Modelflyvenyt 5 2025

NM I F3A I RC-PARKEN

JUNIOR GJORDE

FIN FIGUR TIL

MODEL FLYVE NYT

Kære alle medlemmer af Modelflyvning Danmark

20. august 2025, 10.29

Dropper de lange indledninger og hopper direkte til konklusionen. Jeg trækker mig som formand for Modelflyvning

Danmark og samtidig fra bestyrelsen. Ingen drama eller dårlig stemning. Det handler alt sammen om, at sikre det bedste for Modelflyvning Danmark. Ærligt talt - jeg har været en elendig formand det sidste stykke tid - i alle fald i hele 2025.

Sagen er den, at mit arbejde tager min fritid og frem for alt fylder mit arbejde mentalt nærmest 24/7. Står med store udfordringer som jeg ikke skal trætte jer med. Men konsekvensen er, og har været, at jeg som formand med både "serve-ret og -pligt" ikke får gjort noget som helst ved det. "Det ser jeg på i næste uge" har jeg sagt til mig selv i alle fald det sidste halve års tid, - men det sker bare ikke. Og det kan Modelflyvning Danmark ikke være tjent med. Værre - så er

det noget umådeligt rod når "kaptajnen slipper roret" - det giver en bestyrelse som måske godt vil en hel masse, men den får heller ikke rykket fordi man lige venter på en melding fra kaptajnen. Det dur simpelthen ikke - ej selvom mine arbejdsmæssige udfordringer formentlig er forbigående. Jeg har derfor meddelt bestyrelsen at jeg trækker mig NU.

Bestyrelsen har kvitteret og har holdt deres første bestyrelsesmøde uden mig i rigtig lang tid. Af diverse foreningstekniske grunde bliver det sådan at jeg formelt har orlov frem til Repræsentantskabsmødet i marts 2026. Indtil da vil det være næstformand Peter Skotte som har bolden - og serveretten og -pligten. Det var jo meningen at jeg i alle tilfælde skulle gå af til marts 2027 så det betyder egentlig blot, at arbejdet med at finde min "permanente" afløser bliver intensiveret. Jeg ved, at der allerede nu tegner sig en plan. Så alt er godt.

Jeg begyndte min karriere som formand allerede i perioden 2000-2008 hvor jeg sad som formand for RC-Unionen. 8 år senere - i 2016 - blev jeg så valgt som formand for Modelflyvning Danmark. Så med undtagelse af det kommende halve års tid "på orlov" er det blevet til ti år i denne omgang. Det har været utroligt spændende og lærerigt, men nu må det stoppe - ikke for min skyld men for Modelflyvning Danmarks.

Jeg vil godt benytte lejligheden til at takke de af jer, som jeg har haft direkte kontakt med for en altid konstruktiv og positiv dialog. Det er bestemt ikke alle foreninger der kan prale af at man taler pænt til hinanden. Vil også godt takke

Bestyrelsen for at tage bolden - og for at godt samarbejde gennem årene. Og sidst men ikke mindst - vores professio-

nelle: Chris, Marttin, Marianne og senest Troels. Uden jer var det slet, slet ikke gået.

I'll be back - men fremadrettet kun ude på modelflyvepladserne. Foreløbig kan jeg prale af at jeg ikke har set en ene-

ste af dem i 2025, så det kan kun blive bedre! mvh Lars Kildholt

Tekst & portræt: Lars Kildholt illustration: Marianne Pedersen

Modelflyvning Danmarks bestyrelse har

KONSTIITUERET

NY FORMAND

Som næstformand er det almindeligt at træde til, hvis formanden stopper før tid – og det gør jeg naturligvis. Der er godt seks måneder til næste repræsentantskabsmøde, (red: 22. marts 2026) og bestyrelsen har besluttet, at vi driver MDK videre med denne oprykning, indtil der kan vælges en formand af netop repræsentantskabet.

Det betyder også nogle rokeringer blandt suppleanterne osv. Alt i alt kommer det ikke til at ændre en hel masse i foreningen. Vi er fælles om opgaven, og jeg støtter mig naturligvis til alle de dygtige og ikke mindst erfarne medlemmer i Modelflyvning Danmarks bestyrelse.

I den kommende tid har vi dog trods alt planer om at strømline nogle ting.

Det handler meget om at gøre tingene nemmere for jer medlemmer – men også smartere for os i bestyrelsen.

En opfordring til dig

På det kommende repræsentantskabsmøde vil jeg gerne opfordre dig til, at melde dig som kandidat til bestyrelsen eller endda til formandsposten.

Der er altid brug for nye idéer og tanker i en forening som vores.

Mange tror fejlagtigt, at en bestyrelsespost er lig med en masse aftenarbejde og adskillige søndage med flyvevejr, der går tabt i møder.

Nuvel – der er fire fysiske møder årligt og en række online-møder, som ofte klares på hverdagsaftener på en times tid eller to.At stille op er ikke ensbetydende med, at man vælges. Der kan sagtens være kampvalg. Så tag det som en udfordring – måske er det dig, der kan vippe en af os andre af pinden.

I perioden frem til marts vil jeg personligt lægge fokus på at få foreningen mere digitaliseret på de områder som halter. Vi ses derude, eller til repræsentantskabsmødet

Peter Skotte

Trafikstyrelsen

skal ikke have lov at skade vores ungdomsarbejde

Da droner fik deres store udbredelse og ikke længere krævede hverken store pengepunge eller særlige kundskaber, men kunne købes i Bilka og bruges som gyrostabiliserede fotostativer, indførte EU den Europæiske Dronelovgivning EU2019/947. Helt fair og godt for alles sikkerhed. Den dronelovgivning er IKKE afstedkommet af modelflyveaktivitet som vores, som har fungeret uproblematisk siden Anden Verdenskrig. De nye droneregler er indført pga. af andre borgere som vil flyve med droner på steder, hvor det kan være både farligt og generende for naboer og naturen.

ENDNU EN SKUFFELSE VEDR. ARTIKEL 16

og over samarbejdet med Trafikstyrelsen, der med nyt udkast gør det rigtig svært at være frivillig forening i Danmark

I Dronelovgivningen er der indsat en ”kattelem” for alle EU nationer, så man netop kan lave lettelser for de modelflyveforbund og klubber, som udøver klassisk og organiseret modelflyvning. Den kattelem hedder artikel 16. Den tillader de nationale luftfartsmyndigheder at lave lempelser for andre dele af dronelovgivningen, for netop ikke at svække modelflyvningens vilkår og udbredelse.

Rent juridisk er Artikel 16 i EU2019/947 beregnet til at dispensere eller se bort fra andre paragrafer i selv samme EU 2019/947, som vil være skadelig for fx Modelflyvning Danmarks fortsatte udøvelse af modelflyvesport og hobby.

Organiseret Modelflyvning er helt uden uheld og konflikter

De klassiske modelflyvepiloter flyver 95% af tiden fra en godkendt modelflyveplads og dermed er der ikke nogen konflikter med hverken borgere eller natur, fordi modelflyvepladserne er anlagt på nøje udvalgte områder der sikrer, at man er til så lille gene som muligt for det omgivende samfund. De sidst 5% er flyvning til internationale konkurrencer eller på store marker, heder eller skrænter. Sådan har

vi fløjet modelflyvning i over 80 år. Uden store konflikter eller grimme uheld. Det er Modelflyvning Danmark både stolt af og tilfreds med.

Aldersbegrænsning vil ødelægge vores Børne- & Ungdomsarbejde

Den artikel 16 aftale som modelflyvning Danmark og Trafikstyrelsen har indgået mangler stadig et par ret vigtige punkter. Det kommer jeg tilbage til.

Hvis vi skal kunne overlevere vores viden og kundskaber til efterfølgende generationer, så de også kan glædes ved en skøn interesse som modelflyvning, så kræver det, at vi lader både unge og ældre få indsigt i, og udøve vores hobby. Derfor er det enormt vigtigt, at vores unge mennesker kan få muligheden for at lære at flyve allerede mens de er meget unge. Der lærer de super hurtigt og begejstres ved flyveoplevelsen og sammenholdet. Det er det vi elsker at se, at se den næste generation trives og have en sund hobby. Derfor var et at de allerførste ønsker til vores artikel 16 aftale, at den indføjede aldersbegrænsning på 15 år fra EU droneloven, ikke skulle gælde for organiserede modelpiloter der flyver fra en modelflyveplads.

Det budskab forstod Trafikstyrelsen godt og vi skrev det ind i den første udgave af Artikel 16 aftalen fra 2021.

MDKs medlemmer ER allerede registrerede OG forsikrede Dernæst lavede vi den aftale, at vi skulle undlade at bede alle modelflyvepiloter fra MDK, om at lade sig registrere som droneoperatører, fordi de jo sådan set allerede var medlem og registreret i MDKs medlemsdatabase, som Trafikstyrelsen kan få adgang til hvis de vil. Dermed ville vi undgå at genere 5-6.000 medlemmer ved at bede dem om at registrere sig som droneoperatører. Det er helt fair at man skal lade sig registrere som dronepilot, når man flyver UDEN for en modelflyveplads, men det giver ganske enkelt ikke mening for dem der flyver fra en godkendt modelflyveplads. Dér er der jo virkelig godt styr på hvem der flyver. Den slags registrering bidrager slet ikke til flyvesikkerheden, men generer blot folk ved at de skal bruge tid på endnu en registrering.

Derfor gik Trafikstyrelsen også med til at den undtagelse skulle indføres i artikel 16 aftalen. Alt gav mening, ind til nu.

Ustandselig personaleudskiftning

gør Trafikstyrelsen ineffektiv

Der har gennem årene fra 2019 og frem til i dag været en alt for stor udskiftning af ”sagsbehandlere/inspektører” i Trafikstyrelsen, som har fået den effekt at vi gang på gang skulle ”gentage” historiefortællingen om, hvorfor vi står hvor vi står, med vores artikel 16 aftale. Det er trættende, forsinkende og ineffektivt.

Højden til de internationale konkurrencer og træningerne dertil mangler stadig

2024 var året hvor vi skulle genforhandle artikel 16 aftalen, i den forhåbning om at især emnet om flyvning over 120 meters højde kunne afklares. Men den afklaring er desværre sunket ned i det administrative dynd indtil videre. Og håbet om at man ser på højde-emnet fra en lidt mindre restriktiv vinkel har ikke indfundet sig endnu. Efter tre administrative forlængelser igennem 2025, af den forrige artikel 16 aftale, er vi nu i sidste halvår af 2025 og der er endnu ikke fundet en løsning.

Nu står vi der, hvor man i Trafikstyrelsen tilsyneladende ikke indser eller ikke længere anerkender, at vores Børne- og Ungdomsarbejde er dybt nødvendigt for at vi kan viderebringe vores hobby til nye medlemmer og bidrage til at give unge - endda især drenge, en fornuftig fritidsinteresse!

Og nu til den seneste Catch-22

Trafikstyrelsen vil have at ALLE MDKmedlemmer skal lade sig registrere som dronepiloter. Også dem der faktisk kun flyver fra modelflyvepladser. Det giver slet ikke mening!

Men det allerværste er, at trafikstyrelsen kræver at droneregistreringen KUN kan ske ved brug af MitID. Jamen, Hallo… MitID kan ingen danskere få, før de er fyldt 14 år, og visse funktioner i MitID fungere faktisk først efter at barnet er fyldt 15 år. Hvad skal alle vores ungdomspiloter så gøre?

De kan måske flyve med en instruktør og tage et A-certifikat, men så snart de

ønsker flyve for sig selv eller ude i verden til konkurrencer, kræver Trafikstyrelsen at de skal have en droneoperatørregistrering. Men det kan de ikke uden MitID ! Kan I se problemet?

Dermed er alle unge tvunget til at flyve med en instruktør ved deres side indtil de kan få MitID. Det er jo helt skørt. Tilbage i 2021 var man fra Trafikstyrelsens side klar over den her problematik og man lyttede til argumenterne. Det bliver den næste generation af tilsynsførende inspektører i Trafikstyrelsen altså også nødt til at forstå. Hvis ikke vi får den her form for anerkendelse, så må vi videre til Trafikstyrelsens ledelse eller til Transportministeren igen, som vi var nødt til i 2023. Det hjalp på forståelsen efterfølgende.

Bare til orientering

Vi forsøger at tale fornuft og det synes vi, at vi kommer længst med, men vi har svært ved at få Trafikstyrelsen til at indse den oprindelige intension med artikel 16 i det her tilfælde.

Naturligvis har Modelflyvning Danmark ikke accepteret det seneste udkast til Artikel 16 aftale, men har i stedet indkaldt TS til fornyet forhandling.

Troels

Pladstilsyn hos Woodstock -sådan opleves det ...

Klubben har haft besøg af Troels Lund og Leif Poulsen der har udført pladstilsyn for os.

Det føles trygt og sikkert at få professionel hjælp til at systematisere forholdene omkring pladsen, så det er nemmere at sikre, at de formelle ting er i orden. Det er rart at være i gode hænder med nogle, som har styr også på de formelle ting.

Og så spørger redaktøren:

Hvad blev der lige af regeringens: »Vi fjerner bøvl og bureakrati for landets foreninger« fra 19. august 2025?

Måske skulle Kulturminister, Erhvervsminister og Minister for byer og landdistrikter, Kirkeminister og Minister for nordisk samarbejde, som står bag, invitere Trafikministeren med næste gang de mødes om den her fine intention?

Du kan læse regeringens udmelding her: https://regeringen.dk/nyheder/2025/regeringen-fjerner-boevl-og-bureaukrati-for-landets-foreninger/

|Marianne

Til daglig ved vi jo godt, hvordan tingene skal være, men det er ulige meget nemmere for fremtiden at kontrollere og sikre, at vi gør det hele rigtigt og sikkert, når vi har fået hjælp til at have nogle kontrolskemaer og et system at gå efter.

Samtidig fik vi en opdatering om, hvor det står til med forholdet til Trafikstyrelsen. Så tak for hjælpen, Troels og Leif!

Vil I gøre ting anderledes i fremtiden?

Besøget betyder at vi i morgen bestiller et sikkerhedsnet til brug på pladsendet var én af de gode ideer og forslag til forbedringer som Troels havde med. Jacob

PLADSTILSYN HOS MFK. WOODSTOCK

Det er klubbernes ansvar at sikkerheden er i orden

MDK har tilsynspligten efter aftale med Trafikstyrelsen

21. september var turen nået til Modelflyvenklubben Woodstock ved Odder. Modelflyvning Danmark mødte op med hele to mand; Troels Mikael Lund og Leif Poulsen, fordi der også er gang i en sidemandsoplæring af nyvalgte bestyrelsesmedlemmer, som skal lære hvordan tilsyn gøres.

Også Woodstocklubben var forberedt og stillede med hele fire mand og svarede beredvilligt på spørgsmål om flyvepladsen placering, udbredelse, nabo- samarbejde, landzonetilladelser osv.

Og selvfølgelig var der frisklavet kaffe på kanden i klubhuset, da området var skridtet af.

»Det handler bl.a. om, at vi skal sikre, at de oplysninger vi har i foreningens arkiv også stemmer overens med virkeligheden,« forklarer Troels Mikael Lund, der har ført tilsyn med landets klubber i mange år. »Endelig er det en god anledning til at tale om sikkerhed generelt. Når man som jeg kommer rundt til mange klubber, så ser jeg også mange gode løsninger for øget sikkerhed - og dem deler jeg gerne videre hvor det giver mening.«

At der flyves sikkert, efter forskrifter og lovgivning er til alles bedste og at de lokale modelflyvepladser opfylder de gældende regler er helt nødvendige vilkår for overhovedet at kunne flyve modelflyvning i Danmark.

Trafikstyrelsen har den endelige bemyndigelsen til at godkende og lukke modelflyvepladser, hvis de hhv. opfylder eller ikke opfylder de gældende regler. Trafikstyrelsen har dog delegeret retten til at godkende flyvepladser og samtidigt pligten til at føre tilsyn, til Modelflyvning Danmark.

Bestyrelsen har besluttet at løse opgaven sådan, at hvert bestyrelsesmedlem skal forsøge at nå rundt til fem nye pladser hvert år. På den måde kan Modelflyvning Danmark hen over en fem års periode nå rundt til alle landets modelflyvepladser og til stadighed stå inde for modelflyvepladsernes overordnede sikkerhed. Hvert andet tilsyn en klub får, kan være et skrivebordstilsyn. De andre skal være fysiske på flyvepladsen.

