så attraktiv, at der sikkert inden længe vil komme andre planer for området.
På baggrund af private initiativer i Søndervig bliver Lodbergsvej nu renoveret, og vil stå klar i en ny udformning inden sommersæsonen 2001.
Kommunens økonomiske engagement i projektet beløber sig til 1,6 mill. kr.
I Hvide Sande får vi færdiggjort cykelsti fra rundkørslen til Hvide Sande Skole, hvorved sikkerheden for de »bløde« trafikanter bliver forbedret, og vi derved får en sammenhængende stiforbindelse fra Årgab og til skolen.
Hvad forventer vi der skal ske i 2001?
Vort anlægsbudget er ikke så stort i 2001 som i 2000.
En af de store opgaver i de kommende år er skolerenoveringen, og vi forventer at der i 2001 udarbejdes en rapport, hvor vi får beskrevet hvad der skal laves.
Vi har i 2001 afsat 1,5 mill. kr og forventer et tilsvarende beløb afsat i hvert af budgetårene frem til 2004.
Samarbejdet omkring Ringkøbing Fjord skal konkretiseres i 2001, og med de planer der ligger forventes det, at Ringkøbing, Skjern og Holmsland Kommune har fælles turist- og erhvervskontor fra 1. januar 2002.
Egvad Kommune har indtil videre valgt at være afventende.
De kommende måneder vil så vise, hvordan vi får intensionerne udmøntet.
Jeg vil her til slut sige tak for godt samarbejde til vore forskellige samarbejdspartnere.
Godt samarbejde og god dialog vil også være nødvendig i årene fremover, når vi i fællesskab skal skabe en positiv udvikling i kommunen, og det tror og håber jeg at alle vil være indstillet på og også bruge tid og energi på.
Jeg vil gerne ønske alle en glædelig jul og et godt nytår.
Gælder kun 23. & 24. december Prøv vores
Guldvask
Nu nærmer den dejlige juletid sig i de danske hjem.
Hos Statoil holder vi længe åbent, nemlig alle dage til kl. 22, så vores kunder ikke skal stresse rundt, hvis der er noget de har glemt. Husk vi har det du lige mangler, til enhver tid og til fair priser. Se iøvrigt vores kundevenlige åbningstider omkring jul & nytår. Velkommen.
HUSK VI HOLDER ÅBENT HELE JULEN
STATOIL Servicecenter
Parallelvej 65
Hvide Sande
Tlf. 97 31 12 51
Kundevenlige åbningstider omkring jul & nytår
24.12 kl. 07-17
25.-30.-12. kl. 07-22
31.12. kl. 07-16
01.01. kl. 09-22
ENGLENES JUL – OG VORES!
Af Thomas Kristensen – Sognepræst
I disse uger ved vi, at vinteren sætter ind med mørke og kolde dage. Lidt trist at tænke på …
Men lykkeligvis kommer der et mægtigt lys med varme og glæde lige, hvor mørket ligger tungest over os. Lyset fra Himlen i natten over Betlehem skinner helt op til os i det høje nord og endda med uformindsket styrke her i jubilæumsåret for Jesu fødsel!
Og stadigvæk er det Himlens møde med jorden, vi glæder os over at måtte fejre. Den store nyhed i verdensmørket om, at det barn, Maria fødte i den fattige stald, var Guds Søn og verdens Frelser.
Englene husker, hvordan de over Betlehem sang: »Ære være Gud i det højeste«. Ingen vidste dengang, hvad deres hilsen skulle betyde. Men i år kan de lytte til, hvordan millioner og atter millioner af mennesker, også mange her på Klitten, gerne vil synge til Guds ære, fordi der skete dette afgørende for os den nat i Betlehem. Og der er ingen tvivl om, at takkesang ud af vore hjerter i år glæder englene lige så meget som deres egen Himmelsk rene sang den første juleaften.
Men hvad så med de sukke, nogle af os også sidder med?
Vel, englene mødte også sukke den første jul. Vi hører sukkene mellem linierne i juleevangeliet: De kommer fra mennesker, som undertrykkes af kejser Augustus’ mænd, fra en højgravid Maria, som måtte ud på en besværlig rejse og føde uden sikker husly. Og sukke har også lydt fra hyrderne, disse småkårsfolk ude i nattemørket. – Men som
sukke dengang talte lige så højt i Himlen som takke- og glædessang, sådan har engle også en god hørelse for dine sukke i år! Og tilmed ved de, hvad Jesus gjorde for sukkende og lidende mennesker: Han gik selv ind under sukke og ondskabs og syndens byrde for at bære og befri os fra denne byrde!
Fødselen i stalden under megen sukken blev nemlig bare starten. Det kom til endnu flere sukke 33 år efter på korset. Men også til en sejrende opstandelse påskemorgen! – Og da forstod englene, at det virkelig var stort, det som de havde forkyndt med sang og ord for hyrderne julenat.
Og så synger englene nok en ekstra sang med det helt store festkor her ved julen i jubilæumsåret, fordi så meget allerede her i livet forandres for dig og mig, som lukker Jesus ind i vore sukke! Og de synger nok også, fordi endnu større forandring er på vej til os fra en måske ikke så fjern fremtid, hvor Jesus atter vil være det synlige og evige midtpunkt iblandt os. Og til den tid ikke længere fattig og foragtet, men i en overvældende herlighed, som vil få os alle på knæ for ham, sammen med hyrderne og de vise mænd den første jul.
Intet mangler! Alt er gjort rede til, at julen i år skal blive en afgørende begivenhed for os. Fordi Jesus er parat til at rejse os op fra vore nederlag og synder, trøste os i vore skuffelser og sorger – og give os en flig af juleglæde til at komme videre på!
Men med tanke på det, som sker her i verden, er det, som om englenes ønske om »fred
på jorden« stadigvæk har trange kår. Stadigvæk er der krig og elendighed og mennesker på flugt. Kejser Augustus har sandelig sine magtsyge efterfølgere både i øst og vest! Og herhjemme slides der med ufred i hjem og familier og mennesker imellem! – Ikke mærkeligt om en enkelt engel i sorte stunder grunder en ekstra gang over juleevangeliets linier: »Fred til mennesker med Guds velbehag!«
Der kender englene dog den dybe mening i julens evangelium: Fred på jord, fred til mennesker hænger nøje sammen med at lukke hjertet op for fred med Gud, lukke hjertet op og få det fyldt med Guds »velbehag«!
Julens budskab vil altså først have os ind til Gud i tro og tak og lydighed – og dernæst vil
julebudskabet så have os ud til vore medmennesker med ny tilgivelse og omsorg! For så kan freden på jord begynde at brede sig fra dine og mine små cirkler og blive til store ringe i vandet, der kan nå helt til fjerne strande! – Sådan har Gud nemlig før skabt nyt blandt mennesker, og vi kan være med til, at det lykkes for ham igen!
Vores bøn til jul skal derfor være: Gud! Vil du med julens evangelium gøre livet nyt og evigt for os! Vil du tælle os med blandt dem, du for Jesu skyld finder velbehag i! Og vil du give os at være med til at bringe glæden lidt længere ud …
Glædelig jul og godt nytår
Hvide Sande Skibsrens
v/Palle Jensen og Michael Arndal
Mamrelund 6960 Hvide Sande
Tlf. 97 31 21 42 Bil tlf. 40 29 44 56
Hvide Sande
Emballage ApS
En rigtig glædelig jul samt et godt nytår ønskes af Apoteksudsalget
Parallelvej 60
6960 Hvide Sande
Tlf. 97 31 32 22
Nørregade 64
Tlf. 97 31 14 16
6960 Hvide sande
Vinterstemning på tyskerhavn i 60’erne
Af Steen Kirk Larsen
Flynderfiskeri, håndbold, jagt og julehygge. Det var en december cocktail, der som en magnet kunne trække en ung studerende, fisker, jæger og håndboldspiller til Hvide Sande for at holde en lang aktiv juleferie.
For ikke at fylde hele julehæftet, vil jeg her indskrænke mig til at beskrive, hvordan jeg oplevede stemningen omkring flynderfiskeriet på tyskerhavn i begyndelsen af 60’erne.
For mig som ung studerende med familie, der ikke kunne få støtte fra statens uddannelsesfond, fordi min far tjente for meget, var der virkelig økonomi i flynderfiskeriet. Det gav ikke særligt meget, men dog et hårdt tiltrængt bidrag.
Det var nu ikke så meget pengene, der drev flynderfiskeriet, som lysten til at fiske og hele atmosfæren omkring dette vinterfiskeri på Tyskerhavn.
En decembermorgen, når jollerne lå ved kajen, og der blev pillet flyndere af, udspillede der sig et broget sceneri med mange forskellige folk på scenen. Jeg vil her nævne nogle af de mest iøjnefaldende aktører:
Anders »Hvidkål«: Glad, vennesæl, fisker, jæger og ungkarl.
»Fyt«: Meget velmenende, ikke så snakkesalig makker med Anders »Hvidkål«. (For begge gjaldt det, at de var noget hårde ved sig selv og godt kunne drikke en enkelt øl selv en vintermorgen).
Martin Sørensen: Bistert udseende fisker med buskede øjenbryn, men med et glad positivt sind (Hvide Sandes svar på Terje Vigen).
Chr. Just: Manden, der om nogen vidste alt om fjorden, især om ålene og sildene, og derudover var fan af den nu uddøde Velo Solex knallert.
Gunnar Dykjær: Matematiker og lidt fisker med alpehue.
