Frederiks II's almanakker, Bind 1: 1583 og om F2's sprog

Rolf h. christensen

FREDERIK II’S ALMANAKKER BIND 1: 1583 og om F2’s sprog Botngård 2023 I

Frederik II’s almanakker Bind 1

rolf@transla.dk

Frederik II’s almanakker Bind 1: 1583 og om F2’s sprog af Rolf H. Christensen

Botngård 2023

IV

Frederik 2. afbildet på bagsiden af titelbladet til Caspar Huberinus’ “Der Christliche Ritter” udgivet i København i 1569.

Indledning F21 har efterladt sig tre almanakker – for henholdsvis 1583, 1584 og 1587 – såkaldte skriv- og rejsekalendere – alle tre af tysk proveniens, i hvilke han på dertil beregnede sider med disponibelt skriveareal har nedfældet korte notater på dansk ud for en lang række af datoerne i de tre almanakår.

Da der til hver måned blot er afsat 1 side med disponibelt skriveareal har der normalt kun været plads til 1-2 linjer notater pr dag, hvilket ikke altid har været nok for F2, der undertiden også har taget marginerne på siderne i brug på disse for at få plads til alle sine oplysninger om denne eller hin dag.

Af notaterne får man især et solidt indtryk af hvor F2 har opholdt sig rundt omkring i Danmark i løbet af de 3 år og i et vist omfang også af hvad han har foretaget sig. Hans families – navnlig dronning Sofies – opholdssteder bliver også ganske godt belyst.

Af de 3 almanakår er 1584 skudår, hvorfor der i princippet er (365 x 2) + (366 x 1) datoer at holde styr på, d.e. i alt 1096 datoer. Men det er langt fra alle datoer, der er forsynet med et notat, nærmere bestemt kun 568, hvilket vil sige at det kun er lidt over halvdelen af datoerne i de tre almanakår, der har en kommentar / et notat tilknyttet.

Det relativt lille tekstkorpus de tre almanakkers F2-indhold tilsammen udgør består af 5931 ordformer. En stor del af ordformerne er gengangere, så det reelle ordforråd er langt fra så stort. Jf. eksempelvis at forbindelsen ”ydach” er belagt 555 gange, præpositionen ”tyl” 497 gange, propriet ”sof1 Frederik 2. vil i det følgende blot blive omtalt på monogramfacon som F2.Det samme gælder for Christian 3. (C3) og Christian 4. (C4).

V

Forpermerne på F2’s almanakker fra 1583, 1584 og 1587.

Bagpermerne på F2’s almanakker fra 1583, 1584 og 1587.

fye” / ”soffey” 185 gange, adjektivet ”samme” 132 gange, konjunktionen ”och” 325 gange og pronominet ”ieg” 470 gange.

En fjerde almanak fra 1586 blev overdraget Rigsarkivet i 1888 sammen med de 3 for henholdsvis 1583, 1584 og 1587. De håndskrevne kommentarer deri, der er på tysk, er ikke foretaget af F2, men vel af en person – evt. en sekretær – med tilknytning til F2. Denne almanak, der på Det Kongelige Bibliotek har haft katalogsignaturen Gl. kong. Saml. 2583c, vil ikke blive VI

nærmere behandlet her.

Om de trykte almanakker De i de tre almanakker anvendte latinske og tyske månedsnavne er 1. Jenner

Januarius

2. Hornung

Februarius

3. Mertz

Martius

4. Aprill / April

Aprilis

5. May Maius 6. Brachmon

Junius

7. Hewmon

Julius

8. Augstmon

Augustus

9. Herbstmon

September

10. Weinmon

October

11. Wintermon

November

12. Christmon

December

Om den trykte del af almanak 1583 Almanakken for 1583 er indbundet i et blødt pergamentbind og måler 20 cm i højden og 16 cm i bredden. Øverst til venstre på forsiden af forpermen står i en kvadratisk ramme tilskrevet følgende: ”Schreibkalender auf d. J. 1583. Nb2. (1583) (c. diario autogr. R Fred. II.3” 2 Forkortelsen Nb refererer til trykkestedet Nürnberg.

3 D.e. ”cum diario autographo Regis Frederici Secundi” – ”med kong Frederik II’s egenhændige dagbog”.

VII

På bagsiden af forpermen står tilskrevet ”Gl. kong. Saml. 2583a” som var værkets DKBK-signatur i bibliotekets håndskriftsamling før det blev overført til Rigsarkivet i 1888 i forbindelse med en aflevering fra Det Kongelige Bibliotek af en række dokumenter af relevans for Danmarkshistorien.

Værket er sammensat af 2 læg uden nogen form for arksignaturer eller bladnumre. Læggene vil i det følgende blive omtalt og henvist til som henholdsvis fol. [A] og fol. [B].

1583-almanakkens hoveddel indeholder 12 dobbeltopslag hvert bestående af en fuldtrykt venstreside og en oprindeligt stort set blank højreside beregnet til notater.

Venstresiden, hvis tekst, billeder og symboler er placeret indenfor en ornamenteret 4-sidig ramme, indeholder fra venstre (1) en kolonne med tekst og billeder: teksterne er stikord til de evangelietekster, der skulle læses over på månedens søn- og helligdage; hver tekst er udstyret med oplysning om evangelium samt kapitel heri; billederne illustrerer de foreskrevne tekster (ikke nødvendigvis dem alle); (2) en kolonne, der har månedens navn på latin og tysk som overskrift og herunder dag for dag oplyser om (a) dato (1-31, 1-28, 1-30); man vil bemærke at mange af datoerne er gennemstregede, nemlig de datoer, der på skrivesiden til højre af F2 er forsynet med en almanakoptegnelse forudgået af en gennemstreget datoangivelse.

Jeg formoder det er F2, der har lavet gennemstregningerne på såvel venstresiden som højresiden som en art dobbeltbogholderi for at holde styr på hvilke ugedage i måneden han nu var nået til; den eneste smutter jeg ved en løselig gennemgang af 1583-almanakkens sider er stødt ind i er den 24. december 1583, der er forsynet med en almanakoptegnelse på højresiden, hvis datoangivelse er gennemstreget, men modsvares af en ikke gennemstreget datoangivelse på venstresiden; (b) ugedag (a-g): første dag i året – nytårsdag – starter altid med ”a”, og da de forskellige førstedage i året ikke falder på samme ugedag år efter år vil de forskellige ugedagsbogstaver heller ikke betegne samme ugedag år efter år; første dag i 1583 er en tirsdag og samtlige tirsdage i 1583 har derfor ugedagsbogstavet ”a”; søndag har ugedagsbogstavet ”F” (kaldet søndagsbogstavet) og det er trykt med rødt (og med versal) hele almanakken VIII

igennem; (c) dagens / helligdagens navn (ofte angivet i forkortet form); navnene på de almindelige navnedage er her i 1583-almanakken trykt med sort, medens søndagsbenævnelserne, helligdagene og visse af de mere markante helgenopkaldte dage og astronomiske mærkedage er trykt med rødt; det er ikke altid helt nemt at følge med i de mange forkortelser, men med hjælp fra ældre kalenderoversigter og gamle tyske ordbøger kommer man ganske langt: ”f1” ud for den 13. januar 1583 betyder således ”1. søndag efter Helligtrekongersdag” (”Helligtrekongersdag” hedder her i 1583-almanakken ”Oberstag”), ”Paul.be.” ud for den 25. januar 1583 står for ”Pauli Bekehrung”, d.e. ”Paulus’ omvendelse”, ”Fab Se.” ud for den 20. januar 1583 står for ”Fabian og Sebastian” og ”f70.” ud for den 27. januar 1583 står for ”Septuagesima” som er navnet på den 9. søndag før Påske; (d) forskellige oplysninger af astronomisk / astrologisk og meteorologisk art for hver dag, såsom angivelse af månens placering i dette eller hint af dyrekredsens 12 tegn, månens faser, dagens vejr, samt diverse – formoder jeg – råd og anbefalinger (i pictogramform4) vedrørende så forskellige materier som eksempelvis åreladning, hårpleje, medicinindtagelse, såning og brystafvænning, samt eventuelt en ikke så sjælden angivelse af at det kunne gå hen og blive en dårlig dag (symbolet er en højreparentes og en venstreparentes, der skærer hinanden, og har karakteren ”Vnglückliche tag”).

Højresidens fortrykte del indeholder øverst – som overskrift – månedens tyske navn efterfulgt af en oplysning om hvor mange dage måneden indeholder, f.eks. ”Hornung hat XXVIII. Tag” Herunder følger i en lodret kolonne ude til venstre dagenes numre skrevet med arabertal.

Nederst på hver side står endelig to små rimede vers adskilt af en midterlinje. Versene, der er forfattet på tysk, har ofte et dialektalt islæt, der vel afspejler deres folkelige oprindelse.

De rummer diverse årstidsaktuelle råd, advarsler og kommentarer rettet direkte til almanakkens benyttere, f.eks. om hvordan man i forskellige må4

Symbolerne fremgår af oversigten på fol. [A]2r.

IX

neder trives bedst (a) ved enten at afholde sig fra visse mad- og drikkevarer eller fra at drikke eller spise for meget eller indtage medicin , jf. i februar 1583 ”Der Hornung gebiert5 kranckheit bald / Vermeid meth6 / bier vnd was sey kalt”, i juni 1583 ”Vorm meth im Brachmon hüte dich / Vnd vor dem newen Bier rath ich” og ”Meit öl vnd essig in Salat”, i juli 1583 ”Wer im Hewmon sich wil bewarn / Derselb sol zuuil trinckens sparn7” og i august 1583 ”maß dich hitziger Speiß” og ”Bad vnd Ertzney8 fleuch9 bistu weiß”, eller lige modsat at indtage visse mad- og drikkevarer (og medicin), jf. i januar 1583 ”Jß in dem Jenner alle Jar / Warme speiß die sey rein vnd klar”, i maj 1583 ”Jß Speiß bereit mit specerey10 / Ab Benedick11 trinck vnd Saluey12”, i september 1583 ”Im Herbst iß zimlich13 / spreng das Blut14 / Ertzney vnd Frücht sind beide gut” og ”Gut Vögel vnd Geißmilch15 iß / Deß külen Weins auch nicht vergiß”, i oktober 1583 ”Der Weinmon vns gut Wilprät16 gibt / Feist17 Genß vnd Vögel schaden nit18”, i november 1583 ”Süß Meth trincken heist diser Mon19 / Hönig20 vnd Jngwer brauch auch schon” og i december 1583 ”Christmon wil warme Speise han21” og ”Ab Zi[m]met22 magstu trincken zwar23”, (b) ved at undgå kulde, jf. i februar 5 ”gebiert” af ”gebären” – ”bringe”.

6 ”meth”, d.e. ”Met” – ”mjød”.

7 ”sparn”, d.e. ”sparen” – ”holde igen med”.

8 ”Ertzney”, d.e. ”Artznei” – ”medicin”.

9 ”fleuch”, d.e. imperativ af ”fliehen” – ”undfly” / ”flygte fra”.

10 ”specerye”, d.e. ”Spezerei”- ”krydderi(er)”.

11 ”Benedick”, d.e. planten feber-nellikerod, der på tysk nu om dage hedder ”echte Nelkenwurz”. En ældre dansk betegnelse for planten er ”Benedikturt”. Planten har været anvendt som lægeplante fra gammel tid bl.a. som feberstillende middel og mod diverse betændelser.

12 ”Saluey”, d.e. ”Salbei” – ”salvie”.

13 ”zimlich”, d.e. ”ziemlich” – (her) ”moderat” / ”beskedent”.

14 ”spreng das Blut”, d.e. ”stænk blodet” – udtrykket må referere til den gammeltestamentlige kulthandling, hvor offerdyrets blod blev stænket ud over alteret som takoffer (eller lignende).

Måske menes der her blot at man skal være taknemmelig for hvad man har at fortære (?). Ordet ”sprengen” genfindes i dansk ”sprænge” i betydningen ”bestrø madvarer (især kød) med salt” / ”salte let”.

15 ”Geißmilch”, d.e. ”Ziegenmilch” – ”gedemælk”.

16 ”Wilprät”, d.e. ”Wildbret” – ”vildtsteg”.

17 ”Feist”, d.e. ”fed”.

18 ”nit”, d.e. ”nicht” – ”ikke”.

19 ”Mon”, d.e. ”Mond” – (her) ”måned”.

20 ”Hönig”, d.e. ”Honig” – ”honning”.

21 ”han”, d.e. ”haben” – ”have”.

22 D.e. ”Zimt” – ”kanel”. Her tænkes vel på kanelholdige drikke.

23 ”zwar”, d.e. ”godt”.

X

1583 ”Auch fleuch die kelte / das ist gut” og i december 1583 ”Vor kelt vnd frost dich wol bewar”, (c) ved at undgå at sove for meget eller hengive sig til ukyskhed, jf. i juni 1583 ”Schlaf nit zuuil / das ist mein’ rath”, i august 1583 ”Jm Augstmon messiglich dich zeuch24 / Schlaf wenig vnd vnkeu­ schheit fleuch” og i november 1583 ”Bad vnd vnkeüschheit meid / Du wirst sonst lahm25 vor der zeit”.

Man kan også blive oplyst om (d) hvilke helbredsmæssige problemer generelt, der indtræffer i en given måned, f.eks. i marts 1583 ”Mertz bringt des leibes feuchtigkeit / Er gebiert schmertzen weh vnd leyd”.

Ligesom man kan få besked om hvornår det er gunstigt (e) at blive – eller ikke blive – åreladt, jf. i januar 1583 ”Kein Blut soltu auch von dir lon26 / Es ist nicht gut in diesen Mon”, i februar 1583 ”Auff dem daumen27 magst lassen blut”, i marts 1583 ”Jn diesem monat laß kein blut”, i april 1583 ”Der Aprill bringt den Glentz daher / Die Erd thut sich auff28 wunderber / Er hitzigt den Leib / vnd mehrts blut / Zur aderlassen ist fast gut”, i maj 1583 ”Lassen im Mayen ist nicht schad”, i juli 1583 ”Jhm auch kein ader lassen schlahen29”, i august 1583 ”Nit laß” og i december 1583 ”Zum Haupt da magst du dir wol lan”, eller (f) at tage bade (eller ikke tage bade) eller lade sine tarme rense, jf. i marts 1583 ”Schweißbaden aber ist dir gut”, i maj 1583 ”Purgier30 dich vnd such wasserbad”, i juli 1583 ”Vnd dartzu kein Bad anfahen31”, i august 1583 ”Bad vnd Ertzney fleuch bistu weiß” og i november 1583 ”Bad vnd vnkeüschheit meid / Du wirst sonst lahm vor der zeit”.

Fol. [A] består af 16 sider (= 8 blade), og fol. [B] af 12 sider (= 6 blade), der 24 ”zeuch” vel af ”zeigen”, der som refleksiv kan have betydningen ”vise sig” / ”optræde” / ”blive set”.

25 Tysk ”lahm”, d.e. ”lam”, men i ældre sprog også knap så bombastisk i betydningen ”værkbruden” / ”gigtplaget” (jf. Luther-tysk ”gichtbrüchig”).

26 ”lon” / ”lan”, d.e. ”lassen” – (her) ”lade ved åreladning”.

27 Man kunne få foretaget åreladning mange steder på kroppen, her altså på tommelfingeren.

28 ”thut sich auff ” af ”sich auftun” – ”åbne sig”.

29 ”Jhm auch kein ader lassen schlahen”, d.e. ”Ihm auch kein Ader lassen schlagen” – ”Han skal heller ikke have foretaget nogen åreladning”. Om betydningen af det tilsvarende ”slå” på dansk, jf. ODS ”Slå” 3.5) hugge, stikke hul paa noget; aabne med et slag, stik; vist kun (foræld.) i forb. slaa en en aare, … foretage aareladning.

30 ”Purgier dich”, d.e. ”lad dit fordøjelsessystem rense” (ved indtagelse af afførende midler eller brug af tarmskylning / lavement eller lignende).

31 ”anfahen”, d.e. ”anfangen” – ”påbegynde”.

XI

Fol. [A]1r i Schreibkalender 1583 - almanakkens titelblad.

XII

Fol. [A]2r i Schreibkalender 1583 - med indledning, dedikation og tegnforklaring.

XIII

vil blive navngivet på sædvanlig vis (med sidens indhold anført i parentes) som: fol. [A]1r (titelblad, hvis tekst lyder: ”Schreibkalender / Auff das Jar / nach vnsers Herrn vnd Seligmachers Jesu Christi Geburt: M. D. LXXXIII. Durch M. GEORGIVM MEDERVM Francum, Astronomum vnd P.L. Gedruckt zu Nürnberg / Durch Valentin Fuhrman.”, fol. [A1v) (ubeskrevet side), fol. [A]2r (denne side rummer en årsoversigt med angivelse af bl.a. (a) år efter Kristi fødsel (”1583”), (b) år efter verdens skabelse (”5545”), (c) årets gyldental (numerus aureus, d.e. årets nummer, her i 1583 ”7”, i den 19-årige månecirkel, efter hvis udløb månefaserne igen indtræffer samme dato), (d) solcirklen / søndagsbogstavscirklen eller rettere nummer i solcirklen, her i 1583 ”24”, der omfatter en periode på 28 år, efter hvis udløb ugedagene i den efterfølgende 28-års periode (normalt omfattende 10227 dage) falder på nøjagtig de samme månedsdage som i den foregående 28års periode; (e) årets Römerzinszahl eller indiktion, som er et tal mellem 1 og 15, der blev anvendt i diverse officielle dokumenter fra middelalderen og langt op i tiden sammen med den almindelige årstalsangivelse blandt andet i de tysktalende lande, til angivelse af hvilket år i en 15-årig cyklus (opr. en gammel romersk skatteligningsperiode først strækkende sig over 5 år, siden over 15 år) et givet år er; tallet fremkommer ved at lægge 3 år til et givet årstal x, dividere (x + 3) med 15, droppe koefficienten for derefter at stå tilbage med indiktionstallet (resten), der vil være mellem 0 og 14 (og hvis det er 0 vil blive kaldt 15); her i 1583 er indiktionstallet 11 eller – anderledes sagt – 1583 er i den 11. indiktion, og det er jo som det skal være; større gavn kan tallet ikke have gjort, da det er så nemt at regne ud; (f) årets søndagsbogstav, her i 1583 ”F” samt (g) angivelse af antallet af uger og dage mellem Jul og Fastelavn, som her i 1583 udgør 6 uger og 5 dage; efter en kort opregning af hvad man i øvrigt kan finde registreret i kalenderen (h) (”Andere Festa sampt der erwelung der 12. Mondschein vnd andern mehr / sampt den Sontags Euangelijs”) følger en kort stedsangivelse (i) ”Auff Polus höhe 49. grad 45. minuten.”, som må være Nürnbergs position på jordkloden (med den præcision den blev bestemt dengang) samt en tilegnelse af værket til borgmesteren i den kejserlige Reichsstadt Windsheim; siden sluttes af med en nyttig opregning af de i almanakken anvendte talrige symboler; fol. [A]2v (Januarius / Jenner), fol. [A]3r (Jenner hat XXXI. Tag), fol. [A]3v (Februarius / Hornung), fol. [A]4r (Hornung hat XXVIII. XIV

Tag), fol. [A]4v (Martius / Mertz), fol. [A]5r (Mertz hat XXXI. Tag), fol.

[A]5v (Aprilis Aprill), fol. [A]6r (April hat XXX. Tag), fol. [A]6v (Maius / May), fol. [A]7r (May hat XXXI. Tag), fol. [A]7v (Junius / Brachmon), fol. [A]8r (Brachmon hat XXX. Tag), fol. [A]8v (Julius / Hewmon), fol.

[B]1r (Hewmon hat XXXI. Tag), fol. [B]1v (Augustus / Augstmon), fol.

[B]2r (Augstmon hat XXXI. Tag), fol. [B]2v (September / Herbstmon), fol. [B]3r (Herbstmon hat XXX. Tag), fol. [B]3v (October / Weinmon), fol.

[B]4r (Weinmon hat XXXI. Tag), fol. [B]4v (Nouember / Wintermon), fol.

[B]5r (Wintermon hat XXX. Tag), fol. [B]5v (December / Christmon), fol.

[B]6r (Christmon hat XXXI. Tag) og fol. [B]6v (ubeskrevet side).

Fol. [A]1v (bagsiden af titelbladet) og fol. [B]6v (sidste side i almanakken), der er ubeskrevne, vil ikke blive afbilledet her i almanakgennemgangen.

Om den trykte del af almanak 1584 Almanakken for 1584 er indbundet i et stift pergamentbind og måler 20 cm i højden og 15 cm i bredden.

På bagsiden af forpermen står tilskrevet ”Gl. kong. Saml. 2583b” som var værkets DKBK-signatur i bibliotekets håndskriftsamling før det det blev overført til Rigsarkivet i 1888 i forbindelse med en aflevering fra Det Kongelige Bibliotek af en række dokumenter af relevans for Danmarkshistorien.

Værket er sammensat af 2 læg uden nogen form for arksignaturer eller bladnumre. Læggene vil i det følgende blive omtalt og henvist til som henholdsvis fol. [A] og fol. [B].

1584-almanakkens hoveddel indeholder 12 dobbeltopslag hvert bestående af en fuldtrykt venstreside og en oprindeligt stort set blank højreside beregnet til notater.

Venstresiden indeholder (1) en kolonne med tekst og billeder: teksterne (der i januar-opslaget har overskriften ”Euangelia.”) er stikord til de evangelietekster, der skulle læses over på månedens søn- og helligdage; hver tekst er udstyret med oplysning om evangelium samt kapitel heri; billederne illustrerer de foreskrevne XV

tekster (ikke nødvendigvis dem alle); (2) en kolonne, der har månedens navn på latin og tysk som overskrift og herunder dag for dag oplyser om (a) dato (1-31, 1-29, 1-30); man vil bemærke at mange af datoerne er gennemstregede, nemlig de datoer, der på skrivesiden til højre af F2 er forsynet med en almanakoptegnelse forudgået af en gennemstreget datoangivelse.

Jeg formoder det er F2, der har lavet gennemstregningerne på såvel venstresiden som højresiden som en art dobbeltbogholderi for at holde styr på hvilke ugedage i måneden han nu var nået til; den eneste smutter jeg ved en løselig gennemgang af 1584-almanakkens sider er stødt ind i er den 28. oktober 1584, der på højresiden er forsynet med både en almanakoptegnelse og en gennemstreget datoangivelse, medens datoangivelsen ”28” på venstresiden ikke er blevet gennemstreget, men den efterfølgende datoangivelse ”29” (på venstresiden), som der ikke er nogen almanak­optegnelse til på højresiden, så til gengæld er det; (b) ugedag (a-g): første dag i året – nytårsdag – starter altid med ”a”, og da de forskellige førstedage i året ikke falder på samme ugedag år efter år vil de forskellige ugedagsbogstaver heller ikke betegne samme ugedag år efter år; første dag i 1584 er en onsdag og samtlige onsdage i 1584 har derfor ugedagsbogstavet ”a”; søndag har ugedagsbogstavet ”E” (kaldet søndagsbogstavet) og det er trykt med rødt (og med versal) hele almanakken igennem; (c) dagens / helligdagens navn (ofte angivet i forkortet form); navnene på de almindelige navnedage er her i 1584-almanakken trykt med sort, medens helligdagene og visse af de mere markante søndage, helgenopkaldte dage og astronomiske mærkedage er trykt med rødt; det er ikke altid helt nemt at følge med i de mange forkortelser, men med hjælp fra ældre kalenderoversigter og gamle tyske ordbøger kommer man ganske langt: ”7. schleffer” ud for den 27. juni 1584 betyder således ”Syvsoverdag”, ”Liechtm” ud for den 2. februar 1584 står for ”Lichtmesse”, d.e. ”Kyndelmisse”, ”Valen” ud for den 14. februar 1584 står for ”Valentinus”, ”Quasim” ud for den 26. april 1584 står for ”Quasi modo geniti infantes” som er navnet på den 1. søndag efter Påske og ”Trifelti.” ud for den 14. juni 1584 står for ”Dreifaltigkeitssonntag” som er navnet på den 1. søndag efter Pinse – ”Helligtrefoldighedsdag”; XVI

(d) forskellige oplysninger af astronomisk / astrologisk og meteorologisk art for hver dag, såsom angivelse af månens placering i dette eller hint af dyrekredsens 12 tegn, månens faser og dagens vejr, samt diverse – formoder jeg – anbefalinger (i pictogramform) vedrørende så forskellige materier som åreladning, hårpleje, medicinindtagelse, såning og brystafvænning.

Højresidens fortrykte del indeholder øverst – som overskrift – månedens tyske navn efterfulgt af en oplysning om hvor mange dage måneden indeholder, f.eks. ”Wintermon hat XXX. tag.”

Herunder følger i en lodret kolonne ude til venstre dagenes numre skrevet med arabertal.

Nederst på hver side står endelig to små rimede vers adskilt af en midterlinje. Versene, der er forfattet på tysk, har ofte et dialektalt islæt, der vel afspejler deres folkelige oprindelse.

De rummer diverse årstidsaktuelle råd, advarsler og kommentarer rettet direkte til almanakkens benyttere, f.eks. om hvordan man i forskellige måneder trives bedst (a) ved enten at afholde sig fra visse mad- og drikkevarer (og medicin) eller at spise for meget, jf. i januar 1584 ”Jm Jenner ist ärtzney nicht gut”, i februar 1584 ”Vor Kraut vnd Antuögel32 hüt dich”, i juli 1584 ”Jm Hewmon Arzney dir schad” og i august 1584 ”Nicht laß / enthalt dich hitziger speiß” og ”Arzney vnd Bad meyd bistu weiß”, eller lige modsat at indtage visse mad- og drikkevarer (og medicin), jf. i januar 1584 ”Brauch warme speis vnd warme Bad / Gut würtz vnd wein dir auch nit schad”, i februar 1584 ”Nim[m] ärtzney vnd laß dein Blut”, i marts 1584 ”Süsse Speiß macht dir gut Blut”, i maj 1584 ”Purgir / brauch würtz vnd kreuterbad”, i maj 1584 ”Trinck von Saluey vnd Benedict / Wie sichs zu deiner gsundheit schickt”, i juni 1584 ”Das frisch Wasser dir wenig schadt / Mit Oel vnd Lättich33 iß Salat”, i juli 1584 ”Anis vnd Saluey gestossen34 iß”, i september 1584 ”Im Herbst iß zimlich spreng35 das Blut / Arzney vnd 32 ”Antvogel”, d.e. det samme som ”Ente” – ”and”.

33 ”Lättich”, d.e. ”Lattich” – ”hovedsalat”. Sætningen er en anbefaling af at spise en salattilberedning (”Salat”) tilberedt af olie ”Oel” og hovedsalat ”Lattich”.

34 ”gestossen”, d.e. ”stødt til pulver”.

35 ”spreng das Blut”, d.e. ”stænk blodet” – udtrykket må referere til den gammeltestamentlige kulthandling hvor offerdyrets blod blev stænket ud over alteret som takoffer (eller lignende). Måske menes der her blot at man skal være taknemmelig for hvad man har at fortære (?). Ordet ”sprengen” genfindes i dansk ”sprænge” i betydningen ”bestrø madvarer (især kød) med salt” / ”salte let”.

XVII

Frücht sind beyde gut” og ”Gute Vögel vnd Geißmilch iß / Des külen weins auch nicht vergiß”, i oktober 1584 ”Der Weinmon vns gut wildbrät36 gibt / Feist37 Gens vnd Vögel schaden nit38”, i november 1584 ”Süß Mät trincken heist diser Mon39 / Hönig40 vnd Jmber41 brauch auch schon” og i december 1584 ”Christmon wil warme Speiß han42” og ”Von Zimmet man trincken sol”, (b) ved at undgå kulde, jf. i december 1584 ”Hüt dich vor kelten gantz wol”, (c) ved at undgå at sove for meget eller hengive sig til ukyskhed, jf. i juli 1584 ”Nicht laß / schlaff wenig / selten bad”, i juli 1584 ”Der vn­keusch­ [h]eit denn gar vergiß”, i august 1584 ”Jm Augstmon halt dich messiglich / Schlaffs vnd vnkeuscheit masse dich” og i november 1584 ”Bad vnd all vnkeuscheit meyd / Du wirst sonst lahm ehe der zeit”.

Man kan også blive oplyst om (d) hvilke helbredsmæssige problemer generelt, der indtræffer i en given måned, f.eks. i februar 1584 ”Jm Hornung äugt das Fieber sich” og i marts 1584 ”Mertz die feuchtigkeit43 auffthut44”.

Ligesom man kan få besked om hvornår det er gunstigt (e) at blive – eller ikke blive – åreladt, jf. i januar 1584 ”Am daumen laß sonst bhalt dein blut”, i februar 1584 ”Nim[m] ärtzney vnd laß dein Blut”, i april 1584 ”Aprill bringt vns den Glentzen zart / Purgier vnd laß zu dieser fart” og ”Das geblüt45 wechst vn[d] vernewert sich / Am Füssen dann die Aderen brich46”, i maj 1584 ”Jm Mayen lassen ist nicht schad”, i juni 1584 ”Jm Brachmon laß nicht ohne not47 / Denn hitz48 verbeut49 dir Bad vnd blut”, i juli 1584 ”Nicht laß / schlaff wenig / selten bad”, i august 1584 ”Nicht laß / 36 ”Wilprät”, d.e. ”Wildbret” – ”vildtsteg”.

37 ”Feist”, d.e. ”fed”.

38 ”nit”, d.e. ”nicht” – ”ikke”.

39 ”Mon”, d.e. ”Mond” – (her) ”måned”.

40 ”Hönig”, d.e. ”Honig” – ”honning”.

41 ”Imber”, d.e. ”Ingwer” – ”ingefær”.

42 ”han”, d.e. ”haben” – ”have”.

43 Med ”feuchtigkeit” – ”fugtighed” tænkes der måske på ”urinudskillelse”.

44 ”Auftun”, d.e. ”åbne (op) for”.

45 ”geblüt”, d.e. ”blod(masse)”.

46 ”brich” af ”brechen” – her vel i betydningen ”bryde hul på”.

47 ”ohne not”, d.e. ”uden tvingende årsag”.

48 ”hitz”, d.e. ”Hitze” i betydningen ”feberhede”.

49 ”verbeut”, d.e. (vel) af ”verbieten” i betydningen ”forebygge” / ”forhindre”. De to små vers i venstre sidehalvdel betyder så meget som ”badning og blod(safgivelse) forhindrer feberhede, så du skal ikke lade dig årelade i juni uden det er strengt nødvendigt (d.e. med mindre du virkelig har feber)”.

XVIII

Fol. [A]1r i Almanach vnnd SchreibKalender 1584 - titelbladet.

XIX

enthalt dich hitziger speiß” og i december 1584 ”Zum Haupt magstu dir wol lan”, eller (f) at tage bade (eller ikke tage bade), eller lade sine tarme rense, jf. i. januar 1584 ”Brauch warme speis vnd warme Bad”, i februar 1584 ”Warm baden ist dir nütz vnd gut”, i marts 1584 ”Brat50 Rütten51 vnd schweißbade wol / Mit ärtzney nemen man lassen sol”, i april 1584 ”Aprill bringt vns den Glentzen zart / Purgier vnd laß zu dieser fart”, i maj 1584 ”Purgir / brauch würtz vnd kreuterbad”, i juni 1584 ”Jm Brachmon laß nicht ohne not / Denn hitz verbeut dir Bad vnd blut”, i juli 1584 ”Nicht laß / schlaff wenig / selten bad”, i august 1584 ”Arzney vnd Bad meyd bistu weiß”, i november 1584 ”Bad vnd all vnkeuscheit meyd / Du wirst sonst lahm ehe der zeit”.

Fol. [A] består af 16 sider (= 8 blade), og fol. [B] af 12 sider (= 6 blade), der vil blive navngivet på sædvanlig vis (med sidens indhold anført i parentes) som: fol. [A]1r (titelblad), hvis tekst lyder: ”Almanach vnnd SchreibKalender Christophori Stathmionis der ärtzney Doctorem vnd Medicum zu Coburg / auff das Jar / M.D. LXXXIIII. Gedruckt zu Nürnberg / durch Friderich Gutknecht.”, fol. [A1v) (oversigt over årets formørkelser, nemlig en solformørkelse den 30. april 1584 og en måneformørkelse den 8. november 1584, samt en skematisk årsprofeti / horoskoptavle kaldet ”Täfelein des Glücks vnd Vnglücks der Tagen.” opstillet efter de 12 stjernetegn (der er placeret i skemaets x-akse) og diverse dagligdags sysler, såsom ”Wandern”, ”Kauffen verkauf[en]”, ”Heuser bawen”, ”Heyrat machen”, ”Har abschneiden”, ”Boten senden” og ”Jm fewr arbeite[n]” (der er placeret i skemaets y-akse), med tildeling af en karakter ”g” for ”gut”, ”m” for ”mittel” eller ”b” for ”böß”, for hver af de i skemaet i alt forekommende 132 kombinationer (eksempelvis får det at blive klippet når dagen er i krebsens tegn karakteren ”b” – det gælder for både den 15.og 16. januar 1584), fol. [A]2r (denne side52 rummer en årsoversigt med angivelse af bl.a. (a) år efter Kristi fødsel (”1584”), (b) år efter verdens skabelse (”5546”), (c) årets gyldental (numerus aureus, d.e. årets nummer, her i 1584 ”8”, i den 19-årige månecirkel, efter hvis udløb månefaserne igen indtræffer samme 50 ”braten”, d.e. ”stege” 51 ”Rütten”, d.e. ”feber”. Udtrykket ”brat Rütten” må betyde så meget som ”steg feberen”, d.v.s. ”gøre sig meget varm for at feberen kan gå væk”.

52 Se illustration side xxii.

XX

Fol. [A]1v i Almanach vnnd SchreibKalender 1584 med oplysninger om en sol- og en måneformørkelse, samt en horoskoptavle.

XXI

Fol. [A]2r i Almanach vnnd SchreibKalender 1584 med oplysninger om året 1584 samt tegn­forklaring.

XXII

dato), (d) solcirklen / søndagsbogstavscirklen eller rettere nummer i solcirklen, her i 1584 ”25”, der omfatter en periode på 28 år, efter hvis udløb ugedagene i den efterfølgende 28-års periode (normalt omfattende 10227 dage) falder på nøjagtig de samme månedsdage som i den foregående 28års periode; (e) årets Römerzinszahl eller indiktion, som er et tal mellem 1 og 15, der blev anvendt i diverse officielle dokumenter fra middelalderen og langt op i tiden sammen med den almindelige årstalsangivelse blandt andet i de tysktalende lande, til angivelse af hvilket år i en 15-årig cyklus (opr. en gammel romersk skatteligningsperiode først strækkende sig over 5 år, siden over 15 år) et givet år er; tallet fremkommer ved at lægge 3 år til et givet årstal x, dividere (x + 3) med 15, droppe koefficienten for derefter at stå tilbage med indiktionstallet (resten), der vil være mellem 0 og 14 (og hvis det er 0 vil blive kaldt 15); her i 1584 er indiktionstallet 12 eller – anderledes sagt – 1584 er i den 12. indiktion, og det er jo som det skal være; større gavn kan tallet ikke have gjort, da det er så nemt at regne ud; (f) årets søndagsbogstav, her i 1584 ”E”, (g) angivelse af antallet af uger og dage dels mellem Jul og Fastelavn, som her i 1584 udgør 9 uger og 4 dage, dels mellem Kyndelmisse og Fastelavn, som her i 1584 udgør 4 uger og 0 dage, (h) angivelse af at året er et skudår (på tysk ”Schaltjahr” og på latin ”[annus] bisextilis”), samt endelig (i) en oplysning om at øvrige bevægelige og faste festdage vil blive meddelt i kalenderen i tur og orden. Siden sluttes af med en nyttig opregning af de i almanakken anvendte talrige symboler; fol. [A]2v (Januarius Jenner), fol. [A]3r (Jenner hat XXXI. tag), fol. [A]3v (Februarius Hornu[n]g53), fol. [A]4r (Hornung hat XXIX. tag), fol. [A]4v (Martius / Mertz), fol. [A]5r (Mertz hat XXXI. tag), fol. [A]5v (Aprilis / Aprill), fol. [A]6r (Aprill hat XXX. tag), fol. [A]6v (Maius / May), fol.

[A]7r (May hat XXXI. tag), fol. [A]7v (Junius / Brachmon), fol. [A]8r (Brachmon hat XXX. tag), fol. [A]8v (Julius / Hewmon), fol. [B]1r (Hewmon hat XXXI. tag), fol. [B]1v (Augustus Augstmon), fol. [B]2r (Augstmon hat XXXI. tag), fol. [B]2v (Septe[m]ber54 Herbstmo[n]55), fol. [B]3r (Herbstmon hat XXX. tag), fol. [B]3v (October / Weinmon), fol. [B]4r (Weinmon hat XXXI. tag), fol. [B]4v (Noue[m]ber56 Wintermo[n]57), fol.

53 54 55 56 57

Skrevet ”Hornug” med nasalbjælke over ”u”, d.e. ”Hornung”.

Skrevet ”Septeber” med nasalbjælke over det midterste ”e”, d.e. ”September”.

Skrevet ”Herbstmo” med nasalbjælke over ”o”, d.e. ”Herbstmon”.

Skrevet ”Noueber” med nasalbjælke over det første ”e”, d.e. ”Nouember”.

Skrevet ”Wintermo” med nasalbjælke over ”o”, d.e. ”Wintermon”.

XXIII

[B]5r (Wintermon hat XXX. tag), fol. [B]5v (December Christmo[n]58), fol. [B]6r (Christmon hat XXXI. tag) og fol. [B]6v (ubeskrevet side).

Fol. [B]6v (sidste side i almanakken), der er ubeskrevet, vil ikke blive afbilledet her i almanakgennemgangen.

Om den trykte del af almanak 1587 Almanakken for 1587 er indbundet i et halvstift pergamentbind og måler 19,5 cm i højden og 15 cm i bredden. Øverst til venstre på forsiden af forpermen står følgende skrevet på en påklæbet seddel: ”Casp. Buchæ Schreib. Kalender auff d. J. 1587. (c. diario autogr Fred. II59)”.

På bagsiden af forpermen står tilskrevet ”Gl. kong. Saml. 2583d” som var værkets DKBK-signatur i bibliotekets håndskriftsamling før det det blev overført til Rigsarkivet i 1888 i forbindelse med en aflevering fra Det Kongelige Bibliotek af en række dokumenter af relevans for Danmarkshistorien.

Værket er sammensat af 4 læg, der har arksignaturerne A, B, C og D, og i det følgende blive omtalt og henvist til som henholdsvis fol. A, fol. B, fol.

C og fol. D. Fol. A, B og C består hver af 4 blade (d.e. 8 sider), fol. D af 2 blade (d.e. 4 sider). I fol. A er blad 2 og 3 forsynet med arksignatur og bladnummer, d.e. ”A ij” og (fejlagtigt) ”B iij” i stedet for ”A iij”. I fol. B og C er blad 1-3 forsynet med arksignatur og blad 2-3 forsynet med bladnummer, d.e. ”B”, ”B ij”, ”Biij”, ”C”, ”C ij” og ”Ciij”. I fol. D er blad 1-2 forsynet med arksignatur ”D” og blad 2 forsynet med bladnummer ”ij”, d.e. ”D” og ”D ij”.

1587-almanakkens hoveddel indeholder 12 dobbeltopslag hvert bestående af en fuldtrykt venstreside og en oprindeligt stort set blank højreside beregnet til notater.

Venstresiden indeholder 58 59

Skrevet ”Christmo” med nasalbjælke over ”o”, d.e. ”Christmon”.

D.e ”cum diario autographo Frederici Secundi” – ”med F2’s håndskrevne dagbog”.

XXIV

(1) overskrift indeholdende månedens navn på latin; (2) kolonne 1 med arabertal skrevet med rødt (11 til 28, 30 eller 31 + 1 til 10) angivende hvornår datoerne i den julianske kalender, som er anført i kolonne 2, falder iflg. den gregorianske kalender (også kaldet ”ny stil”), startende først med anden og tredje del af datoerne i den måned der står i overskriften til kalenderopslaget og sluttende med den første del af datoerne i den måned der følger efter den måned, der står i overskriften til kalenderopslaget; datoen ”11” øverst i den røde kolonne i januar-opslaget angiver således at den 11. januar i henhold til den gregorianske kalender tilsvarer den 1. januar i henhold til den julianske kalender angivet i den sorte kolonne; (3) kolonne 2 med arabertal skrevet med sort (1 til 28, 30 eller 31) angivende datoerne ifølge den julianske kalender (også kaldet ”gammel stil”); datoen ”1” øverst i den sorte kolonne i januar-opslaget angiver at den 1. januar i henhold til den julianske kalender tilsvarer den 11. januar i henhold til den julianske kalender angivet i den røde kolonne; man vil bemærke at mange af datoerne i denne kolonne (og – uvist hvorfor – også undertiden i den røde kolonne til venstre herfor) er gennemstregede, nemlig de datoer, der på skrivesiden til højre er forsynet med en almanakoptegnelse forudgået af en gennemstreget datoangivelse; jeg formoder det er F2, der har lavet gennemstregningerne på såvel venstresiden som højresiden som en art dobbeltbogholderi for at holde styr på hvilke ugedage i måneden han nu var nået til; de eneste smuttere jeg ved en løselig gennemgang af 1587-almanakkens sider er stødt ind i er den 22. februar 1587 og den 2. maj 1587, hvis datoer er gennemstreget på venstresiden men ikke på højresiden, samt den 15. marts 1587 og den 27.-28. juli 1587, hvis datoer er gennemstreget på højresiden men ikke på venstresiden; (4) kolonne 3 med angivelse af ugedag (a-g): første dag i året – nytårsdag – starter altid med ”a”, og da de forskellige førstedage i året ikke falder på samme ugedag år efter år vil de forskellige ugedagsbogstaver heller ikke betegne samme ugedag år efter år; første dag i 1587 er en søndag og samtlige søndage i 1587 har derfor ugedagsbogstavet ”a” (og søndagsbogstavet for 1587 er dermed ”a”) og det er trykt med rødt (og med versal) hele almanakken igennem; (5) kolonne 4, som er dagens / helligdagens navn (følgende nummerorXXV

denen i den julianske datosøjle, således at forstå at dagens navn (i denne almanak) er knyttet til den dato, der står i den sorte kolonne 2; navnet Marcellus er således navnet på den 16. dag i januar, der har nummer 16 i den julianske kolonne 2 (sort), men nr. 26 i den gregorianske kolonne 1 (rød)); det er ikke altid helt nemt at følge med i de mange forkortelser, men med hjælp fra ældre kalenderoversigter og gamle tyske ordbøger kommer man ganske langt: ”7. schleffer” ud for den 27. juni 1587 betyder således ”Syvsoverdag”, ”Mar:heims.” ud for den 2. juli 1587 betyder ”Mariæ Heimsuchung”, d.e. ”Mariæ besøgelsesdag”, ”Hundst ende” ud for den 17. august 1587 står for ”Ende der Hundstage” og ”Johan entht” ud for den 28. august 1587 står for ”Johannes Enthäuptung”, d.e. ”Johannes Døberens halshugning(sdag)”; navnene på de almindelige navnedage er her i 1587-almanakken trykt med sort, medens helligdagene og visse af de mere markante helgenopkaldte dage og astronomiske mærkedage er trykt med rødt; (6) kolonne 5 og 6 med angivelse af månens placering i dette eller hint af dyrekredsens 12 tegn; dyrekredsens navn er skrevet i kolonne 5 og månens aktuelle placering i denne i kolonne 6; (7) forskellige yderligere oplysninger af astronomisk / astrologisk og meteorologisk art for hver dag, såsom: angivelse af månens faser, anbefalinger (i pictogramform) vedrørende så forskellige materier som åreladning, kornstudsning, såning, udplantning, brystafvænning og medicinindtagelse, angivelse af at det kunne gå hen og blive en dårlig dag (symbolet er en højreparentes og en venstreparentes, der skærer hinanden (slige dage omtales som ”böse vnd verworfene Tage”), forudsigelse af dagens vejr (”schne”, ”frostig”, ”wind”, ”vnbestendig”, ”trüb”, ”nebel”, ”kalt”, ”warm”, ”feucht”, ”trocken”, ”vngestüm” osv.) og en antydning af at visse kedelige ting vil indtræffe (”grosse vnruhe.” står der ud for den 18. juni 1587, ”Ein hohe person leidet not.” ud for den 28. april 1587) og ”Hals vn[d] Brust seuche grassiret” ud for den 3. november 1587.

(8) før hver søndag i året er der afsat 1-2 linjer forudgået af en venstre-manicula og anførelse i stikordsform af indholdet af den evangelietekst, der skulle læses over den pågældende dag, samt angivelse af selve skriftstedet (evangelium og kapitel heri).

Højresidens fortrykte del indeholder øverst – som overskrift – månedens tyske navn efterfulgt af en oplysning om hvor mange dage måneden indeXXVI

holder, f.eks. ”Hornung hat XXVIII. Tage.” Disse oplysninger er placeret under den øverste vandrette bjælkedekoration siden er udstyret med. I januar- og maj-opslagene er månedsnavnene dog glemt eller overtrykt af de pågældende siders (øverste vandrette) bjælkedekoration.

Herunder følger i en lodret kolonne ude til venstre dagenes numre skrevet med arabertal til højre for den lodrette bjælkedekoration i den tresidede ramme skrivesiden er dekoreret med.

Nederst på hver side står endelig fire små rimede vers placeret ovenover den nederste vandrette bjælkedekoration i den tresidede ramme skrivesiden er dekoreret med. Versene, der er forfattet på tysk, har ofte et dialektalt islæt, der vel afspejler deres folkelige oprindelse.

Versene er ikke særlig smart placeret inde i selve skrivefeltet, da de blokerer for ca. 1/5 af det disponible skriveareal, der i flere tilfælde også er reduceret af påtrykning af arksignaturer på en del af recto-siderne.

Versene rummer diverse årstidsaktuelle råd, advarsler og kommentarer rettet direkte til almanakkens benyttere, f.eks. om hvordan man i forskellige måneder trives bedst (a) ved enten at afstå fra visse mad- og drikkevarer eller fra at drikke eller spise for meget, jf. i januar 1587 ”Bad nicht trinck wenig laß kein Blut”, i februar 1587 ”meid Wilprat / Fisch”, i marts 1587 ”Meid Wein vnd Venus so wirst alt”, i juli 1587 ”Meid gewürtz vnd Wein”, i august 1587 ”Meid gwürtz den Schlaff vnd auch das bad Frawen lust dienet nicht / bringt schad”, i september 1587 ”Brauch messig Wein vnd Venus Spiel / Denn alls schad / so man braucht zu viel”, i oktober 1587 ”meid den Most vnd Trauben” og i december 1587 ”Vieles Specks / newes Wein dich maß”, eller lige modsat at indtage visse mad- og drikkevarer (evt. i moderat omfang), jf. i januar 1587 ”Gewürtz / Wein / vnd warme Speis / ist gut”, i februar 1587 ”Trinck Wein / iß gewürtz”, i marts 1587 ”Iß Kalbfleisch / gewürtz vnd warm halt”, i juni 1587 ”Misch den Wein mit eim Wasser trunck”, i juli 1587 ”trinck gut alt Bier / Salat von Lattich / Spargen / Kressich60 / Mit Eyer / Oel / vnd Rossn Essig61”, september 1587 ”Frücht / Wilprat / Gevögel ist nicht schad / Brauch messig Wein vnd Venus Spiel / Denn alls schad / so man braucht zu viel”, i oktober 1587 ”Rübn62 / Ret60 61 62

”Kressich”, d.e. ”Kressig” / ”Kresse” – ”karse”. ”Rossn Essig”, d.e. ”Rosenessig” – ”eddike lavet på rosenknopper”. ”Rübn”, d.e. ”Rüben” – ”roer, rodfrugter”.

XXVII

tich63 / Salat vnd machet Wind /64 Rindfleisch / Genß / Wiltprat / nützlich sind / Bad warm / laß Blut / iß Hüner / Tauben / Versuchs Obs65”, i november 1587 ”Man sagt / Med Honig / sol gsund sein / Dafür66 iß Pfeffer vnd trinck Wein” og i december 1587 ”Warm Speis / gut gwürtz ... Kalbfleisch brauch”; (b) ved at undgå kulde, jf. i februar 1587 ”Hüt dich vor kelt”, i marts 1587 ”Iß Kalbfleisch / gewürtz vnd warm halt”, i november og december 1587 ”Halt dich warm”, eller omvendt ikke blive for varm, jf. i juni 1587 ”Hüt dich vor hitz / meid arbeit gros” og i november 1587 ”nicht dich warm arbeit”; (c) ved at undgå at sove for meget eller hengive sig til ukyskhed eller kvinder eller i det mindste optræde behersket / med måde overfor dem, jf. i januar 1587 ”Schlaff nicht zu viel” og ”Mit zucht / massen / das Weib berür”, i marts 1587 ”Meid Wein vnd Venus so wirst alt”, i august 1587 ”Meid gwürtz den Schlaff vnd auch das bad Frawen lust dienet nicht67 / bringt schad”, i september 1587 ”Brauch messig Wein vnd Venus Spiel / Denn alls schad / so man braucht zu viel” og i november 1587 ”meid die vnkeuschheit”, eller omvendt tage en middagslur og eventuelt omgås med kvinder, jf. i maj 1587 ”Vom Hertzen Leber68 vnd vom Haupt / Laß Blut / bad / Weib sey dir erlaubt”, i juni 1587 ”Schlaff tags ein stund / so bleistu Junck”.

Man kan også få besked om hvornår det er gunstigt (d) at blive – eller ikke blive – åreladt, jf. i januar 1587 ”Bad nicht trinck wenig laß kein Blut”, i februar 1587 ”Purgir / laß zu Ader / bad Clystier69 Damit dichs Fieber / Hust nicht brür”, i maj 1587 ”Vom Hertzen Leber vnd vom Haupt / Laß Blut / bad / Weib sey dir erlaubt”, i juni 1587 ”Jsts kalt / bad nicht dein Blut nicht laß”, i juli 1587 ”Bad nicht / laß nicht / auch nicht Curir”, i august 1587 ”Wenn nicht gros noth vnd gfar drauff steht / So bwar das Blut das dir keins entgeht”, i september 1587 ”Leb wol, Curir dich, laß Köpff / bad”, i 63 ”Rettich”, d.e. ”ræddike”.

64 ”Rübn / Rettich / Salat” anbefales øjensynligt på grund af deres ”Wind”-producerende egenskaber.

65 ”Obs”, d.e. ”Obst” – ”frugt”.

66 ”Dafür”, d.e. ”i stedet”.

67 Heri ligger en indirekte anbefaling af at undgå omgang med kvinder.

68 Det skal ikke tages bogstaveligt at man skal lade sig årelade fra direkte fra hjerte og lever.

Det der menes er at man skal lade sig årelade fra årer, der i henhold til datidens forestillinger har en forbindelse af en art til disse, jf. januar-opslaget i Schreibe Calender 1590, hvor det hedder ”Doch wol die Leberader warm / Man lassen kan am lincken Arm.” 69 Af ”klystieren” -‫” ؘ‬give klyster”.

XXVIII

oktober 1587 ”Bad warm / laß Blut” og i december 1587 ”zum Haupt dir laß”; eller (e) at tage (eller ikke tage) bade, eller lade (eller ikke lade) sine tarme rense eller ”udlufte” eller på anden måde lade sig behandle, jf. i januar 1587 ”Bad nicht trinck wenig laß kein Blut” og ”den Wind mutir”, i februar 1587 ”Purgir / laß zu Ader / bad Clystier Damit dichs Fieber / Hust nicht brür”, i marts 1587 ”Für die runtzel70 bad Kopff vnd purgier”, i maj 1587 ”Vom Hertzen Leber vnd vom Haupt / Laß Blut / bad / Weib sey dir erlaubt”, i juni 1587 ”Jsts kalt / bad nicht dein Blut nicht laß”, i juli 1587 ”Bad nicht / laß nicht / auch nicht Curir”, i august 1587 ”Meid gwürtz den Schlaff vnd auch das bad Frawen lust dienet nicht / bringt schad”, i september 1587 ”Leb wol, Curir dich, laß Köpff / bad”, i oktober 1587 ”Bad warm / laß Blut” og i november 1587 ”Schweis bad”.

1587-almanakkens vers indeholder også undertiden (f) generelle råd om hvad man kan kaste sig over eller foretage sig til forskellige årstider, jf. i april 1587 ”Wie sich d’Natur im Erdreich regt / Also das gblüt wechst / vnd sich bwegt. Drumb laß ihm lufft halt messig dich Spacier / Jag / Jmpff71 / See das Erdreich brich”, i maj 1587 ”Bey Gesellschafft Gsang vnd Seitenspiel72 Würtz / Wein / Meht73 / wandren such kurtzweil74” og i december 1587 ”dich üb / Spiel / kurtzweil treib / vnd brauch die lieb”.

Følgende den sædvanlige navngivningstradition består værket af følgende 28 sider (med sidens indhold anført i parentes): fol. A1r (titelblad, hvis tekst lyder:”Schreibe Calender / Auff das Jar nach der Geburt Jesu Christi / M. D. LXXXVII. Vnd das 5549. Jar / nach Erschaffung der Welt / Gestellet durch M. Casparum Bucham, Medicum zu Quedlinburg. Gedruckt zu Leipzig / bey Johan : Beyer. Cum Gratia & Priuilegio.“; fol. A1v (denne side rummer en årsoversigt med angivelse af bl.a. (a) år efter Kristi fødsel (”1587”), (b) år efter verdens skabelse (”5549”), (c) år efter Syndfloden (”3803”), (d) år efter Moses’ død (”3456”), (e) år efter det Tyrkiske riges start (”786”), (f) år efter bøssens opfindelse (”207”), (g) år efter trykkeriets opfindelse (”147”), (h) årets gyldental (numerus aureus, d.e. årets nummer, her i 1587 ”11, i den 19-årige månecirkel, efter hvis ud70 71 72 73 74

”runtzel”, d.e. ”rynker”.

Af ”impfen” – ”pode træer”. ”Seitenspiel”, d.e. ”Saitenspiel” – ”strengespil”. ”Meht”, d.e. ”Met” – ”mjød”. ”kurtzweil”, d.e. ”tidsfordriv” ”adspredelse”.

XXIX

løb månefaserne igen indtræffer samme dato), (i) solcirklen / søndagsbog-

Fol. A1r – titelbladet – i SchreibeCalender 1587.

XXX

Fol. A1v i SchreibeCalender 1587 indeholdende oplysninger om årets afstand fra diverse store historiske begivenheder.

XXXI

Fol. A2r i SchreibeCalender 1587 indeholdende tegnforklaring og dedikation.

XXXII

stavscirklen eller rettere nummer i solcirklen, her i 1587 ”28”, der omfatter en periode på 28 år, efter hvis udløb ugedagene i den efterfølgende 28-års periode (normalt omfattende 10227 dage) falder på nøjagtig de samme månedsdage som i den foregående 28-års periode; (j) årets Römerzinszahl eller indiktion, som er et tal mellem 1 og 15, der blev anvendt i diverse officielle dokumenter fra middelalderen og langt op i tiden sammen med den almindelige årstalsangivelse blandt andet i de tysktalende lande, til angivelse af hvilket år i en 15-årig cyklus (opr. en gammel romersk skatteligningsperiode først strækkende sig over 5 år, siden over 15 år) et givet år er; tallet fremkommer ved at lægge 3 år til et givet årstal x, dividere (x + 3) med 15, droppe koefficienten for derefter at stå tilbage med indiktionstallet (resten), der vil være mellem 0 og 14 (og hvis det er 0 vil blive kaldt 15); her i 1587 er indiktionstallet 15 eller – anderledes sagt – 1587 er i den 15. indiktion, og det er jo som det skal være; større gavn kan tallet ikke have gjort, da det er så nemt at regne ud; (k) årets søndagsbogstav, her i 1587 ”A” samt (l) angivelse af antallet af uger og dage mellem Jul og Fastelavn, som her i 1587 udgør 9 uger; siden slutter af med (m) en kort opregning af hvad man i øvrigt kan finde registreret i kalenderen (”Andere bewegliche vnd vnbewegliche Feste / neben den 12 Morschein / erwehlung vnd witterung / Finsternissen / eingang vnnd Stende der Planeten / findet der günstige Leser auff gewisse Tage im Calender verzeichnet / etc.”; fol. A2r (denne side rummer en oversigt over de i almanakken benyttede tegn for bl.a. de 12 stjernetegn, de 7 planeter, månens faser, de ovenfor nævnte pictografiske anbefalinger, tegnet for de ”böse vnd verworfene Tage”, samt endelig en dedikation af værket til domprovsten ved den biskoppelige kirke i Halberstadt), fol. A2v (IANVARIVS), fol. B3r75 ([Jenner] Hat XXXI. Tage), fol. A3v (FEBRVARIVS), fol. A4r (Hornung hat XXVIII. Tage), fol. A4v (MARTIVS), fol. B1r (Mertz hat XXXI. Tage), fol. B1v (APRILIS), fol.

B2r (Aprill hat XXX. Tage), fol. B2v (MAIVS), fol. B3r ([May] Hat XXXI. Tage), fol. B3v (IVNIVS), fol. B4r (Brachmon hat XXX. Tage) og fol. B4v (IVLIVS), fol. C1r (Hewmon hat XXXI. Tage), fol. C1v (AVGVSTVS), fol. C2r (Augstmon hat XXXI. Tage), fol. C2v (SEPTEMBER), fol. C3r (Herbstmon hat XXX. Tage), fol. C3v (OCTOBER), fol. C4r (Weinmon hat XXXI. Tage), fol. C4v (NOVEMBER), fol. D1r (Wintermon hat XXX. Tage), fol. D1v (DECEMBER), fol. D2r (Christmon hat XXXI. Tage) og fol. D2v (ubeskrevet side).

75

Fejl for fol. A3r.

XXXIII

Side 6 i særtrykket af Carøe 1872-1873.

XXXIV

Fol. A1v (bagsiden af titelbladet) og fol. D2v (sidste side i almanakken), der er ubeskrevne, vil ikke blive afbilledet her i almanakgennemgangen.

Om udgivelsen af F2’s almanakker F2’s almanakker er i deres helhed blevet udgivet af Otto Carøe i Historisk Tidsskrifts 4. række bind 3 i 1872-1873 på side 538-57776.

Otto Carøe, hvis fulde navn er Just Georg Otto Carøe, var født den 27. september 1852 i Helsingør. Han var søn af dyrlæge i Helsingør Anthon Carøe (1807-1872) og dennes anden hustru Juliane Marie Cecilie Carøe født Larsen (født 1825)77. Han døde som 25-årig i sin fødeby den 2. december 1876 af en medfødt hjertesygdom og blev begravet fra St.Olai Kirke i Helsingør fredag den 8. december 1876 kl. 12.78 76 I det følgende henvist til blot som Carøe 1872-1873. Værket findes også udgivet som særtryk, hvor sidenummereringen så går fra 1 til 40.

77 En del af oplysningerne om Otto Carøe er hentet i Kirkebøgerne for Helsingør Domkirkes Sogn.

78 Ved Otto Carøes død blev der skrevet både mindeord og et mindedigt i Helsingørs Avis, jf. følgende fra avisens udgave tirsdag den 5. december 1876. No. 284, side 1, spalte 1.: „ – En lovende yngre Videnskabsmand, Cand.polit. O. Carøe, er i disse Dage afgaaet ved Døden her i Byen. Da han i Sommer havde taget statsvidenskabelig Embedsexamen med bedste Karakter, foretog han strax derefter en Rejse gjennem Sverig til Stockholm; men der blev han, der fra Barn havde lidt af et Hjerteonde, angreben af den Sygdom, der skulle blive Aarsagen til hans Død. Han var for et par Maaneder siden fyldt 24 Aar, men trods sin meget høje (således skrevet, RHC) Alder, og uagtet den forestaaende Examen da maatte optage hans Tid endel, fandt han dog stadig Lejlighed til at be­ skjæftige sig med sit Yndlingsstudium, Historie, en Videnskab, som han dyrkede med stor Interesse, og hvortil han havde særligt Anlæg, navnlig paa Grund (skrevet: Grand, RHC) af sin sjelden svigtende Hukommelse. At han i dette fag var naaet til en Selvstændighed i Opfattelse og til et dybere Kjendskab, navnlig i adskillige Afsnit af Nordens Historie, mærkedes let ved en Samtale med ham om dette Emne, ligesom han ogsaa et Par Gange har havt Lejlighed til offentlig at aflægge Beviser paa, hvor grundig og dygtig han var paa dette Omraade; vi behøve her blot at henvise til en Kritik af ham i „Fædrelandet“ i Begyndelsen af dette Aar over et dengang meget omtalt historisk Værk.

Skjøndt hans Aandsevner vel vare blevne noget sløvede i hans Sygdom, bevarede han dog Interessen for Historie lige til det Sidste. – Otto Carøe var et begavet Menneske, havde en livlig Aand og en hurtig Opfattelsesevne; dertil var han en god og kjærlig Søn, en trofast og tjenstvillig Ven, som altid vil blive mindet af Alle, der kjendte ham, med den Agtelse og Kjærlighed, hvorpaa hele hans Færd her paa Jorden med rette gjorde Krav.“ Og fra avisens udgave fredag den 8. december 1876. No. 287, side 3, spalte 1: ”Otto Carøe. 18521876. Ja vel var hans Liv kun en Kamp, En Kamp mellem Legem og Aand. Hans Legem var skrøbeligt, svagt; Men Aanden var modig og karsk. Med denne han trøstig og kjæk Da søgte at kæmpe sig frem, Og svang sig glad paa dens Flugt Og granskede frit i dens Dyb. Men næppe var Kampen

XXXV

Otto Carøe var uddannet cand.polit. men samtidig meget historisk interesseret.

