Issuu on Google+

NR. 5 2011

Med på PLan for første gang Girlpower - af sted på Adventurespejd! GREJ

20

11

Sov godt - Grejguide giver dig tips


2

D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S

8

INDHOLD Spar penge på offentlig transport....................3 Spot på PLan.........................................................4 Grejguide: Soveposer og liggeunderlag..........6 Musik i tasken.......................................................8

7

Side 9 spejderen: Louise.....................................9 Ny hjemmeside til gruppen?........................... 10 Den første gang på PLan................................. 11

9

Uden for kortet - Korpsrådsmøde.................. 12 Julefrokost........................................................... 14

10

Forkæl dine fødder........................................... 16 Mød redaktionen............................................... 18

12

Klumme: 1-0 til drengene................................ 19 Bagside – Klan Nissebanden........................... 20 14 16

Udgivet 8. december 2011 Deadline: På dds.dk/medier kan du se deadlines og læse mere om korpsets medier. TRACK er et ungdomsmagasin for spejdere. TRACK udgives af Det Danske Spejderkorps. Kontakt: TRACK, Arsenalvej 10, 1436 København K. Tlf: 32 64 00 50 E-mail: redaktionen@spejder.dk - Spejder.dk Forsidefoto: Deltager på Plan-Holmen på eventyr i højden. Fotograf: Jørn Schou-Rode.

18 20

B&U-redaktionen: My Gaarde Andreassen - forkvinde - Johanne Valbjørn Gydesen - forkvinde - Helene Kristine Holst - Julie Hvidt - Kasper Møller Nicoline T. K. Jensen - Pernille Jørgensen - Jakob Kastrup Andersen Regitse Fuhlendorf - Sofie Mannering - Lasse Bækhus - Troels Lund Lauge Eilsøe-Madsen - Benjamin Tarp - Mark Warren Ansvarshavende redaktør: Peter Tranevig pt@dds.dk Assisterende redaktør og korrektur: Peter K. Maul pkm@dds.dk Artiklerne i TRACK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller korpsets synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indsendte indlæg.

19

Annoncer: nyheder@dds.dk Layout: Folkmann Design A/S Tryk: Als Offset, ISO 14001 miljøcertificeret Oplag: 12.900 eksemplarer


NR. 5 2011

3

Vi spejdere bruger utrolig mange penge på offentlig transport. Skal du for eksempel på et spejderløb i weekenden? Et smut forbi dine PLan venner? Eller måske er du lige i alderen, hvor du skal til og fra efterskole – så er der penge at spare.

Her kan du spare på transporten med DSB WildCard: ■ 50 % rabat på togrejser mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og lørdag ■ 25 % rabat på togrejser fredag og søndag ■ 20 % rabat på Øresundsbillet. ■ 25 % rabat på togrejser til udlandet (kun hvis du er mellem 16-25 år)

HyperCard er en forsøgsordning (1. august 2011 til 31. juli 2013), hvor du som elev på en ungdomsuddannelse (stx, hhx, htx mm.) får stor rabat på kollektiv trafik.

DSB ORANGE

Yderlige fordele med DSB Wildcard: ■ 25 % rabat på alt i salgsvognen, samt i Kort & Godt og 7-eleven på stationerne ■ Løbende tilbud på events.

Med Orange kan du spare op til 75 % på billetten. Hvis du vil sikre dig en DSB Orange billet, er det en god idé at købe den i god tid (den kan tidligst købes 2 måneder før rejsen).

Du kan købe et DSB WildCard hvis du er mellem 16-25 år eller på SU, og kortet gælder både på Arriva- og DSB-strækninger Pris: 185 kr. for et helt år.

DSB ORANGE SVIPTUR

Med DSB Orange Sviptur kan du rejse i hele din landsdel for 139 kr. tur/retur. Om lørdagen kan du rejse hele dagen, og alle andre dage skal du rejse efter klokken 16 (ud- og hjemrejse skal foregå samme dag).

Her kan du spare på transporten med et HyperCard: ■ Du kan køre gratis mellem hjem og skole ■ Du kan køre gratis i den kollektive trafik inden for takstområdet, hvor du bor. ■ Kørsel med kollektiv trafik i de øvrige takstområder af Danmark koster børnetakst. ■ Ved togtransport rejser du med Ungdomsbillet mellem takstområderne. Pris: 300 kr. pr. md. (9,86 kr. pr. dag).

DSB ORANGE BYTUR

DSB KLAPSÆDEBILLET

Med DSB Orange Bytur kan du rejse i hele Hovedstadsområdet for 59 kr. Du skal blot rejse mellem kl. 16 og 03.59 (her kan du også benytte bus og metro).

DSB REJSETIDSGARANTI

DSB MINIGRUPPE

Ved DSB Minigruppe får I 20 % rabat, hvis mindst 3 personer og maksimum 7 personer rejser sammen (altså på én samlet billet). Mindst to skal dog betale voksenbillet, og det er dem der får 20 % rabat. Børn helt op til 15 år rejser gratis, men skal dog stadig stå på billetten. Perfekt til patruljeture.

WUNDER CARD

Her kan du spare på transporten med Wunder Card: ■ 50 % rabat på togrejser mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og lørdag ■ 25 % rabat på togrejser fredag og søndag ■ 25 % rabat på togrejser i Europa

Du kan kun købe DSB Klapsædebillet, hvis du har et DSB Wildcard. Hvis du vil sikre dig en klapsædebillet, er det en god idé at købe den i god tid (den kan tidligst købes 2 måneder før rejsen). Dog sælges de ofte tidligt om morgenen eller sent om aftenen. Pris: 89 kr. for en klapsædebillet (Med klapsædebillet får du både rejsen og en pladsbillet på et klapsæde).

DSB Rejsetidsgaranti gælder, hvis du på en rejse med DSB er blevet forsinket mere end 30 minutter. Er dette tilfældet, kan du få din billet refunderet. Det er forskelligt, hvordan du får den refunderet, alt efter hvilken billettype du har rejst med, men alt står på: www.dsb.dk/kundeservice/rejsetidsgaranti/. HUSK at vedlægge dokumentation for rejsen (billetten).

Yderlige fordele med Wunder Card: ■ Over 200 rabatter og fordele i Danmark og mere end 40.000 rabatter og fordele på verdensplan – tjek dem ud på www.wundercard.dk ■ 14 % rabat på bøger ■ Gratis Microsoft software ■ Fleksible flybilletter hos KILROY og Jysk Rejsebureau Du kan købe et Wunder Card, hvis du er mellem 16-25 år eller på SU, og kortet gælder både på Arriva- og DSB-strækninger. Dette kort funger samtidig også som ”International Student Identity”, hvis du er studerende Pris: 185 kr. for et helt år.

TEKST Regitse Fuhlendorf, B&U-redaktionen

HYPERCARD

DSB WILDCARD


D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S

Hvad er det egentlig, de lærer på de PLan-kurser? Track besøgte et par stykker og snakkede med kursisterne om de ord, som er vigtige for lige netop deres kursusniveau.

