1113736 FSK 2_2025_web

FOKUS PÅ KRÆFTOG SYGEPLEJE

Senfølger

FORMANDEN HAR ORDET

Så blev det igen tid til Fokus på Kræft og Sygepleje

Kom maj du søde milde. Vejret bliver varmere, græsset grønnere, solen giver os D-vitamin og jeg er kommet i sandalerne i dag. Den 18. maj er international Kræftsygeplejedag. I fagligt selskab for kræftsygeplejersker har vi valgt at vi skal fejre den internationale kræftsygeplejedag ved at afholde temadagen midt i maj.

Jeg ved at vi bliver omkring 75 som skal ses på årets temadag på Klarskovgaard i Korsør den 21. maj 2025. Årets emne er social ulighed i sygeplejen til mennesker med kræft. Jeg glæder mig til at vi skal være sammen.

Tilbage d. 20. april fik alle medlemmer i Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker en mail. I den bad vi dig om at overveje, om det var dig som skal være en del af bestyrelsen fra november 2025 og 2 år frem. Grundet ændringer i jobsituationer er bestyrelsen nede på 5 medlemmer (Mona Gundlach, Malika Uth, Mette Munk, Carsten Gregersen og mig –Helle Mathiasson). Derfor vil vi meget gerne have nye kræfter ombord i bestyrelsen, vi skal være mellem 5 – 9 bestyrelsesmedlemmer, og mulighed for 2 suppleanter.

Bestyrelsen mødes ca. 10 dage om året til møder, temadag og Landskursus. En sjælden gang holder vi korte online-møder, hvis der skulle være behov for det. Ud over dette, er der også arbejde som vi hver især varetager i vores fritid fx konferencer i ind og udland. Mængden af dette varierer alt efter hvilke poster man besidder.

Hvis du skulle have lyst til at deltage i bestyrelsesarbejdet, men har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig eller en af de andre 4 i bestyrelsen.

Vi anbefaler, at du taler med din arbejdsgiver om at deltage i bestyrelsesarbejdet.

Opstilling til bestyrelsen sendes til mig senest den 1. oktober 2025 – gerne før ��.

Herunder har jeg oplistet uddrag fra vores § 10 i vedtægterne for Fagligt selskab for kræftsygeplejersker vedrørende Valg:

Stk. 1 Valg til bestyrelsen finder sted på generalforsamlingen

Stk. 2 Stemmeberettigede er de fremmødte på generalforsamlingen.

Stk. 3 Valgbare er medlemmer, hvis kandidatur er anmeldt til formanden senest 01.oktober.

Stk. 4 Medlemmer af FSK, som er ansat i firma med økonomisk interesse indenfor kræftområdet, er ikke valgbare til og kan ikke sidde i Bestyrelsen.

Stk. 5 Valget foregår ved skriftlig afstemning hvis der er flere opstillede.

Håber at vi får en masse valgoplæg fra jer som har lyst til at være en del af bestyrelsen i FSK ❤

Og nu vil jeg bare ønske dig god læselyst og en dejlig sommer

Forårs hilser

Helle Mathiasson, Formand for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Mail: helle.mathiasson@regionh.dk

Helle Mathiasson Formand for FSK

REDAKTIONEN HAR ORDET

Græsset er grønt, rapsmarkerne gule og himlen er blå. Foråret er over os, og det er skønt at mærke lyset, lydende og duftende fra alt det der spirer og gror.

Mens du nyder foråret, kan du fordybe dig i årets anden udgave af ”Fokus på Kræft og Sygepleje”, der denne gang sætter fokus på senfølger. Har du været medlem af FSK i længere tid, vil du måske tænke: ”Har vi ikke haft senfølger som tema før?”. Og jo, det har vi. For 7 år siden, altså i 2018, var senfølger også tema for et af bladene.

Ser man overordnet på kræftbehandlingen i Danmark, så har der været en stor udvikling siden 2018. Har der været en tilsvarende udvikling på senfølgeområdet? At flere overlever kræft be-

tyder, at flere lever med senfølger efter kræftsygdom og den behandling de har måtte gennemgå. Alligevel er der ikke en struktureret indsats ift. at hjælpe mennesker der lever med senfølger efter deres kræftbehandling. Og selvom der er en masse kompetente fagprofessionelle, der gør en stor indsats for at hjælpe de senfølgeramte samt på at indsamle ny viden.

I starten af året blev det faglige oplæg til Kræftplan 5 udgivet af Sundhedsstyrelsen. I oplægget er der også fokus på livet med og efter kræft. Har du lyst til at læse oplægget kan du finde det her: Fagligt oplæg til Kræftplan 5.

I dette blad, kan du læse om hvilken rolle FSK har haft ift. oplægget, læse

Om Fokus på kræft og sygepleje

Fokus på Kræft og Sygepleje er medlemsblad for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, FSK. Bladet bringer artikler og andre indlæg af interesse og betydning for sygeplejersker, der arbejder med kræftpatienter. Bladet ønsker at afspejle den viden og dagligdag, som findes blandt medlemmer af FSK samt formidle den udvikling, som hele tiden finder sted inden for kræftsygeplejen. Indholdet i bladet er ikke udsat

Redaktionsgruppen består af:

Jeanette Pedersen

for videnskabelig eller journalistisk gennemgang inden trykning, men er produceret af kræftsygeplejersker for andre kræftsygeplejersker og giver et indtryk af, hvad der rører sig i den kliniske hverdag.

Redaktionsgruppen planlægger et tema for hvert nummer. Deadline og tema for næste nummer fremgår af hvert blad.

Vi modtager meget gerne artikler, kommentarer, oplæg, omtale af

senfølgeforeningens refleksioner over oplægget, læse et spændende indlæg fra SIG Senfølger samt om nogle af de indsatser der allerede findes rundt omkring i landet. Desværre har flere skribenter måtte springe fra i sidste øjeblik grundet travlhed i klinikken. Vi forsøger at få nogle af indlæggene med i bladet er udkommer i oktober.

Senfølger er et stort emne, og mange flere vinkler kunne have været belyst i bladet. Men så er der også lidt til en anden god gang.

God læselyst

Redaktionen

arrangementer og boganmeldelser. Materiale kan altid indsendes til redaktionen, som dog ikke påtager sig noget ansvar for materiale, der indsendes uopfordret. Redaktionen forbeholder sig retten til at nægte optagelse i bladet. Holdninger, der tilkendegives i artikler og andre indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis FSKs synspunkter.

Specialuddannet Kræftsygeplejerske

Afsnit for kvindesygdomme

Aarhus Universitetshospital Jeanpede@rm.dk

Specialuddannet Kræftsygeplejerske

Center for Kræft og Organsygdomme, Afdelingen for kræftbehandling, klinik 5012, Rigshospitalet Mona.gundlach@regionh.dk

Mona Gundlach

Produktfamilien Peptamen® har en særlig sammensætning, som er udviklet til at dække de særlige ernæringsbehov, hos børn fra 1 år og voksne, som har sygdomsrelateret underernæring og særlige ernæringsbehov.

Peptamen® er peptidbaseret, med hydrolyseret valleprotein. Produkterne indeholder en høj procentdel MCTfedt til patienter med fedtmalabsorption.

For sundhedsfagligt personale Peptamen® er fødevarer til særlige medicinske formål til ernæringsmæssig håndtering af patienter med sygdomsrelateret underernæring og særlige ernæringsbehov. Ikke egnet til patienter med komælksproteingallergi. Egnet som eneste ernæringskilde. Anvendes under lægelig overvågning.

Nestlé Danmark A/S, Kay Fiskers Plads 10, 2300 KBH S Nestlé Health Science, Forbrugerkontakt: tlf. 35 46 01 67 www.nestlehealthscience.dk nestlehealthscience@dk.nestle.com

Det faglige oplæg til Kræftplan 5

Fra starten af 2024 og 8 måneder frem har jeg fået lov til at deltage i Sundhedsstyrelsens følgegruppen for fagligt oplæg til kræftplan 5.

Jeg er blevet udpeget af Dansk Sygeplejeråd (DSR) for Dansk Sygepleje Selskab i min egenskab af formand for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker. Sammen med en masse gode mennesker som f.eks. Helene Bilsted Probst (Danske Regioner), Anne Bukh (Region Nordjylland), Kurt Espersen (Region Syddanmark), Dorte Thoning Hofland (Københavns Kommune), Malene Støchkel Frank (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi), Pernille Slebsager (Kræftens Bekæmpelse), Ane Bonnerup Vind (Videnscenter for Rehabilitering og Palliation), Tenna Askjær (Dansk Selskab for Fysioterapi ) og mange flere har vi forsøgt at bidrage med et fagligt oplæg til den kommende kræftplan 5.

Det er blevet til rigtig mange gode diskussioner alle med fokus på at vi skal have patienten i centrum.

Fokus har været et ønske om at fremme patientens liv med og efter kræft ud fra patientens behov, præferencer og mulighed med fokus på livskvalitet, funktionsevne, arbejdsmarkedstilknytning, overlevelse osv.

Vi har de seneste 20 – 25 år set en positiv udvikling på kræftområdet. Flere mennesker overlever kræft, og stadig flere lever længere med og efter kræft. Men vi er fortsat udfordret af, at forekomsten af kræft og risikofaktorer er høj sammenlignet med de øvrige nordiske lande. Antallet af nye kræfttilfælde er steget med 14 % fra 2014 til 2023 og forventes fortsat at stige. Hvordan passer det med en begrænset samlet kapacitet i sundhedsvæsenet særligt på personalesiden?

I det faglige oplæg har følgegruppen prøvet at tydeliggøre vigtigheden i, at der skal påhvile staten, regionerne, kommunerne og måske i særlig grad den praktiserende læge et ansvar for opfølgning efter kræft og kræftbehandling samt tilrettelæggelse og strukturering af tilbud om rehabilitering, senfølgeindsats og palliation. Dette skal gøres via initiativer, der understøtter en individuel tilgang, så alle kræftpatienter med behov for støtte, herunder sårbare patienter, enten bliver hjulpet til egenomsorg eller får adgang til den rette professionelle hjælp. Desuden skal kvaliteten i kræftindsatsen højnes gennem mere tværfaglighed og tværsektoriel viden og styrkede kompetencer (uddannelse) samt bedre anvendelse af data og sundhedsteknologi.

Der skal være fokus på social og geografisk ulighed i kræft.

Der er brug for en revidering af de forskellige kræftpakkeforløb, der er løbet meget vand i åen siden vi indførte dem. Der vil fremover formentlig være meget mere fokus på de individuelle præferencer og forudsætninger hvor patienterne ved hjælp af fælles beslutningstagen, vil være med til at træffe beslutninger om deres behandling, så der skal fokus på de differentierede forløb.

Jeg pointerede flere gange på vores møder, at jeg håber på at man fra politisk side vil have fokus på at efter-og videreuddannelse af sygeplejersker, da jeg er overbevist om at det vil have en gavnlig effekt for sygeplejerskernes lyst til at blive i specialerne på kræftafdelingerne og i sundhedsvæsenet.

Der skal være fokus på uddannelse inden for palliation (gerne med endnu en specialuddannelse) og fokus på so-

Helle Mathiasson

Formand for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker

cialsygeplejersker som kan bruges alle steder, også i kommunerne.

Kræftplan 5 skal udmønte sig over de kommende 10 år. I følgegruppen forsøgte vi at have fokus på hvad der var i de tidligere kræftplaner, hvad virker og er vi blevet bedre til, hvad gør de lande vi sammenligner os med. Hvad mangler vi?

Vi har i Danmark en udredningsgaranti og behandlingsgaranti. Men vi ved fra vores nabolande at de har længere tid til at sætte en behandling i gang end her. Der er jo en del kræftformer som ikke er afhængige af, at vi behandler 14 dage efter diagnosen eller om vi venter noget længere tid og måske kunne gøre patienten klar mentalt og fysisk til den kommende behandling, ved hjælp af præhabilitering. Dette vil øge patienternes muligheder for bedre at kunne klare operation, kemoterapi, immunterapi eller/og strålebehandling. Nogle patienter vil måske ligefrem foretrække at de lige kunne trække vejret og tænke sig lidt om inden de bliver kastet ud i en behandling.

Fremtiden kommer til at have meget mere fokus på individuel medicinsk behandling, præhabilitering, Patient Rapporterede Oplysninger (PRO), tidlig palliation, rehabilitering og senfølger efter behandling.

Der skal være fokus på fælles beslutningstagen, samt på hvilket hverdagsliv den enkelte kræftpatient ønsker. Samtidigt bør vi gøre det meget mere gennemsigtigt, hvilke tilbud der er til mennesker med kræft i hele sundhedsvæsenet.

