Modelflyvenyt 1 2026

MODEL FLYVE NYT

HISTORIEN OM BALSA

HISTORIEN OM MODEL & HOBBY

INDBYDELSE TIL REPRÆSENTANTSKABSMØDE & DE SKRIFTLIGE BERETNINGER HVEM SKAL VÆLGES TIL FORMAND?

ARTIKEL 16-AFTALEN SPØRGSMÅL OG SVAR

Modelflyvenyt fejrer i 2026

50 ÅRS JUBILÆUM

mens en retrobølge stryger over modelfly-landskabet

Formænd holder kortere tid end bladet konstaterede formand Lars Kildholt ved bladets 25 år jubilæum, og deri har han ret, for nu med denne årgang fejrer Modelflyvenyt stolt og ydmygt sit 50-års jubilæum!

Der havde sidst i tresserne været flere tilløb til at lave et Modelflyvenyt, men efter ti numre fik bladet redaktionelle, økonomiske og organisatoriske problemer og måtte gå ind i efteråret 1970.

Syv år senere indser unionerne imidlertid, at der ER brug for et samlende blad, der kan fortælle bredt om den leg-hobby- og idræt vi kender som: Modelflyvning. Der er brug for et blad, der kan bruges til at skaffe nye medlemmer og holde sammen på »de gamle«

I første omgang er det Friflyvningsunionen og Linestyringsunionen der går sammen om bladproduktion. RC-unionen har sit eget RC-information og kommer først med, da de tre unioner stifter Dansk Modelflyve Forbund i

1981 og samler kræfterne om ét blad. Modelflyvenyt, som vi kender det i dag udkom altså for første gang i marts 1977.

Vi fejrer 50-års jubilæet med at være lidt nostalgiske og flyver med på den retro-bølge, som lige nu indtager de danske modelflyvepladser. Vi har bedt Michael Gibson om at bygge en Kwik Fly mk3 fra ca. 77. Vi håber i løbet af året at kunne vise andre »retro-modeller«. Vi ved de er der ude ... er du ejer, eller ser du dem på pladsen, så send os et billede og en billedtekst med navn, ejer, mål og årstal.

Redaktøren har også strammet op på det grafiske. Fundet en »tykkere« font (skrifttype), som for nogle især ældre læsere har været et stort ønske og ... ja lad os se om du opdager de andre ændringer, ellers er det som det skal være ... den lille usynlige opgradering, som Modelflyvenyt hele tiden er sprødt, følger med tiden, læsbart og læseværdigt.

Alle de gamle numre af Modelflyvenyt (også dem fra før vor tidsregning!) kan findes i

Der er 50 år imellem de to forsider du ser her. Alle de andre forsider (og blade) kan du finde på: www.modelflyvningdanmark.dk NYTFLYVEMODEL

ENKWIKFLY

Modelflyvning Danmarks arkiv på hjemmesiden. Det er helt sjovt at gå på opdagelse i de gamle numre, og se hvordan både sprog og layout har ændret sig.

Indholdet derimod er ikke SÅ meget anderledes. Det handler stadig om engagerede modelfly-entusiaster, der hygger, bygger og konkurrerer. Der er kommet mere avanceret (og både billigere og dyrere) udstyr til og droner, men ellers er ret meget genkendeligt. Der er flere læserbreve, oplysninger om produkter fx farlighed ved epoxy og mange, mange flere annoncer. De to sidste kan jeg nok forklarer med, at den slags i dag ligger online, men hvorfor der er så langt imellem læserbrevene, kan jeg ikke forklare.

Men det kan få mig til at gentage bladets første redaktør - og nu grenredaktør Per Grunnets ord fra 10 års jubilæet: »Hjælp os med at gøre Modelflyvenyt til et blad, som du er glad for: send forslag til artikler, spørg os om de ting du har problemer med i forbindelse med modelflyvning, kritiser bladet ..... brug Modelflyvenyt!«

Marianne

ARTIKEL 16 AFTALEN - SPØRGSMÅL & SVAR

Der er stillet mange spørgsmål til de nye regler på alverdens platforme

Vi har bedt Troels Mikael Lund svare på nogle af dem ...

SPØRGSMÅL: Skal jeg nu til at tage A-certifikat for at flyve i min egen modelflyveklub?

SVAR: NEJ! – Din klubs flyveregler er gældende uændret, også under ny artikel 16. Du bør selvfølgelig træne på, at opnå et certifikat. Det er din klubs instruktør/sikkerhedsansvarlige/regelsæt, der frigiver dig til ”lokalflyvning” og herunder også træning til A-certifikatprøven. Tidshorisonten på træningen samt indstilling til certifikatprøve vurderes individuelt af klubben.

SPØRGSMÅL: Vi har vist ikke en sikkerhedsansvarlig eller en instruktør i vores modelflyveklub. Hvad gør vi så?

SVAR: I vælger en. Alle klubber skal som minimum have en sikkerhedsansvarlig. Er der ikke udpeget et medlem til instruktør, så bliver det formanden eller en anden i bestyrelsen som varetager sikkerheden og vurderer hvornår medlemmer kan flyve lokalflyvning.

SPØRGSMÅL: DOR – kan jeg have både en MDK-DOR label og min egen DOR-label på samtidigt?

SVAR: Nej, du skal kun have én DOR-label på ad gangen. Flyver du aldrig uden for modelflyvepladser, kan du nøjes med MDK-DOR. Flyver du også uden for modelflyvepladsen, kan du lige så godt få dit eget DOR-nummer fra Trafikstyrelsen og have den på altid. Også når du så flyver i klubben ind imellem, det er helt acceptabelt.

SPØRGSMÅL: Hvor skal en DOR labels sidde og hvordan skal den se ud?

SVAR: MDK har besluttet, at MDK-DOR-label skal have både operatørnummer, fjernpilot navn og MDK medlemsnummer på. Desuden har den en QR-kode som linker til et website, hvor der kan slås op i MDKs medlemsdatabase og fortælle om piloten fortsat er MDK-medlem og er forsikret. QR-koden sikrer, at ingen bare kan sætte MDK-operatørkoden på, og så flyve

”gratis”. Alle der evt. finder en bortkommet model (fx bondemanden eller politiet) kan nemlig tjekke om piloten er aktiv/forsikret. DOR-label skal sidde synligt. Har du din egen DOR fra Trafikstyrelsen, er der ikke nogen formkrav, men du skal blot sikre, at teksten er synlig og læsbar, udefra.

SPØRGSMÅL: Hvilke ændringer er der fra fx 15 år siden og til i dag, for dem der flyver i modelflyveklubben og ikke uden for den?

SVAR: Reelt er der fire ting der er ændret:

1) Du må nu flyve op til 120 meters højde

2) Din stormodel kan nu veje op til 50 kg.

3) Du skal have en DOR-label monteret.

4) Du bør træne til, en dag at kunne tage et certifikat. Der er ingen ændring i forhold til tidligere regler omkring flyvning uden certifikat i de enkelte klubber. Det er klubben suverænt der afgør hvordan flyvning uden certifikat foregår herunder også træning til certifikat.

A-certifikat

om du er 13 eller 80?

Læs artiklen i Modelflyvenyt nr. 2-2024 om Nima på 13 og Jacob på 80, der begge har taget A-certifikat og begge synes de er blevet bedre piloter af det at træne et specifikt program.

A-certifikat

Hvad er det i grunden?

Læs artiklen i Modelflyvenyt nr. 4-2023 hvor Peter Weichel beskriver hver eneste manøvrer i A-certifikatet. Han kalder det kørekort for modelpiloter.

HUSK, når du diskuterer

- UANSET hvilken platform eller situation du er i, at holde den gode tone. Der er regler af en grund.

Ligesom i trafikken på vejene, er der nu ved at blive skabt regler for trafikken i »vores luftrum« og fælles for dem er, at de gælder for ALLE!

SPØRGSMÅL: Vi vil gerne flyve op til 300 meters højde til konkurrencer. Kan vi det?

SVAR: Det kan IKKE lade sig gøre, uden at det forberedes i meget god tid. Typisk 6 måneder, fordi der skal ansøges om dispensation hos Trafikstyrelsen og det kan tage umådelig lang tid. Kontakt MDK for at få en snak.

SPØRGSMÅL: Er der nogen ændring i hvem der har ansvaret for flyvningen?

SVAR: Nej, det er altid piloten som bærer det fulde ansvar for evt. skader. Vi har fortsat vores fælles ansvarsforsikring i MDK, som dækker alle medlemmernes flyvning, såfremt de flyver efter reglerne, uanset om de flyver med MDKDOR eller eget DOR.

SPØRGSMÅL: Er der ændret på afstandskravene til lufthavne og andre vigtige områder?

SVAR: Ja, afstandskrav til en række lufthavne er ændret og den letteste metode til at se afstandskravet til en given lufthavn/flyveplads er, at se på www.dronezoner.dk hvor du kan se hvilke områder som er forbudt at flyve i og hvilket man skal være opmærksomme på.

SPØRGSMÅL: Kan børn opnå A1/A3 certifikat/bevis?

SVAR: Børn ned til 14 år kan selv ansøge om MitID og kan dermed tage testen hos TS og blive udstyret med A1/A3 certifikat. Børn ned til 12 år vil med tiden kunne opnå A1/A3, når TS har fået deres IT platform ombygget til at understøtte det. De kan dermed tage med til konkurrencer både i DK og i udlandet. TS forventer at åbne for dette ultimo 2026.

SPØRGSMÅL: Må jeg flyve First person View (FPV) fra min fastvingede model?

SVAR: Ja, det må du gerne. Du skal bare sikre dig, at du ikke flyver højere end 120 meter over terræn og har en spotter, som kan varsko dig hvis du skal hurtigt ned, fx pga bemandet fly. Bliver du under 50 meter, kan du undvære spotter. I begge tilfælde skal du naturligvis blive inden for flyvepladsens luftrum.

SPØRGSMÅL: Der skal snart opstilles solcellepark op i nærheden af vores modelflyveplads, men må vi så flyve ind over solcellerne?

SVAR: Ja, det må I gerne, så længe der ikke befinder sig mennesker inde på området. Men I skal dog studere artikel 16 aftalens paragraf 3 grundigt.

Har du også et spørsmål?

Så send det til redaktøren pe @pe-design.dk så skaffer redaktionen et svar.

SØNDAGDEN 22 MARTS2026

2026

Søndag den 22. marts kl. 10.00

Sted: Fjeldsted Skovkro, Store Landevej 92, 5592 Ejby. 2026

FJELDSTED SKOVKRO - STORE LANDEVEJ 92, 5592 EJBY

Det er stedet hvor foreningens overordnede retning besluttes.

Det er stedet hvor man kan deltage som:

Valgt klubrepræsentant

Valgt repræsentant for en interessegruppe (med mere end 5 medlemmer)

eller som observatør (uden stemmeret)

FORMANDENS BERETNING

for 2025 i Modelflyvningen Danmark

Når man er næstformand i en forening, ved man godt, at det kan betyde enten midlertidig eller permanent varetagelse af formandsposten.

Så da Lars i august sidste år meddelte, at han var nødt til at stoppe, måtte jeg træde til. I mit tilfælde har jeg ikke haft en ambition om at være formand i Modelflyvning Danmark, men jeg har naturligvis været klar over, at det at være næstformand kunne medføre den mulighed. Så selvom man ikke har ambitionen om at lede, tager man jo teten, når situationen byder sig i den form, den gjorde i august.

Vi var godt i gang med Trafikstyrelsen som vanligt – denne gang konkret med mærkning af modelfly, også kaldet DOR. Man mærker især jobbet som formand på godt og ondt, når det handler om noget som registrering af modelfly. Det er et ømtåleligt emne, som vores medlemmer reagerer meget forskelligt på. Alt lige fra voksen-skældud til “pyt” har

jeg oplevet. Selv må man benytte pyt-knappen en del eller i visse tilfælde forsøge at forklare, hvad der er muligt at gøre noget ved, og hvad der ikke er.

I den sammenhæng vil jeg gerne bede om, at I alle sender en venlig tanke med tak til hele bestyrelsen – og især Troels – for det ofte seje arbejde, det er at fortolke og gennemføre Trafikstyrelsens diktering. Det kan for nogle virke, som om bestyrelsen ikke presser tilbage, når der kommer tiltag som fx DOR. Her må jeg understrege, at der bliver arbejdet i kulissen for at lempe så meget som muligt for os alle sammen. Nogle ting kan vi desværre ikke rokke ved. Trafikstyrelsen er en stor og magtfuld entitet.

Alt i alt forsøger vi – og allermest Troels – at gøre det bøvlede så lidt smertefuldt som muligt for os alle.

Nu er det tid til et nyt år i Modelflyvning Danmark og også en ny formand.

Som nævnt tidligere har jeg ikke ambition om selv at blive formand. Men mens jeg har gået mange ture med mine tre hunde i Rold Skov og spekuleret over min rolle i MDK og over, hvad denne beretning skulle handle om, er jeg efter lang tids for og imod kommet frem til, at jeg også har haft min sidste periode i bestyrelsen.

Man skal kende sine begrænsninger og overveje, om det, man gerne vil opnå, overhovedet er opnåeligt. Derfor er det tid til nye kræfter på den plads, der i mange år har været min. Egentlig havde jeg meddelt, at jeg tog ét år mere i bestyrelsen, men mavefornemmelsen er der ikke. Så må man huske på sig selv først. Jeg ved, at den kommende nye bestyrelse vil passe bedst muligt på foreningen samt medlemmernes rettigheder og muligheder. Tak, fordi jeg fik lov til at være med i maskinrummet.

Peter Skotte

B&U-BERETNING FOR 2025

- et opråb fra Rekrutteringsudvalget

En beretning skal fortælle hvad der er sket i det forgangne år. I skal også vide hvem vi er. Vi får somme tider henvendelser. De får os til at tænke, at det er vigtigt at vi fortæller, hvad vi KAN og hvad vi IKKE kan.

Altså hvad I kan forvente af os, der fylder Rekrutteringsudvalget/B&U ud?

Selvom det er en beretning om det, der er sket, vil også gerne fortælle lidt om, hvad vi tænker at gøre fremover?

Vi skriver ikke for at provokere, men vi håber at vi kan vække nogle, for vi mener at opgaven med at få flere medlemmer i alle aldre, kun kan løses, hvis der er lokale kræfter der gør det rigtige arbejde. So here goes:

Hvem er vi?

Kenneth Due, Kiehn, Kalundborg mfk

Tage Jensen, Ærø mfk

Peter Vestergaard, Midtjysk mfk

Rasmus Kempf, Taulov mfk

Ruben Sonne, Midtjysk mfk

Troels Mikael Lund, Østjysk mfk

Erik Dahl Christensen, Midtfyns mfk

Flere har været med tidligere, men navnene er dem, der selv mener at de er med i B&U og arbejder aktivt sammen om at gøre noget, der kan hjælpe JER med til at få flere medlemmer. Vi har spurgt om, hvem der mente, at de skulle stå som medlemmer.

Men det er vigtigt for os at sige, at det vi gør i Rekrutteringsudvalget/B&U KUN kan få nogen betydning, hvis der sker noget ude i klubberne hos JER. Mere om det undervejs. VI og JER bliver til OS.

Nogle arrangementer laver vi - og fortæller om - én gang eller et par gange, og bagefter modificerer vi, får nye ideer og prøver noget andet. De ideer, DU samler op, bliver så ført videre lokalt. Som du kan se, er vi 8 - ialt. I OG VI er mange!

Lad mig give to eksempler

Vi prøver noget af, ser at det kan lade sig gøre, og så skal andre tage over:

Kurt Hevang inviterede for tre år siden B&U til at deltage ved Stumpemarkedet i Herning. Han ville gerne have os til at bygge og flyve Rookier med så mange som muligt af de børn/unge, der kom forbi. Det har Troels, Peter, Ruben, Rasmus samt nogle flere unge og ældre gjort ca. tre gange. Hver gang samlede vi dagen igennem en gruppe børn og unge der gad bygge, trimme og flyve og så byggede vi i alt gennem dagen 150-200 Rookier og trimmede dem, så børnene havde en fest i en halv-1-2 timer med at flyve med dem i hallen. Flere blev fluks meldt ind i MDK for nærmest ingenting. Det gjorde vi fordi, vi tænkte, at de så var forsikrede og fik bladet i et år, så deres oplevelse løbende kunne spejles i bladets indhold. Og der skulle gerne være nogle der kunne og ville samle dem op i klubberne. Nu må nogle andre tage over på Stumpemarkedet og gøre det samme - eller

noget andet der viser nogle af de små mennesker JERES glæde ved modelflyvning på Stumpemarkedet. Vi er heldigvis ikke så arrogante, at vi tror at det KUN er os der kan gøre det vi har gjort. Vi er sikre på, at DU også kan, hvis du vil!

Undervisning af lærere

Vi har været ude forskellige steder i Jylland, Fyn og Vestsjælland og undervist klasser og lærere i Rookier og andre småfly. Altså forsøgt at få lærere til at undervise børn, så de får en oplevelse med modelflyvning, som de unge så kan tage med ud i DIN lokale klub. Så på flere måder, har vi vist hvordan man kan samle grupper af unge og lave noget modelflyvning med dem. Men bagefter skal der være nogle i klubberne, der er klar til at tage imod børn? Vi har desværre oplevet, at koblingen fra børn i skolerne til klubber, der er klar til at tage mod, kan være svær.

Flere af JER har lavet arrangementer med store og små med Rookier. Sommerskole, klubdage, Modelflyvningens dag osv. og fx Heinrich fra Filskov, der gjorde det samme med få og mange voksne i LEGO. Uanset hvad VI gør, er der aldrig nogen garanti for andet end en hyggelig stund sammen. Sommetider er der nogle, der bliver grebet for livet?

Det næste skridt er også her, at dem der så viser ekstra interesse skal guides hen til og gribes i en lokal klub, hvor der skal være nogen - DIG? - der er klar til at tage imod dem?

Hvis det skal have nogen effekt, skal der være nogle der løfter opgaverne i klubberne. Så langt så godt. Det er altså en fælles opgave at få flere medlemmer i DIN klub - og i MDK.

Hvorfor B&U? Hvad med de ældre!? Vi har taget fat på spørgsmålet om børn og unge, da det for 2-5-10 år siden - eller mere? var den store frustration fra nogle: Hvorfor kan vi ikke få fat i de unge? Måske fordi “nogle” troede at kunne huske, at i gamle dage vrimlede det med børn og unge. Gjorde der det? Eller var det også i 70-80-90’erne de 30-40-50 årige der oftest startede i klubberne? Fordi der

blev spurgt til de unge, startede vi med forskellige vinkler på at engagere unge. Og derfor synes vi at “B&U” lød catchy. Det viser måske noget om vores alder?