TEKST & FOTO Mark Warren, B&U-redaktionen

4

PLAN 1 DELTAGER - PLAN MYSTIFIK Mads Kruse 13 år Karl af Riise gruppe Første gang på PLan Hvad kan man bruge friluftsliv til på et PLan-kursus? På Mystifik bygger vi bivuakker, som vi skal sove i. Det gælder om at holde varmen, for det er ret koldt – især om morgenen. Men jeg har heldigvis nok varmt tøj med. Hvad er gejst? For mig er gejst at være klar på de opgaver, vi får. At man kommer med den rette indstilling. Hvordan bruger du Learning by doing-princippet i din hverdag? Man lærer tingene ved at prøve dem. Man lærer jo for eksempel, at når man skærer sig på en kniv, så er det fordi, kniven er skarp. Noget af det, jeg har lært gennem learning-by-doing, er de bivuakker, som vi har lavet. Det vil jeg helt sikkert tage med mig hjem.

PLAN 3 DELTAGER - PLAN HYLKEDAM Thomas Olsen 15 år Thurø spejderne Har tidligere deltaget på PLan1 Kulsø og Plan2 Assensbæk Hvornår oplever du medbestemmelse? Når jeg er patruljeleder og leder, for der er alle med. Når vi skal lave nogle ting, snakker vi sammen for at finde den smarteste ide. Hvad er ansvarlighed? Ansvar er noget, man tager. Her er ansvarlighed for mig, at vi sammen får lavet et godt kursus. Hvilke spejderværdier bruger du i din hverdag? I skolen tager jeg ansvar, når vi arbejder i grupper, hvor jeg prøver at få alle med.


NR. 5 2011

Hvorfor blev du ikke hjemme i din efterårsferie? g i kke er . e j k i f Så e venn y n n e nog Mine venn 15 år er sagde, K a m m a, jeg skulle . Jonas, 15 år

er nok ejen. l l i p s Jeg i forv r e t u p com Det var en helt vi ldt 15 år Mathias, fed oplevelse, si dst jeg var på PLan. Celina, 16 år

opleve Jeg vi l gerne ud og are noget, så jeg ikke b sidder derhjemme. Signe, 14 år

PLAN 2 DELTAGER – PLAN KULSØ Mathilde Høstrup 14 år Pionererne Har tidligere deltaget på PLan 1 Mystifik Hvad er det gode patruljeliv for dig? Her på PLan er det, når man bliver sat sammen i en patrulje, og man så har mulighed for at være den, man vil. Man kan bytte om på sin rolle. Derfor kan jeg godt lide at være spejder. Hvad kan du bruge forløbstanken til? Forløbstanken bruger jeg til en masse små ting. F.eks når vi er på tur og skal planlægge småting, såsom hvem der laver bål, hvem der laver mad, og hvem der vasker op. Hvad er du blevet inspireret til at gøre, når du kommer hjem? Noget, jeg synes var rigtig interessant, var, da vi lærte om gruppedynamik, der handler om, hvilke faser man er i, når man møder nye mennesker. Det kan jeg helt sikkert godt bruge, når jeg kommer hjem.

Jeg vil gerne lære at arrangere møder, og hvordan man lærer de nye i troppen noget.

Mads, 13 år

Fordi j eg PLan va havde hørt, a r supe r sjov t t Kira, 13 å r . Man er aktiv, og så falder man bedre i søvn. Adam, 13 år blive t a r o mmet f emedlem og o k r e j Jeg patrul truljeleder . e r d e a et b gang p n e e k get må s o n t 13 år Kristoffer, rug nye b man der 5 8 er at r å r ø f Her t og m man læe. d j kru er og atrul n p ven e si n r st y år , 14 Emil

5


6

D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S

En fibersovepose bør ikke rulles sammen, men skal stoppes ned i hylstret.

Vælg den rigtige sovepose Uden søvn duer helten ikke. Mange timer tilbringes i soveposen, og det er derfor alfa og omega at vælge den helt rigtige. Derfor bør du nøje overveje, hvor og på hvilken årstid du skal bruge din sovepose. Der findes ingen sovepose, som er velegnet til alle situationer, da den optimale løsning afhænger af årstiden og det materiale, soveposen er lavet af. Når du skal købe ny sovepose, er det væsentligt at tage stilling til, hvorvidt fyldet skal være dun eller fiber. Du kan altid gøre din pose lidt varmere med ekstra undertøj og/eller en lagenpose. Lad derfor være med at tænke, at den skal passe til det hele – du vil svede hele sommeren og småfryse om vinteren! Der er som altid en række klassiske fordele og ulemper ved både dun og fiber. Disse kan du læse mere om herunder.

SEKS SEKS GODE GODE RÅD RÅD TIL EN TIL EN GOD GOD NATS NATS SØVN SØVN ■ ■ Gå Gå aldrig aldrig sulten sulten ii seng! seng! Kraftværket Kraftværket har har brug brug for brændstof, selvom varmeproduktionen for brændstof, selvom varmeproduktionen er er nedsat. nedsat. ■ Hav ■ Hav nogle nogle nødder nødder eller eller andet andet spiseligt spiseligt til til at ligge klar ved siden af dig i teltet, at ligge klar ved siden af dig i teltet, inden inden du du går går ii seng. seng. Hvis Hvis du du vågner vågner op op og og fryser fryser ii løbet af natten, sætter det gang i løbet af natten, sætter det gang i forbrændingen forbrændingen –– og og varmeproduktionen varmeproduktionen –– hvis du spiser noget. hvis du spiser noget. ■ ■ Sørg Sørg for, for, at at der der er er gang gang ii blodomløbet blodomløbet og og at din kropstemperatur derfor at din kropstemperatur derfor er er tilstrækkelig tilstrækkelig høj, høj, inden inden du du kryber kryber ii posen! posen! ■ Sov i undertøj! ■ Sov i undertøj! Og Og husk: husk: Uld Uld er er varmere varmere end det syntetiske. end det syntetiske. ■ ■ Anvend Anvend et et ordentligt ordentligt liggeunderlag! liggeunderlag! Hold Hold dig fra de tynde alu-tæpper dig fra de tynde alu-tæpper og og de de billige billige flamingo-underlag! flamingo-underlag! ■ ■ Ryst Ryst soveposen soveposen grundigt, grundigt, når når du du pakker pakker den den ud! Så vil fyldet hurtigt binde den ud! Så vil fyldet hurtigt binde den fornødne fornødne luft, luft, der der skal skal til, til, for for at at give give bedst bedst mulig mulig isolering. isolering. ■ ■ Brug Brug en en tynd tynd hue, hue, handsker handsker og og et et par par kraftige kraftige sokker! sokker! Og Og gerne gerne året året rundt rundt -- sommernæt- sommernæt- terne terne kan kan være være kolde kolde på på højfjeldet højfjeldet ii Norge. Norge.