Otto Carøe har holdt foredrag om Helsingørs historie. Hans forlæg til disse foredrag er bevaret i et par små hæfter som hans moder efter hans død – nærmere bestemt i 1877 – forærede til Det Kongelige Biblioteks håndskriftafdeling. Hæfterne er katalogiseret som NKS 181 ld 8vo under titlen ”Otto Carøe, Samlinger til Helsingørs Historie”.

Om Carøes transskribering Om sin transskribering af F2’s almanakker skriver Carøe 1872-1873 selv: ”Ved Udgivelsen har jeg holdt mig nøie til Originalerne ... Paa Grund af den ringe Plads i Kalenderne har Kongen ofte maattet forkorte Ordene og har tilkjendegivet dette ved at sætte en Streg over Ordet; hvor dette har været Tilfældet, har jeg udfyldt Ordet men sat mit Indskud i Parenthes. Kongen gjør ikke Forskjel paa store og smaa Bogstaver, og her har jeg tilladt mig en Frihed idet jeg har brugt store Begyndelsesbogstaver i Person og Stednavne ...” (Carøe 1872-1873: 540).

Hertil skal følgende bemærkes Vedr. de forkortede ord Carøes system med at angive de manglende tegn i et ord – nærmere bestemt næsten udelukkende nasalerne ”n” og ”m” – i skarpe parenteser, finder i nærværende fremstilling udelukkende anvendelse i fodnoterne til de ordformer, der hos F2 optræder forkortede og markerede med en ”nasalbjælke”, da det vil blive for uhåndterligt via et søgeprogram at skulle søge på bestemte ordformer i originalteksten dersom disse eventuelt er udstyret med tegn – eksempelvis skarpe parenteser – der ikke står i F2’s tekst, jf. eksempelvis at en ordform som ”lantte” (under almanakoptegnelse af 28. januar 1583) i nærværende fremstilling er udstyret med en fodnote, der oplyser at den pågældende form af F2 er skrevet ”latte” med streg / bjælke over ”a”, hvilket modsvarer et Carøesk ”la[n]tte” = ”lantte”, eller at en ordform som ”kam” (under almanakoptegnelse af 3. januar 1583) er udstyret med en fodnote, der oplyser at den pågældende form af F2 er skrevet ”ka” med forbi, Før Sejren blev kort som en Drøm! Saa ung og saa glad, og alt død! – Hans Liv var en Kamp og en Sejr, En lykkelig Flugt til sit Maal. Kjøbenhavn. December 1876.”

XXXVI

Side 16 i særtrykket af Carøe 1872-1873.

XXXVII

streg / bjælke over ”a”, hvilket modsvarer et Ca­røesk ”ka[m]” = ”kam”.

Placering af en ”bjælke” over en vokal eller et ”n” til angivelse af en efterfølgende udeladt konsonant (mest almindeligt en nasal) er et ikke så sjældent benyttet pladsbesparende kneb anvendt også i ældre trykte værker, jvf. eksempelvis forekomsten af sådanne ”bjælker” i følgende former i F2’s egen Etzliche Sprüche 1583: ”we[n]n” = ”wenn” (skrevet ”wen” med bjælke over ”n” (Etzliche Sprüche 1583: fol. D5r)), ”eine[m]” = ”einem” (skrevet ”eine” med bjælke over det udlydende ”e” (Etzliche Sprüche 1583: fol.

E5v)), ”kö[n]nen” = ”können” (skrevet ”könen” med bjælke over det ”n” (Etzliche Sprüche 1583: fol. G5r)), ”Me[n]schen” = ”Menschen” (skrevet ”Meschen” med bjælke over det første ”e” (Etzliche Sprüche 1583: fol.

H4v)), ”de[n]n” = ”denn” (skrevet ”den” med bjælke over ”n” (Etzliche Sprüche 1583: fol. J1v)), ”meine[n]” = ”meinen” (skrevet ”meine” med bjælke over det udlydende ”e” (Etzliche Sprüche 1583: fol. J3r)), ”strieme[n]” = ”striemen” (skrevet ”strieme” med bjælke over det udlydende ”e” (Etzliche Sprüche 1583: fol. L5v)), ”EJne[n]” = ”EJnen” (skrevet ”EJne” med bjælke over det udlydende ”e” (Etzliche Sprüche 1583: fol. M2r)).

Vedr. anvendelsen af store og små bogstaver Kommentaren ”Kongen gjør ikke Forskjel paa store og smaa Bogstaver” kunne forlede en til at tro at F2 benytter store og små begyndelsesbogstaver i flæng i almanakkerne. Det gør han ikke, idet alle begyndelsesbogstaver er små uafhængigt af hvilke ord de indleder eller hvor i sætningerne de står.

Carøes anvendelse af store begyndelsesbogstaver i person- og stednavne er nyttig for de navneinteresserede, men kan samtidigt give et fejlagtigt indtryk af de faktiske forhold.

Sætningsindledende ord hos F2 som ”ydach”, ”bedach”, ”bedachge” og ”ynat” er hos Carøe gengivet som ”Y dach”, ”Bedach”, ”Bedachge” og ”Y nat” med stort begyndelsesbogstav. Carøe omtaler ikke, at det skulle være ham, der har foretaget disse ændringer i forhold til originalteksten.

Vedr. sammensætninger Det skal bemærkes, at forbindelser af flere sammenhørende ord (typisk præposition + substantiv), der er skrevet som 1 ord af F2, ofte gengives som 2 ord hos Carøe, jvf. F2 ”ydach” og ”yiesu”, der hos Carøe er gengivet XXXVIII

som ”Y dach”, ”y Iesu”. Carøe omtaler ikke, at det skulle være ham, der har foretaget disse ændringer i forhold til originalteksten.

Sammensatte proprier bestående af adjektivisk eller proprialt forled + appellativisk efterled skrives normalt i 2 ord af F2, men er hos Carøe som oftest samlet til 1 ord, jvf. F2 ”kalbue gar”, ”torrubt gar”, ”øsster gar”, ”entschelff bue” overfor hos Carøe ”Kalbuegar”, ”Torrubtgar”, ”Össtergar”, ”Entschelffbue”. Carøe omtaler ikke, at det skulle være ham, der har foretaget disse ændringer i forhold til originalteksten.

Vedr. gengivelsen af ”ø” Carøe har til gengivelse af F2’s håndskrevne ”ø”, der er et ”o” med en aigu over (d.e. ”ó”) til transskriberingen valgt tegnet ”ö” (svensk ”ø” eller ”o” med trema), jvf. F2 ”sønt” (flere gange; håndskrevet med ”ó”), ”halløe” (håndskrevet med ”ó”) overfor hos Carøe ”sönt”, ”Hallöe”. Anvendelsen af tegnet ”ö” er i og for sig uproblematisk, da Carøe ikke også anvender normalt ”ø” i de transskriberede tekster. Men det virker alligevel lidt forvirrende, da der i Carøes indledning og noter er anvendt normalt ”ø” (f.eks. ”Carøe”, ”gjøre”, ”nøjagtigt”, ”Bøger”, ”førte”, ”Prøve”, ”nøie”, ”vanskeliggjør”, ”gjør” og ”Søndage” (Carøe 1872-1873: 538-540)), og der bl.a. på den tid da Carøes skrift udkom blandt visse retskrivningsreformister foretoges en opdeling på skrift af de danske ”ø”-lyd i den åbne ”ø”-lyd [ö] (i f.eks. ”Sören”) og den lukkede ”ø”-lyd [ø] (i f.eks. ”skør”). I nærværende fremstilling vil F2’s håndskrevne ”ó” af praktiske grunde udelukkende blive gengivet med trykt ”ø”.

Vedr. anvendelsen af interpunktionstegn Carøe anvender i de transskriberede tekster interpunktionstegnene ”.”, ”,” og ”;”, jvf. eksempelvis f.s.v.a. tegnet ”.” sætningen ”Y dach dro ieg tyl Kalbuegar i yach.” (2. januar 1583), f.s.v.a. tegnet ”,” sætningen ”Y dach dro ieg tyl Osstergar i yach, sum lygger wyt Ranssner.” (14. januar 1583) og f.s.v.a. tegnet ”;” sætningen ”Bedach; samme dach gych ieg tyl guss bor.” (29. januar 1583)(Carøe 1872-1873: 540-541). Da F2 overhovedet ikke betjener sig af interpunktionstegn i almanakkerne giver de hos Carøe anbragte tegn et højest fordrejet – alt for positivt – indtryk af F2’s sætningsforståelse og sprogbeherskelse. Carøe omtaler ikke, at det skulle være ham, der har foretaget disse ændringer i forhold til originalteksten.

XXXIX

De eneste tegn F2 gør brug af er orddelingstegnet (ved linjeskift), nemlig det skrå ”=” i f.eks. ran=nerss (5. januar 1583), schandel=bor (21. januar 1583), samt apostrof efter genitivisk ”s” for at ekstramarkere genitiven, jvf. ranssners’ lent (se videre note 2 til den 15. januar 1583) samt visse henvisningsmarkører når der har skullet henvises til noget tekst andet steds på siden hvis der ikke lige var plads nok ud for den relevante dato (eksempelvis henviser under den 21. januar 1583 3 lodrette streger yderst til højre på datolinjen efter ”mint” til 3 streger yderst til venstre på en ekstra tilføjet linje ovenover, hvor fortsættelsen følger i form af ordet ”soffye” (og for at understrege at denne ekstra linje ikke hører til datoen før har F2 så at sige indkapslet denne ekstra linje i den efterfølgende linje ved hjælp af en parentetisk streg ovenover linjen, der entydigt markerer at den ekstra linje hører sammen med teksten ud for datoen den 21. januar 1583 – fuldstændigt som man ville gøre det den dag i dag).

Andre behandlinger af F2’s almanakker Før end Otto Carøe kastede sig over opgaven med at transskribere, kommentere og udgive F2‘s almanakker i landets førende historiske organ – Historisk Tidsskrift – havde 2 andre allerede afskrevet almanakkerne – vel med henblik på senere udgivelse eller undersøgelse.

Ingen af disse 2 forsøg nåede dog længere end til kladdestadiet og det er derfor også som sådanne udgivelsesmæssige forstadier deres arbejder er blevet bevaret for eftertiden.

Christian Brandts afskrift Den første, der afskrev almanakkerne i deres helhed, var Christian Brandt, der levede fra 1733 til 1780. Han var student fra Odense fra 1753. I 1758 begyndte han i København at gå til forelæsninger over teologi og orientalske sprog. I 1760 blev han famulus (dvs. assistent) ved Universitetsbiblioteket og i 1762 famulus ved Det Kongelige Bibliotek, hvor han arbejdede til sin død. I 1769 var han formand for studenterne på Regensen og dermed altså (formoder jeg) stadig at regne for studerende. Nogen embedseksamen tog han aldrig.

XL

Christian Brandts afskrift af januar og starten af februar måneds tilskrifter i F2’ s 1583-almanak.

XLI

Der er bevaret en mængde excerpter og samlinger fra hans hånd i Det Kongelige Bibliotek i Københavns Håndskriftsamling. Iflg. tidligere overbibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek Chr. Bruun, der har forfattet artiklen om Christian Brandt til DBL I, vidner disse excerpter og samlinger “om hans store Flid og omfattende, men spredte litterære Interesser.“ Brandts afskrift af almanakkerne er indskrevet i 3 små hæfter, der hvert indeholder en almanakårgang. Efter Brandts død blev almanakafskriften først erhvervet af historikeren og bogsamleren P.F. Suhm (1728-1798), og i 1796 ved salget af Suhms enorme bog- og manuskriptsamling af Det Kongelige Bibliotek i København.

Hvert hæfte måler 20,8 cm i højden og 16,4 cm i bredden og består af 8 blade, hvoraf kun de midterste 6 blade (lig med 12 sider) er beskrevne, medens de 2 yderste ubeskrevne blade fungerer som omslag.

Chr. Brandts afskrift af almanakkerne er registreret på Det Kongelige Bibliotek i København under den ikke ganske retvisende titel: „Chr. Brandts Afskrivt af nogle Optegnelser af K. Friderich II i en Skrivcalender for 1584“ og har pladssignaturen „NKS 973 4to.“ Afskriften er til at begynde med fuldstændig ord for ord, men allerede nederst på første side tyr Brandt til brugen af forkortelser („y dach dro ieg tyl“ bliver til „y. d. d. i. t.“) for så på de efterfølgende sider i stedet at gå over til anvendelsen af gentagelsesstreger først for at markere at hele eller dele af den umiddelbart forudgående forkortelse skal gentages / underforstås i de(n) umiddelbart efterfølgende afskrift(er) på gentagelsesstregens plads (dette med gyldighed for perioden fra den 4. til den 14. Marts 1583), dernæst for at markere at dele af de(n) umiddelbart forudgående uforkortede afskrift(er) skal gentages / underforstås i de(n) umiddelbart efterfølgende afskrift(er) på gentagelsesstregens plads (dette med gyldighed for perioden fra den 15. Marts 1583 og frem).

Det er selvfølgelig en glimrende fremgangsmåde, hvis man f.eks. blot vil fortælle om hvilke lokaliteter F2 har besøgt, men temmelig uoverskueligt vil det blive, hvis man vil danne sig et fuldstændigt overblik over F2‘s skriftlige forråd af ord og vendinger herudfra eller lægge kladden til grund for en trykt udgave af almanakkernes indhold.

Brandts tekst er lige i starten ombrudt på samme måde som hos F2 både i XLII

Christian Brandts afskrift af september måneds tilskrifter i F2’s 1584-almanak.

XLIII

det vandrette og det lodrette plan, hvilket ikke letter overskueligheden.

Undertiden indfletter Brandt små kommentarer / noter i F2’s tekst – eventuelt i skarpe parenteser – f.eks. er der mellem almanaktilskrifterne for den 8. og 14. januar 1583 indføjet “9-13 intet skrevet.“, ovenover almanaktilskriften for den 1. januar 1583 skrevet “[som war en tirsdag.]“ og mellem “schol“ og “ieg“ i almanakoptegnelse af 8. juni 1584 skrevet “[ ɔ: slog]“.

Derudover noterer / markerer han på forskellige måder og i forskelligt omfang søn- og helligdage samt visse højtidsdage (også sådanne, der ikke er almanakdage), jvf. blandt dagene, der er almanakdage, almanakoptegnelse af 6. januar 1583 (en søndag): 6-tallet er understreget, altså “6“; almanakoptegnelse af 7. april 1583 (en søndag): til venstre for tallet “7“ er i en kasse skrevet “S.“; almanakoptegnelse af 21. april 1583 (en søndag): til venstre for “21“ er skrevet “S“ og både “S“ og “21“ er understreget, altså “S 21“; almanakoptegnelse af 6. januar 1583 under hvilken der i en skarp parentes er skrevet: “[ ɔ: Hell. 3 K Dag s: indfaldt en Søndag]“; almanakoptegnelse af 24. marts 1583 (en søndag) udfor hvilken der i en skarp parentes er skrevet “[Palmesøndag]“; almanakoptegnelse af 9. maj 1583 (en fredag) under hvilken der i en skarp parentes er skrevet “[ ɔ: Xti Him[m]elf D.]“, og blandt dagene, der ikke er almanakdage, er f.eks. søndag den 17. februar 1583 markeret med tilskriften “[17 Søndag]“, søndag den 10. marts 1583 markeret med tilskriften “[S-10]“, lørdag den 25. marts 1587 og søndag den 26. marts 1587 markeret med tilskrifterne “[25 Mari[æ] bebudelse]“ og “[S 26 lætare]“ placeret i den samme “talebobbel“.

Johan Henrik Begtrups afskrift Den anden, der afskrev almanakkerne i deres helhed var Johan Henrik Begtrup, der levede fra 1804 til 1871. Han blev student i 1825 og tog kirurgisk eksamen (cand. chir.) i 1838.

Han levede i København som møntsamler og heraldiker og var biblioteks­ assistent i Athenæum 1856-1867. Han var født og døde i København.

Begtrups almanakafskrift er indskrevet bag i en i et stift halvlæderbind indbundet protokol, der bærer rygtitelen „Frederik II.“ Protokollens bindhøjde er 22,8 cm, dens bindbredde 18,2 cm.

XLIV

Johan Henrik Begtrups afskrift af tilskrifterne fra slutningen af august, hele september og starten af oktober måned i F2’s 1584-almanak.

XLV

Johan Henrik Begtrups afskrift af tilskrifterne fra maj og første tre fjerdedele af juni måned i F2’s 1587-almanak.

XLVI

Almanakafskriften gengiver de 3 almanakker stort set som F2 har skrevet dem og uden nogen form for afkortninger eller kommentarer.

Forud for almanakdelen rummer protokollen, hvis 140 blade ingenlunde er fuldskrevne, en slags dagbog over F2‘s aktiviteter som konge – og følgelig i et eller andet omfang dækker perioden 1559 til 1588.

Som kildemateriale har Begtrup anvendt såvel primære kilder (såsom Danske Kancellis kopibøger: Tegnelser over alle Landene, Registre over alle Landene, Sjællandske Tegnelser, Jyske Tegnelser, Fynske Registre, Jyske Registre osv. og så også F2‘s almanakker fra 1583, 1584 og 1587), som sekundære kilder såsom Danske Magazin, Ny danske Magazin, Norske Magasin, Norske Samlinger, Nyt historisk Tidsskrift, Suhms Samlinger samt diverse domssamlinger og historiske monografier.

Danske Kancellis kopibøger er på ingen måde refereret fuldstændigt, jvf. som et helt tilfældigt kuriøst eksempel „dagbogen“ for den 7. september 1583, hvor det kun er kongens åbne brev om hvorledes man i Haderslevhus Len for eftertiden har at agere overfor arbejdsføre „Staadere och thrøglere Saa och andre ledig giengere“ (Jyske Registre 1579-1584: 550v) ved pågribelse, afstraffelse og forvisning af dem, medens det lige så interessante åbne brev under samme dato vedrørende hundehold i Haderslevhus Len, med hvilket det forbydes at holde mere end en hund „Och samme hundt att skulle were thett Ene forreste been affhugget offuer Kneet“ (Jyske Registre 1579-1584: 552v) ikke er omtalt med et ord.

Da Begtrup har gjort flittig brug af F2‘s almanakker indeholder hans F2dagbog selvsagt flest oplysninger af helt personlig art fra de 3 almanakår.

De i almanakkerne omtalte knap så kendte stednavne vil af Begtrup ofte være forsynet med nærmere forklaring vedr. nøjagtig placering i sogn og herred, jvf. f.eks. F2‘s almanakoptegnelse for den 2. januar 1583: „y dach dro ieg tyl kalbue gar i yach“, der i Begtrups F2-dagbog lyder: „– 2 Januar, forlod han Dronningen og deres Börn og drog paa Jagt ved Kalbÿ (gaard i Laarby Sogn, Gjern Herred)(Kongens SkrivKalender for 1583.)“. Man bemærker at Begtrup helt korrekt har konkluderet at F2 er rejst afsted alene al den stund han – F2 – har skrevet „y dag dro ieg“.

J.H. Begtrups afskrift af almanakkerne er registreret på Det Kongelige Bibliotek i København under titelen: „J.H. Begtrups Samlinger til Frederik II‘s Historie“ og har pladssignaturen „NKS 959 4to“. Protokollen blev købt XLVII

af Det Kongelige Bibliotek på „Auktion efter J.H. Begtrup i 1871“.

Begtrups transskription: Begtrup skriver alle ”k”’er med stort; vist er F2’s ”k”’er store men det betyder ikke at de skal opfattes som versaler – de er bare store af sig – og mærkeligt ser det ud når Begtrup transskriberer ”sylkebor” som ”sylKebor”.

Om nærværende gennemgang af F2’s almanakker Nærværende gennemgang af F2’s almanakker er opbygget på følgende måde: Hvert af de 36 månedsafsnit indledes med fotos af den pågældende måneds almanakopslag, efterfulgt af en transskribering af F2’s tekster for den pågældende måned opdelt efter datoer.

De transsskriberede tekster er forsynet med diverse fodnoter, der dels belyser F2’s skrivemåder, dels er korrektioner til Otto Carøes, Christian Brandts og Johan Henrik Begtrups (med fleres) tidligere foretagne transskriberinger af F2’s tekster.

Så følger en datoopdelt gennemgang af månedens almanakoptegnelser indeholdende følgende underpunkter: a) F2’s tekst – dette punkt er blot en gentagelse dag for dag af den ovenfor anførte transskriberede månedsgennemgang; b) oversættelse til nudansk af dagens tekst; c) F2’s tekst nu forsynet med henvisninger til punkter i kapitlet „Om F2’s sprog“; d) bemærkninger til teksten (kun hvis der er sådanne). En del af disse bemærkninger er gentagelser af Otto Carøes udmærkede noter til hans snart 150 år gamle udgave af almanakkerne.

Mange af bemærkningerne vil vedrøre F2’s vekslende opholdssteder, som vil blive forsøgt udledt dels af oplysninger om dateringssteder af såvel direkte som indirekte art i de 3 almanakker (sådanne dateringssteder vil i det følgende blive kaldt almanakdateringssteder), dels af angivelser af dateringssteder i de i Danske og Tyske Kancelli udfærdigede kongebreve, om hvilke der er skrevet nærmere i Christensen 2021: 28 f. (sådanne dateringsXLVIII

steder vil i det følgende blive kaldt brevdateringssteder).

XLIX

F2’s Almanak for året 1583

Januar måned 1583

3

Fol. [A]2v i Schreibkalender 1583, indeholdende tekstdelen af almanakkens januar-opslag.

4

Fol. [A]3r i Schreibkalender 1583, indeholdende skrivedelen af almanakkens januar-opslag.

5

F2‘s tekst fra januar måned 1583 1583010179 ydach war ieg met mint soffye och burn her pae schandelbor 15830102 ydach dro ieg tyl kalbue gar80 i yach 15830103 ydach dro ieg tyl sylkebor der kam81 mint soffye och mint sont82 crisstyan83 och 15830104 ydach dro ieg met mint soffye och sønt tyl wynnersløff84 15830105 ydach dro ieg tyl torubt sum cansseller bur och mint soffye tyl rannerss 15830106 ydach war ieg her huss kansseller pae torrubt gar85 och mynt soffye och sont86 tyl rannerss 15830107 ydach dro ieg tyl tel87 15830108 ydach dro ieg tyl rannerss 15830114 ydach dro ieg tyl øsster gar88 i yach sum lygger wyt89 ranssner 15830115 ydach dro ieg tyl entschelff bue90 y ranssners‘91 lent 79 Den øverste bjælke i den tresidede mørke ramme til højre for den lodrette datokolonne er anbragt for lavt i almanakken i denne måned (man kunne også sige at den lodrette datokolonne er anbragt for højt), hvorfor der ikke rigtigt har været plads til at skrive noget ud for den 1. januar 1583. F2 har derfor måttet skrive kommentaren til den 1. januar øverst på siden, men med en streg, der fører fra kommentaren og ned til 1-tallet, så man kan se hvilken dato kommentaren vedrører.

80 Carøe gengiver F2’s ”kalbue gar” i 2 ord som ”Kalbuegar” i 1 ord (Carøe 1872-1873: 541). Christian Brandt har tilsvarende ”kalbuegar”.

81 Af F2 skrevet: ”ka” med nasalbjælke over ”a”, d.e. ”kam”.

82 Johan Henrik Begtrup har ”sönt” i stedet for ”sont”.

83 Christian Brandt har ”cristian” i stedet for ”crisstyan”.

84 Sidste del af stednavnet ”wynnersløff” må til en start have være skrevet forkert af F2, der herefter har overstreget / overmalet det, der først fulgte efter ”wynner”, og erstattet det med det efterfølgende ”sløff”. Johan Henrik Begtrup har ”wynnerlöff” i stedet for ”wynnerslöff”, men der er nu engang et ”s” foran ”løff” hos F2.

85 Carøe gengiver F2’s ”torrubt gar” i 2 ord som ”Torrubtgar” i 1 ord (Carøe 1872-1873: 541).

86 Carøe læser denne form som ”sönt” (Carøe 1872-1873: 541). Formen afviger dog på ingen måde fra den form under 3. januar 1583, som han transskriberer ”sont” (Carøe 1872-1873: 541). Men det skal medgives at forlydende ”so” hos F2 kan drille, da man kan komme til at forveksle den nedadgående del af ”s” øverst til højre med den diakritiske aigu over et ”o” (d.e. ”ø”), men det problem synes jeg F2 normalt har elimineret ved at placere eventuelle aigu’er over ”o” til betegnelse af ”’ó” (= ”ø”) så tilpas langt til højre over ”o” at man ikke kan komme i tvivl om at der her er ment ”ø” (og ellers er ment ”o”). Johan Henrik Begtrup har ligeledes ”sönt” i stedet for ”sont” 87 Johan Henrik Begtrup har ”tyl tyl” i stedet for ”tyl tel”.

88 Carøe gengiver F2’s ”øsster gar” i 2 ord som ”Össtergar” i 1 ord (Carøe 1872-1873: 541).

89 Christian Brandt har ”wet” i stedet for ”wyt”.

90 Johan Henrik Begtrup har ”entsgelff bue” i stedet for ”entschelff bue” idet han har læst F2’s ”ch” som et ”g”.

Carøe gengiver F2’s forbindelse i 2 ord som ”Entschelffbue” i 1 ord (Carøe 1872-1873: 541).

91 Af F2 skrevet med en afsluttende apostrof – altså ”’”, d.e. ”ranssners’”.

6

15830116 ydach dro ieg tyl warmtrubt y rannerss lent 15830118 ydach dro ieg tyl rannerss ygent 15830121 ydach dro ieg met mint soffye och sønt fra rannerss och mint soffye och sønt tyl borrum och ieg tyl halløe y schanddelbor lent 15830122 ydach dro wye tyl schandelbor ygen yiesu nan92 15830128 ydach gych bededagge ant samme dach dro mint drent poel93 tyl lantte94 myssent 15830129 bedach samme dach gych ieg tyl gussbor95 15830130 bedach 15830131 ydach dro ieg met mint soffye och burn och alt fruenttymmer tyl rast hilf gott hir vndt dortt

Almanakoptegnelse af 1. januar 1583 F2’s tekst ydach war ieg met mint soffye och burn her pae schandelbor Oversættelse til nudansk I dag var jeg sammen med min Sofie og børnene her på Skanderborg [d.e. Skanderborg Slot].

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) war (11) ieg (1) met (14) mint (8) soffye (3; 22; 23 V) och (2a) burn (49) her pae (5; 23; 23 I) schandelbor (2b; 37; 39) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”soffye” – d.e. Danmarks daværende dronning Sofie (født 4. september 1557 i Wismar, død 4. oktober 1631 på Nykøbing Slot). Hun blev gift som 14-årig på Københavns Slot den 20. juli 1572 med F2 (født 1. juli 1534 på Haderslevhus, død 4. april 1588 på Antvorskov). Her den 1. januar 92 Forbindelsen ”y iesu nan” er skrevet i to ord af F2 – altså ”yiesu nan”. Carøe har transskriberet ordfølgen som ”y Iesu nan” (Carøe 1872-1873: 541). Under 28. marts 1583 skriver F2 mere korrekt ”i iesu nan”.

93 Opr. af F2 skrevet ”polle”, der er overstreget og erstattet af et ovenover stående ”poel”.

94 Af F2 krevet ”latte” med nasalbjælke over ”a”, d.e. ”lantte”.

95 Carøe har delt forbindelsen op i 2 dele ”guss bor” (Carøe 1872-1873: 542). Men det er der ingen grund til.

F2 har her skrevet forbindelsen i et ord, og som sådant er det også belagt andetsteds i ældre dansk, jf. Kalkar ”at gaae til Gudsbord”, d.e. ”at gå til alters” (opslag ”Borte”).

7

1583 var F2 og dronning Sofie forældre til følgende 6 Pkt. 2) ”burn” – nemlig Elisabeth (født 25. august 1573 på Koldinghus, død 19. juli 1626 i Braunschweig), Anna (født 12. december 1574 på Skanderborg Slot, død 2. marts 1619 på Hampton Court som dronning af England), Kristian (født 12. april 1577 på Frederiksborg Slot, død 28. februar 1648 på Rosenborg Slot som konge af Danmark og Norge), Ulrik (født 30. december 1578 på Koldinghus, død 27. marts 1624 på Rühn ved Bützow), Augusta (født 8. april 1580 på Koldinghus, død 5. februar 1639 på Husum Slot) og Hedevig (født 5. august 1581 på Frederiksborg Slot, død 26. november 1641 på Lichtenberg). Senere på året kom parrets syvende og sidste barn Hans (født 26. juli 1583 på Haderslevhus, død 28. oktober 1602 i Moskva) til verden.

Pkt. 3) Skanderborgs eller nærmere bestemt Skanderborg Slots historie kan føres tilbage til middelalderen. F2 foretog omfattende bygningsarbejder på stedet og besluttede på grund af den store tilstrømning af ude fra kommende til projektet at oprette en købstad i tilslutning til slottet og udstedte i den anledning den 27. oktober 1583 et privilegiebrev til eventuelt interesserede hæderlige købmænd og dygtige håndværkere, der enten allerede boede eller efterfølgende ønskede at bygge og bo i en ny bebyggelse oprettet til dem nord for slottet – på den gamle landsby Skanderups grund – men adskilt fra selve landsbyen med et plankeværk. Hensigten med privilegietildelingen har vel på længere sigt været at forvandle den jyske landsby Skanderup med tilliggende marker til en fuldgod slotsby, der ville kunne måle sig med de vigtigste andre jyske, fynske og sjællandske slotsbyer, såsom Haderslev, Kolding, Randers, Nyborg, Hillerød, Helsingør og Kalundborg. Interessenterne skulle efter at være blevet gået efter i sømmene af lensmanden vederlagsfrit tildeles et jordstykke de skulle bebygge med gode og rummelige købstadsbygninger, med stalde og beboelsesrum, der også kunne huse tilrejsende. Jordstykkerne og ejendommene ville de senere kunne lade gå i arv eller sælge frit. Som modydelse skulle de drive handel og håndværk til gavn for omgivelserne. Tilflytterne lovedes – som en ekstra gevinst – skattefrihed. Men de måtte under ingen omstændigheder fiske i slotssøen (F2 var altid meget øm over sine fisk og sit vildt), endsige fælde træer og holde svin i skovene omkring byen uden tilladelse, men til gengæld gerne have køer og kvæg på græs, hvor det var muligt, undtagen på kongens enemærker og private marker.

8

Skanderborg, som byen kom til at hedde efter slottet, har kun udviklet sig langsomt gennem århundrederne. Uden direkte adgang til havet har byen altid stået i skyggen af Århus og de østjyske fjordbyer og som landkøbstad med et beskedent opland har den aldrig udmærket sig i samme omfang som f.eks. Silkeborg.

Skanderborg Slots betydning som kongeslot kulminerede i F2’s regeringstid. C4 var rigtignok ofte gæst på slottet og fik foretaget diverse tilbygninger og istandsættelsesarbejder, men bygningerne led stærkt under Kejserkrigen og forfaldt efterfølgende – trods velmente forsøg på at bremse udviklingen – gradvist, og store dele af slotsanlægget blev efterhånden brudt ned. I 1767 var forfaldet så stærkt fremskredent at det der var tilbage af slottet – på nær kirken – blev solgt til nedrivning med henblik på genanvendelse af de endnu brugbare bygningsmaterialer.

F2 har formentlig udtalt ”schandelbor” som [sganelbor], altså med ”nd” udtalt ”n” og ”rg” udtalt ”r”, hvilket jeg udleder af at mange andre ”nd”- og ”rg”-forbindelser af ham skrives – og vel også udtaltes – uden ”d” og ”g”, jf. eksemplerne i ”Om F2’s sprog” § 27b (f.s.v.a. ”nd”), blandt hvilke også ses et ”schannelbor” (almanakoptegnelse af 24. januar 1584) og (f.s.v.a. ”rg”) § 37.

Kilder: Trap Skanderborg Amt: 464 ff.; DS; GIG II: 4 C2.

Pkt. 4) Skanderborg er såvel almanakdateringssted som brevdateringssted96 her den 1. januar 1583. Herefter er der en pause i brevudstedelserne indtil den 6. januar 1583.

Almanakoptegnelse af 2. januar 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl kalbue gar i yach Oversættelse til nudansk I dag tog jeg på jagt til Kalbygård.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) kalbue gar (5; 6; 23 IV; 40; 47) i yach (2a; 3) Bemærkninger til teksten 96

Om brevdateringsstedernes betydning for bestemmelsen af F2’s opholdssteder se Christensen 2021: 28 f.

9

Pkt. 1) ”kalbue gar”, d.e. ”Kalbygaard” i Låsby Sogn97 i Gjern Herred i Skanderborg Amt. I 1554 var Kalbygård delt i 2 gårde, der i 1601 og måske også her i 1583 lå under Skanderborg Slot. På Kalbygård boede – i det mindste senere på året – delefoged98 til Skanderborg Joen Andersen, der 4. november 1583 af F2 ”fick Kong[elig] Ma[jestæ]ttz Breff paa hans gaard att niude quit och frij” for betaling af landgilde ”Saa lenge hand er dellefougitt”.

Hvis Joen Andersen også boede på Kalbygård i januar 1583 er det vel ham F2 har besøgt for at gå på jagt hos. Udnævnelsen til delefoged i Skanderborg må være kommet i forbindelse med oprettelsen af Skanderborg købstad i slutningen af oktober måned samme år.

Usammenskrevne former af gårdnavnet er også ellers belagt i ældre dansk, jf. følgende belæg fra DS: ”Kalbye gaardtt” (1554).

Kilder: Carøe 1872-1873: 541; Trap Skanderborg Amt: 590; GIG I: 42 A2, B2; DS; JR 3: 561b.

Pkt. 2) Til Kalbygård ankommer F2 fra Skanderborg den 2. januar 1583.

Og her bliver han formentlig til dagen efter, hvor han tager videre til Silkeborg.

Pkt. 3) F2 benytter både former uden udlydende ”t”, nemlig ”yach” / ”iach” / ”høriach”, og former med udlydende ”t”, nemlig ”yacht” / ”iacht” om ”jagt”.

Kalkar har foruden den almindelige form ”jagt” også belagt den ”t”-løse form af ordet, jf. forbindelsen ”den jag vdi store dürhaffue” fra 1692, dog med følgende forbehold: ”Måske ikke andet end unøjagtig skrivemåde for jagt, anf. st. skrives: suinejagten.” (opsl. ”Jag”). Moths ordbog har eksemplet ”pâ Jàg effter et dyr” (opsl. ”Jâ eller Jàg eller Hiâ”). Og ODS har den ”t”-løse form belagt i følgende citat fra 1894: ”Iblandt jeg drømmer mig selv paa Jag | paa Vinger stærke og snare | og slaar omkuld med et lystigt Slag | den rappe, flygtende Hare.” (opsl. ”Jag”).

F2’s ”t”-holdige form modsvarer enten nudansk ”jagt”, eller også repræsenterer den den ”t”-løse form ”yach” tilføjet ”stumt” ”t” (jf § 8).

97 Til forskel fra Carøe anfører jeg ved stednavne udover herred og amt også sogn i overensstemmelse med opstillingen i Trap.

98 Iflg. Lex.dk (Den Store Danske) ”offentligt ansat person, der på lensmandens vegne i 1500-1600-t. varetog kronens interesser på tinge og førte tilsyn med kronens bønder”.

10

F2’s jagtaktiviteter, som han selv direkte henleder opmærksomheden på ca.

25 gange i almanakkerne, fremgår også undertiden af Kancelliets skrivelser, enten a) fordi sådanne aktiviteter er omtalt inde i dette eller hint brev, eller b) fordi dette eller hint brev er blevet dateret99 på et tidspunkt og på et sted, hvor F2 var på jagt.

Omtaler af jagtaktiviteter ses eksempelvis i skrivelser af 16. maj 1577 og 8.-9. juni 1577 til lensmand Peder Bilde, lensmand Ejler Grubbe og sekretær Caspar Paselich, hvori nævnes planlægning af jagter i skovene omkring Tryggevælde, Vordingborg, Køge og Knudsby i forbindelse med et besøg af F2’s svigerfader hertug Ulrik af Meklenborg (KB 1576-1579: 186, 191) og i skrivelse af 23. juli 1582 til Johan Taube, i hvilken F2 giver denne visse instrukser i anledning af at han grundet hjortejagt er midlertidigt forhindret i at give nogle engelske gesandter audiens (KB 1580-1583: 523).

Dateringer i hvilke ordet ”jagt” indgår ses anvendt under deciderede jagtture, blandt hvilke en travl omkring 3 uger lang periode i august 1580, hvor F2 og hans følge var på jagter i det nordøstsjællandske område samtidigt med at Danske Kancellis forretninger er blevet varetaget, skal omtales nærmere i det følgende for eksemplets skyld.

At man måske ikke har været ”på jagten” hele tiden eller blot ikke har fundet det umagen værd at notere denne oplysning vil fremgå af at visse skrivelser blot – som normalt – har anført de pågældende steder man har besøgt som dateringssted / ”residens”.

Den pågældende jagttur i august måned 1580 må have haft Frederiksborg Slot som udgangspunkt, idet slottet er dateringssted den dag jagtturen til Nordøstsjælland og – et par dage eller tre efter – jagterne starter, nemlig den 4. august 1580, jf. SjT 14: 356a – skrivelse af 4. august 1580 – ”Act[um] Friderichsborgg”, SkT 1: 221a – skrivelse af 4. august 1580 – ”Actum Frederichsborg”, SkT 1: 221a – skrivelse af 4. august 1580 – ”Act[um] Frederichsborg”, JT 2: 167a skrivelse af 4. august 1580100 – ”Actum Fredrichsb.”

99 ”Datere” betyder nu om dage udover ”tidsfæste” / ”tidsbestemme” vel mest ”forsyne skrivelse med dato” (altså ”dag” / ”måned” / ”år”)”, men kan også have dobbeltbetydningen ”forsyne skrivelse med oplysning om både hvor og hvornår den er skrevet / udstedt”. Det vil normalt fremgå af sammenhængen, hvad der er ment.

100 Der er også en Frederiksborg-datering i JT den 7. august 1580 (”Actum Fredrichsborg vij Augusti. Aar &c 1580” i JT 2: 167a) men her er der rimeligvis tale om en fejldatering eller en fejlnotering af dateringsstedet, da jagtselskabet den dag befandt sig enten i Sigerslev eller på vej til Brederød. Den pågældende brevkopi er indført i JT 2 umiddelbart efter den nysnævnte 4. august 1580-datering så det er ingenlunde umuligt at man er kommet til at gentage denne brevkopis dateringssted i den efterfølgende brevkopi i stedet for at skrive Sigerslev eller Brederød. Eller også er datoen bare forkert. Der er også problemer med den efterfølgende brevkopis datering, jf. det nedenfor skrev-

11

og NR 1: 310a – skrivelse af 4. august 1580 – ”Act. Frederichsborg”.

Fra Frederiksborg er man først taget mod SV til Slangerup (afstanden fra Frederiksborg i fugleflugtslinje er ca. 13 km), der er dateringssted den 4. og 5. august 1580, jf. Ausl. Reg. 1580-1581: 124a – skrivelse af 4. august 1580 – udstedt ”Schlangerup”101, Ausl. Reg. 1580-1581: 124b – skrivelse af 4. august 1580 – udstedt ”Schlangerup”, Ausl. Reg. 1580-1581: 125a – skrivelse af 4. august 1580 – udstedt ”Schlangerup”, Ausl. Reg. 1580-1581: 125b – skrivelse af 5. august 1580 – udstedt ”Schlangerup”, Ausl. Reg. 1580-1581: 126b – skrivelse af 5. august 1580 – udstedt ”Schlangerup”, SkR 1: 345b – skrivelse af 5. august 1580 – ”Actum Slangerup”, FR 1: 267a – skrivelse af 5. august 1580 – ”Giffuitt wdj Slangerup”, samt koncept hertil af 5. august 1580 – ”Giffuit Wdj Slangerup”.

Fra Slangerup er man den 5. eller 6. august 1580 rejst videre mod NV i retning mod Roskilde Fjord til Sigerslev, nærmere bestemt enten Sigerslevøster i Strø Sogn i Strø Herred (afstanden fra Slangerup er ca. 5 km) eller Sigerslevvester i Sigerslevvester Sogn i Lynge-Frederiksborg Herred (afstanden fra Slangerup er ca. 6 km). Sigerslev er dateringssted den 6. og 7. august 1580 (Ausl. Reg. 1580-1581: 127b – skrivelse af 6. august 1580 – udstedt ”Sierßloff”, Ausl. Reg. 1580-1581: 128a skrivelse af 6. august 1580 – udstedt ”Sierßloff” og Kopi af Befaling til Poul Madsen (Sjællands superintendent) af 7. august 1580 i Konsistoriets Arkiv, Pakke 197102 – ”Skreffuitt paa Jachten wdj Syersløff”), og det er i Sigerslev de egentlige jagtdateringer på denne jagttur første gang er nævnt.

Fra en af Sigersleverne er turen den 7., 8. eller 9. august 1580 gået op langs NØ-siden af Roskilde Fjord til Brederød103 i Kregme Sogn i Strø Herred, hvor Arrenæs skyder ud i Arresø nær ruinerne af den gamle borg Dronningholm (afstanden fra Sigerslevøster er ca. 10 km og fra Sigerslevvester ligeledes ca. 10 km). Brederød er dateringssted den 9. og 10. august 1580 (SjT ne om JT 2: 167b-brevkopien af 25. (skrevet 5.) august 1580 med dateringssted Harreshøj.

101 I Ausl. Reg. skriver man ikke ”Actum” o.l. foran dateringsstedet, men denne protokol blev også administreret i et andet ”kontor” end ”Tegnelserne” og ”Registrene”, nemlig i Tyske Kancelli, der i de tider var et underkontor af Danske Kancelli.

102 Rørdam 1869-1871: 626.

103 Der er også en Brederød-datering fra den 11. august i SjR 12: 116b ”Actum Bre??irød”, men her er der sandsynligvis tale om en fejldatering, idet Ausl. Reg. opgiver Tisvilde som dateringssted såvel den 10. august 1580 (Ausl.

Reg. 1580-1581: 129a) som den 11. august 1580 (Ausl. Reg. 1580-1581: 129b (2x)) og jagtselskabet derfor formentlig har forladt Brederød den 10. august 1580 og ankommet til Tisvilde samme dag og forblevet der til den 11. august 1580 eller til den 12. august 1580 og derfra taget videre til Valby.

12

14: 358a – skrivelse af 9. august 1580 – ”Act[um] Brerød”, SjR 12: 109a – skrivelse af 9. august 1580 – ”Actum Brerød”, Ausl. Reg. 1580-1581: 128b – skrivelse af 9. august 1580 – udstedt ”Brerö”, FT 1: 215a – skrivelse af 9. august 1580 – ”Actum paa Jactenn j Breirød”104, SjT 14: 357a – skrivelse af 9. august 1580 – ”Ac[tum] Jagten i Brerød”, SkR 1: 345b – skrivelse af 9. august 1580 – ”Act[um] Brerød ”, NT 1: 204b – skrivelse af 10. august 1580 – ”Actum paa Jachtenn wdj Breerød”, NR 1: 310a – skrivelse af 10. august 1580 – ”Actum paa Jachtenn wdi Brerød”, SjR 12: 115a – skrivelse af 10. august 1580 – ”Actum paa Jachtenn wdj Breerød” og SjR 12: 115b – skrivelse af 10. august 1580 – ”Actum paa Jachten wdj brerød”).

Fra Brederød er man efterfølgende taget mod NNØ op mod Kattegatskysten til Tisvilde i Tibirke Sogn i Holbo Herred (afstanden fra Brederød er ca. 11 km). Tisvilde er dateringssted den 10. og 11. august 1580 (Ausl. Reg. 1580-1581: 129a – skrivelse af 10. august 1580 – udstedt ”Tießwild[e]”, Ausl. Reg. 1580-1581: 129b – skrivelser af 11. august 1580 – udstedt ”Tißwild[e]” (2 belæg samme side), SjR 12: 116a – skrivelse af 11. august 1580 – ”Actum paa Jachten wdj Thisuilde”).

Fra Tisvilde er man så rejst videre mod Ø ind i landet til Valby i Valby Sogn i Holbo Herred (afstanden fra Tisvilde er ca. 8 km). Valby er dateringssted den 12., 14. og 15. august 1580 (Ausl. Reg. 1580-1581: 130a – skrivelse af 12. august 1580 – udstedt ”Walby”, Ausl. Reg. 1580-1581: 130b – skrivelse af 12. august 1580 – udstedt ”Walby”, FR 1: 268b – skrivelse af 14. august 1580 – ”Actum paa Jachtenn wdj walby” samt koncept hertil af 14. august 1580 – ”Act[um] paa Jachten wdj Waldby”, NR 1: 310b – skrivelse af 14. august 1580 – ”Act[um] paa Jachten wdi waldbye”, JR 3: 163b – skrivelse af 14. august 1580105 – ”Actum paa Jachten wdj Walby”, JR 3: 166a – skrivelse af 14. august 1580 – ”Actum paa Jachten i Walby”, JT 2: 168a – skrivelse af 14. august 1580 – ”Actum paa Jagten wdi Walby”, SjT 14: 356a 104 I KB 1580-1583: 123 er referatet af denne brevkopi blot noteret med dateringsstedet ”Brerød” ligesom de 3 foregående refererede kopibreve på siden ved hjælp af et gentagelsestegn ”–”, der henviser til det først nævnte dateringssted ”Brerød” på siden, nemlig referatet af SjR 12: 108b-brevkopien af 9. august 1580, dvs. uden angivelse af nogen jagt, men blot som en af flere Brerøds-dateringer. KB kan altså ikke bruges til undersøgelser af under hvilke eventuelle omstændigheder et brev er blevet stedmæssigt dateret. Så man må ty til originalprotokollerne hvis man har behov for disse oplysninger.

105 Det pågældende brev er ikke et egentligt kongebrev, men et såkaldt genbrev, dvs. en kvittering for modtagelsen af ”noget”. I det pågældende genbrev er det Mette Munk til Stubbergård, der kvitterer i forbindelse med et mageskifte med F2. Disse genbreve, som kun sjældent er omtalt i KB, fordi de ikke er egentlige kongebreve (men så til gengæld behandles i værket Kronens Skøder), er normalt altid udstyret med den samme dato og det samme udstedelsessted som det kongelige mageskiftebrev og medtages her som et supplement til kongebrevsdateringerne.

13

– skrivelse af 15. august 1580 – ”Actum paa Jagten wdj Waldbye”, FT 1: 216a – skrivelse af 15. august 1580 – ”Actum Jacte[n] wdj walby”, SjT 14: 357b – skrivelse af 15. august 1580 – ”Actum paa Jagten wdj waldbye” og SjT 14: 357b – skrivelse af 15. august 1580 – ”Actum Jagten i Waldbye”).

Fra Valby er man taget videre mod S til Nejlinge i Helsinge Sogn i Holbo Herred (afstanden fra Valby er ca. 3 km). Nejlinge er dateringsssted den 16. og 18. august 1580 (JT 2: 169a – skrivelse af 16. august 1580 – ”Actum Neglinge paa Jachten”, JT 2: 169b – skrivelse af 16. august 1580 – ”Actum Neglinge paa Jagten” og SjT 14: 358a – skrivelse af 18. august 1580 – ”Actum paa Jagten wdj Neglinge”).

Så er turen gået mod NØ til Søborg i Søborg Sogn i Holbo Herred (afstanden fra Nejlinge er ca. 9 km), der er dateringssted den 20., 21., 22. og 23. august 1580 (SjT 14: 360b – skrivelse af 20. august 1580 – ”Actum Siøborg”, SjT 14: 361a – skrivelse af 20. august 1580 – ”Actum paa Jagten wdj Siøborg”, JT 2: 170b – skrivelse af 20. august 1580 – ”Skreffuitt paa Jachten Wdi Søborre”, SjR 12: 118a – skrivelse af 20. august 1580 – ”Actum Siøborre”, SjR 12: 119a106 – skrivelse af 20. august 1580 – ”Actum Søiborre”107, SkT 1: 222b – skrivelse af 20. august 1580 – ”Act[um] paa Jachtenn wdi Siøborre”, SjT 14: 361b – skrivelse af 21. august 1580 – ”Actum wdj Siøborg”108, SjT 14: 362a – skrivelse af 21. august 1580 – ”Actum Siøborg paa iagten”, Ausl. Reg. 1580-1581: 131a – skrivelse af 21. august 1580 – udstedt ”Seheburgk”, FR 1: 269b – skrivelse af 21. august 1580 – ”Actum Jactenn wdj Siøborr” samt koncept hertil af 21. august 1580 – ”Actum Jachten wdj Siøborr”, FT 1: 216b – skrivelse af 21. august 1580 – ”Actum Siøborg”, SkT 1: 223a – skrivelse af 22. august 1580 – ”Act[um] paa Jachtenn wdi Siøborre”, SjT 14: 363a – skrivelse af 22. august 1580 – ”Datæ Jagten wdi Siøborg”, SkT 1: 223b – skrivelse af 22. august 1580 – ”Act[um] paa Jachthenn wdi Siøborre”, SjR 12: 119a – skrivelse af 23.

106 Den pågældende brevkopi er en kopi af et genbrev fra Kristoffer Rosengaard til Åstofte, der kvitterer i forbindelse med et mageskifte med F2. Se fodnoten i nærværende punkt i afsnittet om Valby-dateringerne 12.-15. august 1580 under 14. august 1580 ang. genbrev fra Mette Munk til Stubbergård.

107 Skulle vel have været ”Siøborre”.

108 I KB 1580-1583: 129 er denne brevkopi refereret med dateringsstedet ”Paa Jagten i Søborg” ligesom det foregående refererede kopibrev på siden (fra dagen før) ved hjælp af et gentagelsestegn ”–” i parentes, der henviser til det først nævnte dateringssted ”Paa Jagten i Søborg” på siden, nemlig i referatet af JT 2: 170b-brevkopien af 20. august 1580, dvs. med angivelse af en jagt, der ikke er nævnt i referatet af SjT 14: 361b-brevkopien, hvor der blot står ”Siøborg”. KB kan altså heller ikke i sådanne tilfælde bruges til undersøgelser af under hvilke eventuelle omstændigheder et brev er blevet stedmæssigt dateret. Så også her må man ty til originalprotokollerne hvis man har behov for disse oplysninger.

14

august 1580 – ”Actum Søeborre” samt endelig FT 1: 316b – skrivelse af 23. august 1580 – ”Actum Jachtenn wdj Siøborre”).

Og endelig er man så taget mod SØ nord om Esrom Sø til Harreshøj i Tikøb Sogn i Lynge-Kronborg Herred (afstanden fra Søborg er ca. 9,5 km), der er dateringssted den 25. og 26. august 1580 (SjR 12, 120a – skrivelse af 25. august 1580 – ”Actum paa Jachten wdj Harreßhe”, JT 2: 167b – skrivelse af 5. august 1580109 – ”Skreffuitt paa Jachten wdi harrese”, JR 3: 166b – skrivelse af 25. august 1580 – ”Actum paa Jachten wdj Herreshe” og FR 1: 270b – skrivelse af 26. august 1580 – ”Giiffuid paa Jagttenn wdj Heritzhe” samt koncept hertil ”Giffui[tt] paa Jachten wdj Heritzhe” 26. august 1580).

Her i Harreshøj er jagtdelen af turen så sluttet, og man er senest den 27. august, hvor Frederiksborg for første gang i 3 uger igen omtales som dateringssted (JR 3: 168a – skrivelse af 27. august 1580 – ”Actum Frederichsborg”, SkT: 1 223b – skrivelse af 27. august 1580 – ”Actum Frederichsborg” samt SkT 1: 224a skrivelse af 27. august 1580 – ”Actum Frederichsborg”), returneret til Frederiksborg (afstanden fra Harreshøj er ca. 13,5 km).

Alle de ovenfor nævnte lokaliteter ligger i Frederiksborg Amt; vedr. navnenes oprindelse se eksempelvis DS Frederiksborg Amt 1929: 86, 114, 90, 67, 61 ff., 61, 49 ff. og 8.

På jagtture, der har strakt sig over mere end en dag, har F2 og hans følge indlogeret sig rundt omkring på forskellig vis.

Hvis ikke der lige var et slot110 i nærheden (som måske var udgangspunkt for jagten) f.eks. i dertil indrettede lokaler hos en lokal herredsfoged, jf. det om herredsfoged i Elbo Herred Klaus Hønborg sagte under almanakoptegnelse af 18. februar 1583, eller hos en lokal bonde, jf det om Aage Pedersen sagte i nedenstående jagthusafsnits pkt. 11.

Eller i en af de mange jagthytter / jagthuse, der var bygget til kongens afbenyttelse rundt om i landet, blandt hvilke kan nævnes 109 Der må være tale om en fejldatering, hvor man af vanvare sandsynligvis er kommet til at udelade ”xx” foran ”v”. Der må have skullet stå den 25. august 1580, jf. KB 1580-1583: 132 (fodnote 1). Den pågældende brevkopi er placeret mellem en brevkopi dateret 7. august 1580 (ovennævnte formentlig også fejldaterede Frederiksborg-datering) og en brevkopi dateret 14. august 1580.

110 Afbenyttelsen af f.eks. Hald Slot som opholdssted i en jagtperiode fremgår af skrivelse af 2. maj 1587 til lensmanden på Hald Jørgen Skram, i hvilken F2, al den stund ”wij ere thillsindtz nu wdj sommer, Att komme ther wdj Haldtzs lenn Och ther paa Nogenn thid Forthøffue paa wild Jachtt” pålægger lensmanden at drage omsorg for at ”wij och hogborne Førstinde wor kiere høstrue kunde haffue gode och bequemme kammer och loßementer” samt sørge for at udbedre eventuelle mangler ved gemakker og kamre på slottet (JT 3: 169).

15

1) jagthuset på Svenstrup i Borup Sogn i Ramsø Herred i Københavns Amt (jf. KB 1571-1575: 57 – skrivelse af 2. august 1571 til fru Birgitte Bille, hvori omtales at kongen vil lade bygge et jagthus på Svenstrupgård; KB 1576-1579: 326 – skrivelse af 24. marts 1578 til lensmand Lauge Beck, hvori kongen, der vil have et jagthus på Svenstrupgård, beder lensmanden lade de på gården stående huse skælne111 og forbedre, og lade bygge et nyt hus med smukke kamre i så kongen og hans gemalinde kunne have ”fyrstelig Værelse” deri, samt lade bygge en stald til 40 heste), 2) jagthuset på Asnæs i Årby Sogn i Ars Herred i Holbæk Amt (jf. KB 1571-1575: 657 – skrivelse til lensmanden på Kalundborg Peder Bille af 2. august 1575 vedr. tilsyn med kongens jagthus på Asnæs i anledning af hærværk mod bygningen; KB 1576-1579: 106 – skrivelse af 21. november 1576 til Baltzer Hanssen, der skal være opsynsmand på kongens jagthus på Asnæs og påse at skibsfolk, samsinger og andre ikke går i land og forhugger skovene), 3) jagthuset i Høed i Valsølille Sogn i Ringsted Herred i Sorø Amt og jagthuset i Særløse i Særløse Sogn i Voldborg Herred i Københavns Amt (jf.

KB 1571-1575: 499 – skrivelse af 6. august 1574 til lensmand Eggert Ulfeld, i hvilket han befales at nedtage jagthuset i Høed i Valsølille Sogn i Ringsted Herred i Sorø Amt og lade det genopsætte i Særløse og lade gøre gode kamre og værelser i huset samt lade opføre en stald til 50 heste), 4) jagthuset i Føllenslev i Føllenslev Sogn i Skippinge Herred i Holbæk Amt (jf. KB 1580-1583: 105 – skrivelse til lensmand Steen Brahe, indeholdende befaling om med det første at bygge kongen et jagthus i Føllenslev), 5) jagthuset i Rye i Rye Sogn i Tyrsting Herred i Skanderborg Amt (jf. KB 1580-1583: 440 – skrivelse af 9. februar 1582 til lensmand Claus Glambeck, hvori kongen lader meddele, at han må lade lensmand Niels Skrams brud (d.e. Kirsten Rosenkrantz) få natteleje en nat på kongens jagthus i Rye), 6) jagthuset i Kragelund i Kragelund Sogn i Hids Herred i Viborg Amt (jf.

KB 1580-1583: 605 – skrivelse af 8. januar 1583 til lensmand Manderup Parsberg, i hvilken han befales at lade de to nye huse, som er bygget til jagthus i Kragelund, tage ned og føre til Silkeborg). Trap skriver følgende ”Paa Kongehus Bakke ø.f. Kirken skal der if. Pont.Atlas. IV. 473 have staaet »Fr. 111

16

D.e. iflg. ODS ”bestryge et tag med kalk langs fugerne”.

II.s Jagthus«, hvoraf der i 18. Aarh. saas Ruiner ... Til Jagthuset skal have hørt en Ladegaard i Kragelund, Borregård.” (Trap Viborg Amt: 472), 7) jagthuset i Tvilum i Tvilum Sogn i Gern Herred i Skanderborg Amt (jf.

KB 1584-1588: 612 – skrivelse af 19. november 1586 til lensmand Henning Reventlov om straks at lade bygge et hus i Tvilum Ladegård lige som de andre jagthuse, så kongen selv kan bo deri, når det behager ham at komme dertil på jagt), 8) jagthuset på Stadsgård i Ormslev Sogn i Ning Herred i Århus Amt (jf.

KB 1584-1588: 750 – skrivelse af 19. november 1583 til Peder Jenssen, der i stedet for at betale landgilde for Stadsgård skal slippe med en årlig afgift på 30 gamle dalere mod at holde gården i god stand og godt forsynet med bekvemme værelser, så kongen og hans følge kunne opholde sig der, når kongen kommer did på jagt; KB 1584-1588: 686 – skrivelse af 20. marts 1587 til lensmand Manderup Parsberg med befaling til med det første at lade bygge et hus på Stadsgård og lade lave kamre og værelser deri, så kongen og dronningen kunne have bekvemme gemakker deri ligesom i andre jagthuse, samt KB 1584-1588: 807 – skrivelse af 30. august 1587 til Manderup Parsberg om at opsætte et plankeværk omkring jagthuset i Stadsgård for at ikke enhver skulle have adgang til vinduerne), 9) jagthuset i Nørre Vissing i Veng Sogn i Hjelmslev Herred i Skanderborg Amt (jf. KB 1584-1588: 725 – skrivelse af 1. maj 1587 til lensmand Claus Glambeck, i hvilken kongen, der allerede før sin afrejse fra Skanderborg havde givet ham ordre til at bygge et jagthus i Vissing, hvori kongen og dronningen kunne have bekvemme værelser når de kom dertil, nu befalede ham med det første at lade huset bygge), 10) jagthuset i Bistrup i Skt. Jørgensbjerg Sogn i Sømme Herred i Københavns Amt (jf. KB 1584-1588: 401 – skrivelse af 16. oktober 1585, hvori det meddeles at Sømme Herredsting grundet uregelmæssigheder opstået i forbindelse med afholdelsen af samme i Roskilde, for eftertiden skal holdes udenfor kongens jagthus i Bistrup), 11) jagthuset i Ballerup i Ballerup Sogn i Smørum Herred i Københavns Amt (jf. KB 1584-1588: 510 – skrivelse af 20. maj 1586 til lensmand Kristoffer Rosengaard, hvori denne pålægges straks med det første at lade opbygge et jagthus ved Aage Pedersens gård i Ballerup, hvori kongen har 17

haft sine egne værelser112 – og som nu er brændt – med gode værelser til kongen og dronningen, således som han fra de andre jagthuse ved det bekvemmest).

Som det vil fremgå af punkterne 1, 8, 9 og 11 ovenfor har der også skullet være plads til dronning Sofie i det mindste i visse af jagthusene. Hun har nok ikke skullet lave mad til eller på anden vis servicere F2 og hans jagtkammerater – så mon ikke hun også har deltaget i jagterne?

I skrivelser af 20. december 1579 til lensmand Lauge Beck (i Roskildegårds Len) og Lensmand Morten Venstermand (i Øens Len) bliver disse befalet med det allerførste at bygge et kammer ved alle kongens jagthuse i hvert deres len, hvor dronningens kammerjomfruer og piger kunne bo når kongen (og dronningen) var på besøg; kamrene skulle bygges umiddelbart op til dronningens kammer så de kunne gå lige fra disse ind i dronningens kammer (jf. KB 1571-1575: 197). Der har mao. – som vi kan forstå – kunnet være mange jagthuse i et len og disse har undertiden skullet indrettes så bekvemt at dronningen har kunnet have en hel hofstab af tjenestefolk med sig på turene.

Almanakoptegnelse af 3. januar 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl sylkebor der kam mint soffye och mint sont crisstyan och Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Silkeborg – der kom min Sofie og min søn Kristian også [rejsende til].

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) sylkebor (3; 37) der kam mint (8) soffye (3; 22; 23 V) och (2a) mint (8) sont (8; 45) crisstyan (3; 22; 55) och (2a) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”sylkebor”, d.e. ”Silkeborg” nærmere bestemt ”Silkeborg Slot” i Gjern Herred i Skanderborg Amt. Slottet eller borgen, hvis historie går tilbage til middelalderen, var placeret på en lille holm, der var skåret fri af det flade næs, der ligger hvor Gudenåen løber ud i Silkeborg Langsø. Der er nu kun ruiner tilbage. Udover som kongelig bolig fungerede Silkeborg 112 Som en modydelse til dette arrangement med lejlighedsvis indlogering af kongen hos Aage Pedersen, havde Aage Pedersens søn i august 1584 fået lovning på at få sin underholdning blandt de skolebørn kongen selv underholdt – når der blev en plads ledig (jf KB 1584-1588: 151 – skrivelse af 18. august 1584 til lensmand Joakim Leist).

