Peder Pedersen Winstrups bogsamling

SORANERARKIVETS SKRIFTER 5

ROLF H. CHRISTENSEN

Peder Pedersen Winstrups bogsamling

HERLEV 2023

Peder Pedersen Winstrups ­bogsamling af Rolf H. Christensen 2. udgave

Herlev 2023

Kobberstik af Peder Pedersen Winstrup i bind I af hans hovedværk PANDECTARUM SACRORUM fra 1666.

Indledningsvis skal der gøres eftertrykkeligt opmærksom på at ingen af de nedenfor afbildede bogværker bevisligt har tilhørt Peder Winstrup; de afbildede værker kan selvfølgelig i visse tilfælde have tilhørt Winstrup og via auktionen over hans bogsamling på den ene eller den anden måde på et eller andet tidspunkt være havnet på Det Kongelige Bibliotek i København (DKBK) eller på Bibliotheca Academiæ Soranæ (BAS) – det kan blot ikke dokumenteres.

Illustrationerne skal derfor blot opfattes som afbildninger af værker tilhørende DKBK eller BAS, som Winstrup har ejet tilsvarende eller lignende eksemplarer af.

Fotografierne på side 57 og 58 er affotograferet fra materiale tilhørende BAS, de resterende fotografier fra materiale tilhørende DKBK. Samtlige fotografier er taget af Rolf H. Christensen.

© 2020 / 2023 by Rolf H. Christensen

3

4

Peder Pedersen Winstrups bogsamling Tidligst et års tid efter biskoppen i Lund Peder Winstrups død i 1679 blev der på foranledning af hans arvinger – og vel specielt hans enke Dorothea von Andersen – udarbejdet og trykt et katalog på 178 sider over hans bogsamling med henblik på afholdelsen af en senere offentlig auktion herover.

Titelbladet til auktionskataloget over Peder Winstrups bogsamling uden angivelse af hvor og hvornår auktionen skulle afholdes.

5

Teksten på katalogets titelblad lyder: ”CATALOGUS SELECTISSIMORUM LIBRORUM omnium Facultatum, ex Bibliothecâ NOBILISSIMI & AMPLISSIMI qvondam Scaniæ Episcopi, p.m. DNI D. PETRI WINSTRUPII, Qvorum Auctio publica habebitur in ædibus [blankt felt] Ad diem [blankt felt] Anni 168 [blankt felt]. HAFNIÆ Literis VIDUÆ Corneficii Lufft, Reg. Maj. & Acad. Typogr.” Kataloget består af: titelblad, hvis forside er med tekst og hvis bagside er blank, 168 nummererede sider (hvoraf side 76 og side 77 mangler i nummereringen, side 112 og side 113 optræder hver 2 gange, side 48 er kaldt side 84, side 57 er kaldt side 157, side 99 er kaldt side 95, side 137 er kaldt side 237 og side 139 er kaldt side 239) samt 8 unummererede sider, hvilket i alt giver 176 sider tekst.

Oversat lidt frit til nudansk betyder titelbladets tekst følgende: ”Katalog over de mest udsøgte bøger indenfor alle fag tilhørende den navnkundige og højærværdige nu afdøde Hr. Doktor Peder Winstrups, fordum Skånes biskops bibliotek, over hvilke [bøger] der vil finde en offentlig auktion sted hos ... den ... år 168... Trykt i København hos enken efter Corneficius Lufft, Kongelig Majestæts- og Universitetsbogtrykker.”

Da man øjensynligt ikke på forhånd havde kunnet beramme hvor og hvornår auktionen skulle afholdes, var der, som det fremgår af fotoet på modstående side af titelbladet til det ene af DKBK’s 2 eksemplarer af kataloget, afsat blanke felter til sted, dag og år. Auktionen kunne således i princippet komme til at finde sted når som helst i 1680-erne og hvor som helst. Da ”man” utvivlsomt har været vel vidende om, at det nærmeste og største købedygtige kundegrundlag til en danskfødt lutheransk gejstligs bogsamling befandt sig i København, fik man det arrangeret således, at auktionen skulle afholdes hos biskop (over Sjælland) doktor Hans Bagger den 14. august 1682, hvilke oplysninger fremgår af det 6

andet af DKBK’s eksemplarer af kataloget, hvori de oprindeligt manglende oplysninger på titelbladet, nemlig ’’Episcopi doc Joh Bagger’’ efter: ”in ædibus”, ’’14 August’’ efter: ”Ad diem”, og ’’2’’ efter: ”Anni 168”, er tilføjet i hånden (se foto næste side).

Kungliga Biblioteket i Stockholm ejer også 2 eksemplarer af kataloget og der er tilskrifter – i det mindste på det ene – i stil med dem på det andet af DKBK’s eksemplarer, dog med den forskel at der – iflg. den svenske biblioteksdatabase Libris – ikke står ’’Episcopi doc Joh Bagger’’ men ’’Episcopi doct. Joh. Bagge’’ og ikke står ’’14 August’’ men ’’14 augusti’’.

Om det andet svenske eksemplar hedder det i databasen blot: ”(Finns även i okatalogiserad samling: Bibliogr. Bokh.

Bokauktionskataloger 4:o)”.

Biskop Hans Bagger (1646-1693), der var født i Lund, var en gammel kending af Peder Winstup, der personligt havde opfordret ham til som ung student at lade sig indskrive ved universitetet i Greifswald i Forpommern, der efter den Vestfalske fred i 1648 hørte under Sverige. Efter et halvt års tid i Greifswald og yderligere studier i Rostock, København (hvor han blev baccalaureus) og Wittenberg vendte han i 1669 tilbage til Lund og tog magistergraden. Han blev herefter ansat som filosofiprofessor og konrektor ved Katedralskolen i sin fødeby, men drog kort efter påny til udlandet for at videreuddanne sig – bl.a. indenfor orientalske sprog – i Oxford og Cambridge. I 1673 fik han befaling til at vende tilbage til sit arbejde i Lund, men efterkom først ordren i 1674 efter en længere afstikker til Holland. Næppe hjemvendt blev han i april samme år af Christian 5. kaldet til sognepræst ved Frue Kirke i København og stiftsprovst og provst over Sokkelund Herred, og samme år – i november – var han ydermere så umanerlig heldig at blive gift med en forgænger i 7

Titelbladet til auktionskataloget over Peder Winstrups bogsamling med angivelse af hvor og hvornår auktionen skulle afholdes.

Frue Kirke Jakob Fabers unge enke Margrethe Schumacher (1648-1690) – søster til Danmarks og Norges på det tidspunkt mægtigste mand Peder Schumacher Griffenfeld, der det følgende år – altså i 1675 – udvirkede, at han kun 29 8

år gammel kunne udnævnes til biskop over Sjælland efter biskop Hans Wandal (1624-1675). Med ”in ædibus” har der således været ment Bispegården i København – Peder Winstrups barndomshjem – hvor biskoppen over Sjælland residerede.

I auktionskataloget er opskrevet: In Folio 928 nummererede poster; In Qvarto 602 nummererede poster; In Octavo

Samlebindet i hvilket auktionskataloget med tilskrevne oplysninger om tid og sted for auktionen over Winstrups bøger er indbundet sammen med en lang række andre - nærmere bestemt 13 - mere eller mindre samtidige bogauktionskataloger.

Kønt er det jo ikke - men praktisk.

1330 nummererede poster; In Duodecimo & Decimosexto 129 nummererede poster. Det giver i alt 2989 nummerere9

de poster, hvilket må siges at være en ganske omfangsrig privatsamling.

Når posterne i auktionskataloget efter tidens skik er opdelt

Side 131 i kataloget over Peder Winstrups bøger med 4 Thomas Bartholin-værker i et samle-bind under nr.

10

i folio-, qvarto-, octavo-, duodecimo- og decimosexto-bind kræver det en lille forklaring. Prædikaterne ”in folio”, ”in qvarto”, ”in octavo”, ”in duodecimo” og ”in decimosexto” (eller ”in sedecimo”) refererer oprindeligt til et givet værks arkfalsningstype, således at forstå at et værk ”in folio” består af ark, der er falset til et læg indeholdende 4 sider, et værk ”in qvarto” består af ark, der er falset til et læg indeholdende 8 sider, et værk ”in octavo” består af ark, der er falset til et læg indeholdende 16 sider, et værk ”in duodecimo” består af ark, der er falset til et læg indeholdende 24 sider og et værk ”in decimosexto” består af ark, der er falset til et læg indeholdende 32 sider.

Da papirark ikke nødvendigvis er lige store har der kunnet forekomme betragtelige variationer indenfor de enkelte grupperinger, men generelt hører f.eks. værker ”in folio” til blandt de største og værker ”in qvarto” til blandt de næststørste osv., hvorfor de oprindelige arkfalsningsbetegnelser i daglig tale i stedet er blevet forvandlet til størrelsesbetegnelser, hvilket da også er ganske praktisk, da det ikke altid er så let at finde ud af hvilken arkfalsningstype et givet værk tilhører og de fleste bogbenyttere vel også er helt uinteresserede i disse spørgsmål.

Da Winstrups bogsamling – ligesom så mange andre ældre som nyere bogsamlinger – af rent praktiske grunde (for at undgå at reoler væltede) efter al sandsynlighed har været opstillet således at de største og tungeste bind, der hyppigt er ”in folio”, har stået på reolfagenes nederste reolhylder i gulvniveau, de næststørste og næsttungeste, der hyppigt er ”in qvarto”, på de næstnederste reolhylder osv. og at bibliotekets værker er blevet skrevet op til auktion i størrelsesorden, fordi det har været mest praktisk, når værkerne skulle overføres til et auktionslokale for eventuelt at blive opstillet der efter lignende fordelingsprincipper, vil dette kunne forklare, at Winstrupbogsamlingens auktionskatalog, som så 11

mange andre auktionskataloger (og ældre bibliotekskataloger) er hovedopdelt efter disse vægt- og størrelsesprincipper, der jo ikke siger det allermindste om det det egentlig drejer sig om, nemlig bøgernes indhold.

I auktionskataloget er der ikke medtaget et afsnit indeholdende værker falset ”in sexto” (og hvert læg indeholder 12 sider) uagtet visse af de i auktionskataloget oplistede poster (f.eks. posterne 62-65 i folio-afsnittet, nemlig ’’Biblia Danica’’ fra 1550 i 4 bind) er ”In sexto”. Når disse værker ”In sexto” er placeret under værker ”In folio” skyldes dette ganske givet deres ”In folio”-lignende størrelse – formatet har været yndet til store bibeludgivelser (jvf. f.eks. de af Hans Lufft i Wittenberg udgivne Lutherbibler fra 1534 og 15511550) og det har vel derfor været naturligt at placere dem i samme gruppe som de rigtige folianter (som der måske i virkeligheden ikke er ret mange af).

At jeg har skrevet ”nummererede poster” og ikke ”titler” skyldes at adskillige af posterne rummer flere titler, der har været indbundet i samlebind udgørende 1 post i auktionskataloget, jf. f.eks. post 707 side 131, der indeholder 4 forskellige værker fra midten af 1640-erne af lægen Thomas Bartholin (1616-1680), nemlig (1) ”Th. Bartolinus de latere Christi aperto, cum Salmasij Epist. de cruce. Lugd. Bat. 19463.”, hvis fulde titel er ”THOMÆ BARTHOLINI CASP. F. DE LATERE CHRISTI APERTO DISSERTATIO. Accedunt CL. SALMASII, & aliorum, DE CRUCE EPISTOLÆ. LUGDUNI BATAVORUM [d.e. Leyden]’’. Ex Officina IOANNIS MAIRE. M D c xlvi.”4; (2) ”Ejusdem de Angina puerorum. Lutetiæ Paris. 1646.”, hvis fulde titel er ”THOMÆ BARTHOLINI CASP. Fil. De ANGINA Puerorum Campaniæ Siciliæque EPIDEMICA EXERCITA3 4

12

Skal være ”1646”.

Se Tavle 1.