Men spørgsmålet er jo bredere for OS alle?

I virkeligheden tænker vi på mange aktiviteter, der kan engagerer alle mulige om deres begyndelse ind i modelflyvning. Uanset alder. Skal det så hedde noget andet end B&U? Tja? Hvis du kan finde et bedre navn til en gruppe mennesker der gerne vil gøre noget for, at vi får flere medlemmer i klubberne og også i MDK, så er vi åbne for forslag? Det vigtige er jo, at vi gør noget for at få flere modelflyvere i alle aldre! Er “Rekruteringsudvalget” et bedre navn?

1½ eksempel +½ på at alder er ligegyldigt for det vi gør - rekruttering og fastholdelse af interessen: Første eksempel:

Flere har bygget Rookier og fået børn til at glædes og fascineres over flyet når de får hjælp til at bygge og trimme. Det betyder, at de har opdaget, at der findes modelfly og at der er steder hvor man dyrker hobbyen. Heinrich gjorde det samme med voksne i LEGO med samme resultat.

Alder er ligegyldigt for legebørn og små simple modelfly kan engagere alle legebørn. Vejen derefter er nok forskellig.

Den halve + ½:

Vi samlede 14 børn i Hanstholm til fre-søn bygge-hygge-flyve med en 1-meter EPP combat vinge - Scorpy1000. Folk over 25 måtte godt have været med! Uden afbud pga vejret, havde der været 18 tilmeldte. Børnene havde en fest med at bygge sammen og ingen havde fløjet på skrænt før. Efter en kort instruktion om at dreje udad, holde sig foran skrænten og hvordan man kaster, var de næsten fuldbefarne på 5 minutter på skrænten. Og så fløj de fra 14 til 17:30 i vildskab. Vi arbejder videre med konceptet, men overhal os gerne indenom. Et hint fra os er, at der skal være flere lokale hænder med fra de unges klubber for at det skal lykkes en anden gang. Igen: JER. Uanset om deltagerne er 11-16-25 eller 35år?

Det åbne spørgsmål er så den sidste ½? Børnene er jo medlemmer i klubber. I skal tage dem med ud, hvor I flyver skrænt lokalt. Eller er der nogle ældre nye eller erfarne modelflyvere, der vil gide at deltage i en weekend, hvor man mødes i en spejderhytte, hurtig-bygger en EPP combatvinge og flyver med den i resten af weekenden? Jeg tror at svaret er ja? Måske som en klubaktivitet? Hvad hvis du - og måske de nærmeste 1-2-3 klubber? - lavede en weekend hvor I byggede samme combatvinge, og samlet tog en tur på en skrænt og hyggede sammen? Jeg er sikker på, at det ville give grin og snak. Og de nye ville have fået endnu en fed oplevelse med modelflyvning. Erstat “EPP combatvinge” med noget andet hvis I synes det er sjovere!

Vi har vist hvad man kan - der er unge der vil. I skal gøre det lokalt.

Hvad har vi og andre gjort siden starten:

Rookier - 2022-2025 - skoler, børn, åbent hus, temadage på LEGO, sommerskole, Modelflyvningens dag i mange klubber, Open by night, fødselsdage, familiefester, nabobørn, skolebørn, Pilottræf i Hedensted, osv.

Vi har investeret en del i opstarten af Rookie projektet, og vi ændrer prissætningen her i 2026. Det bliver altså ikke helt så næsten-gratis at bruge bunker at Rookier til projekter.

Guillows (lille balsafly med MDK logo og web - Roskilde Airshow - + salg i pakker i stedet for enkeltvis.

Deltaget på Stumpemarked i Herning

Artikler i Modelflyvenyt med små nemme balsafly man kan bygge med børn.

Deltaget på Roskilde Airshow 2025 januar inspirationsdag

B&U combat bygge, hygge og flyve weekend i Hanstholm - oktober 2025

Rookie har ikke i sig selv givet bunker af medlemmer hver gang vi forærer OG bygger 10 sammen med børn. Men fordi vi satte det i søen, er mange i klubberne begyndt at snakke aktivt om at få nye medlemmer på en anden måde. Samtidig er der også nogle klubber, der har startet noget fantastisk op, der giver flere

medlemmer. Både unge og gamle. Der er forhåbentligt flere end jeg kender til, men hvis man savner inspiration vil jeg anbefale at kigge på det de gør i EFK87 og i Ærø Mfk. Der er flere. Men det er ikke nok at give en kasse med en Rookie til en pige eller dreng på 12, og så ugen efter være frustreret over at der ikke kom 10 nye medlemmer!

Hvad kan et udvalg i MDK Rekruteringsudvalget/B&U?

Når vi arbejder overordnet for JER og Modelflyvning Danmark, er der noget vi IKKE KANog noget vi KAN.

• Vi kan IKKE lave rugbrødsarbejdet i jeres klub eller lokalområde.

• Vi kan IKKE lave ungdomsskole og byggeaftener i mange klubber om vinteren.

• Vi kan IKKE lave flyvetræning for begyndere i mange klubber om sommeren.

• Vi kan IKKE finde de unge og nye medlemmer i jeres lokalområde.

• Vi kan IKKE køre dem fra fx Stumpemarkedet i Herning eller Roskile Airshow og direkte ud i DIN klub og lære dem at flyve.

Det er JER der skal gøre det. På mange forskellige måder.

Vi er alle optaget af at modelflyvning som hobby og sport udbredes til så mange som muligt i jeres lokalområde. “Optaget af” betyder at det vil være dejligt hvis der kommer nye til vores klub. “Optaget af” kan også betyde, at DU sætter ting i gang i din klub, så nye/gamle medlemmer synes at modelflyvning i jeres klub bliver endnu sjovere.

Det afhænger også af, at hvis det skal lykkes hos jer, skal I lokalt hjælpe dem, der bliver inspirerede. De skal opdage, at når jeres klub er den nærmeste, er det jer der både får glæden af deres medlemskab og også jer der får opgaven med at være deres daglige kontakt. Det kan vi IKKE gøre.

Et eksempel:

Et MDK-medlem ringer og spørger om B&U

kommer til “Knagstrupkøbing mfk” og laver noget med en gruppe børn? Det lyder hyggeligt, men det er JERES opgave. Vi er ikke nok i B&U til at vi kan være sådan en taskforce der kører land og rige rundt og laver rugbrødsarbejdet for jer. Vi tror at I kan, selvom den første gang som instruktør kan virke skræmmende for nogle? Men vi vil gerne snakke med jer i telefon om, hvad I kan gøre hvis I gerne vil have råd og vejledning. SÅ må I sortere i ideerne så det passer til jer.

Vi har lavet forskellige besøg på skoler og messer, men det er for at vise at det KAN lade sig gøre at gøre noget med børn og andre interesserede. Men det SKAL fortsætte med lokale kræfter.

Vi KAN koordinere, samle jer, få og udbrede de gode ideer, der forhåbentlig gør noget nem-

mere for jer i klubberne. Vi KAN få ideer og lave arrangementer på tværs af klubber og landsdele. Ideer og arrangementer, som andre kan kopiere eller inspireres af. Vi kan skrive om de ting der er muligt nogle steder, og så er det op til JER at gribe det der tænder JER lokalt. Vi får mange ideer internt og vi sorterer også i dem. Vi læser meget forskelligt mange steder og prøver at se hvad der kan bruges i DK. Og vi gennemfører det, vi kan overkomme - og som tænder en ild i os. Det gør du sikkert også?

Vi kan komme med flere ideer, hjælpe praktisk i begrænset omfang og prøve noget af. I kan også.

Det store spørgsmål er så, hvordan det bliver til medlemmer i din klub og måske medlemmer i Modelflyvning Danmark? DU skal på banen!

Vi vil gerne være flere

Rekruttering, B&U, gamle eller unge, hvem som helst vi kan få til at dele vores hobby med os - i kortere eller længere tid (Hvis vi tror, at det ikke kan nytte noget, så bliver det sådan)

Klubber

Personligt lokalt engagement

• Fortæl “næsten” om modelflyvning og inviter dem ud at prøve. Vær chauffør for en ung

• Vær parat! - hav en plan! “gå til modelflyvning” vær flyveinstruktør - “gå til modelflyvning i 8 uger” hjælp med at bygge

• Skab hygge og socialt samvær

• Vis hvordan man finder nextlevel - det er OS der er eksperterne lidt tid endnu

<=> ? Penge eller hvem gider gøre noget?

<= Regionalt =>

• Lokale klubbestyrelser og udvalg

• Klubber og klubsamarbejde

• Skilte

• Lokal TV og medier

<=> ?

Penge eller hvem gider gøre noget?

Nationalt Modelflyvning Danmark

• Tv-reklamer

• Air-show

• Stumpemarked

• SoMe

• Pressemeddelelser

• Modelflyvningens dag

• Modelflyvning Danmarks bestyrelse

• MDK udvalg

Hvad er vi i gang med til 2026?

Vi er i gang med at planlægge 2 ting til næste år:

1) Inspirationsdagen fra 2025 ændrer vi, så det bliver en lørdag lige før Repræsentantskabsmødet. Dem der vil, kan blive til middagen og overnatte til repræsentantskabsmødet om søndagen.

2) B&U på skrænt, gentænker vi til 2026. Ikke fordi det var dårligt i 2025. Det var fedt!! Men for at give dem der deltog noget andet og forhåbentlig sammen med nogle flere. Børnene ville meget gerne mødes igen.

I ved ikke hvad der vil virke 100% hver gang!

Det ved VI heller ikke med sikkerhed??

Men vi VED, at mange børn, unge og ældre ofte gider være sammen med andre hvis det er rart, sjovt, spændende. Altså hvis det er værd at bruge tid på. Det er DIG der skal få andre til at synes at DE vil give deres tid sammen med JER.

Men hvordan får man hjælp til at få nye ideer? Vi vil gerne hjælpe med at få andre ideer og skræddersy dem så de passer til jeres muligheder og behov. Man kan også prøve at finde noget på nettet hvor nogen har gjort noget som nogen synes er sjovt at være med til. Men hvor?

Det tyske forbund Modellflugsportverband

Deutschland e.V. mfsd.de prøver som os at få ideer og lave noget for nye/unge. Mange tyske klubber har en særlig ungdomsgruppe “jugendgruppe”. Jeg kender til klubberne MFG Kaltenkirchen nord for Hamborg og Modellfluggruppe UETZE e.V. ved Hannover. De har begge hjemmesider du kan søge på. De har ofte strukturer med ugentlige flyvedage og byggeaftener om vinteren. Min erfaring fra 14 unge i Hanstholm i oktober 2025 er, at danske børn godt gider. De er kreative og dygtige med deres hænder.

Måske er der enkelte der skal lære noget? Jeg skulle lære MEGET, da jeg var 12!

På facebook kan man finde mange grupper, hvor folk skriver hvad de har haft succes med. En gruppe hedder “Youth and Education, Model Aviation Group". En anden “CIAM Education”. Der er flere.

Udenfor Tyskland er der også grupper med unge mange steder. Søg på nettet og på facebook. Særligt østpå: Polen, Tjekkiet, Ungarn, Kina osv. Og sikkert mange andre jeg ikke har fundet endnu.

Det tyske blad FMT har i flere år sideløbende kørt artikler om ungdomsarbejdet. Det er det samme uanset alder. Lån det på biblioteket,

find FMT elektronisk, søg på nettet og blive inspireret.

Flere medlemmer i MDK uden klubtilførsforhold (drone boost 2010-2022)?

Vi har haft en gratis medlems-top de sidste mere end 10 år. De nye medlemmer kom, fordi vi kunne tilbyde den lovpligtige forsikring til dem med droner. Det gør andre nu også i dag. Den MDK-medlems-top gav ikke et øget medlemstal i ret mange klubber.

Flere medlemmer i klubber hvor de nye også bliver medlem af MDK?

Det er - vores øjne- DER der skal sættes ind. Hvis I altså vil være flere medlemmer i DIN klub?

Men kan man overhovedet få inspiration fra noget der IKKE er modelflyvning eller andre der gør noget i en by der IKKE er din?!?! Det vil nogle nok sige? Lad dem …

En lystfiskerhistorie:

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/fyn/de -unge-er-hooked-flere-vil-ud-have-fisk-paakrogen

Unge der er TILKNYTTET en lokal afdeling (= klub): 1900 unge medlemmer der blev til 2500 på et år!

• Gå til lystfiskeri i DIN lokale afdeling/klub (=> lokale medlemmer

Troels bygger tålmodigt Gillows med 100-vis af begejstrede og koncentrerede børn til Roskilde Air Show august 2025

der står for det der skal ske)

• Lokale der laver “Fiskerhold”.

• Juniorleder på 14 der står for at hjælpe andre unge.

• Fiskevideoer FRA LOKALE på fx TikTok og Instagram der skaber opmærksomhed. Det vigtige er ikke om Rekruteringsudvalget/ B&U kan se muligheder i lystfiskerhistorien herover? Det vigtige er, om DU kan - eller ikke kan - finde inspiration rundt omkring? Eller gider?

Konkurrencer med og for unge

Mange børn og unge kan godt lide konkurrenceaspektet. Men de skal selvfølgelig have hjælp til at finde det der tænder dem og have hjælp til det rigtige tilgængelige - måske billigegrej? Og hjælp til at køre land og rige rundt for at I bliver flere. I vores øjne er det en fælles opgave for klubber og styringsgrupper: Hjælp de nye/unge ind i konkurrencedelen af modelflyvning.

Kort sagt - Hvad skal der til for at få nye medlemmer?

Vi skal vise vores begejstring til nye, tage dem med på flyvepladsen, arrangementer, være til stede i det omfang vi kan magte det, invitere store og små, osv.

Og vi skal blive ved og ved og ved - for én gang er ingen gang.

Kan man måle om det har virket det vi og du gør?

Både ja og nej? Vi tror på, at det virker at GØRE noget. Men man skal gøre meget forskelligt, fordi det er meget forskelligt hvad og hvornår det inspirerer mennesker? Vi ved ikke, om det virker at være med til Open by Night én gang? Hvis man tror, at man skal måle det ugen efter, og bliver ked af det fordi det ikke gav fem nye medlemmer med det samme, så kan man nemt blive skuffet! Måske kommer der to allerede første gang. Måske skal I deltage i den lokale foreningsudstilling fem gange, før der kommer to nye? Men du ved ikke hvilken af gangene der inspirerede dem!

Uanset hvad du gør, så kan du være heldig at én starter dagen efter. Nogle skal lige hjem og tænke og kommer måske igen 1-2-3 år efter. Uanset alder. Nogle skal bruge endnu længere tænketid. Men folk uanset alder skal jo vide at vi findes for at kunne tænke over det. Derfor skal DU vise at DIN klub findes. Ellers findes ingen af os.

Mål gerne hvis du har lyst, men vi arbejder mest efter, at vi tror på at vi skal gøre meget forskelligt, og vise vores passion, give vores tid, dele det der glæder os. Så rammer vi noglesommetider.

Og så er der én måde vi ved man kan se, om det man forudsagde er sket:

Hvis man siger at det ikke kan lade sig gøre, og læner sig tilbage og gør ingenting, så kan man 6 måneder senere måle, at ingenting gav intet nyt!

Tag nogen i hånden!

Nogle nye bliver ved i kort eller lang tid! Andre kommer tilbage senere? Og nogle fik en oplevelse og fyldte deres liv med noget andet? Som barn/ung har jeg dyrket både atletik, judo, sejlet optimistjolle, spillet blokfløjte - og modelfly selvfølgelig. I dag flyver jeg stadig med modelfly og har en lille bondegård, går i sauna. Nogen har spildt tid på mig som ung, selvom jeg ikke kom tilbage til det som de brændte for. Thats life! Måske har DIT liv foldet sig anderledes ud?

Dig der læser dette, fik dit liv fyldt med en skøn hobby og sport i en del af dit liv. Del begejstringen! Nu. Gør noget DU tror vil være sjovt for at andre at være med til.

På Modelflyvning Danmarks Rekruteringsudvalg / B&U afdelings vegne Kenneth, Rasmus, Kiehn, Tage, Peter, Ruben, Troels og Erik

Tv. Hjælper Asger Handrup andre børn og unge med at trimme og flyve Rookier. Th er der gang i byggebordet til Stumpemarked i Herning

REDAKTØRENS BERETNING

- om Modelflyvenyt 2025

2025 var rigtigt meget »som vi plejer« når det gælder produktion af Modelflyvenyt - og så alligevel slet ikke!

Det blev som vi plejer til 6 numre af 60 sider, der alle - som vanligt - udkom til tiden. Når man kikker tilbage på en hel årgangs indhold, så kan jeg konstatere, at vi kommer godt rundt i stoffet. Og får vi specifikke ønsker, så får vi dem også opfyldt.

Redaktøren har også selv været noget mere rundt i 2025 end hun plejer. Til træf, sommerlejre, Modelflyvningens Dag, B&U på skrænt, klubbesøg eller tilsyn med pladser. Det er IKKE en del af arbejdsbeskrivelsen som redaktør og grafiker, men alene nysgerrigheden der trækker. Og det der jo viser sig hver gang er, at hver ENESTE klub, hvert ENESTE arrangement er fyldt med gode historie. Tit så mange, at jeg ikke alene kan nå at få dem alle med hjem. Måske af samme grund har der ikke rigtig været overskud til at sammenkalde redaktionen i 2025, men det må vi hellere finde tid til i 2026.

Vi måtte tage afsked med én grenredaktør, da Niels Hilker havde brug for at omprioritere sin tid. Nærmest samtidig tilbød norske Rolv Leirro at træde til og han er tilmed meget produktiv, og redaktøren har stor glæde af at genopfriske sit støvede norske med oversættelse.

Så pludselig blev vores trykkeri, Strandbygaard i Skjern, opkøbt af den store produktionsmaskine i Aarhus: SPG. Scandinavian Print Group. Decembernummeret blev det første trykt i Aarhus og redaktøren rykkede selv ud til trykstart, for at hilse på de nye folk og sikre, at bladet stadig bliver trykt på dansk jord og kan beholde alle sine miljømærker.

Decembernummeret blev også det sidste omdelt med PostNord. Mens disse linjer skrives er en endelig aftale med DAO endnu ikke underskrevet. Jeg håber de er bedre til at omdele end at lave aftaler med, for det har godt nok været en sej omgang, der har stået på siden sidst i november. Jeg mener, hvor svært kan det være? Men måske er også de blevet overrasket over, at PostNord faktisk havde mange magasin- og brevkunder, der nu skulle finde andre veje. Endelig sidst på 2025 meddelte ELEFUN, at decembernummeret blev deres sidste annonce på Modelflyvnyts bagside. Her skal lyde en stor tak for trofast at støtte Modelflyvenyt og for samarbejdet gennem mange år.

