Forord
Velkommen til denne første udgave af håndbogen om sprogmentorordningen
Håndbogen er udviklet og afprøvet af SOSU Esbjerg som en del af projektet "Styrkede Sprogkompetencer", der er et projekt med deltagelse af SOSU Syd, SOSU Fyn og SOSU FVH. Projektet får støtte af Region Syddanmarks Uddannelsespulje.
I håndbogen finder du en detaljeret beskrivelse af sprogmentorordningens formål, den teoretiske referenceramme, samt redskaber til tilrettelæggelse og gennemførelse. Du finder også en beskrivelse af, hvad vi mener, der karakteriserer en sprogmentor, og vi fremhæver balancen mellem undervisning, sprogmentoring og coaching
Det er vigtigt at understrege, at håndbogen er udarbejdet med udgangspunkt i projektets ramme, og at SOSU Esbjerg på nuværende tidspunkt har afprøvet håndbogen på GF2 og den første del af SSH hovedforløbet. Vi tror på, at håndbogen også vil fungere på den sidste del af SSH hovedforløbet.
Fra sommeren 2024 vil SOSU Syd og SOSU Fyn indgå i afprøvningen af sprogmentorordningen – med udgangspunkt i håndbogen. Vi glæder os til det kommende samarbejde i forhold til afprøvningen, og til at høre om anvendeligheden af håndbogen og erfaringerne med sprogmentorordningen.
Vi har stræbt efter at udvikle en håndbog, som alle skoler kan identificere sig med og anvende som en ressource. Vi ønsker at videreudvikle en håndbog efter den er gennemprøvet, og ønsker at forbedre denne gennem jeres feedback og erfaringer. Vi tror på, at håndbogens kvalitet kan sikres endnu bedre ved at tilpasse den efter jeres og elevernes behov
I håndbogen lægges der vægt på en semi-struktureret tilgang til sprogmentorordningen, med en ”køreplan”, der guider dig gennem faserne fra opstart til evaluering. Vi inddrager metoder som sprogscreening, arbejdet med sprogportrætter og translanguaging, samt fokus på faglig læsning og læsestrategier for at sikre en helhedsorienteret tilgang til sprogmentoringen.
Vi ser frem til at se resultaterne af sprogmentorordningen, at videreudvikle ordningen og se dens bidrag til at styrke elevernes sprogkompetencer og trivsel i deres uddannelsesforløb.
Ved spørgsmål må I altid kontakte Heidi Jacobi Madsen (hjm@sosuesbjerg.dk) eller Susanne Vad Hansen (svh@sosuesbjerg.dk )
SOSU Esbjerg, juni 2024
1. Læsevejledning
Denne vejledning er tænkt som en hjælp til at navigere i håndbogen og indholdet:
Afsnit 2 Baggrund og formål
I afsnittet finder du en beskrivelse af baggrunden for håndbogen samt formålet med sprogmentorordningen.
Afsnit 3. Teoretisk afsæt og tilgange
I afsnittet finder du en beskrivelse af det teoretiske afsæt og de tilgange, der ligger til grund for sprogmentorordningen, nemlig Selvbestemmelsesteorien, forståelsen af elevers uddannelseshverdag og translanguaging.
Afsnit 4. Hvad karakteriserer sprogmentoring, sprogmentorgrupperne og sprogmentorens funktion?
I afsnittet finder du en beskrivelse af, hvad der karakteriserer sprogmentoring og sprogmentorgrupperne. Ligeledes finder du en beskrivelse af, hvad der karakteriserer sprogmentorens funktion i sprogmentorgrupperne.
Afsnit 5. Hvordan organiseres og tilrettelægges sprogmentorordningen overordnet set?
I afsnittet finder du en beskrivelse af organiseringen ud fra timeantallet og tilrettelæggelsen af sprogmentorordningen generelt set.
Afsnit 6. Hvilke værktøjer og aktiviteter kan du anvende som sprogmentor?
I afsnittet finder du en oversigt over de aktiviteter, du som sprogmentor kan anvende og arbejde med i forbindelse med sprogmentorgruppen.
