Issuu on Google+

sos-nyt 2/2013

Dansk familie:

”Vi har en slags søster i Indonesien”

Året der gik

2012 i tal og figurer

TEMA

Alle børn har ret til en barndom


Foto: Joris Lugtigheid

2

leder

Børn har også rettigheder

Et stykke papir er løftestang for verdens børn Hver dag, når mine børn står op, åbner de for vandhanen og for køleskabet. Det står mad til dem. I sidste måned, hvor en af mine drenge var syge, besøgte vi vores familielæge. Det tog vi for givet. Og selvom foråret har budt på en lockout, er skolegang normalt heller ikke er noget, danske børn savner. Sådan er det ikke for verdens mest udsatte børn.

”Hvis man ikke kender sine rettigheder, er det svært at kræve dem.”

67 millioner børn går ikke i skole. 780 millioner mennesker har ikke adgang til rent drikkevand, og store dele af verden har stadig ikke el til at drive et køleskab eller adgang til lægehjælp. Der er stadig børn, der oplever at blive forladt af deres forældre, og børn, der vokser op uden omsorg og kærlighed fra voksne. Mange børn ved ikke engang, hvad de har ret til. Men hvis man ikke kender sine rettigheder, er det svært at kræve dem. Derfor er børnerettigheder noget, som SOS Børnebyerne underviser både børn og voksne i, så vi i fællesskab kan kræve en ordentlig barndom til alle børn. Det gælder for eksempel Rwandas børn, som du kan møde i det her nummer af SOS-NYT, hvor du også kan læse om FNs Børnekonvention. Det her nummer er også det sidste SOS-NYT, jeg er ansvarlig for, da jeg har sagt ja til et job som en af de øverste ansvarlige for SOS Børnebyernes projekter i over 100 lande. Ikke mindst set i det perspektiv er Børnekonventionen vigtig, for den er løftestangen for rigtig meget af det arbejde, vi gør for verdens børn.

Med venlig hilsen

”V

Hanne Elisabeth Rasmussen Direktør, SOS Børnebyerne

Redaktion Line Grove Hermansen Lotte Ladegaard Ida Mørck Maja Lundager Pedersen Kirsten Carlsen Tryk Stibo Graphic Oplag: 79.000 Grafisk design og produktion Westring+Welling A/S

Halvdelen af de børn, som ikke går i skole, bor i Afrika syd for Sahara. Men også her har kampen for børn rettigheder givet børn et bedre liv.

FNs Børnekonvention et vigtigt redskab til at sikre, at stadig flere børn overlever, er beskyttet mod overgreb og får mulighed for at lære, lege og blive hørt

Børnerettigheder er ikke noget, vi må tage for givet. Det er noget, vi skal kæmpe for.

Ansvarshavende Line Grove Hermansen

Man kan da ikke spise rettigheder … eller kan man?

Indhold 09 Hjertevarm akutfamilie 08 Familien er værd at fejre 11 SOS-unge bag global kampagne 16 1000 frivillige

ores forældre døde af aids for seks år siden. De var syge i mange år. Vi måtte selv finde mad og arbejde og få vores forældre på sygehuset.”

starter i skole, er steget med 48 procent siden 2000. Det betyder, at 90 procent af alle drenge og piger i udviklingslandene kommer i skole i dag.

Samuel, som nu er 25 år, og hans fire søskende er med i SOS Børnebyernes familieprogram i Gikongoro, Rwanda. Familien har fået lån til at købe en gris, der kan vokse og føde nye grise, der kan sælges og supplere indtægterne fra familiens lille køkkenhave. SOS Børnebyerne har sat Samuel i kontakt med en organisation, der har byggeri som speciale, så familien kunne få et nyt hus i stedet for det gamle, der faldt sammen. SOS Børnebyerne har også sørget for billig behandling til 14-årige Marie, der blev født med hiv.

Deler viden

Offentlig kritik

Når SOS Børnebyerne støtter Samuel og hans søskende, er det med udgangspunkt i FNs Børnekonvention. Børnekonventionen er et sæt retningslinjer, som verdens regeringer har pligt til at overholde. Gør de ikke det, kan andre lande, organisationer og FNs Børnekomité kritisere dem offentligt.

Billedpolitik SOS Børnebyerne ønsker at beskytte børnene så vidt muligt. Derfor skal børnene have lov til at være anonyme. Det betyder blandt andet, at vi ikke forbinder navn med billede, så man kan genkende barnet. Fotos og navne kan derfor være ændrede. SOS Børnebyernes regler er i overensstemmelse med EU’s regler om databeskyttelse. Forsidefoto: Christian Lesske

04

19

Året der gik: 2012 i tal og figurer Foto: Les Kaner

Man skal kende sin ret

Børnekonventionen fastslår, at børn er selvstændige individer, som har krav på særlig omsorg og beskyttelse. Næsten alle verdens lande har underskrevet konventionen. Dermed er børns rettigheder sat på den internationale dagsorden, og en masse børn, der ellers ikke ville blive hørt, har fået en stemme. Og det nytter at kæmpe for børns rettigheder. Siden 1990 er dødeligheden for børn under fem år faldet med 35 procent, og antallet af børn, der SOS Børnebyerne sos-nyt 2 i 2013

Desværre er der stadig 67 millioner børn, der ikke starter i skole. Halvdelen af dem lever i Afrika syd for Sahara. Mange af dem, der faktisk starter i skole, dropper ud igen, fordi de ikke lærer noget, de kan bruge til noget. I mange udviklingslande mangler der nemlig viden, kompetencer og ressourcer til at opfylde børns rettigheder. Derfor bruger SOS Børnebyerne sin erfaring med at levere kvalitetsuddannelse på SOSskoler til at hjælpe regeringerne i flere afrikanske lande med at udvikle de lokale skoler fra at være kæft-trit-og-retning i overfyldte klasselokaler til at være kvalitetsfyldte uddannelser, der ruster børnene til et moderne liv. SOS Børnebyerne sørger også for, at børn kender deres rettigheder, så de ved, at de har krav på hjælp. Både børn og voksne lærer, hvordan rettigheder kan bruges til at lægge pres på myndighederne, så de for eksempel sørger for behandling til børn som Marie. Samtidig giver SOS Børnebyerne i tusindvis af børn, der ellers ville være overladt til sig selv, en god barndom, hvor alle rettigheder er opfyldt, i SOS-børnebyer verden over.

i

i

i

i

LÆS MERE PÅ WWW.SOSBØRNEBYERNE.DK

3


Ma n s k a l k e n d e s i n r e t

Ma n s k a l k e n d e s i n r e t

5

Man skal kende sin ret for at kunne kræve sin ret

I mange lande er retten til at få en uddannelse, tryghed og sundhed ikke noget, man kan tage for givet. Hvis børn er klar over, at de har ret til omsorg, tryghed, sundhed og uddannelse,

kan de kræve, at både de selv og andre skal have alt det, der hører en god barndom til. Også uden for børnebyen støtter SOS Børne­ byerne udsatte gruppers mulighed for selv at gøre noget ved den situation, de står i. På den måde når vi langt flere mennesker, som fremover selv kan kræve deres ret. Senest er en børneby i Gikongoro i Rwanda med dansk hjælp blevet udviklingsdynamo for lokalsamfundet.

Børnerettigheder – fra ord til praksis

Børnerettigheder skal leges ind, så deltagerne kan mærke, hvorfor rettigheder er vigtige. I løbet af kursusugen var der lege, quiz, r­ ollespil og masser af gruppearbejde som gjorde, at deltagerne lærte at omsætte de tunge artikler i Børnekonventionen til hverdagsbrug.

