Bibelen 2730

Bibel

30 - in

en 27 3 0 ker m. m

terview s, citat er, tan

. - Bi belen 2 730

belen 2730 - interviews, citater, tanker m.m. - Bibelen 2730 interviews, citater,-tan ker ws,. cit- at iem.m rv te in 0 3 7 2 n le e m.m. - Bib r e k n a t r, te a it c , s 0 - interview 3 7 2 n le e ib B . r, tanker m.m

3 4-5 6 7 8-9 10-11

Velkommen til ”Bibelen 2730” Politikeren og Bibelen

Borgmester Thomas Gyldal gør sig overvejelser om kristendommens betydning - både som politiker og som privatperson.

Spejderen og Bibelen

Poul har været spejder hele livet - hvad siger han?

Find dit navn!

Mange af de navne vi giver vores børn stammer fra Bibelen. Prøv at se!!!

Fællesskab og filmklub

Læs om nogle af de spændende tilbud! Finder du et, du kan bruge?

Har lært Bibelen udenad

Klaus bruger hele kroppen, når han er ude med “Bibelen Live”. Næsten uden rekvisitter formidler han en stor historie. Hvorfor gør han det?

12-13

Bibelen i arkæologiens lys

14-15

Præsten og Bibelen

16

Har fortiden en historie at fortælle? Gør tidligere tiders efterladenskaber gør os klogere på Bibelens fortællinger?

Læs om hvad Lindehøjs fire præster mener om den bog, de prædiker om! Betyder den andet og mere end et arbejde? Hvad tror de på?

Hvad synes du om Bibelen?

Vi har spurgt tilfældige handlende, som vi mødte udenfor Netto.

Er du enig/uenig i deres synspunkter. Hvad mener du selv?

Udgiver: Lindehøj Sogn. Tvedvangen 175, 2730 Herlev Layout: Stefan Skjerning Trykkeri: Handy Print A/S

n 2730 - i le e ib B . .m m r e ank2730 r, tlen ate Bibe - interviews, citater, tanker m.m. - Bibelen 2730 - interviews, citater, tanker m.m.

Velkommen til ”Bibelen 2730” Denne hilsen fra Lindehøj Kirke handler om Bibelen, verdenshistoriens og kirkens vigtigste bog. Her kan du læse små citater om Hr. og Fru Herlevs tanker om Bibelen. Du kan læse interviews med Herlevs borgmester og en ung mand, som bruger mange timer på at lære Bibelen udenad. Eller hvad med at grave sig ned i artiklen om Bibelen og arkæologien?

Der er mange tegn i sol, måne og stjerner på, at Bibelen er en vigtig bog. Vi kalder vore børn Noa, Maria, Lukas og Sara. Navnene kommer fra Bibelen. Vi bruger udtryk som ”sluge kamelen” og ”vende den anden kind til”. De stammer fra Bibelen. Vi taler om ”en Uriaspost” og ”et ramaskrig”. Historien bag disse udtryk kan læses i Bibelen. Til store begivenheder som Roskildefestival og Copenhagen Marathon er der ”samaritterne”. Navnet på disse frelsende engle stammer fra Jesu lignelse om den barmhjertige samaritaner.

Bibelen er en vigtig bog. Derfor sætter Lindehøj Kirke frem til sommeren 2015 fokus på Bibelen under temaet ”Bibelen 2730”. Her bliver der tilbud om at deltage i ”Birkholm Filmklub”, hvor vi i løbet af 7 aftener skal se den anmelderoste filmserie ”The Bible” fra 2013.

Og bruge god tid på at snakke om de enkelte afsnit over en kop kaffe! ”The Bible” blev solgt i 525.000 eksemplarer den første uge, amerikanerne kunne finde den på filmhylderne. Det gjorde den til den hurtigst sælgende Tv-serie i fem år! Bibelen hitter altså også i biografen!

Der bliver mulighed for at deltage i kurset ”Bibelens røde tråd”, hvor man en lørdag-søndag når gennem hele Bibelen. Læs selv bladet og find de tilbud, som du gerne vil deltage i. Vi håber, der er noget, der vækker din interesse.

Velkommen til ”Bibelen 2730”. Vi håber, at flere i Herlev finder ud af, hvor vigtig Bibelen er – både for den store historie og de små historier, som vores liv er.

“Bibelen 2730” ledes af en arbejdsgruppe, som er nedsat af Lindehøj menighedsråd. Gruppen består af Lisa Oslo Jensen, Preben Schousboe, Johnny Oslo Tidemand, Ruben Pedersen, Daniel Rønne-Rasmussen, Niels Overgaard og Niels Jørn Fogh. Har du spørgsmål eller kommentarer, kan du kontakte Preben Schousboe på telefon 50 94 20 01.

30 7 2 n e l Bibe Side 2-3

POLITIKEREN OG En solbeskinnet august formiddag var der plads i borgmester Thomas Gyldal Petersens kalender til en samtale med sognepræst Niels Jørn Fogh om bibel, tro, kirke og politik. Her følger sognepræstens artikel om samtalen. ”Jeg hedder Thomas, så jeg er en tvivler”. Sådan karakteriser Herlevs borgmester sig selv med en henvisning til Bibelens Thomas, som var den af Jesu disciple, der krævede et bevis, hvis han skulle tro på Jesu opstandelse fra de døde.

På trods af tvivlen lod Thomas sig alligevel døbe. Ikke som barn som de fleste andre medlemmer af Folkekirken, men som voksen. Thomas Gyldal Petersen er nemlig født ret præcist i midten af 70’erne, som var præget af stormløb mod gamle autoriteter: ”Jeg er født i 1975. Dengang midt i 70’erne var kirken og alle andre autoriteter til diskussion. Det gjaldt også for mine forældre. Konklusionen blev i hvert fald, at jeg ikke blev døbt som barn.”