Tekst: Marianne Pedersen Fotos: Troels Lund

MIT NYE BYGGEBORD

Materialer:

Træisoleringsplade 140x40cm

Vinduesplade eller lign. fyrretræsplade 140x40 cm

Reglar to stk 140cm, et stk. 120 cm. Trælim Skruer til forsænkning

I vinter fandt jeg en masse konstruktionstegninger frem for nu ville jeg bygge en model ud fra tegningen igen.

Jeg har tidligere bygget en masse modeller ud fra tegninger, og nu kom lysten tilbage. Hvilken model eller modeller det blev til, vil jeg ikke afsløre endnu, men vende tilbage til på et senere tidspunkt.

Mit gamle byggebord blev bragt ind fra udhuset og inspiceret. Jeg lavede mit gamle byggebord for mere end ti år siden. Jeg måtte desværre indse, at det var blevet ubrugeligt, da det havde slået sig betydeligt og var helt umuligt at rette op, selvom jeg prøvede med nogle passende lægter på tværs.

Hen over bunden placerede jeg fyrretræsreglar til afstivning både på langs og på tværs.

Det gamle byggebord blev skrottet. Jeg kørte direkte til byggemarkedet hvor jeg valgte et passende »hobbybræt« = tynd fyrretæsplade med målene 140 cm langt og 40 cm bredt. Man kan også bruge vindueskarmplade, der er brede nok. Jeg håndplukkede de træstykker, der skulle være nedenunder. To fyrretræsreglar, som skulle ligge nedenunder som afstivninger i samme længde (140 cm) som byggebrættet og én til at save i tre stykker til tværstivere.

En træisoleringplade (12mm) fandt jeg også i byggemarkedet og tog med hjem.

Da jeg kom hjem, begyndte jeg monteringen Reglarne blev tilpasset på længde og

bredde (se billede af bagsiden). Jeg forborede og limede med Bostik 700 trælim, inden jeg skruede dem fast på plads på byggebrættet ovenfra med forsænkede skruer.

På toppen af selve byggebordet påførte jeg rigeligt med trælim over hele overfladen, hvorpå træisoleringspladen blev limet fast med tryk indtil næste dag.

I et snuptag var mit byggebord færdigt og klar til brug. Pris ca. NOK 400,-

Nu er det bare at lægge en tegning på, lægge klar plastik over og sætte nåle i, så tegningen bliver hvor den skal. Nu kan byggeriet begynde.

Rolv

Over- og underside af mit byggebord

Sikringstang

VÆRKTØJ

du bare skal have .... eller skrive på ønskesedlen til jul

Sikringstangen er en type jeg selv har fra flyteknisk afdeling i forsvaret. Den har været svær at få fat i, men pludselig var den hos Biltema i en billigere version. (Red: I Danmark kan den i øjeblikket fx fås hos Kajsmc.dk og Jyskracing.dk).

Jeg har allerede to størrelser af den, men den jeg bruger mest er den lille fra Biltema, som er lille og handy. Den er meget god til at fastgøre slanger til brændstof, luft og røgvæske.

Selve ståltråden er en speciel type, som man kan få i forskellige specialbutikker. I en nødsituation kan man helt sikkert bruge guitarstreng (E1 eller B2 - de to tyndeste).

Til låsning anbefaler jeg 0,4 mm rustfri ståltråd, hvis du kan få fat i det. Fordelen ved den, der er beregnet til det er, at den er syrebestandig og rustfri og noget sej. Den knækker derfor ikke af eller vrider sig tilbage så hurtigt.

Rørbukningsværktøj fra Biltema til ca. 85,- kr. kan bruges til at bukke bløde rør, uden at røret folder sammen eller kolapser. Den kan bukke 3, 4 og 6 mm rør

Ekstratip:

Buk dine ender på det snoede tråd for ikke at rive dig på den skarpe afklippede ende

Jeg har set mange modelpiloter, der har haft deres modeller fulde af brændstofspild. Ved at låse slangerne med en slangeklemme forhindres det i høj grad. Jeg bruger også nogle gange et rør til at

trække over hovedrøret så det lige passer og sølvlodder det for at få en krave på røret. Jeg sliber eventuelle skarpe kanter. Nu kan sikringstråden spændes op mod kraven. Så løsner slangen sig aldrig.

Tekst: Rolv Leirro og Troels Mikael Lund Billeder: Rolv Leirro og Marianne Pedersen

Rørskærer fra Biltema, der måler 5,5x4 cm til ca. 40,- kr. bruges til at lave flotte skæringer af bløde rør. Den kan skære 3-22 mm rør

Billedet er taget af tyskeren Robert Lazinka og viser Niels Nørmark Sørensen der kaster Jan Hansens F3B model ”Spline 2020” med dobbelthængsel ror.

World Championship WM F3B 2025

Hvad er F3B?

RC-svævemodel til konkurrence i tre discipliner: termik, distance og hastighed. Modellen startes med elspil. Her gælder det modeloptimering og evnen til at læse luften for synk og termik, samt at flyve præcist ved høj hastighed. Samtidig skal modellens vægt tilpasses vejret og flyveopgaven.

Fra Danmark deltog:

Team Manager: Regnar Petersen

Piloter: Søren Krogh Mikkel Krogh Petersen

Jan Hansen og på wildcard: Niels Sørensen

Særlig indbudt var regerende junior verdensmester: Rasmus Krogh Petersen

Selve VM i F3B fandt sted 10.-15. august 2025 på flyvepladsen i Nardt nær Dresden.

Men som så mange andre konkurrencer, begynder det hele meget før det.

Udtagelser til VM er det foregående år, hvor der skal flyves godt og stabilt, eller håbe en af de andre er uheldig eller dummer sig. Det sidste sker ikke, så man må bare flyve godt.

Derudover skal der trænes godt. Vi har været at heldige at de tre udtagne piloter, samt den regerende juniorverdensmester, bor i Sønderborg, så alle de fire piloter, har nemt ved at køre til Nybøl og træne på den mark som Sønderborg kommune har stillet til rådighed. Niels som deltog i VM på et Wildcard, tog sommetider turen fra Sjælland for også at træne med, de weekender, det kunne lade sig gøre.

Der var deltagere fra:

• Australien

• Belgien

• Chile

• Tjekkiet

• Danmark

• Frankrig

• Tyskland

• Japan

• Holland

• Sverige

• Schweiz

• USA

I månederne op til skulle flyene justeres, trimmes, senderprogrammer finjusteres, spillene gøres klar og testes om de stadig overholdt alle kravene for indre modstand (for at højstartspillene er så ens som muligt for deltagerne.)

Fredag trænede vi på pladsen og lørdagsøndag 9.-10. august var der på flyvepladsen i Nardt, for-konkurrence (World Cup) hvor mange af de enkelte landsholds hjælpere også havde mulighed for at flyve med og mærke spændingen og suset i så store konkurrencer. Samtidig er for-konkurrencen også træning for de mange officials, der skal sidde under speed/ distance sigteanlæggene og så videre. Så under for-konkurrencen ”tuner” hele organisationen og piloterne til et godt VM. Fra Danmark deltog udover Team Manager, piloter og den særligt indbudte, regerende junior verdensmester også de tre

hjælpere og evige trofaste støtter 365 dage i året, Susanne Krogh Petersen, Lone Bølge og Louise Wollrath Hansen. Vi kørte fra Danmark meget tidligt torsdag 7. august og turen forløb fint. Sent eftermiddag var alle piloter og hjælpere samlet på flyvepladsen. Fem sov på pladsen i campingvogn og autocamper og fire kørte de to kilometer til et Landhotel i Neuwiese. Det var et dejligt gensyn med piloter og hjælpere fra de andre lande. Mange er de samme, som vi har mødt mange gange før.

F3B modellerne er blevet tyndere og hurtigere, og det går modsat med mange af piloterne. F3B som også kaldes ”Svæveflyvningens Formel 1” er en sportsgren som piloterne dyrker trofast i mange år, men der kommer også nye til. De unge der deltager, har dog ofte samme efternavn som en af de ældre deltagere med

Tekst: Louise w. Hansen

Danskernes individuelle placeringer:

Rasmus Krogh Petersen 11. plads

Søren Krogh 12. plads

Jan Hansen 13. plads

Mikkel Krogh Petersen 23. plads

Niels Sørensen 30. Plads.

I alt deltog 43 piloter i selve VM, så vi er godt tilfredse med resultaterne.

Billeder:: De danske deltagere og hjælpere, hvor intet andet er nævnt

grå stænk i toppen, men vi lærte i år flere nye F3B piloter at kende, også nogle hvis far/onkel ikke flyver F3B.

Alle dage i Nardt havde vi vejret med os. Fra 240 til 350C. Så det lå lige i den gode ende. Men der kunne flyves hele tiden og ingen aflysninger pga. regn eller vind, så vi skulle ikke klage. Solhat, solbriller og faktor 50 var vores trofaste venner alle dagene. På pladsen var der et stort langt telt hvor hvert land havde sit eget område til fly og materiel. Snakken gik lystigt, og ind imellem er det svært at se om det er konkurrenter eller gode venner, der snakker og låner udstyr af hinanden. Dejligt at se det fællesskab der er.

Der var toiletvogn, og bruser på pladsen, samt obligatorisk tysk vogn med udskænkning af øl, vand og salg af is og currywurst.

Ligeledes var der nogle hundrede meter derfra Svæveflyveklubbens klubhus, hvor både modelfly og store svævefly holdt til. Der var flere toiletter og brusere. Samt endnu en bar med øl. Her blev serveret morgenmad, frokost og aftensmad. Det havde vi bestilt hjemmefra, og markeret på vores ”Ausweiss”, som en sød tysk kontrollant så kunne tjekke når vi skulle spise. Til frokost blev der serveret en enkelt ret, og til aften var der flot stort udvalg. Kolde og varme retter, lidt forskelligt til dessert, og flot anrettet og lækkert stillet frem. Stor ros til de damer, der brugte hele ugen i køkkenet for det store arbejde. For uden mad og drikke – dur piloterne ikke!

Lone, Susanne og Louise trænede biceps ved at hente vand i den nærliggende by. Der skulle slæbes vand til med den intense varme. Men flyvningerne gik godt, højt humør, høje temperaturer, fuld fart og spænding.

Stævneleder Peter Hubbertz havde styr på alt. Han havde naturligvis mange uundværlige hjælpere, men det hele kørte efter tysk præcision og grundighed. Mens kvinderne var på tur i ”Affensteine” bjergene, et område der virkelig kan anbefales, hvis man er på de kanter, fløj drengene – undskyld – mændene endnu nogle gode flyvninger.

Efter alle otte runder af Speed, Termik og Distance, endte det danske Team på en flot 4. plads i hold, efter Tyskland, Østrig og Tjekkiet.

Mange tak for støtten fra Modelflyvning Danmark. Det har været en super tur og oplevelse, der var ingen ødelagte modeller, hver pilot fik 33 flyvninger, mange gode oplevelser og store udfordringer, og fedt velordnet arrangement med alle de deltagende F3B piloter fra hele verden.

På holdets vegne Louise W. Hansen

Billedet er taget af hollænderen Fritz Donker Duyvis og viser Mikkel Krogh Petersen der kaster Rasmus Krogh Petersens F3B model ”Device”.

Så glad ser man ud, når man lige har bestået sin eksamen og fremdeles kan kalde sig Civilingeniør / Master of Science

ET MODELFLY SOM SPECIALE

Udvikling af

en

fastvingedrone til vildtovervågning - Benjamins eksamensprojekt på SDU

Jeg har altid elsket at løse problemer og finde løsninger og fandt ud af, at det var det man gjorde som ingeniør. Før jeg søgte ind på ingeniørstudiet fandt jeg ud af, at man kunne arbejde med flyvende robotter, hvilket lå meget tæt op af min hobby med modelfly.

Jeg har derefter arbejdet hen imod at arbejde mere og mere med droner og teste droner. Da jeg skulle vælge mit speciale var jeg meget interesseret i at lave noget med fastvingede droner og forhørte mig ved en del professorer.

Jeg faldt i snak med en der spurgte ind til, om det var muligt at lave en letvægts fastvinget drone, hvilket jeg sagde at det kunne man sagtens.

Derefter lavede jeg det projektforslag, som definerede projektet.

I mit speciale ved Syddansk Universitet har jeg arbejdet med udviklingen af en ultralet fastvingedrone med en maksimal startvægt under 250 gram.

Projektet tog udgangspunkt i konkrete behov fra biologer og forskere i det EUfinansierede WildDrone-projekt, som arbejder for at udvikle teknologier til overvågning af vilde dyr i Afrika. Jeg blev inspireret af de udfordringer, som feltarbejdere står over for i praksis: enorme afstande, barske omgivelser, logistiske begrænsninger og ikke mindst behovet for at minimere forstyrrelse af dyrelivet. Traditionelle metoder som fodpatruljer og helikopteroverflyvninger er enten ressourcekrævende, ineffektive eller forstyrrende for dyrene. Samtidig gør lovgivning og praktiske forhold det vanskeligt at anvende tunge eller komplekse UAV-systemer. Her opstod idéen om en simpel, robust og modulopbygget fastvingedrone, som overholder EASAs vægtgrænser for åbne droneope-

rationer. Dette muliggør operationer med lavere juridisk barriere og minimal risiko for mennesker på jorden — en ideel løsning til beskyttede områder og nationalparker i det afrikanske kontinent.

Hvorfor en letvægtsdrone?

Behovet for letvægtsdroner i naturbeskyttelsesarbejde i Afrika er ikke bare teknisk begrundet, men også praktisk og etisk. Mange afrikanske naturreservater dækker enorme områder, ofte uden vejadgang eller infrastruktur. Samtidig er det afgørende, at overvågningsudstyr ikke skræmmer dyrene eller ændrer deres naturlige adfærd, da dette kan forvride data og forringe beskyttelsesindsatsen.

En fastvingedrone på under 250 gram kan flyve over større afstande og i længere tid end en tilsvarende multicopter, samtidig med at den genererer mindre støj og har lavere energiforbrug. Des-

uden gør den lave vægt, at dronen kan klassificeres i den ‘åbne kategori’ under EASA’s regler. Det betyder, at den kan anvendes uden omfattende papirarbejde, pilotcertificering og risikovurderinger, hvilket er en stor fordel i feltsituationer langt fra myndigheder og internetforbindelse.

Et andet vigtigt aspekt er sikkerheden for mennesker og miljø. Skulle dronen styrte ned, vil dens lave masse minimere risikoen for skader. Det gør den særligt velegnet til operationer over, eller i nærheden af dyreflokke, samt i områder hvor lokale samarbejdspartnere – som parkbetjente eller forskere – færdes til fods.

Udviklingsprocessen – tre iterationer til en effektiv drone

Designet blev udviklet gennem tre klare iterationer:

Version 1: Den første prototype var simpel, hurtigt opbygget af lette materialer som XPS-skum, kulfiberforstærkninger og udvalgte letvægtskomponenter. Formålet var at teste flyveegenskaberne og identificere grundlæggende udfordringer.

Version 2: Anden iteration var forbedret med optimeret vingeprofil (Clark Y) og en mere robust konstruktion. Her arbejdede jeg særligt med vægtfordeling, aerodynamisk effektivitet og driftsstabilitet.

Version 3: Den endelige version integrerede erfaringer fra tidligere testflyvninger og forbedrede både den mekaniske styrke og letheden af vedligeholdelse.

(figur 9 og 10 illustrerer disse iterationer visuelt).

Elektronik og software

Ud over at være lette og energieffektive, skulle alle de elektroniske komponenter kunne arbejde sammen med et open source-softwaremiljø, som gør det muligt at logge data og udføre autonome missioner. Det har haft stor betydning

for valget af både flight controller og companion computer.

Flight controlleren kører PX4 – en åben og fleksibel autopilot-software, som understøtter avanceret stabilisering, waypoint-navigation og failsafe-funktioner. Dette gør det muligt at designe mis-

sionsprofiler, der kan uploades fra jorden og udføres fuldautomatisk. PX4 er desuden godt dokumenteret og understøttet af det akademiske miljø, herunder SDU’s Dronecenter, hvilket gjorde det oplagt at bygge videre på deres eksisterende software-stack.

Figur 9

Figur 10

Figur 8

Figur 9: Version 1.0 til 1.3. brugt til at teste komponenter, for at optimere rammen til senere versioner.

Figur 10: Version 2.0. og 3.0. med indbygget den nye XPS sheet fuselage med nemmere adgang til elektronik og en meget lettere hale.

Figur 8 viser forbindelsesdiagrammet med qr-koden kan du læse hele Benjamins speciale.

