Issuu on Google+

børn & unge gear INTERVIEW viden Debat Ledelse kalender

Wide Magasinet om outdoor & ledelse oktober 2013

Gear

Den klassiske goretexjakke er død

Tema

Køn! Er der forskel på gode aktiviteter til drenge og piger?

TIPS OG TRICKS

Tag dit bål med på tur

Magisk interview med stifteren af Aarstiderne, Søren Eilersen

”Jeg vil gerne være så

gode venner med mine grøntsager

at de bliver verdens bedste.”


INDHOLD 04

Kolofon Wide er et lederblad udgivet af Det Danske Spejderkorps. WIDE handler om ledelse, børn & unge og outdoor. Udgivet af Det Danske Spejderkorps. Det Danske Spejderkorps Korpskontoret Arsenalvej 10 1436 København K Tlf.: 32 64 00 50 Forsidefoto: Line “Topsi” Hedegaard

07

10

12

20

Redaktion Peter Tranevig, pt@dds.dk (ansv. Redaktør) Peter K. Maul pkm@dds.dk (assisterende redaktør) Malin Sofie Winje Præstiin (redaktør) Nanna Dahl (redigerende journalist) Anne Birgitte Jerichau Clausen (redigerende journalist) Henrik Christoffersen (redigerende journalist) Signe Ravn-Højgaard (redigerende journalist) Sofie Mannering (redigerende journalist) Monica Barrera Lyby (redigerende journalist) Helene Kristine Holst (redigerende journalist) • Annoncer: redaktionen@ spejder.dk • Oplag: 12.950 • Tryk: Reklame Tryk, ISO 14001 miljøcertificeret Layout: Aller Client Publishing Annoncer: redaktionen@spejder.dk Oplag: 12.950 Tryk: Reklame Tryk, ISO 14001 miljøcertificeret. Se deadlines for korpsets udgivelser: Wide, TRACK og SpejderSnus på dds.dk.

34

4 Noter + nyheder Solaris, Spejderwizzer og svampestuvning. 10 Personlighedstest Kan de forbedre samarbejdet? 12 Eventyreren Mikkel har børnene med på tur. 16 Fotoreportage Mit store forbillede. 20 TEMA: Køn Er spejder en kønnet verden?

24 Rollemodel Mohammed lever for at inspirere. 28 Fiksfakseriet Find lyset med tromlebål og flaskefakler. 30 En på skallen Er Goretex-jakken virkelig død? 33 Gearnews Gale og geniale nyheder fra gearfronten.

34 Gearnews Nyt fra den digitale vildmark. 34 Jagten på utrolighed Portræt af Søren Ejlersen. 36 Muggen på Søren Ejlersen. 40 1973-2013 På opdagelse i spejderhistorien. 42 Kalender

Bemærk Artiklerne i Wide dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Wide bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd. Rettigheder Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i DDS-sammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet. Redaktionen redaktionen@spejder.dk DDS generelt: info@dds.dk www: spejder.dk & dds.dk Vagttelefon uden for kontortid: 32 64 00 99

2 WIDE • oktober 2013


( leder )

Foto: Mads H. Danquah

Tid til nye ­ dfordringer? u

Sommerferien er overstået, og det nye spejderår er allerede godt i gang. De nyoprykkede spejdere har vænnet sig til nye ledere og spejderkammerater - og du har vænnet dig til de nye spejdere og deres forældre. Så måske er det nu, du og dine lederkolleger er klar til nye udfordringer? Tør I gribe chancen og gøre dette til året, hvor I revurderer gamle vaner og traditioner? I dette nummer af Wide fokuserer vi på køn i spejderarbejdet. ”Køn?” tænker du måske. ”Hvad har det nu med spejder at gøre?” Måske føler du slet ikke, at dette er relevant for dig og dine spejdere. Alligevel synes vi, du skulle tage at læse interviewet med uddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard. Hun har nemlig nogle interessante pointer om, hvordan vi voksne ofte ubevidst opdeler aktiviteter i pige- og drengeaktiviteter, og hvilke konsekvenser det kan have for vores spejdere. Her finder du også et par enkle råd til, hvordan du kan arbejde med køn i spejderarbejdet og dermed gøre plads til større forskellighed blandt spejderne. Læs også artiklen om to grupper, der har taget hvert sit standpunkt med hensyn til kønsopdeling, og som begge føler, at de har valgt det rigtige. Måske det giver dig lyst til at overveje, om det, I gør, er det rigtige for dig og dine spejdere? I dette nummer af Wide kan du også læse interviewet med Søren Ejlersen, der tør kaste sig ud i nye projekter, selvom folk omkring ham ryster på hovedet. Bliv også klogere på begrebet ”rollemodel”, og hvordan du kan arbejde med at blive en bedre en af slagsen. Vi håber, magasinet giver dig stof til eftertanke og lyst til at reflektere over, hvorfor du gør, som du gør. God fornøjelse!

Redaktionen

På vegne af redaktionen, Monica.

Marie Torp Christensen (redaktør)

Anne Birgitte Jerichau Clausen (redigerende journalist)

Nanna Amalie Dahl (redigerende journalist)

Henrik Christoffersen (redigerende journalist)

Malin Sofie Winje Præstiin (redigerende journalist)

oktober 2013 • WIDE 3


Noter

nyheder

spejderwizzer

spø rgsm ål 1 Geograf i:

Pyrenæerne udgør en naturlig grænse mellem to europæiske lande. Hvilke?

spø rgsm ål 2 Mad & Drik ke:

Hvilken verdensdel stammer chilien oprindeligt fra?

spø rgsm ål 3 Geolog i:

Hvilket grundstof udvinder man af malmen bauxit?

spø rgsm ål 4

Nordens største ­klatrehal opført i ­København Foto: Ulrik Hasemann På Refshaleøen i København er der nu blevet rig mulighed for vertikale udfordringer. Her er nemlig åbnet en kæmpe klatrehal med mere end 2200 kvadratmeter klatrevæg. Hallen, der er bygget af hele 120 tons træ og rummer over 9000 klatregreb, er den største af sin slags, ikke bare i Danmark, men i hele Norden. I hallen er der mulighed for at prøve både klatring med reb (sportsklatring) og klatring i lav højde over madrasser (bouldering). ’Københavns Klatrecenter Blocs &Walls’ hedder den ny hal, som drives af foreningen Dansk Bjerg- og Klatreklub. Læs mere om hallen på blocs-walls.dk

Nat ionalstat er:

Hvilke to farver har Ukraines flag?

spø rgsm ål 5 Nat ur:

Hvor mange bævere lever der i ­Danmark? Ca. 20, 200 eller 2000?

Skal vi hænge? Vi har alle prøvet det: At ligge på den kolde jord med et tyndt liggeunderlag og en våd sovepose kun underholdt af den silende regn, der drypper ned over vores rystende kroppe. Men med Det Danske Spejderkorps’ nyeste erhvervelse, bliver den slags oplevelser snart historie. Korpset har nemlig anskaffet 100 hængekøjesæt, som alle danskere kan låne helt gratis. Sættene indeholder blandt andet et læsejl, der holder regn og vind ude – så der

er ingen risiko for våde nætter. Med den nye ”Skal vi hænge”kampagne vil Det Danske Spejderkorps gerne slå et slag for hængekøjekulturen. I kan låne op til 10 køjer, så I selv kan arrangere den helt perfekte hængekøjeevent på egen hånd.

SVAR // 1: Frankrig og Spanien. // 2: Sydamerika. // 3: Aluminium. // 4: (Lyse)blåt og gult. // 5: ca. 200.

Skriv til mbj@dds.dk, hvis I gerne vil låne nogle af de fede hængekøjer.

4 WIDE • oktober 2013


Nyt spejder.dk ­under udvikling Foto: Morten Bjerrum

SKAB FRILUFTSLIV FOR FLERE - NU MED MIDLER

K

an du udfordre dine venner til en nat i sneen, hvor I beviser, at Danmarks vinterklima sagtens kan være fyldt med sjove og anderledes aktiviteter? Tør I lægge tv’et til side for at udforske den ruskende efterårsvind? Så har du mulighed for at søge midler fra Friluftsekspressen. Friluftsekspressen er et 3-årigt projekt i Det Danske Spejderkorps støttet af Nordea-fonden, og formålet er at inspirere flere børn og unge til at dyrke friluftslivet. For at søge Friluftsekspressens midler skal

jeres arrangement henvende sig til unge i aldersgruppen 10 – 15 år og være afviklet inden årets udgang. Målet er at invitere ikke-spejdere med i vores fællesskaber og på friluftsoplevelser. Om det er en outdoorbio, woop arrangementer, hængekøjeskove, bålfestivaller eller andet er op til jer selv – kun fantasien sætter grænser!  Ansøgningsfristen er d. 27. oktober, og du kan finde mere information om hvordan du søger på dds.dk

Spejder.dk skal have nyt liv. Hjemmesiden, der lige nu mest er en informationsside til nye spejdere, skal redesignes. Meningen er, at siden skal blive et aktivt og centralt samlingspunkt for korpsets spejdere, hvor man kan dele sine gode spejderhistorier, tips og billeder. Lige nu er der derfor en del workshops i gang, hvor spejdere finder sammen og definerer, hvilke funktioner et nyt spejder. dk skal rumme, og hvordan det skal udformes. I WIDE følger vi spændt udviklingen og lover at holde dig opdateret, så snart der slipper mere info ud om det nye site.

Flere penge til frivillige i naturen Laver din forening frivilligt arbejde i naturen? Så har I nu muligheden for at få op til 10.000 kr. til jeres aktiviteter. I kan søge tilskud fra den nyoprettede pulje “Flere frivillige i naturen” på op til 10.000 kr. til ekstraudgifter såsom fortæring, transport, annoncering og lokaleleje. Alle frivillige foreninger kan søge. Aktiviteterne, som støttes, kan f.eks. være naturpleje, etablering af friluftsfaciliteter eller øvrige aktiviteter, som involverer andre frivillige end foreningens egne medlemmer i frivilligt arbejde i naturen. Når jeres forening søger

tilskud fra denne særlige pulje, får I svar senest tre uger efter at ansøgningen er indsendt. Så kan I hurtigt komme i gang med det vigtige: Mobilisering af nye frivillige til arbejde i naturen. Midlerne til “Flere frivillige i naturen” kommer fra Tips- og Lottomidler til Friluftslivet, som administreres af Friluftsrådet. Tips- og Lottomidler til Friluftslivet støtter normalt ikke denne type udgifter, men Friluftsrådet vil gerne støtte nye former for organisering af frivilligt arbejde i naturen. Derfor oprettes denne nye særlige pulje. Formålet med “Flere

Se mere om puljen og hvordan du søger på friluftsraadet.dk

frivillige i naturen” er at hjælpe lokale frivillige foreninger til at opstarte en indsats for at afprøve nye måder at involvere eksterne frivillige. Erfaringerne fra hver forening indsamles efter aktiviteterne er afsluttet via et evalueringsskema. Da der er tale om et tilskud til opstart af aktiviteterne, vil det normalt kun være muligt for en forening at søge denne særlige pulje en gang. Men der kan sagtens søges til flere arrangementer/aktiviteter i samme ansøgning, blot de er en del af foreningens samlede indsats.

Værktøjskasse til lokal udvikling Spejdergrupper gør en kæmpe forskel i lokalområdet. Men ved politikerne og andre lokale interessenter egentlig, hvad I står for, og hvad det er, I tilbyder børn og unge? Landssamrådet har samlet en værktøjskasse med 30 nyttige redskaber til lokale foreninger, der gerne vil øge deres synlighed og styrke deres samarbejde med politikerne og andre lokale aktører. Redskaberne giver inspiration til at arbejde med værdier, partnerskaber, politik, synlighed og kommunikation og spænder over alt fra, hvordan man bliver synlig i den lokale SFO til, hvordan man etablerer et samarbejde med en lokal virksomhed. Find redskaberne og kom i gang allerede i dag på foreningsredskaber.dk.

oktober 2013 • WIDE 5


Noter

nyheder

Fangeflugt og slangeragout på Solaris Har du: Flygtet fra Horsens Statsfængsel midt om natten, efter en gummiged har brudt igennem fængselsmuren? Kastet dig ud fra en speedbåd, der skyder af sted i høj fart over vandet? Fanget, tilberedt og spist en afrikansk klippepython? Ja, og vel at mærke gjort det hele på lidt over et døgn? I så fald var du nok en af de xxx deltagere på årets Solaris. Ja, enten det, eller er også er du bare ret crazy. Adventurespejdløbet Solaris fandt i år sted i og omkring Horsens, der i løbets fantasiramme udgjorde Mexico og grænsen til USA. Deltagerne blev over de 50 km presset både fysisk og mentalt. Efter et fængselsophold og efterfølgende fængselsflugt, skulle deltagerne bl.a. bygge et hjemmelavet polaroidkamera, krydse Horsens å på line, spise en kvælerslange, sejle i kano og ellers forsøge at ignorere deres vabler undervejs. Se fede videoer og billeder fra årets Solaris på solaris.dk.