En grundlæggende faktor er at befolkningen bliver ældre og flere vil få kræft og være syge med flere andre konkurrerende sygdomme (fx. diabetes, hjerte-, lunge- og nyresygdomme) og vi er færre til at pleje og behandle. Så tænk hvis vi kunne forebygge nogle af alle de sygdomme vi ved vil ramme befolkningen i fremtiden. Vi påpegende i følgegruppen, at vi savnede at der var et tydeligt fokus på forebyggelse i oplægget, men det ville sundhedsstyrelsen ikke have med. Dette er vi også sidenhen blevet kritiseret for ikke at have sat

fokus på og som en stor mangel i oplægget af andre sundhedsprofessionelle. Kræftområdet er i en god udvikling, men vi har brug for en national ramme. Der er masser af evidens ude i verden, og Danmark skal kigge på vores nabolande og se hvad de har af evidens for behandlingsforløb. Vi har i følgegruppen bl.a. talt om at skulle genbesøge pakkeforløb og talt om tiden efter et kræftforløb. Der skal være en sammenhæng på tværs af landet. Der skal være fokus på det individuelle behandlingsforløb. One size does not fit all. Vi skal give den rette behandling til den rette patient. På baggrund af dette er følgegruppen og Sundhedsstyrelsen fremkommet med 11 anbefalinger til regeringen og sundhedsministeren.

Punkt 7 omhandler senfølger:

”I alle kræftpatienters forløb vurderes behovet for at tilbyde indsatser rettet mod potentielle senfølger. Indsatserne skal have samme høje kvalitet landet over, og skal være kendte for både patienter og sundhedsprofessionelle.”

Som det er i dag med 98 kommuner og 5 regioner findes der så mange forskellige tilbud. Kommuner som ligger ved siden af hinanden har vidt forskellige tilbud til vores kræftpatienter.

Jeg håber stadig at vi får tværfaglige regionale senfølgetilbud i alle regioner. Senfølge klinikker, der kan tilbyde håndtering af patienter med komplekse senfølger efter kræft, som ikke kan afhjælpes tilstrækkeligt på anden vis i alle fem regioner med standardiserede henvisninger – og udrednings muligheder. Det er et problem at der udvikles så meget forskellige tilbud rundt om i landet, det skaber også ulighed, og vi samler ikke viden og evidens. Disse tværfaglige regionale senfølgetilbud skal også have en rådgivende funktion og fungere som kompetence- og videnscenter for det primære sundhedsvæsen.

Kommunerne varetager rehabiliteringsindsatser til afhjælpning og håndtering af generelle senfølger som fx fatigue, kognitive vanskeligheder, søvnproblemer mv.

Vi står overfor et paradigmeskifte inden for pleje og behandling, fremtiden bliver i langt højere grad på patientens præmisser og med sigte på individuelle behov og differentiering af indsatser. Der vil blive langt højere fokus på fælles beslutningstagning, også når det drejer sig om senfølgetilbud.

Jeg har langt fra svar på alle de spørgsmål som uvilkårligt er fremkommet undervejs i processen med at lave det faglige oplæg til kræftplan 5, men jeg har forsøgt at fortælle om den virkelighed om vi kræftsygeplejersker står i uden hos mennesker med kræft. Jeg har fået god sparring af mange sygeplejersker og fysioterapeuter fra både primær og sekundær sektor. Tak for det.w

Kræftsygeplejersken som nøgleperson i forebyggelse af senfølger

Formand for Senfølgerforeningen charlotte@senfoelger.dk Senfølgerforeningen: www.senfoelger.dk

Senfølger rammer langt de fleste danskere, der lever med eller efter kræft. Alligevel hører vi igen og igen fra patienter/borgere, at hverken de selv eller de fagpersoner, de møder, ved nok om senfølger. At leve med senfølger kan have store personlige omkostninger – som nedsat livskvalitet, tab af arbejdsevne og øget psykisk belastning – og medfører samtidig betydelige samfundsmæssige konsekvenser i form af øgede udgifter til behandling og offentlig forsørgelse. I Senfølgeforeningen ser vi kræftsygeplejersken som en nøgleperson med en særlig mulighed for at gøre en konkret forskel i livet med og efter kræft – blandt andet ved at identificere, forebygge og afhjælpe senfølger, samt skabe sammenhæng og støtte i overgangen mellem behandling, opfølgning og hverdagsliv.

Den sundheds fagperson vi møder flest gange gennem kræftforløbet, er sygeplejersken. Det betyder, at netop I har mulighed for at identificere senfølger tidligt – og handle på dem. Nogle senfølger begynder allerede under kræftbehandlingen – andre efter. Også lang tid efter. For en stor del af patienterne fortsætter eller forværres de, når behandlingen er afsluttet. Træthed, smerter, søvnproblemer, angst, hukommelsesbesvær eller nedsat arbejdsevne opstår – og bliver ofte misforstået, overset eller bagatelliseret. Det kan føre til frustration, isolation og i værste fald kroniske helbredsproblemer. Flere undersøgelser viser, at en stor del af patienterne i opfølgningsforløbet er i tvivl om, hvor de kan få hjælp til senfølger. Dette er et udtryk for, at vi endnu ikke har fået sat senfølger tydeligt nok på landkortet. Og her spiller kræftsygeplejersken en helt særlig

rolle. Med jeres viden og jeres blik for patientens samlede livssituation, kan I identificere senfølger tidligt og målrette støtten. I kan give information, følge op, dokumentere og – ikke mindst – vise, at det er normalt at opleve senfølger, og at der findes hjælp.

Indsatser skal starte tidligt, nært og bredt

Langt de fleste patienter har brug for en indsats rettet mod forebyggelse og lindring af senfølger og mestring af livet med og efter kræft. Derfor begynder en god senfølgeindsats i bunden af stepped-care modellen, hvor de fleste behov kan imødekommes med information, rehabiliteringstilbud, rådgivning, fysisk aktivitet, psykosocial støtte og peer to peer muligheder i fx patientforeninger. Stepped care modellen bygger på princippet om, at indsatsen skal matche problemets omfang – ikke for lidt, ikke for meget. Det gør det muligt at tilbyde relevant hjælp til alle, uden at overbelaste de specialiserede tilbud. Kun en mindre gruppe patienter med mange, svære, langvarige og komplekse senfølger har brug for udredning og behandling i en tværfaglig senfølgeklinik. De fleste kan støttes langt tidligere – og mere nært.

Som kræftsygeplejerske har du en central position til at afdække behov, formidle viden om eksisterende tilbud og skabe bro til den hjælp, patienten har brug for – rettidigt og koordineret.

Systematisk indsats tidligt i forløbet kan være et vigtigt skridt i forebyggelse af senfølger

Et eksempel fra klinisk praksis kan tydeliggøre betydningen af en tidlig indsats. En patient i et tarmkræftforløb be-

Charlotte Hammer

gynder under behandlingen at opleve udtalt træthed, søvnforstyrrelser og kognitive udfordringer. Symptomerne tolkes som forventelige bivirkninger og bliver derfor hverken italesat af patienten selv eller af de pårørende – og bliver heller ikke systematisk afdækket. Der bliver derfor ikke fulgt op og efter endt behandling fortsætter symptomerne og forværres gradvist, med betydelige konsekvenser for patientens arbejdsliv, sociale relationer og psykiske trivsel.

Som kræftsygeplejerske er du ofte den fagperson, der har den tætteste og mest kontinuerlige kontakt med patienten. Det giver en særlig mulighed for at identificere begyndende senfølger, støtte op om egenmestring og skabe overgange til relevante tilbud. Jo tidligere senfølger opdages og italesættes, jo større er muligheden for at afhjælpe eller forebygge, at de udvikler sig til komplekse og invaliderende tilstande.

Der findes veldokumenterede indsatser, som har god effekt for mange patienter/borgere – herunder fysisk aktivitet og psykoedukation. Mange patienter har også gavn af kontakt med ligesindede, fx gennem peer-tilbud i patientforeninger. Endvidere kan egen

læge tilbyde behandling af ukomplicerede senfølger – som fx søvnbesvær, angst, smerter eller træthed – og henvise videre til speciallægebehandling, kommunal rehabilitering eller psykologisk støtte, hvis det er nødvendigt.

Som kræftsygeplejerske kan du bidrage aktivt ved at:

• stille systematiske spørgsmål til træthed, søvn, smerter, hukommelses- og koncentrationsbesvær og psykisk trivsel – og inddrage pårørende ved behov

• dokumentere og videreformidle relevante observationer til eksempelvis almen praksis eller kommune

• informere om lavtærskeltilbud som kommunale rehabiliteringsforløb, patientforeninger og støttegrupper

• sikre, at der ved behov oprettes kontakt til kommunal kræftkoordinator

• sikre, at senfølger tænkes med i tværfaglige vurderinger og beslutninger

Ved at integrere senfølger som et naturligt element i den kliniske opfølgning, kan du bidrage til at forebygge, at patienten efterlades uden viden, støtte og relevante handlemuligheder.

Kræftsygeplejersken som brobygger mellem sektorer

Vi ved, at der ofte mangler sammenhæng mellem hospital, kommune og almen praksis. Her ser vi kræftsygeplejersken som et vigtigt bindeled. Det har stor betydning for den enkelte patient, når der i journalnotater deles relevante oplysninger med egen læge – ikke mindst fordi mange praktiserende læger savner viden om senfølger og lokale tilbud. Jeres dokumentation og faglige input kan være det, der gør forskellen for, om patienten får den rette hjælp videre i forløbet.

Mange patienter kender ikke deres rettigheder eller ved ikke, hvordan de søger hjælp. Her spiller også kommunale kræftkoordinatorer og sygeplejersker i praksissektoren en vigtig rolle i at guide og støtte – især for de patienter/ borgere, der ikke længere er i kontakt med sygehuset.

Det vil styrke indsatsen væsentligt, hvis der blev opbygget stærkere forbindelser og mere systematisk samarbejde mellem kræftsygeplejersker, kommunale kræftkoordinatorer og praksissygeplejersker. Sådan et samarbejde kunne skabe mere trygge, sammen-

hængende overgange og reducere risikoen for, at senfølger bliver overset eller håndteret for sent.

Fremtidens kræftforløb:

En helhedsorienteret indsats, hvor senfølger tænkes med fra start Hvis håndteringen af senfølger skal løftes fra ord til handling, kræver det mere end gode intentioner. Det kræver reel prioritering – politisk, ledelsesmæssigt og fagligt. Der skal afsættes tid, opbygges viden, sikres tydelig forankring og tilføres de nødvendige ressourcer, hvis indsatsen skal lykkes i praksis og ikke bare på papiret.

Derfor glæder vi os over, at der lige nu udvikles nationale kliniske retningslinjer for tværgående kræftsenfølger som

angst, depression, frygt for tilbagefald, neuropatiske smerter, fatigue, kognitive udfordringer og søvnproblemer. Vi har i Senfølgerforeningen bidraget aktivt til udviklingen af retningslinjerne og ser frem til, at de bliver en konkret hjælp til jer i hverdagen og er med til at sikre en mere struktureret og kvalificeret senfølgeindsats.

Vi har også store forventninger til Kræftplan V. Det ser ud til, at senfølger indskrives som et selvstændigt og forpligtende indsatsområde – ikke som et appendiks til behandlingen, men som en integreret del af kræftbehandling og opfølgning. Dette vil kræve, at der tilføres midler og konkrete krav til, hvordan opgaven løftes i både hospitals-, kommunal- og praksissektor.

Vi håber samtidig, at patientperspektivet i fremtiden ikke blot inddrages symbolsk, men forankres i systemet. Det kræver blandt andet, at PRO-data anvendes systematisk – så patienternes egne erfaringer med senfølger bliver en styrende del af opfølgning, prioritering og ressourcefordeling.

I kræftsygeplejersker har en helt central rolle i indsatsen mod senfølger. Jeres viden, blik for helheden og tætte kontakt med patienten gør jer til nøglepersoner – og vi i Senfølgerforeningen står klar til at samarbejde med jer om løsninger, der gør en konkret forskel for dem, der lever med og efter kræft.

MAILS FRA DIT FAGLIGE SELSKAB

Bestyrelsen har gennem længere tid været i dialog med DSR om at få en ny og mere brugervenlig mailløsning, Den mail der indtil nu har været til rådighed, tillader kun at man sender til max 50 modtagere ad gangen, hvorefter der skal gå mindst en times inden der sendes ud til de næste 50 modtagere. Det betyder, at det er meget tidskrævende at sende mails ud, når man er så heldig at være en del at et stort fagligt selskab med ca. 700 medlemmer.

Vi har nu været med til at teste en ny mailløsning, der kan sende til 500 modtagere ad gangen og er meget mere brugervenligt end det gamle program. Der er dog en enkelt ulempe ved den nye mail. Den sorteres ofte fra ved gmail, så den ikke kommer igennem til hverken indbakke eller spam. Jeg har løftet dette problem til vores kontaktperson hos DSR og afventer tilbagemelding.