Foto: Lotte Ladegaard

Hvad er børnerettigheder, og hvordan kan man omdanne de fine ord i FNs Børnekonvention til et nyttigt redskab i hverdagens praktiske arbejde for at give udsatte og forældreløse børn et bedre liv? Det brugte ansatte, voksne og børn fra SOS Børnebyernes familieprogram og børnebyen i Gikongoro, Rwanda, fem dage i marts på at lære om

Foto: Lotte Ladegaard

Hver uge i hele verden flytter unge ud af børnebyer for at starte deres voksenliv. Med sig i bagagen har de tryghed og en uddannelse, og så er de fortalere for andre børn og udsatte grupper. Det er nemlig en fast del af opvæksten i en SOS-børneby, at børnene lærer om rettigheder.

Foto: Lotte Ladegaard

I løbet af kurset oversatte børn og voksne i fællesskab det tunge sprog i FNs Konvention om Barnets Rettigheder til en børnevenlig version på deres eget sprog. Plakater med oversættelsen blev hængt op, da deltagerne inviterede børn og voksne fra børnebyen og lokalområdet til børnerettighedsfest.

Både i løbet af kurset og under en børnerettighedsfest, som kursusdeltagerne arrangerede, lavede børn og voksne ­rollespil, så alle kunne opleve forskellen på en barndom uden rettigheder og en god barndom, hvor man får opfyldt alle behov for et hjem, en familie og mad, skole og leg, sin ret til at blive beskyttet mod overgreb og retten til at blive hørt. Via to forskellige rollespil mærkede deltagerne for eksempel forskellen på, hvordan man kan løse en konflikt mellem børn. Den ene gruppe fik bare ordre til at klappe i af de voksne, og konflikten fortsatte, så snart den voksne vendte ­r yggen til. I den anden gruppe blev alle børn hørt, og de talte sig frem til et kompromis, som alle var tilfredse med.

SOS Børnebyerne sos-nyt 2 i 2013

Foto: Lotte Ladegaard

4

SOS Børnebyerne sos-nyt 2 i 2013

De yngste deltagere i kurset tegnede og fortalte andre børn og voksne om alle børns ret til at gå i skole og til at lege. For at vise, at handicappede børn har samme rettigheder som alle andre børn, har børnene inkluderet en dreng i rullestol på tegningen.


Ma n s k a l k e n d e s i n r e t

Ma n s k a l k e n d e s i n r e t

Børn skal høres Mange voksne vægrer sig ved at lade børn bestemme alt for meget. Men retten til at blive hørt er fastslået i FNs Børnekonvention Foto: Lotte Ladegaard

Marthe på 40 år har fået støtte af SOS Børnebyernes familieprogram til at åbne en lille restaurant i Gikongoro, Rwanda.

Livet er godt igen Der findes også SOS-frivillige i Rwanda. De tjekker, at børns rettigheder ikke bliver krænket, og de følger op med støtte til børn og forældre

D

e frivillige mødes på en bakketop i en lille landsby. Her er 15 familier med i SOS Børnebyernes familieprogram, som DANIDA støtter. ”Vi besøger familierne for at undersøge, om børnerettighederne overholdes. Vi tjekker, om børnene går i skole,” forklarer en af de frivillige. De frivillige fortæller, at der er vold og seksuelle overgreb mod piger både i familierne, når pigerne arbejder som tjenestepiger, og på skolevejen. De frivillige opfordrer pigerne til altid at følges i grupper, og så taler de med arbejdsgivere og pigernes familier om børns ret til at blive beskyttet.

Gratis lægehjælp

”Vi underviser også familierne i ernæring og i indtægtsgivende virksomhed. Kunstgødning er dyrt, så de lærer at lave naturlig gødning. Og så minder vi myndighederne om, at de skal give de fattigste billige sundhedsforsikringer, så de kan få gratis lægehjælp,” siger de frivillige.

40-årige Marthe får jævnligt besøg af SOSfrivillige. Hun har fire børn. Familien holder til i en hytte med krakelerede mure og sivloft. Det ene rum er indrettet som en meget simpel restaurant med en rå træbænk og ditto bord placeret midt på brostensgulvet.

E

t halvt hundrede børn er forsamlet i SOSbørnebyen i Gikongoro i det sydvestlige Rwanda. Børnene forklarer ivrigt, hvorfor det er vigtigt for børn at kende deres rettigheder.

”Når vi kender vores rettigheder, er vi bedre beskyttet,” fortæller en dreng. Han er medlem af SOS-skolens børnerettighedsklub. ”Vi får opfyldt alle vores rettigheder her i SOS-børnebyen, men sådan er det ikke udenfor. Der er mange børn, der ikke får mad. Der er børn, der ikke bliver passet ordentligt. Der er børn, der bliver mishandlede. Der er børn, der ikke kommer i skole,” forklarer han.

Børn skal i skole

Børn i SOS-børnebyen kan sagtens hjælpe de børn, der ikke har det så godt, mener et klubmedlem. ”Vi kan gå til myndighederne med information, og vi kan fortælle deres forældre, at de skal sende deres børn i skole.”

børn har ret til… • overlevelse (mad og sundhed) • udvikling (skolegang og fritid) • beskyttelse (mod vold og diskriminering) • medbestemmelse (indflydelse og deltagelse)

FNs Konvention om Barnets Rettigheder fastslår, at børn har ret til medbestemmelse. Det føler børnene i høj grad bliver opfyldt i deres klub. De har selv valgt at være med i klubben, og de bestemmer selv alle aktiviteter. Børnene værdsætter også, at deres mening altid bliver hørt i børnebyen og på skolen. Du kan blive faddter for børnebyen i Gikongoro og følge udviklingen.

Jeg skal leve

”Min mand og jeg var tit syge, så vi blev testet for hiv. Bagefter forsvandt min mand. Jeg er også hiv-positiv, men jeg har lært, at jeg SKAL leve. Jeg har fået psykologisk støtte, og jeg har lært at køre min egen lille restaurant. SOS Børnebyerne har lånt mig penge til et køkken og elektricitet, så jeg kan sælge strøm til andres mobiltelefoner. Jeg har også fået hjælp til at få en billig sundhedsforsikring,” siger Marthe. Det allerbedste er dog, at familien nu får mad hver dag. ”Livet er godt igen,” siger Marthe.

Foto: Lotte Ladegaard

6

Børnene i SOS-skolen i Gikongoro, Rwanda, mødes hver uge for at kæmpe for børns rettigheder.

Børns rettigheder også i Danmark Danmark tiltrådte Børnekonventionen i 1991. Selvom børnerettigheder ikke betyder forskellen mellem liv og død som i tredje verdens lande, får Danmark også kritik for ikke at leve op til Børnekonventionen, siger Søren Gade Hansen, chefkonsulent hos Børnerådet

SOS Børnebyerne sos-nyt 2 i 2013

Hvad kan børnerettigheder bruges til i Danmark? Fordi vi lever i et demokrati, tager vi for givet, at vi voksne bliver hørt. Med Børnekonventionen er den ret nu også udbredt til børnene. Opfylder vi alle børns rettigheder i Danmark? Flygtninge, børn, der er ude i kriminalitet, og anbragte børn får overtrådt deres rettigheder i Danmark. Og selvom vi har pligt til at undervise i rettigheder, når vi er tiltrådt Børnekonventionen, lærer danske børn ikke om deres rettigheder.

SOS Børnebyerne sos-nyt 2 i 2013

Har vi børnerettighedsklubber i Danmark? Nej, og det er ret tankevækkende, når der nu findes børnerettighedsklubber i Rwanda. Måske er det fordi, at et land, der er nødt til at starte helt forfra efter et folkedrab, læner sig op af anerkendte værktøjer som Børnekonventionen. I Danmark, hvor vi har haft demokrati længe, tillader vi os nogle gange at tænke, at ”det går jo nok.”

7


D e n i n t e r n at i o n a l e fa m i l i e d a g

D e n i n t e r n at i o n a l e fa m i l i e d a g

Mens de voksne deltagere nød musikken og maden og lod sig guide igennem årets Familiedag med Cecilie Beck som konferencier, legede børnene med LEGO klodser og deltog i tegnekonkurrence og cupcake-værksted. Børnene forsøgte også at fange gruppen Afrodisiacs afrikanske rytmer.