18

Slot også som residens for lensmanden i Silkeborg Len (på nærværende tidspunkt Manderup Parsberg (1546-1625)).

Kilder: DS; Trap Skanderborg Amt: 520 ff.; GIG I: 41 E2.

Pkt. 2) F2 har vel overnattet på Kalbygård fra den 2. til den 3. januar 1583 og derfra taget til Silkeborg den 3. januar 1583. Formuleringen af anden del af almanakoptegnelsen lader formode at Sofie og Kristian er kommet til Silkeborg enten på et andet tidspunkt og / eller fra et andet sted end F2, hvilket så kunne passe med at F2 kom fra Kalbygård og Sofie og Kristian fra Skanderborg. De har formentlig alle tre overnattet på Silkeborg Slot fra den 3. til den 4. januar 1583.

Pkt. 3) ”kam” med rodvokalismen ”a” er 3. person singularis præteritum (og her tillige pluralis i stedet for ”kame” / ”kamme”) af ”komme”, jf. følgende ældre singularis-belæg fra Kalkar: ”hand kam til anger oc ruelse” (opsl. ”Komme”), ”førend Joseph kam i Ægypten” (opsl. ”Komme”) og ”huor denne bog kam fra” (opsl. ”Komme”), samt pluralis-belæggene ”de udi en stacket tijd kame i ven- och kundskab med de fornæmmeste herrer” (Kalkar opsl. ”komme”) og ”kamme the oc bort toge hans krop oc lagde thend i en graiff” (Kalkar opsl. ”Lægge”).

Pkt. 4) Det sidste ”och” har betydningen ”også”, ligesom ”og” kan have det senere i dansk og i nudansk i dialektpræget talesprog eller spøgende, jf. følgende ODS-citat fra 1867: ”Alt hvad lille Hanne saae, | Vilde hun og eie; | Kunde hun det ikke faae, | Tog hun strax paaveie.”og følgende DDO-citat fra 1992: ”Ja, jeg er ikke til jazz, jeg er højst til blues .. men det kan jeg og godt lide, blues”.

Almanakoptegnelse af 4. januar 1583 F2’s tekst ydach dro ieg met mint soffye och sønt tyl wynnersløff Oversættelse til nudansk I dag tog jeg med min Sofie og søn til Vinderslev.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) met (14) mint (8) soffye (3; 22; 23 V) och (2a) sønt (8) tyl (3) wynnersløff (3; 11; 22; 27b; 34; 52) Bemærkninger til teksten 19

Pkt. 1) ”wynnersløff”, d.e. ”Vinderslev” i Vinderslev Sogn i Lysgård Herred i Viborg Amt. F.s.v.a. overgangen ”nd” > ”nn”, efterleddet ”løff” og anvendelsen af ”y” for ”i” sml. en ældre form som ”Wynnesløff” (1471) – hvor konsonanten ”r” ganske vist mangler.

Med ”wynnersløff” menes der formentlig hovedgården ”Vinderslevgård” (det senere Vinderslevholm), som i 1579 var blevet mageskiftet til Kronen af Karen Krabbe (ca. 1505 til 1586), enke efter Niels Skeel (død 1561) (mageskifte af 30. juli 1579, jf KS 1: 211 og JR 2: 577). Gården blev trods mageskiftet i Karen Krabbes besiddelse indtil hendes død (jf. JT 2: 434 og JT 3: 70b).

Kilder: Carøe 1872-1873: 541; Trap Viborg Amt: 435-436, 438; GIG I: 36 D3; DS. Pkt. 2) F2 og hans familie har været på besøg på Vinderslevgård den 4. januar 1583, og vel overnattet der for dagen efter at tage videre til henholdsvis Tårup og Randers.

Almanakoptegnelse af 5. januar 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl torubt sum cansseller bur och mint soffye tyl rannerss Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Tårup, hvor kansleren bor, og min Sofie [tog] til Randers.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) torubt (8; 9; 53) sum (10) cansseller (22; 55) bur (10) och (2a) mint (8) soffye (3; 22; 23 V) tyl (3) rannerss (22; 27b) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”torubt”, d.e. ”Tårup” i Tårup Sogn i Fjends Herred i Viborg Amt. Vedr. formen ”torubt” med ”o” i st. f. nudansk ”å” jvf. ældre skrivemåder i DS som ”Torup” (1551 / 1612) og ”torrup” (1524). Med ”torubt” menes der vel her ”Tårupgård” i Tårup.

Kilder: Carøe 1872-1873: 541; Trap Viborg Amt: 234 ff.; GIG I: 26 B2, C2; DS. Pkt. 2) Torupgård er almanakdateringssted den 5. januar 1583 og såvel 20

almanakdateringssted som brevdateringssted den 6. januar 1583. F2 har vel opholdt sig på gården fra den 5. til den 7. januar 1583, hvor han tager videre til Tjele.

Pkt. 3) ”sum”, d.e. stedsadverbiet ”som” med betydningen ”hvor”, jf.

Kalkar-citatet: ”then stedh, som apostele undfinghe then helliæ and” (opsl. ”Som”), ”fare did igen, som han før hagde fonget stor skade” (opsl. ”Som”).

Jf. også følgende ODS-belæg (opsl. ”som” 10.2): ”paa det Stæd, som Dommen falden er”, ”De rede dem i Laden ind, | som Vokslys stod og brunde”, ”hand (gik) lige til den Side som Port-hunden stod”, ”hen til hans Læber | Alles Blikke fulgtes ad. | Kun Hjort holdt sig stille | I Krogen, som han sad”, ”Jeg kan ikke huske alle de steder, (som) jeg har været”, ”Han har aldrig set den vej, (som) jeg var”, ”Munkelefs Kloster haver ligget der, som endnu Gaden findes, kalden Munkelefs Gaden”, ”blîr I kun der som I er”, ”Da røger det der, som det røde øg sked”, ”dér, som vi havde læsset Baaden af Vognen . . dér stod vi klods op ad et gammelt Trævrag”.

Undertiden ser man stedsadverbiet ”som” oversat med relativpronominet ”som”, jf. eksempelvis første del af Simon Skovgaard Boecks oversættelse af F2’s almanakoptegnelse af 8. februar 1584 (”ydach dro ieg lostrupt sum kut munssen hawer boet”) til ”i dag drog jeg til Loverstrup som Knud Mogensen har beboet” (DSH’s hjemmeside på denne underadresse: https:// www.dansksproghistorie.dk/51) i stedet for til den mere mundrette oversættelse ”I dag tog jeg til Loverstrup, hvor Knud Mogensen har boet”, der ikke indebærer en ombytning af det yderst almindelige intransitive ”bo” med det sjældne transitive ”bo” = ”bebo”.

Pkt. 4) ”cansseller” var Tårupgårds daværende ejer kansler Niels Kaas (1534-1594). Han var efter en udenlandsrejse, der var blevet påbegyndt i 1554 og havde ført ham til Wittenberg, Frankfurt an der Oder og Louvain, i 1560 blevet ansat som sekretær i Kancelliet. Efter kansler Johan Friis’s død i 1570 fungerede han som dennes efterfølger, men udnævntes først den 17. maj 1573 formelt til posten. Han tilskrives en væsentlig del af æren for at perioden fra Den Nordiske Syvårskrigs afslutning i 1570 og helt frem til 1611 blev ”en af de lykkeligste i vor historie” (Frede P. Jensen i DBL III i artiklen om Niels Kaas). Efter F2’s død udnævntes han den 27. april 1588 til en af de 4 regeringsråder (i Det Tilforordnede Regeringsråd), som skulle styre Danmark under hertug Kristians mindreårighed, i hvilken stilling han forblev til sin død den 29. juni 1594.

21

Formerne ”cansseller” / ”kanseller” med ikke apokoperet medialt ”e” er de oprindelige, da ordet er indlånt via middelhøjtysk ”kanzeler” af latin ”cancellarius”.

Anvendelsen af den nøgne form ”kansler” uagtet der er tale om en bekendt / bestemt, men unavngiven person – nu om dage ville man sige ”kansleren” ligesom man siger ”kongen” / ”statsministeren” – kan jævnføres med brugen af nøgen form også i moderne dansk ved personappellativerne ”rektor” og ”statsrevisor”, der anvendes på samme måde om bekendte / bestemte, men unavngivne personer, jvf. følgende citater 1) f.s.v.a. personappellativet ”rektor”: ”Rektor113 trådte ind i klassen, // præsenterede, lidt tungt, // Hartvig Frisch, vor nye lærer // – Hartvig Frisch, en ung adjunkt!” (Nygård 1950), og 2) f.s.v.a. personappallativet ”rigsrevisor” – § 1, Stk. 2 i Bekendtgørelse af lov om revisionen af statens regnskaber m.m. af 19. december 2012: ”Rigsrevisor114 udnævnes for et tidsrum på 6 år med mulighed for forlængelse med 4 år.” Anvendelsen af den nøgne form ved en del fremmedord (som ovenstående) kan ilfg. Hansen 1927: 14 ”skyldes flere ting, som fx. paavirkning fra latin, funktion som proprium eller en vis usikkerhed m. h. t. dannelsen af best. f. [d.e. bestemt form]”.

Pkt. 5) ”rannerss”, d.e. ”Randers” i Støvring Herred i Randers Amt. Med ”rannerss” menes nærmere bestemt det til det kongelige slot Dronningborg af C3 ombyggede gamle firefløjede Gråbrødrekloster, som han havde overtaget i 1544 ved rigshofmester Mogens Gøyes død. Størstedelen af omdannelsen af kloster til slot foregik i perioden 1547-1550, men ombygningen fortsatte også i årene efter og var stadig i gang i 1581. For at skaffe tilstrækkeligt med byggematerialer til ombygningen, herunder hugne sten til grundvold for slotsmøllen, måtte en stribe ældre kirker (i Vorup, Bjergby, Erslev, Vester Alling og Skørring) til den ende lade livet.

Kilder: GIG I: 32 D2; Trap Randers Amt: 564; DS.

Almanakoptegnelse af 6. januar 1583 F2’s tekst ydach war ieg her huss kansseller pae torrubt gar och mynt soffye och sont tyl rannerss 113 Rektoren, der refereres til i digtet, er Henrik Raaschou-Nielsen (1871-1948), der var rektor for Sorö Skole og Opdragelsesanstalt fra 1911 til 1941.

114 Rigsrevisor er Rigsrevisionens chef, og har en række statsrevisorer under sig.

22

Oversættelse til nudansk I dag var jeg her hos kansleren på Tårupgård og min Sofie og min søn var i Randers.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) war (11) ieg (1) her huss (10; 22) kansseller (22) pae (5; 23; 23 I) torrubt gar (5; 8; 9; 22; 40; 47; 53) och (2a) mynt (3; 8) soffye (3; 22; 23 V) och (2a) sont (8; 45) tyl (3) rannerss (22; 27b) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”torrubt gar”, d.e ”Tårupgård” i Tårup Sogn i Fjends Herred i Viborg Amt, se også pkt. 1) til almanakoptegnelse af 5. januar 1583. Tårupgård ejedes i 1583 af kansler Niels Kaas, og havde da allerede været i familien Kaas’s eje i mere end 150 år.

Pkt. 2) ”tyl” kan også betyde ”i” (”om stedet”), jf. Kalkar-citatet ”denne krønicke er først vdgaaen paa prenten til Parijs” (opsl. ”Til”).

Pkt. 3) Torupgård er brevdateringssted 6. januar 1583. F2 har vel udover fra den 5. til den 6. januar 1583 også overnattet på Torupgård fra den 6. til den 7. januar 1583, da han angiver først at være taget afsted til Tjele dagen efter – den 7. januar 1583.

Almanakoptegnelse af 7. januar 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl tel Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Tjele.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) tel Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”tel”, d.e. ”Tjele” i Tjele Sogn i Sønderlyng Herred i Viborg Amt. Tjele Hovedgård ejedes i 1583 af rigsråd Jørgen Skram (1534-1592), der havde arvet gården i 1568.

Vedr. formen ”tel” jvf. ældre sammenlignelige skrivemåder fra DS som ­”Tyell” (1392 / 1541) og ”Tiell” (1524 og 1559) uden det udlydende ”e” man har i moderne dansk, og ”Thælæ” (1418), ”Telle” (1484) og ”Tele” (1489) uden ”j” efter det forlydende ”t”.

Kilder: Carøe 1872-1873: 541; Trap Viborg Amt: 338 ff.; GIG I: 26 F3, 23

31 F1; DS.

Almanakoptegnelse af 8. januar 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl rannerss Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Randers.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) rannerss (22; 27b) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) F2 har vel overnattet på Tjele fra den 7. til den 8. januar 1583 og er taget til Dronningborg derfra den 8. januar 1583. Dronningborg er brevdateringssted 8. januar 1583 og herefter tillige 10. januar t.o.m. 13. januar 1583. F2 må have opholdt sig på Dronningborg – mere eller mindre fast – fra den 8. januar til den 14. januar 1583, hvor han tager til Østergård.

Almanakoptegnelse af 14. januar 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl øsster gar i yach sum lygger wyt ranssner Oversættelse til nudansk I dag tog jeg på jagt til Østergård som ligger ved Randers.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) øsster gar (5; 22; 40; 47) i yach (2a; 3) sum (10) lygger (3) wyt (3; 11; 14) ranssner (4b; 22; 27b) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”øsster gar”, d.e. ”Østergård” i Vellev Sogn i Houlbjerg Herred i Viborg Amt. Hans Johansen Lindenov (1542-1596) mageskiftede 1581 Østergård til Kronen (mageskifte af 6. maj 1581, jf. KS 1: 243 og JR 3: 269b), der følgelig var ejer af gården her i 1583.

Hans Johansen Lindenovs søn Otte (1575-1618) blev opdraget sammen med hertug Kristian fra 1583-1587. Han var 1¾ år ældre end Kristian og den ældste af de adelsdrenge Kristian blev optugtet med. Da F2 skruede ned for antallet af adelsbørn, der blev holdt hos Kristian og hans broder Ulrik, blev Otte hjemsendt, se videre KB 1584-1588: 848 og FT 1: 433. Se 24

også pkt. 7 til almanakoptegnelse af 31. marts 1583 og pkt. 1 til almanakoptegnelse af 21. november 1583.

Gården Østergård optræder senere på året som brevdateringssted i december 1583 (nærmere bestemt den 6., 7. og 8. december). Og at F2 har opholdt sig der primo december fremgår ydermere af almanakoptegnelsen for 6. december 1583.

Vedr. formen ”øsster gar” med ”a” modsvarende nudansk ”å”, jvf. ældre former fra DS som ”Østergardh” (1468), ”Østhergardh” (1478), ”Østhergard” (1483) og ”Østhergardh” (1485).

Kilder: Carøe 1872-1873: 541; Trap Viborg Amt: 490; DS; GIG I 32 C3 og 37 C1.

Pkt. 2) Turen til Østergård er formentlig udgået fra Dronningborg her den 14. januar 1583.

Pkt. 3) ”wyt”, d.e. ”ved”, jf. parallelt hermed følgende ”i”-holdige belæg hos Kalkar ”widh fridh, lagh oc ræt” (opsl. ”Ved”), ”slog R wyt kynbeneth” (opsl. ”Ved”).

Almanakoptegnelse af 15. januar 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl entschelff bue y ranssners’ lent Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Enslev by i Randers Len. F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) entschelff (4c; 13; 22; 34; 52) bue (6; 23 IV) y (3) ranssners’ (4a; 22; 27b) lent (8) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”entschelff”, d.e. ”Enslev” i Vellev Sogn i Houlbjerg Herred i Viborg Amt. Vedr. formen ”entschelff” indeholdende et ”t” jvf. ældre former i DS såsom ”Entsløff” (1491), ”Endtzløff” (1579-1580) og ”Endtzlef” (1597).

Pkt. 2) F2 er vel taget til Enslev her den 15. januar 1583 fra Østergård. Vi får ikke noget at vide om formålet med turen. Den 9. december 1583 er F2 igen i Enslev og besøger ved den lejlighed herredsfoged Las Let – muligvis 25

med henblik på indkvartering i forbindelse med en jagttur i herredet. Turen her i januar kan have haft lignende formål. Se videre pkt. 3 til nysnævnte almanakoptegnelse.

Kilder: Carøe 1872-1873: 541; Trap Viborg Amt: 489; GIG I: 32 B3, 37 B1; DS; KB 1576-1579: 580.

Pkt. 3) ”ranssners’”, d.e. ”Randers’”. Skrivemåden ”ranssners” er et eksempel på dysgrafisk anticipation I: ”ranners” > ”ransners” (skrevet ”ranssners”), dvs. ”ners” > ”sners”. Den udlydende apostrof kunne minde om en genitiv-markør, men lensnavnene hos F2 er ellers skrevet uden genitivmarkering af bynavnet i lensnavnet, jf. ”schanddelbor lent“, “abenrae lent” og ”hadersschel lent”.

Almanakoptegnelse af 16. januar 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl warmtrubt y rannerss lent Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Ormstrup i Randers Len. F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) warmtrubt (5; 8; 11; 53) y (3) rannerss (22; 27b) lent (8) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Med ”warmtrubt” mener Carøe der måske tænkes på ”Vrangstrup” i Granslev Sogn i Houlbjerg Herred i Viborg Amt. Der ville i så fald – f.s.v.a. forleddet – være tale om en så forvansket form at den ikke kan bruges til noget videre.

Umiddelbart skulle man tro, at der måske mentes ”Vamdrup”, men denne by ligger hverken i Randers Len eller i så tilpas nærhed til de øvrige i denne periode besøgte lokaliteter, at den kan betragtes som en realistisk mulighed.

Nu har F2 så skrevet at lokaliteten ”warmtrubt” ligger i Randers Len, medens Carøes ”Vrangstrup” er placeret i Viborg Amt. Men det er nu rigtigt nok, for Houlbjerg Herred kom først under Viborg Amt i slutningen af det 18. århundrede og lå tidligere i Randers, henh. Dronningborg Len. Men i virkeligheden er der nu nok tale om en helt anden lokalitet, som 26

Johan Henrik Begtrup i sin tid har henledt opmærksomheden på, nemlig hovedgården Ormstrup i Sahl Sogn i Houlbjerg Herred i Viborg Amt. Ormstrup kom ved Reformationen til Kronen, som i 1579 mageskiftede den til den i pkt. 1 til almanakoptegnelse af 14. januar 1583 nævnte Hans Johansen Lindenov (mageskifte af 6. november 1579, jf. KS 1: 218 og JR 2: 651), men fik den tilbage fra ham i 1581 (mageskifte af 6. maj 1581, jf. KS 1: 243 og JR 3: 269b).

Vokaltegnet ”a” modsvarer som det fremgår af § 5 i en række tilfælde ”o” eller ”å” i nudansk så der er ikke noget forunderligt i at F2 har gengivet forleddets vokaltegn med et ”a”. Og stednavnet stavedes tidligere som oftest med et forlydende ”W” eller ”V”, jf. ”Wormstrup (1463), ”Vormstrvp” (1477), ”Vormstrup” (1511) og ”Wormstrup” (1517 / 1558). Det eneste usædvanlige ved F2’s skrivemåde er herefter det manglende genitiviske ”s” efter ”warm”, men der er andre eksempler hos F2 på udeladelse af genitivisk ”s” i forled, jf. det om stednavne på ”lev” sagte i § 52, samt den omstændighed at såvel stednavnet ”Ibstrup” som stednavnet ”Vilstrup” af F2 også er skrevet uden det genitiviske ”s”, jf. ”ibprubt” i almanakoptegnelse af 17. august 1584, ”ibtrubt” i almanakoptegnelse af 29. maj 1587 og ”wyltrubt” i almanakoptegnelse af 2. februar 1583.

Kilder: Carøe 1872-1873: 541; Trap Viborg Amt: 482, 498; GIG I: 37 C2 (Vrangstrup); GIG I: 36 F2 (Ormstrup); DS. Pkt. 2) F2 er formentlig kommet til Ormstrup her den 16. januar 1583 fra Enslev. Det fremgår ikke om han har opholdt sig og overnattet i Ormstrup frem til den 18. januar 1583, hvor han returnerer til Randers – men det kan meget vel have været tilfældet.

Almanakoptegnelse af 18. januar 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl rannerss ygent Oversættelse til nudansk I dag tog jeg tilbage til Randers.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) rannerss (22; 27b) ygent (3; 8) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”ygent”, d.e. ”tilbage”. ”igen” kan i såvel ældre som nyere dansk udover betydningen ”på ny” / ”atter” have betydningen ”tilbage” om såvel 27

stilstand som bevægelse, jf. Kalkar ”kørde ieg keyseren aff landhen wdh, han glømde igen bode skiold oc spywdh” (opsl. ”Igen”), ”kom da en aff samme tiuffue, som bar igien en deel, der hand haffde faaet til sin anpart aff det staalne gods.” (opsl. ”Igen”) og ODS ”jeg skulde . . reise fra dig, og lade dig blive igien?” (opsl. ”Igen”), ”man maa bringe | Smukt Eieren igien, hvad man har laant” (opsl. ”Igen”).

Pkt. 2) Dronningborg er brevdateringssted den 18. januar 1583 og herefter tillige den 19. og 20. januar 1583, så F2 har vel opholdt sig på Dronningborg fra den 18. januar til den 21. januar, hvor han tager til Hallø.

Almanakoptegnelse af 21. januar 1583 F2’s tekst ydach dro ieg met mint soffye och sønt fra rannerss och mint soffye och sønt tyl borrum och ieg tyl halløe y schanddelbor lent Oversættelse til nudansk I dag tog jeg sammen med min Sofie og min søn [Kristian] afsted fra Randers, og min Sofie og min søn tog til Borum, og jeg tog til Halle i Skanderborg Len. F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) met (14) mint (8) soffye (3; 22; 23 V) och (2a) sønt (8) fra rannerss (22; 27b) och (2a) mint (8) soffye (3; 22; 23 V) och (2a) sønt (8) tyl (3) borrum (22) och (2a) ieg (1) tyl (3) halløe (23 VI) y (3) schanddelbor (2b; 22; 37; 39) lent (8) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Med ”borrum” menes vel ”Borum”. Carøe nævner et ”Borum” i Houlbjerg Herred (der ligger i Viborg Amt). Men noget ”Borum” i Houlbjerg Herred fremgår dog hverken af Trap Stedregister, DS eller GIG I. Snarere er der nok ment ”Borum” i Borum Sogn i Framlev Herred i Århus Amt. Vedr. formen ”borrum” med dobbelt-”r” jvf. belægget ”Borrum” (1610) i DS. Kilder: Carøe 1872-1873: 541; Trap Århus Amt: 255 ff.; GIG I: 42 D2; DS. Pkt. 2) Med ”halløe” menes vel ”Halle” i Grædstrup Sogn i Tyrsting Herred i Skanderborg Amt (nu mest kendt i forbindelser som ”Halle Sø” og ”Halle 28

Femhøje”).

Efterleddet er iflg. DS sandsynligvis det gammeldanske substantiv ”høgh” (d.e. ”høj”).

I en skrivelse til lensmand Claus Glambæk på Skanderborg fra 20. september 1578 kaldes Halle for ”Halløff” (JT 1: 317) – her er stednavnet blevet til en ”-lev” / ”-løv”-forbindelse.

F2 på sin side har så valgt en anden løsning og øjensynligt associeret efterleddet med ordet ”ø”, og så er det jo kun naturligt at han også har forsynet dette ”ø” med sit private efterslags-”e”, da efterleddet ”-ø” i betydningen ”ø” altid har stød i dansk.

Formålet med besøget i Halle kender vi ikke noget til, men det afvekslende landskab i omegnen af Halle med søer, moselavninger, bakker og skove kan meget vel have indbudt til jagt.

Der er omkring 70 km fra Randers til Halle i fugleflugtslinje så det har været en ganske lang tur for F2. Rejseteknisk er det en mulighed at han først har fulgt Sofie og Kristian til Borum og derfra er taget mod SV til Halle (hvilket turen dog ikke er blevet kortere af).

Kilder: Carøe 1872-1873: 541; Trap Skanderborg Amt: 622; GIG II: 3 E3; DS. Pkt. 3) F2 har vel overnattet i Halle fra den 21. til den 22. januar 1583, hvor han er taget videre østpå til Skanderborg.

Almanakoptegnelse af 22. januar 1583 F2’s tekst ydach dro wye tyl schandelbor ygen yiesu nan Oversættelse til nudansk I dag tog vi tilbage til Skanderborg i Jesu navn.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) wye (3; 11; 23 V ) tyl (3) schandelbor (2b; 37; 39) ygen (3) yiesu (1; 3; 41) nan (56) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Skanderborg er almanakdateringssted den 22. januar 1584 og indirekte tillige den 29. januar 1583, samt tillige brevdateringssted fra den 23. januar 1583 t.o.m. den 30 januar 1583, så F2 har formentlig opholdt sig 29

på slottet mere eller mindre permanent fra den 22. til den 31. januar 1583, hvor han tager til Rask.

F2 skriver i nærværende almanakoptegnelse, at ”wye” tog tilbage til Skanderborg, hvilket enten betyder at han på den ene side er taget fra Halle til Skanderborg og Sofie og Kristian på den anden side er taget fra Borum til Skanderborg, hvilket tilsammen giver at ”wye” er taget tilbage til Skanderborg, eller at F2 har mødtes med Sofie og Kristian eksempelvis i Borum og at de sammen er taget derfra til Skanderborg.

Almanakoptegnelse af 28. januar 1583 F2’s tekst ydach gych bededagge ant samme dach dro mint drent poel tyl lantte myssent Oversættelse til nudansk I dag begyndte der bededage. Samme dag tog min tjener Poul til Meißens land.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) gych (2b; 3) bededagge (22) ant (8) samme dach (2a) dro (51) mint (8) drent (8; 25) poel tyl (3) lantte myssent (3; 8) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”gych ... ant” – d.e. ”begyndte / startede” 3. person sg. præteritum (og her også pluralis) af verbet ”angå”, der kan have betydningen ”begynde” (egtl. ”begynde at gå”), ”starte”, jf. Kalkar-citatet ”føre thenne framfarnne feyde angick” (opslag ”Angå”), samt ODS-citatet ”Dagen førend Spillet skulde angaae forsamledes alle de nyekomne” (opslag ”Angaa”).

Pkt. 2) ”bededagge” – d.e. ”bededage”. Der var adskillige bededage (også kaldet bodsdage) spredt ud over årene i de tider på hvilke befolkningen skulle søge deres sognekirke og hengive sig til eftertanke, bøn og pønitense: 1) ordinære / almindelige, der blev anordnet uden en egentlig ydre anledning samt 2) ekstraordinære (dvs. situationsbetingede), der blev anordnet i medfør af en eller anden begivenhed (eksempelvis et forestående felttog eller en sejr over fjenden) eller et eller andet fænomen i tiden (pestudbruddene, der blev taget som udtryk for Guds vrede). Bededagene var pakket i serier på 3 dage startende med en mandag og sluttende med en onsdag (som her startende med mandag den 28. januar 1583 og sluttende med onsdag den 30. januar 1583).

30

Om hvorledes bededage af den situationsbetingede slags blev arrangeret, se pkt. 2 under almanakoptegnelse af 18. november 1583.

Pkt. 3) ”poel” – d.e. ”Povel” i en ganske præcis lydnær gengivelse. ”poel” er skrevet over linjen – først har der nemlig stået hypokorismen ”polle”, hvilket måske var lige lovlig uofficielt, hvorfor ”polle” er blevet streget ud af F2 og erstattet med ”poel”. Såvel ”Polle” som ”Poel” / ”Poell” ses belagt i ældre dansk (DGP I: 1084-1085, 1120).

Pkt. 4) Med ”myssent” menes ”Meißen” (med stumt ”t” for enden) og med ”y” udtalt som ”i”, som det fremgår af gengivelserne af stednavnet i Danske Kancellis korrespondencer (se eksempler nedenfor).

Pkt. 5) ”lantte” stammer fra tysk og er egentlig en sammensmeltning af ordet for ”land” og en præposition med betydningen ”til” (i så forskellige former som ”ze”, ”to”, ”tho”, ”te” og ”t”)115, altså ”landet hørende til / ind under”. Denne forbindelse efterfulgtes så af en indbyggerbetegnelse i dativ pluralis, der efterfølgende kom til at blive opfattet som et egentligt proprium – stednavn – der også kunne stå alene uden det styrende forled (jvf. tysk Sachsen, egentlig det tiloversblevne led ”sakserne” i den opr. forbindelse ”landet hørende ind under sakserne”). Bynavnet Meißen (i Sachsen) er en germaniseret form af et slavisk stednavn indeholdende et n-suffiks (*-in-) og dermed ikke nogen opr. dativ pluralis-form og derfor ikke ganske sammenligneligt med stednavnet ”Sachsen”, omend det vel er blevet opfattet som en analog dannelse (se nedenfor). ”lantte” (og hermed beslægtede forbindelser) gled ubesværet ind i dansk og er bl.a. belagt i følgende ældre forbindelser ”lantho sassen” (ODS 12: 256) – om Sachsen, ”land to Wændæn” (ODS 12: 256) – om vendernes land, ”Lante Mechelborg”, d.e. ”Mecklenburg” (Arctander 1608: C6r), ”lante Suoben” (om Svaben – opsl. ”Svåben” hos Kalkar), ”Lante Holsten” (om Holsten), ”Lante Ryen” (om Rygen) og ”Lante Hessen” (om Hessen) (Huitfeldt 1652-1655: 1,211; 1,255; 2,946), i jyske dialekter: ”wel do ek ræjs te lante Pomern” (d.e. ”gå pokker i vold”), ”landte Usedom” (Feilberg 2: 373, 860), samt arkaiserende i det 19. århundredes digtning: ”lante Ryn” i ”Hjortens Flugt” af Christian Winther (”Jeg stammer fra en Høvding / Hisset paa Lante Ryn! / – Stolt tindred hendes Blikke / Under de sorte Bryn, – ”) (Winther 1856: 87). I de middelalderlige danske former for bynavnet ”Achen”: ”Taghæn” 115

Se videre Hansen 1927: 100-101, hvorfra en del af nedenstående materiale er hentet.

31

/ ”Tagen” (omtalt i fodnote 1 i Hansen 1927: 100) er det så kun den konsonantiske del af præpositionen ”te” / ”to”, nemlig ”t”, der er bevaret (jvf. tilsvarende i f.eks. bulgarsk ”Stambol” (af ”Istanbul”), hvor det kun er ”s” i den græske præposition ”eis”, der har levet videre (græsk ”eis ten polin” (d.e. ”til byen”) > ”Istanbul” > ”Istambul” > ”Stambol”)).

Bemærk at leddene efter ”lantho / Lante / lante / land to / t /” næsten alle ender på ”-n”: ”sassen” / ”Holsten” / ”Wændæn” / ”myssent” / ”Pomern” / ”Hessen” / ”Ryen” / ”Tagen”, hvilket gør det fristende at tro, at anvendelsen af forleddene ”lantho” / ”Lante” / ”land to” har bredt sig fra stednavne med en oprindelig indbyggerbetegnelse i dativ pluralis (udlydende på -en, jf. ”Sassen”) som efterled til andre stednavne udlydende på et -(e)n, der ikke var en oprindelig dativ pluralis-endelse (jf. Meißen), og så derfra – i forholdsvis beskeden udstrækning – til stednavne udlydende på andet end -(e)n (f.eks. ”Usedom” og ”Mecklenburg”). Med udtrykket ”la[n]tte myssent” – ”Meißens land” må der – som Carøe foreslår (Carøe 1872-1873: 542) – være ment ”Sachsen”, eller endnu præcisere det sydøsttyske ”Sachsen” (for der er jo også andre saksiske områder, nemlig de oprindelige nordvesttyske), hvor byerne Meißen og Leipzig ligger.

Udover den her citerede F2-form ”la[n]tte”, der også forekommer i almanakoptegnelse af 25. maj 1587 (”lantte mechkelbor”), er tillige formen ”lantto” belagt hos F2, jvf. almanakoptegnelserne af 9. februar 1583 (”lantto mechkelbor“), 7. april 1583 (”lantto holssten”), 15. maj 1587 (”lantto mechkelbor”) og 4. juni 1587 (”lantto mechker”116).

I Kancelliets protokoller ses følgende varianter af Meissen-udtrykket: ”Land tho Meißen” (T 6: 449 i overskriften til skrivelse af 23. juni 1561), ”Lanttemißenn” (T 7: 63 i skrivelse af 13. marts 1562), ”Landte Mißen” (SjT 14: 300 i skrivelse af 9. januar 1580), ”Lanthomißen” (SjT 15: 240b i skrivelse af 1. august 1583). Hertil kan som et endnu tidligere eksempel føjes trykkestedsangivelserne i Hans Mikkelsens ”Thette ere thz Nøye testamenth paa danske ret effter latinen vdsatthe” fra 1524 i hvilken det 3 steder i bogen hedder, at den / teksterne i den er ”Trøckt oc saat vti Lybs [d.e. Leipzig] i land til Myssen” (fol. 177a), ”prenthede vti Lybs i landt til Myssen” (fol. 321b), ”triuck oc saat i lÿbs i lant til Missen” (fol. 341a).

116

32

Efterleddet er defekt.

Almanakoptegnelse af 29. januar 1583 F2’s tekst bedach samme dach gych ieg tyl gussbor Oversættelse til nudansk Bededag. Samme dag gik jeg til alters [egtl.

Guds bord].

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” bedach (2a; 29b) samme dach (2a) gych (2b; 3) ieg (1) tyl (3) gussbor (22; 27c; 47) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”gussbor”, d.e. ”Guds bord”. Skrivemåden er en fonetisk gengivelse af den ved assimilation opståede nye forbindelse ”s” (her skrevet ”ss”) af ”ds”, jvf. den nudanske udtale af ”Gud ske” som [ˈgusgə] i udtryk som ”gudskelov” / ”gudsketakoglov”, sml. udtaleangivelserne [ˈgusgəˈlɔw] / [ˈgusgəˈtαgɔˈlɔw] i SDU. Pkt. 2) Al den stund Skanderborg er brevdateringssted i den lange række af dage fra den 23. til den 30. januar 1583 kan vi gå ud fra at F2 er gået til alters i Skanderborg Slotskirke her tirsdag den 29. januar 1583.

Almanakoptegnelse af 30. januar 1583 F2’s tekst bedach Oversættelse til nudansk Bededag.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” bedach (2a; 29b)

Almanakoptegnelse af 31. januar 1583 F2’s tekst ydach dro ieg met mint soffye och burn och alt fruenttymmer tyl rast Oversættelse til nudansk I dag tog jeg med min Sofie og børnene og hele det kvindelige følge [nemlig dronning Sofies følge] til Rask.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) met (14) mint (8) soffye (3; 22; 23 V) och (2a) burn (49) och (2a) alt fruenttymmer (3; 22) tyl (3) rast (8) Bemærkninger til teksten 33

Pkt. 1) ”alt fruenttymmer” – d.e. ”hele det kvindelige følge”, nemlig de kvinder, der udgjorde dronningens ”stab” og tjenerskab.

Den opr. betydning af ordet ”fruentimmer” er a) ”kvindeværelse” / ”fruerstue”117; herfra har ordet b) videreudviklet sig til et kollektiv af genus neutrum – en samlingsbetegnelse for de kvinder, der havde deres gang i de lokaler, der var forbeholdt kvinderne (og i denne betydning navnlig – som her – om en fyrstindes kvindelige følge ell. tjenerskab: ”kvindelig hofstat”)118; dernæst c) overgået til en helt neutral betegnelse på en samling af kvinder i al almindelighed: ”kvinderne”119, eller alle kvinder overhovedet: ”kvindekønnet”120; derfra d) videreudviklet sig til en neutral betegnelse på en enkelt person: ”kvinde” / ”dame”121; og endelig e) endt som et negativt ladet ord med betydningen ”kvinde af simpel stand / optræden”122. Den semantiske udviklingslinje kan kort angives: lokalebetegnelse > personkollektiv (i snævrere forstand) > personkollektiv (i videre forstand) > individbetegnelse (neutral) > individbetegnelse (negativ).

F2’s ”alt fruenttymmer” repræsenterer udviklingens fase b) – kollektiv af genus neutrum med adjektivet i neutrum singularis.

Pkt. 2) Med ”rast” menes formentlig – som Carøe foreslår – ”Rask” i Hvirring Sogn i Nim Herred i Skanderborg Amt, eller mere præcist ”Rask Hovedgård”, som på dette tidspunkt ejedes af Barbara Splidsdatter Fasti gift Gødesen.

Skrivemåden ”rast” beror måske på at F2 har misopfattet stednavnet og troet at stedet hed ”ras” og så forsynet det med et stumt ”t”? Det harmonerer glimrende med at han i almanakoptegnelse af 18. april 1587 omtaler lokaliteten som ”rass”.

Kilder: Carøe 1872-1873: 542; Trap Skanderborg Amt: 733-734; GIG II: 117 Jf. Kalkar-belægget ”sende saa bud effter hendis stalsøster, som vaar i keyserindens fruetimmer eller frwe stwe” (opsl. ”Frue(n)timmer”) 118 Jf. ODS-belægget ”Saasnart (dronningen) vaagnede, allarmerede hun sig merkelig over at see sit heele Fruentimmer græde” (opsl. ”Fruentimmer”) samt Kalkar-belægget ”det kongelige oc førstelige fruentimmer stode i vinduerne” (opsl. ”Frue(n)timmer”).

119 Jf. ODS-belægget ”da tilbød Fruentimmeret at vilde sælge deres Kostbarheder . . for at udløse deres Konge” (opsl. ”Fruentimmer”).

120 Jf. ODS-belægget ”Jeg har lært at dandse, at spille paa Instrumenter, at figte, at vinde Fruentimmerets Gunst” (opsl. ”Fruentimmer”).

121 Jf. ODS-belægget ”Udi min Barndom holdtes det uanstendigt for et Fruentimmer, at hilse en Ung Karl paa Gaden” (opsl. ”Fruentimmer”).

122 Jf. ODS-belægget ”En Mand og hans Fader gaar til Fruentimmer hen” (opsl. ”Fruentimmer”).

34

7 F2; DS. Pkt. 3) Turen til Rask er formentlig udgået fra Skanderborg, der er brevdateringssted den 30. januar 1583. F2 har formentlig overnattet i Rask fra den 31. januar til den 1. februar 1583, hvor han tager videre til Jelling.

Tilskriften nederst på siden uden for kalenderfeltet Tysk tekst hilf gott hir vndt dortt Oversættelse til nudansk Hjælp – O Gud – både her og der.

Sammenklipning af (nederst) dronning Sofies tilskrift “hilf gott hir vndt dortt” for neden på skrivesiden af almanakopslaget for januar måned 1583, og (øverst) hendes egenhændige tilskrift fra 1582 i DKBK’s eksemplar af “Petro Glaser: Ein new Lehr / trost / Beicht / vnd Ge– betbüchlein / Allen betrübten vnd angefochtenen / Krancken vnd sterbenden Menschen sehr nützlich / vnd tröstlich.” fra 1575.

Det store “F” mellem “15” og “82” betyder, at Sofie på det pågældende tidspunkt var gift med F(rederik). Efter årstallet følger det ene af Sofies valgsprog “gott fur lest die seinen nich” (inspireret af Judits Bog 13,17) – “Gud lader ikke sine [folk] i stikken”, samt signaturen “Sophia kunigin zu dennemarcken” – “Sofie – dronning af Danmark”.

Der er mange ligheder mellem de to skriftprøver, jvf. eksempelvis “h” i “Sophia” og “h” i “hilf” og “hir”, for slet ikke at tale om den totale identitet mellem “gott” i valgsproget og “gott” i almanaktilskriften.

35

Udover i modsætning til næsten samtlige øvrige notater i almanakken at være skrevet uden for kalenderfeltet og være affattet ikke på dansk men på tysk, afviger den lille tilskrift på 4 ord håndskriftsmæssigt også så meget fra de øvrige tilskrifter i almanakkerne, at der ikke kan være den ringeste tvivl om at det er en anden ”hånd” end F2’s, der her har ført pennen.

At der næppe er andre end F2 og hans hustru, der har haft adgang til F2’s meget private almanakker, gør det nærliggende at tro at det er dronning Sofie, der har været på spil123. En sammenligning med andre skriftmæssigt meget lignende håndskriftprøver, der bevisligt stammer fra dronning Sofies hånd, tjener som en sandsynliggørelse af denne formodning, jvf. sammenklipningen på foregående side.

Isoleret set virker dronning Sofies tilskrift ikke særlig meningsfuld. Hvad er det Gud skal hjælpe med? Ser man derimod tilskriften i sin sammenhæng – nemlig som et appendix til de rimede fortrykte vers nederst på januar 1583-opslagets højreside i almanakken – ”Jß in dem Jenner alle Jar / Warme speiß die sey rein vnd klar /” (til venstre) og ”Kein Blut soltu auch von dir lon124 / Es ist nicht gut in diesen Mon125 /” (til højre) giver den god mening som en humoristisk – lidt opgivende – kommentar til de ganske kategoriske anbefalinger for den givne måned. En oversættelse kunne være: ”Måtte Gud hjælpe med både det ene [indtagelse af varme spiser] og det andet [afholdelse fra åreladning]”.

123 124 125

36

Se videre i indledningen til kapitlet ”Om F2’s sprog”. ”lon”, d.e. moderne tysk ”lassen”. ”Mon”, d.e. moderne tysk ”Monat”.

37

38

Februar måned 1583

39

Fol. [A]3v i Schreibkalender 1583, indeholdende tekstdelen af almanakkens februar-opslag.

40

Fol. [A]4r i Schreibkalender 1583, indeholdende skrivedelen af almanakkens februar-opslag.

41

F2‘s tekst fra februar måned 1583 15830201126 ydach dro ieg tyl iellynch127 och mint soffye och burn och iungfru tyl welle 15830202 ydach dro128 ieg tyl wyltrubt129 och mynt soffye och burn och iunchfruer tyl kollynch 15830203 ydach dro ieg tyl sellerubt i iach 15830206 ydach dro ieg tyl kollynch och war syck 15830209 ydach kam ent hobbe herrement aff lantto130 mechkelbor och ent helhobt131 megkelbor fruer och iunchfruer hyet tyl kollynch 15830210 ydach goyrde ieg hynchrich132 beloff brullubt her pae kollynch 15830213 ydach hadde ieg dye mechkelbor tyl gest her pae mit kammer och mint soffye dye mechkelbor fruent symtmer133 15830215 ydach dro ieg tyl hadderschelff och dye mechkelbor och sae 15830216 ydach dro ieg tyl kollynch ygent 15830218 ydach dro ieg tyl134 hollum sumt klass hønbor bur i yach 15830219 ydach dro ieg tyl konstet sumt lygger y elherrit och classhønbar135 ert herress fochget 126 Den øverste bjælke i den tresidede mørke ramme til højre for den lodrette datorække er anbragt for lavt i denne måned ligesom i januar måned 1583 og F2 har derfor måttet skrive kommentaren til den 1. februar mellem den med rødt trykte angivelse af antal dage i februar 1583 (”Hornung hat XXVIII. Tag.”) og den øverste bjælke i den tresidede mørke ramme.

127 Af Carøe transskriberet ”Jellynch” – med stort ”J” – uagtet F2 skriver bynavnet med lille ”i” (Carøe 18721873: 542). Et stort ”I” kunne til nød være gået an, når man ved at Carøe skriver alle egennavne hos F2 med store bogstaver. Og stort ”I” har Carøe da også ganske rigtigt benyttet i forbindelsen ”y Iesu nan” i almanakoptegnelse af 22. januar 1583 (Carøe 1872-1873: 541).

128 F2 har placeret en ”pil op”-markør mellem ”ydach” og ”ieg” for at angive at et manglende ”dro”, der er tilføjet over linjen, skal sættes ind her.

129 Christian Brandt transskriberer fejlagtigt stednavnet ”wylstrubt”, men der er ikke noget ”s” hos F2.

130 Carøe skriver her ”lantte”, men der står tydeligvis ”lantto” hos F2 (Carøe 1872-1873: 542).

131 D.e. ”hel hobt”, men fejlagtigt skrevet ”helhobt” i et ord af F2. Carøe og Johan Henrik Begtrup deler også forbindelsen i 2 ord – ”hel hobt” (Carøe 1872-1873: 542).

132 Af Christian Brandt fejlagtigt transskriberet ”hynrich”.

133 D.e. ”fruentsymtmer”, men fejlagtigt skrevet ”fruent symtmer” i to ord af F2. Af Carøe transskriberet ”fruentsymtmer” (Carøe 1872-1873: 542).

134 F2 har placeret en ”pil op”-markør (der flyder lidt sammen med ”h” i ”hollum”) mellem ”ieg” og ”hollum” for at angive at et manglende ”tyl”, der er tilføjet over linjen, skal sættes ind her.

135 D.e. ”class hønbar”, men fejlagtigt skrevet ”classhønbar” af F2 i 1 ord. Carøe og Johan Henrik Begtrup deler korrekt forbindelsen i 2 ord: ”Classs Hönbar” / ”class hønbar” (Carøe 1872-1873: 543).

42

15830220 ydach dro ieg tyl buggedal sumt lychger y elherrit 15830222 ydach dro ieg tyl pestet samme136 dach war ieg och pae nebbe 15830223 ydach dro ieg tyl nuegar samme dach137 kam mint soffye138 och bode mynne139 sonner140 och heyt141

Almanakoptegnelse af 1. februar 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl iellynch och mint soffye och burn och iungfru tyl welle Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Jelling, og min Sofie med samt børn og kammerjomfru[er] til Vejle.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) iellynch (1; 3; 58) och (2a) mint (8) soffye (3; 22; 23 V) och (2a) burn (49) och (2a) iungfru (1) tyl (3) welle (11; 29c) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”iellynch”, d.e. ”Jelling” i Jelling Sogn i Tørrild Herred i Vejle Amt. Hvordan har F2 kunnet finde husly i Jelling? Herom skriver Trap Vejle Amt følgende: "Byen var krongods lige til 1743, da den ved auktion solgtes til bønderne. Da Fr. II ved at udkøbe herremændene i Vejle-Kolding-egnen her havde indrettet sin vildtbane, lod han i præstegd. til sig og sit følge indrette et herberg, Høvdingsborg, »et stort 2 Loft højt Hus m. Kvist ved«; ovenpå var værelser for kongen og dronn., dernæst en stald til 16 heste ...

Høvdingsborg blev stærkt ødelagt i svenskekrigene 1658-59 (1660 siges, at so. var næsten mennesketomt og øde), og 1673 og 1679 (da byen også brændte) blev det nedbrudt efter brande ... ”.

136 Sidste tegn i ordet ligner hverken det ene eller det andet. Der må være tale om en skrivefejl fra F2’s side, og der må være ment ”samme”, hvilket Carøe også skriver (Carøe 1872-1873: 543).

137 Af Christian Brandt fejlagtigt transskriberet ”dag”.

138 Af Christian Brandt fejlagtigt transskriberet ”soffy”.

139 Af F2 skrevet ”myne” med en nasalbjælke over ”y”, d.e. ”mynne”. Carøe transskriberer ordet ”myn[n]e”, men da en nasalbjælke signalerer manglende nasal efter vokal burde hans transskribering have været ”my[n]ne” (Carøe 1872-1873: 543).

140 Johan Henrik Begtrup og Christian Brandt transskriberer begge fejlagtigt ordet som ”sönner”.

141 Forbindelsen ”och heyt” mangler hos Christian Brandt.

43

Koldingh

44

hus juni 1997.

45

Kilder: Carøe 1872-1873: 542; Trap Vejle Amt: 1113-1116, 1118; GIG II: 12 D2; DS. Pkt. 2) I Jelling forbliver F2 vel til næste dag – den 2. februar 1583 – hvor han tager videre til Vilstrup.

Pkt. 3) ”welle”, d.e. købstaden ”Vejle” i Vejle Amt. Iflg. DS er stednavnet ”Vejle” enten en dativ singularis-, en nominativ pluralis- eller en nominativ singularis-form af gammeldansk ”*wæthæl”, jvf. oldnordisk ”vaðill, vǫðull” – ”vadested”. Da der er adskillige åer, der strømmer gennem det centrale Vejle – Grejs Å (med 2 løb), Midtåen og Vejle Å (der er dannet af flere sammenløbende åer) er det vel mest sandsynligt, at det er nominativ pluralis-formen af ”*wæthæl”, der lever videre i stednavnet ”Vejle”, da der selvsagt må have været adskillige vadesteder i et så årigt område.

Stednavnet har vel derfor oprindeligt haft formen ”*Væðle” (jvf. belæg som ”Wæthlæ” (13. årh.), ”wætlæ” (1279), ”Vedle” (1326)), hvis formentlig bløde ”ð” efterfølgende enten kan være overgået til ”j” (jvf. belægget ”Weyle” (ca. 1500) og den nuværende form ”Vejle”) eller være overgået til ”0” (evt. med overgangen ”ð > j” som mellemstation), jvf. ældre belæg som ”Welleis” (1326), ”wele” (1544-45) og nærværende F2-belæg ”welle”. Se videre § 29c i afsnittet ”Om F2’s sprog”.

Kilder: Carøe 1872-1873: 542; Trap Vejle Amt: 828 ff.; GIG II: 12 E3; DS; Nielsen 1953: 226-227; Jørgensen 1994.

Pkt. 4) ”iungfru”, d.e. ”jomfru”, her i betydningen ”yngre kvinde, der ved et hof eller i et adeligt hus opvarter / forretter personlig tjeneste for en kongelig eller adelig kvinde, dvs. kammerjomfru”. Hvor højt dronningens jomfruer rangerede i datidens hierarki vil fremgå af at kongehuset undertiden arrangerede og afholdt deres bryllupper med højtstående adelsmænd i kongens tjeneste (kaldet ”tjenere”, men i betydningen ”tjenestemænd”).

Ordet ”jomfru” er indlånt fra tysk ”Jungfrau”, hvis forled er bevaret her i F2’s ”iungfru”, jf. et ældre dansk belæg som Kalkar ”iungfruær”.

Nedenfor under den 2. februar 1583, står ordet ”jomfru” i flertal i den i øvrigt helt parallelle forbindelse ”och mynt soffye och burn och iunchfruer”, så måske menes der i virkeligheden også det her under den 2. februar 1583. ”Jomfruerne” har måske ikke bare fungeret som opvartersker for dronningen, men også bistået som ”nurser” for de 6 små kongebørn, hvoraf på dette tidspunkt den ældste – Elisabeth – ikke var fyldt 10 og den yngste – He46

devig – kun var lige ved 1½ år gammel.

Almanakoptegnelse af 2. februar 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl wyltrubt och mynt soffye och burn och iunch­ fruer tyl kollynch Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Vilstrup og min Sofie med samt børn og kammerjomfruer til Kolding.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) wyltrubt (3; 4e; 8; 11; 53) och (2a) mynt (3; 8) soffye (3; 22; 23 V) och (2a) burn (49) och (2a) iunchfruer (1; 58) tyl (3) kollynch (3; 27e; 58) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”wyltrubt”, d.e. formentlig F2’sk for ”Vilstrup”, nemlig enten Nørre Vilstrup i Skibet Sogn i Tørrild Herred i Vejle Amt eller Sønder Vilstrup i Sønder Vilstrup Sogn i Brusk Herred i Vejle Amt142. Rent rejsemæssigt passer Nørre Vilstrup bedst ind i turen fra Jelling (vel 2. februar) til Sellerup (3. februar), da byen mere eller mindre ligger mellem Jelling og Sellerup.

Men da F2’s ærinde i Vilstrup i øvrigt er os ubekendt er det ikke muligt at sige noget med sikkerhed om hvilken af de 2 Vilstrupper, der er ment. Om det manglende genitiv-”s” i forleddet se videre pkt. 1 til almanakoptegnelse af 16. januar 1583.

Kilder: Carøe 1872-1873: 542; Trap Vejle Amt: 1087, 1195; GIG II: 16 E3; DS. Pkt. 2) F2 forbliver vel her i Vilstrup til næste dag – den 3. februar 1583 – hvor han tager videre til Sellerup.

Pkt. 3) ”iunchfruer”, se ovenfor pkt. 4 til almanakoptegnelsen for den 1. februar 1583.

Pkt. 4) ”kollynch”, d.e. købstaden ”Kolding” i Vejle Amt. Med ”kollynch” menes der her mere specifikt slottet ”Koldinghus”, der både fungerede som kongeslot og lensmandsresidens (foto side 44-45).

Vedr. stavemåden med ”ll” i stedet for ”ld” sml. ældre former fra DS som ”Kaling” (1313), ”Collinghæ” (1356 / 1476), ”Kaallinge” (1447), ”Kal142

Noget ”Viltrup” ses ikke belagt hverken hos Trap eller i DS.

47

linge” (1447) og ”Kollingh” (1437), samt kancelliprotokol-eksempler som ”Kollinghus” (FT 1: 224; JR 3: 24) og ”Kollinghuß” (JT 2: 17b).

Kilder: Trap Vejle Amt: 889 ff.; GIG II: 21 E2; DS.

Almanakoptegnelse af 3. februar 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl sellerubt i iach Oversættelse til nudansk I dag tog jeg på jagt til Sellerup.

Udtog af befaling til Anders Dresselbjerg og Johan Brockenhus “Actum Kollinghuß thend xxij Februarij Aar &c 1579” (JT 2: 17b), hvoraf fremgår stavemåden med dobbelt-”l” for “ld” i Kollinghuß.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) sellerubt (8; 53) i iach (1; 2a) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”sellerubt”, d.e. ”Sellerup” i Gaverslund Sogn i Holmans Herred i Vejle Amt. Der sigtes her formentlig specifikt til herregården Sellerup Hovedgård, der tilhørte Anders Hansen Lindenov fra 1537 til hans død i 1562, hvorefter den arvedes af hans datter Kirsten Lindenov, der bragte den til sin mand Steen Bille (Stien Bilde) til Vandås, som i 1574 mageskiftede den til F2 (mageskifte af 18. maj 1574, jf. KS 1: 148 og SkR 1: 68), hvis egentlige 48

formål med at overtage bl.a. denne gård og dens jorder var at opelske en fredejagt (dvs. etablere et fredet område, hvor han alene havde jagtretten) i Koldinghus Len. I 1574 omtales det i et åbent brev, at foged på Sellerupgård Peder Ulf uden indfæstning må få Sellerupgård (som han bor i), og beholde den mod at svare 50 gl. daler i årlig afgift (landgilde) til Koldinghus.

Det pålægges ham i den forbindelse at føre godt tilsyn med kronens skove til Sellerup og påse, at de ikke forhugges og at der ikke skydes dyr i dem eller på de tilliggende marker (jvf. JT 1, 131 (skrivelse af 14. maj 1574); JR 1, 254 (skrivelse af 25. august 1574); JR 3, 626b (skrivelse af 28. april 1584)). I 1579 udnævnes Peder Ulf til skovrider, og udover de allerede nævnte pligter pålægges det ham at have opsigt med, at ingen fisker i åer eller bække efter lakseforeller, grundlinger eller elritser. Og får han fat i nogen, der jager eller fisker, skal han føre dem til lensmanden på Koldinghus; men hvis de er ham for stærke, eller han ikke er til stede når gerningen sker, skal han se at få at vide, hvem de er eller tilhører, og meddele lensmanden det (jvf. JR 2, 368 – skrivelse af 18. februar 1579 og JR 3, 626b – skrivelse af 28. april 1584). I 1583 nævnes det i et åbent brev, at F2 – efter begæring af Peder Ulf – bevilger at Stapeling Eng på Sellerup Mark alligevel ikke – som det ellers var blevet bestemt – udlægges til deling mellem alle gårdene i Sellerup, men bliver under Sellerupgård, idet Peder Ulf gør gældende, ”att hand kand haffue theß bedre forraad och forleg till fodering til wore [d.e.

Kongens] heste naar wij [d.e. Kongen] thid kom[m]e ... eptherthj wij haffue betencktt att wille haffue wor Nattleger paa for[skrev]ne Sellerupgaard naar wij hende att kom[m]e wdj thend egen paa Jachtt”, d.e. på nudansk: ”at han kan have des bedre forråd og beholdning til fodring af vore heste, når vi kommer der ... eftersom vi påtænker at ville have vores nattelogi på ovennævnte Sellerupgård når det indtræffer at vi kommer til den egn på jagt” (jvf. JR 3, 542b – skrivelse af 18. juli 1583). Hestefoderet kunne sikkert være tilvejebragt på anden vis, men det har klart nok været en økonomisk fordel for Peder Ulf at kunne disponere alene over et areal, der ellers var udlagt til fælles afbenyttelse for samtlige gårde i Sellerup.

Kilder: Carøe 1872-1873: 542; Trap Vejle Amt: 1166; Samlinger til jydsk Historie og Topografi 1. Række, bd. VI 1876-1877: 17-18; GIG II: 16 F1F2; DS. Pkt. 2) Her i Sellerup kan F2 for så vidt godt være forblevet her fra den 3. februar 1583 frem til den 6. februar 1583, hvor han tager videre til Kolding.

49

Almanakoptegnelse af 6. februar 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl kollynch och war syck Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Kolding, og jeg var syg.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) kollynch (3; 27e; 58) och (2a) war (11) syck (54a) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Kolding er brevdateringssted fra den 6. t.o.m. den 19. februar 1583 og fra den 22. t.o.m. den 23. februar 1583143, og almanakdateringssted den 6., 9., 10., 13. og 16. februar 1583. Jeg vil formode at F2 har haft mere eller mindre fast base på slottet i hele perioden 6. t.o.m. 23. februar 1583 med nogle mindre udflugter til Haderslev, Søholm, Kongsted, Pugdal, Pjedsted og Nebbe indimellem. Til Kolding ankommer han – måske – fra Sellerup her den 6. februar 1583.

Pkt. 2) F2’s sygdom kunne være et malariaanfald – det er i det mindste en sygdom vi ved han led af, jf. almanakoptegnelse af 19. oktober 1583.

Almanakoptegnelse af 9. februar 1583 F2’s tekst ydach kam ent hobbe herrement aff lantto mechkelbor och ent helhobt megkelbor fruer och iunchfruer hyet tyl kollynch Oversættelse til nudansk I dag kom der en hel masse adelsmænd fra Mecklenburg og en hel masse mecklenburgske damer og kammerjomfruer her til Kolding.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) kam ent (8) hobbe (22) herrement (7; 8; 27b) aff (22) lantto mechkelbor (2b; 37) och (2a) ent (8) helhobt (8; 41) megkelbor (37; 54b) fruer och (2a) iunchfruer (1; 58) hyet (3; 14; 23 V) tyl (3) kollynch (3; 27e; 58) Bemærkninger til teksten Pkt. 1 Formen ”hobbe”, d.e. ”hoben” / ”masse” med udlydende ”e” er muligvis opstået under indflydelse af tysk ”ein Haufe” – ”et stort antal”, ”en 143

50

Om en enlig Kolding-brevdatering den 24. februar 1583 se pkt. 3 til almanakoptegnelse af 23. februar 1583.

masse”. ”bb” står vel for ”b”. En ordform ”hobe” med singularis-betydning er så vidt jeg kan se ikke belagt i dansk, så den foreliggende form må betragtes som et af F2’s private påhit.

Udtrykket ”en hel hob” genfindes uden for almanakkerne eksempelvis i en af Kancelliets skrivelser af 21. juni 1587, hvor det hedder: ”Epther Att thill samme Forstandindis Jachtt følger med Oß en heell hob Follck” (JT 3: 174b).

Pkt. 2) ”herrement”, d.e. ”adelsmænd / adelige mænd”. F2 synes ikke at angive det udlydende (formentlig ikke udtalte) ”d” i forbindelser, der på skrift ender på vokal + ”nd”, jf. hans ”enggelan” og ”herremen” (d.e. ”herremænd”), så det udlydende ”t” er næppe en måde at skrive ”d” på, men blot et stumt ”t”, der er tilføjet et ”herremen”.

Pkt. 3) Vedr. skrivemåden ”aff”, sml. tilsvarende i ældre dansk hos Kalkar ”aff” (opslag ”Af” – talrige belæg).

Pkt. 4) ”lantto” se pkt. 5 under almanakoptegnelse af 28. januar 1583.

Pkt. 5) ”mechkelbor” / ”megkelbor”, d.e. ”Mecklenburg”. F2’s ”chk” og ”gk” i de to eksempler står vel for ”kk” (jf. § 2b og § 54a), hvilket giver en fælles dansk rekonstrueret form ”Mekkelborg”, der minder en del om nogle af de ikke altid identiske skrivemåder for landet Mecklenburg F2 har stiftet bekendtskab med via Kancelliets skrivelser, jf. eksempler som ”Lante Mechelborg” (T 9: 312c), ”Landtho Mekelborg” (SjT 14: 261), ”Lanthe Meckelborg” (JR 1: 276b) og ”Lantte Meckelborrig” (FT 1: 208b).

Pkt. 6) ”ent helhobt”, d.e. ”en hel masse”, svarende til tysk ”ein ganzer Haufe”.

Pkt. 7) ”fruer och iunchfruer”, d.e. ”adelige fruer og kammerjomfruer”.

Almanakoptegnelse af 10. februar 1583 F2’s tekst ydach goyrde ieg hynchrich beloff brullubt her pae kollynch Oversættelse til nudansk I dag holdt jeg bryllup for Henrik Belov her på Kolding(hus).

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) goyrde (3; 4c) ieg (1) hynchrich (2b; 3; 4a) beloff (22; 34) brullubt (6; 8; 53) her pae (5; 23; 23 I) kollynch (3; 27e; 58) 51

Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”goyrde”, d.e. ”gjorde” (dysgrafisk metatese I ”yo” > ”oy”). Præteritumsformen ”giorde” (af F2 skrevet med ”y” i stedet for ”i” – ”goyrde” = ”goirde” = ”giorde”) ses talrigt belagt hos Kalkar ”giorde” (opsl. ”Gøre”).