TIONES. Accedit de LARYNGO­TOMIA Cl. V. RENATI MOREAV, Paris. Med. & Profess. Regij, Epistola. LUTETIÆ PARISIORVM [d.e. Paris]. Apud OLIVARIUM DE VARENNES, viâ Iacobæâ, sub Vase Aureo, 1646. Cum Licentia.”5; (3) ”Idem de Aneurismate. Panormi 1944. [skal være: 1644.]”, hvis fulde titel er ”THOMAE BARTHOLINI CASP. F. ANATOMICA Aneurysmatis dissecti HISTORIA. Accedit IOANNIS VAN HORN Eiusdem argumenti Epistola. PANORMI [d.e. Palermo], Apud Alphonsum de Isola ­MDCX­LIV. Superiorum Permissu.”6 og (4) ”Ejusd. Antiqvit. Veteris puerperii synopsis. Hafniæ 1646”, hvis fulde titel er ”THOMÆ BARTHOLINI CASP. F. ANTIQVITATUM VETERIS PUERPERII SYNOPSIS, Operi magno ad Eruditos præmissa. HAFNIÆ [d.e. København], Typis Melch.

Martzan, Acad. Typ. ANNO M. DC. XLVI.”7 Disse 4 værker er tilsammen på mere end 950 sider, så det pågældende samlebind har været ganske tykt.

De 4 Thomas Bartholin-værker afviger en del i højde og bredde fra hinanden når man møder dem indbundet hver for sig, men om det samme har gjort sig gældende for de eksemplarer af værkerne Winstrup har ladet binde ind i et samlebind kan vi ikke vide noget om.

Hvis de 4 eksemplarer er blevet erhvervet uindbundne og ubeskårne har de sikkert godt kunnet indbindes og beskæres til et pænt samlebind.

Hvis ikke er de nok mest kommet til at ligne det samlebind, indeholdende bl.a. auktionskataloget over Winstrups bøger, der er afbildet ovenfor på side 7.

De enkelte værker i et samlebind har ikke nødvendigvis en 5 6 7

Se Tavle 2.

Se Tavle 3.

Se Tavle 4.

13

og samme forfatter som fællesnævner (som tilfældet er med ovennævnte Bar­tholin-samlebind) idet fællesnævneren også kan være af emnemæssig art, jvf. post 91 side 174, hvis enkeltbind har levnedsbeskrivelser som fællesnævner, nærmere bestemt levnedsbeskrivelser forfattet af henholdsvis Philostratus og Arrianus over henholdsvis Apollonius fra Tyana og Aleksander den Store, nemlig: ”Philostratus de vita Apollon. Thyanæi. Lutetiæ. 1555” og ”Arrianus de [skrevet ”do”] vita Alexandri M. Lugduni. 1553”.

Ydermere kan der være samlebind, hvor der ikke umiddelbart kan konstateres nogen fællesnævner de enkelte samindbundne værker imellem, hvorfor de pågældende samlebind må karakteriseres som værende af blandet indhold, jvf. f.eks. post nr. 955 på side 146, der indeholder 2 emnemæssigt forskellige værker af henholdsvis Joachim Camerarius og Flaminius Nobilius, nemlig: ”Joach. Camerarij Opuscula Qvædam de Re Rustica. Norib. 1596.” og ”Flam.

Nobilij de hominis felicitate, de vera & falsa voluptate, de honore Lib. VI. Marpurgi 1596.”

Opmærksomheden skal også henledes på, at katalogets forfatter(e) har benyttet sig af den praksis, at værker bestående af mere end 1 bind har fået lige så mange fortløbende katalognumre som det pågældende værk har bind, jf. f.eks. i foliantgruppen på side 2 værket ”Biblia Lat. cum Glossâ ordinariâ. Antverpiæ 1634. Volum. VI.”, der – fordi det er i 6 bind – er opført med katalognumrene ”42. 43. 44. 45. 46.

47.”8 Winstrups bogsamling blev for lidt over 70 år siden behandlet i en 12½ sider lang artikel9 med titlen ”Biskop Peder Vinstrups bibliotek” forfattet af svenskeren Krister Gierow (1907-1979) – overbibliotekar ved Universitetsbiblioteket i Lund fra 1955 til 1973.

8 9

14

Se illustration side 29.

Herefter refereret til som Gierow 1945.

Efter en kortfattet gennemgang af Winstrups velkendte biografi og nogle generelle betragtninger over det boglige miljø Winstrup var rundet af (Gierow 1945: 95-97) springer forfatteren 3 sider inde i artiklen frem til det mest dramatiske tidspunkt i Winstrups biblioteks historie, nemlig 1644, hvor det ”hotades av en fullständig katastrof” (Gierow 1945: 97).

Historien er følgende: i december 1643 og de første måneder af 1644 marcherede en svensk hær under ledelse af den svenske general Lennart Torstenson ganske uventet (for Danmark vel at mærke) fra Mähren via Holsten op i Jylland, der blev erobret og udsat for barske plyndringer. Ved en helt parallel aktion i den modsatte ende af landet rykkede den svenske feltmarskal Gustaf Horn i februar 1644 fra Sverige ind i Skåne, hvor hans tropper bl.a. erobrede byerne Helsingborg, Landskrona og Lund.

Det er her Winstrup og hans bogsamling kommer ind i billedet. Winstrup opholdt sig ikke inde i Lund på tidspunktet for erobringen af byen, og havde af bekymring for, hvad der ville kunne ske med hans bogsamling i tilfælde af en svensk sejr, på forhånd gemt sit bibliotek (eller i det mindste de mest kostbare dele af det) af vejen på et hemmeligt sted – troede han – i domkirken. De fremmede tropper opsporede dog gemmestedet i en hul søjle på sydsiden af koret – og fjernede de fleste af bøgerne, hvoraf en mindre del blev deponeret på rådhuset i Landskrona og en anden større del havnede som krigsbytte hos diverse svenske officerer og efterfølgende blev bragt til Sverige (og resten af Winstrups bøger i søjlen blot blev efterladt på stedet i mere eller mindre ramponeret tilstand).

Så sent som den 21. juli 1645 beklager Winstrup sig10 i et brev til Jesper Brochmand, der er bevaret som senere kopi på DKBK (GKS 3038 4to brev 74), over de udgifter han kommer til at udrede for at genskabe sin ødelagte bogsamling, og 10

Se Hansson 1950: 310 fodnote 59.

15

skriver: ”Meum erit bibliothecam, à vicinis Harpyis immane mutilatam, novis subinde sumptibus instaurare, modò Deus nos, post nubila hæc Martis, serenæ pacis, Phoebo benignè et maturè beare velit; id qvod oramus ipsum per et propter

Fol. C4v, D1r og D1v i Winstrup 1646

Principem Pacis Jesum Christum.”, hvilket hos Hansson er oversat til svensk som følger: ”Min uppgift skall bli att så

16

småningom med nya kostnader förnya mitt bibliotek, som fruktansvärt stympats av de närboende harpyerna, blott Gud vill välvilligt och i rätt tid lyckliggöra oss med fredens klara sol efter dessa krigets moln, vilket vi bedja om genom

(”Belli Svecico-Danici {THAUMASIA}”).

och för själve Fridsfurstens Jesu Kristi skull”.

Efter indgåelsen af Brømsebro-freden 13. august 1645, der 17

gjorde en ende på denne svensk-danske dobbeltfrontskrig, der i eftertiden sædvanligvis samlet omtales Torstenson-krigen, men egentlig bestod af 1 Torstenson-krig + 1 Horn-krig, henvendte Winstrup sig trods sine lidet varme følelser for svenskerne i et underdanigt og forsonligt brev til Gustaf Horn og bønfaldt ham om at få den del af sine bøger, der var blevet fjernet fra domkirken i Lund, tilbage.

Peder Winstrups brev til Horn, afsendt fra Malmø den 14. august 1645 – Winstrup var hurtig på aftrækkeren ses det – lyder i sin helhed: “Edle och Welborne Herre, Herr Feldtmarschalck, Gustaf Horn, Gunstige Herre.

Efter som nu er wiss och god förhaabning om fred at blifue emellem disse Nordische, som ere dee förnembste Lutherske, Riger, hworfore Herrens Nafn wære lofuet och benedidet [d.e. velsignet]11, da fordrister ieg mig ydmyheligen att besöge [d.e. henvende mig til] Eders Excell:z med denne min tienstwillige skrifwelse, huortill ieg stor aarsag hafuer, efterdj mit Bibliothec, som mange penge kaast hafuer, hwilcket Vdj Lunde Domkirke j Chooret j een huull pille paa den synder side war nidsat, af Eders Excell:z Vnderhafuende [d.e. undergivne] krigzfolck blef vdtaget [d.e. ført bort], och deraf mange af dee allerbeste bögger for mange hundrede daler, mig ere fratagne (Resten af mit bibliothec, som ieg fich der fraa er gandsche ringe och forderfuet [d.e. har lidt skade]) huilcket mig refereris, at wære skedt af den aarsag, fordj ieg icke self personligen Vdj min residens er blifuin tillstæde. Jeg matte j denne tydh endeligen lade mig finde saa nær hos min allernadigste Herre och Konung, at ieg H: M:tt kunde ubehindret Vpwarte, och at ieg med Hans M:ttz betrode gode Mend Vdj mitt embede kunde forwalte och bestille hwes [d.e. hvad] mig af min nadigste herre 11 For at lette læsningen har jeg hist og her føjet en oversættelse af visse ord og vendinger til.

18

betrodt och befalet er, ellers hade ieg wel blefuit der paa stede Vdj Lund, icke tuiflende, att Eders Excell:z officerer och krigsfolck, io hade bewiist mig den samme humanitet och mildheed, som mine Præster och Geissligheden her Vdj landet bewiist ehr; Min ydmyg bön och begierring er, efter ieg hafuer spuerdt [d.e. fået at vide] och förnummet [d.e. erfaret] af mine Præster och andre, att een stor part af be:de [d.e. bemeldte] mine Bögger, skall wære beholden [d.e. i sikkerhed] Vdj Landzkrone, der paa Raadhuset, och endoch [d.e. tillige] paa andre steder her Vdj landet hoes adskillige Officerer, att Eders Excell:z af et Christelig gemüt och een heroische liberalitet, wilde samme mine Bögger mig igienskiencke och forære, at ieg dee Opera och script, som ieg wid dennem hafuer begynt att elaborere, kunde perficere [d.e. færdiggøre] och forferdige [d.e. viderebesørge] Sweriges Rige, ligesaauel som dette wort Rige till brug och gafn, efterdj den sande Lutherische religion Vdj begge Riger; Gudh skee lof, ær att finde. (Den Naadige Gudh endnu herefter fremdelis in till werdenes ende, welsigne disse Nordische Riger med den sande religion, och lige som hand samme Riger ved den sande religion hafuer sammanfojet, hand och saa dennem wed Politische fred och eendrechtigheed, och wenlig, ja kierlig Naeboskap altijd wilde sammenbinde och foreene ind till Verdenes ende, for Jesu Christi skyld) Saaden Eders Excell:ts Heroische liberalitet och mildheed, tillige med Eders Excell:z store humanitet och pietet, som af alle meget berömes, wil ieg wide icke allenist Vdj mit Fæderneland, men end och saa Vdj mine publicis scriptis, for all Verden at berömme. Jeg erindrer mig, hwilcket och maa skee nogle af Eders Ecell:z Officerer Vel Vitterligit er, at een fornemme hojlærd Mand Vdj Jydland, j den siste Keiserlige Feide, j lige maade miste bibliothec och sine bögger, hwilcket det Keiserlige krigzfolk hannem hafde fratagit, men der [d.e. da] Keiseren och Danmarck blefue forlichte, blef hannem samma hans bibliothec och bögger af den Ke19

iserlige Chatolische Öfwerste restitueret och foræret; Meget mere [d.e. så meget mere] formoeder ieg saadan gunst mig at wederfaris, af Eders Excell:z, som med Oss er af den sande Lutherische religion, och for sin mildheed och fromhed storligen berömmes. Jeg Eders Excell:z med Eder kierre Welborne Frue och börn, och alt kiert hafuende, Vnder den allerhöjestes protection troligen Vill hafue befalet. Af Malmöe, den 14 Augustj 1645.

Eders Excell:tz ydmyg och willige tienere Peder Winstrup D.”12 Med restitueringen af et røvet bibliotek tilhørende en fornem, højlærd mand i Jylland sigter Winstrup til det under den danske deltagelse i Trediveårskrigen – kaldet Kejserkrigen (1625-1629) – i 1626 bortførte og i 1629 for dyre penge tilbagekøbte meget righoldige bibliotek på Rosenholm i Jylland tilhørende Holger Jørgensen Rosenkrantz (1574-1642) (jvf. Walde II 293 ff.).