Familien er værd at fejre S

OS Børnebyerne arbejder for, at alle børn skal have en tryg familie og et kærligt hjem, og det er baggrunden for, at SOS Børnebyerne over hele verden fejrer familien på FNs Inter­ nationale Familiedag den 15. maj.

I Danmark uddeler SOS Børnebyerne en familiepris, Årets Familiefighter, til en eller flere personer, der i det forgangne år har gjort noget helt specielt for at skabe gode børne- eller familieliv. Dagen er også anledningen til at udnævne familie­ambassadører, der i kraft af deres hjertevarme og personlighed vil tale børnenes og SOS Børnebyernes sag. I år blev familiedagen fejret flere steder i landet, blandt andet i København, hvor 250 mennesker mødtes til familiebrunch på Marriott Copenhagen Hotel den 12. maj. Halvdelen af billetprisen gik til SOS Børnebyerne i Kenya.

”Det er hyggeligt,” sagde en af de voksne deltagere under familiefesten. Deltageren blev øjeblikkeligt afbrudt af sit barn, der sagde: ”Nej, det er MEGET hyggeligt.”

Indsatsen for at sætte fokus på familiens betyd­ ning og hylde de mennesker, der gør noget for børns ret til en familie, er støttet af Edith & Godtfred Kirk Christiansens Fond og sker i år for første gang i samarbejde med Familie Journalen.

Flere danske ildsjæle var indstillet til SOS Børnebyernes pris Årets Familiefighter, men vinderne blev ægteparret Britt og Bjarne Isak fra Randers. Som ”akutfamilie” giver de anbragte børn tryghed, omsorg og familieliv

Foto: Carsten Snejbjerg

Foto: Carsten Snejbjerg

Hjertevarm akutfamilie udnævnt til Familiefightere

Foto: Ida Mørck

”D

et er jo helt fantastisk. Det er en kæmpe anerkendelse. Vi er så stolte. Det kan slet ikke beskrives,” udbrød Britt Isak, da hun fik at vide, at hun og Bjarne var kåret til Årets Familiefightere.

Alle danskere har kunnet indstille ”en helt almindelig person eller en familie, der i det forgangne år har gjort noget helt specielt for at skabe gode børne- eller familieliv.” Søndag den 12. maj blev det afsløret, at vinderne er Britt og Bjarne Isak. Ægteparret blev hyldet for deres særlige indsats som akutfamilie, en plejefamilie, der 24 timer i døgnet står klar til i en kortere eller længere periode at tage sig af akut anbragte børn, indtil en permanent løsning bliver fundet. ”Bjarne og Britt Isak gør i høj grad en forskel for nogle af de allermest udsatte børn i Danmark. De er en plejefamilie, som ikke blot gør deres arbejde, men gør det rigtig godt, fordi de ikke kan lade være. Bjarne og Britt er kendt for at modtage børnene med hjertevarme. De åbner hele deres familie for barnet, og det er medvirkende til, at

Det bliver ikke svært at være fortaler for SOS Børnebyerne Musiker Keld Heick og skuespiller Lars Brygmann skal tale børnenes sag som familieambassadører Hvorfor har du sagt ja til at bliver ambassadør for SOS Børnebyerne?

Keld Heick: ”Jeg lever et privilegeret liv og føler mig meget heldig. Og så synes jeg faktisk, jeg har en forpligtelse til at gøre noget for andre, som ikke er så heldige. Når man rejser og oplever andre dele af verden, så får man øje for, at der kan være problemer af en helt anden karakter end dem, vi kender til herhjemme, og man kan se, at der virkelig er behov for, at man hjælper.”

Lars Brygmann: ”SOS Børnebyernes kerneprojekt tiltaler mig meget. Man hjælper forældreløse børn og børn, der har det svært. Og det handler netop ikke ”kun” om mad og tag over hovedet. De her børn får kærlighed og omsorg. Det er vi måske ikke så vant til at tale om vigtigheden af, men jeg tror, det er aldeles vigtigt.”

Hvad tænkte du, da du blev spurgt om du ville være ambassadør for SOS Børnebyerne? Lars Brygmann: ”Da jeg blev spurgt, tænkte jeg mig grundigt om, inden jeg sagde ja. Jeg ville være sikker på, at jeg kunne levere det

SOS Børnebyerne sos-nyt 2 i 2013

Foto: Les Kaner

8

”Både Keld og Lars er virkelig engagerede i sagen, og de kan sætte fokus på forældreløse og udsatte børns vilkår på en måde, som både unge og ældre vil kunne forholde sig til. Derfor er vi rigtig glade for, at Keld og Lars har sagt ja til at være familie-ambassadører for os,” siger kommunikationschef hos SOS Børnebyerne Line Grove Hermansen.

forventede engagement, gøre det ordentligt simpelthen, og med hjertet. Det bliver ikke svært at være fortaler for det arbejde, SOS Børnebyerne udfører. Det er så konkret, og pengene bliver

SOS Børnebyerne sos-nyt 2 i 2013

Britt og Bjarne Isak er valgt til Årets Familiefightere

børnene finder nyt fodfæste og kan genskabe tilliden til omverdenen,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen, direktør for SOS Børnebyerne.

Med titlen som Årets Familiefighter følger en pris på 125.000 kroner, som Bjarne og Britt valgte at give videre til Mødrehjælpen. Prisen er sponseret af Edith & Gotfred Kirk Christiansens Fond.

Familien kunne ikke fejres uden hjælp fra: Marriott Copenhagen Hotel, BR, ECCO, Hempel, Kromann Reumert, OAK Foundation, Villum Fonden, Det Obelske Familiefond, Noa Noa, Augustinus Fonden, Hjort Knudsen Dr. Oetker, OK Benzin, DELTA, Lê Lê, SWEDBANK, Oriflame, Lodam, H.C. Bechgaards Fond, DANIDA, ANT-Fonden, KIRKBI, Edith & Gotfred Kirk Christiansens Fond, Kirk Kapital, The LEGO Foundation, Christian Asmussen, Staedtler og Sundberg Production.

umiddelbart omsat til noget meget gavnligt for børn. Det er let at forholde sig til, og jeg tænker, at det er meget vigtigt, at børn har kontakt med voksne, der passer på dem og holder af dem. Det får de forældreløse børn mulighed for i SOSbørnebyerne. Det er derfor, jeg mener, at SOS Børnebyernes arbejde er enormt vigtigt.” Keld Heick: Jeg blev rigtig glad for at blive spurgt, om jeg ville være ambassadør for SOS Børnebyerne. Jeg har selv besøgt en SOSbørneby i Gambia for mange år siden, og det gjorde et meget stort indtryk på mig. Børnene havde det så godt der. Desværre er der jo mange børn, der ikke er så heldige som dem, der bor i en SOS-børneby, og det er bare et bevis for, at vi skal gøre endnu mere for at hjælpe. Derfor vil jeg meget gerne hjælpe SOS Børnebyerne i deres arbejde.

9


10 D e n i n t e r n at i o n a l e fa m i l i e d a g

E n b e d r e s ta r t p å v o k s e n l i v e t 11

Familiefighter: Det nytter virkelig at hjælpe Ruth Jensen, der sidste år modtog ­prisen som Årets Familiefighter, var i marts med SOS Børnebyerne i Rwanda, hvor hun deltog i et børnerettighedskursus i Gikongoro

”I

En af de mest udfordrende perioder i de fleste liv er teenageårene og de første år som voksen, hvor man skal lære at klare sig selv. For børn, der ikke har en tryg familie, er perioden endnu sværere.

SOS skaber vækst

”SOS-Børnebyerne ansætter medarbejdere fra området og skaber på den måde arbejde og vækst i lokalområdet. Jeg har taget det hele til mig og kan nu fortælle andre her i Danmark, at det virkelig nytter at give penge til diverse indsamlinger,” fortæller Ruth Jensen. Ruth Jensens eget frivilligprojekt i LyngbyTaarbæk skal forebygge kriminalitet blandt drengene og isolation af pigerne ved hjælp af klubber, hvor børnene dyrker sport, ser film og laver mad.

