Den gode juniorgren

Page 18

KOM UD: FRILUFTSLIV I JUNIORGRENEN Naturen er en fantastisk ramme om vores aktiviteter, mĂžder og ture. Og i junioralderen, hvor der er masser af energi og nysgerrighed, skal vi sĂžrge for at udnytte dens potentiale til fulde. FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN

HVAD SIGER SPEJDERNE?

“Jeg var med pĂ„ vinterbivy-turen og juleturen. Det var hyggeligt, selvom det var meget koldt. Da jeg kom hjem, havde jeg det dejligt!” — 11-Ă„rig juniorpige

18

“Jeg synes, det er sjovt at vĂŠre ude i naturen og fĂ„ frisk luft og gode venner. Ud over i skolen er jeg ikke sĂŠrlig meget ude i naturen. Det er ret kedeligt ude i gĂ„rden ved min lejlighed, sĂ„ jeg kommer nĂŠrmest aldrig ud.” — 12-Ă„rig juniordreng

B

Ă„de bĂžrn, unge og voksne har godt af at komme ud i naturen. Det er ikke bare noget, vi siger som spejdere, men en kendsgerning, der er dokumenteret gennem forskning. At vĂŠre i naturen giver ro og balance, Ăžger fysisk og mental trivsel, understĂžtter lĂŠring og hjĂŠlper os med at hĂ„ndtere et krĂŠvende hverdagsliv. Det gĂŠlder ogsĂ„ for juniorspejdere, der kan have hovedet fuld af indtryk fra klasselokalet, blinkende beskeder pĂ„ telefonen og YouTube-notifikationer om den seneste video fra yndlingsvloggeren. Som juniorleder er naturen samtidig din bedste allierede i at skabe gode og varierede spejderaktiviteter. Her er der bĂ„de plads til at brĂŠnde krudt af og til at finde ro foran bĂ„let. I naturen opstĂ„r mange af aktiviteterne nemlig helt af sig selv, fordi skov, krat og strand indbyder til aktivitet. Derfor handler det bare om at snĂžre stĂžvlerne og komme uden for hytten. Som de siger i Norge: “Hvorfor blive inde, nĂ„r alt hĂ„b er ude?”

MTV-princippet: MĂŠt, tĂžr og varm UndersĂžgelser viser, at bĂžrn og unge gerne vil mere ud i naturen. Men skal det vĂŠre en god oplevelse, skal dine juniorspejderne have de basale behov dĂŠkket. Det er ikke sjovt at vĂŠre udenfor i blĂŠst og regn uden den rigtige pĂ„klĂŠdning, eller hvis man er hundesulten. Det er her, MTV-princippet kommer ind i billedet. Det handler om, at spejderne skal vĂŠre mĂŠtte, tĂžrre og varme. Er de det, kan det meste lade sig gĂžre. LĂŠr dem derfor om pĂ„klĂŠdning. FortĂŠl dem, hvordan uld virker, og hvorfor det er en god fĂždselsdagsgave at Ăžnske sig vandrestĂžvler. Vis dem, hvad I som ledere har pĂ„, og gĂžr det cool altid at have ekstra uldstrĂžmper med i tasken og have pandelampen klar. Juniorerne ser op til jer, sĂ„ nĂ„r I gĂžr frilufts-outfittet sejt, sĂ„ er det sejt. Husk hyggen og de sociale oplevelser I friluftslivet betyder hyggen enormt meget. UndersĂžgelser viser fx, at isĂŠr piger generelt er mere optaget af situationen og det sociale i friluftslivet end selve aktiviteten. Det betyder, at juniorspejderne sagtens kan prĂžve hĂ„rde lĂžb og kolde bivuakture – sĂ„ lĂŠnge vi sĂžrger for at indtĂŠnke, at der er tid til varm kakao og at gĂ„ tidligt i poserne og ligge i bunke. Styrtregner det, er det altsĂ„ helt okay at droppe den planlagte tur pĂ„ svampejagt, og i stedet lade juniorerne sidde og lege varulv i shelteren. NĂ„r bĂžrn og unge fĂ„r gode oplevelser i naturen, kommer de tilbage. Learning by doing NĂ„r vi er i naturen, har vi hele tiden learning by doing tĂŠt pĂ„. Udenfor er der helt naturligt konsekvenser af de valg, vi tager. Hvis spejderne glemmer at tage uldundertĂžj pĂ„, bliver de kolde. Hvis de har pakket regnjakken nederst i rygsĂŠkken, bliver de mere vĂ„de under et regnskyl, end hvis de havde pakket jakken i toplĂ„get. Juniorerne oplever, hvad de formĂ„r i naturen, nĂ„r de lĂŠrer af deres egne erfaringer. Naturen nedbryder ogsĂ„ hierarkiet mellem leder og spejder, fordi lederen bliver lige sĂ„ vĂ„d som spejderen, nĂ„r I skal krydse en Ă„. Det er ikke konsekvenser, lederen finder pĂ„ eller skal prĂŠdike – det sker naturligt. Det giver fĂŠllesskab, og I lĂŠrer sammen, hvordan I klarer udfordringerne.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Den gode juniorgren by Det Danske Spejderkorps - Issuu