Pkt. 2) ”hynchrich beloff”, d.e. ”Henrik Belov”. Formen ”hynchrich” skal formentlig læses ”hinkrik”, med ”y” modsvarende nudansk ”i”, og ”ch” modsvarende nudansk ”k”144.

Former af personnavnet ”Henrik” er i ældre dansk rigt repræsenteret med ”i”-vokalisme (herunder med ”y” svarende til ”i”) i første stavelse, jf. følgende belæg fra DGP I: 522ff: ”Hinricus”, ”Hinric”, ”Hinrik”, ”Hinrich”, ”Hynricus”, ”Hinrick”, ”Hynrik”, ”Hynrych”, ”Hynryk”, ”Hinryck” og ”Hinryk”.

Henrik Belov, der her i 1583 var lensmand på Kolding, blev født i 1540 på sin fædrenegaard Klincken i ”Lante Mechelborg” (Arctander 1608: C6r) og

Henrik Belovs egenhændige signatur under “Fundatzen paa Sorø Schole” af 31. maj 1586.

døde i 1606 på sin gård Spøttrup. Han var født ind i en gammel adelsslægt, blev undervist hjemme indtil 1549 og herefter sendt i skole i Güstrow. Allerede i 1550 blev han af faderen taget ud af skolen og sendt til Universitetet i Rostock, hvor han studerede 1550-1553. 1564 blev han hofsinde hos hertug Johan Albrecht af Mecklenburg, men tog efter et par år orlov 144

52

Digrafen ”ch” kunne eventuelt også forklares som værende en kopi af tysk ”ch” (”Heinrich”).

fra hoftjenesten for at give sit bidrag dels til krigen mod tyrkerne, dels til krigen mod hertug Johan Friederich af Sachsen, og returnerede herefter – i 1568 – til sin tjeneste ved det mecklenburgske hof, hvor han blev udnævnt til hofmarskal og hofråd. I forbindelse med en diplomatisk mission til Danmark i 1573 vandt han F2’s gunst, tog sin afsked ved det mecklenburgske hof i 1574, og slog sig fra 1575 ned i Danmark, hvor han hurtigt blev tilknyttet hoffet, først som hofsinde og snart efter som hofmarskal. 1579 trak han sig tilbage fra tjenesten ved hoffet og blev i stedet lensmand forskellige steder i landet: Koldinghus 1579-1585, Skivehus 1584-1592, Hald 15921596, Tranekær 1596-1597 og Kalø 1597 og livet ud. Han var medlem af Rigsrådet fra 1581.

Pkt. 3) ”brullubt”, d.e. ”bryllup”.

At Henrik Belovs bryllup blev ”gjort”, dvs. holdt og bekostet af F2, må ses som en særlig begunstigelse af ham fra kongens side. Brylluppet fandt sted på Koldinghus, hvor Henrik Belov boede som lensmand, Fastelavns søndag den 10. februar 1583. Bruden var en af dronning Sofies ”jomfruer”, altså kammerjomfruer, nemlig den jydske pige Lisbet Skram (1563- 1600), der var 22 år yngre end sin tilkommende.

Brylluppet var blevet forberedt i god tid.

Allerede den 29. november 1582 udsendte F2 breve til en række adelige med indbydelse til lensmand på Koldinghus Henrik Belovs til Spøttrups bryllup med Lisbet Skram – på Koldinghus – den 10. februar 1583 – Fastelavns søndag. Invitationerne var med eventuel ægtefælle samt dennes jomfruer – for mændenes vedkommende – og derudover blev også en række adelige damer (enker) indbudt. Listen over ”almindelige” adelige gæster indbudt af F2 indeholder følgende navne: Peder Gyldenstiern, Jørgen Skram, Christen Skiell, Jacob Seefeldt, Malthj Jenßen, Christen Munck, Ofue Lunge, Jacob Høg, Stygge Høg, Hans Johanßen paa Drenderup, Thomis Maltheßen, Erich Lange, Fru Magdalene Baner, Erich Lycke thill Es­kier, Falck Giøe, Fru Anne Krabbe, Otte Banner, Fru Margrette Bilde Lauge Brockis, Eske Brock thill Estrup, Fru Ellene Spend Ifuer Krabbis, Fru Karen Rønnov, Erich Løcke, Axell Brahe, Lauritz Brockenhuß, Hans Johanßen, Steen Bilde, Fru Birgitte Bilde, Olluff Daa, Fru Beatte Otte Brahes, Axell Gyldenstiern, Coruitz Thønneßen, Steen Brahe, Jørgen Brahe, Otte Thott og Thygge Brahe. I invitationen, der i Kancelliets protokol er bevaret i den form så53

danne invitationer havde når de var rettet til en enkelt adelsmand – mao. med tiltaleverbet i 2. person singularis – hedder det efter omtalen af selve anledningen til invitationen (til det forestående bryllup) som følger: ”Thj Bede wij thig och naadigt begiere, Att thu wiltt Rette thig epther til same tiid Att begiffue thig till wor Kiøpsted Kolding, Saa thu Løffuerdagen tilforn, Och siiden saa lenge same brøllup paastaar kand were ther thill stede Thagendis med thig thin høstru och hindis Jomfruer, Giørendis Ether glad med Oß och Andre wore thro wndersotte Aff Addellen, och huilcke begge parthernis Slecht och wenner ther thill thend thiid forsamblendis worder … ” (SjT 15: 144b-145b).

Dagen efter blev der skrevet breve til en række adelige damer, nemlig Jørgen Skrams hustru Hilleborg Daa, Christen Skiells hustru Margrette Brade, Jacob Seefeldtz hustru Sophi Bilde, Christen Muncks hustru Anne Skram og Jacob Høgs hustru Litzabett Malthis datter145, i hvilke de blev bedt om at møde 8 dage før Fastelavns søndag, for at hjælpe til med at drage146 og tilfly147 salen og et brudekammer på Koldinghus til Henrik Belovs bryllup – og i den forbindelse medbringe så mange flamske sengeklæder og tapetserier som de kunne skaffe til veje (SjT 15: 145b-146a).

Ligeledes den 30. november 1583 afgik der fra F2 brev til Henrik Belov, i hvilket han blev pålagt dels at drage omsorg for at skillerummene i den store sal på Koldinghus blev nedbrudt og salen fremstod ryddelig, dels at sende de nys nævnte breve videre til de seks adelige damer148, der var udset til at drage og tilfly på Koldinghus inden brylluppet. Da F2 ikke var til sinds at indbyde flere af sine egne undersåtter eller af folk fra ”Landtho Meckelborg” end de der var noteret på de ”zeddeler” (d.e. ”sedler”) Henrik Belov og hans kommende svigerfader Lauritz Skram havde sendt ham, bad han i samme brev Henrik Belov om sammen med hoffets marskalk (Jørgen Urne) at bestille herberg til disse ude i byen (JT 2: 347; KB 1580-1583: 580).

På listen over de mange til brylluppet indbudte adelige kunne man godt få en fornemmelse af at der manglede en og anden, som måske nok burde 145 Der er så glemt en i denne brevkopi, nemlig Malthi Jenßens hustru Sophj, der er nævnt med navn sammen med de fem andre hustruer i det nedenfor refererede brev til Henrik Belov af 30. november 1582.

146 ”at drage” har iflg. ODS i denne sammenhæng betydningen ”dække ell. beklæde (et værelses) vægge m. klæde, tæpper, tapet olgn., især som tegn paa sorg ell. i anledning af gilde”.

147 D.e. ”indrette”/ ”udruste” / ”udstyre” iflg. Kalkar.

148 De var alle 6 tillige inviteret af F2 til selve brylluppet sammen med deres mænd.

54

Den mest celebre af de inviterede gæster til brylluppet var vel astronomen Tycho Brahe. Han blev ofte inviteret med til store begivenheder ligesom man valfartede til Hven for med egne øjne at bevidne hans astronomiske studier. En af Hvengæsterne – Andrew Sinclair (1555-1625) – der i 1589 var i Danmark med et skotsk gesandtskab for at organisere brylluppet mellem F2’s næstældste datter Anna og kong Jacob VI af Skotland, fik tilmed Tycho Brahe til at skrive et af sine mottoer (valgsprog) og prente sit navn i sin scrap-bog den 17. august 1589 i observatoriet Uranienborg. Scrapbogen er ikke noget egentligt selvstændigt værk, men nogle blanke ark beregnet til at skrive på, der er bundet sammen med en trykt bog, nemlig en Plutarch-oversættelse til fransk trykt i Paris i 1584 med titelen “LES VIES DES HOMMES ILLVSTRES, GRECS ET ROMAINS, COMPAREES l’vne auec l’autre par Plutarque de Chæronée. TRANSLATEES DE GREC EN FRANCOIS par M. IAQVES AMYOT”.

Tycho Brahe har over sit navn skrevet mottoet “Medullas non cortices”, d.e. “Ker­ ner og ikke skaller”, hvorved må menes “Det er ikke det ydre – fremtoningen – men det indre – indholdet – der tæller”. Tilføjelsen herunder (med en anden hånd end Tycho Brahes) “sripsit 1589 die 17 Aug[usti] Vraniburgj” [d.e. “skrev han den 17 august 1589 på Uranienborg”] er vel tilføjet sekundært af bogens (daværende) ejer Andrew Sinclair.

55

være blevet inviteret, som f.eks. kansler Kaas og admiral Munk, men de og visse af Henrik Belovs private bekendte blev indbudt særskilt af F2 efter anmodning af Henrik Belov i deres egenskab af hans – Henrik Belovs – fortrolige særligt gode venner og medbrødre. De, der blev særskilt anmodet om at møde op i Kolding sammen med deres (eventuelle) ægtefælle og dennes jomfruer, var følgende: ”Niels Kaaß Cantzler, Peder Munck Amirall, Jørgen Roßenkrantz, Biørn Anderßen, Erich Hardenbierg till Mattrup, Absalon Giøe, Mandrup Parßberg, Breide Rantzow, Albrett Friiß, Fru Karen Gyldenstiern Holgers, Thygge Krabbe som hans Naboe och gode wen, Gregers Holgerßen, Erich Lunge, Jffuer Lunge” (SjT 15: 168).

Som det ses er en så central person som rentemester Kristoffer Valken­dorf ikke blandt de indbudte på nogen af de to lister. Men det skyldes nok at han på forhånd havde meldt afbud på grund af svaghed – han havde på dette tidspunkt problemer med øjnene149 og bentøjet og kunne dårligt slæbe sig over på Københavns Slot fra sin gård på ”Ved Stranden” lige overfor slottet. F2 beklager på sin lidt sjove måde at Valkendorf ikke kan deltage i brylluppet i en meget personlig passage i brev af 8. februar 1583 (skrevet på Koldinghus), der lyder: ”Wij ere nu hiid Ankommen Oss Elskelige Hendrick Belows wor mand och Raadtz brøllups Kost150 och werdskab151 att forhandle152, Wille Naadigst ønske … att wij motte haffue Ether hoeß Oß till thette, forßeendis153 .j. tha med Drick skulle giøre gesterne fyldiste och med Dantzen154 och Anden Kortwillighed155 skulle giøre Fruer och Jomfruer theß Lystiger, Saa och att Stoderne156 fattige wden157 Porten, skulle wiide Ethers offuerflø149 At F2 oprigtigt bekymrede sig om Valkendorfs sygdom fremgår af sidste del af et ikke så længe efter af F2 sendt brev (til Valkendorf) primært omhandlende orlogsskibenes udrustning, byggeriet på Kronborg og varetægtsfængslingen af Margrete Gyntersberg på Malmøhus, hvor F2 skriver: ”Wij haffue naadigst wgierne fornummitt aff for[skrevne] wor Cantzellers beretning Thend Suaghed Ether er tilfalden j Ethers Øgen, Ønskendis Att Gud aff sin naaderige wilge wille thett forbedre, Saa skicke wij ether nogen øgen Wand, thett wij forhobis ether kunde komme med Gudtz bistand till hielp Huilckitt j haffue att bruge j saa maade, Attj ther med wille stryge wden paa wnder och offuer øge lag, Thersom nogitt kommer Jnd j øgitt giffuer thett nogen Smertz dog er icke Skadeligt, Och wille wij Ether thett her wdinden naadigt icke forholde, Och ere med Ald gunst och naade beuogen” (SjT 15: 207 – skrivelse ”Actum Haderßleffhuß 4 Aprilis Anno &c 83”).

150 D.e. ”gilde“.

151 D.e. ”fest”.

152 D.e. ”holde”.

153 D.e. ”i tillid til”.

154 D.e. ”dans”.

155 D.e. ”lystighed”.

156 D.e. ”tiggerne”.

157 D.e. ”udenfor”.

56

dig158 rundhed att berømme159” (SjT 15: 180 – skrivelse af 8. februar 1583; KB 1580-1583: 621 ff).

En betingelse for at brylluppet kunne blive en god fest var naturligt nok at der blev serveret god mad for gæsterne, og til den ende lod F2 indforskrive gode kokke fra hele landet, der skulle møde op 8 dage før brylluppet og hjælpe til og koge i køkkenet så længe de fremmede ”hoeß Oß forthøffue160”. Kokkene, der blev indforskrevet via lensmændene Korfits Viffert (på Malmøhus og Lundegård), Kristen Vind (på Københavns Slot) og Erik Lykke (på Odensegård) var Morten Kock fra Lund, Thomis Kock fra Lund, Langinus Kock fra København, Hans Feder fra København, Jacob Postejbager fra København, Peder Gall fra Odense og Berthell Kock fra Odense.

For at kokkene kunne nå frem så ubesværet og bekvemt som muligt fik lensmændene oversendt pas til kokkene ”pa thett the theß bedre på weÿen, med wogne och wnderholdinge kunde bliffue befordritt och affsted kommne” (SjT 15: 150b – skrivelse af 15. december 1583; KB 1580-1583: 590).

At kokkesagen var F2 yderst magtpåliggende fremgår af ordene til sidst i brevet til lensmændene lydende: ”Thj thag her ingen forßømmelße fore”161.

Der var nok at tænke på i de dage og da Koldinghus slet ikke var gearet til at bespise så mange gæster udgik der den 28. januar 1583 befaling ”thil Borgemestere och Rådmend wdj Wedle och Medelfar” om at forskaffe og låne ”saa mange duge thinfade thinthallercken Bordkrantze Liußestager Benckedyner och Andett Sligt Som J mest kunde affsted kome och Bringe thil weige, Och thz med N162 aff the fornemeste Borgersker163 ther wdj etthers By, forskicker thil forskrevne wort Slot Koldinghus, Saa the thorßdagen for164 fastelaffuen kunde Framkome, och ther med Samestedtz were thilstede, Och Siden emedens Same Brøllup paa staar, med Same godtz att 158 D.e. ”overdådig”.

159 ”Saa och att“ osv. , d.e. ”og at de fattige tiggere uden for porten på samme måde skulle vide at berømme Eders overdådige rundhåndethed”.

160 D.e. ”opholde sig”.

161 ”tage forsømmelse fore”, d.e. ”foretage forsømmelse” = ”undlade”, jf. Kalkars oversættelse af udtrykket ”tage forsømmelse” med ”forsømme, undlade” (opsl. ”Forsømmelse”, jf. eksemplet ”befoel hand sine mend at hugge dennem sønder, men de toge her forsømmelse faare”). F2’s slut­ord kan så oversættes med ”Undlad (derfor) her ikke at gøre noget af det jeg har givet besked om”. Verbalformen er en 2. person singularis imperativ, hvilket skyldes at kopibrevet ikke er en gengivelse af en fælles henvendelse til de tre lensmænd, men af et af de tre separate enslydende breve til hver af dem.

162 Nærmere bestemt 3 borgersker fra Vejle og 2 fra Middelfart.

163 D.e. ”borgerkoner”.

164 D.e. ”før”.

57

haffue warethegt165 och Opseende, Och egien thage thz med thennum tilbage … ” (JT 2: 370; KB 1580-1583: 620).hertil

Almanakoptegnelse af 13. februar 1583 F2’s tekst ydach hadde ieg dye mechkelbor tyl gest her pae mit kammer och mint soffye dye mechkelbor fruent symtmer Oversættelse til nudansk I dag havde jeg mecklenborgerne (d.e. de mecklenburgske herrer) til gæstebud her på mit modtagelsesværelse og min Sofie de mecklenburgske damer.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) hadde (22) ieg (1) dye (3; 12; 23 V) mechkelbor (2b; 37) tyl (3) gest (7) her pae (5; 23; 23 I) mit kammer och (2a) mint (8) soffye (3; 22; 23 V) dye (3; 12; 23 V) mechkelbor (2b; 37) fruent symtmer (3; 4e; 40) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”hadde” (d.e. ”havde”) dvs. præteritum af ”have”. F2’s skrivemåde ”hadde”, hvis ”dd” blot er en dobbeltskrevet enkeltkonsonant ”d”, kan reduceres til et ”hade”, der næppe kan have været udtalt anderledes end nudansk ”havde” gør det – altså uden ”v”, jf. DDO [ˈhæːðə], der er helt identisk med udtalen af verbet at ”hade”, jf. DDO [ˈhæːðə]. Formen ”hade” (d.e. ”havde”), som findes belagt hos F2 i almanakoptegnelse af 17. juni 1584, kendes også fra ældre dansk, jf. Kalkar ”effter hans bewisning, stas breff, han hade po hans pant” (opsl. Stadsbrev), ”som han skulle betale smedhen fore hoffslach oc fore annet, han hade vtlagde til cammerhestes oc cammervaghens behoff” (opsl. ”Kammerhest”).

Pkt. 2) ”dye mechkelbor”, d.e. ”de mecklenburgske herrer”.

Pkt. 3) ”gest”; som det var helt normalt i ældre dansk gengives [æ] med ”e”, jvf. nudansk ”hest”; Pkt. 4) ”kammer”, her vel ”arbejdsværelse, modtagelsesværelse”; med ”her pae mit kammer” kan ikke menes andet end ”her på mit kammer på Koldinghus”.

Pkt. 5) ”fruent symtmer”, d.e. ”fruentimmere” i betydningen ”damer”, jvf. det under den 31. januar 1583 sagte om ordets betydninger. Forbindelsen 165

58

D.e. ”tilsyn”.

”ts” er vel influeret af ”z” i det tilgrundliggende tyske ”Frauenzimmer”.

Ordet genfindes uopdelt i almanakoptegnelse af 12. september 1583.

Almanakoptegnelse af 15. februar 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl hadderschelff och dye mechkelbor och sae Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Haderslev og dem fra Mecklenburg ligeså.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) hadderschelff (4c; 13; 22; 34; 52) och (2a) dye (3; 12; 23 V) mechkelbor (2b; 37) och sae (2a; 5; 23 I; 40) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”hadderschelff”, d.e. ”Haderslev” (dyslektisk metatese ”slev” > ”selv” (skrevet ”schelff”)) – købstad i Haderslev Amt. Her menes vel helt specifikt ”Haderslevhus”, dvs. det nye slot Haderslevhus (først kaldet Hansborg), hvis byggeri påbegyndtes af hertug Hans den Ældre, men først blev færdiggjort under F2 i starten af 1580’erne, til erstatning for det gamle nedrevne Haderslevhus, hvor F2 var kommet til verden i 1534. Gæsterne fra Mecklenburg har uden tvivl skullet præsenteres for det på dette tidspunkt næsten færdiggjorte pragtslot. Hvorefter de formentlig er taget hjem ad landevejen sydpå gennem Østjylland og videre gennem hertugdømmerne til Mecklenburg.

Kilder: DS Haderslev Amt 1942: 1; Trap Haderslev Amt: 140-141; GIG II: 30 E2.

Pkt. 2) F2 og de meklenborgske gæster er taget til Haderslev fra Kolding, der er brevdateringssted den 15. februar. Hvornår gæsterne er taget hjem nævnes ikke i almanakkerne. F2 har vel overnattet på slottet fra den 15. til den 16. februar 1583, hvor han tager tilbage til Kolding (der også er brevdateringssted den 16. februar).

Pkt. 3) ”och sae”, d.e. ”også / ligeledes”. Jeg har noteret forbindelsen for en manglende sammenskrivning (§ 40), men man kan lige så vel opfatte udtrykket som 2 ord: ”och” i bet. ”også” og ”sae” i bet. ”således”. ”også” er i ODS belagt med glda.-formen ”och saa” og æda.-formen ”oc swo” – sammenskrivningen må vel betragtes som sekundær. I almanakoptegnelse af 7. november 1583 er forbindelsen ligeledes skrevet i 2 ord, medens den op59

træder sammenskrevet (synes jeg) i almanakoptegnelse af 2. februar 1587.

Almanakoptegnelse af 16. februar 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl kollynch ygent Oversættelse til nudansk I dag tog jeg tilbage til Kolding.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) kollynch (3; 27e; 58) ygent (3; 8) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Afrejsen til Kolding her den 16. februar 1583 indebærer vel at F2 har overnattet på Haderslev Slot fra den 15. til den 16. februar 1583.

Almanakoptegnelse af 18. februar 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl hollum sumt klass hønbor bur i yach Oversættelse til nudansk I dag tog jeg på jagt til Søholm hvor Claus Hønborg bor.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) hollum sumt (8; 10) klass (22) hønbor (37) bur (10) i yach (2a; 3) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”hollum”, d.e. ”Holm”. Hermed sigtes der til gården ”Søholm(s) gård” / ”Søholm Gård” i Taulov Sogn i Elbo Herred i Vejle Amt. ”Hollum” kendes også under navnene ”Sohelmgardt”, ”Holme” og ”Holmgaardt” i Kancelliets kopibøger, jvf. JT 1, 253b (skrivelse af 23. december 1577); JR 4, 314b (skrivelse af 16. januar 1588) og JR 5, 182a (skrivelse af 8. marts 1591)166. Søholmgård, der oprindeligt hørte under bispestolen i Ribe, kom efter Reformationen under Kronen og var i 1547 forlenet til Else Thott, enke efter Claus Krummedige. Efter hendes død i 1550 blev Søholm lagt ind under Koldinghus. Se videre under pkt. 2 nedenfor.

166 Den pågældende form ”Holmgaardt” er nævnt 3 gange i den pågældende kopiskrivelse, og hver gang med et ”t” til sidst. KB 1588-1592: 560-561 gengiver gårdens navn de to gange den er nævnt i kopibrevsexcerptet af 8. marts 1591 som ”Holmgaard” – altså uden udlydende ”t” og det må være denne ordlyd, der ikke er helt korrekt, der er blevet indført i DS. Formen ”Sohelmgardt”, som jeg også citerer, er gengivet korrekt i DS, men det skyldes formentlig så, at den også er gengivet korrekt – dvs. i overensstemmelse med indholdet af de originale kopiprotokoller – som ”Sohelmgardt” i KB 1576-1589: 277.

60

Vedr. den ”u”-holdige skrivemåde ”hollum”, jvf. de 2 gange belagte ældre DS-eksempler ”Søhollum” (1547 og 1548).

Kilder: DS; Trap Vejle Amt: 1159-1160.

Pkt. 2) Kolding er brevdateringssted såvel den 18. som den 19. februar 1583. F2 er formentlig taget til Søholm fra Kolding her den 18. februar 1583. Om han er returneret til Kolding allerede den 18. februar 1583 og derfra taget videre til Kongsted næste dag, eller har overnattet på Søholm til den 19. februar 1583 og så enten taget videre til Kongsted og tilbage til Kolding eller taget tilbage til Kolding og så videre til Kongsted samme 19. februar 1583, vides ikke.

Pkt. 3) ”klass hønbor”, d.e. ”Claus Hønborg”. Claus Hønborg (også kaldet Claus Hønborig), der her i februar 1583 var herredsfoged i Elbo Herred og sat til at have opsigt med Kronens skove, vildtbane og fiskeri, havde bolig på Søholm Gård allerede fra før 1577. Oprindeligt delte han gården og dens drift med en enke, men bad, for ”saa møgitt this bedre” at kunne ”nerre oc bierge siig”, sidst på året 1577 F2 om at enken måtte få en gård andetsteds, hvilket kongen – henset til at Klavs Hønborg havde ”thientt lenge, oc endnu haff[ue]r wmage mz wore bestillinger” – gav tilladelse til ”saa framptt sam[m]e encke ellers guoduilligt will Rom[m]e for han[nu]m” (d.e. såfremt samme enke ellers godvilligt vil vige pladsen for ham). Klavs Hønborg skulle om sagen gik i orden ”giffue landgilde aff thend halffue partt” (d.e. svare landgilde af den nytilkomne halvpart) (JT 1: 253b-254a – skrivelse af 23. december 1577). Enken, der hed Appelone Thuis, må forholdsvis hurtigt have accepteret forslaget, for allerede i juni 1578 blev det af F2 pålagt lensmand Laurids Skram at skaffe hende en anden god gård i lenet og derefter lade Klavs Hønborg ”nyde oc beholde ald for[skrev]ne gardt i Siøholm quitt oc frij ... Emeden oc ald thend stund hand er herridtzfogitt” (d.e. disponere kvit og frit over hele førnævnte gård på Søholm så længe han er herredsfoged) – en klar forbedring af vilkårene i forhold til den første model fra sidst på året 1577 (JT 1: 276b-277a – skrivelse af 27. juni 1578). I juli 1578 præciseredes afgiftsfriheden til fritagelse for ”lanth[gild] e Egtt Arbeide och Ald Anden tønge Emeden och Ald thend stund hand er herritzfougitt wdj for[skrev]ne herrit” (d.e. landgilde, ægt, arbejde og al anden tynge så længe han er herredsfoged i førnævnte herred (nemlig Elbo Herred)) (JR 2: 97b-98b – skrivelse af 10. juli 1578). I oktober 1579 vankede der et nyt ”ben” til Klavs Hønborg, idet han fik forleningsbrev på Søn61

derbjerg Ålegård, og det vel at mærke ”wden festninge och Affgifft” (d.e. uden indfæstning og afgift) (JR 2: 648b – skrivelse af 22. oktober 1579).

Og knap et halvt år efter bedredes Klavs Hønborgs vilkår endnu en gang, idet han i april 1580 fik livsbrev på Søholm Gård (dvs. forlening på livstid) ”quit och frij for skyld och lanth[gild]e” (d.e. fri for skyld og landgilde) (JR 3: 103b-104a – skrivelse af 16. april 1580).

Hvor lang tid Klavs Hønborg havde været i kongens tjeneste før han blev herredsfoged ved vi ikke præcist – i 1577 står der blot at det var ”længe” – men i 1579 omtales det i et brev (JR 2: 397b), at han 14 år før (altså omkring 1565), da han gjorde tjeneste ved et af kongens toldsteder, var kommet for skade at slå en mand ved navn Hans Christensen ihjel, fordi denne ikke havde villet give ham besked om noget kvæg, som han drev forbi toldstedet. Uagtet Klavs Hønborg af sandemænd – al den stund drabet var blevet begået medens han var i kongens tjeneste og på en person, der ikke havde villet parere ordre – var blevet svoren til sin fred og havde udlagt bod til den dræbtes slægt og venner, blev disse fortsat ved med at undsige og true ham, og F2 følte sig desårsag nødsaget til i 1579 at tage Klavs Hønborg og hans børn og arvinger i sin bekærmelse.

Efter at F2 havde lovet Klavs Hønborg sin beskærmelse skete der øjensynligt – meget naturligt – ikke mere i denne sag.

Begunstigelsen af Claus Hønborg og hans familie er et glimrende eksempel på, hvorledes F2 har sikret sin paralleltilværelse som passioneret jæger ved at skaffe sig og sine jagtfæller tilflugtssteder167 rundt omkring, hvor de kunne bo, blive forplejet og få sørget for hestene på deres jagtture uden at de mange slotsresidenser blev involveret i jagtprojekterne. Overdragelsen af Stapeling Eng til Peder Ulf på Sellerup Hovedgård (omtalt ovenfor under den 3. februar 1583) har tjent nøjagtigt samme formål, og i begge tilfælde har såvel kongen, som hans undergivne (skovfoged Peder Ulf og herredsfoged Claus Hønborg) hver haft deres store nytte af arrangementerne.

Claus Hønborgs fornavn er i kancelliprotokollerne altid skrevet ”Claus”, medens F2 konsekvent kalder ham med hypokoristikonformen ”klass” / 167 At F2 havde indrettet sig godt på Søholmgård fremgår af skrivelse til Claus Hønborg af 16. januar 1588 (JR 4: 314b), i hvilken Claus Hønborgs hustru Margareta får løfte på at måtte beholde Søholmgård på de samme vilkår som sin mand i tilfælde af at han dør før hende og samtidigt bliver pålagt at holde de af F2 indrettede lokaler ryddelige og sørge for at ligge inde med gode forråd ”Saa wij ther kunde forefinde och bekomme huis [dvs. ”hvad”] till Wor Vnderholding kand behøffuis, Naar Wij hender thiid att komme”.

62

”class”. Hønborg må have været en rigtig god bekendt af F2. Skrivemåden ”klass” om ”Claus” genfinder vi i dedikationen (af 19. januar 1584) i Etzliche Sprüche 1583 til lensmand Claus Glambek, der lige så intimt benævnes ”klass” af F2 (se Christensen 2021: 159 f.). Varianten ”klas” / ”clas” ses meget sparsom belagt i DGP I (2 belæg spalte 758). Efternavnet (tilnavnet) ”Hønborg” skrives af F2 i almanakkerne snart ”hønbor” (almanak-optegnelse af 18. februar 1583), snart ”hønburt” (almanakoptegnelse af 22. september 1587), snart ”hønbar” (almanakoptegnelse af 19. februar 1583 og almanakoptegnelse af 18. juli 1583), men efterleddene ”bur(t)” og ”bar” er formentlig blot en anden måde at skrive ”bor” på.

Almanakoptegnelse af 19. februar 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl konstet sumt lygger y elherrit och classhønbar ert herress fochget Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Kongsted, som ligger i Elbo Herred og [hvor] Claus Hønborg er herredsfoged.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) konstet (14; 25) sumt (8; 10) lygger (3) y (3) elherrit (14) och (2a) classhønbar (5; 22; 37; 41) ert (8) herress fochget (2a; 14; 22; 27c; 40) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”konstet”, d.e. ”Kongsted” i Bredstrup Sogn i Elbo Herred i Vejle Amt. Vedr. stavemåden af efterleddet ”stet” jvf. ældre DS-belæg som ”Kwnghsthet” (1466) og ”Kongstedt” (1572); vedr. stavemåden af forleddet ”kon”, jf. et ældre DS-belæg som ”Konsted” (1578).

Kilder: DS; Trap Vejle Amt: 1154; Carøe 1872-1873: 543; GIG II: 16 F3.

Pkt. 2) ”elherrit”, d.e. ”Elbo Herred” i Vejle Amt. Vedr. stavemåden ”elherrit” jvf. et ældre DS-belæg som ”Elherritt” (1544-1545). Jf. videre belæggene af formen ”herrit” i Kalkar (opsl. ”Herred”).

Kilder: DS. Pkt. 3) Kolding er brevdateringssted den 19. februar 1583. Som nævnt under forrige almanakoptegnelse fremgår det ikke om F2 er taget til Kongsted fra Kolding den 19. februar 1583 (han vil så i givet fald have overnattet i 63

Kolding mellem den 18. og 19. februar 1583) eller til Kongsted fra Søholm og tilbage til Kolding den 19. februar 1583 (han vil så i givet fald have overnattet på Søholm mellem den 18. og 19. februar 1583).

Pkt. 4) ”fochget”, d.e. ”foged”. Ordet ”foged” har været stavet på mange forskellige måder i ældre dansk, jf. Kalkar ”(thing)fogid” / ”(ting)foged” / ”tinghfogett” (opsl. ”Tingfoged”), ”foghet” / ”foegett” (opsl. ”Foged”).

Hvis F2’s skrivemåde skal tolkes som modsvarighed til nudansk ”foged” er det det andet Kalkar-belæg, der er en direkte parallel til F2’s skrivemåde.

Pkt. 5) ”classhønbar”, d.e. ”Claus Hønborg”, se pkt. 2 til almanakoptegnelse af 18. februar 1583.

Almanakoptegnelse af 20. februar 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl buggedal sumt lychger y elherrit Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Pugdal, som ligger i Elbo Herred.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) buggedal (53) sumt (8; 10) lychger (2b; 3); y (3) elherrit (14) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”buggedal”, d.e. vel ”Pugdal”, som er navnet på en nedlagt gård i det gamle Ullerup Sogn168 i Elbo Herred i Vejle Amt. Gården ”Pugdal’ er i 1436 benævnt ”Pughdaal”. ”Pugdal” er nævnt som dateringssted i formen ”Pugdall” i NT under samme dato som almanaknotatet (NT 1: 262 – skrivelse af 20. februar 1583). Forleddet i stednavnet ”Pugdal” er vel dyrenavnet ”pugge”, gammeldansk ”puggæ”, der betyder ”frø” / ”tudse”, jf. Kalkar ”pogge” og ODS ”pugge”. I Ausl. Reg. 1582-1584: 209a er stednavnet angivet som ”Buckdal” under den 21. februar 1583 – det kan være her F2 har fundet inspiration til at udskifte stednavnets ”p” med ”b”.

Kilder: DS; Trap Vejle Amt: 882, 1144-1145.

Pkt. 2) Turen til Pugdal har efter alt at dømme indeholdt to overnatninger på stedet, idet Pugdal er brevdateringssted både den 20. og den 21. februar 1583 og F2 først tager videre den 22. februar – fra Pugdal vil jeg formode – 168

64

Det gamle Ullerup Sogn blev nedlagt under C4 for at give plads til Fredericia.

til henholdsvis Pjedsted og Nebbe. Det fremgår ikke om F2 er taget til Pugdal fra Kolding den 20. februar 1583 (han vil så i givet fald have overnattet i Kolding mellem den 19. og 20. februar 1583) eller til Pugdal fra Kongsted den 20. februar 1583 (han vil i så fald have overnattet i Kongsted mellem den 19. og 20. februar 1583).

Almanakoptegnelse af 22. februar 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl pestet samme dach war ieg och pae nebbe Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Pjedsted. Samme dag var jeg også på Nebbe.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) pestet (14) samme dach (2a) war (11) ieg (1) och (2a) pae (5; 23; 23 I) nebbe Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”pestet”, d.e. ”Pjedsted” i Pjedsted Sogn i Holmans Herred i Vejle Amt. Vedr. stavemåden ”pestet” jvf. ældre DS-belæg som ”Peestet” (1490) og ”Pestedt” (1462 / 1537). Trap omtaler en hovedgård i Pjedsted (opr. i Glambek-slægtens eje), der i 1583 mageskiftedes til Kronen (mageskifte mellem F2 og Matz Role af 10. maj 1583, jf. KS 1: 263 og JR 3: 493b). Den har F2 muligvis været i Pjedsted for at inspicere her den 22. februar 1583.

Kilder: DS; Trap Vejle Amt: 1177-1178; Carøe 1872-1873: 543; GIG II: 16 F2.

Pkt. 2) ”nebbe”, d.e. ”Nebbe”, hvorved vel menes hovedgården Nebbegård i Gårslev Sogn i Holmans Herred i Vejle Amt, som Kronen havde erhvervet i diverse bidder ved mageskifter i perioden 1575-1579 med Lauritz Rostrup, Axel Viffert, Jacob Rostrup, Birgitte Rosenkrans og Jacob Høg.

Mageskifterne (mellem F2 og de nys nævnte personer) er protokolleret i JR 1: 303 (mageskifte af 6. februar 1575), JR 1: 345b (mageskifte af 2. maj 1576), JR 1: 356b (mageskifte af 24. maj 1576), JR 2: 201 (mageskifte af 10. september 1578), JR 2: 234b (mageskifte af 2. oktober 1578) og JR 2: 410 (mageskifte af 15. marts 1579).

Kilder: DS; Trap Vejle Amt: 1179, 1181-1182; Carøe 1872-1873: 543; GIG II: 16 G2.

65

Pkt. 3) Turen til Pjedsted er meget sandsynligt udgået fra Pugdal den 22. februar 1583. Og turen til Nebbe er vel udgået fra Pjedsted – ligeledes den 22. februar 1583. Fra Nebbe er turen samme dag gået til Kolding, der er brevdateringssted den 22. februar 1583.

Almanakoptegnelse af 23. februar 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl nuegar samme dach kam mint soffye och bode mynne sonner och heyt Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Nygård. Samme dag kom min Sofie og begge mine sønner også hertil.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) nuegar (5; 6; 23 IV; 47) samme dach (2a) kam mint (8) soffye (3; 22; 23 V) och (2a) bode (9) mynne (3; 22) sonner (45) och (2a) heyt (3; 4c; 14; 23 V) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”nuegar”, d.e. ”Nygård” i Øster Starup Sogn i Brusk Herred i Vejle Amt. Gården ”Nygård” hed opr. ”Møgtved”, men blev fra 1504 – efter ombygning og flytning – kaldt ”Nygård”. I 1578 mageskiftedes gården til Kronen af Karin Krabbe og Otte Banner på hans hustru Ingeborg Skels vegne (mageskifte af 18. juni 1578, jf KS 1: 174 og JR 2: 37).

F2 opholdt sig hyppigt på gården og forøgede godset ved nedlæggelse af et par gårde samt byen ”Skovbølling”. For at få gode indkvarteringsmuligheder for hofsinderne og disses heste når han kom til Nygård lod F2 i brev af 6. juni 1583 bønderne i Ågård ved Nygård fritage for at svare landgilde og skat af deres gårde (men ikke for ægt og arbejde) i en periode på tre år mod at de – inden udløbet af de tre år – lod deres gårde istandsætte så der på hver kunne være staldrum til 5-6 heste og gode kamre til hofsinderne.

Kilder: DS; Trap Vejle Amt: 1208, 1211; Carøe 1872-1873: 543; KB 15801583: 682; JR 3: 513; GIG II 16 D3.

Pkt. 2) Vedr. formen ”bode” (d.e. ”både” / ”begge”), jf. fra ældre dansk Kalkar-belæggene ”wy hade oss bode besoreth saa” (opsl. ”Både”), ”hand oplod baade sine hender” (opsl. ”Både”) og ”stynge thennom baade øgne utt” (opsl. ”Både”).

66

Pkt. 3) Både Kolding og Nygård er brevdateringssted såvel den 23. som den 24. februar 1583. F2 er vel taget til Nygård fra Kolding her den 23. februar 1583 og har så haft ophold der nogle dage (Nygård er eneste brevdateringssted fra den 25. februar 1583 t.o.m. den 2. marts 1583). Kolding-brevdateringen den 24. februar 1583, der er at finde i SkT 331a, er rimeligvis en fejldatering, med mindre man antager at F2 er taget på en tur den relativt korte vej tilbage til Kolding den 24. februar 1583 og derfra returneret til Nygård den 24. eller den 25. februar 1583.

67

68

Marts måned 1583

69

Fol. [A]4v i Schreibkalender 1583, indeholdende tekstdelen af almanakkens marts-opslag.

70

Fol. [A]5r i Schreibkalender 1583, indeholdende skrivedelen af almanakkens marts-opslag.

71

F2‘s tekst fra marts måned 1583 15830304 ydach dro ieg tyl scherrubt169 y iach 15830306 ydach dro ieg tyl breninch 15830307 ydach dro ieg tyl nuegar igent 15830308 ydach dro mint dren krummedych fra frederssbor 15830311 ydach dro ieg tyl lerscho och mint soffye och minne170 tue sonner171 tyl kollynch 15830312 ydach dro ieg tyl kollynch 15830314 ydach dro ieg tyl haddersschel 15830315 ydach dro ieg tyl flenssbor 15830316 ydach dro ieg tyl renssbor 15830319 ydach dro ieg tyl flenssbor ygent samme dach kam mint broder och heyt 15830320 ydach dro ieg tyl haderschelff och mint broder dro hyemt ygent 15830321 ydach dro ieg tyl kollynch ygent 15830324 ydach war ieg mint soffye och burn och alt hofsynner her y kollynch samme dach kam farrenssbech och hyet 15830325 ydach bleff hynchrich172 ramel det lattynnissche173 och tussche174 kansselly ower ant wort175 15830326 ydach dro ieg tyl hadderffles176 met mint soffye och burn och alt hoffsynner 169 Af Christian Brandt fejlagtigt transskriberet ”scherubt”.

170 Af Christian Brandt fejlagtigt transskriberet ”mine”.

171 Af Carøe transskriberet ”sönner”, hvor F2 vitterligt har ”sonner” (Carøe 1872-1873: 543). Jeg henviser til noten vedr. ”sont” under almanakoptegnelse af 6. januar 1583 ovenfor. Christian Brandt og Johan Henrik Begtrup har tilsvarende fejlagtigt transskriberet ordet ”sönner”.

172 Af F2 fejlagtigt delt op i to ord ”hyn chrich”.

173 Af Carøe fejlagtigt transskriberet ”lattynissche” (Carøe 1872-1873: 544) 174 Af Christian Brandt fejlagtigt transskriberet ”tusche”.

175 Af F2 fejlagtigt skrevet i 3 ord: ”ower ant wort”. Carøe og Johan Henrik Begtrup transskriberer forbindelsen som 2 ord: ”ower antwort” (Carøe 1872-1873: 544). Men egentlig skulle forbindelsen vel være i 1 ord, jf. tysk ”überantworten”, hvor ordet stammer fra. Carøes og Begtrups toleddede forbindelse kendes dog også andetsteds i ældre dansk, jf. Kalkar ”offuer antuorde” (opsl. ”Overantvorde”).

176 Af Johan Henrik Begtrup fejlagtigt transskriberet ”hadderffle”.

72

15830328 ydach gych ieg tyl gust bur her pae haddersschelff i iesu nan 15830330 ydach dro ieg177 tyl tørninch i iach samme dach tyl hadderschelff ygent 15830331 ydach war ieg her pae haddersschelff met mint soffye och burn och alt hofsynner och fruenttymmer samme dach gøyrde ieg her hans sum war sonneprest tyl frederssbor tyl mynt sønt crisstyant presettor

Almanakoptegnelse af 4. marts 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl scherrubt y iach Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Skærup på jagt.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) scherrubt (2b; 7; 8; 22; 53) y (3) iach (1; 2a) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”scherrubt“, d.e. „Skærup“ i Skærup Sogn i Holmans Herred i Vejle Amt. Vedr. stavemåden af forleddets vokalisme med ”e“ sml. et ældre DS-belæg af stednavnet ”Scherup“ (1544-1545).

Om Skærup hedder det hos Trap: ”I Pont. Atlas fortælles, at der i Skærup er en gd., hvor der har været et kgl. jagthus, stald og en barfred178, paa hvilken der igennem 300 aar boede en familie, søn efter fader, alle med navnet Hans Hansen; saalænge mandslinien levede (til midt i 1700 t.) havde stedet visse privilegier … Gaarden hedder nu Fruegaard.”

Kilder: Carøe 1872-1873: 543; DS; Trap Vejle Amt: 1172-1173; GIG II: 16 F2.

Pkt. 2) Nygård er brevdateringssted den 2. marts 1583 og Kolding den 4. marts 1583. F2 kan være taget til Skærup enten fra Nygård den 4. marts 1583 og fra Skærup videre til Kolding ligeledes den 4. marts 1583, eller – mere sandsynligt al den stund der var jagthus og overnatningsfaciliteter 177 F2 har placeret en ”pil op”-markør mellem ”dro” og ”tyl” for at angive at et manglende ”ieg”, der er tilføjet over linjen, skal sættes ind her.

178 Iflg. ODS (Barfred 2.2): ”bygning bestemt til herberg for kongen under hans gæsterirejser (i Jylland); kongsherberg.”

73

Navneskiftestenen på Frederiksborg inde i porten i det store tårns østmur.

74

i Skærup og der derfra ikke var synderlig langt til næste rejsemål nemlig Brejning – fra Kolding (hvortil han i givet fald måtte være kommet fra Nygård den 2., 3. eller 4. marts 1583) den 4. marts 1583.

Almanakoptegnelse af 6. marts 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl breninch Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Brejning.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) breninch (56; 58) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”breninch”, d.e. ”Brejning” i Gauerslund Sogn i Holmans Herred i Vejle Amt. Vedr. stavemåden sml. et ældre DS-belæg ”Brening” (1579).

Formålet med turen har muligvis været at besøge den hovedgård i Brejning, som Knud Venstermand i 1579 havde mageskiftet til Kronen (mageskifte af 16. februar 1579, jf. KS 1: 192 og FR 1: 171b (Kronens skøde) og FR 1: 174b (Knud Venstermands genbrev)).

Kilder: DS; Carøe 1872-1873: 543; Trap Vejle Amt: 1163, 1166; GIG II: 16 F2.

Pkt. 2) Det fremgår ikke hvorfra F2 er taget til Brejning (om fra Kolding eller fra Skærup), men meget sandsynligt har det været fra Skærup, hvor han disponerede over både jagthus og overnatningsfaciliteter.

F2 har rimeligvis overnattet i Brejning fra den 6. til den 7. marts 1583 og så taget tilbage til Nygård den 7. marts 1583.

Almanakoptegnelse af 7. marts 1583

F2’s tekst ydach dro ieg tyl nuegar igent

Oversættelse til nudansk I dag tog jeg tilbage til Nygård.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) nuegar (5; 6; 23 IV; 47) igent (8) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Nygård er almanakdateringssted den 7. marts 1583 og brevdate75

ringssted fra den 8. til og med den 10. marts 1583, så F2 har formentlig opholdt sig på Nygård fra den 7. til den 11. marts 1583, hvor han tager til Lejrskov.

Almanakoptegnelse af 8. marts 1583 F2’s tekst ydach dro mint dren krummedych fra frederssbor Oversættelse til nudansk I dag tog min tjener Krummendik fra Frederiksborg.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) mint (8) dren (25) krummedych (2b; 3) fra frederssbor (18; 22; 37) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”dren”, d.e. ”tjener”.

Pkt. 2) Tilnavnet Krummendik er belagt i ældre dansk i forskellige afarter: ”Krumdige”, ”Crummændik”, ”Crummendike”, ”Krumedike”, ”Krummendike” o.s.v., men også i former, der minder meget om den af F2 nedfældede: ”Crumedik”, ”Krumedyk”, ”Krvmmedic”, ”Crumedich”, ”Kromedik”, ”Crummedick”, ”Krumedigh”, ”Crumedyk”, ”Crummediick”, og ”Krummedyck” eller i en form, der er helt identisk med den af F2 anvendte: ”Krummedychs” (hvis udlydende ”s“ blot er et genitivs-”s“) (DGP II: 621622). Tilnavnet er holstensk og hidrører vel fra stednavnet ”Krummendik” ved Itzehoe.

Pkt. 3) ”frederssborg”, d.e. Frederiksborg Slot i Hillerød.

Pr. 1. juli 1560 mageskiftede F2 sig til Herluf Trolles og Birgitte Gøyes i Nord-Sjælland beliggende ejendom Hillerødsholm og Græsede Hovedgårde med diverst gods179 og skiftede umiddelbart efter navnet Hillerødsholm ud med Frederiksborg.

Ved mageskiftet overtog Herluf Trolle og Birgitte Gøye Kronens ejendom Skovkloster ved Næstved med Næstved Mølle og diverst gods180, og ændrede det gamle veletablerede stednavn Skovkloster til et helt moderne, 179 Herluf Trolles og Birgitte Gøyes udlæg til mageskiftet er protokolleret i R 7: 302b (Herluf Trolles genbrev). Se tillige KB 1556-1560: 419 f.

180 Kronens udlæg til mageskiftet er protokolleret i R 7: 298b (Kronens skøde). Se tillige KB 1556-1560: 419 og KS 1: 66.

76

ved at udskifte dels forleddet ”Skov-” med den ene af de nye ejeres fornavn (”Herluf” + genitivs-”s” = ”Herlufs-”) – helt ligesom forleddet i Hillerødsholm var blevet udskiftet med ”Frederik” + genitivs-”s” i Nord-Sjælland – dels efterleddet ”-kloster” (for noget kloster var det jo ikke længere) med efterleddet ”-holm” fra navnet på den gamle gård i Hillerød, hvorved de på bedste udvandrervis kunne bevare en mindelse om det tabte land og gods i Nord-Sjælland. Få år efter oprettede Herluf Trolle og Birgitte Gøye ved fundats af 23. maj 1565 Danmarks adels frie skole, bedre kendt som Herlufsholm Skole, på deres nyerhvervede sydsjællandske gods.

Kort efter at F2 havde overtaget Hillerødsholm blev der i 1560 sat et minde over mageskiftet i form af en lille rimet strofe – muligvis forfattet af Herluf Trolle og udhugget på en stentavle af ølandsk kalksten, der tidligere havde været anvendt som ligsten. Stenen indskriften er udhugget på sidder nu i muren over den højre port i Slotsherrens Hus på den mellemste holm i slotskomplekset.

Strofen lyder: ”Friderick then181 anden goed och from hans naade giorde thette bytthe Ath hÿllersholm under182 kronen kom oc herlof till Skougkloster flitthe” Nederst på stenen er anført årstallet ”M. D. lx” I 1915 opgravedes ved en tilfældighed 6 (ser det ud til) brudstykker af en anden strofeforsynet indskriftstavle i gården vest for Fadebursstuen – med skrift i samme stil som mageskiftestenen og indholdsbeslægtet med denne – ligeledes en tidligere ligsten af ølandsk kalksten.

Den til dels rekonstruerede rimede strofe lyder:183: ”[Frider]icksborg Er nv mit na[fn] //184 [Ko]nig friderick lod mih s[aa] // [kald]e : Af hannum185 gaar Sa[a] // [v]ide safn : 181 182 183 184 vers.

185

Af forfatteren skrevet ”the” med nasalbjælke over ”e”, d.e. ”then”.

Af forfatteren skrevet ”uder” med nasalbjælke over ”u”, d.e. ”under”.

De dele af teksten, der ikke er bevaret på stenen, er her sat i skarpe parenteser.

Tegnet ”//” markerer her linjeskiftet på stenen, der i de tre sidste vers ikke følger opdelingen af strofen i 4 Af forfatteren skrevet ”hannų” med nasalhale (ogonek) under ”u”, d.e. ”hannum”.

77

Ofuer herrer // och Furster alde” Hvis teksten til mageskiftestenen er forfattet af Herluf Trolle er navneskiftestenen det formentlig også, omend denne ganske poetiske strofe med sine omkvæds- og folkeviseagtige 2 sidste vers er knap så indholdsmættet og oplysende som mageskiftestenens tekst. Navneskiftestenen har muligvis været en smule smallere end mageskiftestenen, eftersom det har været nødvendigt at bryde strofens 4 vers om undervejs, så de er kommet til at strække sig over 5 linjer. Stenen må på et tidspunkt være gået i stykker for derefter at være endt som fyld i gården vest for Fadebursstuen. Nu om dage er fragmenterne placeret frit tilgængeligt i porten under det store tårn hvor de – som det vil fremgå af fotoet – i tidens løb er blevet vandaliseret på forskellig vis af skriverier og kradserier.

Kilder: DS; Trap Frederiksborg Amt: 70, 208 f.; GIG III: 4 C3, 7 C1.

Pkt. 4) Tjener Krummendiks afrejse fra Frederiksborg kan F2 ikke selv have bevidnet, da han var i Jylland denne dag, og oplysningen herom må derfor være tilgået ham efterfølgende.

I stedet for ud for den dag oplysningen blev modtaget at skrive at Krummendik var taget fra Frederiksborg for så og så lang tid siden (eksempelvis: i går / i forgårs / forleden), har F2 valgt at plante oplysningen i almanakken på den rigtige dato for begivenheden – det var der heldigvis plads til – så det ser ud som om han allerede den 7. marts har modtaget oplysningen om afrejsen og derfor kan datere den ”ydach”. Dette kneb er med til at gøre dagbogen mere levende og dagsaktuel.

Men hvis ikke der i almanakoptegnelser af denne type (nemlig optegnelser, der ikke har 1. persons pronominer – ”ieg” eller ”wye” – som subjekt) eller i efterfølgende almanakoptegnelser er stedsangivelser eller omtaler af begivenheder, der røber det rette sagsforhold, vil det ikke være muligt at afsløre F2’s stilistiske fif.

F.eks. kan vi ikke vide om ”min drent poel” er draget ”tyl lantte myssent” den 28. januar 1583 fra det sted F2 opholdt sig på (helt sikkert Skanderborg efter brevdateringsstederne i Kancelliets protokoller at dømme), da vi kun får oplyst målet for tjener Poels rejse, der kan være udgået alle mulige andre steder fra end lige Skanderborg.

I almanakoptegnelse af 15. juni 1587 skriver F2, at hertug Frederik af Hol78

sten døde samme nat, hvilket i første omgang kunne forlede en til at tro at F2 havde fået overbragt nyheden på den pågældende dato. Men her røber indholdet af almanakoptegnelsen af 18. juni 1587 det rette sagsforhold, idet F2 der skriver at det var på den dato han modtog tidenderne om hertug Frederiks død. Oplysningen om hertugens død er derfor indført i almanakken på et senere tidspunkt end den 15. juni 1587 (og tidligst den 18. juni 1587), se videre pkt. 2 til almanakoptegnelse af 15. juni 1587.

Man skal altså være på vagt når F2 ledsager oplysninger om tredje mand af tidsbestemmelser som ”ydach” eller ”samme dach” og ikke nødvendigvis opfatte de hændelser, der ligger til grund for F2’s oplysninger som noget F2 selv har ”overværet”.

Almanakoptegnelse af 11. marts 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl lerscho och mint soffye och minne tue sonner tyl kollynch Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Lejrskov og min Sofie og mine to sønner til Kolding.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) lerscho (2b; 38) och (2a) mint (8) soffye (3; 22; 23 V) och (2a) minne (22) tue (10; 23; 23 IV) sonner (45) tyl (3) kollynch (3; 27e; 58) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”lerscho”, d.e. Lejrskov i Lejrskov Sogn i Andst Herred i Ribe Amt. F2’s ”v”-løse form kan jævnføres med det ældre DS-belæg ”Lerskoo”. En anden form, der hvad forleddet angår er meget lig F2’s, er ”Leerskouff” i JR 3: 506 – skrivelse af 2. juni 1583.

At Lejrskov har kunnet danne udgangspunkt for jagter fremgår af dateringsstederne på to skrivelser fra Kancelliet af 6. oktober 1587, der er henholdsvis ”Act[um] Leerskouff Paa Jachten” og ”Act[um] Paa Jachten wdi Leerskouff” (SjT 16: 240-240b).

Kilder: DS; Carøe 1872-1873: 543; GIG II: 21 C2; Trap Ribe Amt: 934 f.

Pkt. 2) Nygård er almanakdateringssted den 7. marts 1583 og brevdateringssted fra den 8. til og med den 10. marts 1583 så F2 er mest sandsynligt 79

taget til Lejrskov fra Nygård den 11. marts 1583.

Almanakoptegnelse af 12. marts 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl kollynch Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Kolding.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) kollynch (3; 27e; 58) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Kolding er såvel almanakdateringssted som brevdateringssted her den 12. marts 1583.

Almanakoptegnelse af 14. marts 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl haddersschel Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Haderslev.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) haddersschel (4c; 13; 22; 52) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Kolding er brevdateringssted den 13. marts 1583 så F2 er mest sandsynligt taget fra Kolding til Haderslev her den 14. marts 1583.

Almanakoptegnelse af 15. marts 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl flenssbor Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Flensborg.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) flenssbor (22; 37) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”flenssbor”, d.e. byen Flensborg i hertugdømmet Slesvig.

Pkt. 2) Haderslev er almanakdateringssted den 14. marts 1583 så F2 er mest sandsynligt taget fra Haderslev til Flensborg her den 15. marts 1583.

Almanakoptegnelse af 16. marts 1583 80

F2’s tekst ydach dro ieg tyl renssbor Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Rendsborg.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) renssbor (22; 27b eller 27c; 37) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”renssbor”, d.e. byen Rendsborg i hertugdømmet Holsten.

Pkt. 2) Flensborg er almanakdateringssted den 15. marts 1583 så F2 er mest sandsynligt taget fra Flensborg til Rendsborg her den 16. marts 1583.

Rendsborg er almanakdateringssted den 16. marts 1583 og brevdateringssted den 17. og 18. marts 1583, så det kan med rimelighed formodes at F2 har opholdt sig i byen fra den 16. marts indtil afrejsen tilbage til Flensborg den 19. marts 1583.

Pkt. 3) F2’s lillebror Magnus døde denne dag. Selvom F2 ikke kan være blevet orienteret om dødsfaldet før nogen tid efter – Magnus døde i Piltene i det nuværende Letland (dengang Pilten i Kurland) – er det ganske interessant at han ikke på noget tidspunkt omtaler det i sine almanakker. Ikke mindst set i lyset af at det sikkert har været en lettelse for ham ikke længere at skulle have flere bryderier med lillebroderen.

Almanakoptegnelse af 19. marts 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl flenssbor ygent samme dach kam mint broder och heyt Oversættelse til nudansk I dag tog jeg tilbage til Flensborg. Samme dag kom min broder også hertil.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) flenssbor (22; 37) ygent (3; 8) samme dach (2a) kam mint (8) broder och (2a) heyt (3; 4c; 14; 23 V) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”broder”, d.e. F2’s lillebror Hans (1545-1622), kaldet Hans den Yngre, der var hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg (Carøe 1872-1873: 543; DBL III).

81

Pkt. 2) Rendsborg er brevdateringssted den 18. marts 1583 så F2 er mest sandsynligt taget fra Rendsborg tilbage til Flensborg her den 19. marts 1583.

Almanakoptegnelse af 20. marts 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl haderschelff och mint broder dro hyemt ygent Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Haderslev og min broder tog hjem igen.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) haderschelff (4c; 13; 22; 34; 52) och (2a) mint (8) broder dro (51) hyemt (3; 8) ygent (3; 8) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) “hyemt“, d.e. „hjem“, der i ældre dansk kunne staves “hiem“, jvf.

Kalkar ”hiem” (opsl. ”Hem“).

Pkt. 2) Flensborg er almanakdateringssted den 19. marts 1583 så F2 er mest sandsynligt taget fra Flensborg til Haderslev her den 20. marts 1583 – om end det må medgives at det er en lang tur.

Almanakoptegnelse af 21. marts 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl kollynch ygent Oversættelse til nudansk I dag tog jeg tilbage til Kolding.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) kollynch (3; 27e; 58) ygent (3; 8) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Haderslev er almanakdateringssted den 20. marts 1583 så F2 er mest sandsynligt taget fra Haderslev til Kolding her den 21. marts 1583.

Kolding er almanakdateringssted den 21. og 24. marts 1583 og brevdateringssted fra den 21. marts 1583 t.o.m. den 25. marts 1583, så vi kan roligt regne med at F2 har opholdt sig på slottet – med eventuelle ikke registrerede små afstikkere til omegnen – fra den 21. marts 1583 til den 26. marts 1583, hvor han tager til Haderslev.

Almanakoptegnelse af 24. marts 1583 F2’s tekst ydach war ieg mint soffye och burn och alt hofsynner her y kol82

lynch samme dach kam farrenssbech och hyet Oversættelse til nudansk I dag var jeg og min Sofie og børnene og alle hoffets folk her i Kolding. Samme dag kom Farensbach også hertil.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) war (11) ieg (1) mint (8) soffye (3; 22; 23 V) och (2a) burn (49) och (2a) alt hofsynner (3; 27b) her y (3) kollynch (3; 27e; 58) samme dach (2a) kam farrenssbech (22) och (2a) hyet (3; 14; 23 V) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”farrenssbech”, d.e. Jørgen (Jürgen von) Farensbach (1551-1602), der var en adelsmand fra Livland, der tjente F2 en årrække (fra 1579) på Øsel som statholder. Russerne kalder ham Францбек (d.e. transskriberet ”Frantsbek”), så F2’s efterled ”bech” kan måske skyldes en vis usikkerhed om efterleddets egentlige ordlyd – en usikkerhed, der bestyrkes af at det i brevbøgerne skrives så forskelligt som ”Farnsbeck” (SjT 15: 91 – skrivelse af 18. august 1582), ”Farnsbach” (SjT 14: 454 – skrivelse af 15. april 1581), ”Farensbach” (SjT 14: 439 – skrivelse af 16. marts 1581), ”Farensbeck” (SjT 14: 381b – skrivelse af 30. oktober 1580), ”Farenßbech” (SjT 14: 154 – skrivelse af 31. december 1578) og ”Farensberg” (SjT 13: 295 – skrivelse af 17. juli 1577).

Salmonsen II kalder ham ”Kriger og Eventyrer” og skriver i forbindelse med omtalen af statholderskabet: ”Allerede 1580 kæmpede han … uden at opgive denne Plads i polsk Tjeneste, men kunde dog ikke i Længden bevare den tvetydige Stilling som dansk Statholder og polsk Krigsøverste.

Frederik II fratog ham endelig med Magt hans Myndighed paa Øsel, og i den flg. Tid deltog F. i de polsk-svenske Kampe, i hvilke han tog bestemt Parti for Sigismund.”

Pkt. 2) ”hofsynner”, d.e. ”hofsinder” / ”hofmænd” / ”hoffunktionærer”.

Egtl. burde der vel have stået ”alle” og ikke ”alt”, men måske har F2 analogiseret ordet med det neutrale kollektiv ”fruentimmer” og også betragtet ”hofsynner” som et neutralt kollektiv186 og derfor forsynet det foranstillede pronomen med den neutrale singularis-endelse ”t”, jf. ”alt fruenttymmer” under den 31. januar 1583.

186 Jf. tysk ”Hofgesinde”, der er et neutralt kollektiv med betydningen ”gesamtheit der dienstthuenden eines fürstlichen hofes, hofleute” (DW).