Korpsrådsmødet 2013 – Dit valg

P

å årets korpsrådsmøde skal vi vælge en ny korpsledelse. Det er korpsledelsen, der sætter retning for Det Danske Spejderkorps, og medlemmerne til korpsledelsen vælges for en 2-årig periode. Derudover er det også på korpsrådsmødet, at nye lov- og beslutningsforslag debatteres, og hvor vi beslutter, hvilke forslag der skal være gældende fremover. Korpsrådsmødet holdes igen på Vingstedcentret ved Vejle, der, ud over at rumme nogle gode konferencefaciliteter, også ligger ved spændende natur og har sin egen svømmehal, som kan benyttes under mødet. Korpsrådsmødet byder også på masser af god spejdergejst og hygge, og det er her, du kan møde både gamle og nye ven-

ner fra hele landet. Der bliver nemlig både lejrbål, spejderwellness og foredrag ved Nils Villemoes, der er kendt for sine på en gang lærerige og vanvittigt humoristiske foredrag om ledelse. Så sæt kryds i kalenderen og tag med til Korpsrådsmøde 2013!

Korpsrådsmøde 2013 Hvornår: 9.-10. november fra kl. 13.00 lørdag til søndag kl. 15.00 Hvor: Vingstedcentret ved Vejle Hvad: Valg af korpsledelse, behandling af lov- og beslutningsforslag og selvfølgelig en weekend med masser af spejdergejst. Læs mere på dds.dk/korpsraad2013

Vær med til at vælge næste sæsons gear Det Danske Spejderkorps’ gear-butik Spejder Sport er konstant på jagt efter nyt og bedre gear til de mange butikker. Men nogle gange er valget mellem at have det ene frem for det andet produkt i sortimentet svært - selv for Spejder Sports garvede produktindkøbere. På Facebook er Spejder Sport derfor begyndt at bede kunderne om deres mening om, hvilken dunjakke der skal være næste sæsons topmodel, eller hvilket farveudvalg de nye rygsække i butikken skal have. Tjek facebook.com/spejdersport, hvis du vil have indflydelse på sortimentet.

6 WIDE • oktober 2013

Foto: SXC

Trænger jeres spejderhytte til en modernisering? Er jeres spejderhytte lidt for gammel og slidt til jeres moderne spejderarbejde? Så er der godt nyt. Lokale og Anlægsfonden har nemlig afsat penge til ombygning af ældre spejderhytter. Tre hytter udvælges Udviklingsforløbet ”Ombygget spejderliv” fokuserer på at ombygge ældre spejderhytter. Projektet lægger op til et samarbej-

de mellem spejdergrupper og arkitekter og skal demonstrere, hvordan det selv med en relativt beskeden økonomisk støtte er muligt at skabe kvalitative rammer om det moderne friluftsliv. Blandt ansøgningerne vil tre egnede projekter blive udvalgt, som skal kunne realiseres for maksimalt 1 mio. kr. Projekterne vil få op til 50 procent af de samlede projektomkostninger betalt af Lokale og Anlægsfonden.

Ansøgningsfristen er 15. november. Læs mere om forløbet og find et ansøgningsskema på www.loa-fonden.dk.


Husk • En svampebog. • En svampekender, som måske endda er en ven. • En kniv og evt. en børste. • En kurv (svampe rådner ofte i ­plastikposer). • At efterlade de helt små svampe, så de kan nå at blive store.

1

Tragt-kantarel En god spisesvamp, der især kan findes efter en periode med regnvejr, hvor den kan komme frem i store mængder. Hatten bliver op til 6 cm i diameter og er tynd i kødet. Stokken er 3-7 cm i højden og hul. Find den: I løv- og nåleskov med morbund.

5

guide:

fine oktobersvampe

Med efteråret falder bladene af, men til gengæld skyder der nogle lækre svampe op. Derfor giver WIDE dig en inspirerende oversigt over fem gode ­spisesvampe. Husk nu at dobbelttjekke med en svampebog, før du sætter ­tænderne i dine fund. Foto: Wikimedia, SXC

2

Almindelig ­kantarel En klassiker og med sin lækre konsistens måske Danmarks bedste spisesvamp. Højden er ca. 3-10 cm, mens stokken er 2-6 cm og ½-1½ cm i tykkelsen. Find den: Ved de fleste træsorter, både løv- og nåleskov. Hvis du altså er der først…

3

Karl Johan – spiselig rørhat En af Europas mest eftertragtede spisesvampe. Opkaldt efter en svensk konge, der var vild med den fedtede svamp. Svampen kan blive ret stor – normalt har hatten en diameter på 10-15 cm, men kan blive helt op til 25 cm! Find den: I granplantager og langs skovveje.

4

Markchampignon Den vildtlevende pendant til supermarkedssvampen numero uno har en mild, nøddeagtig smag. Hatten er normalt 3,5-10 cm i diameter, mens stokken er kort – ca. 3-6 cm høj og 1-2,5 cm tyk. Find den: På græsmarker, særligt hvor der går heste, samt haver og parker.

SVAMPESTUVNING:

5

Stor ­trompetsvamp På trods af sit dystre ydre er det en ægte lækkerbisken. God til fiskeretter eller som topping til pizzaer. Hatten 3-10 cm. Stok 5-12 cm. Find den: Især under bøg, men også under løv.

Ingredienser: 500 g blandede svampe 2 groft hakkede løg ¼ l piskefløde Ca. 2-3 kviste frisk rosmarin Lidt smør

Skær svampene i store stykker og rist dem med en klat smør og løgene på en pande. Når svampe og løg har fået en smule farve, hældes fløden i retten og simrer nogle minutter, til stuvningen er kogt ind til en cremet, tyk sovs. Krydr med salt og peber, og drys den hakkede rosmarin henover. Server på ristet brød eller som tilbehør til andre retter.

oktober 2013 • WIDE 7


8 WIDE • oktober 2013


( snap ) GPS: 58,59 N 6,11 E

Ganske imponerende Spejdere nyder udsigten fra PrĂŚdikestolen under sommerens landslejr ved Stavanger. Foto: Carl-Frederic Salicath

oktober 2013 • WIDE 9


Test jer til et bedre samarbejde

( Personlighedstest)

Personlighedstests er et værktøj, der især bruges inden for erhvervslivet til at sammensætte leder- og arbejdsteams. Men kan vi som spejdere bruge personlighedstests til at optimere vores ledergrupper? Tekst: Henrik Christoffersen Foto: Istockphoto, SXC

10 WIDE • oktober 2013


Personlighedstest kan bruges til at afdække den enkeltes styrker og svagheder.

I

megen ledelsesteori er det en grundlæggende antagelse, at enhver ledergruppe fungerer bedst, når lederne opvejer hinandens styrker og svagheder. Sagt på en anden måde, er en ledergruppe altså optimal, hvis alle kan bidrage med noget forskelligt, selvom flere af ledernes kompetencer typisk vil overlappe hinanden. I spejdergruppen er det fx en fælles kompetence, at alle lederne kan bruge en kniv forsvarligt og ligeledes formår at tænde et bål. Individuelt er lederne dog stærke på forskellige områder, eksempelvis til at bygge med rafter eller navigation. Forestil dig en tropsgren bestående udelukkende af introverte ledere med en række fælleskompetencer og derudover kun kompetencer inden for raftebyggeri. Spørg nu dig selv, hvor sandsynligt det er, om denne ledersammensætning formår at gøre spejderne til fuldblods kajakroere, super skarpe o-løbere eller telteksperter. Ikke specielt sandsynligt, vel?

Tests førte til bedre forståelse Både Cecilie og Mathias har brugt personlighedstesten MBTI i deres respektive kursusteams, men på to forskellige måder. Begge dog med det formål at skabe et mere velfungerende team. For Mathias og hans team var formålet at sammensætte lederpar, som komplimenterede hinanden godt, så konflikter blev undgået, og parrene kunne ”gå godt i spænd”. Personlighedstesten blev alene anvendt af kursusAfdæk de personlige egenskaber lederne til at sammensætte lederparrene. ”Vi Ledergruppen i den tidligere omtalte tropsfortalte ikke parrene, hvilke profiler deres gren kunne sikkert have godt af at få flere makkere havde, da vi – andre – kompetencer mente, at det er lidt ind. Ved at lave en “Ved at lave en personfor personligt”, tilføjer personlighedstest vil lighedstest vil det være Mathias. det være muligt at få muligt at få afdækI PLan PLatypusafdækket, hvilke perteamet var opgaven for sonlige egenskaber de ket, hvilke personlige så vidt den samme, om enkelte ledere besidder. egenskaber de enkelte På den måde kan man ledere besidder. På den end personlighedstestene her blev brugt i bedre sammensætte måde kan man bedre en større sammenhæng, en ledergruppe med sammensætte en hvor hele teamet blev et mere jævnt fordelt ledergruppe med et inddraget i resultatet kompetencesæt. Det mere jævnt fordelt af personlighedstesten. store spørgsmål er, om ”Det har gjort, at vi i vi så ikke burde teste kompetencesæt” teamet har en meget alle vores nye ledere, – Marie Gro Svenstrup bedre forståelse af hininden vi tager dem anden og i højere grad ind i gruppen for at kan snakke om hinandens forskelligheder, og se, om de passer ind? Nej, mener Marie Gro hvordan vi kan supplere hinanden, hvordan Svenstrup, som selv er blevet personlighedsvi kan hjælpe hinanden til at lave det bedste testet og har debatteret emnet på et kursus. kursus, og hvordan vi “udnytter” hinandens ”En generel pointe er, at man ikke skal bruge ressourcer bedst muligt”, fortæller Cecilie, som testene til at bestemme, hvilke nye medlemsamtidig bemærker, at man skal huske på, at mer af en gruppe, som man skal have. De skal en personlighedstest ikke nødvendigvis er bruges til at gøre hinanden opmærksomme sandhed. En personlighedstest er blot et andet på, hvordan det nuværende landskab ligger. filter at se andre mennesker igennem. En test er alt for forsimplet til at afgøre, om et samarbejde vil fungere”. Og den udlægning Skal, skal ikke… er både Mathias Madsen fra PUF-kurset Lyx I de tidligere eksempler kunne det lyde som og Cecilie Grønbjerg Vej-Hansen fra PLan en rigtig smart idé at gennemføre personligPLatypus enige i. ”Profilerne er gode at have hedstests på alle ledere i gruppen – og det er med, når man kan sætte dem op mod den perdet muligvis også - men inden du kaster dig sonlighed, man kender - bare lidt - i forvejen”, ud i den disciplin, så er det vigtigt, at du gør konkluderer Mathias.

dig nogle gode overvejelser omkring, hvilken sti du er på vej ned af. For det første er det vigtigt at påpege, at det egentlig ikke er en test. En test lægger nemlig op til, at du kan score bedre eller dårligere end andre, hvilket ikke er tilfældet i en personlighedstest, hvorfor navnet ”personlighedstest” egentlig er misvisende. En personlighedstest skal snarere betragtes som en omtrentlig kortlægning, eller beskrivelse af, hvem den enkelte person er. Når vi arbejder med folks psyke, så er det vigtigt at have den fornødne respekt for individet og skabe en tryg ramme at arbejde indenfor. Et andet vigtigt spørgsmål er, hvad man vil opnå med testen. Er målet at tvinge en – på papiret – bedre ledersammensætning sammen? At arbejde med samarbejdsproblemer i gruppen? Eller er målet at gå så langt som at finde ud af, hvilke ledere der er plads til i spejdergruppen? Det kan blive en farlig cocktail, hvis der ikke er enighed om, hvad personlighedstesten skal bruges til. Hvilken test er bedst? Hvis du har fået mod på at kaste dig ud i et projekt om forskellige personlighedstests, så vil du sikkert gerne vide: Hvilken test er den bedste? Det er imidlertid et spørgsmål, der ikke endeligt kan besvares, men er et spørgsmål om, hvad du selv føler dig tryg ved. En af de mest anvendte er MBTI-testen, som både PLan PLatypus og PUF Lyx har benyttet, men der findes også andre tests som fx Adizes’ test, der er forholdsvis nem at prøve sig selv af på.

BEGYND HER På nettet ligger flere tests online: MBTI-test, Jobindex www.jobindex.dk/cgi/typeindikator.cgi Adizes’ test, Trojka www.itrojka.dk/LIP/adize/adize_test.asp

oktober 2013 • WIDE 11


( eventyr)

Så længe vi er varme, tørre og mætte Myg, stikfluer, bålmad og at skide i skoven. Mikkel Jungersens børn er vant til primitive forhold, når de tager på eventyr med far. Alligevel nyder de friheden under de lange kanoture. Tekst: Malin Præstiin Foto: Mikkel Jungersen

Det specielle ved en langtur er, at den starter ét sted og slutter et andet. Alt derimellem er hygge, hvor dagligdagen barberes ned til de helt basale behov: vi spiser, vi skider i skoven, og vi er varme og tørre,” siger Mikkel Jungersen, der er medlem af Eventyrernes Klub og tidligere formand for Dansk Kano Ekspeditions Klub. Dertil er han far til Storm på 6 år og Villads på 9, der i 10 dage fulgte deres far på kanoekspedition i Litauen. “Jeg ville gerne have, at mine børn skulle opleve en god lang kanotur. Uden elektronik, telefoner, iPads og Gameboys. Bare padle i kanoen på naturens præmisser,” fortæller eventyreren, der er blevet familiefar, men ikke lader sine eventyr begrænse af, at der nu er børn med. 12 WIDE • oktober 2013 12 20132013 12 WIDE WIDE •• juni oktober

Som ung har Mikkel udforsket den canadiske ødemark i sin kano; han har mødt bjørne og moskusokser og levet af naturen; han har cyklet gennem Malaysias jungle og redet over Andesbjergene. Han er ikke bange for at tage sine to sønner med på eventyr, og i år blev det til et møde med den baltiske natur.