Afsnit 7 Køreplan for en sprogmentorgruppe
I afsnittet finder du en detaljeret beskrivelse af køreplanen for et forløb for en sprogmentorgruppe fra elevernes start på GF2 SOSU til gennemført SSH-uddannelse. Køreplanen giver en oversigt over den overordnede tidsplan, faser, opgaver og timefordelingen.
Afsnit 8 Feedback og samlet evaluering
I afsnittet finder du en kort beskrivelse af den ønskede feedback og den samlede evaluering, der skal være af sprogmentorordningen.
Afsnit 9 Værktøjskassen
I afsnittet finder du forslag til forskellige redskaber, som du kan anvende i dit arbejde som sprogmentor. Der er linket til de forskellige redskaber / materialer i køreplanen – se afsnit 6.
2. Baggrund og formål
Hvad er baggrunden for udviklingen og afprøvningen af sprogmentorordningen?
Region Syddanmark og de fire SOSU-skoler i regionen, SOSU Syd, SOSU Esbjerg, SOSU Fyn og SOSU FVH, har indledt et samarbejde om projektet "Styrkede Sprogkompetencer". Baggrunden herfor var en erkendelse af, at det voksende behov for øget differentiering blandt eleverne, især med tilgangen af flersprogede elever, skabte behov for nye innovative tiltag.
Projektet "Styrkede Sprogkompetencer" imødekommer denne udfordring ved blandt andet at udvikle og afprøve en sprogmentorordning, der er skræddersyet til de flersprogede elever og deres særlige behov. Sprogmentorordningen er designet til ikke kun at forbedre elevernes sprogfærdigheder, men også til at fremme deres kulturelle forståelse og forberede dem til at indtræde i arbejdslivet inden for social- og sundhedssektoren.
Hvad er formålet med sprogmentorordningen?
Det overordnede formål med sprogmentorordningen er klart defineret i projektansøgningen: ”Formålet er at understøtte den enkelte flersprogede elev sprogligt og kulturelt gennem hele uddannelsesforløbet - fra GF2 SOSU-start til gennemført SSH-uddannelse”.
Det specifikke formål med sprogmentorordningen er beskrevet i rammeaftalen for udvikling af aktiviteten:
”At give en målrettet støtte og vejledning til eleverne i deres udvikling af sprogfærdigheder, generelle kommunikative færdigheder og lærings- og arbejdskulturforståelse, så deres faglige, personlige og sociale kompetencer styrkes, så de gennemfører uddannelsen og så de kan mestre nye sproglige og kulturelle udfordringer”.
Konkret betyder det, at der er fokus på følgende:
• At styrke elevernes dansksproglige og kulturelle kompetencer gennem samhørighed
• Med respekt for elevernes autonomi, at fremme faglig- og social udvikling
• At fastholde eleverne i uddannelsen
Egne noter og tanker:
3. Teoretisk afsæt og tilgange
3.1 Afsæt i Selvbestemmelsesteorien
Vi tager afsæt i selvbestemmelsesteorien i synet på elevernes motivation for deres sproglige og kulturelle udvikling. Selvbestemmelsesteorien (SDT), er udviklet af Edward L. Deci og Richard M. Ryan, som hævder at autonomi, kompetence, og samhørighed er essentiel for oplevelsen af motivation og trivsel.
Disse principper er afgørende i sprogmentoring, hvor vi netop søger at skabe et miljø, der fremmer selvstændighed, mestringsfølelse og fællesskab, hvilket styrker læring og personlig vækst.