SOS Børnebyerne hører børn og unge før, der tages beslutninger. Senest har unge, der er vokset op uden for deres biologiske familie, selv stået for en global kampagne, der skal sikre bedre forhold for tidligere anbragte børn og unge

Foto: Lotte Ladegaard

B

Sidste års familiefighter Ruth Jensen var i marts med på børnerettighedskursus i Rwanda.

ørn og unge i mange lande deltager i SOS Børnebyernes kampagne ”I matter.” Oversat til dansk kan det både betyde ”Jeg kan gøre noget,” ”Jeg betyder noget,” eller ”Jeg spiller en rolle.” Kampagnen udføres af tidligere anbragte unge, som deler deres egne erfaringer om at vokse op i SOS-familier, plejefamilier og andre former for anbringelser, med andre unge med samme baggrund, så de kan lære, hvordan man kan klare sig rigtig godt, selvom man ikke er vokset op i sin biologiske familie. SOS Børnebyerne har støttet de unge i at lave en omfattende research om de problemer, anbragte unge står overfor, når de skal flytte fra deres plejefamilier og klare sig selv. SOS Børnebyerne sos-nyt 2 i 2013

SOS-unge bag global kampagne Med researchen i hånden og egne erfaringer i bagagen er de unge med til at påvirke lovgivning, politikker og praksis og er dermed med til at skabe bedre rammer for tidligere anbragte unge i mange lande.

Unge diskuterer med EU

På Børnekonventionens fødselsdag den 20. november 2012 deltog en række unge fra ”I Matter” for eksempel i en diskussion i EU Parlamentet. Her gjorde de unge opmærksom på, at unge, der har været anbragt, står overfor en række udfordringer, som andre unge ikke har.

have støtte til uddannelse og til at få ordentligt arbejde. De vil have deres ret til sundhed opfyldt. Tilsammen vil det give anbragte unge en langt bedre start på voksenlivet. Netop for at SOS-børn ikke skal opleve overgangen til voksenlivet så voldsomt, sørger SOS Børnebyerne altid for, at støtten ikke bare stopper, når et barn fylder 18 år. Ligesom familiebåndet mellem SOS-voksne og børn, der er opvokset sammen i en SOS-børneby, typisk holder livet ud og giver en ekstra ballast.

”Bare det at finde et sted at bo kan være en udfordring. Nogle gange støtter slægtninge og organisationer, men der er unge, der er nødt til at holde op med at læse og finde arbejde i stedet for, så de kan betale deres regninger. Og så er der dem, der ender på gaden. De risikerer alle mulige former for overgreb. Unge bliver diskrimineret, fordi de har været anbragt,” forklarede Eristjana Karcanaj og Marina Muca fra Albanien. Beskeden fra de tidligere anbragte unge er klar: De unge vil have en passende bolig. De vil SOS Børnebyerne sos-nyt 2 i 2013

Foto: Katerina Ilievska

I Gikongoro mødte hun blandt andet familier i børnebyens nærmiljø, der med støtte fra et DANIDA-finansieret familieprogram får hjælp til selvhjælp, og hun bemærkede, at alle medarbejdere var lokale.

Foto: Conor Ashleigh

Danmark tager vi det som en selvfølge, at børnerettighederne overholdes. Sådan er det ikke i Rwanda. At besøge Rwanda og med egne øjne se, hvor velorganiseret SOS-programmet er og hvor stort et arbejde, der bliver udført, har været en stor oplevelse. Én ting er at arbejde med flygtninge i Danmark. Noget helt andet er at møde børn og voksne, der trænger til hjælp i deres egne omgivelser, ” fortæller Ruth Jensen.

Selv for helt almindelige danske unge kan det være udfordrende at flytte hjemmefra. For en ung uden forældre i et fattigt land er det rigtig svært.


12 I t i u d v i k l i n g e n

I t i u d v i k l i n g e n 13

Kvalificeret pc-undervisning på vej til Cambodjas SOS-børn Pc-undervisere fra den danske forskerpark DELTA har udstyret lærerne på SOS-skolen i Battambang, Cambodja, med et pc-kørekort. Initiativet er en del af DELTAs sociale ansvarlighed og skal sikre Cambodjas mest udsatte børn bedre computerkundskaber og dermed bedre jobmuligheder i fremtiden ens børnene i SOS-skolen i Battambang havde fået fri fra skole i anledning af helligdage, tilbragte en gruppe skolelærere fra tre cambodjanske SOS-skoler ferien på skolebænken. I april fik de besøg af pc-undervisere fra den danske forskerpark DELTA, som har hjulpet dem med at tage kørekort i pc-brug. Det skal ruste dem til fremover at give børnene i Cambodjas SOS-skoler en bedre og mere kvalificeret undervisning i it og brug af computere. DELTAs samarbejde med SOS Børnebyerne startede i 2010, og siden da har pc-undervisere fra DELTA besøgt SOS-skolen i Battambang to gange for at undervise lærerne i pc-kørekort. Mens pc-undervisningen er en meget praktisk og ligefrem måde at udvise socialt ansvar på ”i børnehøjde” for en virksomhed som DELTA, er pc-kundskaber altafgørende for, at børnene kan klare sig på arbejdsmarkedet, når de er færdige med skolen.

Frontløbere med pc-kørekort

”Det er ikke bare sådan lige at starte undervisning op. DELTA har blandt andet måttet få oversat og trykt undervisningsmaterialet på Cambodjas nationalsprog khmer. Hos SOS Børnebyerne er der stor glæde over, at vi med DELTAs frivillige indsats nu er blandt de første i landet, der kan give skolelærerne et pc-kørekort,” siger Kasper Kanstrup, SOS Børnebyernes programchef, om virksomhedernes sociale ansvar. Så nu findes der for første gang nogensinde pckørekort på khmer. På længere sigt vil det betyde, at endnu flere af Cambodjas mest udsatte børn vil vokse op til at blive ressourcestærke, uafhængige mennesker, der kan bidrage til at løfte deres land ud af fattigdommen.

Fakta om børn i Cambodja • Næsten alle børn i Cambodja starter i skole, men under en tredjedel får mere end seks års ­uddannelse. • 39 procent af Cambodjas børn mellem 5 – 14 år er involverede i børnearbejde.

Foto: Kirsten Carlsen

Foto: SOS Børnebyerne

Sammen med SOS Børnebyerne har DELTA med assistance fra DANSK IT samt International Computer Drivers License i Singapore over de seneste to år været med til at kortlægge

lærernes behov og planlægge hensigtsmæssige undervisningsrammer. 

Selvom det var voksne lærere, Hempel underviste i brug af computer, er det i sidste ende børnene, der nyder godt af undervisningen.

Det er de færreste børnebyer i Asien eller Afrika, der har computere, men SOS Børnebyerne arbejder for, at der skal være computere i skolerne, og at lærerene skal være uddannede i at bruge it. SOS Børnebyerne sos-nyt 2 i 2013

Foto: Mark Hull

M

Mobiltelefoner og taletid er billigt og stort set allemandseje i det østlige Afrika. Mange steder har folk ikke computere. I stedet bruger de mobiltelefonerne til at søge jobs og meget andet.

It er et vigtigt redskab At kunne gå på internettet eller sende en e-mail er blandt de vigtigste kompetencer i dag. Mobiltelefoner og adgang til verden gennem en pc er med til at ændre livsvilkårene for mange af verdens fattigste

H

ver fjerde unge i Kenya har en mobiltelefon. Mobiltelefoner og taletid er blevet så billigt, at næsten alle kan være med på mobildillen i det østlige Afrika, men de unge østafrikanere bruger nu ikke bare telefonerne til sladder. I Somaliland leder man ikke efter jobs på internettet eller i avisen. Det gør man på mobiltelefonen. Man kan også sende en ansøgning med mobiltelefonen. Andre stedet bruger fattige bønder mobiltelefoner til at finde frem til dagens priser på afgrøder, så griske mellemmænd ikke kan snyde dem. Informations- og kommunikationsteknologi er akkurat lige så vigtigt for børn, unge, deres familier og lokalsamfund i udviklingslandene, som det er for os her i Danmark. Derfor bruger SOS Børnebyerne

SOS Børnebyerne sos-nyt 2 i 2013

informations- og kommunikationsteknologi som et vigtigt redskab i udviklingsarbejdet, og derfor lærer børn i SOSskoler i Cambodja og andre steder selvfølgelig at bruge en computer.