Gustaf Horn kunne ikke umiddelbart efterkomme Winstrups bøn, da Sveriges regent dronning Kristina, der var meget glad for bøger, havde givet besked om at de biblioteker man stødte på under felttoget skulle sendes op til hoffet, og henvendte sig derfor herom i en skrivelse til de svenske fredsforhandlere, der lyder: ”Hög- och Wälborne Herrer, Högtährade Käre Herr Fader13, Bröder och synnerlige gode Wänner.

Mig hafuer Biskopen j Lunden D:r Petrus Winstrupius gifuit tillkänna; huruledes wid den tijdh iagh först med Hennes 12 Afskrift – på et i nogen grad forsvensket dansk – i Riksarkivet i Stockholm aftrykt i Walde 1916-1920: I 346-347. Hvad det sproglige angår bemærker man at afskriveren i en række tilfælde har gengivet dansk ”aa” med ”a” (”matte”, ”allernadigste”, ”nadigste” og derfor måske været uvidende om at dansk ”aa” er modsvarigheden til svensk ”å”).

13 D.e. kansler Axel Oxenstierna, hvis datter Kristina (1609-1631) Horn havde været gift med indtil hendes tidlige død.

20

Kongl. Maij:tz mig anförtrodde Armee ankom j desse quarteren, hans bibliotheca j Lundens Domkyrckia, är af wårt folck funnen worden, och derifrån bortförd, mig derföre ansökiandes, att iag det, som af samma bibliotheca kan finnas, wille honom restituera låta, föregifuandes [d.e. idet han oplyser], att han sitt residens hafwer då måst förlåta, att någre af sin konung sigh anbefalte ährander, förrätta; Nu är wist, att j Lunden twenne bibliothecæ funnos, det ena Capitlet, och det andra biskopen tillhörigt, men een deel af Biskopens är af några egennyttige, eenkannerligen [d.e. specielt] Michel Michilsson, förr än iagh deröfwer blef adverterat, förrycht [d.e. fjernet] wordet och förskingrat [d.e. spredt for alle vinde]; Men een part deraf (som han Biskopen föregifuer) skall ännu finnas j LandzChrono ibland det andra bibliotheket, som publiqu war, och iagh dijt lät afföra [bringe hen], och j godh förvaring nedersättia [d.e. anbringe]: Så kunde fuller hafua sina skähl [d.e. så det kunne uden tvivl være berettiget], att iagh berörde Biskop här Vthinnan måtte wilfahra [d.e. imødekomme], och göra ett nöije; Men emädan [d.e. al den stund] Hennes Kongl. Maij:tt hafuer allernådigst hoos mig låtit göra påminnelser, att Bibliothecæ dee här funnes, icke skola förryckias och bökerne distraheras, Vthan Vp till Hofwet för­skickas; Dy står mig inthet allena ann häröfuer disponera, Vthan länder här med till Eders Excell:z och gode Herrer min tienst- och wänlige begäran, dee wille mig sitt inrådande [d.e. råd] och Sentiment deröfuer Vptäckia [d.e. meddele], om Biskopen, j betrachtande [d.e. hvis man antager], att han der med måtte obligeras [d.e. imødekommes], af hans bibliothec, hwad der finnes, må igen bekomma, eller icke, efter som, j fall, att honom det efterlåtes [d.e. tillades], och [d.e. også] Michill Michilsson tillhållas [d.e. strengt opfordres] måste, att han, den deel han af samma bibliothec hafuer, åter till rätta komma [d.e. komme til veje] låter. Det som j LandzChrono finnes, låter iagh på nytt öfwersee [d.e. gå efter], inventera [d.e. lave en 21

fortegnelse over] och förnimma [finde ud af], hwad deraf biskopen tilkommer [d.e. rettelig tilhører], och består mästedeeles, som iag förnimmer, j patribus, andre Theologis och någre gamble Historicis. Befalandes Eders Excell:z och gode herrer här med och altijdh, Vnder Gudz dens högstes nådige skydd och beskärm, till all önskelig wälgång, tienstoch Wänligen.

Datum Hufwudqwarteret j Skräflinge, den 15 Augustj 1645.

Eders Ex­cell:z och gode Herrers Tienstwillige Gustaf Horn P.S. Jagh försänder och Copian af ofuanbem:te Biskopens bref, Eders Excell:z och gode Herrer här innelycht [vedlagt] tilhanda. (Sigill)”14 At man har efterkommet Winstrups anmodning på højeste sted og udvirket at de bøger, der var havnet på rådhuset i Landskrona, returneredes, vil fremgå af Winstrups egne beskrivelser af det samlede sagsforløb i værkerne ”Belli Svecico-Danici {THAUMASIA}”15 fra 1646 (fol. C4v-D1v) og den danske oversættelse heraf ”Svenske=Danske Krigs Vnder”16 fra 1647 ved Malmø-rektoren Peder Hermansen (side 2122), hvor han dels redegør for årsagerne til at han ikke havde kunnet opholde sig hjemme medens krigshandlingerne stod på, dels beretter om hvorledes bøgerne, der var havnet i Landskrona, er kommet tilbage, dels – som lovet – anpriser Gustav Horns ”libteralitas” [d.e. gavmildhed] (i den danske oversættelse omskrevet ved at kalde ham ”den runde [d.e. rundhåndede / gavmilde] Herre”), dels anmoder dronning Kristina give befaling til at de af hans bøger, der var blevet beslaglagt af svenske officerer og ført til Sverige, bragtes til veje, for at han kunne få mulighed for at benytte dem i for14 Originalbrev i Riksarkivet i Stockholm aftrykt i Walde 1916-1920: I 348-349.

15 I min Winstrup-bibliografi (som der herefter henvises til som Christensen 2020) kaldet Winstrup 1646. Fra græsk translittererede ord er der (og tillige i nærværende skrift) indfattet i såkaldte ”Tuborg”-parenteser.

16 I Christensen 2020 kaldet Winstrup 1647 (3).

22

bindelse med fuldendelsen af de skrifter han allerede var begyndt på.

Først Winstrups egen latinske tekst: “In Anconitano receptaculo sub umbra Omnipotentis cum laterem, consvetæ à me officii partes, [solâ excepta visitatione] per totam dioecesin absq; remora & obstaculo administrabantur. Si mihi ex officio non fuisset subindè agendum cum Regiis præfectis, Regni proceribus, & Rege ipso, in destinata utiq; sede & domo mea permansissem, nec illinc discessissem, & memet stipendio interea omni privassem. Etenim in laribus hærere meis si licuisset, quod ob provinciam meam, confortio {tōn megisanōn} astrictam, mihi tunc erat {ek tōn adynatōn}, supellex fortè mea tàm libraria, quàm alia, non ita curtata fuisset. Bibliotheca mea, quæ ingruente milite ob multitudinem & magnitudinem librorum hinc expeditè deportari nequibat, intra secretiora templi nostri penetralia asservabatur. Ex eâ tamen, odorâ quasi militum indagine inventâ, plurima & optima volumina ad se rapuit nocentissima manus Martis, quamvis huic cum Musis & libris commercii sit nihil. Tandem verô, cùm abitum Sveci placati molirentur, centum mihi & sexaginta Authores, eosque grandiores, Horniana liberalitas reddidit; quamobrem Svecicam Reginam humillimâ prosequor gratiarum actione. Reliquos libros meos, numero longè plures, pretio longè cariores, edecumati quidam Svecici exercitus ductores in Sveciam asportarunt, Hos si Serenissima Regina ad Bibliothecam atque in possessionem meam postliminiò venire juberet, quò opera, quæ in usum Ecclesiæ, tàm Svecicæ, quàm Danicæ, quippè utriusq; orthodoxæ & Lutheranæ, salutarem elaborare coe­peram, felicius continuare & absolvere possem, tantam ego munificentiam dignis laudibus ebuccinare & celebrare nunquam cessarem. Sed quorsum abstrahor? à privatâ causâ & personâ meâ converto me ad pastores meos in Scania venerandos ... ”. 17 17

Se illustration side 16-17.

23

Side 21-22 i Winstrup 1647 (3) (

24

(”Svenske=Danske Krigs Vnder”)

25

Ordet ”Anconitanus”, der anvendes i forbindelsen ”In Anconitano receptaculo” i starten af den latinske tekst, er et adjektiv med betydningerne ”anconask / fra Ancona / Ancona-” og refererer almindeligvis til havnebyen ’’Ancona’’ i regionen Marche i den centrale østlige del af Italien. Anvendt om personer stammende fra byen genfindes det eksempelvis i ældre opslagsværker i det latinske navn på den i Ancona fødte italienske humanist Ciriaco de Pizzicolli (1391-1450) – Cyriacus Anconitanus. Indledningen til Winstrups latinske tekst synes derfor umiddelbart at skulle oversættes: ”På mit anconaske tilflugtssted”.

På latin har propriet ’’Ancona’’ sideformen ’’Ancon’’, der er synonym med appellativet ’’ancon’’ – der som almindeligt opslag betyder ’’albue’’, men som teknisk term også kan anvendes som betegnelse for diverse albuelignende størrelser, som f.eks. ’’et vinkelmåls ben’’ eller ’’en vinkelformet murkrampe’’, der holder bygningsdele sammen o.l. Latin ’’ancon’’ er indlånt fra græsk ’’{ankōn}’’, der også opr. har grundbetydningen ’’albue’’, men tillige er registreret med semantisk beslægtede betydninger som ’’(albueformet) forbjerg”, ”(albueformet) bugt”, ”(albueformet) flodkrumning”, ”(albueformet) murhjørne’’.

Formen på de store sandbanker foran det gamle Malmø (der også har givet byen dens navn – ’’malm’’ betød ’’sand’’ og det udlydende ’’ø’’ er en rest af ordformen ’’högar’’ – altså ’’sandhøjene / sandbankerne’’ – blev af de tyske købmænd, der besejlede byen i middelalderen (undertiden) registreret som albueformet, hvorfor byen af dem fik navnet ’’Elbogen’’ – dvs. ’’Albuen’’. Byens tyske navn burde vel så egentlig på latin være blevet oversat til ’’Ancon Scanorum’’ (Skånes albue) og ikke ’’Ancona Scanorum’’ (Skånes Ancona), men eftersom den italienske by ’’Ancona’’ også havde sideformen ’’Ancon’’, der som allerede nævnt er synonym til appellativet ’’ancon’’ = ’’albue’’, har det været nærliggende 26

at gå den anden vej og erstatte det lidet kendte substantiv ’’ancon’’ med det nok mere velkendte stednavn ’’Ancona’’ og lade det for anledningens skyld være en latinsk oversættelse for ’’albue’’. Nye stednavne mister hurtigt deres egentlige betydning, så reelt har det ikke spillet nogen rolle om man kaldte byen ’’Ancon’’ eller ’’Ancona’’. Propriet ’’Ancona’’ = ’’Malmø’’, der må betragtes som en lærd, lokal og lidt humoristisk nyskabelse, er ikke optaget i det store leksikon Orbis latinus 1972 over latinske stednavnebetegnelser rundt om i verden, så ’’Ancona’’ om ’’Malmø’’ er nok ikke en betegnelse, der har vundet nogen særlig stor udbredelse i den latinkyndige verden, og er da heller ikke optaget i nedenstående samtidige oversættelse, hvor der slet og ret står ’’Malmøe’’. Andre latinske betegnelser på Malmø er Malmogia18 og Ellebogium.

Adjektivet ’’Anconitanus’’ tilligemed adjektivet af den normale latinske Malmø-betegnelse ’’Malmogia’’, nemlig ’’Malmogianus’’ genfindes tidligere hos Winstrup i den bevidst kryptiske og anonymiserende titelbladstekst til hans ”CORNICEN DANICUS” fra 164419 i form af anagrammerne ’’Anticonanus’’ og ’’Mogimalanus’’ i forbindelsen ”in Receptaculo per anagramma Mogimalano vel Anticonano”.

Winstrup har sandelig forsøgt at slette sine spor efter alle kunstens regler.