Vi gør alt hvad vi kan for at finde en god og holdbar løsning.

Går du slip af vigtige oplysninger?

Når vi sender “Fokus på Kræft og Sygepleje”, informationer om kurser eller generalforsamling ud pr. mail vil informationen også blive uploadet på hjemmesiden, hvilket annonceres på sociale medier.

På bestyrelsens vegne Mona Gundlach

Når kræft sætter spor

SIG senfølger

Vibse Bjerrum

Forperson for Sig senfølger Kræftsygeplejerske Esbjerg kommune vibj@esbjerg.dk

Tlf. 21 37 93 64

Introduktion til senfølger:

Kræft er en udfordrende og livsændrende sygdom, hvor det enkelte menneskes liv ændres. Moderne medicin og behandlinger har gjort det muligt for mange at overleve kræft. Senfølger rammer mellem 50-60 % af alle kræftoverlevere

Senfølger kan være mangeartede og komplekse og kan have store konsekvenser for kræftoverleverens hverdagsliv og livskvalitet. (1,2)

Mange kræftoverlevere oplever at stå alene med disse problemer og symptomer (2). Det er derfor vigtigt, at sundhedsprofessionelle arbejder sammen med kræftoverlevende, for at finde måder at håndtere og forbedre deres livssituation på, trods disse udfordringer, så vi får større viden, forståelse og anerkendelse af senfølgers betydning for den enkeltes liv.

Vi afventer at kræftplan 5 kommer med konkrete anbefalinger til, hvordan opgaverne med senfølger skal fordeles mellem region, kommune og almen praksis.

Nogle patienter er i livslang behandling og de ville skulle have hjælp til deres senfølger/bivirkninger efter kræft i onkologisk eller hæmatologisk ambulatorie, hvor de er tilknyttet, men derudover findes der regionale senfølgeklinikker, som egen læge eller behandlende læge kan henvise til, dog kun hvis man er afsluttet behandling. (se oversigt på senfoelger.dk) https://www.senfoelger.dk/dyn/resources/File/file/4/10644/1708935870/senfoelgerklinik_borger-jan24.pdf

Sundhedsstyrelsens definition af senfølger er: "Senfølger er helbredsproblemer, der opstår under primær behandling og

bliver kroniske, eller som opstår og manifesterer sig måneder eller år efter behandlingen er afsluttet. Senfølgerne omfatter ny primær kræftsygdom og fysiske, psykiske eller sociale forandringer, der er en følge af kræftsygdommen og/eller behandlingen af denne." (3. Kilde: Sundhedsstyrelsen 2017)

Andre rapporterede senfølger efter kræft:

• Angst

• Angst for tilbagefald

• Arvævsdannelse

• Balanceproblemer

• Depression

• Diarré eller forstoppelse

• Følelsesmæssige problemer

• Følgesygdomme

• Hjerteproblemer

• Hukommelses- og koncentrationsproblemer

• Knogleskørhed

• Kramper

• Lymfødem (væskeansamling)

• Nedsat immunforsvar

• Nedsat muskelkraft og bevægelighed

• Nedsat arbejdsevne

• Nedsat syn

• Nerveskader, smerte- og føleforstyrrelser

• Parforholdsproblemer

• Permanent hårtab

• Rejsningsproblemer

• Rosen

• Seksuelle problemer

• Social isolation

• Smerter

• Spise- og synkeproblemer

• Svært ved at klare dagligdagsaktiviteter

• Søvnproblemer

• Tandskader

• Tinnitus

• Træthed (fatigue)

• Tørre slimhinder

• Vandladningsproblemer

• Vejrtrækningsproblemer

• Vægtøgning/vægttab

• Væskeophobning (3)

Generelle senfølger:

Vi kan ofte ikke fjerne senfølger, men lære dem bedre at leve med dem Langt de fleste har senfølger, der ikke lige kan afhjælpes, men skal have støtte til at håndtere de generelle senfølger enten i kommunen, hos almen praksis, behandlende afdeling eller på senfølgeklinikker.

Kræftpatienter kan opleve, at de ikke i tilstrækkelig grad oplyses om senfølger i forbindelse med kræftbehandling.

Mange oplever at personalet på sygehusene mangler viden om, hvordan de skal håndtere senfølger. Derfor anbefales opkvalificering, for at sikre, at sundhedspersonale er klædt på til at diagnosticere, behandle og kommunikere med patienter og pårørende om senfølger. (1,2) Kilde s 31 Helbredt men ikke rask.pdf, kilde s. 49 Barometerundersgelsen-del2-2023.pdf

Patienter oplever manglende viden både fra sundhedspersonale i kommunerne og på sygehuset. (2)

I SIG senfølger (særlig interessegruppe for senfølger), som er en undergruppe til FSK, har vi udarbejdet undervis-

ningsmateriale til sygeplejersker, som blandt andet er:

• Frygt for tilbagefald

• Træthed (fatique) og søvnbesvær

• Hukommelse og koncentrationsbesvær

• Seksuelle Problemer (under udarbejdelse)

• Eksistensielle senfølger (under udarbejdelse)

• Smerter

Materialet er lavet som en støtte til undervisning af borger, patienter og kan også bruges til personale og studerende. Det kan anvendes til folk der har senfølger, eller dem der oplever de symptomer under behandlingen. Det er bygget op således, at der er power points og i noterne under, står der forslag til præsentation, ekstra kildemateriale og baggrund. Man kan bruge materialet som det er, eller tilpasse det til sin egen undervisning. Materialet vil løbende blive opdateret. Der vil være spørgsmål til gruppen, for at skabe mulighed for erfaringsudveksling

Der er som bekendt mange senfølger og det man ved, er at senfølger ofte optræder i klynger, altså samtidig, fordi de indbyrdes påvirker hinanden. Typisk ser man 4-5 senfølger optræder samtidigt.

F.eks. kan træthed ikke ses isoleret, det har også indflydelse på hukommelse og koncentrations evne, smerter, oplevelsen af angst, søvn ect. Men man ved, at får man hjulpet en borger/ patient med én senfølge, f.eks. søvn, kan det påvirke oplevelsen af de andre senfølger. Det er ikke nok at få undervisning i gode søvnvaner, dem der lider af insomni, skal tilbydes et søvnkursus, baseret på kognitiv adfærds terapi. Flere kommuner og regionale senfølgeklinikker, tilbyder nu søvnvejledning ved udannede søvnvejledere. Kommunernes tilbud skal stå på sundhed.dk og den bliver løbende opdateret.

Mange af de generelle senfølger, er noget den enkelte skal lære at leve med, men med blandt andet træning, mindfulness og psykoedukation, får de redskaber til at lære at mestre dem bedre. Men det kan være livslang læring, f.eks. at lære at energiforvalte, have gode søvnvaner, og takle fatique.

Ved de generelle senfølger, er der ikke et kvik fix og der er fokus på hvad de selv kan gøre for bedre at mestre dem.

Hvordan kan FSK medlemmer bruge os:

Vi vil gerne være behjælpelige med undervisningsmateriale og vejledning i at hjælpe patienter og borger med senfølger og hvad man gør når man har en patient med senfølger.

Mange steder har de ikke decideret tilbud/ hold til dem der har senfølger, men undervisningen er en del af cafemøder.

Nogle steder (typisk i mindre kommuner), underviser man på tværs af diagnoser, i og med andre diagnoser også har søvnbesvær, fatique, kognitive vanskeligheder m.m.

Vi har netop haft vores materiale til grafiker, men i og med der sker meget på området og vi afventer kræftplan 5, og Nationale guidelines til de generelle senfølger, vil det løbende blive revideret.

Formålet med materiale er at gøre det let tilgængeligt for sygeplejersken, at få mere viden til sig selv om senfølger, men også at gøre det nemmere at vejlede borger/patient i senfølger både i individuelle samtaler og på hold.

Følg med på vores hjemmeside og facebookgruppe, så du ser, når der kommer nyt materiale (scan QR kode)

Vi modtager gerne feedback og skriv gerne til forpersonen Vibse Bjerrum hvis I har spørgsmål.

Gitte Kjær Sørensen, Udviklingsansvarlig sygeplejerske, MKS Klinik for Bækkenbundslidelser, Århus AUH gittesoe@rm.dk tlf. 24 99 52 23

Rebekka Vestergaard Larsen, sygeplejerske Frederikshavns kommune, rela@frederikshavn.dk, tlf. 98 45 53 79

Irene Dyhrberg Andersen, Sygeplejerske, Specialuddannelsen i Borgernær Sygepleje, Århus Kommune

T: 41 84 85 83 M: irdy@aarhus.dk

Christel Bernth Larsen, Forløbskoordinator/Sygeplejerske Tårnby kommuneTEL. 30 76 05 92 MAIL CBL.SC.AS@TAARNBY.DK

Anne Toft Krog, Sygeplejerske, Center for Kræft og Sundhed København, tlf. 60 29 82 22

E-mail rm9a@kk.dk

KILDER

1. Helbredt men ikke rask.pdf s. 6. s. 46, s.31

2. Kræftpatientens behov og oplevelser sundhedsvæsenet i opfølgning og efterforløbet, barometer undersøgelse 2023)

3. Sundhedsstyrelsen, Vidensopsamling på senfølger efter kræft hos voksne, 2017

4. Livet efter kræft, kap. 1, Bobby Zachariae og Mimi Jung, 2020

Pårørende i et hverdagsliv med senfølger – et relationelt perspektiv

Lektor, ph.d., psykolog Institut for Psykologi, Enhed for Samfundspsykologi, Syddansk Universitet nrottmann@health.sdu.dk

Annika von Heymann

Seniorforsker, ph.d., psykolog CASTLE­senfølgeforskningscenter, Afdeling for Kræftbehandling, Rigshospitalet Annika.von.heymann@regionh.dk

Hverdagslivet med senfølger kan være udfordrende og præget af forandring og uvished, både for personen med senfølger og for de nære pårørende. Sundhedsstyrelsen definerer senfølger efter kræft som ”helbredsproblemer, der opstår under primær behandling og bliver kroniske, eller som opstår og manifesterer sig måneder eller år efter behandlingen er afsluttet. Senfølgerne omfatter ny primær kræftsygdom og fysiske, psykiske eller sociale forandringer, der er en følge af kræftsygdommen og/eller behandlingen af denne” (s.11) (1). Hyppige senfølger på tværs af kræftsygdomme er f.eks. fatigue, angst og bekymringer, tarmproblemer og seksuelle problemer (2). Når ens nærmeste oplever senfølger, vil det påvirke de pårørendes hverdag. Vi vil i denne artikel fokusere på perspektivet hos de nære pårørende, der er tæt på eller deler hverdagen med den person, der har senfølger. Vi anlægger et copingperspektiv, hvor senfølger ses som forstyrrelser eller stressorer i hverdagen, som både de pårørende og personen med senfølger skal håndtere eller navigere i (3). Coping- og tilpasningsprocessen foregår typisk i et dynamisk samspil mellem de pårørende og personen med senfølger. Selvom meget viden stammer fra patienter og pårørende med aktiv sygdom, vil mange af de samme aspekter af relationen mellem patient og pårørende være i spil ved senfølger.

At være pårørende

Det danske ord ”pårørende” stammer fra det gamle verbum ”pårøre”, der betyder 'stå nær, være i familie med' (4) Det fremhæver, at man netop er pårørende i kraft af sin relation, som f.eks. ægtefælle, forælder, barn eller ven. I hverdagen er det typisk denne relation,

der træder i forgrunden, mens begrebet ”pårørende” anvendes, når personen med senfølger kommer i berøring med det offentlige system, f.eks. sundhedsvæsnet (5)

I forskningslitteraturen defineres begrebet pårørende ofte alene ud fra relationen eller ud fra en tilgang baseret på den pårørendes opgaver. I en ny national kortlægning af pårørende i Danmark har man valgt at skelne netop mellem involverede og relationelle pårørende. Involverede pårørende hjælper aktivt familiemedlemmer, venner eller bekendte, der har brug for støtte eller hjælp til at klare dagligdagen. Relationelle pårørende har derimod relationen til den, der har et støttebehov, men er ikke involveret i at hjælpe (6). Undersøgelsen viser, at 45% af den danske befolkning over 18 år aktuelt er pårørende; heraf beskriver 31% sig som involverede og 14% som relationelle pårørende. Som fagpersoner i sundhedsvæsnet møder vi ofte de involverede pårørende, når de f.eks. deltager i konsultationer i ambulatoriet eller i senfølgeklinikken.