Marianne

Til trykstart hos SPG i Aarhus først på skærmen til kontrol

så en

Modelflyveklub ud, da han lige havde fået tildelt årets idrætspris af Ærø Kommune. Foto: Henrik Schrøder

Mandag den 8. december blev årets priser uddelt på Ærø. Prisuddelingen hylder personer og fællesskaber, der gør en særlig indsats for idræt, kultur, frivillighed og handicapområdet.

Årets Idrætspris 2025 gik til Tage Jensen

Tage Jensen fra Ærø Modelflyveklub modtager prisen for sit store arbejde med at introducere børn og unge til modelflyvning. Med modelflyveskole, byggedage og aktiviteter på Ærø Flyveplads har han skabt nye muligheder for unge, der ønsker et alternativ til de klassiske idrætsgrene.

STORT TILLYKKE til Tage - og til ÆRØ og til Ærø Modelflyveklub!

Del din begejstring Af

Rolv Leirro

Del din begejstring! Vis glæde og giv gode kommentarer, når nogen kommer med en ny model på modelflyvepladsen. Alt for ofte ser jeg folk bare farer forbi uden at sige noget.

»Roskilde-Airshow-damen«, som

Sådan

glad og stolt klubformand, Tage Jensen fra Ærø

Husker du Michael Gibsons balsaprojekt på Roskilde Airshow? Han sad der og viste hvordan man bygger modelfly fra bunden og fik mange snakke med de besøgende, som var behørigt nysgerrige.

han selv har kaldt den. Den får vi snart historien om, fortæller Michael Gibson. BIG LIFT, som den i virkeligheden hedder er nu beklædt og faktisk også prøvefløjet ... Så glæd dig til en god historie.

HVEM SKAL VÆLGES TIL FORMANDSPOSTEN?

Her er et bud, for:

Leif Poulsen stiller op til bestyrelsen for Modelflyvning Danmark

Hvem er Leif Poulsen?

Jeg er en stolt modelflyver og har været det i 45 år. Derudover - selvfølgelig - medlem af MDK i samme periode. Jeg designer og konstruerer selv, bygger selv de fleste former for modelfly. Jeg er en aktiv modelpilot både med skummodeller og egne modeller. Aktuelt projekt er en tomotoret OV10 Bronco i skala 1:3,33, +25kg – hvor prøveflyvning forventes midt 2026.

Jeg er desuden formand for Modelflyveklubben Area15, hvor jeg har beklædt posten som formand de sidste 10 år. Klubben er startet i 2012, og har i dag ca. 45 medlemmer, med et rigtigt godt sammenhold. Jeg er desuden medlem af Stormodelkontrollantgruppen.

Jeg blev valgt ind i MDK-bestyrelsen på repræsentantskabsmødet i marts 2025, og er lige nu næstformand.

Jeg er klar over, at jeg har et datostempel i min nakke, et af de gule datomærker, med kort udløbsdato. Det har selvfølgelig betydning for mit eventuelle arbejde som formand for MDK. Der er både fordele og ulemper med den korte ud-

løbsdato. Bedre og mere tid er det første der falder i øjnene. Tid til at få undersøgt tingene ordentligt, tid til at høre og forstå hvad der bliver sagt og fortalt og ikke mindst, meget vigtigt, tid til at få tænkt den rigtige løsning ind i et eventuelt problem.

Men modsat - også behovet for en nødvendig backup-strategi for formandsjobbet.

Hvilken erfaring medbringer jeg?

Som klubformand har jeg fået erfaringer med permanent landzonetilladelse, klubhusbyggetilladelse, energipark som nabo, deltagelse i høringsgruppe og naboer som ikke altid vil det samme som klubmedlemmerne og vica versa. Og i den forbindelse, desuden håndtering af (støj)klager.

Som afdelingsleder har jeg erfaringer med budget-, resultat-, salgs - og personaleansvar. Desuden erfaring som formand for software udviklingsgruppe, og i gruppen, samarbejde indenfor gruppen, hvor der er vidt forskellige interesser og behov. Primært for opnåelse af fælles målsætning.

Hvilken indstilling og ønsker har jeg til MDK?

Den kurs som vores tidligere formand Lars Kildholt sammen med den øvrige MDK-bestyrelse har lagt, har jeg ingen ønsker om at ændre på. Jeg ønsker så vidt som overhovedet muligt, at bibeholde alle de gode ting vi har opnået igennem de sidste mange år. Lige fra vores velfungerende sekretariat og regnskab over Modelflyvenyt og videre til Stormodelkontrollantkorpset og Eliteudvalget og igen videre til Hobbyudvalget og MDKs nyeste udvalg: Rekrutteringsudvalget.

Men - et faldende medlemstal og dermed faldende kontingentindtægter, giver anledning til bekymring og det vil i den kommende periode være nødvendigt at undersøge, om vi (MDK) kan gøre tingene bedre, nemmere, måske anderledes, og derfor kigge alle områder efter, om der er noget vi kan undvære eller gøre anderledes, for at få en bedre økonomisk balance i driften af MDK.

spille en stor og afgørende rolle. Det vil være nødvendigt at MDK holder meget fokus indenfor det område. Den udvikling forventes derfor at have indflydelse på det nedre luftrum, hvori vi som modelflyvere bevæger os. Det er derfor nødvendigt at MDK har ekspertbistand på det område.

Jeg ønsker at MDK altid er klar med hjælp –både økonomisk, forsikringsmæssigt og juri-

vendthed og en bredere offentlig pro fil og anerkendelse.

• Vi skal alle arbejde for både at øge medlemstallet og desuden være bedre til bibeholde vore eksisterende og nye medlemmer. Det betyder også en øget støtte til rekruttering ude i klubberne.

Vi ses!

Leif Poulsen Næstformand Modelflyvning Danmark

og altså ... kandidat til formandsposten for Modelflyvning Danmark

Der er sikkert mange af Modelflyvenyts læsere, der har funderet over, hvem der bragte radiostyring til Danmark og hvornår. Jeg begyndte selv med at bygge et en-kanal anlæg i 1961, og jeg har gennem de sidste måneder gennemgået de mange historiske tidsskrifter, der findes på bl.a. Modelflyvning Danmarks hjemmeside, og skal derfor kort gengive, hvad jeg har fundet ud af.

Indledningsvis kan nævnes, at den første kendte radiostyrede model til hobbybrug blev udviklet af brødrene Bill og Walt Good i 1930’erne i USA, og deres model, Guff, findes på US National Aerospace Museum. Den første radiostyringskonkurrence fandt sted i USA i 1937, nogle måneder efter deres jomfruflyvning. Brødrene var de eneste deltagere og vandt derfor, ligesom de vandt også følgende år. Derefter begyndte det at gå stærkt, da brødrene optrådte rundt om i USA, indtil Anden Verdenskrig gav en opbremsning. På YouTube ligger en film på 25 min, der fortæller om den spæde start: Walt and Bill Good: The Pioneers of Radio Control Aeromodeling - AMA Films. I 1940 kom radiostyringen til Danmark, idet Niels Hassing, en allerede den gang kendt modelflyver, især inden for Wakefield (gummimotormodeller) - og radiotekniker, udstillede et radioanlæg på en modelflyveudstilling. Niels Hassing var helt op i 1990’erne aktiv i Nordsjællands Fjernstyringsklub (NFK) og i Dansk Modelflyve Veteranklub. Mere veteran kan det

Redaktøren på Kongelig Dansk Aeroklub (KDA)s tidsskrift Flyv, Per Weishaupt (der var

med til at starte Danmarks første modelflyveklub, Odense Modelflyveklub (OM-F) i 1935 og senere blev generalsekretær i KDA), berettede i 1952 om, at modelflyvere i klubben Ikaros i Haslev i 1946 arbejdede på en radiostyringsmodel, der dog aldrig blev færdig. Det fortaltes også i Flyv 1952, at Kaj Vendelbo Madsen, Roskilde, blev KDAs kontaktperson vedr. radiostyring. Per Weishaupt var aktiv inden for flyvning hele sit liv – og nåede endda at få en bagsædetur i en F-16, da den kom til Danmark i 1980erne. Han døde i 2001.

Et reguleringsmæssigt vendepunkt blev, at Post og Telegrafvæsenet i 1953 udarbejdede retningslinjer for brug af radiobølger til modelbrug, og frekvensen 27,12 MHz blev frigivet og var i brug indtil 35 MHz og senere 2,4 GHz tog over.

Modelflyverådets formand, J. Holm Jørgensen, omtalte i Flyv 1955 Jan Hackhe, der var både radiotekniker og særdeles aktiv modelflyver i klubben Windy, og hans model, Electra, som stammede fra Aeromodeller 1953. Jan Hackhe var formentlig Danmarks første fuldt aktive radiostyringspilot. Han var med til at starte Københavns Fjernstyringsklub (KFK) i 1959 og deltog i talrige konkurrencer.

I 1955 udarbejdede W. Kofoed og A. Hansen fra Vordingborg ifølge Per Weishaupt et duplikat, Elementær Radiostyring, som jeg dog ikke har været i stand til at lokalisere, og det er derfor nok mere interessant, at Jan Hackhe i Flyv 1958 offentliggjorde diagrammer til et sendeog modtageranlæg til en-kanal fjernstyring. Dermed blev det muligt for interesserede modelbyggere at gå i gang, uden på forhånd at være radioteknikere eller radioamatører.

Ifølge Flyv 1957 demonstrerede Jan Hackhe og Niels Axel radiostyring af modelfly med henholdsvis 5 og 6 kanaler ved et modelflyvestævne. Modellerne var Equalizer af de Bolt. Brugen af flerkanalanlæg viser, at Jan Hackhe i praksis var kommet så langt i sin udvikling af radiogrej, at han anvendte tonemodulation som styring, og ikke blot bærebølgestyring, som i artiklen fra 1958. Niels Axel var også kendt og ivrig modelflyver, senere også svæ-

veflyver, motorflyver og gyrokopterflyver, og var så vidt jeg kan komme frem til aktiv til 2016. Han var hovedinitiativtager til dannelsen af KFK i 1959.

En i skandinavisk sammenhæng vigtig begivenhed var, at den svenske modelflyver og senere ingeniør, Rolf Dilot, i 1957 konstruerede modellen Vagabond, der blev solgt som byggesæt af Malmø Modelflygindustri AB v. Sven E. Truedsson. Et samtidigt svensk analogt enkanalanlæg, under navnet Telepilot, kom også i handelen. Model og anlæg omtaltes i Aeromodeller 1959. (Rolf Dilot stod senere bag ved de patenter, som ligger bag virksomheden Tetrapaks produktion af kartoner til mælk og juice, tænk hvad modelbygning kan føre til). I 1958 demonstrede Rolf Dilot Vagabond ved Sydsjællands Cup, og det skabte stor interesse for radiostyring og Vagabonden, således omtalte formand for Modelflyverådet fra 1959, Ole Meyer Larsen, sine egne og Finn Mortensens første flyvninger med Vagabond med Telepilot og 2,5 cc Zeiss dieselmotor i Flyv 1960. Ole Meier Larsen nåede desværre kun at blive 57 år, han døde i 1989.

Over tre numre i 1961 beskrev Hobbybladet Vagabond og et selvbygget en-kanalanlæg (der i en tidligere version var omtalt af Jan Hackhe i Flyv), samt det helt nye tyske Metz en-kanal fjernstyringsanlæg. Frem til 1963 blev Vagabonden den mest anvendte skandinaviske model ved konkurrencer i en-kanal radiostyring, som dog efterhånden trådte i baggrunden ved fremkomsten af kommercielt fremstillede flerkanalanlæg fra Tyskland (fx Metz og Grundig).

Som slutningen af perioden, hvor fjernstyring gik fra barndoms- til teenagealderen, kan nævnes, at Finn Mortensen og Ole Meyer Larsen deltog for Danmark i VM i 1963. Finn Mortensen var aktiv med kommentarer om fjernstyring indtil 2011. Hjemmebyggede proportionalanlæg begyndte at dukke op ved VM’et. I 1964 udbød det amerikanske firma, Bonner, de første fabriksfremstillede proportionalanlæg for ca. 5.000 kr. (næsten tre måneders løn for en skolelærer før skat).

RADIOSTYRING AF MODELFLY

Min egen historie

Efter, som nævnt, at have startet modelflyvning i 1959 i en alder af 14 år – med linestyring og fritflyvning, fik jeg efter artiklerne i Hobby Bladet i 1961 mod på radiostyring, der på den tid nærmest lød som science fiction. Der var ikke nogen i Odense Modelflyveklub, der havde kastet sig ud i den gren af modelflyvning, så jeg byggede uden vejledning et en-kanalanlæg efter diagrammerne i Hobbybladet og modificerede en fritflyvende halvskalamotormodel og en A2 svæver til radiostyring.

Der var dog ikke nogen af de to modeller, der i praksis under snævre drej kunne bære en modtager med tre radiorør og 44 V anode- plus 1,5 V glødestrømsforsyning, i alt knap 500 gram, så det endte med to styrt og ødelagte modtagere pga. overbelastede vinger. I øvrigt vejede senderen med 110 V batteri knap 8 kg og stod i en kasse på jorden med 2,5 meter antenne. Styrekontakten holdt man i hånden, og den var forbundet med en 3 meter lang ledning. Alt i alt en besværlig start!

To af tidens store navne nævnt ovenfor, Finn Mortensen og Ole Meyer Larsen, som jeg mødte ved et modelflyvemøde i Odense foråret 1962, anbefalede mig at bygge en Vagabond og udstyre den med det Metz Baby en-kanalanlæg, der netop var kommet på markedet med en håndholdt sender og transitormodta-

ger, suppleret med en Gyron servo fra svenske Telepilot. Modellen stod færdig i juni 1962, og den nåede at flyve 244 ture indtil den var så medtaget af 20 nedstyrtninger, at den ikke stod til at redde.

Flyvningerne foregik på den måde, at man med fuld motorkraft – i mit tilfælde en Viking Super 2,48 cm diesel, der ydede 0,11 HK – kastede modellen, der steg indtil tanken på ca. 60 cm var tom, det tog 6-8 minutter. Der var ingen throttle og kun sideror. Når motoren var stoppet, svævede man ned, kunne evt. udnytte lidt termik, og elles prøvede man at lande så tæt på sine fødder, som muligt. Man kunne også, inden motoren var gået i stå, gå ind i et spiraldryk med fuldt sideror, og når man centrerede sideroret, kunne modellen lave noget, der lignede et loop. Den store udfordring var at undgå nedstyrtninger, der oftest skyldes radioproblemer – radioforstyrrelser, fx fra Walkie Talkies, der også kørte på 27,12 MHz, knækkede ledninger, kolde lodninger, lav batterispænding – men ikke sjældent, at man havde fløjet i for meget vind, der betød at modellen i stor højde begyndte at drive bagud, så man enten ikke kunne se den

tydeligt, eller at den drev ud af radioens rækkevidde.

I 1963 købte jeg et brugt OMU 8-kanalanlæg (af Finn Mortensen og Ole Meyer Larsen), senere nyere anlæg, hvor sender og modtager var krystalstyrede.

Motorerne havde naturligvis throttle, og i 1970 blev det til et Digiace proportionalanlæg. Nu flyver jeg Jeti, bl.a. med RBC 1/6 Fouga Magister og RC-Dane Leprechaun II.

I 2024 fik jeg lyst til at bygge en Vagabond og flyve med den, som for godt 60 år siden. Det skulle dog være med el-motor og med et lille højderor, der kan hjælpe den fra jorden under start og få den pænt ned til blød landing.

Bygningen – efter den gamle tegning – begyndte 20/6 2025, 63 år og 7 dage efter starten af bygningen af den første.

Jomfruflyvningen skete 23/9. Ved slutningen af 2025 er jeg langt over 100 flyvninger, og det er faktisk rigtigt sjovt. Motoren, der forsynes fra et 3C 1800, 2200 eller 2600 mAh batteri, træk-

Bunden af kroppen lægges

Kroppen tager form

ker ca. 40 A for at komme sikkert i luften, derefter stiges med ca. 15 A til tophøjden 120 m er nået, det tager ca. 2 min, og så svæves der ned til landing ca. 2 min senere. Det kan gentages to gange på en opladning. Effektiv brug af energien og god bedømmelse af glid og landing med kun sideror er nøglen – og det er ren nostalgi, selv om der er både strøm-, spændings- og kapacitetsmåler, GPS, Variometer, højdemåler, G-måler og backup batteri ombord. Kun det bedste er godt nok for min nye gamle Vagabond.

TEKNISKE DATA:

Spændvidde 150 cm

Længde 100 cm

Planareal 50 dm2

Vægt 1959 g

Planbelastning 39 g/dm2

Bedste glidehastighed 40 km/t

Synkehastighed 0,65 m/sek

Bedste stigehastighed 35 km/t

Stallhastighed <25 km/t

Højre vinge bygges op

Krop og vinge sat sammen

Færdig model på græs

God plads i radiorum

Graupner katalog

MOTIVEREDE PILOT

Hej Model piloter, Har I hørt hvad ChatGPT siger om F3A Kunstflyvning:

<citat start>

Hvis du nogensinde har drømt om at mestre præcisionens kunst, udfordre dig selv og blive en del af et stærkt, passioneret fællesskab, så er F3A noget for dig.

F3A er ikke bare at flyve — det er at ”beherske” himlen. Her handler det om at udvikle flyvefærdigheder, som kombinerer teknik, koncentration og elegance. Hver manøvre er en mulighed for at blive bedre, hver flyvning et skridt mod større dygtighed. Du lærer at tænke i tre dimensioner, finjustere dit udstyr og forstå aerodynamikkens små hemmeligheder. Det er en rejse, der udfordrer dig – men også en rejse, der belønner dig.

Men F3A er mere end sport. Det er fællesskab. Det er at mødes på pladsen med ligesindede, der deler din fascination for flyvning og teknik. Det er grin, hygge og gode historier mel-

lem flyvningerne. Man hjælper hinanden, man lærer af hinanden, og man fejrer hinandens fremskridt.

Og så er der konkurrencen. Den sunde, motiverende konkurrence, hvor du får mulighed for at sætte dine færdigheder på prøve – ikke kun mod andre, men også mod dig selv. Fra lokale stævner til store mesterskaber giver F3A dig en platform, hvor du kan vise passion, kontrol og præcision.