Sjov undervisning på pc

I Mauritius bruger unge piger og kvinder computerbaserede undervisningsprogrammer til at lære at skrive, læse, og til at lære engelsk. Mange piger og kvinder i Mauritius har kun gået ganske få år i skole og er derfor næsten analfabeter. Samtidig er de dårlige til engelsk, der er det officielle sprog. Derfor er kvinderne og pigerne så godt som afskåret fra det formelle arbejdsmarked. Den computerbaserede undervisning er både sjov og fleksibel, og så lærer pigerne

og kvinderne oven i købet at bruge en computer. Målet er, at de skal være så dygtige, at de senere kan søge jobs eller måske kan starte som iværksættere.

Nødhjælp via it

Man kan også bruge moderne teknologi til at holde folk sunde. En sms kan bruges til at minde folk om at tage deres medicin eller få besked om resultatet af undersøgelser og blodprøver. Under sultkatastrofen i 2011 i det østlige Afrika, hvor folk hverken havde penge eller mad, udstedte SOS Børnebyerne en slags elektroniske kreditkort til de nødlidende familier. Kortene blev tanket op med et beløb hver anden uge og kunne bruges i særlige butikker under FNs Fødevareprogram.


14 S t o r t o g s m å t

S t o r t o g s m å t 15

”Vi vil gerne lære vores egne børn, at ikke alle er lige så heldige som dem at have begge forældre og bo i dejligt hus. Og at det er vigtigt at huske at give til andre. Det er et event som ECCO Walkathon for eksempel en rigtig god anledning til,” siger mor i familien, Jane Larsen.

Der er otte SOS-børnebyer i Indonesien, hvor i alt 844 forældreløse og særligt udsatte børn lige nu får en tryg barndom og en uddannelse. Familien Larsen har et fadderskab i en af børnebyerne.

Vi har en slags søster i Indonesien

Kunne du tænke dig at gøre som familien Larsen og gå penge ind til Indonesiens børn, samtidig med at du får en god oplevelse med familien? Kommende muligheder for at gå ECCO Walkathon i 2013 er: Slagelse den 29. juni København den 25. august Horsens 21. september Kolding den 12. oktober 4,7 millioner børn er ifølge FN forældreløse i Indonesien, og næsten hver femte lever under den internationale fattigdomsgrænse. Så snør kondiskoene og vær med til at støtte forældreløse og udsatte børn i Indonesien. Læs mere og køb billet på:­ www.eccowalkathon.dk

”J

Søster Narti

Ida er familiens mindste. Med sine otte år er hun et år yngre end SOS-barnet Narti. Selvom det er lang tid siden, hun fik det at vide, så husker hun tydeligt, at hendes ”storesøster” Narti er glad for at danse og synge.

En gang hver fjerde år mødes de ansvarlige for SOS Børnebyerne i 133 lande til generalforsamling. Nu bliver en dansker en af de internationale chefer for arbejdet i mere end 100 lande.

Dansker til tops i SOS internationalt

”Jeg har tegnet Narti på en scene, hvor hun synger og danser,” fortæller Ida og peger glad på papiret, der ligger foran hende. Hun vil gerne sende tegningen ned til Narti, så snart den er færdig.

H

anne Elisabeth Rasmussen, direktør for SOS Børnebyerne Danmark, er netop blevet udnævnt til en nyoprettet stilling som Chief Operating Officer i SOS Børnebyernes internationale organisation.

Pigerne kommer tit i tanke om ting, de gerne vil sende ned til Narti.

Hanne Elisabeth Rasmussen bliver én af tre direktører i topledelsen af en organisation med 30.000 ansatte og programarbejde, der gør en forskel for næsten 1,6 millioner mennesker.

”Ja. Vi tager hende jo på en eller anden måde til os, og man bliver nærmest lidt stolt, når man hører, det går godt for hende i skolen,” tilføjer familiens far Jakob Larsen grinende.

eg tænker tit på Narti. Nogle gange har jeg det lidt som om, at hun er en lillesøster, som bare er meget langt væk på ferie. Selvom hun ikke kommer tilbage, så er hun der jo alligevel,” fortæller storesøster Anne Kathrine om hendes forhold til familien Larsens SOS-barn Narti.

Den danske organisation er de seneste år blevet en stadig vigtigere del af det internationale arbejde for forældreløse og udsatte børn. I Danmark har Hanne Elisabeth Rasmussen været med til at fordoble organisationens indsamlingsresultat, siden hun tiltrådte i 2007. Globalt har hun været involveret i et projekt, der skal ruste den internationale organisation til at blive endnu mere effektiv til at udføre det vigtige arbejde, som organisationen har stået for i over 60 år.

Anne Kathrine har en eftertænksom mine, og det er tydeligt, at det er noget, den 10-årige pige har tænkt over. Hjemme hos familien bliver der tit talt om Indonesien og fadderbarnet Narti. Ikke mindst, da det godgørende gå-event ECCO Walkathon i april blev afholdt i Tønder. Her gik familien seks kilometer og samlede på den måde penge ind til SOS Børnebyernes arbejde.

Foto: Sebastian Posingis

Støt forældreløse børn i Indonesien med dine fødder

For familien Larsen er et fadderskab hos SOS Børnebyerne en win-winsituation. De gør noget godt for et udsat barn, og de får ”et ekstra familiemedlem,” der oven i købet hjælper i opdragelsen

”Det føles jo som om, at hun er familie, og familie giver man jo nogle gange gaver og sådan... Og så er det så sjovt at få breve tilbage, så man finder ud af, hvad hun laver dernede,” siger Anne Kathrine.

Foto: SOS Børnebyerne

Foto: Maja Lundager Pedersen

En lille snak med familiens piger viser, at det har virket efter hensigten.

SOS er et led i opdragelsen

Familien blev fadderfamilie for tre år siden. De syntes, at tanken om en børneby med SOSfamilier, skoler og tryghed var tiltalende, men de kunne også bruge fadderbarnet i opdragelsen af deres børn. SOS Børnebyerne sos-nyt 2 i 2013

SOS-børnebyen i Semarang har plads til i alt 140 forældreløse og udsatte børn. Til børnebyen hører også en børnehave og et familieprogram, der hjælper familier uden for børnebyen til et bedre liv. Børnebyen mangler stadig faddere. SOS Børnebyerne sos-nyt 2 i 2013

Som Chief Operating Officer får Hanne Elisabeth Rasmussen ansvaret for yderligere at kvalitetssikre det globale programarbejde, herunder SOS-børnebyer, skoler, socialcentre og nødhjælpsprogrammer. ”Hanne er en meget visionær og dygtig leder. Hun efterlader en stærk dansk organisation med engagerede støtter, frivillige og medarbejdere,” siger Bjørn Bogason, bestyrelsesformand for SOS Børnebyerne.


16 S t o r t o g s m å t

S t o r t o g s m å t 17

Foto: Lasse Skov

Hvis du vil give dit fadder­ barn en gave, kan du bruge de særlige girokort til gaver, vi sender dig en gang om året. Du kan også sætte pengene ind på en konto med reg. nr. 4183 og kontonr. 253-0996.

Børnene får først kendskab til deres børneopsparing, når de er teenagere og skal træffe valg om deres fremtid.

SOS Børnebyerne er helt afhængig af frivillige. Det er sjovt, det er givende, og de frivillige er utrolig værdsatte i organi­sationen. SOS-frivillige gør en forskel for ­nogle af verdens mest udsatte børn Hvor meget tid kræver det?