Alle kommer frem samtidig “Mine drenge har sejlet i kano, siden de blev født. Jeg har billeder af den yngste, mens han bliver ammet i kanoen. Mit store mål og ønske er at tage dem med på kanotur i Nordvest Territoriet i Canada,” fortæller Mikkel, som ikke ser børnene som en begrænsende faktor, men nærmere penge og tid: “Har jeg kun ét skud i bøssen for en Canada-tur, så vil jeg hellere vente, til de er helt store nok til at forstå

storheden i den canadiske natur.” Når han tager på tur med drengene, foregår det i et tempo, hvor alle kan følge med. Der skal også være tid til at bade, lege, fiske og lave god mad. Derfor foretrækker han kanoture: “På vandreture bliver jeg begrænset af, at de ikke kan gå lige så langt og hurtigt som jeg. Så bliver det hurtigt en børnetur. Men i kano kan vi hver især padle det, vi kan. Nogle dage pukler jeg som en tosset, mens drengene hygger og hviler ud i bunden af kanoen, andre dage giver de den også en skalle. Men uanset hvem der pukler mest, kommer vi altid frem til lejrpladsen samtidig.”

Nogle hardcore børn Ifølge Mikkel kan børn meget, for eksempel


Om Mikkel Jungersen Født 1971, gift med Lykke, som han har Villads på 9 og Storm på 6 år med. Medlem af Eventyrernes Klub og Dansk Kano Ekspeditions Klub. Kærligheden til natur og opdagelsesrejser opstod på sommerferierne ved Bornholm, da han i sine barneår kortlagde og “opdagede” hele Paradisbakkerne med sin storebror. Siden blev interessen for friluftslivet udviklet først som spejder og siden på friluftslinjen på Allerød Ungdomsskole. Med ungdomsskolen var han på de første lange kanoture. Nogle dage giver Mikkels børn den en skalle i kanoen.

Har blandt andet padlet gennem Nordvest Territoriet i Canada, hvor han på en tur har opdaget en ukendt eskimoboplads og er blevet angrebet af en grizzlybjørn. Han har cyklet gennem Malaysias jungle og mistet alt sit tøj, da teltet om natten blev oversvømmet. Og da han red over Andesbjergene i Peru, blev hestene stjålet.

Med børnene skal der være tid til at fiske og lave god mad.

Den allerførste tur I 1992 blev Mikkel Jungersens drøm om Canadas ødemark indfriet første gang. Med en kammerat tog han på kanoekspedition på Anderson River i Nordvest Territoriet. Det gik dog ikke helt som planlagt. I en fos kæntrede de med kanoen og mistede blandt andet nødradio, geværer, teltstænger, regntøj og halvdelen af provianten. Resten af turen overlevede de ved at slå snegæs ned med padlerne. Da de endelig blev reddet i deltaet ved ishavet var det af et par biologer, der studerede de selvsamme gæs. “Efter den tur fik jeg en sund respekt for naturen. Især for vand. Langt de fleste, der omkommer i vildmarken deroppe, dør i vandet. Nok er der bjørne og andre farlige dyr, men vandstrømmene er den største fare,” fortæller Mikkel Jungersen.

gå på toilettet i skoven, som han har mødt mange voksne, der ikke kan. “Det er indimellem mere begrænsende at skulle være af sted med folk, der aldrig har været i naturen før,” siger han, “jeg tror på, at hvis man færdes i naturen allerede som barn, så hænger det ved som voksen.” Han vil dog gerne medgive, at der selvfølgelig er nogle ting, børn ikke kan. Fysisk og psykisk er de ikke så stærke, og kan for eksempel ikke bære en kano ved en overbæring. Eller gå lige så lang tid uden mad som en voksen. “Men børn er virkelig robuste, tolerante og åbne over for nye eventyr. Så længe de er varme, tørre og mætte. Det gælder om at have det rigtige grej med,” siger han. På Mikkels ekspeditioner får hver mand hver dag en pose “River-mix”, en gammel tradition han har samlet op i Canadas vildmark. I posen kan der være nødder, tørret frugt, kiks eller chokolade. På den måde undgår han utidige børn, der klynker og er sultne.

“Mine børn går ikke ned med flaget. Jeg har faktisk nogle ret hardcore børn,” siger han.

Når far er tryg, er børnene trygge Selvom en charterferie lyder lokkende, er det denne type ture, der gør Mikkel glad. Og han tror på, det smitter af på Storm og Villads: “Hvis jeg er tryg og tilpas, så føler børnene sig også sådan. Også selvom det regner hele ugen. Jeg har aldrig oplevet en situation, hvor jeg følte mig utryg eller fortrød at have taget drengene med. Jeg kunne aldrig finde på at tage dem med ud i farligt vand, hvor jeg ikke kunne styre kanoen alene, men jeg overvejer at gå i gang med at træne kæntringer med dem, nu hvor de begge kan svømme.” Han fortæller en historie fra sidst, de var på tur i Sverige. De voksne var ved at slæbe kanoer og grej over en overbæring, da børnene pludselig var væk. Efter noget tid fik han øje på dem langt væk på den anden side af den sø, de stod ved. “De legede bare. Vi var så langt op i Sveoktober 2013 • WIDE 13 juni 2013 oktober 2013 •• WIDE WIDE 13 13


( adventurerace)

“Turene handler meget om at bryde grænser og komme ud af komfortzonen” – Mikkel Jungersen

Den omvendte kano Familien Jungersen foretrækker at have egne kanoer med på tur. De er trimmet med særlige bæresystemer og liggeunderlag i bunden, så man kan sidde på knæ og padle. Mikkel Jungersen foretrækker nemlig at sidde på knæ, en vane han samlede op i Canada, hvor fos-padling kræver den ekstra stabilitet og kraft, det giver at sidde på knæene. Når han skal padle alene med drengene, vender han derfor kanoen og bruger forenden som bagende. På den måde sidder han tættere på midten af kanoen og har bedre kontrol over den.

På kanotur smager pizza en bedst ...

dbringer en ... når man me pizzaovn. t ve ela mm hje

rige, at man ville kunne møde en bjørn, men det var helt fantastisk at se, at mine børn var så trygge, at de turde løbe så langt væk. At de har troen på, at de kan selv, og at de ved, de får friheden til det,” fortæller han.

Ingen grænser Turene handler meget om at bryde grænser og komme ud af komfortzonen, og Mikkels børn er efterhånden vant til lidt af hvert af myg, stikfluer og primitive forhold. “Jeg sætter ingen grænser for dem. Jeg ved og stoler på, at de ikke beder om noget, de ikke selv kan klare. De må gå væk fra lejren, som de vil, bare de kommer tilbage eller fortæller, hvilken retning de går i. De har endnu ikke haft lysten til at padle ud alene, men når den kommer, får de lov, bare de har redningsveste på. De kan finde ud af at bruge økse, dolk og machete og tænde et bål. Jeg håber, 14 WIDE • oktober juni 20132013

det giver dem en tro på, at de kan, hvad de sætter sig for. Og at de kommer til at holde af friluftslivet,” siger han.

Lejrliv og pligter Hvor vandreture ofte sætter naturlige, fysiske begrænsninger for oppakning, kan en kano rumme mange ting. I Mikkels kano finder man derfor gerne både bagesten, kødhakker og en hjemmelavet pizzaovn. “Jeg går op i maden, når jeg er på tur. Mange tror, at bålmad er lig med snobrød og pølser på pind. Jeg er af den holdning, at man kan lave alt på et bål. Sidst lavede vi både brød, pizza, fiskefrikadeller og dybstegt ørred. Maden smager bare bedre i naturen,” siger han. De to sønner hjælper med at slå telt op og lave mad i det omfang, de gider. Mikkel er af den klare holdning, at de skal hjælpe af

lyst og ikke af pligt, og derfor bliver de aldrig tvunget til at hjælpe. Kun ved overbæringerne har de nogle faste “pligter” - de skal begge bære deres padler og enkelte småting over. Derefter må de lege, mens de voksne bærer resten af grejet. “Det skal være sjovt at tage på tur, så de har gode oplevelser. Men man kan ikke planlægge vejret og hvor meget modvind, der er hjemmefra, selvom jeg gør alt, hvad jeg kan for at forudse udfordringerne. Storm og Villads skal kunne klare alt, selvom det bliver hårdt, og det gør de over al forventning,” fortæller Mikkel. Familien træner i løbet af året med småture i blandt andet Gribskov, hvor de gerne sover i telt og laver bål og lufter kanoen. “Langsomt udvider vi turene i længde og omfang. Drømmen er jo stadig den store tur til Canada,” siger Mikkel.


Tag med på Korpsrådsmødet den 9.-10. november på Vingstedcenteret. I år er der 19 kandidater til de 12 pladser til vores Korpsledelse og en masse spændende debatter og afstemninger, så der er masser af mulighed for at påvirke, hvilken retning Det Danske Spejderkorps skal tage i de kommende år.

Se mere om Korpsrådsmødet, og hvordan du tilmelder dig her: dds.dk/korpsraad2013


tekst og foto: Line Maj ’Topsi’ Hedegaard

Inspiration & fortællinger

Mit store forbillede Forbilleder kan være med os, fra vi er helt små. De kan være kendte eller ukendte. Wide spørger: Hvem er dit store forbillede?

Anne Mette Busk Nielsen, 30, uddannet serviceøkonom og arbejder som receptionist på et hotel Lige siden Anne Mette så “Breakfast at Tiffany’s” for første gang, har hun været helt vild med Audrey Hepburn. Ikke kun fordi hun synes, hun er vanvittigt smuk: “Hun har også noget elegance over sig og en sorgløs tilgang til livet. Nærmest naivt. Hun er sådan en, der ikke ser livets mørke sider.” Og dog. For som barn under 2. verdenskrig oplevede Audrey Hepburn en mørk tid og led bl.a. af underernæring. “Måske var det derfor, at hun arbejdede for UNICEF. Jeg mener, at alle børn bliver født i verden til at have det godt, så at hun har bidraget der, synes jeg, er godt.”

16 WIDE • oktober 2013


Jens Verner, 29, studerer bygningskonstruktør Jens Verner har været spejder i 2. Randers Dronningborg i 22 år. Det er her, han mødte sit store forbillede, en tropsleder, der har inspireret ham i hans eget arbejde som spejderleder. “Det var en god måde, han fik os med på, for der var stor forskel på de forskellige spejdere, der var i den trop, og også bare på de forskellige patruljer. Der skulle være plads til os alle, og vi blev ikke alle skåret over én kam. Udfordringer og ansvar blev uddelt efter, hvad der kunne udvikle den enkelte. Kunne man klare det på én måde, så fik man det på den måde, og så var der nogle andre, der blev udfordret på en anden måde.” Spørger man Jens Verner, hvorfor lige netop denne tropsleder står som et forbillede, er svaret tydeligt: “Han var en, der gik foran og viste, hvordan vi kunne og burde gøre, men også hvor der var mulighed for, at man selv kunne prøve grænser af”.

oktober 2013 • WIDE 17


Mit store forbillede Olav Eilsøe-Madsen, 10 år, går i 4. klasse, Rønne Olav er vild med Nørd. “Hver gang det kommer i fjernsynet, så ser jeg det. Det er rigtig sejt, at de selv bygger ting.” Som de fleste andre børn på hans alder, har Olav mest bygget med Lego. Men han drømmer om en dag at bygge noget sejt, ligesom hans store forbilleder, Emil, Kåre og og Peter fra Nørd. “Engang lavede de et kompas ud af en magnet og sådan noget, og de har også engang selv bygget et armbåndsur.”

18 WIDE • oktober 2013


SPEJDERNES WOOP APP ER UDE NU! r ove

0! 0 0 . 25 loads n

Dow

BOMBE

Grib telefonen og kom ud i naturen!

jagt

Woop App er spejdernes nye actionfyldte app. I Woop App danner naturen spillebræt, når du og vennerne dyster i BOMBE, finder udfordrende poster under en JAGT eller finder hinanden i skoven med WOOP MIG. Woop App er gratis og fås både til iPhone og Android, så grib telefonen og Woop med!