Udfordringerne er mange – vinden, nerverne, teknikken – men netop udfordringerne gør sporten så fantastisk. For hver gang du overvinder dem, står du stærkere, dygtigere og mere motiveret end før.

Så kom og vær med. Oplev suset, fællesskabet og glæden ved at flyve F3A. Lad os sammen løfte sporten, hinanden og vores modelfly til nye højder.

”Himlen venter – er du klar?”

<citat slut>

Ja - det er faktisk rigtigt – jeg kunne ikke have sagt det bedre selv. Så hvad venter du på?

Hvad er F3A

F3A er FAI (Fédération Aéronautique Internationale) betegnelsen for kunstflyvning med fjernstyret modelfly, hvor F=Modelfly, 3=Radiostyret og A=Kunstflyvning.

Der skal flyves et program bestående af 17 manøvrer og det skal gøres så det ser yndefuldt og elegant ud og samtidig udført geometrisk korrekt. Det lyder enkelt – hvilket det også er, meeen det er svært at gøre i praksis. Et grundkrav til modellen er, at den styrer på alle akser (højderor, sideror og krængeror) og at den har motorkraft til at stige lodret. Derudover må den maksimal være 2 x 2 meter i størrelse, veje 5500 gram, max 10S motor setup og ikke have gyro eller andre hjælpemidler.

Så du kan egentlig bare komme med sådan en her:

LOTER SØGES

Figur 1

Multiplex Twin Start trainer model. Sæt et kraftigere motorsæt i den så den kan stige lodret, så vil den kunne bruges. Hvis ikke du har en, så har du har garanteret haft en der minder om den! Hvis du har en der minder om den her er du rigtig godt på vej:

Figur 2

En F3A model i skum, flyver på et 5-6S setup. Måske du har en der ligner derhjemme i hangaren? På et eller andet tidspunkt så ender det med noget a la den her:

Figur 3

Modellen er en fuldblods F3A model - en Oreka fra HuiYang F3A. Den flyver på et 10S setup - typisk med kontra propeller/drev. Nu begynder det så at blive dyrt – næsten lige så meget som spidsen af en jetjager! Den flyer så til gengæld også fantastisk. Men den tid den glæde – og det bliver nok hurtigere end du umiddelbart tror!

Hvordan kommer du i gang

Den 18. og 19. april 2026 afholder vi F3A dommerseminar hvor du også kan få mulighed for at stifte bekendtskab med F3A kunstflyvning.

Selvom det hedder dommerseminar er det ikke kun for dommere, det er også for piloter - inklusive nye piloter. Så hvis du er nysgerrig på at være med, så kom forbi og få nogle tips og tricks til at komme i gang. På dommerseminaret gennemgår vi de nye manøvreprogrammer der gælder for sæson 2026/27, så du og vi kan

lære hvordan manøvrerne skal flyves korrekt og hvordan manøvrerne skal bedømmes. Hvis vejret tillader det, så flyves der selvfølgelig også – så teori kan blive omsat til praksis.

Vores dommerseminar er startskuddet på vores F3A sæson, som efterfølges af fem konkurrencer fra april til september.

Vores arrangementer er i MDK-kalenderen og den daglige kontakt og tilmelding foregår på vores facebookgruppe ”F3A DK”. Her vil du også kunne finde stævnetilmeldinger. På facebookgruppen kan du også finde de forskellige programmer der flyves, oplæsningskort mv.

Har du spørgsmål til F3A, så kan du stille dem på facebookgruppen og så står alle eksperter til din rådighed. Er du ikke på facebook er du selvfølgelig velkommen til at kontakte mig.

Håber vi ses derude

– det er nemlig fedt at flyve F3A.

Jakob B Andersen Styregruppeformand for F3A Kunstflyvning

GENNEM TIDERNE MED F3F

F3F – også kendt som "skræntflyvning" – er en disciplin, hvor det gælder om at flyve 10 strækninger á 100 meter så hurtigt som muligt. Konkurrencen foregår på en skrænt, hvor vinden skaber den nødvendige opdrift til svæveflyene.

Jeg har gennemgået samtlige danske F3Fkonkurrencer helt tilbage til 2016 for at kortlægge de hurtigste tider. I oversigten har jeg

medtaget hver pilots tre bedste tider. Da resultaterne i høj grad afhænger af vejret, afspejler de imponerende tider fra 2025 ikke kun at piloterne er blevet dygtigere, men også at Eurotouren og Worldcuppen i år blev afviklet under helt optimale vejrforhold.

En dansk verdensrekord

Før F3F blev en officiel VM-klasse, dystede man i det uofficielle verdensmesterskab, "Viking Race". Her skrev danske Jan Hansen hi-

storie i 1998, da han i Wales strøg helt til tops på podiet og satte en imponerende verdensrekord på 32,97 sekunder.

Du kan læse den oprindelige artikel om det historiske stævne her: https://www.modelflyvenyt.dk/modelflyvenyt/1999/Modelflyvenyt-2-1999.pdf

REKORDER

1 10.10.2025 32,21 Brian Dylmann Sloping Denmark 2025

10.10.2025 32,41 Brian Dylmann Sloping Denmark 2025

10.10.2025 32,57 Christian Gøbel Sloping Denmark 2025

26.03.2016 32,98 Søren Krogh Easter Slope F3F Hanstholm 2016

01.04.2023 33,78 Brian Dylmann Easter Slope

Kontakten er

"liv eller død"

Kontakten er liv eller død

Med andre ord en meget vigtig komponent. Hvis strømskinnerne i kontakten er defekte, er der friktion, og fatale ting kan ske. Hvis der er en løs forbindelse i strømforsyningen, ved vi, at et 2,4 GHz radiosystem har brug for et par sekunder til at nulstille eller genoprette, før al kontrol er genvundet. Og vi kan være i en højde, hvor vi ikke får tid til at genvinde kontrollen med alvorligt konsekvenser (havari) til følge.

Hold dig også væk fra billige kinesiske kontakter, der har omtrent samme kabeldimensioner ind og ud som en servo, men som anprises for at kunne håndtere strøm baseret på meget højere ampere.

BYGGETIPS & TEKNIK-TRICKS

KOBLINGSANVISNING - SERVOKONTAKTER

Ledningsvejledning til servostik

Her kan du se, hvordan de forskellige stik fra forskellige producenter viser pinfunktionen. Normalt har vi plus- og minusledningerne og en med signal.

Plus- og minusledningerne skal følge den modtager, du bruger. Hvis du tilslutter eller lodder forkert her, vil du muligvis ødelægge elektronikken i servoen eller den enhed, som den skal tilsluttes.

Har du også et trick, en idé eller bare et tip, som andre modelbyggere eller modelpiloter kan have glæde af. Så send redaktøren et billede og et par linjer. Eller har du et problem, en udfordring eller bare et hjørne du mangle et godt råd til? Så send redaktøren dit spørgsmål. Så skaffer vi i redaktionen et svar til dig. Kontakinfo på side 59.

OM BRÆNDSTOFSLANGENS DIMENSIONER

• Lav hastighed: Når væsken strømmer langsomt, er den kinetiske energi lav, og derfor er trykenergien høj.

Bruger du en brændstofslange med en diameter, der er for stor? Oplever du problemer med din motor, fx at den ikke kører rent eller har uforklarlige stop?

Årsagen kan være, at du bruger en for stor indvendig diameter til brændstofslangen. Det kan lettest demonstreres i praksis ved, at det er lettere at suge i et sugerør end i en haveslange.

Vi taler nu om Bernoulli-effekten, også kendt som Bernoullis princip, er et grundlæggende princip i fysik, der siger, at når hastigheden af en væske (væske eller gas) stiger, vil trykket i væsken falde. Det princip er en forenkling af Bernoullis ligning, som beskriver energibevarelsen i en strømmende væske.

Jeg fordyber mig ikke ofte i fysikkens verden, men her er ligningen for dem, der vil se den. Bernoullis ligning kan skrives på flere måder afhængigt af, hvad man vil understrege, men i sin mest almindelige form for en strømning af ideel (ikke-viskøs) væske langs en strømlinje er den:

p+12ρv2+ρgh=konstantp + \frac{1}{2} \rho v^2 + \rho g h = \text{konstant}p+21ρv2+ρgh=konstant

hvor:

• ppp = statisk tryk (Pa)

• ρ\rhoρ = væskens densitet (kg/m3)

• vvv = væskens hastighed (m/s)

• ggg = tyngdeacceleration (9,81 m/s2)

• hhh = højde over en reference (m)

Hvordan fungerer det?

Princippet kan forklares ved at se på energien i væsken. Bernoullis ligning viser, at summen af trykenergi, kinetisk energi (bevægelsesenergi) og potentiel energi er konstant langs en strømlinje. I en horisontal strømning, hvor potentiel energi er konstant, kan ligningen forenkles til: Trykenergi + Kinetisk energi = Konstant.

• Høj hastighed: Når væsken strømmer hurtigt, øges den kinetiske energi, hvilket betyder, at trykenergien skal falde for at holde summen konstant. Det resulterer i et lavere tryk.

Eksempler på Bernoulli-effekten i praksis

Bernoulli-effekten kan observeres i mange hverdagssituationer og er essentiel for adskillige teknologier:

• Flyvinger: En flyvinge er formet, så luften strømmer hurtigere hen over den buede øvre overflade end under vingen. Det skaber et lavere tryk på den øvre overflade, hvilket resulterer i en opadgående kraft kaldet løft, som holder flyet i luften.

• Sejlbåde: Sejlet på en sejlbåd fungerer på samme måde som en flyvinge. Luften strømmer hurtigere hen over den buede side af sejlet, hvilket skaber et negativt tryk og trækker båden fremad.

• Sprayflasker: En pumpe i en sprayflaske skaber en hurtig luftstrøm hen over toppen af et rør, der går ned i væsken. Den hurtige luftstrøm skaber et lavt tryk, som suger væsken op i røret og ud af flasken.

• Venturi-effekt: Det er en særlig anvendelse af Bernoullis princip, hvor en væske strømmer gennem en indsnævring i et rør. I indsnævringen øges hastigheden, og trykket falder, hvilket bruges i måleinstrumenter til at bestemme strømningshastigheden.

Anbefalinger 0-10ccm

Standard 2,0 mm indvendig diameter

10-25ccm

2,5-3,0 mm indvendig diameter

Se altid i din motors installations - eller brugsvejledning

22. februar 2026 kl. 10-15.00

Hedensted Centeret

INDENDØRS FLYVNING I HAL NR. 2

MED OPVISNING

BRUGT BØRS

COCKPIT FRA ET RIGTIGT

DANSK JETFLY

Vær opmærksom på:

NY DISTRIBUTION af Modelflyvenyt fremover

Som det vil være de fleste bekendt sluttede PostNord til årsskiftet 2025-26 med at omdele breve (og magasiner). Modelflyvnyt skulle derfor finde anden distributør gældende fra 1-2026.

Valget er faldet på DAO, som med deres »gule uger« kan levere Modelflyvenyt »næsten« som vi plejer.

For 2026 betyder det, at Modelflyvenyt ankommer til din postkasse:

1-2026 februar nr. omdeles mellem 10-15. februar

2-2026 april nr. omdeles mellem 14.-19. april

3-2026 juni nr. omdeles mellem 2.-7. juni

4-2026 august nr. omdeles mellem 11.-16. august

5-2026 oktober nr. omdeles mellem 7.-11. oktober

6-2026 december nr. omdeles mellem 15-20. december

Husk: du skal holde øje med en rød bil i stedet for en blå ... og fra den 15. i de lige måneder kan du finde bladet på: Modelflyvningdanmark.dk

Redaktøren

Tekst: Regnar Petersen, Brande Modelflyveklub Billeder: Sverrir Gunnlaugsson, Færøerne

Et par Nordatlantiske deltagere

islændingen Sverrir Gunnlaugsson til venstre og Nordmanden Espen Torp til højre. Espen var med som hjælper for det norske team.

REKORDERNES KONKURRENCE

Et tilbageblik på en vindblæst World Cup i skræntflyvning

World Cup & Eurotouren i skræntflyvning blev en begivenhed, der vil blive husket for sine bemærkelsesværdige præstationer. Hele 11 rekorder blev det til, fordelt på to danmarksrekorder, otte personlige rekorder og en ny stævnerekord.

Udfordrende vindforhold og flyvning i topklasse

Stævnet blev skudt i gang om fredagen under yderst krævende vejrforhold. Vinden blæste konstant med 16-18 m/s, og i perioder nåede den helt op på 20 m/s. For de dygtigste piloter var de kraftige vindstød dog en gave, og det resulterede i en imponerende række af toptider. I løbet af de første seks runder blev der sat hele syv personlige rekorder og to nye danmarksrekorder!

Lørdagen bød på lidt mildere vinde fra morgenstunden, men i løbet af dagen tog vinden atter til og nåede samme styrke som fredag, før den igen lagde sig en smule. Dagen bød på syv fløjne runder og endnu en rekord!

Socialt samvær og international stemning

Traditionen tro var der arrangeret fællesspisning lørdag aften. I år mødtes 35 deltagere på den nærliggende Feggesund Færgekro på nordspidsen af Mors. Sådanne aftener er altid hyggelige, og snakken går lystigt på tværs af nationaliteter – ofte på et charmerende, gebrokkent engelsk.

Afslutning med udfordringer

Om søndagen drejede vinden mere i nordlig retning, og hele arrangementet flyttede til Humlum. Selvom vinden havde lagt sig en smule, var den stadig frisk. Målet var at nå fire runder inden stævnelukning kl. 14. Desværre begyndte tidtagningsanlægget at volde problemer og til alles tilfredshed blev stævnet afsluttet lidt før tid, og efter at den 16. runde var fuldført.

Stævnerekord og danske præstationer

Med 40 piloter, der gennemførte hele 16 runder over tre dage, blev der sat en ny stævnerekord for flest gennemførte flyvninger.

Vi måler vinden to meter over skræntkanten og der skal vindstyrken som oplyses i vejrudsigten, ifølge mine erfaringer, ganges med 1,5.

De danske piloter markerede sig stærkt med en række imponerende resultater:

Runde 3:

• Brian Dylmann: Ny danmarksrekord og personlig rekord med tiden 32,41 sekunder.

• Per Haslet: Personlig rekord med tiden 38,39 sekunder.

Runde 4:

• Christian Gøbel: Personlig rekord med tiden 33,37 sekunder.

• Jan Hansen: Personlig rekord med tiden 35,50 sekunder.

Runde 5:

• Mikkel Krogh Petersen: Personlig rekord med tiden 35,08 sekunder.

Runde 6:

• Brian Dylmann: Forbedrede sin egen danmarksrekord og personlige rekord til 32,21 sekunder.

• Christian Gøbel: Personlig rekord med tiden 33,28 sekunder.

Runde 10:

• Christian Gøbel: Satte endnu en personlig rekord med tiden 32,57 sekunder.

Udførlige resultater kan findes på F3Xvault.com: https://www.f3xvault.com/?action=event&function=event_view&event_id =3590

Jeg havde en uundværlig stab af hjælpere som kørte den praktiske del af stævnet, så jeg kun skulle inddrages minimalt.

TAK til:

Rasmus Krogh Petersen, Sønderborg Flemming Halkjær, Ølgod

Peter Petersen, Bryrup

Erik Falkensten Andersen, Nykøbing M

Henryk Zylber, Hinnerup

Bjarke Madsen, Skive

Regnar Petersen

Det var en tæt kamp mellem Mikkel og Knud, 0,09 point skiller dem ad. Det svarer til 2,32 sekunder ud af en samlet flyvetid på 620 sekunder fordelt på 16 runder.

Tidtagningsanlægget drillede ind i mellem, og der skulle mere end et klogt hoved til at løse problemerne.

En pilot er i banen mens næste

Brian Dylmann satte to Danmarksrekorder, som også var Brians personlige rekorder. Brian flyver Freestyler 7.

Familien Moldtmann. Far mor og søn er modelflyvere og har taget udfordringen med skræntflyvning op.

venter.

Christian Gøbel er klar til at kaste Regnars model. Skibrillerne er gode når det blæser meget, de forhindrer at vinden giver mig vand i øjnene.

Det her nummer af modelflyvenyt er en fødselar. Det er ikke mindre end halvtreds år siden Modelflyvenyt udkom i sin nuværende form. Der havde i slut tresserne eksisteret et blad – Modelflyvenyt, som dog måtte opgive efter blot ti numre. I februar 1977 startede bladet op igen med mange af de tidligere ildsjæle ombord, og med fornyet kraft. En af dem er stadig, eller rettere igen med ombord –nemlig Per Grunnet.

Jeg selv startede som gre redaktør på modelflyvenyt i 2011, men jeg har altid været med som flittig læser siden 1977. Jeg ville ikke have været den samme modelbygger/flyver i dag uden modelflyvenyt. Lars Pilegaard var i særdeleshed min store inspirationskilde. Skæbnen ville, at det var netop Lars Pilegaards meget store sko, jeg skulle udfylde her på redaktionen. Min rolle på modelflyvenyt var fra start allerede defineret - vogteren af de gamle dyder. Prædike fornøjelsen og glæden ved at bygge mo-

PÅ TIDSREJSE – I

EN KWIK FLY

delfly selv – gerne helt fra grunden. Nørde, vise og inspirere hvordan jeg tolker, slås med og løser problemer. Jeg har aldrig siddet stille længe og nørdet teorier, men hurtigt gået i gang med de praktiske processer. Det resulterer ikke altid i en brugbar løsning i hverken første, andet eller tredje forsøg, men når det endelig lykkedes, og man selv er geniet som fik det hele til at gå op i en højere enhed, er følelsen ganske unik. Det ved alle, som selv har bygget et modelfly!

Jeg er slet ikke i tvivl. Vi befinder os i en retrobølge. Der er mange som nyder at superoptimere gamle bedagede flykonstruktioner med ny og lettere teknologi. Oldtimermodeller fra trediverne og fyrrerne får fornyet liv – fritflyvende gasmodeller bliver radiostyrede og der er sågar linestyringsmodeller som får klippet de snærende bånd og nu lever et mere frit liv – i bedste Pinocchio stil. Det være sagt, er der også masser af piloter som stædigt bygger og flyver både fritflyvnings- og linestyringsmodeller, på samme vis som vores bedstefædre

ville have gjort, blot i en moderne form – jeg selv inklusiv.

I dag er radiogrej og motorer langt mere tilgængeligt for menigmand, end det var for halvtreds år siden. Udstyret er lettere og billigere at indkøbe. Det åbner oceaner af muligheder, for at gammelt og nyt kan mødes og nogle fantastiske synergier kan opstå.

