1 DDS STIFINDERNE
Om Stifinderne.
Forord
Stifinderne er startet i 1953 som en spejdergruppe i Det danske Spejderkorps, og dermed har vi 70 års jubilæum i 2023.
Stifinderne arbejder ud fra den internationale spejderbevægelses grundideer – at udvikle børn og unge både fysisk, intellektuelt, socialt, åndeligt, kreativt og følelsesmæssigt. Det danske Spejderkorps er åbent for alle uansetrace, sprog, religion og politisk overbevisning.
I Stifinderne lægger vi vægt på, at spejderarbejdet skal være udviklende, udfordrende og sjovt.
Det er vigtigt for os, at have en god kontakt til forældrene. Vi laver i løbet af året flere arrangementer for hele familien. Forældrenes opbakning er vigtig både direkte i arbejdet og som ambassadører overfor andre børn og forældre.
Det daglige arbejde foregår i aldersopdelte
afdelinger, mens vi ved gruppearrangementerne ofte arbejder på tværs af afdelingerne.
For den enkelte spejder er ideer og værdier formuleret i spejderloven. Spejderloven er ikke en lov som sådan, den er mere en ramme om det, vi laver.
Spejderloven
Den, der er med i spejdernes fællesskab, gør sit bedste for:
• at finde sin egen tro og have respekt for andres
• at værne om naturen
• at være en god kammerat
• at være hensynsfuld og hjælpe andre
• at være til at stole på
• at høre andres meninger og danne sine egne
• at tage medansvar i familie og samfund
Velkommen.
Med vores årbog 2022 – 2023 vil vi gerne fortælle om vores aktiviteter i 2022, ligesom vi gerne vil fortælle om de aktiviteter, vi planlægger for 2023.
Når vi fortæller om vores aktiviteter, så er det for at give et indtryk af, hvad det vil sige, at være spejder i Stifinderne, og måske give læseren lyst til selv at prøve spejderlivet.
Årbogen er blot en af
flere måder, hvorpå vi forsøger at fortælle om spejderarbejdet i Stifinderne. Helst vil vi give børn og unge, der ikke er spejdere, mulighed for selv at prøve spejderlivet. Stifinderne har gennem årene givet mange børn og unge en forhåbentlig god spejderoplevelse - hvor mange ved vi ikke præcist.
Hvis du vil læse om os, evt. læse vores månedlige blad og se billeder fra vores aktiviteter, kan du gå ind på Stifindernes hjemmeside www.stifinderne.net, hvor du kan finde mange flere billeder fra både ture og lejre. Ligeså kan du også følge os på Facebook-gruppen: Stifinderne - Spejderne på Nordstjerne alle På hjemmesiden finder du også mange andre oplysninger og historier om Stifinderne.
DDS STIFINDERNE
Med spejderhilsen Stifindernes ledere og bestyrelse.
Så har vi afsluttet 2022, og taget hul på 2023. Vi har langt om længe haft et år, der er mere tæt på normalt, end de sidste par år. Det er vi så glade for og det letter noget på aktiviteterne i hytten.
Vi har over året haft en fornuftig tilgang af medlemmer og vi har desværre også sagt farvel til en del. Men det ser ret godt ud med hensyn til medlemmer hos Stifinderne. Året har budt på en del ture og en kæmpe sommerlejr til Hedeland ved Roskilde. Spejdernes Lejr må siges at have været en kæmpe succes. Dejligt med deltagere fra alle grene. Jeg er sikker på, at alle har fået en på opleveren med hjem i bagagen. Det giver minder for livet. Det kommer lige fra Formandens gamle spejder hjerte. Tak til alle deltagerne og stor tak til jer ledere som deltog. Vi har også her sidst på året afholdt vores årlige nissetur. Hold fast hvor var vi mange! Jeg håber fremover, at vi bliver endnu flere - både som deltagere og hjælpere på denne fantastiske tur. Tak til jer forældre der var med på turen. Det var en stor hjælp, specielt for køkkenet (nu hvor Formanden var væk et par timer). Vi håber, at I har fået blod på tanden til at hjælpe til en anden gang, evt. til den kommende forårstur og nissetur. Steffen og undertegnede har deltaget på Korpsrådsmødet, og fået en del med hjem til gruppen. Vi hørte et foredrag med Friluftsrådet. Det gav stof til eftertanke. En ny undersøgelse viser, at flertallet af børn får aldrig helt basale oplevelser i naturen.