Støttet af Nordea Fonden

Scan koden og hent Woop App Facebook.com/woopnaturen


20 WIDE • oktober 2013


( tema )

Spejder

Cecilie Nørgaard uddannelses- og kønssociolog

- en kønnet verden? I butikkerne, i fritidshjemmet og på børneværelset hersker to parallelle verdener. Den ene består af pastelfarvede prinsesser og den anden af over-naturlige monstre. Men hvordan ser det ud til spejder? Holder vi møder for prinsesser og superhelte, eller er børnene først og fremmest spejdere? Ved at ændre på måden vi taler, kan vi sikre, at alle slags børn føler sig velkomne til spejder. Tekst: Monica Barrera Lyby Foto: Mads H. Danquah

M

yter og forestillinger om køn har stor indflydelse alle steder i samfundet”, fortæller uddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard og fortsætter, ”Jeg kan ikke forestille mig, hvorfor det skulle være anderledes til spejder. Derfor er det vigtigt, at man også her tænker over køn”. Cecilie Nørgaard, der også er uddannet folkeskolelærer, rådgiver blandt andet ministerier og folkeskoler om, hvordan de bedst forholder sig til køn i uddannelsessammenhænge. Hun er forfatter til flere bøger om køn og har et erklæret mål om at udbrede forskningsbaseret viden om køn. ”Stereotype forestillinger om, hvad det vil sige at være en ’rigtig’ pige eller en ’rigtig’ dreng, spiller en stor rolle i vores dagligdag. Hvis vi ikke reflekterer over, hvilke forventninger vi har til børn på baggrund af deres køn, risikerer vi at gå glip af børnenes potentiale eller at medvirke til dårligt selvværd og mistrivsel”, forklarer hun. En ’rigtig’ dreng En dreng, der har svært ved at sidde stille, som er højtråbende og opmærksomhedskrævende, bliver ofte set som en ’rigtig’ dreng. En ’rigtig’ pige er derimod én, der er pligtopfyldende, omsorgsfuld, og som sjældent gør sig selv til centrum for opmærksomhed. Men forestillingerne om, hvad der kendetegner en ’rigtig’ dreng og en ’rigtig’ pige er kulturelt bestemte og kan ikke forklares med biologien, fortæller Cecilie Nørgaard: ”Inden for de sidste år er det kommet ny

forskning, der viser, at forskellene mellem piger og piger, eller mellem drenge og drenge, er langt større end forskellen mellem den gennemsnitlige dreng og den gennemsnitlige pige”. Piger har altså ikke nødvendigvis mere tilfælles med andre piger end med drenge, men forestillingerne om de ’rigtige’ drenge og piger eksisterer overalt, og de har stor indflydelse på, hvordan børnene opfører sig. ”Det har vist sig, at mobning ofte sker, fordi et barn ikke passer ind i de traditionelle kønskategorier. Det har store konsekvenser, hvis et barn opfører sig anderledes, og derfor er det meget vigtigt for børn at blive set som en ’rigtig’ dreng eller en ’rigtig’ pige”, siger Cecilie Nørgaard. Aktiviteter for alle Det er ikke bare mennesker, men også aktiviteter, der ses som ”kønnede”. For eksempel er der mange, der ser perleplader som en pigeaktivitet, mens leg med racerbiler ses som en drengeaktivitet. Hvis en aktivitet opfattes som kønnet, udelukkes nogle børn fra aktiviteten, fordi den ikke passer med deres opfattelse af dem selv som ’rigtig’ dreng eller ’rigtig’ pige. Som spejderleder bør man derfor forsøge at gøre flest mulige aktiviteter acceptable for både piger og drenge. På den måde skabes der plads til de børn, der ikke nødvendigvis lever op til den traditionelle forestilling om drenge og piger. ”En måde at påvirke rammerne for, hvilke aktiviteter der er tilgængelige, er at tænke

over, hvordan man taler”, siger Cecilie Nørgaard og fortæller om en oplevelse, hun for nylig havde i en fritidsklub. Klubben havde planlagt en frivillig aktivitet, de kaldte for ”Hyggetur til stranden”. I første omgang havde kun piger meldt sig til, men da pædagogerne ændrede navnet til ”Sjov og ballade på stranden”, ville drengene pludselig gerne deltage. Ved at kalde aktiviteten noget andet gjorde pædagogerne det muligt for drengene at deltage, samtidig med at de kunne bevare deres identitet som en ’rigtig’ dreng. ”Man skal sørge for at tale om aktiviteterne på en måde, så både piger og drenge kan spejle sig i den, men man skal samtidig være opmærksom på ikke at forstærke forestillingerne om, hvad der er drenget, og hvad der er piget”, understreger hun. Spejder kan give rum Det aktivitetsbaserede spejderarbejde kan hjælpe til at udvide grænserne for, hvad piger og drenge kan foretage sig. ”Spejder kan fungere som et frisættende rum. Det gælder måske især for pigerne, der kan få lov til aktiviteter, der ellers typisk anses for drengede”, siger Cecilie Nørgaard. Men man skal også være opmærksom på de farer, der ligger i den del af spejderarbejdet, som fokuserer på traditionelt set kønnede aktiviteter, såsom brændehugning og madlavning. ”Her er det vigtigt, at man som voksen italesætter aktiviteterne som noget, både piger og drenge kan deltage i. For eksempel kan man sige, at madlavning i gamle dage var en oktober 2013 • WIDE 21


kvinde-aktivitet, men at tingene har ændret sig, og at der i dag er mange berømte kokke, der er mænd”, foreslår hun. Spejderlederen kan også sørge for, at både piger og drenge kommer til at stå for alle slags praktiske opgaver, når de er på lejr. ”De fleste børn synes jo, det er sjovt, når de først kommer i gang, og man taber absolut intet ved det. Tværtimod er det meget lærerigt for børnene at prøve forskellige aktiviteter af”, siger hun. Tal om køn Cecilie Nørgaard foreslår, at man kan sætte fokus på køn ved at snakke med spejderne om det: ”De fleste børn synes, det er spændende at tale om køn, og de har ofte en ubevidst viden eller kendskab til køn. Somme tider har de endda en følelse af ikke at leve op til de kønnede forventninger til dem”, forklarer hun. Her er det vigtigt, at man som voksen lader børnene sætte spørgsmålstegn ved de stereotype forestillinger og giver børnene mulighed for at tænke over, hvorvidt de eller deres venner passer ind til forestillingerne. For børnene kan det være en lettelse at finde ud af, at der ikke er en forkert måde at være pige eller dreng på, og at det er de færreste, der lever op til de stereotype forestillinger om køn. En ny udfordring En af Det Danske Spejderkorps’ KAFSUværdier er ”udfordringer”, og ifølge Cecilie Nørgaard skal man skal ikke være nervøs for at udfordre børnenes forestillinger om køn: ”Mange har en frygt for, at man kan forvirre børnenes kønsopfattelse, hvis man lader dem lave aktiviteter, der bryder med det, vi traditionelt anser for pige- og drengeaktiviteter. Men det paradoksale er, at selv når vi tror, vi ikke gør det, handler vi efter nogle stereotype forestillinger om køn. Vi skaber de børn, vi forventer at se”. Ved at forholde sig kritisk til de kønnede forestillinger, vi bærer rundt på, giver vi plads til at se barnet, frem for kønnet. ”Vi skal møde det enkelte barn og give barnet mulighed for at finde ud af, hvad han eller hun gerne vil, uanset kønnet”, siger Cecilie Nørgaard og fortsætter: ”Jeg ønsker ikke, at alle børn skal blive ens, men at de skal blive mere individuelle. Vi skal gøre plads til forskelligheden”. 22 WIDE • oktober 2013

Foto: Vilhem Rothe


( tema)

Bo Flugt gruppeleder Askov Gruppe

Skal vi kønsopdele spejdere?

I den ene gruppe er piger og drenge adskilt, i den anden er de blandet. Aabenraa Gruppe og Askov gruppe bruger to forskellige metoder, men de har et fælles mål om at styrke børnenes selvstændighed og forskellighed. Tekst: Monica Barrera Lyby og Helene Kristine Holst

I

Selvstændighed og rummelighed En af de store fordele ved opdelingen er, ifølge Lise Houman, at børnene er tvunget til at påtage sig alle opgaver uanset deres køn: ”Pigerne skal i gang med økse, sav og de store rafter, mens drengene også skal røre i gryderne. Man undgår den traditionelle opdeling, og børnene bliver vant til at klare sig selv”. Herudover har kønsopdelingen den fordel, at der er bedre plads til de piger, der er ekstra forsigtige, og de drenge, der er vildere end gennemsnittet: ”Hvis vi skulle lave fælles aktiviteter for alle børnene, ville nogle af de stille piger blive skræmt væk, og der ville være mindre plads til de vildeste drenge”, forklarer Lise Houman.

Det fungerer bedst, mener gruppeleder Bo Flugt. I hvert fald til spejdermøderne. Det kan dog hænde, at spejderne er kønsopdelt i patruljerne. “Kønsopdelingen har dog kun en positiv effekt på kort sigt”, fortæller han, “det er den lette løsning, fordi pigerne og drengene i den alder ikke altid er venner på tværs af køn”. Hvis man derimod blander patruljerne, hvilket man oftest gør i Askov, kan det i første omgang være i strid med børnenes vante bånd. På længere sigt giver det dog det bedste sammenspil, mener Bo Flugt: “Kønsopdelte patruljer har efter en halv sæson de samme problemer, som spejderne har i skolen. Ofte går man i skole med sine spejdervenner, og så bliver skoleproblemerne mellem klassekammerater til spejderproblemer mellem patruljekammerater. Det undgår man ved blandede patruljer”. Alderen kan være afgørende for samarbejdet. Når spejderne når puberteten, opdager de kønsforskellene. Det kan lede til konflikter, men fordi de er i samme patrulje, er de nødt til at løse dem undervejs. Det resulterer i, at de lærer at bruge hinandens ressourcer: “Pigerne kan se, at drengene ikke bare er umodne og slår med en pind, men at de faktisk kan bidrage med noget, mens drengene ligeledes kan se pigernes kvaliteter”, påpeger Bo Flugt.

Konfliktløsning og gensidig respekt Piger og drenge er blandede i Askov Gruppe.

Det fungerer i praksis Man kunne forestille sig, at de vante opgaver

Aabenraa Gruppe er piger og drenge i hver deres patrulje, har hver deres ledere og holder spejdermøde på forskellige dage. Sådan har det været siden gruppen opstod som følge af en sammenlægning, der skyldtes ledermangel i byens gamle pige- og drengegruppe. Opdelingen skyldes praktiske hensyn, da lokalerne er små og spejderne mange, men den er ofte til diskussion: ”Når vi får nye ledere undres de, men når de har været der et stykke tid, kan de godt se, at det fungerer”, fortæller gruppelederassistent Lise Houman.

bliver kønsopdelte i en blandet spejdergruppe. At pigerne laver mad, og at drengene hugger brænde. Det mener Bo Flugt dog ikke, er tilfældet: “Hvis lederne fordeler opgaverne, tager vi ikke højde for kønnene, men derimod hvor den enkelte spejder kan udfordres”, fortæller han og fortsætter, “samtidig oplever vi, at når spejderne selv skal fordele opgaver, er det omtrent halvdelen, der påtager sig de kønsstereotype opgaver. Den anden halvdel vil faktisk gerne lave det hele”, fortsætter gruppelederen. “Ofte vil spejderpiger jo ikke kun lave maden, de synes også, det er sjovt at klatre og hugge brænde, mens spejderdrenge gerne vil tænde bål og grille bøffen. Det fungerer ganske enkelt i praksis”, slutter han. Ved samme bål I Aabenraa Gruppe tager både piger og drenge oftest på den samme sommerlejr – trods opdelingen. Og det er ikke kun de praktiske hensyn, der er på spil her. Børnene får også noget ud af hinandens selskab. ”Hvis ikke de fik noget ud af det, ville vi da opdele dem meget mere skarpt. Selvom drenge og piger er i hver deres patruljer, er det jo samme lejrbål, de sidder ved om aftenen,” fortæller Lise Houman.

oktober 2013 • WIDE 23


( Rollemodel)

24 WIDE • oktober 2013


Rollemodeller afgør børns fremtid Mohammed Hachache er fra Mjølnerparken på Nørrebro, et socialt belastet boligområde. Som 13-årig var han svært overvægtig, doven og syntes ikke, det var fedt at hjælpe andre. I dag er han en positiv rollemodel for mange børn og unge. Tekst: Helene Kristine Holst Foto: Anders Dahl Tollestrup

M

ohammed Hachache er 22 år og studerer IT og Sundhed på Københavns Universitet på fjerde år. Hans far og mor er fra Libanon, men Mohammed er fra Danmark. Som barn voksede han op i det socialt belastede boligområde Mjølnerparken på Nørrebro. Som ung teenager blev han mobbet især på grund af sin vægt. Mohammed var doven og manglede nogen at se op til: ”Jeg havde ikke nogen at se op til. Jeg elsker min far og ser op til ham, men han ved ikke, hvordan man er ung i Danmark. Han er palæstinenser, men opvokset i Libanon,” fortæller Mohammed. Ville ikke hjælpe uden at blive betalt ”Jeg var doven og interesserede mig ikke for sport. En dag oplevede jeg Game,” fortæller Mohammed om et frivilligt projekt omkring sport i socialt udsatte områder, ”jeg kunne ikke forstå, hvorfor trænerne gjorde det frivilligt helt uden at få penge for det. Det ville jeg ikke,” forklarer Mohammed. Sådan skulle det dog ikke blive ved med at gå. Game-træneren pressede på for at få Mohammed til at engagere sig frivilligt i projektet, og til sidst sagde Mohammed ja.