Tabel 4: Sammenligning af UAV-konfiguration, set i forhold til overvågningsnødvendigheden af vildet

Tabel 7: Sammenligning af fire stk. PX4-kompatible flight controllers. Hver controller er vurderet ud fra seks kriterier. Holybro Kakute H7-mini fik det højeste antal point (16) pga. afvægtningen mellem vægt og prisbilligheden.

Companion computeren, en Raspberry

Pi Zero 2 W, kører Ubuntu 22.04 og Robot Operating System 2 (ROS 2), som bruges til datalogning og udvidelse af dronefunktionalitet. Ved at anvende ROS 2 kunne jeg udvikle en simpel logging-node, der registrerer og gemmer flyveparametre som højde, hastighed og GPS-koordinater til efterfølgende analyse. ROS 2 tillader også fremtidig integration af fx billedgenkendelse eller trådløs kommunikation til groundstationer.

Komponenterne

For at holde vægten nede og funktionaliteten i top blev komponenterne valgt nøje:

Flight Controller: Kakute H7 Mini med PX4 autopilot

GPS modul: Walksnail WS-M181

Motor: Tmotor AS2304 1500Kv - ESC:

MX-12A Micro BrushlessServos: KST X06

Companion computer: Raspberry Pi

Zero 2 W

Tabel 10: Sammenligning af fem letvægtfartregulatorer til brug i fastvingede UAV under 250g. Regulatorene er vurderet ud fra pris, vægt, strømkapacitet, makseffekt og vægt til kraftforhold.

Tabel 14: Sammenfatning af det valgte elektronik for droner under 250g og deres omtrentlige vægt. Bemærk at vægten indeholder vægten af tre servoer.

Test og resultater

Dronen blev testet under realistiske forhold og klarede op til 20 minutters flyvetid på trods af målsætningen om 15 minutter. Den viste også stabil flyvning ved vindhastigheder på op til 8 m/s, hvilket er tæt på det oprindelige mål om 10 m/s. Nedenfor ses en oversigt over testresultater og kravopfyldelse:

Konstruktion og robusthed

Et vigtigt element i designet var at sikre robusthed, nem vedligeholdelse og evnen til at reparere dronen i felten. Der blev anvendt XPS-skum med kulfiberforstærkninger, hvilket viste sig at være ideelt, både hvad angår vægt, holdbarhed og reparationsmuligheder.

Tabel 17: Oversigt over hvilke krav der blev mødt på tværs af prototypeversionerne. Grøn indikerer at kravet er fuldt ud opfyldt, gul betydet delvist opfyldt og rød betyder krav som ikke blev opfyldt. Version 3.0. opfyldte næsten alle krav og udviste styrke indenfor flyvetid, stabilitet, reparerbarhed og logning.

Afsluttende tanker

Udviklingen af fastvingedronen viser, at det er muligt at designe effektive, lette og brugervenlige droner til vildtovervågning under vanskelige forhold. Specialet illustrerer en klar metode til systematisk udvikling og testning af en UAV, som kan inspirere både hobbyentusiaster og fagfolk.

For yderligere information og adgang til droneprojektets filer brug qr-koden.

Flyet er ikke blevet test i Afrika, men materialerne er valgt lyse, for ikke at absorbere energien for meget.

Mens jeg lavede projektet blev jeg headhuntet til at være med til at bygge et andet fly. Det bliver en cirka 4.5 meter motorsvæver med solceller, som vi bygger og designer fra bunden. Det skal til Kenya i februar, hvor det skal kortlægge områder og overvåge dyr.

Jeg arbjedede tæt sammen med min co-vejleder Guy, som er phd studerende på WildDrone projektet. Det er og var, utroligt nemt at komme i kontatkt med dem der sad med projektet, nogle af dem er fysisk på SDU og andre sidder i Bristol.

Benjamin Thordahl Christensen

Hvem er Benjamin Thordahl Christensen?

•Jeg er 27 år. Jeg arbejder nu på SDU som videnskabelig assistent.

• Jeg har læst bachelor i Robotteknologi 2019-2022 på SDU.

• Jeg fortsatte med en Kandidat i Droner og Autonome systemer 2022-2025 også på SDU.

Jeg har arbejdet som studenterprogrammør på SDUs drone center.

Jeg har fløjet svævefly siden 2011 og lærte at flyve F3K på en halv time i 2013 til VM

• Jeg har fløjet F3K lige siden og er lige blevet Danmarksmester for anden gang i træk!

EFTERLYSNING HVOR ER

VANDREPOKALEN

Jeg har brug for hjælp fra Modelflyvenyts læsere

I 1982 - 1983 etablerede John Olsen og jeg den dengang største RC svæveflyvekonkurrence, nemlig 2m klassen. I den forbindelse fik Sjællands Modelsvæveflyveklub (SMSK), doneret en vandrepokal, se billederne.

Jeg har været i forbindelse med Flymuseet i Stauning og de er interesseret i historien om 2m klassen.

De har i dag én af de 2m modeller og andre ting der har været grundlag for etablering af klassen, og er interesseret i yderligere der underbygger historien. Er der nogen, der ved hvad derer blevet af vandrepokalen? Det ville være så fint hvis den stadig findes, at jeg kunne aflevere den til museet.

Ved du noget om pokalen? Så skriv til:

OY 2398, Steen Høj Rasmussen, steen.hoj.rasmusseen@gmail.com Eller ring på: 4086 1744

#DMiPapirfly2025

Danmarks

Tekniske Museum

Danmark har fået to nye papirflysmestre – og en ny danmarksrekord!

Stort tillykke til vinderne af årets DM i Papirfly afviklet på Danmarks Tekniske Museum.

Aksel Breindahl Ridderhaugen med et imponerende kast på 34,74 meter (i alderskategorien 0-14 år) og Steffen Fisker Sørensen med et kast på 33,50 meter (i alderskategorien 15+ år)

Aksels imponerende kast slog ikke bare modstanderne – han slog også

den tidligere rekord og er nu officiel danmarksrekordholder i papirflyvning!

DM i Papirfly 2026 bliver samtidigt et 10-års jubilæum og afholdes på Danmarks Tekniske Museum i Kristi Himmelfartsferien 14.-16. maj 2026.

Aksel Steffen

BF109 FORTSÆTTELSE

I juni 2024 præsenterede Claus Reinke sin start på byggeri af en Messerschmitt - her kommer fortsættelsen ...

Kan du ikke huske artiklen, så fortvivl ikke. Brug qr-koden øverst på siden og du kommer direkte til den.

Vingebyggeriet

Jeg var ved at være træt af arbejdet med ARF-lignende modeller, hvor man kun monterer grej, i stedet for at modelbygge rigtigt, som i gamle dage. Derfor kastede jeg mig ud i et laserskåret kit fra Bulgarske Rumen Chakarov fra firmaet Fokke RC. De laver en Bf-109 E4 i skala 1:5, som passer mig fint størrelsesmæssigt. Motor fra 35 -50 ccm.

Skaladetaljer

Jeg har forsøgt at ramme de samme farver her på min model. Siden min første artikel fra Modelflyvenyt juni 2024, er den efterfølgende vinter gået med at bygge de todelte vinger helt traditionelt fra bunden med ribber osv. For at opnå den mest skalarigtige over-

flade udgør beklædningen tynde glasfiberhalvdele “hud”. I glasfiberen er der støbt nitter, pladesamlinger og andre detaljer.

Formen passer ret godt ned over ribberne - der er selvfølgelig tilpasning ved for- og bagkant med spartling og slibning. “Huden” limes på med polyuretanlim. Limens expansion giver super vedhæftning alle steder og en enorm stiv vinge.

Landeklapper og krængeror er beklædt med proficover folie fra Tony Clark. På det originale fly er ror beklædt med lærred. Servoer og navigations lys er monteret inden beklædning.

I skrivende stund har jeg modtaget kendingstegn / mærkater fra Callie Graphics i USA på lige præcis den her udgave af 109eren.

Samtidig flytter jeg også til ny adresse fra Fynshav til Sønderborg og dermed

står arbejdet med at indrette et nyt hobbyrum for døren .

Byggearbejdet med at få færdiggjort “det sidste” på kroppen må vente til jeg er på plads igen.

Claus Reinke

FAKTA:

Originalen blev fløjet af Helmut Wick

Helmut Paul Emil Wick, Luftwaffe-major. Født 5. august 1915 i Mannheim, Tyskland

Tiltrådte Luftwaffe i april 1936. Udnævnt til løjtnant 1. september 1938. Gift med Ursel Rolfs 5. august 1939. De fik to børn, en dreng født i 1939, og en pige han aldrig så, født i 1941.

Forfremmet til major som den yngste i Luftwaffe 28. oktober 1940.

Wick blev skudt ned og set springe ud,og ramme vandet nær Isle of Wight. Wick fløj Me109E4 #5344. Han blev aldrig set igen. Officielt registreret som MIA (missing in action) af tyskerne den 4. december 1940. Kilde: Wikipedia

og fixeringbeslag. I midten ses uniconnect stik til lys og servoer

Vingerør

Ror monteret og “hud” prøvemonteret

Bundside “Hud” prøvemonteres

Landeklap høvles til

Landeklap hængsel udsparing

Krængeror prøvemonteret med aluhængsler

Bagkant landeklap

Den spæde start på vingebyggeriet

Webbings + det ene vingerør prøvemonteret

Forkantliste tilpasning

Vægte på ved limning med polyurethanlim

Spartling af forkant

Unililght limet i vingetip

Forkant af glasfiber hud skæres fra

Godt på vej - prøvemontage på kroppen

Begge vinger prøvemonteret

Forbilledet som Helmut Wick fløj i og som blev hans endeligt efter kun 1 år som flyverhelt

Har du også gang i et byggeri?

Så gør som Claus. Send redaktøren (se adresse side 59) en stribe billeder med billedtekster. Så er det måske din model vi kan læse om i bladet næste gang?

De færdige vinger før maling

Links monteret klar til maling

Bundside malet - ingen weathering endnu

Malerarbejder begyndt

Skala detaljer ses tydeligt

Wheathering og matlak

De færdige vinger

De færdige vinger fra Bundsiden

VM I F3K I TARP 2025

Et par landsholdsmøder online og så er alt på plads til F3K VM i Tarp lige syd for grænsen. Vi gennemgår pakkelister og får fordelt ansvaret for noget af grejet og stumperne. Reparationskit, pavilloner, loddegrej og den slags. Vi føler vi har styr på det. Vi gennemgår lige bulletiner en ekstra gang for at se om vi har overset noget. Vi hyggesnakker og glæder os i fællesskab.

Et stærkt hold

Axel Handrup er vores Team Manager. Han flyver ikke selv med, så han har overskud til at spotte alle de ting, vi andre overser.

Birthe, Astrid og Bjarke er hjælpere. De sikrer, at der er hånd om kost (anti-inflammatorisk) samt alt det vi ellers har glemt. Christian Taylor Hauschild, Benjamin Thordahl Christensen og Erik Dahl Christensen repræsenterer Danmark i seniorkategorien.

Asger Handrup repræsenterer Danmark i juniorkategorien. Vi føler, at vi er et stærkt hold. Vi forventer ikke at nogen ender i FlyOff (finalen), men som hold komplementerer vi hinanden godt. Vi har det sjovt sammen og deler forventningens glæder. Vi er enige om at prioritere fællesskabet.

Fællesskab og sammenhold

Ret tidligt i planlægningen beslutter vi at slå pjalterne sammen med en del af holdet fra Sydafrika. Vi finder nogle skønne lejligheder kun ti minutter fra pladsen, hvor fire fra Sydafrika også kan bo. Allerede den første aften bliver det tydeligt, at det var den helt rigtige beslutning. Vi spiser sammen og hygger. Der bliver snakket om alt mellem himmel og jord mens vi spiser og efter maden bliver der spillet kort inden vi gør klar til for-konkurrencen.

Tarp Cup

I to dage op til selve VM, bliver der afholdt en for-konkurrence. Den har World Cup

status og 120 piloter er tilmeldt. Ud over at give mulighed for, at alle piloter lige kan få deres grej testet og hjælpere også kan flyve en konkurrence (hvis de ønsker), så giver det mulighed for, at værtslandet kan teste pladsen, grejet, afviklingen og rutinerne. Rasmus Kempf Petersen kommer også og deltager. Vi hygger og flyver ni runder i løbet af de to dage.

Tiden imellem vores flyvninger bruger vi i høj grad på at gense gamle venner og møde nye. Det er fantastisk at opleve, hvor hurtigt man falder i snak. Det føles familiært og uanset hvilken lejr man besøger, bliver man taget godt imod. Humøret er højt og det smitter af.

Resultaterne for Tarp Cup er:

Benjamin 38. plads

Erik 54. plads

Rasmus 78. plads

Christian 98. plads

Asger 103. plads

Tekst: Christian Taylor Hauschild Billeder: Izabebela Krawczyk

Benjamin

Erik

Christian

Teammanager Axel

er F5K? F5K er termikflyvning med svævemodeller der kastes. Her er der mange fly i luften på en gang. Man flyver mange forskellige opgaver, så pulsen er oppe mens man finder termik, orienterer sig om de andre, og hele tiden holder hovedet koldt i netop dén flyveopgave man flyver nu.

Åbningsdagen

Vi har fået en tid til processering af vores modeller allerede kl. 10. Alt forløber uden problemer og kl. 11-12 har vi så - sammen med tre andre lande - et træningsvindue på pladsen. Det er lidt usædvanligt med et træningsvindue, da der tidligere år har været åbent til træning for alle hele dagen. Stævneledelsen har dog valgt at lave trænings-vinduer for at undgå at der står 70 piloter på pladsen hele dagen. Vi bruger vores tid på pladsen til at hyggeflyve. Vi har jo lige haft to dage med forkonkurrence og skal nok få vores lyst stillet de efterfølgende seks dage, så vi tager den med ro.

Om aftenen er der åbnings-ceremoni. Der bliver spillet live-musik af en super fin duo og der bliver holdt taler, som alle reflekterer positive forventninger og taknemlighed for fællesskab, inklusion og fairplay. Vi har alle flagene fremme og vi får for alvor en forsmag på glæden ved at mødes med folk fra hele verden for at

dyrke vores fælles hobby og kalde det et verdensmesterskab.

At komme i gang

Vi ankommer på pladsen den første dag i god tid. Lejren er blevet godt etableret under for-konkurrencen, så vi skal blot møde op, samle modeller og gå ud og varme lidt op inden første runde starter 0900.

Inden da, er der opvarmning… for alle. Stævnelederen har annonceret, at der hver morgen kl. 0845 vil blive spillet den samme sang, som en anledning til at alle kan lave opvarmning. Imens vi står ved vores lejr og varmer op, ser vi at det tyske hold begiver sig ud i flyvefeltet for at lave opvarmning. Lidt spontant beslutter vi os for at løbe ud til dem og deltage. Det er sjovt at se, hvordan mange andre hold følger trop. Vi smiler og er glade. Vi kan mærke, at selvom det er et verdensmesterskab, er det noget vi gør sammen med hinanden - ikke imod.

De første runder

Flyvefeltet er kæmpestort. Mere end rigeligt for gruppestørrelsen. Det føles rart at have god plads derude, men alligevel fornemmer man hurtigt, at det “sædvanlige” sker. Termikken følger vindens retning, flyene følger naturligvis termikken og hurtigt følger piloter, hjælpere og timere med. Vi står derfor lidt klumpet sammen nede i det ene hjørne af pladsen. Det gør ikke så meget. Det er udelukkende når der under “nemme” forhold skal flyves tasks med Quick Turnaround - så kommer alle nemlig ned, griber modellen og kaster med det samme - på stort set samme tid.

Man skal holde tungen lige i munden og hjælperen har et stort ansvar for, i god tid at sikre at indflyvningen bliver kontrolleret ift. de andre samt at der er plads i kasteretningen.

Vi har øvet os i at hjælpe hinanden, så der er ikke de store udfordringer - men der opstår til tider lidt tumult blandt andre pi-

Asger

Hvad

loter og nogle mister uden tvivl sekunder på det.

Hvem skal flyve og hvem hjælper?

Vores teammanager, Axel, har heldigvis styr på sin opgave. Han har udfyldt et ark som beskriver, hvem der skal flyve i hvilken gruppe, hvem skal hjælpe og hvilken opgave der skal flyves. Typisk er det os piloter som hjælper hinanden hvis muligt. Vi forsøger at undgå, at man skal hjælpe lige inden man skal flyve, så i de få tilfælde hvor der er “konflikt” i skemaet, træder Axel til som hjælper. Det er enormt fedt at have en erfaren pilot som team manager og hjælper. Han hjælper bl.a. mig i runde 2, hvor vi sammen flyver fuld tid (Last flight, 5max in 7minutes).