Den fine oversættelse af Winstrups tekst ved rektor Peder Hermansen lyder som følger: ”Der jeg under den Almec­ tiges skygge laa i skiul i Malmøe / hvort hen jeg tog min tilfluct / giorde jeg mit sedvanlige Embede i alle stycker ofver det gantske Stict / foruden all Forhindring oc Modstand / Undertagen det ene / at jeg icke da kunde besøge Kirckerne self i egen Person oc Visitere. Hves jeg icke paa mit Embedis vegne undertiden skulde haffve Handlet med Kongeli-

18 Det mystiske ”g” i denne form er den sidste rest af ”g” i nysnævnte ”högar”.

19 I Christensen 2020 kaldet Winstrup 1644 (3).

27

ge Slots=Herrer Rigens Høffdinger / ja med Kongen selff / haffde jeg vist bleffvet siddendis i mit Forordnede Sæde oc blefvet i mit Huus / oc ingenlunde hafde jeg Viget der fra / oc i midler tid skilt Mig self ved all indkomst oc fortiente Løn. Thi haffde jeg maat bleffven Hiem­[m]e / hvilcket / for min bestilling skyld / som forplictede mig til Høffdingers omgengelse / aldelis da var umueligt / kand skee / Jeg icke haffde mist saa meget baade aff mit Biblioteck / saa oc aff andet Boskab. Mit Biblioteck / som for Bøgernes Mangfoldigheds oc storheds skyld icke kunde letteligen flyttis her fra / der Fienden indfalt) vaar ­Giemt i en Lønlig forvaring udi Domkircken. Dog der Soldaterne / ligesom Jact=hunde / lucktede oc opsnagete den­[n]em / toge de skadelige Folck mange oc skøn­[n]e Bøger bort / alligevel [d.e. uagtet] de haffde ingen Lyst til at Studere i dennem. Men dog omsider / der de Svenske bleffve til freds / oc Lafvede sig til at reyse bort / gaff den runde Herre / Gustaw Horn mig hundrede oc trediesens tiuffve Authores igien; Hvorfore jeg ydmygeligen tacker den Svenske Dronning. De andre mine Bøger / som vaare mange fleere / oc meget Dyrere / toge nogle Anseenlige Øffverster med sig ind i Sverrig.

Dersom den Høybaarne Dronning vilde befale / at de her effter maatte skickis tilbage igien til deris Steder i mit Biblioteck / paa det jeg kunde des Lyckeligere fare fort oc fuldende de Skrifter / som jeg da hafde begynt paa / saa vel til den Svenske / som til den Danske Kirckes Saliggiørende brug / efftersom de begge haffve den rette og Luterske Lærdom / vilde jeg aldrig lade aff at udbrede oc Prjseligen berømme saa Høy oc stor en gaffvemildhed. Men hvor kommer jeg hen? Jeg maa vende mig fra min egen Privat sag oc egen Person / til mine Værdige Præster i Skaane ... ”.

Der forlyder ikke noget om at bøgerne, der var blevet beslaglagt af de svenske officerer, nogen sinde skulle være kommet retur. Da Winstrup ikke har haft grund til at tale 28

usandt om antallet af disse bøger, må det stå til troende, at der har været tale om mange flere end de 160 Horn fik returneret. Angivelserne ”numero longè plures” og ”mange fleere” kan være så meget, men lad os bare antage at det højt regnet har drejet sig om en 250-300 yderligere bøger – der har formentlig også været grænser for hvor mange bøger den hule snydesøjle har kunnet rumme. Hertil skal så lægges et mindre antal bøger, som Winstrup iflg. skrivelsen til Gustav Horn fik tilbage direkte fra domkirken, fordi den svenske hær ikke havde taget dem med sig, måske fordi de var blevet ødelagt i forbindelse med transaktionerne i den hule søjle. Winstrup betegner denne rest af hans bibliotek som ”gandsche ringe och forderfuet [d.e. beskadiget / ødelagt]” – det har nok ikke drejet sig om så mange bøger – så det ændrer ikke meget ved anslåelsen af størrelsen af Winstrups daværende bibliotek. Alt i alt har Winstrups bogsamling inden krigen 1643-1645 derfor nok højest bestået af 500 bøger, og lige efter krigen altså kun 160 (plus de ødelagte).

Og ved hans død 34 år efter var samlingen altså vokset til omkring 3000 bind. Der har således været tale om en overordentlig betragtelig tilvækst.

Den danske talangivelse ”hundrede oc trediesens tiuffve” har voldt såvel Walde som Gierow store problemer. Walde er i sin bog20 kommet frem til at det betyder ”150”, medens Gierow i sin artikel21 får det til ”159”, men det rigtige er selvfølgelig 160, nemlig 100 + (3 x 20), læst: et hundrede og tre sinde tyve, hvilket antal også fremgår af den latinske talangivelse i ”Belli Svecico-Danici {THAUMASIA}” fra 1646, hvor der som ovenfor citeret står ”centum ... & sexaginta Authores”.

I forbindelse med sin omtale af Peder Winstrups far Peder 20 21

Walde 1916-1920: 226.

Gierow 1945: 100.

29

Jensen Winstrup (1549-1614) skriver Krister Gierow i sin artikel (hvor han i øvrigt også får Peder Jensen Winstrup placeret som biskop i Roskilde – det skal være i København som biskop over Sjællands Stift, da bispestolen i Roskilde var ble-

Foto af brev 731 i den trykte udgave fra 1751 af breve til og fra Ole Worm (her fra Ole Worm til Peder Winstrup, dateret København 29. december 1638).

vet nedlagt i 1536 i forbindelse med Reformationen): ”Man torde ... också kunna utgå ifrån, att Peder Vinstrup d.ä. haft ett bibliotek, som svarat till hans lärdom och stälning. Det er väl icke osannolikt, att den danske 1500-talslitteraturen, som är så rikt företrädd i sonens boksamling, härrör från honom”22. Hertil skal bemærkes at Peder Jensen Winstrup egentlig aldrig er blevet betragtet som særligt lærd. Bjørn Kornerup skriver i DBL II: ”P.J.W. var utvivlsomt en velbegavet og veluddannet Mand. Han synes dog at have hørt til den Type Personligheder, hvis Styrke fortrinsvis be­staar i formel Begavelse, og som vel i deres Ungdom formaar at gøre et blændende Indtryk, men hvis senere Indsats kun i ringere Grad indfrier de straalende Løfter. P.J.W. forstod at udtrykke sig med stor Klarhed i Tidens Latinitet, og han besad ogsaa gode teologiske og humanistiske Kundskaber, men han fik ingen større Betydning som Universitetslærer eller Forfat22

30

Gierow 1945: 96.

ter.” Hans ligprædikener karakteriseres som ”uden større særpræg” og ydermere hedder det om ham hos Bjørn Kornerup, at han ”I sin daglige Embedsførelse synes ... at have ladet sig beherske af sit Hang til Magelighed —, betegnende er det vistnok saaledes, at han lod sin Svigersøn, den elegante Stilist Prof. Johannes Stephanius affatte adskillige af de Skrivelser, der udgik i hans Navn”. Derudover er det værd at erindre sig at PPW kun lige var fyldt 9 år da faderen døde – der var 5 år til han skulle til Sorø. Det har nok været lidt tidligt at gøre sig overvejelser over drengens fremtidige behov for faderens bogsamling, så mon ikke bare Peder Jensen Winstrups bøger er blevet incorporeret i Peder Winstrups stedfaders Hans Poulsen Resens (1561-1638) bibliotek i forbindelse med dennes giftermål med Peder Winstrups mor i november 1615 – samme år han blev udnævnt til at overtage hendes afdøde mands post som Sjællands biskop. Peder Winstrup kan naturligvis have arvet nogle af sin fars bøger senere, da Hans Poulsen Resen døde, men i den forbindelse skulle der jo også tages hensyn til Hans Poulsen Resens egen søn – Peder Winstrups stedbroder (fra 1615) og hans svoger (fra 1624 i kraft af giftermålet med søsteren Thale) – Hans Hansen Resen (1596-1653) – professor i teologi ved Universitet, dr.teol. og kommende biskop over Sjælland efter Jesper Brochmand (1585-1652). At der rent faktisk har eksisteret en slags biblioteksfællesskab mellem de to slægtninge – Winstrup og Resen – fremgår på smukkeste vis af et brev af 29. december 1638 fra Ole Worm i København til Peder Winstrup i Lund omhandlende en bog fra Resen ”seniors” bibliotek skrevet med runer (hvilken nærmere bestemt nævnes ikke), som de 2 svogre i forening har ment Worm kunne få gavn af, jvf. følgende af H.D. Schepelern besørgede danske oversættelse af brevet i hvilket Worm giver udtryk for sin overordentlig store interesse i i det mindste at låne bogen for en tid: ”Den højtberømte Dr. Hans Resen, din Svoger, har fortalt mig, at der i den ældre 31

Dr. Resens Bibliothek fandtes en Bog skrevet med Runer, hvilken I to i Forening venskabeligt har bestemt til mit Brug.

Men da jeg hører, at den er bragt herfra sammen med dine andre Bøger, beder jeg indtrængende om, at du, hvis du ikke kan undvære den, blot nogen Tid vil indrømme mig den til offentligt Gavn. Hvis der ved Hjælp af den bliver kastet noget Lys over vore Oldsager, lover jeg dig, at det ikke skal ske uden hædrende Omtale af dig. Jeg er slet ikke i Tvivl om, at du beredvillig vil overlade mig den i Betragtning af den Hengivenhed, du altid har vist mig. Jeg nedbeder inderligt et meget lykkeligt Nyt­aar over dig og dine. Lev vel. København, den 29. December 1638.” (Schepelern 1965-1968: II, 111), jvf. tillige illustrationen ovenfor med brevteksten i sin latinske udgave, hentet fra Worm 1751: II, 758.

Da der ikke foreligger oplysninger om hvilke bøger Winstrup mistede under Torstenson-krigen er det ud fra det senere auktionskatalog umuligt at afgøre om nogle af de forsvundne værker efterfølgende blev genanskaffet af ham. Selvom der har været tale om bøger fra 1400- og 1500-tallet var disse bøger jo ikke synderlig antikvariske på Winstrups tid, så det har ingenlunde været umuligt på daværende tidspunkt at genanskaffe en tabt ”gammel” bog.

Hvorom alting er indeholder auktionskataloget masser af bøger, der angiveligt er trykt i 1500-tallet – og sågar en række fra 1400-tallet, så det var ingenlunde en af Torstenson-krigen smadret bogsamling, der blev sat til salg i 1682.

Winstrups økonomi er efterhånden også bare blevet bedre og bedre, og han har givetvis købt ganske vildt ind for at kunne ende med en så stor og kostbar samling bøger som han gjorde.

Om Winstrups inkunabelsamling, dvs. samling af bøger – vuggetryk – trykt fra bogtrykkerkunstens opfindelse i Europa til og med 1500 skriver Gierow: ”Åtminstone ett 30-tal 32

inkunabler ingingo i samlingen, sannolikt fler”23. Alt i alt er 40 værker i kataloget forsynet med trykår fra inkunabelperioden, men i mindst 2 tilfælde må der være tale om trykfejl, nemlig f.s.v.a. nr. 377 på side 74 i kataloget: ”Alica Editio Argentinæ 1404.” og f.s.v.a. nr. 314 på side 111 i kataloget: ”Malleus Malesicarum 1404.”, idet de første europæiske trykte bøger først stammer fra 1440’erne. De to nævnte værker fra 1404 er i øvrigt uverificerbare af mig, da titlerne indeholder alt for få entydige bibliografiske oplysninger.

De øvrige 38 værker i gruppen på 40 – trykt så forskellige steder som: Nürnberg, Strassbourg, Milano, Venedig, Würtemberg, Brescia, Ulm, Köln, Groningen, Basel, Genova, Firenze) er forsynet med trykår fra 1473 til 1500 (1 fra 1473, 3 fra 1480, 3 fra 1481, 3 fra 1482, 2 fra 1483, 1 fra 1485, 3 fra 1486, 3 fra 1488, 1 fra 1489, 1 fra 1492, 2 fra 1493, 3 fra 1494, 1 fra 1495, 4 fra 1496, 1 fra 1497, 3 fra 1498 og 3 fra 1500). 27 af dem befinder sig i foliantgruppen, 10 af dem i kvartgruppen og kun 1 i oktavgruppen.

Selvom inkunabelopskrifterne i kataloget ofte er meget kortfattede er det muligt at pejle sig nærmere ind på mange af dem eksempelvis via katalogoplysningerne i DKBK’s REX-base. Blandt disse kan nævnes følgende 8 træffere, som hver vil være illustreret med et foto af en side i de pågældende værker for dermed at give et indtryk af Winstrups eksklusive sans for gamle og smukke tryk: 1) post nr. 175 side 58 i kataloget: ”Gratiani Decretum. Basil.