Tænk over:
at en tredjedel af landets børn i alderen 2-15 år kommer ud i naturen en gang om ugen eller sjældnere.
66 % af landets børn i alderen 2-15 år, har ikke prøvet at overnatte i naturen.
66 % af landets børn i alderen 2-15 år, har ikke prøvet at bygge hule i naturen.
61 % af landets børn i alderen 2-15 år, har ikke prøvet at snitte med en dolk.
50 % af landets børn i alderen 2-15 år, har ikke prøvet at klatre højt op i et træ.
46 % af landets børn i alderen 2-15 år, har ikke prøvet at lave bål i naturen. (Kilde Friluftsrådet)
Det er blandt andet noget af det, man tilby-
der hos Spejderbevægelsen. Vi er enormt glade for, at jeres børn er med til at ændre på disse overraskende tal. Her er et link til resten af artiklen, den kan anbefales.
https://friluftsraadet.dk/nyheder/nyundersoegelse-flertal-boern-faaraldrig-helt-basale-oplevelsernaturen
Her til sidst skal jeg minde jer om, at gruppen har 70-års jubilæum i efteråret. Der kommer mere om dette arrangement senere. Husk vores nyeste projekt, nemlig vores merchandise. Gå ind og kig på alle de fine ting. Tænk på ønsker til hverdag, fødselsdage osv. I støtter Stifinderne direkte, når I køber frasiden.
https://dds-stifinderne.myspreadshop.dk Tak til:
- Lederne for jeres gode humør og de mange gode oplevelser, I giver til vores børn i gruppen.
- Grupperådet for jeres arbejde med økonomi, planlægning og diverse hjælp over året.
- Jer forældre der hjælper til, når der mangler et par hænder.
3 DDS STIFINDERNE
Grupperådsfor… et eller andet og dens bevingede ord -22
Taknemmelige hilsner Grupperådsformanden Henrik Gellner
Vi skaber modige børn og unge!
Stifindernes udviklingsplan 2023.
MÅL At fastholde og udvikle de ældste spejdere.
HVORFOR De ældste spejdere er både påkort og lang sigt en vigtig ressource for gruppen.
HVORDAN Direkte dialog med trops- og klanspejderne samt konkrete aktiviteter, der styrker den enkelte spejders motivation og de sociale relationer mellem spejderne.
MÅL Udvikle ledersamarbejdet i gruppen.
HVORFOR Ved at styrke samarbejdet får vi en ledergruppe, der kan støtte og udfordre hinanden.Ved at skabe en udviklende og tryg ramme om lederarbejdet, kan vi fastholde nuværende ledere og tiltrække flere. Deter vigtigt, atlederne også får noget ud af møderne og ture, så ikke det, at være spejder, bliver en sur tjans.
HVORDAN Lederuddanelser, Evt. afholde workshops og sociale events, hvor der er fokus påledernes behov.
MÅL Styrke samarbejdet med forældrene i gruppen.
HVORFOR Når forældrene kender lederne og de andre børn i gruppen, samt bliver mere bevidste om værdierne i spejderarbejdet, vil der være større interesse for at hjælpe til.
HVORDAN Ved atlave flere familiearrangementer, hvor forældre og spejdere påtværs af grene mødes og hygger sig sammen.Være mere direkte i vores kommunikation med forældrene.
MÅL At udbygge de fysiske rammer for spejderarbejdet.
HVORFOR Dameget spejderarbejde foregår udenfor, vil en opgradering af aktivitetspladser, bålsteder og raftefaciliteter kunne styrke vores arbejde med spejderne og det vil være muligt, at lave endnu flere gode og spændende aktiviteter.
HVORDAN Der er i ledergruppen lavet en plan for hvilke områder, vi godt kunne tænke os at få opgraderet/udbygget. Denne plan vil vi arbejde videre med og samtidig søge efter personer, der kan hjælpe med atfåplanerne førtud i virkeligheden.
MÅL At få flere ledere og børn i mikro/minigrenen. (20 stk. i hver gren)
HVORFOR Fordi mikro/minigrenen er det, som er grundlaget for øgetantal spejdere i alle grenene. Det er vigtigt, at have en stærk mikro/minigren for at sikre tilførslen af nye spejdere og ledere til gruppen.