En stærk Junior

Den sidste opgave på den første dag hedder 1,2,3,4. Her skal man flyve fire flyvninger af hhv. 1min, 2min, 3min og 4min i

vilkårlig rækkefølge. Som udgangspunkt er det rart at kunne tage dem i modsat rækkefølge, så de længste er overstået først.

Asger er 13 år gammel. Han har forbedret sig markant i løbet af det forgangne år, så både hans kast og hans termikflyvning er et godt stykke foran, hvad man ellers kan forvente af hans alder.

Det beviser han på eksemplarisk vis, da han napper hele 939 point (af max 1000) med tiderne 2:03.4, 2:33.4, 4:07.2 og 45.5. Han tager altså sin fireminutters flyvning som den næst-sidste!

Det bliver den første af mange runder, hvor Asger flyver sublimt op imod 17årige med den dobbelte kastehøjde og mere end dobbelt så lang erfaring.

Rytme i hverdagen

Vi finder vores fælles “groove” ret hurtigt. Hvad fungerede på dag et og hvad skal justeres til dag to?

Lejren er super - det spiller. Spisetider - vi spiste for sent frokost - eller rettere, vi har behov for en formiddagsmad. Vi er fælles om at minde hinanden om at få spist, drukket rigeligt af vand og husk endelig solcremen selvom der er regnbyger en gang imellem. Igen bliver vi bekræftet i at vi er et godt team som bruger hinandens styrker.

Byger, blæst og ballast

Helt i starten af dag to er det typisk morgenvejr: stille og klart. Dog siger vejrudsigten, at det hurtigt får en ende og kort tid inde i flyvningen, har vi den første af adskillige regn-pauser med kraftige vindstød. Vinden er tiltagende og ballasten kommer frem. Vi springer let og elegant over 20g og 40g og der kommer typisk 60-150g i modellerne for at de ikke flakser for meget rundt og bliver væltet rundt når der skal kurves i den svære termik der trods alt stadig kan findes.

I takt med at forholdene ændrer sig, bliver det tydeligt at dette næppe bliver et verdensmesterskab, som vil blive afgjort på kastehøjde og turnarounds. Alle kæmper for at finde boblerne og blive i dem - præcis som det burde være i en kategori som F3K. Det afspejler sig bl.a. da vi flyver opgaven “2 flights, 5min max” hvor der er enormt få tider over 3 minutter og mange ligger under 2 minutter. Det samme i den efterfølgende “One Flight” hvor mange får 0 point pga. udelandinger - nogle ret langt fra pladsen.

Familiebesøg

Dag tre får flere af os besøg af familien. Det er skønt med noget mere liv i lejren og i regn-pauserne er der fyldt op i teltene og under pavillonen. Det er solskin og en del blæst, så termik er der nok af, men den er svær at blive i og alle kæmper med maksimal koncentration. Det er hårdt og trættende, men vi støtter hinanden og

nyder oplevelsen af konkurrence på højt plan. Der er måske også et lille ekstra pres nu hvor der er publikum på?

Udelandinger

I opgaven “3 longest count, max 3minutes” får Asger en super første flyvning på tre minutter. I den efterfølgende flyvning jager han modigt en boble i lav højde, imens den ret hurtigt fortsætter ud mod horisonten. Desværre får han ikke fat i den og laver en spektakulær udelanding. Vi bruger i fællesskab 30 minutter på at finde modellen som hviler blidt på en roemark. Vi er faktisk alle ret stolte af Asger: Han jager den gode luft og giver ikke op. Den runde bekræfter os igen i, at Asger bliver en pilot vi skal holde godt øje med.

I den efterfølgende runde lander Christian også ude i en af flyvningerne. Heldigvis er hjælper Benjamin hurtig til at finde modellen ude på camping-området

og resten af runden bliver fløjet færdig med øget respekt for den tiltagende vind.

Tung tung regn…og en fest

Eftermiddagen på dag tre byder på intervaller med meget kraftige byger. Der flyves imellem bygerne og med den efterhånden ret kraftige vind er det fortsat spændende konkurrencevejr.

Da dagen ender, bliver det annonceret at vejrudsigten til dag fire byder på særdeles meget regn. Vi skal dog møde op uanset. Det vil så blive annonceret på pladsen, hvad der skal ske.

Vi kører gennem regnen til pladsen og har ikke meget håb om flyvning. Lige som vi ankommer til pladsen, ser vi en besked online om at al flyvning er aflyst hele dagen og alle som ser beskeden i tide, bedes ikke møde op. Der er vand overalt og pladsen ligger hen i et fint vandspejl. Selvom vi naturligvis gerne ville flyve, er vi

også lidt taknemmelige for en hviledag. Vi får ladet el-bilen op, vasker tøj, laver småreparationer på modeller og en lur både formiddag og eftermiddag er vel heller ikke så skidt.

I løbet af dagen henter vi snolder og kage i det lokale supermarked. Vi samles foran fjernsynet og ser en film… nogle endda med lukkede øjne.

Regnen stopper heldigvis og vi søger alle mod pladsen igen om aftenen for at have “Abend der Nationen”. En fest hvor alle deltagere spiser sammen. Der er et band af musikanter som sætter gang i festen på bedste nordtyske vis. Vi danser og griner med alle de andre, lykkelige for at dele vores hobby og oplevelse sammen.

Tilbage på pladsen

Vi møder op, friske og klar på dag fem af stævnet. Vejret er smukt og vi er alle taknemmelige for at flyve igen. Blæsten vender tilbage, men der er solskin og vi er glade. Desværre kommer der også mange hvepse, og to fra teamet bliver stukket i hånden… heldigvis ikke noget som påvirker vores flyvning.

Det bliver mere og mere tydeligt, at det er en lang konkurrence. Vi har helt sikkert et godt hold og super samarbejde, men vi har efterhånden alle behov for en pause fra fællesskabet i løbet af dagen. Vi går en tur eller tager en lur i de nogle gange lange pauser mellem runderne for at finde ro.

Hver gang vores junior flyver, snakker vi om, hvor meget han forbedrer sig. Hans kast er højere og højere og hans flyvninger mere stabile. Han lader sig åbenbart

kun påvirke af konkurrencen i positiv grad - en super beundringsværdig egenskab.

Næstsidste

dag

Det lakker mod enden. Den sidste dag (lørdag) er reserveret til en runde for hhv. juniorer og seniorer, som uanset hvad bliver opgaven “Last Flight”. Derefter vil der være fly-off

Så vi kan se enden og stemningen bliver mere afslappet. Det hjælper måske lidt på vores flyvninger. Vinden er der som sædvanlig, men vi nyder det og har det sjovt. Der er desværre også et par mindre uheld. I en af runderne flyver Erik ud til en gruppe som er i god luft, et godt stykke fra pladsen. Han finder løft og stiger flot, men får desværre forvekslet hvilken model der er hans.

Der går noget tid inden han opdager at han flyver den forkerte model. Heldigvis har en af os andre spottet, at en model drattede ned fra gruppen og et hold bliver sendt af sted for at lede.

De finder modellen i et træ lige op til en vej. Der er kun et mindre hak i vingen som hurtigt bliver repareret og modellen flyver videre senere på dagen. Piloten fik måske et lidt større hak i vingen, men han kom sig heldigvis kort tid efter modellen var repareret.

Last

Flight og fly-off

Den sidste flyvning i de indledende runder på den sidste dag er opgaven “Last Flight”. Man kan mærke en afslappet stemning blandt piloterne på nær en lille gruppe, som er kommet i Fly-off Tidligere på ugen er de danske samt de

canadiske senior-piloter blevet spurgt om de vil være tid-tagere i fly-off og alle har med glæde takket ja til muligheden for at følge de bedste piloter i verden på helt nært hold.

Der flyves fem runder i fly-off og som tidtager skal man være skarp. Der er en primær tidtager samt en backup samt hjælper og pilot. Det betyder at der er forholdsvis meget trængsel i feltet og man skal være ganske opmærksom på både at få taget korrekt og præcis tid samt ikke stå i vejen for nogen.

Det er spændende. Det er ganske tydeligt at se hvorfor disse piloter er i fly-off. Niveauet er enormt højt blandt både juniorer og seniorer, men det er naturligvis ikke ensbetydende med at der ikke bliver lavet fejl. Blandt andet er der 2 piloter som har misforstået en af opgaverne og forlader feltet lidt tidligt fordi de tror de ikke har flere flyvninger… men det har de. De finder ud af det og iler tilbage for at redde de sidste sekunder.

I en anden runde er der en mid-air hvor det ene fly bliver beskadiget på vingenknækket hovedbjælke… men piloten har ikke fået lagt en ekstra model klar i modelchange-box og må derfor kaste den ødelagte model igen og krydse fingre for at den ikke knækker helt sammen. Det lykkedes på mirakuløs vis at flyve resten af opgaven med en særdeles blød-vinget model.

Reflektioner

Det er lang tid at være til konkurrence. Godt nok flyver man ikke så meget hver dag, men man skal alligevel være “på” hele tiden og det trækker en del energi. Holdsamarbejdet er super vigtigt at få koordineret og det hjalp os meget, at vi har forberedt os godt på hvordan vi ønsker at kommunikere med hinanden, hvordan vi hjælper hinanden og blevet enige om at det er helt legitimt at melde sig lidt ud en gang imellem, når man har behov for ro. Vores fokus på at have det sjovt var central. Vi ville alle naturligvis gerne performe godt, men aldrig på bekostning af fællesskabet og glæden ved at være med. Tak til hele teamet og hjælpere for en særdeles stor oplevelse.

Morgengymnastik - fælles opvarmning på flyvepladsen

HIGHLIGHTS

BENJAMIN:

Sjoveste: At se og være med til at hjælpe og presse Asger til at lære nye ting

Sværeste: Det var helt klart at vi lavede det samme i otte dage (næsten i streg). Samme skema, ti timer om dagen

Det nemmeste: Den første all up, hvor jeg fik 1000 selvom jeg ikke normalt klarede mig godt i den første runde.

Det mest vilde: Paul König, der cirklede i fire minutter i 10-20 meter. Han blev ved med at tabe meget lidt eller vinde meget lidt indtil han fangede en meget lille men meget kraftig boble og han blev skudt op til de andre (jeg var tidtager og det skete i flyoff)

CHRISTIAN

Sjoveste: At have flere runder hvor jeg som pilot, på trods af super svære forhold og ellers middelmådig præstation, stod og smilede og havde det sjovt med min hjælper.

Sværeste: Ikke at lade sig påvirke af det enormt høje niveau af de øvrige deltagere.

Nemmeste: At falde i snak med piloter og hjælpere fra hele verden som man aldrig har mødt før, men lynhurtigt føler et nært fællesskab med.

Det mest vilde: Czarek Janas, som jeg tog tid på i fly-off, jager termik indtil han ligger meget lavt og så langt fra pladsen at det er lige på kanten af hvad man kan se. Han finder løft i 20 meters højde, kommer op og når tilbage inden for tiden.

ERIK

Sjoveste: Samværet med særligt det danske hold og også det sydafrikanske, hvor jeg har kendt nogle af dem i 25 år. Englænderne var vi også naboer til og kender igennem mange år.

Sværeste: Det sværeste var at vurdere hvor meget ballast jeg skulle have i modellen i de dage hvor det blæste en hård vind med meget eller meget lidt termik.

Nemmeste: Det daglige samarbejde på det danske hold med både piloter og madholdet og med det praktiske omkring vores lille spot. Det fungerede til UG med fordeling af opgaver, sjov og alvor, peptalks og opmærksomhed efter alle flyvninger

Det mest vilde: Et par udelandinger. Asgers da han var virkelig modig i en fed flyvning. Desværre blev det til en markvandring, men fedt at se hans mod. Min egen udelanding, som jeg først opdagede efter knapt 1 minut. Jeg synes ikke selv at der var sket noget særligt udover at jeg havde krydset bag en anden model på vej hjem i en runde hvor det ville være blevet tæt på 1000p. Undervejs hjem begyndte min sender at brokke sig og jeg troede at det var batteri og jeg var bange for at falde ned blandt folk med 100 g ballast. Da jeg var kommet forbi mig selv havde jeg svært ved at styre og modellen reagerede slet ikke. Efter et par sekunder råbte Anthony Rotteleur FRA at det var hans model. Han kunne se sin og da jeg stod mellem ham og modellen kunne han se at jeg kiggede på hans ene model. Han havde undladt at styre så jeg kunne opdage at den ikke reagerede. OVERSKUD fra en medpilot!! Der stod jeg så og havde ingen anelse om hvor min model var. Alle andre løb for at finde min model, mens jeg skyndte mig at skifte fokus for at hjælpe en anden tror jeg nok. Benjamin kom tilbage med modellen og den havde kun et lille hak i forkanten

ASGER

Sjoveste: At få lov til at repræsentere Danmark ved et VM.

Sværeste: De runder, hvor det blæste så meget, at jeg ikke kunne flyve fremad. (Jeg kan ikke rigtigt launche mere end 60-70 g ballast og i det vejr skulle jeg have haft 100 g+ i modellen.)

Nemmest: Det er nemt at være junior pilot. Der er altid meget hjælp og råd at få fra de voksne piloter. Det mest vilde: At det kunne regne så meget, at et VM aflyses en hel dag!

Hvorfor al den snak om balast?

De sidste år har vi trænet med mere og mere ballast. Ballast er fint og godt særligt når der er godt løft og synk man skal igennem hjem. I kraftig vind med meget lidt løft, skal man til gengæld være mere forsigtig med ballast, da ballasten skal bruges til at kunne bevæge sig med, men ikke så meget at man kommer hurtigere ned. Ballasten er dog også god i turbolens ved landing.

AXEL

Sjovest: Da Erik placerer en række kiks i panden af en tungt sovende sydafrikansk teenager.

Sværeste: At holde fokus når dagene er så lange og der er mange dage i træk.

Nemmeste: At være teammanager…. Ikke nær så krævende som at være pilot. Det mest vilde: Da piloten (der senere blev kåret som verdensmester) måtte dykke ud af skyer i flyoff sidste runde. Skyerne lå ikke lavt den dag. Jeg fatter ikke han kunne se modellen. Et fnug på himlen.

MIN START PÅ MODELFLYVNING

Jeg er 50 år gammel og arbejder som tømrer og har altid været bidt af en gal flyver.

Jeg er født og opvokset på en svæveflyveplads og svæveflyvning var mine forældres og familiens store lidenskab. Min far var også erhvervspilot, så flyvning har alt været en stor del af mit liv.

Da jeg var 10-11år byggede min far og jeg en Blue Phoenix, som jeg havde utrolig meget glæde af og som jeg kunne flyve med på flyvepladsen, når vi var der. Efter min konfimation købte jeg en DG-600 fra MULTIPLEX på 3,5m. Jeg havde også forskellige andre små modeller.

Men da jeg blev 15år, kunne jeg starte med at flyve rigtige svævefly og det begyndte jeg på. Svæveflyvning bruger man rigtig meget tid på og modelflyvning blev lagt på hylden.

Nu har jeg fløjet svæveflyvning i 35år og har 2800 timer. Har været på Nationalholdet i 25 år og fløjet EM og VM, men med egen virksomhed og to piger på 13år, har der ikke været så meget tid og lyst til at flyve så meget mere. Og oveni det synes jeg også, at der er længere og længere mellem de gode flyvedage.

Sidste forår var jeg på loftet og fandt mine gamle modeller frem igen og nu skulle de ud og have luft under vingerne. Med god hjælp fra min nye bedste ven Henrik Flindt fra svæveflyveklubben og som også flyver modelflyvening, kom de i luften igen. Inden længe havde jeg købt et skræntfly af ham og en ny sender, så nu var der ingen undskyldninger.

Jeg har altid været fascineret af svæveflyvning og rovfugle som musvåger og ørne, som fanger termikken i lav højde. På Instagram, Facebook og YouTube faldt jeg over F5J. Efter mange timers kiggen på videoer, kunne jeg se hvordan man kan flyve termik fra meget lav højde, og så måtte jeg have sådan en.

Jeg overtalte min nye bedste ven til at vi skulle have sådan en hver.