83

Almanakoptegnelse af 25. marts 1583 F2’s tekst ydach bleff hynchrich ramel det lattynnissche och tussche kansselly ower ant wort Oversættelse til nudansk I dag fik Henrik Ramel overdraget det latinske og tyske Kancelli.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) bleff (22; 34) hynchrich (2b; 3; 4a) ramel det lattynnissche (2b; 3; 22) och (2a) tussche (2b; 6; 22) kansselly (3; 22; 50) ower ant wort (11; 40) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”hynchrich ramel“, d.e. Henrik Ramel (ca. 1550 – 1610), stammede fra Pommern. Efter at have studeret i Padova og gjort tjeneste i sultanens kancelli i Konstantinopel og for Stefan Batory i Polen kom han til Danmark, hvor han i 1581 forpligtede sig til at tjene F2 og Danmark livet ud. I 1582 blev han hofjunker og i 1583 overtog han ledelsen af Tyske Kancelli, der på det tidspunkt var et kontor under Kancelliet. Ligeledes i 1583 udnævntes han til hofmester for F2’s søn Kristian.

Pkt. 2) Kolding er brevdateringssted den 25. marts 1583 så F2 har – som allerede nævnt – opholdt sig på slottet denne dag – og ligeledes overdraget Henrik Ramel ”kontorchef”-embedet på denne dato.

Pkt. 3) Kancelliet På F2’s tid udgjordes centraladministrationen (excl. Rentekammeret) af Kancelliet, der havde til huse på Københavns Slot i den såkaldte ”rådstuefløj”. Rådstuefløjen beskrives som en lille uregelmæssig, grundmuret længe mellem det massive Blåtårn187 og slottets nordlige Riddersalsfløj. Den bestod af to etager, en lav hvælvet nederst, der rummede Rigsrådets mødesal, og derover en luftigere sal med vinduer mod såvel voldgrav som slotsgård, delt i to til henholdsvis Danske og Tyske Kancelli. Da det kvadratiske Blåtårns sider efter ældre afbildninger og kort at dømme har vendt mod henholdsvis NV, NØ, SØ og SV må Rådstuefløjen have været placeret op ad tårnet i retning nordvest.

187 Om Blåtårn hedder det på ’’Selskabet for Københavns Histories’’ hjemmeside: ”Blåtårn har ud fra de nuværende beliggenhedsforhold været placeret et stykke bag Frederik 7.s rytterstatue, lige ud for den nordre del af hovedportalen i Christiansborgs hovedfacade.”

84

Rentekammeret havde formentlig allerede under C3 i midten af 1500-tallet fået sin egen bygning (der tillige fungerede som toldbod) øst for slottet ud mod det indre havneløb nogenlunde overfor Blåtårn, hvilken placering nu om dage stort set modsvares af arealet ud mod kanalen på Christiansborg-siden nord for Holmens Bro ca. 1/3 op ad det gadeareal mellem Holmens Bro og Højbro, der forbinder Børsgade med Vindebrogade (se videre Raabyemagle og Feldbæk 1996: 9-12).

Sammenklipning af de to F2-kanslere Johan Friis’ (af Hesselager) og Niels Kaas’ signaturer.

Kancelliet ekspederede overordnet alle danske, norske og islandske forretninger, og derudover også alle de Østersø-udenlandske, hvilket vil sige 85

de egentligt svenske forretninger og de russiske forretninger. Øvrige udenlandske forretninger (sager vedr. det vestlige udland) samt forretninger vedr. hertugdømmerne varetoges af et ekspeditionskontor under Kancelliet, der var opstået på F2’s farfar F1’s tid og blev kaldt ”Tyske Kancelli” eller også ”Tyske og Latinske Kancelli”, fordi skrivelserne, der udgik fra det var affattet på enten tysk eller latin. Tyske Kancelli var altså dengang ikke sideordnet et ”Danske Kancelli”, og departementsbetegnelsen ”Danske Kancelli” kom da formentlig også først i anvendelse efter 1660, hvor Tyske Kancelli overgik fra kontor til selvstændigt kollegium.

Chef for Kancelliet var kongens kansler. Som kanslere fungerede i F2’s regeringsperiode indtil 1570 Johan Friis (1494-1570), som F2 havde ”arvet” efter sin far C3, og herefter Niels Kaas (1534-1594) – efter en mindre vakance i embedet – fra 1573 og resten af tiden.

Direkte under kansleren stod kancelliets øverste sekretær. Følgende bestred denne post i F2’s regeringsperiode: Corfitz Ulfeldt, der levede fra ca. 1520

Skriftprøve 1 ved sekretær Hans Skovgaard Jørgensen, i hvilken han meddeler ibrugtagningen af R 7 i forbindelse med regentskiftet 1. januar 1559 (“Dette Register er begyndt i stormægtigste højborne fyrstes og herres Hr. Frederik den Andens – Danmarks, Norges, Goters og Venders konge ... vor allernådigste Herres Kancelli År &c Mdlix Nyårsdag på Koldinghus”.

86

til 1563, og var øverstesekretær fra 1546 til 1559, og formentlig fratrådte i forbindelse med sin udnævnelse til rigsråd i foråret 1559, omend han – iflg. Astrid Friis i DBL II ”Ogsaa efter sin Udnævnelse til Rigsraad deltog ... fortsat i Kancelliarbejdet”; Hans Skovgaard, der levede fra ca. 1526 til 1580, og var øverstesekretær fra 1559 til 1573; Arild Huitfeldt, der levede fra 1546 til 1609, og var øverstesekretær fra 1573 til 1580 (ansat som sekretær i 1571); og endelig Absalon Juul, der levede fra 1555 til 1589 og var øverstesekretær fra 1580 til sin død.

Skriftprøve 2 ved sekretær Hans Skovgaard Jørgensen, i hvilken han i begyndelsen af T 6 meddeler C3’s bortgang den 1. januar 1559 (“År &c Mdlix søndag den 1. januar, som var Nyårsdag, da klokken var mellem iiij og v eftermiddag, døde her på Kol— dinghus stormægtigste, højborne fyrste og herre, Hr. Christian den Tredje – Danmarks, Norges, Goters og Venders Konge ... Gud give hans Kongelige Majestæt en salig og glædelig opstandelse”).

Lederen af Tyske Kancelli var indtil august 1559 Andreas von Barby (15081559). Fra 1559 til 1565 eller 1566 blev posten bestridt af Dr. Hieronymus Thenner (han døde 1570 eller 1571 som forvaret på Dragsholm Slot). Og i 1583 trådte Henrik Ramel så til.

Under øverstesekretæren stod en stab af almindelige sekretærer, der fungerede som sagsbehandlere. De blev også kaldt kongelige sekretærer og kan87

celliforvandter. Deres arbejde var ikke bare bundet til Kancelliet (herunder det rejsende Kancelli – den del af Kancelliets medarbejdere, der fulgte kongen på hans rejser rundt i landet) og af udelukkende skriftlig art, men indebar også en del selvstændige rejseaktiviteter på embeds vegne med henblik på effektuering af diverse undersøgelser, forhandlinger og transaktioner (eksempelvis foreståelse af betalinger) såvel inden- som udenlands.

Endelig disponerede Kancelliet over et antal menige skrivere og kopister (kaldet kongens skrivere / kancelliskrivere og tyske kancelliskrivere), der stod for bl.a. renskrivning af kladder, kopiering af skrivelser, der havde mange modtagere, samt ajourføringen af kancelliets protokoller. Deres opgave har formentlig i hovedsagen været at skrive meget og skrive (nogenlunde) pænt.

Man kunne blive ansat i Kancelliet som enten skriver eller sekretær. Fra skriver kunne man avancere til sekretær og fra sekretær kunne man avancere til øverste sekretær og kanseler. Derudover kunne man fra en skriverpost overgå / avancere til en anden skriverpost udenfor Kancelliet, f.eks. ved et stift (og blive stiftsskriver, således som det skete for kancelliskriver Kristiern Lange, der i 1569 fik bestalling som stiftsskriver). Også fra en sekretærpost kunne man senere overgå / avancere til andre administrative embeder udenfor Kancelliet f.eks. ved retsvæsenet (og blive landsdommer, således som det skete for sekretær Mouritz Stygge, der i 1582 omtales som landsdommer) eller ved provinsadministrationen (og blive lensmand, således som det skete for sekretær Vilhelm Dresselberg, der via en stilling som landsdommer på Sjælland i 1605 blev lensmand på Ringsted Kloster) eller ved statsadministrationen (og blive rigsråd, således som det skete for sekretær Enevold Kruse, der via en stilling som rentemester i 1608 blev både rigsråd og statholder i Norge). Oversekretærerne kunne også avancere uden for kancelliet, jvf. Corfitz Ulfeldt, der blev rigsråd i 1559, Hans Skovgaard, der efter sin afgang ultimo 1573 blev rigsråd i 1574 og lensmand i 1576, og Arild Huitfeldt, der efter sin afgang i 1580 i 1583 blev forstander på Herlufsholm og siden i 1586 blev såvel rigens kansler (leder af retsforvaltningen) som rigsråd.

Visse sekretærefternavne forekommer nævnt flere gange. Det vil typisk dreje sig om brødre og andre nært beslægtede, der formentlig har kunnet anbefale hinanden overfor kancelliets ledelse, jvf. eksempelvis brødrene Arild Huitfeldt (se ovenfor) og Jacob Huitfeldt (han levede fra 1547 til 88

1583 og var sekretær i kancelliet fra 1572 til 1575) og brødrene Anders Dresselberg (han levede fra 1543 til 1613 og var sekretær i Kancelliet fra 1572 til 1580), Vilhelm Dresselberg (han blev begravet i 1620 og var sekretær i Kancelliet fra 1572 til 1588), Erik Dresselberg (han døde i 1591 og var sekretær i Kancelliet fra 1580 til 1591) og Peder Dresselberg (han døde i 1595 og var sekretær i Kancelliet fra 1584 til 1595), samt brødrene Anders Holck (han levede fra 1550 til 1595 og var sekretær i Kancelliet fra 1572 til 1580) og Christen Holck (han levede fra 1558 til 1641 og var almindelig sekretær fra 1582 til 1589, hvor han blev øverste sekretær ved Absalon Juuls død (og var det indtil 1595).

Det samlede antal medarbejdere – lige fra kansler til skrivere – på et givet tidspunkt lader sig skønsmæssigt ansætte ud fra de måske ikke alt for sikre angivelser af tidspunktet for de enkelte medarbejderes ansættelse ved og afgang fra Kancelliet i Hof- og Regeringspersonale 1558-1596: 183-188.

For f.eks. tidspunktet medio 1573 er der her opregnet navnene på 13 ansatte i Kancelliets hovedkontor og 8 i Tyske kancelli; medio 1580 er der opregnet navnene på 11 ansatte i Kancelliets hovedkontor og 9 i Tyske Kancelli; medio 1584 er der opregnet navnene på 12 ansatte i Kancelliets hovedkontor og 7 i Tyske Kancelli, og medio 1588 er der opregnet navnene på 13 ansatte i Kancelliets hovedkontor og 8 i Tyske Kancelli (kun navne for hvilke der er anført både tidspunkt for ansættelse og afgang er medregnet så tallene skal sikkert i virkeligheden korrigeres lidt opad). Omtale af sekretærer og skrivere i KB giver ikke nødvendigvis et retvisende billede af antallet af ansatte i kancelliet, da der jo har skullet være en anledning til at man blev nævnt i et brev, og hvis en skriver / sekretær blot har passet sit arbejde og ikke påkaldt sig større opmærksomhed har der selvsagt heller ikke været nogen grund til at omtale ham i et brev. Som eksempel på (næsten) ubemærkethed kan det nævnes at Absalon Juul, der trods alt blev øverstesekretær, kun er nævnt i sin egenskab af sekretær 1 gang i KB, nemlig i en brevkopi dateret den 7. november 1578.

Da en meget stor del af Kancelliets daglige forretninger på grund af F2’s rejseaktiviteter har måttet (færdig)behandles udenfor Kancelliets hovedsæde i København har (vekslende) hold af medarbejdere fra Slotsholmen til stadighed fulgt med kongen rundt i riget for at koncipere, afslutte, datere og ydermere renskrive, kopiere og afsende de mange breve, der dagligt udgik i kongens navn, medens de resterende medarbejdere er blevet på Køben89

havns Slot, hvor de har kunnet drage omsorg for at indgående breve blev videresendt til det rejsende kancelli og koncepter til udgående breve sendt fra det rejsende kancelli blev arkiveret og kopier heraf indført på de ark kopibøgerne efterhånden blev opbygget af.

At Kancelliet kunne være på arbejde andetsteds end i København nævnes kun sjældent udtrykkeligt, jvf. dog et par notitser forrest i henholdsvis R 7 og T 6 om tidspunktet for ibrugtagningen af de pågældende kopibøger umiddelbart efter C3’s død, hvor det for R 7’s vedkommende hedder, at ”Dette register er påbegyndt udi … Frederik den Andens … vor allernådigste herres Kancelli … 1559 Nyårsdag på Koldinghus”, og for T 6’s vedkommende næsten enslydende hedder, at ”Denne Tegnelsesbog er påbegyndt udi … Frederik den Andens … vor allernådigste herres Kancelli …

1559 Nyårsdag på Koldinghus”188.

Holger Fr. Rørdam har udarbejdet en liste over Arild Huitfeldts vekslende opholdssteder, medens han fungerede som kongelig sekretær – på grundlag af rentemestrenes regnskaber, Kronens skøder, Huitfeldts egne breve m.m. Sammenholder man denne ganske fyldige liste med F2’s residenser i samme periode vil man kunne konstatere, at Huitfeldts dateringssteder og F2’s residenser kun med sikkerhed har sammenfald i 3 ud af 31 tilfælde (ca.

9,7% af tilfældene) fra den 19. juni 1571 til den 12. august 1573 (hvor Huitfeldt tiltræder som øverstesekretær), medens der fra den 11. januar 1574 (desværre er der ingen oplysninger f.s.v.a. Huitfeldt for de sidste 3½ måned af 1573) til den 29. juli 1580, hvor Huitfeldt var øverstesekretær, med sikkerhed er sammenfald i 133 ud af 146 tilfælde (ca 91,1% af tilfældene).

Som øverstesekretær har Huitfeldt m.a.o. nærmest hele tiden opholdt sig sammesteds som F2, og det nærmest overalt i landet – København, Frederiksborg, Skanderborg, Koldinghus, Nygård, Antvorskov, Sorø Kloster, Rye, Hald, Silkeborg, Åkær, Flensborg, Kronborg, Havreballegård, Roskilde og Odense, og også i længere perioder i træk (Rørdam 1896).

Omtale af Kancellier i provinsen forekommer udover i de ovenfor omtalte notitser i R 7 og T 6 eksempelvis tillige i et kongebrev af 7. juni 1560 til lensmand på Odensegård Otte Rud, der bliver underrettet om at kongen når han holder herredag i Odense Skt. Hans-dag midsommer vil bo i Skt. Hans Kloster, og Otte Rud derfor skal ”tilfly” [d.e. indrette / udstyre / ind188 1559.

90

De to notitser er skrevet af sekretær Hans Jørgensen Skovgaard, der som ovenfor anført blev oversekretær i

flytningsklargøre] ”Kongens Kamre, Sal, Kancelli, Kjøkken, Kjælder og de andre Værelser, der behøves” (T 6, 279b (ref. KB 1556-1560: 408 Favrholm 7. juni 1560)).

Honoreringen af Kancelliets personale på såvel C3’s som F2’ tid er udover i form af en egentlig temmelig beskeden grundløn samt kostpenge sket ved (A1) lovning på tildeling af ”ben” (hvorved man ikke umiddelbart blev mere velhavende, men ens egne og ens eventuelle families fremtidsudsigter bedredes), jvf. følgende typer lovninger: forleningsbrev med lovning på kannikedømme, jvf. sådant brev ”for Johan Brockenhus, Sekretær, paa det Kannikedømme i Aarhus Domkirke, som Dr. Cornelius Hamsfurt nu har i Værge, dog først at tiltræde efter dennes Død” (JR 2, 7b (ref. KB 15761579: 311-312 Antvorskov 6. marts 1578)); løfte om provsti, jvf. følgende seddelnotat: ”Da Elias Eyssenberg [kongelig sekretær] har faaet Løfte paa Provstiet i Assens ... skal Peder Oxe opsætte et Brev derom, som Kongen saa kan underskrive” (T 9, 501b (ref. KB 1566-1570: 299 Frederiksborg 21. marts 1568)); ekspektancebrev på prælatur eller kannikedømme, jvf. sådant brev ”for Anders Dresselberg, Sekretær, paa det første ledige Prælatur eller Kannikedømme her i Riget” (SjR 12, 99b (ref. KB 1580-1583: 112 Antvorskov Kloster 24. juli 1580)); ekspektancebrev på kannikedømme og vikarie, jvf. sådant brev ”for Vilhelm Dresselberg, Sekretær, paa det første ledige Kannikedømme og Vikarie i Lunde Domkirke” (SkR 1, 373b (ref. KB 1580-1583: 306 København 22. juni 1581)); ekspektancebrev på vikarie, jvf. sådant brev "for Nickel Druckenbrot, Sekretær, paa det første Vikarie, som bliver ledigt i Lunde Domkirke eller andensteds i Riget" (SkR 1, 187a (ref. KB 1576-1579: 187 Frederiksborg 18. maj 1577)); ekspektancebrev på præbende og kannikedømme, jvf. sådant brev ”for Hans Rostrup, tysk Kancelliforvandt, paa det Præbende og Kannikedømme i Aarhus Domkirke, som M. Lauritz Berthelssen, Superintendent i Aarhus Stift, nu er forlenet med, at overtage straks efter dennes Død” (JR 4, 172b (ref. KB 1584-1588: 648 Skanderborg 28. januar 1587)); livsbrev på provsti når dette bliver ledigt, jvf. sådant brev ”for Elias Eysenberg, kgl. Sekretær, der har lovet at blive i Danmark og tjene Kongen hele sin Levetid, paa Provstiet i Assens, dog først at tiltræde efter den nuværende Indehaver[s] ... Død” (R 10, 144b (ref. KB 1566-1570: 302 Frederiksborg 24. marts 1568)); livsbrev på hospital med gård når dette bliver ledigt, jvf. sådant brev ”for Sebastian ­Schuendt, kgl. Sekretær, paa S. Jørgens Hospital og Gaard udenfor Roskil91

de, uden afgift, at tiltræde efter den nuværende Indehaverskes ... Død, dog skal han saa opgive den aarlige Fetalje, som Kongen har givet ham Brev paa for hans Tjeneste” (R 8, 310a (ref. KB 1561-1565: 260 København 7. juni 1563)); livsbrev på gods, jvf. sådant brev "for Antonius Hannisk, kongl. Sekretær, paa Gunsøe i Sielland ... at tiltræde efter M. Jespers Død" (R 6, 82 (ref. KB 1556-1560: 30 København 3. juli 1556)).

(A2) tildeling / bevilling af ”ben” (undertiden i form af lønforhøjelse som kompensation for noget endnu ikke erhvervet ”ben”, der er stillet i udsigt), jvf. følgende typer tildelinger / bevillinger: forleningsbrev på vikarie, jvf. sådant brev ”for Christen Knudtzen, Sekretær, paa et Vikarie, kaldet St. Nicolai Alter, i Vor Frue Kirke i Otthense” (FR 1, 347a (ref. KB 15801583: 736 Skanderborg 3. oktober 1583)); forleningsbrev på korntiende, jvf. sådant brev ”for Chresten Knudtzen, kgl. Sekretær, paa Kronens Korntiende af Flemløsse og Kiierndrup Sogne i Fyen, uden Afgift” (FR 1, 423b (ref. KB 1584-1588: 451-452 Kronborg 31. januar 1586)); forleningsbrev på kannikedømme, jvf. sådant brev ”for Niels Kaas, Sekretær, paa et Kannikedømme i Roskilde” (R 8, 260b (ref. KB 1561-1565: 152 Frederiksborg 9. juni 1562)); forleningsbrev på kannikedømme og vikarie, jvf. sådant brev ”for Anders Dresselberg, Sekretær, paa et Kannikedømme i Lunde Domkirke og et Vikarie til St. Anne Alter smstds.” (SkR 1, 177b (ref. KB 1576-1579: 144 Frederiksborg 24. februar 1577)); forleningsbrev på degnedømme, jvf. sådant brev ”for Vilhelm Dresselberg, Sekretær, paa Degnedømmet i Lunde Domkirke, som er ledigt efter M. Hendrich Brochhus” (SkR 1, 145b (ref. KB 1576-1579: 20 Frederiksborg 14. marts 1576)); forleningsbrev på provsti, jvf. sådant brev ”for Elias Eissenberg, Sekretær, paa Provstiet i Roskilde Domkirke efter afdøde Hans Schouggaard” (SjR 12, 100a (ref. KB 1580-1583: 114 Antvorskov Kloster 25. juli 1580)); forleningsbrev på præbende, jvf. sådant brev ”for Baruch Skot, Kancelliskriver, paa Skalsse Præbende i Viborg Domkirke” (R 8, 66b (ref. KB 1561-1565: 397 København 8. marts 1564)); forleningsbrev på ærkedegnedømme og kannikedømme, jvf. sådant brev ”for Jacob Vind, Sekretær, paa Ærkedegnedømmet og det Kannikedømme i Roskilde Domkirke, som Kansler Niels Kaas med Kongens Samtykke nu har afstaaet til ham” (SjR 11, 392 (ref. KB 1576-1579: 469 Skanderborg 12. september 1578)); forleningsbrev på gårde / gods, jvf. sådanne breve ”for Otte Brockenhus, kgl.

Sekretær, paa 2 Kronens Gaarde i Dømmestorp i Fyen uden Afgift” (R 7, 92

9a (ref. KB 1557-1560: 336 Nyborg 14. november 1559)) og ”for Niels Kaas paa Rynckeby Gods i Fyen” (R 10, 180a (ref. KB 1571-1575: 62 København 21. august 1571)); forleningsbrev på kloster, jvf. sådant brev "for Arild Huitfeld, Sekretær, paa St. Hans Kloster i Viiborg" (JT 1, 248b (ref. KB 1571-1575: 467 Frederiksborg 1. juli 1574)); forleningsbrev på birk, jvf. sådant brev ”for Niels Kaas, kgl. Sekretær, paa Knobbelycke Birk paa Laaland, uden Afgift” (R 10, 421b (ref. KB 1566-1570: 397 Roskilde 22. oktober 1568)); livsbrev på kannikedømme, jvf. sådant brev ”for Otthe Brochenhus, Sekretær, paa det Kannikedømme i Roskilde Domkirke, som Christoffer Valckendorf har forbrudt, da han ikke efter sit Forleningsbrevs Lydelse residerer ved Domkirken” (R 7, 319b (ref. KB 1556-1560: 475 Emsborg 25. december 1560)); livsbrev på ærkedegnedømme, jvf. sådant brev ”for Hans Schougaardt, Sekretær, paa Ærkedegnedømmet i Viiborg Domkirke, som er ledigt efter M. Anders Schougaard” (R 6, 315a (ref. KB 1551-1556: 296-297 Kolding 22. februar 1554)); livsbrev på herred, jvf. sådant brev ”for Aruid Huitfeldt, Sekretær, paa Giers Herred med Væ By og Mølle, uden Afgift” (SkR 1, 343a (ref. KB 1580-1583: 99 Koldinghus 14. juni 1580)); livsbrev på kapel, jvf. sådant brev ”for Koruitz Ulfeld ... paa S. Lauritz Kapel i Roskilde Domkirke ... til Gjengæld for, at han har opladt189 Dr. Jacob Bording ... det Kannikedømme i Domkirken, som Hr. Jacob Rønnov ... havde forlenet ham med” (R 7, 254b (ref. KB 1556-1560: 300 København 7. august 1559)); gavebrev på gård / jord, jvf. sådanne breve ”til Jacob Høyer, Sekretær, paa 1 Gaard i Pilstræde i Kiøpnehafn mellem Fru Mette Rosenkrandtzis Gaard og det lille Stræde, som løber ud med Clare Møntermur ... Gaarden skal holdes vedlige med god Købstadsbygning” (SjR 11, 319b (ref. KB 1576-1579: 233 Frederiksborg 4. september 1577)) og ”til Arrild Huitfeld til Lilløe, Sekretær, paa en Kronens Jord i Helsingøer ... han skal sætte god Købstadsbygning med Tegltag derpaa, saa der kan svares Kronen og Byen sædvanlig Tynge deraf” (SjR 11, 251a (ref. KB 1576-1579: 103 Frederiksborg 13. november 1576)); skøde på gård / gods, jvf. udstedelse af sådanne skøder ”til Nichil Druckenbrodt, Sekretær, paa en Gaard i Klædeboderne i Kiøpnehafn norden for Gaden, hvilken Gaard bag ud strækker sig til Vor Frue Kirkegaard og forud til Adelgaden. Han skal holde Gaarden vedlige med god Købstadsbygning” (SjR 11, 49a (ref.

KB 1571-1575: 268 Dronningborg 29. maj 1573)) og ”til [sekretær] Caspar Paselich paa Rønnebecksholm” (R 10, 378b (ref. KB 1571-1575: 41 Frede189

D.e. ”afstået”.

93

riksborg 16. juni 1571)); lønforhøjelse, jvf. som eksempler herpå ”Aabent Brev, at Nichel Drøckenbrot, Sekretær, der hidtil kun har haft 40 Dlr. i aarlig Løn, herefter skal have 100 Dlr., indtil han faar det Vikarie, som han har faaet Ekspectance paa; naar han faar dette, bortfalde igen de 60 Dlr.” (SjR 11, 343b (ref. ’B 1576-1570: 293-294 Frederiksborg 1. februar 1578)) og ”Aabent Brev, hvorved Sekretær Elias Eysenbergs aarlige Løn forhøjes med 100 Dlr” (SjR 11, 169b (ref. KB 1571-1575: 676 Frederiksborg 6. oktober 1575)); tilskud til hestehold, jvf. befaling ”til Chrestoffer Valckendorff at betale Jacob Vind, Sekretær, 10 Dlr. maanedlig paa 2 Heste foruden de Kostpenge, han tidligere havde til sig selvanden” (SjT 13, 221a (ref. KB 1576-1579: 120 Frederiksborg 26. december 1576)).

(A3) forhøjelse af månedlige kostpenge, jvf. f.eks. for så vidt angår tysk kancelliskriver Hans Rostrup, at hans ”maanedlige Kostpenge forhøjes fra 8 til 10½ gl. Dlr., saaledes som en Del andre i Tyske Kancelli have” (SjR 12, 91a (ref. KB 1580-1583: 58 Koldinghus 3. april 1580)).

(A4) kosttilskud til husholdningen i form af naturalier (undertiden som kompensation for noget endnu ikke erhvervet ”ben”, der er stillet i udsigt), jvf. f.eks. at sekretær Elias Eisenberg årlig må oppebære ”2 Læster Korn af Kiøpnehafns Slots Loft, indtil han ... kan faa Provstiet i Assens” (R 10, 412b (ref. KB1571-1575: 92 Frederiksborg 9. december 1571)); og at kancelli­ skriver i Tyske Kancelli / sekretær Jacob Høyer, ”der endnu ikke har faaet det Kannikedømme i Roskilde Domkirke, som Kongen for nogen Tid siden gav ham Ekspektancebrev paa, og klager over ikke at kunne komme ud af det med sin Løn, aarlig maa oppebære 1 Læst Rug og 1 Læst Malt af Kiøpnehafns Slot, indtil han faar Kannikedømmet” (SjR 11, 50a (ref. KB 15711575: 274 Dronningborg 2. juni 1573)); samt at samme Jacob Høyer lige ved 8 måneder senere får brev om at han ”indtil videre aarlig maa oppebære 3 Pd. Rug, 3 Pd. Byg, 1 Td. Smør, 1 Td. Sild, 6 fede Svin og 2 Øksne af Kiøpnehafns Slot til sin Underholdning” (SjR 11, 105b (ref. KB 1571-1575: 397 København 25. februar 1574)).

(A5) kosttilskud til heste, jvf. tildeling af havre af slottet til 2 heste til bl.a. sekretær Anders Dresselbjerg (SjT 14, 407b (ref. KB 1580-1583: 194 Skanderborg 28. december 1581)).

(A6) tildeling af rettigheder / nådesbevisninger / frynsegoder: tildeling af jus patronatus til kirke, jvf. åbent brev, hvorved ”Niels Kaas til Taarup94

gaard, kgl. Sekretær, og hans Arvinger til Taarupgaard faa Jus patronatus til Taa­rup Kirke ... med ret til at oppebære Kirkens Rente og anvende den til Kirken. De skulde holde kirke og Præstegaard i Stand og indsætte lærde Sognepræster ...” (R 9, 79b (ref. KB 1566-1570: 233 København 19. august 1567); modtagelse og ledsagelse af udenlandsk fyrste, jvf. skrivelse til Arridt Uggerup om at eftersom "hertug Ernest Frederich, Markgreve af Baden, med det første vil rejse fra Sverrig her igennem Riget til sit Hjem i Tyskland og har begæret Lejde, skal Arridt Uggerup, saasnart han faar Underretning om Markgrevens Ankomst, kalde Sekretær Nichel Druckenbrott til sig og i Forening med ham modtage Markgreven paa Grænsen, ledsage ham til Helsingør, skaffe ham fyrstelig Underholdning, fri Udkvitning af Herbergerne og god Befordring og i god Tid give Kongen Underretning om Markgrevens Ankomst, for at han kan beskikke andre til at ledsage denne videre” (SkT 1, 323a (ref. KB 15801583: 544-545 Kronborg 14. september 1582)); optagelse af nevø på Frederiksborg Skole, jvf. skrivelse til Johan Taube om at eftersom ”Kongen har bevilget sin Sekretær Anders Green at faa sin Søstersøn Oluf Pederssen ind i Frederichsborg Skole, skal Johan Taube optage ham i Skolen og sørge for, at han faar Ophold og Underhold ligesom de andre Adelsbørn, indskrive Udgifterne dertil i sit Regnskab og paalægge Skolemesteren at paase, at Barnet bliver kristelig optugtet i Lærdom og gode Sæder” (SjT 14, 512 b (ref. KB 1580-1583: 354 Frederiksborg 18. september 1581)); repræsentation af kongen ved fyrsteligt bryllup, jvf. befaling ”til Hr. Jørgen Løcke, der i Forening med Sekretær Pouel Wernicke skal repræsentere Kongen ved hertug Jørgen von der Liegnitz's Søns Bryllup i Brigill i Slesien" (SjT 13, 264b (ref. KB 1576-1579: 165 Frederiksborg 10. april 1577)).

De forskellige ekstraordinære ydelser var – som det også vil fremgå af nogle af de citerede brevkopier – undertiden ledsaget af krav om visse mod­ ydelser: f.eks. afgivelse af gammelt kannikedømme ved tildeling af nyt og bedre (så kunne det ringere kannikedømme gå videre til en anden), krav om at tildelt gård skulle vedligeholdes med god købstadsbygning osv. Man kunne også komme ud for at miste et ”ben”, dersom man ikke opfyldte de stillede betingelser længere. Alle disse forhold er ikke nødvendigvis medtaget ovenfor, da de ikke rokker ved at de ekstraorinære ydelser, blot betingelserne blev efterlevet, i hvert enkelt tilfælde betød en forbedring af honorarmodtagerens økonomiske situation. (Kornerup 1943: XXI-XXV).

95

Pkt. 4) ”lattynnissche“, d.e. ”latinske“, jvf. Kalkar ”latinisk“ (opsl. ”Vokabel“).

Pkt. 5) ”ower ant wort“, d.e. ”overantvordet“, dvs. ”overgivet“ / ”overdraget“.

Almanakoptegnelse af 26. marts 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl hadderffles met mint soffye och burn och alt hoffsynner Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Haderslev med min Sofie og børnene og alle hoffets folk.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) hadderffles (4d; 22; 34; 52) met (14) mint (8) soffye (3; 22; 23 V) och (2a) burn (49) och (2a) alt hoffsynner (3; 22; 27b) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Kolding er brevdateringssted den 25. marts 1583 så F2 samt familie m.m. er mest sandsynligt taget fra Kolding til Haderslev her den 26. marts 1583.

Almanakoptegnelse af 28. marts 1583 F2’s tekst ydach gych ieg tyl gust bur her pae haddersschelff i iesu nan Oversættelse til nudansk I dag gik jeg til alters her på Haderslevhus i Jesu navn.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) gych (2b; 3) ieg (1) tyl (3) gust (4c; 14) bur (10; 47) her pae (5; 23; 23 I) haddersschelff (4c; 13; 22; 34; 52) i iesu (1) nan (56) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) “tyl gust bur“, d.e. “til alters“, her med „gust bur“ i to ord i modsætning til skrivemåden “gussbor“, jvf. pkt. 2 til almanakoptegnelse af 29. januar 1583.

I genitiv i udtryk som ”til gudsbord”, ”med Guds hjælp” er ”Guds” af F2 enten skrevet ”guss” med ”ds” assimileret til ”ss” (§ 27c), jf. ”tyl gussbor”, 96

eller ”gust” med F2 ”t” for nudansk ”d” (§ 14 – ”guts”)190 og ”ts” > ”st” (§ 4c – ”guts” > ”gust”), jf. Almanakkerne ”tyl gust bur” / ”met gust help” / ”met gust heyl”.

Pkt. 2) Haderslev er almanakdateringssted den 26., 28. og 30.-31. marts 1583 og brevdateringssted den 27. t.o.m. den 29. marts 1583 – så F2 må have opholdt sig på slottet fra den 26. marts 1583 t.o.m. i det mindste den 31. marts 1583. Den 1. april 1583 er (uheldigvis) hverken almanakdateringssted eller brevdateringssted, medens den 2. t.o.m. den 5. april 1583 har Haderslev som brevdateringssted, så det kan trods alt meget vel være at F2 har opholdt sig i Haderslev lige fra den 26. marts 1583 og helt frem til den 5. april 1583, hvor han tager til Flensborg.

Almanakoptegnelse af 30. marts 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl tørninch i iach samme dach tyl hadderschelff ygent Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Tørning. Samme dag tog jeg tilbage til Haderslev.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) tørninch (58) i iach (1; 2a) samme dach (2a) tyl (3) hadderschelff (4c; 13; 22; 34; 52) ygent (3; 8) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”tørninch”, d.e. Tørning i Hammelev Sogn i Gram Herred i Haderslev Amt. Kilder: DS; Trap Haderslev Amt: 279 ff.; Carøe 1872-1873: 544; GIG II: 30 C2.

Pkt. 2) Haderslev er brevdateringssted den 29. marts 1583 så jagtudflugten til Tørning (der er en del skov i området) her den 30.marts 1583 er mest sandsynligt udgået fra Haderslev, hvor turen så også er sluttet senere på dagen.

Almanakoptegnelse af 31. marts 1583 F2’s tekst ydach war ieg her pae haddersschelff met mint soffye och burn 190

Ordet ”Gud” alene er hos F2 belagt 13x som ”gut” og kun 2x som ”gud”.

97

och alt hofsynner och fruenttymmer samme dach gøyrde ieg her hans sum war sonneprest tyl frederssbor tyl mynt sønt crisstyant presettor Oversættelse til nudansk I dag var jeg her på Haderslevhus med min Sofie og børnene og alle hoffets folk og kvinderne. Samme dag gjorde jeg Hr. Hans [Mikkelsen], som har været sognepræst til Frederiksborg, til min søn Kristians præceptor.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) war (11) ieg (1) her pae (5; 23; 23 I) haddersschelff (4c; 13; 22; 34; 52) met (14) mint (8) soffye (3; 22; 23 V) och (2a) burn (49) och (2a) alt hofsynner (3; 27b) och (2a) fruenttymmer (3; 22) samme dach (2a) gøyrde (3; 4c) ieg (1) her hans sum (10) war (11) sonneprest (7; 56) tyl (3) frederssbor (18; 22; 37) tyl (3) mynt (3; 8) sønt (8) crisstyant (3; 4e; 8; 19; 22; 55) presettor (7; 50) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”alt hofsynner”, se pkt. 2 under 24. marts 1583.

Pkt. 2) ”gøyrde”, d.e. ”gjorde. Præteritumsformen ”giørde” er velkendt fra ældre dansk, jf. Kalkar ”lige som Mickel her giørde” (opsl. ”gøre”), ”giørde mig der med en stor banghed” (opsl. ”gøre”).

Pkt. 3) ”her”, d.e. ”Hr.”. Ordet ”herre” foran navn / titel / standsbetegnelse blev i ældre dansk skrevet både ”herr” (efter tysk mønster) og ”her” som hos F2, jf. for den sidste stavemådes vedkommende ODS-belæggene ”hær Pædhær Haræ (opsl. ”Herre” 4.2), ”her esbern snaræ” (opsl. ”Herre” 4.2), ”her Christiern, prowest i Roskilde” (opsl. ”Herre” 4.2). Jf. også følgende belæg fra Holbergordbogen (alle under opsl. ”Herre”): ”Her Vert!”, ”her Svoger”, ”Hans Her Fader”, ”her Peder i Undal”, ”Her Knud Gyldenstiern”, ”Her Aslak Thuesøn og Her Einar Fluge” og ”Her Justitz R Thestrup”.

Pkt. 4) ”Hans”, d.e. Hans Mikkelsen (ca. 1538 – 1601), om hvem man bl.a. kan læse nærmere i Christensen 2021: 143 ff.

Pkt. 5) ”presettor”, d.e. ”præceptor”. F2 har vel fejlhørt den sidste del af ordet og gengivet ordet en smule forvrænget. Umiddelbart er det dog et godt bud han er kommet med, idet forbindelsen ”pt” efter vokal i visse sprog – herunder dansk – er (kan være) blevet reduceret til ”t” eller ”tt”, 98

jf. fransk ”sept” (skrevet med ”pt”, jf. latin ”septem”), d.e. ”7”, der udtales [sæt], italiensk ”sette” (det samme, men her skrevet uden ”p”), italiensk ”elicottero” (d.e. ”helikopter”), italiensk ”ricetta” (d.e. ”recept”), spansk ”receta” (d.e. ”recept”), spansk ”siete” (d.e. ”7”).

En reduktion af ”pt” til ”t” ses også i dansk og norsk, jf. DDO-udtalen af ”ptolemæisk” som [toləˈmεˀisg], af ”prompte” som [ˈpʁʌmdə], af ”symptom” som [symˈtoˀm], af ”ptyalin” som [tyaˈliˀn], af ”impromptu” som [ɑ̃pʁɒ̃ˈty] (det er et indlån fra fransk, men på fransk udtaler man ”p”’et) og af ”teleprompter” som [ˈteːləˌpʁʌmdʌ]; jf. videre SDU-udtalen af ”domptør” som (bl.a.) [dåmˈtøɹ’]. Som norsk bidrag kan nævnes fejlstavningen ”presumtiv” for ”presumptiv”.

Pkt. 6) “mynt sønt crisstyant presettor“, d.e. „min søn Kristians præceptor“. Der er smuttet en genitivmarkering for F2 ved “sønt crisstyant“, jf. § 19.

Pkt. 7) For at hertug Kristian kunne have selskab med jævnaldrende under sin skolegang havde F2 den 24. marts 1583 sendt breve til henholdsvis Niels Friis til Ørbæklunde (1544-1610) og lensmanden på Hindsgavl Hans Johansen Lindenov (1542-1596), i hvilke han befalede dem hver at sende den af deres sønner, der kom Kristian nærmest i alder, til tugtemester Hans Mikkelsen, der i alle måder skulle tage sig af dem (jf. KB 1580-1583: 651).

De to drenge, der blev sendt over til Kolding, var Henrik Friis (1576-1612), der var omtrent ¾ år ældre end Kristian og Otte Lindenov (1575-1618), der var ca. 1¾ år ældre end Kristian.

Den uhyre omsorgsfulde F2 sendte samme dag også en instruks til lensmand Henrik Belov om hvorledes denne skulle tage sig af hertug Kristian når han ikke selv opholdt sig på Koldinghus. Den lyder som følger (afskrift fra JR 3: 484a f.): ”En Schrifftlig Forthegnelße191 huorledis Henrich Below Embitzmand paa Koldinghuß sig schall forholde emod Herug Christian naar Kong[elig] Ma[yeste]tt forreigßer fran Koldinghuß och hogbe[melte]192 hertug Christian mett sin Thuckttmester ther eptherladis &c

191 192

D.e. ”katalog over”.

D.e. ”omtalte” / ”førnævnte” (om højtstående person).

99

Først skall for[skrevne]193 Henrich Below haffue tilsiun mz194 att hogbemelte wor Kiere Søn Førstelig[en] och tilbørligen holdis epther som hans Stand och Leylighedt195 nu wdkreffuer wdj alle maade, Och en gang tho eller flere om wggen Saa offthe hannom sielff siønis gaa op196 till hannom Och sehe huorleth[is] mett alting[ist] forholdis och om nogen mangell eller brøst wdj nogen deell findis.

Och skall for[skrevne] Henrich Below haffue tilsiun mett hogbe[melte] wor Kiere Søns wnderholding till mad win och Øll att thett bliffuer gott Renligtt och well tilflydt.

Och skall hand thage Eed aff thend kock Simen som wij haffue Hogbe[melte] wor Kiere Søn tilschickett Att hand sig wdj sam[m]e thienniste trolig[en] och tilbørlig[en] forholder :Och schall Henrich Below forordne och lade Koge till huer moltiid Middag och affthen otte Retter, Och befalle och haffue tilsiun mett att Blant sam[m] e Retter fire fem eller flere epther Leyligheden bliffue Synderlig well Kogitt och tilflydt for Hogbe[melte] wor Kiere Søns egen person :Och schall win och øll til Hogbe[melte] wor Kiere Søns Bord och behoff giffuis aff for[skrevne] Henrich Belows egen Kielder Huor mett for[skrevne] Henrich Below ochsaa schall haffue billig indseende att ther till giffuis och forspißis thett som gott er :Skall och Henrich Below haffue tilsiun mett att thend Fyrbøder som wij Hogbe[melte] wor Kiere Søn haffue forordnit schicker sig wdj sin thienniste tilbørlig[en]. Och schall tilhold[e] sam[m]e Fyrbøder icke alleniste holde Stuffue och Kam[m]er Rene giøre Jld och rede Seng, Men och att haffue fade och Tallercken wdj befalling197 och holde thennom renlig, Jtem att brede dug, bere mad och huad anditt sligtt arbeid som forefalder :Her wdinden och wdj altt hues anditt til hogbe[melte) wor Kiere Søns Leylighed och nottorfftt forekom[m]e kand for[skrevne] Henrich Below aff wellbegaffuede forstand wider wnderdanigst epther wor naadigst forthroende wij stille till hannom sig aldelis att forholde 193 194 195 196 197

100

D.e. ”ovennævnte”.

Forkortelse for ”med”.

D.e. ”forhold”.

Man bemærker at lensmanden bor under kongefamilien siden han må gå op til dem.

D.e. ”varetægt”.

Actum Koldinghuß thend xxiiij dag Martij Aar &c Mdlxxxiij : -”.

Forhåbentlig er Kristians to kammerater blevet beværtet og opvartet på nogenlunde samme fyrstelige måde som han selv, selvom F2’s instruktion ikke nævner noget herom.

De nærmere omstændigheder omkring opdragelsen og undervisningen af hertug Kristian fik F2 indskrevet i Hans Mikkelsens bestalling af 29. marts 1583, der lyder som følger (afskrift af SjR 12: 279b-280 ): ”Mester Hans Michilssen fick Bestilling huorledis hannd sig Emod He[r]thug Christian skall forholde &c Vt sequitur &c Wij Frederich thennd Andenn &c Giøre Alle witterligtt att wij nu naadig[st] haffue tilforordnit och tilbethrodt198 Oß Elsk[elige] Hederlig och Hoglerdt Mand, Mester Hanns Michilßenn, att skulle werre hogbornne Førstis wor Kiere Sønns, Herthug Christians Tugtmester, Och skall for[skrevne] Mester Hanns Michilßenn were forplichthz199 sam[m]e hans Kald, och thienniste, Med Aller største flid och Omhøgelighz att forestaa, Och hogbe[melte] wor Wnge Sønn, Med thennd Allmechtige gudtz200 tillhielp och biestand Epth[er] hans høygiste forstand och fornufftt att Leere, och opthugthe wdj Gudfrøchtighz, Boglige Konster och Andenn Lerdom och gode seeder201, Och wdj samme hanum bethrodt och paalagde befalling, Jcke Att skulle tillade, Eller thage nogen forsømmelße, Men saa møgitt hanum Mest mueligtt Er, siig beflitte, att hogbe[melte] wor Kiere Sønn, saa wdj Lerdom maa forfrem[m]is och forbedris, Att thz Kand Kom[m]e gud Almechtig­[ste] till Loff, priiß och Ehre, och thiße Riig[er] och Lannde wdj fremthiden till gaffnn och bedste, Och Eptherthi wngdommen synderlig aff Onnd Omgiengelße202 Kand bliffue forkrencket och forsueckett, Och th[er]aff Kannd leere Onnde seeder, och Andet, som Kand werre skadeligtt, Tha skall for[skrevne] Mester Hanns Michilßenn J liige maade were forplichthz, Aff hanns yderste flid och formue203, att tillhielppe att Hindre och Affuende, Att hogbe[melte] wor Kiere Sønn Jcke med saadann omgengßell skulle bliffue 198 D.e. ”betroet”.

199 ”z” står i dette og talrige lignende tilfælde nedenfor normalt for ”et” / ”it”. Der vil ikke blive gjort nærmere rede for disse tilfælde, da de er nemme at spotte.

200 D.e. ”guds”.

201 D.e. ”sæder”.

202 D.e. ”dårlig omgang”.

203 D.e. ”formåen” / ”evne”.

101

besuergitt204, Och th[er]som nogen wille thenum wnderstaa, Emod hanns wilge att Jndthrenge, till slig omgiengsill, Hoß Hogbe[melte] wor Kiere Sønn, Och hand thz Jcke forekomme205 och Affuende kand, Tha skall hand werre forplichtt, thet wnderdanig[st] att lade giffue oß till Kiende, Att wij selff kunde lade giøre thend foro[r]dning, saa th[er] till maa findis tilbørlig Raad. Thersom och for[skrevne] Mester Hanns Michilßenn Kannd befinde Ell[er] formercke, Att Hogbe[melte] wor Kiere Sønn mz nogenn Sygdom Ell[er] Suaghz bliffuer behaffthz206, skall hand thz wden Ald forsøm[m]elße tilkiende giffue, Saa th[er] till wdj thide Kunde føris Raad, Och brug[is] hues tilbørlig meddell och Raad, som behoff giøris, Och Ellers wdj Alle Andre maade wdj Hues till hogbe[melte] wor Kiere Sønns opthucktelße och Disciplin fornøden Er sig saa skicke och forholde, Som hand med en god Consientz207 Kand for gud Andtsuare, Och for oß will were be­kiendtt, Och siig h[er] Ept[er] Alddelis wiide att forholde.

Actum Hadersløffhuß 29. Martij Anno &c 1583”.

204 205 206 207

102

D.e. ”besværet”.

D.e. ”hindre”.

D.e. ”tynget”, ”ramt”.

D.e. ”samvittighed”.

April måned 1583

103

Fol. [A]5v i Schreibkalender 1583, indeholdende tekstdelen af almanakkens april-opslag.

104

Fol. [A]6r i Schreibkalender 1583, indeholdende skrivedelen af almanakkens april-opslag.

105

F2‘s tekst fra april måned 1583 15830405 ydach dro ieg tyl flenssbor och mint soffye och mint sønt crisstyant208 dro tyl kollynch der schal hant gae y scholle y iesu crissty nan 15830406 ydach dro ieg tyl rennerssbor 15830407 ydach ert209 alle adel far schrewyt210 y lantto211 holssten och furstendum212 her tyl rennerssbor213 15830408 ydach hawer hans rantzo hynchrich fan annefelt och benedych fan annefelt gort raest et 15830409 ydach war ieg her pae rae hussit214 met adellen215 wmdt216 turkenstur 15830410 ydach bewillit dye holsster den turkent schat217 15830411 ydach sende ieg kansseller och ramel tyl hertzuch adolff at farlige per ransso218 och hannum219 samme dach war ieg her pae raethust220 och wylle221 hørre sachger menst222 hertzuch adolff raet war ichke tyl stede samme dach kam223 kansseler224 och rammel ygent 208 Af Christian Brandt fejlagtigt transskriberet ”crisstiant”.

209 Af Christian Brandt fejlagtigt transskriberet ”er”.

210 Af Christian Brandt og Johan Henrik Begtrup fejlagtigt transskriberet som henholdsvis ”forschrewyt” og ”for schrewÿt” med ”o” i stedet for ”a” i præfikset.

211 Af Carøe og Johan Henrik Begtrup fejlagtigt transskriberet ”lantte” (Carøe 1872-1873: 545).

212 Af F2 skrevet ”furstendu” med nasalbjælke over det sidste ”u”, d.e. ”furstendum”. Carøe transskriberer raskvæk ordet som ”furstendu[met]” som om nasalbjælken over ”u” kunne implicere en hel stavelse ”met” (Carøe 18721873: 545).

213 Af F2 skrevet ”renerssbor” med nasalbjælke over det første ”e”, d.e. ”rennerssbor”. Carøes transskribering burde rettelig have været ”Re[n]nerssbor” og ikke ”Ren[n]erssbor” (Carøe 1872-1873: 545) da nasalbjælken over det første ”e” implicerer en umiddelbart efter ”e” følgende nasal (her ”n”).

214 Af F2 skrevet i to ord. Carøe transskriberer fejlagtigt forbindelsen som ”raehussit” i et ord (Carøe 18721873: 545).

215 Af Christian Brandt fejlagtigt transskriberet ”adelen”.

216 Af Johan Henrik Begtrup fejlagtigt transskriberet ”vm dt”.

217 Af Christian Brandt fejlagtigt transskriberet ”turken schat” uden ”t” efter ”turken”. Carøe transskriberer fejlagtigt forbindelsen som et ord, nemlig ”turkentschat” (Carøe 1872-1873: 545) 218 Af F2 skrevet ”rasso” med nasalbjælke over ”a”, d.e. ”ransso”.

219 Af F2 skrevet ”hannu” med nasalbjælke over ”u”, d.e. ”hannum”.

220 Af Christian Brandt fejlagtigt transskriberet ”raethusst”, og af Johan Henrik Begtrup lige så fejlagtigt transskriberet ”raethuss”. Carøe transskriberer forbindelsen som to ord – ”raet hust” (Carøe 1872-1873: 545).

221 Af Johan Henrik Begtrup fejlagtigt transskriberet ”wille”.

222 Af Johan Henrik Begtrup fejlagtigt transskriberet ”men”.

223 Af F2 skrevet ”ka” med nasalbjælke over ”a”, d.e. ”kam”. Johan Henrik Begtrup har opgivet at transskribere dette meget lidt læselige ord.

224 Af F2 skrevet ”kasseler” med nasalbjælke over ”a”, d.e. ”kansseler”.

106

15830413 ydach bleff her hørt sachger her225 pae226 scholttyt227 15830414 ydach hadde ieg dye holsster raet tyl gest bode minne och hartzuch adelff 15830415 ydach bleff hertzuch adolff och petter ransso farlych228 15830416 ydach dro ieg tyl flenssbor229 och dye holsste raet bleff der ygent230 at hørre sachger 15830417 ydach dro ieg tyl haddersschelff231 ygen 15830421 ydach bleff dochtor wynsemt mint tenner 15830422 ydach dro ieg fra haddersschelff232 och tyl assen samme233 dach tyl onsse och samme234 dach tyl nuebar235 15830423 ydach tyl andersscho samme dach tyl rosschyl 15830424 ydach dro ieg kobenhan236 15830425 ydach war ieg vde och besae mynne schybt samme dach satte ieg ammeral237 och høssment pae dennum 15830426 ydach dro ieg tyl kronnebor 225 F2 har placeret en ”pil op”-markør mellem ”sachger og ”pae” for at angive at et manglende ”her”, der er tilføjet over linjen, skal sættes ind her.

226 Af Johan Henrik Begtrup fejlagtigt transskriberet ”poe”.

227 Af Christian Brandt fejlagtigt transskriberet ”scholtyt”.

228 Af Christian Brandt og Johan Henrik Begtrup fejlagtigt transskriberet ”farlÿcht”.

229 Af Christian Brandt fejlagtigt transskriberet ”flensbor”.

230 Af Johan Henrik Begtrup fejlagtigt transskriberet ”ÿ gent”.

231 Af Christian Brandt fejlagtigt transskriberet ”hadderschelff”.

232 Af Christian Brandt fejlagtigt transskriberet ”hadderschelff”.

233 Af F2 skrevet ”same” med nasalbjælke over ”a”, d.e. ”samme”. Carøe transskriberer F2’s ”same” med nasalbjælke over ”a” som ”sam[m]e”, uagtet hans transskriberede form burde have være skrevet ”sa[m]me” da den underforståede nasal følger efter den vokal nasalbjælken er placeret over.

234 Af F2 skrevet ”same” med nasalbjælke over ”a”, d.e. ”samme”. Af Carøe transskriberet ”sam[m]e” i stedet for ”sa[m]me” (Carøe 1872-1873: 546).

235 Carøe 1872-1873: 546 har fejlagtigt transskriberet F2’s ”nuebar” som ”Nyebar” (Carøe 1872-1873: 546). Og Christian Brandt og Johan Henrik Begtrup transskriberer lige så forkert F2’s form ”nuebor”.

236 Af Christian Brandt fejlagtigt transskriberet som ”tÿl köbenhan” (med et ”tÿl” der ikke står hos F2 – men selvfølgelig mangler, og et ”ö” i stedet for ”o”) og af Carøe og Johan Henrik Begtrup ligeledes fejlagtigt som ”Köbenhan” med ”ö” i stedet for ”o” (Carøe 1872-1873: 546). Det er formentlig den nederste del af nedstregen i det andet ”s” i det ovenover stående ”andersscho”, der af dem alle tre er blevet opfattet som en diakritisk aigu over ”o”, hvilket jeg tvivler på er tilfældet, da nedstregen i det andet ”s” i ”andersscho” synes at være af nøjagtig samme længde som nedstregen i det første ”s” og derfor ikke med rimelighed kan opfattes som en aigu over ”o”.

237 Af F2 skrevet ”ameral” med nasalbjælke over det første ”a, d.e. ”ammeral”. Carøes transskribering burde rettelig have været ”a[m]meral” og ikke ”am[m]eral” (Carøe 1872-1873: 546) da nasalbjælken over det første ”a” implicerer en umiddelbart efter ”a” følgende nasal (her ”m”).

107

15830427 ydach tachket hynchrich238 munssent aff fra tollent 15830428 ydach bleff frerich leyel och dawitt hanssent toller ygent 15830429 ydach dro ieg tyl frederssbor 15830430 ydach dro ieg tyl rosschyl

Almanakoptegnelse af 5. april 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl flenssbor och mint soffye och mint sønt crisstyant dro tyl kollynch der schal hant gae y scholle y iesu crissty nan Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Flensborg, og min Sofie og min søn Kristian tog til Kolding – der skal han gå i skole i Jesu Christi navn.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) flenssbor (22; 37) och (2a) mint (8) soffye (3; 22; 23 V) och (2a) mint (8) sønt (8) crisstyant (3; 4e; 8; 22; 55) dro (51) tyl (3) kollynch (3; 27e; 58) der schal (2b) hant (8) gae (5; 23 I) y (3) scholle (2b; 22) y (3) iesu (1) crissty (3; 22; 55) nan (56) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Efter at have opholdt sig i Haderslev nogen tid (vel helt fra den 26. marts 1583 og frem til den 5. april – se videre under almanakoptegnelse af 28. marts 1583) er F2 taget til Flensborg den 5. april 1583.

Det skal dog bemærkes, at Kolding er registreret som brevdateringssted den 4. april – nemlig i NRR: 521 (skrivelse til Severin Mule af Oslo), der er dateret ”Koldinghuus 4. April 1583”. Men det er en fejl, for i NR: 404a står der i dateringen ”Actum Haderßleffhuß iiij Aprilis Aar &c Mdlxxxiij”.

Almanakoptegnelse af 6. april 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl rennerssbor Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Rendsborg.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” yd238

108

Af Christian Brandt fejlagtigt transskriberet ”hynrich”.

ach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) rennerssbor (22; 27b; 37) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”rennerssbor”, jf. en ældre form ”Rendersborg” i Kalkar (opsl. ”Indsætte” og ”Kvit”).

Pkt. 2) Flensborg er almanakdateringssted den 5. april 1583 og brevdateringssted den 6. april 1583 og F2 er derfor formentlig taget til Rendsborg fra Flensborg den 6. april 1583.

Rendsborg er almanakdateringssted den 6., 7., 8., 9., 11, 13. og 14. april 1583, og brevdateringssted 7., 12., 14. og 15. april 1583 (se videre nedenfor under de nævnte datoer), så F2 har efter alt at dømme opholdt sig mere eller mindre fast i Rendsborg fra den 6. april 1583 til den 16. april 1583, hvor han tager til Flensborg.

Almanakoptegnelse af 7. april 1583 F2’s tekst ydach ert alle adel far schrewyt y lantto holssten och furstendum her tyl rennerssbor Oversættelse til nudansk I dag er hele adelen i Holsten og fyrstendømmet indbudt skriftligt her til Rendsborg.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) ert (8) alle adel far schrewyt (2b; 5; 11; 24; 40) y (3) lantto holssten (22) och (2a) furstendum (10; 12; 49) her tyl (3) rennerssbor (22; 27b; 37) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”alle adel” – d.e.”alle adelige” / ”hele adelen”. Ordet ”adel” opfattedes i ældre dansk som en pluralisform, hvorfor pronominet ”al” her står i pluralis, jf. hos Kalkar ”de fornemiste adel vaare besuagret met hannem” og ”alle de adel, i Danmark bo” (opsl. ”Adel”).

Pkt. 2) ”far schrewyt”, d.e. præteritum participium passiv af ”forskrive” – ”sammenkalde” / ”indbyde til skriftligt”.

Pkt. 3) ”lantto holssten”, se pkt. 5) til almanakoptegnelse af 28. januar 1583.

Pkt. 4) ”furstendum”, d.e. ”førstendom”, dvs. ”fyrstendømme”. Former109

ne ”førstendom” og ”førstedom” ses belagt hos Kalkar (opsl. ”Første(n) dom”). Der må være tale om germanismer, jf. tysk ”Fürstenthum”.

Pkt. 5) ”alle adel … y lantto holssten och furstendum” – herved må menes alle adelige i såvel den gottorpske som den kongelige del af hertugdømmerne, i hvilken sidstnævnte del Rendsborg lå.

Pkt. 6) Sætningsdelen ”her til Rendsborg” dokumenterer at F2’s opholdssted denne dag er Rendsborg. Hvilket bekræftes af at Rendsborg tillige er brevdateringssted denne dato.

Almanakoptegnelse af 8. april 1583 F2’s tekst ydach hawer hans rantzo hynchrich fan annefelt och benedych fan annefelt gort raest et Oversættelse til nudansk I dag har Hans Rantzau, Heinrich von Ahlefeldt og Benedicht von Ahlefeldt gjort ophold [her?].

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) hawer (11) hans rantzo (38) hynchrich (2b; 3; 4a) fan annefelt (22; 27a) och (2a) benedych (2b; 3) fan annefelt (22; 27a) gort raest et Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”hans rantzo”, d.e. ”Hans Rantzau” († 1587), amtmand i Rendsborg. Formen ”Rantzo” ses flere gange belagt i DGP II så skrivemåden er ikke speciel for F2.

En anden F2-variant af ”Rantzau” er ”ransso”, der optræder i almanakkerne, samt ”ranso”, som optræder i en af F2’s tyske dedikationer, hvor forbindelsen ”ts” så er reduceret til ”s”, jf. § 27c. Også denne udvikling af tilnavnet ses belagt andetsteds end hos F2, jf. former som ”Ransow” / ”Ransau” / ”Ranssou” / ”Ransowe” i DGP II. Pkt. 2) ”hynchrich fan annefelt”, d.e. ”Heinrich von Ahlefeldt”. Iflg. Carøe 1872-1873: 545 ”en af Frederik IIs Gesandter ved det kejserlige Hof, 15931599 Amtmand i Flensborg”. Tilnavnet ”Ahlefeldt” vekslede i ældre dansk mellem et ”l”-holdigt (eksempelvis DGP II ”Alevelt”) og et ”n”-holdigt forled (eksempelvis DGP II ”Anevelt”) og F2 har her valgt den ”n”-holdige variant. F2’s ”fan” modsvarer det meget almindeligt anvendte ”van” (og også ”fan” v.s.a. ”von”) i ældre dansk, jf. eksempelvis DGP II ”van 110

Aneweldh” / ”fan Andhefeldh”.

Pkt. 3) ”benedych fan annefelt”, d.e. ”Benedicht von Ahlefeldt. Iflg. Carøe 1872-1873: 545 ”1581-1597 Amtmand paa Steinborg”.

Den eneste forklaring på den ”t”-løse form ”benedych” jeg kan komme på er at den skyldes en falsk analogi: F2 kan under indtryk af eksistensen (i hans private skriveunivers) af et ordpar som ”sum” (d.e. ”som”) / ”sumt” (d.e. ”som” + stumt ”t”) ved en falsk analogi mellem det stumme ”t” i ”sumt” og det reelle ”t” i et ubelagt ”benedycht”, have ladet det reelle ”t” i ”benedycht” falde, hvorved den ”t”-løse form ”benedych” er opstået.

Vedr. tilnavnet ”annefelt” se ovenstående pkt. 2.

Pkt. 4) ”gort”, d.e. ”gjort”; den ”j”- / ”i”-løse form genfindes i ældre dansk, jf. Kalkar ”saade sig thet haffue gort paa M’s trøøst, thet willæ M ickæ tilstoo” (opsl. ”Trøst”), ”enn falsk tønne, som var gort minne enndt enn ret Herrinngsbonnds tønne er” (opsl. ”Minde”).

Pkt. 5) ”raest”, se § 23 I sidste afsnit i Om F2’s sprog. Ordet ”rast” er hos Kalkar oversat til ”ro” / ”hvile”. Verbet ”raste” er sammesteds oversat til ”hvile” / ”standse” så forbindelsen ”gøre rast” kan passende oversættes til ”gøre ophold”.