Herhjemme er det særligt Ib Ravn, der har beskrevet og formidlet SDT. Ib Ravn er videnskabsteoretiker og lektor ved DPU, Aarhus Universitet. Du kan høre mere om SDT i disse podcasts:
Ib Ravn - Selvbestemmelsesteoriens behovspsykologi (ca. 1 time)
Podcasts | Morten Münster (mortenmunster.com) (ca. 50 min)
Anne Oksen Lyhne - SDT i praksis (ca. 6 min)
Sprogmentoren kan orientere sig ud fra, at eleverne motiveres, når de psykologiske behov – autonomi, kompetence og samhørighed – understøttes. Vi vil med nedenstående figur illustrere, hvordan de psykologiske behov kan understøttes:
Psykologiske behov Frustreres ved:
… og ved det modsatte:
Autonomi Kontrol Utilstrækkelig regulering
Tilfredsstilles ved:
Autonomistøtte
• Vær tydelig og lad eleverne vælge, hvordan de gerne vil lære, og lyt til deres ønsker og behov
• Opmuntr dem til at sætte sig mål for deres sprogudvikling og støt dem i at nå disse mål
Eks: Giv eleverne relevante valg i forbindelse med vejledning til prøver
Kompetence Udenadslære Kaos Struktur
• Giv eleverne opgaver/udfordringer, der matcher deres færdigheder og udfordrer dem lidt
• Anerkend dem for deres fremskridt og støt dem i at blive bedre – det er tilladt at fejle
Eks.: Fast køreplan og møder, samt fast sammensætning af grupper
Samhørighed Betinget anerkendelse
Ligegyldighed (neglect)
Involvering, varme
• Skab et inkluderende miljø, hvor alle føler sig velkomne og respekterede
• Opfordr til samarbejde og fællesskab blandt eleverne, så de kan lære af hinanden og føle sig som en del af fællesskabet
Eks.: Etabler faste grupper og tilknyt en fast mentor Frit efter: Ib Ravn, Selvbestemmelsesteorien (2021)
Egne noter og tanker:
Affektivt filter
Sprogmentoren har en stor rolle i at forstå og anerkende elevernes autonomi, samhørighed og læringskompetencer for at sikre, at de kan trives og indlære bedst muligt. Dette er særlig vigtigt for at nedbryde det affektive filter, som kan fungere som en barriere for sprogindlæring.
Affektivt filter refererer til den psykologiske og følelsesmæssige tilstand, som en person oplever, når de lærer eller bruger et andet sprog. Et lavt affektivt filter er afgørende for effektiv sprogindlæring, mens et højt filter, præget af angst, stress eller mangel på motivation, kan hindre læringen.
Det er derfor vigtigt at skabe et positivt og støttende læringsmiljø, hvor eleverne føler sig trygge, motiverede og åbne over for at absorbere og lære det nye sprog. Dette kan opnås gennem social støtte fra undervisere og kolleger, personlig motivation og opbygning af selvtillid samt skabelse af et rum, hvor fejl accepteres som en naturlig del af læreprocessen. Ved at mindske det affektive filter kan vi fremme sprogindlæringen og sikre, at alle elever har lige muligheder for succes1
3.2 Helhedsorienteret uddannelse
Elevers uddannelseshverdag kan ifølge EVA, ses gennem tre nøgleområder.
1. Faglige kompetencer: Evnen til at løse opgaver og håndtere udfordringer i oplæring og på skoleforløbene.
2. Deltagelse: Elevens engagement og nysgerrighed i undervisningen og i oplæringen.
3. Planlægning: Evnen til at organisere og prioritere deres studieaktiviteter.
Understøttelse i ét område kan ofte fremme vækst i andre, bidragende til en helhedsorienteret uddannelsesoplevelse, som det fremgår af model 1
Model 1: Dimensioner af elevernes uddannelseshverdag2
1 Krashen, Stephen D. (1988). Second Language Acquisition and Second Language Learning. Prentice-Hall International
2 Danmarks evalueringsinstitut, videreudvikling af studielivsmodellen udviklet af Rådgivnings- og Støttecentret ved Aarhus Universitet.
Egne noter og tanker:
3.3 Translanguaging – Giv sprogene status
Man lærer sprog ved at bruge sproget og eksperimentere – dvs. ved at bruge sit stærkeste sprog og bygge videre på det.
Translanguaging er et bud på en pædagogisk tilgang, som bevidst, effektivt og strategisk inddrager elevernes flere sprog som ressource i læringen, og dermed gør op med den etsprogede norm, der gør sig gældende i mange fag og undervisningssammenhænge.
Translanguaging indeholder som begreb tre centrale elementer:
• Stance (lærerens grundsyn) handler om lærerens holdning til flersprogethed. Det er nødvendigt at være overbevist om, at elevernes sprog og erfaringer er ressourcer i deres læring.