Efter laserskæreren, cnc fræseren og 3d-printeren nærmest er blevet allemandseje, er der på nettet opstået et helt miljø af små virksomheder som producerer retro-byggesæt af de fine oldtimere samt hotte modelfly fra de store kataloger i 60’erne, 70’erne og 80’erne.

Det er absolut ikke uden bagtanke at vi begynder jubilæumsåret med en test af netop en Kwik fly mk3.

Det var sådan set det første byggesæt som blev testet på side 7-8 i det allerførste Modelflyvenyt nogensinde: Nr 1. 1968 . (Find det i arkivet på modelflyvningdanmark.dk)

Michael Gibson har lavet en video

Modellen:

Jeg vil satse hele butikken på, at de fleste med grå tindinger godt ved, hvad en Kwik Fly mk3 fra Graupner er. Det var dog imidlertid ikke hos Graupner at konstruktionen opstod. Modellen blev oprindeligt kaldt Kwik Fli. Den blev konstrueret af Amerikaneren Philip O. Kraft – også kendt som Phil Kraft. Han var modelflyver med kæmpe “M” og startede i en ung alder i 1930’erne. Han var handelsuddannet fra universitet, men arbejde op igennem 1950’erne on/off som freelancer med udvikling af radioudstyr til modelfly. I 1962 startede han virksomheden Kraft Systems, Inc., som på kort tid blev den største producent af fjernstyringsanlæg i Amerika.

Når man nu er en af de største pionere inden for propotional fjernstyring, er det ikke mærkværdigt, at Phil Kraft også blev en ualmindeligt kompetent RC-pilot. I 1967 blev han Verdensmester i kunstflyvning F3A med sin Kwik Fli mk3.

Kig godt på billede 1 herover. Vingen er monteret med elastikker og der er ingen dæmper på hans Enya 60. Vi snakker F3A vindermodellen i 1967. Der er sandelig sket noget siden. Udviklingen af Kwik Fli skete over en årrække på 5-6 år. MK1 blev offentliggjort i 1964, MK2 i 1965 og MK3 i 1968. MK4 og MK5 blev konstrueret, men blev aldrig et hit.

MK3 blev selvfølgelig voldsomt populær grundet VM-titlen. Tegningerne var tilgængelige via de store blade, men også flere af de store byggesætproducenter lugtede blod. Amerikanske Top Flite udgav fx deres version og vesttyske Graupner ligeledes. Graupner kunne nu ikke så godt med Phil’s “fli” som alle hans modeller forresten hedder. De omdøbte som bekendt “Fli” til “Fly” Det var vist mere spiseligt for det tyske marked. I 1968 kommer Kwik Fly Mk3 i Graupners katalog monteret med en OS G60 F GP –også kaldet Goldhead (Billede 2). Listeprisen for modellen var 94DM og den blev solgt herhjemme for 265 kr. i 1968. Det ville i nutids kroner være 2617 kr. Det koster den heldigvis ikke mere.

Sættet:

Vi besluttede os for at jeg skulle prøve kræfter med tyske Aumann-rc.de. Han slår sig op på at være retroproducent. Sættet koster rundt regnet 1500 kr.

Når man modtager sættet, spreder der sig hurtigt retrostemning i lokalet. Kassen sættet leveres i er en tro kopi af den originale Graupner kasse (Billede 3), og man bliver straks glad når låget pilles af. Alt er laserskåret, eller fræset og lige klar til brug (Billede 4). Manualer, tegninger og ”exploded view” er alle de originale fra Graupner – på tysk. Et enkelt ark viser fordelingen af delene på de forskellige plader, og et

andet viser nogle af de ændringer Aumann har lavet på vingens konstruktion for at lette byggeriet (Billede 5).

Fittingspakken er sparsom, men indeholder dog et meget fornemt næsehjul, to horn til krængeror i glasfiber samt to hovedstel. Resten er for egen regning. Som et plaster på såret leverer Aumann-rc.de til gengæld et canopy som sparker røv. Ikke noget tyndt ridset ”hovski

snovski” hjemmesløjd. Yderligere forkæler han med nogle pæne lækre folieskårede mærker som er lige klar til brug (Billede 6). Trækvaliteten er let – meget let, og jeg kunne have ønsket lidt hårdere balsa til kropssider, samt vinges overflade.

Jeg er ikke i tvivl om at Aumann personligt sætter en ære i, kun at benytte meget let træ. Jeg vil til enhver tid hellere modtage et let sæt –ændre lidt her og der - end at ende med et flyvende opretstående westernklaver.

Vingen

Aumann har tænkt sig om – og jeg er vild med det. Han har re-designet vingens opbygning, så den nu kan bygges på et fladt bord – en halvdel ad gangen. Man er nødt til at benytte den originale tegning, og have Aumanns ændringer i mente. Den bageste hovebjælke (Billede 7) har samme højde som det tykkeste sted på profilet, og delene kan samles tørt uden lim (Billede 8). Hovedbjælken består af to 6x6mm balsalister, men Aumann benytter først wingens webbing til at få grundstrukturen samlet – Se det er elegant (Billede 9).

Da hovedhjulene er monteret under vingen, er det på dette tidspunkt godt at beslutte, om du vil begå helligbrøde og monterer optrækkeligt stel på din model. Det er ikke vist nogen steder i dokumentationen, men det kan gøres. Jeg havde et ønske om at bygge modellen som i 68, dog med moderne radio. Næste step var derfor sammenlimning af div. alt for lette ribber med noget god solid krydsfiner. Det er nemlig en kombination af ribberne, stelklods og balsa-beklædningen, som skal kunne holde til de forhåbentligt hundredvis af starter og landinger (Billede 10).

Når alt er parat og vingen har været samlet tørt Billede 11), skiller du det hele ad igen og limer vingen sammen med hvid lim. Cyano var jo ikke opfundet i 1968, så det kan slet ikke komme på tale. Der er ikke så mange mellemregninger undervejs med sammenlimningen. Det er vigtigt især at have fokus på de ekstra ribber i midten af vingen, da man godt kan komme til at gøre det i den omvendte rækkefølge (Billede 12-13). Få dem monteret inden de rigtige hovedbjælker limes på plads. Ikke en

katastrofe at gøre forkert men lidt irriterende. Der er desværre ingen dokumentation om det. Sidst limes nederste hovedbjælke på plads, og vingehalvdelen bør stå med vægt på natten over (Billede 14). Læg mærke til at forkantlisten er fræset, så D-boksens balsaplade passer perfekt. Det er frækt.

Dagen efter inspiceres midten af vingen nidkært, for at se om den kan holde, hvis du skulle lave en dårlig landing. (Billede 15). Vingens krængeror er tophængslet. På tegningen er de monteret med bændel. Bændel hængsler – nej ved i nu hvad, det får I mig simpelthen ikke til. Det ligner sytten øre. Længe leve cyanohængslet. Krængeroret bygges på vingen. Krængerorets forkant er forberedt og limes fast på slidser i vingen (Billede 16).

Jeg syntes ikke, at vingen virkede specielt vridningsstabil og jeg var bange for at den ville vride sig i forbindelse med på limning af DBoks samt bagkant balsapladerne. Dette skulle efter planen først udføres når ribbestøtten i bageste bagkantliste er fjernet. Derfor besluttede jeg at lime oversiden af D-boksen – i 2mm balsa – på plads (Billede 17-18) mens vingen stadig kunne stå på bordet og udnytte støtten under tørring. Resultatet var fint og vingen virkede mere troværdig. Venstre vingehalvdel fulgte samme koncept, dog med undtagelse af de mange ekstraribber i midten. De blev lavet korrekt denne gang.

Vingen kunne nu limes sammen. De inderste spanter blev savet fri, og de to krydsfinerstykker til at holde vingehalvdelene sammen blev først limet på højre vinge (Billede 19).

Jeg arrangerede nu de to halvdele på mit nu mere rodede, byggebord (Bilede 20), og limede dem sammen med 5 min epoxy. Pasningen var mildest talt ringe. Jeg var ret fortvivlet og forundret over hvor upræcist det hele var blevet. Jeg mistænker at der er en regnefejl på midt ribbernes placering eller på de to stykker finer til at samle vingen (Billede 21).

Efterfølgende limede jeg oversiden af vingens bagkant fast, stadig med ribbestøtten intakt (Billede 22).

Vingen blev vendt og landingsstel klodserne blev limet godt fast med den hvide lim (Billede 23).

De to midterste ribber i vingens center (Billede 24) blev også monteret. Det var nu også tid til at høvle ribbeholderdelen af bageste hovedbjælke helt af.

Krængerorene bygges nu færdig med tre små ribbestumper, som limes fast på bagkantspladen. I rorhorns siden – inderst – er det vigtigt at måle med det medfølgende rorhorn så det lige kan glide ned imellem. Den øverste bagkantplade, som allerede er monteret, høvles i smig så den nederste plade ikke får trompet facon, men profil facon, der hvor de mødes og limes sammen (Billede 25).

Inden bagkanten lukkes helt, kan du stikke med en nål i samlingen imellem vingen og krængeroret nedefra – der hvor der senere skal skæres. Så er der en række fine huller i oversiden af vingen, der hvor du skal slå en streg og føre kniven (Billede 26).

Bagkanten kunne nu lukkes og jeg benyttede rigeligt med klemmer som klemte pladerne sammen med nogle gode stive lister (Billede 27-28).

Nu vokser træerne jo ikke altid ind i himlen. Næste dag kunne jeg blot konstatere at jeg alligevel havde fået konstrueret en vinge med trompet facon (Billede 29). Det var først i 10’erne at F3A-modeller eksperimenterede med det, så det måtte jeg løse. Øv, hvor var jeg sur. Det viste sig imidlertid at være meget enkelt at løse med lidt sandpapir limet på en lille 12x5cm klods. Bagkanten var lige. Midtsektionen af vingen fik et par trekantlister til at styrke og skjule de grimme samlinger, og landingsklodserne blev færdigt gjort. Den overskydende del af landingsklodsen limes lodret i vingen så stellet holdes helt på plads (Billede 30), og stellet afprøves (Billede 31). Som du kan se på billedet er der noget forkert. Jeg vil mene at stellet er for stort. Det rager ud over ribben med halvanden cm.

To af forkantribberne har udfræsning til vingedyvler. Det er supervigtigt at føre de to udfræsninger ud igennem forkantlisten som to 6mm huller. Du finder dem aldrig hvis først D-boksen er lukket. Vent endelig med at lime dyvlerne i. De vil bare gøre sig ud til bens når vi skal høvle og slibe vingen færdig.

D-boksens underside og midterpladerne limes nu på plads (Billede 32). Efterfølgende limes alle ribbestringers fast og til allersidst de to fræsede tipklodser. Hele vingen slibes nu færdig, så den er steppet lige før ”klar til dope”

Jeg måtte desværre ud i lidt spartling på midtersektionen. Balsaen var af den meget lette kvalitet og jeg vurderede ikke at jeg havde råd til at slibe glat som jeg plejer. Så ville for meget af styrken være forsvundet, og man ville kunne presse sine fingre igennem træet. For at få en flot overflade når modellen er beklædt, trak jeg et tyndt lag sandspartel over midten. Jeg benytter altid Jem og Fix vådrumsspartel. Den er billig, den er blå og nem at se på balsa, og den er super både i vægt, men også at slibe i. Det medfører selvfølgelig at modellen ikke skal være gennemsigtig, så ser det bare råddent ud. Udskæringen af krængerorene var relativt enkel. Tidligere havde jeg markeret med nåle huller i oversiden af vingen hvor jeg skulle lægge mit snit. Nu var det bare at slå en streg og skære (Billede 33). Ved tipklodsen løsnede jeg med en nedstrygerklinge. Resultatet var umiddelbart lidt rustikt (Billede 34), men med slibepapir, en stump balsa her og der, blev resultatet meget tilfredsstillende (Billede 35).

Vingen blev selvfølgelig monteret med en ny lækker vingeservo til hvert krængeror. Her mødes nyt og gammelt virkeligt. Jeg opfandt selv et system, hvor servoerne kun lige stikker

hornet igennem ribbens stringer. Elegant så længe det virker. Noget lort hvis servoen dør. I så fald må jeg konstruere en luge (Billede 36).

Kroppen

Konstruktionen af kroppen i Aumanns sæt er meget tro imod det originale sæt.

Kropssiderne er et laminat af 3mm meget let balsa, samt noget 1.5 mm balsa finer. Jeg limede det sammen med 5 min epoxy for at undgå at træet snor sig (Billede 37).

Kroppen bygges op på en genial måde. Jeg tror at det var samme metode Graupner benyttede. Man skal virkelig kvaje sig hvis kroppen ikke skal ende med at være lige. Modellens ryg, er en 10 mm balsa hvor der er fræset slidser ned i træet til at lime spanterne fast i. Det er simpelthen en af de nemmeste metoder jeg nogensinde har bygget en krop efter. En klat lim i rillen og ned med spantet. Tjek med en vinkel, og videre til det næste spant (Billede 38).

Da det hele var rigtig godt tørt limede jeg trekantlisterne på toppen og spanterne. De har til formål senere at blive en del af modellens overflade, når alle rundingerne er høvlet frem. Men hov hvad er nu det? Spant 48 er forkert og asymmetrisk designet. Der mangler 3mm i den ene side (Billede 39), og spant 46 findes ikke. Jeg tjekkede arket som viser alle Aumans udskæringer, og der var spantet med. Det betyder ikke det store men kostede mig dog lidt panderynker og frustration.

Kropssiderne slutter allerede lige efter vingen, og hele bagkroppen er en åben konstruktion. Jeg valgte at lime bagkroppens lister fast på kropsiderne inden de blev limet fast på spanterne. Jeg synes det fungerede godt, og i kraft af at jeg kun benytter hvid lim, havde jeg god tid til at spænde det hele korrekt op (Billede

40-41). Kropspartiet omkring højderoret er igen 3mm balsa. Selvfølgelig ”hyldemarv” kvalitet. Jeg valgte at benytte det – dog med nogle skumle bagtanker (Billede 42). I midten af den åbne bagkrop skal løbe en liste i hver side – vist mest for at holde beklædningen (Billede 43). De blev leveret i superlet balsa. Dem kasserede jeg. Første gang en velvillig modelven vil løfte din model og rører listen, knækker den. De blev udskiftet med fyrrelister. Udskæringerne til listerne var også alt andet end præcise, hvilket blev rettet så listerne ligger snorlige.

Landet til tanklugen, samt brændskottet limes på plads samtidig. Her kan du godt regne med lidt modstand, og du skal være særdeles vågen og holde øje med at næsen bliver lige. Det er ikke fedt at have en Classic F3A model med braktud. Alle de andre på pladsen vil grine af dig. (Billede 44).

Med bunden i vejret, kan du nu montere næsehjulsholderen. Den er superfin og stellet kan monteres og afmonteres ved at dreje det 180 grader. Meget lækker retro. Når vi nu er i den position, kan trekantlisterne i bunden limes på plads (Billede 45).

Motorfundamentet til min ”super duper retro” OS G60 FGP blev monteret (Billede 46), og bæstet placeret. Er jeg ikke bare heldig at eje sådan en lækker motor – helt ny (Billede 47).

Balsanæser, eller balsacowl, er lidt en speciel ting at bygge. Der er mange metoder at vælge imellem. Aumann har sin, og jeg har min. Her var jeg nødt til at kassere det meste af hans oplæg. Bundklodsen til næsen var dog lige i min ånd. Den havde nøjagtigt de mål den skulle, så når den flugtede med brandskottet, kunne jeg få sidste del af kropsiderne helt korrekt og symetrisk. Tankrummets bund kunne også limes fast.

Resten af Balsanæsen lavede jeg ved at lime små trekantlister ind i næsen, ned imod bunden. I med motoren, se om den stadig kunne være der, ud igen, rette lidt og forfra. Det tager tid, men det er håndværk når det er fedest. Motorfundamentet forlod aldrig kroppen igen. Da alt under motoren og ved siden af motoren var korrekt, monterede jeg motoren og en 62mm spinner. Næseringen blev limet på plads, så den

sad med korrekt afstand til spinneren 1-2mm og toppen af motorrummet blev lukket med balsa klodser(Billede 48)

Vingebefæstelsespladen blev et kapitel for sig. I kroppen var der to firkantede huller jeg ikke helt fattede. Det lille hul gav mening. Her skulle et stykke finer igennem for at pladen som vingen skal skrues fast på havde godt fat i kroppen. Jeg lavede selv et – synes jeg selv elegant og stærkt setup - ud af delene til krængerorslugen (Billede 49).

Kroppen blev nu groft tilhugget med en balsa høvl (Billede 50).

Jeg besluttede at lave magnetluge

Det har jeg nørdet meget med, og resultaterne snakker sit eget sprog. Jeg har aldrig mistet en luge. Tank lugen er et nødvendig onde, som nu alligevel gør modellen noget godt. Hurtig adgang ved tankproblemer. Lugen er leveret groft fræset, og trænger til en masse kærlighed. Jeg besluttede at alle lugens sider, som vender ind i modellen skulle fineres. Det er let at lave og giver gode samlinger. Bunden fik 0.8mm aeroplan, og siderne noget overskydende finer, fra ”det der er udenom alt det andet”. Der er meget dejligt træ i den kategori i et byggesæt. (Billede 51). Det overskydende blev skåret til og hele modellen blev nu slebet til den ønskede facon. Det er ikke nemt. Sørg for at have en plan. Kig på alle de mange billeder der findes på nettet, og beslut dig for hvor meget eller lidt du vil have de runde former på kroppen. Jeg gav den selvfølgelig max gas (Billede 52). Træet i toppen af næsen havde nu den korrekte facon, og jeg kunne nu stille og roligt file balsa væk så motoren til sidst kunne side i næsen i et perfekt match (Billede 53). Lugens bund fik en tur på glaspladen med 49 grams væv og epoxy, hvorved de fire magneter blev fuldt integreret (Billede 54). De to huller i fronten af lugen til styredyvler blev boret igennem brand skottet fra fronten. To kulstænger blev benyttet. I lugens land på kroppen sidder ligeledes 4 magneter, husk at vende dem korrekt, ellers vil den faktisk helst ikke sidde fast (Billede 55). Næsen og tankrummet blev malet med støbeepoxy, så modellen forhåbentligt kan få et langt og godt liv. Nu vi er ved epoxy. Tidligere lovede jeg at vende tilbage til halen på krop-

pen. Det lille stykke ultra lette balsa som skulle holde højderoret på plads. Det endte jeg med at give 49 gram glasfiber for at undgå katastrofale kollaps, eller irriterende reparationer. Det giver rigtig god mening at gøre. Måske ikke det mest optimale sted at tilføje 10-15 gram, men alligevel (Billede 56).