Med god hjælp fra Søren Jensen fra Sæby fik vi bestilt to styks Prestige PK2 PRO i oktober og efter længe venten kom de i april. Det er et pragt eksemplar af en F5J og den flyver virkelig godt. Nu er jeg så kommet til, at melde mig til DM i Brande i august 2025 og det bliver spændende at prøve kræfter med en F5J konkurrence og møde mange andre F5J piloter.

Jeg syntes, det har været lidt svært at finde ud af alle de konkurrenceformer der er og finde andre som flyver F5J. F3K kunne også være meget interessant og sådan en kunne jeg også godt tænke mig, at udforske lidt.

Jeg kommer aldrig til at lægge den rigtige svæveflyvning på hylden, der er rigtig mange fede oplevelser i den sport, men det kræver for det meste, at man sætter en hel dag af til det. Med modelflyvning er det fedt, at man lige kan bruge en eftermiddag eller en aften og være sig selv, ikke tænke på andet og så smager der jo lidt af fugl.

Jeg glæder mig til at møde nye mennesker og få mange nye oplevelser med modelfyvning.

Hilsen Steen Elmgaard Tekst

Vil du også dele din historie?

Så send en mail til redaktøren på pe@pe-design.dk sammen med en stak billeder.

Vi vil glæde os til at læse din historie ...

Indflyvning med hele ladeporten nede

Den meget store Camel flyver i den grad skalarigtigt, spændvidde ca. 3 meter. Alle de store fly havde rigtig motorlyd –ikke at foragte, når de viser sig frem. For os som arrangerende klub er det i den grad motiverende, når så mange bakker op om projektet og kommer, flyver, viser os andre deres fly og har en god dag. Det gør, at vi glæder os til at gentage arrangementet næste år på cirka samme tid. Tekst:

WARDBIRDS I WOODSTOCK

med så stort fremmøde og piloter fra 12-80+ at klubben lover gentagelse næste år ...

Traditionen tro holdt Modelflyveklubben Woodstock et Warbird træf sidst i august.

Der var fint fremmøde også fra en del andre klubber trods den lidt uldne vejrudsigt. Vi fik da også en byge midt på dagen og en lille en lidt senere, men det meste af tiden artede vejret sig, så der blev fløjet meget og det var en fornøjelse at se den fine flyvning.

Spisningen var morgenmad med briefing, kaffe og rundstykker, frikadeller og kartoffelsalat til frokost.

Woodstock har nu to 12-årige piloter, og den ene var i aktion med sin Spitfire. Han fløj i formation sammen med en anden Spitfire - under vejledning, naturligvis, men flot og imponerende var det! Bemærk den lille sjove flyver med Nuser i pilotsædet, som nu pryder gelænderet på udsigtsterrassen!

Jacob Wisby Billeder: Svend Erik Jensen, Jan Rundstrøm og Jacob Wisby

Fly pas af en ægte warbird

Klubbens maskot Nuser på terrassegelænderet

Klargøringsområdet er et flot syn set fra startbanen

Hele paraden set fra klubhuset

En af dagens flotteste maskiner – B 25, der fløj helt skalarigtigt

Et kig ind i et lækkert motorrum

Den meget store, utroligt flotte WW I Sopwith Camel med pilot

Den legendariske P 51 – se hvor fint vejret var en del af tiden!

12-årige Elias får vejledning af Lars Therkelsen

Ved et sådant arrangement er der meget se på.

DUXFORD I ENGLAND # VERDENSKLASSE!

Du kender det godt, følelsen af, at nu kommer flyhistorien på nethinden… Imperial War Museum i Duxford i England er destinationen… Så, pak kufferterne, ud i lufthavnen og af sted…

Som modelflyver, privat pilot og flytekniker har jeg jævnligt fornøjelsen af at være airshowspeaker sammen med min søn Mickey Dines til diverse airshows, herunder også til Roskilde Airshow her i august 2025.

Lige netop til det Airshow fløj der, blandt mange andre, en Spitfire og P-51 Mustang fra Biltema.

Efter deres opvisning skulle de videre til Duxford i England for at deltage i Battle of Britain (Slaget om England) showet den 6.-7. september.

Og ja, dertil skulle vi også, for jeg er medlem af en forening af flyteknikere, STC (Senior Technician Club) som er en forening af en del danske flyteknikere og flyværkstedsejere som nyder erhvervet så meget, at selv airshows er tiltrækkende selvom man ser på fly dagen igennem via sit erhverv.

Fredag den 5. september boardede vi en Boeing 737 Max 8 fra Norwegian i Kastrup og fløj de ca 1:30 time til Gatwick lufthavn lidt syd for London. Herefter kørte vi i bus til Cambridge nord for London og tjekkede ind på hotellet i midtbyen.

Efter morgenmad lørdag morgen tog vi bussen til Duxford Aerodrome, en Royal Airforce base fra Anden Verdenskrig hvor der, under krigen, opererede en masse engelske Hawker Hurricanes og Spitfires og senere i krigen også en hel del Amerikanske P-51 Mustang og P-47 Thunderbolt jagere.

Da vi ankom tidligt på dagen, havde vi tid nok til at se de helt fantastiske flymuseer de har på basen. Den første store hangar blev valgt og lige da vi kom ind, blev man helt overvældet af flyhistorisk vingesus, for lige foran en, står og hænger en masse vidunderlige flytyper.

Den første Concorde (Testflyet) som vi naturligvis lige skulle ind i, prydede den ene side af hangaren, og lige ved siden af den stod Vulcan Bombeflyet, Lightning Jager, Hawker Hunter, Mig-21, Sunderland flyvebåd, diverse Biplan, og rigtig mange andre flotte flytyper.

B-17 Bombefly Sally B

B-52 og andre på museet

Kameraet kom godt på arbejde og fly-entusiasmen brusede igennem hele kroppen. Alene den hangar kunne jeg bruge flere dage i, men der var flere hangarer med flere flytyper i lige udenfor, så af sted til dem også.

På vejen hen til den næste hangar gik vi langs flightline, her stod der otte Hawker Hurrycanes og femten Spitfires, tre stk. P-51 Mustang, en Seafury, en Swordfish med Torpedo, en P47 Thunderbolt, en Vampire Jet og Boeing B17 Sally B bombeflyet og flere, og alle skulle flyve i Airshowet, men det var først om eftermiddagen, så videre til det Amerikanske Flymuseum.

På vejen derhen kikkede vi ind i flere af de mange hangarer på basen. Her står der flere kendte flytyper fra Første og Anden Verdenskrig og fra efterkrigsårene. Mange fly står som nye fly og andre er igangværende restaureringsprojekter så Imperial War Museum, som er organisationen bag alt dette, er ganske aktiv og fremtiden kommer til at byde på endnu flere og også sjældne flytyper i luftdygtig stand.

Lige før det Amerikanske Flymuseum står der en V1 flyvende bombe rampe med en original V1 på. V1 bomberne blev af tyskerne sendt over Den engelske Kanal for at ramme London. Flere Spitfire piloter lykkedes at tippe V1 bomberne ud af kontrol ved at bruge Spitfirens vinge og forstyrre V1 bombens luftstrømning over dens vinge så den røg i havet før den ramte sit mål. Ja, en svær opgave og også temmelig farligt, men det lykkedes dem en hel del gange.

Det Amerikanske Flymuseum tonede frem foran os. Ind ad døren, og det første man ser, er næsen på en B-52 bombemaskine. Det er i sig selv et kæmpe fly med otte turbojet motorer, så det siger lidt om museets størrelse. Til siderne, bagved og over B-52 flyet er der alt fra B-25 Mitchell, U2 Spionflyet, B-17 flyvende fæstning, P-47 Thunderbolt, P-51 Mustang, F-15 jager, F-4 Phantom jager, A-10, C-47 (DC3), Liberator bombefly og flere andre, og igen… Den totale flyentusiasme trækker øjnene fra fly til fly, alt imens smilet og wowfaktoren indbyrdes kæmper om mundens muskulaturbevægelser…

For, wow! Det her er bare vildt imponerende … Nu nærmede frokosten sig, så vi smuttede ud for at spise lidt engelske pandekager med herligt indhold og derefter over til de mange telte med forhandlere af ”alt godt til flyvæggen” ting…Flyjakker, flymodeller, plakater, billeder, kaffekopper, tusindvis af fly T-Shirts og vildt meget andet blev nærstuderet.

Jeg har meget af det i forvejen men et part Røde ”Remove Before Flight” sokker skulle lige med hjem sammen med lidt andet, der bare ikke kan undværes… Airshowet begyndte med take-off af otte stk. Hawker Hurricanes. Synet og lyden af det er ubeskriveligt…Det er som det

smukke musikstykke Vivaldi og de fire flyårstider…I kender det nok…

Flyveshowet fortsatte med Spitfire, Seafury, B-17, Catalina vandfly og en masse andet, heriblandt også Verdenens eneste flyvende Lancaster.

Der blev lavet et simuleret ME-109 Messersmidt angreb på basen med ganske meget nedgravet sprængstof som bragede løs, og herefter ”Scramblede” de 3 stk. Spitfires som foretog ”Dogfight” med Me 109 flyet, så ja, vildt god underholdning.

Ved 17-tiden samlede syv Hawker Hurricanes og femten Spitfires sig i en kæmpe og meget imponerende formation, som ikke er set så stor siden 1950erne.

Så, ja …

Synet af disse ikoniske fly og lyden af alle de tolv cylindere Merlin Motorer er og var ganske enkelt vildt fantastisk.

Så er du til flyhistorie, flydetaljer tæt på, vidunderlige motorlyde og meget sjældendent set opvisninger, så tag til Duxford.

På deres hjemmeside kan du se hvornår deres næste airshow foregår, så god rejse og glæd dig …

Bedste modelflyhilsner Michael Dines

Har du også et rejsetip?

Så send det til os ...

Har du besøgt en spændende modelflyveplads et sted i udlandet, en for vild dronebane, et spændende flymuseum eller noget andet spændende som du synes andre modelpilotkammerater skal besøge, så send os et billede og skriv hvorfor, du synes det er et besøg værd.. Send det hele til: pe@pe-design.dk Marianne

Concorde cockpit Sunderland Flyvebad

Vulcan, Lightning og Harrier jets

Modelfly fra den lokale klub P-47 Thunderbolt.

Modelfly fra den lokale klub FW-190

Gloster Gladiator

Fokker fra WW1

V1 Flyvende Bombe

DM F5J BRANDE

16. – 17. august 2025

Gruppen af piloter som flyver F5Jkonkurrencer mødes 5-6 gange om året til ædel kappestrid. Vi er 15-20 aktive piloter i gruppen.

Den 16.- 17. august mødtes vi i Brande for at kæmpe om den ærefulde titel som Danmarks bedste F5J-pilot. Der var 11 piloter til start, og dejligt at se, at der var tre nye ansigter som ville være med.

Vi plejer sædvanligvis at have endagsstævner, men denne gang skulle det gøres ordentligt, så det blev til flyvning både lørdag og søndag. Vi havde to dage med sol og blå himmel. Lørdag var

det meget blæsende og det gav udfordringer med at finde termikken, og det kunne ses på flyvetiderne. Landingerne var også ret krævende. Det blev til 11 runder over hele dagen.

Søndag var det meget svag vind, så her var der mange fuldtidsflyvninger. Vi fik 15 runder i alt både lørdag og søndag indtil middag. Efter velfortjent frokostpause blev de fem bedst placerede i indledende runder sat til af flyve tre runder i Flyoff, for at finde årets danmarksmester.

Vinder af konkurrencen og dermed danmarksmester 2025 blev Martin El-

kjær, AMC, andenpladsen gik til Søren Jensen fra Sæby og tredjepladsen gik til Steen Elmgreen fra Sjælland.

Går du med drømmen om at være med i gruppen kan du kontakte Finn Mathiesen som er kontaktperson. Man kan sagtens være med i gruppen, med en mindre model, blot den har motor til at trække den op med. Glæden ved at være med i fællesskabet er lige stor, om man har en stor eller lille model, og så kan det være en måde at give modelflyvning en dybere mening, hvis blot man har det mindste konkurrenceinstinkt.

Tekst: Ebbe Glarborg Foto: Ebbe Glarborg og Søren Jensen

Hvad er F5J?

F5J er termikflyvning med elektrosvævemodel. Det ligner lidt F3J, men i F5J får du færre strafpoint, jo lavere højde du slukker din motor i. Det gælder altså om at kunne læse termikken så du ved, at du kan starte din 10 minutters termikflyvning lavere end alle de andre. Flyvningen afsluttes med en præcisionslanding.

Forsøg på at lave et velordnet foto af alle deltagerne

Frokost pause i skyggen for deltagere og hjælpere

Klargøring på startlinjen. Man arbejder i hold på to. Piloten + tidtager.

De tre første på »podiet« Vinder Martin Elkjær Nr. 2 Søren Jensen og nr. 3 Steen Elmgreen

MÅSKE FINDES DE BEDSTE BILLEDER IKKE

Man burde kunne udskrive sin mentale harddisk

En gang imellem støder man på udtryk i stil med ”Et billede siger mere end tusind ord”. Og så mener den, der siger det, at billedet kan tale for sig selv. Det gælder desværre ikke for alle billeder. For nogle billeder findes måske slet ikke, selvom man vil sværge på, at man har dem på computerens harddisk.

Jeg har fx et fantastisk billede af den finske F1A-ekspert Markku Tähkäpää fra Nordisk Mesterskab på Vandel Flyveplads i 1966. Da jeg i vinter læste, at Markku var død (i en høj alder), ville jeg finde det frem. Jeg fandt hele billedserien fra konkurrencen – og opdagede, at billedet ikke var der –og at det aldrig havde været der.

Jeg har ellers gået i mange år og ment, at det var et af de allerbedste modelflyvefotos, jeg har taget (og jeg har taget mange).

Markku havde en ret ny F1A-model med u-formede tipper. Hele vingen var rød, og

modellens forkrop var skåret ud af én klods af lindetræ. Vingen sad over kroppen på en ”Svanehals-pylon”, der var smukt svungen, og som stod næsten hvid i træets naturlige farve. Modellen var noget af det eleganteste, jeg nogensinde har set.

Markku havde sat højstartslinen på modellen – han havde lige holdt modellen med venstre hånd, mens han havde højstartsspillet i højre hånd. Han løb elegant frem mod vinden, og da jeg tog billedet, havde han sluppet modellen, der hang en meter oppe bag ham, mens han rullede højstartslinen ud.

Han lavede en såkaldt selvstart Jeg – og mine kammerater – havde aldrig set noget så elegant. I løbet af 15-20 sekunder havde Markku modellen i tophøjde på linen og kunne så koncentrere sig om at finde og få udløst i termik.

Dengang var cirkelsystemer ikke opfundet – linen sad løst på modellen, så hvis man spolede linen for hurtigt ud, ville modellen falde af.

Jeg fandt et billede af Markku og modellen. Men her er det en hjælper, der holder modellen, og man kan ikke se de detaljer, som står så tydeligt på mit foto, der desværre kun kan findes i min hukommelse. Efter at have set Markku Tähkäpää på Vandel begyndte jeg og mine flyvekammerater – det var Thomas Kongsted samt Michael og Thomas Væth – at træne selvstarter. Det medførte en række havarier – typisk knækkede vi ører og bagkroppe –men vi fik det lært, som man kan se på det sort-hvide foto af mig (det er længe siden) og min ”Russian Ghost” fotograferet af Erik Nienstædt nogle måneder efter at Markku havde vist hvordan!

Per Grunnet

ud og

dem hjemme i formandens

PULJEMIDLER

Robotklipper til Nordsjælland

Det havde i længere tid været et stort ønske at kunne få installeret en robotklipper på vores plads, da vi brugte mere tid på at bumle rundt på en gammel havetraktor og slå græs, end at få fløjet.

Efter vores bevilling fra Modelflyvning Danmarks puljemidler gik arbejdet i gang med at finde den rigtige model. Vi faldt over en Luba 2 og fik sidste efterår stillet en klipper til rådighed for test, og selv de skeptiske i klubben blev overbevist om at det var vejen frem.

Da vinteren nærmede sig, besluttede vi os for at vente til foråret med at købe robotten. Foråret kom og vi fik handlet. Prisen var steget lidt, men til gengæld var der kommet en nyere model.

Vi havde købt robotten uden opsætning for at spare de 2500 kr til det. Hurtigt fik vi lavet to zoner, som den fint fik gennemkørt.

Vel vidende at alt virkede som det skulle, var det tid til opsætning på pladsen. Flyvepladsen blev indlæst som zone 1, og forpladsen som zone 2, og klipning planlagt i ugeprogrammet. Vi lavede også en zone 3 for området bag vores klubhus, som kan startes manuelt når vi vil klippe det.