1500.”, der er katalogiseret i et opslag i DKBK’s REX-base indeholdende følgende data: Decretum Gratiani, [cum apparatu Johannis Semecae et Bartholomaei Brixiensis] (titel), Gratianus (forfatter), Johann Amerbach (bogtrykker), Johann Froben (bogtrykker), Basilea [d.e. i Basel] (udgivelsessted), 1. juli 1500 (udgivelsestidspunkt)24; 23 24

Gierow 1945: 103.

Se Tavle 5.

33

2) post nr. 322 side 14 i kataloget: “Ang. de Clauasio Summa Angelica de Casibus Conscientiæ. Noribergæ 1488.”, der er katalogiseret i et opslag i DKBK’s REX-base indeholdende følgende data: Summa evangelica de casibus conscientie (titel), Angelus de Clavasio (forfatter), Anton Koberger (bogtrykker); Nurenberge [d.e. i Nürnberg] (udgivelsessted), 28. august 1488 (udgivelsestidspunkt)25 ; 3) post nr. 541 side 22 i kataloget: ”Sexti libri decretalium Compilatio cum Hieron Clarij Summulis. Venetiis 1496.”, der er katalogiseret i et opslag i DKBK’s REX-base indeholdende følgende data: Sexti libri decretalium compilatio : illustrata lucubrationibus et additamentis Hieronymi Clarii cum summulis et divisionibus Dominici de Sancto Geminiano et aliorum in locis (titel), Bonifacius (forfatter), Battista Torti (bogtrykker), Venetiis [d.e. i Venedig] (udgivelsessted), 2.-9. maj 1496 (udgivelsestidspunkt)26; 4) post nr. 730 side 33 i kataloget: ”Solinus de Mirabilibus Mundi. Brixiæ 1498.”, der er katalogiseret i et opslag i DKBK’s REX-base indeholdende følgende data: Solinus de Mirabilibus Mondi (titel), Cajus Julius Solinus (forfatter), Jacobus Britannicus (bogtrykker), Brixiæ [d.e. i Brescia] (udgivelsessted), 20. november 1498 (udgivelsestidspunkt)27; 5) post nr. 838 side 40 i kataloget: ”Terentius cum Directorio, Glossâ Interlineari, & Vomment. varior. Argentinæ 1496.”, der er katalogiseret i et opslag i DKBK’s REX-base indeholdende følgende data: Terentius cum directorio, glosa interlineali, commentariis (titel), Publius Terentius Afer (forfatter), Johann Grüninger (bogtrykker), Argentina [d.e. i Strassbourg] (udgivelsessted), 1. november 1496 (udgivelsestidspunkt)28; 25 26 27 28

34

Se Tavle 6.

Se Tavle 7.

Se Tavle 8.

Se Tavle 9.

6) post nr. 839 side 40 i kataloget: ”Boetius de Consolatione Philos. cum notis. Norinbergæ 1483.”, der er katalogiseret i et opslag i DKBK’s REX-base indeholdende følgende data: De consolatione philosophie (titel), Anicius Manlius Severinus Boethius (forfatter), Anton Koberger (bogtrykker), Nürnberg (udgivelsessted), 2. maj 1483 (udgivelsestidspunkt)29; 7) post nr. 899 side 43 i kataloget: ”Corn. de Homborg Dialogus Creaturarum. Coloniæ 1481.”, der er katalogiseret i et opslag i DKBK’s REX-base indeholdende følgende data: Dialogus creaturarum moralisatus (titel), Nicolaus Pergamenus (forfatter), Konrad Winters / Conradus de Homborch (bogtrykker), [Köln] (udgivelsessted), 24. oktober 1481 (udgivelsestidspunkt)30; 8) post nr. 904 side 44 i kataloget: ”Bartholom. Anglicus de rerum proprietatibus, Nurinbergæ 1483.”, der er katalogiseret i et opslag i DKBK’s REX-base indeholdende følgende data: Prohemium de pro­prietatibus rerum fratris Bartholomei anglici ... (titel), Bartholomaeus Anglicus (forfatter), Anton Koberger (bogtrykker), Nurenberge [d.e. i Nürnberg] (udgivelsessted), 30. maj 1483 (udgivelsestidspunkt)31.

Den fineste af Winstrups inkunabler, nemlig Claudius Ptolemæus’ ”Cosmographia” fra 1482 omtales side 36.

Krister Gierow har kunnet konstatere at auktionskataloget indeholder mange fejlopskrivninger og trykfejl. Blandt trykfejlene er især fejltrykte trykår iøjnefaldende, jvf. f.eks. ”1946” og ”1944” i stedet for ”1646” og ”1644” i post 707 på side 131, eller ”5633” i stedet for ”1633” i post 475 på side 82. Opskrivningerne er af praktiske grunde gjort så korte som muligt. Ældre titelblade indeholder som oftest så mange (overflødige) data, at en gengivelse af dem alle i givet fald ville have medført at kataloget havde udviklet sig 29 30 31

Se Tavle 10.

Se Tavle 11.

Se Tavle 12.

35

til et flerbindsværk. En del af posterne i kataloget kan virke upræcise, hvis de ikke indeholder væsentlige oplysninger hentet fra det udbudte værks titelblad, jvf. f.eks. nr. 67 på side 2: ”Biblia Belgica. Lugduni Batavor. 1639” – der menes formentlig den fine hollandske bibeludgave ”BIBLIA, Dat is: De gantsche H. Schrifture, vervattende alle de Canonijcke Boecken des Ouden en des Nieuwen Testaments. Tot Leyden [1639]”. En anden del af posterne er helt mangelfulde, jvf. f.eks. post 12 på side 45 i kataloget: ”Nederteutsche Bibel”, hvor man jo egentlig hverken ved ud eller ind. Kataloget har derfor ikke altid nogen særlig bibliografisk værdi.

Hvis f.eks. et eller andet ældre dansk som udenlandsk tryk i kataloget er anført med et udgivelsesår, der ikke er noteret andetsteds, kan man som Gierow påpeger32 i sin artikel ikke heraf slutte at Winstrup har været i besiddelse at et ganske unikt tryk. I sådanne tilfælde vil det nok være mere realistisk at antage, at det pågældende værk er blevet skrevet forkert op af de folk, der har forberedt kataloget, eller at trykkeriet har begået en fejl. Man er næppe gået særligt meget op i korrekturlæsning af kataloget, da bøgerne jo bare skulle sælges med bedst mulige fortjeneste, og projektet derfor ikke skulle belastes af dybest set overflødige korrekturudgifter.

Gierow anfører i sin artikel33, at bøgerne i kataloget indenfor de ovenfor omtalte formatbestemte 4 afdelinger ”äro ... placerade utan ordning”. Det har han i et vist omfang ret i, men det skyldes formentlig blot at bøgerne i Winstrups bibliotek har været placeret efter samme hovedprincip. Når man har været så glad for bøger som Winstrup har været har der ikke været det store behov for systematik på hylderne – han har som enhver anden ”professionel” bogsamler givetvis vidst, hvordan hver enkelt bog så ud og vidst nogenlunde hvor den stod, så den store systematisering af bog32 33

36

Gierow 1945: 101.

Gierow 1945: 100.

samlingen har der næppe været brug for, med mindre der – som det rent faktisk fremgår på flere hold i kataloget, hvor beslægtede værker er placeret i større eller mindre ”klumper” – har været tale om dele af samlingen, der har været anvendt samlet med henblik på løsningen af visse bestemte afgrænsede opgaver – her kan eksempelvis nævnes hans bibelsamling, som har været flittigt anvendt til komparative oversættelsesundersøgelser (se illustration næste side), samlingen af trykte ligprædikener og trykte ”almindelige” prædikener, der sikkert fortløbende har været anvendt som inspira­tion til udarbejdelse af nye prædikener, eller samlingen af grammatiker, som selv en så sprogkyndig som Winstrup kan have haft glæde af at have haft samlet i grupper.

Winstrups store glæde ved bøger har han givet udtryk for i et lille epigram i sine ”EPIGRAMMATA” fra 165334 med titlen ”In Bibliothecam meam locupletissimam.”, der har følgende ordlyd: ”Bibliotheca mea est satis ampla, sat utilis; estqve Ut numerosa satis, sic onerosa satis: Ut satis est onerosa, satis sic deliciosa; Mors & vita mihi Bibliotheca mea. Est onus atq[ue] labor multos evolvere libros: Ast onus hocce tamen non sine deliciis: Deliciæ non absq[ue] labore, nec est labor absq[ue] Deliciis, multis invigilare libris.”

At kataloget i hovedsagen rummer titler på teologiske værker kan ikke undre. Winstrup var en lærd teolog og tillige en flittig teologisk forfatter og har selvfølgelig haft brug for et godt teologisk håndbibliotek indeholdende ordbøger, bibeludgivelser, diverse kommentarer osv.

Winstrup ejede en overordentlig solid samling af oversættelser af bibelske tekster samt hele bibler i diverse formater til så forskellige sprog som islandsk, finsk, svensk, dansk, tysk, fransk, hollandsk, engelsk, arabisk, spansk m.fl. (jvf. afbildningen af side 2 i auktionskataloget ovenfor) og det er bl.a. ud fra studier af disse oversættelser han har kunnet

34

Winstrup 1653: 641.

37

udarbejde de komparative afsnit i sit (ufuldendte) hovedværk ’’Pandectarum Sacrorum’’ fra 1666-1674 (Winstrup 1666 (2) og Winstrup 1674) i 2 foliantbind på tilsammen lige ved 3000 fuldtrykte sider – den største litterære præstation Winstrup har ydet35.

Bibelske tekster på dansk Af danske oversættelser af bibelske tekster, som er indgået i Winstrups bibliotek, skal nævnes: 1) Hans Mikkelsens oversættelse af Det Nye Testamente fra 1524, der er optaget i auktionskataloget side 142 som post 883 med teksten ”Det Ny Testamente paa Danske allerførst udsat ved Hans Michelsøn i Antwerpen / effter Christiani IIdi Befaling. Tryct til Lybs i Meysen 1524.” Værkets fulde titel er: “Thette ere thz Nøye testamenth paa danske ret ef­f­ter latinen vdsatthe. M. D. XXIIII.” Om trykningen og sætningen hedder det i kolofonen bagest i værket: “Trøckt oc saat vti Lybs i land til Myssen / aff Melchiar Lotther / aar effter guds biurd / tusinde oc femb­hundrede på thet fierde oc tiwffue / mondagen nest fore Bartholomei dag”36; 2) Frans Vormordsens oversættelse af Salmernes Bog fra 1528, som Winstrup har haft i hele 2 eksemplarer, jvf. post 58 på side 48 i kataloget: ”Psaltericum Danicum ex vers. Fr. Wormordi Carmelitæ” og post 190 på side 103 i kataloget: ”Psalterium Danicum per Francisc: Vormordum Carmelit.

Rostoch. 1528.” Værkets fulde titel er: ”Dauids psaltere paa danske wdsat aff B. Francisco Wormordo Carmelita mett nogre føÿe vnderscheede till the steder som mest giordis behoff oc mett eett sckønt Register bag ij boghen om huer psalmis brygilse ­dygdt och krafft.” Om trykningen hedder det i kolofonen: ”Tryct ÿ Ro­stock hooss the brødere ij Sancti Michaelis closter Anno &c . M.D.xxviij. then femte dagh wdi 35 36

38

Se herom nærmere Christensen 2020: 67-68.

Se Tavle 13.

Side 2 i kataloget over Peder Winstrups bøger med en lang række foliantbibler opregnet efter hinanden.

39

Septe[m]bri”37; 3) Christiern Pedersens oversættelse af Det Nye Testamente fra 1529, der er opført som post 133 på side 99 i kataloget: ”Novum Test. Danicum. Dat-Andorp. 1529”. Værkets fulde titel er: ”Det Ny Testamente Jhesu Cristi ord oc Euangelia som Han selff predickede oc lerde her paa Jorden / Hwilke Hans hellige Apostle oc eua[n]geliste siden bescreffue de ære nw vdsette paa reth Danske / Gud til loff oc ære oc den menige almwe till tieniste,” Om sætningen hedder det i kolofonen: ”... Sat i Andorp ... [d.e. Antwerpen] Aar ... M D xxix”38; 4) Den fuldstændige danske bibeloversætelse fra 1550 – Christian 3.’s bibel, der er opført som post 62-65, og altså har været delt op i 4 delbind, på side 2 i auktionskataloget: ”Biblia Danica. Kiøbenhafn 1550. Vol. IV.” Værkets fulde titel er: ”Biblia / Det er den gantske Hellige Scrifft / vdsæt paa Danske. Prentit i Københaffn / aff Ludowich Dietz. M. D. L.”39; 5) Den Resen-Svaningske bibeloversættelse fra 1647, der er anført som post 383-386, og altså også har været delt op i 4 delbind, på side 112 i auktionskataloget: “Den Danske Bibel. Kiøbenhaffn 1647 Vol. IV.” Værkets fulde titel er: “BIBLIA, Paa Danske / Det er: Den gandske Hellige Skriftis Bøgger / Paa ny igiennemseete / med Fljd / efter den Ebræiske oc Grækiske Text / det næste mueligt var / Oc forbedrede med ny Summarier / fuldkommeligere Concordantzer / oc korte Antegnelser udi Bredden / anlangendis de mørcke Ord oc maader ad tale med. Efter vor Allernaadigste Herris / Kong CHRISTIANS den IV. Christelige Befaling. Prentede i Kiøbinghafn / Hos Melchior Martzan oc Melchior Winckler 37 38 39

40

Se Tavle 14.