Gymnasium og ægteskab Gymnasietiden betyder ofte omvæltninger i livet. For Thomas førte de 3 år på Herlev Gymnasium blandt andet til en dybere overvejelse af, hvorfor han ikke var døbt: ”Jeg følte jo, at mit eget værdisæt hang sammen med kristendommen”. Resultatet af overvejelserne endte først med et kirkebryllup. Thomas Gyldal Petersen skulle dog runde de 30, inden han blev døbt i Herlev Kirke efter en række møder med præsten Tom Kjær.

Bibel og børnebibel Samtalen drejes mod konkrete bibelske fortællinger. Herlevs borgmester betragter ikke sig selv som bibelkyndig. ”For mig handler det mere om den bibelske grundfortælling end om specifikke beretninger. Denne grundfortælling handler om ansvar og medmenneskelighed”. Der ledes dog ikke længe i hukommelsen, inden Jesu historie om den barmhjertige samaritaner dukker op til overfladen. ”Denne fortælling harmonerer godt

“

Jeg betragter mig selv som et troende og et tvivlende menneske. Jeg bærer kristendommen i mig som en uomgængelig ting.

Thomas Gyldal Petersen, borgmester i Herlev.

med opvæksten i Herlev i Malurthaven, hvor der var tydelige værdier som fællesskab og at tage sig af hinanden. Denne livsholdning genkender jeg i historien om den barmhjertige samaritaner.”

Måske kan Herlevs borgmester regnes som ekspert i børnebibelen? Som far til tre er der i hvert fald brugt tid på at læse børnebibel i hjemmet på Rubinvej. ”Jeg har brugt mere tid på at læse børnebibel for mine børn end på selv at læse i Bibelen. Det har været fint at læse den.” Bibellæsningen med børnene ledsages af salmesang, hvor salmedigteren Ingemann udråbes til klar favorit med begrundelsen: ”Jeg er romantiker! Så jeg er vild med Ingemann!”

“

BIBELEN

“

Håb om lys for enden af tunellen

“

Hvad Bibelen kan gi’ mennesker i dag? For borgmesteren er hovedordet håb! ”Bibelens historie giver os en tro på, at vi i fællesskab kan klare livets mange udfordringer.” Det gælder generelt med hensyn til de problemer, vi møder undervejs i livet og samfundet, men i særlig grad, når vi møder døden. Her formidler kristendommen troen på, at også det tab, får vi hjælp til at komme igennem. Der er vægt bag, når ’tvivleren Thomas’ siger: ”Der er en enorm trøst i det bibelske budskab. Kristendommen formidler et håb om lys for ende af tunnelen.”

”Jeg kan blive opmuntret af en prædiken, hvor en bibeltekst sættes ind i en aktuel kontekst.

Det er fantastisk, at vi bor i et land, hvor vi kan gå hen i kirken og lytte til en, der har arbejdet meget med Bibelen.”

Bibelen holder os fast Vi taler om det panser af ufølsomhed, som let kommer til at præge os. Vi lever nemlig i en virkelighed, hvor medierne er fulde af uhyggelige beretninger om mennesker, der bliver slagtet i Irak, Syrien og andre steder i verden. Har disse mennesker nogen betydning for os? Thomas Gyldal Petersen understreger, at de har betydning – også for os. For Bibelens overordnede menneskesyn er, at alle er mennesker. Alle er i udgangspunktet vigtige for os i kraft af, at de er mennesker.

Bibelen opleves i øvrigt som en meget menneskelig bog. Det skinnede tydeligt igennem, da Thomas Gyldal Petersen fortalte, at han har læst en del af den romerske filosof Seneca, som er samtidig med Jesus.

Borgmesteren udtrykker en forundring over, at en 2000 år gammel tekst kan tale så præcist om menneskelivet. Han oplever, at de bibelske tekster rummer den samme genkendelighed som Seneca,og fascineres af, at mennesker i dag kan se og genkende sig selv i disse gamle tekster.

Herlevs borgmester har læst Dantes guddommelige komedie flere gange. Komedien rummer mange bibelske referencer. ”Og når jeg støder på dem, kan jeg finde på at søge i Bibelen. Så mit interessefelt berører Bibelen. Jeg ville gerne ha’ tid til at fordybe mig mere i Bibelen, men det kommer!”

Bibelen og politik Der kan naturligvis ikke laves interview med Herlevs socialdemokratiske borgmester uden at berøre forholdet mellem religion og politik.

Borgmesteren gør det først meget, meget klart, at han ikke bifalder den sammenblanding af religion og politik, man ser visse steder i verden. ”Det er der ikke kommet noget godt ud af ”, lyder det med overbevisning.

Af samme årsag vil borgmesteren aldrig benytte et religiøst argument i en politisk debat. Herlevs borgmester ser sig selv som borgmester for alle byens borgere. Uanset om de er muslimer, ateister eller kristne!

På den anden side gøres det også klart, at vi er politikere i et land, som er dybt påvirket af kristendommens værdisæt. Det er uomgængeligt, at kristendommen har fyldt meget i Danmark og præget vores lovgivning: ”I Danmark er der ikke tradition for at bruge Bibelen som en lovtekst, men vores tænkning er præget af Jesu liv og gerning. Kristendommen holder os fast på, at alle mennesker har lige stor værdi. Hvis man holder fast i det, har politikere et godt udgangspunkt for at begå sig i en kommunalpolitisk verden, hvor det i høj grad handler om nærhed og fællesskab mellem mennesker.”