• Design er både planlægningen af undervisningen og de fysiske rammer for undervisningen. Hvordan der helt konkret kan gives plads til, at der kan inddrages forskellige sproglige ressourcer i læringsaktiviteterne, og hvordan der kan opfordres til, at flere sprog bruges som læringsressource er centrale spørgsmål i arbejdet med design.
• Shifts (spontane valg) er de små ændringer og skift undervejs. Hvis man som lærer/sprogmentor oplever, at eleverne ikke er ”med”, kan et skift til en anden aktivitet, inddragelse af en makkersnak om emnet på det sprog, eleverne foretrækker i situationen, eller en alternativ introduktion, være vejen til at få eleverne ”med” igen.
Egne noter og tanker:
4. Hvad karakteriserer sprogmentoring, sprogmentorgrupperne og sprogmentorens funktion?
Sprogmentoring
Sprogmentoring er nøglen til at sikre, at alle elever har lige muligheder for at forfølge deres uddannelsesmæssige mål.
Sprogmentoring er at støtte de flersprogede elever i deres sproglige, faglige og personlige udvikling. Således er sprogmentoring en ressource der tilbydes elever, der står over for sproglige- og kulturelle udfordringer.
Deltagelse i sprogmentorordningen er frivillig og bygger på elevernes personlige beslutning om at engagere sig i deres egen sproglige- og kulturelle udvikling. Det kræver en stilladserende indsats, som strukturer de aktiviteter, eleverne tilbydes i deres uddannelseshverdag.
Sprogmentorgrupperne
Sprogmentorgrupperne spiller en central rolle i sprogmentorordningen og understøtter elevernes udvikling gennem samhørighed – jf. selvbestemmelsesteorien (SDT).
Ved det første gruppemøde fokuserer vi på at etablere fortrolighed og et tilhørsforhold gennem dialog om, hvordan vi kan bruge hinandens kompetencer og støtte hinanden både sprogligt, fagligt og kulturelt.
4.1 Sprogmentorens funktion
Sprogmentoren er den person, der koordinerer og faciliterer aktiviteterne i sprogmentorgrupperne – i hele uddannelsesforløbet fra GF2 SOSU til afsluttet SSH-uddannelse.
Sprogmentoren
• Identificerer elevernes specifikke behov og udfordringer i forhold til sprog og kultur
• Giver eleverne støtte, guider og vejleder men henblik på at forbedre deres sprogfærdigheder (både skriftligt og mundtligt)
• Faciliterer samtaler og øvelser i gruppen, der fokuserer på at forbedre elevernes kommunikationsevner i faglige og kulturelle kontekster
• Giver løbende feedback
• Motiverer og opmuntrer eleverne til aktiv deltagelse i sprogpraksis og tilbyder dem at øve gennem autentiske situationer
Sprogmentoren er derfor en professionel, der
• Har kompetencer og viden om undervisning af flersprogede elever
• Har indgående kendskab til elevernes undervisningssprog, fag og metoder
• Kan foretage sprogscreening og identificere elevernes specifikke behov
• Kan motivere og facilitere i en indbydende atmosfære for læring og sproglig udvikling
Egne noter og tanker:
Sprogmentorens 4 karakteristika:
• Aktiv lytning og forståelse:
Sprogmentoren er ikke blot en passiv tilhører. Sprogmentoren lytter aktivt og stiller de relevante spørgsmål, der hjælper eleven med at identificere og udtrykke deres egne behov og udfordringer
• Behovsstøtte og anerkendelse:
Sprogmentoren træder ind for at behovsstøtte og anerkende de vanskeligheder, som eleven møder under deres uddannelse. De bekræfter og støtter eleven i at tackle disse udfordringer med værdighed og vedholdenhed
• Praktisk vejledning:
Udover at lytte og anerkende guider sprogmentoren eleven gennem de praktiske aspekter af uddannelsen, lige fra karriereplanlægning, det første møde i oplæringen til elevpladsansøgning.
• Færdighedsopbygning:
Sprogmentoren støtter elevens udvikling gennem hele uddannelsesforløbet ved at tilbyde stabilitet, struktur og støtte, som hjælper eleven med at udfolde sit fulde potentiale og blive så dygtig som muligt.