Det er op til dig, hvor meget tid du vil bruge. Nogle frivillige bruger en time om ugen. Andre giver en hånd med et par gange om året ved større arrangementer. Blot en time gør en forskel. Du bliver en del af et stort netværk af frivillige, og du får mulighed for at deltage i seminarer og kurser. Gå ind på www.sosbornebyerne.dk og meld dig allerede i dag som frivillig.

SOS Børnebyerne sos-nyt 2 i 2013

Slå et slag for verdens børn

C

harity Golf arrangerer i år to vel­gørende golfturneringer til fordel for SOS Børnebyerne. Turneringerne finder sted i Hørsholm den 30. juni og i Kellers Park, Vejle, den 30. august. Turneringen er en 18-hullers match med gunstart med max. 24 hold samt sjove konkurrencer og flotte præmier. Ikke-golfere kan også være med. Ud over mad, turnering og en god, velgørende oplevelse, kan du også møde en række kendte mennesker. Blandt andet Anders Bircow, Finn Nørbygaard, John Faxe, Kirsten Siggaard og de pro­fessio­nelle golfspillere Knud Storgaard, Monica Christiansen og Lasse Sonne Nielsen. Tilmelding sker via hjemmesiden www.charitygolf.dk, og pengene doneres til SOS Børnebyerne i Elfenbenskysten.

SOS Børnebyerne sos-nyt 2 i 2013

Foto: Lars Godbersen

1000 SOS-frivillige

Hvis du har lyst til at blive SOS-frivillig, bliver du en del af et stort netværk af frivillige, som fortæller om og samler ind til de forældreløse og udsatte børn, som SOS Børnebyerne hjælper. På den måde bliver den frivillige indsats til en ny start på livet for børnene.

Børnene får ikke altid at vide, at de har penge stående. Store beløb er svære at forholde sig til, når man bor i et udviklingsland, og det kan også skabe problemer børnene imellem, hvis nogle har flere penge opsparet end andre.

Foto: Line Grove Hermansen

Foto: Rasmus Hasager

Pengegaverne er et ekstra bidrag til børnene. SOS Børnebyerne sørger selvfølgelig for, at børnene også får gaver til deres fødselsdag, til jul og andre højtider. Hvis en ung slet ikke har fået nogen pengegaver, forsøger SOS Børnebyerne at støtte den unge på anden måde.

Den 20. november 2012 på FNs Universelle Børnedag gik SOS Børnebyerne på gaden i København for at gøre opmærksom på SOS Børnebyernes arbejde. Over 50 eventfrivillige uddelte massevis af foldere og gratis müeslibarer ved udvalgte stationer i de tidlige morgen­timer.

OS Børnebyerne har over 1000 frivillige, der hjælper med at synliggøre og samle penge ind til SOS-projekter rundt om i verden. Uden deres hjælp kunne SOS Børnebyerne ikke ­hjælpe de tusindvis af børn, der hvert år får støtte gennem vores projekter og SOS-børnebyer.

V

il du hjælpe dit fadderbarn med at spare op til fremtiden? Du kan vælge at give et særligt gavebidrag til dit fadderbarn. Hele beløbet sættes ind på barnets opsparingskonto og fungerer som en børneopsparing. Gavepengene kan bruges, når barnet er vokset op og for eksempel vil læse videre, købe en bolig, et stykke jord, et værksted eller på anden måde investere i indtægtsgivende virksomhed.

Ved det store gå-arrangement ECCO Walkathon laver SOS-frivillige sjove aktiviteter for børn, uddeler foldere og fortæller interesserede om SOS Børnebyernes arbejde.

S

SOS-børn har også brug for børneopsparing

Foto: Conor Ashleigh

SOS-frivillige samlede i 2009-2010 flere millioner ind til en ny, dansk SOS-børneby i Ayacucho, Peru. 126 forældreløse og udsatte børn har nu et trygt hjem, en uddannelse og en fremtid. SOS-frivillige deltog for egen regning i den officielle åbning af SOS-børnebyen og de fire familiehuse, som frivillige i hele Danmark havde samlet ind til.

Flying Superkids til særpris

S

howgruppen Flying Superkids er hvert eneste år på sommerturné i Danmark. Takket være et samarbejde med SOS Børnebyerne kan du købe billetter til særpris. Lige nu forbereder Flying Superkids sig på at optage show-dvd, så der er ekstra mange nye numre og gæstebesøg af en af de bedste cykelartister, Jimmy Enoch. Som SOS-støtte kan du få 15 procent rabat på billetter til alle forestillingerne. Læs hvornår Flying Superkids optræder, og hvordan du køber billetter på: www.flyingsuperkids.com/sosboernebyerne


18 N y b ø r n e b y

Å r s b e r e t n i n g 2 0 1 2 19

Årsb eret ning

2012

Foto: Ida Mørck

Danskerne støttede flot i 2012 til trods for krisen

Repræsentanter fra familierne bag Edith & Godtfred Kirk Christiansens Fond, der har finansieret SOS-børnebyen i Jimma, var med til åbningen af den nye børneby.

Nyt hjem til 150 udsatte børn Nu får endnu flere forældreløse børn i Etiopien hjælp af SOS Børne­byerne.  Landets syvende børneby er nemlig officielt åbnet. Børnebyen er blevet til udelukkende med dansk støtte og løfter hele lokalområdet ørnene i SOS-børnebyen i Jimma var tidligt oppe, selvom det var lørdag. Hele morgenen havde de travlt med at komme i festtøjet og få ordnet hår, for lørdag den 16. marts blev børnebyen i Jimma officielt åbnet, og det var en festdag. Jimma ligger i det vestlige Etiopien. Her er mange forældreløse og udsatte børn, og der er store problemer med fejlernæring, dårlig hygiejne, mangel på basale ting som mad og tøj samt utilstrækkelig adgang til sociale sundhedsydelser og uddannelse. Derfor var der grund til at fejre, at der med den nye børneby er kommet hjælp til Jimmas mest udsatte børn og familier. Børnene i børnebyen kunne næsten ikke vente, til gæsterne ankom, og åbningsfesten kunne gå i gang. Mere end 200 mennesker var inviteret til at deltage i festlighederne, og på gæstelisten var også danske navne.

Donation fra familiefond

Med ved åbningen var repræsentanter fra familierne bag Edith & Godtfred Kirk Christiansens Fond, der har finansieret SOS-børnebyen i Jimma. Repræsentanter fra familierne var rejst hele vejen fra Danmark til Etiopien for at være med ved indvielsen og se, hvordan deres støtte havde nyttet. ”Første gang, vi besøgte Jimma i marts 2009, gik vi rundt på en stor græsplæne. Vi prøvede at forestille os, hvordan byen ville komme til at se ud. I dag ser vi resultatet: En by fuld af glade børn og kærlige og kompetente mødre, der er klar til at erobre fremtiden sammen, og vi er stolte af resultatet,” siger Christina Johansen,

bestyrelsesforkvinde i Edith & Godtfred Kirk Christiansens Fond. Den nye børneby i Jimma bliver ikke alene et trygt og kærligt hjem for 150 forældreløse og udsatte børn. Til børnebyen hører også en SOS-skole, der giver områdets børn en kvalitetsuddannelse, samt en SOS-lægeklinik og et SOSsocialcenter, der hjælper de mest udsatte familier uden for børnebyen til et bedre liv. Lægeklinikken og socialcentret er blevet opført med støtte fra Danmarks Indsamling.

Min familie får mig til at føle mig elsket Blandt de børn, der er flyttet ind i børnebyen, er syvårige Tesfaye og hans lillebror.

”Det er vigtigt at have en familie, fordi min familie får mig til at føle mig elsket - for eksempel når min SOS-mor laver min livret,” fortæller Tesfaye. 

