Spøttrup Ugeavis 17-2021

Page 1

MORS SALLING

Din avis Dit vindue Din egn Spøttrup Ugeavis Nr. 17  ·  årgang 29  ·  28. april 2021

SPU SKIVE

Postomdeles til samtlige husstande i Spøttrup, Hem og Hindborg

Bevægelse for flere vilde haver startede i Rødding Borgerne ønsker, at initiativet spreder sig til hele kommunen. Naturen er i krise, og vi mennesker kan gøre en forskel for både dyr og planter. Det har vi vidst længe, og nu sætter et nyt initiativ handling bag den viden. Først blev der dannet et netværk i Rødding sidste år, som skulle undersøge mu-

Borgerne vil have hele egnen til at være vild med vilje.

lighederne for at skabe flere vilde haver med hjemmehørende planter og blomster lokalt, og nu går borgerne et skridt videre: De er klar til at udbrede deres viden til hele Skive Kommune. - Det handler om at skabe mere biodiversitet og gavne både plante- og dyreliv - og derved også os mennesker. Vilde haver og natur skaber trivsel. Derfor har vi startet facebookgruppen Danmarks Vildeste Natur. Her deler vi viden og erfaring samt inspirere hinanden til at skabe vilde haver og mere biodiversitet. I skrivende stund har flere end 300 meldt sig ind i gruppen, der ikke er ret gammel, og her går debatten lystigt, og flere er velkommen, siger initiativtager til facebookgruppen Maria Olesen, der bor i Rødding. I gruppen vejleder medlemmerne hinanden og viser deres vilde haveprojekter til

inspiration. Alle er velkommen - også de, der ikke bor i Vestsalling. - Alle kan være med. Vi lærer af hinanden løbende, og der er plads til både små og store projekter, siger Maria Olesen. Hvis du bor uden for Skive Kommunes grænser, så er du også velkommen i facebookgruppen. - Insekter og planter kender ikke til kommunegrænser, siger Maria Olesen. En bevægelse Gruppen af vilde haveentusiaster med udspring i Rødding har fået Skive Kommune til at tilmelde sig Miljøministeriets konkurrence Danmarks VILDESTE Kommune for at skabe mere biodiversitet på Skiveegnen som helhed. - Vi har opfordret kommunen til at tilmelde sig konkurrencen, og de greb hel-

digvis bolden. Vores gruppe udspringer af Miljøministeriets konkurrence, men den går også ud over det. Vi har ikke planer om at stoppe med hverken gruppe eller vilde haveprojekter, når konkurrencen udløber i slutningen af 2022, siger Maria Olesen. Røddingboen og de øvrige medlemmer i gruppen ønsker nemlig mere end en konkurrencedeltagelse. De ønsker at skabe en bevægelse, hvor vilde haver bliver mere udbredte. - For mange af os handler det om at ændre vores mindset og lære at tænke anderledes om, hvordan en have skal se ud. Den behøver ikke være strømlinet eller nyklippet, siger Maria Olesen. Hos Skive Kommune glæder man sig over lysten til at skabe mere vild natur lokalt, og til arbejdet med at skabe mere biodiversitet på Skiveegnen har byrådet afsat

Her ses et insekthotel, som er delt i gruppen Danmarks Vildeste Natur.

400.000 kroner til Vild med Vilje projekter, hvor Skive Kommune indgår som partner. Derudover er håbet, at mange borgergrupper vil gribe bolden og igangsætte deres egne biodiversitetsprojekter, som kan bidrage til den samlede ”pulje” af biodiversitetsaktiviteter i Skive Kommune. I april bliver der

præsenteret en hjemmeside med mere information om Skiveegnens deltagelse i konkurrencen. Vinderen bliver den kommune med det mest fantastiske biodiversitetsprojekt, baseret på engagement, antal omlagte kvadratmeter vild natur, idérigdom og udbredelse af viden til borgerne om naturens egenskaber.

Ny helt vild hjemmeside til Skiveegnen Hjælp kommunen med at blive Danmarks-mester i biodiversitet. Skal en parkeringsplads absolut være asfalteret? Kunne den ikke være et stykke jord med græs og vilde blomster? I det mindste rundt om parkeringspladsen? Og måske er krattet ved den lokale fodboldbane et sted, der bare skal have lov til at vokse vildt? Der er sikkert mange, der har gode idéer til, hvordan vi kan øge biodiversiteten på Skiveegnen. Og det er bare om at skrue op for dem, for Skive Kommune har som tidligere nævnt meldt sig ind i konkurrencen om at blive Danmarks Vildeste Kommune. Det er miljøminister Lea Wermelin, der har udskrevet den. Formålet er at finde de vildeste idéer, der hylder, dyrker og omfavner den vilde natur. I Skive Kommune skulle man næsten tro, at denne vilde konkurrence var skræddersyet til området. Egnens brand er Rent Liv, og mange borgere er for længst i gang med de vilde projekter. Det er bekymringen for biodiversiteten, der har fået miljøministeren til at udskri-

ve konkurrencen. I sit brev til kommunerne lægger hun op til, at alle skal stå sammen og i fællesskab give naturen en hjælpende hånd, så fremtidige generationer også kan få lov at opleve syngende fugle i træerne, flyvende insekter i haverne og kvækkende frøer ved søerne. Skive Kommune vil snarest lancere en hjemmeside med nærmere oplysninger om Skiveegnens deltagelse i konkurrencen om Danmarks VILDESTE kommune. Konkurrencen vil løbe frem til slutningen af 2022, hvor den vindende kommune vil blive udpeget. Dommerpanelet består af Lea Wermelin, tv-værten Frank Erichsen – bedre kendt som Bonderøven – og biologen Morten DD Hansen. Samen skal de kåre vinderen og dermed det mest fantastiske biodiversitetsprojekt. Der er fri leg, og dommerne kigger blandt andet på idérigdom, engagement, antal omlagte kvadratmeter/kubikmeter vild natur og udbredelse af viden om den vilde naturs evner og egenskaber. Men hvis du

kan finde på noget helt femte, der bare gør Skive Kommune helt vild, kunne det også være, at det er det, der kommer til at skille sig ud. Et filmhold vil følge konkurrencen, og optagelserne

vil blive sendt i 2023 som anden sæson af Gi os naturen tilbage på DR. Nu skal de vilde idéer frem i lyset. Foto: Rent Liv Skive.

Aut. el-installatør ERHVERV - LANDBRUG - PRIVAT Vi laver alt indenfor el-installationer,

varmepumper, energioptimering, fejlsøgning, el-eftersyn, ventilation og meget mere. Kontakt os hvis I mangler hjælp eller for et uforpligtende tilbud.

TAGES MARK & SPUL Komb. spuler/slamsuger Kloak TV/rørsøgning

Er der i kloakken kage... - så ring til Tage! T! DØGNVAG

Aut. elinstallatør - Erhverv, landbrug og private

Tlf. 77 88 30 00

kontakt@si-teknik.dk • www.si-teknik.dk • Klokkevej 4 • 7870 Roslev

TAGE PEDERSEN

TLF. 21 29 13 54


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.