Egne noter og tanker:
5. Hvordan organiseres og tilrettelægges sprogmentorordningen?
I dette afsnit kan du læse om, hvordan sprogmentorordningen overordnet set er organiseret og tilrettelagt. En mere detaljeret beskrivelse og timefordelingen finder du i køreplanen – se afsnit 6
5.1 Hvordan er sprogmentorordningen organiseret overordnet?
Sprogmentorordningen organiseres primært i skoleforløbene og optimalt i grupper af 5 elever
Der er i projektet afsat 40 timer til hver mentorgruppe gennem hele GF2 og SSH-uddannelsen. Timerne fordeles mellem gruppekonfronterende timer og sprogmentorens planlægning og forberedelse. Overordnet set er timerne fordelt således (estimeret):
Planlægning og forberedelse: 5 timer
Fase 0: 5 timer
Fase 1, GF2: 11 timer
Fase 2, SSH: 8 timer
Fase 3, SSH: 10 timer
Evaluering: 1 time I alt 40
I sprogmentorordningen indgår:
• Sprogmentoring: Her er fokus på at styrke sprogfærdigheder og kulturforståelse gennem gruppebaseret støtte og træning.
• Coaching: Dette handler om at guide enkeltpersoner til at nå deres personlige eller professionelle mål ved at tilbyde dem støtte, feedback og en klar handlingsplan
• Undervisning: Tænk på det som den undervisningsoplevelse, hvor læreren faciliterer viden og undervisningsmaterialer med eleverne i et struktureret miljø
5.2 Hvordan tilrettelægges sprogmentorordningen?
Opstart af sprogmentorordningen
Ved optag har alle elever gennemført ”EUD National sprogscreening- uden fritekst”. Screeningen kan være vejledende for elevens sproglige niveau og er derfor vigtig at inddrage. Efter opstart af GF2 holdene, kontakter sprogmentoren lærerne og uddannelsesvejlederne om hvilke elever, der kunne have behov for sprogmentoring
Informationsmøde på GF2
Flersprogede elever, der har behov for det og ønsker at forbedre sprogkundskaber og/eller kulturel forståelse, tilbydes deltagelse i sprogmentorordningen. Disse elever inviteres til et informationsmøde, hvor sprogmentorerne motiverer eleverne til deltagelse gennem oplysning om hvordan og hvornår eleverne kan støttes og vejledes gennem hele uddannelsesforløbet.
Aftale med eleven
Eleven accepterer tilbuddet om sprogmentoring. Er eleven ansat på GF2, vil sprogmentor gå i dialog med arbejdsgiver om den aftale, der er indgået med eleven om at indgå i sprogmentorordningen
Egne noter og tanker:
Udarbejdelse af formelt forløb
Ved første møde gennemfører sprogmentoren en EUD indgangsspecifik screening (SOSU) af eleverne, udarbejder kontrakter med eleverne og orienterer uddannelsesvejlederne.
Planlægning og struktur
Sprogmentor varetager mødestruktur og tidspunkter. Møder afholdes primært i skoletiden, hvor sprogmentoren støtter elevernes sprog- og kulturforståelse
Opfølgning og evaluering
Sprogmentor evaluerer elevernes progression med EUD indgangsspecifik screening (SOSU), som er den samme, der anvendes ved opstart på sprogmentoring.
Samarbejde med oplæring
Sprogmentoren opfordrer og understøtter eleven i at synliggøre sin deltagelse i ordningen i uddannelsesbogen, så det enkelte oplæringssted kan være nysgerrige på elevens samlede uddannelse og evt. kontakte sprogmentoren for sparring.
Egne noter og tanker:
6. Hvilke værktøjer og aktiviteter kan du anvende som sprogmentor?
I dette afsnit finder du en oversigt over de aktiviteter, du som sprogmentor kan anvende og arbejde med i forbindelse med sprogmentorgruppen. Aktiviteterne er udvalgt i forhold til de behov, vi indtil nu har oplevet at eleverne har.