Se Tavle 15.

Se Tavle 16.

/ Universitat. Bogtrøckere. Anno M. DC. XLVII.”40 Bibler på andre sprog end dansk Blandt de bibler på et af originalsprogene og de bibeloversættelser til andre sprog end dansk, som Winstrup har benyttet sig af i sin forskning og som har indgået i hans bogsamling skal her nævnes 3 førstegangsudgivelser af nationale totale bibeloversættelser: 1) post 70 på side 2 i kataloget: ”Biblia Islandica. Holum 1584.”, hvis fulde titel er ”Biblia, það er / Øll Heilög Ritning / vtlögd a Norrænu. Med Formalum Doct. Martini. Lutheri.

Prentad a Holum / Af Jone Jons Syne M D LXXXIIII.” Her er der tale om den såkaldte Gudbrandsbibel, som er den først udgivne komplette islandske bibel. Bogen er oversat og udgivet af Guðbrandur Þorláksson – biskop i Hólar på det nordlige Island – med Frederik 2.s bevilling og tilladelse, som er medtrykt i starten af værket, og hvori det bl.a. hedder, at: ” ... H. Gudbrander Thorlakssøn maa lade for[skrev] ne Biblia paa Islands maall prenthe oc j Trøck udgaa / Dog hand skal were forplictig met største Flijd och Vindskibelighed for[skrev]ne Biblia paa samme Islandsmaall at vertere oc vdsette / oc aff hans høgiste Forstand thend tilforn at corrigere oc igennemse.”41; 2) post 69 side 2 i kataloget: ”Biblia Finnica. Stockholm 1642.”, hvis fulde titel er ”BIBLIA, Se on: Coco Pyhä Ramattu / Suomexi. Pääramattuin / Hebrean ja Grecan jälken: Esipuhetten / Marginaliain / Concordantiain / Selitösten ja Registerein cansa ... Stockholmis / Präntätty Henrich Keisarilda / Anno 1642.”42; 3) post 27 på side 46 i kataloget: “Biblia Hispanica. A. 1569.”, hvorved må menes “LA BIBLIA, QVE ES, LOS SACROS LIBROS 40 41 42

Se Tavle 17.

Se Tavle 18.

Se Tavle 19.

41

DEL VIEIO Y NVEVO TESTAMENTO. Trasladada en Español.

M. D. LXIX.”43 (også kaldet ”Biblia del Oso” eller på dansk ”Bjørnebibelen”). På trods af den gådefulde stedsangivelse ”A.” i Winstrup-kataloget må der ud fra årstallet at dømme være tale om ”Bjørnebibelen” – den første spanske komplette bibeloversættelse – som den uafhængige lutheranske teolog Casiodoro de Reina (1520-1594) var primus motor for. Den pågældende bibel blev trykt i det dulgte i Svejts og udgivet uden trykkested, men det meget sympatiske bjørne- og bi-logo på titelbladet røber at oversættelsen er udgået fra Samuel Apiarius’ trykkeri i Basel.

Lingvistiske hjælpemidler Ordbøger og grammatiker har der selvfølgelig også været behov for i biskoppens studerekammer og hans bibliotek har derfor også rummet adskillige solide leksika (behandlende bl.a. sprogene hebræisk, arabisk, latin, kaldæisk, engelsk, italiensk og græsk), samt hebraiske, græske og latinske grammatiker.

Blandt ordbøgerne kan nævnes 1) post 883 side 42 i kataloget: ”Jo. Forsteri Dictionarium Ebraicum. Basileææ [skal blot være ”Basileæ”] 1557”, hvis fulde titel er ”DICTIONARIVM HEBRAICVM NOVVM, NON EX RABINORVM COMMENTIS, NEC NOSTRATIVM DOCTORVM stulta imitatione descriptum, sed ex ipsis thesauris sacrorum Bibliorum, & eorundem accurata locorum collatione depromptum, cum phrasibus scripturæ Veteris & Noui Testamenti diligenter annotatis, Autore Ioanne Forstero Augustano, sacræ Theologiæ Doctore, ac Hebraicæ linguæ professore in Academia Vuitebergensi. Cui in fine adnexus est locorum S. scripturæ in eo explicatorum Index fidelißimus. FROBEN BASILEAE, M D LVII.”44; 43 44

42

Se Tavle 20.

Se Tavle 21.

2) post 884 på side 42 i kataloget: ”Jac. Golii Lexicon Arabicum. Lugduni Batavorum. 1653”, hvis fulde titel er ”JACOBI GOLII LEXICON ARABICO-LATINUM, CONTEXTUM EX PROBATIORIBUS ORIENTIS LEXICOGRAPHIS. ACCEDIT INDEX LATINVS COPIOSISSIMUS, QVI LEXICI LATINO-ARABICI VICEM EXPLERE POSSIT. LUGDUNI BATAVORUM, Ty­pis BONAVENTURÆ & ABRHAMI ELSEVIRIORUM. Prostant Amstelodami apud JOHANNEM RAVESTEYNIVM. M DC LIII.”45.

Værker af Martin Luther Winstrups samling af værker af Luther (og kredsen omkring ham – ikke mindst Philipp Melanchton) har været ganske imponerende. Her skal blot nævnes to mindre enkeltværker samt en samlet Luther-udgave, nemlig 1) ”Vom [skal være ”Von”] dem Heubtman zu Capernaum.

1505 [skal være 1535].”, hvis fulde titel er ”Ein Sermon Von dem Heubtman zu Capernaum / Matth. viii. D. Mart. Luther.

[Wittemberg] M. D. XXXV.” (i kataloget under samlebindpost 250 på side 65)46 ; 2) ”Sendbrieff von Dolmelschen [skal være ”Dolmetschen”] und Fürbitte der Heiligen. Ibid. [d.e. Wittemberg] 1530.”, hvis fulde titel er ”Ein Sendbrieff / von Dolmet­schen / vnd Fürbitte der Heiligen. D. Mart. Luther. Wittemberg. M. D. XXX.” (i kataloget under samlebindpost 250 på side 65)47; 3) post 430-433 side 17 i kataloget: ”M. Lutheri opera Latina Jenæ 1556 [skal være 1556-1558] Vol. IV.”, hvis fulde titler er Vol. 1 – der ene af alle bindene tillige indeholder det manende titelbladsskriftsted ”In Silentio & Spe erit Fortitudo uestra.” fra Esajas’ Bog 30,15) ”TOMVS PRIMVS OMNIVM OPERVM Reuerendi Patris D. M. L. quæ vir Dei ab Anno XVII. vsque ad Anni vicesimi aliquam partem, scripsit & edidit, 45 46 47

Se Tavle 22.

Se Tavle 23.

Se Tavle 24.

43

quorum Catalogum in fine Tomi inuenies. IENAE EXCVDEBAT Christianus Rhodius. 1556.”; Vol. 2 ”TOMVS SECUNDUS OMNIVM OPERVM REVERENDI Patris, uiri Dei, D. Mart.

Luth. quæ edidit ab anni uicesimi parte quadam usq[ue] ad annum uicesimum quartum, quorum Catalogum folio sequenti inuenies. IHENAE. EXCUDEBAT Christianus Rhodius.

1557.”; Vol. 3 ”TOMVS TERTIUS OMNIVM OPERVM REVERENDI PAtris, Viri Dei, D. M. L. continens quæ edita sunt ab Anno XXIIII. vsq[ue] ad Annum XXXVIII. Quorum Catalogum inuenies folio sequenti. IHENAE. EXCUDEBANT Hæredes Christiani Rhodij. 1557.”; Vol. 4 ”TOMVS QVARTVS ET IDEM VLTIMUS OMNIVM Operum reuerendi Patris, Viri Dei, Doct.

Mart. Luth. quæ ab anno XXXVIII. vsq[ue] ad annum XLVIII. edita sunt. Quorum Catalogum folio sequenti inuenies. IHENAE, EXCUDEBANT, Hæredes Christiani Rhodij. Anno M. D. LVIII.”48.

Klassiske forfattere Værker af forfattere fra den klassiske græske og latinske oldtid er fint repræsenteret i kataloget indenfor såvel historie, skønlitteratur som filosofi, men de hørte jo også dengang med til den lærde verdens almindelige dannelsesgrundlag. Jvf. eksempelvis følgende udpluk af repræsenterede forfattere i kataloget: Aischylos, Aristoteles, Catul, Cicero, Herodot, Hesiod, Homer, Horats, Lukian, Martial, Ovid, Pindar, Platon, Plautus, Plotin, Plutarch, Properts, Tacitus, Terents, Thukydid, Tibul, Virgil, Xenofon og Æsop.

Ligprædikener Winstrup, der selv var en meget flittig udgiver af ligprædikener (sikkert en af hans rigtig gode indtægtskilder), har også haft en stor mængde af andre såvel danske som tyske kollegers ligprædikener stående på sine reoler. Som eksempel på sådanne ligprædikener kan nævnes 48

44

Se Tavle 25.

1) nr. 686 på side 130 i kataloget ”Søffren Jffversøns Winums Ligprædicken offver Caspar Marckdanner. Kiøbenhaffn 1619”, hvis fulde titel er: ”Lijgprædicken / aff den CXIII. Dauids Psalme / fremsat oc foregiffuen vdi Erlig / Welbyrdig oc Salig Mands Caspar Marckdanners til Søgaard / Jordeferds begengelse / vdi hans Sognekircke Rønninge / den 6. Octob. Aar 1618. Aff S.J.W. Sognepræst dersammesteds.

Kiøbenhaffn / 1619.”49; 2) nr. 689 på side 130 i kataloget ”Hack Holgersøn Ulftands Ligprædicken aff Peder Winstrup50. Kiøbenhaffn 1595”, hvis fulde titel er ­”Sancte Pouels Lærdom oc trøst aff den 2. Epistel til Timotheum 4. Cap. Om Guds børns farlige Leffnit / mødsommelige Vandring / glædelige Forløsning / oc euige Beløning i Himmerige: Fremsæt vdi Erlige oc Velbyrdige / Hack Holgerssøns Vlftands til Heckebierg / Danmarckis Rigis Raads oc Marskis / Hederlige Begraffuelse: Aff Peder Jenssøn Winstrup / D. Superint: Siel: Prentet i Kiøbenhaffn / Aff Hans Stockelman. 1595.”51 Værker på dansk af ikke-teologisk art Værker på dansk uden for det teologiske område er der ikke ret mange af i kataloget. Blandt disse fortjener dog at nævnes 1) post 458 på side 81 og post 557 på side 88 i kataloget ”Reynicke Foß paa Danske. Kiøbenhaffn 1555.”, hvis fulde titel er ”En Ræffue Bog som kaldes paa Tyske Reinicke Foss / Oc er en deylig oc lystig Bog met mange skønne Historier / lystige Rim / Exempel / och herlige Figurer / som aldri føre haffuer værid paa Danske / nu Nylige fordanskit aff Herman Weigere / Borgere vdi Cøbnehaffn ... M. D. LV. ... Prentet i 49 Se Tavle 26.

50 D.e. Peder Winstrups far biskop Peder Jensen Winstrup (15491614).

51 Se Tavle 27.

45

Lybeck aff Jørgen Richolff / Aar effter Gudz Byrd. M. D. LV.”52; 2) post 548 på side 87 i kataloget ”Skaanske Low=Bog paa Dansk. Kiøbenhaffn 1505.”, hvis fulde titel er ”Hær begynnes skonskæ logh paa ræth danskæ och ær skifft i xvij bøgher oc hwer bogh haffuer sith register. oc ær wæl offuer seet och rættelighe corrigeret:” Om trykningen hedder det i kolofonen: ”Tryckt i køpænhaffn Anno d[omi]ni M.d.v. Hoss gotfrid aff geme[n] Jn p[ro]festo s[an]c[t]i Nicolai”53.