Der blev også talt om ydmyghed og eftertænksomhed efter det flotte valgresultat ved kommunalvalget i november 2013. Og når der er nok at rive i som borgmester for Herlevs godt 27.000 indbyggere, tænker Thomas Gyldal Petersen måske på det, han selv slog fast i samtalen: ”Den protestantiske tradition handler blandt andet om, at man tjener Gud i sit arbejde”. v/ sognepræst Niels Jørn Fogh

30 7 2 n e l Bibe Side 4-5

SPEJDEREN OG BIBELEN KFUM-spejderne er et kristent spejderkorps. Vi har derfor spurgt Poul Dahl-Jørgensen, spejder gennem mange år, hvad Bibelen betyder for ham som menneske og spejder.

Poul er 65 år gammel og har været spejder, siden har var 12 år. Først på Bornholm, hvor han voksede op, og da han flyttede til Herlev i 1973, var det naturligt for ham at involvere sig i det lokale spejderarbejde. Poul voksede op med søndagsskole og kirkegang, og var med i KFUM og KFUK’s arbejde blandt børn og unge. Han fortæller især om én bestemt KFUMsekretær, som gjorde meget ud af lejre og andre arrangementer.

Poul, hvad er dit forhold til Bibelen? ”Bibelen er en fantastisk genfortælling af Guds virke, som giver masser af inspiration til det liv, vi skal leve og det, vi skal gøre. Jeg er ikke opdraget med at læse et stykke i Bibelen hver morgen, men den står i reolen i forskellige udgaver sammen med salmebøgerne, og den tages frem med jævne mellemrum. Vi bruger Bibelen på en ikke-bogstavlig måde, dvs. ikke som facitliste, men vi kan lære meget af den til dagliglivet, fx i de ti bud og dåbsbefalingen.”

Hvordan bruges Bibelen i forhold til spejderarbejdet? ”Det kan variere meget, i hvor høj grad spejderlederne er engageret i kirke og kristendom, og det er lederne, der er afgørende for, hvor stor betydning Bibelen og kirken har i gruppen. Men KFUM-spejderne er et kristent spejderkorps.

Det kommer bl.a. til udtryk ved, at der skal tages et ’kirkemærke’, og ved at spejderne kommer med faner, når der sker noget særligt festligt i kirken, fx når en spejder skal konfirmeres. Desuden er KFUM-spejderne med til at arrangere den årlige BUSK-gudstjeneste sidste søndag i oktober (BUSK står for Børn, Unge, Sogn, Kirke).”

I Klausdal Spejdercenter findes en hylde med bibler, som for mange år siden blev doneret af Eigil Møller, en lokal KFUM-spejder, som bl.a. var kendt for at være ’Danmarks ældste ulveunge’. ”De bruges ikke flittigt, men budskabet anses for vigtigt, og derfor er det vigtigt, at Biblerne er der”, slutter Poul.

Find dit navn i Bibelen Lukas

er nr. 2 på listen over mest populære navne i Danmark.

Bibelens Lukas skrev Lukas Evangeliet og Apostlenes Gerninger.

Jakob

var et populært navn allerede på Bibelens tid. Den første Jakob møder vi tidligt i Det gamle testamente. Det var ham, der blev stamfar til Israels folk. Der var også en af Jesu disciple og en af Jesu brødre, der hed Jakob.

Maria

er et af de mest populære navne nogensinde.

Nogle mener, at næsten 50 % af kvinderne på Jesu tid hed Maria, bl.a. Jesu mor.

Esther

var en jødepige, som vandt en skønhedskonkurrence og derfor fik lov at blive dronning over Persien.

Elisabeth

var mor til Johannes Døber, en slægtning til Jesus, og som var profet og prædikant.

Poul

er en dansk udgave af Paulus. Paulus forfulgte de kristne, men Jesus standsede ham, og det ændrede alt.

Derefter blev Paulus en ivrig missionær og rejste i store dele af romerriget. Han har i øvrigt skrevet en stor del af Det nye Testamente i Bibelen.

Christian

er egentlig ikke et bibelsk navn, men betyder ganske enkelt ’en kristen’. Få år efter Jesu død og opstandelse begyndte man at kalde Jesu tilhængere for kristne, fordi de prædikede om Jesus Kristus.

Du kan læse mere om de bibelske navne og andre faktaoplysninger om Bibelen på www.Bibelselskabet.dk

30 7 2 n e l Bibe Side 6-7

Lindehøj Sogn og 200 år og still going strong!

Det danske Bibelselskab kommer på besøg i Lindehøj Kirke onsdag d. 1. okt. kl. 19.30. Fokus vil være på Bibelselskabets historie, 200 års jubilæet og dets aktiviteter i Danmark og ude i den store verden. Der er brug for Bibelen mere end nogensinde - også i morgen! Vel mødt til en spændende aften om Bibelselskabet.

Bibele

Tid til børn?

Tiden er en af de vigtigste faktorer for god børneopdragelse. Men hvordan får vi nok tid sammen med vores børn, og - selvfølgelig hvad fylder vi i den? Det vil Carsten Hjorth Pedersen fra Hillerød give nogle gode svar på tirsdag d. 21. okt. kl. 19.00 i Lindehøj Kirke.

Carsten er født i 1955, er far til 3 voksne børn. Han er uddannet lærer og førstelektor i pædagogik. Han har skrevet en række bøger om børn og pædagogik, bl.a. ’Tid til børn’, som er udkommet i 3 oplag. Til daglig leder han Kristent Pædagogisk Institut.