Pårørendes opgaver spænder bredt og kan inddeles i tre overordnede områder: (a) behandlings- og plejerelaterede opgaver, (b) praktiske opgaver i hverdagen og (c) følelsesmæssig støtte (7). Der kan også opstå opgaver, der er afledt af pårørenderollen, som f.eks. at håndtere ens egen arbejdsmæssige situation (5). Støtte og motivation, gennem samvær, telefonsamtaler, tekstbeskeder eller lignende, er den form for hjælp, som flest pårørende i Danmark er involveret i. I alt oplyser 82% af alle involverede pårørende, at de støtter og motiverer deres nærtstående (6)

Pårørenderollen er ofte dynamisk: Den kan i nogle perioder fylde mere og

Nina Rottmann

i andre træde i baggrunden (5). Mængden og typen af opgaver vil hos den enkelte pårørende variere afhængigt af en række faktorer, f.eks. udvikling i sygdom og senfølger, ens muligheder for at hjælpe, mængden af professionel hjælp og eget støttebehov. Ofte vil flere pårørende støtte én person med senfølger sammen, med skiftende involvering over tid i et komplekst netværk af relationer. Der findes dog kun meget lidt viden om dette komplekse samspil. De fleste undersøgelser tager udgangspunkt i én primær pårørende.

Pårørende kan selv blive belastet af deres rolle, selvom den også kan have positive konsekvenser (8). I den danske kortlægning angiver mere end halvdelen positive konsekvenser af pårørenderollen i form af en tættere relation til den nærtstående og en oplevelse af at gøre en positiv forskel (6). Litteraturen om pårørende til personer der lever med eller efter kræft viser, at pårørendes påvirkninger og belastninger kan spænde over fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle aspekter, som symptomer på angst og depression, eksistentielle bekymringer, forandringer i sociale relationer og en stigning i brugen af sundhedsydelser (8). Pårørende kan således have brug for støtte på en række områder.

Da pårørendes påvirkning og belastning afhænger af et komplekst samspil af faktorer, kan det være hjælpsomt at fokusere på de beskyttende eller risikofaktorer, som fagpersoner kan være opmærksomme på i kontakten med personer med senfølger og deres pårørende. Vi vil i det følgende stille skarpt på samspillet mellem den pårørende og personen med senfølger, som kan være en vigtig ressource men også genstand for konflikter. Her er begrebet dyadisk coping relevant. Derefter vil vi tematisere, hvilken betydning sygdom hos den pårørende kan have for deres coping med senfølger.

Dyadisk coping med senfølger

Et dyadisk perspektiv antager, at både personen med senfølger og den pårørende er påvirket af senfølgerne. Per-

sonen med senfølger og den pårørende betegnes her som dyade (en gruppe på to personer) (8). Begges tilpasning til livet med senfølger kan kun forstås, når deres samspil og gensidige påvirkninger tages med i betragtning. Meget af den viden vi har om dyader stammer fra litteratur, hvor den pårørende er partneren. Vi fokuserer derfor i det følgende på par. Man kan forestille sig, at nogle aspekter er fælles for andre typer af pårørende, men parforholdet er samtidig en relation der adskiller sig fra andre pårørenderelationer, ofte kendetegnet af større emotionel forbundethed og gensidighed i forventninger og forpligtelser.

Et stærkt parforhold kan være en vigtig ressource, men det kan også komme under pres ifm. sygdom og senfølger. Begge partneres trivsel og deres fælles relation bliver udfordret, når senfølgerelaterede stressorer presser sig på, rollerne i parforholdet og parrets fælles liv forandres, og det er uklart, hvordan fremtiden kommer til at se ud (8) Begrebet dyadisk coping betegner de forskellige måder, som par interagerer på, når de håndterer stress. I en dyadisk copingproces kan begge partnere være modtager og afsender af støtte. Personen med senfølger og den pårørende vil typisk håndtere nogle senfølge-relaterede udfordringer hver for sig. Men når udfordringer står på over længere tid, påvirker parret som helhed og vurderes som en fælles opgave, der kræver begges involvering, vil dyader også anvende dyadisk coping (9)

I nære relationer ønsker vi ofte at passe på hinanden, og kan derfor forsøge at cope ved at skjule vores egne bekymringer overfor den anden, prøve at minimere den andens bekymringer eller prøve at forhindre partneren i at tænke på stressoren, f.eks. udfordringer på grund af senfølger. Partnerne kan f.eks. holde bekymringer om sygdomsforværring eller følelsen af savn af fysisk nærhed tilbage, for ikke at gøre den anden ked af det. Det betegnes i litteraturen som protective buffering Selvom hensigterne ofte er gode, viser forskning, at denne type adfærd på sigt

ofte skaber flere misforståelser mellem parterne, følelser af afstand, og er associeret med øget belastning, da man på denne måde ikke får talt om og håndteret de oplevede udfordringer.

En anden type coping i dyaden involverer dén støtte og hjælp, hvor det primært er den ene, der er belastet af stressoren, f.eks. partneren med senfølger, og den anden som støtter. Eksempelvis kan en partner give råd, udtrykke tiltro til at partneren nok skal klare senfølgen, eller overtage praktiske opgaver. Støttende coping ses ofte i par med høj parforholdskvalitet. Vi mennesker trives dog bedst, når vi oplever at bidrage ligeligt til de relationer, som vi indgår i. Når gensidighed – i en længere periode – bliver til ensidighed, kan det derfor både belaste hjælperen og modtageren. Det er derfor vigtigt, at behov og ønsker kommunikeres i dyaden, så partnerne kan finde en passende balance ift. støtte og hjælp – især når partneren med senfølger måske ikke længere mærker så meget til sygdommen som vedkommende gjorde f.eks. under behandling. Fælles coping er en tredje type coping. Denne adfærd er kendetegnet ved, at begge partnere deltager mere eller mindre ligeligt i copingprocessen, f.eks. gennem fælles problemløsning, fælles informationssøgning eller fælles restituering. Det er særligt oplagt, når stressoren angår begge partnere på tilsvarende vis, f.eks. hvordan de sammen sikrer, at de som par kan deltage i familiefest trods den enes fatigue. Forskningen viser, at fælles coping styrker deres indbyrdes relation, som igen også kan have positiv betydning for den enkeltes trivsel (9). En opfattelse af problemet som fælles kan være afgørende for dyaders brug af fælles coping. En anerkendelse af symptomer som senfølger kan derfor være vigtig for at hjælpe parret til en fælles forståelse af de udfordringer, der kan være i livet med senfølger, og dermed til en bedre dyadisk coping.

Gensidige pårørende: Sygdom eller senfølger hos begge i dyaden Hovedparten af personer med kræft og senfølger er over 65 år, et tidspunkt

i livet hvor mange aldersrelaterede tilstande og sygdomme begynder at opstå. Mange partnere til personer med senfølger vil derfor også selv have eller være i risiko for sygdom. Udover alder, deler ægtefæller eller partnere nemlig ofte også andre risikofaktorer for en række sygdomme, f.eks. relateret til fælles livsstil eller miljø. Forestillingen om at én partner er personen med sygdom, mens den anden partner er pårørende, vil derfor ofte være en forsimpling. I par, hvor begge partnere har sygdomme eller funktionsnedsættelser, kan partnerne påtage sig en gensidig pårørenderolle, hvor den enes udfordringer så vidt muligt kompenseres af den anden (10). Sådanne ældre dyader, hvor den ene har kræft og den anden partner en anden sygdom kan derfor også betragtes som ’dyadisk multimorbide’. Der eksisterer ikke meget forskning om hverken dette fænomen eller den gensidige pårørende-situation. Men litteraturen peger på, at en partners helbred har betydning for vedkommendes mulighed for at påtage sig opgaver som pårørende for den anden partner og kan gøre det mere belastende at være pårørende. Derudover tyder enkelte studier på, at det kan være betydningsfuldt om partnernes sygdomme peger på de samme tilpasninger til livet med sygdom, f.eks. livsstilsændringer, eller ej, som kan gøre det sværere at håndtere begge partneres sygdomme eller senfølger. Selvom litteraturen på dette område ikke stammer fra kræftsammenhænge, er det nemt at forestille sig, at par med ’dyadisk multimorbiditet’ og gensidige pårørenderoller vil blive hyppigere i takt med befolkningsaldringen. Langt mere forskning på området vil være nødvendig for at pege på, hvilke støttebehov disse par kan have og hvordan de kan tilgodeses. Hos disse par vil senfølger efter kræft formentlig kun være én af flere problemstillinger. Det viser kompleksiteten bag de gængse opfattelser af ”patienter” og ”pårørende” og peger på, at det kan være vigtigt at undersøge den pårørendes muligheder for at påtage sig pårørenderoller – også i senfølgesammenhænge.

Forskningsbaserede støttetilbud der integrerer et dyadisk perspektiv Mange tilbud om støtte under eller efter kræftforløb har traditionelt været rettet mod enten personen der lever med eller efter kræft, eller den pårørende. Men nyere tilbud støtter i stigende grad personen med kræft og den pårørende sammen, med udgangspunkt i den etablerede viden om dyaders gensidige påvirkning. Flere oversigtsartikler har vist, at sådanne dyadiske interventioner er acceptable for både personer med eller efter kræft og pårørende. De dyadiske interventioner kan inddeles i to overordnede grupper: A) interventioner der fokuserer på parforholdet, med indhold om f.eks. støttende kommunikation og fælles stresshåndtering, og B) interventioner der sigter mod at øge livskvaliteten eller mindske symptomer på angst og depression hos partnerne hver især igennem f.eks. bedre individuelle strategier til stresshåndtering (11) . Der findes også eksempler på dyadiske interventioner, der forsøger at ændre parrets helbredsadfærd, som f.eks. fysisk aktivitet efter en kræftdiagnose. Oversigtsartikler har vist, at dyadiske interventioner kan have lige så store gavnlige effekter på patienter og pårørende hver især som interventioner, der er målrettet hver partner alene (12) . Disse effekter kan ses på flere aspekter af dyadens livskvalitet, mentale helbred og parforholdskvalitet. Mange af disse interventioner er ikke udviklet specifikt til dyader, der har særlige vanskeligheder, som f.eks. særligt forringet parforholdskvalitet eller kliniske symptomer på angst eller depression. Interventionerne har ofte snarere karakter af generelt anvendelige indsatser til forebyggelse, og de fleste interventionsstrategier vil være brugbare uanset på hvilket tidspunkt i et kræftforløb, under eller efter behandling, de tilbydes – og derfor også når par sammen skal håndtere senfølger. Blandt de nyere interventioner, der er målrettet dyader, findes også flere og flere tilbud leveret online eller igennem apps, som enten kan gennemføres af dyaden alene i et selvguidet format, el-

ler leveres elektronisk af en terapeut (11) Et eksempel på en sådan intervention, der netop er blevet pilottestet i CASTLE-forskningsenheden, er en selvguidet web-app til yngre kvinder med brystkræft og deres partnere (13) . Stå Sammen er målrettet yngre par, da de har en særligt høj risiko for psykosociale problemer efter diagnosen. Web-appen består af valgfrie moduler, der følger parret fra diagnosetidspunktet til efter endt primær behandling: tidlige moduler støtter f.eks. partnerne i at forstå hinandens strategier til at håndtere uvished og det afsluttende modul i at skabe en fælles forståelse for, hvor hurtigt og hvordan partnerne forventer at vende tilbage til en hverdag efter behandlingen, evt. med senfølger. Modulerne indeholder video-fortællinger fra par, der tidligere har gennemgået brystkræftforløb, samt edukativt materiale og øvelser til øget gensidig forståelse, kommunikation og støttende copingstrategier. Størstedelen af parrene i pilottesten rapporterede, at Stå Sammen havde hjulpet dem til bedre gensidig forståelse og kommunikation. Der er planlagt et randomiseret studie fra starten af 2026 for at teste interventionens effekter på pars fælles stresshåndtering, kommunikation og psykologiske velbefindende. Forhåbningen er, at programmer som Stå Sammen kan støtte par, ikke kun under den primære behandling, men også sætte dem bedre i stand til at italesætte og cope med det nye liv efter kræft, med eller uden senfølger.

Pårørenderollen kræver fortsat fokus også efter endt behandling Når sygdommens påvirkning af hverdagen strækker sig udover behandlingsforløbet i form af senfølger, vil familie og især partnere, fortsat kunne være i en pårørenderolle. Det kan stadig være nødvendigt at påtage sig pårørendeopgaver, og de pårørendes eget liv kan også fortsat være påvirket, men måske italesættes denne fortsatte pårørenderolle ikke som under behandlingsforløbet. Derfor er det også i et senfølgeperspektiv relevant at være opmærksom på, hvordan partnere sammen hånd-

terer kræftsygdommen og dens følger, og hvilke muligheder de pårørende har for at støtte – om de f.eks. også er påvirket af egen sygdom. I klinikken kan det være værdifuldt at forstå i hvilken grad personer med senfølger og pårørende italesætter senfølger som fælles udfordring og taler om deres behov for gensidig støtte.