Værker på svensk Værker på svensk er kun yderst sjældent forekommende i kataloget og deres tilstedeværelse virker nærmest tilfældig.

Gierow påpeger dette i sin artikel54 (Gierow 1945: 105). Årsagen til at der er så få svenske bøger udbudt i kataloget kunne være, at meget af det svenske stof i Winstrups bibliotek måske forlods er blevet pillet ud og afhændet til svenske købere i Sverige og derfor ikke er blevet optaget i kataloget.

Blandt de svenske værker, der trods alt er optaget i kataloget, skal blot nævnes en, nemlig 1) den store svenske bibel, som er indført under post 68 på side 2 i kataloget som ”Biblia Svecica. Stockholm 1618.” og hvis fulde titel er ”Biblia Thet är: All then helgha Scrifft / På Swensko. Effter förre Bibliens text / oförandrat: Medh Förspråk på the Böker ther förr inge woro / medh Summarier för Capitelen / Marginalier / flere Concordantier / samt nyttighe Förklaringar och Register / etc. förmerat. Tryckt j Stockholm / Anno 1618.”55 Øvrige værker Winstrup har i sin egenskab af kendt og indflydelsesrig 52 53 54 55

46

Se Tavle 28.

Se Tavle 29.

Gierow 1945: 105.

Se Tavle 30.

gejstlig ganske givet modtaget mange bøger som foræring fra forfattere i samtiden. Disse værker er selvfølgelig blevet indlemmet i hans bibliotek, da et stort og bredt anlagt bibliotek også gav status. Ud fra sådanne værker – som vi jo egentlig ikke ved hvilke er – vil man naturligvis ikke kunne udlede noget om Winstrups interesser og vidensbeherskelse, hvis der kun er ganske få værker repræsenteret indenfor et bestemt og afgrænset fagområde.

At Winstrup har ejet Simon Paullis Flora Danica fra 1648 (tilmed i 2 eksemplarer, jvf. post 338 på side 72 i kataloget: ”Sim. Pauli Flora Danica. Hafn. 1648.” og post 453-454 på side 81 i kataloget: ”Simon. Paulli Flora Danica. Hafniæ 1648. Vol. II.”) siger derfor egentlig ikke noget om hans interesser for botanik. Måske har han fået det ene eller begge eksemplarer af bogen foræret af forfatteren, måske har han selv anskaffet dem. Vi ved det ikke.

Den fulde titel på Simon Paullis ”urtebog” er: 1) ”FLORA DANICA Det er: Dansk Vrtebog: Vdi huilcken / efter hans Kongl: Mayst. høylofligst Jhukommelse / CHRISTIANI IV. Vor Allernaadigste Herris skriftlig Befalning til Facultatem Medicam, udi det Kongelig Universiteet Kiøbenhafn / icke alleeniste Vrternis Historiske Beskrifvelse / Krafter oc Virckninger / med zijrligste Figurer andragis: Men endocsaa Lægedomme til alle Siugdomme gafnlige / korteligen oc klarligen antegnis: Saa at den er baade en Vrtebog oc Lægebog. Med største Flijd oc Wmage elaborerit Aff SIMONE PAUILLI D. Anatom. Chirurg. ac Botan. P. P. Regiô. Prentet i Kiøbenhafn / aff Melchiore Martzan / Aar 1648. Paa Jochim Moltkens oc Jørgen Holstis Bekostning.”56; Når der derimod har stået en lang række værker af diverse forfattere omhandlende aritmetik, astronomi, geometri, cyclometri, trigonometri og geodæsi på hylderne, peger dette 56

Se Tavle 31.

47

til gengæld i retning af en egentlig interesse for disse eksakte videnskaber (hvilket jo også vil falde helt i tråd med at Winstrup – omend i en relativt kort periode – var tilknyttet Københavns Universitet som professor i fysik), jvf. side 8284 i auktionskataloget, hvor lige ved 30 værker indenfor disse fagområder er sat til salg, som kan suppleres med 3 helt unikke værker nævnt andetsteds i kataloget, nemlig 2) nr. 876 på side 42 i kataloget: ”Ptolomæi Cosmographia cum tabulis, per Nic. Germanum. Ulmæ 1482.”, hvilket vil sige den berømte pragtudgave af Claudius Ptolemæus’ (ca.

100 til ca. 170) ”Cosmogra­phia [a Jacobo Angelo translata], [et a Nicolao Germano edita] impressum ... per ingeniosum virum Leonhardum Hol oppidi civis Ulme 16. juli 1482” med dets mange kort over europæiske, asiatiske, lille­asiatiske og afrikanske landområder57; 3) nr. 855 på side 41 i kataloget: ”[Nic. Copernici de Revolutionibus Orb. Cæl. Libri VI.] Alia Editio. Basileæ 1566.”, hvilket vil sige det uforandrede andetoptryk af Nikolaus Kopernikus’ (1473-1543) hovedværk om himmelsfærernes kredsbevægelser, hvis titelblad har følgende ordlyd ”NICOLAI COPERNICI TORINENSIS DE REVOLVTIONIbus orbium coelestium, Libri VI. IN QVIBUS STELLARVM ET FIXARVM ET ERRATICARVM MOTVS, EX VETEribus atq[ue] recentibus obseruatio­nibus, restituit hic autor. Præterea tabulas expeditas luculentasq[ue] addidit, ex quibus eosdem motus ad quoduis tempus Mathematum studiosus facillime calculare poterit. ITEM, DE LIBRIS REVOLVTIONVM NICOLAI Copernici Narratio prima, per M. Georgium Ioachimum Rheticum ad D. Ioan. Schonerum scripta ... BASILEÆ, EX OFFICINA HENRICPETRINA” og hvis kolofon lyder “BASILEÆ, EX OFFICINA HENRICPETRINA, ANNO M. D. LXVI, MENSE SEPTEMBRI.”58 ; 4) nr. 575 på side 90 i kataloget: ”Tych. Brahei contemplatio 57 58

48

Se Tavle 32.

Se Tavle 33.

novæ Stellæ. Hafniæ. 1573.”, hvilket vil sige Tycho Brahes epokegørende afhandling om ”den nye stjerne”, hvis mere fuldstændige titel er ”TYCHONIS BRAHE, DANI DE NOVA ET NVLLIVS ÆVI MEMORIA PRIVS VISA Stella, iam pridem Anno à nato CHRISTO 1572. mense Nouembrj primùm Conspecta, CONTEMPLATIO MATHEMATICA. Cui, praeter exactam ECLIPSIS LVNARIS, huius Anni, pragmatian, Et elegantem in VRANIAM Elegiam, EPISTOLA quoq[ue] DEDICATORIA acceßit: in qua, noua & erudita conscribendi DIARIA METHEOROLOGICA Methodus, vtriusq[ue] Astrologiae Studiosis, eodem Autore, proponitur: Cuius, ad hunc labentem annum, Exemplar, singulari industria elaboratum conscripsit, quod tamem, multiplicium Schematum exprimendorum, quo totum fermè constat, difficultate, edi, hac vice, temporis angustia non patiebatur. HAFNIÆ, IMPRESSIT LAVRENTIVS Benedictj. 1573.”59; Winstrups interesse for Tycho Brahes arbejder finder sin yderligere bekræftelse i den omstændighed at Frankfurt-udgaven af Brahes astronomiske værker fra 1648 ”TYCHONIS BRAHE MATHIM: EMINENT: DANI OPERA OMNIA, Sive ASTRONOMIÆ INSTAVRATÆ PROGYMNASMATA In duas partes distributa, QVORVM PRIMA DE RESTITVTIONE MOTVVM Solis et Lunæ, Stellarumq[ue] inerrantium tractat. SECUNDA AVTEM DE MVNDI ÆTHEREI Recentioribus Phænomensis agit. ANNO M.DC.XLVIII. Editio ultima nunc cum Indicibus & Figuris prodit. FRANCOFVRTI, Impensis Ioannis Godofredi Schönvvetteri.” også har indgået i hans bibliotek, jvf. post 323 på side 70 i kataloget ”Tych. Brahei Opera Astronomica. Francofurti 1648.”60.

Et forhold der ikke kan ses bort fra er at større eller mindre dele af Winstrups bøger ikke er kommet på auktion enten som følge af at de er blevet afhændet til anden side inden 59 60

Se Tavle 34 og Tavle 35.

Se Tavle 36.

49

auktionen (jvf. det om de ”manglende” på svensk affattede værker ovenfor antydede), eller som følge af at familien har beholdt dem.

I den forbindelse er det værd at hæfte sig ved, at 2 så markante danske bibeludgivelser som de, der blev udgivet i 1607 (Resens bibeloversættelse) og 1633 (Christian 4.’s Bibel), ikke er opført i auktionskataloget uagtet de nærmest må have været uundværlige for ham og han citerer fra dem i sit hovedværk ”Pandectarum” sideløbende med bibeloversættelserne fra 1550 (Christian 3.’s Bibel) og 1647 (Den Resen-Svaningske Bibeloversættelse), som vi ved han har ejet, da de er anført i auktionskataloget.

Bibeloversættelsen fra 1589 (Frederik 2.’s Bibel) mangler også i kataloget, men da Winstrup ikke synes at have anvendt den som kilde i ”Pandectarum” er det meget vel tænkeligt, at han ikke har ejet den (eller i det mindste ikke har ejet den i den senere del af sit liv).

Winstrups egne værker er kun repræsenteret i auktionskataloget i meget beskedent omfang, jvf. post 549 på side 88 ”P. Hermands Digt om Printz Christ. V. Guld Horn. Kiøbenhaffn 1644.” (d.e. Winstrup 1644 (4) i Christensen 2020), post 1198 på side 162 ”Pet. Winstrupij Epigrammata. Hafn.

1653”, som er hans ”Epigrammata” (d.e. Winstrup 1653 i Christensen 2020) og post 903 på side 44 ”Pet. Winstrupii Commentarii in Matthæum. Tom. I. Londini Scanor. 1666.”, som er vol. 1 fra 1666 af hans ”Pandectarum” (d.e. Winstrup 1666 (1) i Christensen 2020). Det er vel ikke usandsynligt at familien har valgt at beholde Winstrups egne værker som minde og kun givet afkald på værker, der måske forefandtes i flere eksemplarer (det kunne være tilfældet med ”Den Danske Hornblæser” og ”Epigrammata”), eller var ukomplette (hvilket er tilfældet med det kun ene udbudte bind af ”Pandectarum”).

50

Også hans fars – Peder Jensen Winstrups – righoldige produktion er kun i beskeden grad repræsenteret i det bortauktionerede bibliotek (jvf. den ovenfor omtalte ligprædiken over Hack Holgersen Ulfstand – se side 34) – og også i hans tilfælde kunne man forestille sig at familien af venerationshensyn har taget dele af hans produktion fra som minde om en lærd familie, og kun sat dubletter eller mindre bevaringsværdige værker, som f.eks. værker indgående i samlebind (sammen med familien uvedkommende værker), til salg, jvf. følgende Peder Jensen Winstrup-produktion, nemlig post 531 på side 86, der netop indgår i et samlebind: ”Pet. Winstrupii Paraphrasis Pass. & Christi carmine Heroicô Græcô. Wittebergæ. 1576”, hvis fulde titel er ”{TOU CHRISTU PASCHONTOS LYTRON KOSMOSŌTĒRION.} PARAPHRASIS SACROSANCTISSImæ historiæ Passionis & Mortis, Domini ac Saluatoris nostri IESV CHRISTI, Carmine Heroico Græco scripta A PE­TRO VINSTRVPIO Haffniensi. VITEBERGAE IOHANNES CRATO EXCUDEBAT. ANNO M. D. LXXVI.”61 De 2 andre medindbundne værker er forfattet af henholdsvis Franciscus Robortellus og Hieronymus Zanchius.