Dunsovepose Nogle af fordelene ved dun er, at det ånder bedre, er lettere at komprimere og giver den bedste isolering set i forhold til vægten. Ulemperne ved kvalitetssoveposer i dun er prisen samt det faktum, at en dunsovepose varmer dårligere end fiber, når først den er blevet våd. Dun er meget følsomt over for fugt, og bliver posen gennemvåd, mister den enhver isolationsevne og er desuden umulig at tørre uden tørretumbler. Dog skal det siges, at en gennemvåd sovepose er et sjældent syn. Det kræver, at den falder i vandet, ligger ude i regnen, eller at dit telt er meget utæt. Opfører du dig fornuftigt, bør der ikke være nogen problemer. Til soveposer kan bruges ande- eller gåsedun, hvoraf gåsedun er det bedste. Dun bruges altid blandet med lette sammenpresselige småfjer. Dunsoveposer kan bruges i et større temperaturinterval, da denne isoleringsform ånder bedre end fiber. Endvidere fylder og vejer dunsoveposer mindre end en tilsvarende fibersovepose. Sammenholdes købsprisen med levetiden, er en dunpose derfor snarere billigere end fibermodellen. Fibersovepose I fiberposer består fyldet enten af korte fibre, der er sammenlimet i måtter, eller lange parallelle fibre. Ved at bruge hulfibre får man således en tyk og godt isolerende fibermåtte i en fornuftig vægtklasse. I vinterhalvåret stilles der større krav til posens konstruktion grundet de lave temperaturer. For at undgå en lang kuldebro ned langs siden, kan soveposen have en isolerende flap langs lynlåsen.


GRE

7

NR. 5 2011

J

2

01

Soveposer med fiberfyld vil ligesom dunsoveposer også miste en stor del af isolationsevnen, hvis de bliver gennemblødte. Til gengæld kan de til en vis grænse håndvrides og tørre i solen, mens du er på tur. Altså isolerer kunstfiber generelt bedre end dun i våd tilstand og tørrer nemmere. Så hvis du mangler en sovepose, der kan tåle at blive våd og tage imod nogle tæsk, er fiberposen det rigtige valg! Dun Fiber Maksimal varme til mindst Varmer selv når den er våd mulig vægt og volumen Høj komfort Ingen vedligeholdelse Følsom over for fugt Fylder og vejer væsentligt mere end dun Dyrere end fiber Billigere Lang levetid Kortere levetid Bevarer isolationsevnen Mere hårdfør Lagenpose Der er mange gode grunde til at investere i en lagenpose. Den skåner effektivt soveposen for sved, fedt, skidt og snavs fra kroppen – alle de ting, som nedsætter soveposens levetid betragteligt. Du undgår herved at slide soveposen ved vask, fordi du kan nøjes med at vaske lagenposen efter en tur. En anden god grund er den ekstra varme, en lagenpose vil give. Lagenposer laves typisk i bomuld, svedtransporterende kunststof, silke eller fleece, der i nævnte rækkefølge giver ekstra varme til soveposen. Typisk giver en bomuldspose blot et par grader ekstra, kunststofposen tre-fire grader, silkeposen godt fem grader og fleece-posen seks-otte grader. I forhold til et ønske om minimal vægt og fylde, opnås klart den største varmeforøgelse ved en silkepose, dog ligger denne lidt højere rent prismæssigt. Liggeunderlag Liggeunderlagets funktion er at isolere mod kulde fra jorden, beskytte soveposen og give liggekomfort. For at kunne holde varmen er et godt liggeunderlag næsten lige så vigtigt som en god isolerende sovepose. I det soveposen bliver komprimeret mellem krop og underlag, kan man forbedre isoleringsevnen, så man ikke skal ligge ubeskyttet på den kolde bund. De findes i to hovedtyper; celleskum- og oppustelige modeller.

Celleskumunderlag Denne type underlag udmærker sig ved at være utrolig slidstærk, da de er konstrueret på den traditionelle måde med kompakt celleskum i forskellige tykkelser. Celleskumunderlag giver, afhængigt af tykkelsen, en god isolering mod jordkulde - komforten er derimod ikke overvældende. Enkelte modeller har luftlommer indstøbt i skumlaget for at give yderligere isolering. Celleskumunderlag er lette, men vil sammenrullet under transport fylde væsentligt mere end den oppustelige model, fordi materialet her ikke kan presses yderligere sammen. Skumunderlaget er den oplagte løsning hvis du skal bruge et billigt, let og utrolig robust underlag. Oppustelige underlag De oppustelige underlag kombinerer celleskumunderlagets gode isoleringsevne med luftmadrassens liggekomfort på hård og ujævn undergrund. Liggeunderlaget er fremstillet af langtidsholdbart celleskum betrukket og fastlimet til en 100% luft- og vandtæt nylon. Celleskummet er her tyndere og hullet, hvilket gør, at luften, som oppuster underlaget, vil isolere mod kulde nedefra. På disse modeller er celleskummet i øvrigt perforeret vandret, hvilket giver en større holdbarhed af lamineringen. Ud over at isolere godt og fungere som fugtbarriere nedefra har nogle af disse liggeunderlag en skridsikker overflade, så man ikke glider nedefter i teltet, hvis man ligger skråt. Mange oppustelige underlag har desuden den fordel, at de kan foldes til en stol, der holdes sammen ved hjælp af nogle remme som købes separat. Stolen vejer kun nogle hundrede gram og er helt suveræn at have ved lejrbålet, hvor det er rart at kunne læne sig tilbage og nyde noget rygstøtte. Selvoppustelige underlag findes i forskellige tykkelser og serier, der er målrettet mod alt fra letvægtsfanatikere til allroundbrugere. Et selvoppusteligt underlag er altså det rigtige valg, hvis du ønsker den bedste kombination af lav vægt og høj isoleringsgrad.

TEKST Julie Hvidt, B&U-redaktionen foto Vilhelm Rothe og istockphoto.com

Fiber er desuden billigere end dun og kan tåle en noget mere hårdhændet behandling.

1

Det rigtige gear sikrer en god nats søvn. Husk at ryste soveposen, når du pakker den ud. Det sikrer en god isolering.


8

D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S

TEKST Mark Warren foto Istockphoto.com

På spejdertur og hejk kan en lækker playliste sætte benene i sving. Men hvordan får man nu lige et anlæg med på tur? Som altid har Track svaret og deler det gerne med dig.

De fleste spejdere har vel prøvet at gå langt med rygsæk, og en del har nok også oplevet, at det med bare at gå og gå godt kan blive lidt ensformigt i længden. Hvad gør man så? Jeres gamle spejderleder vil sikkert foreslå, at man hiver sangbogen frem som i "de gode gamle dage". Men man kunne jo også bruge et vintermøde på at lave det sejeste rygsækanlæg og altid have musik til turen - en fiks lille højtaler vejer jo også mindre end sangbøger til en hel patrulje! Der er næsten uendelige muligheder for, hvordan INSPIRATION TIL man kan få musik til KICK-ASS SANGE: turen, men det nemmeste ■ Survivor - Eye of the Tiger er nok at skaffe sig en ■ Queen - We Will Rock You højtaler eller to, der ■ AC/DC - Back in Black kører på batterier og ■ Captain Jack - Captain Jack kan sluttes direkte til en (Kilde: nikerunning.nike.com - What's mobiltelefon eller iPod/ your PowerSong?) mp3. Afhængig af, hvilke højtalere I får fat på, kan det være en ide at købe et ekstra kabel, så det kan nå fra højtaleren i tasken til en bukse-/brystlomme eller et andet sted, så man nemt kan komme til at skifte sange. Noget af det vigtigste at huske er, at anlægget selvfølgelig skal være forholdsvis vandtæt, så det også kan bruges i regn. Det klarer man nu nemt med et par almindelige plastikposer og et par elastikker til at lukke til med.