Vi har nu haft robotten kørende i lidt over to måneder, og den gør det fantastisk. Det har samtidigt haft den store sidegevinst, at vores muldvarpeplage er blevet minimeret. Det er en fornøjelse at kunne grille pølser, hygge og få tid til at flyve i stedet for at slå græs. Vi kan varmt anbefale dem der ikke er hoppet med på vognen at overveje det. Tusind tak for støtten til Modelflyvning Danmark.

Sommerhilsner

Modelklubben-Nordkysten.dk

Thomas Larsen Tekst

Dejligt igen at have tid til det der er vigtigt. Hygge, grille og flyve ...

Vi pakkede robotten

samlede

have så vi lige kunne få det hele til at virke inden den skulle ud på flyvepladsen.

Ladestationen og referenceantenne blev monteret uden problemer

Flyvepladsen blev indlæst som zone 1, og forpladsen som zone 2.

Selv med folk på pladsen kan den køre, uden at ramme de parkerede fly.

Alarm på mobil fra robot.

RÆKKEVIDDEKONTROL PÅ DIN RADIO

I gamle dage, på FM- og PCM-radioer, plejede man at udføre en rækkeviddekontrol næsten som en fast procedure, før man startede en model.

Man gjorde det ved at sætte antennen i og gå cirka 30 skridt væk fra modellen, når alt var tændt, og kontrollere, om rorene og alt fungerede.

I dag ser man også uheld med 2,4 GHzsystemet. Heldigvis ikke ofte, men jeg formoder, at det i mange tilfælde kan være en brugerfejl, når det sker.

Foretager du nogle gange en rækkeviddekontrol med din radio?

Hvis du ikke ved hvordan, bør du straks tage manualen frem og finde ud af det, for på 2,4 GHz-radioer er det også vigtigt at gøre.

Det er vigtigt at udføre en rækkeviddekontrol på en 2,4 GHz modelflyradio for

at sikre, at du har en god forbindelse mellem sender og modtager.

Det kan hjælpe med at forhindre signalforstyrrelser og sikre stabil og pålidelig flyvning med dit modelfly.

Det, der også kan påvirke rækkevidden, er, hvordan du har installeret eller monteret dit udstyr inde i modellen. Hvis det er et kaos af ledninger, der ligger i knuder og krydser den korteste vej over alle de andre ledninger, kan det skabe magnetiske spoleeffekter og være elektronisk forstyrrende.

Futaba har sin egen menu, hvor du kan tjekke rækkevidden. JR har en knap på bagsiden, som du kan tage cirka 30 skridt fra modellen. Tryk på den og se, om rorene og funktionen er optimal, og at det fungerer.

Hvis du er usikker på, hvordan du udfører rækkeviddekontrol, kan du altid tjekke manualen til din radio for detaljerede instruktioner.

Jeg er blevet spurgt, om man er afhængig af at have antennen helt udstrakt på en Futaba T16iZ Super?

Nej, du er ikke afhængig af at have antennen helt udstrakt på en Futaba T16iZ Super for at få god signaltransmission, men det anbefales at bruge antennen korrekt for den bedst mulige rækkevidde og signalstyrke.

Futaba T16iZ bruger en 2,4 GHz radiosender, som er mindre følsom over for antennens position sammenlignet med ældre 35 MHz-systemer.

Men her er nogle vigtige punkter at huske:

Antennevinkel: Det er vigtigt at justere antennen, så den peger cirka 90 grader væk fra modellerne. Det giver den bedste spredning af signalet og minimerer risikoen for blinde vinkler.

Manualen: Se i manualen hvordan din radios procedure er i forhold til det og lav rækkeviddekontrol.

Rolv Leirro

Ældre radio PCM

Nyere radio

Udskiftning i redaktionen

Niels Hilker fra Skibelund

Model fl yveklub, der har siddet i redaktionen siden oktober 2019, har nu meddelt, at han trækker sig fra jobbet i redaktionen. »Jeg kan ikke finde tid til det for tiden. Håber du kan finde en anden der har tid og lyst« skriver han i sin mail.

Det er redaktøren selvfølgelig træt af, men man skal have lyst til at lave Modelflyvenyt, kontinuerligt at bidrage. Det skal ikke være et åg man har hængende over skuldrene hele tiden. Det skal være sjovt at bidrage og se sine historier på tryk.

Rolv Leirro

Jeg heter Rolv Leirro, bor i SørNorge mellom Oslo og Kristiansand. Jeg er gift og har vært det i 48 år og har to barn. Jeg og min familie flyttet fra Nord-Norge i 1980. Jeg er nå pensjonist og har veldig stor glede i å berike andre med mine erfaringer. Jeg har drevet med modellfly siden slutten av 60 tallet med først frittflygende modeller så linestyrt eller U-kontroll. Min første RC modell skaffet jeg meg i 1972, en Taxi fra Graupner. På denne tiden var jeg også i Royal Norwegian Air Force som flysystemtekniker på overvåkningsflyet P3B Orion og senere maskinist. Jeg drev også en kort periode før det med seilfly (fullsize) og drev også med dykking i 15 år. Livet var hektisk på denne tiden da jeg også samme år tok flysertifikat. Jeg er egentlig ikke en som sitter og tvinner tommeltotter så jeg ville bruke tiden til eller på noe innholdsrikt. Jeg har skrevet for det norske Modell Informasjon i 15 år og når bladet valgte å gå over til en digital versjon så føler jeg at noe forsvinner i ingrediensen med og ha direkte kontakt med lesere og modellflygere. Det blir for syntetisk. Jeg innehar både A-B sertifikat og oppvisningslisens. Modellfly er ikke bare flyging, men det gir også et stort sosialt nettverk. Jeg sier det er tre grener her som flyging, bygging og ikke minst det sosiale. Jeg har også vært en som deler mine erfaringer og er så ydmyk og si at man aldri blir utlært i dette «faget» med å fly og bygge modellfly for utstyret forandres i rekordfart. I flere år har jeg også testet modeller for Elefun i Norge med dertil radioutstyr etc. Jeg er av den gamle skolen så du vil sannsynligvis ikke se meg med en elektromodell, men for meg er det kun stempel som gjelder og jeg har fått en del «pepper» for det men jeg står han av som vi sier her jeg kommer fra. Til tiden som er til overs som det er alt for lite tid til så lager jeg også og redigerer videoer i mitt hjemmestudio for en kristen kanal i Danmark (lightchannel.dk) Dette var i hovedsak en kort info om meg.

Tak for samarbejdet til dig Niels, det har været hyggeligt - og jeg har fuld forståelse for, at du for tiden har rigeligt på paletten. Pas godt på dig selv i det hele - og så er du altid velkommen igen, om tid og lyst melder sig.

Heldigvis fik redaktøren i samme uge en henvendelse fra Norge ... om en erfaren redaktør fra det nu udelukkende elektroniske Modellfly Informasjon, måtte bidrage til det rigtige trykte blad, det danske Modelflyvenyt?

Velkommen til ny grenredaktør

Derfor er det en stor glæde at byde velkommen til Rolv Leirro i redaktionen. Rolv vil ikke være de danske læsere helt ubekendt, da vi før har oversat nogle af hans artikler til brug i Modelflyvenyt. Oversætte, det gør vi også fremover af de artikler, der kommer fra Rolv, men I får lov at få hans præsentation på norsk. (Redaktøren er nemlig pjattet med norsk!)

Jeg glæder mig til samarbejdet og ønsker STORTVELKOMMEN i redaktionen.

Marianne

Hvis du nu tænker: Øv!

Så nåede jeg det heller ikke i denne omgang, så tøv ikke med at skrive eller ringe til Marianne, for redaktionen kan stadig bruge folk ... der fx har næse for små historier fra flyvepladser og klubber, er helt ny i modelflyvning og vil dele erfaringer og tricks, eller har særlig teknisk indsigt og lyst til at skrive om det, er dygtig til at tage billeder og skrive blændende billedtekster eller medrivende reportager fra stævner, lejre og træf. Er du en af dem?

Så ring eller skriv til Marianne Se kontaktinfo på side 59.

EFTERLYSNING

Billede fra Modelflyvenyt 5-2022/side 24 om genbrug af bllister

Vi er nysgerrige på både det »Store« og det »lille« værksted, for i virkeligheden har vi endnu ikke hørt nogen fortælle, at NU er værkstedet stort nok! Det kunne altid være større ... Er det også sådan med dit?

Vi vil gerne dele tips til indretning, opbevaring af modeller og værktøj, smarte og praktiske løsninger og det behøver ikke koste en formue for at være smart. Hvis du har fundet ud af, at frugt-plastikbøtter eller Nescafeglas er den smarte løsning for opbevaring af stumper, der virker for dig, så er det jo det du skal vise frem og dele med andre til inspiration. Tag 3-5 billeder i dit hobbyrum med mobilen og send dem til redaktøren pe@pe-design.dk sammen med tilsvarende antal billedtekster.

Jeg glæder mig til at høre fra dig Marianne

REDAKTØREN

EFTERLYSER

Nye modelpiloter

Den første tid i en ny hobby/sport/fritidsinteresse kan være ganske overvældende, spændende og måske endda frygtindgydende ... Er du ny i modelflyvning (uanset alder), så vil vi gerne høre fra dig.

Hvad er din historie? Og hvad er dine oplevelser med at begynde med modelflyvning? Hvordan kom du i gang, hvorfra fik du ideen. Har du fået hjælp i en lokal klub af en kammerat eller internettet?

Skriv og fortæl om det hele - og husk billeder!

Hvis ikke du er vild med at skrive selv, så send alligevel en mail til redaktøren, så finder hun ud af at få din historie skrevet alligevel.

Skriv til: pe@pe-design.dk

Marianne

Robotklipper med GPS holder Area15 skarp – støttet af Modelflyvning Danmark.

Modelflyveklubben Area15 med godt 45 aktive medlemmer har i foråret 2025 investeret i en moderne robotplæneklipper for at sikre en flot og velplejet flyveplads – og det hele uden at løfte en finger. Projektet blev muligt med et tilskud på 25.000 kr. fra Modelflyvning Danmark, som vi er meget taknemmelige for. Her følger en kort beskrivelse af forløbet og erfaringerne med det nye medlem af klubben.

Valg af model

– og GPS frem for kabler

Efter grundige overvejelser og sammenligning af flere modeller faldt valget på Husqvarna Automower 520 EPOS med referencestation. Denne model benytter GPS-signaler til navigation i stedet for nedgravede kabler, hvilket var afgørende for os, da det sparer både tid og arbejde ved installationen. Den samlede pris for klipperen inkl. installation endte på 40.000 kr., hvoraf 25.000 kr. kom som støtte fra Modelflyvning Danmark. Resten blev dækket af klubkassen – en investering vi allerede nu kan se, har været alle pengene værd.

PULJEMIDLER

AREA 15 STÅR SKARPT

med hjælp fra ny GPS-styret robotplæneklipper og puljemidler

6000 m2 opdelt i to zoner

Klubområdet dækker ca. 6000 m2, fordelt på flyvebane og parkeringsareal, som robotklipperen håndterer i to separate zoner. Klipperen kører 24 timer i døgnet fem dage om ugen, og to dage kører den kun i ca. 6 timer – især her i forårs- og forsommerperioden, hvor græsset vokser kraftigt.

Mønstre og effektivitet

Banen bliver klippet tre gange om ugen – først på langs, derefter diagonalt på to krydsende måder. Resultatet er et flot trekantet mønster, der giver både en visuel og praktisk gevinst for vores flyvninger. Parkeringspladsen bliver klippet to gange om ugen i et kryds-mønster og tager ca. 6 timer pr. gang. Senere på sæsonen, når græsset vokser langsommere, regner vi med at skære ned til én ugentlig klipning, svarende til ca. 2 døgn og 6 timers drift om ugen.

Strøm fra solen – og kaffen fra inverteren

Driften af robotklipperen er også tænkt bæredygtigt. Vi har koblet den op på vores eksisterende solcelleanlæg, som p.t. består af ca. 400W fra solpaneler og 8 stk. 12V 80Ah

marinebatterier, der forsyner en 5000W 230V inverter. Denne installation driver både klipperen, medlemmernes opladning og – meget vigtigt – vores kaffemaskine.

Robotten har et 5000 mAh batteri og lader op ca. otte gange i døgnet i de travleste perioder. Vi var i starten bekymrede for, om solcelleanlægget kunne følge med strømforbruget – men det har vist sig, at robotten kun bruger ca. det samme som ét 12V batteri om dagen.

Det betyder, at vi i princippet kan klare over en uge uden sol, selvom vi i praksis producerer strøm hver dag – også når det er overskyet.

Stor tak til Modelflyvning Danmark

Vi i Area15 er meget tilfredse både med resultatet og med processen – og vil gerne sende en stor tak til Modelflyvning Danmark for støtten. Den har gjort en stor forskel for vores vedligeholdelse og givet os mere tid til det, det hele handler om: at flyve.

NORDISK MESTERSKAB I F3A KUNSTFLYVNING

Danmark var værter og RC-Parken lagde jord og luftrum til

Danmark fik stafetten, da vi var til Nordisk Mesterskab i F3A kunstflyvning i Norge i 2023. Vi tog opgaven at afholde Nordisk Mesterskab 2025 med hjem. Nordisk Mesterskab i F3A kunstflyvning afholdes, som så mange andre store konkurrencer hver andet år.

Planlægning

Det meste af vinteren 2024 og foråret 2025 gik med onlinemøder mellem Ole Kristensen, Hans-Jørgen Kristensen, Flemming Rasmussen og mig med at få planlagt Nordisk Mesterskab 2025. Valget af plads til afholdelse af konkurrencen faldt hurtigt på RC-parken – datoen blev sat og RC-parken blev booket til uge 28 i juli måned.

Første bulletin blev udsendt i november

2024 – så tidligt at deltagerne kunne planlægge deres ferie til stævnet. Bulletin 1 (første stævneindkaldelse eller publikation) indeholder basal information såsom: tid, sted, klasser, evt. støjgrænser, hvor mange dommere og hvorfra, forventet maximale deltagergebyr. Derudover, er der oftest information om overnatningssteder i nærheden af pladsen, samt lidt information om flyvepladsen mht. faciliteter (toiletter, bad, strøm). Baseret på bulletin 1 samler team managere fra de deltagende lande deltagerlister, som de returner til arrangøren. Baseret på deltagerlisterne laver arrangøren så det endelige budget med deltagergebyr.

De deltagende lande udvælger selv hvilke piloter de vil repræsentere landet med – eller hvad kriterierne skal være

for at kvalificere sig. Eneste undtagelse er den afgående nordiske mester – han eller hun har en ret til at deltage og forsvare sin titel.

Derefter udsendes bulletin 2 i maj måned, hvor der udover bulletin 1 informationen er: deltager og dommer lister samt foreløbige tidsplaner for hvornår runderne for de enkelte klasser flyves. Kort tid efter udsendelsen af bulletin 2 indbetaler de deltagende lande deres deltagergebyr til arrangøren.

Konkurrence afvikling

Konkurrence afholdes over tre dage torsdag, fredag og lørdag. Onsdag er officiel træningsdag, hvor piloterne kan træne på pladsen, så de kan vænne sig til forholdene. Det man gerne vil vænne sig til er, hvordan horisonten og omgi-

velserne ser ud – hvor skal man placere sig med modellen sådan at den holder den korrekte flyvebane og blive inden for de afgrænsninger der er defineret i sporting-code-reglerne.

Der flyves i to klasser - Nordic og FAI. Begge klasser gennemflyver et fast program med 17 manøvrer. Nordic er for let øvede piloter, mens FAI er for de meget øvede piloter. FAI er den klasse der flyves internationalt i World Cups, Europæisk og Verdensmesterskaber.

For begge klasser skal der flyves fire runder eller fire flyvninger, som man så får point for – jo flere point jo færre fejl har man lavet. Den dårligste af de fire flyvninger er ”smid væk runden” – som ikke tæller med i det endelige resultat. For FAI piloterne flyves der efter et FAI-

P (Preliminary) program i de indledende runder, hvor de fem bedste piloter flyver et finaleprogram to gange FAIF(Final) for at finde den endelige vinder. Finaleprogrammet (FAI-F) en del sværere and det præliminære (FAI-P) der flyves i de første fire runder. For flere detaljer om programmerne og hvordan F3A flyves, se Modelflyvenyt 2018-1. Til de lidt større konkurrencer har man en contest director, som har til opgave at få stævnet afviklet efter tidsplanen og ifølge de regler man afvikler konkurrencen efter. Til det job havde vi entreret med en tidligere F3A pilot nemlig Peer Hinrichsen. Per sagde meget hurtigt ja, da han hørte at vi manglede en contest director til at styre stævnet – en stor tak for det og den store indsat der blev lagt i det.