”The Bible” & Birkholm Filmklub Jeg har lånt filmen ”The Bible” af min præst. Efter at ha’ set introen og filmens begyndelse var den næsten umulig at slippe igen. ”The Bible” er nemlig en forrygende dramatisering af nogle af Bibelens vigtigste beretninger.

Jeg oplever, at Bibelens fortællinger af både instruktør og skuespillere bliver fortolket med stor respekt. Efter min vurdering kommer filmen meget tæt på, hvordan det virkelig skete.

Da min kone så omslaget og de 4 DVD’er, meddelte hun, at jeg hellere måtte se dem alene.

Men da jeg satte jeg dem på, var hun solgt! Derfor har vi nu bestilt hele serien, så vi kan se alle afsnittene og låne den ud til andre.. Jeg glæder mig til at se serien sammen med andre i Birkholm Filmklub og få en snak om de enkelte afsnit. Ruben Pedersen Vi ses i Birkholm Filmklub følgende tirsdage i 2014: 7/10 + 28/10 + 18/11.

I 2015 mødes vi følgende torsdage: 19/2 + 19/3 + 16/4 + 28/5.

Vi begynder hver aften kl. 19.00. Vi snakker om filmen over en kop kaffe eller en anden form for forfriskning. Ruben Pedersen og Niels Jørn Fogh står som arrangører af “Birkholm Filmklub”. Filmklubben er en del af “Bibelen 2730”.

Bibel-marathon 2015 I januar 2015 skydes en marathon i gang, som varer et helt år. Vær med til at læse hele Bibelen igennem på et år. Vi mødes ca. hver anden uge til en lille snak om, hvordan det går. Der bliver også oprettet en Facebook-gruppe for deltagerne. Læs mere på www.lindehojkirke.dk/bibelmarathon

en

Læs Bibelen sammen Hvis du har lyst til at læse Bibelen sammen med nogen, kan du komme med i en bibelkreds.

I en bibelkreds læser vi Bibelen sammen. Vi udforsker den, snakker om hvad det betyder, og hvad vi skal bruge det til i vores liv her i 2014.

Du kan læse mere om bibelkredse på www.lindehojkirke.dk/bibelkredse

Den røde tråd i Bibelen D. 15-16 nov. 2014 afholdes kurset ’Bibelens Røde Tråd’, hvor du på én weekend kan få et overblik over Bibelens historie og de vigtigste temaer. Du kan læse mere på www. lindehojkirke.dk/Bibelens-røde-tråd

Husk BUSK-gudstjenesten søndag d. 26. okt. Kl. 10.00 i Lindehøj Kirke.

Festlig gudstjeneste, hvor børn, konfirmander og spejdere medvirker.

Og meget, meget mere…!

Vi ønsker at sætte fokus på Bibelen på mange forskellige måder, og der kommer løbende flere idéer og arrangementer til. Der arbejdes bl.a. på forskellige lejrtyper med fokus på Bibelen.

På vores hjemmeside kan du få overblik og blive opdateret på, hvad der sker. www.lindehojkirke.dk/Bibelen2730

30 7 2 n e l Bibe Side 8-9

N E L E B I B T R HAR LÆ og optræder med ’Bibelen Live’, Klaus Højgaard Laursen rejser landet rundt bibelpassager, eksempelvis hvor han ved hjælp af få rekvisitter reciterer I august 2014 besøgte han hele Markus-evangeliet eller Filipperbrevet. for han gør det.

Herlev, og vi fik en snak med ham om, hvor

det tidspunkt studerede han Klaus fortæller, at han begyndte i 2011. På us for teologistuderende i teologi og deltog i den forbindelse i et kurs at lære en passage fra FilipperÅrhus Valgmenighed. Her fik de til opgave fik lyst til at fortsætte, så han brevet udenad. Men Klaus Højgaard Laursen er hørte om det, og opfordrede memorerede hele Filipperbrevet. Nogle venn ndte ’Bibelen Live’. ham til at opføre det på en lejr, og sådan begy opleve det, og med tiden er Siden har det udviklet sig. Flere ønskede at han næsten leve af at recitere der kommet flere bibeltekster til. I dag kan må dog stadigvæk indimellem bibeltekster i kirker og lignende steder, men tage nogle vikartimer på en skole. ig for ham, at det er værd at Vi har spurgt Klaus, hvorfor Bibelen er så vigt det er ord fra Gud. Det er de lære lange passager udenad. ”Jeg tror på, at dem af møgsvære at forstå, ord, jeg i høj grad bygger mit liv på. Nogle af

en kærlighedsrelation til, derfor men stadigvæk ord fra Gud. Og Gud har jeg hvem han er, og hvad han giver det også mening at interessere sig for, eskabet; hvis du spørger siger. Jeg plejer at sammenligne det med ægt det. For han elsker hende og nogen, hvordan hans kone ser ud, så ved han det også med Gud. Jeg har en har brugt tid sammen med hende. Sådan et kende, og det gør jeg bl.a. ved relation til ham, og jeg vil gerne lære ham at ham og være med i et kristent at læse i hans ord, men også ved at bede til fællesskab i kirken.”

ltekst, når man skal lære den Får man ikke også et andet forhold til en bibe engelske udtryk for at lære udenad? ”Jo, og jeg kan rigtig godt lide det lære med hjertet. Hvor ’udenudenad. Det hedder: to learn by heart – at noget helt andet at skulle adslære’ kan lyde tungt og kedeligt, så er det ikke om at lære noget udenad, lære noget med hjertet. For mig handler det Guds ord ind i hjertet. At lade bare for at kunne det. Det handler om at få teksten arbejde med mig.