Monteringen af vingen skulle vise sig at blive en sand gyser. Jeg begyndte med at lime de to dyvler ind i forkanten hvor jeg tidligere havde boret for. Den del gik som sådan noget plejer. Man borer lidt for småt, filer lidt, tester, filer igen og pludseligt er den der. Hver vingetip har lige afstand til der hvor sideroret skal sidde. Nu var planen så at jeg ville bore igennem vingen, og ned i min vingemonteringsplade. På den måde ville jeg få et perfekt fit. Imidlertid ville vingens meget bløde balsa slet ikke bores. Det blev til et par kæmpe plørehuller. Da jeg skulle løfte vingen af for at se om vingemonteringspladens nye huller var i symmetri, røg min fin-

ger lige igennem den lette balsa. Jeg gik helt bananas, men efter tre timers Diablo IV, season 11 spil, var kampgejsten kommet tilbage. Der imellem alle de ækle monstrer jeg løb rundt og dræbte, formede sig en ny plan inde i mit hoved.

Jeg skar gevind i monteringspladen. Herefter skar jeg to 15mm 8x6mm karbonrør. Jeg lagde nu vingen på kroppen, stak en 6mm nylonskrue igennem hver karbonrør og skruede nylonskruerne ned i montagepladen, igennem plørehullerne i vingen. Jeg fikserede forsigtigt rørene til vingen med 5 min epoxy, og lod det stå et par timer. Efterfølgende kunne jeg skrue nylonskruerne ud, og afmontere vingen. De to kulrør blev nu efterlimet fra både over og underside med epoxy, og groft tilrettet med en dremel.

Det lignede stadig noget katten havde slæbt med ind (Billede 57). Det tredje hul er der hvor min finger røg igennem.

Nu var hullerne bedre, men vingen ville stadig ikke kunne monteres og flyve. Næste step var at lave en finerplade til undersiden af vingen, som kan fordele skruernes tryk på vingen. (Billede 58)

Jeg gav vingen glasfiber på midten – det skulle den under alle omstændigheder have haft. Selve samlingen er en 2 cm glasfiberbændel, og et 10 cm bredt 70 grams glasfiberstykke. Efter 2 dage var processen fuldendt, fineren limet på plads og vingen kunne nu monteres sikkert og pænt (Billede 59).

Haleplanet er helt standard. Det er opbygget af lister som er fint tilskåret, og beklædt med 1.5 mm balsa på begge sider. Jeg har adderet en ekstra bagkant liste i 6x6 mm fyr, samt en massiv balsakerne i midten, som rager uden for kroppen (Billede 60).

Haleplanet høvles ganske lidt i profil. Højderorene er massive men skal høvles i profil. Jeg adderede et par hårde klodser, så jeg kan benytte mine egne gevind rorhorn (Billede 61). Sidefinne samt sideror er i massivt 6mm balsa, og det eneste som skal udføres, er runding af forkanter på sidefinnen, samt en lille affasning af sideroret. Alle ror er forberedt til cyanohængsler.

Haleplan og sideror limes til sidst fast på kroppen. Jeg klodsede flyveren op, så vingerne var helt lige. Højderor og sideror kan nu i ro og mag limes på plads, med hvid lim, mens laser vaterpasset holder vagtsomt øje med om du gør det ordentligt (Billede 62).

Beklædning:

Mit valg var selvfølgelig Koverall fra Amerikanske SIG. Det er et vidunderligt materiale, som man kan arbejde med på flere måder. Jeg fæstner det med dope, som man også benyttede mere før i tiden. Der er andre metoder, som jeg ikke vil komme ind på. Koverall har den fantastiske egenskab, at alle rynker kan rettes ud med varme. Samtidig kan du varme det rundt om de mest genstridige tipper – noget mange andre beklædninger slet ikke kommer i nærheden af.

Alt arbejde med Dope bør ske udendørs. Man kan godt få en lille en på, hvis man indånder det.

Jeg startede med at dope modellen tre gange, uden mellemslibning. Efter tredje lag kyssede jeg alt træværket med korn 600 vandslibepapir, dog uden vand. Træet bliver meget glat. Så klippede jeg et stykke Koverall ud i overmål, placerede det på vingen og smurte dope på (Billede 63)

Det er ikke så kønt, men det sidder fast. Herefter behandler jeg det egentligt som Oracover. Jeg stryger træværket så folderne forsvinder, jeg stryger kanterne på bagkanten, så beklædningen kommer skarpt rundt om vingen, og jeg stryger og trækker rundt om tipperne. Jeg strammer ikke de åbne områder op endnu. De må vente til både over og underside er beklædt (Billede 64). Umiddelbart efter doper jeg en gang til, og når den er tør, skærer jeg den overskydende Koverall af. Processen gentages på vingens overside. Når hele vingen er beklædt, trækkes de åbne områder glatte med strygejernet. Det er utroligt nemt. Jeg ved ikke hvor mange gange dope en vinge får, men jeg bliver ved indtil den er silkemat. Det afhænger også af hvor meget fortynder du hælder i. Jeg prøvede at veje før og efter sidste lag dope – der var adderet 10 g på en hel vinge (Billede 65).

Radio:

Radioinstallationen udførte jeg inden bemaling. Man må helt selv stå for designet. Der er ingen hjælp at hente på tegningen, da der er gået 60 år siden den blev tegnet, og radio udstyret ser helt anderledes ud i dag. Jeg har valgt at lave fuld redundans på både krængeror og højderor. Servoerne er fra Hitec - HS225MG på højde og sideror, en ubekendt metalgear på gassen og to Hitec HS125MG på krængerorene. Servopladen er udført i 4mm poppel, men der er forstærkninger på undersiden så godstykkelsen til servoskruerne er 8mm. Siderorets servo er hævet en cm, for at undgå karambolage imellem stødstængerne (Billede 66). Jeg har valgt stødstænger i 6mm karbonrør, hvor der er epoxy limet 2mm piano i enderne (BIllede 67).

I rorenderne er alt lavet med kviklink og loddegevind. Det har jeg altid haft gode erfaringer med. Udføringerne i kroppen pynter jeg altid

med en 3d-printet udføring i aerodynamisk design (Billede 68).

Rorhorn på sideroret er helt standard hyldevare fra rodekassen, og rorhorn på højderor er 3mm unbraco med dertil 3d printet land. Meget lækkert – synes jeg selv (Billede 69-70)

Finish:

Det skønne ved at bygge denne retromodel var, at jeg slet ikke behøvede at tænke design. Modellen skulle jo se ud som om den var fløjet direkte ud af det tykke Graupner katalog. Overfladen på en silke, Koverall, japanpapir eller Oracover model er meget forskellig. I 68 var de fleste modeller med enten stof eller papir. Det var nogle overflader som på ingen måde minder om nutidens glasfiber lakmonstre. En hånd-dopet model, som kun er blevet meget let mellemslebet, vil vise samlinger, stoffets struktur, og en lille fejl her og der. Det er det, som virkelig får en rigtig vintage model

til at træde ud af Oracoverens blanke skygge. Bevares Oracover er fantastisk, men man skal være omhyggelig som bare pokker hvis det skal blive rigtigt flot – og det tager også lang tid. Til at male min egen udgave har jeg benyttet Molotov Graffiti maling på 400 ml dåser. Jeg har før skrevet om det, og det er meget let at arbejde med, og farverne dækker fint. Malingen tørrer mat op og er ikke brændstof bestandigt. Det kan et skud klarlak imidlertid råde bod på.

Stafferingerne blev udført med den blå 3mm 3M stafferingstape, samt en ældre orange stafferingstape af ukendt herkomst (Billede 71). Når man stafferer på en bund af stof, som er hånd dopet, er man nødt til at lave et par krumspring hvis man vil have helt skarpe kanter. Inden man maler sin farve, lakeres tape overgangen med klar dope. En lille smule dope vil så trænge ind under stafferingstapen og ud-

fylde og tætne eventuelle luftlommer under tapen. Når du efterfølgende maler med farve, og derefter fjerner tapen står linjen knivskarpt (Billede 72).

En anden lille hemmelighed – hvis man afdækker et malet område på den åbne del af vinge eller krop, kan man komme til at trække malingen med af (Billede 73).

Det er selvfølgelig dødsygt – MEN der er en løsning. Hvis man sidder med sin varmepistol i den ene hånd, og forsigtigt giver malertapen lidt varme, hugger den ikke så hårdt i malingen, og de irriterende sprækker kan helt undgås. Vær blot lidt varsom med varmen – det er ikke meget der skal til.

Nytårsaften var jeg i mål. Mærkerne var sat på. Jeg havde selv laserskåret et stort Graupner mærke til venstre vinge samt mit OY-nummer. Canopyet limede jeg direkte på den matte krop med epoxy.

Modellen blev hængt op i carporten, og jeg sprøjtelakerede modellen med en 2K autolak med en dekorationssprøjte. Resultatet var meget tilfredsstillende. Man kan stadig tydeligt se at det er en ”stof” flyver og at den er håndmalet – meget charmerende.

Efter den endelige montering og opsætning af radioen, var det bare at vente på godt vejr.

Flyvning:

Lørdag den 3. januar skulle slaget slås. Det var godt vejr. Der var sne på banen og min klubkammerat Lars Holte som også er en fantastisk fotograf havde tid og lyst til at hjælpe til. De første to startforsøg gik ikke godt. Modellen

havde lidt svært ved sneen, men da vi fik kigget ordentligt efter, havde vinden drejet sig en smule. Vi ændrede retning og efter en ganske kort start, steg den lille knap 3000 grams kunstflyver uproblematisk imod himlen Den fløj så at sige direkte fra byggebrættet. Det var mikrotrim der skulle til. Den har fantastiske flyveegenskaber. Alle burde prøve en tur med en Kwik fly. Den har meget fin respons på alle ror, den er godmodig, men kan også lave alle de frække ting umiddelbart. Den kan flyve meget langsomt, og man får aldrig fornemmelsen af at være ved at tabe den. Kwik fly vil uden tvivl også være en fin søndagsflyver for den mere forsigtige pilot med en 50-70 firtakter i. Det kan den sagtens bruges til.

Jeg glæder mig til at lære hende endnu bedre at kende når foråret kommer tættere på. Programmet som Phil Kraft vandt VM med i 1967 er til at finde på nettet og det vil helt bestemt være oplagt at lære med denne fine model. (Billede 75-76)

Konklusion:

Det har taget mig præcist 40 dage fra kassen blev åbnet til modellen var i luften. Det er i særdeleshed ”Schnellbaukasten” som Graupner elskede at omtale sine sæt. Jeg synes, det har været sjovt og til tider udfordrende at bygge dette retro byggesæt. Jeg vil godt anbefale andre at købe sættet og bygge en Kwik Fly mk3. Jeg er ikke ubetinget enig i Aumanns valg af balsa, da jeg godt kan lide at modellen måske ikke er helt så modtagelig over for omgivelserne. Der kommer hurtigt buler og mærker i træet, når det er så let. Jeg synes også at det er underligt at der er spanter med forkerte mål. Der er småting, men i dag er det let at rette på computeren inden man trykker på laserskærerens start knap.

Hvis det var en eksamen og jeg skulle give en karakter, ville jeg give byggesættet et lille ti tal på tolv skalaen. Se det er jo absolut i den gode ende af skalaen. Men hov! Du har jo slet ikke tid til at læse mere nu – Du skal ind og bygge din næste vintage model, for sommeren kommer buldrende lige om hjørnet. Husk det nu –det er kun for sjov. Godt Nytår

Michael Gibson

Data:

Kwik Fly MK3 byggesæt: https://aumann-rc.de/ Koverall SIG: https://sigmfg.com/products/sig-koverall

Servoer:

https://modelhobbyshop.dk/shop/250-hitec-analog-og-digital/5329-hs-125mg/ https://modelhobbyshop.dk/shop/250-hitec-analog-og-digital/2712-hs-225mg/

Maling:

Ruby red, Signal White, Silver Dollar Deep black.

Dope: https://aero-naut.de/Werkstoffe-Materialien/Lacke/ Jeg køber både lak og den korrekte fortynder. Det er billigst at købe 5 liter ad gangen.

Klar lak: https://www.hcfarver.dk/auto-og-industrilak/autolak-til-sproejtepistol/klarlak/

Retromodellen i vinterflyvning

Fløjet af Michael Gibson

Fotograferet af Lars Holte

Sådan skal en retromodel se ud efter en veludført flyvning. Godt med Castor M olie!

I august havde jeg den store fornøjelse at være modelbygger i et af to aktive værksteder på MDKs stand ved Roskilde Airshow 2025. Her mødte og talte jeg med rigtigt mange mennesker, som var meget interesserede i mit træbyggeri. En af dem var Preben.

Preben Lykke Jensen var til Airshow med sin datter. Vi faldt hurtigt i snak, og jeg kunne imellem jagerflyenes tordnende motorer forstå, at det drejede sig om en masse modelgrej fra en ungdomsskole, som Preben skulle af med på en eller anden måde. Jeg lovede at se hvad jeg kunne gøre.

En måned senere ankom jeg til Lejre. Her stod det mig hurtigt klart, at der var tale om en ungdomsskolelærer, som virkelig havde haft gang i noget stort! Der var alle afskygninger af vores hobby – racerbåde, sejlbåde, fritflyvning, linestyring, polflyvning og selvfølgelig RC-fly og udstyr.

Jeg blev meget overvældet. Der var utroligt mange ligheder med min egen modelflyveopvækst under Jan og Arne i Dragør fritidsklub. Jeg besluttede derfor at få historien.

MIN START PÅ MODELFLYVNING

Tekst: Michael Gibson

Billeder: Preben Lykke Jensen

Preben begyndte sit modelflyveliv da han var en halv snes år gammel, og da han i dag er 79 må det jo være i midten af halvtredserne. Som de fleste på den tid, begyndte man med modeller fra DMI. En Baby og senere en Lucky Star. Prebens første motor til linestyring blev den så verdenskendte 2.5 Viking.

»Den var noget genstridig af få liv i« erindrede Preben, »og den første tank den kørte, stod propellen bare og bankede frem og tilbage, som kun en dieselmotor kan gøre det. Det var først da tanken var næsten tom, at den begyndte at køre rigtigt, og der kunne jeg selvfølgelig høre at den nu ydede helt anderledes.«

Vikingen kom på vingerne i både, en Hopla, Junior, Artist samt en Sportsman – også alle fra DMI. Den sidste blev vist ikke helt færdig. RC-interessen lå lige om hjørnet og lurede, så Preben købte et Graupner 8 kanals Bang Bang anlæg. En Svensk konstruktion ved navn Vagabond, var en fantastisk model at lære at flyve med. Motoren var en OS 3.5 ccm som Preben havde lånt i den lokale flyveklub af en venlig sjæl. Modellen blev styret med gas og sideror. Senere blev motoren opgraderet til en OS 30 5ccm, som blev købt på en tur til Vesttyskland. Flyveundervisning var ”learning by doing” på lokalområdets marker, omkring hjemmet.

Preben husker specielt en tur, hvor der var så meget rygvind, at det lille sideror, ikke virkede uanset hvor meget BANG BANG han tildelte det. Han kunne blot stå slukøret og se sin model, nye motor og bang bang anlæg forsvinde ud i horisonten. Han ledte som en gal, dagen derpå, men væk var den. Tre uger senere blev han ringet op, at modellen var landet på en mark 12 km væk. Dengang skrev man jo navn og adresse i sine modeller – nøjagtigt som vi skal til igen! Efterfølgeren blev den mere avancerede lavvingede model Taurus. Lærerseminariet blev en pause fra modelflyvning. Modelbygning blev der stadig tid til. Imellem bøgerne byggede Preben en Kwik Fly III fra Graupner, og udstyrede den med en Webra 60 med standardpotte. Radioanlægget hed nu Logitrol og var nu blevet proportionalt. Modellen blev testfløjet fra eksercerpladsen i Holbæk, hvilken var en nervepirrende oplevelse. Det endte heldigvis godt, og modellen blev trimmet, men benene rystede en halv time efter.

I starten af 70’erne begyndte Preben sit lærervirke på Stestrup skole. I en kælder på 26 kvadratmeter under hans lærerbolig indrettede han modelbyggeværksted. Snart rygtedes det, at der forgik spændende ting i kælderen og flere af Prebens tidligere elever begyndte at dukke op for at være med. Det blev starten til Prebens mangeårige virke som ungdomsskole lærer i modelbyg og flyvning. Det var udelukkende elever fra 14 år og op. Der var en gennemgående rød tråd man skulle følge når man startede på ungdomsskolen. Man skulle bygge en fritflyvnings A1 model kaldet SUS. De fleste byggede modellerne med lunte. En gang om året arrangerede Ungdomsskolen en weekendtur til Hjelm Hede ved Skive, hvor de unge mennesker kunne se deres kreationer stige til vejrs, lære og trimme dem og ikke mindst kunsten at finde dem igen. De fleste elever havde bygget deres SUS ved juletid.

Efter jul var det mere frit. Nu kunne de vælge at skifte spor og prøve linestyret modelflyvning. Kommunen havde ikke råd til at finansiere motorer. Det måtte familierne selv betale. Hvis eleven valgte at prøve livet som linestyringspilot, skulle man starte med en HR 46 Krabat. Det var en solid model, som samtidig gav eleven en god platform til at lære sin motor at kende. Hvis man imidlertid ville avancere med fritflyvning var næste step en Initium – en model i A2-klassen.

BABY- Bygget af Søren Jensen Viking

Hopla og Junior - bygget af Michael Gibson

Hjelm Hede ved Skive

Mønsterelev i færd med at bygge avanceret fritflyvningsmodel.

I startfirserne flyttede Preben og hans familie til Lejre. Den første ungdomsskole med modelflyvning kørte videre, og han oprettede nu yderligere en Ungdomsskole i Lejre, drevet på nøjagtigt samme facon. Andetårselever havde mere frit spil. Flere sparede op til de for den tid ret dyre fjernstyringsanlæg. Der blev bygget Charter, Dandy, Amigo, samt Taxi som de unge rutinerede modelbyggere kunne lære at flyve RC med. Budgettet var stramt, og da nogle af eleverne kunne sprænge budgettet ved deres flid, blev der flittigt produceret skabeloner fra nogle af de mest populære sæt. Derved kunne ekstra modeller, vinger og kroppe produceres på ny. En rigtigt god idé – bygning efter tegning er jo endnu et niveau op i sværhedsgrad.