Tilmeldinger

Vi have desværre igen afbud fra Sverige, men ellers stillede både Norge og Finland med fuldt hold dvs. fem FAI piloter og fire Nordic piloter. Fra Danmark have vi næsten fuldt hold – fem FAI piloter og tre Nordic piloter. Efterlysning: vi vil meget gerne have nogle flere F3A kunstflyvningspiloter!!

En landshold er på tre piloter og deltager der ikke juniorpiloter kan disse konverteres til open pilots. Da Sverige havde meldt afbud, blev der inviterede såkaldte ”ekstra open pilots”. Det er piloter der kan inviteres når ikke alle lande kan fylde deres hold helt op. En ”open pilot” kan godt vinde konkurrencen, men kan ikke få titlen som Nordisk mester. Det kan kun en Nordisk holds pilot.

Det danske hold

Norge stillede med tre ekstra ”open pilots” og vi (Danmark) med to ekstra ”open pilots” nemlig Peer Bruckner fra Tyskland, som gennem de sidste par år har deltaget i stort set alle vores danske stævner. Og så Kim Jensen som i sidste øjeblik lagde en tilmelding ind – på trods af at han næsten ikke havde fået fløjet noget F3A i år pga. F3C/F3N travlhed. Så i alt 20 FAI piloter og 11 Nordic piloter var tilmeldt til start. Der var en enkelt finsk deltager der ikke deltog pga. sygdom, så vi endte med at 30 piloter stillede til start.

Afholdelse

RC-parken var blevet booket i hele uge 28 –fra 7. til 12. juli, så der var mulighed for at træne allerede fra om mandagen.

Mandag mødte halvdelen af det danske hold ind i RC-parken og gjorde klar til afholdelse af konkurrencen. Det meste af det finske hold indfandt sig i RC-parken for at træne – stærkt gået! Og det inkl. den regerende Nordisk-, Europæisk og Verdensmester Lassi Nurila.

Tirsdag dukkede endnu et par piloter fra det danske hold, samt et par piloter fra det norske hold op til lidt pre-træning. Tirsdag var så præget af regnbyger, så det blev kun til lidt flyvning mellem bygerne.

Onsdag var første officielle træningsdag. Her var vejret fantastisk – i modsætning hvad vejrudsigterne for blot en uge side havde forudsagt. Det blæste en frisk vind – som dog var på langs af banen. Hvilket ikke udgjorde det helt

store problem – udover et det kunne give lidt turbulens i bundlinjen og i højden skubbede modellen mod øst (til højre).

Til den officielle træningsdag er der en venteliste man skriver sig på. Når man så står øverst på listen, kan man flyve. Når man er færdig med at flyve, kan man skrive sig på igen. Det at komme op i toppen af køen kan så godt tage to timer eller mere. Sådan er det når der er mange piloter - hvilket jo er godt for stævnet.

Torsdag: var første konkurrencedag. Fint vejr – dog lidt frisk vind på langs ad banen, så ikke det største problem. Inden dagens flyvning kunne begynde skulle stævnet lige åbnes med en åbningstale. Det klarede Aabenraas borgmester Jan Riber Jakobsen, som også var meget interesseret i at se flyvningen. Efter åbningstalen holdt contest directoren en kort briefing – og så kunne stævnet begynde.

På første dagen skulle der flyves første runde Nordic, en runde FAI og en anden runde Nordic. Der er afsat et tidsslot på ti minutter til hver pilot. Lige ved banen er der tre readyboxes, hvor de næste piloter gør klar både fysisk (og psykisk – hvis man har brug for det). Readyboxen hjælper til at afvikle stævnet, så når en pilot lander henter hans hjælper modellen imens den næste pilots model, som er klar i readyboxen, bliver bragt ud på startbanen af hans hjælper. På den måde går der ikke mere en ca. 1 minut mellem en pilots model lander og den næste pilots model letter. I FAI hvor der er 20 piloter er der typisk indlagt to pauser så dommerne får en kort pause til at strække ben, toiletbesøg, få en kop kaffe osv.

Torsdag blev afsluttet med pilotmøde hvor det næste nordicprogram skulle vedtages. Det nordicprogram, som vi i norden bruger, til letøvede piloter er typisk en variant af det FAI defineret Advanced program. FAI Advanced er det program der er tilpasset piloter der ikke

Herunder: Norske Henning Jorkjends Nexusmodel som har trenden med tilbagestøgne vinger.

Herover:Tre modeller i readybox inden der skal flyves. Danske Mikkel frank står i midten med sin Avantage model og med Eggert Neistrup som hjælper/oplæser.

Her er det Lassi Nurila's Glacial.

Norske Henrik Bossum i readybox med modellen Proteus.

er på niveau til at flyve FAI-P programmet endnu. Det er pendanten til vores Nordic program – dog med det tvist at Advanced programmet ofte indeholder noget rygflyvning. I Nordic programmet er det meget lidt rygflyvning og slet ikke i bundlinjen nær jorden. På trods af det, lykkedes det at få vedtaget at bruge FAI A-27 programmet i stedet for et hjemmedesignet nordicprogram. Så i sæsonen 2026 og 2027 skal de nordiske Nordicpiloter flyve det FAI definerede Advanced A-27 program. Så bliver det spændende at se hvordan det går, når der kommer lidt mere rygflyvning med.

Fredag havde vi fint vejr – lidt mindre vind, men dog mere på tværs af banen. Så man blev skubbet mere ind mod pilotfeltet. Dagens program stod på anden runde FAI-P og tredje runde Nordic efterfulgt af tredje runde FAI-P. Da banen i RC-parken ligger i Sydvest til vest - Nordøst til øst retning (240 – 60 grader, hvor ren vest – øst vil være 270 – 90 grader) fik de første piloter fornøjelsen af at have morgensolen i kanten af deres flyvebane.

Lørdag bød på fjerde og sidste runde FAI-P, og sidste runde Nordic samt finale i FAI (FAI-F). Lørdag bød også på en del blæst 6 – 7 m/s på tværs af banen. Så vejrforholdene gjorde det betydelige sværere at flyve – plus der skulle landes i strid sidevind. Eneste positive der var at sige om vejret er, at de første piloter ikke skulle døje med morgensolen inde i deres flyveområde – den var pænt gemt bag et tykt skydække.

Efter fjerde runde FAI-P skulle de fem bedste piloter i FAI flyve to runder hvor de skal flyve FAI Finale (FAI-F) programmet i stedet for preliminary programmet (FAI-P). Finaleprogrammet er noget sværere at flyve – der er en hel del manøvrer med integrerede rul i de loops eller del loops der flyves, dermed øges sværhedsgraden betragteligt. Pga. det dårlige vejr var der en del af de danske piloter der stod over den sidste flyvning lørdag – da vi ikke lå særligt højt placeret var der ingen grund til at risi-

kere en model på en flyvning der alligevel ville blive en smide væk runde.

Resultater

I Nordic klassen lå Ejner Hjort på en fjerdeplads inden et mindre uheld hvor modellen tippede over med en knækket propel til følge. Der blev dog fremskaffet et propelsæt til tredje runde, men det gav lidt stress og dermed lidt dårlige resultat, med en syvendeplads som følge. Vores inviterede open pilot Peer Bruckner fra Tyskland klarede sig bedre end hvad han havde forventet med en flot andenplads. Flemming Rasmussens flyvninger kom desværre til at bære præg af, han også havde arbejdsbyrden ved at stå for at styre vores Notaumatic dommersystem. På trods af god hjælp fra sønnen Mathias, som holdt øje med systemet og printede dommersedler til de enkelte deltagere efter endt flyvning, så lå Flemmings resultat noget under det han normalt kan præstere. Ole Kristensen klarede sig fint i FAI-Preliminary og sikrede sig dermed en plads i finalen. Han skulle dyste mod Peer Bruckner, Lassi Nurila, Ola Flemming, Tor-Heine Bossum og Kimmo Kaukoranta. Ole Kristensen fløj en fin finaleflyvning – var dog plaget af dårligt vejr med både blæst og regn. Kombinationen af vind ind mod piloten og let regnvejr var ikke lige den bedste kombination man kunne ønske sig. Især ikke når man bruger briller og skal kigge op

Det finske hold venter på at komme til ...

Udsigt fra tilskuerpladsen.

Eggert Neistrup (th) med sin Glacial model og hjælper Mikkel Frank i readybox. I baggrunden en af de norske piloter i gang med sin flyvning.

Samling under velkomsttale fra Aabenraas borgmester

i modvind i regnvejr. Samtidig var der også et ret lavthængende skydække som modellerne lå lige i kanten af på toppen af manøvrerne.

Ellers præsterede de danske FAI deltagere som vi normalt præsterer til vores hjemlige stævner, men det var bare ikke nok til at hamle op med de norske og finske piloter, som var ret dygtige. Vi må bare konstatere, at vi har noget at øve os på, hvis vi skal op i placeringerne.

Da det var første gang, at nogen havde benyttet sig af muligheden for at have open pilot deltagere fra ikke nordiske lande, og der ovenikøbet var en open pilot deltager fra et ikke nordisk land (Peer Bruckner fra Tyskland) der kvalificerede sig til finalen, var der lidt diskussion om en open deltager kunne deltage i finalen og dermed fortrænge en nordisk deltager fra at flyve finale. Enden på det blev der skulle deltage fem piloter fra de nordiske lande samt en open pilot – i alt seks, og at vi skal have lavet en regelopdatering mht. til finaleudtagelse for fremtiden.

Efter FAI finaleflyvningerne var det tid til præmieoverrækkelse, hvor slutresultatet for finaldeltagerne blev:

1. Lassi Nurila fra Finland

2. Peer Bruckner fra Tyskland

3. Ola Flemming fra Norge

4. Kimmo Kaukoranta fra Finland

5. Tor Heine Bossum fra Norge

6. Ole Kristensen fra Danmark

I Nordic klassen blev slutresultatet:

1. Dag Henning Paulsen fra Norge

2. Øysten Bach fra Norge

3. Gulbrand Natved fra Norge

Dermed desværre ingen medaljer til da danske piloter. Efter præmieoverrækkelsen var det tid til den afsluttende banquet som, på grund af det store deltager antal, blev afholdt på Røde Kro kro i stedet for i RC-parken.

Der dømmes med dommer Hans-Jørgen Kristensen tættest på og Ejner Hjort som bagerste dommer, indimellem er det den norske og finske dommer. Ude til venster flyver Tore Jemtegård fra Norge med Ketil Strømmen bagved som hjælper/oplæser.

Modellerne:

Alle modellerne fløj med elmotor –ingen forbrændingsmotorer, og cirka 2/3 brugte kontraroterende drev, hvor Adverrun og VLV contradrev er ret populære. For nogle få år siden var det hovedsageligt Brennerdrevet, som er baseret på et planetgear i spinneren som så får propellerne til at rotere modsat hinanden. Adverun og VLV contra er baseret brug af tandhjulsdrev til den ene propel og remtræk til den anden propel. Den kombination med skråtskårede tandhjulsdrev og remtræk giver drevene et betydeligt mere stille lydbillede, modsat brennerdrevene som godt kan give nogen rumlen fra tandhjulene i planet-gearet.

Hvorfor contra-drev: Ved at have to propeller der roterer modsat hinanden får man neutraliseret behovet for højretræk på motoren. En anden fordel er at et contra-drev med to propeller har en meget større bremseeffekt når modellen dykker lodret og kan derfor forhindre at modellen accelerer kraftigt under lodrette dyk.

Fra tilskuerrækkerne, hvor både flyvning og det gode vejr nydes.

Dobbeltdækkerne er også ret populære – de tegner sig nok også for ca. 2/3 af modellerne. Vingefanget bliver lidt mindre, og modellen kan derfor være lidt sværere at se i luften. Fordelen er så, at man får nogle lidt bedre ”knife edge” (højkants) flyveegenskaber – som typisk er det man tilstræber i en F3A model. En af de meget populære dobbeltdækkere er Lassi Nurila’s Glacial –dem var der en del af (tre norske, to finske, en dansk)

Især på mono-planene begyndte der for et par år siden at komme modeller med tilbagestrøgne vinger – for at få bedre rulleegenskaber. Den tendens begynder nu også at komme til dobbeltdækkermodellerne. Her er Nexus det nyeste design og den har de mere tilbagestrøgne vinger.

Generelt er der en del der deltager med lidt ældre designs, hvilket nok skyldes den store andel af nordic piloter. Det skal dog ikke undervurderes hvad en dygtig pilot kan selvom modeldesignet ikke er af nyere dato. Fx fløj Tor Heine fra Norge med et lidt ældre BJ Craft biplansdesign med eget konstrueret contra-drev, bygget på to mindre motorer, og det forhindrede ham ikke i at komme i finalen.

Epilog

Generelt fik vi god feedback fra deltagerne for et veltilrettelagt stævne uden de store fejl eller bump på vejen - udover et par mindre problemer med Notaumatic systemet. Vi var ret heldige med vejret og vi fik afviklet stævnet som planlagt – så vi var som arrangør godt tilfredse med indsatsen. Så nu skal der bare trænes noget mere så vi kan blive klar til, at vi om to år skal til Finland som i 2027 vil være vært for Nordic Championship 2027.

Nærbillede af et contradrev med motor hvor man kan se tandhjulene, der driver den ene aksel mens den anden aksel drives af remtrækket. Akslen der drives af tandhjulene vil deje modsat, mens akslen der drives via remmen, vil dreje samme vej som motoren.

Vinder i FAI klassen. På første pladsen Lassi Nurila (Finland), på anden pladsen Peer Bruckner (Tyskland) og på tredje pladsen Ola Flemming (Norge)

Holdkonkurrencens vindere. Norge- Finland og Danmark

VI PRÆSENTERER en Verdensmester

HVAD SKAL DER TIL, LASSI NURILA?

for at nå toppen, hvor du er som forsvarende

Nordisk-, Europa- og Verdensmester ...

Lassi Nurila er 37 år gammel og bosat i Kälviä, Finland. Siden 2018 har han været professional F3A modelflyer. Hans modelflykarriere startede i 2000 i den lokale modelflyveklub (Kokkolanseudun RCLentäjät). Dengang var der ca. 50 medlemmer, hvor en stor del var meget aktive indenfor F3A kunstflyvning.

Så var interessen vakt – efter at have lært at flyve med en trainer-model, var der kun en vej fremad – og det var kunstflyvning med F3A modellerne.

* (Lassi vandt verdensmesterskabet i 2023, til Verdensmesterskabet i august 2025 i Muncie, USA blev han nummer 2)

Under vores nordiske mesterskab i F3A kunstflyvning fik jeg en lille snak med Lassi Nurila som er forsvarende Nordisk, Europa- og Verdensmester*, for at finde ud af hvad der skal til for at nå toppen.

I dag kommer han kun sjældent i sin lokale klub. Måske to-tre gange årligt, da han har en privat modelflyveplads hjemme i baghaven. Den er vital, da den giver mulighed for langt mere træning uden at skulle bruge tid på transport og pakke op og ned af modellen. Den private modelflyveplads i baghaven giver mulighed for at præstere +600 træningsrunder på en flyvesæson fra sidst i april til sidst i september. Husk at i Finland er sæsonen lidt kortere pga. den lange vinter med sne. 600 træningsrunder på en sæson på ca.

25 uger svarer til 24 ture pr. uge. Med tre ture pr. time svarer det til 8 timers træning på pladsen. Det vil nok være en udfordring for de fleste ved siden af et fuldtidsjob!

Den primære indkomstkilde er salg og bygning af F3A modeller – hvor Glacial modellen nu bliver produceret i en version 4. Den kan købes direkte hos Lassi, hvor man så skal væbne sig med en del tålmodighed (mindst 1 år), da der er lange ventelister på at købe en. Produktionskapaciteten er ca. 2-3 modeller om måneden da der kun bygges i vinterhalvåret fordi sommerhalvåret bruges til konkurrencer og træning. Hvis man er utålmodig og ikke vil vente så længe, produceres den også på licens hos et andet firma. Glacial modellen er et fuldt glasfiberfly hvor både vinger og krop er støbt i glasfi-

Lassi Nurila med sin egen konstruktion Glacial V4. Som det kan ses har den contra-roterende drev hvor de to propeller rotorer hver sin vej.

ber. Til at lave forme bruges der CNC fræsemaskine (af den store slags). Modellen tegnes i et 3D CAD program hvorefter CNC fræseren kan lave forme og skære spanter, bjælker, ribber osv. til modellen. Udover produktion af Glacial modellen laver Lassi også lidt freelancearbejde som supplement til F3A modelproduktionen.