Fx når Paulus i Filipperbrevet Men det kan også være mega udfordrende. re end os selv. Det er da ikke skriver, at vi skal sætte andre mennesker høje lært i hjertet, betyder det, at altid, jeg har lyst til det. Men når teksten er

N UDENAD jeg bedre husker den – og udfordres af den

– i min hverdag.”

ni læsninger’. I Klaus’ version Til jul vil han gerne ud at optræde med ’De en række bibeltekster, der bliver det dog til ’De ni recitationer’. Det er s’ fødsel. fortæller hele historien fra Skabelsen til Jesu med at lære bibeltekst udenad, Skulle nogen have lyst til at prøve kræfter år for ham at lære Markusfortæller Klaus, at det tog lidt mere end et ere det for andre. evangeliet udenad så godt, at han kunne recit e. Når han kan lære bibeltekKlaus påstår selv, at han er dårlig til at husk spørgsmål om at bruge nogle ster udenad, så er det langt hen ad vejen et den tid, der kræves. Alle kan husketeknikker, og så selvfølgelig at bruge lære at lære udenad, siger han. ved at søge på Bibelen Live, eller Du kan se, hvad Klaus kan på youtube.com lenLive.dk. du kan se mere på hans hjemmeside www.Bibe

Vidste du at ...

BIBELEN er en bog med mange

forskellige genrer. Der er romantik og kærlighedsdigte, vold og krige og mord, poesi og ordsprog. Der er historier så spændende, at de kan være vanskelige at afbryde. Visdom så dyb, at den kan være svær at slippe. Etiske fordringer, som gør en forskel overalt, hvor Bibelen bliver læst. Men først og sidst bærer Bibelen påstanden om, at der er en Gud, som har verdens gang i sin hånd.

KIERKEGAARD kaldte Bibelen for

‘Guds kærlighedsbrev til mennesker’.

DELE AF Bibelen findes på 2.551

sprog, og hele Bibelen kan fås på 484 forskellige sprog. Mange af disse skriftsprog er blevet til kun for at et folk kunne få en bibel på deres eget sprog.

BIBELEN blev oprindeligt skrevet

på hhv. hebraisk og græsk. Derfor skal præster i Den danske Folkekirke kunne læse de to sprog.

Du kan læse flere spændende faktaoplysninger om Bibelen på www.Bibelselskabet.dk

30 7 2 n e l Bibe 11 0 1 e d i S

Bibelen i arkæologiens lys Bibelen fortæller en sammenhængende historie, som begynder med Abraham, der rejste til Kana’ans land for 4000 år siden, og som når sit højdepunkt i beretningen om Jesus Kristus, der prædikede og helbredte, døde på et kors og blev levende igen efter sin død.

Bibelen vil berette om faktiske hændelser, der har fundet sted, og om virkelige personer, som har erfaret Guds indgriben i deres eget liv. Men hvordan ser Bibelens troværdighed ud set med arkæologiens briller?

Er det ikke således, at arkæologerne igen og igen har vist, at den bibelske historie ikke matcher den historiske virkelighed, som var engang? Er den bibelske historie andet end bare – en række gode historier?

Konflikt mellem Bibelen og arkæologien

Grunde til modsætning

Skal vi tro medierne, har især Gammel Testamente (GT) store problemer med troværdigheden, hvis vi holder det op imod det, som rent faktisk er blevet fundet. Hvis vi læser GTs store fortællinger med arkæologiske briller, synes konflikterne at springe i hovedet på os: Israels udvandring fra Egypten, indvandringen i Kana’an, Davids kongedømme, jøden Daniel i Babylon. Efter mange arkæologers mening er det historiske grundlag for alt dette yderst spinkelt.

Nu er der en række gode grunde til, at arkæologien ikke altid kan bekræfte, hvad Bibelen fortæller. Dette gælder ikke kun Bibelen. Det gælder også mange andre skriftlige kilder fra oldtiden. Ofte taler kilderne om noget, som enten ikke kan bekræftes arkæologisk, eller som arkæologien direkte modsiger.

Der er en række grunde til, at der opstår modsætninger mellem antikke tekster/Bibelen og tolkningen af de arkæologiske fund.

Arkæologien kan kun finde og forstå den lille rest af fortiden, som ikke er gået til grunde i tidens løb. Af ressourcemæssige grunde kan man ikke udgrave en byhøj i sin helhed, men kun en brøkdel af dem.

Mange byhøje er ikke blevet videnskabeligt undersøgt endnu. Vigtige data fra fortiden, som kunne belyse Bibelen, ligger stadig i jorden.

Desuden er det både tidskrævende og dyrt at publicere resultaterne af de videnskabelige udgravninger, og i flere tilfælde bliver fundene først publiceret efter arkæologens død.

Oldtidstekster fundet ved udgravninger for mere end 100 år siden ligger stadig i de store museers kældre og venter på, at nogle kan oversætte dem. Det er sket, at en forsker pludselig opdager tekster på museerne, som bekræfter Bibelen.

Der er således mange grunde til, at arkæologien undertiden når til resultater, som ikke kan bekræfte Bibelens fortælling. Det hører med til sagens natur, og er på ingen måde noget specielt for Bibelen.

Ofte vil fornyede udgravninger frembringe ny viden, som gør at den tilsyneladende modsætning mellem Bibelen som historie og arkæologernes tolkning forsvinder.

Eksempler på arkæologiske bekræftelser af Bibelen Mange gange kan arkæologien ikke bekræfte den bibelske historie.