Derudover var der naturligvis mange andre, herunder undertegnede – skoleinspektørens søn – som med stor ihærdighed og fornøjelse, men uden særlig talent og held – må jeg i dag erkende – forsøgte at gå ind i rollen som en naturlig del på denne brogede fjordhavns scene.
Den Store Belysningsmester lod sit morgen- vinterlys skinne klart ned over både helgener og syndere på denne scene. Og selv om de i grunden hver især godt var klar over, hvem der var helgen og hvem der var synder, lod ingen sig mærke med noget, men man pillede flynder af side om side og snakkede, som om man var lige gode.
Og lige gode det var man absolut ikke – og det var til at tage og føle på, for det kunne gøres op i tørre tal.
Målestokken var her, hvem der havde flest flyndere – ikke totalt set, men pund pr. ned. Her blev man i ordets bogstaveligste forstand: Målt og vejet. Når jollerne kom til kajs, gik man ligesom lidt tilfældigt rundt fra den ene til den anden for at få et forhåndsindtryk af, hvem der havde hvad, og inden længe vidste alle, hvem der havde flest pund pr. ned.
Det gav aldrig anledning til brødnid, for snakken kørte hurtigt over på to faste emner:
De altid for lave flynderpriser, som alle vidste var begrundet i eksportørernes svindel gennem forhåndsaftaler (det der i dag er meget omtalt i erhvervspressen som ulovlige karteldannelser) og den alt for høje saltprocent i fjorden, der voldsomt generede flynderfiskeriet på vestsiden. Alle vidste, at den var resultat af et komplot mellem »dem overfra æ hywe østen« og »de sture kåle« inde fra Herning«.
Sådanne kræfter var værre for flynderfiskerne at kæmpe imod, end selv silkepaj og krabber, og det var ellers to plager, der var så slemme, at Vorherre havde fundet dem for strenge til at indgå i de ti plager, han nedkaldte over ægypterne.
Til snakken blev der drukket kaffe og lidt øl, og den gode stemning kunne næsten kun forstyrres, hvis der var amatører, der havde sat garn på grundene uden tilstrækkelig afmærkning af bøjer, så andre mere professionelle måtte opleve at få sådanne garn i skruen med påfølgende motorstop. Det var der meget lidt forståelse for, og det gav anledning til endog meget kraftige bemærkninger – som jeg skal undlade at citere ordret, da dette jo trods alt er et julehæfte – men vi fik så lært, hvordan bøjerne skulle sættes korrekt.
Det var som nævnt flyndere pr. ned, der var den målestok, der var afgørende for en flynderfiskers talenter.
Inden julen i 64 blev det for os regnet for endog rigtig godt fiskeri, hvis vi kunne have mellem 5 og 10 pund pr. ned.
Min svigerfar Thyge Thygesen påstod, at han sammen med sin svoger Chr. Mose (Post) engang i 40’erne havde haft 34 pund pr. ned.
Det var mildest talt lidt irriterende, for det mente vi og alle andre – ikke mindst Thyge og Chr. Mose – at det var så enestående, at det var umuligt at slå, og de undlod aldrig en lejlighed til at minde os unge amatører om dette enestående resultat, hvis vi begejstret fortalte om 10 pund pr. ned.
Sådan var det til julen 64, hvor min svoger Gunnar Thygesen og jeg satte flynderned juleaftens dag for at hale dem 3. juledag.
Vi troede ikke vores egne øjne, da vi tidlig morgen i stjerneskæret så den lange række blinkende hvide flyndere komme op gennem det vintermørke fjordvand. Perle efter perle kom ombord, den ene større end den anden.
Rekorden på 34 pund blev eftertrykkelig slået til stor ærgrelse for min svigerfar og Chr. Mose. De havde jo begået den klare fejl at nævne tallet 34 pund. Jeg vil ikke her begå den samme fejl ved at nævne et konkret tal, men alene slå fast, at vi havde så mange flyndere, at ingen før eller siden har haft lige så mange –og heller ikke i fremtiden vil få det.
Det står til troende, og er der nogen, det være sig læserne eller andre, f.eks. mine børn eller børnebørn, der ikke tror på det, kan de jo bare spørge Gunnar – jeg er ikke i tvivl om svaret.
Indtægterne fra flynderfiskeriet i vinteren 64 gav en tiltrængt indtægt, der blev brugt over de næste måneder, men flynderfiskeriet gav også noget, der var langt mere værdifuldt, og som stadig ikke er opbrugt, og heller aldrig vil blive det, nemlig minderne om et spændende fiskeri i selskab med spændende mennesker, der hver på sin måde bidrog til den varme atmosfære, der lyste over alt på Tyskerhavn i vinterdagene, når der blev fisket flyndere.
Karen Brands Vej 59 • 6960 Hvide Sande • Mobil 2013 2428 • Telefon 9731 2428 • Telefax 9731 2488
Vestkyst
Akvariet FISKERIETS HUS
Nørregade 2B
6960 Hvide Sande
Tlf. 97 31 26 10
ALT TIL SØGÅENDE FISKERI
Silde-, tunge-, tobis-, torskeog rødspættevod, trawl og net
Lager i trawlwire, taifun, tovværk. Blyliner, flydeliner, flåd, flyder og kugler. Nylonnet, monofilnet, multimonofilnet. Specialværksted for alle typer vod, trawl og net. Taluritsplejsning af wire fra 6 til 32 mm.
v/ H. IVERSEN & SØN - Nordhavnskaj 21 - DK - 6960 Hvide Sande Telefon 97 31 10 42 - Telefax 97 31 27 60
Ankeret ved Lyngvig Kirke
Af Røikjær Frich
Forsiden af dette års udgave af YWL O Æ KLE`T er en tegning af det gamle skibsanker, der ligger på den lave klit ved indkørslen til Lyngvig Kirke.
Ankeret er optaget af fiskeskipper Søren Aarup med kutteren THYLAND RI 75 og fiskeskipper Arne Jensen med kutteren RENITA RI 56, der slæbte dobbelt, som det hedder i fagsproget, lidt syd for Thorsminde, da de pludselig fik fast hold i trawlet, som viste sig at være i det omhandlede anker, der ved fælles hjælp blev bragt om bord, men først ef-
ter, at det blev frigjort fra tilhørende ankerkæde, som måtte saves over med nedstryger. –Et møjsommeligt stykke arbejde. – Så kæden ligger stadig på havets bund.
Da positionen så nogenlunde passer, kan det være stor sandsynlighed for, at det kan være eet af ankrene fra Linieskibet St. GEORGE, der jo strandede her lidt syd for Thorsminde i en stærk storm, julenat i 1811, hvor over 700 engelske officerer og marinesoldater omkom i det frådende hav – kun ganske få kom levende i land.
Ankeret ved Lyngvig Kirke
Mangler du den helt rigtige julegaveide,så kik ind i vort byggemarked …
Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår
- det rigtige byggemarked
Annebergs Tømmerhandel
Hvide Sande: Gytjevej 10 . Tlf. 97 31 17 11
Efter ilandbringelsen af det bjærgede anker i Hvide Sande, erhvervedes det af Ernst Frich, Nørre Lyngvig, og sammen med træet til den nye stok – af såkaldt Jernved, købt på strandaktionen – har han så foræret det til Lyngvig Kirke.
Stokken er forarbejdet på Hvide Sande Skibs- & Bådebyggeri. Den er 2-delt og samlet med smedede jernbånd om selve ankeret.
Ved en mindre højtidelighed den 5. oktober 1985 er ankeret så anbragt i sin fremtidige position, og det skete i overværelse af medlemmer af menighedsrådet, herunder kirkeværge
Stig Andersen, kirkebetjent Jørgen Slot samt Ernst Frich.
Der er i de senere år opfisket og ilandbragt mange af de gamle skibsankre – opfisket langs
vestkysten, så godt som alle med træstok, der i de fleste tilfælde har været så medtaget, at de har måtte fornyes inden fremtidig opstilling.
Ankeret er jo som bekendt, det ene af symbolerne i TRO HÅB og KÆRLIGHED og står for håbet, korset fra troen og hjertet for kærligheden.
Tidligere så man mange fiskere og sømænd med dette symbol tatoveret på underarmen – sikkert med en dybere baggrund.
Og ankeret er i øvrigt et yndet symbol i mange andre sammenhænge.
Men hvor det er kastet ud for at redde skib og besætning fra en ublid stranding, har det jo været ankerets egentlige formål.
Glædelig jul – Godt nytår.