I oversigten finder du:
• Sprogscreening
• Faglig læsning og læsestrategier
• Sprogportrætter
• Ud i praksis – arbejdspladskultur og interkulturel kompetence
• Struktur og stilladsering i opgaver og til prøver
• Generelle skriftsproglige- og mundtlige udfordringer og arbejdskultur i oplæring
Sprogscreening
Inden optag på SOSU, screenes alle elever med EUD nationale sprogscreening. Med en indgangsspecifik supplerende screening, er det muligt at gennemføre en test af elevernes ordforråd inden for det fagspecifikke SOSU-område. Screeningen gennemføres ved opstart i sprogmentorgruppen og ved det afsluttende gruppemøde. Målet er at se progressionen for elevens sproglige udvikling gennem forløbet. (link til sprogscreening findes i køreplanen)
Faglig læsning og læsestrategier
Fokus på faglige læsestrategier i alle fag er meget vigtigt for flersprogede elever. Mange elever er udfordret på fagteksternes kompleksitet, troen på forståelse af teksterne og til at forstå pensum i dybden. Udvikling af elevernes læsestrategier bliver dermed afgørende for udbyttet af fagundervisningen, såvel som for den generelle læse(dansk)udvikling og faglige forståelse.
Ifølge den australske forsker Pauline Gibbons bør læseundervisning altid opfylde to mål: dels fremme forståelse af den pågældende tekst og dels støtte elevers udvikling af hensigtsmæssige læsestrategier, som kan overføres fra tekst til tekst (Gibbons, 2002, s. 84). Gibbons’ sidste fordring var i fokus ud fra den didaktiske betragtning, at målrettede læsestrategier kan læres (Andreassen, 2008; Bråten, 2008) og derfor, at eksplicit undervisning i læsestrategier kan optimere elevers læsning og styrke deres selvforståelse som læsere af forskelligartede fagtekster - såvel som deres indsigt i egen læseforståelse og viden om verden.
Sprogportrætter3
Formålet med Sprogportrætter er visualisering af elevernes sproglige repertoirer. Gruppen kan bruge sprogportrættet som et redskab til en kortlægning af den enkelte elevs sproglige repertoire. Kortlægningen er subjektiv, da det er elevens opfattelse af egne sproglige ressourcer, der kommer til udtryk. Sprogportrætter kan give indsigt i sproglige repertoirer og refleksioner over, at alle sprog kan inddrages i at lære det danske sprog.
Eleverne får mulighed for at kommunikere om sprogene i deres sproglige repertoire – både mundtligt og skriftligt. Et sprogportræt vil anvende andre semiotiske ressourcer, da sprogenes følelsesmæssige betydning
3 Heiden, T. R., & Skovdal, M. (2021, juni 30). Sprogportrætter i folkeskolen: At arbejde med flersprogede elevers mange sprog, identiteter og sociale relationer. UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Egne noter og tanker:
får værdi. Målet er også, at eleverne opdager at have flere sprog der en ressource og at de ønsker at inddrage sprogene før, nu og i fremtiden (translanguaging)
Ud i praksis – arbejdspladskultur og interkulturel kompetence
For at eleverne får den bedste start på oplæringsforløbet og derved undgår praksischok, er det relevant med indsigt i interkulturel kompetence og at diskutere kulturelle forskelligheder relateret til ældrepleje og arbejdskulturen på en arbejdsplads. Det handler også om at forstå, at forskellige forventninger til uddannelsen kan skyldes kulturelle forskelle og sproglige barrierer. (Link til spil findes i køreplanen)
Struktur og stilladsering i opgaver og til prøver
Sprogmentoren kan bidrage til stilladsering, vejledning og faglig støtte i og forståelse af den pædagogiske og didaktiske undervisningsform/eksamensform. Forståelse af læringsmålene i fagene og kompetencemål i de afsluttende prøver på GF2 og SSH-uddannelsen. (plakat til oplæringsmål findes i køreplanen)
Generelle skriftsproglige- og mundtlige udfordringer og arbejdskultur i oplæring
Sprogmentoren kan løbende have fokus på generelle skriftsproglige- og mundtlige udfordringer og arbejdskultur i oplæring.