De mest ambitiøse og dygtige elever byggede den store Super Star. Det er en tidlig Wolfgang Matt F3A Kunstflyver. Da konstruktionen var ualmindeligt balsakrævende, prøvede Preben kræfter med selv at bestille råbalsa hjem og skære ud i de plader, som derefter kunne benyttes til Super Star byggeri. Det var igen for at styre økonomien i en retning så flest mulig kunne få deres byggeønsker opfyldt.

En af Prebens store passioner med sine elever var Polflyvning. Polflyvning er en afart af linestyring - det er vel i virkeligheden en blanding af linestyring og racerbane. Det er ret skægt. Modellerne hægtes på ledninger og flyver rundt og rundt. Der kan være to modeller i luften ad gangen, og de kan flyve ind i hinanden.

De er billige og lette at bygge. De er skægge at male og udsmykke især for unge mennesker. De er typisk 20-30cm i vingefang. Enkelte elever prøvede også kræfter med både. Ungdomsskolegerningen varede fra 1973 og helt frem til 2012 – godt fyrre år. Der må være adskillige hundrede unge mennesker som igennem deres tidlige ungdom har nydt godt af Prebens ungdomsskolehold. Alle har fået ny viden, samt en ballast, som man ikke helt kan opnå på andre måder.

Der må være nogle af jer læsere derude som har gået på et af Prebens hold?

Til sidst spurgte jeg Preben om hans egen modelflyvning – det var jo der, det hele begyndte. Jeg var medlem af Københavns fjernstyringsklub i ca. 5 år, men det blev ligesom et mål at glæde de unge med at komme på vingerne og få deres drømme opfyldt.

Tak til Preben for en fantastisk historie! Gibson

Artist

Preben har stadig en del polfly, linestyringsfly, tegninger og diverse skabeloner og ungdomsskoleting liggende. Kontakt han for yderligere på mail: plykke @ os.dk

På tegnings arkivet ligger der syv tegninger til Polflyvere – Alle af Hans Rabenhøj Hans Rabenhøj som drev Rydhave Slots Ungdomsskole samtidigt med Prebens virke. Han skrev flere meget informative artikler om Polflyvning I modelflyvenyt I slut 70erne og start 80erne

https://modelflyvenyt.dk/modelflyvenyt/1978/Modelflyvenyt-6-1978.pdf#page=07 https://modelflyvenyt.dk/modelflyvenyt/1980/Modelflyvenyt-1-1980.pdf#page=11 https://modelflyvenyt.dk/modelflyvenyt/1981/Modelflyvenyt-1-1981.pdf#page=16

Flere af de i artiklen nævnte modeller kan findes i Modelflyvning Danmarks tegningsarkiv Baby : https://www.modelflyvningdanmark.dk/tegninger/baby-1948/ Lucky Star: https://www.modelflyvningdanmark.dk/tegninger/lucky-star-1950/ Hopla: https://www.modelflyvningdanmark.dk/tegninger/hopla-1952/ Junior: https://www.modelflyvningdanmark.dk/tegninger/junior-1950/ Artist: https://www.modelflyvningdanmark.dk/tegninger/artist-1956/ SUS: https://www.modelflyvningdanmark.dk/tegninger/sus-1973/ Initium https://www.modelflyvningdanmark.dk/tegninger/initium-1976/ HR 46 Krabat https://www.modelflyvningdanmark.dk/tegninger/hr-46-1980/ Super Star https://outerzone.co.uk/plan_details.asp?ID=14004

Du har også en historie om hvordan du begyndte med modelflyvning.

Vil du dele dem med os andre, så skriv maks 7000 anslag til redaktør, Marianne Pedersen på pe@pe-design.dk og vedlæg en håndfuld billeder.

Lucky Star - bygget af Søren Jensen

Hopla kasse

HR46 Krabat - bygget af Michael Gibson

Dame fra TV og HEP kigger på en racerbil-model

Foto af facaden i Åbenrå, hvor forretningen lå nogle år:

HISTORIEN OM ”MODEL & HOBBY”

Ikonisk hobbyforretning med familien Elmann Pedersen bag disken

Hvis man har boet på Sjælland – og er gammel nok – vil man huske den familiedrevne hobbyforretning ”Model & Hobby” – ”Stedet hvor modelbyggere mødes og udveksler erfaringer,” som der stod i deres annoncer.

Forretningen var, takket være dens enestående udbud af materialer, tegninger, dimser og dippedutter, arnestedet for den sportslige succes, som dansk modelflyvning havde op gennem 50’erne, 60’erne, 70’erne og 1980’erne.

Per Grunnet fortæller her om forretningen, ideerne, familien bag den – og arven efter den …..

I foråret 1962 blev jeg som 14-årig medlem af modelflyveklubben Hurricane i Holte. Da jeg blev medlem, havde klubben eksisteret i fem år, så jeg kom blandt erfarne folk. Mine nye venner anbefalede mig at tage til Åbenrå og købe et byggesæt til en ”Skymaster” i en forretning der hed ”Model & Hobby”. ”Åbenrå?” tænkte jeg, ”Hvorfor i alverden skal jeg til Åbenrå – det ligger jo i Jylland.” Men min mor fortalte, at der også er en gade i København, som hedder Åbenrå. Så jeg tog S-toget og fandt forretningen. Ni trin op og ind ad døren. Der stod jeg blandt en masse voksne mænd, der snakkede og snakkede og snakkede. De blev ved – jeg ventede nok en halv time, før en af dem spurgte, om der var noget, jeg ville.

Jo, jeg ville gerne have et byggesæt til en Skymaster, hvis de havde sådan et. Og snart havde jeg gjort mit første indkøb i den hobbyforretning, som jeg i de næste tyve år betragtede som min! En betragtning, som jeg delte med flertallet af datidens modelflyvere i København og omegn.

Fra idé til virkelighed

Men i virkeligheden tilhørte hobbyforretningen

Henry Elmann Pedersen – blandt venner kaldt HEP – og hans familie. Hans kone hed Ellen, og de havde tre børn – Leif, Inger og Sussie. Det var HEPs udgangspunkt, at hele familien skulle involveres og engageres, så forretningen blev et samlet projekt for dem alle.

Det lykkedes i den grad! Da Model & Hobby

holdt 50 års jubilæum i 1998, var alle tre børn med i det daglige arbejde – sammen med HEP og Ellen, der havde trukket sig lidt baggrunden, men som stadig var i forretningen dagligt. Historien om Model & Hobby startede kort tid efter afslutningen af krigen i 1945. HEP var ansat i Landbrugsministeriets Matrikeldirektorat. I sin fritid var han begyndt at lave små serier af tegneredskaber (fx parallellinealer og lignende specialudstyr) og tegnemodeller (fx bemalede træklodser i geometriske former), som han bl.a. leverede til Teknologisk Institut. Den virksomhed greb om sig, så han fik orlov fra Matrikeldirektoratet og begyndte at udvide virksomheden.

HEP havde mødt Ellen på Den Internationale Højskole i Helsingør og havde dermed truffet en åndsfælle. De var idealister, pacifister og –ikke mindst – handlekraftige! Inspireret af højskolens idealer skulle deres virksomhed hjælpe mennesker, der var mærket af krigen. Den skulle give beskæftigelse til handicappede og sygdomsramte.

Så HEP forlod det sikre job og etablerede sammen med Ellen og nogle venner Model & Hobby i Gunløgsgade på Islands Brygge. I et lille hæfte har HEP selv beskrevet varesortimentet ved åbningen af forretningen: ”Varesortimentet bestod af byggesæt i træ, idet plastik på det tidspunkt var en ukendt vare. Men udvalget var ret stort: Skalamodeller til

skibe, fly, biler, alt til færdiggørelse til den udøvende modelbygger, der ønskede sig en prydmodel i sin stue eller som ren og skær beskæftigelse i sin fritid.

Til de motionssøgende var der svævefly i meget stort udvalg, lige fra små, lette modeller som ESA og til meget store planer helt op til et par meters spændvidde. Til de mere avancerede arbejder hørte motorfly, motordrevne skibe såvel elektriske som brændstofmotordrevne modeller, og endelig det helt store og meget spændende: Diesel- og benzindrevne små-motorer til racerbiler og fly.”

Senere kom en efterhånden næsten uoverskuelig mængde dimser og duppeditter med i sortimentet, så hobbyfolket kunne finde næsten alt i forretningen. Andre varegrupper blev føjet til, når der blev konstateret behov for det – det var fx dukketeater-entusiaster meget glade for!

Forretningen blev også opsøgt af arkitekter og scenografer, der blandt de mange forskellige materialer kunne finde noget at bygge modeller af. Inden den digitale revolution byggede arkitekter modeller af deres projekterede huse af pap og balsatræ.

Allerede fra den spæde start var den helt centrale tanke, at Model & Hobby skulle være et mødested for mennesker, der var optaget af en eller anden hobby.

Flytning til Københavns centrum

Snart kunne forretningen flytte til lidt bedre lokaler på Isafjordsgade – også på Islands Brygge i København. Derfra flyttede Model & Hobby til Løvstræde 2, meget centralt ved Købmagergade i det gamle København. Efter ca. 10 år gik turen til Åbenrå(gade), hvor HEP rykkede ind i et nedlagt værtshus. Midt i 1960’erne flyttede forretningen for femte og sidste gang – nu til Frederiksborggade, tæt på Nørreport Station og det gamle grønttorv, hvor man i dag finder Torvehallerne.

Midt i 1990’erne måtte ejendommens fundament forstærkes, så Model & Hobby måtte indskrænkes til et par kælderlokaler ved siden af forretningens egne lokaler.

”Det var hårdt på alle måder”, fortæller HEPs søn Leif – men med hjælp fra kunder og venner lykkedes det familien at åbne Model & Hobby igen – nu udvidet med de lokaler, som det hele havde været i under reparationen. Den ekstra plads blev brugt til udstilling.

Model & Hobby var pionerer

I 1950’erne udviklede hobbygrenene sig voldsomt – nogle af udviklingerne startede i Model & Hobby.

I forretningens første år eksploderede interessen for modelracerbiler med forbrændingsmotorer. Man byggede en solid firhjulet modelbil og monterede en lille diesel- eller benzinmotor

Henry Elmann Pedersen – eller HEP (1960’erne). HEP med familie og en linestyret ornitokopter i 1984. Annonce-Collage

i den. Man satte en stærk line i siden af bilen –den anden ende af linen blev monteret på en jernstang, der sad på et tungt bilhjul. Når motoren kørte – den kunne være vanskelig at starte – slap man bilen, der nu kunne drøne rundt om jernstangen i en cirkel. Det gik rigtig hurtigt, det larmede, og der stank af brændstof – kort sagt: Det var helt fantastisk at overvære!

Model & Hobby deltog i en ”Dansk Arbejde”udstilling i Forum, hvor en racerbane blev opstillet – og brugt til publikums store fornøjelse. Rygtet om de små racerbiler nåede frem til programlæggerne i Danmarks Radio, så HEP kom i fjernsynet, hvor han viste og fortalte om den nye, larmende hobby.

Nogle år senere var der en udstilling i Politikens Hus, hvor HEP havde en vaskeægte sensation med: Et radiostyret fly med cirka 2,5 meters spændvidde. Flymodellen blev hængt op, så alle i salen kunne se den – og se, at der ikke var andre snore eller ledninger til modellen end dem, som den hang i.

Så annoncerede en speaker, at ”i dette øjeblik står flyets ejer, Elmann Pedersen, uden for på Rådhuspladsen, hvorfra han med en fjernstyringsenhed vil bevæge flyets ror!”

Og ganske rigtigt – publikum kunne se, hvordan højde- og siderorene bevægede sig, så man kunne forestille sig, hvordan flyet kunne styres med radiobølger! Den selvsamme flymodel blev overtaget af Jørgen Tønnesen fra Københavns Radiostyringsklub, hvor den efter sigende fløj videre i flere år!

Den elektroniske revolution

Op igennem årene fra Model & Hobbys start i

1948 og især i 1960’erne og 70’erne, skete der store ting i det danske samfund og i verden som helhed. De gode tider gav folk flere penge mellem hænderne. Flere og flere funktioner kunne udføres elektronisk, og drømmen om at kunne styre modelfly med radiostyringsanlæg blev lettere og billigere at omsætte til virkelighed for de mange danske modelflyvere. Billige radiostyringsanlæg fandt vej til danske hobbyforretninger, ikke mindst i 1970’erne. I 1980’erne begyndte der at dukke byggesæt op til rigtig gode modeller, hvor store dele af byggearbejdet var lavet på de fabrikker, som producerede byggesættene. Begreber som ”Almost-Ready-To-Fly” og ”Ready-To-Fly” vandt indpas blandt især de mange nye radiostyrings-piloter, som hellere ville på flyvepladsen end sidde ved byggebordet.

Selvom HEP som beskrevet havde været blandt pionererne med fjernstyrede modeller, mente han ikke, at det var et marked, som Model & Hobby skulle bevæge sig ind på. Hverken han eller andre af forretningens personale vidste nok om radiostyring, og hobbyfolket kunne uden problemer skaffe sig fjernstyringsanlæg og passende modeller hos andre forhandlere. Model & Hobby skulle fortsat koncentrere sig om at betjene dem, som ville lave tingene selv fra grunden. Det var stadig forretningens styrke – og i mange år kom der nye kundegrupper til, når de gamle svandt ind.

50-års jubilæum i 1998

I 1998 holdt Model & Hobby sit 50-års jubilæum. HEP og Ellen havde trappet ned, så det primært var Leif, Inger og Sussie, der passede butikken i det daglige. Oftest med far og mor

siddende i ”privat-lokalet” bag i butikken. Et hyggeligt lokale, hvor vi faste kunder gerne kiggede ind og hilste på og fik en snak over en kop kaffe.

Leif skriver i 50 års-jubilæumsskriftet:

”Mor og far er stadig virksomme i forretningen – måske knap så meget ude i butikken mere – men begge bidrager med deres inspiration og store hjælpsomhed.

Far fører det daglige regnskab, og mor går såmænd ikke af vejen for at gribe en spand og vaske gulvet eller ordne byggesæt på hylderne, mens hun får en sludder med kunderne. Der har gennem de 50 år, som nu er gået, været så mange oplevelser, episoder, anekdoter personligheder og originaler i og omkring Model & Hobby, at der kunne skrives bøger herom – eller måske laves en film.”

15 år yderligere for Model & Hobby

Efter 50 års-jubilæet gik det tilbage med HEPs helbred, og han døde i september 2000, 86 år gammel. To år senere døde Ellen, 87 år gammel.

Forretningen fortsatte med Leif, Inger og Sussie i spidsen til 2013, hvor de tre besluttede at lukke og – for i hvert fald Leifs og Ingers vedkommende – gå på pension.

Det var selvfølgelig en svær beslutning, fortæller Leif, men også den rigtige beslutning. Den fortsatte udvikling af de fleste ”gamle” hobbyer var blevet elektronisk og baseret på køb af færdigt udstyr frem for, at man selv byggede sine modeller, dukketeatre og alt det andet, som Model & Hobby havde bidraget til ved at fremskaffe materialer, værktøj, tegninger og byggevejledninger. Mange af forretningens kunder

HEP og Ellen med deres tre børn i starten af 1980’erne – fra venstre Sussie, Inger og Leif. Model & Hobby lukkede efter 65år med maner i 2013. Her ses fra venstre Inger, Leif og Sussie.

var – som Leif, Inger og Sussie – også blevet ældre, og nogle var faldet fra, så det økonomiske grundlag for Model & Hobby var reduceret. ”Da forretningen lukkede, havde vi en fantastisk afskedsreception,” fortæller Sussie. ”Det nærmest myldrede med trofaste kunder fra alle årene fra åbningen i 1948! De mødte op med gaver, blomster, chokolade med mere.”

Lukningen af Model & Hobby skete efter 65 år – også en slags jubilæum, mener Sussie, der fortsætter:

”Der var en enestående stemning – selvfølgelig præget af vemod – men også med en forståelse for vores valg om at lukke. Som en af kunderne sagde: Man lukker en dør for at åbne en ny!”

De tre søskende møder af og til nogle tidligere kunder, som savner Model & Hobby. ”Så bliver vi ofte mødt med et ”Det kunne I altså ikke være bekendt”,” fortæller Sussie, der ikke regner med nogensinde at glemme afskedsreceptionen.

Minderne samles i Engelstrup

I 1976 tog Leif og hans hustru Kirsten det helt store boligspring. Fra en lejlighed på Islands Brygge til en gammel skole i landsbyen Engelstrup på Sydsjælland mellem Rønnede og Tappernøje.

Kirsten blev ansat som pædagog i Tappernøje, mens Leif fortsatte i Model & Hobby med ret langt til arbejdet.

Gammel skole – og museum

Indendørs i den gamle skole kan man imidlertid finde en masse ting, der stammer fra ”Model & Hobby”.

Leif giver mig en rundvisning – først ud i et par lokaler, der var skolens stald. Her står nogle af udstillingsskabene fra forretningen – stadig fyldt med modeller af tog, fly og huse – samt dukker, diverse værktøjer og hundredevis af andre rariteter.

På et bord har Leif lagt gamle bøger, tidsskrifter og et par store stakke modeltegninger frem. Nostalgien rammer, når man for første gang i tres år står med tegningen til Rolf Hagels A2svævemodel ”Stratos” i hånden. ”Dem byggede jeg to af!” udbryder jeg, mens Leif graver længere ned i stakken af tegninger, hvor han finder nogle meget detaljerede skala-tegninger af ”rigtige” fly.

”Her er nogle af Tage Larsens tegninger,” fortæller han og lægger en lille stak minutiøse gengivelser af flyvemaskiner fra 1930’erne foran mig.

Leif fortæller, at HEP købte alt, hvad Tage Larsen kom med. ”Han var meget beskeden,” fortæller Leif om Tage Larsen. ”Han forlangte ikke særlig meget, selvom der lå mange timers arbejde bag hver eneste tegning!”

Senere på eftermiddagen viser Leif mig nogle sammenrullede original-tegninger, som Tage Larsen havde lavet til lystryk. Lystryk var datidens kopi-form. Man tegnede på transparent papir, så kunne man gennemlyse disse originaler og få kopier i god kvalitet gennem en fotografisk proces.

Model & Hobby solgte kopierne, som køberne byggede skalamodeller efter. Det var dengang, hvor alt ved flyvning var nyt og fascinerende! Jeg tror, at der er tæt på 100 originale tuschtegninger lavet af Tage Larsen.

En epoke er slut

Leif og jeg går rundt i arven efter Model & Hobby i yderligere en times tid og beundrer de mange spændende effekter. ”Samlingen” spreder sig vidt – modelflyvning, modelbåde, modeltog, tinsoldater, dukketeatre, marionetteatre og alverdens andet som fx fotoog filmapparater, gamle skrivemaskiner, sære opfindelser – og så alt det, som vi ikke når at kigge på.