SOS Børnebyerne er under pres på grund af den økonomiske krise, men indsatsen for udsatte børn og deres familier blev stadig udvidet i 2012, for behovet vokser i takt med krisen, skriver SOS Børnebyernes direktør i Årsberetning 2012

K

risen kastede globalt millioner af mennesker ud i fattigdom og arbejdsløshed i 2012. Også SOS Børnebyerne i Danmark mærkede krisen. Alligevel lykkedes det os at udvide aktiviteterne i takt med, at behovet voksede. Det er i høj grad støtte fra lande som Danmark, der gjorde det muligt på globalt plan at hjælpe 1,6 millioner børn og deres familier i lokalsamfundene, i børnebyerne og gennem nødhjælp.

Nye børnebyer

Takket være danske bidrag kunne vi for eksempel åbne en helt ny børneby i Sylhet i det nordøstlige Bangladesh. SOS Børnebyerne Danmark har også overtaget finansieringsansvaret for børnebyerne i Stonetown, Zanzibar, og Eldoret, Kenya. Den længerevarende økonomiske krise betyder dog også, at SOS Børnebyerne internationalt har været tvunget til at udskyde målet om at nå en million forældreløse og udsatte børn, der får direkte hjælp, fra 2016 til 2020. Det vil sige, at vi trods modgang stadig vil hjælpe flere børn, men ikke så hurtigt som vi regnede med, før krisen satte ind. Ved udgangen af 2012 stod SOS Børnebyerne Danmark for i alt 91 projekter takket være en trofast skare af danske støtter, som anerkender, at familien og barndommen er noget ganske særligt.

Før han kom til børnebyen, levede han på gaden med sin lillebror og mor, der er hiv-positiv og mentalt handicappet. Faren døde af aids, da Tesfaye var fire år. For at overleve var familien nødt til at tigge mad og penge i kirker og moskeer.

Arbejdsløshed og emigration i jagten på arbejde splitter familier, og økonomiske udfordringer lægger pres på familiers evne til omsorg. Derfor fastslår den nye programpolitik, som SOS Børne­ byerne vedtog i 2012, at vi skal have endnu mere fokus på de mange børn, der er i farezonen for at miste deres forældre.

”Det bedste ved at bo i børnebyen er, at der er masser af kærlighed her. Jeg elsker min SOSfamilie,” siger Tesfaye.

Støtte til udsatte familier i lokalsamfundet forebygger, at fattigdom, uvidenhed eller sygdom fører til, at forældre må opgive deres børn. Derfor

Foto: Les Kaner

B

SOS Børnebyerne sos-nyt 2 i 2013

Alle børn hAr ret til en bArn dom

samm en bygg er vi Trygg e famil ier

undervises familierne i for eksempel ernæring, hygiejne, sundhed, børnerettigheder og god børneopdragelse. Mange familier får tilbud om kompetenceudvikling og deltagelse i spare- og lånegrupper, så de kan starte indtægtsgivende virksomhed.

Påvirker myndigheder

Børn, der allerede har mistet forældreomsorgen, har stadig mulighed for at vokse op i en tryg SOSfamilie sammen med andre børn og en SOS-mor i en børneby. Gennem systematisk vidensdeling med andre organisationer og lokale myndigheder er SOS Børnebyerne også med til at påvirke myndigheder og beslutningstagere til at leve op til deres ansvar om at beskytte børns rettigheder. Alene kunne vi ikke gøre det enorme stykke arbejde. Derfor er vi uendeligt taknemmelige over de mange faddere, frivillige, virksomheder, fonde og DANIDA, som hjæl­per os med at sikre, at stadigt flere børn får opfyldt deres ret til en ordentlig barndom.

Samlede indsamling Mio. kr. 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0

2007

2008

2009

2010

2011

Heldigvis blev 2012 et år uden store katastrofer, som vi så på Afrikas Horn i 2011. Netop den ekstraordinære indsamling til sultofrene samt stor støtte fra arv i 2011 gør, at SOS Børnebyernes resultat i 2012 er mindre end året før. Fratrækkes de ekstraordinære indtægter, er tendensen stadig, at støtten fra danskerne stiger.

Du kan læse hele direktør Hanne Elisabeth Rasmussens tilbageblik på 2012 i Årsberetning 2012 på www.sosbornebyerne.dk/aarsberetning

SOS Børnebyerne sos-nyt 2 i 2013

2012


20 Å xr xx sx bx ex rx ex tx nx ing 2012

Å r s b e r e t n i n g 2 0 1 2 21

Estland Letland Polen Østrig

Rumænien Bulgarien

Ungarn

De Palæstinensiske Selvstyreområder

Kina

Cypern

Laos Haiti

Indien Cambodia

Bangladesh Nicaragua Sierra Leone

Etiopien

Ghana

Somaliland Somalia

Liberia Colombia

Rwanda

Kenya

Burundi

Elfenbenskysten

Indonesien Tanzania og Zanzibar

Brasilien Peru Botswana

Swaziland

Argentina

Her arbejder SOS Børnebyerne

I 2013 stod SOS Børnebyerne internationalt for 545 børnebyer og 2.366 projekter i 133 lande. I alt fik cirka 1,6 millioner mennesker støtte fra SOS Børnebyerne. Der var danske fadderskaber i 107 lande og danske projekter i 91 lande i 2012

Her ligger projekter og SOS-børnebyer, som Danmark har finansieringsansvar for Her ligger projekter i lande, som Danmark ikke har finansieringsansvar for, men som er støttet med en dansk donation på mere end 50.000 kr. i 2012 I de her lande er der projekter, som fik hjælp fra danske faddere gennem de 15 procent af fadderskabsbidraget, som går til særligt trængende projekter Ungarn Burundi

4%

14%

Fadderskabsbidrag 50%

14%

4% 3%

4%

3% 14%

Her kom støtten50% fra Fadderskabsbidrag

10% 50%

3% 10%

50%

10%

19%

19%

Kampagner 19% Fadderskabsbidrag 50% Arv og testamenter 50% 10% Kampagner 19% Offentlig støtte 3% Arv og testamenter 10% Virksomheder, sponsorater Offentlig støtte 3% og bidrag 14% samt øvrige gaver Virksomheder, sponsorater Finansielle indtægter 4% samt øvrige gaver og bidrag 14%

Kampagner 19% Arv og testamenter 10% Offentlig støtte 3%

Burundi

Virksomheder, sponsorater samt øvrige gaver og bidrag 14%

Columbia Elfenbenskysten

Finansielle indtægter 4%

Elfenbenskysten Botswana

Omkostninger til indsamlings32% Det 17% gik pengene aktiviteter

17% 1%

32%

17% 6% 2% 4%

32%

6%

Omkostninger til indsamlingsaktiviteter 17%

17%

til6%

2% Administration 6% Omkostninger til indsamlings4% Internationalt kontingent aktiviteter 17% 2% Formålsbestemt arbejde Administration 6%i Danmark 4%

Formålsbestemt arbejde i Danmark 4% Fadderskabsbidrag og gaver til børn 38%

Indien

Rwanda

Indien

Rwanda

12%

Ungarn Børnebyer 30%

8%

12%

30%

5% 9%

4%

OverførtFadderskabsbidrag til rådighedskapital og 1%gaver til børn 38%

38%

2%

25%

9%

Drifts og projektstøtte 32% 38%

Overført til rådighedskapital 1%

25%

SOS Børnebyerne sos-nyt 2 i 2013

3.939.37630% kr.

Ungdomshuse5%9%

30%

8% 5%

15.369.713 kr.

Etiopien

14.386.066 kr.

Rwanda

10.656.134 kr.

Peru

6.114.889 kr.

Botswana

5.753.069 kr.

Elfenbenskysten

5.088.343 kr.

Colombia

5.010.686 kr.

Burundi

4.692.051 kr.

Ungarn

3.939.376 kr.