Sprogmentoren kan indtænke følgende temaer i sprogmentormøderne:
• Kommunikation/kropssprog
• Fra hverdagssprog til fagsprog (pakke sproget ud) Fagord/gråzoneord
• Udtaletræning
• Grammatik
• Træning i dokumentation
Egne noter og tanker:
7. Køreplan for en sprogmentorgruppe
Gennem projektperioden udvikles og afprøves en model for sprogmentorordningen – fra elevernes start på GF2 SOSU og til gennemført SSH-uddannelse.
Køreplanen giver en oversigt over opgaver, faser og en overordnet tidsplan Faserne, der skal ses i sammenhæng, fremgår af model 2
Over hele forløbet planlægges der med ca 16 sprogmentormøder i hver sprogmentorgruppe: 5 møder på GF2 og 11 møder på SSH-hovedforløbet.
Køreplanen er ikke kun en vejledning, men også en ressourcebank med links og inspirationsmateriale, der styrker din kapacitet til en involverende tilgang.
Model 2: Køreplanen opdelt i faser
Som nævnt tidligere er køreplanen på nuværende tidspunkt (juni 2024) afprøvet af SOSU Esbjerg på GF2 og den første del af SSH-uddannelsen. Køreplanen vil i den kommende periode også blive afprøvet på den sidste del af SSH-uddannelsen.
De skoler, der i sommeren 2024 indtræder i afprøvningen af sprogmentorordningen (SOSU Syd og SOSU Fyn), vil formodentlig skulle omsætte køreplanen til lokale forhold. Det betyder, at placeringen af sprogmentormøderne på uddannelsesuger vil skulle tilpasses de lokale uddannelsesplaner for GF2 SOSU og SSH-uddannelsen.
Egne noter og tanker:
Fase 0 – Indledende planlægning. Sprogmentorens etablering af grupperne (GF2)
Indhold i etableringen af mentorgrupperne
Sprogmentor kontakter uddannelsesvejleder og lærere på GF2 ift. elever med anden etnisk baggrund med et andet modersmål end dansk (stærkeste sprog)
Udvælgelsen sker i samarbejde med uddannelsesvejleder og lærere.
Oplysning til eleverne om tilbuddet i sprogmentorordningen. Invitation til et fælles informationsmøde
Uddannelsesuge på GF2 Tidsforbrug
Materiale og praktiske forhold
Uge 2 1 t. forslag mail til GF2 lærere og uddannelsesvejleder vedr. kandidater
Uge 3 1 t.
Uge 5-6 1 t.
Individuel Teamsbesked til eleven
forslag invitation til informationsmøde GF2 elever
Informationsmøde for alle elever i sprogmentorordningen
Eleverne er som udgangspunkt deltagere, men kan vælge sige ”nej tak” til deltagelse ved at skrive til sprogmentoren.
Sprogmentor opretter grupper og Teams i samarbejde med IT
Aftale om første møde i sprogmentorgruppen
Uge 8-10 1 t. forslag power point til informationsmøde
Senest uge 11 1 t.
I alt 5 t.
forslag invitation til første sprogmentorgruppemøde
Et team for hver gruppe
Invitation sendes til eleverne via deres SprogmentorTeam
Egne noter og tanker:
Fase 1 - Opstart, interkulturel viden, mundtlig og skriftlig udvikling (GF2)
Indhold på mødet i sprogmentorgruppen Uddannelsesuge på GF2 Tidsforbrug Materiale og praktiske forhold
Kontrakt med eleven
Velkomst og præsentation af hinanden
Planlægning. Introduktion til sprogmentorordningen
Samtale om mål og forventninger for hver enkelt elev i gruppen.
Sprogscreening- indgangsspecifik (EUDSOSU)
Uge 14 2 t. forslag elevkontrakt sprogmentorgruppen Fokus på gruppens samhørighed, tillid og autonomi
Uge 15-16 2 t. Samtalen foregår i gruppen link til screening indgangsspecifik SOSU
Screeningen skal gennemføres inden for 30 min.
Sprogportrætter
Sprogundervisning i faglig læseforståelse og forståelse af prøven i dansk eller naturfag.