Umiddelbart ser det heller ikke ud til at der har været mere end 1 værk af Ole Worm optaget i auktionskataloget, nemlig post 580 på side 91, der er skrevet op som ”Ol. Wormij Literatura Danica anti­quiss. Haffniæ 1636.”, og hvis fulde titel er ”{runeR}62 Seu DANICA LITERATURA ANTIQVISSIMA, Vulgò GOTHICA dicta luci reddita opera OLAI WORMII D. Medicinæ in Academia Hafniensi Profess. P. Cui accessit De priscâ Danorum Poesi Dissertatio. HAFNIÆ, Typis Melchioris Martzan. ANNO M. DC. XXXVI.”63 Worm var Winstrups særdeles gode ven, så igen kan andre af Worms bøger, der jo meget vel kunne have været forsynet med dedikationer, inden auktionen have være taget fra af Winstrups familie. Når 61 62 63

Se Tavle 37.

Translitterationen fra runer markeret med ”Tuborg”-parenteser.

Se Tavle 38.

51

man har ladet dette værk af Worm gå på auktion kunne det eventuelt også skyldes, at man af de to udgaver af Worms runeværk – dersom Winstrup også havde ejet andenudgaven – havde valgt at udskille førsteudgaven fra 1636 til auktion og i stedet beholde den opdaterede anden-udgave fra 1651 På sidste side i sin artikel harcellerer Gierow64 over at Winstrup ikke havde bestemt, at hans bogsamling efter hans død skulle tilfalde Lunds Universitets Bibliotek, og skriver: ”Detta’’ [nemlig den omstændighed at der blandt Winstrups efterlevende ikke var nogen, der delte hans interesse for og kærlighed til bøgerne]’’ samt det förhållandet, att Peder Vinstrups änka, Dorotea von Anderson, var vitt känd för sin närighet, är väl orsaken till att det ståtliga biblioteket försåldes på auktion och skingrades för alla vindar. Det är i högsta grad beklagligt, att den förste biskopen i Lund, som tillika var universitetets prokansler, icke förordnade, att hans boksamling efter hans död skulle tillfalla universitetsbiblioteket”.

Det skal nok være rigtigt at Dorothea von Andersen har været lidt påholdende – eller skulle vi kalde det sparsommelig.

At hun med sin danske / sønderjyske baggrund måske også har haft et horn i siden på svenskerne kan man vel heller ikke bebrejde hende – Jylland blev flere gange i hendes levetid invaderet og plyndret af svenske tropper.

En lille anekdote hentet fra det svenske Biographiskt Lexicon 1835-1857. Bd. 21: 18 støtter denne formodning: ”Ännu samma dag som den afgörande bataljen stod vid Lund [d.e.

4. december 1876], var han [d.e. Peder Winstrup] i all underdånighet beredd på hvilken utgång som helst och hade befallt att hans bord skulle stå dukadt för segervinnaren.

När dette blev Carl XI, skall biskopinnan både undangömt 64

52

Gierow 1945: 107.

sin person och några buteljer finare vin jemte desserter som hon förbehållit åt Christian V, i fall han vid detta tillfälle blifvit hennes gäst”.

Ydermere skal man erindre sig, at Winstrup havde placeret urimeligt mange af sine midler i en stor og overordentlig kostbar bogsamling, hvilket hans hustru vel kun har kunnet acceptere i en forventning om at bøgerne til sin tid – efter Winstrups død – kunne genomsættes til likvider.

Der var derfor al mulig grund for hende til ikke at forære Winstrups bogsamling til Lunds Universitets Bibliotek.

Og hvis det havde været Lunds Universitet så magtpåliggende kunne man jo bare have købt det hele eller budt ind på de dele, der havde ens interesse ved auktionen i København i 1682. Universitetsbiblioteket i Lund var dengang ikke særligt velforsynet og professorerne i Lund, der altid havde kunnet ty til Winstrups bibliotek, som han generøst stillede til deres disposition (jvf. Biographiskt Lexicon 1835-1857.

Bd. 21: 22), kunne utvivlsomt have haft stor gavn fremover af hans bibliotek, dersom Universitetet på det tidspunkt var kommet til lommerne og havde købt det hele under et fremfor at lade bøgerne gå ud af landet.

53

54

Litteraturliste og forkortelser BAS, d.e. Bibliotheca Academiæ Soranæ.

Biographiskt Lexicon, d.e. Biographiskt Lexicon öfver namnkunnige Svenska män. Bd. 1-23. Örebro 1835-1857. (Om Winstrup s. 1-16 i bind 21).

Christensen 2020, d.e. Rolf H. Christensen: Bibliografi over Peder Pedersen Winstrups værker. Herlev 2020.

DBL II, d.e. Dansk biografisk Leksikon. København 19331944.

DKBK, d.e. Det Kongelige Bibliotek i København.

Gierow 1945, d.e. Krister Gierow: Biskop Peder Vinstrups bibliotek. I værket: Berlingska boktryckeriet i Lund 17451945 – Blad ur dess historia, s. 95-107. Lund 1945.

Hansson 1950, d.e. Karl F. Hansson: Lundabiskopen Peder Winstrup före 1658. Lund 1950.

Orbis latinus 1972, d.e. Graesse / Benedict / Plechl: Orbis latinus 1-3. Braunschweig 1972.

Schepelern 1965-1968, d.e. Breve fra og til OLE WORM I-III Oversat af H.D. SCHEPELERN UNDER MEDVIRKEN AF HOLGER FRIIS JOHANSEN. Walde 1916-1920, d.e. O. Walde: Storhetstidens litterära krigsbyten. En kulturhistorisk-bibliografisk studie I-II. Uppsala och Stockholm 1916-1920.

Worm 1751, d.e. OLAI WORMII ET AD EUM DOCTORUM VIRORUM EPISTOLÆ, Medici, Anatomici, Botanici, Physici & Historici Argumenti: Rem vero Literariam, Linguasqve & Antiquitates Boreales potissimum illustrantes. IN DUOS TOMOS divisæ. HAVNIÆ 1751.

55

56

Tavler

57

[ [ I m a ge : Pe d e r _ W i n st r u p _ ( B D 1 6 1 9 ) , B i l l e d e 1 8 . j p g | t h u m b|250px|right|Titelbladet til Thomas Bartolins ”De ANGINA Puerorum Campaniæ Siciliæque EPIDEMICA ’’EXERCITATIONES” fra 1646. ’’(Affotograferet fra materiale tilhørende Det Kongelige Bibliotek i København.)’’]] [[Image:Peder_Winstrup_(BD1619),Billede12.jpg|thumb|250px|left|Side 131 i auktionskataloget over Winstrups bøger med Bartholin-kolligatbindet som post 707. ’’(Affotograferet fra materiale tilhørende Det Kongelige Bibliotek i København.)’’]] [ [ I m a ge : Pe d e r _ W i n st r u p _ ( B D 1 6 1 9 ) , B i l l e d e 1 9 . j p g | t h u m b|250px|right|Titelbladet til Thomas Bartholins ”ANATOMICA Aneurysmatis dissecti HISTORIA” fra 1644. ’’(Affotograferet fra materiale tilhørende Det Kongelige Bibliotek i København.)’’]] [ [ I m a ge : Pe d e r _ W i n st r u p _ ( B D 1 6 1 9 ) , B i l l e d e 2 0 . j p g | t h u m b|250px|right|Titelbladet til Thomas Bartholins ”ANTIQVITATUM VETERIS PUERPERII SYNOPSIS” fra 1646. ’’(Affotograferet fra materiale tilhørende Det Kongelige Bibliotek i København.)’’]]

Tavle 1 Titelbladet til Thomas Bartolins ”DE LATERE CHRISTI APERTO DISSERTATIO” fra 1646 (se side 12).

58

Tavle 2 Titelbladet til Thomas Bartolins ”De ANGINA Puerorum Campaniæ Siciliæque EPIDEMICA EXERCITATIONES” fra 1646 (se side 12).

59

Tavle 3 Titelbladet til Thomas Bartholins ”ANATOMICA Aneurysmatis dissecti HISTORIA” fra 1644 (se side 13).

60

Tavle 4 Titelbladet til Thomas Bartholins ”ANTIQVITATUM VETERIS PUERPERII SYNOPSIS” fra 1646 (se side 13).

61

Tavle 5 Foto af side i “Decretum Gratiani” fra 1500 (se side 33).

62

Tavle 6 Foto af side i Angelus de Clavasios ”Summa evangelica” fra 1488 (se side 34).

63

Tavle 7 Foto af side i Bonifacius’ ”Sexti libri decretalium compilatio” fra 1496 (se side 34).

64

Tavle 8 Foto af side i Gajus Julius Solinus’ værk ”De Mirabilibus Mondi” udgivet i Brescia 1498 (se side 34.

65

Tavle 9 Foto af side i ”Terentius cum directorio” fra 1496 (se side 34).

66

Tavle 10 Foto af side i Boethius’ ”De consolatione” fra 1483 (se side 35).

67

Tavle 11 Foto af side i Pergamenus’ ”Dialogus creaturarum” fra 1481 (se side 35).

68

Tavle 12 Foto af side i Anglicus’ ”Prohemium” fra 1483 (se side 35).

69

Tavle 13 Foto af titelbladet til Hans Mikkelsens oversættelse af Det Nye Testamente fra 1524 (se side 38).

70

Tavle 14 Foto af titelbladet til Frans Wormordsens oversættelse af Salmernes Bog fra 1528 (se side 38).

71

Tavle 15 Foto af side fra Johannes Åbenbaring i Christiern Pedersens oversættelse af Det Nye Testamente fra 1529 (se side 40).

72

Tavle 16 Foto af titelbladet til Christian 3.’s bibel fra 1550 (se side 40).

73

Tavle 17 Foto af titelbladet til den Resen-Svaningske bibeloversættelse fra 1647 (se side 40).

74

Tavle 18 Foto af titelbladet til den islandske Gudbrandsbibel udgivet 1584 i Hólar (se side 41).

75

Tavle 19 Foto af titelbladet til den finske ”Coco Pyhä Ramattu” fra 1642 (se side 41).

76

Tavle 20 Foto af titelbladet til den spanske bibeloversættelse kaldet ”Biblia del Oso” fra 1569 (se side 41).

77

Tavle 21 Foto af titelbladet til Johannes Forsters ”Dictionarium Hebraicum” fra 1557 (se side 42).

78

Tavle 22 Foto af titelbladet til Jacob Golius’ ”Lexicon Arabico-Latinum” fra 1653 (se side 43).

79

Tavle 23 Foto af titelbladet til Luthers “Sermon Von dem Heubtman zu Capernaum” fra 1535 (se side 43).

80

Tavle 24 Foto af titelbladet til Luthers “Sendbrieff von Dolmetschen” fra 1530 (se side 43).

81

Tavle 25 De 4 titelblade til ud latin udgivet i Jena fra 1

82

dgaven af Luthers værker på 1556-1558 (se side 43).

83

Tavle 26 Foto af titelbladet til Søren Winums ligprædiken over Caspar Marckdanner fra 1619 (se side 45).

84

Tavle 27 Foto af titelbladet til Peder Jensen Winstrups ligprædiken over Hack Ulfstand fra 1595 (se side 45).

85

Tavle 28 Foto af titelbladet til den første danske udgave af ”Reynicke Foß” fra 1555 (se side 45).

86

Tavle 29 Foto af titelbladet til udgaven af ”Skaanske Logh” fra 1505 (se side 46).

87

Tavle 30 Foto af titelbladet til den svenske foliantbibel fra 1648 (se side 46).

88

Tavle 31 Foto af titelbladet til Simon Paullis ”urtebog” fra 1648 (se side 47).

89

Tavle 32 Foto af kort over Hispania i Pto side 90

olemæus’ ”Cosmographia” fra 1482 (se e 48.

91

Tavle 33 Foto af titelbladet til andenudgaven af Kopernikus’ ”De revolutionibus orbium coelestium” fra 1566 (se side 48).

92

Tavle 34 Foto af titelbladet til Tycho Brahes værk om den ”nye stjerne” fra 1573 (se side 48).

93

Tavle 35 Foto af illustration i Brahes værk fra 1573, forestillende den ”nye stjernes” placering i stjernebilledet Cassiopeia (se side 48).

94

Tavle 36 Foto af titelbladet til udgaven af Tycho Brahes ”Opera omnia” fra 1648 (se side 49).

95

Tavle 37 Foto af titelbladet til Peder Jensen Winstrups “Paraphrasis” fra 1576 (se side 51).

96

Tavle 38 Foto af Titelbladet til Ole Worms runeværk ”{runeR} ’’seu’’ DANICA LITERATURA ANTIQVISSIMA” fra 1636 (se side 51).

97

98

Indholdsfortegnelse Forord

3

Peder Pedersen Winstrups bogsamling

5-53

Litteraturliste og forkortelser

55

Tavle 1-38

57-97

99

102