“Lærerne fortæller, at børnene åbner mere op om deres problemer og de udfordringer, de selv har” – Lene Mølck, projetleder Ung2400 ”Det viste sig at være rigtigt fedt. Man fik en god følelse af at hjælpe andre. Specielt når dagen blev sluttet rigtigt godt af med, at vi samledes og roste hinanden,” fortsætter Mohammed. Dét skulle vise sig at blive kickstarten på et stort engagement som frivillig. Mohammed sagde i en lang periode ja til alt frivilligt arbejde, han blev tilbudt. En dag fik han en mail om projekt Ung2400, som skulle bruge rollemodeller til børn og unge. Mohammed sagde straks ja. Det er vigtigt med rollemodeller Ung2400 er et projekt fra Red Barnet, rettet mod børn og unge fra folkeskolen og op igennem gymnasiet. De unge rollemodeller tager ud på skoler og holder foredrag. Her fortæller de deres egen historie, og det er noget, der efterlader indtryk hos børnene og de unge. Lene Mølck, projektleder for Ung2400, fortæller: ”Det er et storytelling-projekt, og meningen med rollemodellerne er, at børn og unge kan relatere til dem og blive inspireret til at klare de udfordringer, de selv står med.” Projektet

er primært rettet mod børn med anden etnisk baggrund end dansk, men samtidig skal der skabes tolerance fra de etniske danske børn og unge. ”Projektet skal bekæmpe fordomme og racisme og i stedet skabe tolerance og mangfoldighed. Det er store ord, men man bliver virkelig inspireret, når man lytter til rollemodellerne!” understreger Lene Mølck. Ung2400 styrker også rollemodellerne Lene Mølck fortæller, at rollemodellerne skal igennem en uddannelse, inden de begynder at holde oplæg på skoler: ”De skal lære at reflektere over deres egen historie. De udfordringer, de har haft, skal de tage stilling til.” Det er noget, som har styrket Mohammed: ”Du tænker tilbage i dit liv og forstår pludselig, hvorfor du har handlet, som du har. Det kan hjælpe dig til at forstå andre,” siger han. Tilbagemeldingerne på projektet har været positive: ”Lærerne fortæller, at børnene åbner mere op om deres problemer og de udfordringer, de selv har,” fortæller Lene Mølck. Det er fedt, når det lykkes ”Det er så fedt, når der er nogen, som kommer op og stiller spørgsmål, efter foredraget er slut.

oktober 2013 • WIDE 25


( Rollemodel)

Så ved man, at man virkelig har givet dem noget at tænke over,” fortæller Mohammed. Han påpeger, at det er vigtigt at tilpasse sin historie til aldersgruppen: ”Min historie er ikke den samme til dem i fjerde klasse som til gymnasieeleverne. Det er vigtigt at give dem noget, de kan relatere til.” Det er også meget forskelligt, hvad den enkelte rollemodel fortæller børnene, for

26 WIDE • oktober 2013

det afhænger helt af rollemodellens egen livshistorie: ”Nogle fortæller om mobning, og så kan du straks se, at et par stykker i klassen nikker med. De kan relatere til dig, og du viser dem, at man faktisk kan gøre noget ved det. Måske tager de kontakt til en lærer efter foredraget. De ser, at tingene ikke nødvendigvis skal være sådan,” fortæller han. Rollemodeller må ikke være hvem som helst ”Jeg er vokset op i et kvarter, hvor de unge ikke altid ønsker at følge reglerne. Når man så spørger børnene, hvad de gerne vil, svarer de, at de vil have en knallert og bare køre ræs,” fortæller Mohammed. ”Det ved du, ikke er sunde mål, men hvis de ikke har andre at se op til, hvordan skal de så vide, at der er andre muligheder?” Derfor mener Mohammed, det er vigtigt med rollemodeller, og han understreger, at hvis lysten er der, kan alle være rollemodel. Lysten er det vigtigste: ”Jeg gik som barn i en SFO, hvor vi dagligt var 30 børn og en pædagog. Man kunne mærke på pædagogerne, at de kun var der, fordi det var deres arbejde. Det holder ikke. Jeg ville ønske, at jeg havde haft en, jeg kunne snakke med. Jeg havde mange spørgsmål. Jeg var for eksempel ikke selv klar over, at min vægt var et problem for mig. Jeg ville ønske, at jeg ikke selv var nødt til at nå den erkendelse på egen hånd. Nu kan andre børn

drage godt af mine erfaringer uden at skulle gå igennem de samme ting som mig.” Han forklarer, at når børnene kommer og spørger om ligegyldige ting, tager han sig tid, for det er vigtigt, at de føler, nogen lytter til dem. Man skal ikke kun opdrage sit eget barn Den unge rollemodel mener desuden, at det er vigtigt at være engageret over for alle børn og ikke kun ens egne: ”Der er en speciel opfattelse i Danmark af, at man ikke må blande sig i andres børns opdragelse. Hvis mange ser et barn smide affald på gaden, kigger man den anden vej. Hvordan skal barnet så lære, at det er forkert?” Mohammed tror, at humor er vigtigt for en god tone og lysten til at lytte. ”Jeg prøver at sige med lidt humor, om det pågældende barn ikke lige skal samle affaldet op. Det hjælper virkelig bare at snakke med børnene.” Og så nytter det altså ikke at være dobbeltmoralsk, slår han fast: ”Jeg forsøger altid at undgå at ryge foran børn. Jeg hader det. Hvis jeg står ved et lyskryds, og der er børn i nærheden, går jeg heller ikke over for rødt, selvom der ingen biler er. Hvorfor skulle de rette ind, når vi ikke selv gør det?” Det er en livsstil at være rollemodel, men som Mohammed påpeger: ”Det er det hele værd, når du kan se, at du har rykket ved dem. Når de stiller spørgsmål, og du kan se, at de tænker over noget af det, du siger.”


Bergans Cecilie Jacket

FOTO: BERGANS OF NORWAY / CECILIESKOG.COM

Cecilie Jacket er en specialdesignet jakke til kvinder med top komfort uanset vejr og vind. Den er produceret i den vand- og vindtætte Dermizax™NX membran, som har god åndbarhed og komfort. Jakken er produceret i 2-vejs stretchmateriale for optimal bevægelsesfrihed og har lange ventilationslynlåse, samt ekstra lange ærmer, som er praktisk for klatring. Jakken er udviklet i samarbejde med fjeldklatre og polarfarer Cecile Skog.

Bergans er Norges ledende aktør inden for udstyr og teknisk beklædning. De har et bredt sortiment af tøj til tur, jagt, ekspeditioner og fritid. De producerer også telte, liggeunderlag, soveposer og rygsække. Bergans er også en betydelig leverandør til store og små ekspeditioner rundt omkring i verden.

www.bergans.com


Fiksfakseriet fyrer

( gør-det-selv)

for fuglene

ed, der Fiksfakseriet er WIDEs finurlige værkst kreative og er ing øsn lv-l tilbyder fiffige gør-det-se ) afskygninger. indspark i alle tænkelige (og utænkeligelishing ation: Aller client pub Tekst: Sofie Mannering Illustr

Når efteråret for alv or får fat, og de dunkle aftener æd er mere og mere af dagslyset, kan man godt få lyst til at gemme sig ind en døre med en ko p varm kakao, mens man stirrer ud i mørket. Men hvem siger, at man ikke kan tage pejseste mningen med ud ?I Fiksfakseriet har vi friske ideer til, hv ordan du med lidt sni lde kan forlænge udendørssæsonen - helt uden at investere i dyre ter rassevarmere.

Tromlebålet Det smarte ved et bålfad er, at det er lige til at tage med på tur. Denne version er garanti for hygge - og så er det genbrug af bedste skuffe. Så næste gang vaskemaskinen står af, er der ingen grund til fortvivlelse, for du kan få et helt nyt bålsted ud af miseren. Du skal bruge: En gammel vaskemaskinetromle (kig på genbrugsstationen eller hos en servicetekniker) Vinkelsliber med stålbørste Sikkerhedsbriller Varmebestandig sort maling 1) S  tart med at fjerne alle plastikdele og evt. løse genstande fra tromlen. 2) Fjern eventuelt overflødige kanter med vinkelsliberen. Sørg for at slibe efter, så der ikke er skarpe kanter. 3) Puds overfladen ren for skidt og gamle sæberester med stålbørsten. 4) Mal tromlen. 5) Fyr op i tromlen og find skumfiduserne frem!

Den, hvor man skal have hænderne godt skruet på

28 WIDE • oktober 2013

Tip: Er du rigtig fiks på fingrene, svejser du lige et par stålben på tromlen, så den står endnu bedre fast


Den, hvor det kan være rart med lidt fingerfærdighed

Flaskefakler Det er ikke altid, man lige har en fakkel liggende, men i de fleste spejderhytter kan man finde et gammelt knækket kosteskaft, en tom plastikflaske, lidt ståltråd og et fyrfadslys. Du skal bruge: Hobbykniv og sav 1) Skær toppen af flasken med hobbykniven, så du har en tragt. Tragten skal være dybere end lysets højde. 2) Sav kosteskaftet i passende længde (husk at faklen skal godt ned i jorden, så den ikke vælter) 3) Stik kosteskaftet ind i flaskens hals og vikl ståltråd omkring samlingen. 4) Sæt kosteskaftet i jorden, fyld eventuelt lidt sand i bunden af tragten, og sæt lyset i.

Den, hvor alle kan være med

Lav den med dine minispejdere

Konserveslanterner Det er ingen sag at give baghaven et hyggeligt skær, hvis man har en stak konservesdåser, et søm, en hammer, en rulle ståltråd og en håndfuld fyrfadslys. Man banker bare en masse små huller i dåsen med hammer og søm (tegn eventuelt et mønster først). Dernæst banker man to huller over for hinanden i toppen af dåsen, smider en bøjle af ståltråd igennem og voila! Og hvis man synes lanternen er lidt fesen i dagslys, kan man jo altid give den en gang spraymaling. Du skal bruge: Hammer Søm Konservesdåse

Tip: Det kan være en god idé først at fylde dåserne med vand og fryse dem ned - så hjælper isen med at holde dåsens form, når du banker på den

oktober 2013 • WIDE 29


( guide)

En på skallen

Jeg har i mange år levet efter friluftsbeklædningens ABC: Trelagsprincippet. Temperaturregulerende undertøj, isolerende mellemlag og vejrbestandigt yderlag. Det gør jeg stadig, men rygmarvsrefleksionen om en Gore-Tex-jakke som det yderste lag har jeg lagt bag mig. Hør her hvorfor. Tekst: peter tranevig Foto: istockphoto

30 WIDE • oktober 2013


Pasform og hætte

N

år skoven, fjeldet eller bjergene kalder, er det næsten altid med aktiviteter, der byder på varierende temperaturer, skiftende vejr og aktiviteter, der går fra høj puls og sved til stillesiddende lejrliv. Det stiller store krav til valg af beklædning, ikke mindst hvis du ikke vil slæbe et helt walk-in-closet af forskellige muligheder med i rygsækken. Derfor er jeg sprunget ud som nypuritansk beklædningsambassadør med fokus på lette og multifunktionelle valg. Og her er den klassiske vandtætte membran-jakke, hvad enten det er Gore-Tex eller en anden af slagsen, sjældent det optimale ... valg, mens softshell- eller hybridjakken til gengæld langt de fleste gange vil være velvalgt. Men hvorfor nu det, spørger du sikkert begavet, men før vi kommer til konklusionen, så lad os lige kigge på, hvordan en klassisk hardshell eller regnjakke er opbygget.

for membranen er det samme: Membranen indeholder en struktur af porer, der er små nok til, at vanddråber ikke slipper igennem, men store nok til, at fordampet sved kan slippe ud gennem membranen. På den måde får man en vand- og vindtæt jakke, der tillader fordampet sved at slippe ud, så risikoen for kondens mindskes. Uden at komme med længere tekniske forklaringer fungerer langt de fleste andre membran-typer i grove træk efter det samme princip om, at damp-molekyler er mindre end vand i flydende form. Udfordringen med hardshells er i praksis ofte, at de er for tætte. De er fantastiske til at holde regn og vind ude, men så snart pulsen stiger til over 100, fungerer jakken som en dampspærre. At producenterne er klar over dette, trods membranens evne til at ånde ved moderat fysisk udfoldelse, ses ved den konsekvente brug af pit-zips. Dette noget kryptiske navn dækker over de lynlåse, du finder under armene på en del jakker. Typisk sidder der en to-vejs vandafvisende lynlås, du kan lukke op for at få øget ventilation. Derfor er mit valg at vælge en så let hardshell-jakke som muligt, da jeg alligevel kun tager den frem, når regnen virkelig pisser ned.