Børnebyer 30% Ungdomshuse 9%

Støtten fordelt på projekttyper Børnehaver 2%

12%

Drifts og projektstøtte 32%

Fadderskabsbidrag gaver til børn Internationaltogkontingent 2% 38% Overført til rådighedskapital 1% 2% Drifts ogFormålsbestemt projektstøtte 32% 38% arbejde i Danmark 4%

Ethiopien Etiopien 14.386.066 kr. Kenya 15.369.713 kr. Rwanda 10.656.134 kr. Peru Etiopien 14.386.066 kr. Indien 7.449.089 kr. Rwanda 10.656.134 kr. Indien Rwanda Peru 6.114.889 kr. Indien 7.449.089 kr. Botswana 5.753.069 kr. Peru 6.114.889 kr. Elfenbenskysten 5.088.343 kr. Botswana 5.753.069 kr. Colombia 5.010.686 kr. Elfenbenskysten 5.088.343 kr. Burundi 4.692.051 kr. Colombia 5.010.686 kr. 8% Ungarn 3.939.376 kr. Burundi 4.692.051 kr.

Ethiopien

Administration 6% Internationalt kontingent 2%

Botswana

Kenya

Ethiopien

Peru

Kenya

Indien 7.449.089 kr. 10 Kenya lande, der har15.369.713 modtaget flest penge, inkl. fadderskaber kr.

Kenya

Botswana Peru

Finansielle indtægter 4% 1%

Elfenbenskysten

Ungarn

Ungarn Columbia Burundi

19%

1%

Kenya

Columbia

9%

Skoler 9%

Børnehaver 2% 30% Børnebyer Skoler 9% Ungdomshuse 9%

Socialcentre, lægeklinikker Børnehaver 2% og familieprogrammer 25% Skoler 9% 25% 9% Uddannelsescentre 5% Socialcentre, lægeklinikker Nødhjælp og 12% familieprogrammer 25% Andre 8% Uddannelsescentre 5%

2% 9%

SOS Børnebyerne sos-nyt 2 i 2013

Nødhjælp 12% Andre 8%

Socialcentre, lægeklinikker og familieprogrammer 25% 9% 2%

Uddannelsescentre 5% Nødhjælp 12% Andre 8%


22 Å r s b e r e t n i n g 2 0 1 2

K o l o f o n 23

Resultatopgørelse 2012 2011

DKK

DKK'000

Indsamlede midler mv. Finansielle poster

166.817.587 7.379.303

184.461 13.649

Samlede indtægter

174.196.890

198.110

Omkostninger vedrørende indsamlingsaktiviteter

28.862.870

29.577

Internationalt kontingent Administrationsomkostninger Samlede omkostninger

3.270.776 11.150.772 43.284.418

3.316 11.365 44.258

Resultat før formålsbestemte uddelinger

130.912.472

153.852

Formålsbestemt arbejde i Danmark Uddelinger, fadderskabsstøtte Uddelinger, drifts- og projektstøtte Samlede uddelinger til formålsbestemt arbejde

7.728.126 65.654.139 55.363.014 128.745.279

5.868 62.528 85.272 153.668

Resultat efter formålsbestemte uddelinger

2.167.193

184

Skat af årets resultat Årets resultat

0 2.167.193

0 184

Forslag til resultatdisponering Overført til rådighedskapital

2.167.193 2.167.193

Foto: Joris Lugtigheid

2012

SOS Børnebyernes arbejde med børn i SOS-børnebyer er helt unikt. I børnebyerne sikrer vi, at børnene får en tryg barndom. Her får de en familie, et kærligt hjem og en uddannelse. Men en SOS-Børneby er ikke bare et hjem for forældreløse og udsatte børn. Det er en udviklingsdynamo for hele lokalsamfundet, fordi børnebyens institutioner bidrager til at uddanne og hjælpe bredt.

Protektor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte

Sådan bruger vi pengene

S

OS Børnebyerne arbejder for at give forældreløse og udsatte børn en tryg barndom med en familie, et kærligt hjem og en uddannelse. Som en del af SOS Børnebyernes strategi om at skabe vækst for at nå flere børn gennemfører SOS Børnebyerne hvert år kampagner og andre aktiviteter for at samle penge ind. Samtidig har SOS Børnebyerne konstant fokus på at holde udgifterne nede. Når SOS Børnebyerne bruger penge på indsamling, sker det med en målsætning om samlet set at få mindst fem kroner ind for hver krone, vi bruger. I 2012 var denne ratio på 5,8 kr. Målsætningen er, at højst 10 pct. af de samlede indtægter må bruges til administration. Administrationsprocenten var i 2012 på 6,4

procent. Administration er nødvendig for at sikre, at pengene når frem, og at faddere og andre bidragydere får de informationer, de har brug for. I 2012 var der 36 lønnede medarbejdere på kontoret i København. Stort set alle medarbejdere i SOS-børnebyer og på projekter er lokalt ansatte. Det garanterer en høj grad af lokal forankring og bidrager til at holde omkostningerne nede. Omkring 1000 frivillige i danske lokalgrupper og på kontoret i København arbejdede ulønnet for SOS Børnebyerne i 2012. Både internationalt og i Danmark gennemgår autoriserede revisorer SOS Børnebyernes regnskaber. Revisorpåtegnede årsrapporter kan findes på www.sosbornebyerne.dk

Lars Munch ny næstformand i SOS Børnebyerne

SOS Børnebyerne har fået ny næstformand. Lars Munch, der til daglig er admini­ strerende direktør i JP/Politikens Hus, overtager posten fra kommunikationsrådgiver Jess Myrthu. ”SOS Børnebyerne er en professionel organisation med en lang historie om at hjælpe de mest udsatte børn. Den indsats er mere nødvendig end nogensinde før, og den danske organisation spiller en stadig vigtigere rolle i forhold til det internationale hjælpearbejde. Det er en glæde at bidrage til en indsats, som i så høj grad er livsvigtig for mange,” siger 54-årige Lars Munch, der har været medlem af den danske bestyrelse siden 2010.

Bestyrelsen Formand Bjørn Bogason Fhv. vicedirektør Næstformand Lars Munch Adm. direktør Hanne Høiberg Journalist, forfatter Esther Jensen Restauratør, SOS-frivillig i Holstebro Lars Ole Kornum Direktør Charlotte Gøtzsche ­Programmør, SOS-frivillig i Silkeborg Ann Karstoft SOS-frivillig i Vejen Peter Völker Vicegeneralsekretær, SOS-Kinderdorf International Inge Lise Wilhjelm Lærer, SOS-frivillig i Gentofte SOS Børnebyernes bestyrelse er ulønnet Udgiver SOS Børnebyerne i Danmark Amerikavej 15 C, 2. sal 1756 København V Tlf.: 33 73 02 33 Gironr: 8 03 24 40 E-mail: info@sosbornebyerne.dk www.sosbørnebyerne.dk Telefon og kontortid Mandag til torsdag kl. 9.00 – 16.30 Fredag kl. 9.00 – 15.00

FØLG SOS BØRNEBYERNE PÅ FACEBOOK SOS Børnebyerne sos-nyt 2 i 2013

SOS Børnebyerne sos-nyt 2 i 2013


Foto: C. Asleigh

Børn har brug for en tryg familie og et kærligt hjem Ikke en flygtningelejr. Ikke en midlertidig placering i en familiepleje. Ikke et børnehjem. Børn skal vide, at de kan blive et sted. At der ikke er en udløbsdato, heller ikke for forældreløse. Børn har brug for at være del af en kærlig familie.  Med en hverdag fuld af leg og omsorg, søskende og skolebøger, kram og tryghed. Derfor findes vi. Når katastrofen er ovre, når krigen er forbi. Når hverdagen rammer, så er vi der. For nu. For altid. Vi går ingen steder. Vi er for hele livet. Vi spørger og lytter, vi leger. Vi trøster og lærer. Vi bygger om nødvendigt et hjem mere. Åbner en børnehave eller hjælper sårbare forældre, før det går galt. For børn har brug for en familie. (Selv om den måske ikke er magen til alle andres).

Læs mere på www.sosbornebyerne.dk


SOS-NYT 2/2013