Dertil er dens resultater for skrøbelige. Dog er der mange eksempler på, at arkæologiske fund har bekræftet Bibelen.

I Josva kap. 2-6 berettes om byen Jerikos pludselige kollaps, og hvordan israelitterne brændte den fuldstændig ned. Arkæologerne fortæller, at byens meget kraftige bymure med ét faldt sammen, at den derefter brændte totalt, og at den ikke blev bygget op igen.

Denne dramatiske ødelæggelse skete midt om foråret, lige som

høsten var bragt i hus. Potteskår fundet i de massive ødelæggelseslag Bibelske skikke og bibelsk tid antyder, at Jeriko faldt omkring 1400 f.Kr., præcist på det tidspunkt Arkæologiens fornemste rolle er imidlertid ikke at bekræfte Bibelens GT angiver. Arkæologisk set er det en gåde, hvem som har forårsaget historie. Dens opgave er derimod at kaste lys ind over skikke, som byen Jerikos fald, og hvorfor Jerikos sejrherrer ikke tømte byens var indlysende for den bibelske forfatter og hans læsere, men som er bugnende forrådslagre, inden de forvandlede byen til et flammehav. vanskelige at forstå for os i dag. F.eks. kan arkæologien fortælle os, Jos 6 giver svaret på gåden. hvordan romerne i praksis bar sig ad, når de henrettede folk ved korsOveralt i de områder i landet, hvor israelitterne slog sig ned efter fæstelse. Bibelen fortæller, at Jesus blev henrettet ved korsfæstelse. indvandringen, ser vi det samme billede: Der er ingen svineknogler Men hvordan foregik en korsfæstelse? Hvordan så en rig persons grav overhovedet i byerne. Israelitterne har helt undgået at holde svin, selv ud på Jesu tid? Hvorfor kunne disciplene se ind i graven og konstatere, om det fra en økologisk synsvinkel ville være det mest naturlige at at den ikke var tom, men at Jesu ligklæder stadig lå der? Arkæologien have svin i bjerglandets skove. Dette bekræfter, at GTs forbud mod at giver os svaret. spise svinekød har været ældgammelt, og at Israels folk fra begyndelsen har skilt sig ud fra andre i deres levevis. Talrige arkæologiske fund stadfæster eksistensen af mere end 70 personer, som bliver omtalt i GT. Kongebøgerne nævner f.eks. navne Hvordan er det sket, at vi tydeligt kan se et tornekronet ansigt og et legeme, der er blevet pisket? Hvorfor kan man på en række fremmede konger se hænder og fødder, som er blevet gennemboret? Hvorfor findes der på ligklædet pollen fra planter, som voksede i i Assyrien (datidens stormagt).

Jerusalem på Jesu tid? Er ligklædet fra Torino virkelig det klæde, som Jesus blev begravet i? Er ligklædet et vidnesbyrd Det er tankevækkende, at om, at videnskaben bekræfter Jesu opstandelse fra de døde? Ligesom arkæologien bekræfter Bibelens troværdighed.

Bibelen angiver disse konger med deres rigtige navne, i den rigtige indbyrdes rækkefølge og i den rette historiske sammenhæng.

Bibelen – historisk troværdig Det tyder på, at Kongebøgerne bygger på autentiske kilder.

Som ved andre skriftlige kilder fra fortiden er der undertiden modsætning mellem Bibelens udsagn om, hvad der skete, og arkæologiens Ny Testamente fund og tolkninger. Det hører med til arkæologiens natur. Undertiden De sidste 30 års arkæologiske udforskning af Galilæa har vist, at når bliver den bibelske historie bekræftet. Ofte kendes bibelske personer evangelierne fortæller om Jesus og hans tid, passer det præcist med fra kilder i samtiden. Og meget ofte kan arkæologien vise os, at perioden før år 40 e.Kr. Det stemmer derimod ikke med situationen den tidshistoriske baggrund er tegnet yderst præcis i den bibelske i Palæstina i sidste halvdel af det 1. årh. Evangelierne synes at være fortælling, f.eks. når det gælder Abrahams liv eller evangeliernes skrevet på baggrund af autentiske erindringer fra Jesu egen tid. Folk, skildring af Jesu tid. som var øjenvidner til Jesus og hans liv, og som selv har fulgtes med Dette sidste forhold er endnu et ham på Galilæas støvede veje, har videregivet det, de så og hørte. vidnesbyrd om Bibelens troværMange arkæologiske fund peger på, at kejser Augustus faktisk dighed som historisk kilde. gennemførte en stor folketælling omfattende alle romerske borgere i hele det store romerrige i år 8 f.Kr. Andre fund tyder på, at officeren Carsten Vang, lektor ved Kvirinius var øverste myndighed i provinsen Syrien og havde ansvaret Menighedsfakultetet for en lokal provins-folketælling i det samme år. Dette stemmer med cv@teologi.dk optakten til juleevangeliet i Luk 2,1-2 og bekræfter det, som vi ved fra klassiske kilder.

30 7 2 n e l Bibe 13 2 1 e d i S

PRÆSTEN OG BIBELEN Der skete noget mærkeligt med mit forhold til Bibelen i påsken 1972. På det tidspunkt var jeg 19 år og gik på gymnasiet. Jeg husker ikke, om jeg dengang havde en Sognepræst bibel stående på reolen.

Hvis jeg havde, samlede den i Niels Jørn Fogh hvert fald støv. For jeg læste ALDRIG i den.

I dag 42 år senere har jeg et helt andet forhold til Bibelen.

Til en god dag hører læsning af et par kapitler fra Bibelen.

