FP9 Sorø Privatskole 2016-17

Page 11

Adgang til prøven Elever i 9. klasse skal aflægge 5 bundne prøver og 2 prøver til udtræk. I oversigten over prøvefag i 9. klasse fremgår hvilke prøver, der er bundne og hvilke der er til udtræk. Elever, som ikke rettidigt har afleveret dispositioner og synopser med videre, kan ikke deltage i prøven, og eleverne skal betragtes som udeblevet fra prøve.

Prøven er i gang når... En mundtlig prøve, som er baseret på synopse, disposition, redegørelse mv., og som er udarbejdet i undervisningen, er begyndt, når eleven møder op til eksaminationen. En mundtlig prøve med forberedelse umiddelbart forud for eksamination er begyndt, når eleven er gjort bekendt med prøvespørgsmålet, opgaven, opgavetitlen, forberedelsesmaterialet eller lignende.

En skriftlig prøve, som er baseret på et opgavesæt, er begyndt, når eleven møder op til eksaminationen og har fået udleveret et opgavesæt. Den prøveansvarlige fortæller, når prøven er i gang. Prøvelokalet åbnes senest 10 minutter, før prøven begynder. De tilsynsførende viser eleverne hen til deres pladser. Hver plads skal være forsynet med elevens navn og nummer i henhold til karakterlisten.

En elev, der kommer for sent Skolens leder kan tillade, at eleven deltager i prøven, hvis det anses for udelukket, at eleven kan have modtaget oplysninger om prøven, og hvis skolens leder finder forsinkelsen rimeligt begrundet og af kortere varighed. Skolens leder kan forlænge prøvetiden, hvis forsinkelsen skyldes forhold, eleven ikke har indflydelse på.

11


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.