Pkt. 6) Det sidste ord ”et” står rimeligvis for ”her”, jf. sidste del af § 23 I i afsnittet ”Om F2’s sprog”.

Med ”her” kan der ikke menes andet end Rendsborg, da ”her” nødvendigvis må referere til den nærmeste forudgående stedsangivelse, som er Rendsborg (almanakoptegnelse af 7. april 1583), og den 8. april 1583 får på den måde også almanakdateringssted Rendsborg.

Almanakoptegnelse af 9. april 1583 F2’s tekst ydach war ieg her pae rae hussit met adellen wmdt turkenstur Oversættelse til nudansk I dag var jeg her på rådhuset sammen med adelen i forbindelse med tyrkerskatten.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) war (11) ieg (1) her pae (5; 23; 23 I) rae hussit (5; 22; 23 I; 24; 29a; 40) met (14) adellen (22) wmdt (8; 15) turkenstur (6 – begge ”u”er) 111

Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”wmdt”, d.e. ”om”. ”om” er i ældre dansk undertiden belagt som a) ”um” eller b) ”wm”, jf. Kalkar f.s.v.a. a) ”haffuer man møgel hafft i liff, tha scal han arle um morghen ædhæ søt kirsæquathe” (opsl. ”Haft”), ”moræ rot hængd um hals ær gooth for bolnæ koddæ” (opsl. ”Mor(e)rod”), og f.s.v.a. b) ”the drogis fast wm hielmen” (opsl. ”Drage”), ”ath dalige dagh naer IIII slaer wm morghen skall wtthesangh begyndis paa latin” (opsl. ”Ot(t) esang”).

Pkt. 2) ”styr” har i ældre dansk betydningen ”skat” / ”udredelse” (Kalkar opsl. ”Styr(e)”). Ordet skal vel læses ”Tyrkenstyr” – en fordanskning af tysk ”Türkensteuer”, som var en skat i Tyskland, der blev indført af Karl V for at finansiere anskaffelse af våben til kampen mod de tyrkiske / osmanniske invasioner langt op i Europa.

Pkt. 3) Sætningsdelen ”her på rådhuset” må betyde ”her på rådhuset i Rendsborg” da adelen jo er indbudt skriftligt til Rendsborg, og ”her” nødvendigvis må referere til den nærmeste forudgående stedsangivelse, som er Rendsborg (almanakoptegnelse af 7. april 1583). Herved bliver Rendsborg almanakdateringssted den 9. april 1583.

Almanakoptegnelse af 10. april 1583 F2’s tekst ydach bewillit dye holsster den turkent schat Oversættelse til nudansk I dag indvilligede holstenerne i [at betale] tyrkerskatten.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) bewillit (11; 24) dye (3; 12; 23 V) holsster (22) den (12) turkent schat (2b; 8; 40) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”holster”, d.e. ”holstenere” – pl. af sg.-formen ”holster”, jf ODS-angivelsen ”flt. d.s..”, dvs. ”flertal det samme” som entalsformen ”Holster”.

Pkt. 2) ”bewillit”, d.e. “invilligede“. Den „g“-løse form er vel influeret af middelnedertysk ”bewillen”, som det danske ord kommer af.

Pkt. 3) Holstenerne må selvsagt have indvilliget i at betale tyrkerskatten her den 10. april under deres ophold i Rendsborg. Men det indebærer så 112

ikke nødvendigvis at F2 også var i Rendsborg denne dag / hele denne dag.

Haderslev er nemlig brevdateringssted den 10. april 1583, hvilket så vel betyder, at F2 har været i Haderslev denne dag, hvortil han kan være ankommet fra Rendsborg den 9. eller 10. april 1583 og være returneret fra til Rendsborg den 10. april eller den 11. april 1583 (11. april har almanakdateringssted Rendsborg). Der er selvfølgelig også den mulighed at Haderslev-brevdateringen den 10. april 1583 er en fejldatering.

Almanakoptegnelse af 11. april 1583 F2’s tekst ydach sende ieg kansseller och ramel tyl hertzuch adolff at farlige per ransso och hannum samme dach war ieg her pae raethust och wylle hørre sachger menst hertzuch adolff raet war ichke tyl stede samme dach kam kansseler och rammel ygent Oversættelse til nudansk I dag sendte jeg kansleren og Ramel hen til hertug Adolf for at forlige ham og Peder Rantzau. Samme dag var jeg her på rådhuset og ville påhøre sager, men hertug Adolfs råder var ikke til stede.

Samme dag kom kansleren og Ramel tilbage.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) sende (59b) ieg (1) kansseller (22) och (2a) ramel tyl (3) hertzuch (2a) adolff (22) at (21) farlige (5) per (23 V) ransso (22; 38) och (2a) hannum samme dach (2a) war (11) ieg (1) her pae (5; 23; 23 I) raethust (5; 14; 23 I) och (2a) wylle (3; 11) hørre (22) sachger (2a; 22) menst (8) hertzuch (2a) adolff (19; 22) raet (5; 14; 23 I) war (11) ichke (2b) tyl (3) stede samme dach (2a) kam kansseler (22) och (2a) rammel (22) ygent (3; 8) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”sende”, d.e. ”sendte”. Forbindelserne ”ndt” og ”nt” udtales [nd] i nudansk i ordformer som ”sendte” og ”hente”, jf. SDO-udtalen [ˈhεndə] af ”hente”. Formen ”sendte” vil jeg gengive tilsvarende som [ˈsεndə] og det er så også den form vi møder hos F2 i Almanakkerne: ”sende” (d.e. ”sendte”). Se videre § 59.

Pkt. 2) ”kansseller”, d.e. ”kansleren”. Om brugen af den ubestemte form se pkt. 3) til almanakoptegnelse af 5. januar 1583.

Pkt. 3) “hertzuch“, d.e. “hertug“. Ordet er belagt på ganske mange måder i ældre dansk, jvf. Kalkar “hærtygh“, “hærtik“, “hærtighe“ (pl-form), “her113

tughe“ (pl-form), “hertoge“ (pl-form), “hertugæ“ (pl-form). Dansk „hertug“ er indlånt fra middelnedertysk “hertog“ (Nielsen 1989). ”tz“ i F2’s ”hertzuch“ (der transskriberet modsvarer et ”herzug“) må være influeret af middelhøjtysk, jvf. en form som “hertzoghen“ i DW. Pkt. 4) Hertug Adolf (1526-1586) var lillebror til C3 (1503-1559) og hertug Hans den Ældre (1521-1580). Ved delingen af hertugdømmerne i 3 dele i 1544 (Traktaten af 9. august 1544) havde han erhvervet den gottorpske del (Gottorp Slot med Slesvig og Husum med Ejdersted samt Åbenrå, Eckernförde, Kiel og i det østlige Holsten Oldenburg og Neustadt)239, medens hertug Hans den Ældre havde fået den haderslevske del (Haderslev, Tørning Len og Tønder med de nordfrisiske øer, samt Rendsburg og Fehmern)240 og C3 den sønderborgske del (Sønderborg med Sundeved, Als og Ærø, Flensborg med Bredsted, Segeberg med Oldesloe, Heiligenhafen, Itzehoe, Krempe og Wilster)241.

Pkt. 5) ”per ransso“, d.e. Peder Rantzau (ca. 1538-1595). Fra 1571 til 1590 var han amtmand i Flensborg. Om ham skriver Carøe: ”1581 deltog han paa Frederik ll’s Vegne i Forhandlingerne om Delingen af hertug Hans d. ældres Arv mellem Fred. II og hertug Adolf, og herfra skriver sig maaske Uvenskabet mellem ham og hertugen” (Carøe 1872-1873: 545)242.

239 Gregersen 1981: 254-255. Adolfs andel er af Johanne Skovgaard udspecificeret som følger: ”Adolf … fik den gottorpske Del med Gottorp Slot som Midtpunkt … Hertil hørte i Nordslesvig Aabenraa By og Amt, men Hovedbestanddelen var et stort sammenhængende sydslesvigsk Omraade, der strakte sig til midt i Angel og omfattede Gottorp Amt, Stapelholm Landskab, Sønder Gøs Herred (senere Husum Amt) og Ejdersted med Byerne Slesvig, Ekernførde og Husum” (Skovgaard 1937-1939: 346, se også det instruktive kort mellem side 346 og 347).

240 Gregersen 1981: 254. Hans den Ældres andel er af Johanne Skovgaard udspecificeret som følger: ” … Haderslev By og Amt, Tørning Len med den nordlige Del af Rømø, Tønder By og Amt, Løgumkloster samt Øerne Sild, Før Østerland, Nordstrand og Femern … ” (Skovgaard 1937-1939: 346, se også det instruktive kort mellem side 346 og 347).

241 Gregersen 1981: 254. C3’s andel er af Johanne Skovgaard udspecificeret som følger: ” … Als, Ærø, Sundeved, Flensborg By og Amt med Nørre Gøs Herred (Bredsted Landskab) samt Ryd Kloster.” (Skovgaard 1937-1939: 346, se også det instruktive kort mellem side 346 og 347). F2 overtog den sønderborgske del efter C3’s død i 1559 men overlod frivilligt Sønderborg med Sundeved, Als og Ærø til sin lillebroder Hans (den Yngre) på et møde i Flensborg i januar måned 1564 (Gregersen 1981: 270). Johanne Skovgaard udspecificerer den andel, der blev overladt Hans den Yngre som ” … Sønderborg og Nordborg Amter … foruden Pløn i Holsten.” (Skovgaard 1937-1939: 353).

242 Ved delingen af den Haderslevske del af hertugdømmerne efter Hans den Ældres død i 1580 mellem de 2 arveberettigede parter (F2 og hans mindre brødre på den ene side (i realiteten kun Hans (1545-1622), idet Magnus (1540-1583) i 1559 havde måttet opgive sine krav i hertugdømmerne mod at få overladt Øsel (nærmere bestemt 2 tredjedele af øen) og landskabet Wieck i Livland i Baltikum) og hertug Adolf på den anden side) fik F2 og hans lillebroder Hans i henhold til Flensborgtraktaten af 12. august 1581 Haderslev Amt med Tørning Len samt Rendsborg Amt, medens hertug Adolf fik Tønder og Løgum Kloster Amter, øerne Nordstrand og Fehmern samt klosteret Bordesholm i Holsten (Gregersen 1981: 273, Skovgaard 1937-1939: 361, se også det instruktive kort mellem side 360 og 361). Ved den i april 1582 indgåede delingstraktat mellem F2 og hans lillebror Hans fik Hans med Johanne Skovgaards ord ” … i Overensstemmelse med Frederik II’s Ønske dog kun en forholdsvis ringe Godsmængde i Haderslev Amt, idet Kongen som Erstatning for det manglende overlod ham Ryd Kloster ved Flensborg Fjords Sydkyst foruden Reinfeld Kloster i

114

Anvendelsen af formen „per“ for ”Peder“ er et af ikke så få udtryk for F2’s forkærlighed for anvendelse af hypokoristika om personer, der enten stod ham nær eller han kendte godt.

Pkt. 6) “raethust”, d.e. ”rådhuset”. Der mangler et ”e” i den bestemte endelse ”et” hos F2. ”her på rådhuset” må igen betyde ”her på rådhuset i Rendsborg” jvf. pkt. 3 under bemærkninger til almanakoptegnelse af 9. april 1583. 11. april 1583 får dermed almanakdateringssted Rendsborg.

Pkt. 7) ”menst”, d.e. ”men”, jf. Kalkar ”mens worder nogen ihielslagen i daabel, hand schall jordis under gallen” (opsl. ”Mens”) og ”huilcken by icke kunde taale saadan beleyring, mens gaffue dennem vnder hans vilie” (opsl. ”Mens”). Det udlydende ”t” er blot F2’s stumme ”t”.

Pkt. 8) ”raet”, d.e. ”råder”. Formen ”raet” må her opfattes som pluralis, jf. yderligere eksempler hos Kalkar: ”nogre Danmarckis riiges raadt”, ”wi skulde tilmæle fire vore raad” (opsl. ”Råd”), samt et yderligere eksempel fra almanakkerne, nemlig ”dye holsster raet” i almanakoptegnelsen af 14. april 1583.

Almanakoptegnelse af 13. april 1583 F2’s tekst ydach bleff her hørt sachger her pae scholttyt Oversættelse til nudansk I dag blev der påhørt sager her på slottet.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) bleff (22; 34) her hørt sachger (2a; 22) her pae (5; 23; 23 I) scholttyt (3; 4c; 13; 24) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”her” (det første ”her” i sætningen”), d.e. ”der”. I nyere dansk kan ”her” undertiden benyttes i stedet for ”der”, med ODS’s ord ”paa en maade, der stærkt nærmer det til at opfattes som trykløst ubest. subjekts-pron.”

(ODS II. her pkt. 6), jf eksemplet ”skeer det, at der kommer Nogen og spørger dig og siger: er her Nogen? da skal du sige: her er Ingen”. Hvis det også har været tilfældet tidligere vil det berettige oversættelsen ”blev der påhørt sager” ovenfor.

Pkt. 2) Med ”her på slottet” må menes ”her på Rendsborg Slot”, da ”her” Holsten.” (Skovgaard 1937-1939: 361).

115

nødvendigvis må referere til den nærmeste forudgående stedsangivelse, som er Rendsborg (almanakoptegnelse af 7. april 1583). Selvom det ikke fremgår om F2 selv var til stede på slottet, da der blev påhørt sager, angiver ”her”, der nødvendigvis må referere til den nærmeste forudgående stedsangivelse (som altså er Rendsborg), at F2 har opholdt sig i Rendsborg den pågældende dag (ligesom dagen i forvejen – den 12. aril 1583 – der har brevdateringssted Rendsborg), og den 13. april 1583 får dermed almanakdateringssted Rendsborg.

Almanakoptegnelse af 14. april 1583 F2’s tekst ydach hadde ieg dye holsster raet tyl gest bode minne och hartzuch adelff Oversættelse til nudansk I dag havde jeg de holstenske råder [egtl. holstenerråderne] til gæstebud – både mine og hertug Adolfs.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) hadde (22) ieg (1) dye (3; 12; 23 V) holsster (22) raet (5; 14; 23 I) tyl (3) gest (7) bode (9) minne (22) och (2a) hartzuch (2a) adelff (19; 22) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”holsster”, d.e. ”holstener”. ”holsster raet” betyder ”de holstenske råder” – egtl. ”’råderne der var holstenere” / ”holstenerråderne” / ”råderne fra Holsten”. Jf. på dansk titelen på et af brødrene Grimms mest kendte eventyr ”De bremer stadsmusikanter” – d.e. ”Stadsmusikanterne fra Bremen”.

Pkt. 2) ”a” i ”hartzuch” er vel en forskrivelse for ”e”, jf. pkt. 3 til almanakoptegnelse af 11. april 1583.

Pkt. 3) ”adelff”, d.e. ”Adolfs”. Den ”e”-holdige form må være en skrivefejl fra F2’s side.

Pkt. 4) Gæstebuddet har vel fundet sted på slottet i Rendsborg, da Rendsborg jo var den lokalitet den holstenske adel (og dermed også de holstenske råder) var skriftligt indbudt til. Derved bliver Rendsborg almanakdateringssted den 14. april 1583, hvor byen tillige er brevdateringssted.

116

Almanakoptegnelse af 15. april 1583 F2’s tekst ydach bleff hertzuch adolff och petter ransso farlych Oversættelse til nudansk I dag blev hertug Adolf og Peter Rantzau forligt.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) bleff (22; 34) hertzuch (2a) adolff (22) och (2a) petter (22; 35) ransso (22; 38) farlych (2a; 3; 5) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Vedr. formen ”hertzuch” indeholdende ”z”, se pkt. 3 til almanakoptegnelse af 11. april 1583.

Pkt. 2) ”farlych”, d.e. ”forligt”. Der mangler et ”t” til sidst hos F2. Måske endnu et tilfælde af falsk analogi hos F2, jf. pkt. 3 til almanakoptegnelse af 8. april 1583?

Pkt. 3) Den omstændighed at hertug Adolf og Peter Rantzau bliver forligt her den 15. april involverer ikke nødvendigvis F2’s tilstedeværelse i Rendsborg, hvilket til gengæld brevdateringsstedet Rendsborg på denne dato gør.

Almanakoptegnelse af 16. april 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl flenssbor och dye holsste raet bleff der ygent at hørre sachger Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Flensborg og de holstenske råder blev tilbage der for at påhøre sager.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) flenssbor (22; 37) och (2a) dye (3; 12; 23 V) holsste (22) raet (5; 14; 23 I) bleff (22; 34) der ygent (3; 8) at (21) hørre (22) sachger (2a; 22) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”holste” synes at blive anvendt ensbetydende med ovenstående ”holster”. Kalkar har et parallelt belæg ”hører ey the Holste herre til meth nogher ærffue læn ræt” (opsl. ”Ærvelænret”), jf. tillige ODS, der anfører en forældet form ”† Holst(e)” i betydningen ”holstener” (opsl. ”Holster”).

117

Pkt. 2) Med ”tilbage der” mener F2 givetvis ”tilbage der i Rendsborg”, da Rendsborg jo var den lokalitet den holstenske adel (og dermed også de holstenske råder) var skriftligt indbudt til. F2 er mao. taget fra Rendsborg til Flensborg her den 16. april 1583. Såvel Rendsborg som Flensborg er således almanakdateringssteder denne dag.

Almanakoptegnelse af 17. april 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl haddersschelff ygen Oversættelse til nudansk I dag tog jeg tilbage til Haderslev.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) haddersschelff (4c; 13; 22; 34; 52) ygen (3) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) F2 er taget tilbage til Haderslev fra Flensborg, hvortil han var ankommet den 16. april 1583. Haderslev er brevdateringssted den 18., 19., 20. og 21. april 1583 og F2 har derfor formentlig opholdt sig der fra den 17. til den 22. april, hvor han tager til Fyn.

Almanakoptegnelse af 21. april 1583 F2’s tekst ydach bleff dochtor wynsemt mint tenner Oversættelse til nudansk I dag blev doktor Vincent ansat hos mig.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) bleff (22; 34) dochtor (2b) wynsemt (3; 11; 50) mint (8) tenner (22) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”wynsemt”, d.e. ”Vincent”; F2 er – formodentlig på grund af en misforståelse af navnet – kommet til at udstyre det med et ”m” som næstsidste tegn i stedet for et ”n”.

Pkt. 2) ”tenner”, d.e. ”embedsmand” / ”ansat”. Egtl. er det ordet ”tjener”, der ligger bag, men F2 har nok ikke ansat en doktor som tjener. Lensmændene tituleres også normalt med ordet ”tjener”, f.eks. i adresser på kuverter: ”Os elskelige ærlig og velbyrdig NN, vor mand tjener og embedsmand på vort slot NN”. Ordet forkommer to gange i almanakkerne, begge gange 118

skrevet uden ”i”, altså som ”tenner” og ikke som ”tiener” eller ”tienner”.

Sidstnævnte form ”tienner” med dobbelt-”n” ses flere gange belagt hos Kalkar, jf. ”her S beskattid hannom ti dlr. af, for hand icke vilde tage fra kongens tienner CL, som vor ulofforvonden i alle maade” (opsl. ”Ulovforvunden”), ”thenn wordhaffuer, gode mendtz tienner giifue” (opsl. ”(V)årdhavre”) og ”MG hafver tagit tolsvin af kronens tienner i R til oldengield” (opsl. ”Toldsvin”).

Pkt. 3) Her den 21. april 1583 har F2 vel opholdt sig i Haderslev ud fra brevdateringsstedet denne dag (og de 3 forudgående dage) at dømme.

Almanakoptegnelse af 22. april 1583 F2’s tekst ydach dro ieg fra haddersschelff och tyl assen samme dach tyl onsse och samme dach tyl nuebar Oversættelse til nudansk I dag tog jeg fra Haderslev og til Assens. Samme dag til Odense og samme dag til Nyborg.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) fra haddersschelff (4c; 13; 22; 34; 52) och (2a) tyl (3) assen samme dach (2a) tyl (3) onsse (22; 29b) och (2a) samme dach (2a) tyl (3) nuebar (5; 6; 23 IV; 37) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”assen”, d.e. ”Assens” købstad beliggende i Odense Amt. Efterleddet i ”Assens” går tilbage til ordet ”næs”. At stednavnet mangler det udlydende ”s” hos F2 må skyldes en misopfattelse af navnet fra hans side.

Kilder: Trap Odense Amt: 176 ff., DS; GIG II 27 C3, 31 C1.

Pkt. 2) ”onsse”, d.e. ”Odense” købstad beliggende i Odense Amt. F2’s ”onsse” må opfattes som en fonetisk gengivelse af den folkelige udtale af ”Odense”, som lever videre i bedste velgående nu om dage i den lav-fynske udtale af stednavnet – i SDU gengivet som [ˈoonˌsə]. Den pågældende skrivemåde er belagt 4 gange som ”onsse” hos F2 (nemlig også den 2. maj 1583 samt den 25. og 29. juni 1584) og hans belæg er de først belagte gengivelser i dansk af stednavnet uden markering af spiranten mellem ”o” og ”n”.

Kilder: DS; GIG II 23 B2, 27 G2, 28 B2; Trap Odense Amt: 40 ff.

119

Pkt. 3) ”nuebar”, d.e. ”Nyborg” købstad beliggende i Svendborg Amt. Kilder: Trap Svendborg Amt: 597 ff., GIG II 28 F3; DS. Pkt. 4) Turen fra Haderslev til Assens er vel gået via færgestedet Årøsund, der ligger 14-15 km øst for Haderslev. Fra Årøsund har der været drevet færgefart til Fyn siden middelalderen. Sejlafstanden til Assens er kun 11-12 km. Fra Assens er man så via landjorden taget de omkring 75 km videre til Odense og Nyborg. Alt i alt en meget lang dagsrejse – om end med ophold undervejs.

Almanakoptegnelse af 23. april 1583 F2’s tekst ydach tyl andersscho samme dach tyl rosschyl Oversættelse til nudansk I dag [tog jeg] til Antvorskov. Samme dag [tog jeg] til Roskilde.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) tyl (3) andersscho (2b; 22; 38) samme dach (2a) tyl (3) rosschyl (2b; 3; 22; 27e) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”andersscho”, d.e. Antvorskov Slot / Kloster i Skt. Peders Landsogn i Slagelse Herred i Sorø Amt. Forleddet går iflg. DS tilbage til et af to homonymer *andwarth, der enten er et adjektiv med betydningen ”modvendt” eller et maskulint substantiv med betydningen ”overdragelse”. Efterleddet er ordet ”skov” (se § 38). Den moderne udtale af stednavnet er iflg. SDU [ˈɑndvåˌsgɔwʾ] / [ˈɑndvåˌsgåwʾ] – altså med et ”d”-element mellem forleddets ”n” og ”v”. Dette er muligvis sekundært indført influeret af skriftbilledet, for i 1916 har medlem af Stednavneudvalget Henrik Ussing noteret udtalen som [anvErsgÅw] henholdsvis [anErsgÅw]. F2 udelader aldrig ”d”-elementet (eventuelt skrevet ”td”), jf. ”andersscho” / ”anderscho” / ”antdersscho”, så hans notationer lægger sig for så vidt angår dette op ad de oprindelige skrivemåder med bevaret refleks af ”d”, der i ældre dansk skrives både ”d”, ”t” og ”dt”, jf. ”Andworhscogh” (1231), ”Antvordskow” (1241) og ”Andtuorschouff” (1260 / 1607). Udviklingen af delelementet ”*war” til ”er” som det fremstår hos F2 og Hjalmar Ussings [anErsgÅw] genfindes i ældre DS-belæg som ”Anderschouff” (1265 / 1607), ”Annderschouff Closter” (1274 / 1607), ”Anderschow” (1292). Tegnfølgen ”td” i 120

F2’s ”antdersscho” vil jeg betragte som resultat af en særlig F2’sk dysgrafisk metatese I: ”dt” > ”td” al den stund ingen DS-belæg opviser tegnfølgen ”td”, men altid – når de to delelementer optræder samtidigt – ”dt”, jf. ”Andtuorschouff closter” (1607), ”Anndtuorschouff” (1311 / 1607) og ”Andtvorskouff Slot” (1664).

Kilder: GIG III: 17 E2; Trap Sorø Amt: 812 f.; DS. Pkt. 2) F2 er sejlet fra Nyborg her den 23. april og fra Sjællandssiden af Store Bælt (eksempelvis fra Korsør) taget videre til først Antvorskov Kloster og efter et ophold der til Roskilde, hvor han forbliver til næste dag.

Pkt. 3) ”rosschyl”, d.e. købstaden Roskilde i Københavns Amt. Den ”e”-løse form ses belagt flere gange op gennem historien, jf. fra DS ”Roscel”, ”Roskild”, ”Roeskiold”, ”Raaschyld”. SDU angiver også to ”e”-løse udtaler, hvoraf den ene karakteriseres som lav-sjællandsk. Forbindelsen ”ld” er vel blevet assimileret til ”ll” / ”l” ligesom i nudansk, jf. ODS-udtalerne [ˈkilə] og [mil’] af ”kilde” og ”mild”, hvorfor F2 også har kunnet lade sig nøje med at skrive ”rosschyl”.

Kilder: DS; Trap Københavns Amt: 1017 f.; GIG III: 12 G2.

Almanakoptegnelse af 24. april 1583 F2’s tekst ydach dro ieg kobenhan Oversættelse til nudansk I dag tog jeg [til] København.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) kobenhan (45; 56) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”kobenhan”, d.e. København, nærmere bestemt Københavns Slot på Slotsholmen.

Pkt. 2) F2 har glemt et ”tyl” mellem ”ieg” og ”kobenhan”.

Pkt. 3) F2 er taget til København her den 24. april 1583 fra Roskilde, der er almanakdateringssted den 23. april 1583. I København forbliver han til den 26. apil 1583, hvor han tager til Kronborg.

121

Almanakoptegnelse af 25. april 1583 F2’s tekst ydach war ieg vde och besae mynne schybt samme dach satte ieg ammeral och høssment pae dennum Oversættelse til nudansk I dag var jeg ude og besigtige mine skibe. Samme dag ansatte jeg admiral og befalingsmænd på dem.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) war (11) ieg (1) vde (15) och (2a) besae (5; 23; 23 I) mynne (3; 22) schybt (2b; 3; 8) samme dach (2a) satte ieg (1) ammeral (22) och (2a) høssment (7; 8; 22; 27b) pae (5; 23; 23 I) dennum Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”vde”, d.e. ”ude”, nemlig på Holmen, hvor flåden holdt til i København.

Pkt. 2) ”schybt”, d.e. ”skibe”. Substantivet ”skib” kunne være uden endelse i pluralis i ældre dansk, jf. Kalkar ”try twsynd skiff”, ”naar stooræ skijb ligghe paa landhe”, ”bygge store skib”, ”de andre suenske skiff” overfor ”twende skijbbe” – med endelsen ”e”. F2’s form kan også være en jysk form – Feilberg opregner mange endelsesløse pluralisformer af ”skib”.

Pkt. 3) ”satte”, d.e. ”ansatte”, jf. ODS-eksempler som ”Skolemesterne settis af Superintendenten”, ”(amagernes) saa kaldte Schulteis, som Amtmanden sætter med sine fire tilforordnede Schepens eller Bisiddere” (opsl. ”Sætte” 2.2).

Pkt. 4) ”ammeral”, d.e. ”admiral”. Vedr. skrivemåden, jf. Kalkar ”ameralen” (d.e. ”admiralen”) og ”ammerall” (d.e. ”admiralskib”) under opsl. ”Ameral”. Ordet hidrører fra arabisk ”amīral” (chef og lignende), der ikke indeholder noget ”d”, der først er kommet ind senere i de europæiske sprog via afsmitning fra latin ”admirabilis” o.l.

Pkt. 5) ”høssment”, d.e. ”høvedsmænd / befalingsmænd”. F2’s skrivemåde afspejler formodentlig en afsnuppet udtale af forleddet ”høveds-”. Udtalen af forleddet angives i ODS som [ˈhø·ve(ð)s-], altså med muligt bortfald af [ð], hvorved udtalen bliver [ˈhø·ves-] hvorfra der ikke er synderlig langt til F2’s ”høss” (måske udtalt [ˈhø·s-] eller lignende).

Pkt. 6) ”dennum”, d.e. ældre dansk for ”dem”, jf. Kalkar: ”bogførerne wn122

derstaa dennum att indføre dannsche bøger” (opsl. ”Bogfører”), ”paa thet de kunde aff deris gaadtz bliffue riige, som dennum ombringede” (opsl. ”Ombringe”), ”wed bienenn slepte dennum tiill wanditt” (opsl. ”Ben”).

Almanakoptegnelse af 26. april 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl kronnebor Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Kronborg.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) kronnebor (22; 37) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”kronnebor”, d.e. ”Kronborg” i købstaden Helsingør i Frederiksborg Amt. Forleddets udlydende ”e” i F2’s skrivemåde ses også belagt i Danske Kancellis brevbøger, jf. eksempelvis ”Kroneborg” (SjR 1577-1578: 275b) og ”Kronneborg” (SjT 1579-1588: 181a). ”kronnebor” er F2’s favoritstavemåde (belagt 13x, hvortil kommer tre yderligere ”e”-holdige belæg, nemlig ”kronebo”, ”kronebor” og ”kronnebo”), og kun en enkelt gang møder vi den ”e”-løse form ”kronbor”, nemlig i almanakoptegnelse af 16. oktober 1584.

Pkt. 2) F2 er taget til Kronborg her den 26. april 1583 fra København, der er almanakdateringssted den 24. og (indirekte) den 25. april 1583. På Kronborg opholder han sig fra den 26. til den 29. april 1583, hvor han tager til Frederiksborg (Kronborg er brevdateringssted den 27., 28. og 29. april 1583).

Almanakoptegnelse af 27. april 1583 F2’s tekst ydach tachket hynchrich munssent aff fra tollent Oversættelse til nudansk I dag tog Henrik Mogensen sin afsked fra [sin ansættelse hos] tolden.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) tachket (2b; 24) hynchrich (2b; 3; 4a) munssent (8; 10) aff (22) fra tollent (8; 27e) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”tachket … aff … fra”, d.e. ”tog sin afsked fra”. Præterium af ”af123

takke”.

Pkt. 2) ”hynchrich munssent”, d.e. ”Henrik Mogensen Rosenvinge”, tolder ved Øresundstolden 1560-1583. Han er muligvis stoppet som tolder på grund af sygdom, idet han allerede den 11. juli 1583 omtales som afdød243.

Personnavnet ”Mogens”, ses belagt som både ”Mons” , ”Mohns” og ”Moenss” i DGP I, dvs. F2’s form er ”Mons” + ”sen” = ”Monssen” skrevet ”munssent” med udlydende stumt F2-”t”. ”Aftakningen” har givetvis fundet sted i Helsingør / på Kronborg, hvor F2 befandt sig i disse dage.

Kilder: KB 1580-1583: 701; Carøe 1872-1873: 546.

Almanakoptegnelse af 28. april 1583 F2’s tekst ydach bleff frerich leyel och dawitt hanssent toller ygent Oversættelse til nudansk I dag blev Frederik Lejel og David Hansen toldere i stedet [for Henrik Mogensen Rosenvinge].

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) bleff (22; 34) frerich leyel och (2a) dawitt (11; 14; 22) hanssent (8) toller (27e) ygent (3; 8) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”frerich”, d.e. ”Frederik. Der er formentlig tale om en afsnuppet talesprogsform af personnavnet Frederik , hvor stavelsen ”d” er blevet droppet. Fænomenet er omtalt i Christensen 2021: 128 under gennemgangen af Karen Rostrups tilskrift i Reedtz-eksemplaret af Etzliche Sprüche 1583.

Tilsvarende former ses belagt i DGP I: ”Frerick” og ”Frerikss” (sidste form med genitivsendelse ”ss”).

Pkt. 2) Tilnavnet ”leyel” gengives af Carøe som ”Lejel”. Frederik Lejel var rådmand i Helsingør 1565-1579 og borgmester 1591-1601. Fra 1583 har han så været tolder ved Øresundstolden (Carøe 1872-1873: 546). I DGP II er navnet omtalt under opsl. ”Leghel”, hvor man finder et par ældre belæg, der minder meget om F2’s form, nemlig ”Læyælh” og ”Leyll”. I Frederik 243 Jf. skrivelse ”Actum Nygaardt thend vj Julij Aar &c 1583” i hvilken de i næste almanakoptegnelse nævnte nye toldere Frederik Lejel og David Hansen ”Effthersom Gud Aldmechtig[s]te haffuer nu kaldett Hendrich Mogenßen fra thette forgengeligt” beskikkes som værger for dennes ”Efftherladendis Høstrw” Birgitte på hendes underdanige begæring (SjT 15: 236).

124

Lejels bestallingsbrev som tolder efter Henrik Mogensen Rosenvinge staves tilnavnet ”Leyell”. Før sin udnævnelse til tolder var Frederik Lejel tilknyttet tolden som toldskriver. Om hans og David Hansens bestalling som toldere i Helsingør se KB 1580-1583: 665 under den 28. april 1583.

Pkt. 3) I David Hansens bestallingsbrev som tolder efter Henrik Mogensen Rosenvinge staves tilnavnet ”Hanßen” – altså med dobbelt-”s” som hos F2. Før sin udnævnelse til tolder var David Hansen tilknyttet tolden som toldskriver.Om David Hansens og Frederik Lejels bestalling som toldere i Helsingør se KB 1580-1583: 665 under den 28. april 1583.

Pkt. 4) I forbindelse med udnævnelserne forordnede F2, at Frederik Lejel blev ansat som den øverste tolder og under ham David Hansen (”Och haffue wij naadig[s]t forordnitt for[skrevne] frederich Leÿell, att were Offuerst och Hoffuitt Mannd wdj sam[m]me wor Tholdtz bestilling. Och nest hanum Dauid hanßenn” (SjR 12: 282 – i ovennævnte skrivelse af 28. april 1583).

Pkt. 5) ”ygent”, d.e. ”til gengæld” / ”i stedet”, jf. Kalkar Tillæg: Igen 3). Jf. tilsvarende i ODS ”i stedet for” under opsl. ”igen” 8.3) ”Kort efter sendte Kong Karl et Gesandtskab til de Herrer-Statter, som . . forklarede, hvorfor Sverrig hafde forskudt Kong Sigismund udi Pohlen, og igien antaget Kong Karl til deres Konge.” og ”mange sagde deres Informatores af, og antog igien mig.”

Pkt. 6) ”toller”, d.e. ”toldere”. Der synes at mangle et pluralis-”e” til sidst.

Vel en forglemmelse. Eller en jysk form.

Pkt. 7) Embedsoverdragelserne har givetvis fundet sted i Helsingør / på Kronborg, hvor F2 befandt sig i disse dage.

Almanakoptegnelse af 29. april 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl frederssbor Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Frederiksborg.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) frederssbor (18; 22; 37) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Kronborg er brevdateringssted den 29. april 1583 så F2 er givetvis taget fra Kronborg til Frederiksborg denne dag.

125

Almanakoptegnelse af 30. april 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl rosschyl Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Roskilde.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) rosschyl (2b; 3; 22; 27e) Bemærkninger til teksten Pkt 1) ”rosschyl”, d.e. ”Roskilde”. Se pkt. 1 til almanakoptegnelse af 23. april 1583.

Pkt. 2) Frederiksborg er brevdateringssted den 30. april 1583 så F2 er givetvis taget fra Frederiksborg (hvortil han var ankommet den 29. april 1583) til Roskilde her den 30. april 1583.

126

Maj måned 1583

127

Fol. [A]6v i Schreibkalender 1583, indeholdende tekstdelen af almanakkens maj-opslag.

128

Fol. [A]7r i Schreibkalender 1583, indeholdende skrivedelen af almanakkens maj-opslag.

129

F2‘s tekst fra maj måned 1583 15830501 ydach dro ieg tyl sur samme244 dach tyl nuebor och mint soffye och245 meynne246 bunr247 war y haddersschelff 15830502 ydach dro ieg tyl schobo sum248 errich hardenberch borer249 samme250 dach tyl onsse 15830503 ydach dro ieg tyl assent samme dach tyl haddersscheffl 15830508 ydach batte ieg her y hawen och war det fursste gut gywe tyl løchke ament 15830509 ydach war251 ieg her pae haddersscheff252 met mint253 soffye och burn samme254 dach kam mint broder hans och hans gemal och tue aff hans elsste255 burn och hyet 15830510 ynat lae ieg neder y hawent 15830511 ydach dro ieg i256 yach met mint broder 15830513 ydach dro mint broder bur257 ygent samme258 dach dro ieg tyl rost yach 15830516 ydach dro ieg tyl solwych 244 Af F2 skrevet ”same”, med nasalbjælke over ”a”, d.e. ”samme”. Af Carøe transskriberet ”sam[m]e” i stedet for ”sa[m]me” (Carøe 1872-1873: 547).

245 F2 har placeret en ”pil op”-markør mellem ”och” og ”war” for at angive at en manglende forbindelse ”meynne bunr”, der er tilføjet over linjen, skal sættes ind her.

246 Af Christian Brandt fejlagtigt transskriberet ”meÿne”.

247 Af F2 skrevet ”bur” med nasalbjælke over ”u”, d.e. ”bunr”, da den underforståede nasal følger efter den vokal nasalbjælken er placeret over. Carøe transskriberer fejlagtigt forbindelsen ”bur[n]” (Carøe 1872-1873: 547). Og Christian Brandt og Johan Henrik Begtrup har tilsvarende ”burn”.

248 Af F2 skrevet ”su” med nasalbjælke over ”u”, d.e. ”sum”.

249 Christian Brandt transskriberer F2’s ”borer” som ”bor”. Johan Henrik Begtrup transskriberer formen ”bor er”, men det giver jo ingen mening.

250 Af F2 skrevet ”same” med nasalbjælke over ”a”, d.e. ”samme”. Af Carøe transskriberet ”sam[m]e” i stedet for ”sa[m]me” (Carøe 1872-1873: 547).

251 Af Carøe transskriberet ”var”, men der står ”war” i originalen (Carøe 1872-1873: 547).

252 Johan Henrik Begtrup transskriberer fejlagtigt stednavnet ”haddersschelff”.

253 Af F2 skrevet ”mit” med nasalbjælke over ”mit”, d.e. ”mint”.

254 Af F2 skrevet ”same” med nasalbjælke over ”a”, d.e. ”samme”. Af Carøe transskriberet ”sam[m]e” i stedet for ”sa[m]me” (Carøe 1872-1873: 547).

255 Christian Brandt transskriberer fejlagtigt formen ”elste”.

256 Johan Henrik Begtrup har glemt at få præpositionen ”i” med i sin transskribering.

257 Vel forskrivelse for ”burt” = ”bort”, se videre nedenfor under datoen. Carøe transskriberer uden videre fejlagtigt ordet som ”bur[t]” (Carøe 1872-1873: 547).

258 Af F2 skrevet ”same” med nasalbjælke over ”a”, d.e. ”samme”. Af Carøe transskriberet ”sam[m]e” i stedet for ”sa[m]me” (Carøe 1872-1873: 547).

130

15830517 ydach dro ieg tyl haddersschelff259 ygent 15830518 ynat260 brende kollynch261 bue messter part aff262 15830519 ydach war ieg met mint soffye och burn her pae harschelff vdent mint263 sont264 crisstyan war pae kollynch 15830520 ydach kam hans fan dunnen265 hyet met nogre duchger 15830521 ydach war ieg met mint266 soffye och tue døtter tyl gest her pae raehussyt 15830523 ydach dro ieg tyl hellewat y abenrae lent samme267 dach dro mint soffye tyl kollynch 15830524 ydach dro ieg tyl wroe det hørde mynt broder hans tyl y268 hadersschel269 lent 15830525 ydach dro ieg tyl rewsøe 15830527 ydach dro ieg tyl toscho samme dach tyl wamdrubt der war mynt soffye 15830531 ydach dro ieg tyl lerscho och mint soffye tyl nuegar

Almanakoptegnelse af 1. maj 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl sur samme dach tyl nuebor och mint soffye och meynne bunr war y haddersschelff 259 Johan Henrik Begtrup transskriberer fejlagtigt formen ”hadderschelff” 260 F2 har først skrevet sit vanlige ”ydach”, dernæst streget det ud og efterfølgende skrevet ”ynat” – i et ord.

Carøe og Christian Brandt transskriberer fejlagtigt forbindelsen som henholdsvis ”Y nat” (Carøe 1872-1873: 547) og ”y nat” i 2 ord.

261 Af F2 skrevet ”kollych” med nasalbjælke over ”y”, d.e. ”kollynch”.

262 Christian Brandt har fejlagtigt føjet sidste del af almanakoptegnelsen fra dagen efter (”crisstian war pae kollynch”) til også her. Denne sætningsstump står således hos Brandt både under den 18. og den 19. maj 1583, dog med den lille forskel at F2’s ”crisstyan” under den 18. maj er transskriberet forkert som ”crisstian”, men under den 19. maj er transskriberet korrekt som ”crisstÿan”.

263 Af F2 skrevet ”mit” med nasalbjælke over ”mit”, d.e. ”mint”.

264 Af F2 skrevet ”sot” med nasalbjælke over ”o”, d.e. ”sont”. Carøe har her transskriberet forbindelsen ”sö[n]t”, men der er intet diakritisk tegn udover nasalbjælken over ”o” hos F2 (Carøe 1872-1873: 547).

265 Af F2 skrevet ”dunne” med nasalbjælke over ”e”, d.e. ”dunnen”.

266 Johan Henrik Begtrup har fejlagtigt transskriberet F2’s ”mint” som ”mynt”.

267 Af F2 skrevet ”same” med nasalbjælke over ”a”, d.e. ”samme”. Af Carøe transskriberet ”sam[m]e” i stedet for ”sa[m]me” (Carøe 1872-1873: 548).

268 F2’s ”y” er fejlagtigt transskriberet ”y y” af Christian Brandt.

269 Forbindelsen ”ch” ikke skrevet ganske som den plejer af F2.

131

Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Sorø. Samme dag til Nyborg, og min Sofie og mine børn var i Haderslev.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) sur (10; 23 IV) samme dach (2a) tyl (3) nuebor (6; 23 IV; 37) och (2a) mint (8) soffye (3; 22; 23 V) och (2a) meynne (3; 4a; 4c; 22) bunr (4c; 49) war (11) y (3) haddersschelff (4c; 13; 22; 34; 52) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”sur”, d.e. ”Sorø”, nærmere bestemt det nedlagte kloster i Sorø.

Den efterledsløse form er belagt som ”Soor” i ældre kilder (DS). Jf. videre det i § 23 IV i Sproglige bemærkninger til F2’s sprog sagte om stednavnet.

Kilder: GIG III: 14 E3 og 15 A3; Trap Sorø Amt: 625 f.

Pkt. 2) Roskilde er almanakdateringssted den 30. april 1583 så F2 er givetvis taget fra Roskilde til Sorø og derfra videre mod og over Store Bælt til Nyborg dagen efter, altså her den 1. maj 1583.

Almanakoptegnelse af 2. maj 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl schobo sum errich hardenberch borer samme dach tyl onsse Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Skovsbo, hvor Erik Hardenberg bor. Samme dag til Odense.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) schobo (2b; 38) sum (10) errich (2b; 22) hardenberch (2a) borer (4a; 23 III) samme dach (2a) tyl (3) onsse (22; 29b) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”schobo”, d.e. ”Skovsbo” i Rynkeby Sogn i Bjerge Herred i Odense Amt. En parallel form til F2’s ”schobo” – nemlig ”Skoffbo” – uden ”s” sidst i forleddet ses belagt i 1482.

Skovsbo ligger ca. 14 km NV for Nyborg og ca. 15 km Ø for Odense.

Kilder: DS; Trap Odense Amt: 290, 292; Carøe 1872-1873: 547; GIG II: 28 D2.

132

Pkt. 2) F2 er givetvis taget fra Nyborg (hvortil han var ankommet den 1. maj 1583) til Skovsbo og derfra videre til Odense her den 2. maj 1583.

Pkt. 3) ”errich hardenberch”, d.e. Erik Hardenberg (ca. 1529-1604). Lensmand på Hagenskov og rigsråd fra 1581. I sin studietid i Wittenberg var han i huset hos Philip Melanchton. F2 havde haft ham ansat som hofjunker en tid. Han deltog i såvel felttoget til Ditmarsken som Den Nordiske Syvårskrig. Skovsbo havde han erhvervet i 1561.

Pkt. 4) Vedr. formen “onsse“ se pkt. 2 til almanakoptegnelse af 22. april 1583.

Almanakoptegnelse af 3. maj 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl assent samme dach tyl haddersscheffl Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Assens. Samme dag til Haderslev.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) assent (8) samme dach (2a) tyl (3) haddersscheffl (4f; 13; 22; 34; 52) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”assent”, d.e. ”Assens”, jf. pkt. 1 til almanakoptegnelse af 22. april 1583. Det er den samme form ”assen” vi møder her, blot med et stumt ”t” vedføjet.

Pkt. 2) F2 er vel taget fra Odense (hvortil han var ankommet den 2. maj 1583) til Assens og derfra med færge / båd til Jylland og videre til Haderslev her den 3. maj 1583. I Haderslev opholdt han sig herefter fast – kun afbrudt af en jagtudflugt (hvorhen?) den 11. maj 1583 – frem til den 13. maj, hvor han tager på jagt til Roost. Haderslev er brevdateringssted den 4., 5., 6., 7., 8., 9. 10. og 12 maj 1583. Og almanakdateringssted den 3., 8., 9. og 10. maj 1583.

Almanakoptegnelse af 8. maj 1583 F2’s tekst ydach batte ieg her y hawen och war det fursste gut gywe tyl løchke ament 133

Oversættelse til nudansk I dag badede jeg her i haven – og det var første gang [jeg gjorde det]. Gud give [det måtte være] til lykke – amen.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) batte (14; 22) ieg (1) her y (3) hawen (11) och (2a) war (11) det fursste (22; 49) gut (14) gywe (3; 11) tyl (3) løchke (2b) ament (8) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”batte”, d.e. ”badede”. Hvis ”tt” står for ”d” (den selvsamme form staves under den 28. december 1584 ”badde”) står vi med en form ”bade”, der er identisk med infinitiven. I nudansk daglig tale er den udtalemæssige forskel på ”bade” og ”badede” rent ud uhørlig (hvad den måske også var i F2’s ører). Egentlig burde udtalen af præteritumformen være [ˈba·ðəðə], ligesom præteritum af ”more” udtales [ˈmo·rəðə]. To gange [ðə] efter hinanden er dog for meget af det gode og et af dem falder væk i udtalen (haplologi) og man står tilbage med en form, der udtalemæssigt er identisk med infinitiven. Kun konteksten afgør hvilken af formerne det drejer sig om.

Det vil her være på sin plads at minde om at forbindelsen [ðəð] heller ikke har gode kår i nudansk, hvor enten det sidste [ð] udtales som klusil [d], jf. [ˈba·ðəd] (d.e. ”badet” – præteritum participium passiv af ”bade”) eller det første [ð] falder væk, jf. [ˈkr̥o·nbla?əð] (d.e. ”kronbladet”)270.

Pkt. 2) Med ”her y hawen” kan ikke menes andet end ”her i haven på Haderslevhus”, da ”her” nødvendigvis må referere til den nærmeste forudgående stedsangivelse, som er Haderslev(hus) (almanakoptegnelse af 7. april 1583).

Badet F2 så glad taler om har fundet sted i det lysthus med badstue på Haderslevhus, der blev opført på slotsgrunden i 1579 (Trap Haderslev Amt: 141). Det brændte i efteråret 1587. Planlægningen af og arbejdet med badstuens genopførelse fremgår af skrivelser til Kristoffer Valkendorf af 11. oktober 1587 (KB 1584-1588: 834), 6. november 1587 (KB 1584-1588: 851 f.) og 19. november 1587 (KB 1584-1588: 858).

Pkt. 3) ”løchke”, d.e. ”lykke”. Former med ”ø” for ”y” enten i opslagsformen eller i afledninger heraf ses belagt i ældre dansk, jf. Kalkar ”ficthe, som løckhen hwn gaffue” (opsl. ”Lykke”), ”hand bleff en løcksalig mand” (opsl. ”Lyksalig), ”indtil hand fick at vide, om Herren haffde ladet hans 270 Eksemplerne er fra Andersen og Hjelmslev 1964: 346. Poul Andersen skriver sammesteds rent ud: ”Forbindelsen ðəð yndes ikke”.

134

reyse løckis eller ey” (opsl. ”Lykkes”).

Almanakoptegnelse af 9. maj 1583 F2’s tekst ydach war ieg her pae haddersscheff met mint soffye och burn samme dach kam mint broder hans och hans gemal och tue aff hans elsste burn och hyet Oversættelse til nudansk I dag var jeg her på Haderslev[hus] med min Sofie og mine børn. Samme dag kom min broder og hans hustru og to af hans ældste børn også hertil.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) war (11) ieg (1) her pae (5; 23; 23 I) haddersscheff (13; 22; 34; 52) met (14) mint (8) soffye (3; 22; 23 V) och (2a) burn (49) samme dach (2a) kam mint (8) broder hans och (2a) hans gemal och (2a) tue (10; 23; 23 IV) aff (22) hans elsste (7; 22; 27c) burn (49) och (2a) hyet (3; 14; 23 V) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”gemal”, d.e. ægtefælle, hvilket her vil sige hustru. Eksemplerne i Kalkar refererer alle til kvindelige ægtefæller, men om det betyder at ordet i ældre dansk i hovedsagen har været anvendt om hustruer skal jeg ikke kunne sige. Hos Holberg betegner ”gemahl” snart mandlig, snart kvindelig ægtefælle. I ODS er”gemal” i betydningen ”gemalinde” forsynet med et kors. Og nu om dage kan ”gemal” kun betegne en mandlig ægtefælle – en kvindelig ægtefælle hedder en ”gemalinde”.

Pkt. 2) ”haddersscheff”, d.e. ”Haderslev”. Efterleddets ”l” er af en eller anden grund gået tabt.

Pkt. 3) F2’s lillebroder Hans (1545-1622) var i 1583 gift med Elisabeth af Braunschweig-Grubenhagen (1550-1586), med hvem han på daværende tidspunkt allerede havde tolv børn – Dorothea, Christian, Ernst, Alexander, August, Marie, Hans Adolf, Anna, Sophie, Elisabeth, Frederik og Margrete. Yderligere to børn – Philip og Albrecht – kom til inden hustruens død i 1586. I sit andet ægteskab – med Agnes Hedvig af Anhalt (1593-1616) fik han yderligere 9 børn (Eleonora, Anna Sabine, Hans Georg, Joachim Ernst, Dorothea Sibylla, Dorothea Maria, Bernhard, Agnes Magdalene og Eleonora Sophie).

135

Med udtrykket ”to af hans ældste børn” mener F2 formodentlig hans to ældste børn, jf. pkt. 2 til almanakoptegnelse af 6. marts 1584, hvor det af F2 hyppigt anvendte udtryk ”to af … mine ældste døtre”, der formentlig betyder ”mine to ældste døtre”, omtales. Det vil så sige at Hans formentlig medbringer sine to ældste børn Dorothea (på 13 år) og Christian (på 12 år).

Almanakoptegnelse af 10. maj 1583 F2’s tekst ynat lae ieg neder y hawent Oversættelse til nudansk I nat lå jeg nede i haven.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ynat (3; 41) lae (5; 23; 23 I) ieg (1) neder y (3) hawent (8; 11) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”ynat”, d.e. ”i nat”. F2 skriver præpositionsforbindelsen i et ord, ligesom han skriver ”ydach”. ODS opviser talrige eksempler af den sammenskrevne forbindelse, jf. blot ”inat” under følgende opslagsord: ”Taterfolk”, ”Voldsmand”, ”Graane II”, ”Fjermer” osv.

Pkt. 2) ”neder”, d.e. ”nede”. ”neder” i betydningen ”nede” ses belagt hos Kalkar, jf. følgende citat: ”wore borgemestere pleige at stoo neder i kircken oc oppe fore choret.”

Pkt. 3) F2’s morsomme kommentar i almanakken kunne tyde på at han ikke har kunnet få nattero på slottet grundet familiebesøget og derfor er gået ned i haven for at overnatte i lysthuset (se herom ovenfor under almanakoptegnelse af 8. maj 1583).

Med ”neder y hawent” kan der ikke menes andet end ”nede i haven på Haderslevhus”.

Almanakoptegnelse af 11. maj 1583 F2’s tekst ydach dro ieg i yach met mint broder Oversættelse til nudansk I dag tog jeg på jagt med min broder.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) i yach (2a; 3) met (14) mint (8) broder Bemærkninger til teksten 136

Pkt. 1) Målet for jagtudflugten omtales ikke, men det må have været et sted i omegnen af Haderslev.

Almanakoptegnelse af 13. maj 1583 F2’s tekst ydach dro mint broder bur ygent samme dach dro ieg tyl rost yach Oversættelse til nudansk I dag tog min broder igen afsted. Samme dag tog jeg til Roost. Jagt.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) mint (8) broder bur (10) ygent (3; 8) samme dach (2a) dro (51) ieg (1) tyl (3) rost yach (2a; 3) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”bur”, d.e. ”bort”. Af F2 her skrevet uden udlydende ”t”. Den ”t”-løse form forekommer 8x hos F2, medens den ”t”-holdige form er belagt 13x.

Den eneste forklaring på den ”t”-løse form jeg kan komme på er at den skyldes en falsk analogi: F2 kan under indtryk af eksistensen (i hans private skriveunivers) af et ordpar som ”sum” (d.e. ”som”) / ”sumt” (d.e. ”som” + stumt ”t”) ved en falsk analogi mellem det stumme ”t” i ”sumt” og det reelle ”t” i ”burt”, have ladet det reelle ”t” i ”burt” falde, hvorved den ”t”-løse form ”bur” er opstået.

Pkt. 2) Hertug Hans med familie er vel taget afsted fra Haderslev, da der ikke nævnes noget om at hans familie var med på den under almanakoptegnelse af 11. maj 1583 omtalte jagt og derfor vel har opholdt sig permanent i Haderslev under familiebesøget. Haderslev har vel også været udgangspunkt for F2’s efterfølgende jagttur til Roost.

Pkt. 3) ”rost”, d.e. byen Roost i Arrild Sogn i Hviding Herred i Tønder Amt. Stednavnet ses belagt i ældre kilder som bl.a. ”Rost” og ”Roest”.

Kilder: DS; Trap Tønder Amt: 592 ff.; Carøe 1872-1873: 547; GIG II: 29 F3, 33 F1.

Pkt. 4) F2 er muligvis blevet i Roost helt frem til den 16. maj, hvor han tager til Solvig. Hverken almanakkerne eller brevbøgerne røber noget om hvor F2 har opholdt sig den 14. og 15. maj 1583.

Pkt. 5) Foran ”yach” mangler tilsyneladende præpositionen ”i” / ”y”.

137

Der er hos F2 belagt 6 præpositionsløse forbindelser af typen ”iach” / ”yach” / ”iacht”, der står overfor 19 præpositionsholdige forbindelser af typen ”i iach” / ”i yach” / ”y iach” / ”i iacht” / ”y iacht” / ”y yacht”.

Alle 6 præpositionsløse forbindelser er af typen stednavn + ”iach” / ”yach” / ”iacht”271. I 5 af tilfældene har Carøe på eget initiativ placeret et ”;” mellem stednavn og ”iach” / ”yach” / ”iacht”, hvilket må betyde så meget som, at han opfatter størstedelen af de præpositionsløse former som nominale sætninger uden verbal, dvs. ”Jagt” = ”Vi var på jagt”. Hvorfor belægget i nærværende almanakoptegnelse for den 13. maj 1583 ikke er blevet behandlet på samme måde af Carøe skal jeg ikke kunne sige.

Da der findes andre helt ubestridelige verballøse nominalsætninger anvendt i Almanakkerne, jf. ”bedach” (under den 29. og 30. januar 1583) og ”bedachge” under den 19. og 20. november 1583, har jeg valgt at følge i Carøes fodspor f.s.v.a. samtlige 6 forekomster.

Fraværet af præpositionen ”i” / ”y” foran forlydende ”i” / ”y” kunne – skal det medgives – eventuelt også skyldes at det – i det mindste i hurtig tale – har været svært at høre om der overhovedet var nogen præposition foran nominet, og at F2 derfor havde valgt en gang imellem ikke at lade den komme skriftligt til udtryk. Den mulighed skal man ikke se helt bort fra.

Flertallet af de præpositionsholdige forbindelser kunne behandles på samme måde og en sætning ”I dag tog jeg til NN på jagt” erstattes af sætningen ”I dag tog jeg til NN. På jagt.” Jeg har nu valgt ikke at gøre det.

Almanakoptegnelse af 16. maj 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl solwych Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Solvig.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) solwych (2a; 3; 11) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”solwych”, d.e. ”Solvig” – en gård i Hostrup Sogn i Slogs Herred i Tønder Amt. Gården solgtes af Erik Lange til F2 den 18. juni 1583 (jf.

(KS 1: 266), og allerede en uges tid efter – 24. juni 1583 – mageskiftede 271 De pågældende præpositionsløse forbindelser er placeret i almanakoptegnelserne af 13. maj 1583, 29. juli 1583, 10. oktober 1583, 14. oktober 1583, 25. november 1583 og 9. november 1584.

138

F2 Solvig til Melchior Rantzau mod Tovskov (jvf. KS 1: 268). Se også om Solvig og Tovskov under almanakoptegnelse af 27. maj 1583 og almanakoptegnelse af 24. juni 1583.

F2 har vel været på besigtigelse af ejendommen her den 16. maj 1583.

Gårdnavnet ses belagt i ældre tid i former, der minder meget om F2’s, jf. ”Sollwich”, ”Solwigh”, ”Solwick”, ”Solwig” og ”Solwyck”.

Kilder: Carøe 1872-1873: 547; Trap Tønder Amt: 713, 716 ff.; DS; JR 3: 534; KS I: 266 ff.; GIG II: 37 D2.

Pkt. 2) Det fremgår ikke hvorfra F2 er taget til Solvig, men det kan meget vel have været fra Roost, hvortil han var ankommet den 13. maj 1583 (jf. denne datos almanakoptegnelse).

Pkt. 3) Haderslev er brevdateringssted her den 16. maj 1583, hvilket umiddelbart må virke forvirrende, da almanakken først dagen efter indeholder oplysning om af F2 er taget tilbage til Haderslev. Men det skyldes at det refererede brev ikke er et egentligt kancellibrev men et brev fra dronningen til fruerne Hilleborg Bilde og Anne Holck, der – helt uden for sædvane – er blevet protokolleret i SjT 15: 221.

Kancelliets overskrift på det pågældende brev ”Schreffuitt paa Haderßleff­ huß thend 16 Maij Aar &c 1583.” er: ”Drottningens Breff wdgangen till Frw Hilleborg Bilde och Frw Anne Holck att the skulle were tillstede wdj Haderßleff till hindis Forløßnings thiid Vt Sequitur &c” Brevet indledes: ”Sophia med Gudtz Naade Danmarckis Norgis Wendis och Gottis Drottning, Jndføddt wdj Meckelborg Hertuginde wdj Sleßuig Holsten &c” Fruerne bliver i brevet bedt om at være tilstede hos dronningen på Haderslevhus ”till Petrj och Paulj Dag, som er thend 29. Junij førstkommendis” – men så var de også i god tid for Sofie blev først forløst næsten en måned efter, nemlig den 26. juli 1583.

Brevet er holdt i pluralis (”Wiider”, ”Ether”, ”Attj”, ”.j.”, ”kunde”), hvilket ikke skyldes at det er et fællesbrev til de to damer – de har givetvis modtaget hver deres eksemplar – men at damerne i disse kredse i modsætning til mændene i det mindste på skrift ikke tiltaltes med ”du” og singularis, men med ”I” og pluralis.

139

Brevkopien af dronning Sofies brev til Hilleborg Bilde og Anne Holck af 16. maj 1583 (SjT 15: 221).

Almanakoptegnelse af 17. maj 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl haddersschelff ygent Oversættelse til nudansk I dag tog jeg tilbage til Haderslev.

140

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) haddersschelff (4c; 13; 22; 34; 52) ygent (3; 8) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) F2 er formentlig taget til Haderslev fra Solvig her den 17. maj 1583.

Solvig var han ankommet til dagen før – nemlig den 16. maj 1583. Haderslev er brevdateringssted den 17. maj 1583.

F2 har opholdt sig i Haderslev frem til den 23. maj 1583 med en enkelt afstikker til Vamdrup den 19. maj 1583 (hvor Vamdrup er brevdateringssted).

Haderslev er almanakdateringssted den 17., 19., 20. og 21. maj 1583 og brevdateringssted den 17., 18., 19., 20., 21. og 22. maj 1583.

Almanakoptegnelse af 18. maj 1583 F2’s tekst ynat brende kollynch bue messter part aff Oversættelse til nudansk I nat nedbrændte det meste af Kolding By. F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ynat (3; 41) brende (7; 59b) kollynch (3; 27e; 58) bue (6; 23 IV) messter (22) part aff (22) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Vedr. den sammenskrevne form ”ynat” se pkt. 1 til almanakoptegnelse af 10. maj 1583.

Pkt. 2) ”brende … aff”, d.e. ”nedbrændte”. Verbet ”afbrænde” er her intransitivt, jf. Holberg ”naar en Gaard afbrænder” (ODS-eksempel – opsl. ”Afbrænde”) samt Kalkar-belægget ”der afbrænde 9 aff de beste allgader.” (opsl. ”Adelgade”).

Branden, der omtales, er den store brand, der ramte især den østlige del af Kolding natten til den 18. maj 1583.