 Når det regner, blæser og sner, er hætten en supervigtig del af jakken. Umiddelbart kan en hætte synes at være en hætte, men der er stor forskel på, om hætterne kan justeres til, så de sidder godt til hovedet – også når du drejer det. På en god hætte kan du minimum justere størrelsen i længden og i åbningen af hætten, men selv om hætten har disse features, er den eneste måde, du kan afgøre det på, at prøve den i butikken. Køb ikke en jakke, før du har testet, om hætten passer dit hoved. Dette gør sig selvfølgelig også gældende med jakkens generelle pasform. Her er det selvfølgelig lidt en smagssag, om man kan lide et tæt eller mere løst snit, men generelt kan man sige, at hvis du skal bruge jakken til f.eks. klatring eller anden aktivitet, hvor for meget stof kan være til gene, skal du absolut vælge en jakke med et tætsiddende snit. Personligt har jeg svært ved at se, hvor de mere voluminøse jakker gør gavn, men hvis man er til denne type jakker af æstetiske årsager, kan det jo også være fint nok. Et sted, man typisk kan se, at en jakke bliver for stor, er ved at se, om der er stof i overskud ved siden af brystpartiet eller om hoften, når man f.eks. spænder sit hoftebærebælte på rygsækken. For meget jakke disse steder kan være stærkt irriterende.

i to overordnede kategorier. Materialer med membran og dem uden. De to store mastodonter inden for fremstilling af metervarer til Hardshell outdoor-beklædning, Polartec og Gore, har Siden slutningen af 1970’erne har Gore-Texbegge valgt at bruge en membran i deres mest jakken stået som ikon for den ultimative udbredte Softshell-materialer. Hos Polartec outdoor-beklædning, og med god grund. hedder det Power Shield, og hos Gore hedder Membranteknologi, der var vandtæt, vindtæt det Windstopper Softshell. Membranen er og mere åndbar end dens konkurrenter. i begge materialer placeret mellem et yderMembranteknologien har selvfølgelig udviklet og et indermateriale. Membranløsningen sig siden, og der er kommet fuldgode konkurkender man til hudløshed fra f.eks. Gore-Tex, renter til; eVent, Dermizax, H2NO for bare at men membranen i softshell-materialerne er nævne nogle enkelte. Softshell væsentlig blødere og mere åndbare. På papiret Der er to måder at gøre hardshell-jakkerne Softshell-materialerne er kendt for at have en skilter Gore Windstopper Softshell med 100 vandtætte, vindtætte og åndbare. Enten høj åndbarhed, at være vindtætte, at være procent vindtæthed, hvorimod Power Shield fæstnes en membran til ydermaterialet, eller stærkt vandafvisende og have strækbarhed. fra Polartec siger, at det er 98 procent vindogså coates den indvendige del af jakke med Dertil kommer deres evne til at tørre hurtigt, tæt. Fordelen ved at vælge en en såkaldt coatning. Men for at membranløsning er umiddelbart, gøre forvirringen større, er en Udfordringen med hardshells er i praksis at materialet er mindre følsomt membran ikke bare en membran, og der er adskillige brands, der ofte, at de er for tætte. De er fantastiske til over for vask og slid, da memmarkedsfører forskellige typer af at holde regn og vind ude, men så snart pul- branen som sagt sidder beskyttet membraner. Uden at dette skal sen stiger til over 100, fungerer jakken som mellem to lag. Samtidig får man typisk et meget vind- og vandafudvikle sig til en forklaring for en dampspærre visende stof. Ulempen er, at man folk med en ph.d. i kemi, så vil vi ikke kan opnå samme fleksibilitet dog lige sætte spot på, hvordan og åndbarhed som de vævede materialer. en Gore-Tex-membran er opbygget. når det er blevet fugtigt. Alle softshell-mateDen anden metode, som bruges til fremstilGore-Tex-membrantypen er så godt som rialer prøver at levere den perfekte balance ling af softshell-materialer, er de vævede synonym med denne type jakke. For mange mellem disse parametre, men det siger sig materialer. Her har Schoeller været dominehedder denne type simpelthen en Gore-Texselv, at det kan være en udfordring at lave rende i udviklingen, idet de var på banen med jakke. Gore-Tex har været på markedet de et meget vandafvisende materiale, der skal softmaterialer før både Gore og Polartec. For sidste 25 år, og teknologien er opbygget omkunne strække sig og være åndbart. Hvordan at de vævede fibre kan blive modstandsdygkring en PTFE-membran (Polytetrafluoroethyproducenterne af softshell går til opgaven, er tige over for snavs og vand, imprægneres de lene). Gennem de 25 år har Gore-Tex udviklet meget forskelligt. med en såkaldt DWR-behandling (Durable forskellige membraner, men grundprincippet Groft sagt kan man dele materialerne ind oktober 2013 • WIDE 31


( guide) Water Repellent) eller lignende. En behandling, membranstofferne i øvrigt også typisk får på deres yderste materiale. Forskellen er, at det er hele materialet i de vævede stoffer, der får denne behandling. At der ikke er nogen membran i f.eks. Schoeller gør, at man kan fremstille et meget fleksibelt, hurtigttørrende og utrolig åndbart materiale. Hvilken af disse materialeløsninger, der fungerer bedst, hænger meget sammen med dit brugsområde og dine personlige præferencer.

Hybrid Som navnet antyder dækker denne kategori af beklædning over produkter, hvor producenterne arbejder med flere forskellige materialer for at opnå et typisk mere specialiseret produkt. Det kan være til isklatring, skitouring, adventurerace eller andre former for aktivitet, hvor man arbejder i mange forskellige omgivelser og tempi. Fordelen er, at kombinationen i højere grad end den rene soft- og hardshell tager højde for forskellige brugsområder.

Softhell Ultimate fra Mammut er fremstillet i Gore Windstopper Soft Shell. Den vindtætte, åndbare og komfortable softshell er velegnet til alle former for aktivt brug og derfor er godt valg uanset om du cykelpendle til arbejde, vandre i fjeldet, udfordre Via Ferrata ruterne i Kandersteg eller stå langrend sammen med dine spejdervenner. Takket være de to ekstra lange ventilationslynlåse under armene kan du nemt og effektivt regulere temperaturen, og samtidigt sikrer den 2-vejs lynlås og et aktivt snit, at du altid – uanset aktivitet – har super god bevægelsesfrihed.

Vindtæt, åndbar og strækbar Gore Windstopper Soft Shell med forstærket ryg og skulderparti. Ekstra lang 2-vejs ventilationslynlåse under armene giver ekstra gode muligheder regulering af temperaturen. Lille indvending halvhandske, der kan trækkes ud over håndleddet og sikres med tommelhul. Vægt: 480 gram Pris: 1699,-

32 WIDE • oktober 2013

Med en let omskrivning af et klassisk citat fra Ringenes Herre, er målet med en hybridjakke at lave ”one jacket to rule them all”. Men det er, som det næsten siger sig selv, ikke en let opgave at fremstille en jakke til det hele. Det til trods er der en række førende producenter, der hver sæson prøver nye materialekombinationer af, og hvis du er klar over dit behov og brugsområde, er der en helt række hybridjakker, der er værd at kigge på. Valget af en hybridjakke kræver måske nok mere af bruger og sælger, men til gengæld vil jakken kunne bruges mere alsidigt end fx den typiske hardshell. Der vil, ligesom elefanten og blåhvalen stadig udgør reminiscenser fra den sene kridttid, være behov for tunge kraftige membranjakker til visse typer af behov, men til langt, langt de fleste aktiviteter under åben himmel vil kombinationen af en softshell og en ultralet hardshell, eller en hybridjakke være den optimale løsning. Og vi har kun set starten af denne udvikling her til lands..

Vedligeholdelse af hardshell  For at din hardshell-jakke fungerer optimalt er det vigtigt, at du vasker og imprægnerer den regelmæssigt, da den ellers, hvad enten den er en coating eller membran, ikke vil kunne ventilere så godt. Hvis der kommer til at sidde for meget vand i ydermaterialet, kan diffusionen af dampen nemlig ikke foregå i samme omfang, som hvis ydermaterialet er imprægneret og dermed vandafvisende. Der er snak om, at en uimprægneret jakke ventilerer op til 80-90% dårligere end en, der er imprægneret. Det er i denne sammenhæng vigtigt, at du bruger de rigtige vaske- og imprægneringsmidler til at behandle din jakke. Se den info, der følger med jakken, spørg i butikken eller på producentens hjemmeside.

Hybrid Jakken imødekommer modstridende behov mellem din krops varmeproduktion og beskyttelse fra elementerne. I jakkens overdel sidder der en H2No-menmbran. I de resterende områder er der brugt softshell. Kombinationen sikrer, at jakken er tilpasset dine behov for beskyttelse mod elementerne samtidig med, at du effektiv kan komme af med overskudvarme og sved. Den er derfor fx et godt budt når der skal klatres miksede ruter, hvor is, kulde, væde, høj aktivitet og lange pauser kombineres. Den fungerer også på fjeldet, pisten eller på cyklen når vejret er blandet, men ikke vil ofre ventilationen.

Hardshell Asivik Storm event er en let og robust skaljakke i 3 lags event. En rigtig fin og prisbillig skaljakke til hverdag, weekendture og fjeld. Der findes masser af materialer til skaljakker, der alle har det til fælles at de er rigeligt vandtætte, men ikke ånder godt nok, til at du ikke bliver fugtig under jakken når du er aktiv. De fleste membraner er afhængige af at fugten kondenserer på jakkens inderside, hvorefter kroppens varme presser den igennem membranen. Resultatet er at jakken bliver våd på indersiden før den begynder at ånde. Med event er det anderledes. Event tillader fugt i dampform at trænge direkte gennem jakken.

Hybridjakke med skuldre, bryst, overarme og hætte i vandtæt og åndbar H2No® Performance Standard og resten i Polartec PowerShield Pro softshell, der er slidstærkt, vindtæt og ekstremt åndbar. Hjelmkonvertibel hætte med lamineret skygge 2 brystlommer og 2 stiklommer med lynlås – alle højtplacerede så de er konvertible med rygsæk og klatresele. Vægt: 624 gram Pris: 2499,-

To store højtplacerede frontlommer der kan bruges med rygsæk og klatresele. Enhåndsjusterbar hætte med lamineret skygge, hvor du kan dreje hovedet frit. Justerbar talje med skjulte elastikker, der ikke hænger fast i ting. Zipper pullers der virker med bare hænder såvel som med store luffer. Vægt: 370 g (herre medium) Pris: 1699,-


Gearnews

Avanceret, simpelt og syret. WIDE beretter om de nyeste landvindinger fra gearfronten.

Vaskemaskine på farten Efter en uges fjeldvandring dunster selv din lugtresistente merino-trøje af minkfarm. Men det er der nu råd for. Scrubba Wash Bag er en drybag med indbygget vaskebræt. Indsæt tøj, vand og vaskepulver og skrub løs i nogle minutter. Vupti, så er din teltmakker glad igen. Husk at bruge miljøvenligt vaskepulver, hvis du vasker i naturen. Tjek: Thescrubba.com

Modstandsdygtigt kamerar Vandtæt ned til 14 meter, funktionsdygtigt i ti minusgrader og i stand til at modstå tryk på op til 100 kg. Pentax’ WG-3kamera er bygget til at forevige andet end shoppingture og storbyferier. Skyder 16 megapixel-billeder og kan optage video i fuld HD. Tjek: Pentax.com

Brændernes Formel-1 Joule hedder Jetboils nye gasbrænder. Og den er hurtig. En liter vand er spilkogende efter 2 min. og 40 sekunder. Joule fungerer desuden ved temperaturer ned til -10 grader celcius og skulle være bedre til at køre på lavt blus end tidligere Jetboil-modeller. Den dårlige nyhed? Joule kommer først i butikkerne til foråret. Tjek: Jetboil.com

Dit eget mobile kraftværk Naturen har alt, bare ikke stikkontakter. Markedet er derfor fuldt af nye opfindelser, der kan oplade iPhones, GPS’er og pandelamper ved lejrpladsen. Seneste skud på stammen er Bruntons Hydrogen Reactor. En lille brændselscelle, der oplader din mobil med små genopladelige brint-’batterier’. Opladeren oplader gennem et USB-udtag, og processen udleder, ud over elektricitet, kun vand. Tjek: Brunton.com

Tryk på solvarmet brusebad Nemo Helio er en luksus friluftsbruser. Den sorte vanddunk absorberer solens varme i løbet af dagen, og i modsætning til traditionelle brusere i det fri behøver du ikke hænge dunken op i et stativ eller et træ for at ... gå i bad. Der medfølger nemlig en smart pumpe til at opbygge tryk. Tjek: Nemoequipment.com

oktober 2013 • WIDE 33


( interview )

I jagten på

utrolighed

Søren Ejlersen har altid gang i en ny idé. Han er en af stifterne af Aarstiderne, han står bag Haver til Maver og adskillige kogebøger. Han søger det utrolige, men finder stadig tryghed i koriander og gummistøvler. Wide har mødt Søren Ejlersen til en snak om mod, grøntsager og lidt om krabber. Tekst: Malin Præstiin Foto: Line Maj ’Topsi’ Hedegaard