HVORDAN Vi vil først søge nye ledere/hjælpere blandt forældre og de ældre spejdere, for at sikre en stærkog stabil lederkapacitet.Derefter vil vi begynde at søge nye spejdere, bl.a. ved oplysningssedler påskoler og fritidsordninger i området.
6 DDS STIFINDERNE
Lederne i Stifinderne
.
Gruppen:
Stifinderne er en spejdergruppe i Det danske Spejderkorps.
Stifinderne har til huse i vores eget hus på Nordstjerne allé nr. 8 i Kastrup/Tårnby.
Huset blev bygget i 1997 af gruppens ledere og forældre. Stifinderne tilbyder spejderarbejde til børn og unge fra 3 år.
Grupperådet:
Grupperådet er Stifindernes generalforsamling. Grupperådet består af alle medlemmer over 15 år og forældre til medlemmer under 18 år.
På grupperådsmødet træffes de overordnede beslutninger om gruppens organisation og økonomi.
Grupperådet vælger en bestyrelse, der er ansvarlig for den daglige drift.
Bestyrelsen:
DDS Stifinderne styres af en bestyrelse, der består af forældre, ledere og spejdere i alderen 15 – 23 år.
Antallet af bestyrelsesmedlemmer fastsættes af Grupperådet. Bestyrelsen er ansvarlig for gruppens økonomi og daglige drift.
Forældregruppen mv.
Samarbejdet med spejdernes forældre er en vigtig del af arbejdet i Stifinderne. Uden hjælp fra forældre og andre, kunne vi ikke gennemføre de mange aktiviteter, vi har på programmet.
Vi vil meget gerne lave en form for kompetencebank med jer forældre, så vi ved, hvem vi kan kontakte ang. hjælp til at holde møder, tage med på ture og holde hytten vedlige.
7
DDS STIFINDERNE Organisation
Gruppeledelsen:
Alle gruppens ledere og assistenter udgør sammen med gruppelederne gruppeledelsen.
Gruppeledelsen har overfor grupperådet og bestyrelsen ansvaret for spejderarbejdet i gruppen.
Støtteforeningen:
Stifindernes Gruppes Støtteforening støtter arbejdet i Stifinderne. Støtteforeningen giver hovedsagelig støtte til større investeringer. Støtteforeningens indtægter kommer fra kontingent fra foreningens medlemmer og fra salg af lopper.
Støtteforeningen deltager hvert år med en bod på Korsvejsmarkedet - se efter vores vartegn storken Storkild.
Ligeledes har vi deltaget med en jule-bod på Tårnby Julemarked de sidste par år.
Bladet:
Vores medlemsblad ”Stifinderen” udkommer hver måned og indeholder program for gruppens og afdelingernes aktiviteter.
Desuden indeholder bladet historier fra ture og møder, hæder, adresseliste og meget andet af interesse for alle i gruppen. Det er også muligt at læse bladet på vores hjemmeside som pdf.
Hjemmesiden:
Stifindernes hjemmeside www.stifinderne.net indeholder en mængde oplysninger om Stifinderne, vores arbejde og historie.
Desuden indeholder siden et galleri, hvor der er billeder fra gruppens ture og andre aktiviteter.
Ligeså kan man følge os på Facebook-gruppen: Stifinderne - Spejderne på Nordstjerne allé.
8
DDS STIFINDERNE Organisation
Fantastiske minder fra Spejdernes Lejr 2022 - se flere og drøm videre på vores hjemmeside
www.stifinderne.net
DDS STIFINDERNE
FamilieSpejd 2022-2023.
Året 2022 startede ud med, at I lærte, hvad det ville sige at være en familie spejder, men også hvad man lærer oppe i de større grene, fordi I lærte at bruge kniv, tænde et bål med ikke helt tørt brænde og I lærte lidt om knob. I lærte også om, hvad der var i en førstehjælps kasse og hvad det vil sige at trøste en anden spejder, som har slået sig. I fik nogle kilometer i benene, da I var ude og gå påskehejk med Spejderne på Holmen.
Så var der en forårstur, hvor I fik lov til at møde en pirat.
Da I skulle afslutte ”Trøstermærket” var I på brandstationen, hvor I var rimeligt gode til at styre både brandhanen men også slangen.