Udtaletræning, struktur og arbejde med korrekt udtale af fremlæggelsen i Dansk eller naturfag
Eksamensforberedelse SOSU-fag og Sprogundervisning i faglig læseforståelse og forståelse af eksamensopgave. casearbejde.
Udtaletræning, struktur og arbejde med korrekt udtale af fremlæggelsen i SOSUfag.
Uge 15-16 1 t. ideer til vejledning i sprogportræt
skabelon Sprogportræt
Uge 17 3 t. Faglige mål: Dansk (bilag 4) Naturfag (bilag 13) link til bekendtgørelse fagmål dansk og naturfag
Uge 18-19 3 t. Kompetencemål GF2 SSH (se ”Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet”) link til bekendtgørelsen kompetencemål
I alt 11 t.
Egne noter og tanker:
Fase 2 - Viden om oplæringsmål, anvendelse og forståelse af praktikbogen, arbejdspladskultur (SSH)
Indhold på mødet i sprogmentorgruppen
Forberedelse til oplæring
Intro til arbejdspladskultur
Hvordan møder jeg mit oplæringssted?
Skoleuge på SSH Tidsforbrug
Uge 2
Skoleperiode 1.a
Introduktion til SSH-uddannelsen metode og ansvar samt forventninger til oplæringen
Anvendelse og forståelse af praktikbogen
Forberedelse til oplæring, herunder vigtige procedurer og rutiner på arbejdspladsen
Uge 3
Skoleperiode 1.a
Uge 4
Skoleperiode 1.b
Materiale og praktiske forhold
1 t. Spil ”Tal om kultur” TAL om kultur folder
Dialogkort
Tal om kultur dialogkort
1 t. Praktikbogen SSH
2 t. Praktikbogen SSH
Spil ”Tal om kultur” TAL om kultur folder
Dialogkort
Tal om kultur dialogkort
Arbejdspladskultur og kommunikationstræning, herunder samarbejde med kolleger og håndtering af konflikter/udfordringer
Fokus på oplæringsmål 1-6
Sprogundervisning og mentorstøtte i forhold til SSH-uddannelsen
Fokus på oplæringsmål 7-12
Sprogundervisning og mentorstøtte i forhold til SSH-uddannelsen
Fokus på oplæringsmål 13-16
Uge 5
Skoleperiode 2 2 t. Praktikbogen SSH
Oplæringsmålene Plakat praktikmål SSH
Uge 7
Skoleperiode 2 1 t. Praktikbogen SSH
Oplæringsmålene Plakat praktikmål SSH
Uge 8
Skoleperiode 2 1 t. Praktikbogen SSH
Oplæringsmålene Plakat praktikmål SSH
Egne noter og tanker:
Fase 3 – Mestringsniveau – Kobling af teori og praksis, prøver/afsluttende (SSH)
Indhold på mødet i sprogmentorgruppen
Indhold og gennemførelse af den uddannelsesspecifikke prøve. Forståelse af mål
Fokus på fælles forståelse af lokale læringsmål og faglige mål i den uddannelsesspecifikke prøve
Skole uge på SSH Tidsforbrug
Uge 10
Skoleperiode 3a
Uge 12
Skoleperiode 3b
Støtte og vejledning ifm. uddannelsesspecifik prøve
Fokus på fælles forståelse af kompetencemål for den afsluttende SSH prøve
Støtte og vejledning afsluttende prøve
Uge 14
Skoleperiode 3b
Uge 16
Skoleperiode 4
Uge 17
Skoleperiode 4
Materiale og praktiske forhold
1 t. Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag
Uddannelsesordningen SSH
1 t. Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag
Uddannelsesordningen SSH
3 t. Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag
Uddannelsesordningen SSH
2 t. Kompetencemål SSH
3 t.
Kompetencemål SSH
I alt 10 t.
Egne noter og tanker:
Fase 4 – Evaluering af elevernes udvikling i sprogmentorordningen
Indhold på mødet i sprogmentorgruppen Skole uge på SSH Tidsforbrug
Afslutning; Sprogscreening og evaluering Uge 18
Skoleperiode 4 1 t
Materiale og praktiske forhold
link til screening indgangsspecifik SOSU
Screeningen skal gennemføres inden for 30 min.
Egne noter og tanker:
