Magasinet BaneBranchen #3

Magasinet

Brancheforeningen for den Danske Jernbane Nr 3 • marts 2012

Bæltet er sikret

Ny Nørreport Branchen i forandring

Risikostyring Uddannelse med jobgaranti

Få morgendagens trafik til at glide De private jernbaneentreprenører har forenet sig

Strøm på Warszawas nye metrolinje

Den Danske Banekonference Sikker, pålidelig og bæredygtig Samarbejde skal sikre Elektrificering i Danmark

Den stille succes Godt i gang med KØR

Signalprogrammet

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 1

Sammen er vi stærke

Studietur til Tyskland 2011 20-03-2012 13:40:52

Magasinet BaneBranchen Pro ilbladet for BaneBranchen - Brancheforeningen for den danske jernbane

Ansvarshavende redaktør: Peter Sonne Redaktion: Alex Landex Bernd Schittenhelm Peter Sonne Stefan Kiel Nielsen Foto: Alex Landex Stefan Kiel Nielsen Tommy O. Jensen Peter Sonne Graϐisk design og layout: Stefan Kiel Nielsen Oplag: 4000 stk Udgave: Nr. 3, april 2012 ISSN Trykt: 1904-3228 Online: 1904-4046 Adresse: Banebranchen C/O Bombardier Peter Sonne Kay Fiskers Plads 9 2300 København S tlf.: (+45) 36 39 46 00

Kære Læser, Velkommen til 2012-udgaven af BaneBranchens magasin med masser af gode historier om jernbanen.

Vi giver dig en bred vifte af de historier BaneBranchens medlemmer har lyst til at fortælle fra deres daglige arbejde og naturligvis er ERTMS med, suppleret af kommunikationsløsninger, baneopgraderinger, effektiv projektbemanding og andre spændende fortællinger.

I 2011 a holdt BaneBranchen for tredje gang Den Danske Banekonference, hvor 500 jernbaneprofessionelle fra hele branchen mødtes.

Konferencens mere end 60 foredrag kom bredt rundt om hvad der foregår i branchen, og hvilken vækst branchen oplever. Den Danske Banekonference a holdes igen den 9. maj 2012 og 21. maj 2013, og her vil du blandt mange andre kunne møde irmaerne bag dette magasins artikler – både som udstillere, foredragsholdere og deltagere. Det gør Den Danske Banekonference til et godt sted at få en kvali iceret dialog med gamle og ikke mindst nye kontakter.

Foreningen BaneBranchen er blevet 4 år gammel og efterspørgslen på kvali iceret højtuddannet arbejdskraft med jernbaneteknisk viden vokser og vokser. Med et estimeret forbrug på over 100 mia. kr. bl.a. udmøntet i de mange store jernbaneprojekter som Signalprogrammet, Metro Cityringen, København – Ringsted, Femern etc. samt bl.a. en kommende elektri icering og nye letbaneprojekter vil betyde en endnu større efterspørgsel efter jernbaneingeniører. I dag er der stort set ingen ledige jernbaneingeniører på markedet hverken i Danmark eller vores nabolande.

BaneBranchen inansierer Jernbaneuddannelsen på DTU, der nu producerer ingeniører – og de er populære. DTU melder, at de aller leste har job allerede inden de har færdiggjort studiet, og der er ingen tvivl om, at der kan skaffes arbejde til mange lere. Uddannelse er blot ikke noget der kan skaffes fra dag til dag, og BaneBranchen sikrer den stabilitet der skal til for at der kontinuert uddannes jernbaneingeniører af høj kvalitet. For at sikre at der også på den lange bane vil være uddannelse af jernbaneingeniører har BaneBranchen valgt at støtte op om både ph.d.-studerende og DTUs myndighedsbetjening indenfor jernbane.

BaneBranchen udgiver dette magasin, som er beretninger om de seneste succeser vores medlemmer har opnået. Vi håber derigennem at få lejlighed til at kunne fortælle hvilken fantastisk, spændende og udfordrende jernbanebranche vi er del af. Hvis du vil vide mere om BaneBranchen, jernbaneuddannelsen eller Den Danske Banekonference, så klik ind på www.banebranchen.dk.

God læselyst!

Peter Sonne Formand for BaneBranchen

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 2

20-03-2012 13:40:56

3 • Magasinet BaneBranchen #3, marts 2012

Indhold Strøm på Warszawas nye metrolinje

4 8 12 14 18 22 26 28 32 34 36 40 44 50 52 56 58 62 66 70 74 78

grøn strømforsyningsløsning med indbygget strømlagringssystem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Signalprogrammets udbud er nu afgjort

Flere tog til tiden – en homogen og centraliseret platform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Risikostyring

mulighed for mere selvforvaltning til infrastrukturforvalterne og operatørerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

En branche i forandring

Verdens bedste massetransportform vinder terræn her i Danmark - Endeligt! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Et projekt af de helt store

Femern Bælt - et gigantisk jernbanebyggeri med vision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Den Danske Banekonference

– Stedet hvor den danske jernbanebranche mødes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Bæltet er sikret

Storebæltsforbindelsens sikringsanlæg opgraderes med Bombardiers anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Jernbanen som et vækstlokomotiv

ny spiller i jernbaneindustrien for små og mellemstore virksomheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Få morgendagens trafik til at glide på skinner

Signaltekniske løsninger – få balance mellem letbanen og de øvrige tra ikanter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

De private jernbaneentreprenører har forenet sig

Ny interessegruppe for entreprenørerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Uddannelse med jobgaranti

Der er akut brug for jernbaneingeniører - men DTU leverer mulighederne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Boosting Infranet Quality

Eltel leverer iber- og kobberløsninger til de danske jernbaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ny Nørreport

- et tra ikprojekt, der har krævet utraditionelle løsninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Forbindelser, der opfylder standarderne Sådan påvirker den kommende europæiske standard EN 45545-2 allerede nu jernbanemarkedet

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Godt i gang med KØR

Infranord er kommet godt i gang i Danmark – næste mål er hele Skandinavien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Sikker, pålidelig og bæredygtig

Jernbanen er i sikre hænder – og det startede med en kop kaffe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Samarbejde skal sikre tværkommunal vækst

Et kig på udfordringerne omkring realiseringen af en letbane i Ring 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Elektrificering i Danmark

Historik, baggrund og analyse af forskellige elektri iceringsscenarier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Signalprogrammet

Europas største udskiftning af signalsystemer går ind i udførelsesfasen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Den stille succes

Regionstog forbedrer i retning af kundernes fokusområder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Sammen er vi stærke

Samarbejde er nøglen til succesen i Signalprogrammets S-bane projekt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

BaneBranchens studietur til Tyskland 2011

Den årlige kæmpeoplevelse for jernbanestuderende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 3

20-03-2012 13:40:57

4 • Magasinet BaneBranchen #3, marts 2012

Strøm på Warszawas nye metrolinje grøn strømforsyningsløsning med indbygget strømlagringssystem Warszawa udvider sin metro med en ekstra linje, Linje 2, som skal forbinde den østlige del af byen med den vestlige. ABB er underleverandør til projektet, og har netop fået ordre på syv nye mellemspændingstransformerstationer, som skal forsyne metrolinjen med strøm.

Metroen i Polens hovedstad er en hovedpulsåre for al færden igennem byen med dens 1.7 mio. indbyggere. Den strækker sig i dag over 22,6 km fra syd mod nord med 21 stationer.

Byen har længe savnet en tværgående linje fra øst mod vest, og døjer i dag med store tra ikale problemer. I 2008 blev det dog vedtaget at en ny linje 2 skulle bygges, og i august 2010 blev det første spadestik taget. Projektet forventes færdig i 2013. Linjen vil tilføje 19 km ekstra metrolinje med 19 stationer. Det er

AGP konsortiet, drevet af italienske Astaldi, som står for entreprisen.

centralen, som bliver integreret med det eksisterende system, der styrer metrolinje 1.

ABB skal i den forbindelse opføre ire kombinerede kørestrøms- og hjælpetransformerstationer på 15 kV (kilovolt) / 825 V jævnstrøm og tre hjælpetransformerstationer på 15 kV/400 V vekselstrøm til den nye metrolinje 2. Ordren omfatter nøglefærdige transformerstationer, herunder design, konstruktion, forsyning, opbygning og idriftsætning. Hver af kørestrømsstationerne vil blive udstyret med ire ensrettergrupper på 2 MW. Transformerne vil nedsætte spændingen fra mellemspændingsnettet, og ensretterne vil omdanne vekselstrømmen til jævnstrøm, som skal drive metrotogene.

Transformerstationer er nøgleinstallationer i forsyningsnettet i forhold til en effektiv transmission og distribution af elektricitet.

De omfatter udstyr, som beskytter og styrer den elektriske strøm.

Genbrug af bremse-energi

Banesegmentet

En af transformerstationerne vil blive udstyret med et 40 megajoule strømlagringssystem baseret på tolags-superkondensatorer, der skal lagre den opsamlede bremseenergi fra togene. ABB får også ansvaret for jernstyrings-

Ordren til Warszawas nye metrolinje er et eksempel på ABB’s voksende globale forretning indenfor jernbaneindustrien. Kernekompetencerne dækker hele spekteret af generering og forsyning til styring, regu-

“Dette er en innovativ og grøn strømforsyningsløsning med indbygget strømlagringssystem”, siger Oleg Aleinikov, chef for ABB's transformerafdeling. "Udnyttelse af energien fra metrotogene, når de bremser, og tilbagesender energien til strømforsyningssystemet vil yderligere forbedre energieffektiviteten på denne metrolinje”.

forts. på side 6

© Colros/Flickr

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 4

20-03-2012 13:40:57

5

På sporet af pålidelig strøm?

Selvfølgelig.

ABB’s transformerstationer til jernbaneindustrien sikrer stabil spændingsforsyning til infrastruktur og rullende materiel, og sørger for at metro, letbaner, regional- og fjerntrafik kører på skinner.

Optimerede løsninger til jernbaneelektrificering sikrer pålidelig veksel- og jævnstrømsforsyning, samt høj ydeevne og effektivitet.

Med vores viden og globale erfaring indenfor feltet kan vi levere nøglefærdige løsninger, og vores verdensomspændende organisation garanterer kundesupport og service igennem hele anlæggets levetid. www.abb.com/substations

ABB A/S Meterbuen 33, 2740 Skovlunde Tlf.: 4450 4450 E-mail: abb.dk@dk.abb.com

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 5

20-03-2012 13:40:58

6 • Magasinet BaneBranchen #3, marts 2012

fortsat fra side 4

lering og overvågning. Leverancer til jernbaneindustrien fordeler sig på produkter og systemer, herunder bl.a. transformerstationer og elektri iceringsløsninger til såvel vekselsom jævnstrømsforsyning til metro, letbaner, regional- og jerntra ik.

Også den københavnske metro gemmer på leverancer fra ABB. Til metroens fase 1+2 har ABB leveret brydere, og hele el-pakken til fase tre, som bl.a. består af fem understationer mellem Lergravsparken og Københavns lufthavn. Leverancen består af mellemspændingsstationer på 10kV til 400 V, kabelforbindelser imellem stationerne samt kørestrømsanlæg til tre stationer. █

© Colros/Flickr

© ninasaurusrex/Flickr

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 6

20-03-2012 13:40:58

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 7

20-03-2012 13:41:00

8 • Magasinet BaneBranchen #3, marts 2012

Signalprogrammets udbud er nu afgjort Flere tog til tiden

Banedanmarks store Signalprogram dækkes af fire store udbud – og beslutningen er nu truffet: leverandørerne er fundet! Alstom vandt ETCS level 2 signalsystemet til Fjernbane Øst og On-Board udstyret. Det udstyr, der skal installeres i det rullende materiels førerrum.

Banedanmark har fra starten af lagt vægt på, at de nye signalsystemer til den danske jernbane skal basere sig på modne efterprøvede løsninger – og ikke på nyudvikling og afprøvning af nye løsninger. Alstom står for at have leveret halvdelen af de ETCS level 2 projekter der er i kommerciel drift i Europa i dag.

serne til stadig forbedring af de tekniske og projektledelsesmæssige kompetencer. Dette er blandt andet blevet demonstreret på det belgiske BRIO projekt med national udrulning af sikringsanlæg i Belgien. Her tog man megen lærdom med sig fra den første udrulning på Early Deployment Line.

En af Alstoms kompetencer i forbindelse med den aggressive udrulningsplan er irmaets evne til at lære og industrialisere proces-

F-bane F-bane projektet er kommet godt i gang og der er etableret en komplet projektorganisation, forts. på side 10

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 8

20-03-2012 13:41:00

© - ALSTOM Transport / Design&Styling- Jumpfrance

THE ATLAS SIGNALLING SYSTEM

TRAVELLING IN A BORDER-FREE WORLD Atlas, the ERTMS* signalling system, makes crossing borders easier as well as controlling and optimising train speeds in total safety to increase trafŵc Ŷow (passengers, freight) and line output. A modular adjustable solution, Atlas can be adapted for all networks. * European Rail Trafŵc Management System

www.alstom.com/transport

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 9

20-03-2012 13:41:02

10 • Magasinet BaneBranchen #3, marts 2012

fortsat fra side 8

som har sit samarbejde med Banedanmark og Thales (leverandør af Vest kontrakten) hos Banedanmark på Amerika Plads. Alstom Transports danske organisation ledes af direktør Christian Algreen-Ussing, der blandt sine vigtigste opgaver har sikringen af samarbejdet på tværs af partnere og interessenterne for at skabe den overordnede success.

On Board Alstom og Banedanmark forhandler i øjeblikket om den endelige kontrakt om levering af Onboard projektet, dvs installering af ERTMS udstyr i det rullende materiel på de danske skinner. Mere end halvdelen af eksisterende ETCS udstyr i kommerciel drift er leveret af Alstom. På Onboard siden har Alstom gennemført projekter med såvel lådestørrelse som antal operatører svarende til danske forhold i f.eks. Schweiz og Østrig.

Flere tog til tiden Banedanmarks Signalprogram vil sikre lere tog til tiden. Det nye system vil blive baseret på en homogen og centraliseret platform, der udnytter moderne digital teknologi. Det betyder, at antallet af delsystemer bliver reduceret og signaler langs sporene helt forsvinder til fordel for en langt sikrere elektronisk struktur.

Antallet af fejlkilder reduceres. Samtidig bidrager den nye teknologi til, at overvågning og forebyggende vedligeholdelse muliggør en endnu bedre systemtilgængelighed.

I det fremtidige system vil tra ikken på hele Fjernbanen blive styret fra to koordinerede tra ik jernstyringscentraler – en i Øst- og en i Vestdanmark. Dette skal ses i forhold til det eksisterende system af store og små jernstyringscentraler og stationer med forskellige teknologier og funktionalitet.

Samlet vil den nye løsning sikre en koordineret og optimeret styring af togtra ikken.

Samlet set vil passagererne opleve lere tog til tiden og et bedre grundlag for forbedret passagerinformation. Som en ekstra fordel vil sikkerheden i det nye system være ensartet og leve op til moderne standarder.

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 10

Kompetencecenter Alstom vil i de kommende år etablere et Europæisk Center of Excellence. Et kompentencecenter placeret i København med fokus på udrulning og vedligehold af ETCS-teknologi. Således vil erfaringer og knowhow fra signalprogrammets designfase opbygge kompetencer, der skal videreføres og a lejres i kompetencecenteret med henblik på, at dansk knowhow kan bruges i andre lande.

Alstoms kompetencecenter bliver etableret i samarbejde med Copenhagen Capacity og DTU og vil medvirke til, at Banedanmark kan opnå en række væsentlige fordele ved de nye systemer – samt at fremtidige projekter internationalt kan nyde gavn af de danske erfaringer. █

20-03-2012 13:41:02

11

Bravida har brikkerne til øget mobilitet og fremtidens infrastruktur Baneteknik

ding

Højspæn

Tran

smis

Brand & Sikring

sion

k

Vejtekni

Elevatorer Kontakt os på 4322 1100 eller på e-mail: infrastruktur@bravida.dk

Vi ved at jernbaneområdet tilføres “over 100 mia. kr. i løbet af de næste 10-20 år. Hvis den investering skal give maksimal værdi helt ud til den enkelte passager eller godscontainer, skal der tænkes anderledes

”

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 11

Peter Sonne, Formand for BaneBranchen

20-03-2012 13:41:02

12 • Magasinet BaneBranchen #3, marts 2012

Risikostyring: Nye krav, men også nye fordele Risikostyring i baneprojekter skal fremover følge nye EU-regler. Men reglerne kan også blive til gavn for virksomhederne selv

EU gør i disse år op med den traditionelle sikkerhedsledelse på jernbanen. Nye regler er nødvendige for udviklingen frem mod en sammenhængende europæisk jernbane. For den enkelte virksomhed betyder det nye krav, men vil også byde på nye fordele i en branche, der spås stor vækst i fremtiden. ”Udviklingen i den danske og den europæiske jernbanebranche er utrolig spændende at følge i disse år,” siger sikkerhedsspecialist Vibeke Lindberg fra den danske virksomhed Apsitech A/S, som har speciale i CSMassessment og myndighedsbehandling.

Branchen bobler af innovation, store anlægsprojekter, politiske visioner og nye mål for togtra ikken. Et af disse mål er at harmonisere sikkerhedskravene og skabe en sammenhængende jernbane på tværs af landegrænserne i EU. ”Vejen til dette mål er blandt andet en ny og obligatorisk proces for risikostyring i jernbaneprojekter,” forklarer Vibeke Lindberg.

Hun hentyder til den nye bekendtgørelse for godkendelse af infrastruktur, der trådte i kraft den 1. januar 2012, samt forordningen CSM-RA. ”Såvel procedurer som metoder skal harmoniseres, og denne tendens vil fortsætte i de kommende år for at gøre jernbanen mere interoperabel,” tilføjer hun.

Allerede til sommer vil forordningen omslutte enhver ændring af et delsystem. Det vil sige ændringer i infrastruktur, rullende materiel, drift, vedligeholdelse og organisation. Hvis

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 12

sikkerhedsspecialist Vibeke Lindberg fra Apsitech

en ændring er signi ikant, skal virksomheden inddrage en ua hængig assessor (CSMassessor). Det betyder, at til de ændringer, hvor der fremover skal ansøges om ibrugtagningstilladelse, skal ansøger vedlægge en sikkerhedsvurderingsrapport, der er udarbejdet af en CSMassessor, og som indeholder assessors vurdering.

Nye krav, nye fordele Den obligatoriske brug af en CSM-assessor betyder, at virksomheden skal gennemføre

en ny systematisk risikovurdering hver gang, der gennemføres ændringer. ”Fordelen ved dette er visheden om, at man har været omkring alle væsentlige forhold for jernbanesikkerheden”. Vibeke Lindberg ser ikke de nye EU-regler som en belastning, men snarere som en praktisk og nødvendig tilpasningsopgave, der bidrager til den fortsatte udvikling af jernbanen som en erhvervssektor i stadig vækst og udvikling.

20-03-2012 13:41:04

13

Såvel procedurer “som metoder skal

harmoniseres [...] for at gøre jernbanen mere interoperabel

”

Større råderum De nye krav betyder, at ikke-signi ikante ændringer fremover ikke skal godkendes i Tra ikstyrelsen. Dette giver virksomhederne mulighed for mere selvforvaltning, da ikkesigni ikante ændringer ”kun” skal gennemføres i henhold til virksomhedernes certi icerede sikkerhedsledelsessystem.

Tra ikstyrelsens certi iceringer og godkendelser af virksomhederne igennem de

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 13

sidste år har styrket virksomhederne til at håndtere den øgede selvforvaltning, som de får i kraft af de nye krav.

Om Apsitech Apsitech A/S blev stiftet i december 2011.

Medarbejderne har mange års erfaring på jernbaneområdet, og kompetencerne er fordelt på lere fagområder inden for infrastruktur. Dertil kommer myndighedsbehandling som tilpasses den enkelte opgave,

hvad enten det er en signi ikant ændring eller en ikke-signi ikant ændring. ”På ikke-signi ikante ændringer vil de nye krav give mulighed for mere selvforvaltning til infrastrukturforvalterne og operatørerne,” siger sikkerhedsspecialist Vibeke Lindberg fra Apsitech. █

20-03-2012 13:41:04

14 • Magasinet BaneBranchen #3, marts 2012

En branche i forandring

Verdens bedste massetransportform vinder terræn Hvor der i mange andre brancher er krisestemning, investeres der som aldrig før i den danske jernbane.

Nye signalsystemer, en ny bane mellem København og Ringsted og seneste den politiske aftale om udvidelse af elektrificeringen understreger blot det politiske ønske om at fremtidssikre jernbanenettet.

Men med investeringerne følger også krav om mere jernbane for pengene. Som rådgivere og leverandører til jernbanen er viden om ny teknologi, innovation og effektivisering af arbejdsprocesser helt afgørende for, at vores leverancer kan stå mål med investeringer og krav. Med andre ord; vores branche er i forandring.

Hvordan leverer vi mere jernbane for pengene?

Kravet om mere jernbane for pengene bliver for os som forvaltere, rådgivere, leverandører og entreprenører et spørgsmål om, hvordan vi kan optimere processer og arbejde smartere. I Atkins har vi arbejdet med lere forskellige tiltag blandt andet internationale konstellationer, outsourcing og introduktion af 3D-modellering i jernbaneprojekteringen.

Gennem de seneste fem år har 3D-modellering været et krav til rådgivere i byggebranchen, der arbejder for offentlige institutioner.

Erfaringerne fra byggebranchen og vores egne projekter har vist, at 3D-modellering giver store fordele i projekteringsarbejdet. Med 3D-modellering kan vi bedre styre grænseladerne mellem de enkelte tekniske fag; eksempelvis spor, signal- og køreledningsanlæg, ved visuelt at få et tidligt indblik i de udfordringer, der kan opstå i udførelsesfasen.

På Bergen Bybane har vi benyttet 3D-modellering i projekteringen. Bybanen løber gennem byen, og 3D-modelleringen blev derfor anvendt til at sikre, at fundamenter ikke kolliderede med eksempelvis a løbsledninger. På

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 14

den måde var det muligt at sikre, at forhold der ellers kunne skabe problemer i udførelsesfasen, blev fundet under projekteringen, hvor omkostningerne er væsentlig mindre, end hvis projektet måtte stoppe under udførelsen for at udbedre fejl.

Effektivisering gennem samlet projektorganisation Korte tidsfrister og derfor hurtig mobilisering af større teams er blevet kendetegnende for

arbejdet i banebranchen. Projekteringen af Nordvestbanen er et godt eksempel på dette.

10 måneders koncentreret projektering med 100 ingeniører, specialister og tegnere, da projektet var på sit højeste, startede i marts 2011 og resulterede i, at de første broer allerede var bygget i januar 2012.

Modsat tidligere, hvor hver rådgiver løste delopgaver hjemme på kontoret, er tendensen i dag, at større rådgiverteams samles på tværs

20-03-2012 13:41:05

15

af virksomheder ét sted og løser opgaverne i tæt samarbejde. Samlingen af ekspertisen og det tættere samarbejde har store fordele i forhold til at effektivisere opgaveløsningen.

København-Ringsted-projektet og Signalprogrammet er gode eksempler på dette.

Her sidder vi som rådgiver tæt sammen med kunden og samarbejdspartnere – og i Signalprogrammet også leverandører.

Øget elektriϐicering på tegnebrættet I jernbanebranchen kan vi glæde os over at arbejde med en transportform, som overordnet set må betragtes som miljøvenlig. Dog har vi i Danmark haltet bagefter, hvad angår elektri icering af jernbanenettet. Men efter mange års stilstand er elektri icering igen kommet på dagsordenen; senest i februar 2012 da regeringen indgik en bred aftale på transportområdet, som prioriterer elektri icering af udvalgte strækninger.

Elektri iceringen af jernbanenettet spiller en helt central rolle i forhold til at skabe en mere moderne jernbane med bedre, billigere og mere stabil drift, samtidig med at den vil gavne miljø og klima. Planerne om øget elektri icering er således afgørende for det politiske mål om at gøre jernbanen ua hængig af fossile brændstoffer.

Er der strøm nok til fremtiden?

I modsætning til de leste europæiske lande forts. på side 16

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 15

20-03-2012 13:41:09

16 • Magasinet BaneBranchen #3, marts 2012

fortsat fra side 15

begyndte Danmark elektri iceringen af jernbanenettet relativt sent. Hovedfærdselsåren fra Padborg via Fredericia og Storebælt til Øresundsbroen blev elektri iceret i 1990'erne.

Da denne strækning er et vigtigt bindeled for godstra ikken mellem Skandinavien og det europæiske kontinent, har godsoperatørerne stor fokus på, at strækningen er klar til at håndtere de øgede transportmængder, som forventes de næste 20 år.

Atkins har for Banedanmark taget pulsen på kørestrømsforsyningen på denne strækning for at klarlægge, om der også i fremtiden er elektrisk effekt nok til rådighed til at fremføre de stadig længere og tungere tog.

I 2011 gennemførte Atkins en grundig elektrisk simulering af strækningen mellem Padborg og Storebælt, og den følges op i år af en tilsvarende analyse på Sjælland og Lolland-Falster, hvor der også tages hensyn til elektri icering af den nye jernbane København-Ringsted og opgraderingen af banen mellem Ringsted og Rødby i forbindelse med den faste forbindelse over Femern.

Analysen for Jylland og Fyn viste behov for etablering af lere forsyningsstationer og opgradering af køreledningsanlægget med forstærkningsledninger adskillige steder for at kunne klare strømtrækket fra godstogslokomotiverne.

Behovet for yderligere tilgang af forsyningsanlæg forstærkes af, at passagertra ikken inden for de næste 10 år forventes øget.

Hjælp til miljøvenlige valg Men kan jernbanen byde på mere bæredygtighed? Det er blevet almindeligt at byggebranchen medregner bæredygtighed i design af bygninger og påviser store CO2-reduktioner ved at tænke bæredygtighed ind i design- og projekteringsfasen. På samme måde er der miljøvenlige beslutninger at tage i forhold til valg af materialer og løsninger til jernbanen.

Det er et tidskrævende puslespil, hvis man skal samle data og bygge regnskabet op fra bunden i hvert projekt. Derfor har vi i Atkins udviklet et værktøj, som kan udregne jernbaneprojekters samlede CO2-udledning.

Værktøjet kan medregne alt fra de enkelte

materialers CO2-belastning til hele anlæggets levetid. Det benyttes dagligt på tværs af Atkins’ globale koncern og vedligeholdes i takt med, at 2500 jernbanerådgivere lægger informationer om nye produkter og værdier ind i databasen.

I resultatet af de enkelte beregninger foreslår værktøjet mere miljøvenlige alternativer, som derefter kan vurderes til det enkelte projekt.

Som alt andet afspejler banebranchen det samfund, vi er en del af. De forandringer og nye behov, der er opstået over de senere år, kræver omstillingsparathed, ny teknologi og ikke mindst projektledelse. Men det er samtidig en branche med stort potentiale i et land som Danmark, hvor udsigten til letbaner i byerne, øget elektri icering af jernbanenettet og moderne signalanlæg peger i retning af noget, der kan udvikle sig til en ny guldalder for jernbanen. █

3D-rendering af Heggedal Station

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 16

20-03-2012 13:41:12

Vi tegner fremtidens infrastruktur

Jernbane Ny bane København-Ringsted, Signalprogrammet, Nordvestbanen, Langå-Struer, Højhastighedsbaner i Norge, Vojens-Vamdrup

Broer og tunneller på Køge Bugt-motorvejen, Kliplev-Sønderborg, Funder Ådal, Vallensbæk Sø, Kværndrup-Svendborg, Heggedal Station

Vej Holbæk-motorvejen, Holstebro-Ringsted,

Gørløse omfartsveje, Næstved-Rønnede, Teglholmsgade og Havnegade havnepromenade

GIS NaturErhvervsstyrelsens markkortsystem, Kulturarvsstyrelsens WebGIS, EEAs Ozone Viewer, EU-kommissionens Water Infomation System

Letbane Odense, Århus, Aalborg, Bergen Plan Design Enable

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 17

Bybane, Stavanger Bybane, Dubai Metro, Valby letbanescreening, Oslo, Trondheim

www.atkins.dk

20-03-2012 13:41:20

18 • Magasinet BaneBranchen #3, marts 2012

Et projekt af de helt store

Femern Bælt - et gigantisk jernbanebyggeri med vision Landdelen af Femern Bælt - jernbaneanlæg er et af de tre milliardprojekter, der er hovedhjørnestenene i visionen om at fordoble passagerog godstransporten på jernbanen.

Projektet vil forkorte rejsetiden for passagererne, forøge godskapaciteten og samtidig give mere plads til passagertog på hovedstrækningen mellem Jylland og Sjælland.

Bedre traϐikafvikling For passagererne bliver der kontante besparelser målt i minutter. En rejse mellem Nykøbing Falster og København bliver 11-15 minutter kortere end i dag, og rejsen mellem København og Hamborg kan forkortes med en time og komme ned på godt tre timer, når den faste forbindelse over Femern Bælt står klar. Samtidig giver den dobbeltsporede bane mulighed for at øge antallet af tog mellem Danmark og Tyskland.

Med de nye overhalingsstationer, der bliver placeret ved Glumsø, Vordingborg, Orehoved og Højby , får passagertogene også bedre mulighed for at overhale godstog, hvilket er til stor fordel for kapaciteten og rettidigheden på strækningen.

Når den 115 kilometer lange strækning i 2020 står klar med såvel dobbeltspor som fuld elektri icering, så lyttes en stor del af godstra ikken fra strækningen Ringsted-

Den faste forbindelse over Femern Bælt - en 18 kilometer lang tunnel til bil- og jernbanetra ik kan ikke løse opgaven med at binde Danmark og Tyskland tættere sammen alene. For at udnytte fordelene ved tunnelen er det nødvendigt med den rette jernbaneinfrastruktur, og på dansk side vil det sige opgradering af banen fra Ringsted til den lille lollandske by Højby syd for Holeby.

Hele strækningen på ca. 115 km skal elektri iceres, og der skal udbygges til dobbeltspor fra Vordingborg til Højby (eksklusiv forbindelsen over Storstrømmen) – en strækning på omkring 55 km. Med i projektet er desuden ire overhalingsstationer og to nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund. Elektri iceringen betyder, at frihøjden på en række broer skal hæves, eller der skal bygges helt nye broer, og enkelte steder på strækningen vil det muligvis være nødvendigt at rette kurver ud.

Projektet har en økonomisk volumen på mellem 8 og 9 milliarder kroner, og det er Banedanmark, der har ansvaret for projekteringen af de danske jernbaneanlæg.

Bygherreorganisationen er i gang med at blive oprettet, der er taget fat på blandt andet de geotekniske undersøgelser, og sidst på året 2013 forventes det, at anlægsloven vil blive fremsat.

Anlægget skal lige som den faste forbindelse stå klar i 2020, så der fra dag et er mulighed for at udnytte de fordele der er ved Femern Bælt-projektet.

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 18

20-03-2012 13:41:20

19

Padborg til Femern-forbindelsen. Dermed spares de 45 godstog, som der forventes at køre i døgnet i 2020, for en omvej på 160 kilometer, når de skal fra Sverige til Tyskland, ligesom der vil blive tale om en reduceret udledning af CO2, når færgedriften ophører. ”Ved at lytte godstra ikken fra hovedstrækningen mellem Sjælland og Jylland skaber vi samtidig mere kapacitet til passagertog på en af de mest tra ikerede strækninger i

landet. Så det er ikke kun passagererne på Sjælland og Lolland-Falster, der får gavn af Femern-forbindelsen; det samme gør de mange tusinde, der hver dag kører med tog mellem Sjælland og Jylland,” siger Klaus S. Jørgensen, anlægschef for landdelen af Femern Bælt Jernbaneanlæg.

Bygges, mens der køres En af de store udfordringer ved Femern Bælt – danske jernbaneanlæg er, at der skal

bygges, imens der kører tog på strækningen.

Banedanmark er ikke uvant med denne type udfordring – arbejdet med anlæggelse af 6. hovedspor til S-banen i København, der blev afsluttet sidste år, er det seneste eksempel men det er første gang i nyere tid, at det sker på så lang en strækning. ”Det stiller store krav til os – såvel i planlægningsfasen som i selve udførelsen af arbejdet. For uanset hvilken type arbejde, der er i gang, så er der tog, der skal kunne køre forts. på side 20

Landdelen

Tidsplan

Forventet trafik på strækningen

Landdelen af Femern Bælt Jernbaneanlæg omfatter en elektriϔicering fra Ringsted til Højby syd for Holeby på Lolland samt anlæg af dobbeltspor på strækningerne VordingborgMasnedø og Orehoved Højby. Anlæggelsen anslås at komme til at koste mellem 8 og 9 milliarder kroner.

2012 Etablering af bygherreorganisation

2020: 2030:

Læs mere på www.bane.dk/femern

2014 Anlægsarbejdet begynder

Beslutning om hastigheden på banen Tekniske forundersøgelser Forberedelse af udførende aktiviteter 2013 Anlægsloven for Femern Bælt forventes fremsat

34 persontog og 45 godstog pr. døgn.

40 persontog og 56 godstog pr. døgn.

I løbet af 2030’erne vil antallet af godstoge stige til 78, mens man ikke forventer at der kører ϔlere end 40 persontog.

2020 Forventet ibrugtagning af landdelen af Femern Bælt - jernbaneanlæg

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 19

20-03-2012 13:41:22

20 • Magasinet BaneBranchen #3, marts 2012

fortsat fra side 19

planmæssigt, så snart vi hæver en spærring,” siger Klaus S. Jørgensen.

Fremtidens Jernbane Femern Bælt – danske jernbaneanlæg er ikke bare et – set med danske øjne – gigantisk jernbanebyggeri. Det er også en vigtig forudsætning for opfyldelsen af den politiske vision om at fordoble passager- og godstransporten.

Sammen med Den nye bane KøbenhavnRingsted og Signalprogrammet udgør Femern Bælt – danske jernbaneanlæg grundpillerne i arbejdet hen mod, at der i 2020 skal være en infrastruktur, som gør, at fordoblingen kan være en realitet senest i 2030.

Samtidig spiller Femern Bælt – danske jernbaneanlæg også en vigtig rolle i bestræbelserne på at opfylde Timemodellen, hvor rejsetiden på strækningen KøbenhavnOdense-Århus og Aalborg maksimalt må vare en time mellem byerne. █

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 20

20-03-2012 13:41:22

21

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 21

20-03-2012 13:41:23

22 • Magasinet BaneBranchen #3, marts 2012

Den Danske Banekonference – Stedet hvor den danske jernbanebranche mødes Hvert år afholder BaneBranchen Den Danske Banekonference.

Denne velbesøgte konference er stedet, hvor branchen mødes og holder sig opdateret med de nyeste erfaringer og den nyeste viden – og ikke mindst netværker.

Det er ikke tilfældigt at Den Danske Banekonference kan præsentere både Transportministeren og de mest prominente jernbaneprofessionelle i Danmark. Den Danske Banekonference er den største jernbanekonference i Danmark, og den har siden starten i 2009 været en bragende succes – i 2011 deltog 500 jernbaneprofessionelle fra hele landet – og udlandet.

Den Danske Banekonference er for hele

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 22

Af Peter Sonne, formand for BaneBranchen

branchen – fra direktører til studerende.

Derfor arbejder en række af BaneBranchens virksomheder og partnere frivilligt for at sikre et spændende og alsidigt program samtidig med at prisen holdes på et niveau, hvor alle kan deltage.

Konferencen afsluttes med en stor netværksmiddag, hvor der er gode muligheder for at netværke, summe og ikke mindst skabe kontakt til kollegaer fra hele branchen.

20-03-2012 13:41:23

23

Foredragene Foredragene spænder bredt – lige fra politikere og ledere til forskere og branchens eksperter. Foredragene gives i lere parallelle spor med hvert sit emne, så der er noget for en hver interesse. Er det svært at vælge, kan man trøste sig med at alle slides efter konferencen er at inde på konferencens hjemmeside www.banekonference.dk.

Det overordnede emne for konferencen – og foreningen – er den danske jernbane, men det begrænser selvfølgelig ikke foredragene. Overalt i verden forskes der og drages erfaringer, og derfor hentes der foredragsholdere ind, hvis viden kan spare den danske jernbane for at skulle genop inde hjulet.

Messeområdet For at sikre gode muligheder for at opleve branchen indefra og netværke er der et messeområde med udstillingsstande. Her er forts. på side 24

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 23

20-03-2012 13:41:24

24 • Magasinet BaneBranchen #3, marts 2012

fortsat fra side 23

der mulighed for at besøge BaneBranchens virksomheder og samarbejdspartnere for en snak om hvad der foregår i branchen, hvad der er nyt og hvordan der kan indgås samarbejde personer og virksomheder imellem.

Messeområdet er åbent fra morgenstunden og frem til middagen – det er således muligt at besøge udstillingsstandende og snakke med virksomhederne hele dagen. Når dialogen er kommet godt i gang er det også muligt at trække væk fra udstillingsområdet og fortsætte diskussionen i loungeområdet.

Innovation Tema i 2012 er innovation. Vi ved at jernbaneområdet tilføres over 100 mia. kr. i løbet af de næste 10-20 år. Hvis den investering skal give maksimal værdi helt ud til den enkelte passager eller godscontainer, skal der tænkes anderledes. Gode skinner, et europæisk standardiseret signalsystem og elektri icering af hele den danske jernbane er et godt skridt på vejen til at kunne

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 24

give passagererne tog til tiden, at kunne købe billige elektriske tog og at optimere varetransporten i et sammenhængende Europa. Derudover skal den københavnske metro udvides markant og der er planer om letbaner mange steder i Danmark. Det ser vi som en erkendelse af, at den skinnebårne tra ik bliver opfattet som attraktiv, effektiv og pålidelig.

Kan jernbanesektoren så levere varen? Det er vi overbeviste om i BaneBranchen, men ikke uden at gå ad nye spor. Vi skal analysere og vurdere de gamle dyder indenfor denne traditionsrige branche, beholde det bedste og udvikle det mindre effektive. Derfor er BaneBranchens hovedformål også fremover at støtte uddannelse, forskning og læring, og gøre vores til at Danmark er og bliver i eliten indenfor jernbane – denne konferences fokus på innovation er med til at vi når dette ambitiøse mål.

God konference Peter Sonne Formand █

20-03-2012 13:41:35

25

Den Danske Banekonference afholdes 9. maj 2012 og 21. maj 2013. LĂŚs mere om konferencen pĂĽ www.banekonference.dk

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 25

20-03-2012 13:41:36

26 • Magasinet BaneBranchen #3, marts 2012

Bæltet er sikret Storebæltsforbindelsens sikringsanlæg opgraderes Sund og Bælt A/S vil sikre at Storebæltforbindelsen kan vedligeholdes indtil sikringsanlæggene over Storebælt udskiftes i forbindelse med Signalprogrammet.

Desuden ønsker de at optimere trafikafviklingen over forbindelsen.

De oprindelige sikringsanlæg blev idriftsat før de første tog kørte over Storebæltsforbindelsen.

Det var 1. juni 1997 og teknologien var Ebilock850, som indeholder teknologi fra midt i 80’erne. Derfor er adskillige elektronikprodukter ikke længere tilgængelige, og reservedele kan ikke længere indkøbes. I 2009 blev der underskrevet en aftale mellem Storebælt A/S og Bombardier om opgradering af anlægget til den mest moderne teknologi; Ebilock950 R4 og Ebiscreen 2000, som begge er opbygget med hardware, der kan vedligeholdes og løbende opgraderes efter behov. Ved

denne opgradering skulle tre eksisterende EBILock 850 sikringsdatamater opgraderes til én EBILock 950 R4 sikringsdatamat og ét EBIScreen 2000 som lokalmanøvresystem.

Platformen Platformen Ebilock950 R4 er udelukkende baseret på kommerciel (COTS – Commercial Of The Shelf) industrielle CPU-boards og kommercielle operativsystemer, hvilket giver en række markante fordele. Det

© Bjørn Giesenbauer/Flickr

Figur 3 Den nye brugerϔlade fra EBIScreen 2000, som er tilpasset den lidt ældre brugerϔlade.

Systemets web-baserede Maintenance Terminal

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 26

20-03-2012 13:41:42

27

er let at opgradere til næste generation af hardware og operativsystemer, systemet har en høj kapacitet på mindst 3000 objekter, der anvendes COTS transmissions system (standard Ethernet TCP/IP), og hardware- og operativsystem-type kan let ændres. Desuden er systemet bagudkompatibelt med bl.a. objektstyreenheder og sikringslogik (ILL - InterLocking Logic).

Hvis et kabel brydes kan Transmissionsssystemet udnytte dets indbyggede redundans og omkon igurere adgang til objekter fra den anden side så hurtigt, at kontrollen i objekterne bevares i langt de leste tilfælde på trods af at et kabelbrud har fundet sted.

Ebilock950 R4 er ibrugtaget første gang i 2007 og er nu i drift over 20 forskellige steder i Europa og resten af verden. Maribo var første installation i Danmark af denne type, som blev ibrugtaget i april 2009.

EBIScreen 2000 er inden Storebælt idriftsat lere steder i Danmark, bl.a. Silkeborg, Lollandsbanen og Nordjyske, og Thy jernstyringssystemer.

Brugerϐlade På Storebælt er det væsentligt for bemanding, oplæring og vedligehold af EBIScreens bruger lade, der på Storebælt skal anvendes som lokalmanøvresystem, at den ligner den bruger lade der normalt anvendes ved jernstyring af Storebælt fra RFC Roskilde. Derfor er bruger laden tilpasset til at ligne denne lidt ældre bruger lade. █

Fjernstyringssystem CTC ATNS

CBSS_SBF

LogPC

Firewall

Administrator

Tidsgiver

Operatør

Betjeningsplads

Tekniker

Manøvredatamat

Printer

RTU

Parallel Input / Output

EBIScreen_SBF

Vedligeholder

Sikringsdatamat

Sikringssystem

Switch Forklaring: Produktomfang Ikke-dual komponent

Switch PCU

Dual komponent

(TRANS)

Én til mange konfiguration Ikke-dual forbindelse

JZU840_BDK Koncentrator

Dual forbindelse Ikke-dual optisk fiberforbindelse

ObjektStyregruppe

Ydre enheder

Systemets opbygning samt interne- og eksterne interfaces. Sikringsdatamat er EBILock 950 R4, Manøvedatamat er EBIScreen 2000, RTU er Remote Terminal Unit der tilslutter I/O og PCU er Protocol Conversion Unit, der forbinder objetstyregruppe protocol med TCP/IP.

EBILock 950 R4

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 27

20-03-2012 13:41:43

28 • Magasinet BaneBranchen #3, marts 2012

Jernbanen som et vækstlokomotiv

Ny spiller i jernbaneindustrien for små og mellemstore virksomheder Medens vi alle glæder os over, at der er kommet gang i den nødvendige udbygning og renovering af de danske jernbanebaner, kan vi også glæde os over, at det skaber aktivitet hos en række firmaer, men set med de lidt større briller er spørgsmålet om vi får nok ud af det?

CenSec er en erhvervsklynge, som bringer aktører og interessenter sammen med hensigt at skabe synergier og perspektiver, der øger danske virksomheders leverancemuligheder. Dette sker bl.a. via forretningsbaserede netværk – heriblandt CenSec Railway Network.

Udbud efter bogen Som en af EU's mønsterlande bliver vores investeringer håndteret efter formalia med

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 28

behørig konkurrenceudsættelse. Omfattende udbudsrunder med omhyggelig evaluering af tilbudsgivere og deres tilbud på leverancerne.

Dette sikrer, at pris og kvalitet er nøje afstemt efter markedsmulighederne og at ordregiveren får et produkt, der er optimeret for dennes virksomhed. Dette er lige efter bogen, som det skal være under det gældende EU set-up.

Oversete dele af værdikæden Betragter vi alle led i værdikæden fra opdragsgiver til underleverandør, så har vi med de mange opgaver sikret, at de danske rådgivere har gode muligheder for at bidrage kraftigt, hvilket nødvendiggør uddannelse af lere ingeniører med jernbaneviden. Også dette er lot sat på skinner og denne del af forsyningskæden er begyndt at levere til et endnu umættet marked.

20-03-2012 13:41:44

29

Bevæger vi os længere ud i kæden bliver det lidt mere ensidigt. Nuvel, vi har stor konkurrence blandt de store leverandører, som vi senest har set ved anskaffelsen af vores nye landsdækkende signalsystemer. Men ser vi nærmere efter, bliver det noget sværere at se, hvor mange af systemleverancerne der faktisk produceres i Danmark. Det er der i princippet ikke noget galt i og er i overensstemmelse med konditionerne. Men det giver ikke danske

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 29

arbejdspladser og en ønskelig blomstrende del af dansk jernbaneindustri.

holdelsesydelser. Kapaciteten er på nogle delområder rigelig til at dække behovet.

På entreprenørsiden har vi også set interesse fra store udenlandske irmaer, der har etableret sig med danske selskaber samtidig med at branchen har været i stand til med egne ressourcer at inde plads til nye dansk-baserede irmaer, som får deres del af opgaverne. Dette er godt hjulpet på vej via deregulering og udbud af drift og vedlige-

Hvad er problemet da – der findes jo en mindre dansk jernbane industri, og der findes en række virksomheder, som besidder dybe spidskompetencer, der gør sig gældende med enkeltprodukter. forts. på side 30

20-03-2012 13:41:44

30 • Magasinet BaneBranchen #3, marts 2012

fortsat fra side 29

Udbudskultur og møder på arms længde Men berettiger de historisk store investeringer i sektoren ikke til mere? Eks. til at vi søger at få mere ud af det end blot her og nu markedsafstemte løsninger? F.eks. at vi på sigt gør os i stand til at levere samme eller bedre produkter til ikke alene et nationalt marked i den materiel, system og komponentproducerende del af industrien.

Går man videre ad den vej, kan man spørge: er vi bare ikke dygtige nok til at gøre os gældende i denne del af værdikæden, eller er der nogle uhensigtsmæssige barrierer, som vi kan være med til at jerne.

Kompetencer og evnen til at kunne levere til tidens aktuelle standarder har altid været en forudsætning for danske virksomheder, der skal klare sig i en lille åben økonomi, så det bør ikke være her vi har problemet.

Naturligvis er der omkostninger for eksisterende firmaer til at komme ind i nye

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 30

markeder, men jernbanen rummer kravet til anvendelse af en systematik og metode, som er bredt anerkendt.

til at Danmark og dansk erhvervsliv får det fulde udbytte af disse års historiske store investeringer i sektoren. █

Taler vi barrierer kunne tankerne falde på den kultur, som fastholder, at man kun møder sine kommende mulige leverandører på arms længde og har svært ved at indgå i en uforpligtigende dialog om tanker og ideer.

Stærk jernbaneindustriklynge i fremtiden Hovedmålet med de mange ressourcer, der er tilføres sektoren, er, naturligvis at få jernbanen bragt i orden og udviklet efter tidens krav, men delmålet burde være at se en hel stærk jernbaneindustri klynge vokse frem som et spin-off af disse anstrengelser.

Censec er en ny spiller i jernbaneindustrien for små og mellemstore virksomheder, som søger at skabe forretningsmuligheder på dette vækstmarked og vi ser gerne andre aktører og interessenter omkring jernbanen medvirke

20-03-2012 13:41:44

31

FREMTIDSHOLDBAR OG VÆKSTFREMMENDE LETBANERÅDGIVNING Vi er førende inden for letbanerådgivning i Danmark og skaber fremtidsholdbare, innovative og bæredygtige tekniske løsninger, som fremmer miljøvenlig og lettilgængelig transport samt vækst i nærområder.

Vores letbanerådgivning omfatter bl.a. projekter i Aarhus, København, Beograd, Bergen, Stavanger, Gøteborg, Szeged, Miskolc, Debrecen, Budapest...

VIL DU VIDE MERE? Aftal et møde med Morten Springdorf Projektdirektør for Letbaner mosf@cowi.dk eller Bent Bertil Jacobsen Projektchef forJernbaner og metro bbja@cowi.dk Besøg os på vores stand på BaneBranchens årlige konference eller besøg os på www.cowi.dk.

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 31

20-03-2012 13:41:45

32 • Magasinet BaneBranchen #3, marts 2012

Få morgendagens trafik til at glide på skinner

Signaltekniske løsninger – få balance mellem letbanen og de øvrige trafikanter.

Forestil dig, at letbanen glider kontinuerligt gennem det travle byrum på en grøn bølge, overholder alle køreplaner og bringer passagerne rettidigt frem.

Dette er drømmescenariet for de kommende danske letbaner, men også en svær opgave.

"En af de store udfordringer ved letbanen er at skabe en balance med de øvrige tra ikanter," siger projektdirektør på Aarhus Letbane Morten Springdorf, COWI. Svaret på denne balanceudfordring er ifølge projektchef for Jernbaner og metro i COWI Bent Jacobsen at optimere de signaltekniske løsninger. Han peger på tre vigtige forhold:

Optimering af traϐikafviklingen For det første er det essentielt at optimere tra ikafviklingen ved at tilgodese de forskellige tra ikantgrupper. Det gør man konkret i et samspil mellem letbaneselskabet og de berørte vejbestyrelser. Dertil anvender COWI en genial kombination af optimeringsværktøjet, TRANSYT, og simuleringsværktøjet, VISSIM, hvor man viser tra ikken i gadebilledet og kan optimere letbanens tra ikafvikling med største mulig hensyn til de øvrige tra ikanter.

Intelligente “signaltekniske

løsninger kan få de danske letbaner til at glide gennem de travle byrum i balance med de øvrige trafikanter

”

Bent Jacobsen, projektchef, COWI Foto: COWI

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 32

20-03-2012 13:41:45

33

Traϔikken glider på skinner i Glostrup, hvor Ring3 krydser hovedvejen.

COWI bruger et simuleringsværktøj til at optimere traϔikafviklingen.

Billede: Copyright COWI 2012

"COWI har i mange år været nordisk samarbejdspartner for PTV, der udvikler simuleringsværktøjet VISSIM, og vi har erfaringer med at prioritere buskørsel fra eksempelvis Aarhus, Odense og Københavnsområdet," siger tra ikplanlægger i COWI, Jens Thordrup.

COWI har længe arbejdet med at håndtere grænse lader i forbindelse med busprioriteringsopgaver for forskellige tra ikselskaber i Danmark samtidig med, at rådgiverne senest har indtænkt letbanegrænse lader i Aarhus og Odense.

Systemerne skal forstå hinanden

Udbud af kravsspeciϐikationer

Den anden vigtige faktor er at styre grænseladen mellem letbanesystemet og de kommunale signalsystemer. Det er af universel betydning, at få grænse laden de ineret, implementeret og etableret hensigtsmæssigt, så systemerne så at sige forstår hinanden.

Den tredje faktor, når man skal optimere de signaltekniske løsninger, er at udarbejde præcise kravsspeci ikationer, når man skal udbyde henholdsvis letbanens positioneringssystem og gadesignalsystemerne.

"Er grænse laden entydig, opnår man desuden to andre fordele," siger Bent Jacobsen, "nemlig, at kommunerne kan anvende deres egne signalleverandører - så der derved er tale om en fremtidssikret løsning. Den anden fordel er, at man klart kan de inere ansvarsforholdet mellem kommunerne og letbaneselskabet."

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 33

De bedste af de erfaringer bruger vi nu til at optimere letbanerne," siger Bent Jacobsen.

"Derudover arbejder vi tæt sammen med nogle af de dygtigste udenlandske letbanerådgivere som f.eks. SYSTRA for på den måde at koble de bedste praktiske erfaringer fra Danmark med de ypperste fra udlandet."

Drømmescenariet om den gode balance mellem letbanen og de øvrige tra ikanter kan på den måde gå i opfyldelse. █

Her har COWI spidskompetence inden for speciikation og udbud af signalsystemer og positioneringssystemer bl.a. som rådgiver for mange kommuner og alle tra ikselskaber i Danmark.

National erfaring koblet med international ekspertise "COWI har Danmarks største tra ikplanmiljø og har arbejdet med at planlægge og implementere busprioritering i mange år.

20-03-2012 13:41:47

34 • Magasinet BaneBranchen #3, marts 2012

De private jernbaneentreprenører har forenet sig Ny interessegruppe for entreprenørerne Med baggrund i de kommende års høje aktivitet med vedligeholdelse, fornyelse og udbygning af jernbanenettet har de udførende jernbaneentreprenører stiftet en interessegruppe med tilknytning til Danske Anlægsentreprenører under Dansk Byggeri.

De private jernbaneentreprenører har oprettet en interessegruppe, der repræsenterer entreprenørerne som en branche over for bygherrer, rådgivere, myndigheder, politikere og offentligheden. Gruppen omfatter de private entreprenørvirksomheder, der udfører anlægsarbejder på jernbanerne i form af spor, kørestrøm og sikring.

Baggrunden oprettelsen er et ønske hos entreprenørerne om at opnå et godt forum

for en konstruktiv dialog med ikke mindst bygherrerne, rådgiverne og myndighederne.

“Der skal i de kommende år gennemføres betydelige investeringer på baneområdet, og der bliver behov for en professionel og konstruktiv dialog om f.eks. udbudsformer, betingelser og generelle brancheforhold mellem de involverede parter, så projekterne kan blive gennemført så effektivt som muligt.

Derfor har vi dannet interessegruppen, som kan indgå i dialogen på de udførendes vegne”, siger Per Bredesgaard, der er formand for interessegruppen for jernbaneentreprenører, og administrerende direktør i Balfour Beatty Rail Danmark A/S. I løbet af de næste 10-20 år vil der blive omfattende investeringer på hele jernbaneområdet. Projekterne vil få afgørende betydning for Danmarks muligheder for at opbygge et klimavenligt transportsystem og skabe langt større kapacitet end i dag.

“Jernbaneentreprenørerne vil arbejde for, at disse investeringer udmøntes i et åbent marked med sund konkurrence, der kan sikre mest mulig jernbane for pengene”, fortsætter Per Bredesgaard.

Gruppen for jernbaneentreprenører er en del af Dansk Byggeris Vejbygningssektion, som har medlemmer, der udfører jord-, vej-, jernbane-, kloak-, funderings-, spuns- og vandbygningsarbejder. Sektionen er med i branchefællesskabet Danske Anlægsentreprenører, der omfatter Dansk Byggeris sektioner inden for anlægsområdet.

Med etableringen af interessegruppen bliver der rettet fokus på jernbaneområdet, og formanden for Vejbygningssektionen administrerende direktør Jesper Arkil, Arkil A/S, udtaler: “Det er glædeligt, at der blandt jernbaneentreprenørerne har været stor opbakning til etableringen af gruppen. Som en del af Vejbygningssektionen og Danske Anlægsentreprenører opnår medlemmerne en stærk faglig forankring og et godt talerør til gavn for branchens udvikling og den danske jernbanesektor som helhed.” █

Den Danske Banekonference Stedet, hvor industri, forskning og

politik mødes

Onsdag d. 9. maj 2012 Tivoli Congress Center www.banekonference.dk

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 34

20-03-2012 13:41:47

35

Uafhængig 3. part Notified Body - Independent Safety Assessor Når du skal have hjælp til at møde fremtidens krav.

EU’s krav til interoperabilitet skal opfyldes.

Når sikkerhed og kvalitet er vigtig.

www.dnv.com

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 35

20-03-2012 13:41:47

36 • Magasinet BaneBranchen #3, marts 2012

Uddannelse med jobgaranti Der er akut brug for jernbaneingeniører

Der er rift om DTU’s jernbaneingeniører. De planlagte kæmpeinvesteringer, der skal sikre at Danmark får en moderne og højteknologisk jernbane, vil medføre akut mangel på ingeniører med kompetencer inden for jernbaneteknologi.

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 36

“Mange tror, at jobmulighederne inden for jernbanesektoren er begrænset til et par få åbenlyse områder, men det er helt forkert. Alene det igangværende signalprogram skaber behov for en række nyansættelser i attraktive stillinger i et ekspanderende og internationalt miljø til utallige transportingeniører, uanset deres interesser, tidligere studieretning og erfaring. “ Det siger Joanna Wisniewska, som er juniorprojektingeniør i RCS, Bombardier, hvor

Tekst og fotos: Carsten Broder Hansen/DTU Transport

hun blev ansat umiddelbart efter at hun havde færdiggjort sin kandidatuddannelse i Transport og Logistik på DTU. Joanna var en af de første kandidater, der blev uddannet efter at BaneBranchen og DTU i 2008 gik sammen om at oprette nye kurser inden for jernbaneteknologi. Målet var at sikre, at der blev uddannet de eksperter som er nødvendige for at omsætte de milliarder af kroner, der skal investeres i jernbanerne, til et effektivt, dynamisk og velfungerende transportnetværk.

20-03-2012 13:41:50

37

Joanna Wisniewska er juniorprojektingeniør i RCS, Bombardier, hvor hun blandt andet arbejder med signalteknologi og ERTMS2, som forventes at skabe tusindvis af nye ingeniørstillinger i Europa de kommende år.

René Fongemie, Teknisk Supporter for sporkonstruktioner i Banedanmark, er en af de første, som har gennemført DTU’s studielinje i Jernbaneteknologi. Uddannelsen ser ud til at komme med en indbygget jobgaranti de næste mange år ud i fremtiden

Stor efterspørgsel efter jernbaneingeniører De nye kurser kan tages enkeltvis, både som en del af ingeniøruddannelserne eller som efteruddannelse, men det er også muligt at få en specialistuddannelse ved at følge hele studielinjen i Jernbaneteknologi. De første 100 % jernbaneingeniører afsluttede studiet i 2010, og en af disse er René Fongemie, som nu er Teknisk Supporter for sporkonstruktioner i Banedanmark. Han siger: ”Jeg ik tilbudt jobbet allerede da jeg var i gang med min kandidata handling om vedligehold af jernbaneinfrastruktur. Ikke mindst analyser af livscyklus-omkostninger var nyttige og det kunne umiddelbart overføres til det jeg nu beskæftiger mig med. Den langsigtede tankegang og livscyklusanalyserne blev jeg introduceret til på DTU allerede tidligt i studieforløbet, og det skulle så overføres til de data fra Banedanmarks målevogne, som anvendtes under mit eksamensprojekt:

De kommende års enorme jernbaneprojekter betyder, at der mangler omkring 500 jernbaneingeniører alene i Danmark, og internationalt bliver efterspørgslen endnu mere udtalt. Mens lere ingeniørområder i disse år for første gang oplever arbejdsløshed, står jernbaneingeniørerne i den helt omvendte situation. Der uddannes slet ikke ingeniører i et omfang der kan følge med efterspørgslen.

Adjunkt Alex Landex, DTU Transport er ansvarlig for studielinjen i Jernbaneteknologi,

og han forklarer: ”Det ser ud til at kendskabet til vores studielinje øges, både på DTU og på de øvrige danske ingeniøruddannelsesinstitutioner, og at vi har en uddannelse med jobgaranti og en vifte af spændende arbejdspladser er naturligvis ikke nogen ulempe i den aktuelle situation”

Sådan bliver du jernbaneingeniør Der er akut brug for ingeniører med kendskab til signalteknologi, kørestrøm, forts. på side 38

ologi og Læs om studielinjen i Jernbanetekn på: er kurs ante de relev www.transport.dtu.dk/bane og www.baneuddannelse.dk

At René Fongemie ligesom Joanna Wisniewska omgående ik ansættelse er ikke overraskende.

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 37

20-03-2012 13:41:51

38 • Magasinet BaneBranchen #3, marts 2012

fortsat fra side 37

anlæg, vedligeholdelse og tra ikplanlægning samt til samspillet mellem de mange temaer inden for jernbaneteknologi.

Der er en række muligheder for at tage jernbaneuddannelsen, blandt andet via de forskellige diplomingeniørstudier. █

Studiets opbygning:

Danmarks Tekniske Universitet

Ingeniørhøjskolen i København

Technical University of Denmark

Copenhagen University College of Engineering

DTUs Kandidatprogram

DTU Diplomingeniøruddannelse

IHK Diplomingeniøruddannelse

DTU MSc: Transportation and Logistics

DTU BEng: Traffic and Transportation

IHK BEng: Civil Engineering

Transport og Logistik

Transport og Logistik Studielinje i Jernbaneteknologi

Bygningsingeniør

Infrastruktur 2

Study line Railway technology

(only in Danish)

Jernbanetrafikteknik

Jernbanetrafikteknik for diplomingeniører

Rail Traffic Engineering #13125 - 5 ECTS

(only in Danish)

Jernbanebygning (only in Danish)

Master Project

#13525 - 10 ECTS

Diplomingeniørprojekt Bachelor Project

Geometrisk vejprojektering

Signalteknologi på jernbaner

Rullende jernbanemateriel

Geometric Highway Design

Signalling Technology on Railways

Rolling stock

#13111/13321/13511 - 5 ECTS

#13128 - 10 ECTS

#13127 - 5 ETCS

Baneprojektering og vedligholdelse Railway Design and Maintenance #13126 - 10 ECTS

Kandidatspeciale indenfor jernbane Master project within railways

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 38

20-03-2012 13:41:55

39

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 39

20-03-2012 13:41:55

40 • Magasinet BaneBranchen #3, marts 2012

Boosting Infranet Quality

Eltel leverer fiber- og kobberløsninger til de danske jernbaner Eltel Networks varetager drift og vedligeholdelse på Banedanmarks transmissionsanlæg.

Transmissionsanlægget kan bedst beskrives som nervesystemet i hele togdriften i Danmark.

Det inkluderer blandt andet hele signalanlægget, netværket til radiokommunikationen med lokofører, samt al transmission af information til passagerer via eksempelvis infoskærme, ure og højttaleranlæg. Nettet består af en række forskellige teknologier inden for SDH, PDH, DWDM og IP, men også de mange fysiske iber- og kobberkabler, der binder infrastrukturen sammen.

At arbejde langs jernbanen

SR-2-leder står vagt ved arbejde langs jernbanen

Ofte foregår iber- og kabelarbejdet langs jernbanen. Dette stiller høje krav til jernbanesikkerheden, hvorfor Eltel, udover de mange certi icerede iber- og kobberteknikere, råder over egne SR1 og SR2 ledere. Vi kan varetage totalleverancen af både iber- og kobberkabler, hvilket ofte inkluderer styret underboring eller at trække, skubbe og nedgrave nye kabler på plads. Udover totalleverancer er Eltel behjælpelig med banevagter, ligesom vi varetager kabel lytninger, kabelreparationer samt kabelvedligeholdelse. Endelig kræver iber- og kabelarbejde ofte sporspærring. Et koordineringsarbejde Eltel også varetager.

En samlet kommandocentral For at sikre hurtig fejlretning og dermed tog til tiden har Eltel et samlet netværksovervågnings-center (NOC), hvor alle dele af transmissionsanlægget bliver overvåget.

Centret fungerer som en kommando-central og er bemandet døgnet rundt. Hvis der opstår en fejl i en del af netværket, eller et signal ikke virker, vil det kunne ses på en af de mange skærme, og netværksfejlen kan udbedres omgående. Kommandocentralen fungerer end-

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 40

Fiberteknikere monterer nyt strækningskabel ved Limϔjorden

20-03-2012 13:41:55

41

Fiberkabel skubbes de 440 meter under Limϔjorden ved hjælp af kabelspule videre som Single Point Of Contact således, at alle kunder altid har et unikt telefonnummer.

Eltel står altid til rådighed med vort 80 mands store beredskab inden for de danske jernbaner. Dette er nødvendigt, da transmissionsnettet skal virke 24 timer i døgnet 365 dage om året.

Passiv infrastruktur – ϐiber og traditionelle kablingsløsninger Vi leverer komplette kablingsløsninger indendørs, udendørs og mellem geogra isk adskilte lokaliteter. Med certi icerede montører (AMP og Systimax) i fuldt udstyrede servicebiler tilbyder vi installation, test og dokumentation (online vedligeholdelse) inden for alle typer af iber- og PDS-opgaver - herunder etablering af komplet Data Center (inkl. køl, strøm og sikring).

Endvidere tilbyder vi generelle splidse-, blæse- og gravearbejder. Vi er leverandør af “Intelligent Patching” løsninger fra AMP og Systimax, og kan vise fremtidens passive infrastruktur i vores demolokale. █

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 41

Eltels døgnbemandede overvågningscenter i Glostrup

20-03-2012 13:41:57

Den Danske Banekonferences website www.banekonference.dk www.railconference.dk

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 42

20-03-2012 13:41:58

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 43

20-03-2012 13:41:58

44 • Magasinet BaneBranchen #3, marts 2012

Ny Nørreport

- et trafikprojekt, der har krævet utraditionelle løsninger

Ny Nørreport projektet er nu i fuld gang efter mere end to års planlægning. De tre bygherrer: Banedanmark, Københavns Kommune og DSB, har fundet sammen om gennemførelsen af hele fire gennemgribende renoveringsprojekter over og under jorden.

Det har stillet store krav til arkitekter og ingeniører om at finde utraditionelle løsninger, så Danmarks travleste station kan holdes i drift – mens den ombygges.

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 44

af chefrådgiver Steffen Moe, Grontmij og projektleder Mikael Bredsdorff, Banedanmark

Ovenover: Ny Nørreport – i fremtiden Venstre: Den gamle Nørreport

Illustration COBE og Public Arkitekter

Nørreport station har en lang historie

Boulevardbanen, som åbnede i 1918.

Nørreport station i København, er den eneste station i Danmark, der betjener både Metro, S-tog og jerntog. Samtidig er det det sted, der passeres af lest busser. Det er således landets travleste tra ikknudepunkt med daglig passage af 250.000 mennesker. Stationen er opkaldt efter den gamle byport Nørreport, som blev revet ned i 1857. Stationen blev anlagt i forbindelse med anlæggelsen af

På over laden bestod stationen oprindelig af to cirkelrunde bygninger på hver sin side af Frederiksborggade − i folkemunde kaldet ”Suppeterrinerne”. Disse bygninger blev i 1932, i forbindelse med S-banens åbning, erstattet af de bygninger, vi har kendt som Nørreport Station til i dag.

20-03-2012 13:41:59

45

Nu er tiden kommet til en gentænkning af hele området.

Både over og under jorden.

Med Ny Nørreport projektet får københavnerne en ny sammenhængende plads, med nye stationsbygninger, og med biltra ikken samlet på den ene side. Under jorden renoverer Banedanmark tunnelkonstruktionerne, og ventilationen forbedres markant. Desuden udskiftes tunneloversidens fugtisoleringsmembran, der efter næsten 100

år er så udtjent, at fugten trænger igennem og beskadiger betonen. Også jernbaneperronen får en opfriskning med ny belægning, nyt loft og nye infotavler.

Tre store bygherrer i unikt samarbejde De tre store bygherrer Banedanmark, Københavns Kommune og DSB har indgået en fælles bygherreoverenskomst, hvor de går sammen om at planlægge og udføre alle arbejder på

én gang og med fælles byggeplads, fælles kommunikation og fælles udnyttelse af ressourcer. Herved opnås en høj grad af synergieffekt, som betyder besparelser for alle tre parter både tidsmæssigt og økonomisk. Den udførelsesmæssige koordinering medfører desuden, at naboerne til Nørreport og de mange daglige passagerer belastes af gener i en langt kortere periode. Arbejdet gik i gang i oktober 2011, og renoveringen forventes færdig ved udgangen af 2014. forts. på side 46

Rådgiverne Grontmij fungerer som projekterende for alle ingeniørfagene både under og over jorden med Atkins og Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut som underrådgivere på baneteknik og brandforhold. Desuden har Grontmij ansvaret for koordineringen på tværs af delprojekterne.

Public Arkitekter, COBE og Bartenbach Lichtlabor fungerer som et team af arkitekter og belysningsspecialister til overϔladeprojektet. Rambøll står for traϔikomlægningen i overϔladeprojektet.

Ovenover: Den gamle ”Suppeterrinbygning” Venstre: Nørreport i dag – Danmarks travleste traϔikknudepunkt

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 45

20-03-2012 13:42:00

46 • Magasinet BaneBranchen #3, marts 2012

fortsat fra side 45

Hovedentreprenør på opgaven er Pihl Aarsleff Nørreport.

En ny plads i byen Over jorden står DSB for indretning af nye stationsbygninger, mens Københavns Kommune står for omlægning af tra ikken og skabelsen af en åben, moderne plads med fri bevægelighed for gående, cyklister, bilister og passagererne til Metro, tog og bus, som lettere vil kunne skifte mellem de forskellige transport former. Selve pladsen smelter sammen med Frederiksborggade og Fiolstræde og skaber et stort sammenhængende byrum.

Pladsens nye stationsbygninger er runde og bygget i glas, lys beton og rustfrit stål og kommer til at huse billetsalg, kiosk og offentligt toilet. Arkitekturen er let og luftig. Nørreports store problem – cykelparkeringen – bliver løst med nyudviklede, såkaldte cykelbede, med plads til dobbelt så mange cykler som i dag.

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 46

Bygherrerne Bygherre for byrum og vejanlæg: Bygherre for stationsbygninger: .

Bygherre for tunnelrenovering: .

Bygherre for ventilationsanlæg og modernisering af passagervendte faciliteter: . . . .

. . . . . . . . . . .Københavns Kommune . . . . . . . . . . .DSB . . . . . . . . . . .Banedanmark . . . . . . . . . . .Traϔikstyrelsen sammen med Banedanmark

Læs mere: www.nynoerreport.dk

Gennem planlægningens kunst opnås store fordele Som udgangspunkt for planlægningen af de mange arbejder er der udført detaljerede opmålinger og registreringer af alt byinventar og bygninger i området. Et centralt element i planlægningen er anvendelsen af etapeplaner.

Ved hjælp af detaljerede etapeplaner er der skabt overblik over hvilke aktiviteter, der foregår hvornår. Desuden er etapeplanerne med til at sikre, at det hele tiden er muligt at

Cykelparkeringen forbedres med forsænkede cykelbede, som skaber bedre overblik

20-03-2012 13:42:01

47

Ovenover: Tunneltværsnit – ny tegning med betalingsgrænser Højre: Tunneltværsnit - gammel tegning

opretholde den planlagte tra ik i området.

Vigtigt med plads til at arbejde For at skabe tilstrækkeligt rum til at arbejde sikkert og effektivt, har det været nødvendigt at begrænse den gennemgående tra ik i visse perioder. Både for vejtra ikkens og jernbanetra ikkens vedkommende. Københavns Borgerrepræsentation har derfor valgt at lukke for gennemkørende biltra ik i 2½ år. Til gengæld kan de mange busser og de tusinder af daglige cyklister og fodgængere passere i hele byggeperioden, ligesom forretninger og beboere i området kan få leveret varer og post. Det har været en klar prioritet at holde togene kørende på Nørreport. Der vil således i hele byggeperioden være muligt enten at tage S-toget eller jerntoget fra stationen.

har aftalt, at anvende 3-D modellering i projekteringen. Grontmij anser 3D-modellering for den bedste metode til at forudse komplikationer og kontrollere sammenfald og kollisioner mellem bygningsdele og konstruktioner.

Den digitale tegningsmodel består af 18 forskellige fagmodeller. Fagmodellerne er bl.a. fordelt inden for områderne ledningsforsyninger, brokonstruktioner, bygnings-

konstruktioner etc. Ved opmålingen er desuden anvendt 3D-laserscanning, som er den sidste nye opmålingsteknik baseret på laserstråler, der genererer en ”punktsky”, der kan omsættes til mål på en tegning.

Kollisionskontrollen mellem de forskellige modeller sker ved hjælp af en særlig software, der genererer rapporter og visualiserer, hvor de enkelte kollisioner sker. Når kollisioner er registreret foretages de fornødne korrektioner indtil projektet ender med at blive bygbart – forts. på side 48

3-D modellering og laserscanning løser kompleksiteten Projektets omfang, kompleksitet og tværfaglighed har medført, at rådgivere og arkitekter, sammen med bygherrerne,

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 47

20-03-2012 13:42:02

48 • Magasinet BaneBranchen #3, marts 2012

fortsat fra side 47

dvs. uden kollisioner. 3-D modelleringen har således skabt en øget robusthed i løsningerne for Grontmij, som rådgiver, så risiciene for fejl er minimeret.

En fælles indsats Ved denne fælles indsats fra tre store bygherrer, kan københavnerne således se frem til at få en smuk, funktionel og moderne Ny Nørreport, der forhåbentlig kan danne en ligeså smuk ”indgang” til den indre by, som den gamle Nørreport, der i sin tid stod på det samme sted. █

Chefrådgiver Steffen Moe, Grontmij

Projektleder Mikael Bredsdorff, Banedanmark

3D – modellering har været medvirkende til at skabe stor merværdi for Grontmij, som rådgiver til projektet i form af bedre overblik over processen

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 48

20-03-2012 13:42:04

49

Få adgang til banebrydende løsninger

Når du samarbejder med Grontmij, får du adgang til omfattende og opdateret viden og erfaring inden for alle typer jernbaneprojekter - uanset opgavens størrelse og kompleksitet.

Du får skræddersyet en effektiv løsning, der passer til netop dit behov - hvad enten vi er din bygherrerådgiver, er projekterende på almindelige rådgivningskontrakter eller projekterende i et samarbejde med entreprenører.

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 49

Du kan være sikker på, at dine løsninger øger regulariteten, minimerer risikoen for driftsforstyrrelser og forbedrer tilgængeligheden for dine kunder. Og mens dine projekter bliver gennemført med færrest mulige gener for trafikken og brugerne, bliver hensynet til den fremtidige drift og vedligehold sat i højsædet.

Ring til afdelingschef Erik Haldbæk, T 4348 6055, og hør mere om, hvordan banebrydende løsninger kan effektivisere dine investeringer.

20-03-2012 13:42:07

50 • Magasinet BaneBranchen #3, marts 2012

Forbindelser, der opfylder standarderne Sådan påvirker den kommende EN 45545-2 allerede nu jernbanemarkedet De fleste landespecifikke jernbanestandarder skal i de kommende år erstattes af en fælles europæisk standard. En ny specifikation, CEN/TS 45545-2, definerer retningslinjerne for brandtests og stiller komponentproducenterne over for nye udfordringer.

Jernbanemarkedet er præget af, at man til stræber større sikkerhed, forbedret driftseffektivitet, mere service og uafbrudt kommunikation uafhængigt af tid og sted.

Rejsen skal være mere bekvem og samtidigt også mere sikker for passagererne. I dag opnås sikkerheden i jernbanetrafikken bl.a. gennem landespecifikke brandstandarder.

I Tyskland hedder standarden DIN 5510-2, i Frankrig NF F 16-101, i Storbritannien BS 6853 og i Italien UNI/CEI 11170-3. I Nordamerika gælder en anden standard (NFPA 130) end i Rusland (GOST) for de brandtekniske krav, der stilles til komponenterne i et tog. Standarderne er fastlagt med henblik på at have tilstrækkelig tid til at evakuere toget i tilfælde af brand, uden at passagererne udsættes for kraftig røg eller giftige gasser.

En fælles europæisk standard For at samle de mange forskellige standarder i det mindste i Europa blev der i 2009 udarbejdet en ny teknisk speci ikation: CEN/TS 45545-2. Den de inerer kravene til sikkerhed i forbindelse med brand og vil snart blive indført i Europa. Danmark er foregangsland og har allerede implementeret den tekniske speci ikation som standard i landet. Desuden forlanger mange jernbaneselskaber allerede, at de produkter, der indkøbes i dag, er i overensstemmelse med denne speci ikation. På mange områder ligner CEN/TS 45545-2 den tyske og den italienske standard. De anvendte kabeltests er i vid udstrækning identiske, og materialetests ligner. Hvor er så de vigtigste forskelle?

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 50

Brandtest på testanlæg hos HUBER+SUHNER

Nye retningslinjer for kabelog materialetests Ligesom andre standarder definerer DIN 5510-2 kabeltests for enkeltledninger, ledningsbundter og røgtæthed, men hidtil har databus- og coaxialkabler ikke været medtaget i disse tests. I CEN/TS 45545-2 er disse kabler ikke mere undtaget. Det stiller producenterne over for en ny udfordring.

For at opnå de elektriske transmissionsegen skaber for disse kabler anvendes

polyethylen som isoleringsmateriale til led ningerne. Dette kunst stof brænder meget kraftigt og vanskeliggør gennemførelsen af de tests, der nu kræves. Derfor skal nye kabelkonstruktioner sikre, at kablerne kan bestå de tests, der skal gennemføres i henhold til CEN/TS 45545-2, selvom der anvendes polyethylen. Desuden definerer CEN/TS 45545-2 tre forskellige brandklasser, såkaldte Hazard-Level, som fastlægger forskellige toksicitets krav

20-03-2012 13:42:08

51

afhængigt af togtypen og forholdene på jernbanestrækningen.

Den nye speci ikation adskiller sig også vedrørende materialetests. I de aktuelle standarder undersøges hvert enkelt materiale med hensyn til toksicitet, korrosivitet og halogen- og luorindhold. CEN/TS 45545-2 de inerer kun krav vedrørende toksicitet.

Desuden har man hidtil de ineret en basisværdi for den maksimale toksicitet for hvert enkelt materiale. Men som noget nyt tager speci ikationen det procentvise indhold af materialet i hele produktet i betragtning. Dvs. at toksiske stoffer i meget små mængder ikke mere vægtes så stærkt.

naturligvis også er blevet tilpasset den nye CEN/TS 45545-2. En stor del af RADOX strøm- og signalkablerne og coaxialkablerne samt udvalgte jernbaneantenner er allerede i overensstemmelse med CEN/TS 45545-2.

Nye produkter, f.eks. det nyligt lancerede iberoptiske RADOX backbone-kabel samt iberoptiske mellemvogns kabler og SPOT-S retningsbestemte antenner, udvikles direkte i henhold til de nye krav.

Ingeniører, der er specialiseret i jernbane-

markedet, arbejder videre på løsninger til nye databus- og coaxialkabler. Det betyder, at HUBER+SUHNER’s kunder også i fremtiden kan regne med forbindelser, der opfylder standarderne. █

CEN/TS 45545-2 konforme forbindelser fra HUBER+SUHNER HUBER+SUHNER leverer systemer inden for elektrisk og optisk forbindelsesteknik til jernbanemarkedet i hele verden. Som førende producent videreudvikler virksomheden konstant sit produktportefølje, som

«Forbinder teknologier - i toget og langs banelegemet» Forbindelser med pålidelige højkvalitetsprodukter baseret på HUBER+SUHNERs 3 kerneteknologier: højfrekvens, lavfrekvens og fiberoptik, der alle lever op til jernbaneindustriens høje krav.

Jernbaneprodukter fra HUBER+SUHNER

W W W W W

HUBER + SUHNER A/S

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 51

RADOX ® kabler CEN/TS 45545 og DIN 5510-2 SENCITY ® Rail antenner Coaxialkabler og –konnektorer Fiberoptiske systemer Kabelsystemer

hubersuhner.com/railway

20-03-2012 13:42:09

52 • Magasinet BaneBranchen #3, marts 2012

Godt i gang med KØR

Infranord er kommet godt i gang i Danmark – næste mål er hele Skandinavien Infranord er kommet godt i gang i Danmark med bygningen af 5 km dobbeltspor til KØR projektet mellem Københavns hovedbanegård og Vigerslev.

Sporet lægges med Infranord’s nybygningstog. Forenden kører på larvebånd på skærveballasten og bagenden på det nybyggede spor. Toget består af nybygningsdelen samt 8-12 specialvogne med hver 240 sveller.

På ydersiden af svellevognene er der et spor, hvorpå en portalkran løbende forsyner nybygningsmaskinen med sveller. Et larvebånd placerer svellerne med korrekt afstand, i en kontinuert proces, hvor efter

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 52

skinnerne løftes op på plads og fastgøres. .

Dagsproduktionen ligger på 1000-1500m Sporskifter kan lægges, eller optages. ind på den rette placering med to Amega maskiner, der fungerer som en portalkran, som kan køre både i skærver og på skinner.

Anlægsarbejderne på KØR projektet, eller som det hedder ved sit fulde navn ”Mindre Kapacitetsudvidelse Østerport - Ringsted”,

20-03-2012 13:42:10

53

blev påbegyndt juni 2009 og forventes afsluttet november 2012. Projektet giver en mindre udvidelse i kapaciteten frem til Ringsted svarende til to passagertog eller et godstog pr time pr. retning. En anden del af KØR-projektet – et nyt overhalingsspor for godstog i Ringsted – blev taget i brug i januar 2011. Dobbeltspor indgår senere i den kommende forbindelse mellem København over Køge til Ringsted.

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 53

Infranord er nordens største entreprenør inden for bygning og vedligeholdelse af jernbaner. Koncernen arbejder kun indenfor jernbaneområdet og har 3.000 medarbejdere samt en omfattende maskinpark i Sverige.

Koncernen har i løbet af det sidste år startet datterselskaber i Danmark og Norge med henblik på at servicere det samlede skandinaviske marked fuldt ud. █

20-03-2012 13:42:11

54 • Magasinet BaneBranchen #3, marts 2012

BaneBranchen “sikrer den stabilitet,

der skal til, for at der kontinuert uddannes jernbaneingeniører af høj kvalitet.

�

Peter Sonne, Formand for BaneBranchen

> Eltel arbejder med ďŹ ber- og kobberløsninger for

de danske jernbaner.

t t t t t

43 43 MFEFMTF 5PUBMMFWFSBODF JOEFO GPS mCFS PH LPCCFSLBCMJOH /0$ E“HOCFNBOEFU PWFSWĂŒHOJOH NBOET TUPSU CFSFETLBC $FSUJmDFSFEF NPOU“SFS PWFS IFMF MBOEFU

LĂŚs mere om alle vores Infranet Solutions pĂĽ www.eltelnetworks.dk

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 54

20-03-2012 13:42:14

55

Infranord er Nordens største jernbaneentreprenør.

Vi leverer komplette jernbanetekniske tjenester og entrepriser med Sverige som base. Gennem udvikling og samarbejde med kunder og andre aktører bidrager vi til sikker, rettidig og miljøtilpasset trafik. Infranord har cirka 3.000 medarbejdere, hvoraf omtrent 2.000 er teknikere med kompetence inden for bane-, el-, signalog teleteknik. Siden 2010 er vi også etablerede i Danmark.

www.infranord.dk

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 55

20-03-2012 13:42:14

56 • Magasinet BaneBranchen #3, marts 2012

En sikker, pålidelig og bæredygtig jernbane I sikre hænder med Lloyd’s Register Ingeniører elsker at løse problemer. Muligheden for at udvikle ideer, skabe løsninger og forbedre den teknologi og infrastruktur, vi er afhængige af i samfundet, har stor tiltrækningskraft på dygtige og engagerede ingeniører.

På store, udfordrende projekter kan det dog være svært, selv for kompetente ingeniører, ikke at stirre sig blind på detaljerne. Desværre får det mest imponerende ingeniørarbejde alvorlige ridser i lakken, når tekniske detaljer eller sikkerhedselementer overses. Sikkerhed på transportområdet har mere mediebevågenhed end tidligere og befolkningen stiller nu også større krav til både sikkerhed og komfort. Nye processer og teknologier skal testes og undersøges nøje under alle forhold

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 56

for at sikre optimal ydeevne, sikkerhed, kvalitet og funktionalitet og for jernbaners vedkommende også interoperabilitet. Mange af de undersøgelser, der skal udføres f.eks i forbindelse med anlæggelse af ny jernbane, er underlagt en række kvalitetsstandarder og reguleringer, der ofte er internationalt anerkendte.

Det er her Lloyd's Register kommer ind i billedet. Både større og mindre virksomheder og organisationer beder Lloyd’s Register om hjælp til at overholde forpligtelser og krav. Når vores samarbejde indledes, nyder de samtidig godt af vores mange års solide erfaring fra sikkerhedskritiske projekter rundt om i verden.

Det begyndte med en kop kaffe I mere end 250 år har Lloyd's Register stået for sikkerhed og uvildig assurance.

Lloyd’s Register er opkaldt efter Edward Lloyd’s kaffebar. Kaffebaren fungerede, i 1700-tallets London, som et socialt

handelsnetværk hvor handelsfolk mødtes og diskuterede emner, der også optager internationale organisationer i dag: Effektivitetsoptimering, sikring af forsyningskæder og værdimaksimering af aktiver.

Lloyd’s Register blev grundlagt som klassi ikationsselskab i 1760 og havde til formål at kortlægge og klassi icere handelsskibes sødygtighed. I dag dækker vores ekspertise, ud over skibe, også jernbanedrift, olie- og gassektoren, atomkraftsindustrien og vedvarende energi. I vores tætte kundesamarbejde går sikkerhedsoptimering, kvalitet, værditilførsel og miljøbeskyttelse hånd i hånd. Men det vigtigste for kunderne er vores uvildighed.

Værdien af uvildighed Lloyd's Register er specialister i uvildig certi icering, dvs. den proces hvor en virksomhed attesterer at den lever op til de forpligtelser og krav der stilles fra interessenterne, der omfatter kunder, medarbejdere, investorer

20-03-2012 13:42:14

57

og tilsynsmyndigheder. Skal en certi icering betegnes som "uvildig" kræves en tredjepart.

I mange tilfælde er det ligefrem et lovkrav, eksempelvis for at kunne opnå godkendelse som "bemyndiget organ" blandt andet i relation til systemer der benyttes på højhastighedsjernbaner i Europa.

Men i andre tilfælde er målet kort og godt en forbedring af de overordnede forretningsprocesser. Certi icering handler ikke om

at hakke lueben af eller lotte beviser til bestyrelseslokalet. Certi icering er en metode der sikrer, at ekstern analyse foregår objektivt og uden interessekon likter. Under tilsyn af eksperter kan problemer identi iceres tidligt, forældede arbejdsgange udfordres og nye mere formålstjenlige og robuste systemer kan indføres i stedet.

I de leste tilfælde ender uvildig assurance med at være selv inansierende i kraft af forbedret leverancesikkerhed og mindskede risici.

Globale løsninger anvendt lokalt Da Lloyd's Register ikke er a hængige af institutionelle og private aktionærer, er vores eksperter i stand til at tilbyde uvildige og teknisk præcise vurderinger i alle aspekter af jernbanedrift. Derfor er vores portefølje af uvildige assurance-ydelser førende i verden.

Lloyd's Register har fungeret som Independent Safety Assessor (ISA) for metroprojektet i Dubai (spor, rullende materiel og stationer) og for Etihad Rail-projektet i De Forenede Arabiske Emirater; et jernbaneprojekt der strækker sig over 1200 kilometer.

I Asien har vi været med ved indførelsen af ny signalanlægsteknologi og bistået med uvildige vurderinger i projekter der spænder fra metro til højhastighedstog.

I Danmark optræder vi som ISA og Noti ied Body i arbejdet med at migrere hele det danske jernbanenet til ERTMS og deltager endvidere i fornyelsen af signalsystemet på jernbanenettet i de københavnske forstæder.

Med Lloyd’s Register på 246 kontorer fordelt på 186 lande, kan man inde vores folk på arbejde over hele verden. █

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 57

20-03-2012 13:42:14

58 • Magasinet BaneBranchen #3, marts 2012

Samarbejde skal sikre tværkommunal vækst Et kig på udfordringerne omkring realiseringen af en letbane i Ring 3 Ring 3 samler 11 kommuner langs den kommende 28 kilometers letbanestrækning. Et nært samarbejde mellem Transportministeriet, Region Hovedstaden og de 11 kommuner vil skabe nye vækstcentre ved de kommende 28 stationer og et markant løft for infrastrukturen på tværs af fingerplanen.

Infrastruktur med høj kvalitet, hurtig fremkom melighed og højfrekvente afgange skaber by udvikling. Det er et faktum, som få bestrider, og den københavnske Metro er et glimrende eksempel. På mindre end ti år er en helt ny bydel skudt op på markerne i Ørestad, og tidligere byområder ved blandt Frederiksberg Station og Flintholm er blevet til nye kraftcentre, hvor både bolig- og erhverv er skudt op nær metrostationerne.

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 58

De visioner og erfaringer bringes nu videre med letbaneprojektet på Ring 3. 11 kommuner er sammen med Region Hovedstaden og staten gået sammen om et letbaneprojekt til 3,75 mia. kr. Den nye letbane skal binde Lundtofte i nord sammen med Ishøj i syd i et højklasset letbanesystem, der vil højne mobiliteten rundt om den danske hovedstad i 2019/2020, såfremt beslutningsgrundlaget fører til politisk beslutning om at realisere planen om en letbane på tværs af ingerplanen.

”Letbanen i Ring 3 vil medføre et gigantisk løft for alle os 11 kommuner, der er gået sammen med Region Hovedstaden og staten om det her. Ud over bedre mobilitet mellem kommunerne uden om København er der ingen tvivl om, at letbanen vil give potentiale for masser af byudvikling nær de 28 stationer.

Præcis som man har set ved mange af Metrostationerne. Det har derfor også været naturligt for os at bede Metroselskabet om at hjælpe os med sekretariatsfunktion, da

20-03-2012 13:42:15

59

de har den ekspertise, vi har brug for på sådan et stort projekt,” siger Bo Rasmussen, kommunaldirektør i Albertslund Kommune samt formand for letbanesamarbejdet mellem kommunerne, Transportministeriet og Region Hovedstaden.

Metroselskabet arbejder videre på de undersøgelser, som parterne bag en letbane i Ring 3 allerede har fået udarbejdet af blandt andet COWI.

Hos Metroselskabet er man stolte over at være blevet betroet opgaven med at være sekretariat for letbaneprojektet. Frem til slutningen af 2012 skal Selskabet i samarbejde med parterne i letbanesamarbejdet samt eksterne rådgivere sikre et kvali iceret beslutningsgrundlag, så politikerne har et velfunderet grundlag at træffe beslutningerne på vedrørende letbanen i Ring 3. ”Vi er meget glade for at hjælpe parterne med

det her spændende projekt, og vi vil samle alle vores erfaringer fra tidligere metroprojekter, så vi kan gøre vores for at udarbejde et godt beslutningsgrundlag til kommunerne, Region Hovedstaden og staten for den første letbane i hovedstaden. De tre største udfordringer er at sikre sikker og hurtig fremkommelighed på tværs af ” ingrene” i den gamle ingerplan, at skabe gode byudviklingsmuligheder for kommunerne langs letbanestrækningen samt at sikre et godt passagerforts. på side 60

Letbanesekretariat hos Metroselskabet Metroselskabet er blevet betroet opgaven med at bistå ejerne af Letbanen på Ring 3 med at udarbejde et beslutningsgrundlag, så politikerne i staten, Region Hovedstaden og de 11 kommuner langs Ring 3 har et kvaliϔiceret grundlag at træffe beslutninger om realisering af projektet på.

Metroselskabet er ejet af staten, Københavns og Frederiksberg kommuner, og Selskabet har stor erfaring med tværkommunale infrastrukturprojekter i byområder, lige fra udarbejdelse af de første analyser og udredninger af kommende projekter til byggeri og drift af færdige anlæg.

Det kommende år vil Selskabet i samarbejde med ejerne af Letbanen på Ring 3 og eksterne rådgivere blandt andet belyse de udfordringer, som en letbane på Ring 3 vil have på omgivelser og øvrig traϔik. Hurtig fremkommelighed skal sikres med hensyn til sikkerheden for den øvrige traϔik, og signalprioriteringen er en stor udfordring på en strækning, der berører alle store indfaldsveje og motorveje rundt om København.

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 59

20-03-2012 13:42:15

60 • Magasinet BaneBranchen #3, marts 2012

fortsat fra side 59

grundlag i samspil med hovedstadens øvrige kollektive tra ik,” siger projektchef Tove Skrumsager Frederiksen fra Metroselskabet.

Letbaneprojektet giver på en række punkter andre udfordringer end byggeriet af eksempelvis Cityringen, hvor hele systemet etableres under jorden. Letbanen skal indpasses sammen med den øvrige tra ik i gadeplan – så der både i anlægsperioden og i den fremtidige drift også sikres god fremkommelighed for biltra ik, cykler og gående.

Opgaven med blandt andet regulering af lyssignaler er derfor kompleks, når der både skal tages højde for sikkerhed, øvrig tra ik samt hurtig og højfrekvent betjening af letbanens passagerer.

Udfordringerne for realiseringen af en letbane i Ring 3 vil blive behandlet i det beslutningsgrundlag, som ventes at være klar til politisk behandling i kommunerne, Transportministeriet og Region Hovedstaden ved årsskiftet 2012/2013. █

Fakta • Den 29. juni 2011 indgik staten, Region Hovedstaden, Lyngby-Taarbæk Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Rødovre Kommune, Glostrup Kommune, Vallensbæk Kommune, Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune og Ishøj Kommune ”Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3”.

• Metroselskabet har fået til opgave at bistå parterne med en sekretariatsfunktion. I slutningen af 2012 ventes beslutningsgrundlaget om en letbane i Ring 3 at være klar, så politikerne har et kvaliϔiceret grundlag at træffe de beslutninger om på.

Letbanen i Ring 3 skønnes at kunne etableres for 3,75 mia. kr., og strækningen vil blive på 28 kilometer og omfatte 28 stationer fra Lundtofte i nord til Ishøj i syd.

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 60

20-03-2012 13:42:16

61

Energy EfďŹ ciency Economy Ecology The new formula for Total Train Performance from Bombardier Transportation

www.transportation.bombardier.com ECO4, FLEXITY and PRIMOVE are trademarks of Bombardier Inc. or its subsidiaries.

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 61

20-03-2012 13:42:16

62 • Magasinet BaneBranchen #3, marts 2012

Elektrificering i Danmark

Historik, baggrund og analyse af forskellige elektrificeringsscenarier I modsætning til de fleste andre europæiske lande, herunder alle nabolandene, har Danmark aldrig satset ’rigtigt’ på at elektrificere hovedbanenettet, forstået på den måde, at en langsigtet elektrificeringsplan er prioriteret – og fulgt.

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 62

Danmark har indtil videre kun elektri iceret banen mellem Øresund og Padborg, i alt ca.

470 km. I stedet har man satset på at afvikle intercitytra ikken med dieselmateriel af høj kvalitet, hvilket jo heller ikke har været uden succeser, som f.eks. IC3-togene er et bevis for.

Set udefra kan det dog undre, at Danmark har valgt en anden praksis end sammenlignelige lande, som f.eks. Holland, Belgien og Sverige.

Men det kan konstateres, at det er tilfældet.

Elektri icering har været diskuteret i lere

omgange, nemlig i ’50-erne, hvor Akademiet for de Tekniske Videnskaber behandlede sagen til fordel for dieseldrift, i ’70-erne, hvor der i 1979 blev vedtaget en anlægslov og omkring årtusindskiftet, hvorefter yderligere elektri icering blev opgivet, selvom anlægsloven ikke blev ophævet.

Set i lyset af problemerne med bl.a. IC4-togene, udfordringerne med transportsektorens udledning af CO2 og de store anlægsprojekter

20-03-2012 13:42:16

63

knyttet til Ny bane København – Ringsted og Femernforbindelsen har elektri icering igen fået aktualitet. I den politiske aftale ’En grøn transportpolitik’ fra 2009 blev det besluttet at gennemføre en strategisk analyse af yderligere elektri icering. Det det blev i aftalen slået fast, at elektri icering generelt bør afvente Signalprogrammet, men at strækningen Lunderskov – Esbjerg har særlig ’elektri iceringsstatus’, og måske kan elektri iceres hurtigt, idet denne strækning i betydeligt omfang er forberedt

for elektri icering. Efterfølgende har NIRAS gennemført første del af den strategiske analyse for Banedanmark.

Analyse af forskellige elektriϐiceringsscenarier På baggrund af samfundsøkonomiske beregninger har analysen opstillet en vurdering af, hvilke strækninger der med fordel kan elektri iceres, altså det ’rentable’ elektri icerede net samt opstillet et forslag til en

gennemførelsesplan for elektri icering af de relevante strækninger. Analysen adskiller sig på en række punkter fra, hvad der hidtil er foretaget i forbindelse med elektri icering. Der er opstillet en række elektri iceringsscenarier, hvor konkrete strækninger, driftslinjer og materiel indgår i sammenhæng. For hvert scenarium er bl.a. opstillet: • Et anlægsoverslag efter metoderne beskrevet i reglerne for Ny Anlægsbudgettering • Konkrete passagerestimater (for såvel en basis- som en visionssituation) beregnet af Banedanmark på baggrund af Tra ikstyrelsens 2020 køreplan med tilhørende konkrete driftslinjer • Materielbehov og materielinvesteringer På baggrund af ovenstående er der for hvert scenarium beregnet samfundsøkonomi, statskasseeffekter og investeringsbehov.

De samfundsøkonomiske beregninger er baseret på Finansministeriets vejledning for udførelse af samfundsøkonomiske analyser suppleret med Transportministeriets anbefalinger for transportøkonomiske enhedspriser samt vejledninger fra Miljøministeriets og Energistyrelsen. Analysen benytter sig af en 60-årig tidshorisont, nemlig fra 2011 til og med 2071, hvor elektri iceringen er idriftsat de sidste 50 år af perioden samt tra ikmængder baseret på prognoser for den tra ikale udvikling fra 2020 og frem.

Det ’rentable’ elektriϔicerede net – de røde og grønne strækninger. De røde strækninger er elektriϔicerede eller besluttet elektriϔicerede.

Analysen har undersøgt følgende strækninger: 1. Lunderskov – Esbjerg 2. Fredericia – Aarhus 3. Aarhus – Aalborg 4. Aalborg – Frederikshavn 5. Vejle – Struer 6. Hobro - Frederikshavn 7. Roskilde – Kalundborg 8. Køge Nord – Næstved Strækningen Ringsted – Rødby Færge ikke er undersøgt, da den er besluttet elektri iceret i forbindelse med Femernprojektet. forts. på side 64

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 63

20-03-2012 13:42:17

64 • Magasinet BaneBranchen #3, marts 2012

fortsat fra side 63

Bemærk, at analysen strækker sig ud over hovedbanenettet og medtager en række regionalbaner, og at strækningen Køge Nord – Næstved først bliver en realitet, når projektet Ny bane København – Ringsted står færdig.

Da analyserne skal indgå som en del af et politisk beslutningsgrundlag, er der foretaget en meget grundig kvalitetssikring af alle led i processen såvel internt i NIRAS, men også af eksterne rådgivere og departementet ligesom forudsætninger m.m. er gransket af bl.a. Banedanmark og DSB. Beregninger og resultater er baseret på følgende afgørende, og derfor grundigt undersøgte og begrundede, forudsætninger og antagelser: • Elektrisk materiel er billigere i anskaffelse end tilsvarende dieselmateriel • Elektrisk materiel har lavere driftsomkostninger end tilsvarende dieselmateriel • Elektrisk materiel har højere driftsikkerhed end tilsvarende dieselmateriel De samfundsøkonomiske beregninger indregner ikke effekten af, at eldrevne tog på strækninger med mange stop kan reducere køretiden med nogle minutter på grund af eltogs bedre accelerationsegenskaber.

Resultat: Det kan betale sig at elektriϐicere nogle strækninger.

Ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv skiller ire scenarier sig ud som interessante, nemlig følgende: • • • •

Lunderskov - Esbjerg Fredericia – Aarhus Roskilde - Kalundborg Køge Nord – Næstved

Fælles for disse strækninger gælder, at man ved at elektri icere den pågældende strækning kan køre med eltog med mange passagerer på en længere strækning, end strækningen selv, idet den allerede udførte elektri icering udnyttes.

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 64

Det gælder således for disse strækninger, at forrentningen af investeringerne er væsentligt over 5 pct. p.a., som staten normalt kræver for at gennemføre store projekter; Elektri icering af disse strækninger er med andre ord en samfundsøkonomisk god idé! Også når der ses på effekterne for statskassen, er elektri icering af disse strækninger rentable og a laster statskassen!

Analysen dokumenterer altså, at fordelene ved elektri icering af de nævnte strækninger er større end ulemperne, og at elektri icering medfører en god samfundsøkonomi og en gunstig effekt for statskassen. Det er derfor håbet, at der er politisk mulighed til at gennemføre det, selvom riget fattes penge – det er faktisk rentabelt. █

Elektri icering kræver en investering nu, men medfører så store besparelser på indkøb af materiel og drift, at det er en god forretning for på førnævnte strækninger.

Lægges ovenstående til grund, vil det være en god idé, at elektri icere yderligere ca. 290 km bane, til en samlet investering på i alt ca.

5,1 mia. kr., således at det samlede danske elektri icerede jern- og regionalbanenet kan komme til at se således ud: Udover de økonomiske gevinster medfører elektri icering en række konkrete fordele, nemlig bl.a. følgende: • Den danske transportsektors samlede CO2-udledning falder • Støj på perroner, stationer og klargøringsterminaler formindskes • Emissionsproblematikken på stationer på det elektri icerede net (herunder Nørreport) forsvinder • Det bliver muligt at opnå kortere køretider eller bedre rettidighed • Der bliver adgang til et langt større materielmarked • Der bliver mulighed for energibesparelser ved hjælp af regenerativ bremsning Endelig bringes Danmark nærmere mod den klimapolitiske målsætning, at landet skal være ua hængigt af fossile brændsler senest i 2050.

Elektri iceringen vil dog også føre til udfordringer i forhold påvirkninger af landskab, natur og visuelle forhold, ligesom lere passagerer skal skifte tog undervejs.

20-03-2012 13:42:18

65

PÅ SPORET AF VÆRDIFULD VIDEN - om jernbaneprojekter

– – – – –

BAN TEKN BANE KNIS ISSKEE ANLÆG NLÆG NL ÆG RU ULL L ENDEE MATER ERIE IELL ASSE AS SEESS SSME MENT ME NT OG GODK KEN ENDE DELS LSEE ØKON ØK ON NOM OMIS ISKE KE ANA NALY LYSE LY SER R MILJJØR ØRÅD ÅDGI GIVN VNIN VN I G MV IN MV..

NIR N RAS A A/S A/

www ww.ni . ras.dk .n

BaneBranchen finansierer “Jernbaneuddannelsen på DTU, der nu producerer ingeniører – og de er populære. DTU melder, at de allerfleste har job allerede inden de har færdiggjort studiet

”

Peter Sonne, Formand for BaneBranchen

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 65

20-03-2012 13:42:18

66 • Magasinet BaneBranchen #3, marts 2012

Signalprogrammet

Europas største udskiftning af signalsystemer går ind i udførelsesfasen.

Aldrig før er der igangsat en så gennemgribende udskiftning af signalsystemer i et land. Det 3000 kilometer lange jernbanenet i Danmark skal udskiftes inden 2021, og de øvrige EUlande står over for tilsvarende udskiftninger i de kommende år. Signalprogrammet i Danmark skal sikre kortere rejsetid og færre forsinkelser, og det er samtidig det første skridt på vejen til en total omorganisering af den transeuropæiske togdrift.

Den komplekse opgave stiller store krav til medarbejdernes kompetencer, ressourceallokering og ikke mindst effektiv projektledelse.

I januar 2012 blev kontrakterne underskrevet af de to irmaer, der skal levere signalprogrammet på øst- og vestsporet af jernbanenettet. Dermed har jernbaneprojektet i Signalprogrammet nu bevæget sig fra udbudsfase til udførelsesfase. Kontrakten på S-banen blev underskrevet i sommer. Det betyder øget pres på medarbejderressourcerne i det internationale rådgiverkonsortium, som består af Rambøll, Atkins, Emch+Berger og Parsons. Rådgivergruppen arbejder tæt sammen med Banedanmarks specialister i en integreret programorganisation, der holder til i Banehuset i København. I spidsen af rådgivningsteamet står projektdirektør i Rambøll, Torben Arnbjerg-Nielsen.

"I udførelsesfasen er det vores opgave at følge designet og lave design review af leverandørernes arbejde. Vi skal sikre, at designet svarer til de funktionskrav, der stilles. Det er specielt vigtigt i starten af designfasen at få styr på kvalitet og funktionskrav. Vores opgave er at vurdere, om entreprenørens betragtninger er

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 66

rimelige, og om vi er på rette kurs i programmet.

Det er en svær opgave, men vi har erfaring med det fra en række danske og internationale projekter, blandt andet fra Københavns Metro. Vi skal manøvrere i en verden, hvor vi skal holde fast de rigtige steder og samtidig være pragmatiske," fortæller Torben Arnbjerg-Nielsen.

Det rette hold er alfa omega Et af Torben Arnbjerg-Nielsens vigtigste ansvarsområder er sammen med Bane-

Fakta om signalprogrammet Signalprogrammet er inddelt i et ϔjernbane- og et S-bane projekt. På ϔjernbanen skal det fælleseuropæiske signalsystem ERTMS 2 (European Rail Trafϔic Management System) implementeres, som bygger på digital GSM-R teknologi, der sender informationer mellem tog og signalsystemet.

På S-banen i København skal en anden state-of-the-art løsning for bybanetraϔik udrulles, der bygger på CBTS (Communication Based Train Control).

Systemet er forberedt til førerløs drift.

• Alle signaler skal være udskiftet inden 2021 • Dækker et 3000 kilometer langt jernbanenet i Danmark, både ϔjernbane og S-bane • På ϔjernnettet implementeres det fælleseuropæiske signalsystem ERTMS 2, blandt andet kendt fra Schweiz. Det er ambitionen, at togene i Europa skal køre med den samme teknologi på tværs af landegrænser

danmark at sikre, at de rette kompetencer bringes i spil på det rette tidspunkt i den integrerede programorganisation.

"Vores store force er vores evne til at stille det rigtige hold. Konsortiet består af en helt unik sammensætning af faglige eksperter fra de bedste globale rådgiverirmaer. Nogle har speci ik anlægserfaring fra en lang række af danske projekter, andre har erfaring med de tekniske løsninger fra andre lande i Europa, som er i gang med at implementere teknologierne. Vi kan trække på en stor ressourcepulje med omfattende differentiering i kompetencer og discipliner," fortæller han.

Stor efterspørgsel efter medarbejdere Selv om konsortieselskaberne råder over nogle af verdens bedste baneeksperter, er der stor efterspørgsel efter lere medarbejdere.

"Der sker en stor mobilisering i øjeblikket, og der er pres på markedet i hele Europa. Vi har

Der er dog “ikke noget i

min karriere, der måler sig med Signalprogrammet

”

• På S-nettet udrulles et bybanesystem (CBTC) • Banenettet i Danmark benyttes af omkring 700 tog fra en række operatører.

Driften opretholdes gennem hele signalprogrammets udrulning • Signalprogrammet er Danmarks største rådgiverudbud til dato

20-03-2012 13:42:19

67

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 67

20-03-2012 13:42:19

68

indgået et samarbejde med Banedanmark om en trainee-ordning, hvor næste generation af baneingeniører bliver lært op – en ordning hvor både Banedanmark og rådgivergruppen bidrager med trainees. I øjeblikket mobiliserer vi ca. 20 medarbejdere i rådgivergruppen," siger Torben Arnbjerg-Nielsen.

En ledelsesudfordring ud over det sædvanlige Det stiller selvsagt store krav til ledelsesegenskaber at stå i spidsen for et konsortium, der bringer vidt forskellige baggrunde og kulturforskelle med sig. "Det kræver meget andet end teknik at få tingene til at fungere.

Behovet for at kommunikere er altafgørende for succes. Man skal ikke undervurdere udfordringen i den ledelsesmæssige kommunikation, når man bringer folk sammen fra forskellige lande og kulturer. Der skal opbygges en fælles kultur og en fælles begrebsverden om at gennemføre programmet, og det tager tid. Vi bruger best practice ledelsesredskaber på tværs af den integrerede programorganisation bestående af Banedanmark og rådgivergruppen og har samtidigt etableret et program for forandringsledelse," siger Torben Arnbjerg-Nielsen, der har mere end 20 års ledelseserfaring.

"Der er dog ikke noget i min karriere, der måler sig med Signalprogrammet. Det er utroligt spændende at være en del af et så komplekst program," afslutter han. █

"Vores store force er vores evne til at stille det rigtige hold. Konsortiet består af en helt unik sammensætning af faglige eksperter fra de bedste globale rådgiverϔirmaer. Vi kan trække på en stor ressourcepulje med omfattende differentiering i kompetencer og discipliner," fortæller Torben Arnbjerg-Nielsen.

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 68

20-03-2012 13:42:22

69

TÆNK NYT. TÆNK SAMMEN. TÆNK VIDERE …

Udviklingen af vores samfund kræver nytænkning og samarbejde. Hver dag skaber vi innovative løsninger sammen med vores kunder og partnere.

Rambøll leder det internationale konsortium, der assisterer Banedanmark i udskiftningen af signalerne på det danske jernbanenet. Projektet vil fra 2021 forbedre den kollektive trafik.

WWW.RAMBOLL.DK

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 69

20-03-2012 13:42:24

70 • Magasinet BaneBranchen #3, marts 2012

Den stille succes

Regionstog forbedrer i retning af kundernes fokusområder Regionstog A/S har et mål om at være Danmarks bedste jernbane, hvor kunden føler sig i fokus. Foruden selve rejsen prioriteres tryghed, god service og trafikinformation samt tilgang til gratis internet højt.

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 70

Odsherredsbanen, Tølløsebanen, Østbanen og Lollandsbanen fusionerede i 2009 til Regionstog A/S for bedre at udnytte ressourcerne til effektiv drift. Allerede i 2006 havde Vestsjællands Amt og senere Region Sjælland taget beslutning om indkøb af 16 nye LINT-tog samt en opgradering af infrastrukturen til 100-120 km/t på Regionstogs strækninger. Baggrunden for beslutningen var lere afgange til gavn for kunderne.

Af administrerende direktør, Regionstog A/S Jens Arne Jensen I 2009 besluttede Region Sjælland at organisere det overordnede kollektive tra iknet i R-nettet, hvor busser og lokalbanetog mandagfredag kører med ½-timedrift i dagtimerne og timedrift om aftenen samt i weekenderne.

Hurtige tog og hyppige afgange = ϐlere kunder I takt med opgradering af banestrækningerne til 100-120 km/t er køreplanerne udvidet uden brug af lere togsæt, og som tra ikkøber

20-03-2012 13:42:24

71

for Region Sjælland har Tra ikselskabet Movia bestilt kørsel efter R-nets konceptet på de tre lokalbaner og tillempet R-nets tra ik på Tølløsebanen. Resultatet af den udvidede tra ik har vist sig stort set fra ”dag 1”, og i 2011 havde Regionstog en samlet kundefremgang på 5,8 % til ca. 3,4 mio. passagerer. Indførelsen af R-nets konceptet på Odsherredsbanen fra december 2010, betød en stigning på hele 11 %.

Kundetilfredshedsundersøgelserne fra

2009-2011 viser, at høj regularitet, gode forbindelser med andre tog og busser og R-nets frekvens er de vigtigste parametre for valg af Regionstog som transportmiddel.

Ved kundetilfredshedsundersøgelsen i 2011 opnåede Regionstog en kundetilfredshed på 4,02 på en skala fra 0 til 5.

I december 2011 ik Østbanen også R-nets køreplan, og Tølløsebanen kører med ½-timedrift i morgen- og eftermiddagsmyldretiderne

mandag-fredag. Derfor forventer Regionstog atter et år med markant passagerstigning.

ITS - Intelligent traϐikstyring Det er dog ikke kun selve transporten, der er i kundernes fokus. Gratis internet, realtidsinformation direkte opkoblet til Rejseplanen, onboard infoskærme i tog og på stationer giver de rejsende nye muligheder. Samtidig giver det Regionstog en her og nu mulighed for direkte kommunikation med vore rejsende.

Det er en god forøgelse af serviceniveauet, og vi er sikre på, at teknologien er en gevinst for både kunder og Regionstog.

Installationerne bruges også til andre kommunikationsplatforme. Regionstog har fået udviklet et regularitetsprogram, hvor køreplaner, materielløb og turlister som basisdata danner grundlag for overvågning af de enkelte togs fremdrift på strækningerne. Med de opsamlede data beregnes togets realtid, og kunderne får information om ankomsttid for næste station samt om eventuelle forsinkelser.

Sådan kører togene På oversigtskortet fra Regionstogs regularitetsprogram ses traϔikken på Odsherredsbanen og Tølløsebanen, den 8. februar.

På det interaktive kort ses hvert tog med materielnummer og tognummer.

Farverne indikerer rettidighed således: Lysegrøn: Grøn: Orange: Rød:

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 71

Afventer afgang Rettidig Mindre end 3 minutter forsinket Mere end 3 minutter forsinket.

20-03-2012 13:42:25

72

Forsinkelser på mere end tre minutter vises på infoskærme ikke blot i togene, men også på stationerne. Med systemet kan personalet på driftscentralen også skrive meddelelser, f.eks. om ændrede forbindelser til tog og busser, glatte perroner og ændringer i forbindelse med infrastrukturarbejder.

Økonomisk kørsel – også miljømæssigt Med data fra regularitetsprogrammet kan

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 72

lokomotivføreren få information om, hvorledes kørslen kan tilrettelægges, så toget kommer frem ”til tiden” og undgår at ”holde for stop” ved krydsningsstationer m.m. Med sådanne informationer bliver det muligt at køre mere hensigtsmæssigt efter de aktuelle forhold, og i tilgift får man både en mere økonomisk kørsel og man ”kører grønt”, da CO2-udslippet fra togene kan reduceres ved en bedre styring af hastighed og opbremsninger.

Tryghed på rejsen I togene er der monteret videokameraer (CCTV), så det er muligt at få dokumentation for evt. hændelser til brug i f.eks. retslige sammenhænge. Fra marts 2012 omfatter overvågningssystemet også alle stationerne.

For både kunder og personale er det rart at vide, at toget og perronerne kan overvåges fra et centralt sted. Opstår der kon liktsituationer kan både kunder og personale kontakte

20-03-2012 13:42:25

73

jernstyringscentralen via en ”panikknap” og få hjælp via ITS-systemet. Systemet holder også øje med, om der er olie på tanken m.m.

Den moderne IT-teknologi hjælper med til, at rejsen med Regionstog foregår uden nedbrud eller andre a brydelser.

Endnu bedre traϐikstyring I november 2012 tager Regionstog A/S et nyt jernstyringssystem, EBIScreen 2000 fra Bombardier A/S, i brug. Derefter vil alle Regionstogs strækninger blive jernstyret fra en jernstyringscentral med to geogra iske betjeningssteder i Holbæk og Maribo. Med det nye jernstyringssystem passes sikringsanlæggene på 36 understationer og cirka 125 overkørselsanlæg for sikrede jernbaneoverkørsler bliver overvåget.

Vision Regionstogs vision er ”Danmarks bedste jernbane, hvor kunden føler sig i fokus”. Vi arbejder videre efter denne tilgang til kollektiv transport. Samtidig vil vi gerne tilbyde lere kunder de samme muligheder for en god rejse, som vores nuværende kunder har. Med vores moderne og veludviklede togkoncept er vi klar til at påtage os nye udfordringer på lere strækninger, men som læseren ved, er det ikke os selv, der bestemmer, hvornår sådanne ændringer kan ske. █

markeringen af kunde nr. 1 mio. på Østbanen den 19. december 2011: Fra venstre Arne og Alice Aasbjerg (kunde nr. 1. mio.) og adm. Direktør Jens Arne Jensen.

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 73

20-03-2012 13:42:26

74 • Magasinet BaneBranchen #3, marts 2012

Sammen er vi stærke

Samarbejde er nøglen til succesen i Signalprogrammets S-bane projekt. Én af filosofierne i Signalprogrammet er at succesen skal sikres gennem et tæt samarbejde – ”One Team” – der sikrer en ”winwin”-situation for de involverede parter, og hvor der arbejdes mod fælles mål.

For at sikre at denne filosofi blev grundlaget i projektet, indledte Siemens et samarbejde med Valcon der skulle være med til at udvikle rammerne for ”One Team” samarbejdsformen.

Processen I tilbudsfasen udarbejdede Valcon og Siemens et forslag til den proces der skulle sikre at der blev udarbejdet en samarbejdsaftale.

Denne proces blev endeligt afstemt med Banedanmark umiddelbart efter at kontakten var underskrevet. Processen skulle sikre at alle niveauer i både Banedanmark og Siemens’ organisation bakkede op om projektet – samtidig med at det blev tydeligt for alle, hvilke forventninger der er til projektet.

Processen omfattede 4 workshops på forskellige niveauer i organisationen hvor CEO a holdt den første, dernæst den fælles styregruppe, så projektledelsesteamet og slutteligt selve projektteamet.

Et af de bærende elementer i samarbejdsaftalen er ”win-win” iloso ien, der blev videreudviklet til ”the big-win”, der skal sikre en holistisk tilgang til beslutninger samt kon likthåndtering. ”The big win” bygger på en forståelse af fælles mål både i projektet men

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 74

også i relation til de overordnede mål i Signal Programmet, Transportministeriet samt de daglige brugere af den københavnske S-bane.

Samarbejdsaftalen omfatter emner som: mindset, kritiske succesfaktorer, værdier, kommunikationsform, beslutningsprocesser, håndtering af kon likter samt teambuilding.

De enkelte emner i samarbejdsaftalen blev løbende stykket sammen som resultat af de enkelte workshops, så alle deltagere har bi-

draget til aftalens indhold. Udover det synlige resultat i form af samarbejdsaftalen har de enkelte workshops samtidig bidraget til teambuilding på alle niveauer i organisationen. .

Processen har ligeledes givet et godt indblik i de muligheder samt begrænsninger som parterne har i deres organisation – en information som giver indsigt og forståelse for hinandens rammer. Det har taget ca. 3 måneder og færdiggøre samarbejdsaftalen,

20-03-2012 13:42:27

75

der nu foreligger underskrevet af den fælles styregruppe, og set i lyset af S-bane projektets samlede levetid synes 3 måneder at være en god investering.

Resultatet Et meget synligt bevis for det tætte samarbejde er at Banedanmark og Siemens projektteam sidder i det samme lokale – delt op i grupper hvor der er et naturligt samarbejde, fx projektlederteamet sidder i en

gruppe og systemarkitekterne i en anden.

I starten har begge parter skulle vænne sig til denne tætte samarbejdsform, men efter nogle meget ”rolige” uger er projektkontoret begyndt at emme af liv, og der er ingen tvivl om at det tætte samarbejde sikrer en hurtig og effektiv arbejdsprocesser. ”One Team” er godt på vej til at være implementeret i projektet.

projektet har investeret i en ”Collaboration Facilitor”, der løbende følger op på at principperne i samarbejdsaftalen efterleves.