Glacial modellen er det andet modeldesign af Lassi Nurila – den første var en model kaldet Artic. Det er dog ikke noget Lassi mener der snakkes meget om. Det var bare den første prøvemodel, hvor der blev brugt 3D CAD tegning og CNC fræser til modelbygningen. Der flyver vist nogle få eksemplarer eller prototyper i den finske F3A gruppe. Ifølge Lassi er dens flyveegenskaber ikke noget at snakke om. Det er derimod Glacial modellens flyveegenskaber. Ifølge Lassi er det en af de meget vigtige ting, hvis man skal vinde i F3A konkurrencer – en model der flyver rigtig godt!

Som Lassi selv siger: han mener ikke han er specielt talentfuld til F3A kunstflyvning, men han har med Glacialen fået en model der flyver rigtig godt. Kombineret med muligheden for at træne rigtig meget fra den private flyveplads i baghaven, så kan man nå langt. Der er ikke nogle specielle metoder til træning – ud over mange programgennemflyvninger og brug af flightcoach (www.flightcoach.org ). Flighcoach er et system til logging af modellens flyvebane, så man kan genspille programgennemflyvningen. Man har en lille logger i modellen hvor logfilen så kan uploades til flightcoach-systemet, som så kan vise alle manøvrer i et 3D rum fra alle retninger. Man kan se geometrien af hver manøvre, modellens orientering, hastighed og højde, så man kan se de fejl man laver under programgennemflyvningen. Især de fejl som dommerne ser og man ikke lige selv lægger mærke til, når man flyver. Den sidste ting som ifølge Lassi er vigtigt er: at komme ud til de internationale konkurrencer dvs. World Cup konkurrencer og flyve med de bedste piloter og lære fra dem, se hvad de gør og få et mål om at nå dem – hvis man vil til tops og blive

Nærbillede af et kontra-drev hvor man kan se tandhjulene der driver den ene akse mens den akse anden drives af remtrækket. Aksen der drives af tandhjulene, vil deje modsat, mens akslen der drives via remmen, vil dreje samme vej som motoren.

bedre. Nu hvor Lassi har nået toppen og kigger tilbage, så var den bedste tid, da man stadigvæk forsøgte at komme helt op i toppen. Når man nu er deroppe, er der kun en vej tilbage og det er ned igen. Hoveddrivkraften nu er så at forbedre hans pilotegenskaber, men især at forbedre modeldesignet – så han kan blive på toppen. Det er derfor at hans Glacial model nu er i en version 4 og flyver med i rigtig mange konkurrencer ude i verden. Men også det at se andre piloter forbedre sig med træning og bedre modeldesign er en stor drivkraft for ham. Som han siger ”jeg er ikke en særlig konkurrenceorienteret persontype, men er mere drevet af at både jeg og andre bliver bedre til det her” – og her er bedre F3A modeller nøglen til at det kan ske.

Lassi Nurila har en Youtube kanal (søg på nulas87), hvor der er byggeinstruktioner

canopy’et afmonteret er

til hans modeller. Den startede faktisk som en reaktion på mange tidskrævende henvendelser og spørgsmål til, hvordan man bedst byggede hans modeller. At det så endte med 100.000 views, for en video filmet med håndholdt mobilkamera, det er vel meget pænt, når det kun var for sjov og for at slippe for at svare på e-mails. Hvis du vil se hvordan man laver en glasfibermodel kan den anbefales. Der viser hele byggeprocessen for en F3A model med bygning af støbeforme til den sidste maling.

I sommerhalvåret deltager Lassi i de store konkurrencer som Europæiske- og Verdensmesterskaber, Europæiske World Cup-konkurrencer og Nordisk Mesterskab. Det betyder at han er på 5-6 ugers konkurrencetur det mest af maj og juni måned. Her flyver han konkurrencer i weekenden, kører fra en konkurrence til den næste midt på ugen, mens dagene i mellem bruges til træning - dvs. før og efter konkurrencerne. Det samme gentager sig i august og noget af september måned. Og som Lassi siger ”Når man så er færdig med sidste konkurrence i september måned, så gider man ikke flyve mere lige med det første…”. Men det passer måske meget godt med, at så skal der snart bygges modeller til ventelisten og måske laves nogle designopdateringer på modellen, så man er klar til næste sæson.

Med

der nem adgang til batteripakken. Man kan lige skimte lidt af kontradrevet i snuden af modellen.

Som noget nyt var der i den ene ende af teltet oprettet et byggehjørnet hvor Søren Hyldeqvist (fra HTM) og Michael Gibson (fra NFK) viste magien i hhv. 3D-print og at bygge med balsa og skabe modelfly eller dele til modelfly med egne hænder.

Modelflyvning Danmark gjorde igen fin figur til Roskilde Airshow 23.-24. august. Kæmpe udstillingstelt masser af de store, største og flotteste modeller og endda flyopvisning som en del af programmet.

Ideen var at vise Modelflyvning frem som en fantastisk hobby og sport for alle de mange flyinteresserede gæster som kom til Roskilde Airshow, med det ultimative formål at rekruttere potentielle nye medlemmer til Modelflyveklubberne rundt omkring i hele landet.

Jan Greve og Anders Borup Johansen (begge fra NFK) har trukket læsset med at koordinere med Roskilde Airshow og de mange frivillige, der skulle sætte op, udstille modeller, flyve opvisning, have trøjer, spisebilletter, adgangstegn og p-billetter, for bare at nævne noget ... og så skulle det hele jo ned igen og pakkes væk. »Vi fik sat modelflyvning i fokus«, fortæller Anders Borup Johansen, i en takkemail til alle deltagere, »med mega tyk streg under, og fik i processen delt ca. 1000 “find en klub” flyers ud til interesserede gæster. Begge fly simulatorer kørte nonstop hele weekenden. Vi har fået super meget ros for vores opvisning og udstilling , og med vores flotte røde trøjer fået vist model flyvning.dk frem på bedste vis.

Nu er det op til klubberne at tage godt imod mulige nye medlemmer derude .. »

Tekst & Billeder: Marianne Pedersen

I et andet hjørne af teltet byggede Modelflyvning Danmarks B&U-afdeling her repræsenteret af Troels Lund (fra ØMFK) mere end 500 små Guillows sammen med de besøgende børn. Det var særdeles populært!

Der var hele weekenden godt besøgt i teltet - og indimellem også tid til at rende ud og kikke på de flotte full size opvisninger.

Der blev stillet mange spørgsmål til de flotte modeller udstillet. På dansk selvfølgelig, men også på svensk, norsk, engelsk, tysk, tjekkist, fransk, portugisisk og australsk ...

KALENDER 2025

TRÆNING OG KONKURRENCER

18. oktober 2025Jyllandsslaget fritflyvning

25. oktober 2025Uofficielt DM Pylon / Combat

25.-26. oktober 2025Fælles træning på skrænt

9. november 2025 Københavnsmesterskab i linestyret modelflyvning

TRÆF

18-19. oktober 2025Jettræf på Værløse

MØDER OG DEADLINES 2025

7. september 2025Deadline Modelflyvenyt oktober nr.

26. oktober 2025Deadline Modelflyvenyt december nr.

PILOTMØDE 2026

22. februar 2026PILOTMØDE 2026 + Indendørs flyvning

2026 OG FREM ...

14.-16. maj 2026DM i Papirfly på Danmarks Tekniske Museum

31. maj 2026 MODELFLYVNINGENS DAG

23. maj 2027MODELFLYVNINGENS DAG

Tjek altid!

Fra bladet går i trykken til du har det i postkassen går der næsten tre uger ... meget kan ske i den tid. Tjek også arrangørens hjemmeside, facebook osv.

ER DIT ARRANGEMENT IKKE MED I KALENDEREN?

Så er det fordi du som arrangør ikke har fået det lagt ind i den elektroniske kalender på Modelflyvningdanmark.dk

Find tidligere artikler fra modelflyvenyt og andre historiske blade ...

Ved du at alle tidligere numre af Modelflyvenyt ligger på hjemmesiden? Du kan altid finde tidligere blade og endda søge på specifikke artikler, temaer eller forfattere?

Vi har gemt det hele

Det eneste du skal gøre, er at gå på hjemmesiden: www.modelflyvningdanmark.dk

Vælg feltet med forsiden af det seneste Modelflyvenyt. Så kommer du til den her side:

Her vælger du feltet i midten til venstre:Find blade og artikler. Her ligger alle de gamle numre af Modelflyvenyt.

Hvis du vælger fanen artikler, bliver du bedt om at logge på, og når du har gjort det, kan du søge i hele det store Modelflyvenyt arkiv.

Hvis du i stedet vælger fanen Andre historiske blade, kan du læse:

DMU Meddeler fra 1944-1949

KDA Modelflyvenyt 1950-1961

Fritflyvning fra 1970-1972

Fritflyvnings-Nyt 1970-2006

Oldtimer fra 1992-2017

Der er meget guld at hente! Modelflyvenyt ønsker god fornøjelse.

Marianne

MODELFLYVNING DANMARK

er den danske landsorganisation for modelflyvning i Danmark. Modelflyvning Danmark er tilsluttet Kongelig Dansk Aeroklub og Fédération Aéronautique Internationale (FAI). Og desuden medlem af European Model Flying Union (EMFU). www.modelflyvningdanmark.dk indeholder oplysninger om foreningen, medlemsskab, stævnekalender mm. Desuden finder du her vores fælles online forum, hvor op mod tusinde medlemmer udveksler erfaringer. Modelflyvning Danmark tilbyder herudover sine medlemmer en ansvarsforsikring og bladet Modelflyvenyt.

www.modelflyvningdanmark.dk

Kontaktoplysninger Modelflyvning Danmark

Bestyrelsen

Konst. formand Peter Skotte (2)

Aviators Modelflyvere

Allan Feld (3) AMC

formand@modelflyvning.dk

Tlf: 2249 2663 peter@skottes.net Konst. næstformand Leif Poulsen (4) Area15

Tlf: 4071 1771 mail@overfly.dk

Tlf: 4041 5970 allan.feld@mail.tele.dk

Niels Christian Nielsen (1) Brønderslev Mfk.Tlf: 4135 0042nielschrgandrup@gmail.com

Erik Dahl Christensen (7) Droneforening FynTlf: 5238 9093erikdahlchristensen@gmail.com

Benny Nielsen (6) Høje Taastrup Mfk.Tlf: 2627 6913 bennynielsen32@gmail.com

Per Egelund Nielsen (5)Lolland Mfk. Tlf: 6165 1017 xpegnx@gmail.com

Sekretariatet Marttin Stuart Nielsen & Chris Jespersen

Modelflyvenyt, redaktør

Modelflyvning Danmark har nedsat følgende udvalg og styringsgrupper 1

FLYSIKKERHEDSUDVALGET

Niels Christian Nielsen4135 0042

Leif Poulsen 4071 1771

Flyvepladsansvarlig

Troels Lund 2511 1007 tromilu@gmail.com

Stormodeludvalget

Niels Christian Nielsen4135 0042

Leif Poulsen 4071 1771

BØRN&UNGEUDVALGET

Formand:

Erik Dahl Christensen 5238 9093 erikdahlchristensen@gmail.com

ELITEUDVALGET

Formand: Allan Feld 4041 5970

allan.feld@mail.tele.dk

Sportslig konsulent og specialeventmanager

Erik Dahl Christensen 5238 9093 erikdahlchristensen@gmail.com

Kirkeskovvej 1, 4660 Store Heddinge (mandag 16.30-18.30)Tlf. 8622 6319 info@modelflyvning.dk

Marianne PedersenAksel Nielsens Vej 10, 7140 Stouby 20870747 pe@pe-design.dk

Styringsgrupper under Eliteudvalget

Fritflyvning (F1A+F1B+F1C+F1Q)

Steffen Jensen 2333 2105steffen.hjorth.jensen@gmail.com

Linestyring (F2A+F2B+F2C+F2D)

Kent Thorup 6010 6684kentthorup@hotmail.com

Kunstflyvning (F3A)

Jakob B. Andersen2070 1161 jakob.b.andersen@outlook.dk

Svæv Højstart (F3B)

Jan Hansen 4017 4804 jah@sv.dk

Helikopterflyvning (F3C+F3N)

Thomas Wiese 4023 6540thomas25wiese@icloud.com

Svæv Skrænt (F3F)

Christian Gøbel 4095 1621 christian.goebel@mail.dk

Svæv DLG (F3K)

Christian Hauschild6165 9685safe@haumovie.dk

Skalaflyvning (F4C+F4H)

Peter Weichel 3072 8680peter@weichels.dk

Elsvæv (F5J)

Finn Matthiesen 5380 1576 finnogkarin.matthiesen@gmail.com

Multirotor (F9)

Ronni Jørgensen 2521 1163 brandmand222@gmail.com

Kunstflyvning (IMAC)

Kristian Pade 2222 0266 pade_1@hotmail.com

Modelflyvenyt er dit blad

Forsidens store billede er taget af Izabela Krawczyk til VM i F3K i Tarp. Det er to glade og tilfredse danske deltager, junior Asger Handrup og hjælper Benjamin Thordahl Christensen på vej tilbage til basen efter én af Asgers fine flyvninger. Læs mere på side 22-27.

Forsidens lille billede er taget af Jakob Bækgaard Andersen i forbindelse med NM i F3A i RC-Parken. Læs artiklerne side 46-51 og 52-53

Brug det - og skriv til det! Send din artikel til en af grenredaktørerne. Brug også gerne redaktøren eller grenredaktørerne som sparring, hvis du har en idé til en artikel, men ikke helt ved hvordan du skal gribe det an, for at få en god og læseværdig historie ud af det.

Organisationsstof, referater, indbydelser og lign. sendes direkte til redaktøren. Vær opmærksom på at referater der modtages mere end tre måneder efter et arrangement, ikke nødvendigvis får plads i bladet. Hvis du ikke selv kan eller vil skrive, men har en idé til bladet, så send en mail til redaktøren.

Tekster afleveres i elektronisk form. Lav tekstens opsætning så enkel som muligt – gerne i et rent tekstformat fx word og uden specielle formateringer med spalter, bokse eller lign. Sæt aldrig billeder ind i din tekstfil. Send derimod billeder i bedst mulige kvalitet (mindst 300 dpi) som egentlige billedfiler. Har du mange, så send dem med wetransfer, dropbox eller lign.

Oplysninger og meninger fremsat i Modelflyvenyt står for forfatterens egen regning og dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse.

Deadlines på Modelflyvenyt 2023/24 NR.UDKOMMER DEADLINE 6. 5. december 2025 26. oktober 2025 1. 15. februar 2026 4. januar 2026

Modelflyvenyt udgives af MODELFLYVNING DANMARK og udkommer den 15. i månederne februar, april, juni, august, oktober og den 5. december.

Oplag 4.200

Tryk: Strandbygaard, Danmark

ISSN (trykt medie) 0105-6441 ISSN (online) 2246-4115

Ekspedition og sekretariat

Modelflyvning Danmark, sekretariatet Kirkeskovvej 1, 4660 Store Heddinge Tlf. 86 22 63 19 info@modelflyvningdanmark.dk

Abonnement

Abonnement for 2025 koster 700,- kr. for alle 6 numre.

Hvis bladet udebliver er bladet beskadiget i forsendelsen eller skifter du adresse så skal du henvende dig til sekretariatet. Tlf. 8622 6319 info@modelflyvningdanmark.dk

Ved eventuel udmeldelse er det vigtigt, at du giver besked til sekretariatet – og ikke bare undlader at betale det næste kontingent.

REDAKTION

Ansvarshavende redaktør MARIANNE PEDERSEN Aksel Nielsens Vej 10, 7140 Stouby Tlf: 2087 0747 pe@pe-design.dk

Grenredaktør MICHAEL GIBSON Tlf: 2333 0134 michael.gibson@oracle.com

Grenredaktør JACOB WISBY Tlf: 2427 7422 jacob@wisby.dk

Grenredaktør RUBENSONNE Tlf: 2856 4106 ruben.sonne@gmail.com

Grenredaktør Per Grunnet Tlf: 4024 6800 pergrunnet@hotmail.com

Grenredaktør Rolv Leirro roleirro@online.no