I fik lov til at lege igennem et helt forløb, hvor I fik mærket ”Legemester”,. Her fik I styrket fællesskabet. Så kom sommerferien, hvor der var den store landslejr på Hedeland, Spejdernes Lejr 2022, hvor der var mange spejdere samlet på et sted.
Da I kom tilbage efter sommerferien, måtte I desværre sige farvel til Fnis, da hun skulle op til Rikki i mini grenen og hjælpe deroppe, men I fik sagt hej til to helt nye ledere, som er Tonga og Raksha. - Så kom der fart over feltet, vi skulle lige falde til ved familie spejd og vi fik sammen fundet en hjælpeleder fra troppen, som er Vikis.
Vi brugte de første par gange med at lære lidt om dyr både til vands og til lands.
Vi fik lært en hel masse om dyr og da vi kom over til ”Fra jord til bord”, fik I muligheden for at smage noget helt nyt, som var fasan. - Der var nogle som kunne lide det og så var der andre, som ikke kunne, men alle fik smagt. Så kom tiden, hvor hele gruppen tog afsted på nissetur. Her kom flere af jer for at hjælpe julemandens hjælpenisse, hvilket var så godt!
Vi sluttede året af med, at vi fik endnu en leder til familiespejder. Det er Anne Marie som er mor til Jacala(Vitus), så nu kan 2023 bare komme an, fordi vi har brygget en masse godt til jer, som bliver virkelig spændende.
Vi siger tusinde tak for et helt igennem fantastisk 2022 med en masse fede oplevelser i ryggen og glæder os til at se jer i det nye år.
10 DDS STIFINDERNE
FamilieSpejd-lederne Vikis, Tonga, Anne Marie og Raksha.
Hvis vi skal tænke på, hvad der har været kendetegnene for 2022, så er det nok, at der i mikrogrenen er kommet en ny flok spejdere til. Vi blev nærmest skiftet fuldstændig ud.
Vi ledere stod faktisk i august med en nødplan, som betød, at vi kunne blive lagt sammen med minierne, hvis der ikke kom nye mikrospejdere. Dette har heldigvis slet ikke været et problem, da vi i løbet af efteråret er blevetflere og flere mikrospejdere. Mon ikke også der kommer et par nye til foråret også.
Men hvad har vi så laveti løbetaf året?
Man må sige, at vi har haft tændt bål og spist vores andel af skumfiduser. Vi har også lavet lidt andet spiseligt på bål, men skumfiduser er og bliver favoritten. Nogle af jer lykkedes det dog stadig med at få brændt skumfiduserne af, frem for at spise dem. Vi må jo bare blive ved med at øve os
Ud over bål og skumfiduser, så har vi øvet, at kunne noget mere selv. Vi har lært noget om, hvordan man slår telt op, bygger hule, pakker rygsæk og får det rigtige tøj på kroppen. Det er alle nyttige ting at lære, når man skal på sommerlejr, forårstur og nissetur.
Mange af jer har også været på tur(e) og fundet ud af, at stå mere på egne ben. Nogle gange når man er på tur eller til spejdermøde, så laver man fejl, man kan ikke finde sine ting eller man kommer til at sige det forkerte til sine venner. Det er alt sammen endel af atblive større.
I 2022 har vi kigget på naturen og lært noget om orientering - altså vi har lært at finde vej på et kort. Vi har også hørt om hvor nord, syd, øst og vest er henne. Det er dog ikke så nemt at finde vej, når man er mikrospejder.
I 2022 lavede vi nogle ting, som er faste traditioner og nogle af de ting vi laver hvert år er, glidebane, hulebyggeri, kigge på stjerner, førstehjælp, bage brunkager, lave julepynt, snitte i træ, slå telt op, lege udenfor i mørke, hejse flag, binde knob, tage på forårstur, pandaløb, sommerlejr og nissetur og
meget mere. Det er allesammen ting, vi også laver i det nye år.
I 2023 kigger vi igen på stjerner og orientering, hvis vi har nogle stjerneklare aftener i januar, vi nørder også lidt, kigge lidt på spejderloven og sansekender.
Vi arbejder generelt med at turde sige noget, mens andre lytter, at turde stille sig op og blive set, at samarbejde med andre og tage hensyn til andre og turde prøve noget nyt. Det handler derfor om at være modig sammen med andre.