Pkt. 3) ”mester part”, d.e. ”det meste af” / ” største delen af”. Nogen nærmere forklaring på forbindelsen er jeg ikke i stand til at give.

Pkt. 4) F2 har opholdt sig i Haderslev den 18. maj 1583, da Haderslev er brevdateringssted denne dag. Så han har ikke selv været vidne til branden.

141

Almanakoptegnelse af 19. maj 1583 F2’s tekst ydach war ieg met mint soffye och burn her pae harschelff vdent mint sont crisstyan war pae kollynch Oversættelse til nudansk I dag var jeg her på Haderslev[hus] sammen med min Sofie og børnene når bortses fra min søn Kristian, [der] var på Kolding[hus].

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) war (11) ieg (1) met (14) mint (8) soffye (3; 22; 23 V) och (2a) burn (49) her pae (5; 23; 23 I) harschelff (4c; 13; 22; 52) vdent (8; 15) mint (8) sont (8; 45) crisstyan (3; 22; 55) war (11) pae (5; 23; 23 I) kollynch (3; 27e; 58) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”harschelff”, d.e. ”Haderslev”. Et par ældre belæg ”Harsleff” og ”Harslev” (DS Haderslev Amt: 4) matcher – på nær metatesen – fuldstændigt F2’ skrivemåde. DS anfører udtalen [ha.slə] med kontraktion af ”ader”.

Den udtale af forleddet har F2 på vanlig vis ramt meget præcist med sin skrivemåde ”har”.

Pkt. 2) ”vdent”, d.e. ”fraregnet” / ”når bortses fra” / ”undtagen” / ”med undtagelse af”, jf. f.s.v.a. denne betydning følgende citat fra Kalkar: ”han solde 30 tusind iødeske krigsmend vden dennom, han skenckte A.” (opsl. ”Uden”) og følgende citater fra ODS: ”Alle gaae uden Storveziren”, ”Meubler var der . . ingen af, uden en stor, bred Kasse, han brugte til Seng” (opsl. ”Uden”).

Pkt. 3) Udover at være almanakdateringssted er Haderslev tillige brevdateringssted her den 19. maj 1583. Derudover er Vamdrup brevdateringssted denne dag, hvilket må indebære at F2 har været en tur i Vamdrup, men højest har kunnet opholde sig der så længe at han har kunnet være tilbage i Haderslev senest næste dag.

Almanakoptegnelse af 20. maj 1583 F2’s tekst ydach kam hans fan dunnen hyet met nogre duchger Oversættelse til nudansk I dag kom Hans van Tunen hertil med nogle duge.

142

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) kam hans fan dunnen (22) hyet (3; 14; 23 V) met (14) nogre duchger (2a; 22) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”hans fan dunnen” – i Almanakoptegnelse af 13. juni 1583 omtales han som ”fan tunnen”, så måske skal navnes fortolkes som det hollandske tilnavn ”van Tunen”, skrevet af F2 snart som ”dunnen” med ”nn” = ”n” (§ 22) og initialt ”d”, snart som ”fan tunnen” med ”nn” = ”n” (§ 22) og initialt ”t”. Da jeg ikke ved hvem personen var kan jeg ikke komme det nærmere i denne omgang. Vedr. ”fan” se pkt. 2 til almanakoptegnelse af 8. april 1583.

Pkt. 2) ”nogre”, d.e. ”nogle”. Flertalsform af ”noger” (d.e. ”nogen”). Jf. Kalkar ”giør nogre gierninger, som hand schall udbandis aff landit for” (opsl. ”Udbande”), ”ther som nogre aff the hellige apostele møtte wdi samme raad oc wore biisijdere wdi alle domme” (opsl. ”Bisiddere”), ”thersom brudgammen will om tiisdagen bede nogre hans wenner till seg udi sitt hus” (opsl. ”Tirsdagsbryllupskost”).

Pkt. 3) ”duchger”, d.e. ”duge” eller ”tæpper”. Flertalsformen på ”er” ses belagt hos Kalkar ”linklæder, tørreklæder oc svededuger” (opsl. ”Linklæde”).

Pkt. 4) Med ”hyet” må menes ”her til Haderslev”, da ”hid” nødvendigvis må referere til den nærmeste forudgående stedsangivelse, som er Haderslev (jf. almanakoptegnelse af 19. maj 1583). Haderslev er tillige brevdateringssted her den 20. maj 1583.

Almanakoptegnelse af 21. maj 1583 F2’s tekst ydach war ieg met mint soffye och tue døtter tyl gest her pae raehussyt Oversættelse til nudansk I dag var jeg sammen med min Sofie og to af mine døtre på besøg her på Rådhuset.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) war (11) ieg (1) met (14) mint (8) soffye (3; 22; 23 V) och (2a) tue (10; 23; 23 IV) døtter tyl (3) gest (7) her pae (5; 23; 23 I) raehussyt (3; 5; 22; 23 I; 24; 29a) 143

Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”døtter”, d.e. ”døtre”. Formen ”døtter” er den gamle flertalsform af ”daatter”, jf. Kalkar ”hand skal tage eders døtter til stegers piger oc bagersker” (opsl. ”Stegerspige”), ”i skulle icke tage eder sønner høstruer aff hedningernis døtter, paa det de icke skulle forkere deris sind” (opsl. ”Forkere”), ”han fødhe sønær ok døttær” (opsl. ”Dåtter”).

Pkt. 2) Med ”her pae raehussyt” må menes ”her på rådhuset i Haderslev” da ”her” nødvendigvis må referere til den nærmeste forudgående stedsangivelse, som er Haderslev (jf. almanakoptegnelserne af 19. og 20. maj 1583). Haderslev er også brevdateringssted denne dag.

Almanakoptegnelse af 23. maj 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl hellewat y abenrae lent samme dach dro mint soffye tyl kollynch Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Hellevad i Åbenrå Len. Samme dag tog min Sofie til Kolding.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) hellewat (11; 14) y (3) abenrae (5; 23; 23 I) lent (8) samme dach (2a) dro (51) mint (8) soffye (3; 22; 23 V) tyl (3) kollynch (3; 27e; 58) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”hellewat”, d.e. ”Hellevad”, by i Hellevad Sogn i Sønder Rangstrup Herred i Åbenrå Amt. En del ældre kilder opviser former med ”t” i efterleddet ligesom hos F2, jf. ”Hællæwath”, ”Hellewadt”, ”Heldewadt”, ”Heldewat”.

Kilder: Trap Åbenrå Amt: 866, Carøe 1872-1873: 548, DS; GIG II: 33 G2, 34 B2.

Pkt. 2) Det omtales ikke hvorfra F2 er taget til Hellevad denne dag. Men det kan meget sandsynligt tænkes at være fra Haderslev.

Almanakoptegnelse af 24. maj 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl wroe det hørde mynt broder hans tyl y hadersschel lent 144

Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Vrå i Haderslev Len – det tilhørte min broder Hans.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) wroe (9; 11; 23; 23 III) det hørde (59b) mynt (3; 8) broder hans tyl (3) y (3) hadersschel (4c; 13; 22; 52) lent (8) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”wroe”, d.e. ”Vrå” i Nustrup Sogn i Gram Herred i Haderslev Amt iflg. Carøe. Denne lokalitet er anført som gård i Trap – uden bemærkninger om ejerforhold.

Vrå i Nustrup Sogn ses belagt med DS-formen ”Wroe” (som hos F2) i 1460.

Kilder: DS; Carøe 1872-1873: 548; Trap Haderslev Amt: 292; GIG II: 25 G3.

Pkt. 2) Det omtales ikke hvorfra F2 er taget til Vrå denne dag, men det kunne være fra Hellevad, dersom F2 har overnattet der fra dagen i forvejen Pkt. 3) ”hadersschel”, d.e. ”Haderslev”. Der mangler et ”v” / ”ff” til sidst.

Som følge af at den meget lange almanakoptegnelse af 9. maj 1583 fylder en stor del af højre margin ud har der nærmest ikke været plads til hele stednavnet.

Almanakoptegnelse af 25. maj 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl rewsøe Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Revsø.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) rewsøe (11; 23 VI) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”rewsøe”, d.e. ”Revsøgård” i Sommersted Sogn i Gram Herred i Haderslev Amt. Revsøgård solgtes i 1572 til F2, der året efter overdrog godset til hertug Hans den Ældre, efter hvis død i 1580 godset atter blev kongeligt.

Af ældre DS-belæg af stednavnet kan nævnes ”Reffsøe” fra 1604-1605, der er meget lig F2’s form.

145

Kilder: Carøe 1872-1873: 548; DS; Trap Haderslev Amt: 264 ff.; GIG II: 26 C2.

Pkt. 2) Det omtales ikke hvorfra F2 er taget til Revsø denne dag, men det kunne være fra Vrå, dersom F2 har overnattet der fra dagen i forvejen.

Almanakoptegnelse af 27. maj 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl toscho samme dach tyl wamdrubt der war mynt soffye Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Tovskov. Samme dag til Vamdrup – der var min Sofie.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) toscho (2b; 38) samme dach (2a) tyl (3) wamdrubt (8; 11; 53) der war (11) mynt (3; 8) soffye (3; 22; 23 V) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”toscho”, d.e. ”Tovskov” – borg i Sommersted Sogn i Gram herred i Haderslev Amt. Melchior Rantzau mageskiftede 24. juni 1583 Tovskov mod Solvig til F2. Se nærmere om Solvig og Tovskov under almanakoptegnelse af 16. maj 1583 og almanakoptegnelse af 24. juni 1583. F2 har vel inspiceret stedet her den 27. maj 1583.

To ældre former ses belagt med ”v”-løst efterled, nemlig ”Towscho” (udat.

1480-1500) og ”Towscho” (1564).

Kilder: DS; Carøe 1872-1873: 548; Trap Haderslev Amt: 265 ff.

Pkt. 2) ”wamdrubt”, d.e. Vamdrup i Vamdrup Sogn i Anst Herred i Ribe Amt. Med Vamdrup menes formentlig hovedgården Vamdrupgård som blev mageskiftet til Kronen af Peder Rantzau for Trøjborg i 1579 (mageskifte af 17. oktober 1579, jf. KS 1: 212 og JR 2: 622b-635a (Kronens Skøde) + JR 2: 635a-647a (Peder Rantzaus Genbrev)).

Kilder: Carøe 1872-1873: 548; Trap Ribe Amt: 957 ff.; JR 2: 622b; GIG II: 21 C3, 26 C1; DS. Pkt. 3) Det omtales ikke hvorfra F2 er taget til Tovskov denne dag, men det kunne være fra Revsø, dersom F2 har opholdt sig der fra den 25. til den 27. maj 1583.

146

I Vamdrup synes han at have opholdt sig fra den 27. maj 1583 til den 31. maj 1583, hvor han tager til Lejrskov. Vamdrup er brevdateringsdag den 28., 29. og 30. maj 1583. Den 29. maj har F2 øjensynligt været en tur til Haderslev idet Haderslev tilligemed Vamdrup er brevdateringsdag denne dato.

Almanakoptegnelse af 31. maj 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl lerscho och mint soffye tyl nuegar Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Lejrskov og min Sofie til Nygård.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) lerscho (2b; 38) och (2a) mint (8) soffye (3; 22; 23 V) tyl (3) nuegar (5; 6; 23 IV; 47) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Det nævnes ikke hvorfra F2 er taget til Lejrskov, men mon ikke det har været fra det nærliggende Vamdrup, hvor han mere eller mindre fast havde opholdt sig de forudgående 4 dage. Der er kun en 9-10 km fra Vamdrup til Lejrskov. Målet for turen til Lejrskov har muligvis været jagt, jf. det herom sagte i pkt. 1 til almanakoptegnelse af 11. marts 1583.

147

148

Juni måned 1583

149

Fol. [A]7v i Schreibkalender 1583, indeholdende tekstdelen af almanakkens juni-opslag.

150

Fol. [A]8r i Schreibkalender 1583, indeholdende skrivedelen af almanakkens juni-opslag.

151

F2‘s tekst fra juni måned 1583 15830601 ydach dro ieg tyl nuegar der war mint soffye och 15830606 ydach kam ent enggelsche gesantter tyl hadersschelff272 15830607 ydach dro ieg met mint soffye tyl kollynch 15830609 ydach war ieg her y kollynch met mint273 soffye och mint sønt crisstyan274 y kyrken och war det det fursste 15830610 ydach dro ieg met mynt soffye tyl hadersschelff ygent samme275 dach toch276 ieg mint drent277 wlfelt y kammer 15830612 ydach bleff den enggelsche gesantter hørt 15830613 ydach dro hans fan tunnen burt 15830617 ydach lot ieg holle ret dach her y harschelff ower harschelff bunder 15830618 ydach dro ieg tyl halck sum lygger pae haderschelff niss 15830620 ydach dro ieg tyl haderschelff ygent 15830621 ydach bleff ieg farlich278 met dronnigen279 aff enggelan wmdt den sellass y norrich 15830623 ydach hadde ieg den enggelssche280 gesantter tyl gest 15830624 ydach dro ieg tyl ielscho samme dach butte ieg solwych bur far toscho samme281 fych den gesantter hans affschet282 15830626 ydach dro ieg tyl tosscho samme dach tyl machstrubt 272 Af Johan Henrik Begtrup fejlagtigt transskriberet ”haderschelff”.

273 Af F2 skrevet ”mit” med nasalbjælke over ”i”, d.e. ”mint”.

274 Af F2 skrevet ”crisstya” med nasalbjælke over ”a”, d.e. ”crisstyan”.

275 Af F2 skrevet ”same” med nasalbjælke over ”a”, d.e. ”samme”.

276 Af Johan Henrik Begtrup fejlagtigt transskriberet ”tog”.

277 Vokalen ”e” ikke helt tydeligt skrevet – tegnet minder mere om et ”o”, men det giver jo ingen mening.

278 Af Johan Henrik Begtrup fejlagtigt transskriberet ”forlich”.

279 Af Christian Brandt og Johan Henrik Begtrup fejlagtigt transskriberet ”dronningen”.

280 Af Carøe fejlagtigt transskriberet ”enggelsche” (Carøe 1872-1873: 549) 281 Mellem ”samme” og ”fych” har Christian Brandt indskudt det hos F2 manglende ”dach” – men det kan man jo ikke bare gøre.

282 Af Carøe fejlagtigt transskriberet ”affschett” (Carøe 1872-1873: 549).

152

15830627 ydach dro ieg tyl hadersschelff ygen samme dach kam283 nochgre enggelsche hunne heyt fra ent grewe aff tyl mech284

Almanakoptegnelse af 1. juni 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl nuegar der war mint soffye och Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Nygård. Der var min Sofie også.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) nuegar (5; 6; 23 IV; 47) der war (11) mint (8) soffye (3; 22; 23 V) och (2a) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Lejrskov er almanakdateringssted dagen før – den 31. maj 1583 – og F2 er vel meget sandsynligt taget derfra til Nygård her den 1. juni 1583.

Nygård er brevdateringssted den 1., 2., 3., 4., 5. og 6. juni 1583 så F2 har opholdt sig der fra den 1. juni til den 7. juni hvor han tager til Kolding.

En skrivelse til Absalon Giøe, Breide Randtzov, Albret Fris og Lauritz Brockenhus af 1. juni 1583 er ved en fejltagelse (en fejlhøring) blevet forsynet med brevudstedelsesstedet Nyborg (”Actum Nyborg 1 Junij Aar &c Mdlxxxiij”). Fejlen er ikke registreret i KB 15801583: 680, hvor skrivelsen er registreret blandt Nygård-skrivelserne.

Almanakoptegnelse af 6. juni 1583 F2’s tekst ydach kam ent enggelsche gesantter tyl hadersschelff Oversættelse til nudansk I dag kom der en engelsk gesandt til Haderslev.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) kam ent (8) enggelsche (2b; 22) gesantter (22; 27a) tyl (3) hadersschelff (4c; 13; 22; 34; 52) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”enggelsche”, d.e. ”engelsk”. F.s.v.a. endelsen ”e” jf. Kalkar: ”en 283 Af F2 skrevet ”ka” med nasalbjælke over ”a”, d.e. ”kam”.

284 Af Carøe transskriberet som et sammenskrevet egennavn – ”Tylmech” (Carøe 1872-1873: 549), men af F2 skrevet i 2 ord. Johan Henrik Begtrup transskriberer ligeledes F2’s af to ord bestående forbindelse som et ord, nemlig som ”tylmech”. Christian Brandt har helt rigtigt ”tyl mech”.

153

engelske stemme i himmelske giemme i øret skal møde” (opsl. ”engelsk” i betydningen ”englelig” / ”himmelsk”), ”satum er saa meget som en halff danske skæppe oc it ottings kar” (opsl. ”Ottingskar”).

Pkt. 2) ”gesantter”, d.e. ”gesandt”. Formen ligner en flertalsform, men det kan der jo ikke være tale om efter ”ent”. At ”gesandter” / ”gesantter” kan bruges som entalsform fremgår af et eksempel hos Kalkar: ”y betrachting, at myn gesandter er inted endnu kommen” (det er F2’s søn C4, der skriver sådan) (opsl. ”Betragtning”).

Pkt. 3) Man kunne forledes til at tro at F2 var i Haderslev her den 6. juni 1583. Men det står der egentlig ikke noget om i almanakoptegnelsen, der blot refererer en begivenhed F2 er blevet orienteret om – sikkert på Nygård.

Gesandten træffer han først selv personligt næsten en uge efter, nemlig den 12. juni 1583.

Almanakoptegnelse af 7. juni 1583 F2’s tekst ydach dro ieg met mint soffye tyl kollynch Oversættelse til nudansk I dag tog jeg med min Sofie til Kolding.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) met (14) mint (8) soffye (3; 22; 23 V) tyl (3) kollynch (3; 27e; 58) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) F2 tager formentlig fra Nygård til Kolding her den 7. juni 1583.

Kolding er brevdateringssted den 7., 8. og 9. juni 1583 og almanakdateringssted den 7. og 9. juni 1583. F2 har formentlig opholdt sig i Kolding frem til den 10. juni, hvor han tager til Haderslev.

Almanakoptegnelse af 9. juni 1583 F2’s tekst ydach war ieg her y kollynch met mint soffye och mint sønt crisstyan y kyrken och war det det fursste Oversættelse til nudansk I dag var jeg her i Kolding med min Sofie og min søn Kristian i kirken – og det var den første gang vi var det [sammen?].

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) war (11) ieg (1) her y (3) kollynch (3; 27e; 58) met (14) mint 154

(8) soffye (3; 22; 23 V) och (2a) mint (8) sønt (8) crisstyan (3; 22; 55) y (3) kyrken (3) och (2a) war (11) det det fursste (22; 49)

Almanakoptegnelse af 10. juni 1583 F2’s tekst ydach dro ieg met mynt soffye tyl hadersschelff ygent samme dach toch ieg mint drent wlfelt y kammer Oversættelse til nudansk I dag tog jeg sammen med min Sofie tilbage til Haderslev. Samme dag antog jeg min tjener Ulfeldt til kammertjeneste / som kammertjener.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) met (14) mynt (3; 8) soffye (3; 22; 23 V) tyl (3) hadersschelff (4c; 13; 22; 34; 52) ygent (3; 8) samme dach (2a) toch (2a) ieg (1) mint (8) drent (8; 25) wlfelt (15; 27a) y (3) kammer Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Der mangler en præcisering til præpositionsleddet ”y kammer”. Jeg vil foreslå ”til kammertjeneste” eller ”som kammertjener”.

Pkt. 2) Kolding er både almanakdateringssted og brevdateringssted den 9. juni 1583 så F2 er formentlig taget fra Kolding til Haderslev her den 10. juni 1583. Haderslev er brevdateringssted fra den 10. til den 17. juni 1583 og fra den 19. til den 23. juni 1583. Og almanakdateringssted den 12., 17. og 23. juni 1583. F2 har formentlig opholdt sig på Haderslevhus fra den 9. juni til den 24. juni hvor han tager til Jelskov, kun afbrudt af en enkelt overnatning (eller 2) i Halk på Haderslev Næs, hvortil han ankom fra Haderslev den 18. juni 1583 og hvorfra han returnerede til Haderslev den 19. eller den 20. juni 1583. Der er lidt uklarhed omkring varigheden af besøget i Halk, idet Haderslev er brevdateringssted den 19. juni 1583 (og F2 må formodes at have været i Haderslev denne dag) og F2 selv oplyser at han er taget til Halk den 18. juni 1583 og først er returneret til Haderslev den 20. juni 1583. Den sandsynligste forklaring herpå er vel at F2 har taget fejl af afrejsedagen til Halk (og anført den 18. juni i stedet for den 19. juni 1583 som afrejsedag fra Haderslev) eller ankomstdagen fra Halk (og anført den 20. juni i stedet for den 19. juni 1583 som ankomstdag fra Halk til Haderslev). For god ordens skyld skal muligheden for at det enlige brev285 dateret 285 Brevet er en personlig skrivelse fra den meget fiskeglade F2 til Hans Nielsen borger i Middelfart, hvori det hedder: ”Wij bede thig och wille attu lader salthe oß thill wortt egit bordt och be-

155

Haderslevhus den 19. juni 1583 er blevet forkert dateret i Fynske Tegnelser også tages med i betragtning, selvom dokumenterbart forkerte dateringer trods alt hører til sjældenhederne i Kancelliets kopibøger.

Almanakoptegnelse af 12. juni 1583 F2’s tekst ydach bleff den enggelsche gesantter hørt Oversættelse til nudansk I dag blev den engelske gesandt påhørt.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) bleff (22; 34) den enggelsche (2b; 22) gesantter (22; 27a) hørt Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Gesandten er vel blevet påhørt (af F2) på Haderslevhus, hvortil han (gesandten) var ankommet den 6. juni 1583, jf at Haderslev omtales som ”her i Haderslev” i almanakoptegnelse af 17. juni 1583.

Almanakoptegnelse af 13. juni 1583 F2’s tekst ydach dro hans fan tunnen burt Oversættelse til nudansk I dag tog Hans van Tunen afsted.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) hans fan tunnen (22) burt (10) Bemærkninger til teksten Pkt 1) Vedr. tilnavnet ”fan tunnen” se pkt. 2 til almanakoptegnelse af 8. april 1583 (”fan”) og pkt. 3 til almanakoptegnelse af 20. maj 1583 (”tunnen”).

Van Tunen ankom til Haderslev den 20. maj 1583 med sine ”duge” så det har været et længere ophold han har haft i byen.

hoff en thøndeThorsk och lad[er] thig were Ahnliggende att ther thill thagis thend thorsk som fresk och aff the som smaa och beste ere, och guod Salt th[er] thill att brugis, Saa Wij maa bekomme thz som rett gott er” (FT 15: 350b).

156

Almanakoptegnelse af 17. juni 1583 F2’s tekst ydach lot ieg holle ret dach her y harschelff ower harschelff bunder Oversættelse til nudansk I dag lod jeg holde retterdag her i Haderslev over bønder fra Haderslev.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) lot (14) ieg (1) holle (27e) ret dach (2a; 40) her y (3) harschelff (4c; 13; 22; 52) ower (11) harschelff (4c; 13; 22; 52) bunder (49) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”ret dach”, d.e. ”retterdag”. Et ”retdag” ses ikke belagt hos Kalkar.

Da et ord som ”rettergang” i ældre dansk er belagt både som ”rettergong” og ”rætgang” er det vel ikke utænkeligt at der også har kunnet dannes en form ”retdag” til ”retterdag”. Hvorom alting er er formen belagt hos F2 – ”ret dach”.

Pkt. 2) Vedr. formen ”harschelff” se pkt. 1 til almanakoptegnelse af 19. maj 1583.

Almanakoptegnelse af 18. juni 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl halck sum lygger pae haderschelff niss Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Halk som ligger på Haderslev Næs.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) halck (54b) sum (10) lygger (3) pae (5; 23; 23 I) haderschelff (4c; 13; 22; 34; 52) niss (22) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”halck ”, d.e. ”Halk” i Halk Sogn i Haderslev Herred i Haderslev Amt. En form ”Halck” – identisk med F2’s – er bl.a. belagt i 1541 Kilder: Carøe 1872-1873: 548; GIG II: 30 F2; Trap Haderslev Amt: 226, 228; DS. Pkt. 2) ”haderschleff niss”, d.e. ”Haderslev Næs” – halvøen syd for Haderslev Fjord. I ældre belæg af stednavnet er ”næs” som oftest skrevet ”Nes”, 157

jf. ”Hadersleff Nes” (1421) eller ”Nesse”, jf. ”Hadersleue Nesse” (1541), men aldrig ”niss” med et ”i”. ”nis” for ”næs” ses der til gengæld belæg for i talrige andre stednavne hentet i DS, feks. ”Agernis” (d.e. ”Agernæs” – belægget er fra 1450), ”Aurnis” (d.e. ”Agernæs – belægget er fra 1583), ”Asnis” (d.e. ”Asnæs” – belægget er fra 1684), ”Bognis” (d.e. ”Bognæs” – belægget er fra 1606), ”Bramsnis” (d.e. ”Bramsnæs” – belægget er fra 1520), ”Farnis” (d.e. ”Farnæs Skov” – belægget er fra 1682), ”Helnis Sogen og Bye” (d.e. Helnæs Sogn og By” – belægget er fra 1682), ”Hiortenis” (d.e. ”Hjortnæs” – belægget er fra 1543), ”Kekenis” (d.e. ”Kegnæs” – belægget er fra 1604), ”Steveningnis” (d.e. Stevning Næs” – belægget er fra 1604), ”Wornis” (d.e. ”Vorsnæs” – belægget er fra 1623) osv.

Om turen til Halk se videre pkt. 2 til almanakoptegnelse af 10. juni 1583.

Kilder: DS.

Almanakoptegnelse af 20. juni 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl haderschelff ygent Oversættelse til nudansk I dag tog jeg tilbage til Haderslev.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) haderschelff (4c; 13; 22; 34; 52) ygent (3; 8)

Almanakoptegnelse af 21. juni 1583 F2’s tekst ydach bleff ieg farlich met dronnigen aff enggelan wmdt den sellass y norrich Oversættelse til nudansk I dag kom jeg til enighed med dronningen af England om sejladsen i Norge.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) bleff (22; 34) ieg (1) farlich (2a; 5) met (14) dronnigen aff (22) enggelan (22; 27b) wmdt (8; 15) den (12) sellass (22) y (3) norrich (2a) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”farlich”, d.e. ”forligt” – der mangler en endelse hos F2.

Pkt. 2) ”dronnigen”, d.e. ”dronningen”, nemlig Elisabeth I af England (1533 – 1603 og regerende dronning fra 1558).

158

Den ”n”-løse form hos F2, som ikke ses belagt hos Kalkar, der kun opviser ”n”-holdige former, jf. belæg som ”so tog han Geruth drodning myn” (opsl. ”Drotning”) og ”møtte hannem en blaamand, som vor drotning Candaces foget i blaamendz land” (opsl. ”Blåmand”), kunne minde om en hjemmestrikket F2-analogi med formen ”konig”, der er parallelform til ”konning”, jf. følgende ældre danske belæg fra Kalkar af formen ”konig”: ”slo ieg Sweriges konig i hyel” (opsl. ”Slå”), ”Wendes konig hed oc wor en skalck, hanum slo ieg først mz alt hans falk” (opsl. ”Folk”) overfor følgende belæg af formen ”koning”: ”huilket righe først behoff gørs eller begerer koning at wellie, at thet forbudhe the andre righe pa leyeligh stadh ok time” (opsl. ”Forbude”) og ”skal koning haffue sin træsel i hwert righe oc een inlænske cammermestere i hwert righe” (opsl. ”Indlænd(i)sk”).

Pkt. 3) Formen ”Engeland” ses almindeligt belagt i ældre dansk, jf. Kalkar: ”forlod forneffnde krigshær ost Engeland oc drog i Vestsaxen” (opsl. ”Vestsaxen”), ”komme de tilbage igien til Engeland, de andre deris landmend til hielp” (opsl. ”Landmand”) og ”opæde alt det kaal paa Engeland” (opsl. ”Kål”).

Pkt. 4) ”sellass”, d.e. ”sejlads”. Som en parallel til F2’s ”j”-løse form kan anføres den ligeledes ”j”-løse SDU-udtale (lydskrift tillempet) [sɑˈlaˀs] der karakteriseres som ”mindre distinkt”.

Pkt. 5) ”norrich”, d.e. ”Norrig” – en almindeligt brugt ældre form for landenavnet ”Norge”, jf. Kalkar: ”her begynder it nyt kongetal paa dennem, som hafue værit enuolds konger ofuer Norrig” (opsl. ”Kongetal”), ”saa hand sin tid oc ripped der fra, och lod igien til Norrig hiæmstaa” (opsl. ”Reppe”) og ”jeg skal verie Norrig met od oc eg” (opsl. ”Æg”).

Pkt. 6) Om traktaten med England om engelske skibes ret til sejlads gennem Norskehavet nord om Norge til Rusland se Grinder-Hansen 2013: 202-203.

Almanakoptegnelse af 23. juni 1583 F2’s tekst ydach hadde ieg den enggelssche gesantter tyl gest Oversættelse til nudansk I dag havde jeg den engelske gesandt til gæstebud.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” yd159

ach (2a; 3; 41) hadde (22) ieg (1) den enggelssche (2b; 22) gesantter (22; 27a) tyl (3) gest (7) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”hadde”, d.e. ”havde”. Se pkt. 1 til almanakoptegnelse af 13. februar 1583.

Pkt. 2) Som det var skik og brug afsluttedes traktataftalen under festlige former med et gæstebud.

Pkt. 3) Gæstebuddet har vel fundet sted på Haderslevhus, hvortil gesandten var ankommet den 6. juni 1583.

Almanakoptegnelse af 24. juni 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl ielscho samme dach butte ieg solwych bur far toscho samme fych den gesantter hans affschet Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Jelsskov. Samme dag byttede jeg Solvig bort for Tovskov. Samme dag blev gesandten sendt afsted med besked.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) ielscho (1; 2b; 38) samme dach (2a) butte (6) ieg (1) solwych (2a; 3; 11) bur (10) far (5) toscho (2b; 38) samme fych (2b; 3) den (12) gesantter (22; 27a) hans affschet (2b; 14; 22) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”ielscho”, d.e. Jelsskov i Jels Sogn i Gram Herred i Haderslev Amt. Bebyggelsesnavnet ”Jels” er belagt som ”Iels” i starten af 1600-tallet.

Kilder: Carøe 1872-1873: 549; Trap Haderslev Amt: 259; DS; GIG II: 26 B2.

Pkt. 2) Verbet ”bytte” i forbindelse med adverbiet ”bort” har ODS-betydningen ”afhænde ved at bytte”, jf. citatet ”Jeg har byttet Hesten bort for en Ko.” Her i almanakkerne, hvor der er tale om gårdbytter, kunne man også have benyttet det mere tekniske udtryk ”mageskifte”, der entydigt refererer til bytning af fast ejendom, som der jo her er tale om. F2-formen mangler endelsen ”de”.

Pkt. 3) Se nærmere om Solvig og Tovskov under almanakoptegnelse af 16.

160

maj 1583 og almanakoptegnelse af 27. maj 1583. KS I: 268 f. sætter mageskiftet til 24. juli 1583, men når nu F2 selv anfører gårdbyttet under den 24. juni vil jeg holde mig til det. Mageskiftet er ikke omtalt i hverken JR 3 eller KB 1580-1583. Men det kan da være at det endelige skøde først er blevet dateret den 24. juli 1583.

Pkt. 4) ”bur”, d.e. ”bort”. Se videre pkt. 1 til almanakoptegnelse af 13. maj 1583 Pkt. 5) Efter ”samme” mangler et ”dach”.

Pkt. 6) Vedr. brugen af ”den” foran ”gesantter” se pkt. 2 til almanakoptegnelse af 10. april 1583.

Pkt. 7) Den mest sandsynlige betydning af ”afsked” styret af verber som ”få” og ”give” er dels den hos Kalkar foreslåede oversættelse ”afgørelse” / ”besked” (opsl. ”Afsked” – belyst med eksemplet ”hafde gifvet her Steen Ericksøn affskeed at følge strax efter vagten ind ad porten”), dels den i ODS under ”afsked 1.4) givne: ”† tilladelse ell. befaling til at forlade et sted” med henvisning til verbet ”afskedige 1)”, hvor der angives betydninger som ”† sende bort med besked, i et bestemt hverv olgn.” (1.1)) og ”lade (en underordnet) gaa efter endt tjeneste olgn.” (1.2)). Man kunne vel koge det hele ned til at ”give / få afsked” betyder ”sende / blive sendt afsted med besked / afgørelse”.

Pkt. 8) Turen til Jelskov har vel været en kort tur fra Haderslev og tilbage igen i så tilpas god tid at mageskiftet har kunnet ekspederes (i Haderslev) og den engelske gesandt har kunnet blive sendt hjem (fra Haderslev) samme dag – altså den 24. juni. Dagen efter – den 25. juni 1583 – er helt blank så mon ikke bare F2 har opholdt sig på Haderslevhus denne dag.

Almanakoptegnelse af 26. juni 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl tosscho samme dach tyl machstrubt Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Tovskov. Samme dag til Magstrup.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) tosscho (2b; 22; 38) samme dach (2a) tyl (3) machstrubt (2a; 4e; 8; 53) 161

Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”machstrubt”, d.e. Magstrup i Magstrup Sogn i Gram Herred i Haderslev Amt Kilder: Carøe 1872-1873: 549; Trap Haderslev Amt: 268; DS; GIG II: 26 C3, 30 C1.

Pkt. 2) Det fremgår ikke hvorfra F2 er taget til henholdsvis Tovskov og Magstrup her den 26. juni 1583, men det har meget sandsynligt været fra det nærved liggende Haderslev. F2 har formodentligt overnattet i Magstrup til næste dag hvor han tager tilbage til Haderslev.

Almanakoptegnelse af 27. juni 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl hadersschelff ygen samme dach kam nochgre enggelsche hunne heyt fra ent grewe aff tyl mech Oversættelse til nudansk I dag tog jeg tilbage til Haderslev. Samme dag kom der nogle engelske hunde hertil fra en greve af til mig.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) hadersschelff (4c; 13; 22; 34; 52) ygen (3) samme dach (2a) kam nochgre (2a; 22) enggelsche (2b; 22) hunne (27b) heyt (3; 4c; 14; 23 V) fra ent (8) grewe (11) aff (22) tyl (3) mech (2a; 17) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Om formen ”nochgre” se pkt. 3 til almanakoptegnelse af 20. maj 1583.

Pkt. 2) ”mech”, d.e. ”mig”. Stavet ”meg” er formen fint belagt i ældre dansk, jf. § 17. F2 har 7 belæg af formen ”mech” og 10 af formen ”meg”.

Pkt. 3) ”tyl mech”, d.e. ”til mig” og ikke som Carøe vel har ment – navnet på et (ikke eksisterende) grevskab – ”Tylmech” – i England.

Pkt. 4) Om forbindelsen ”fra … aff” se ODS under opslag ”af” pkt. B 2.2), hvor det hedder (om ”af”): ” i forb. m. foregaaende fra, (især dagl. og dial.) i samme bet. som det enkelte af (og det enkelte fra, der i de fleste tilf. foretrækkes i skriftspr.)”, hvilket bl.a. belyses med følgende belæg: ”Han kom fra Skoven af”, ”I hvilken Grad en Forfatter i sit Fædreland er aner162

Brevet til Knud Rud fra F2 af 17. november 1583 lyder i sin helhed: ”Frederich thend Anden mett Gudtz Naade Danmarck[is] Norg[is] Wenth[is] och Gott[is] Koning. Wor gunst tillfornn. Wij bede thig och begere Attu willt begiffue thig hiid offuer til Oß Saa thu mett thett første kand were hoes Osß tillstede. Och will thu thage mett thig the tho wore Hunde som thu haffuer for Oß att affrette. Ther mett giør thu Oß till Willge. Befallenth[]is] thig Gud. Schreffuitt paa wort slot Skanderborg thend xvij. dag Nouembris Aar &c Mdlxxxiij. Wnder wortt Signett Friderich”

kendt, lader sig ikke godt bedømme fra Udlandet af”, ”fra lille af har jeg ikke kunnet lide gule ærter”.

Pkt. 5) ”enggelsche hunne”, d.e. ”engelske hunde”, som allerede tidligt var i høj kurs hos F2, der også kunne have dem i opdræt hos sine mænd, jf. et brev fra oktober måned 1560 til lensmand på Sæbygård på Lolland Borchard von Papenheim (? – 1590), hvori F2 skriver til ham: ”Wij bede thiig och wille att thu strax schriffuer oss thill, huorledis at thett haffuer siig mett wore wnge hunde Engelands hualpe286, om the ere smucke och wel woxne, eller om nogre aff thenno[m] ere krogbenede eller ilde skafft” (T 6: 339b).

286

Det vil vel sige ”vore unge engelske hundehvalpe”.

163

Indforskrivning af engelske hunde kunne også foregå direkte fra England via mellemmænd, jf. således at F2 i skrivelse af 29. april 1585 pålægger rentemester Kristoffer Valkendorf at ”bestille och lade thilfly Ett schib”, hvormed den engelske kaptajn Hendrich kunne sendes ”Jnd vdj Engellandt” med en skrivelse med henblik på anskaffelsen af nogle hunde (SjT 15: 506b).

F2’s iver efter at gense hunde, der var sendt til afretning ude i landet (og ikke nødvendigvis var engelske), fremgår af et brev til den senere lensmand Knud Eriksen Rud (1556-1611) af 17. november 1583 – han var på det tidspunkt endnu kun hofjunker – hvori F2 beder ham begive sig ”hiid offuer til Oß287 Saa thu mett thett første kand were hoes Osß tillstede. Och will thu thage mett thig the tho wore Hunde som thu haffuer for Oß att affrette. Ther mett giør thu Oß till Willge.” (se foto af skrivelsen forrige side, der er med kongens egenhændige underskrift – altså et originalbrev).

Træning af hunde til jagt varetoges også på jægermesterplan, jf. skrivelse af 18. februar 1568, i hvilken F2 orienterer klostrene om at jægermester Adam Normand er afsendt med jægere og hunde til det og det (unavngivne) kloster, hvor de skulle opholde sig nogen tid ”och uore hunde Beieige288”, i hvilken forbindelse man anmodes om at forskaffe jægermesteren, jægrene og jægerdrengene ”nottorfftig wnderholding til øl och mad, hø, haffre och straafoder til hestene, och Brød til hundenne” (T 9: 477a).

Lige så stor F2’s begejstring var for afrettede hunde var hans nul-tolerance overfor fritløbende hunde, der kunne forvolde skade på vildt, får, lam, småkvæg og fjerkræ. Der blev derfor ved flere lejligheder – og ikke altid med den helt store succes – f.eks. udstedt påbud om at bøndernes hunde skulle holdes bundne eller lænkede eller deres ene forben hugges af over knæet (så de ikke kunne løbe så stærkt), eller udstedt forbud mod at holde mere end en hund. For hver overtrædelse af forbuddet måtte man bøde en god okse.

Pkt. 6) Haderslev er almanakdateringssted her den 27. juni 1583 og brevdateringssted den 28., 29., 30. juni samt 1. juli 1583 hvor F2 tager til Kolding, hvorefter han returnerer til Haderslev næste dag – den 2. juli 1583 287 Nemlig til Skanderborg, hvor brevet er skrevet.

288 Ordet ”bejæige” må vel betyde ”træne til jagt” eller lignende. En ældre form af ”at jage” er ”jeyæ” (Kalkar – opsl. ”Jæge”), se nedenfor under almanakoptegnelse af 1. juli 1583.

164

– og bliver der (med en enkelt afstikker med overnatning til Halk sammen med sin svigerfar og hertug Sigismund) indtil den 9. juli 1583. I perioden fra den 27. juni til den 9. juli 1583 er Haderslev almanakdateringssted den 27. juni samt den 2., 3. og 6. juli, og brevdateringssted den 28., 29. og 30. juni samt den 1., 2., 3., 4., 5., 6., 7. og 8. juli 1583.

165

166

Juli måned 1583

167

Fol. [A]8v i Schreibkalender 1583, indeholdende tekstdelen af almanakkens juli-opslag.

168

Fol. [B]1r i Schreibkalender 1583, indeholdende skrivedelen af almanakkens juli-opslag.

169

F2‘s tekst fra juli måned 1583 15830701 ydach dro ieg tyl kollynch och iede y durre hawen met dey enggelssche hunde 15830702 ydach dro ieg tyl haddersschelff ygen 15830703 ydach kam mint fader och mint moder och hertzuch sigus munduss289 aff mechkelbor290 hiet tyl hadersschel 15830705 ydach dro ieg met mint291 fader och hertzuch sychgemunt tyl halch pae hadersschel292 niss 15830706 ydach dro wye tyl hadersschelff ygen 15830709 ydach dro ieg met mint fader och293 met hertzuch sychgemunt tyl wamderubt y iach 15830710 ydach dro wye tyl nuegar 15830713 ydach dro wye tyl wynnynch294 15830715 ydach dro wye tyl sellerubt 15830718 ydach dro wye tyl hollum sum klass295 hønbar bore 15830720 ydach dro wye tyl kollynch 15830722 ydach dro wye tyl haddersschelff ygent 15830724 ydach war mint fader mint gest her y sparbengge och hertzuch sychgemunt 15830725 ydach war ieg met soffye och mint fadder och moder och296 burn 289 Af F2 skrevet med så stort mellemrum mellem ”sigus” og ”munduss” at navnet må opfattes som bestående af to ord.

290 Af Johan Henrik Begtrup fejlagtigt transskriberet ”mechkenbor”.

291 Dette ord er ikke medtaget i Johan Henrik Begtrups transskribering.

292 Af Johan Henrik Begtrup fejlagtigt transskriberet ”hallersschel”. Det skal medgives at det er ganske svært at holde styr på hvad der er skrevet her. Begtrup har øjensynlig læst den nederste del af ”g” i ”sigus munduss” (under den 3. juli) ind i ”d”’et i ”hadersschel” og tolket dette konglomerat som ”ll”.

293 Carøe skriver her ”og”, men der står faktisk – som der plejer – ”och” i F2’s tekst (Carøe 18721873: 549).

294 Af F2 skrevet ”wynnych” med nasalbjælke over det andet ”y”, d.e. ”wynnynch”.

295 Af Johan Henrik Begtrup fejlagtigt transskriberet ”Class”.

296 Af Carøe igen transskriberet ”og”, men F2 har ”och” (Carøe 1872-1873: 550).

170

her pae haddersschelff 15830726 ydach bleff mint297 soffye farløsst och fych ent sønt halanden298 korter effter nye wmdt afften 15830729 ydach dro ieg met mint fader och hertzuch syggemunt tyl tørninch299 iach 15830730 ydach dro wye tyl haddersschelff igent

Almanakoptegnelse af 1. juli 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl kollynch och iede y durre hawen met dey enggelssche hunde Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Kolding og jagede med de engelske hunde.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) kollynch (3; 27e; 58) och (2a) iede y (3) durre hawen (6; 11; 22; 40) met (14) dey (3; 4c; 23 V) enggelssche (2b; 22) hunde Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Med ”de engelske hunde” sigtes der vel til de under almanakoptegnelse af 27. juni 1583 omtalte hunde. Hundene er så taget med F2 til Kolding fra Haderslev her den 1. juli 1583.

Pkt. 2) Johan Henrik Begtrup refererer almanakoptegnelsen for denne dag på følgende måde: ”Kolding ankom han [d.e. F2] til 1 Juli og prøvede strax de engelske Hunde paa jagt i Dyrehaven.” Noget i den retning må ”iede” jo betyde.

Måske kommer man det nærmere hvis man opfatter F2’s ”iede” som en defekt eller lydskrifttilnærmet gengivelse af en form ”iegede” af verbet ”jæge” / ”jege”, der hos Kalkar er angivet med betydningen ”jage, gå på jagt”, jf. ”haffuer mand hwnde behoff at iege med” (opsl. ”Jæge”).

297 Af F2 skrevet ”mit” med nasalbjælke over ”i”, d.e. ”mint”.

298 Christian Brandt og Johan Henrik Begtrup deler ordet i to: ”hal anden”. Det er deres vurdering – men det spiller jo ikke nogen større rolle.

299 Af Johan Henrik Begtrup fejlagtigt transskriberet ”torninch”.

171

Om F2’s hunde se også under pkt. 5 til almanakoptegnelse af 27. juni 1583.

Almanakoptegnelse af 2. juli 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl haddersschelff ygen Oversættelse til nudansk I dag tog jeg tilbage til Haderslev.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) haddersschelff (4c; 13; 22; 34; 52) ygen (3)

Almanakoptegnelse af 3. juli 1583 F2’s tekst ydach kam mint fader och mint moder och hertzuch sigus munduss aff mechkelbor hiet tyl hadersschel Oversættelse til nudansk I dag kom min svigerfar og min svigermor og hertug Sigismund af Mecklenburg her til Haderslev.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) kam mint (8) fader och (2a) mint (8) moder och (2a) hertzuch (2a) sigus munduss (4a; 4e; 22; 40) aff (22) mechkelbor (2b; 37) hiet (14; 23 II) tyl (3) hadersschel (4c; 13; 22; 52) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”fader”, d.e. ”svigerfar”, nemlig hertug Ulrik af Mecklenburg (1528-1606).

Pkt. 2) ”moder”, d.e. ”svigermor”, nemlig hertuginde Elisabeth (15241586), der var datter af F2’s farfar F1 og halvbroder til C3.

Pkt. 3) ”sigus munduss”, d.e. hertug Sigismund August af Mecklenburg (1560-1600300). Han var yngste søn af hertug Johan Albrecht. Han var sat helt uden for indflydelse af sin far, der havde udelukket ham af sit testamente. F2’s svigerfar hertug Ulrik var hans onkel og formynder. Han har vel blot været med på turen til Mecklenborg for adspredelsens og det gode familieskabs skyld.

Almanakoptegnelse af 5. juli 1583 F2’s tekst ydach dro ieg met mint fader och hertzuch sychgemunt tyl halch 300

172

Carøe 1872-1873: 550 anfører dødsåret 1603.

pae hadersschel niss Oversættelse til nudansk I dag tog jeg sammen med min svigerfar og hertug Sigismund til Halk på Haderslev Næs.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) met (14) mint (8) fader och (2a) hertzuch (2a) sychgemunt (2a; 3; 8; 22; 27a) tyl (3) halch (2b) pae (5; 23; 23 I) hadersschel (4c; 13; 22; 52) niss (22) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”sychgemunt”, d.e. ”Sigismund”. Tegnfølgen ”munt” kunne tolkes som ”mund” + stumt ”t”, der er blevet behandlet skriftligt som var det underkastet en assimilation ”dt” > ”t”, jf. ”begunt” < ”begyndt”. Den selvsamme form ”sychgemunt” gentages under den 9. juli 1583.

Almanakoptegnelse af 6. juli 1583 F2’s tekst ydach dro wye tyl hadersschelff ygen Oversættelse til nudansk I dag tog vi tilbage til Haderslev.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) wye (3; 11; 23 V) tyl (3) hadersschelff (4c; 13; 22; 34; 52) ygen (3) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Turen til Halk har vel været med overnatning i Halk mellem den 5. og 6. juli 1583 (se også pkt. 2 til almanakoptegnelse af 10. juni 1583).

Jagtselskabet er så taget fra Halk ind til Haderslev her den 6. juli 1583.

Almanakoptegnelse af 9. juli 1583 F2’s tekst ydach dro ieg met mint fader och met hertzuch sychgemunt tyl wamderubt y iach Oversættelse til nudansk I dag tog jeg på jagt til Vamdrup sammen med min svigerfar og hertug Sigismund.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) met (14) mint (8) fader och (2a) met (14) hertzuch (2a) sychgemunt (2a; 3; 8; 22; 27a) tyl (3) wamderubt (8; 11; 53) 173

y (3) iach (1; 2a) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Formen ”wamderubt” ses her gengivet med et ”e” indskudt mellem ”d” og ”r”. Jf. tilsvarende følgende eksempler fra DS: ”Vanderup Mølle” (d.e. ”Vamdrup Mølle” – belægget er fra 1583301), ”Wannderup” (d.e. ”Vamdrupgård” – belægget er fra 1543), ”Vester Vanderup” (d.e. Vester Vamdrup” – belægget er fra 1536). F2 har andre belæg med indskudt ”e” i stednavnet, nemlig ”wamderobt” (almanakoptegnelse af 28. august 1583) og ”wamderurt” (almanakoptegnelse af 4. marts 1584 – F2 skriver her ”rurt” i stedet for ”rubt” i efterleddet). F2 opviser også formen uden indskudt ”e”, nemlig ”wamdrubt” (almanakoptegnelse af 27. maj 1583, almanakoptegnelse af 6. juli 1587 og almanakoptegnelse af 7. oktober 1587).

Pkt. 2) Jagtturen til Vamdrup NV for Haderslev må være udgået fra Haderslev her den 9. juli 1583.

Almanakoptegnelse af 10. juli 1583 F2’s tekst ydach dro wye tyl nuegar Oversættelse til nudansk I dag tog vi til Nygård.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) wye (3; 11; 23 V) tyl (3) nuegar (5; 6; 23 IV; 47) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Efter at have overnattet i Vamdrup er man (F2 samt svigerfar og hertug Sigismund) her den 10. juli 1583 taget videre til Nygård, hvor man forbliver indtil den 13. juli 1583, og hvorfra man tager til Vinding. Nygård er almanakdateringssted den 10. juli 1583 og brevdateringssted den 10., 11. og 12. juli 1583.

Almanakoptegnelse af 13. juli 1583 F2’s tekst ydach dro wye tyl wynnynch Oversættelse til nudansk I dag tog vi til Vinding.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” yd301 Belægget er fra JT 2: 421, hvor stednavnet er stavet ”Wanderup Mølle”. Enkelt-”V”’et i DS stammer givetvis fra KB, der ikke altid er gået så højt op i hvad der står i originalprotokollerne.

174

ach (2a; 3; 41) dro (51) wye (3; 11; 23 V) tyl (3) wynnynch (3; 11; 27b; 58) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”wynnynch”, d.e. ”Vinding” i Vinding Sogn i Holmans Herred i Vejle Amt. Stednavnet er hyppigere belagt i ældre tid med ”nn” end med ”nd”, jf. følgende belæg i DS: a) ”nn”: ”Wynnyngh” (1329), ”Winningh” (1330-1348), ”Winnyngh” (1350-1400), ”Wining” / ”Winning” (1435), ”Winning” (1436), ”Winningh” (1438), ”Winning” (ca. 1440), ”Winningh” (1446), ”Vynning” (1468), ”Vynningh” (1489), ”Vyning” (1503), ”Vinninge” (1524) overfor b) ”nd”: ”Windingh” (1466), ”Vinding” (1493), ”Winding” (1544-1545), ”Vindinge” (1579), ”Winding” (1664), ”Windinge” (1688).

Formålet med turen har formentlig været jagt – og målet Vinding Skov ud til Vejle Fjord302. Fra Nygård, hvor F2 opholdt sig i dagene inden turen til Vinding (jf. at Nygård er dateringssted 10., 11. og 12. juli 1583), har der ikke været langt til Vinding Skov. Se videre almanakoptegnelse af 15. juli 1583.

Kilder: Carøe 549, 561; Trap Vejle Amt: 1169; GIG II: 12 F3, 16 F1; DS.

Almanakoptegnelse af 15. juli 1583 F2’s tekst ydach dro wye tyl sellerubt Oversættelse til nudansk I dag tog vi til Sellerup.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) wye (3; 11; 23 V) tyl (3) sellerubt (8; 53) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) 14. juli 1583 har brevdateringssted Haderslev (1 brev Ausl. Reg. 1583: 291a). Dette indebærer, hvis man skal tage dateringen af det pågældende brev for pålydende værdi, at man er taget den lange tur sydpå fra Vinding til Haderslev den 13. eller 14. juli 1583, og så den 15. juli er taget nordpå igen den lige så lange vej til Sellerup, der kun ligger en 4-5 km fra det Vinding man lige havde forladt. Det virker ikke særlig sandsynligt, så rimeligvis er det pågældende Ausl. Reg.-brev forsynet med gal dato og / 302 Vinding nævnes i jagtsammenhæng andetsteds, nemlig i almanakoptegnelse af 4. maj 1584, hvor der omtales en urfuglejagt i Vinding, men der er der nok tale om et andet Vinding, nemlig Vinding i Vinding Sogn i Tyrsting Herred i Skanderborg Amt.

175

eller galt udstedelsessted.

Sellerup er såvel almanakdateringssted som brevdateringssted den 15. juli 1583.

Den 16. og 17. juli 1583 er uden både almanakdateringssted og brevdateringssted. Det kan betyde så meget, men umiddelbart vil jeg tro at man har helliget sig jagtsyslerne i Sellerup i en to-tre dage for så at drage videre den 18. juli 1583.

Almanakoptegnelse af 18. juli 1583 F2’s tekst ydach dro wye tyl hollum sum klass hønbar bore Oversættelse til nudansk I dag tog vi til Søholm hvor Claus Hønborg bor.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) wye (3; 11; 23 V) tyl (3) hollum sum (10) klass (22) hønbar (5; 37) bore (4c) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Nebel er brevdateringssted den 18. juli 1583. Der er mange lokaliteter med dette navn. Men iflg. KB 1580-1583: 936 er der tale om Nebel i Elbo Herred i Vejle Amt, hvilken oplysning kan præciseres til Vester Nebel i Vester Nebel Sogn i Elbo Herred i Vejle Amt (GIG II: 16 D3 og 21 D1).

Vester Nebel har rimeligvis været mellemstation på turen fra Sellerup til Søholm. Vester Nebel-brevet er i øvrigt det sidst i pkt. 1 i almanakoptegnelse af 3. februar 1583 omtalte vedr. Stapeling Eng og F2’s nattelogi på Sellerupgård i forbindelse med jagter. Måske har F2 været opsat på at få denne sag bragt på plads hurtigst muligt og derfor gjort ophold i Vester Nebel for at få brevet ekspederet. Bagefter er man så taget videre for at besøge Claus Hønborg på Søholm.

Pkt. 2) Den 19. juli 1583 er uden såvel almanakdateringssted som brevdateringssted. Fomentlig er jagtselskabet forblevet på Søholm til den 20. juli 1583, hvor man er taget videre til Kolding.

Almanakoptegnelse af 20. juli 1583 F2’s tekst ydach dro wye tyl kollynch Oversættelse til nudansk I dag tog vi til Kolding.

176

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) wye (3; 11; 23 V) tyl (3) kollynch (3; 27e; 58) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Kolding er brevdateringssted den 21. juli 1583. Formentlig har jagtselskabet opholdt sig på Koldinghus den 20., 21. og 22. juli 1583, hvor man returnerer til Haderslev, hvorfra man var startet på jagtturnéen den 5. juli 1583.

Haderslev er herefter almanakdateringssted den 22., 24., 25. og 30. juli samt den 6. august 1583, og brevdateringssted den 22., 23., 24., 25, 27., 28., 29. og 31. juli samt den 1., 2., 3., 4. og 5. august 1583. Jeg vil formode at F2 har opholdt sig på Haderslevhus lige fra den 22. juli til den 6. august kun afbrudt af en jagttur til Tørning sammen med svigerfar Ulrik og hertug Sigismund strækkende sig fra den 29. til den 30. juli 1583.

Almanakoptegnelse af 22. juli 1583 F2’s tekst ydach dro wye tyl haddersschelff ygent Oversættelse til nudansk I dag tog vi tilbage til Haderslev.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) wye (3; 11; 23 V) tyl (3) haddersschelff (4c; 13; 22; 34; 52) ygent (3; 8)

Almanakoptegnelse af 24. juli 1583 F2’s tekst ydach war mint fader mint gest her y sparbengge och hertzuch sychgemunt Oversættelse til nudansk I dag var min svigerfar min gæst her i Sparepenge og hertug Sigismund [med / også].

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) war (11) mint (8) fader mint (8) gest (7) her y (3) sparbengge (22; 53) och (2a) hertzuch (2a) sychgemunt (2a; 3; 8; 22; 27a) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Om ”sparpenge” skriver Bering Liisberg i Salmonsen II: Sparepenge var Navnet paa forsk. ”Lysthuse”, som Frederik II lod opføre rundt omkring i Landet, f. Eks. ved Haderslevhus, Antvorskov og Frederiksborg 177

... Navnet antages at hidrøre fra, at Kongen var i Stand til at spare ikke saa ganske lidt, ved her at samles med en mindre, mere intim Kreds til Drikkelag i Stedet for at fejre det Gilde, der efter Tidens Skik fulgte efter Taflet, i den store Forsamling ovre paa Slottet ... ”. F2’s form uden vokalen ”e” mellem for- og efterleddet (”sparpenge” mod nudansk ”sparepenge”) kan jævnføres med at forleddet i ordet ”sparebøsse” iflg. ODS dialektalt ligeledes har været registreret uden ”e” (altså ”spar-”). Hvis det er jyske former man har tænkt på – Feilberg opviser adskillige eksempler med manglende udtale af forleddets ”e” – kan der vel lige så vel være tale om apokoperede forbindelser – således også hos F2, jf Feilberg-udtalen [spårkas] om ”sparekasse”.

Almanakoptegnelse af 25. juli 1583 F2’s tekst ydach war ieg met soffye och mint fadder och moder och burn her pae haddersschelff Oversættelse til nudansk I dag var jeg [sammen] med Sofie og min svigerfar og svigermor og børnene her på Haderslev[hus].

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) war (11) ieg (1) met (14) soffye (3; 22; 23 V) och (2a) mint (8) fadder (22) och (2a) moder och (2a) burn (49) her pae (5; 23; 23 I) haddersschelff (4c; 13; 22; 34; 52)

Almanakoptegnelse af 26. juli 1583 F2’s tekst ydach bleff mint soffye farløsst och fych ent sønt halanden korter effter nye wmdt afften Oversættelse til nudansk I dag blev min Sofie forløst og fik en søn 22½ minut over ni om aftenen.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) bleff (22; 34) mint (8) soffye (3; 22; 23 V) farløsst (5; 22) och (2a) fych (2b; 3) ent (8) sønt (8) halanden (57) korter effter (22) nye (3; 23 V) wmdt (8; 15) afften (22) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”sønt”, d.e. parrets yngstefødte Hans.

Pkt. 2) ”korter”, d.e. ”kvarter”. Egtl. betyder det en ”fjerdedel” og bruges 178

såvel om længder (jf. Kalkar under opslag ”Korter (kvarter)”: ”hwilketh steenhus haffuer i længen førithiwe alne oc atten alne syælenske oc eet korteer”), flader (jf. Kalkar ”huor boel er, skal rebis effter boel, huor ottingh er, skal rebis effter ottingh, saa skal oc were om tolfftingh, fiardingh eller korther”), rumfang (jf. Kalkar ”1 qvarteer runde svedsker”) og som her om tid.

Pkt. 3) ”bleff … farløsst”, d.e. ”blev forløst” / ”nedkom”.

Pkt. 4) ”halanden”, d.e. ”halvanden”.

Pkt. 5) ”wmdt afften”, d.e. ”om aftenen”. Den ubestemte form ”aften” ses også belagt andetsteds efter ”om” i ældre dansk, jf. følgende Kalkar-belæg: ”ringis om morgenen oc aften fredklocken eller bedeklocken” (opslag ”Bedeklokke”).

Almanakoptegnelse af 29. juli 1583 F2’s tekst ydach dro ieg met mint fader och hertzuch syggemunt tyl tørninch iach Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Tørning sammen med min svigerfar og hertug Sigismund. Jagt.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) met (14) mint (8) fader och (2a) hertzuch (2a) syggemunt (3; 22) tyl (3) tørninch (58) iach (1; 2a) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Om det alenestående præpositionsløse ”iach” se pkt. 3 i bemærkninger til almanakoptegnelse af 13. maj 1583.

Pkt. 2) Tørning er her ligesom den 30. marts 1583 målet for en jagtudflugt.

Den 30. marts 1583 var der tale om en endags-tur, medens der her den 29. juli må være indbefattet en overnatning, idet jagtselskabet først returnerer til Haderslev dagen efter.

Almanakoptegnelse af 30. juli 1583 F2’s tekst ydach dro wye tyl haddersschelff igent Oversættelse til nudansk I dag tog vi tilbage til Haderslev.

179

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) wye (3; 11; 23 V) tyl (3) haddersschelff (4c; 13; 22; 34; 52) igent (8)

180

August måned 1583

181

Fol. [B]1v i Schreibkalender 1583, indeholdende tekstdelen af almanakkens august-opslag.

182

Fol. [B]2r i Schreibkalender 1583, indeholdende skrivedelen af almanakkens august-opslag.

183

F2‘s tekst fra august måned 1583 15830806 ydach dro ieg fra haddersschelff303 met mint fader och moder tyl flenssbor 15830807 ydach dro wey304 tyl renssbor 15830809 ydach dro wye nurdrobt 15830810 ydach dro wye tyl seggeber samme dach fych ieg but at hertzuch klar aff305 schwerrich wylle kumme306 hyet 15830811 ydach kam hertzuch kalr aff schwerrich och307 hans gemal 15830812 ydach hadde ieg dennum tyl gest 15830814 ydach dro mint fader och muder bur och308 hertzuch kalr aff schwerich309 och hans gemal och ieg dro tyl nordrubt 15830815310 ydach dro ieg tyl rennerssbor 15830816 ydach dro ieg tyl flenssbor 15830817 ydach dro ieg tyl haddersschelff ygent 15830821 ydach dro ieg tyl kollynch samme dach tyl nuegar samme dach kam der ent polliss gesantter tyl haderschelff 15830824 ydach dro ieg tyl kollynch ygent samme311 war mint soffye och 303 F2 har placeret en ”pil op”-markør mellem ”haddersschelff” og ”mint” for at angive at et manglende ”met”, der er tilføjet over linjen, skal sættes ind her.