DET SKAL I BRUGE: ■ Højtaler(e) ■ Kabel ■ Mobiltlf., iPod, mp3-afspiller eller lignende ■ Plastikposer ■ Elastikker

Det sidste vi nu mangler, er så at få anlægget ind i selve rygsækken - men da der jo både er stor forskel på rygsække og højtalere, må man selv vurdere, hvad der lige kan passe bedst. Det er dog vigtigt at overveje, hvilken retning højtaleren peger. Det nemmeste vil ofte være at smide det i toplåget, pegende bagud, men det kunne eksempelvis være ret sejt, hvis man puttede en højtaler i hver sidelomme og på den måde lavede et bad-ass stereoanlæg! Det eneste, I nu mangler, er at få lavet en rigtig god playliste med lige de sange, der skal til for at holde jer kørende. Gå efter noget, alle i patruljen kan lide, og som har masser af power, så I ikke går og falder i søvn om natten. TIP: Husk også jeres anlæg, når I skal på løb - Det er en af de bedste måder at holde gejsten oppe hele vejen igennem.


9

NR. 5 2011

Louise Knut fra Faaborg Sund- og Alpegruppe er med i en fællesklan for alle seniorer i sin division.

– gør det vildere Lov til at være senior Louise er tropsleder, og samtidig er hun den eneste senior i gruppen sammen med hendes tropsassistent.

”Samtidig er jeg meget bevidst om, at det at være senior faktisk er en tidsbegrænset periode i ens spejderliv. Korpset officielle grænse for, hvor længe man kan være senior går jo til 23 år, hvorimod man altid kan være leder.” Når man kun er to, er det desværre meget svært at deltage på løb, turneringer og holde møder. Men så er det godt, Louise har Klan Egeskov. Fra ide til virkelighed ”Vi var 12 spejdere, der tændte den første gnist. I dag er vi 32.” Ideen om at lave Klan Egeskov kom sidste år, da vi deltog på divisionens juletur for troppen. Her mødte vi andre seniorspejdere i vores division – seniorer, vi faktisk ikke vidste fandtes. Efter juleturen blev vi hurtigt enige om, at vi skulle mødes igen. Vi fik stablet et opstartsmøde på benene og ringet rundt til alle de seniorer, vi kunne finde i divisionen. Samtidig fik vi fat i Sebastian fra DDS Udvikling, der kom ud og hjalp os med at sætte nogle mål og definere, hvilke fælles værdier vi ville arbejde efter.”

TEKST & FOTO Mark Warren, B&U redaktionen

”Det gælder om at få noget ud af sin seniortid! Vi er begge to enige om, at det at være seniorspejder handler om meget mere end bare at være leder for en gren. At komme af sted på løb og turneringer og at mødes med andre senior er nemlig en super fed måde at udvikle sig selv som person, senior og i sidste ende også som spejderleder ”, argumenterer Louise.

Senior igen og igen Fællesklanen mødes mindst en gang hver måned, og på skift holder de forskellige klaner et møde for de andre i seniorer i divisionen. ”Nogle grupper har mulighed for at lave rappelling, mens andre måske bruger sejlads meget. Når vi på denne måde mødes i Klan Egeskov, bliver vi måske udfordret på nogle ting, vi aldrig har prøvet før – og det er på en almindelig hverdag .” Mod på mere Men at være seniorspejder i en fællesklan handler ikke kun om at holde møder. ”Fordi vi havde fællesklanen, deltog jeg på Solaris; mit første rigtige adventureløb. Det var så fedt! Men jeg var nok aldrig kommet af sted, hvis jeg ikke havde været med i Klan Egeskov.”

Louise er så glad for at være i en fællesklan, at hun hopper af glæde!


10

D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S

KE-NØRDER OGSÅ FOR IK

TEKST My Gaarde

Mange gruppers hjemmesider ligner noget fra dengang, Aqua var kæmpestore, og Laudrup-brødrene stadig spillede på landsholdet. Men det kan du gøre noget ved. Her får du et par gode fifs til, hvordan du får grønt lys fra bestyrelsen, og hvordan du laver en hjemmeside, som spiller.

Først skal du lige overtage hjemmesiden Punchlines til at smide i hovedet på bestyrelsen: Jeg kan lave en federe hjemmeside end jer, fordi… ■ Som storspejder har jeg en føling med, hvad der sker i gruppen og ved derfor, hvorfor det er sjovt at være spejder. ■ Jeg er vokset op med det der IT-pjat, så det virker som en naturlig del af mit spejderarbejde.

EB: PPE W o m G RU k g e re o Læs m g på: i g an k dds.d uppe. r g . lp he

■ Jeg kan sælge spejder til resten af verden, fordi jeg er spejder. ■ Jeg brænder for at få flere spejderkammerater, og det er en effektiv måde at skaffe flere medlemmer. Det tekniske Gruppeweb er klart den letteste vej til en god hjemmeside – og det er gratis! Det er en løsning, som Det Danske Spejderkorps tilbyder og som har den klare fordel, at den er bygget op til spejderbrug. Der er grensider, et tilmeldingssystem til ture, en kalender og andet lir, som er lige til at smide indhold ind i. Meget af det er bygget op i kendte programmer som Word, så langt de fleste burde være med. Det med indholdet Kontakt: Man kommer langt med et billede af lederne, et telefonnummer og en mailadresse. Start med det. I er jo ikke ude på at gemme jer. Nyheder: Det er hjemmesiden, som sælger gruppen til ikke-spejdere. Derfor er det vigtigt at holde nyhedsboksen forholdsvis opdateret. Hver 14. dag ca. skal der helst ske noget nyt. Det kan være resultaterne fra den seneste divisionsturnering eller et billede fra et minimøde med en lille tekst til. Er du helt blank, så stjæler du bare noget fra dds.dk eller spejder.dk.

Billeder: Gode billeder er det bærende element. Billeder fra møder og ture, som fortæller hvad spejder er, virker meget bedre end ord! Og et billede af en aktivitet siger meget mere end en opstilling foran hytten. Skriv også gerne en lille kommentar til billederne, så alle – også folk udefra – kan få en ide om, hvad der sker på dem. Husk lige at tjekke, om personerne på billedet har givet fototilladelse. Det spørger du bare din gruppeleder om. Kalender: Det er især kalenderen og andre praktiske oplysninger, som spejderne kommer ind på siden efter. Du behøver ikke lave det hele selv Inspiration, gode ideer og bud på, hvordan man ikke skal gøre, kan findes på andres gruppers hjemmesider. På spejder.dk/blivspejder er en oversigt over alle grupper og deres hjemmesider. For nørderne Der er jo tusind måder at lave hjemmesider på; Gruppeweb er bare én løsning. Men tænk på, om det er kræfterne og pengene værd at gå i gang med sit eget. Husk En hjemmeside skal vedligeholdes, ellers bliver den utroværdig og ligegyldig. Vidste du at: Der sidder et udvalg af frivillige i Det Danske Spejderkorps, som arbejder med korpsets hjemmesider? Kontakt redaktionen, hvis du vil vide mere.