D

er er altid godt vejr,” skriver Søren Ejlersen til mig i en mail, da jeg skriver, at jeg håber på godt vejr, når vi skal tage billeder på Aarstidernes gård. Sådan er Søren. En positiv tilgang til livet og en tro på, at han kan, hvad han sætter sig for. I 1999 stiftede han sammen med landmanden Thomas Harttung Aarstiderne. “Vi fik den her vanvittige ide. En magisk fed idé, vil jeg kalde den. Vi ville møde planterne og mulden. De tre første år var hårde, men jeg glemmer dem aldrig. Thomas var lige så meget på jagt efter noget utroligt, som jeg var. Allerede efter få uger mærkede vi det fælles flow, og det er

aldrig forsvundet,” siger Søren. Vi sidder på en faldefærdig terrasse på bagsiden af en af længerne på Aarstidernes gård Krogerup ved Humlebæk. Det er overskyet, men stadig varmt, og Søren har presset juice af grønkål, koriander og fennikel til os. “Jeg føler en magi, når ting lykkes. Det giver mig en rytme i livet, som giver mig mod til at kaste mig ud i noget nyt, i noget utroligt,” siger Søren og fortsætter, “for mig er livet en vekslen mellem tryghed og utrolighed. Vi skal prøve utrolige ting, for det er livsbekræftende at prøve noget nyt. Men indimellem har vi brug for de der dage, der bare er “another day at the office”, så vi kan nå at få os selv med og restituere før det næste projekt.” Før vi kom, har Søren lige været en tur i haven. For ham er der tryghed i at stå i sine gummistøvler og høste fennikel og koriander for derefter at gå op i hovedhuset og presse frisk juice til sine kolle-

ger. Selvom Aarstiderne i dag har over 120 medarbejdere, har Søren aldrig mistet jordforbindelsen. “Jeg lavede også lige en instagramvideo om at høste fennikel,” siger han og griner, “vi er sindssygt digitale her, men stadig også bonderøve.” At vide noget om saft Søren er ikke uddannet landmand, men kok. Mange tror instinktivt, at Søren ved en masse om landbrug og det at dyrke grøntsager. Derfor har han i år kastet sig ud i at dyrke grøntsager for at tage sin egen medicin. “Jeg har min egen lille have omme bagved, hvor jeg dyrker mine egne grøntsager. Jeg vil gerne være så gode venner med mine grøntsager, at de bliver verdens bedste. Jeg tror på, at de gror hurtigt for min skyld, og

“Jeg føler en magi, når ting lykkes. Det giver mig en rytme i livet, som giver mig mod til at kaste mig ud i noget nyt.” – Søren Ejlersen jeg siger ofte undskyld til dem, når jeg er nødt til at høste dem,” fortæller Søren om sit forhold til planter. “Plants are magic stuff. Samværet med dem giver magi. Hvis vi er kede af det, skal vi simpelthen bare sætte os ud i den kålmark. Det er min ambition: at bringe mennesket tættere på planterne og omvendt. At skabe

34 WIDE • oktober juni 20132013

en balance på jorden, så der både er plads til planterne og til 9 mia. mennesker med mætte maver.” Søren er ved at skrive en bog om at ”Dyrke sin egen mad”. “Det at lave en bog om at dyrke bliver interessant, når man ikke er ekspert. Jeg dyrker grøntsagerne, og Frank, der er gartner, skriver bogen. Lettere skrækindjagende at stå der med brun jord og tænke ‘Gad vide, om der kommer noget op.’ Hvis ikke bliver bogen jo en fiasko,” siger Søren. Sidste år udgav Aarstiderne bogen Safterne om at lave saft, på trods af at han egentlig ikke vidste noget om saft. Han prøvede sig blot frem. “Det er jo nyt og utroligt. At lave en bog om alle de her røde, grønne, gule og grumsede safter, som jeg ikke havde begreb om. Det lærer man af,” siger Søren. Han har siden 2004 lavet en bog om året om det, som ligger ham nærmest. Planter, gode råvarer, madlavning og økologi. Livsprojekter og vanvittige idéer “Nu lyder jeg egentlig lidt, som om jeg aldrig har dårlige dage,” siger Søren og holder en lang tænkepause, før han fortsætter, “jeg løber da også ind i problemer. Efter gymnasiet følte jeg i mange år ikke, at jeg var god nok. Jeg skulle faktisk nå at blive 40, før jeg fik den følelse. Og det selvom jeg havde udrettet pæne ting og vundet priser, og min mor var stolt af mig. I mange år følte jeg mig ensom, selvom jeg havde folk


Om Aarstiderne Firmaet Aarstiderne er stiftet i 1999 af Søren Ejlersen og Thomas Harttung. Det er en økologisk internetvirksomhed, som sælger frugt og grønt, samt fisk, kød og brød leveret til kundens dør. Aarstiderne ønsker at dyrke glæden ved gode råvarer, sundhed og gode smagsoplevelser.

juni 2013 • WIDE 35


( interview )

omkring mig. Det gør jeg ikke i dag. Jeg tror, det er en selvindsigt, der er kommet med alderen. Tiden helbreder vanviddet.” Søren har tre livsprojekter, som giver hans liv mening. Sin familie, Aarstiderne og Haver til Maver, et skolehaveprojekt, der skal lære børn om råvarer og madlavning. “Det har aldrig været en værdi eller et mål for mig, at Aarstiderne skulle være store. Jeg tænker ikke over det. At starte Aarstiderne har været det mest voldsomme, jeg har oplevet, og det gik ufatteligt stærkt, men jeg leder stadig efter nye utrolige ting at kaste mig ud i,” siger han. For Søren er der ofte ikke

36 WIDE • oktober 2013

“Jeg tror, samfundet ville have gavn af, at alle kastede sig ud i noget utroligt indimellem.” – Søren Ejlersen langt fra en ide til udførelsen af den. På de årlige ferier på Samsø plejer han at fange krabber og har i mange år talt vidt og bredt om de fantastiske krabber. Sammen med en god ven fik han idéen om at lave en krabbefestival. “Fiskerne derovre har i mange år grint af min krabbebegejstring, og min kone vender af og til øjnene mod himlen, når jeg

begynder på mine projekter . Så hun var ret stram i minen, da hun kom ud til bilen en tidlig morgen, da vi skulle af sted på ferie, og så de kæmpestore gryder, jeg havde spændt på taget.” Søren griner, mens han beskriver den vanvittige oppakning på bilen, der skulle fragte krabbefestivallen til Samsø. “Men det var en fantastisk fest, og hele øen samarbejdede om gode, økologiske råvarer. Både fiskere, bagere, beboerforeningen og familien. Det var vores gave til Samsø og en måde at give tilbage for alle de dejlige oplevelser på øen. ” “Jeg skal bevise, at det er en god idé” Indimellem kan Søren undre sig over, hvorfor han absolut skal udføre alle de idéer, han får. Selvom han med årene er blevet mindre vild, føler han stadig en fandenivoldskhed, som får ham til at gøre nye, skæve ting. “Jeg skal hele tiden bevise noget. Ikke over for mig selv, men mere bevise, at det altså er en

god idé, jeg har fået. Det er sådan et nysgerrigt gen, jeg har. Jeg var fortvivlet over, at de andre på Samsø ikke kunne se, at en krabbefestival bare skulle være der. Og så måtte jeg jo bevise, at det skulle den.” Søren har aldrig fortrudt et projekt. Han har fået nogle knubs, og sommetider har det gjort ondt. Men han tilskriver det udelukkende dårlig timing. “Jeg er her, hvor jeg vil være nu. Jeg har oplevet helt utrolige ting i mit liv. Jeg var som 25-årig køkkenchef på Verdensudstillingen i Sevilla, hvor jeg måtte lære spansk nærmest i løbet af nogle få dage. Jeg tog som 40-årig tre måneders orlov fra Aarstiderne for at blive oplært som trapezkunstner i Cirkus Benneweis. Jeg tabte otte kilo den første uge, men efter jeg 300 gange havde mislykkedes med mit cirkusnummer, følte jeg magien, da det lykkedes den 301. gang.” Søren tænker sig godt om, før han siger, “jeg tror, samfundet ville have gavn af, at alle kastede sig ud i noget utroligt indimellem.”


( haver til maver )

Frugt og grønt

i børnenes maver Hjemmedyrkede grøntsager, samarbejde og mætte maver står på menuen i Haver til Mavers Kokkeskole. Her lærer børnene at lave mad i det fri og at sætte pris på sæsonens råvarer. Uden tvang og sure miner. Tekst: Malin Præstiin Foto: Line Maj ’Topsi’ Hedegaard

V

i er sultne! Jeg glæder mig, til vi skal spise om lidt,” siger Anna på 12 år, mens hun hjælper med at dække bordet op. Den lille gruppe på fem elever fra 6. klasse på Nivå Skole har sammen lavet majspandekager, rødbedefrikadeller og kålsalat. Udendørs. Over bål. Ved de andre borde er de andre grupper også ved at anrette de færdige retter. Skoleklassen har været i gang i næsten tre timer i det lille udekøkken

på Avlsgaarden Krogerup. Her holder non-profit-organisationen Haver til Maver til. “Det er spændende at prøve noget andet mad,” fortæller 12-årige Nynne, mens hun fisker en majspandekage frem fra bunken. “Ja,” supplerer Anna, “vi får ikke den slags mad derhjemme, så det er sjovt, at det er anderledes.” Rammer de børn, der har det svært “Det handler om ejerskab og

stolthed. Sociale kompetencer. Og så naturen, krop og bevægelse,” fortæller Camilla Roed Otte, der underviser børnene i dag. Hun er uddannet lærer, har en kandidat i pædagogik og er leder af projektet. Som specialestuderende var hun med til at starte forskning i skolehaver. “Folkeskolen har jo nogle udfordringer med de elever, der ikke falder til. Vores projekt rammer særligt de børn, som kan have det svært i et klasselokale. De kan brillere herude, og kammeraterne

kan se, at de kan finde ud af noget,” siger hun. Haver til Maver er stiftet af Søren Ejlersen, der også står bag Aarstiderne. Han har revolutioneret det traditionelle skolehavekoncept for at tilpasse det det moderne samfund. Forskellen fra tidligere tiders skolehaver er, at Haver til Maver er indlagt i skoletiden som en integreret del af undervisningen. Ved at deltage i projektet, opfylder eleverne nogle delmål inden for forskellige fag som matematik, hjemkundskab,

oktober 2013 • WIDE 37


( haver til maver )

En spejdergruppehave Kunne I have lyst til at lave jeres egen have ved spejderhytten, kan I hente mere information og inspiration på havertilmaver.dk.

naturvidenskab og dansk. Haver til Maver startede på Aarstidernes gård Krogerup som et samarbejde med Fredensborg kommune, og konceptet er nu på vej i andre kommuner landet over. “I stedet for at føle sig tvunget til at hyppe kartofler, ser børnene det som en leg, og de er vilde med det,” fortæller Søren Ejlersen. En del af konceptet er, at børnene i en klasse sammen skal passe en have i sæsonen fra april til oktober. De grøntsager, der dyrkes, er tænkt ind i specifikke måltider, så børnene kan følge grøntsagerne helt til dørs. Eller rettere: helt ned i maven. “Køkkenoplevelsen er stor for dem, og vi sørger for, at de får de samme grøntsager med hjem, så de kan lave opskrifterne igen sammen med deres forældre. Alt for få børn har i dag køkkenan-

38 WIDE • oktober 2013

svar i hjemmet, men her får de lov,” siger han. Majspandekagerne vinder i dag Ved køkkenbordet har de fem 6. klasses elever travlt med at fortære dagens resultat. Der er enighed om, at majspandekagerne er det bedste. Rødbedefrikadellerne får en blandet modtagelse, men alle smager på dem, selvom de ikke ligner almindelige frikadeller. “Jeg hjælper nogle gange med salat derhjemme. Men jeg tror ikke, jeg ville få lov til at lave alt selv,” siger Helin på 12 år, der i dag har stået for kålsalaten med æblestykker i. Hun er selv ret godt tilfreds med sin salat. “Vi lærer jo, hvor lang tid det tager at lave noget. Her er ret meget kaos, men vi har det hyggeligt,” siger Nynne.

Klassen havde i 3. klasse deres egen have. I år er de tilmeldt Kokkeskolen, hvor de kommer fire gange før sommerferien og fire gange efter for at lave mad af sæsonens grøntsager. “Vi har en meget anerkendende tilgang til det, børnene laver,” fortæller Camilla Roed Otte, “og vi kan se, at de tager det til sig. Det er givende for mig som fagperson at se.” I udekøkkenet lægges der vægt på hygiejne, og børnene tildeles ligesom restauranter smileys, når deres arbejdsbord skal bedømmes efter endt madlavning. Det går de højt op i. Alle kan være med En del af konceptet bag Haver til Maver er, at det er open-sourcebaseret. Alle kan hente projektbeskrivelserne og starte deres egen skolehave. Eller børnehavehave. Eller spejdergruppehave. “Det er et vildt innovationsprojekt, men vi har systematiseret det så grundigt, at hvem som helst kan bruge det. Vi har lavet en manual, som indeholder alle elementer af projektet, men det er op til stifteren af den nye have at udvælge de elementer, som giver mening. Det er ikke one size fits all. Vi giver råd og vejledning til alle interesserede, fra borgmestre over lærere til

landmænd,” fortæller Søren Ejlersen. Skolehaverne modtager fondsmidler fra Tryg Fonden og Nordea Fonden, og det giver muligheden for at hjælpe nye lokale initiativer på vej. Han mener, at hans skolehaveprojekt er helt i tråd med det moderne samfund: “Ved at komme i kontakt med naturen og planterne, skaber vi en social sammenhængskraft og forandringsparathed i de unge mennesker. Når min datter selv får lov at så, høste og tilberede grøntsager, får hun et andet forhold til dem. Pludselig kan vi få hende til at spise hvidkål, fordi hun selv har dyrket det. Når børnene bliver en del af den proces, oplever de verden på en anden måde,” fortæller han. Haver til Maver er Søren Ejlersens hjertebarn og et projekt, han har startet udelukkende af lyst og ideologi. Hans vision er, at så mange danske børn som muligt skal have deres egen skolehave. “Og jeg tror, vi når målet med at sikre en bevægelse. En bevægelse mod mulden og gryderne for børnene,” siger han. Haver til Maver har netop søgt og fået tildelt 10 millioner kroner i støtte til projektet. En vanvittig sum penge, som kan hjælpe ham til at nå sit mål. I udekøkkenet er børnene fra 6. klasse nået til opvasken. Det går for sig under livlige hyl og vandsprøjt. Men rent, det bliver det.