KLINIK FOR FYSIOTERAPI
v/ Lone Johnsen Bøndergaard
Parallelvej 55 á 6960 Hvide Sande Telefon 97 31 14 39
Glædelig jul samt godt nytår
Vognmand
OLE MATHIESEN
Tritonvej 2 • 6960 Hvide Sande
Tlf. 9731 2113 • Mobil 2016 2113
Alle ønskes en glædelig jul
samt et godt nytår
Apollovej 103 - 6960 Hvide Sande
Tlf. 9731 1946 - www.hvidesande.dk
v/Sedad Hanic
Nørregade 16 · 6960 Hvide Sande
Tlf. 9731 2020
ADVOKAT
John Blichfeldt
Advokatkontoret
Østergade 2
Hvide Sande
Tlf. 97 31 22 88
Kontortid: 9.00-16.30
Lørdag lukket
Vi ønsker alle vore kunder en glædelig jul og et godt nytår
Hvide Sande Elinstallation
v/Flemming Kirkeby Aut. Installatør
Nordsø Vovestykke
Af Donald S Johnson – Oversat fra amerikansk til dansk af Hans Thomsen
Det startede uspecificeret for skonnerten Nakomis, som alle hendes andre rejser, men hastigheden af hændelser der snart fulgte var uforudsigelig. Sammen med et andet besætningsmedlem (en ung knøs fra Polen) planlagde jeg at sejle fra Inverness, Skotland til Stavanger, Norge og derfra om i Østersøen. Inden jeg skulle krydse Nordsøen, – kendt for sit pludselige og voldsomme temperament -studerede jeg grundigt skærmbilledet fra BBC’s vejrmelding for søfarende for at godkende billedet af vejrsituationen. Med et højtryk under opbygning i området, og forudsigelsen af en favorabel vind fra syd/vest, fortsatte vi. Distancen var 336 sømil, som, med min lille sejlbåd, let kunne klares på tre til fire dage. Til at begynde med holdt vejrudsigten. Så begyndte barometeret langsomt og konstant at falde mens vinden drejede og tog til i styrke. I starten fremskyndede dette os lystelig mod vort mål. Men da søen blev højere, og vinden tog til, blev det nødvendigt at reducere sejlareal. Uagtet dette gjorde båden mere manøvredygtig, var de pusterum vi fik, fra de stormfulde bevægelser i de korte krappe søer, af kort varighed. Først satte vi et reb i forsejlet, senere tog vi det helt ned. For hvert reb vi satte i sejlene, bragte vinden os kort efter tilbage på skroghastigheden, –6.75 knob. Til sidst smed vi alle sejl og løb ned med vinden. Men med vindstyrke 9, til 10 i stødene, holdt vi på masterne alene stadig en fart på 3 knob. På nuværende tidspunkt begyndte underskuddet af søvn de seneste to og et halvt døgn, og den lumske påvirkning af Mal de mar,
at kræve sin betaling. Jeg har før været i langt stærkere storme end denne, og også over længere perioder, men her var der endnu en faktor der skulle medregnes; jeg var ved at nå en alder af 70 og havde ikke længere de psykiske og følelsesmæssige reserver til at håndtere forholdene. Modstræbende – men af nødvendighed –udsendte jeg et nødkald om hjælp.
Darya Taal, et lastskib registreret i Hong Kong, var på gennemfart i området og ikke langt borte. Kaptajn Arvind Jha svarede mit opkald, og de ville komme os til hjælp. Selv med hjælp af kendskabet til vor nøjagtige position, efter udlæsning fra GPS’eren, tog det over en time før besætningen på Darya Taal faktisk kunne se mit lille skib; dets lave fribord og et hvidmalet skrog gjorde det uadskilleligt fra de kraftige, brækkende bølger. Ydende det bedste jeg kunne med min encylindrede diesel motor, med sine kummerlige 9.5 heste kraft, nærmede vi os deres skib. Men det viste sig at der ikke blev sat nogen redningsbåd i vandet. Jeg fik fortalt at planen var, at jeg skulle komme så tæt jeg kunne til deres styrbords side (selv om det var på deres vindside) og de ville smide et reb overbord. Vi skulle springe for at gribe rebet, (først den ene, så den anden) og de ville så – med håndkraft –hive os op over skibssiden på deres båd. Dette kunne være forbundet med potentielle uheld: i springet for at gribe rebet kunne jeg fejle og ende i Nordsøen; eller, jeg kunne gribe rebet, men før jeg nåede i sikkerhed kunne jeg blive rykket væk fra rebet af de 7-8 meter høje bøl-
ger der hamrede ind i Darya Taal; eller, delvis oppe af skibssiden på deres skib blive smadret mellem min båd og deres. Det mindst sandsynlige syntes at være at denne redningsplan ville virke. Der var få valgmuligheder i situationen — mulighederne var stærkt begrænsede. Men det virkede. Og den 16. juli 2000 var vi sikkert ombord på Darya Taal. De kunne imidlertid ikke redde min sejlbåd, hun måtte drive for vejr og vind og efterlades som bytte for den barbariske storm.
At jeg og mit besætningsmedlem var levende og i sikkerhed ville i sig selv være en lykkelig nok afslutning på denne historie. Men uforudsigelige, guddommelige kræfter afstedkom en total ændring af min skæbne. Jeg havde allerede købt en flybillet til turen hjem, da jeg modtog en telefonsamtale fra »Swedish Search and Rescue Operations« om at min båd lå sikkert og trygt i fiskerihavnen Hvide Sande, Danmark. Skipper Leif Baden, havde med kutteren Clairis, været på fiskeri i Nordsøen og så min båd drive hjælpeløs omkring. Det lykkedes ham at bemægtige sig Nakomis og slæbe hende til havn, — en yderst vanskelig og tidskrævende opgave, i betragtning af det hårde vejr. På et tidspunkt, som jeg senere erfarede, kæntrede Nakomis og »mastetoppen var under vandoverfladen på toppen af en enorm skummende bølge.« Som en passende kompensation, krævede skipper Baden bjærgerettighederne. Han var imidlertid villig til at frafalde disse hvis jeg ville betale ham 50.000,- Dkr. Summen var over det mulige for mig, så det efterlod mig kun et valg, formelt at overdrage ejerskabet af min båd til ham. Alligevel var skipper Baden venlig nok til at tillade mig at fjerne alle mine personlige ejendele. Jeg ryddede op så godt jeg kunne på Nakomis, og tog afsked med et privat farvel til det skib jeg selv havde bygget, og med hvilket jeg havde sejlet i Atlanterhavets vande gennem de seneste 30 år. Det tjente ikke noget formål at se tilbage. Som min søn kort udtrykte det da
han hørte om tabet af Nakomis; »hun var et godt skib, og tjente os vel.«
Tilbage hjemme i Maine, kæmpede jeg for at tilpasse et liv som ikke omfattede et fortroligt samvær med søen. Og så, endnu en overraskelse. Leif Baden sendte mig et brev, hvori han meddelte at han leverede Nakomis tilbage og frafaldt alle fordringer på gebyrer og afgifter. Det var svært at tro. Han knyttede et enkelt krav til gaven, jeg skulle fortsætte min rejse. »Hvis du ikke har tabt modet,« sagde han, –»fortsæt!« Til denne mand, gavmild i hjertet og stor i sjælen, vil jeg altid nære taknemlighed.
Jeg vendte tilbage til Hvide Sande for at starte på reparationen af Naomis, og gøre hende klar til sit vinter hi. Som en yderligere plus til min gode skæbne kom Kåre Madsen, formand på Hvide Sande Skibs & Baadebyggeri, og tilbød at værftet ville levere alle materialer for genopbygning af mit fartøj, uden beregning. På grund af dette tilbud og andres hjælp har jeg gjort store fremskridt med at forberede Nakomis til min Odyssey ind i Østersøen næste sommer. Ove Rasmussen, politiassistent i Hvide Sande, og mange andre har virkelig fået mig til at føle mig hjemme i Danmark. Deres omsorg og tagen sig tid til at hjælpe påskønner jeg dybt.
I stedet for mismod og skæbnens ugunst har denne oplevelse bragt mig hjertevarme i sin stadfæstelse af menneskelig godhed, som udvist af enhver jeg har mødt i Danmark.
En ny årtusind er vi startet oe no, o den gammel vel vi sie tebåeg oe, for det vår i sidst årtusind at æ kristendom ret kom herte, det kan a løs i min leksikon om. Men allerede faer den tid vår æ kristendom kommen herte, der er i hvert fald ret møjj, der viser hen te det. Den dansk kong Harald Klak, der kun vår kong i en oer, han hør ett te de dumm, under dansk stridigheder søgt han hjælp hos kejser »Ludvig den fromm«, o lod sæ døb ved Mainz 826 o tog Ansgar »Nordens apostel« mejj te vor land her, hvor han bløw huspræst for kongen – men altså osse missionær.
O grond a politisk forhold mått han alleree forlad vor land atter en oer, men æ sæd vår såj. o sin den tid er en groj og groj, for der vår manne der vår bløvven omvendt ilaw han vår missionær, o det mejj o fortæl om Jesus ku’ de slet ett læ vær, for no håer de trøjj o Odin o Thor, o Freja o den slaw i manne oer.
Æ Kristendom brejj så mier o mier i vor land, o da kong Harald Blåtand ca. 960 bløw omvendt, vår han den mand, der gjoer alt for o gyer æ danskere kristne, det hør vi osse om i æ skuel, o hva vi læer der, deroe ku`vi altid stuel.
Men hvornår æ kristendom først kom herte ? der er ves nok manne tanker om det.
Men de gammel guder bløw snåer smidt overbord,
da folk kom te o trov oe, at Jesus, Guds søn vår kommen te jord, o vår bløwwen korsfæstet for vor synders skyld, det såt si spor.
Når folk først bløv grevven a den sand tro, så ku’ de slet ett hold sæ i ro, så sku æt fortælles hvor de kom frem, o inden læng vår der flier troend hjem, men de ku’ osse gi’ splettels, når to måskie et håer den samm tro.
Der vår flier o flier der droppet Odin o Thor, så det vår en gue gerning Harald Blåtand fik gjoer.
Der bløw vækkels manne stejjer, o for vor land ku’ de ett vær bejjer.
Det tyer dog o, at æ Kristendom kom te Danmark læng før Harald Blåtands ti, o det ku’ Kristeligt Dagblad bekræft folk i. Der vår en artikel som kom end o det: I Vesthimmerland håer de fonden spor å en kjærk i æ jord, o det peger oe, at alleree fra æ 800 tal vår æ grund loe, osse ved æ Limfyvver o ved Roskilde er der fonden spor der viser, at kristen missionærer håer arbejdet o dansk jord alleree fræ æ 700 tal – o at æ Vikinger bløw påvirket godt a engelsk o norsk strømninger hen imod den kristne Gud o væk fra Odin o Thor, det vår da flot.