NR. 5 2011

Thilde er 14 år, fra Møn, og så er hun på PLan for første gang. Vi mødte hende på PLan 2 Mystifik Hvorfor tilmeldte du dig PLan? Thilde har kun været blå spejder i halvandet år. Derfor bruger hun PLan til at komme rigtigt ind i det. ”En fra vores gruppe var af sted sidste år og sagde, at det var fedt og lærerigt. Derfor valgte jeg det her kursus”, forklarer Thilde og tilføjer ”og teamet lød også søde.” Føler du dig ikke alene? Selv om der er masser af spejdere, er det rart, at man kender nogen, mener Thilde. De er tre fra hendes gruppe på samme kursus, men: ”man skal heller ikke være sammen hele tiden. Jeg vil gerne lære nogle nye mennesker at kende, og det er PLan et godt sted at gøre.”

Hvad havde du af forventninger til PLan? ”At møde en masse mennesker”, svarer Thilde lige med det samme. ”Jeg havde ikke nogle forventninger til, hvad vi skal lære, men bare at jeg skulle lære noget og møde nogle nye mennesker.” Hvad tager du med hjem fra PLan? ”En masse vilde oplevelser, noget godt humør, og at jeg har mødt en masse fede mennesker.” Thilde overvejer at tage af sted på PLan igen i påsken, men et er helt sikkert: ”Jeg vil opfordre min patrulje derhjemme til at tage på PLan, og så vil jeg bruge en masse af de ideer, jeg har fået her på kurset.” Thildes råd: Tag med på PLan og vær ikke bekymret – man lærer hurtigt en masse at kende, da der ikke er så mange, som kender nogen.

11


12

D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S

B&U-redaktionen har været på årets korpsrådsmøde. Henover weekenden fulgte vi to delegerede, som har skrevet om deres oplevelser og følelser under Korpsrådsmødet til TRACK. Vi har også samlet en bunke spørgsmål og sjove facts om Korpsrådsmødet, som gerne skulle give dig lyst til at komme med næste år og opleve det store spejdersus.

Vi har fulgt Daniel Frykman på 17 år. Han var på korpsrådsmødet for at repræsentere søspejderne fra Krage Sø Gruppe på Fyn og har været med på korpsrådsmødet en gang før. LØRDAG Klokken 09.37: Hvis jeg skulle skrive en statusopdatering på Facebook lige nu, skulle der helt klart stå sådan her: "Yeeeaaarh, er lige ankommet til korpsrådsmødet, det skal nok blive mega fedt". Jeg forventer, jeg kommer til at opleve, hvad der sker i spejderarbejdet på et korpsligt niveau. Og samtidig få et indblik i, hvad der kommer til at røre sig i korpset inden for de næste år. Klokken 10.25: Så er det tid til ”Igangsættelse, tilbageblik og fremblik”, som er et foredrag, hvor man får indblik i, hvad korpset har og vil fokusere på. Jeg synes for eksempel, det er rigtig spændende at høre om de visioner der er, fordi det giver et indblik i korpsets funktioner.

FUN FACTS ■ 3 ud af 5 kvindelige kandidater til Korpsledelsen er medicinstuderende. ■ Ordet ”stier” bliver nævnt 22 gange på de 3 første sider i Korpsrådshæftet. ■ Der blev solgt 44 håndklæder af størrelsen 75 * 135 cm i SpejderSport. Det svarer til 41,25 m2 ■ Der blev brugt 24 kg. kakaopulver til kakao på Korpsrådsmødet. ■ 13 B&U´ere deltog og dækkede Korpsrådsmødet. ■ 4 kg slik er blevet spist af kunder i SpejderSport. ■ 190 værelser blev brugt til overnatning for spejderne. ■ Der lå ét brillestel i glemmekassen ved Korpsrådsmødets afslutning. ■ 672 halvliters vandflasker blev der taget fra køleskabene ved SpejderSport på Korpsrådsmødet.

Klokken 12.03: I år skal der vælges ny korpsledelse. Det sætter mine tanker i gang omkring, hvad der er vigtigt for mig i korpset, og hvilke værdier jeg selv synes er vigtige. For mig er det vigtigt, at der bliver fokuseret på det fede ”spejderi” ude i grupperne, centrene og på løbene, fordi det er der, jeg finder det fede spejderarbejde og det fede spejderliv. Klokken 13.18: Med mad i maven er jeg klar til at prøve eftermiddagens workshops, hvor vi i år skal bevæge os ”uden for kortet”. Forhåbentlig bliver jeg inspireret til at lave nyt eller udvikle mit spejderarbejde fremover ved hjælp af forskellige aktiviteter og selvfølgelig adventurespejd. Klokken 18.32: Ude på ”stien” er det ikke helt, som jeg havde forventet. Jeg får ikke rigtig noget adventurespejd med mig, men i stedet får jeg en dybere forståelse for, hvad spejder sådan egentlig handler om, og hvad grundværdierne er. Klokken 20.24: I løbet af aftenen var vi ude på nogle "netværksaktiviteter" med mennesker, man ikke kender, og på den måde følte man, at man blev samlet med de andre folk på korpsrådsmødet. Det var helt klart sjovt. Jeg håber på noget mere netværk fremover, med dem jeg var i gruppe med. Klokken: 21.05: Dagen er ved at være gået, og jeg er rimelig smadret efter en nice dag på korpsrådsmødet! Nu vil jeg ud og finde nye og gamle spejdervenner til aftenshygge. SØNDAG Klokken 08.47: Lige vågnet efter en fantastisk nat med god søvn. Selvfølgelig fik jeg en god start på dagen med morgenmad og Spejdermonopolet live i baggrunden. Klokken 11.23: I løbet af formiddagen var vi ude og spille et boldspil, som igen var med til at dyrke netværket. Ret fedt at starte dagen med noget sjov og spas. Det gav frisk energi til hovedet, så jeg senere er klar til at stemme. Klokken 14.32: Det har været godt at være med igen i år. Korpsrådsmødet giver en ekstra dimension til spejderarbejdet, samtidig med at man dyrker sit netværk. Jeg har fået en masse med hjem og glæder mig rigtig meget til at komme hjem og føre idéerne, jeg har fået, ud i livet.


13

NR. 5 2011

Karoline Hansen er 16 år. Hun var på korpsrådsmødet for at repræsentere Brønshøj-Husum Gruppe og har ikke været på korpsrådsmøde før. LØRDAG Klokken 09.37: Jeg er lige kommet til korpsrådsmøde og aner ikke, hvad der sker. Jeg håber på en lærerig weekend, for jeg synes faktisk, det er ret spændende at høre om, hvordan det egentlig fungerer sådan højere oppe i systemet. Og så glæder jeg mig til at møde nye mennesker og mine spejdervenner og se, hvad korpsrådsmødet egentlig er for noget.