FIND OS PÅ SOCIALE MEDIER

Fagligt selskab for Kræftsygepleje er aktiv på sociale medier, hvor vi bringer nyheder der kunne være relevante for dig og dine kolleger.

Du finder os her: Facebook Linkedin

Du kan også finde nyheder, information fra SIG-grupper, kurser mm, på vores hjemmeside:

Fagligt selskab for kræftsygeplejersker

REFERENCER

1. Sundhedsstyrelsen. Vidensopsamling på senfølger efter kræft hos voksne. 2017.

2. Kræftens Bekæmpelse. Kræftpatienters behov og oplevelser med sundhedsvæsenet i opfølgnings- og efterforløbet, Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2023 – del 2.

3. Dekker J. Psychological adjustment to disease and treatment: A general model. Stress and Health. 2024;40(5):e3467.

4. Den Danske Ordbog. 2023. Pårørende.

5. Johansen MB, Aarhus R, Kass ED, Fischer RH, Madsen MH. At være pårørende i Danmark: En kvalitativ analyse af pårørendes erfaringer fra et hverdagslivsperspektiv. København: VIVE; 2024.

6. Madsen MH, Westergaard CL, Christensen J, Kaasgaard KQ, Greve J. Pårørende i Danmark: En national kortlægning baseret på survey- og registerdata. København: VIVE; 2025.

7. Revenson TA, Griva K, Luszczynska A, Morrison V, Panagopoulou E, Vilchinsky N, et al. Caregiving in the illness context. London: Palgrave Macmillan UK; 2016.

8. Rottmann N, Norup A, Dieperink KB. Informal caregiving in life-threatening or chronic illness. In: Pedersen SS, Roessler KK, Andersen TE, Johnsen AT, Pouwer F, editors. Textbook of applied medical psychology. Odense, Denmark: University Press of Southern Denmark; 2022. p. 517-65.

9. Weitkamp K, Feger F, Landolt SA, Roth M, Bodenmann G. Dyadic coping in couples facing chronic physical illness: A systematic review. Frontiers in Psychology. 2021;12:722740.

10. Parsons JE, Dale J, MacArtney JI, Nanton V. Caring for each other: A rapid review of how mutual dependency is challenged by advanced illness. International Journal of Care and Caring. 2021;5(3):509-27.

11. Tiete J, Porter LS. Dyadic psychosocial interventions for patients with cancer and their caregivers: An update. Current Opinion in Oncology. 2022;34(4):304-12.

12. Regan TW, Lambert SD, Girgis A, Kelly B, Kayser K, Turner J. Do couple-based interventions make a difference for couples affected by cancer? A systematic review. BMC Cancer. 2012;12:279.

13. von Heymann A, Lauritzen K, Michelsen I, Mertz B, Flyger H, Zachariae R, Johannsen M, Trillingsgaard T, Giraldi A, Johansen C. Stick Together – Feasibility study of a digital dyadic intervention for younger women with breast cancer and their partners. Journal of Psychosocial Oncology Research and Practice. 2024;6(1S), 9–10.

Ung men med en brugt krop og sjæl

I litteraturen inddeles senfølger i; børn og unge op til 18 år eller voksne. Men når man er ung voksen, kan man føle sig midt imellem disse to kategorier. Med Kræftplan IV blev der sat fokus på unge voksne, og hvilken særlige behov og udfordringer de kan have. Vi har arbejdet med synligheden af disse behov, og der er kommet rigtige gode tiltag rundt på landets hospitaler. Men hvilke senfølger oplever og fylder hos de unge voksne?

Anette Borup Simonsen

Ungekoordinator for unge voksne i kræftforløb på AUH

Sygeplejerske og MSA

Anette.borup@aarhus.rm.dk

ORGANER OG ORGANSYSTEMER

DER ER I RISIKO FOR AT BLIVE PÅVIRKET AF KRÆFTBEHANDLING

Hjernen og nervesystemet

Øjne og ører

Mund og tænder

Hjerte og kar

Lunger

Endokrine system

Lymfesystemet

Mave-tarm kanalen

Knogler og bindevæv

Nyrer og urinveje

Lever

Blod og bloddannende organer

Immunsystemet

Reproduktive organer

Ung på livet

Når man er ung, har man brug for at spejle sig i unge. Normalt bruger man det meste af sin tid med andre unge enten via studie, arbejde eller fritid. Helt som det skal være, når man er i fuld gang med at danne sin identitet med værdier og få skabt et fundament for sin voksentid. Når denne periode forstyrres af kræft, er vi opmærksomme på, at unge naturligt ikke har gennemlevet så mange livsændrende begivenheder som ældre voksne. De har dermed heller ikke rutine i at ændre planer og finde nye veje eller har en bagage med mange forskellige mestringsstartegier til brug i et kræftforløb. Selvom de unge generationer er reflekterende og omstillingsparate, er alt det, der følger med en kræftdiagnose et stort og voldsomt involverende brud på deres dannelsesrejse. Et brud der ofte betyder tvivl om, hvem de er og hvilken vej de skal på livets landkort.

Som ungekoordinator oplever jeg, at de unge efterspørger vejledning og støtte i at finde veje både under behandling men også i høj grad bagefter. De har brug for at følges men rigtig gerne med mulighed for at kunne spejle sig i andre i samme livssituation – præcis som de også gjorde inden deres kræftdiagnose. Senfølger har forskellig betydning i forskellige steder i livet, og der er derfor behov for at tage udgangspunkt i, hvor den enkelte er. Hvert år får ca. 1.600 mellem 18 og 39 år kræft. Det er ikke mange ud af de ca. 48.000, der hvert år får kræft i Danmark. Vi ved at mellem 40 og 70 % oplever senfølger i en eller anden grad efter deres behandling, og da unge ofte får en hård og intensiv behandling, vil muligheden for at få sen-

følger også være stor. Grundet den unge alder at få kræft i, kan det dermed også medføre mange år at have senfølger i og ikke mindst komplicere muligheden for at finde en hverdag, deres identitet men også en ønsket livskvalitet efter kræft i årene, hvor man forsat kun er ved at skabe og blive fortrolig med sig selv.

Ung og fertil

Når man er ung voksen, kendetegnes det bl.a. ved at være i den fertile alder. En bevidsthed der har stor betydning i det normale liv i fht. både at beskytte sig men også med fremtidsdrømme og planlægning. De fleste er opvokset med samfundsnormen om at stifte familie og måske haft tanker eller ønsker om, hvornår det kunne være relevant at føre ud i livet. Med kræftforløbet kan det nu være et spørgsmål, om det overhovedet kan lade sig gøre.

For de fleste unge kræftpatienter er valg eller fravalg om børn kommet meget pludseligt i forbindelse ved opstart af kræftbehandling. Valg der skal træffes, hvor man er truet på livet, og hvor det kan være svært at modtage information om en situation, der måske bliver aktuel efter en uoverskuelig periode med kræftbehandling. Et stort valg der efterfølgende kan opleves at blive taget på et forhastet og mindre gennemtænkt grundlag. For andre kan de være i gang med at stifte familie men må se ind i ændrede muligheder.

Desværre er situationen også for nogle, at der ikke er et valg pga. hurtig opstart af behandling eller, at sygdommen har involveret de reproduktive organer.

Uvisheden om de unges fertilitet efter deres kræftbehandling betyder me-

get for både de unge selv men ofte også dem omkring dem. De unge kvinder kan føle et vis tidspres i frygt for hurtigere end normalt at komme i overgangsalder, og for dem uden partner kan dette tidspres fylde ekstra meget. Hos unge mænd oplever jeg ofte et behov for at få tjekket deres sædkvalitet ret hurtigt. Nogle fortæller, at de har brug for denne viden for at føle fremtid, men også en måde forsat at have bevaret en del af deres mandlighed. At kunne reproducere sig selv og skabe en familie er dybt forankret i de fleste unge mennesker og derfor også et stort tab af identitet med fremtidsplaner, hvis det ikke er muligt, eller der kræves behandling for.

For begge køn er forstyrrelser i deres kønshormoner ofte et vilkår efter kræftbehandling og kræver ekstra kontrol og behandling. Disse symptomer påvirker manges hverdag ved at forstærke mange af de eftervirkninger som træthed, manglende overskud og psykiske påvirkninger, der generelt følger med at være igennem et intensivt kræftforløb. I vores samtaler med de unge fylder disse hormonforstyrrelser meget for deres selvbillede og vejen til at finde sig selv. Det kan være de ovennævnte symptomer men også, hvor de evt. har ændret seksuallyst eller formåen i en periode, hvor de evt. forsat er usikre på egen krop og måske skal ud at finde en partner.

For dem der mister muligheden for at få børn, er det en stor sorg og et tab oven i belastningen med at have haft kræft. En sorg der kan komme efter behandlingen, hvor der ellers ville have været muligt at planlægge familiestiftelse/forøgelse. En sorg der kræver tid efterfølgende at bearbejde, og som kan være hård i situationer med jævnaldrende fællesskaber, enten hvor tidligere kræftpatienter fortæller om deres snarlige forældreskab eller blot konfrontationen med gravide maver og små børn i hverdagen.

Ung med angst og frygt

I besvarelse af samtaleværktøj ved samtale med læge elle rungekoordinator i

Aarhus er der i 50 % af besvarelser fra 2024 sat kryds i angst og frygt, som en udfordring de unge efter behandling har og ønsker drøfte. Nogle kan opleve angstanfald, som de ikke har oplevet inden deres forløb. De kan mærke en frygt for tilbagefald ved ændringer i kroppen men også en generel frygt for at få kræft igen. Mange fortæller, at de kan opleve frygt for andre ting, end de har oplevet før. Angsten og frygten kobles ofte op til konkrete ting som konsekvens af ikke at kunne det samme som før ifht at miste

være med i de nye studiegrupper eller blot føle sig som en del af holdet. Det kan være svært i en tid med manglende overskud og mange ting af forholde sig til. Nogle føler derfor aldrig, at de helt bliver en del af fællesskabet.

For unge på arbejdsmarkedet oplever vi heldigvis mange gode løsninger i behandlingsforløbet og i de fleste tilfælde også at kunne komme i gang evt. med ændrede vilkår. Det kan forsat være rigtig svært med særregler, når man gerne vil kunne det samme som før og som

” A health problem that occurs months or years after a disease is diagnosed or after treatment has ended. Late effects may be caused by cancer or cancer treatment. They may include physical, mental, and social problems and second cancers.”

Sundhedsstyrelsen 2017

sit job, ikke kunne fortsætte sit studie, miste sine venner eller ikke kan leve op til den kæreste/partner man gerne vil være. Frygten for hvor meget kræften vil fylde i livet, kan for mange også fylde. Her er det ofte, hvor meget kræften vil hæmme fysisk, psykisk og/eller socialt der har betydning. Tanker af at føle sig hæmmet eller anderledes sammenlignet med sinde jævnaldrende i en periode, hvor man kan føle sig i hård konkurrence med omverdenen.

Ung og uden overblik, koncentration og hukommelse

Mange unge oplever at miste overblik og evnen til at få overblik efter deres kræftbehandling. De kan have svært ved at huske og koncentrere sig, og for mange studerende hjælper vi med at søge Handicap SU som konsekvens af, at de ikke kan studere fuld tid og samtidig have et studiejob. Mange er udfordret med at studere fuldtid generelt og skal have dispensation til at forlænge studiet og i stedet studere på deltid. For dem der har haft sit studie på standby eller skal splitte studiet op og være på flere hold, har det konsekvenser for sammenholdet og følelsen og overskud til at være med i det hele. Selvom tidligere studiekammerater har holdt fast, skal der samtidigt ydes for at kunne

sine venner, men for mange er det en nødvendighed med pauser eller langsom optrapning/ændret vilkår.

Min oplevelse er at de unge hurtigere end de ældre vil i gang med livet efter behandling og føle sig som andre. Vi har derfor en stor opgave i at klæde både de unge og omgivelserne på til at forstå de psykiske reaktioner, der kan komme i et efterforløb, men også de udfordringer de unge generelt skal leve med. Her kan vi opleve, at det kan være svært både for den unge selv men også omgivelserne at opleve nogle senfølger støde til efter, at man troede, man var rask og bare skulle oven på.

