Wide #2

Page 15

Forbedr jeres møder med spilleregler: Erhverspsykologen Gitte Haslebo har opstillet fem spilleregler til at opnå et bedre miljø til eksempelvis gruppemødet: Respektér jeres forskelle. Vær villig til at bidrage med egne oplevelser. Vær nysgerrig efter at sætte dig i andres sted. Gør mødet til et frirum for personbedømmelse. Indfør tavshedspligt omkring andres udsagn til møderne (dvs. ikke fortælle noget videre til andre i organisationen).

( kommunikation )

Pas på ordene

De ord, vi bruger om os selv og hinanden, har stor betydning for vores motivation og samarbejde. Ved at være opmærksomme på, hvordan vi bruger sproget, kan vi blive endnu bedre til at løse vores egne opgaver og samtidig bruge hinandens styrker. Tekst: Margrethe Løkkegaard Foto: istockphoto

E

j, hvor jeg hader at slæbe rafter.” ”Skal vi nu gennemføre hele mødet i regnvejr?” Vi ved det jo egentlig godt. En negativ indstilling fører ingen vegne, men kan være et sort dynd, der er overmåde svært at trække sig op fra, når man først sidder i det. Og selvom man ikke altid synes, det er lige sjovt at sjovt at slæbe med rafter eller sidde og fedte med gruppens årsregnskab, er der alligevel råd for at gøre det hele lidt sjovere. Vægtningen af dine ord kan nemlig have stor betydning for, hvor godt du får løst en opgave. Og hvor hurtigt. Nogle opgaver er bare hårde og ikke særlig sjove, sådan er det de fleste steder. Men det er også sådan, at hvis du omtaler dit negative forhold til at skrubbe gryder, bliver det til en selvopfyldende og selvforstærkende profeti. Dine ord smitter af på andre Ud over at dine ord har en effekt på dig selv og dine opgaver, smitter de også af på andre. Dine spejdere bliver helt sikkert ikke motiveret til at holde lejren pæn og ordentlig, hvis

Husk Hav en positiv indstilling til nye aktiviteter. Byg videre på hinandens idéer. Din egen indstilling smitter af andre.

du ved hver enkelt opvask bander og svovler over temperaturen på sæbevandet. Når vi skal løse opgaver sammen med andre, har vores ord også stor indvirkning på vores resultater. Et eksempel kan være jeres ledermøder. Du har måske oplevet, at møderne i din gruppe normalt starter godt ud med sunde og konstruktive debatter – hvorefter de udvikler sig til mundhuggeri. Her er det vigtigt, I hver især forbliver positive og åbne i jeres indstilling og ordvalg; også selvom I faktisk er rygende uenige. Et eksempel: Birgitte foreslår en aktivitet, som hun virkelig brænder for. Hun sidder til ledermødet og forsøger at sælge sin idé om at skulle lave en gruppeweekend. Peter har tidligere prøvet at afholde en lignende aktivitet, som ikke fungerede. Han giver i stærke vendinger ud-

tryk for, at den heller ikke vil fungere nu. Hvis Birgittes idé bliver sablet ned, har hun ikke mod på at komme med flere idéer. Hun trækker sig tilbage i sin enhed og fokuserer på den frem for at fokusere på gruppens fællesskab. Det breder sig til de andre enheder, og man har nu ikke en gruppe, men en masse enkelte enheder, der arbejder for sig selv. Løsningen: De andre ledere skal møde Birgittes ide positivt og anerkendende. Her kan de bruge Peters erfaringer fra den lignende aktivitet konstruktivt til at bygge videre på ideen. Husk: Du kan altid bygge videre på en aktivitet – den bliver kun bedre, da I hele tiden sørger for at have alle muligheder på bordet.

Korpsrådsmøde 2012 Lær mere om ordenes magt og gode debatskikke på årets korpsrådsmøde i november.

oktober 2012 • WIDE 15


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.