Klokken: 11.13: Derudover skal den nye korpsledelse vælges. Jeg synes, korpsledelsen skal udtrykke ved hjælp af deres personlighed, hvad det er, de vil, og hvor meget de brænder for korpset. Og så kunne det jo være fedt at få fornyet korpset, men ikke bare gøre det nyt for at gøre det nyt. Man skal kun gøre det nyt for at gøre det bedre og mere attraktivt. Klokken 13.18: Så er der mad i maven, nu har jeg det ret godt. Og klar til at skulle ud på en masse workshops, hvor jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvad det der "uden for kortet" er. Klokken 18.14: Efter en hel del workshops med en masse indlæring og øjenåbnere, så føler jeg ikke, jeg som sådan har fået meget konkret med hjem. Og så alligevel. For man har alligevel fået en helt anden fornemmelse af korpset. Man er kommet mere ind under huden på det, fordi vi i løbet af formiddagen hørte en masse omkring det. Og nu har jeg til eftermiddag gået rundt og hørt om, hvad der foregår ude i korpset. På den måde fik man også en masse overvejelser og spørgsmål kastet til sig, som jeg aldrig havde tænkt over før. Klokken 18.57: Nu skal vi ud på en netværksaktivitet, hvor vi kan dyrke vores netværk i Det Danske Spejderkorps. Klokken 19.37: Det er rigtig spændende at opleve, hvordan man kan sidde i en gruppe med seks andre, man slet ikke kender, og overhovedet ikke oplever den pinlige tavshed, der plejer at være med mennesker, man ikke kender.

SØNDAG Klokken 7.54: Fik en dejlig nattesøvn efter at have hygget og pjattet med nogle hyggelige mennesker. Klokken 9.48: Nu skal vi ud og brænde noget krudt af, så vi er friske til resten af dagen til at få stemt på den nye korpsledelse. Klokken 14.12: Jeg har haft en rigtig god weekend på korpsrådsmødet, hvor der kom den perfekte korpsledelse ud af det. Jeg har været igennem en lærerig weekend med mere indblik i korpset og fået en masse input, der sætter tankerne i gang. Fantastisk weekend i fantastisk selskab.

Tekst og foto: Regitse Fuhlendorf & Mark Warren, B&U-redaktionen

Klokken 09.58: Nu begynder velkomsten, der sætter mødet i gang, hvor der fokuseres på "tilbageblik" og "fremblik". Der er meget voksensnak, men stadig rigtig mange interessante ting. Her får man ligesom en anden vinkel af korpset, og man får en fornemmelse af, hvad korpset også er.

Klokken 21.16: Det har været en hård dag med masser af nye indtryk. Resten af aftenen skal gå med at dyrke nye og gamle venskaber. Dejlig og lærerig dag.

ER DET NOGET FOR DIG? ■ Kunne du også godt tænke dig at få indflydelse i korpset? ■ Kan du også lide at møde gamle spejdervenner? ■ Kunne du godt tænke dig at lære mere om, hvad korpset egentlig laver? ■ Vil du gerne lære en anden side af spejderlivet at kende? ■ Kunne du godt tænke dig at prøve at bruge et flot og rent toilet til et spejderarrangement? ■ Vil du gerne lære at drikke kaffe? ■ Vil du også gerne opleve en workshop, der giver dig en masse redskaber til dit eget spejderarbejde, men også gruppens? ■ Elsker du også at føle dig som en del af et fantastisk fællesskab? ■ Kunne du også godt tænke dig at få serveret al din mad for en weekend? Kan du svare ja til mindst syv af disse spørgsmål, og er du over 15 år? Så vil vi råde dig til at opsøge den ansvarlige for korpsrådsmødet i din gruppe og høre, om det kan lade sig gøre, at du kan få lov at deltage sammen med nogle fra din gruppe næste år. Her kan du opleve en anden side af spejderlivet og samtidig få et indblik i, hvad korpset egentlig er.


D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S

Mange stuer er allerede fyldt til randen med kravlende og sprællende nisser, og luften summer af skillemadinka-dinka-duu. Antallet af åbnede låger i julekalenderen fortæller os, at juleferien nærmer sig med hastige skridt. Det betyder også, at det er ved at være tid til juleafslutning i patruljen – og hvad kunne være en bedre afslutning end en patruljejulefrokost? TEKST Sofie Mannering, B&U-redaktionen foto Madfar.dk ILLUSTRATIONER John Folkmann

14

Menuen Til en god julefrokost hører en god julemenu. Det kan klares på forskellige måder. Har man ikke selv lyst til at lave mad, kan man selvfølgelig altid bestille maden udefra. Men det ER altså billigere at gøre det selv – og hyggeligere. Og det er slet ikke så svært… Track har snakket med en kokkeelev fra en restaurant på et af Danmarks gamle slotte og fået et par gode råd til en lækker 4-retters julefrokostmenu, som alle kan lave. Ingen julefrokost uden julelege… For det meste er julelege noget, man frabeder sig, men det er ganske få ting, der kunne være mere passende til en julefrokost, end en lille juleleg.

Vi kender nok alle sammen den traditionelle ”pakkeleg” med gaverne, terningerne og det tikkende minutur, der afgør, om du får lov at beholde de pakker, du har stjålet. Har man tid og lyst kan man avancere legen en lille smule. Det kræver lidt mere forberedelse - til gengæld er det hylende morsomt. Ved hjælp af kun en saks, en tusch, karton og en god fantasi kan du lave et kortspil. På kortene skriver du forskellige ting som: ”Tag en gave fra midten af bordet” eller ”Byt plads med personen til højre for dig”. Placer alle gaverne på midten af bordet (gerne 2 gaver pr. deltager). Man skiftes til at trække et kort og følge kortets anvisninger.


15

NR. 5 2011

Et par laurbærblade mellem ridserne på flæskestegen giver en god, fyldig smag. Husk at vente med at sætte dem i, til stegen har haft et kvarter med sværene nedad.

Udvalg a f sild og karrysala

Hvordan

3 tips fra kokken: Brug altid skarpe knive. Læg et viskestykke under skærebrættet – så bliver det liggende. Stol på dine smagsløg

t

? Kan kø bes i alle Hvor me superma get? Ca. r keder 1 0 0 g. p r. per son Sprød ste g t fiskefi let med Hvordan remoulad : K a n bå d e k ø b es e og citr rød spæt on i frostpo tefileter. ser eller Pan eres som fer sk i mel, æg pan den e i ma sser og ra sp. S t e g es p af fedtst å o f, til pan er gylden erin gen og sprød . Hvor me get: Mell em 10 0 og 140 g . pr. per so n F læ s kes teg m Hvordan e d r ø dk å ? Her k a l n man e flæskeste nt e n b r u g. Svære ge k am st n e rid ses eg eller og g nide med svæ s med sa re n e n e d lt. L æg st ad i e n b egen radepan de. Fyld van d i b ra d e pan den Ste g i o v til svære n en ved n e er d æ 160˚. Eft van det h k k et . er 15 m ældes ud in . ven de . Kom e t og giv de s st egen, og par laur b n ev t. lid ær blade t ek stra til kød sa i sa r lt id ser n e . Ste g i o ften er k v n en ved lar (ikke 1 ca. 60-7 7 0 grader, r ød), og sv 5 min . p ære n e er r. k g. De sp rød e t k an væ a t b r ug e re e n go et steget d ide e r m om e ter. R ød k ål e r e n smal sag varm in d holdet i – åbn gla en gryde sset og eller i en Hvor me sk ål i mik get? Ca. 200 - 2 roo v n e n . (det er jo 2 0 g pr. kun jul e per son n ga n g o m året)