Ung i anderledes krop

“Jeg havde lige brugt så lang tid på at blive glad for min krop. Nu skal jeg tvinge

SENFØLGEFORDELING VED

VOKSNE GENERELT

Træthed/manglende energi (56%)

Angst/bekymringer (25%)

Afførings-/tarmproblemer (24%)

Seksuelle problemer (23%)

Vandladningsproblemer (21%)

Tristhed/nedtrykthed (21%)

Føleforstyrrelser (20%)

Hukommelse/kognition (20%)

(Sundhedsstyrelsen 2017)

mig til at blive fortrolig for den her krop, der på ingen måde ligner noget, at jeg selv har valgt” 26­årig ung mand

Fysiske udseende og fysisk formåen kan have stor betydning inden kræftforløbet. De har måske som citatet siger arbejdet på en ønsket krop. Men for mange sker der fysiske forandringer i behandlingsforløbet og kan betyde, at det ikke er muligt at få samme krop igen eller bruge den på samme måde. Det kan enten være konkret, at der mangler noget eks bryst, testikel, arm, ben eller kroppen ikke fungerer på samme måde. De fleste har ar som bevis på kræfthistorien. Alt sammen ting som er synlig og hæmmende af varierende grad i dagligdagen eller situationer, hvor man gerne vil tage sig godt ud, og hvor kræften ikke skal være forstyrrende eks intime situationer. Dette gør sig gældende for både dem med en partner men også dem der gerne vil ud at finde en partner. For unge efter et transplantationsforløb tager det ofte lang tid før kroppen stabiliserer sig og for nogle vil denne stabilisering aldrig komme. Der vil altid kunne tilstøde GvhD, og alt efter hvilke organer der kan blive angrebet, kan det have store konsekvenser i dagligdagen. Uanset om det er slimhinder, lunger eller hjerte, vil det have konsekvens for fysisk formåen og livskvalitet. Nogle oplever at skulle have eks en ny hofte eller knæ grundet den skade den kraftige behandling volder på kroppen. Senfølger som kræver behandling, hvor der desværre også kan medfølge en bivirkningsprofil og hvor det muligvis

REFERENCER

kun kan behandle symptomerne og ikke selve senfølgen. Alt efter hvor i ungdomslivet man er ved en kræftdiagnose, kan fortroligheden med egen krop være et arbejde, der ikke nødvendigvis var helt afsluttet inden kræftforløbet. Livet med den ændrede krop kan nu blive hæmmende for eks tidligere fritidsaktiviteter eller aktiviteter, der har været en del af sin identitet og led i fællesskabet. Ofte skal man vælge at finde nye roller/funktioner i aktiviteterne eller finde helt andre interesser måske med andre fællesskaber. Vilkår som konsekvens af kræften med senfølger der pludselig er en del af det nye ungdomsliv.

Unge og senfølger i fremtiden Med en stigning i antallet af kræftpatienter og en stigning i overlevelse, vil det trods nye og forbedret behandlingsmuligheder formegentligt også betyde et stigende antal mennesker med senfølger. En konsekvens vi skal se ind i, i en tid hvor vi i hospitalsregi også får en tendens til hurtigere at afslutte patientforløbene og videregive til rehabilitering i kommunerne og eks senfølger til egen læge og evt senfølgeklinikker.

I kræftplan V hvor der bl.a. er fokus på individuel og differentiering i indsatser gennem forløbene, skal vi huske de unges behov for betydningsfuld sparring med jævnaldrende og en aldersspecifik indsats. For at de har lyst at gøre brug af tilbud, skal det give mening, og de skal kunne spejle sig i de andre deltagere. De har derfor behov for

at være sammen med andre på samme sted i livet med samme livsvilkår. Vi har med Kræftplan IV’s indsat til unge gjort os erfaringer og fået øget viden om, hvilke behov de unge har under og efter behandling. Det skal vi gøre brug af og inddrage de unge til at gøre indsatsen med rehabilitering, senfølger og palliation relevant for dem og være opmærksom på den dynamiske proces, der altid finder sted i takt med både samfundets og ungdomsgenerationernes udvikling. Vi har ansvar for at skabe en relation og kultur, der gør at de unge altid ved, hvor de skal henvende sig for at få den ønskede støtte og vejledning til at finde vejen, og ikke mindst til at få støtte i afklaringen om det er senfølger eller noget andet. Vi skal her huske, at det er unge, der forsat har behov og ønske om støtte og vejledning på livets vej.

Det er forskelligt hvor man bor, og hvor mange i sin egen alder og situation man er i nærheden af. Vi ved, at der på nuværende tidspunkt kan være svært at finde aldersspecifikke tilbud i nærheden af sin bopæl. Vi har forsøgt skabe mulighed for at minimere ensomhedsfølelsen med en app på tværs af regioner og derfor en online mulighed for at kunne kommunikere og spejle sig i andre unge i kræftforløb både under, efter og evt i varig kræftbehandling. Men online muligheder kan ikke alt og skal kun tænkes som et supplement og alternativ, hvis man ikke har mulighed for fysisk at være med i fællesskaber. Vi skal passe på vores ungdomsgenerationer som er vores fremtid.

Aagesen M (2024): Co-development of rehabilitation for young adult cancer survivors. [Ph.D. thesis, SDU]. Syddansk Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. https://portal.findresearcher.sdu.dk/en/publications/co-development-of-rehabilitation-for-young-adult-cancersurvivors

Bentsen et al (2023): Development of Quality of Life in Adolescents and Young Adults

With Cancer Using a Patient Support Smartphone App: Prepost Interventional Study

Bentsen L et al (2024): Navigating an uncertain future: a qualitative study exploring thoughts about fertility and oncofertility counseling among young men with cancer

Kræftplan IV og V: https://www.ism.dk/sundhed/sygdomme/kraeftomraadet/kraeftpakker-og-kraeftplaner

Sundhedsstyrelsen (2017): https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2017/Vidensopsamling-p%C3%A5-senf%C3%B8lger-efter-kr%C3%A6ft-hosvoksne.ashx

Ung kræft (2025): Kræft og alt det der følger med. https://pdf.cancer.dk/Hjaelp_viden/OmSorg/ung-kraeft/kraeft-og-alt-det-der-foelger-mednaar-du-er-ung/?page=1

Zachariae B, Mehlsen MY (2020): Livet efter kræft – senfølger og andre udfordringer efter afsluttet kræftbehandling

Nyt fra Forskningsnetværket

Camilla Sjov Rohausen

Ph.d.­studerende, sygeplejerske, cand.cur. Onkologisk Afdeling R, Odense Universitetshospital Camilla.skov.rothausen@rsyd.dk

forskellige niveauer af sundhedskompetencer, også kaldet health literacy. Sundhedskompetencer er de forudsætninger et menneske har for at forstå, vurdere og omsætte informationer af både mundtlig og skriftlig karakter i relation til behandling, sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og rehabilitering.

I et litteraturreview fandt mine vejledere og jeg, at tidligere studier om patientundervisning om immunterapi ikke tog højde for sundhedskompetencer, samt at der ikke var fokus på de pårørende. Pårørende spiller en stor rolle i patienternes behandlingsforløb, og påtager sig mange roller – heriblandt som støttepersoner, ”ekstra ører” og med-formidlere af information. Derfor har de pårørende også plads i dette ph.d.-projekt.

jektet, at patienter og pårørende med det nye informationsmateriale i højere grad bliver i stand til at opdage og reagere på bivirkninger.

Ph.d.-projektet er vejledt af Karin B. Dieperink, professor i kræft- og familiesygepleje, Onkologisk Afdeling R, Odense Universitetshospital, Lærke K. Tolstrup, lektor og sygeplejerske, Onkologisk Afdeling R Odense Universitetshospital, Christina H. Ruhlmann, overlæge og lektor, Onkologisk Afdeling R, Odense Universitetshospital, og Helle Pappot, professor i klinisk onkologi, Afdeling for Kræftbehandling, Rigshospitalet.

Jeg håber projektet kan bidrage til en mere forståelig og brugbar informationsformidling til patienter og pårørende i en sårbar tid.

»Jeg husker faktisk ikke noget fra lægesamtalen, og jeg har ikke læst det skriftlige informationsmateriale«. Sådan fortalte en patient med lungekræft om hans oplevelser om, da han fik information om behandling med immunterapi. Og han var ikke den eneste! Jeg har interviewet 14 patienter og seks pårørende, hvoraf flere italesatte, at de ikke kunne huske, hvad der var blevet sagt til lægesamtalen, fordi de var i krise. Desuden var der en betydelig andel, der ikke havde læst det tekstunge 4-6 siders informationsmateriale, de fik stukket i hånden til denne lægesamtale – og hvis de endelig gjorde, blev de fleste bange, når de læste om alle de bivirkninger. Disse interviews er en del af mit ph.d.-projekt ICi­Info: Immunotherapy and Tailored Education for Patients with Cancer and Their Caregivers – dog forkorter jeg det i daglig tale til ICi­Info. Projektet har til formål at designe og udvikle nyt informationsmateriale til og med patienter med kræft og deres pårørende. Målet er at udvikle informationsmateriale, der tager højde for

Ph.d.-projektet inkluderer følgende faser:

1. Identifikation af behov hos patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle;

2. Design og udvikling af nyt informationsmateriale i samarbejde med patienter, pårørende, og sundhedsprofessionelle;

3. Afprøvning af det nye informationsmateriale i praksis.

Resultater fra første fase viser, at der (ud over lægesamtalen) er ønske om to letforståelige videoer om immunterapi og bivirkninger, og at det skriftlige informationsmateriale gøres mere grafisk. For dem der gerne vil have mere dybdegående information, er der ønske om en podcast, der går mere i detaljer med bivirkninger.

Baggrunden til projektet kommer fra, at klinikere til trods for at have givet mundtlig og skriftlig information, fortsat oplever mange patienter, der ikke identificerer og reagerer i tide på bivirkninger. Derfor er et af målene med pro-

Hvis nogen i netværket er interesseret i at høre mere om projektet, er I meget velkomne til at kontakte mig på camilla.skov.rothausen@rsyd.dk

Navigator – et tilbud til patienter med særligt behov for støtte i kræftforløbet

Stilling: Navigator koordinator i Region Hovedstaden

Uddannelse: Sygeplejerske & Sundhedsfaglig kandidat

Arbejdssted: Kræftens Bekæmpelse

Adresse: Kræftrådgivningen i Hillerød, Østergade 14, 3400 Hillerød

E­mail: katsor@cancer.dk

Telefon: 70 20 26 58 / Mobil: 30 65 10 39

Resume

Kræftens Bekæmpelses navigator-tilbud har til hensigt at hjælpe de patienter, der kan have et særligt behov for støtte i deres kræftforløb. En frivillige navigator kan tage med patienten til vigtige samtaler, hjælpe med at skabe overblik i kræftforløbet og give emotionel støtte til patienten. Patienterne oplever, at deres sundhedskompetencer styrkes, at deres livskvalitet øges og at deres sociale netværk udvides, når de støttes af en frivillig navigator i deres kræftforløb.

Social ulighed i kræft

Kræftens Bekæmpelses hvidbog om social ulighed i kræft beskriver, hvordan der fortsat er social ulighed i både forekomst og overlevelse af kræft. Dette betyder, at mennesker med lav indkomst, kort uddannelse og mennesker, som bor alene, har større risiko for at få kræft og har dårligere prognose for at overleve en kræftsygdom – sammenlignet med danskere med højere indkomst- og uddannelse og som er samboende (1). De nye fremskridt i kræftbehandlingen i Danmark viser sig desværre ikke hos mennesker med lav socioøkonomisk status. Her diagnosticeres kræftsygdommen oftere, når sygdommen er fremskreden, patienterne modtager i nogle tilfælde mindre behandling og de henvises sjældnere til rehabilitering. Den komplekse opbygning af sundhedsvæsnet, hvor mere og mere ansvar bliver lagt over på den enkelte patient, udfordrer de særligt udsatte patienter og dette understreger kun, at der er et behov for at gøre en ekstra indsats for at imødegå den sociale ulighed i kræft- og behandling af kræft (1, 2)

Pejlemærker hos kræftens

bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse arbejder ihærdigt for at så få mennesker som muligt får kræft, at så mange som muligt overlever kræft, og at livet med og efter kræft bliver så godt som muligt for patienter og pårørende. Frem mod 2025 har det været hensigten at arbejde særligt dedikeret med tre pejlemærker: Et skridt foran kræft, mindre ulighed i kræft og ingen skal stå alene med kræft (3). Navigator tilbuddet er udsprunget af disse pejlemærker og har til hensigt at hjælpe de kræftpatienter, der kan have et særligt behov for støtte i deres kræft forløb.

Navigator tilbuddet

Formålet med navigator-tilbuddet er hjælpe de kræftpatienter, der af forskellige årsager, har ekstra brug for støtte til at håndtere deres kræftforløb. Det kan for eksempel være en patient, der bor alene eller som har et begrænset netværk. Hensigten er at øge patientens sundhedskompetencer, at skabe mest mulig tryghed og trivsel i kræftforløbet og at styrke patientens sociale netværk. Kræftpatienten kan få tilknyttet en navigator ved diagnosetidspunktet eller i forbindelse med behandling eller rehabilitering/palliation. En navigator er en frivillig person, som vælger at bruge en del af sin tid på at hjælpe et andet menneske, som står i en svær livssituation. Siden 2019 har navigator-tilbuddet været landsdækkende. Et navigator forløb strækker sig over cirka seks måneder, men i flere tilfælde er forløbet længere. Navigator kan støtte patienten på følgende måder:

Katrine Greve Sørensen

Skabe overblik: Navigator hjælper patienten med at skabe overblik over undersøgelser, behandling og rehabiliteringstilbud. Navigator kan også understøtte, at der bliver taget kontakt til kommunen eller andre væsentlige samarbejdspartnere.