Det er da osse dejligt, der er kristendomsundervisning i æ skueler i daw, anner religioner er der jo en masse aw,
Vi takker for året der snart rinder ud, og ønsker alle vore kunder en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.
Med venlig hilsen Inga og Ragnar Hegelund
gensyn
men den jennest sand er, at Jesus kom te’ jord o led o døe for vor synders skyld, det håer sat si’ spor, o der er ett frelse ved andet end Ham: Det rene, uskyldige Guds lam. O no er æt snåer jul, o Hans fødselsdaw,
o det ska vi, som sædvanlig, gyer en masse uer aw.
Så læ wos alle takk o pris Ham for al hans kærlighed te wos, syndere som vi er, o lær o bekend hans navn for alle o enhver.
Klittens Borgerforening
ønsker alle borgere i Holmsland Kommune en rigtig glædelig jul samt et godt nytår
Medlemsskab af Borgerforeningen koster kun 100 kr. pr. husstand
Evald Frich fra Nr. Lyngvig står forholdene omkring fiskeriet i efterkrigsårene stadig i frisk erindring.
På trods af, at det er over halvtreds år siden, han som ganske ung mand i 1945, tog hyre på RI 12 »Else Andersen« af Hvide Sande, huskes det helt tydeligt, hvordan fiskeriet på flere måder havde trange kår, både under besættelsen men også i tiden efter, at tyskerne havde kapituleret den 5. maj 1945.
Miner på havet
Når Hvide Sande fiskerne i efterkrigsårene drog på fiskeri i Nordsøen, var det da heller ikke uden betænkeligheder. Faren for at møde tyskernes efterladte miner var nemlig betragtelig, og at komme i nærheden af disse til tider ustyrlige sprængladninger, kunne være forbundet med den største fare for, at sætte livet til.
Evald Frich husker da også, hvordan han et par gange var med til at kappe tovværket til snurrevoddet for at undgå miner, som under fiskeriet havde sat sig fast i slæbetovet.
– Det var bestemt ikke ufarligt, og når vi fik et stort træk fisk, brugte vi gennem flere år, at undersøge voddet med et kosteskaft, inden trækket kom ombord. Vi stak simpelthen ned i fiskemængden med kosten for at undersøge, om der skulle være en mine.
Sejlads om natten var også noget vi var meget varsomme med. Vi gjorde det aldrig uden vi havde en mand på udkik, ligesom det også helst skulle være måneskin. Men generelt var
vi heldige her i Hvide Sande, jeg mindes ikke, at vi mistede nogen af vore fiskere i forbindelse med minesprængninger. Det gjorde man til gengæld i de andre vestkysthavne, og det kunne jo ikke undgås at vi blev berørte, når vi hørte om disse meningsløse ulykker, fortæller en tydelig rørt Evald Frich, ved tanken om de mange kollegaer som satte livet til.
Afsætningsforhold
Der var ikke kun problemer med at få fisken fanget. Anden Verdenskrig havde stort set sat en stopper for eksporten til landene mod syd, og det skulle vise sig at blive et stort arbejde at få bragt orden i fiskeeksporten til et krigshærget Europa.
Disse vanskelige afsætningsforhold fik til gengæld Hvide Sande fiskerne til at opsøge nye markeder – for når fisken endelig var bragt i havn, skulle den selvfølgelig også sælges.
Driftige fiskere læssede nu bilen med friskfangede Vesterhavsrødspætter for, at køre ind i landet og afsætte dagens fangst.
– Det var dog ikke nogen let sag. Det blev blandt andet forsøgt på torvet i Herning, men folk her troede simpelthen, der var noget galt med fiskene. Prisen var ganske enkelt sat for lav, og på det grundlag troede husmødrene, at fiskene var dårlige, og de turde derfor ikke købe fisken, forklarer Evald Frich, som husker prisen lå på omkring 10 øre pundet.
Englandsfiskeri
Snart skulle det dog vise sig, at det blev mu-
Niels Møller
Statsautoriseret ejendomsmægler . MDE
ligt, at komme af med fisk i England. Et såkaldt licensfiskeri blev sat i system, og heri deltog også en del kuttere fra Hvide Sande. – Vi fik simpelthen en tilladelse til at lande vores fisk i England, og det var blandt andet i Hull og Grimsby vi gik ind med fangsten. Englænderne havde på det tidspunkt ikke fået gang i deres eget fiskeri, så derfor var de vældig interesserede i at få fat i vores fangst. Og priserne var som regel også gode. Noget kunne dog få priserne til at rasle i bund – når der blev fløjtet til fodboldkamp på grønsværen, var der ikke rigtig nogen til at tage sig af fiskeauktionen, og vi var som følge deraf et par gange uheldige at få små priser. Men det lærte vi nu ret hurtigt at tage højde for. Inden vi lossede, undersøgte vi fremover, om der stod fodbold på plakaten, for så ventede vi ganske enkelt med at losse fisken, til kampen var overstået, forklarer Evald Frich, om englændernes forhold til nationalsporten, som også i fyrrerne kunne bringe tingene ud af balance.
Men det var lange togter der blev foretaget, og Evald Frich mindes da også, at han flere gange er taget hjemmefra, når jordbærrene så småt begyndte at modnes, for først at komme hjem når de sidste var spist.
Afregning i engelske pund
Når fisken var solgt, var det tid for at hæve afregning. En stor del heraf blev dog sendt hjem, men også en del blev udbetalt til fiskerne i engelske pund. Og på nogle områder var det som at være i slaraffenland, at gå på indkøb i det store udland. Mange luksusvarer som man ikke kunne få i Danmark, var det muligt at få fat i rundt i de engelske handelshuse, og det benyttede fiskerne sig af i vid udstrækning.
Utallige pund af de ægte kaffe- og cacaobønner, og et ukendt antal dåser med rigtig tobak, er bragt i land til stor glæde for familie og venner.
– Jeg husker tydeligt min mors store glæde, når vi kom hjem med rigtige kaffebønner, og
min fars ligeså store tilfredshed med, at kunne stoppe piben med tobakken vi havde i bunden af køjesækken.
– En gang havde jeg et rigtigt flot silketørklæde med hjem. Det var der stor rift om – vi var en stor søskendeflok, og for at vi alle skulle prøve tørklædet, blev der lavet en turnusordning, så alle på skift lånte tørklædet, når vi skulle i byen, fortæller Evald Frich med et smil, ved tanken om den glæde, det var at komme hjem, og kunne glæde andre, med ting vi i dag blot tager som en selvfølgelighed.
Stof og tøj i det hele taget, var også blevet en mangelvare under krigen. Det var der også råd for, når fiskerne landede i fremmede havne. Flere ruller med stof til for eksempel syning af habitter og kjoler er blevet købt i de engelske havne.
– Jeg har haft mange »engelske gensere« og »varmuldsbukser« med hjem, og det var jo sådan set en sidegevinst, at vi kunne få fingrene i disse ting, som ellers var helt umulige at skaffe i Danmark, forklarer Evald Frich, om handlen som foregik rundt omkring i de små havne, langs den engelske østkyst.
Normalisering
Med tiden blev forholdene dog normaliserede, og fiskeriet over England blev droslet betydeligt ned. Det blev igen muligt at komme af med fisken til det sydlige Europa, eksporten var igen blevet sat på skinner, og de danske fiskere begyndte nu atter at afsætte fisken i de danske havne.
I året 1948 afmønstrede den unge fisker, RI 12 »Else Andersen« – tiden var nemlig kommet, hvor det var værnepligten, som skulle aftjenes. Evald Frich blev marinesoldat, og kunne dermed gøre brug af sit kendskab til havet og dets luner.
Et kapitel med fiskeri i udlandshavne var overstået, og siden har det for fiskeren fra Klitten, stort set kun været de danske havne, der er blevet anløbet.
Glædelig
jul
og
godt nytår
Tømrer, glas og snedkerarbejde udføres. Tilbud uden forbindende.
Alle vore kunder ønskes en glædelig jul og godt nytår
• Salg, service og reservedele til YANMAR og SABB dieselmotorer og MARINER, SUZUKI og HONDA påhængsmotorer.
• Alt i reparation og produktion af glasfiber også gerne tage og badeværelser.
• Alt i Teleflex-Morse, Ultraflex og TFX bokse og kabler på lager.
• Stort udvalg i messing artikler - lamper, klokker, lysestager m. m.
AUT. YANMAR FORHANDLER FRA 9420 HK
Gl. Havn, 6960 Hvide Sande, tlf. 97 31 18 77 Gitte og Erik Nielsen
Et liv med skibsbyggere
Af Dorthe Kristensen ved Bitten Kambskard
Dorthea Kristensen har stået bag skibsbyggerne i Hvide Sande i mere end et halvt århundrede. Johs. Kristensens Skibsbyggeri, Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri og Vestværftet har alle Kristensen-familien ved roret.
Der er hyggeligt i Dorthea Kristensens stuer på ældrecentret Fjordglimt.
De grønne plysmøbler i dagligstuen er gode at slå sig ned i til en sludder, og Dorthea har ofte gæster. For den 98-årige klitbo har en god del af sin store familie boende i nærheden, og de besøger hende gerne og ofte.
