AMU uddannelsesmål Kvalitet i offentlige velfærdsydelser, 46977 Efter uddannelsen kan du anvende relevante metoder og redskaber i det daglige arbejde med kvalitet, så du løbende kan bidrage til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Du lærer at blive mere bevidst om egen rolle og at kunne samarbejde om at vurdere forventninger og krav til ydelsens kvalitet. Patientsikkerhed og utilsigtede hændelser, 40823 Deltageren lærer om patientsikkerhed og vigtigheden af at formidle relevant viden og relevante observationer. Deltageren ved, hvem der kan indrapportere utilsigtede hændelser, og kender sin egen forpligtelse til at rapportere utilsigtede hændelser samt proceduren herfor. Deltageren ved, at indrapporteringssystemet har et læringssigte og lærer om kerneårsagsanalyse. Velfærdteknologi i det daglige arbejde, 47260 Efter uddannelsen kan du bidrage til at bringe velfærdsteknologi i anvendelse i det daglige omsorgsarbejde. Du får forståelse for, hvad velfærdsteknologi er, herunder de etiske og arbejdsmæssige aspekter i forhold til praksis. Du lærer at støtte borgeren i at være selvhjulpen ved at bruge velfærdsteknologiske løsninger med afsæt i borgerens værdier og hverdagsliv. Innovation - ideudvikling m.m., 42929 Deltageren kender betydningen af at arbejde innovativt inden for social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område og kan bruge redskaber og metoder, der kan styrke udviklingen af innovative løsninger i den daglige praksis. Deltageren kan medvirke i kreative og innovative processer. Dokumentation og evaluering, 40142 Deltagerne kan indgå i arbejdet med at dokumentere og evaluere målene i pædagogisk arbejde eller social- og sundhedsarbejde. De har kendskab til forskellige former for dokumentation som en måde at præcisere og udvikle opstillede mål og metoder på.
Medvirken ved lægemiddelbrug 47258, Deltageren kan medvirke ved administration af medicin og inddrage borgeren i medicineringen med udgangspunkt i borgerens ressourcer. Deltageren har kendskab til de almindeligst forekommende lægemidlers virkning og bivirkninger og kan observere og reagere hensigtsmæssigt. Deltageren kan videregive relevante informationer og observationer samt udføre sit arbejde ud fra kendskab til gældende lovgivning og lokale instrukser på området. Tidlig opsporing af sygdomstegn 46874 Deltageren kan medvirke til en tidlig opsporing af sygdomstegn. Deltageren kan observere og handle hensigtsmæssigt i forhold til en ændret sundhedstilstand hos f.eks. den ældre medicinske patient. Rehabilitering som arbejdsform, 40125 Deltageren kan arbejde ud fra centrale værdier og elementer i rehabilitering, bidrage til en målrettet rehabiliteringsindsats og dermed medvirke til forebyggelse af begrænsninger i borgerens liv. Træning i borgerens eget hjem, 47262 Efter uddannelsen kan du tilrettelægge en forebyggende, vedligeholdende og genoptrænende træningsindsats med et rehabiliterende sigte som en del af det daglige omsorgsarbejde. Du lærer at arbejde aktiverende med udgangspunkt i borgerens ressourcer og medvirke til at fremme borgerens sundhed gennem træning af funktioner på krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau. Pædagogiske metoder i ældreplejen, 40999 Formålet med uddannelsen er, at social- og sundhedshjælpere og -assistenter erhverver sig pædagogiske redskaber i arbejdet med ældre mennesker.
SSH-UPDATE For social- og sundhedshjælpere, der er uddannet før 2013 Få opdateret din social- og sundhedshjælperuddannelse, så du er på vidensniveau med de nyuddannede kolleger.