Produktkatalog 2024 DK

Page 30

Integreret gaffelflytter med seperat sideskift, type 6IFPF-S Kapacitet 2500-5000 kg

Integreret gaffelflytter med separat sideskift 6IFPF-S har indbygget, separat sideskift på +/- 100 mm, uanset gaflernes position i rammen. Dette muliggøres via en separat sideskiftcylinder, der flytter hele rammen. Det er særligt relevant i situationer, hvor gaflerne er placeret i yderste eller inderste position, og hvor der samtidig er behov for sideskift. Vores 6IFPF-S dækker kapaciteterne fra 2,5 til 5,0 tons. Aggregatets eksterne sideskiftfunktion er placeret oven på aggregatets ramme for at bevare den gode sigt og sikre en lav frembygning. Den kraftige akselføring sikrer et effektivt og præcist sideskift. Som følge af undervangens design har aggregatet et stort åbningsområde i forhold til bredden. Gaffelflyt og sideskift er effektivt og støjsvagt på grund af de

akselmonterede gafler, der er udstyret med kraftige bronzebøsninger i top og smørbare ruller i bund. Ventilen er placeret foran højre masteprofil for at opnå bedst mulig sigt. Som standard er ventilen placeret bag en kraftig beskyttelsesplade for at undgå skader under driften. Hydrauliske slanger følger gængse standarder og kan derfor hurtigt skiftes, hvis de beskadiges under driften.

TILVALG: • Kamera, afstandsmåler og laser liner, se vores e-assist sortiment s. 150 • Mange forskellige bredder • Mange forskellige gaffeltyper og -længder, inkl. markeringer på gaflerne • Mulighed for teleskopgafler, se s. 171 • Mulighed for lastgitter

FORDELE • Det separate sideskift muliggør sideskift, selv når gaflerne er i yderste og inderste position • Fremragende kvalitet som kan modstå selv de mest krævende miljøer • Den separate sideskiftcylinder og dertilhørende aksel er placeret således, at de sikrer optimal sigt og en lav frembygning. Herved sikres en høj restkapacitet. • Lave driftsomkostninger

30


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.