Et andet bevis på at både Banedanmark og Siemens mener ”One Team” seriøst er at

De leste har sikkert deltaget i udarbejdelse af visioner, kritiske succesfaktorer og værdier

I den kommende tid vil vi begynde at følge op på samarbejdsaftalen for at sikre, at den indfrier forventningerne. .

Opfølgning

forts. på side 76

- Kunden i fokus Regionstog ønsker på alle niveauer at være en professionel virksomhed, og en effektiv og attraktiv arbejdsplads.

Regionstog videreudvikler togproduktet, så det bliver attraktivt for flere. Dette sker ved til stadighed at sørge for, at kunden oplever en sammenhængende rejse, der i sin helhed opleves som god og tryg.

Regionstog vil reducere sin miljøpåvirkning gennem forstærket miljøhensyn i både dagligdagen og i de langsigtede investeringer.

Regionstog vil være Danmarks bedste jernbane, hvor kunden føler sig i fokus.

www.regionstog.dk

Regionstog's 4 strækninger: Lollandsbanen

Østbanen

Tølløsebanen

Odsherredsbanen

Nakskov-Nykøbing F, der er 50,2 km lang og årligt befordrer ca. 925.000 passagerer.

Køge-Faxe Ladeplads/Køge-Rødvig, der er 49,6 km lang, og årligt befordrer ca. 1.018.000 passagerer.

Tølløse-Slagelse, der er 50,8 km lang og årligt befordrer ca. 371.000 passagerer.

Holbæk-Nykøbing Sj., der er 49,4 km lang og årligt befordrer ca. 1.084.000 passagerer.

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 75

20-03-2012 13:42:28

76 • Magasinet BaneBranchen #3, marts 2012

fortsat fra side 75

hvor det sü efterfølgende er løbet ud i sandet.

Det ønsker S-bane projektet ikke skal ske.

Der er derfor opstillet en rÌkke �mülinger�, der skal sikre opfølgning pü om �One Team� lever op til de forskellige mülsÌtninger i samarbejdsaftalen. Mülingerne der bl.a. omfatter trivselsundersøgelse, behandlingstider for beslutninger, �Change Requests� og �Early Warnings�, indgür i projektrapporteringen til den fÌlles styregruppe og skal sikre at �One Team� fortsat er ledetrüden i projektarbejdet.

Signalprogrammets S-bane pakke er sĂĽledes kommet rigtigt godt fra start og alle spor er lagt til at projektet vil udgøre et â€?winâ€? for alle parter, herunder ikke mindst for de mange daglige brugere af den københavnske S-bane. â–ˆ

e wi wil w will iilll

V

n o i s

ILL

W WE

H EDQ W 6 VWHP Q H ÀFL QJ 6\ HI L RVW LJQDOO F

G 6 Q D LRQ

UDW FH EOH L R [ E Ă H OOD HOOHQ OH FR F K D LWK H[ OLDE H J U X

R Z H U

I IXO VD V WK RUP MR\ LULW LRQ SHUI HU D W D Y

L D O H S LQ WR QLV OO G KO\ HDP V UJD VLUH ZL W RRW K R DO GH W P :H R V H U E XWX GRQ H IR D P EH DOX DQG

Y Q

WH RDOV FD UHD KLV LOO F DUHG J DW W K Z

W

:H RQ VK UOG ZR HG KH V W

D E RZ OO VK ZL H :

Konceptplakat for “One Team�-samarbejdsaftalen

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 76

20-03-2012 13:42:28

77

Mobilitet skaber vækst og velfærd www.siemens.dk/mobility

Mobilitet er essentielt for at det moderne samfund kan fungere og i særdeleshed for at der kan skabes vækst i samfundet. Dermed er mobilitet også nøglen til at sikre velfærd for borgerne.

enkelte by og kundens specifikke ønsker og behov – naturligvis således at den kollektive transport danner en harmonisk enhed med bybillede og livet i byen.

Det forudsætter at samfundet råder over effektiv og pålidelig mobilitet, således at mennesker og gods kan transporteres hurtigt, sikkert og miljørigtigt. Upålidelig og ineffektiv mobilitet betyder kødannelser og forsinkelser, hvilket koster tid, penge og livskvalitet – med andre ord tab af vækst og velfærd.

Eksempelvis er Siemens Avenio ikke alene fleksibel med hensyn til såvel kapacitet som individuelle ønsker til frontdesign, indretning, dørplacering mv., men med et optionalt onboard energilager er det ydermere muligt at passere særlige områder i byen uden køreledning, fx hvor arkitektoniske hensyn kræver det.

Løsninger, der sikrer en effektiv, miljørigtig og pålidelig mobilitet, hører til Siemens kernekompetencer. I talrige projekter verden over, har vi bevist at vi har de rigtige løsninger til at sikre mobilitet såvel på vejnettet som i den kollektive transport på skinner.

Grøn mobilitet med letbaner i byerne Letbaner er ikke alene en særdeles effektiv og populær transportform – det viser erfaringer fra talrige byer verden over – men letbaner er ydermere et væsentligt element til at skabe en bæredygtig by, fx kan letbanen drives med CO2-neutral energi fra vindmøller.

Siemens nyeste letbanetog Avenio tilbyder dog langt mere. Det unikke konstruktionsprincip giver enestående køreegenskaber og deraf minimal skinnestøj. Anvendelsen af elektrisk bremse helt til stilstand fjerner bremsestøj og støvpartikler fra bremsebelægninger. Sammen med et raffineret koncept for støjmanagement reduceres gener for omgivelser og beboere til et absolut minimum.

Det intelligente system til energimanagement med bl.a. anvendelse af bremseenergi sikrer et lavt energiforbrug for Avenio. Herudover tæller forhold som anvendelse af biologisk nedbrydelige smøremidler til sporkranssmøring, en høj grad af genanvendelighed på materialer (>98 %) samt anvendelse af luftkøling til drivlinjen med til at sikre byer med Avenio letbanetog en plads helt i front for bæredygtig mobilitet.

Innovation til fremtiden Innovation er en fast og integreret bestanddel af vores virksomhed.

Gennem vores konstante arbejde med innovation kan vi ikke alene forbedre nutidens og morgendagens løsninger, men vi arbejder i dag også på fremtidens ’state of the art’-løsninger. Dermed kan vi allerede nu forberede vores løsninger på fremtiden. Siemens Avenio er en optimal kombination af erfaring og innovation.

Tilsvarende gør sig gældende for byer hvor investeringer i attraktiv og pålidelig skinnebåren transport med høj tilgængelighed er afgørende for at skabe den mobilitet der er grundlaget for at byen også i fremtiden er en moderne by med vækst og velfærd.

Erhvervsmæssige investeringer og dermed arbejdspladser skabes dér hvor mobiliteten er i top.

Letbanen er et vindue til byen. Den signalerer moderne og pålidelig mobilitet, og fra de komfortable siddepladser i Avenio kan passagererne gennem store panoramavinduer og brede dobbeltdøre i glas nyde turen gennem byen. Et åbent indre med brede gangarealer 100 % lavgulv giver ikke blot passagererne let og ubesværet adgang til letbanen, men samtidig også en oplevelse af rummelighed og sikkerhed.

Med en letbane fra Siemens er turen fra hjem til arbejde, til uddannelse, til indkøb osv. forvandlet fra simpel og tidskrævende transport til en positiv og værdiskabende oplevelse for den enkelte borger.

Mere end blot teknisk udstyr At skabe kollektiv transport i – og omkring byen handler om meget mere end blot teknisk udstyr. Mere end 125 års erfaring inden for letbaner giver os en særdeles omfattende knowhow og en dyb forståelse for de elementer og processer der udgør grundlaget for attraktiv, pålidelig og effektiv skinnebåren kollektiv transport.

Sammen med vores brede produktportefølje og kompetencer inden for Turn Key-projekter, er vi således i stand til at betragte den samlede løsning som en helhed bestående af forskellige tekniske delsystemer, fx signalsystem, disponering og overvågning, kørestrøm, spor, vedligeholdelse etc. Herigennem opnås en særdeles høj projektsikkerhed og ikke mindst løsninger som er skræddersyet til den

Lokale og pålidelige I Danmark har Siemens været en pålidelig leverandør og samarbejdspartner gennem årtier. Med vores 150 topmotiverede og engagerede danske medarbejdere i Mobility-divisionen er kompetencer og knowhow på plads.

Siemens er klar til at tage udfordringerne op og aktivt bidrage til at skabe vækst og velfærd!

www.siemens.dk/mobility

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 77

20-03-2012 13:42:29

78 • Magasinet BaneBranchen #3, marts 2012

BaneBranchens studietur til Tyskland 2011 Den årlige kæmpeoplevelse for jernbanestuderende

I efterårsferien 2011 arrangerede BaneBranchen en studietur til Tyskland.

Maschen rangerbanegård, Bombardiers lokomotivfabrik og Siemens testbane blev, bland andet, besøgt. Steder som ikke er mulige at se i Danmark, hvilket gør turen til en unik oplevelse for jernbanestuderende. Turen vil blive arrangeret hvert år, for studerende der har, eller har haft mindst et jernbanekursus.

Tidligt mandag morgen mødte jeg og 12 andre jernbaneingeniørstuderende op under uret på Hovedbanegården. Turens guider bestod af Alex Landex og Bernd Schittenhelm fra DTU samt Simon Staudt fra Siemens, som sørgede for, at turen forløb uden problemer til stor glæde for os studerende.

Som studerende på sidste semester har jeg taget alle jernbanekurser på DTU og var derfor spændt på hvilke dele af ”den virkelige verden” vi ville komme til at se, og hvilken relation det havde til de forskellige kurser, jeg havde taget.

Godstog og simulator Det første vi så på turen var kommandoposten i Nykøbing F, hvor vi havde lidt skiftetid, der passende kunne bruges på at se noget jernbanefagligt. Herefter gik turen til Maschen rangerbanegård 20 km syd for Hamborg.

Denne rangerbanegård er Europas største og imponerede alle turens deltagere med sin størrelse; 7000 meter lang, 700 meter bred og cirka 300 km spor. Rangerbanegården fungerer ved hjælp af tyngdekraften, hvor godsvogne skubbes over en pukkel og derefter sorteres ud. Denne type rangerbanegård ses ikke i Danmark, da den ikke er tilladt, hvilket netop gjorde dette besøg meget unikt.

Efter besøget i Maschen gik turen videre til Berlin, hvor vi ik aftenen fri. Tirsdag formiddag stod den på en rundvisning på Berlin Hovedbanegård åbnet i 2006, hvor den tidligere Lehrter Bahnhof lå. Rundvisningen efterlod et godt indtryk med en del spændende facts, især om anlæggelsen af stationen.

Resten af dagen gik med et foredrag om ud-

Af Lars Wittrup Jensen, Kandidatstuderende i Jernbaneteknologi ved DTU Transport

dannelse hos DB samt et besøg hos Siemens Automation Berlin. Et interessant besøg, især i forhold til signalteknologi, hvor der i produktionen blev fremvist sporskiftedrev og forskellige typer lamper til signaler. Ydermere så vi Siemens’ ERTMS testlokale, hvor vi ik lov til at prøvekøre deres førerrumssimulator på en ERTMS strækning.

Fra Braunsweig til Bombardier Onsdag tog vi videre til Braunsweig, hvor vi ik et foredrag på byens tekniske universitet om deres imponerende udvalg af jernbanekurser.

Desværre for os danske studerende udbyder de kun kurserne på tysk, hvorved et potentielt udlandsophold her ikke er helt så interessant, medmindre man er rigtig god til tysk. Efter en rundtur på universitet gav Siemens en god frokost i deres Automation hovedkvarter, som vi efterfølgende ik en rundvisning i.

Produktionen i Braunsweig producerer blandt andet baliser og sikringsanlæg. Rundvisning gav et godt indblik i hvordan et sikringsanlæg samles, såvel dets mindre bestanddele forts. på side 80

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 78

20-03-2012 13:42:29

79

Da vi kom på banen, var ruder konge kun en knægt

Man kan også sige, at vi er til at regne med »på den lange bane« Nyt medlem af BaneBranchen: Skaarup Imcase, der har leveret teknik, udstyr og gode råd til det danske jernbanenet siden 70’erne.

Vi repræsenterer en række producenter, som er berømte for gedigen kvalitet og gennemtænkte løsninger. For eksempel Pfisterer, Furrer+Frey og Arthur Flury.

Vi var med til den første elektrificering af banenettet. Og vi er her stadig.

Friskere, end nogensinde.

Og nu sølvmedlem af BaneBranchen.

Vi er gode rådgivere. Vi leverer komplette systemer. Men vi udfylder ligeså gerne rollen som din stabile og proaktive underleverandør af banemateriale.

Literbuen 6 · 2740 Skovlunde Telefon 4485 0485

www.skaarupimcase.dk Kort og godt!

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 79

20-03-2012 13:42:33

80

fortsat fra side 78

samt i sikringshytten, og samtidig hvordan sikringsanlæggene testes.

Næste stop på turen var Kassel, hvor vi torsdag besøgte Bombardiers lokomotivfabrik.

Fabrikken blev grundlagt i 1810 under navnet Henschel & Sohn, og har produceret lokomotiver siden 1848. Under 2. verdenskrig blev produktionskapaciteten dog især brugt på at producere Panzer og Tiger tanks, hvilket gjorde fabrikken til et oplagt bombemål. Bombardier erhvervede fabrikken i 2001, da ADTranz blev opkøbt. Personligt synes jeg, at dette var det bedste virksomhedsbesøg på turen, hvor vi i en samlehal så samlingen af lokomotiver fra de enkelte komponenter til et færdigt produkt.

Afslutning i svævebane Efter Bombardierbesøget havde vi et foredrag hos Nordhessischer VerkehrsVerbund om RegioTram, som vi efterfølgende kørte med fra Kassel Hovedbanegård til en forstad.

RegioTram princippet består i at forbinde sporvejene i midtbyen med de regionale baner ved at bruge moderne letbanetog, som benytter kørestrøm i byen og en dieselgenerator på de ikke-elektri icerede strækninger på regionalbanerne.

Den sidste dag på turen blev brugt på at se Siemens’ test- og valideringscenter ved Wildenrath, 50 km vest for Düsseldorf. Der var desværre ikke mulighed for at være med på en prøvekørsel på testbanen, men besøget bød alligevel på en spændende rundtur i værkstedsog testbygningerne. Fredag aften gik turen så hjem med nattoget fra Wuppertal, hvor vi inden hjemturen ik en tur med den berømte Wuppertal Schwebebahn. Denne svævebane er især kendt for episoden, og billedet, hvor en babyelefant hoppede i loden fra toget.

Studieturen til Tyskland har været meget givende, og har givet mig et unikt indblik i dele af jernbaneverdenen som man ikke normalt har mulighed for at se. Samtidig har der også været mulighed for at opleve Berlin og Kassel i fritiden. Årets studietur havde, som forventet, størst relevans i forhold til kurserne i signalteknologi og rullende materiel. █

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 80

20-03-2012 13:42:35

81

The world is complex.

Your decisions don’t have to be.

Transport safety?

Automating critical decisions to eliminate human errors

Passenger satisfaction?

Offering real time information and ensuring security

Seamless journeys?

Unique fare systems for all transport modes

Revenue protection?

Operational efficiency?

Ensuring optimised network management with minimal investment

Innovative solutions to collect revenues

Network capacity?

Improving flow with automated signalling for optimal train frequency

Transportation networks around the world are becoming more crowded, more congested and more complex to manage.

The ability to run these networks smoothly and efficiently is crucial to economic growth and quality of life. We design, develop and deliver equipment, systems and services that enhance the safety and operational efficiency of ground transportation infrastructure and improve passenger experience worldwide: signalling, communication, supervision, revenue collection and toll road management systems. We combine them into what we call the Critical Decision Chain.

It enables network managers and decision-makers to master complexity in critical scenarios and make timely decisions that deliver the best outcomes.

To find out more about our Transportation solutions, scan the QR code or visit thalesgroup.com

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 81

20-03-2012 13:42:39

82 • Magasinet BaneBranchen #3, marts 2012

BaneBranchen Brancheforeningen for den danske jernbane løser jernbanens udfordringer gennem

•uddannelse af ingeniører, som er specialister i jernbaneteknologi, og som kan løse de tekniske udfordringer og arbejde tværfagligt

• at formidle viden om jernbanens udfordringer og muligheder til sine medlemmer • at varetage den danske jernbanes interesser gennem oplysning En gang årligt a holdes BaneBranchens store årlige konference, hvor industri, forskere og politikere mødes om det nyeste inden for jernbane.

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 82

20-03-2012 13:42:39

www.banebranchen.dk

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 83

20-03-2012 13:42:39

BaneBranchens medlemmer: Guldmedlemmer Gold members

Sølvmedlemmer Silver members

40_BaneBranchen_Magasin_2012_RC4_diverse_rettelser.indd 84

20-03-2012 13:42:41