Deltage i vigtige møder: Navigator tager med patienten til samtaler på hospitalet og her kan navigator blandt andet kan støtte patienten i at få stillet de relevante spørgsmål under samtalerne og hjælpe med til at sikre, at patienten forstår hvad der bliver sagt.

Emotionel støtte og praktisk hjælp: Navigator kan lytte til patientens tanker og bekymringer og støtte op om patienten. Navigator kan også hjælpe med finde løsninger på praktiske problemer, som for eksempel at søge legat, kontakte kommune, bestille tid til tandlæge, bestille medicin og meget andet. Men det er altid i samarbejde med patienten og i et ønske om at styrke patientens empowerment.

Ingen skal stå alene med kræft – hvad betyder hjælpen fra en navigator

Navigator er uddannet til at være støttende i kræftpatientens forløb og kan blandt andet hjælpe med at gå med til lægesamtaler, hvilket giver patienterne større tryghed i en ofte udfordrende tid. Den ekstra støtte hjælper med at sikre, at patienten føler sig hørt og forstået, og at ingen spørgsmål bliver overset i mødet med sundhedssystemet. Det hjælper desuden patienterne med at øge de-

res sundhedskompetencer på en måde, hvor patienterne blandt andet føler sig bedre rustet til at tale med de sundhedsprofessionelle (4). Mange kræftpatienter føler sig alene i deres sygdomsforløb og her spiller den frivillige navigator en afgørende rolle. Navigator er en nærværende støtte, som tilbyder et lyttende øre og en menneskelig kontakt, der kan være en stor lindring i en tid, hvor patienten kan føle sig isoleret og magtesløs (5). Evalueringen af navigatortilbuddet viser, at patienter der har haft en navigator tilknyttet, føler sig mindre belastet efter 6 måneders forløb. Patienterne har desuden en klar opfattelse af en forbedret trivsel og livskvalitet. En anden vigtig effekt af tilbuddet er, at det kan bidrage til at udvide patienternes sociale netværk. Mange kræftpatienter oplever en nedgang i deres sociale relationer under behandlingen, og i nogle tilfælde har patienten slet ingen sociale relationer. Her kan navigator kan være med til at finde sociale netværk og tilbud, der kan hjælpe patienten til at føle sig mindre ensom (4,5). Et er de positive effekter af tilbuddet, som evalueringsrapporten uddyber – noget andet er de daglige tilkendegivelser, som kommer fra patienterne. De udtrykker en stor taknemmelighed og de fortæller, hvordan det har en enorm betydning, at de ikke er alene i deres kræftforløb.

Følgende film viser, hvordan navigatorforløb gør en forskel for særligt udsatte kræftpatienter:

Hvilken betydning har navigator tilbuddet for de sundhedsprofessionelle

I evalueringsrapporten beskriver de sundhedsprofessionelle, der arbejder tæt sammen med de særligt udsatte kræftpatienter, at de er meget glade for navigator tilbuddet. Dette er også tilbagemeldingen fra navigator, som føler sig mødt på en anerkendende og venlig facon, når de er med patienterne til for eksempel lægesamtale. De sundhedsprofessionelle fortæller, hvordan de oplever at, at patienterne kommer bedre igennem deres kræft forløb, fordi støtten fra en frivillig navigator giver patienten mulighed for at være mere aktiv og engageret i sin egen behandling. Ligesom navigator ofte er med til at sikre, at patienten møder op til planlagte behandlinger og undersøgelser (4)

De frivillige navigatorer

En navigator bruger i gennemsnit tre timer ugentligt på at støtte en kræftpatient. At være frivillig i Kræftens

Bekæmpelses navigator-tilbud kræver ikke en sundhedsprofessionel baggrund, men det kræver et ønske om at gøre en forskel for særligt udsatte kræftpatienter. De frivillige navigatorer er ofte tilknyttet tilbuddet i lang tid, fordi de oplever at få meget igen fra patienterne. Morten Dahl er navigator og tovholder for tilbuddet i Region Hovedstaden og han beskriver, hvorfor navigator-tilbuddet er så betydningsfuldt:

”Jeg gør dette for de ensomme patienters skyld, men der skal ikke herske tvivl om at det også er for min egen skyld. Ingen skal være i tvivl om at vi, navigatorer, får mindst lige så meget ud af det, som vores patienter. Mit ønske er, at vores fantastiske ordning, får lov til at leve videre, og meget gerne, får lov til at vokse. Der er tusindvis af ensomme mennesker derude, som har brug for en kærlig hånd”.

Billede 1: Illustrerer et navigator forløb

De frivillige navigatorer modtager uddannelse, deltager i netværksmøder og får tilbud om supervision. Den uddannelse, som navigatorerne modtager i Kræftens Bekæmpelse, har også til hensigt at lære de frivillige navigatorer at drage omsorg for sig selv. Navigator kan ind i mellem stå i meget svære situationer med deres patient og blive indviet i de alvorlige sider af livet og døden. Når de frivillige navigatorer og koordinator mødes, opstår der et stærkt fællesskab og en oplevelse af, at alle kæmper for den samme vigtige sag: At ingen skal stå alene med kræft.

Kontakt og information: Patienter, pårørende og personale er altid velkomne til at kontakte en navigator-koordinator. Det er muligt at kontakte en koordinator i alle regioner eller man kan kontakte kræftrådgivningerne. Der også altid mulighed for dialog eller sparring i forhold til, om tilbuddet er det rette for den aktuelle patient. Kontakt også gerne navigatorkoordinator ved interesse for mere viden om tilbuddet.

Bestil postkort til jeres afdeling her

REFERENCER

1. Hvidbog. Social ulighed i kræft i Danmark. 2. udgave (2023). Kræftens bekæmpelse. 2. Kræftens bekæmpelse (2022). Kræft i Danmark 2022. Kræftens bekæmpelse.

Pejlemærker mod 2025: Tilgængelig her: mediebibliotek.cancer.dk/m/526f422b368e8518/original/Pejlemrker-mod-2025.pdf

Evaluering af navigatorprojektet – Kræftens Bekæmpelses nationale indsats målrettet socialt sårbare kræftpatienter (2018). Kræftens bekæmpelse.

Barometerundersøgelse 2023. Tilgængelig her: mediebibliotek.cancer.dk/m/1265b24206e870f7/original/Barometerundersgelse-2023.pdf

ESTRO i Wien 2025

Kongressens blev i år afholdt i Wien og årets tema var Transformativ Innovation Gennem Partnerskab. Programmet havde fokus på, hvordan alle interessenter kan lære af hinanden og samarbejde for at flytte grænserne for strålebehandlingsonkologi og tværfaglig kræftbehandling generelt. Temaet blev afspejlet i hele programmet via avancerede sessioner.

Igen i år har vi fået lov til at repræsentere de danske kræftsygeplejersker på ESTRO (the European SocieTy for Radiotherapy and Oncology). Malika på vegne af Fagligt selskab for Kræftsygeplejersker (FSK) og Helle udpeget af Dansk Sygepleje Råd (DSR).

Dag 1 startede vi på et brugermøde hos Varian og Siemens, som er leverandøren af vores strålemaskiner hos både henholdsvis Aarhus og Herlev, hvor vi arbejder. Malika er oversygeplejerske og RTT (Stråleterapeut) i Stråleklinik Vest og Helle er RTT på Herlev Hospital. Efter brugermødet tog vi direkte ud i messehallen for at høre åbningstalen ved Formand for ESTRO Matthias Guckenberger fra Schweitz. Sidste år var det Malika, som havde tøj på der matchede ESTRO 2024 Logoet med orange og grøn. Helle blev så glad, da hun opdagede, at hun i dagens anledning havde taget tøj på som matchede ESTRO 2025 logofarverne (blå og lilla). Efter åbningstalen var der et super oplæg med en ung lungecancer patient stadie 4, som efter 4 år på immunterapi og strålebehandling stadig er i live. Det virker altid meget stærkt, når patienten går på scenen og fortæller hvad der var godt, og hvad vi skal tænke over i forbindelse med vores behandlinger og specielt vores kommunikation. Tre store personligheder indenfor stråleterapi fik overrakt Lifetime achievement Awards 2025 Ben Heijmen (fysiker

fra Holland) Corrie Marijnen (onkolog fra Holland) og Vincent Favaudon (Onkolog fra Frankrig – pioneer of the FLASH Radiotherapy). Vi glæder os til, at det en dag bliver en stråleterapeut, som kommer til at modtage en Lifetime achievement Award. Aftenen sluttede af i selskab med gode tværfaglige kolleger fra flere stråleklinikker fra alle de nordiske lande. Det var rigtig hyggeligt at mødes på denne måde og gjorde at vi talte og hilste på flere af de andre, når vi var ude på messen de følgende dage.

Dag 2 var en meget fin dag med spændende oplæg om blandt andet optimering af online adaptive behandlinger og forskellige bud på dette. Late breaking paper 1 om hyperfraktionering af brystkræft patienter fra 15 behandlinger til 5, 4 års follow-up resultater fra DBCG Skagen trial med Birgitte Offersen fra Århus samt præsentation af 10 års resultater fra en protokol med ultra hypofraktioneret regime til prostata patienter.

Dagen sluttede af med spændende oplæg om patientoplevelser og hvordan kan vi inddrage vores patienter, så de får en større viden om det, de skal igennem ved en strålebehandling. Derudover var vi selvfølgelig i udstillingshallen og kigge efter nye ideer til stråleterapierne hjemme. Vi mødte de to RTT fra Næstved Stråleterapi.

De første dage havde vi fantastisk vejr og gik ud af hallerne og spiste frokost i

det grønne i 28 graders varme. Om aftenen mødes vi med RTT-kollegaer fra Stråleklinik Aarhus og Dansk Center for Partikelterapi.

Dag 3 var der masser af spændende oplæg om nyeste forskning som er blevet publiceret i the Green Journal og the Lancet oncology. Der var en sjov og underholdende debat om en robust placering og immobilitet af patienterne er nødvendig i 2025. I forhold til nyeste hjælpemidler som fx adaption og vores hurtige billedmodaliteter. Frokost symposium om intrakraniel metastase behandling. Flere rundture i messehallen med 121 udstillere og møde med to sygepleje kollegaer (RTT'er) fra Aalborg som havde en Poster med om ernæring til hoved hals patienter. Eftermiddagen var om palliation, med blandt andet et oplæg om esophagus besparende strålebehandling til patienter med truende tværsnit i rygmarven.

Dag 4 var fyldt med spændende oplæg og fantastisk kaffe. Dejligt møde med sygepleje RTT-kollegerne fra Vejle i dag. I dag skete der også det, at Helles

navn kom på skærmen sammen med hendes dygtige kollegaer i de gyldne haller på ESTRO, da hendes kollega Radiograf og RTT Lisette Sten efter sin præsentation havde takket os alle sammen med navns nævnelse. Lisette er lige startet sin Ph.d. op og holdt et fantastisk oplæg om adaption på vores blærekræftpatienter, hvor hun havde evalueret vores indtegninger på blære og tarm, som vi laver alene som RTT’er. Dag 5 er vi på vej hjem, med mange gode oplevelser i bagagen. Det er helt vildt, at man kan være på en konference fra tidlig morgen til lukketid og kun møde dem man kender en enkel gang. Sidste år var vi lidt over 7000 deltagere, tænker vi er nogenlunde det samme i boldgade. ESTRO har ikke været helt så informative i år som sidste år.

Helle Mathiasson, stråleterapeut og formand for FSK, Stråleterapien Herlev og Gentofte Hospital og Malika Lynggaard Uth, oversygeplejerske og stråleterapeut, Stråleklinik Vest, Kræftafdelingen Aarhus Universitetshospital.

Fotos i denne artikel er bragt med tilladelse fra Helle Mathiasson

Velkommen på FSK’s Landskursus 2025

Programmet for Landskursus 2025 ligger klart, og vi glæder os meget til at se jer til november på Hotel Legoland i Billund.

Tilmelding til kurset er endnu ikke helt klart, men så snart det er på plads sendes programmet, incl. link til tilmelding til jer pr. mail.

Men husk allerede nu at sætte kryds i kalenderen.

DR WARMING

Bestyrelsen

Program for FSK Landskursus 2025

7.-8. november, Hotel Legoland, Billund

Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker sætter igen rammerne for et par dage med kræftsygeplejen i fokus!