Til foråret kommer der en forårstur, til sommer en sommerlejr og til november kommer der en ny Nissetur.
I slutningen af august skal nogen rykke op og der kommer nye spejdere til. Dem der begynder i 2. klasse rykker (i udgangspunkt) op til minigrenen.
Oprykning/ikke oprykning kan altid aftales med lederne og husk at man, som forældre, altid gerne må deltage i møder sammen med sit barn.
2023 bliver sjovt - det er vi sikre på.
Vi ses.
11 DDS STIFINDERNE Mikro 2022-2023.
Spejder Hilsner Mikrolederne
Med
Nanu, Ezza og Pudmini .
Hos minierne har vi i 2022 haft en del udskiftning på lederfronten, samtidig med at vi har fået hjælp fra 2-3 tropsspejdere på hvert møde.
Det er super fedt, at have de unge spejdere med som hjælpeledere, da de ofte kan forklare tingene på en anden måde end de ”gamle” ledere.
I Første halvår af 2022 var vi 2 ledere (Raksha og Rikki) og 3 hjælpeledere (Vikis, Dara og Deliha), efter sommerferien blev der skiftet lidt ud og siden har vi været 3 ledere (Gråbror, Fnis og Rikki) og 2 hjælpe ledere (Vikis og Dara). I 2023 har vi desværre måtte sige farvel til Gråbror og Vikis, men vi håber på at få lidt forstærkninger, da møderne altid er lidt sjovere, hvis man kan få hjælp, hvis der er noget, man ikke kan finde ud af.
På møderne har minierne i 2022 lavet en masse forskelligt. I foråret byggede vi et fort af rafter og lærte en masse knob og besnøringer.
Vi har lavet raketter af sodavandsflasker og fundet ud af, hvad der sker, når kan putter eddike og bagepulver sammen. Der har også været tid til at snakke om spejderloven, som er en af de vigtige ting ved spejder. Spejderloven er en af grundstenene i vores spejderarbejde og det kan godt være, at man ikke snakker om den på hvert møde, men vi har den med i vores tanker, når vi laver patrulje arbejder, færdes i naturen og er blandt andre mennesker.
I løbet af foråret skulle vi også øve spejderfærdigheder og opsætning af telt for at gøre os klar til sommerens store lejr SL2022. Det var en fantastisk lejr og minierne var som sædvanligt mødt talstærkt op.
Lejren bød på mange forskellige oplevelser og meget forskelligt slags vejr.
Vi glæder os allerede til SL2026. Efter sommerferien har vi arbejdet med kniv og sav og så har vi haft meget mere fokus på patruljearbejde og hvad vil det sige, at være patruljeleder og patruljeassistent.
Vi har også lavet en masse mad over bål,
både i en urtepotte, på en sten og på en stegepande.
I efteråret startede vi også på et mærke, som hedder ”De fire årstider” hvor vi skal gøre noget godt for dyrene i vores nærområde i de 4 årstider.
Vi startede med at bygge et pindsvinebo til vinteren, men vi var ikke helt enige med skovens andre dyr, specielt bierne, om placeringen, så vi blev angrebet og 3 spejder blev stukket. - Heldigvis er spejdere seje, så de var ikke så lette at slå ud af kurs.
Minierne har selvfølgelig også deltaget på alle de forskellige fællesture, som vi har haft i gruppen og for første gang i mange år, var vi også med på divisionsturen, som blev afholdt i september, det var sjovt og deter ikke sidste gang vi er med der.
I 2023 kommer minierne også til at deltage i alle de forskellige arrangementer, som vi har gjort i 2022 og så kommer der mere fokus på patrulje samarbejdet og spejderfærdigheder som bål, kort og kompas samt knob/besnøringer.
Året sluttede af med lidt jule hygge og så var der et møde, hvor vi var indenfor næsten hele tiden, men det er ikke planen, at detskal gentage sig.
12 DDS STIFINDERNE Mini 2022-2023.
Dara
Med venlig hilsen Rikki, Fnis og
I januar måned fik vi en ny leder - Mikkel (Numa). Han har været Stifinder før sammen med Radha og havde heldigvis lyst til at komme tilbage til Stifinderne, det er vi godt tilfreds med.