?#@*&%! Muggen På:

Søren Ejlersen Tekst: Malin Præstiin Foto: Line “Topsi” Heedegaard

og god energi. Vi tror, at de forskellige initiativer og koncepter supplerer hinanden perfekt, og at de skaber øget fokus på økologi, lokale varer, social sammenhæng og et liv, hvor vi i højere grad er i kontakt med, hvor vores mad kommer fra. Vi fornyer os konstant og mener, vi stadig har rimelig god grund til at være her, og også at det giver pænt god mening at fortsætte det arbejde, vi er i gang med. Relevansen stopper ikke så langt, jeg kan se frem. Kogekompetencer, livsstilssygdomme, klimaforandringer, afsondring fra naturen etc. er stadig ”big issues” at arbejde med.

Kære Søren. Det meste af jeres grønt er import fra udlandet, er det så ikke bare en hul skal af niceness og økokultur, der i virkeligheden gør mere skade end gavn? Søren Ejlersen: Vi finder det ret så sympatisk at udvikle ladets familiers kogekompetencer fra, hvor de er i dag, og over tid inspirere til det lokale, sæsonbetonede. Vi elsker det lokale, og man kan som kunde vælge mellem en stor palette af kasser med mulighed for at vælge dansk. Således er DogmeKassen altid

dansk. Den grønne MaaltidsKasse er dansk, og KiselKassen er sjællandsk til sjællændere. Dette lokale vi sammen udvikler os med kunderne. Var alt 100 % dansk, var vi her nok ikke. (Se fx ’Din Baghave’ og andre initiativer, der enten er meget små eller lukkede.)

Er jeres koncept egentlig ikke tæt på outbattlet by foodcollectives. Er det ikke tid til fornyelse? Søren Ejlersen: Vi holder virkelig af ideen om fødevarekollektiverne og finder dem både relevante og fyldt med mening

I har en grøntsagsplantage. I er landmænd. Jeres identitet er bygget op omkring det sociale medie Instagram, og stadig claimer I at have jordforbindelse. Er det ikke bare et rimelig sleeky nedslag på helsetrenden, som I rider på? Søren Ejlersen: Hmm, Instagram er relativt nyt og et ekstra lille element i, hvad vi arbejder med. At der fx var op imod 12000 interesserede besøgende på høstmarkedet her for et par uger siden, taler vist sit eget sprog. Instagram er bare et dejligt medie, hvor vi og andre interesserede kan dele skønne billeder af gode råvarer og situationer og minde hinanden om, at kvalitet er godt, og at der er skønt ude på gårdene, således at det inspirerer til at komme derud og måske også spise lidt grønnere.

Muggen på er magasinets bitre indlæg. Det er her, vi tillader os at stille de uhøflige spørgsmål og give hovedpersonerne mulighed for at tage til genmæle. I denne udgave er det animationsfilms-instruktøren Jannik Hastrup, Wide forsøger at gøre til en tegneserie-figur

Er Aarstiderne egentlig ikke bare sådan et politisk korrekt caffe latte-projekt, hvor dem som nyder godt af det, er dem, som har ressourcerne til det i forvejen? Søren Ejlersen: Nu sælger vi ikke caffe latte, og jeg har aldrig gået specielt op i politik. Det er en skam, at der er så stor social ulighed i dette land. Når det er sagt, vil jeg gerne vise, hvordan man ud fra et beskedent budget kan spise økologisk i en diæt, hvor det er planterne, der dominerer. Hvis man prioriterer det, man spiser, og sammensætter sine indkøb rigtigt, kan de fleste være med. Og vil man en lidt billigere model, er fødevarefællesskaberne en rigtig god idé, forudsat at man kan sætte tiden af til at møde op og være med til at pakke.

oktober 2013 • WIDE 39


3 1 0 2 3 7 19

(40-års-jubilæum)

af Det Danet for sammenlægningen DE gravet ilæ jub rs-å 40 af n ge s, har WI I anlednin Det Danske Spejderkorp ske Pigespejderkorps og rie frem fra de sidste fire årtier. lidt spejderhisto

1974 Den første korpslejr eft er sammenlægningen fan dt sted i sommeren 1974 i Hvalpsund ved Limfjorden. Ca 20.000 spejdere lå i telt . nær vandet, og ingen rin re end Gasolin optrådte for ge de nyligt sammenlagte piger og drenge.

1990 På Korpsrådsmødet i år vil der være fremvisning og mulighed for afprøvning af sommeruniform med nydesignede t-shirts og poloer.

orps har Det Danske Spejderk ejdet med det siden 2006 samarb rkorps om at styrke bhutanske spejdeBh utan. Men det i t spejderarbejde rpset har lavet ko , ng ga er ikke første Himalaya. I i e ejd arb internationalt og ledere fx til er ior sen 1990 rejste 37 ede de med ejd arb sam ... Nepal. Her at tilplante om re jde nepalesiske spe råde, der var truet om rt ... et 8 ha. sto . Folderen her af erosion og jordskred er fra 1990.

40 WIDE • oktober 2013


1970’er ne

Den nye uniformskollektion vises frem engang i 70’erne. Læg mærke til, hvordan anorakk tophuen og brillerne på fyren tilen, højre foregriber nutidens hipster-look !

gningen behøMed sammenlæ ny uniform. I 1972 vede man en ke Pigekorps ns Da t De te send aer ud til de em sk ge ør sp r rfo r de r, altså gruppeat blandede gruppe piger, for og ge en dr de bå med type uniform finde ud af, hvilkfoen trak. re ne er m lem med

En folder om uniformering i Det Danske Pigespejderkorps, ... altså nogle år før korpssammenlægningen.

En spejder poserer sto lt med den nye uniform ... spejderhat. Årstal uke og nd t, men uniformen afs det er efter 1974. lører, at

oktober 2013 • WIDE 41


kalender

Hold dig opdateret med hvad der sker de kommende måneder

Spejd ud – store internationale oplevelser i 2014 Har du smag for spejder uden for Danmark? Hvis gruppen, klanen eller dig selv vil ud i verden næste år, kan det være en fordel at begynde at tænke på økonomien allerede nu. Her er et par forslag til destinationer. Island kalder 20. – 27 juli Hvis du er mellem 10 og 22 år, og har mod på en fantastisk oplevelse på Island sammen med en masse islandske og internationale spejdere, så er ”Tune In” jamboreen lige noget for dig.

“Tag ud i verden.

Her finder du over 40 millioner spejdervenner”

Oktober

November

Kursus for nye ledere

Kursus for ledere til de 6-9-årige spejdere

25.-27. oktober Er du ny leder eller næsten, og er spejderbevægelsens baggrundshistorie og grundideer fremmed for dig, så tager kurset her dig med på en rejse fra opstarten i 1907 til nutidens spejderbevægelse. Mere info: dds.dk/uddannelse

Gruppelederkursus 25.-27. oktober Har du hovedet i skyen eller fingrene i jorden, er du grøn eller garvet eller fremtidig gruppeleder – uanset hvad, er dette kursus for dig. Mere info: dds.dk/uddannelse

Kursus – Dobbelt op på PLan-kurserne 25.-27. oktober Det Danske Spejderkorps tilbyder nu et kursus med fokus på de hjemvendte PLan-kursister. Kurset er for dig, der vil vide mere om, hvordan du bedst leder spejdere, der har været på PLan. Mere info: dds.dk/uddannelse

Kursus – Ledelse af og med børn og unge 25.-27. oktober Vil du øge din forståelse af børns forskellighed og kunne lede på baggrund af den viden? Vil du skabe og styrke de gode relationer til dine spejder? Så er dette kursus for dig. Mere info: dds.dk/uddannelse

Kursus – En bid af naturen 26. oktober Vil du vide mere om naturen og blive introduceret til naturens finurligheder? Så tag til Faxe Ladeplads. Mere info: dds.dk/uddannelse

42 WIDE • oktober 2013

1.-3. november Kurset henvender sig til alle, der er interesseret i at arbejde og udvikle 6-9-årigere spejdere. Mere info: dds.dk/uddannelse

Korpsrådsmøde 2013 9.-10. november. På Korpsrådsmødet den 9-10. november er det igen tid til at stille op, tage del, stille spørgsmål og tage ansvar. Det Danske Spejderkorps er medlemmernes korps. Et stort skib med 27.000 dedikerede passagerer og en ambition om altid at have kurs mod en bedre verden. På Korpsrådsmødet fejrer spejderne demokratiet og sætter retningen for korpset. Det er her, vi udstikker kursen for vores fælles bevægelse og tager stilling til, hvilke tiltag vi tror på, skaber rammerne for det bedst mulige spejderarbejde. Mere info: dds.dk/korpsraad2013

Heja Sverige - Vilda 2014 3.-9 august Sommeren 2014 mødes alle spejdere i Sverige til en gigantisk lejroplevelse. På hundrede steder i hele landet samles spejdere fra alle forbundene for at opleve lejrlivet og møde nye venner fra hele verden. Tilbage i tiden – Norjam 2014 9.-16 august Under overskriften ”Back in time” inviterer vore gode britiske spejdervenner til NORJAM. I invitationen skriver de: ” NORJAM 2014 will be the 14th International Scout & Guide Jamboree to be held in Norfolk. Over 5000 young people will descend on the Norfolk Showground in August 2014 for a week of activities, fun, excitement, new experiences and the chance to build a lifetime of memories and friendship.”

Fenrisløbet 16.-17. november Fenrisløbet er et natløb for storspejdere, som kombinerer en målsætning om vilde adventureoplevelser, der får adrenalinet i kog, med en hensigt om, at også de yngste storspejderpatruljer kan gennemføre. Seniorer og ledere er som altid at finde som mandskab på de seje poster. Mere info: fenrisløbet.dk

Bliv del af et fantastisk netværk Har du mod på at gøre en forskel? Har du lyst til at inspirere og udvikle børn og unge? Så tjek dds.dk/debat/jobboersen. Her finder du spændende frivillige lederjobs i Det Danske Spejderkorps nær dig.

Tjek mere om de enkelte camps og find links til den store verden her: dds.dk/international/ udenlandskelejre


Inspiration fra aktivitetsdatabasen Den nye aktivitetsdatabase er online og strutter af fede aktiviteter. Wide har fundet et par af dem.

DEN UNATURLIGE STI:

FØLG JOHN:

Hvad laver et agern på et gran-

naturen. Der kan måske hænge en saks

Deltagerene løber sammen to og

Den spejder, der ikke finder vej, må ikke

træ, og kan det passe, at der

i et træ, på busken vokser der vat og

to og skiftes til at finde poster,

kigge på kortet undervejs. Fremme ved

både kan være grannåle og blade

batterier ligger frit og flyder.

der er indtegnet på et kort

posten skal han/hun finde ud af, hvor

Er man blevet mere fortrolig med na-

Alder: Junior, Trop, Senior

velserne og eventuelt huske ruten fra

Alder: Mikrobe, Mikro, Mini, Junior, Trop

turområdet, kan sværhedsgraden øges

Aktivitetstype: Orientering

sidste post. Når spejderen har fundet

Aktivitetstype: Natur og friluftsliv

ved at flytte rundt på frugter, blade og

Varighed: 90-120 minutter

ud af, hvor de står, løber de videre til

Varighed: 30-60 minutter

blomster. Man kan sætte en grankogle

på det samme træ?

de står på kortet ved at kigge på omgi-

VEJLEDNING: Den unaturlige sti placeres i et natur-

den næste post. Det er nu den anden

i et egetræ, lade rønnebærrene hænge

VEJLEDNING:

fra grantræet og hyldeblomsterne er

Idéen med løbet er at lære spejderne

sådan fortsætter de, til de er tilbage,

måske blevet farvet røde.

at se på omgivelserne for at lokalisere

hvor de startede.

spejder, der ikke må kigge på kortet, og

deres position på kortet.

område, hvor spejderen er vant til at

Sværhedsgraden kan varieres ved

færdes.

I denne variation vil der både blive

Stien kan laves på flere niveauer. For

stillet krav om en god iagttagelsesevne,

Spejderne inddeles i hold med to på

posternes placering. Det bliver også

de yngre kan det være en iagttagelse

men også et vist kendskab til den

hvert hold.

lettere, hvis den spejder, der ikke finder

af, hvilke ting der ikke hører hjemme i

natur, som man færdes i.

Deltager 1 modtager et kort, hvor alle

vej, må kigge på kortet undervejs.

poster med lige numre er indtegnet, og

Der er masser af fede kurser i forårs- og sommermånederne. Tjek Uddannelsesmagasinet eller dds.dk/ arrangementer for en fuld liste.

deltager 2 modtager et kort med alle

MATERIALER:

poster med ulige numre.

• Kort

Spejderne skiftes til at finde vej til

• Skærme til markering af poster

posterne. Posterne skal tages i række-

• Evt. kompas

følge, så deltager 1 starter med at finde

• Og selvfølgelig tilladelse til at sætte

vej til første post, deltager 2 finder vej

poster op på det pågældende sted

til anden post osv.

Tjek den ny database ud på: dds.dk/aktiviteter oktober 2013 • WIDE 43



Wide #6 2013