Når kræftdiagnosen stilles...

På dette landskursus vil vi gå i dybden med, hvordan mennesket udfordres, når man får en livstruende kræftdiagnose. Hvilke tanker, følelser og forestillinger opstår?  Hvordan hjælper vi patienterne bedst muligt i den første tid efter diagnosen?

Vi har inviteret en række spændende, inspirerende og velkvalificerede oplægsholdere. De vil hver især give deres perspektiv på årets tema.

FREDAG D. 7. NOVEMBER 2025

Mød derfor op til årets Landskursus, hvor vi sammen kan blive klogere på emnet og hjælpe patienterne.

Der er fokus på gensidig inspiration og netværk, hvor vi vil styrke fagligheden til gavn og glæde for mennesker der får kræft.

9.00-10.00 Registrering, firmaudstilling og kaffe/let morgenmad.

10.00-10.15 Velkommen til Landskurset

Helle Mathiasson. Formand for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker

10.15-11.00 “Den dag kræften ramte mig og min familie”. Kenneth Brinkmann.

11.00-11.45 Krisereakioner, hvordan møder vi patienten, som er i chok og krise? Louise Redder, speciallæge i blodsygdomme OUH.

11.45-12.30 Frokost

12.30-13.30 Firmaudstilling

13.30-14.45 Workshop - SIG-grupper

SIG-Fatigue:

Hvorfor skal du tale med din patient om træthed allerede ved behandlingsstart? Hvordan kan du gøre det? Kom og bliv klogere på netop det ved vores workshop på årets landskursus.

SIG-Senfølger:

Hvad skal patienten vide om mulige senfølger?

SIG-Kvalme:

Når kræftdiagnosen stilles – skal myterne om kvalme og opkast puttes i skuffen?

SIG-Seksualitet:

Når kræft rammer seksualiteten – vi glæder os til at samarbejde med jer i vores workshop og vi kan love at I får viden med som I kan anvende i jeres hverdag til gavn for patienterne. Måske bliver det endda lidt lettere for jer hver især at bringe emnet seksualitet op.

14.45-15.30 Pause med kaffe og besøg ved firmaudstillingerne

15.30-16.15 Komplementærbehandling

Jeanett Kertevig, sygeplejerske, Onkologisk ambulatorium, Sygehus Lillebælt

16.30-17.30 Generalforsamling

Ca. 17.30- Vidensdeling, indtjekning og motion

19.00- Middag og livemusik med Charlotte and the Coverboys

LØRDAG D. 8. NOVEMBER 2025

8.30-9.00 Morgensang

9.00-9.10 Præsentation af ny bestyrelse

9.10-9.30 Poster præsentation på scenen

9.30-10.15 Kræftdiagnosen og de svære valg – sygeplejerskens mod og kraft i fælles beslutningstagning.

Jeanett Hildebrandt og Anne Højgaard, begge sygeplejerske, cand.cur, underviser og formidler i Center for Fælles beslutningstagning.

10.15-11.00 Pause og besøg hos patientforeningerne, SIG-grupperne og poster-udstillere

11.00-11.45 Hverdagslivets ændringer - hvordan mestrer man hverdagslivet, når kræftdiagnosen vender op og ned på livet?

Karen Trier, sygeplejerske, specialkonsulent, Center for Kræft og Sundhed København.

11.45-12.30 Hvad er egentlig åndelig omsorg - når livet brænder på?

Vibeke Østergaard Steenfeldt, Sygeplejerske, cand.cur., ph.d.  Lektor ved Center for Sygepleje, Professionshøjskolen Absalon og ved Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet.

12.30-13.00 Frokost

13.00-13.30 Pause og besøg hos patientforeningerne, SIG-grupperne og poster-udstillere

13.30-15.00 Kan man lære at læse patientens kropssprog? Et fascinerende, tankevækkende og underholdende show. En blanding af trylleri, suggestion, psykologi og “showmanship.”

Niels Krøjgaard, psykologisk entertainer og foredragsholder.

15.00-15.15 Uddeling af diverse præmier

15.15-15.20 Afslutning og på gensyn i 2026 i Billund, Hotel Legoland

Kaffe To-Go Programmet bringes med forbehold for ændringer.

Posters til Landskursus 2025

Deadline for indsendelse af abstracts til FSK Landskursus 2025 er fredag den 9. oktober 2025

Har du nogle undersøgelsesresultater, et spændende projekt eller har du på anden måde gjort dig nogle erfaringer, som fortjener udbredelse til en bredere kreds af sygeplejersker der arbejder med mennesker med kræft? Så er det nu, at du skal spidse blyanten og sætte gang i processen. Der er deadline for indsendelse af abstracts posters til FSK Landskursus 2025 d. 9. oktober. Du kan finde kontaktinfo samt praktiske oplysninger ift. din poster på DSR’s hjemmeside

https://dsr.dk/faglige-selskaber/kraeftsygeplejersker/landskursus/

Alle poster præsenteres kort på scenen lørdag morgen og de vil være at se i løbet af landskurset. Deltagere på LK kan gå rundt til de forskellige posters og kigge nærmere på dem. Det forventes derfor, at de der kommer med en poster, er at finde ved posteren og kan fortælle om den til dem der kommer forbi.

Alle der kommer med poster vil blive “belønnet” med en lille erkendtlighed.

Bestyrelsen

Vidste du, at…

der på hjemmesiden for EONS- The European Oncology Nursing Society - findes forskellige aktuelle emner omhandlende kræftsygepleje? En hjemmeside der kan tilgås som medlem af fagligt selskab for kræftsygeplejersker.

https://cancernurse.eu

På hjemmesiden findes en programserie ud fra deres projekt omhandlende N.U.R.T.U.R.E (Nurses Uniting for Resilience, Training, and Emotional Support in Cancer Care)

Projektet har til formål at øge kræftsygeplejerskers kompetencer indenfor sund livsstil, egenomsorg samt sikkert og sundt arbejdsmiljø.

https://www.cancernurse.eu/n-u-r-t-u-r-e

En uge på REHPA

Naja Rubæk Hansen

Sygeplejerske og stråleterapeut

Stråleklinik Vest / AUH Hospitalsparken 15 7400 Herning najahans@rm.dk

Forventningsfuld tager jeg mandag morgen til REHPA – Videnscenter for Rehabilitering og Palliation, som ligger i Nyborg. Smukt beliggende ved Nyborg Slot, Volden og en skøn natur. Jeg skal i den kommende uge deltage i forløbet i REHPA’s " Kræftrelateret træthed og Hverdagsliv" sammen med 19 deltagere, der alle har eller har haft en kræftdiagnose, og alle har de det til fælles, at de er ramt af Fatigue – kræftrelateret træthed (CRF).

Formålet med forløbet på REHPA er at øge deltagernes mulighed for at håndtere deres træthed i hverdagen således, at fatigue muligvis reduceres, og at evnen til at balancere aktivitet og deltagelse i daglige gøremål, øger livskvaliteten.

Jeg er sygeplejerske og stråleterapeut og arbejder til dagligt i Stråleklinik Vest – Århus Universitets Hospital. Mange af vores patienter oplever, i større eller

mindre grad, CRF, mens de er i strålebehandling. Jeg er i gang med Specialuddannelsen i Kræftsygepleje og arbejder i den forbindelse med et forbedringsprojekt, hvor jeg har valgt at se på vigtigheden af tidlig opsporing af CRF. Mit håb er, at en uge på REHPA og med fatigue i fokus, vil kunne give mig et større indblik i, hvad det vil sige at leve med fatigue og hvordan man mestre fatigue som senfølge til kræftbehandling.

Alle mine forhåbninger er til fulde blevet indfriet. Det har været en uge med utrolig mange indtryk og et fantastisk samvær med de skønneste mennesker, som har delt ud af alle deres erfaringer, både de fagprofessionelle og deltagerne på forløbet.

Et kompetent og dedikeret tværfagligt team bestående af sygeplejersker, psykolog, fysioterapeut, ergoterapeut, yogalærer, billedkunstner mfl. har behørigt, nænsomt, men bestemt, guidet alle igennem ugen. En uge fyldt med teori, fysiske og kreative aktiviteter, individuel opgave og gruppearbejde, diskussioner i grupper og i plenum.

Som afslutning på ugen, skulle alle deltagere, udarbejde en handlingsplan. De skulle, på baggrund af en vigtig livsværdi, opsætte et mål og angive konkrete handlingsforslag til, hvordan de så vil nå hen til målet. SMART-modellen blev brugt som guid line. I SMART modellen arbejder man ud fra, at et mål skal være specifikt, målbart, accepteret, realistisk og tidsafgrænset. De næste 4 uger skal deltagerne hjem og arbejde med deres handlingsplan, hvorefter der er en virtuel gruppeopsamling, faciliteret af en kliniker fra REHPA. Efter yderligere 4 uger er der en individuel virtuel samtale, ligeledes med en af klinikerne fra REHPA. Herefter afsluttes forløbet fra REHPA.

Hver og en af deltagerne har sat et spor i mig og min forståelse for CRF har fået nye dimensioner. Alle har de åbenhjertige fortalt, hvordan det er at leve med CRF og de mange individuelle og forskelligartede udfordringer det giver. Det har gjort stort indtryk på mig, hvilke konsekvenser CRF kan have, flere år efter endt kræftbehandling. Deltagerne fortæller om deres ændret identitetsopfattelse – hvem er de, når de ikke mere kan det, de plejer? Oplevelsen af et ændret familiemønster – der ikke overskud til at hente og bringe børnene til sport, til at handle og lave aftensmad eller til at tage del i alle de daglige gøremål, der er i en familie. De oplever stor usikkerhed omkring deres jobsituation – jobprøvning og flexjob – og for nogen har det store konsekvenser rent økonomisk. En skal flytte fra lejlighed og en skal muligvis, sammen med hustru og børn, flytte fra deres hus. Indkomsten er markant ændret.

Jeg er sikker på, at det vil gøre en forskel, hvis vi rutinemæssigt screener vores patienter for tidlig opsporing af CRF i deres strålebehandlingsforløb for på den måde, at finder frem til lige præcist de patienter, der er særligt påvirket af CRF. Det vil give mulighed for, at vi allerede i strålebehandlingsforløbet kan guide disse patienter til at finde en balance mellem aktivitet og hvile og til at opnå den bedst mulige livskvalitet, i den hverdag, de har lige nu og til at få dem videre i relevant rehabilitering efter endt strålebehandling.

Tak til FSK, som har støttet økonomisk, og gjort det muligt for mig at deltage på forløbet på REHPA.

En særlig tak til sygeplejerske MSA Dorthe Søsted Jørgensen og sygeplejerske MSC rehabilitering Marianne Hansen fra REHPA, for sparring gennem forløbet.

Nyt

hold på

Specialuddannelse i kræftsygepleje i 2025 Aarhus og København

Specialuddannelsen i kræftsygepleje er en 1½-årig kompetencegivende videreuddannelse for sygeplejersker.

Uddannelsen begynder 10.11.2025 og afsluttes i maj 2027. Tilmeldingsfrist 01.10.2025 i Aarhus og 12.09.2025 i København.

Uddannelsesforløbet er svarende til 60 ECTS-points.

Yderligere information om forløbet i Vestdanmark, se www.rm.plan2learn.dk – Skriv ”Kræftsygepleje” i søgefeltet.

Uddannelsen udbydes af Koncern HR, Center for Kompetenceudvikling, Region Midtjylland, Olof Palmes Allé 26, 8200 Aarhus N.

Kontakt

Uddannelsesleder Randi Dahl Kristensen – Mobil 2139 5082 E-Mail: randi.dahl@stab.rm.dk

Østdanmark – se Specialuddannelsen i kræftsygepleje - Københavns Professionshøjskole

Kontakt

Uddannelsesleder Birgitte Grube – mobil 20458564 – e-mail birg@kp.dk

FSK’s bestyrelse 2024/2025

Formand, SIG-ansvarlig og SoMe-ansvarlig

Helle Mathiasson

Afdelingen for Kræftbehandling

Stråleterapi, Herlev Hospital

E-mail: helle.mathiasson@regionh.dk

Næstformand, webansvarlig og redaktør

Mona Gundlach

Center for Kræft og Organsygdomme, Afdelingen for Kræftbehandling, klinik 5012, Rigshospitalet

E-mail: mona.gundlach@regionh.dk

Kasserer, Nordisk, europæisk og international ansvarlig

Carsten Gregersen

Onkologisk afdeling, Aalborg

E-mail: carsten.fsk@gmail.com

Kursussekretær

Mette Munk

Hæmatologisk amb X4, OUH

E-mail: mette.munk@rsyd.dk

Sponsor ansvarlig

Malika Uth

Stråleklinik Herning, Kræftafdelingen AUH

E-mail: maluth@rm.dk