Dorthea er nemlig en frisk gammel dame, der følger levende med i, hvordan det går børn, børnebørn og oldebørn, og efter et langt liv på Klitten spørger den næstældste borger i Holmsland Kommune også jævnligt til fiskeriet.
For det har haft en stor plads i hendes tilværelse. Dorthea Kristensen kom til Hvide Sande i 1938 sammen med sin mand Johannes Kristensen, der ville bygge skibe i Mamrelund, og siden fulgte sønner og børnebørn i Johannes' fodspor.
SKARØKSEN
Familien er så at sige Hvide Sandes skibsbyggerfamilie, og mellem Dortheas smukt broderede klokkestrenge er væggene prydet af minder fra starten i Hvide Sande og de spændende oplevelser, der fulgte i kølvandet i en skibsbyggerkones liv.
– Det store billede dér er af Johannes fra de første år. Han står med skarøksen og er i gang
med at tilhugge stævnen til sin første nybygning, efter vi kom til Hvide Sande. Og der på endevæggen hænger et par små grønlandske kamikker, som jeg fik under en søsætning af et af grønlænderskibene, forklarer Dorthea Kristensen.
Det var ellers et liv på landet mellem bønder og fed salling-muld, der tegnede sig i stjernerne for Dorthea. Hun voksede op på en gård i nærheden af Skive, men til et julebal mødte gårdmandsdatteren sin Johannes, og så tog tilværelsen en drejning mod vest.
Parret flyttede først til Struer, hvor Johannes efter nogle år startede egen skibsbyggervirksomhed, men da det lille værft i Mamrelund i Hvide Sande i 1938 blev til salg, slog Johannes til. Så det blev en tilværelse i det barske Vestjylland, Dorthea kom til at leve.
Og det har hun været rigtig glad for, selv om de første år ikke var nogen dans på roser. Krigen satte en flittig husmors kreativitet på en hård prøve, og på det lille værft var det også trange år.
DE ELLER DU
Helt nemt ved at falde til havde Dorthea heller ikke.
Hun var opdraget til at sige »De« til folk, så det var alt for svært for hende at sige »du« til mennesker, hun ikke kendte. Det faldt ikke altid i god jord, og Dorthea var bange for, at folk troede, hun ville være fin på den.
– Det gjorde det heller ikke bedre, at vi
Jeppes maskinværksted A/S
Otto Pedersvej 5 . DK-6960 Hvide Sande
Telefon 97 31 14 42 . Telefax 97 31 11 77
NORDHAVNSKAJ 9
6990 HVIDE SANDE
TLF. 97 31 29 44
FAX 97 31 27 06
LYSTFISKEREN
Tove & Jens P. Vestergaard
Troldbjerg 4 6960 Hvide Sande
Tlf. 97 31 27 10
KLITTENS REGNSKABSKONTOR
v/ Hans Jørgen Enevoldsen
Søndergade 1, 6960 Hvide Sande
Telefon 97 31 31 44
KUTTERREGNSKABER BOGFØRING
havde en lille privatbil med os, så vi som de første på Klitten kunne køre i egen bil. Jeg var ikke glad og var færdig til at flytte herfra igen de første år, husker Dorthea Kristensen.
Hun fandt sig alligevel til rette mellem klitboerne og den sparsomme bebyggelse, der fik vestenkulingen til at pibe om hushjørnerne.
Endda rigtig godt til rette.
– Ork ja. Da vi flyttede på søndersiden, gik det meget bedre, selv om jeg ikke turde bruge folks øgenavne, som det var skik. Jeg kom med i de andres lag og drak kaffe og den slags og fik mig nogle gode veninder.
Jeg kom til at føle mig som klitbo og blev glad for at være her, smiler Dorthea.
Under krigen gik Dorthea sammen med de andre husmødre på kursus for at lære at sy lapper på gamle bukser, så der nærmest skulle lup til for at opdage det lille kunststykke, og en opfindsom husmor fandt også ud af, at der kunne pilles kød af gode ben, så der kunne blive til en gang frikadeller.
– Det var en hel herlighed, når vi en dag fik kød som afveksling fra fisken, husker Dorthea.
Kristensens mand, Johannes, kort efter, at parret var flyttet til
Johannes Kristensen står her med skarøksen, i gang med at tilhugge stævnen på sin første nybygning i Hvide Sande.
Dorthea
Hvide Sande.
ønsker alle vore kunder
Når De går tur i Hvide Sande Butikscenter, så kom ind og kig hos
Den rigtige el-forbindelse
Pallasvej 18 6960 Hvide Sande
Glædelig
jul og godt nytår
v. ANETTE EVERS OLESEN
Svanitavej 56, Hvide Sande
Tlf. 97 31 34 99
Glædelig jul og et godt nytår
ønskes alle
MINEKIOSKEN
HAVNEN
6960 Hvide Sande
Tlf. 97 31 11 90
Vi ønsker alle vore forbrugere og forretningsforbindelser en glædelig jul og et godt nytår
Hvide Sande Fjernvarme
Numitvej 25 6960 Hvide Sande
Lodbergsvej . Søndervig . Tlf. 97 33 91 12
Tlf. 97 31 16 59 Hvide Sande
ISFISKERI
I de strenge isvintre under krigen satte Dorthea og Johannes' drenge ned under isen, og det sikrede mange gange middagsmaden.
Vintrene bød også på sne i dynger, der skulle skovles, og det var mændenes pligt at sørge for en farbar plads til rutebilen.
– Johannes fik sin lyst styret med alle de snedage, der var dengang. Men sådan var tiderne, og vi kunne alle se nødvendigheden af det. De gange, hvor rutebilen ikke kunne komme igennem, manglede vi både brød og andet i Hvide Sande, og jeg husker, hvordan en af de andre mænd en gang lånte vores bil og kørte over den isbelagte fjord for at hente forsyninger i Ringkøbing. Indtægterne var små i de dage, fortæller Dorthea Kristensen.
Mens hun havde travlt med at passe familien, sled Johannes i det på Johs. Kristensen Skibsbyggeri. Begge dele bar frugt. Dortheas dagligdag med at sørge for madpakker, slibe komfuret, så det var skinnende rent, handle, lappe, vaske og hygge om mændene sikrede, at sammenholdet i familien blev stort, og med årene blev værftet en blomstrende forretning, hvor også sønnerne efterhånden var med i arbejdet.
– Johannes var en slider, men han var ikke forretningsmand. Han havde svært ved at tage ved, når der skulle skrives regninger. Man kan jo ikke plukke en skaldet, sagde han altid. Han var for god af sig, men det kom til at gå vældig godt efter krigen. Drengene kom med i arbejdet, og der blev lavet teknisk skole i Hvide Sande, så de kunne dygtiggøre sig her i byen. Det var en stor ting, fortæller Dorthea.
TO VÆRFTER
I 1950'erne startede endnu et skibsværft i Hvide Sande, og efter et par år blev den ældste af Dortheas og Johannes' sønner, Carl Erik, tilbudt stillingen som direktør for værftet, der fik navnet Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri. De to værfter kørte side om side med bed-
dingsarbejde, reparationer og nybygninger det næste årti. Derefter var det en årrække især hos Johs. Kristensen, at de fleste nybygninger blev søsat, mens den udvidede og nyistandsatte bedding hos Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri særligt tog sig af reparationerne.
– Det gik godt. Der blev bygget den ene nybygning efter den anden. Ikke kun til lokale fiskere, men også til blandt andet Grønland. Det var spændende at være med, når et nyt skib skulle i vandet, og det var ved en søsætning, at den grønlandske navnemor forærede mig et par kamikker, mindes Dorthea.
Hun har altid fulgt udviklingen på Hvide Sandes værfter tæt – også efter Johannes' død i 1971. Værftet i Mamrelund blev videreført af hendes sønner Egon og Ernst, der ved værftets 50-års jubilæum i 1988 beskæftigede ca. 130 medarbejdere, og sønnen Carl Erik var stadig ved roret på Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri.
Dorthea Kristensen gik derfor lige så meget som skibsbyggerne op i problemerne, da fiskeripolitikken i flere år lukkede for byggeriet af nye fartøjer til danske fiskere, og selv om de tider er forbi, hvor Dorthea trofast fulgte sin mand og sine sønner på søndagsturene til forskellige havne for at studere fiskekuttere, er hun stadig en interesseret lytter, når der diskuteres fiskeri og fartøjer i familien.
Og det gør der tit.
På Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri A/S, som har overtaget bygninger med videre i Mamrelund, har Dorthea Kristensens barnebarn, Hans Peter Kristensen, indtaget styrehuset efter sin far, der er gået på pension ligesom broderen, Egon Kristensen.
Også på Nordhavnen bygger familien i dag fiskekuttere. Sønnen Ernst Kristensen har startet et nyt værft, Vestværftet, der har god vind i sejlene, barnebarnet Ove er også gået ind i skibskonstruktør-faget, og sågar blandt oldebørnene er der en skibsbygger på vej.
Vi ønsker alle vore medlemmer en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår
Parallelvej 324 97 31 13 14
Jan Abildgaard 40 10 04 63
Lars Timmer 20 21 12 80
Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår
L & A TAXI
v/ Lasse og Anders, Hvide sande Tlf. 97 31 10 11
Glædelig jul og godt nytår
HVIDE SANDEHOLMSLAND AFD.
Vi ønsker glædelig jul og godt nytår!