Jeg er blevet afhængig af Bibelen. Den er med overalt! For den vejleder, udfordrer, trøster, fryder og meget mere.

Hvad er der sket? Vendepunktet skete i påskeugen 1972.

Her mødte jeg HAM, Bibelen handler om. Jesus Kristus! En taler tog mig nemlig med en tur op på forklarelsens bjerg.

Bibelen fortæller, at Jesus tog disciplene Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg. Mens de er der, bliver Jesus forvandlet for deres øjne. Hans ansigt lyser som solen og hans klæder bliver skinnede hvide. Disciplen Peter vil fastfryse det glædelige øjeblik, for han taler om at bygge hytter på bjerget.

Nej, jeg var ikke fysisk i Israel. Det skete, mens jeg sad på en stol i en gymnastiksal på Vivild Skole. Jeg blev samtidig med bibelteksten. Jeg var selv med på bjerget, og fik for første gang øje på Jesus. Lyder det overspændt? Jeg ved ikke helt, hvordan jeg ellers skal beskrive det. Men mødet med denne bibelske beretning vendte altså op og ned på mit liv. Bibelen viste mig, hvem Jesus er, og hvor godt det er at kende ham.

Da jeg vendte tilbage til hverdagen, begyndte jeg at læse i Bibelen. Jeg oplevede, at den gamle bog viste mig mere af, hvem Jesus er. Bibelen hjalp mig til at forstå, at Jesu død på korset ikke er en misforståelse, men verdenshistoriens største kærlighedserklæring. Bibelen tændte ny glød i troen, når den var ved at gå ud. Bibelen hjalp mig til at få klarhed over, hvad jeg skulle med mit liv.

Og sådan er det også i dag. Selv om jeg har læst Bibelen flere gange og prædiket over mange af dens vigtigste tekster, bliver jeg aldrig færdig med den bog. Den bliver faktisk bedre hver gang den læses. For den hjælper mig med at lære Jesus bedre at kende.

For mig har Bibelen altid været der. Jeg er vokset op i et præstehjem, har altid gået i kirke, så Bibelen er en selvfølgelig del af min opvækst. Der er aldrig blevet stillet noget spørgsmål ved, om man søgte svar og udfordring i Bibelen.

Sognepræst Karen-Bolette Erhard Berg

Senere blev Bibelen et studieobjekt. På universitet er de bibelske tekster blevet endevendt og anskuet fra mange forskellige vinkler under anvendelse af mange forskellige metoder. Den er blevet anskuet som en neutral historisk tekst blandt andre historiske tekster. Den er blevet sat i sammenhæng med datidens frugtbarhedsreligioner. Den er blevet opdelt i genrer, og der er blevet sat spørgsmålstegn ved, hvad vi i vore dage med vores syn på virkeligheden, kan forstå ved alle miraklerne og fortællingerne om Guds gerninger. Er det f.eks. vigtigt at tro på, at Gud skabte verden på syv dage for at tro på, at Gud har skabt verden?

Eller kan den naturvidenskabelige forskning være sand side om side med den bibelske version, fordi det handler om to forskellige dimensioner af sandheden? Jeg vil fastholde det sidste.

Al denne forskning og granskning har selvfølgelig udfordret og ændret mit syn på Bibelen. Og det, der står tilbage er, at Bibelen ikke er noget særligt i sig selv. Den er skrevet ned af mennesker, og de har haft forskellige aspekter, de gerne ville fremhæve i deres måde at skrive på.

Men det er ikke det vigtigste. For selvfølgelig er Bibelen noget særligt for mig som troende menneske. Det er den i kraft af sin afsender. Fordi Gud står som afsender af Bibelens ord, så bliver Bibelen levende og vigtig som Guds ord til mennesker og til mig personligt. Bibelen er Guds ord for den, der tror.

Så hvad betyder Bibelen for mig?

Næring til troen. Fastholdelse af budskabet om, at Jesus Kristus er Guds Søn og verdens frelser. En kilde til stadig udfordring. En dom over mit liv og et budskab om frisættelse. En bog, der skal lukkes op, og som giver adgang til Guds åbenbaring.

Bibelen er den vigtigste bog, jeg kan komme i tanke om.

Eller det vil sige de vigtigste bøger. 66 bøger i forskellige genrer, skrevet af forskellige forfattere– og alligevel én Sognepræst sammenhængende historie: Michael Skov Historien om, hvordan Gud har Rygaard Andersen vist sig for mennesker, allermest konkret som Jesus af Nazareth.

Bibelen er spændende for mig på to planer. Det ene plan kan vi kalde det historiske plan. Det er selvfølgelig interessant, at den er den mest læste bog i verdenshistorien. Og det er der naturligvis grunde til.

De medrivende historier, dens etiske ud- og opfordringer, dens beskrivelse af en uendelig Guds væsen – dens forsøg på at beskrive det ubeskrivelige. Den indeholder stof nok til, at en hel menneskehed kan læse den uden rigtig at blive færdig med den.

Og så er Bibelen også spændende for mig på et mere personligt plan. Jeg hører til dem, der tror, at Bibelen er Guds ord. For mig betyder det ikke, at den ikke kan synes rodet og selvmodsigende – Guds ord blev formidlet igennem mange forfattere på forskellige sprog i forskellige kulturer – og ikke desto mindre tror jeg, at det netop var igennem Bibelen, at Gud ville videregive sine mest afgørende budskaber til os.