Ved årsskiftet var der stadig en del Corona restriktioner, så selvom vi efter planen skulle gå i gang med bålkapper, så måtte vi starte på noget andet, da vi ikkemåtte være indenfor. Disse restriktioner blev heldigvis hurtigt fjernet igen, så vi ændrede lige hurtigt de planer vi havde lagt, vi døbte Mikkel og Marina, som nu hedder Numa og Bekko, så vi alle kunne gå i gang med at lave bålkapper med vores spejdernavn/dyr på.
I februar kom der desværre en krig til Ukraine, så da nogle kreative spejdere fra DDS Stenlænderne i løbet af april kreerede et mærke til at støtte Læger uden grænser i Ukraine, skrottede vil alle vores hidtidige planer og gik i gang med at tage dette mærke. - Vi blev hurtigt enige om, at mærket ikke kun skulle handle om krig, men også lidt om den ukrainske spejderhistorie og selve landeti det hele taget.
Vi lavede også en indsamling af tøj og legetøj til Ukraine og var generelt rimeligt overraskede over, hvor meget børn i ca. 11 års alderen trods alt vidste om landet i forvejen.
Årets fælles forårstur havde temaet Pirat og det gik over al forventning - der blev ”piratet” igennem til den store guldmedalje.
Da der var Spejdernes Lejr i Roskilde i år, skulle I forberedes lidt på, hvad man skal have med på sådan en lejr og hvordan man planlægger en lejrplads mest hensigtsmæssigt, så detfik vi også gjort.
På trods af et par brækkede arme i gips (Mungo og Akeela), fik vi øvet os i pionering og lavet bål - måske det lokkede lidt med de Smores, som I fik…
Spejdernes Lejr 2022 i Hedeland i Roskilde var en fantastisk oplevelse - selvom I undervejs blev pakket ind i væltede og våde Kitkat-telte, da vi fik en kæmpe vindstød, så tre teltstænger bøjede fuldstændigmen ingen kom til skade og heldigvis havde vi Toomai (Alistair), som hoppede op på vo-
res køkkenbord, som var ved at stikke af i samme vindstød - dét glemmer vi aldrig…
Efter sommerferien havde vi gang i en hel masse forsøg med mærket Science-Pirater, detvar sjovt og lærerigt i alle alderstrin.
I september var vi på Divisionstur med temaet Olsenbanden, hvor undertegnede var Yvonne - en virkelig sjovtur…
I november var vi på den årlige Nissetur, som var kold, men superhyggelig med løb i skoven og æbleskiver på bål og den største dåb, jeg har været med til med Stifinderne - 14 styks på én gang. - Og så fik vi årets første sne (lidt) i den weekend.
Sidst på året fik vi lavet nogle små nisser, samtidig med at I fik øvet kniv, sav og økse.
Vi har desværre også måtte sige farvel til Bekko - tak for hjælpen undervejs i dette år.
Vi glæder os til at se, hvad det nye år bringerVi ses...
13 DDS STIFINDERNE Junior 2022-2023.
Matwok, Numa
Akeela
Med juniorhilsen Radha,
og
2022 har været et godt år for troppen. Vi har haft et stabilt antal spejdere, og der har været et fint aktivitetsniveau.
Som en naturlig del af tropsarbejdet er der to aktiviteter, der har fyldt rigtig meget i 2022. Vi har bygget rigtig meget med rafter både før og efter sommerlejren. Særligt efter sommerlejren har den fået en ekstra tand, for vi har fået nye og længere rafter, hvilket gør det muligt at bygge flere og større ting. Vi har bygget broer, tårne, borde, kraner, blider og meget mere. Vi har fået kraftigere besnørringsreb, der passer til de større rafter, så tingene passer til hinanden og hænger ordentligt sammen.
Den anden aktivitet vi regelmæssigt vender tilbage til er båltænding og madlavning over bål. Både hastigheden i fremstillingen og kvaliteten af resultatet har været støt stigende hen over året. Der er blevet lavet mange gode små måltider på møderne i årets løb.
Årets højdepunkt var Spejdernes Lejr. Det er altid en speciel oplevelse at være på lejr sammen med 32.000 andre spejdere. De daglige opgaver i lejren ligner ganske vist en hvilken som helst anden lejr, men de store fællesarrangementer kan nu et eller andet. Bare det at bevæge sig i en næsten endeløs række af spejdere for at komme til åbnings -, afslutningslejrbål eller et af de andre fælles arrangementer er en oplevelse.