Ris a la m Hvordan a n de ? De t k o ster meg at lave r et tæt p isen grød å in gent , som jo ris a la m in g er hoved an de, og in gredien hvis man man gør, se n i ik kan man ke lige k an huske læse om Spejder sn , r h is vordan e n grød på us. Når r mor mor isen grød h ak kede m e n a n er i er kold, man dler k omm e r og en ikk man e alt for og smag stiv fløde er til me skum i d sukker og vanilje . Husk en h el m a n del, kir se og den fa bær sauce møse ma n delgave . Hvor me get? MA SSER!


16

D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S

Når du er ude på en lang, nådesløs hejk eller på adventure-løb, er det vigtigt, at du tænker på dine fødder, så du kan gennemføre og måske oven i købet være i stand til at bevæge dig igen næste dag. TRACK giver dig her en guide til, hvordan du forkæler dine fødder, og hvordan du håndterer dit fodtøj.

lø b S å rdt ne. å h er ed v d et er r fød sød l l e o e f e jk dt ær g h h å r at v n r a e l r fo En n væ så er. t g k a r g o g ef sø m ba de


NR. 5 2011

Vabelplaster Hellere forebygge end helbrede - så husk altid vabelplaster! Fodbad Efter en lang hejk er fødderne altid godt brugte. Til at bløde fødderne op igen er et fodbad altid et hit, og det kan gøres ganske simpelt med ting fra haven og køkkenet. Først: fyld en balje med varmt vand. Herefter kan forskellige ting tilsættes. For eksempel er mælkebøtter godt imod hævede ben, timian renser huden, og skulle du ligge inde med lavendel, er det godt for både huden og musklerne. Lavendel vokser i flere haver, men kan også købes. Urterne pakkes ind i et te-filter og ligger og trækker i vandet i godt 10 minutters tid. Som prikken over i’et er en smule planteolie godt til at holde fødderne fugtige. Sørg for at holde et håndklæde klar, så du kan holde fødderne varme bagefter.

Frisk luft Sørg for at få luft til fødderne en gang imellem. Når man går med fødderne lukket inde i store vandrestøvler, begynder fødderne hurtigt at svede. Og fugtige fødder betyder, at vabler og slid på fødderne og imellem tæerne har nemmere ved at opstå, hvilket gør det en kende besværligt at nyde turen. Så tag gerne både sko og sokker af, når I holder pause. Hold dine fødder tørre og varme Når du bruger dine fødder, er det vigtigt, at du sørger for, at dine fødder er tørre. Hvis sko, sokker og fødder først er blevet våde, er du prisgivet til de berygtede, smertefulde skyttegravsfødder.

HÆLEN: Tjek, om den er helt nedslidt. SÅLEN: Tjek mønsteret på sålen. Er det meget slidt i den ene side, går du skævt der. SYNINGER: Er de i orden, så støvlen støtter din fød? SIDERNE: Tjek, om dine fødder har gjort noget ved siderne, så dine støvler er skæve.

Sørg evt. for at have plasticposer i skoene på særdeles fugtige dage, og hvis uheldet alligevel skulle være ude, og selv dine tånegle er gennemblødte, så hold de våde sokker tæt på kroppen, f.eks. på skuldrene, så din kropsvarme er med til at tørre dem. Sørg altid for at have et par tørre sokker med! Kolde fødder er den nemmeste måde at blive syg på. Det skal du helst undgå, så hold fødderne varme! Aflæs dit fodtøj Når du går, er det vigtigt, at du kan aflæse dit fodtøj, så du undgår at bruge dine fødder forkert. Tjek altid dit fodtøj, inden du tager af sted. Er alt i orden og sidder det stadig godt på dine fødder? Både før, under og efter brug er det vigtigt at tjekke sit fodtøj. Stil dine støvler/sko ved siden af hinanden, og kig på dem. Typisk kan man se på siderne og sålerne, om de er slidte og på hvilken måde. Er de f.eks. slidt meget i en side, vil det sige, at du går skævt på den side. Det er ikke farligt, men det er værd at være opmærksom på, da det også siger noget om, hvorvidt fodtøjet måske snart skal skiftes. Tjek også, om du tager dine sko ordentligt på, og om du snører dem ordentligt. Tjek også gerne syninger på oversiden. Det er vigtigt, at støvlen fungerer optimalt, så den giver din fod max støtte. Støvler har det bedst, hvis de bliver passet. Er de meget tørre, kan du f.eks. give dem en gang læderfedt eller spray, alt afhængig af typen af materialet, som støvlen består af. Går du meget skævt, kan man få indlæg til skoen, der gør din gang mere stabil. Sørg også for at have gode, tykke sokker på, når du vandrer! Dette gør, at din fod står fast i støvlen, i stedet for at den skurer rundt, og at din fod ikke slider direkte imod støvlens bund og sider. Husk at holde dine støvler tørre, men lad nu være med at proppe dem helt ind i bålet …!

TEKST Lauge Eilsøe-Madsen, B&U-redaktionen Foto Henrik Weigelt og Peter Kock Henrichsen

Massage En anden god idé er at give hinanden fodmassage. Muskelspændinger i ben og fødder kan føre til smerter og forkert gang, og så er man fanget i en ond cirkel. Du skal ikke være bange for at trykke til. Det er det eneste, der hjælper på spændte muskler. Husk også at massere benene, da musklerne i dem også bruges til at gå med!

17


18

D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S

Lauge

MØD: LAUGE Fordi: Han er fra Bornholm Alder: 17 år Gruppe: 1. Rønne Gruppe By: Rønne Beskæftigelse: 2.g på Bornholms Gymnasium 5 SKARPE: Det fedeste ved at være med i B&U: Det er sejt at få en ”insider-viden” om, hvad der sker i korpset, og fedt at få lov til at formidle det videre! Mit forhold til min uniform: Jeg holder utroligt meget af min uniform, og så er den oven i købet praktisk at arbejde i. Min yndlings spejder-gadget: En GPS, fordi orientering er skægt, og det er så praktisk et instrument. Det laver jeg også i DDS: Er moseunge på Egemosen Spejdercenter og miniassistent i min gruppe. Hvis min passion for spejder var et dyr, ville det være: En papegøje! Fordi den er så farverig, anderledes og underholdende – og fordi den kan flyve! Lauge: En rumraket til at chille rundt med i outer space.

Troels: En rumraket til at Klatregrej, og helst meget af det!

Foto My Gaarde, B&U-redaktionen

Julie Et par nye ski.