Det betyder, at jeg ikke bare tror på dens fantastiske historier. Jeg tror også, at dens pointer og etik er eviggyldig – givet af Gud (om vi mennesker så forstår at læse og tolke dem rigtigt, er en helt anden sag…)

For mig er den en evig kilde til glæde, trøst, håb, forvirring, udfordring og vejledning. Med Martin Lönnebos billede: At læse i Bibelen er som at finde rav på stranden. Nogle gange er man heldig at snuble over et ravstykke efter en storm.

Men erfarne ravsamlere ved at det kræver god tid og tålmodighed, inden man finder de kostbare stykker – Det kan også kræve tid og tålmodighed at læse i Bibelen. Men giver man sig god tid, er der er uanede skatte at hente i den.

Bibelen begynder for mig inde midt i, ja faktisk et godt stykke over midten. For det begynder med Jesus. Og fortællingerne om Jesus finder vi først i det nye testamente som er ca. den sidste tredjedel af biblen.

Sognepræst Dennis Jelstrup

Ja måske er det lige vel firkantet sagt. Men så alligevel. For uden Jesus, så ville Bibelen i meget stort omfang handle om Guds håbløse kærlighed til sit menneske. Men netop en håbløs kærlighed, som i de mest tragiske film.

Men med Jesus i Bibelen så tager den håbløse historie en drejning, og bliver historien om den kærlighed, der bliver ved med at elske, og bliver ved helt udover det rimeliges kant, helt ud over dødens grænse.

Og når jeg så læser i Bibelen, læser om Jesus, konfronteres med Guds helt ubegribelige kærlighed, så mødes jeg også af spørgsmålet; hvad gør det ved mig? Betyder det noget for mig, for hvordan jeg tænker om livet, hvordan jeg møder andre mennesker, hvordan jeg lever og hvordan jeg dør.

Hvis Guds kærlighed så at sige tager krop på i Jesus? Hvis Guds kærlighed i ham kan udholde det værste man kan udsætte den for? Hvis den kan slås ihjel og alligevel leve?

Så tør jeg tro på, at kærligheden er stærkere end alt andet.

Så tør jeg møde mennesker med tillid og håb! Så tør jeg vise kærlighed! Så tør jeg tro på at Guds kærlighed også kan følge mig ind i døden og ind igennem døden!

Og så bliver resten af Bibelen eksempler, vejledning, historier om, hvordan andre mennesker tiderne igennem har levet, tænk og døet i mødet med den samme kærlighed.

Til inspiration, til eftertanke, til modsigelse.

Men det begynder og ender med Jesus. Både livet og Bibelen. Kærligheden er stærkest.

30 7 2 n e l Bibe 15 4 1 e d i S

? ? ? ? ? ? ? ? ? ? ? ? ? ? ? ? ? ??

HVAD SYNES DU OM BIBELEN?

Et enkelt spørgsmål med mange svar.

En gang imellem har vi brug for at blive mødt også med enkle spørgsmål og give os selv mulighed for at reflektere.

En tilfældig fredag eftermiddag mødte vi mennesker foran Netto ved Lindehøj Kirke.

Hvad mener herlevvitter om Bibelen?

Jeg har læst den for min datter et par gange, den er meget god. Mickael, 40 år

Lidt forvirrende, hvis man ikke lige ved hvor man skal slå op. Kvinde, 20 år

Bibelen indeholder gode historier, som har gode værdier i fx. børneopdragelse. Fortællingerne går aldrig af mode. Heidi, mor til 2, 34 år

Bibelen er en god rettesnor til livet, hvis man har brug for en rettesnor.

Den indeholder gode historier, som er lærerige også udenfor en religiøs kontekst. Beretningen om Den Barmhjertige Samaritaner er et glimrende eksempel herpå. Bibelen har haft stor påvirkning på vores generelle lovgivning.

Mor til 3, 42 år

Gode fortællinger. Også som medmenneskelige referencepunkter. Jeg føler mig dog ikke bundet til Bibelen.

Tænker den mest som en samling af gode historier.

Kvinde, 38 år

Jeg tror ikke rigtig på nogen religion. Jeg tror i stedet på jeg’et og at man skal opføre sig ordentligt.

Lasse, 35 år

Jeg synes, Bibelen er god.

Jeg har læst den i kristendom og historie.

Jeg synes, at historien om Moses i sivkurven er spændende.

Gro, 11 år

Min opdragelse og kulturelle baggrund relaterer et eller andet sted til Bibelen. Men i det daglige forholder jeg mig ikke til Bibelen og dens indhold.

Kvinde, 47 år

Jeg har læst Det Nye Testamente i skolen.

Sjove og gode historier. Julian, 10 år

Lidt kedelig at læse, der er ikke så meget der lige fanger. Men det giver mig mere at samtale om Bibelen.

Lone, 48 år

Jeg kan ikke relatere til Bibelen.

Dens indhold er for naivt og abstrakt i forhold til det nutidige Danmark.

Pige, Gymnasieelev, 16 år

Mega fed og mega underlig – kærlighed.

Kvinde, 19 år

Jeg har respekt for mennesker, der tror, og derigennem henter deres inspiration fra enten Bibelen, Koranen eller Toraen.

Bilal, 37 år

Bibelen er for mig en samling af beretninger og erklæringer fra Gud til mennesker. Den er en rettesnor for hvorledes jeg skal forholde mig til Gud, men også en hjælp til hvorledes jeg skal leve mit liv også i forhold til mine medmennesker. Beretningerne og fortællingerne i Det Nye Testamente om Jesus er ofte meget overraskende, fordi Jesus drager umenneskelige konklusioner. Fx udtrykket ”Elsk din fjende” – det er svært, men hvis vi lærer det, vil verden komme til at se meget anderledes og bedre ud. Mand, 49 år

30 7 2 n e l Bibe Side 16