”Det burde på museum,” siger jeg – og Leif nikker.

”Det var fars store drøm, at alle disse ting kunne samles på et museum, så de kunne blive bevaret for eftertiden,” fortæller han, ”men hvor skal det være – og hvem kan tage sig af det?”

Det er desværre nok ikke realistisk – men det ville være interessant for den generation af hobbyfolk, som står til at uddø i løbet af de kommende år. Os, der startede med at bygge DMI-modeller, og som var med i fritflyvningens og linestyringens storhedstid, hvor alle raske drenge vidste, hvad en Viking 2,5 var og kunne kende forskel på en svævemodel og en gummimotormodel. Os, som mødtes i Model & Hobby og udvekslede erfaringer.

Per Grunnet

Hvad skal der ske med samlingen?

Hvis nogen blandt Modelflyvenyts læsere vil høre yderligere om samlingen – eventuelt har gode ideer til, hvad der skal ske med den – så kontakt gerne Leif på mail-adressen: elmannpedersen@gmail.com

Man kan finde flere oplysninger og mange fotos på Model & Hobbys hjemmeside: www.model-hobby.dk

TV: Kirsten og Leif med forfatterens F1S-model, der hedder "Elmann 4". TH: Leif foran et par udstillingsmontrer nu i privaten.

En af Tage Larsens mange tegninger af fly

Tekst: Rolv Leirro Billeder: Rolv Leirro & Michael Gibson

HISTORIEN OM BALSA

Når nogen nævner balsa, forbinder vi det straks med modelfly. Det er det ædle træ, som du sikkert har stiftet bekendtskab med på et tidligt tidspunkt gennem modelfly. Ved du andet om denne træsort end fra skolen med historien om Thor Heyerdahls Kon-Tikiflåde, at balsa også har andre værdifulde anvendelser?

Balsatræ er en tropisk hårdttræsart i cattail-familien. Træet stammer fra Vestindien og Sydamerika, men blev tidligere dyrket i hele troperne for at give skygge over haver og ved huse. Det er det hurtigst voksende træ i verden. Træet har store, årede blade og smukke, rødbrune blomster i toppen af en frodig krone. Hvert balsatræ producerer hundredtusindvis af frø. Træet vokser meget hurtigt og kan under gunstige forhold blive op til 15 m højt med en diameter på 50 cm inden for 5-6 år. Træet betragtes derefter som klar til høst. Balsatræet er blødt og lysegråhvidt med et strejf af brunt, nogle gange med porer, der danner brune striber på snitfladerne. Med en densitet ved 15% luftfugtighed på cirka 0,16 g/cm3 betragtes

balsa som en af verdens letteste træsorter. Det har dårlige styrkeegenskaber, hvor skruer og søm har dårlig vedhæftning. Lim holder derimod godt, når træet er tørret. Det kræver også et særligt skarpt værktøj at bide i blødt træ som balsa på grund af den særlige træstruktur. Du har sikkert bemærket, at det er meget lettere at skære den ene vej end på den anden. Balsatræ er afhængigt af masser af regn og ikke mindst tropisk varme og sollys, og af den rige ecuadorianske jord med nedbør, der har et gennemsnit på 2286 millimeter nedbør om året, hvilket giver balsatræet et rigt økologisk voksested.

I de senere år er omkring 60 procent af balsa blevet plantet og dyrket i tætpakkede områder med omkring 1.000 træer pr. hektar. Det er stedsegrønt eller løvfældende i den tørre sæson med store (30-50 cm) let håndformede blade. Da balsa er en løvfældende angiosperme, klassificeres den som et hårdttræ, på trods af at selve træet er meget blødt. Det er også det blødeste kommercielle hårdttræ, der findes. Træerne høstes efter seks til ti års jævn og stabil vækst. Navnet balsa kommer fra det spanske

Ecuador i det nordvestlige Sydamerika leverer 95 procent af al verdens balsatræ.

ord for "tømmerflåde". Husk det, næste gang du bygger eller arbejder med balsa. Fra tør tilstand vil den let absorbere store mængder vand, mens balsa i frisk tilstand vil kunne holde sig flydende i lang tid.

Densiteten af tørt balsatræ varierer fra omkring 160 kg/m3. Træets lette vægt skyldes, at træet har celler, der indeholder vand. Efter at vandet er blevet uddrevet og tørret i en længerevarende tørreproces (ovntørret i to uger), giver balsatræet flere gange styrke, end når det var i sin naturlige fugtige form.

Balsatræ er blevet brugt til flaskekapsler og bruges også som isolering, i redningsflåder og til modelbygning, og endda til proteser. Det bruges også i rumfart på grund af sin lette vægt. Balsatræ blev også brugt i flyet De Havilland Mosquito i fuld størrelse.

Balsatræer er hjemmehørende i tropisk Mellemamerika og det vestlige sydamerika I dag leverer det lille land Ecuador i det nordvestlige Sydamerika 95 procent eller mere af verdens kommercielle balsa.

Thor Heyerdahls Kon-Tiki-flåde (1947) var lavet af balsatræ, og det var med træets særlige flydeegenskab, han blandt andet ville bevise eller bekræfte sine teorier om at folkevandringen til Polynesien i Stillehavet kunne være foregået over havet fra Sydamarika

Kæmpeforstørrelse af balsatræet profil.

Balsatræ vokser hurtigt 15 meter på bare 5-6 år. Her ligger det i stakke klar til afskibning.

KALENDER 2026

TRÆNING & KONKURRENCER

15. februar 2026 DM Indendørs fritflyvning

28-29. marts 2026 Påskeskrænt

11.-12. april 2026 F5J i RC Parken

18. april 2026 Vårkonkurrence i Fritflyvning

18.-19. april 2026 F3A Kunstflyvning - Dommerseminar

25.-26. april 2026 Helibatic 1-2026

2.-3. maj 2026 F3A Kunstflyvning - Falcon Cup

9.-10. maj 2026 F5J Stævne Ringkøbing

16. maj 2026 Værløse Cup - Fritflyvning

23. maj 20226 Jutland Heat Cup - Fritflyvning

24. maj 2026 Norwegian Cup - Fritflyvning

30.-31. maj 2026 VIKING 3D-Masters

30.-31. maj 2026 F3A Kunstflyvning EFK87 Cup

30. maj 2026 Sæby, F5J DaneRC Cup

6. juni 2026 Skala Cup Fyn - ØMF Flyveplads

13.-14. juni 2026 DM i F5J Svæveflyvning - Brande

13.-14. juni 2026 JM F3F

20.-21. juni 2026 F3A Kunstflyvning ØMF / Østfyn Cup

27.-28. juni 2026 Helibatic 2-2026

25. juli 2026 Høstkonkurrence Fritflyvning

22-23. august 2026 F3A Kunstflyvning NFK Cup

22-23. august 2026 19. Swinging Denmark F3K

29.-30. august 2026 Helibatic 3-2026

29.-30. august 2026 Skala DM - Vordingborg

5. september 2026 DM Fritflyvning

6. september 2026 Erik Knudsen Memorial - Fritflyvning

12-13. september 2026 F3A Kunstflyvning RC-Parken Cup

19. september 2026 F5J MFA

17. oktober 2026

Jyllandsslaget - Fritflyvning World Cup

TRÆF

11. april 2026 Helihygge / PILOTMØDE

31. maj 2026 MODELFLYVNINGENS DAG

6. juni 2026 MFA F3K - og Termikclinic 27. juni 2026 Vinger over Viborg

MØDER OG DEADLINES

22. februar 2026 MDK Bestyrelsesmøde

1. marts 2026 Deadline Modelflyvenyt april nr.

21. marts 2026 Inspirationsdag om at blive flere modelflyvere

22. marts 2026 Repræsentantkabsmøde på Fjeldsted Skovkro

19. april 2026 Deadline Modelflyvenyt juni 2026

28. juni 2026 Deadline Modelflyvenyt august 2026

23. august 2026 Deadline Modelflyvenyt oktober 2026

1. november 2026 Deadline Modelflyvenyt december 2026

MODELFLYVNINGENS DAG

31. maj 2026

23. maj 2027

MODELFLYVNINGENS DAG

MODELFLYVNINGENS DAG

ANDRE ARRANGEMENTER

4.-16. maj 2026 DM i Papirfly på Danmarks Tekniske Museum

8.-9. august 2026 Store flyvedag- Værløse 12.-13. september 2026 Forsvarets Airshow i Aalborg

PILOTMØDE 2026

22. februar 2026 PILOTMØDE 2026 + Indendørs flyvning

Tjek altid!

Fra bladet går i trykken til du har det i postkassen går der næsten tre uger ... meget kan ske i den tid. Tjek også arrangørens hjemmeside, facebook osv.

Er dit arrangement ikke med i kalenderen?

Så er det fordi du som arrangør ikke har fået det lagt ind i den elektroniske kalender på Modelflyvningdanmark.dk

Foto: Lars Holte

Indbydelse til inspirationsdag om at få flere medlemmer

Modelflyvning Danmark vil gerne invitere til en lørdag for at hjælpe os allesammen med at få flere medlemmer. Vi har i år valgt at det skal være dagen før repræsentantskabsmødet. Dvs. lørdag d. 21. marts kl 11:00 til 17:00.

Som en ekstra lokkemad giver vi middag bagefter (drikkevare for egen regning) og overnatning på Fjelsted Skov Kro for dem der vil blive og deltage i repræsentantskabsmødet dagen efter. Der er nogle enkeltværelser, og bliver de fyldt op, er der dobbeltværelser. Du kan altså risikere at skulle dele værelse med en anden modelflyver. Overnatter I to fra samme klub, vil vi prøve at placere jer i samme værelse. I melder jer til ved at skrive en mail til: erikdahlchristensen@gmail.com

I skal fortælle:

navn

email tlf klub

+deltager i middag lørdag aften?

+overnatter til repræsentantskabsmødet dagen efter

Hvad skal vi:

Vi vil fortælle jer om nogle succeshistorier fra nogle af de klubber der allerede er godt i gang. Så skal I prøve at planlægge noget i både kan overkomme at gøre i JERES klub her i foråret og som I tror på måske vil virke? Der er meget inspiration som vi skal snakke om, så vi kan ikke prøve det hele af allesammen. Heldigvis er der andre i verden der har gjort noget der virkede der. Vi forventer ikke at I laver et projekt hvor målet er at få 30 i hver klub i år. En lille indsats der måske kan få 2-3-4-5 ny mennesker til at prøve modelflyvning, vil være fint. Hvis mange klubber gør det hvert år, kan vi påvirke den udvikling vi ser mange steder.

Vi begynder kl. 11 så kom lidt før

Kl. ca 12 skal vi have frokost.

Så skal vi arbejde nogle timer med pauser imellem og vi slutter med at præsentere for hinanden det som I vil gøre i jeres klub i 2026. Medbring computer så I allerede i marts kan begynde at skrive de invitationer som I vil lægge op eller sende ud på forskellig vis.

På Modelflyvnings Danmarks vegne Rekruteringsudvalget / B&U

MODELFLYVNING DANMARK

er den danske landsorganisation for modelyvning i Danmark. Modelyvning Danmark er tilsluttet Kongelig Dansk Aeroklub og Fédération Aéronautique Internationale (FAI). Og desuden medlem af European Model Flying Union (EMFU). www.modelyvningdanmark.dk indeholder oplysninger om foreningen, medlemsskab, stævnekalender mm. Desuden nder du her vores fælles online forum, hvor op mod tusinde medlemmer udveksler erfaringer. Modelyvning Danmark tilbyder herudover sine medlemmer en ansvarsforsikring og bladet Modelyvenyt.

www.modelflyvningdanmark.dk

Kontaktoplysninger Modelflyvning Danmark

Bestyrelsen

formand@modelflyvning.dk

Konst. formand Peter Skotte (2) Aviators Modelflyvere Tlf: 2249 2663 peter@skottes.net

Konst. næstformand Leif Poulsen (4) Area15

Sekretariatet

Tlf: 4071 1771 mail@overfly.dk

Allan Feld (3) AMC Tlf: 4041 5970 allan.feld@mail.tele.dk

Niels Christian Nielsen (1) Brønderslev Mfk. Tlf: 4135 0042 nielschrgandrup@gmail.com

Erik Dahl Christensen (7) Droneforening Fyn Tlf: 5238 9093 erikdahlchristensen@gmail.com

Benny Nielsen (6) Høje Taastrup Mfk. Tlf: 2627 6913 bennynielsen32@gmail.com

Per Egelund Nielsen (5) Lolland Mfk. Tlf: 6165 1017 xpegnx@gmail.com

Marttin Stuart Nielsen & Chris Jespersen

Kirkeskovvej 1, 4660 Store Heddinge (mandag 16.30-18.30) Tlf. 8622 6319 info@modelyvning.dk

Modelyvenyt, redaktør Marianne Pedersen

Aksel Nielsens Vej 10, 7140 Stouby 20870747 pe@pe-design.dk

Modelflyvning Danmark har nedsat følgende udvalg og styringsgrupper

FLYSIKKERHEDSUDVALGET

Leif Poulsen 4071 1771 mail@overfly.dk

Konsulent Troels Lund 2511 1007 tromilu@gmail.com

Flyvepladsansvarlig

Leif Poulsen 4071 1771

Stormodeludvalget

Niels Christian Nielsen 4135 0042

BØRN&UNGEUDVALGET

Erik Dahl Christensen 5238 9093 erikdahlchristensen@gmail.com

ELITEUDVALGET

Allan Feld 4041 5970 allan.feld@mail.tele.dk

Sportslig konsulent og specialeventmanager

Erik Dahl Christensen 5238 9093 erikdahlchristensen@gmail.com

STYRINGSGRUPPER UNDER ELITEUDVALGET

Fritflyvning (F1A+F1B+F1C+F1Q)

Linestyring (F2A+F2B+F2C+F2D)

Kunstflyvning (F3A)

Svæv Højstart (F3B)

Helikopterflyvning (F3C+F3N)

Svæv Skrænt (F3F)

Svæv DLG (F3K)

Skalaflyvning (F4C+F4H)

Elsvæv (F5J)

Multirotor (F9)

Kunstflyvning (IMAC)

Steffen Jensen 2333 2105 steffen.hjorth.jensen@gmail.com

Kent Thorup 6010 6684 kentthorup@hotmail.com

Jakob B. Andersen 2070 1161 jakob.b.andersen@outlook.dk

Jan Hansen 4017 4804 jah@sv.dk

Thomas Wiese 4023 6540 thomas25wiese@icloud.com

Christian Gøbel 4095 1621 christian.goebel@mail.dk

Christian Hauschild 6165 9685 safe@haumovie.dk

Peter Weichel 3072 8680 peter@weichels.dk

Finn Matthiesen 5380 1576 finnogkarin.matthiesen@gmail.com

Ronni Jørgensen 2521 1163 brandmand222@gmail.com

Kristian Pade 2222 0266 pade_1@hotmail.com

Modelflyvenyt er dit blad

Brug det - og skriv til det! Send din artikel til en af grenredaktørerne. Brug også gerne redaktøren eller grenredaktørerne som sparring, hvis du har en idé til en artikel, men ikke helt ved hvordan du skal gribe det an, for at få en god og læseværdig historie ud af det.

Organisationsstof, referater, indbydelser og lign. sendes direkte til redaktøren. Vær opmærksom på at referater der modtages mere end tre måneder efter et arrangement, ikke nødvendigvis får plads i bladet. Hvis du ikke selv kan eller vil skrive, men har en idé til bladet, så send en mail til redaktøren.

Tekster aeveres i elektronisk form. Lav tekstens opsætning så enkel som muligt – gerne i et rent tekstformat fx word og uden specielle formateringer med spalter, bokse eller lign. Sæt aldrig billeder ind i din tekstl. Send derimod billeder i bedst mulige kvalitet (mindst 300 dpi) som egentlige billedler. Har du mange, så send dem med wetransfer, dropbox eller lign.

Oplysninger og meninger fremsat i Modelyvenyt står for forfatterens egen regning og dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse.

Forsidens billede er et udsnit af Lars Holtes flotte billede af Michael Gibson i gang med at gøre Kwik Fly retromodellen klar til jomfruflyvningen en iskold januardag allerførst i det nye år 2026.

Modelyvenyt udgives af MODELFLYVNING DANMARK og udkommer den 15. i månederne februar, april, juni, august, oktober og december.

Oplag 3.800

Tryk: Strandbygaard, Danmark

ISSN (trykt medie) 0105-6441 ISSN (online) 2246-4115

Ekspedition og sekretariat

Modelyvning Danmark, sekretariatet Kirkeskovvej 1, 4660 Store Heddinge Tlf. 86 22 63 19 info@modelyvningdanmark.dk

Abonnement

Abonnement for 2026 koster 700,- kr. for alle 6 numre.

Hvis bladet udebliver er bladet beskadiget i forsendelsen eller skifter du adresse så skal du henvende dig til sekretariatet. Tlf. 8622 6319 info@modelyvningdanmark.dk

Ved eventuel udmeldelse er det vigtigt, at du giver besked til sekretariatet – og ikke bare undlader at betale det næste kontingent.

CO2 KOMPENSERET TRYKSAG CLIMATECALC CC-000033/DK

Deadlines på Modelflyvenyt 2026

NR. UDKOMMER DEADLINE 1. 10-15. februar 2026 4. januar 2026 2. 14-19. april 2026 1. marts 2026

3. 2.7- juni 2026 19. april 2026 4. 11.-16. august 2026 28. juni 2026

5. 6.-11. oktober 2026 23. august 2026

6. 15.-20. december 2026 1. november 2026

REDAKTION

Ansvarshavende redaktør MARIANNE PEDERSEN Aksel Nielsens Vej 10, 7140 Stouby Tlf: 2087 0747 pe@pe-design.dk

Grenredaktør MICHAEL GIBSON Tlf: 2333 0134 michael.gibson@oracle.com

Grenredaktør JACOB WISBY Tlf: 2427 7422 jacob@wisby.dk

Grenredaktør RUBEN SONNE Tlf: 2856 4106 ruben.sonne@gmail.com

Grenredaktør Per Grunnet Tlf: 4024 6800 pergrunnet@hotmail.com

Grenredaktør Rolv Leirro roleirro@online.no

5041

Nu med ski på!

Michael Gibson har bygget den historiske model Kwik Fly MK3. Læs mere om det fra side 34. Her har den fået monteret ski på, så den bedre kunne lette og lande i sneen.

Foto: Lars Holte