HVAD ER B&UREDAKTIONEN? ■ Et fedt ungdoms-indspark under DDS ■ Betyder Børne- og Ungdomsredaktionen ■ Det er os, der skriver artiklerne i Track og SpejderSnus ■ Består af 17 medlemmer på 15-22 år ■ For alle unge, som har lyst til at fortælle, at spejd er sejt!

Mark: Spitz Jacket fra Haglöfs.

Sofie: Nye regnbukser – damn you, tyv!

Hvad ønsker skribenterne sig i julegave ? Jakob: Grafikkort til min computer.

My: En ringeklokke til min cykel.

Johanne: Soundtracket til TVserien Twin Peaks. Hvis du har ris eller ros til B&Uredaktionen, eller du bare gerne snakke med os, så skriv til track@spejder.dk


19

NR. 5 2011

Jeg har tit undret mig, når jeg har været af sted på spejderløb. For jeg kan ikke lade være med at lægge mærke til, at der ofte er overtal af drenge. Det synes jeg ellers ikke, der plejer at være til spejder, men når det lige kommer til den mere adventure-prægede del, så halter den kønsmæssige fordeling altså efter. De kedelige fakta I skolen har jeg lært, at det kan være en god idé at forholde sig til tal og statistikker, når man skal forklare et fænomen. For eksempel er det et faktum, at der i skrivende stund er 26.471 medlemmer af Det Danske Spejderkorps – heraf er 45,5 % piger og kvinder, mens 54,5 % er drenge og mænd. Så selv om der er flere mandlige medlemmer i DDS end kvindelige, synes jeg altså alligevel, vi er stort set ligeligt kønsmæssigt fordelt. Man plejer også at tale om ligestilling, når der er over 40 % kvinder repræsenteret. Noget andet, som også er et faktum, er, at der på Sværdkamp i år var tilmeldt 146 deltagere; heraf 92 drenge og 54 piger. Og i 2009 var 26 % af deltagerne på Alligatorløbet piger – mens det i 2008 kun var 21 %. Det er da lidt pudsigt, at der er så markant et overtal af drenge? Tekniktåber og multiatleter Der er tonsvis af girl power i Det Danske Spejderkorps – det har jeg trods alt set med mine egne øjne! Så hvorfor ses det ikke tydeligere i adventuredelen af spejderarbejdet? Er det fordi, drengene har behov for et sted iblandt anerkendende tilgang og duty to others, hvor de kan få lov til at spille med musklerne og lege multiatleter, og derfor overtrumfer det hele? Er det fordi, piger bare ikke kan finde ud af teknik og derfor ikke er hurtige nok ved tasterne, når der bliver åbnet for tilmelding?

Eller er det noget helt tredje? Konkurrence kun for piger Nogle spejderløb har valgt at opdele deres deltagere, så pigerne deltager i en konkurrerende klasse kun for piger. Man kan så også begynde at diskutere, om dét ikke er en undervurdering af pigernes evner og kønsmæssigt unfair. Men det er nok blot ment som en anerkendelse af, at drenge fra naturens side, hvor uretfærdigt det end er, er blevet udstyret med mere muskelmasse og udholdenhed – hvilket uden tvivl er en fordel på spejderløb. Dette har løbene så prøvet at imødekomme ved at indføre konkurrenceklasser for pigerne. Men ændrer det noget?

TEKST Johanne Valbjørn Gydesen, B&U-redaktionen Foto Vilhelm Rothe

Der er for få piger, som deltager på adventurespejd-løb. Hvorfor kan være svært at sige, og overskriften er skam ikke en falliterklæring, men en motivationsfaktor. Herfra lyder opfordringen: Kom af sted, tøser, for vi kan sgu lige så godt som drengene!

Adventurespejd er for alle Der kan være mange (bort)forklaringer på problemet – for et problem synes jeg altså under alle omstændigheder, det er, for jeg tror p�� og ved, at piger kan bidrage med meget til adventurespejd. Det er også vigtigt at påpege, at adventureløb handler om meget mere end fysisk ydeevne. Både samarbejdsevne, almindelige spejderfærdigheder, humør, gå-på-mod, opfindsomhed, intelligens og kreativitet er alle egenskaber, som er gode at have på et adventureløb. Og man skal være godt dum og gammeldags tænkende for at påstå, at drenge har naturlige fordele ved samtlige af disse egenskaber. Der er altså meget at komme efter ved et adventureløb – både for piger og drenge! Adventurespejd er nemlig super fedt – og hvad end så årsagen er til den skæve kønsfordeling inden for disciplinen, så synes jeg, det er synd og skam, at der ikke er flere piger, der får de fede oplevelser, adventureløb giver. Til sidst en opfordring Jeg ved ikke, hvorfor de tal, jeg har kigget på, ser ud som de gør. Og det vil jeg heller ikke fundere mere over nu. I stedet vil jeg tænke løsningsorienteret. Hvordan får vi flere af de seje tøser i Det Danske Spejderkorps af sted på adventureløb? Skal der indføres kønskvoter? Nej. Aldrig i livet! Jeg vil i stedet bruge denne klumme som et opråb til mine kvindelige medspejdere: Let numsen og tag af sted på nogle flere adventureløb – for selvfølgelig kan vi jo godt!

Fire seje piger smider håndtegn på årets Nathejk.


TEKST Nicoline T. K. Jensen, B&U

20

D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S

Klan Nissebanden er en klan på 16 klanspejdere i Solvang Gruppe, som ligger i Glostrup. De holder møder i Julestuen, som er pyntet med julelys, og så har de nissehuer som gardiner, smukt!

Bliv fan af Klan Nissebanden på facebook.com/Nissebanden og læs blandt andet historien om navnet på klanen, hvorfor de alle sammen hedder Magielle, og om de har sæler i baghaven?

Klanen er en rigtig nissebande, men de er også med, hvor det sker i spejderverdenen – klanen har f.eks. en underafdeling kaldet Fit-nisserne, som mødes to gange om ugen for at træne til Oak City – blæret!

Julemanden er misundelig! KL og KA i Klan Nissebanden har nemlig en skægpragt, som var de julemænd selv, så hvis I synes, I kan huske at have set julemanden på et spejderløb, så var det altså ikke bare en drøm.

Spejdertørklæde vs. Nissehue? Klan Nissebanden bruger nissehuer i stedet for spejdertørklæder! Dog mest til Nisse-galla-arrangementer. Fint skal det altså være, når nissehuen rammer hovedet.

Spejdere eller nisser? Begge dele. Det er kun det pureste talent, som rykker op gennem spejder-grenene, der egner sig til at være nisse i Klan Nissebanden. Altså, når tiden er inde til dette magiske øjeblik!

Ifølge Klan Nissebanden er det perfekte forhold mellem kanel og sukker følgende: 40% Kanel, 74% sukker, 12% jul, 38% kærlighed og safran for resten

Hvad laver Luffe nu? Ifølge Klan Nissebanden laver Luffe risengrød, og når han er færdig med det, så renser han gryder. Måske er Luffe nyoprykket i Klan Nissebanden?


Track #5 2011