Ud over forårstur og nissetur sammen med resten af gruppen har troppen været på en efterårstur til Rønnede for at arbejde videre på vores Kulsøbordprojekt. Selve bordet er næsten færdigt, der mangler kun en enkelt pind i den ene bænk. På turen fik vi lavet et forhøjet bålsted, og vi begyndte på et køkkenbord. Arbejdet giver os mulighed for at arbejde med en lang række af de værktøjer, der normalt ligger lidt langt nede i kassen. En anden særlig ting ved arbejdet er, at det skal blive stående. Hvor en lejr normalt er noget vi bygger, bruger og bryder ned, så er de ting vi laver her beregnet til at blive stående, så reparation og vedligeholdelse vil på sigt blive en del af opgaverne.
Lejrpladsen har fået både sheltere og bålhytte, så det er muligt også at udnytte ydersæsonen. Den næste store opgave bliver at få tag over bordet og måske på sigt, at få en ”hylde” under taget, som man kan sove på.
Efter en pause på grund af Coronaen var vi igen på divisionsturnering. Trods en del udfordringer lykkedes det at få nogle rigtigt fine resultater med hjem.
For første gang i mange år har Stifinderne for øjeblikket en trop, der består af spejdere fra 4 årgange. Det giver både muligheder og udfordringer. Muligheder fordi troppen rummer rigtig meget spejdermæssig erfaring – 6 og 7 årsstjerner er almindelige – og fordi det giver forskelle i tilgange til opgaverne. De forskellige tilgange kan også være en udfordring. Det handler i høj grad om at variere opgaverne, så arbejdet kan rumme alle og ikke bliver ensformigt og kedeligt.
Troppen vil 2023 komme til at lægge endnu mere vægt på spejderværdierne. Kammeratskab er grundlaget og friluftslivet er rammen. Indenfor det arbejder vi med ansvar, udfordringer og udvikling. På toppen af det hele, skal det være sjovt at være spejder. Et møde kan godt være sjovt, uden at man behøver at være ved at flække af grin hele tiden. Det er også sjovt, når man får løst opgaven på en ny, nemmere og bedre måde.
Vi kommer fremadrettet til at arbejde mere direkte med hver enkelt spejders ansvar for både sig selv, patruljen og troppen. Det gør vi ud fra en betragtning om, at spejder er et værdifællesskab, - spejder er ikke er noget man går til,deter noget man er !
14 DDS STIFINDERNE
Trop 2022-2023.
Med spejderhilsen Kala Nag, Chikai, Joka og Chui
Støtteforening
Selv om der har været lidt stille omkring Støtteforeningen, så er der alligevel sket en del i løbet af 2022.
Oprydningen i loppelageret er næsten tilendebragt. Det har både bragt en del gode lopper frem, samt skaffet bedre plads og overskuelighed på lageret.
Den kraftige sanering i loppeudvalget sammen med den øgede bevidsthed omkring genbrug generelt betød, at omsætningen ved Korsvejsmarkedet kom til at ligge i den pæne ende.
En stor tak til alle bidrag både på markedsdagen og i arbejdet med at gøre klar og rydde op bagefter.
Støtteforeningen har i 2022 støttet gruppen med 5 nye sammenklappelige
borde/bænke sæt, der kan bruges både på lejre og hjemme på Nordstjerne alle.
Stifindernes Gruppes Støtteforening planlægger at afholde generalforsamling i april 2023.
Støtteforeningen samler stadig gode ”lopper”, som vi kan sælge på det årlige Korsvejsmarked den første lørdag i juni. Hvis du har ting, du vil donere til Støtteforeningen, så kontakt Støtteforeningen eller en af gruppens ledere.
Med venlig hilsen
Stifindernes Gruppes Støtteforening
15 DDS STIFINDERNE
16 DDS STIFINDERNE KONTAKT Gruppeleder: Claes Milsø (Rikki) 5161 8893 Claesmilso@gmail.com Formand: Henrik Gellner 3021 2200 henrikgellner@gmail.com Støtteforening: Kassér Peter Glennung (Chui) 6095 7531 p.glennung@gmail.com www.stifinderne.net
Hytten: Nordstjerne Allé 8, 2770 Kastrup
Alle billederi dette blad er fraSpejdernes Lejr 2022 / red.