63 . HVIDE SANDE TLF. 97 31 22 61
Ungdomsklub i Hvide Sande
Af ungdomsskoleinspektør
Hans-Christian Christensen
1. september 2000 må betragtes som en milepæl i Holmsland Ungdomsskole, for da gik et gammelt ønske i opfyldelse, idet vi kunne åbne ungdomsklub for de 14 - 18 årige i Hvide Sande. Inden vi kom så vidt, havde der fundet en længere proces sted, som i korthed skal opridses her.
Da jeg 1. marts 1996 overtog ledelsen af ungdomsskolen efter Peder Haahr, arvede jeg en diskussion om behovet for en kommunalt drevet ungdomsklub for de 14-18 årige i Hvide Sande. Der var allerede en ungdomsklub i byen, som stadig er der – KFUMs ungdomsklub, – hvor der i årenes løb er blevet gjort et stort og prisværdigt arbejde på frivillig basis. Det er imidlertid således, at denne ungdomsklub optager medlemmer, når de kommer i 5. klasse, og disse medlemmer forlader den i slutningen af 7. klasse, fordi den aldersmæssige afstand bliver for stor. Derfor var der gået en debat i gang om at holde ungdomsklub for de 14-18 årige.
I september 1996 deltog Viktor Degn, der som leder af kommunens overbygningsskole var med i drøftelserne, og jeg i et møde i kulturudvalget for at få afgjort, hvordan vi rent praktisk kom videre med sagen. Vi enedes om at holde et eller to møder med unge for både at høre til interessen og for om muligt at få nogle konkrete forslag til sådan en klubs opgave. I begyndelsen af 1997 blev der holdt møde, hvor der dukkede mellem 35-40 unge op, hvilket i sig selv sagde noget om interessen herfor, og der kom da også en lang række konkrete for-
slag frem på dette møde. Mødereferat blev sendt til kommunen, hvor de så måtte hvile lidt, fordi efteråret 1997 stod i kommunevalgets tegn. Efter kommunalvalget fik ungdomsskolen så ny bestyrelse, men denne erklærede allerede på sit første møde, at den ønskede at vidreføre den gamle bestyrelses forsøg på at få etableret en ungdoms – klub for de 14-18 årige.
Det er bestemt mit indtryk, at kommunalbestyrelsen hele tiden har været åben over for tanken, og at selve sagen ville komme til at afhænge af, om der kunne findes egnede lokaler/bygninger til formålet. Lokaleforholdene har været genstand for mange samtaler i bestyrelsen, og flere muligheder har været undersøgt nøjere. På et tidspunkt i slutningen af 1998 nåede vi dog frem til, at tiden var ved at være inde til at få sagen afgjort. Til formålet blev der udarbejdet en handleplan, og et af trinene i denne var afholdelse af temamøde med en bredere kreds-kommunalbestyrelse, skolefolk, administration, foreninger og interesserede unge og voksne i kommunen -. Mødet kom i stand i april 1999 på Vandrehjemmet, og det var en særdeles udbytterig eftermiddag, da det var bestyrelsens og min opfattelse efter mødet, at det var et spørgsmål om at give lidt tid, indtil de rigtige bygninger blev fundet. I sommeren 1999 købte kommunen så en fabriksejendom på Numitvej med det formål at bruge den som værksted for »Gården« og til ungdomsklub. Vi var meget glade dengang, og glæden blev ikke mindre af, at kommunalbe-
EDGAR MADSEN
DØRE VINDUER GLAS - LÅSE NYBYGNINGER OMFORANDRINGER
ALT I
TØMRER-/SNEDKERARBEJDE
Altid klar med et uforbindende tilbud
styrelsen i efteråret 1999 vedtog, at ungdomsklubben skulle være organiseret under Holmsland Ungdomsskole. Det ville sætte ungdomsskolen i helt nyt perspektiv, og sådan er det da også gået, selv om der snart skulle vise sig nogle nye knaster.
For da man stod med en bygning og skulle til at få afklaret en lang række bygningsmæssige og andre praktiske forhold, vågnede den styregruppe, der skulle få disse ting på plads, hurtigt op fra glædesrusen og måtte snart se i øjnene, at det ville være en ret bekostelig affære at få ejendommen ombygget til at huse to institutioner. Planen måtte opgives, og i slutningen af juni 2000 var gode råd ærlig talt ved at være dyre, hvis ikke det hele igen skulle fortone sig i det uvisse. Det var dog heldigvis sådan, at kommunalbestyrelsen stod ved sit løfte, da der alligevel viste sig en mulighed for dog at komme i gang, idet vi kunne leje os ind i en bygning – ejet af Frydendahl – på Parallelvej 72.
Lejemålet blev indgået 1. september 2000 –præcis som det faktisk var forudset i den udarbejdede handleplan.
Et stort lyspunkt i de lidt mistrøstige forhandlinger i foråret var dog, at det lykkedes for styregruppen og ungdomsskolen at få ansat en ung og dygtig klubleder, Henning Dein fra Hemmet. Vil man etablere ungdomsklub, er man dybt afhængig af det personlige engagement, og Henning Dein skulle ikke deltage i mange af forberedelserne, før styregruppen fandt ud af, at den havde fået hyret en mand, der brændte for sagen. I løbet af sommeren 2000 fik han sammen med ungdomsskolen sammensat et stærkt team, Carina Toft Simonsen, Marie Frydendahl og Jørgen Christensen, alle fra Hvide Sande, der straks var parat til at smøge ærmerne op, da det gjaldt i september. De har nu været i gang i 5-6 uger, og de har gjort deres første erfaringer.
Hvad vil vi så med ungdomsklub, for der må jo være »en mening med galskaben.« Det
er der sandelig også, og herom har bestyrelsen i årenes løb gjort sig mange tapre overvejelser. Konkret er der blevet udarbejdet og vedtaget et papir, der indeholder en formålsbeskrivelse, en husorden og andre procedurer for det daglige virke, og dette papir skulle gerne give konceptet en vis retning, men et er at skrive noget på papir, noget andet er virkeligheden. Der er blevet talt meget om medlemsinvolvering, forstået sådan, at klubben skal opfattes som en slags ramme for unges lyst til at sætte noget i gang. Dette noget kan være alt muligt, lige fra en dartturnering en mandag i november til en rejse til Langbortistan. Det er særdeles behageligt at føre samtaler om sådanne emner, for meget er jo i teorien muligt, men inden man helt letter, må man dog aldrig glemme, at den slags snak helt afhænger af, hvem der en dag vil banke på klubbens dør og melde sig ind. Er det unge, der ganske umærkeligt tager initiativer, eller er det unge, der er lidt afventende og måske skal skubbes lidt frem? Det har bestyrelsen hele tiden holdt sig for øje, og derfor er der nu, fem-seks uger efter klubben har åbnet, ikke meget andet at sige om den sag, end at vort mål er medlemsinvolvering, men tiden må vise, hvor langt vi når, og hvordan vi når derhen. Foreløbig er der etableret et værested for unge med hyggelige lokaler, hvor de kan høre musik, slappe af i en lille café, spille billard, bordtennis, bop, play station, se sportskampe sammen og meget mere mandag, onsdag og torsdag aften fra 19.00 - 22.00, og det har hen ved 50 unge i Holmsland Kommune benyttet sig af.
Til slut vil jeg tillade mig at blive bare lidt personlig, for når man får ansvaret for en af landets små ungdomsskoler, så er man i det daglige henvist til det, man med et moderne ord kalder »single-sparring« dvs faktisk at tale med sig selv om man gør tingene ordentligt og rigtigt, og det kan man ikke, når man får overdraget ansvaret for at undersøge om der skal åbnes ungdomsklub, og sådan har det da heller
Glædelig jul og
godt nytår
Hvide Sande
Minkfodercentral
6960 Hvide Sande
Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår med tak for året der gik
Metheasvej 2 - Hvide Sande
Glædelig jul
Vi ønsker alle en glædelig jul
samt et godt nytår
v. Karsten T. Nohns
Vestervang 20 - Kloster
6950 Ringkøbing
Telefon 97 33 74 11
Biltelefon 40 38 72 45
og godt nytår
Martin Yde
Dakotavej 47 - 6960 Hvide Sande
Tlf. 97 31 20 70
Restaurant - Pizzeria
La Barca
PIZZA - PASTA - STEAK - FISK
m. m. til fornuftige priser. Prøv vore lækre spareribs.
Få vort menuforslag tilsendt til Jeres næste fest - reception - møde - m. m.
Vi siger tak for året der gik og ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår.
Anette - Michael
ikke været. Der er mange, som har spillet en vigtig rolle, – bestyrelsesmedlemmer, forældre, unge, kommunalpolitikere, foreningsfolk, ansatte ved skolerne og i forvaltningen – i forbindelse med gøre denne klub til virkelighed, og der skal lyde en tak herfor. Pladsen levner desværre ikke mulighed for at nævne dem alle
ved navn, men jeg synes, det er passende at nævne tre, nemlig formændene for ungdomsskolens bestyrelse i de sidste 5-6 år, Else Enggrob, Thomas Thomsen og Inger Frydendahl, for uden deres standhaftige holden ved i denne sag, ville Holmsland Ungdomsskole ikke have fået denne nye spændende opgave.
Jeg havde engang en båd, jeg drømte engang en drøm,
Men det er så længe sid’n, så længe sid’n.
Sig mig så, du – hvor er de nu?, Jeg gad nok vide, hvor er de nu??
Det er i dag den 22. oktober år 2000. Søndag formiddag. Mit lille barnebarn Kristine har 2 års fødselsdag, derfor var jeg ved bageren efter rundstykker og således udstyret med flag, og gaver ankom jeg tidlig morgen til Kristines hus der ligger på Geflevej i nordbyen, for sammen med den øvrige familie, at fejre denne dejlige dag. Et par timer efter går turen sydpå, hvor jeg igen lander i mit eget hus i Stormgade. Turen gennem byen, over slusen mellem syd og nord, med Vesterhavet til højre og Fjorden til venstre denne solfyldte skønne morgen, er ubeskrivelig. Kutterne, der velholdte, med deres blå-hvide havfarver, er linet op side om side, aktiviteten omkring bageriet, turisterne, lystfiskerne, hele stemningen og »lyset«, det man kender fra Skagen, ja kom og oplev det herude, det kan ikke være skønnere noget steds. Kun surferne ved Fjorden ser lidt modløse ud, de kunne ønske sig vind i sejlene, men så tag blot om på havsiden, der er trods vindstille, stadig lidt bølgegang til udfordring, ja muligheder er der nok af her på egnen.
Jeg har også været en tur ved havet og på kirkegården. Der er min mand begravet. Jeg har min datters jagthund med på turen. Ved kirkegården bliver hunden bundet til en pæl, for man tager jo ikke hunde med derind, selv
om jeg kunne få lyst til det. Jeg må trods alt have lidt respekt for kirkegården med dens indhold af alle de kære nylige og for længst afdøde … som jeg kender næsten alle sammen.
Men hvordan er det egentlig at være tilflytter?
Jamen, det er da pragtfuldt, jeg føler mig ikke mere som tilflytter, men mere som en del af det samfund, som jeg har været part i, nu snart i mange år.
Men har det altid været sådan? Nej, bestemt ikke!
Jeg lægger »Flying Dreams« på CD’eren, for nu vil jeg prøve at skrue mig selv og stemningen tilbage til den 26. maj 1960, hvor jeg for første gang gik i land fra båden fyldt med alle mine drømme, nygift og nyuddannet købmand og med mod på livet og fremtiden –en fremtid i Hvide Sande. Båden kom fra Esbjerg, og når jeg dengang fortalte venner og bekendte, at jeg ville flytte til Hvide Sande, så kiggede de underligt på mig og på deres udtryk kunne jeg næsten se, at det måtte være et meget mærkeligt sted. Derfor holdt jeg op med at udbrede mig mere om det, jeg havde jo da min mand og så kunne det vel ikke gå helt galt?
Men det var ved at gå helt galt og jeg kan tydelig huske hvor glad jeg blev, da Leif godt ville med tilbage til Esbjerg, hvis jeg ikke snart fik det bedre med at bo her.
Jeg var meget ung og meget følsom, nok lidt for hurtig til at vurdere mine nye omgivelser på et førstehånds indtryk, uden at bruge den
HVIDE SANDE SØMANDSHJEM
• Julefrokost
den 10. december kl. 18.00
JULE TA’-SELV-BORD
• Dagens middag hver dag
• Festmenuer
• Smørrebrød
– der leveres også mad ud af huset
Tlf. 97 31 10 33
Glædelig jul og
godt nytår
Ønskes af
Holmsland Klit
Turistforening
Hvide Sande Turistbureau
Fiskeriets Hus - Nørregade 2B
DK-Hvide Sande
Tlf.: 97 31 18 66 - Fax: 97 31 28 80
Søndervig Turistbureau
Lodbergsvej 73-77 - Søndervig
Tlf.: 97 33 91 33 - Fax: 97 33 86 78
Glædelig Jul fra
Masser af gaveideer til hele familien
ECCO
Stort udvalg i GORE-TEX støvler
Herrer, damer, børn
Gaver til hele familien køber du hos
Birthe Sko
Metheasvej 8 - 6960 Hvide Sande
Hvide Sande
stopklods, der kunne fortælle mig, at jeg også selv skulle være lidt tolerant og ikke så bange for forskelle.
Jeg havde absolut intet kendskab til fiskeri og miljøet omkring fiskerne og fik hurtig efter min ansættelse i Jørgen Jensen’s skibsproviantering det indtryk, at her på egnen var folk inddelt i små enklaver, der passede sig selv, var lidt lukkede og mest bestod af: »De gode, de onde og så tilflytterne«. Og tilflyttere kom der en del af på det tidspunkt. Vi var måske lidt en trussel mod det bestående og jeg fik hurtigt en klar fornemmelse af, at man skulle gøre sig fortjent til at bo her, ved små personlige »hints« fra såvel private som offentlige myndigheder. Hvem var det, der ikke kunne få en kommunegaranti, for at opnå specielle byggelån som dengang kunne fås til boligbyggeri? – ja det var såmænd os, – der måtte vel være grænser for hvad man ville garantere for!
I butikken fik jeg også snart en fornemmelse af, at »partibogen« ikke var helt som man forventede, selvom jeg da nok mente at være et så nogenlunde anstændigt menneske.
Hvide Sande var først i tresserne en by i udvikling, ja det startede vel egentlig der og når et samfund udvikler sig så hurtigt, vil det også blive tiltrukket af tvivlsomme eksistenser, der lugter guld. Det var nok dybest set derfor Klitboerne var så forbeholdne og lukkede overfor tilflytterne. Man ville gerne se os lidt an …
Jørgen Jensen’s skibsproviantering lå på havnen, der hvor Frydendahl nu har en moderne sportsforretning og bygning. Her fik jeg mit første job i Hvide Sande i en branche som jeg ikke kendte meget til.
Jørgen Jensen og hans hustru Stinne, var de mest elskelige mennesker jeg har kendt, det er så absolut deres fortjeneste, at jeg er her endnu. Mit første chok i den butik fik jeg, da Jørgen erklærede at her sagde man »du« til hinanden. Det gjorde man absolut ikke der hvor jeg kom fra, der sagde man »De og Herr« til chefen, selv de ansatte var de’s og herr Han-
sen, frk. Petersen osv. Butikken var alm. betjent, man købte kaffe, havregryn, mel osv. I »løs vægt«. Vi pakkede ind og pakkede ned, bragte ombord på bådene osv. Uha en service der var dengang.
Der var en lang disk i butikken, bagved denne var der mange skuffer, der indeholdt alt det løse og foran i butikken, var der en »sladrebænk«.
Her kom fiskerne i deres blå kedeldragter og drøftede dagens små og store begivenheder, dagens fangster osv, der var en god stemning i blandt dem og nogle mødtes på sømandshjemmet til kaffe.Jeg kunne dårligt kende fiskerne fra hinanden, de var så ens klædt og mange hed også det samme, kan jeg huske. De vidste næsten heller ikke om de ville betjenes af mig – for de var ikke vant til at se en kvinde bag disken i en skibsproviantering. Jeg tager vist ikke helt fejl, når jeg tror at jeg var den første af »slagsen« i Hvide Sande.
»Mon hun kan finde ud af, at skære bly i strimler med den store saks eller finde et par waders i den rigtige størrelse«, jo problemer var der nok af. Begge dele fandt jeg ud af, men stadigvæk aner jeg ikke hvad man brugte alt det bly til og den store saks var hård ved fingrene.
I butikken kom der også en lang, lidt rødhåret, genert ung fyr på en 12-14 år, der altid købte majs og hvede til sine duer. Uha, det majs og hvede jeg fyldte på poser til Leo Rønn, byens senere så kendte auktionsmester. Der kom næsten ingen kvinder og handlede, det ordnede mændene, når de alligevel var på Havnen.
I butikken, i en skuffe, lå en sort bog. Her kunne man se navnene på dem der ikke kunne købe på kredit. Dengang var den almindelige kredittid flere måneder, ja man betalte sine regninger, når fiskeriet var godt, ellers havde man sin kassekredit hos købmanden og det var slet ikke velset, at sende regninger ud hver måned.
I Mamrelund lå der en del træskure, som var beboet af nogle helt specielle personer, udstyret med de for egnen så typiske øgenavne. Jeg hu-
Sol og Sorte Ester.« Der var flere – måske var nogle af dem rester af pionererne fra slusens åbning i 1931, jeg ved det ikke, men Knas Brasen var nu ikke altid tilfreds med vores 1. kommis Bent Jensen, når han kunne komme i tanke om at hælde en sjat petroleum i den spritdunk, der jævnlig skulle fyldes op af »kælderens slotsaftapning«. Således afslørede Knas altså, at spritten ikke bare skulle bruges til opvarmning af den usle rønne, – han drak den minsandten.
Det var til gengæld også det eneste »spiritus« man kunne købe i butikken, som dengang ikke handlede med alkohol.
Det vil sige, der fandtes et mindre rum ude bag ved, hvor særlige udvalgte, som formodedes ikke at have letsindig omgang med den slags, kunne købe øl og vin, ja endog rom til buddingen, herligt …
I butikken kom der hver morgen en meget aktiv dame, der altid ville vide om der var sket noget nyt i byen?. Jeg synes nu nok hun burde dæmpe sig lidt og være lidt mere diskret indtil nogle fortalte mig, at hun såmænd var »dagbladets« lokale journalist, den folkekære Erna Timmer – så var det jo en helt anden sag.
Turister var der dengang ikke så mange af som nu, dog vidste vi alle i butikken, når sæsonen nærmede sig, for så ankom Sømandspræstens store cykel med den lokale vognmand fra Ringkøbing banegård, fragtet herover fra København for at benyttes som transport, når præsten holdt ferie i sit sommerhus i nærheden. Eilschou – Holm, var en venlig mand, respekteret og betød meget for mange mennesker i Hvide Sande. Hvert år til jul, lå der en liste i butikken, hvor man kunne tegne sig for et lille beløb, der tilsammen kunne betale et par gæs til præsten, når det blev jul.
Fra min første tid i Hvide Sande husker jeg også især Emma og Harald Brekke, der havde manufakturforretning skråt overfor sømandshjemmet. Emma styrede med myndig hånd og stemme butikken og hendes mand, der talte med tydelig norsk accent – han må også have været tilflytter – ejede det halve af sydklittens sommerhuse. Emma kunne godt lide siameserkatte, de lå ofte og solede sig i forretningens glasfacader eller på en hylde mellem de store stofruller, jo – der var en helt speciel atmosfære der.
Hvide Sande
Tlf. 97 31 10 67
Center Sko
Søndervig - Hvide Sande
Tøjeksperten Hvide sande - tøj der ses
Overfor lå Kruses kiosk, som senere blev til parkeringsplads. Der var engang tipsforhandling, lidt blade og lidt chokolade og legetøj.
Der var ikke meget liv i den butik. »A. Kruse, tlf. nr. 2, Hvide Sande, stod der på indersiden af de kuverter man købte der. Ikke noget med postnumre, lange telefonnumre, portoen for at sende et brev, hvadenten det var nær- eller fjernområde var 30 øre og på sømandshjemmet kunne man købe en kop kaffe m. lagkage for 2,50 kr.
PÅ »Bakken« lå der et eneste hus, det tilhørte konsulens- som man sagde, med megen respekt. I Stormgade hvor jeg bor, var der dengang kun lidt klitter, hvor børn om vinteren løb på skøjter og nordpå var husene meget koncentreret omkring Nørregade, hvor asfalt vejen nylig var anlagt såvel nord som sydpå.
Hvordan ser Hvide Sande ud om 40 år?, –jeg ved det ikke, det vil jeg overlade til fremtidsforskerne, men jeg husker tydeligt hvordan det så ud for 40 år siden, – så anderledes –. Byen og egnen har været igennem en udvikling så rivende, at jeg ikke har fantasi til at forestille mig, at der vil ske noget lignende de næste mange år. En udvikling, der har været drevet af fremsynede og dygtige klitboere, fiskere og forretningsfolk, hvoraf mange har trådt deres barnesko i Hvide Sande. Folk med holdninger som jeg har stor respekt for, folk med hjertet på rette sted som jeg holder meget af, som jeg nu selv er en del af og som har affundet sig med en tilflytter fra 1960 og det er jeg glad for. Glædelig jul og godt nytår.
Glædelig jul og godt nytår til alle medlemmer
Hvide Sande Idrætsforening
Vi ønsker alle vore kunder en glædelig jul og et godt nytår
Den 1. Oktober 2000 så et nyt firma i Hvide Sande dagens lys, nemlig Hvide Sande Fiskeauktion A/S. Baggrunden var at Folketinget i 1999 vedtog en såkaldt liberalisering af auktionsmesterloven. Ifølge den tidligere auktionsmesterlov skulle bevillingen som auktionsmester søges hos Fiskeriministeriet, og der kunne kun udstedes en bevilling i hver havn. Den nye liberaliserede lov åbnede mulighed for flere bevillinger til samme havn, dog således at nuværende auktionsmestre kunne bibeholde monopolet på at sælge fisk indtil den 1. januar 2002, og dermed få mulighed for eventuelt at afvikle deres forretning. Auktionsmesteren i Hvide Sande, Leo Rønn, var ikke interesseret i at arbejde under den nye auktionsmesterlov og meddelte Hvide Sande Fiskeriforening, at han var villig til at sælge sine aktiviteter allerede i løbet af år 2000, hvis man mente at man kunne finde en fornuftig ordning. Fiskeriforeningen rettede derefter henvendelse til mig, som indehaver af Hvide Sande Samlecentral A/S. Samlecentralen og Fiskeauktionen har altid haft et godt samarbejde, og selv om man konkurrerede om oplosningen, var der egentlig mere tale om samarbejdspartnere end egentlig konkurrenter, i og med at Auktionen solgte alt fisken. Spørgsmålet var nu, hvad der ville tjene fiskerne, og dermed byen bedst. Ville det være to eller flere konkurrerende virksomheder, med de krav til service og udgiftsniveau konkurrence per automatik medfører. Eller ville vi konkurrere hinanden
ihjel i forsøget på, hver for sig, at gennemføre de tiltag, som synes nødvendige for at bevare Hvide Sande, som en af de førende Fiskerihavne i Danmark. Fiskeriforeningens repræsentanter og jeg var enige om, at selvom konkurrence er sundt, så ville det gavne fiskere her i byen mere at stå sammen, og i stedet tage konkurrencen op med andre fiskerihavne både i ind- og udland, hvor konkurrencen i de kommende år uden tvivl vil blive stærkt intensiveret.
Efter mange og lange møder, hvor flere løsningsmodeller var på banen enedes man om en model, hvor Fiskeriforeningen skulle eje 50 % af den nye virksomhed og hvor jeg skulle være direktør og dermed lede auktionen. Opgavens størrelse og min egen alder taget i betragtning, havde jeg på et tidligt tidspunkt i forhandlingerne sikret mig, at min søn Anders Thygesen aktivt ville tage del i det nye firma og at vi ville tilknytte Søren Lyhne Vejrup til firmaet.
Resultatet blev, at man dannede et nyt selskab: Hvide Sande Fiskeauktion A/S ejet 50 pct. af Hvide Sande Fiskeriforening, 25 pct. af Gunnar Thygesen og 25 pct. af Anders Thygesen, og med Søren Lyhne Vejrup som bogholder. Det nye selskab kørte så alle aktiviteter i Hvide Sande Samlecentral A/S, Hvide Sande Fiskeauktion og Kasseafdelingen under Hvide Sande Fiskeriforening. Bestyrelsen i selskabet består af Gunnar Johnsen Høj, Bestyrelsesformand Advokat Holger Thorninger samt undertegnede.
Kom og se vort store udvalg i nye og brugte biler
MALERFORRETNING
AUTOFORUM A/S
6950 Ringkøbing - Tlf. 9732 4222
Nørregade 38 - Hvide Sande
Tlf. 97 31 31 22
Peder Falkesgaard Kaniavej 13 Tlf. 97 31 11 15
GARANTI PÅ KVALITET
Glædelig jul og godt nytår
Holmsland Dyreklinik
Gadegårdsvej 7, Kloster, 6950 Ringkøbing
Tidsbestilling på tlf. 97 33 73 97
Onsdag åben konsultation fra 17-19
Murermester
Bent Viborg Pedersen
Kastkærvej 131
6830 Nr. Nebel Tlf. 75 28 81 91 . Bil 30 97 29 91
I skrivende stund er vi kommet til 1. november, og vi har således været i gang i 1 måned. Lad det være sagt med det samme, det var en vanskelig start. Specielt sammenkøring af EDB programmer vakte vanskeligheder, og vi takker for overbærenhed fra fiskere såvel som opkøbere. Den første uge boede kontorpersonalet bogstavelig talt på kontoret og selv 2. uge blev klokken både 21.00 og 22.00 inden Anders og Søren kunne holde fyraften. Tak til kontorpersonalet for en meget anstrengende indsats i opstartfasen. Nu da børnesygdommene forhåbentligt er et overstået kapitel kan vi koncentrere os om vort egentlige mål, som er intet mindre end at gøre Hvide Sande til den mest interessante havn at lande fersk fisk Det er måske at tage munden fuld, men vi mener faktisk ikke det er umuligt. Vi har selvføl-
gelig enkelte naturlige begrænsninger, som er irriterende. Her tænker jeg på f.eks. vanddybden på barren, som begrænser størrelsen på de skibe der kan anløbe havnen. Til gengæld har vi fået flere nye kuttere på det sidste og flere er under bygning, hvilket vi skal meget langt tilbage for at finde tilsvarende. Sidst, men ikke mindst, er en stor del af den fisk, som landes i Hvide Sande af meget høj kvalitet, hvilket givetvis er af større og større betydning. Hvis vi ved fælles hjælp kan holde udgiftsniveauet i ro, og samtidig hæve gennemsnitspriserne, er vi nået et meget langt stykke hen af vejen.
En rigtig glædelig jul og et godt nytår til alle.
På Hvide Sande Fiskeauktions A/S vegne Gunnar Thygesen
Deres El-installatør
Niels Jørgen
Winther
Otto Pedersvej 7, 6960 Hvide Sande
Telefon 97 31 25 45
Privat 97 31 25 48 Biltlf. 40 30 95 45
HELGE LARSEN
Nørregade 16 - 6960 Hvide Sande
Tlf. 97 31 11 46
Hver dag indtil jul
– 1/2 kylling m/pommes frites pris kun 33 kr.
Prøv vore lækre jule-/nytårs menuer
Glædelig jul
v/ Apostolos Moyzakis
Nørregade 53 · Hvide Sande · Tlf. 9659 1010
Nordhavnskaj 12 · 6960 Hvide Sande Tlf. 9731 3322
Leo Nielsen Privat: 9731 2972
Ernst Kristensen Privat: 9731 1413
Jysk
Frisørkunst
ønsker alle kunder Glædelig Jul samt et Godt Nytår.
Åbningstider:
Mandag 08.30-13.00
Tirsdag-Onsdag 08.30 - 17.30
Torsdag 08.30 - 19.00
Fredag 08.30 - 19.00
L¿rdag Lukket (undtagen til brudeops¾tning)
V/ Ann Laursen Parallelvej 7, Hvide Sande Tlf. 97312174