304 Christian Brandt og Johan Henrik Begtrup transskriberer begge fejlagtigt ordet ”wye”.

305 F2 har placeret en ”pil op”-markør mellem ”klar” og ”aff” for at angive at et manglende ”schwerrich”, der er tilføjet over linjen, skal sættes ind her. ”pil op”-markøren skulle selvfølgelig ikke have stået her, men mellem ”aff” og ”wylle”. Johan Henrik Begtrup er kommet til at læse F2’s ”aff” som ”att”, hvorfor denne del af transskriberingen hos ham lyder: ”fych ieg but at hertzuch Klar schwerrich att wylle Kumme hyet”.

306 Af F2 skrevet ”kume” med nasalbjælke over ”u”, d.e. ”kumme”.

307 Carøe skriver her ”og”, men der står – som der plejer – ”och” i F2’s tekst (Carøe 1872-1873: 550).

308 Carøe skriver her ”og”, men der står – som der plejer – ”och” i F2’s tekst (Carøe 1872-1873: 550).

309 Carøe har her fejlagtigt transskriberet stednavnet som ”Schwerdich” med et ”d”, der ikke forekommer hos F2 (Carøe 1872-1873: 550).

310 Christian Brandt er kommet til at springe almanakoptegnelserne for den 15., 16. og 17. august 1583 over.

311 Af F2 skrevet ”same” med nasalbjælke over ”a”, d.e. ”samme”. Af Carøe transskriberet

184

burn pae haddersschelff 15830826 ydach dro ieg tyl gamss samme dach schre ieg dye rosstochker it fyede breff tyl 15830827 ydach dro ieg312 tyl wyrss 15830828 ydach dro ieg tyl wamderobt 15830829 ydach dro ieg tyl mint gar toscho samme313 dach kam ent aff bissbent aff kollent tyl hadersschel 15830831 ydach dro ieg tyl haddersschelff igent314 samme315 nat lae mint soffye huss meg igent

Almanakoptegnelse af 6. august 1583 F2’s tekst ydach dro ieg fra haddersschelff met mint fader och moder tyl flenssbor Oversættelse til nudansk I dag tog jeg fra Haderslev til Flensborg sammen med min svigerfar og svigermor.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) fra haddersschelff (4c; 13; 22; 34; 52) met (14) mint (8) fader och (2a) moder tyl (3) flenssbor (22; 37) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Selvom det ikke nævnes vil jeg formode at hertug Sigismund rejser sammen med F2’s svigerforældre og derfor også er med på turen – og sidenhen tager hjem til Meklenborg sammen med dem – i det mindste hører vi ikke mere om ham her i almanakkerne.

Opholdet i Flensborg varer kun til næste dag, hvor man tager videre til ”sam[m]e” i stedet for ”sa[m]me” (Carøe 1872-1873: 551).

312 Carøe har her fejlagtigt transskriberet ordet som ”jeg” (Carøe 1872-1873: 551).

313 Af F2 skrevet ”same” med nasalbjælke over ”a”, d.e. ”samme”. Af Carøe transskriberet ”sam[m]e” i stedet for ”sa[m]me” (Carøe 1872-1873: 551).

314 Af Carøe fejlagtigt skrevet i to ord ”i gent” (Carøe 1872-1873: 551).

315 F2 har placeret en ”pil op”-markør mellem ”samme” og ”lae” for at angive at et manglende ”nat”, der er tilføjet over linjen, skal sættes ind her.

185

Rendsborg.

Almanakoptegnelse af 7. august 1583 F2’s tekst ydach dro wey tyl renssbor Oversættelse til nudansk I dag tog vi til Rendsborg.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) wey (3; 4c; 11; 23 V) tyl (3) renssbor (22; 27b eller 27c; 37) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Rendsborg er brevdateringssted den 8. august 1583, og jeg vil gå ud fra at man har opholdt sig i Rendsborg fra den 7. til den 9. august 1583, hvor man tager videre til Nortorf.

Almanakoptegnelse af 9. august 1583 F2’s tekst ydach dro wye nurdrobt Oversættelse til nudansk I dag tog vi til Nordrup (d.e. Nortorf).

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) wye (3; 11; 23 V) nurdrobt (4d; 8; 53) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Med ”nurdrobt” (d.e. ”Nordrup”) giver F2 sit bud på en gengivelse af det tyske stednavn ”Nortorf”. Nortorf ligger i Slesvig-Holsten sydøst for Rendsborg. Det nedertyske stednavn fremtræder hos F2 i en fordansket form ”Nordrup” (skrevet ”nordrubt”316 / ”nurdrobt” af F2), der ligner et helt almindeligt dansk stednavn – og er identisk med eksempelvis det sjællandske Nordrup i Nordrupøster Sogn i Ringsted Herred i Sorø Amt. Pkt. 2) Der mangler hos F2 et ”til” mellem ”wye” og ”nurdrobt”.

Pkt. 3) I Nortorf forbliver man efter alt at dømme indtil næste dag – den 10. august 1583 – hvor man drager videre til Segeberg.

Almanakoptegnelse af 10. august 1583 F2’s tekst ydach dro wye tyl seggeber samme dach fych ieg but at hertzuch 316

186

Se almanakoptegnelse af 14. august 1583.

klar aff schwerrich wylle kumme hyet Oversættelse til nudansk I dag tog vi til Segeberg. Samme dag fik jeg bud om at hertug Karl af Sverige ville komme hertil.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) wye (3; 11; 23 V) tyl (3) seggeber (22; 37) samme dach (2a) fych (2b; 3) ieg (1) but (14) at (21) hertzuch (2a) klar (4b) aff (22) schwerrich (2a; 11; 13) wylle (3; 11) kumme (10) hyet (3; 14; 23 V) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”seggeber”, d.e. ”Segeberg” i Slesvig-Holsten.

Pkt. 2) Hertug Karl, det er Karl af Södermanland (1550-1611), der fra 1604 til sin død var Konge af Sverige under navnet Karl IX. Han var søn af Gustav Vasa.

Pkt. 3) Segeberg er almanakdateringssted den 10. og 12. august 1583, og brevdateringssted den 10. 11. og 13. august 1583. Hvilket giver grund til at antage at man har opholdt sig i Segeberg fra den 10. til den 14. august, hvor F2’s svigerforældre (og vel også hertug Sigismund) tager hjem til Meklenborg, og F2 tager til Nortorf.

Almanakoptegnelse af 11. august 1583 F2’s tekst ydach kam hertzuch kalr aff schwerrich och hans gemal Oversættelse til nudansk I dag kom hertug Karl af Sverige og hans gemalinde.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) kam hertzuch (2a) kalr (4c) aff (22) schwerrich (2a; 11; 13) och (2a) hans gemal Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”gemal”, d.e. Karl IX’s hustru Maria af Pfalz-Simmern (1561-1589).

Hun var gift med Karl fra 1579 til sin død.

Pkt. 2) Jeg vil formode at det er Segeberg hertug Karl og hans hustru ankommer til her den 11. august 1583. Og at de forbliver her indtil den 14. august 1583, hvor F2 og hertug Karl tager til Nortorf. Jf. at Segeberg som allerede nævnt er brevdateringssted den 11. og 13. august 1583.

187

Almanakoptegnelse af 12. august 1583 F2’s tekst ydach hadde ieg dennum tyl gest Oversættelse til nudansk I dag havde jeg dem til gæstebud / gilde.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) hadde (22) ieg (1) dennum tyl (3) gest (7)

Almanakoptegnelse af 14. august 1583 F2’s tekst ydach dro mint fader och muder bur och hertzuch kalr aff schwerich och hans gemal och ieg dro tyl nordrubt Oversættelse til nudansk I dag tog min svigerfar og svigermor afsted og hertug Karl af Sverige og hans gemalinde og jeg selv tog til Nordrup (d.e.

Nortorf).

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) mint (8) fader och (2a) muder (10) bur (10) och (2a) hertzuch (2a) kalr (4c) aff (22) schwerich (2a; 11; 13; 22) och (2a) hans gemal och (2a) ieg (1) dro (51) tyl (3) nordrubt (8; 53) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Rendsborg er brevdateringssted den 14. august 1583 (1 brev i Ausl.

Reg.). Det passer dårligt med at F2 først tager dertil dagen efter (jf. næste almanakoptegnelse) – og da Nortorf ligger mellem Segeberg og Rendsborg kommer man ikke til Rendsborg på vejen fra Segeberg til Nortorf. Da F2 nøje anfører at han er taget til Nortorf den 14. august 1583 og til Rendsborg den 15. august 1583 er det vel ikke ham der har taget fejl – så jeg vil være tilbøjelig til at antage at Ausl. Reg.-brevets dato er forkert noteret317. Også den 17. august er der problemer med 2 dateringer udgået fra Tyske Kancelli (se nedenfor).

Almanakoptegnelse af 15. august 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl rennerssbor Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Rendsborg.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” yd317 1583.

188

Konceptet til det pågældende brev er – skal det nævnes – også med datoen 14. august

ach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) rennerssbor (22; 27b; 37)

Almanakoptegnelse af 16. august 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl flenssbor Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Flensborg.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) flenssbor (22; 37) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) F2 er vel taget til Flensborg fra Rendsborg her den 16. august 1583.

Almanakoptegnelse af 17. august 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl haddersschelff ygent Oversættelse til nudansk I dag tog jeg tilbage til Haderslev.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) haddersschelff (4c; 13; 22; 34; 52) ygent (3; 8) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) F2 er vel taget til Haderslev direkte fra Flensborg her den 17. august 1583. Såvel Haderslev som Segeberg er brevdateringssteder denne dag. Og det giver ikke nogen mening f.s.v.a. Segeberg-dateringerne (i henh. Ausl.

Reg. og Inl. Reg.) så jeg vil formode, at disse er ukorrekte f.s.v.a. udstedelsesdato og / eller udstedelssessted.

Haderslev er udover den 17. august 1583 også brevdateringssted 18., 19., 20. og 21. august 1583 og F2 har vel opholdt sig på Haderslevhus fra den 17. august til den 21. august 1583, hvor han tager videre til først Kolding og dernæst Nygård (samme dag).

Almanakoptegnelse af 21. august 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl kollynch samme dach tyl nuegar samme dach kam der ent polliss gesantter tyl haderschelff Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Kolding. Samme dag [tog jeg] til Nygård. Samme dag kom der en polsk udsending til Haderslev.

189

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) kollynch (3; 27e; 58) samme dach (2a) tyl (3) nuegar (5; 6; 23 IV; 47) samme dach (2a) kam der ent (8) polliss (22) gesantter (22; 27a) tyl (3) haderschelff (4c; 13; 22; 34; 52) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”polliss” er en forvanskning af en art af adjektivet ”polnisk” (d.e. ”polsk”), jf. følgende Kalkar-belæg: ”fire polniske spillemænd, disse spillede paa store polniske seckepiber” (opsl. ”Polnisk”), ”hand haffde kled sig i ett par smaale pollniske buxer” (opsl. ”Polnisk”).

Pkt. 2) Nygård er almanakdateringssted den 21. august 1583 og brevdateringssted den 23. august 1583. Jeg vil formode at F2 har opholdt sig på Nygård fra den 21. til den 24. august 1583, hvortil han er kommet fra Kolding den 21. august 1583, og hvorfra han tager tilbage til til Kolding den 24. august 1583.

Pkt. 3) Ankomsten af ”en polsk udsending” kan F2 i princippet godt selv have bevidnet i Haderslev tidligt på dagen. Da ankomsten af den polske udsending ikke har noget med F2’s rejseaktiviteter at gøre betyder det ikke nødvendigvis noget, at udsendingens ankomst er noteret i almanakken efter oplysningerne om F2’s ture til Kolding og Nygård.

Almanakoptegnelse af 24. august 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl kollynch ygent samme war mint soffye och burn pae haddersschelff Oversættelse til nudansk I dag tog jeg tilbage til Kolding. Samme [dag] var min Sofie og børnene på Haderslev[hus].

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) kollynch (3; 27e; 58) ygent (3; 8) samme war (11) mint (8) soffye (3; 22; 23 V) och (2a) burn (49) pae (5; 23; 23 I) haddersschelff (4c; 13; 22; 34; 52) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Mellem ”samme” og ”war” må underforstås et glemt ”dag”.

Pkt. 2) Kolding er brevdateringssted den 24., 25. og 26. august 1583. F2 har formentlig opholdt sig i Kolding disse tre dage indtil han den sidste dag 190

tager til Gamst.

Almanakoptegnelse af 26. august 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl gamss samme dach schre ieg dye rosstochker it fyede breff tyl Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Gamst. Samme dag skrev jeg et fejdebrev til rostockerne.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) gamss (22) samme dach (2a) schre (2b; 38) ieg (1) dye (3; 12; 23 V) rosstochker (2b; 22) it (24) fyede breff (3; 4c; 34; 40) tyl (3) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”gamss”, d.e. ”Gamst” i Anst Sogn i Anst Herred i Ribe Amt. Der ses ikke nogle ”t”-løse former belagt i DS, så den ”t”-løse form må stå for F2’s egen regning. Den eneste forklaring på den ”t”-løse form jeg kan komme på er at den skyldes en falsk analogi: F2 kan under indtryk af eksistensen (i hans private skriveunivers) af ordpar som ”sum” (d.e. ”som”) / ”sumt” (d.e. ”som” + stumt ”t”) ved en falsk analogi mellem det stumme ”t” i ”sumt” og det reelle ”t” i ”Gamst”, have ladet det reelle ”t” i ”Gamst” falde, hvorved den ”t”-løse form ”gamss” er opstået, jf det om ”bur” / ”burt” sagte i pkt. 1 til almanakoptegnelse af 13. maj 1583. Jf. også formen ”wyrss” for ”Verst”, der er omtalt i pkt. 1 til almanakoptegnelse af 27. august 1583, hvor en lignende falsk analogi kan have manifesteret sig.

Kilder: Carøe 1872-1873: 551; DS; Trap Ribe Amt: 939 ff.; GIG II: 21 B2.

Pkt. 2) ”rosstochker” (d.e. ”folk fra Rostock”). Formen ”Rostokker” om en person fra Rostock ses eksempelvis hos Ingemann, jf. ODS-belægget ”Helmer Blaa havde . . fulgt den brammende Rostokker og hans Skibsfolk til deres Herberg.” (opsl. ”Bramme”). Formen har også været anvendt adjektivisk, jf. Kalkar-belægget ”rostokker øl, som paa mønstringen er fordrukket” (opsl. ”Fordrikke”).

Pkt. 3) ”fyede breff” (d.e. ”fejdebrev”). Et fejdebrev er iflg. ODS en skrivelse, hvorved man erklærer en anden fejde, mao. en krigserklæring.

Pkt. 4) F2’s svigerfar hertug Ulrik af Mecklenborg havde på denne tid fået 191

problemer med ”rostockerne”, der – uagtet de var hans undersåtter – havde udvist ulydighed og hovmod overfor ham. Hertugen klagede ”paa thett høgiste”318 sin nød til svigersønnen F2, der fra midten af august 1583 gik ind i sagen med hvad han kunne hjælpe med. Der blev således givet påbud om at arrestere alle skibe fra Rostock og oplægge eller omsætte deres laster, først i København men sidenhen i snart sagt alle kystbyer i Danmark og Norge. Rostock-skibe skulle derudover forhindres i at passere Sundet ved Helsingør og Bæltet, og ydermere skulle der udrustes en lille flåde på 5 små orlogsskibe, der skulle sejle sydpå og kapre de Rostock-skibe der lå ved Rostock og føre dem til København. Denne sidste del af projektet gik dog i første omgang i vasken på grund af pestudbrud blandt flådens folk – den sejlklare lille flåde måtte aftakles og besætningerne hjemsendes – vel at mærke den raske del af dem, for ”om nogen eblantt thennom er som Siugdommen haffuer befengdt, Attj bestille Att thend bliffue ther, till Gud giør thett Anderledis med hannom, Att hand icke skulle med sig wiidere wdføre Siugdommen”319. I slutningen af september 1583 blev så en anden mindre flåde på kun 2 jagter afsendt i samme ærinde til farvandene omkring Rostock. Tiltagene mod Rostockerne må have hjulpet i løbet af relativt kort tid, for af skrivelser af 5. april og 2. maj 1584 til Christoffer Valkendorf fremgår det at striden mellem hertug Ulrik og Rostockerne var bilagt, hvorfor F2 også lod sagen falde og gav tilladelse til at de arresterede skibe med samt gods blev tilbagegivet til de respektive ejere. (KB 15901583: 712,716, 718, 721, 734; KB 1584-1588: 55, 72).

Pkt. 5) I sætningen ”samme dach schre ieg dye rosstochker it fyede breff tyl” er ”dye rosstochker” hensynsled styret af ”schre … tyl”, dvs. egtl. ”samme dag tilskrev jeg rostockerne et fejdebrev”.

Pkt. 6) Gamst opholder F2 sig vel i indtil næste dag – den 27. august 1583 – hvor han tager videre til Verst, der både er almanakdateringssted og brevdateringssted denne dag.

Almanakoptegnelse af 27. august 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl wyrss Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Verst.

318 319

192

SjT 15: 246b.

SjT 15: 252b.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) wyrss (3; 11; 22) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”wyrss”, d.e. ”Verst” i Verst Sogn i Anst Herred i Ribe amt.

Der ses ikke nogle ”t”-løse former belagt i DS udover F2’s, så den ”t”-løse form må stå for hans regning. F2 har belagt yderligere en ”t”-løs form i almanakoptegnelse af 25. april 1587 (”wriss” med metatese I), men også en ”t”-holdig form ”wyrst” under den 25. april 1584. Om den ”t” løse forms opståen henviser jeg til det om formen ”gamss” sagte i pkt. 1 til almanakoptegnelse af 26. august 1583, hvor den ”t”-løse form søges forklaret ved en falsk analogi.

Der er belagt adskillige ”i”- og ”y”-holdige former fra ældre tid i DS, jf. ”Wirst saghen” (1440), ”Wirst” (1454), Wirste (1454), ”Wyrste” (1496), ”Wirst” (1544-1545), ”Wyrst” (1553), ”Virsth By og S.” (1554)320, ”Virste” (1572)321, ”Virst” (1579)322, ”Virste” (1579)323 og ”Virst” (1588)324.

En yderligere ”y”-holdig form er nævnt i Trap Ribe Amt 931: ”Wyrsteth” (1330-1348).

DS har også et belæg ”Virst” hentet fra KB under den 22. juli 1583. I den originale kopibog (JR 3: 543) står der dog så vidt jeg kan se ”Werst”, men vokalen ”e” er da ganske rigtigt gennemstreget af nedstregen i et ovenstående ”s” (i ordet ”Elske[lige]), der gør den lidt svær at skelne fra et ”i”.

Kilder: Carøe 1872-1873: 551; DS; Trap Ribe Amt: 930 ff. ; GIG II: 16 B3, 21 B1.

Pkt. 2) Formålet med turen til Verst var – ikke uventet – jagt. Denne omstændighed fremgår af dateringsstedet for et brev til biskop Hans Laugesen Lange af 27. august 1583325.

Pkt. 3) Verst opholder F2 sig vel i indtil næste dag – den 28. august 1583 320 Belægget af 13. marts 1554 er i R 6: 321b, hvor det kommer fra, noteret ”wirsth”.

321 Belægget af 26. februar 1572 er i JR 1: 4, hvor det kommer fra, noteret ”wirste”.

322 Belægget af 9. marts 1579 er i FT 1: 137b, hvor det kommer fra, noteret ”wirst”.

323 Belægget af 9. marts 1579 er i JT 2: 26, hvor det kommer fra, noteret ”Wirste”.

324 Belægget af 20. januar 1588 er i JT 3: 234, hvor det kommer fra, to gange noteret ”wirst”.

325 Jeg har desværre ikke haft tilgang til originaldokumentet, der befinder sig i Jylland, så vi må i første omgang nøjes med noten ”Paa Jagten i Verst” i KB 1580-1583: 716.

193

– hvor han tager videre til Vamdrup, der både er almanakdateringssted og brevdateringssted denne dag.

Almanakoptegnelse af 28. august 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl wamderobt Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Vamdrup.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) wamderobt (8; 11; 53) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”wamderobt”, d.e. ”Vamdrup”. Stavemåden med ”o” i stedet for ”u” i efterleddet ses undertiden også i ældre belæg i DS, jf. ”Wandrop Soghen” (ca. 1525), ”Wamdrop” (1542), ”Wandrop” (1553), ”Vambdrop Mølle” (1583)326.

Vedr. det indskudte ”e” se pkt. 1 til almanakoptegnelse af 9. juli 1583.

Pkt. 2) Vamdrup er både almanakdateringssted og brevdateringssted her den 28. august 1583. Vamdrup opholder F2 sig vel i indtil næste dag, hvor han tager videre til Tovskov.

Almanakoptegnelse af 29. august 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl mint gar toscho samme dach kam ent aff bissbent aff kollent tyl hadersschel Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til min gård Tovskov. Samme dag kom der en fra bispen af Köln til Haderslev.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) mint (8) gar (5; 47) toscho (2b; 38) samme dach (2a) kam ent (8) aff (22) bissbent (4e; 8; 22; 53) aff (22) kollent (8; 45) tyl (3) hadersschel (4c; 13; 22; 52) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”aff” (i forbindelsen ”aff bissbent”), d.e. ”fra”, jf. følgende ældre eksempler fra Kalkar: ”ligesom guderne icke forlade himlene oc lige saa lidet komme aff dennem.” (opsl. ”Af”), ”hand er aff landet” (opsl. ”Af”) og 326

194

Belægget af 7. juni 1583 er i JT 2: 398b noteret ”Wambdrop Mølle”.

ODS: ”Kongen maatte flygte af (“fra”) Trundhiem” (opsl. ”Af”), ”Børnene komme af (“fra”) Skole” (opsl. ”Af”), ”Stiig da Baldur af (senere rettet til: fra) din Grav” (opsl. ”Af”).

Pkt. 2) ”bissbent”, d.e. ”bispen” / ”biskoppen”. Ernst von Bayern (15541612) var (ærke)biskop over Köln på det pågældende tidspunkt.

Pkt. 3) ”kollent”, d.e. ”Köln”. Hvis man substituerer ”o” med ”ø” og ser bort fra det stumme ”t” er F2’s bud på det tyske bynavn ganske træffende.

Pkt. 4) Ankomsten af ”en fra Køln” kan F2 ikke selv have bevidnet, da han kun har været i Vamdrup og Tovskov her den 29. august 1583. Der er altså tale om en andenhåndsoplysning.

Pkt. 5) Tovskov er almanakdateringssted den 29. august og brevdateringssted den 30. august 1583. F2 opholder sig vel i Tovskov indtil den 31. august, hvor han igen tager til Haderslev.

Almanakoptegnelse af 31. august 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl haddersschelff igent samme nat lae mint soffye huss meg igent Oversættelse til nudansk I dag tog jeg igen til Haderslev. Samme nat lå min Sofie hos mig igen.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) haddersschelff (4c; 13; 22; 34; 52) igent (8) samme nat lae (5; 23; 23 I) mint (8) soffye (3; 22; 23 V) huss (10; 22) meg (17) igent (8) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Jeg har valgt at oversætte ”igent” med ”igen” og ikke med ”tilbage”, da F2 trods alt har været ganske mange andre steder end i Haderslev dagene forud.

Pkt. 2) Som kommentar til anden del af almanakoptegnelsen for denne dato skriver Grinder-Hansen følgende: ”Kærligheden til Sofie var ikke til at skjule, og et mere fysisk begær skinner også igennem. 31. august kan han ikke lade være med at notere: ”Samme nat lå min Sofie hos mig igen” – det var første gang, han var i seng med hende efter fødslen af sønnen Hans 26.

195

juli. Med henvisning til Bibelens ord327 regnedes en kvinde i 1500-tallets Danmark for uren i 40 dage efter fødslen. Hun skulle holde sig inde og måtte ikke komme i kirken – og hendes mand måtte ikke have seksuel omgang med hende. Men helt så længe kunne Frederik og Sofie altså ikke holde sig fra hinanden328. Først 5. september fulgte Sofies officielle kirkegang.”

(Grinder-Hansen 2013: 287-288).

Pkt. 3) Haderslev er almanakdateringssted den 31. august 1583 samt den 1., 2., 6., 7. og 8. september 1583 og brevdateringssted den 31. august 1583 samt den 1., 2., 3., 5., 6., 7., 8., 9. og 10. september 1583. Jeg formoder at F2 har opholdt sig i Haderslev fra den 31. august til den 11. september 1583, hvor han tager til Kolding – kun afbrudt af en udflugt til Magstrup med overnatning fra den 4. til den 5. september. Der er også et Skanderborg-brev i Ausl. Reg. udstedt 8. september (Ausl. Reg. 1581-1583: 369a – ”Schanderburgk den 8 Septemb. Anno [15]83.”), men her er der nu nok tale om en forskrivelse: brevkopien er placeret i protokollen mellem et brev, der er dateret ”Schanderburgk den 6 Octobris Anno &c [15]83” (Ausl. Reg. 1581-1583: 368b) og et brev, der er dateret ”Schanderburgk den 8 Octobris Anno &c [15]83” (Ausl. Reg. 1581-1583: 371a) så mon ikke kopisten ved en fejltagelse er kommet til at skrive ”Septemb.” i stedet for ”Octobris” i brevkopien på side 369a i den pågældende protokol?

327 Her tænkes på Tredie Mosebog kapitel 12, vers 1-8.

328 I forbindelse med Reformationen havde man dog ved Kirkeordinansen af 1539 slækket en hel del på de strenge krav til barselskvinden, jf. følgende udtog fra kapitlet ”Huorledis mand skal vnderuise Barselquinder”: ”Item endog de ere nu Frii for Mosi low, at de ey tørre holde seg der effter, oc ey behøffue at lade seg aff tieneren indlede, naar de effter deris Børnefødzel wille gaa i Kircke. Dog maa de holde seg hiemme, som sed er, Om det icke end skiedde aff skrøbelighed, giøre seg det dog alligeuel for een høffueskhed oc erligheds skyld Paa det de ingen skulle wære til forargelse oc ond exempel, Oc der med (maa skee) raade”.

196

September måned 1583

197

Fol. [B]2v i Schreibkalender 1583, indeholdende tekstdelen af almanakkens september-opslag.

198

Fol. [B]3r i Schreibkalender 1583, indeholdende skrivedelen af almanakkens september-opslag.

199

F2‘s tekst fra september måned 1583 15830901 ydach war ieg her pae haddersschelff met husstru och burn samme329 ydach330 hørtte331 ieg den pollesche gesantter 15830902 ydach hørtte ieg den byssbent aff kollens sennebut samme dach hadde ieg ham tyl gest y hawent samme dach dro den pol bur332 igen 15830904 ydach dro ieg tyl machstrubt 15830905 ydach gich mint soffye y kyrke 15830906 ydach dro ieg tyl hadersschelff ygent 15830907 ydach kam tol holsste333 herremen her in sumt334 schal werre mint fadder335 met gust336 help337 15830908 ydach loet ieg døbe mint sønt hans338 her pae hadderchel y iesu nan339 15830910 ydach fych ieg tønniss ranso guss her y haderschel lent 15830911 ydach dro ieg tyl kollynch

329 Af F2 skrevet ”same” med nasalbjælke over ”a”, d.e. ”samme”. Af Carøe transskriberet ”sam[m]e” i stedet for ”sa[m]me” (Carøe 1872-1873: 551).

330 Christian Brandt transskriberer F2’s ”ydach” som ”dach” uden at kommentere forskrivelsen.

331 Den udlydende vokal ligner egentlig mere et ”o” end et ”e”.

332 Af Carøe transskriberet ”bur[t]”. F2 skriver blot ”bur” (Carøe 1872-1873: 551).

333 Ordet er svært læseligt. De eneste sikre tegn er de to første, nemlig ”ho” og de sidste, nemlig ”te”.

334 Af F2 skrevet ”sut” med nasalbjælke over ”u”, d.e. ”sumt”.

335 Stavelsen ”der” er svært læselig. Ordet ”fadder” er delt efter ”fad” og ”der” følger så på en linje ovenover. Øjensynligt har F2 her først startet forfra med ordet ”fadder” og først skrevet ”fa” i stedet for ”de”. Fejlen er blevet opdaget og de rigtige tegn ”de” er så skrevet oven i ”fa” og et ”r” er tilføjet til sidst. Det kræver lidt god vilje at få det rigtige resultat frem.

336 Johan Henrik Begtrup transskriberer fejlagtigt F2’s ”gust” som ”guss”.

337 Christian Brandt er løbet sur i denne almanakoptegnelse idet han transskriberer som følger: ”[y dach] kam tol holsste herremen her in su[m]t schal der met gust hel [der mangler et ”p”, RHC] were mint fad y iesu nan”. Fejltransskriberingen skyldes at Brandt ikke har været tilstrækkelig agtpågivende overfor F2’s ”avancerede” liniedelinger. Johan Henrik Begtrup transskriberer af uransagelige grunde det sidste ord i almanakoptegnelsen ”hobt” i stedet for ”help”.

338 Af F2 skrevet ”has” med nasalbjælke over ”a”, d.e. ”hans”.

339 Johan Henrik Begtrup har overset de tre sidste ord i almanakoptegnelsen og mangler altså at transskribere ”y iesu nan”.

200

15830912 ydach kam340 341 mynt342 soffye och burn hyet och alt fruentsymtmer343 och344 hofsynner heyt 15830916 ydach schyllis alt fruentssymmer och hoffsynner fra hyn anden345 samme dach dro ieg met mint soffye och burn tyl nuegar 15830918 ydach dro ieg tyl nymt och mint soffye och346 burn tyl iellynch 15830919 ydach kam mint soffye heyt met born tyl nymt 15830920 ydach dro ieg met mynt soffye och burn tyl schandelbor 15830921 ydach kam mint sønt crisstyan och hyet 15830926 ydach kam hyet tyl347 schandelbor ent gesantter aff348 palssgrewen349 kassymirus 15830927 ydach hørtte ieg hannum samme350 dach hadde ieg hannum351 tyl gest 15830928 ydach dro hant burt ygent352 15830929 ydach war ieg met mint soffye och burn her pae schandelbor

340 Af Carøe transskriberet ”kom”, men F2 har ”kam” (Carøe 1872-1873: 552).

341 Efter ”kam” står der et overstreget ”ieg”.

342 Af F2 skrevet ”myt” med nasalbjælke over det halve ”m” og hele forbindelsen ”yt”, d.e. ”mynt”. Da det ellers normalt kun er vokaler, der udstyres med nasalbjælke, har den omstændighed at nasalbjælken også rager ind over ”m” og ”t” ingen betydning.

343 Af F2 skrevet ”fruentsytmer” med nasalbjælke over ”y”, d.e. ”fruentsymtmer ”. Johan Henrik Begtrup transskriberer fejlagtigt ordet ”fruentsymmer”.

344 Af Carøe transskriberet ”og”, men F2 har ”och” (Carøe 1872-1873: 552).

345 Af Carøe skrevet i et ord ”hynanden” (Carøe 1872-1873: 552).

346 Af Carøe transskriberet ”og”, men F2 har ”och” (Carøe 1872-1873: 552).

347 Af Carøe transskriberet ”til”, men F2 har ”tyl” (Carøe 1872-1873: 552).

348 Af Carøe transskriberet ”fra”, som er præpositionens betydning i nudansk, men ikke dens ordlyd hos F2 (Carøe 1872-1873: 552).

349 Af F2 skrevet ”palssgrewe” med nasalbjælke over det udlydende ”e”, d.e. ”palssgrewen”.

Carøe synes ikke at have bemærket nasalbjælken og transskriberer formen ”Palssgrewe” (Carøe 1872-1873: 552).

350 Af F2 skrevet ”same” med nasalbjælke over ”a”, d.e. ”samme”. Af Carøe transskriberet ”sam[m]e” i stedet for ”sa[m]me” (Carøe 1872-1873: 552).

351 Af F2 skrevet ”hannu” med nasalbjælke over det udlydende ”u”, d.e. ”hannum”.

352 Johan Henrik Begtrup transskriberer fejlagtigt F2’s ”ygent” som ”igent”.

201

Almanakoptegnelse af 1. september 1583 F2’s tekst ydach war ieg her pae haddersschelff met husstru och burn samme ydach hørtte ieg den pollesche gesantter Oversættelse til nudansk I dag var jeg her på Haderslev[hus] sammen med min hustru og mine børn. Samme dag påhørte jeg hvad den polske gesandt havde at sige.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) war (11) ieg (1) her pae (5; 23; 23 I) haddersschelff (4c; 13; 22; 34; 52) met (14) husstru (22) och (2a) burn (49) samme ydach (2a; 3; 41) hørtte (22) ieg (1) den pollesche (2b; 22) gesantter (22; 27a) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”husstru”, d.e. ”hustru”. F2 benytter kun en gang dette mere højtidelige ord om Sofie. Ellers omtales hun som ”mint soffye” eller ”mint kunne”.

Pkt. 2) ”ydach” – der skulle selvfølgelig bare have stået ”dach”.

Pkt. 3) ”hørtte”, d.e. ”lyttede til” / ”påhørte”, jf. ODS-belæggene ”Høre en tâlmodeligen” (opsl. ”Høre”), ”(Grundtvig) hørte Steffens, de eneste Forelæsninger, han havde kunnet udholde at følge til Ende.” (opsl. ”Høre”). På grund af uklarheden omkring den udlydende vokal kan formen endelsesmæssigt ikke siges at have nogen særlig interesse.

Pkt. 4) ”pollesche”, d.e. ”polske”. F2 synes ikke at have været fortrolig med dette adjektiv som han gengiver med så forskellige former som ”polliss” og (som her) ”pollesche”.

Pkt. 5) Den polske gesandt var allerede ankommet den 21. august 1583 så han har fået lov til at vente ganske længe på at komme i audiens – og en hel del længere en sendebuddet fra bispen af Køln. Der bliver heller ikke holdt noget gæstebud for ham efterfølgende – han tager bare af sted næste dag.

Almanakoptegnelse af 2. september 1583 F2’s tekst ydach hørtte ieg den byssbent aff kollens sennebut samme dach hadde ieg ham tyl gest y hawent samme dach dro den pol bur igen Oversættelse til nudansk I dag påhørte jeg hvad bispen af Kölns udsen202

ding havde at sige. Samme dag havde jeg ham til gæstebud i haven. Samme dag tog polakken afsted igen.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) hørtte (22) ieg (1) den (12) byssbent (3; 4e; 8; 22; 53) aff (22) kollens (19; 45) sennebut (14; 27b) samme dach (2a) hadde (22) ieg (1) ham tyl (3) gest (7) y (3) hawent (8; 11) samme dach (2a) dro (51) den (12) pol bur (10) igen Bemærkninger til teksten Pkt 1) Om stavemåden ”kollen” se pkt. 3 under almanakoptegnelse af 29. august 1583.

Pkt. 2) Sendebuddet er ham, hvis ankomst er omtalt i almanakoptegnelse af 29. august 1583. Han har mao. ventet i 3 dage på at komme i audiens.

Pkt. 3) Om skrivemåden ”bur” for ”bort” se pkt. 1 under almanakoptegnelse af 13. maj 1583.

Pkt. 4) F2 benytter såvel formen ”ham” (1x) som ”hannum” (11x) om nudansk ”ham”.

Pkt. 5) Gæstebuddet for den episkopale udsending fra Køln er vel blevet holdt i lysthuset ”Sparpenge” i haven på Haderslevhus.

Pkt. 6) ”pol”, d.e. ”polak”, jf. Kalkar ”til Rydskland, Pol og Pryds de kommer hen” (d.e. ”til Rusland og til polak og prøjser kommer de hen”).

Almanakoptegnelse af 4. september 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl machstrubt Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Magstrup.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) machstrubt (2a; 4e; 8; 53) Pkt. 1) Magstrup er almanakdateringsssted den 4. september 1583 og brevdateringssted den 5. september, hvilket indicerer at F2 har opholdt sig der både den 4. og 5. september 1583. Haderslev er brevdateringssted både den 5. og 6. september 1583, hvilket indicerer at F2 er returneret til Haderslev allerede den 5. september 1583. Men af almanakken fremgår det at han først tager tilbage til Haderslev den 6. september 1583. Brevdateringerne 203

kan selvfølgelig være forkerte (der er 3 af dem), men jeg er nu mere tilbøjelig til at tro at det er F2, der har noteret sin tilbagevenden til Haderslev med en dags forsinkelse.

Almanakoptegnelse af 5. september 1583 F2’s tekst ydach gich mint soffye y kyrke Oversættelse til nudansk I dag gik min Sofie i kirke.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) gich (2b) mint (8) soffye (3; 22; 23 V) y (3) kyrke (3) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Sofie følger her den gamle ceremoni, der tilsagde at en kvinde skulle introduceres / indledes i kirken på ny 40 dage efter nedkomsten.

Den 5. september 1583 var en torsdag.

Og almanakken havde lovet regn.

Sofies introducering er vel foregået i det kirkerum Haderslevhus rummede – ”det ældste evangeliske fyrstekapel i riget” med Traps ord – som ”vistnok” fuldstændigt optog slotsbygningens sydfløjs to nederste etager. Hvis det da var færdiggjort her i september 1583. I modsat fald har Skt. Maria Kirke (den nuværende domkirke) formentlig kunnet anvendes.

Kilder: Trap Haderslev Amt: 141.

Almanakoptegnelse af 6. september 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl hadersschelff ygent Oversættelse til nudansk I dag tog jeg tilbage til Haderslev.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) hadersschelff (4c; 13; 22; 34; 52) ygent (3; 8)

Almanakoptegnelse af 7. september 1583 F2’s tekst ydach kam tol holsste herremen her in sumt schal werre mint fadder met gust help Oversættelse til nudansk I dag kom der tolv holstenske herremænd hertil, 204

som med Guds hælp skal være min søns faddere.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) kam tol (57) holsste (22) herremen (7; 27b) her in (27; 40) sumt (8; 10) schal (2b) werre (7; 11; 22) mint (8) fadder met (14) gust (4c; 14) help (7) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”holsste”, d.e. ”holstenske”, se videre pkt. 1 under almanakoptegnelse af 16. april 1583.

Pkt. 2) ”mint fadder” – der må vel menes ”min søns faddere”. Hvorfor singularisformen ”fadder” anvendes her hvor der er tale om tolv af slagsen, har jeg ikke nogen forklaring på.

Pkt. 3) ”help”, d.e. ”hjælp”. Den ”j”-løse form ”help” er fint belagt i ældre dansk, jf. følgende Kalkar-belæg: ”som hanum bode heder oc æræ gør och help oc trøst” (opsl. ”Hælp”), ”riighens indbyggere tiill heelp, trøsth och ewigt bestand” (opsl. ”Hælp”), ”som the hauæ jæt oss aff allæ land i riket een help oc the, aff Fywns biscops domæ ware, wither tog ath giwæ wth aff huerth lagh soghen x lødæ marc” (opsl. ”Lagsogn”), ”bysuenden schall haffue adh mechelsmesz til help til sin husliie … ” (opsl. Mikkelsmesse”), ”help oc trøst, nar han wed tør” (opsl. ”Ved(er)tørve”), ”help the helligh trefoldighed, war tag for styld, parlament og kif” (opsl. ”Parlament(e)”).

Pkt. 4) ”her in”, d.e. ”herind”. Adverbiet skrives i ældre dansk både i et og to ord, jf. følgende Kalkar-belæg: a) (i et ord) ”kom de hønssestæders gesandter herind i riget” (opsl. ”Hænsestad”), ”forfyldte mig alle huse med deres gods og korn, de salverede herind” (opsl. ”Salvere”), b) (i to ord) ”der som kongen haffde kast met blider her ind, skulde steenene neppeligen ramd nogen bar platz.” (opsl. ”Blide”), ”schal ingen vden byes mand før nogit arbeydt her ind i byen, som er bøcke verck” (opsl. ”Bødke(r)værk”).

Man må spørge sig selv om hvad F2 mener med ”her in”. Mener han ”herind på mit kammer” eller lignende. Det lyder ikke videre sandsynligt, at man skulle omtale de 12 holstenske herremænds ankomst til Haderslev på denne måde, så mon ikke ”herind” er en fejlskrivning for ”hertil”?

Almanakoptegnelse af 8. september 1583 205

F2’s tekst ydach loet ieg døbe mint sønt hans her pae hadderchel y iesu nan Oversættelse til nudansk I dag lod jeg min søn Hans døbe her på Haderslev[hus] i Jesu navn.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) loet (14; 23 III) ieg (1) døbe mint (8) sønt (8) hans her pae (5; 23; 23 I) hadderchel (4c; 22; 52) y (3) iesu (1) nan (56) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”hadderchel” – skal være ”hadderschel” – formen er defekt.

Pkt. 2) En skrivelse i AR 1583: 369a er dateret ”Schanderburgk den 8 Septemb. Anno 83.” Det giver jo ingen mening f.s.v.a. dateringsstedet. Da den pågældende skrivelse er placeret mellem en skrivelse dateret ”Schanderburgk den 6 Octobris Anno 83” (AR 1583: 368b) og en skrivelse dateret ”Schanderburgk den 8 Octobris Anno 83.” (AR 1583: 371a) vil jeg formode at skriveren er kommet til at skrive ”Septemb.” i stedet for ”Octobris” i ovennævnte skrivelse, hvorved brevdateringsstedet også kommer til at passe med 4 andre Skanderborgdateringer på denne dato i AR 1583.

Almanakoptegnelse af 10. september 1583 F2’s tekst ydach fych ieg tønniss ranso guss her y haderschel lent Oversættelse til nudansk I dag fik jeg Tønnes Rantzaus gods her i Haderslev Len. F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) fych (2b; 3) ieg (1) tønniss (22) ranso (19; 27d; 38) guss (10; 27c) her y (3) haderschel (4c; 13; 52) lent (8) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Tønnes / Tønnies Rantzau (1533-1594). Amtmand i Schwabsted 1556, senere i Rethwisch. Godset han solgte til kongen bestod af Vilstrup og en del strøgods i Haderslev Amt. Kilder: Carøe 1872-1873: 551.

Almanakoptegnelse af 11. september 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl kollynch 206

Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Kolding.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) kollynch (3; 27e; 58) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Haderslev er brevdateringssted den 10. september 1583 så F2 er formentlig taget til Kolding fra Haderslev her den 11. september 1583. Kolding er almanakdateringssted den 11. og 12. september 1583, og brevdateringssted den 12., 13., 14. og 15 september 1583, hvorfor jeg vil formode at F2 har opholdt sig i Kolding fra den 11. til den 16. september 1583, hvor han tager til Nygård.

Dog er et brev dateret i Haderslev og et i Skanderborg den 13. september 1583.

Haderslev-dateringen (”Actum Hadersleffhus xiij Septembris A[nn]o Mdlxxxiij”) kunne for så vidt være en mulighed og korrekt nok, men der er intet andet end dette ene brev, der støtter en formodning om at F2 også skulle have været i Haderslev denne dag; brevet er placeret i FT 1: 360a-361a efter et brev, der er dateret ”Actum Hadersleffhus vj dag Septembris Aar &c Mdlxxxiij” og det kunne jo være herfra dateringsstedet ved en fejl var smuttet ind (eftergrebet) i det efterfølgende brev af 13. september 1583. I en fodnote i KB 1580-1583: 727 hedder det: ”Der maa være en Fejl enten i Datoen eller Dateringsstedet, men det har ikke været muligt at afgøre, hvor Fejlen ligger.”

Hvad Skanderborg-dateringen angår er der ikke andet end en enkelt Skanderborg-brevkopi, der støtter en formodning om at F2 også skulle have været i det i forhold til Kolding ganske fjerntliggende Skanderborg denne dag.

Denne brevkopi, der er ”Actum Skanderborg thend 13 Septembris Aar &c Mdlxxxiiij”353 er placeret i SkT 1: 343b-344a efter en række Kolding-daterede brevkopier og før en række Skanderborg-daterede brevkopier, og det kunne jo tænkes at SkT-kopisten havde arbejdet ud fra konceptbunker, der var underopdelt efter udstedelsessted, og at konceptet til den omhandlede brevkopi ved en fejltagelse var blevet placeret i Skanderborg-bunken. I en fodnote i KB 1580-1583: 728 hedder det: ”Skanderborg er vistnok en Fejl353 Der skulle selvfølgelig have stået ”Mdlxxxiij”, for vi er stadig inde i 1583-brevkopierne. Det er en forskrivelse.

207

skrift for: Koldinghus.”

Pkt. 2) Kancelliets udgående kongebrevskorrespondance er bevaret for eftertiden i form af originalbreve og / eller brevkopier og / eller koncepter.

Originalbrevene er oprindeligt blevet spredt ud over alle rigerne til adressaterne og kun i relativt få tilfælde endnu bevaret (opr. i private arkiver, senere i Statens Arkiver, se fotos side 208 og 209).

Adressesiden på originalbrev af 4. september 1581 til “Oss Elskelige Erlig och welbiurdig Christoffer Valckendorff till Glorup: wor mand raad och Rentemester”. Den omhyggelige Valkendorf har journaliseret brevet under “Om skiiffs bygningh 80.” (se videre i underteksten til selve brevet på næste side). Det sidste “80” refererer til året og da det er 1581 må der være tale om en journaliseringsfejl. Se også illustrationerne på de to næste sider.

Koncepterne er bevaret i en vis udstrækning (opr. i Kancelliet, senere i Statens Arkiver)(se foto side 210). De kan langt hen ad vejen minde om stenografiske skrivelser, hvor visse dele af indholdet er udtrykt i komprimeret og forkortet form eller er underforstået. Disse kladder har dannet udgangspunkt for såvel udfærdigelsen af originalskrivelserne som – på et senere tidspunkt – indskrivningen af brevkopierne i Kancelliets brevbøger.

208

Brevkopierne er for det meste bevaret i Kancelliets Brevbøger (opr. i Kancelliet, senere i Statens Arkiver, se fotos side 211 og 212) – dog er nogle af Tyske Kancellis brevbøger gået tabt, ligesom der er nogle breve udgået fra Kancelliet, der ikke er blevet kopieret over i brevbøgerne.

Udsnit af originalbrev af 4. september 1581 til Kristoffer Valkendorf, hvori F2 på baggrund af en supplikats fra skibsbygger Mester Bertell vedr. bygningen af en galej, anmoder denne (altså Valkendorf) om at tage sig af sagen og skaffe folk og redskaber til formålet (se illustrationen på foregående side med brevets adresseside afbildet samt illustrationen på næste side med konceptet til brevet).

I de tilfælde hvor et kongebrev er bevaret både som original og som brevkopi vil man – så vidt jeg kan skønne – se, at der er fuldstændig overensstemmelse ord for ord (stavemåder af enkelte ord kan afvige) mellem dis209

Konceptet til det på den foregående side afbildede originalbrev af 4. september 1581 fra F2 til Kristoffer Valkendorf. Den sidste krusedulle (“Thz”) står i al korthed for originalbrevets “Ther med skeer oss till wilje, Befalendis ether Gud” – for blot at nævne en af konceptets forkortede passager. Oversekretæren har dateret skrivelsen “Friderichsborg 4 7bris [d.e. Septem-bris] An. 8j.”

210

Fra midten og ned: begyndelsen af brevkopi af bestalling for Jacobus Johannis som skolemester i Frederiksborg Skole af 28. juli 1584 i SjR 12: 324a. Skrivelsen er kort refereret i KB 1580-1583: 129.

211

Fra oven og til midten: slutningen af brevkopi af bestalling for Jacobus Johannis som skolemester i Frederiksborg Skole af 28. juli 1584 i SjR 12: 324b. Skrivelsen er kort refereret i KB 1580-1583: 129.

212

Side 129 i KB 1580-1583 hvor bestallingsbrevet for Jacobus Johannis (se de to foregående sider) kort er refereret under den 28. juli 1584.

213

Originalbrev, der er blevet til koncept. Brevet er et livsbrev for “her Niels Morsing, sogneprest till Bodumkircke” på at han “maa Aarligen her effther wpbere wor och Kronens partt aff thienden aff ybye sogen och Bodumsogen” – udi hans livstid og så længe han lever – mod årligt at svare “oss och Kronen fyrgetiuge enckinde gamble dalere” (d.e. 40 fuldgode gamle dalere). Brevet er udstedt (hvilket her da der er tale om et originalbrev siges med ordet “Giffuitt”) “paa wort Slott Olborghuß thend xxviij dag Nouembris Aar &c mdlxxiij” og signeret “Fride­rich”, men brevet må være pillet ud af bunken med færdige breve og rettet f.s.v.a. størrelsen af modydelsen for tiendeparten – fra 120 mark til 40 daler og f.s.v.a. datoen og udstedelsesstedet – fra den 28.november 1573 på Ålborghus til 7. februar 1573 på Skanderborg. Det virker lidt løjerligt at man har kunnet rette en dato til så forholdsvis langt tilbage i tiden. Det er også interessant at årstallet er skrevet “mdlxxijj”, hvilket kunne tyde på at der er tale om en ændring af årstallet “mdlxxij” til “mdlxxijj”, som man på grund af det allerede skrevne første “j” ikke har kunnet rette til “mdlxxiij”. Hvad jeg kunne forestille mig er at man oprindeligt har planlagt at brevet skulle dateres Ålborghus 28.november 1572. F2 er så af en eller anden grund ikke kommet til Ålborg på dette tidspunkt, så man har taget brevet fra og ventet med at færdigbehandle det til året efter og så fundet en plads til det i 1573, streget “Olborghuß thend xxviij dag nouembris” ud og i stedet skrevet “Skand[er]borg 7. februarij” og rettet “mdlxxij” til sidst på linjen til “mdlxxijj”, hvilket sidste kunne gøres relativt problemfrit uden overstregninger ved tilføjelsen af et ekstra “j”, der ganske vist stod helt malplaceret ved siden af det oprindelige sidste “j” i 1572 – men det var der ikke noget at gøre ved. Og så udfærdiget et nyt originalbrev, det som står fint refereret i JR 1: 83b med udstedelsesoplysningerne “Actum Skanderborg thend vij. dag februarij Aar &c Mdlxxiij”.

se, hvilket vel må betyde at koncepterne, på trods af at de kan virke lidet overskuelige for en nutidig betragter, har været affattet på en måde, der har været så umisforståelig for Kancelliets trænede medarbejdere, at såvel originalbrevene som brevkopierne fremstår som identiske (når bortses fra 214

visse formelagtige obligatoriske udtryk og vendinger, som det ville have været spild af plads at skrive ind i kopibøgerne).

Når man efterfølgende har tilstræbt at gemme og arkivere koncepterne uagtet deres indhold var lagret i Kancelliets brevbøger, skyldes det muligvis at de stadig havde en dokumentationsværdi, idet de indeholdt oversekretærens (eller dennes stedfortræders) originale egenhændige angivelse af hvornår og hvor originalbrevet skulle færdiggøres og gives retslig gyldighed ved kongens underskrift og signetaftryk.

Undertiden kan man i konceptbunkerne støde på atypiske koncepter i form af originalbreve udstyret med kongens underskrift, der sekundært er blevet påført rettelser og tilskrifter (se foto side 214). Efter færdiggørelsen af det oprindelige brev, der egentlig kun manglede at blive forsynet med adresse og forseglet er man øjensynligt i disse tilfælde blevet opmærksom på at der alligevel manglede noget eller skulle rettes noget, hvorefter man har tilføjet de nødvendige ændringer i den nu kasserede original og efterfølgende udfærdiget en ny original, og omdefineret den oprindelige original til arkiverbar koncept og – eventuelt kasseret den oprindelige koncept, som det ikke længere var nødvendigt at gemme på, da den oprindelige original (nu ny koncept) i kraft af at den i realiteten var et færdiggjort brev indeholdt de samme oplysninger om udstedelsestidspunkt og udstedelsessted som den koncept, der lå til grund for den.

Se for oversigtens skyld de ovenfor afbildede eksempler på originalbrev (side 208-209), koncept (side 210), brevkopi (side 211-212), udtog i KB (se foto side 213) og originalbrev der er blevet til koncept (side 214), i tilknytning til nærværende almanakoptegnelse.

Almanakoptegnelse af 12. september 1583 F2’s tekst ydach kam mynt soffye och burn hyet och alt fruentsymtmer och hofsynner heyt Oversættelse til nudansk I dag kom min Sofie og børnene hertil og alle damerne og hoffolkene [også] hertil.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) kam mynt (3; 8) soffye (3; 22; 23 V) och (2a) burn (49) hyet (3; 14; 23 V) och (2a) alt fruentsymtmer (3; 4e) och (2a) hofsynner (3; 27b) 215

heyt (3; 4c; 14; 23 V) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”fruentsymtmer”, d.e. ”fruentimmere”. Se videre pkt. 1 til almanakoptegnelse af 31. januar 1583 og pkt. 4 til almanakoptegnelse af 13. februar 1583.

Pkt. 2) Med ”hyet” og ”heyt” menes ”her til Kolding”.

Almanakoptegnelse af 16. september 1583 F2’s tekst ydach schyllis alt fruentssymmer och hoffsynner fra hyn anden samme dach dro ieg met mint soffye och burn tyl nuegar Oversættelse til nudansk I dag skilles alle damerne og hoffolkene fra hinanden. Samme dag tog jeg til Nygård sammen med min Sofie og mine børn.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) schyllis (2b; 3; 33) alt fruentssymmer (3; 22) och (2a) hoffsynner (3; 22; 27b) fra hyn anden (3; 40) samme dach (2a) dro (51) ieg (1) met (14) mint (8) soffye (3; 22; 23 V) och (2a) burn (49) tyl (3) nuegar (5; 6; 23 IV; 47) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”schyllis”, d.e. ”skilles”. Det er ikke så tit at en og samme almanakoptegnelse indeholder et udsagn refererende til fremtiden efterfulgt af et udsagn refererende til fortiden. Man får i slige tilfælde indtrykket af at stå overfor spredte notater hørende til samme dato, der efterfølgende er stykket sammen i en almanakoptegnelse uden smålig skelen til det stilistisk uholdbare i en sådan praksis. Jvf. tilsvarende almanakoptegnelsen af 30. marts 1584.

Hvad der menes med ”skilles fra hinanden” fremgår ikke nærmere. Men det kan være der har været lidt for meget samkvem mellem hofsinderne og damerne og man derfor har fundet det nødvendigt at stramme omgangsformerne.

Pkt. 2) ”fruentssymmer”, d.e. ”fruentimmere”. Se videre pkt. 4 til almanakoptegnelse af 31. januar 1583 og almanakoptegnelse af 13. februar 1583.

Pkt. 3) ”hyn anden”, d.e. ”hinanden”. I ældre dansk ses pronominet skrevet 216

både i a) to ord, jf. Kalkar-belæggene ”ingen maa skertze med hin anden med deris gevær” (opsl. ”Skærtse”), ”traaden aff sig selff enten slidis sønder, eller oc i andre maade gaar fra hin anden oc opløsznis” (opsl. ”Opløsne”), og i b) et ord, jf. Kalkar-belægget ”A og PL sadde hos hinanden i en udhængsvogn” (opsl. ”Udhængsvogn”), ”festefolck maa ey hinanden med edelsteene begaffue videre end 2 ringe” (opsl. ”Fæstefolk”).

Pkt. 4) F2 er taget fra Kolding til Nygård her den 16. september 1583. Nygård og Skanderborg er brevdateringssted den 17. september 1583, så jeg vil formode F2 har overnattet på Nygård fra den 16. til den 17. september 1583 og taget videre til Skanderborg den 17. september 1583.

Almanakoptegnelse af 18. september 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl nymt och mint soffye och burn tyl iellynch Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Nim og min Sofie og børnene til Jelling.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) nymt (3; 8) och (2a) mint (8) soffye (3; 22; 23 V) och (2a) burn (49) tyl (3) iellynch (1; 3; 58) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”nymt”, d.e. Nim i Nim Sogn i Nim Herred i Skanderborg Amt. Der er mange ældre belæg med skrivemåden ”Nym” (som selvstændigt ord eller i forbindelse med varianter af ordet ”herred” i DS, jf. eksempelvis ”Nymhæreth” (1400), ”Nymherritt” (1426), ”Nym” (ca. 1300), ”Nym” (1492), ”Nym” (1494), ”Nym” (ca. 1500), ”Nymherrit” (1532), ”Nym H” (1568).

I Nim Skov var der på F2’s og C4’s tid et jagthus og det er vel det F2 har besøgt.

Kilder: GIG II: 7 G2; Carøe 1872-1873: 552; DS; Trap Skanderborg Amt: 727 ff.

Pkt. 2) F2 har formentlig overnattet på Skanderborg fra den 17. til 18. september 1583 og taget videre til Nim den 18. september 1583. I Nim har han opholdt sig fra den 18. til den 20. september 1583, hvor han tager tilbage til Skanderborg.

217

Almanakoptegnelse af 19. september 1583 F2’s tekst ydach kam mint soffye heyt met born tyl nymt Oversættelse til nudansk I dag kom min Sofie hid med børnene til Nim. F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) kam mint (8) soffye (3; 22; 23 V) heyt (3; 4c; 14; 23 V) met (14) born (45) tyl (3) nymt (3; 8) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”born”, d.e. ”børn”. F2 skriver normalt helt konsekvent ”børn” med ”u”-vokalisme ”burn” / ”bunr” / ”bnur” (58x), så der kan også være tale om en forskrivelse her.

Almanakoptegnelse af 20. september 1583 F2’s tekst ydach dro ieg met mynt soffye och burn tyl schandelbor Oversættelse til nudansk I dag tog jeg sammen med min Sofie og børnene til Skanderborg.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) met (14) mynt (3; 8) soffye (3; 22; 23 V) och (2a) burn (49) tyl (3) schandelbor (2b; 37; 39) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) F2 er taget til Skanderborg fra Nim her den 20. september 1583.

Skanderborg er almanakdateringssted den 20., 21., 26., 27. og 29. september 1583 samt den 4. og 7. oktober 1583, og brevdateringssted den 20., 22., 23., 24., 28. og 29. september 1583 samt den 1., 2., 3., 4., 5., 6., 7. og 8. oktober 1583. Jeg vil formode at F2 har opholdt sig på Skanderborg fra den 20. september 1583 til den 10. oktober 1583, hvor han tager til Torrild.

Almanakoptegnelse af 21. september 1583 F2’s tekst ydach kam mint sønt crisstyan och hyet Oversættelse til nudansk I dag kom min søn Kristian også hertil.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) kam mint (8) sønt (8) crisstyan (3; 22; 55) och (2a) hyet (3; 14; 23 V) 218

Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Med ”hyet” må menes ”her til Skanderborg”, da Skanderborg er det sidst omtalte stednavn, der henvises til i almanakken forud for den 21. september 1583.

Almanakoptegnelse af 26. september 1583 F2’s tekst ydach kam hyet tyl schandelbor ent gesantter aff palssgrewen kassymirus Oversættelse til nudansk I dag kom en gesandt fra pfalzgreve Kasimir her til Skanderborg.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) kam hyet (3; 14; 23 V) tyl (3) schandelbor (2b; 37; 39) ent (8) gesantter (22; 27a) aff (22) palssgrewen (11; 22) kassymirus (3; 22) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”palssgrewen”, d.e. ”pfalzgreven”. En pfalzgreve defineres af ODS på følgende måde: ”om ty. forhold: embedsmand (greve), som var indehaver af dommermyndigheden i et “pfalz” (kejserlig borg (m. tilhørende distrikt), hvor en kejserlig domstol havde sæde), og som samtidig havde dette til len; ogs. (fra middelalderens slutning): titel, som tildeltes digtere olgn. af kejseren.” Udtalen af forleddet angives af ODS bl.a. som [ˈfal(’) s-] – altså uden ”z”. Forleddet er også belagt skriftligt uden ”f” – altså som ”Palts-” – så F2’s gengivelse af samme forled som ”palss-” er fuldt ud forsvarlig.

Pkt. 2) ”kassymirus”, d.e. Kasimir med en latinsk endelse ”us”. Jeg er ikke klar over hvem den pågældende er. Måske menes der pfalzgreve Johann Kasimir von Pfalz-Simmern (1543-1592).

Almanakoptegnelse af 27. september 1583 F2’s tekst ydach hørtte ieg hannum samme dach hadde ieg hannum tyl gest Oversættelse til nudansk I dag påhørte jeg hvad han havde at sige. Samme dag havde jeg ham til gæstebud.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) hørtte (22) ieg (1) hannum samme dach (2a) hadde (22) ieg (1) hannum tyl (3) gest (7) 219

Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Eftersom gesandten er ankommet til Skanderborg den 26. september 1583 må det også forekomme naturligt at han er blevet påhørt på Skanderborg dagen efter.

Almanakoptegnelse af 28. september 1583 F2’s tekst ydach dro hant burt ygent Oversættelse til nudansk I dag tog han afsted igen.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) hant (8) burt (10) ygent (3; 8)

Almanakoptegnelse af 29. september 1583 F2’s tekst ydach war ieg met mint soffye och burn her pae schandelbor Oversættelse til nudansk I dag var jeg sammen med min Sofie og børnene her på Skanderborg.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) war (11) ieg (1) met (14) mint (8) soffye (3; 22; 23 V) och (2a) burn (49) her pae (5; 23; 23 I) schandelbor (2b; 37; 39)

220

Oktober måned 1583

221

Fol. [B]3v i Schreibkalender 1583, indeholdende tekstdelen af almanakkens oktober-opslag.

222

Fol. [B]4r i Schreibkalender 1583, indeholdende skrivedelen af almanakkens oktober-opslag.

223

F2‘s tekst fra oktober måned 1583 15831004 ydach loet ieg meg purgere her pae schandelbor 15831006 ydach354 falt det orden aff mint keyde sumt355 ieg fych dronnich356 englan357 doch358 ieg hengde det strach359 ygent 15831007 ydach kam ent aff kurffte360 aff sachsent tenner heyt met brewe at mynt sosster361 sønt crisstyant362 gemal hadde foet ent vnch sønt 15831008 ydach beguntte ieg at lesse y dawit salter 15831010 ydach dro den missner burt igent363 samme364 dach dro ieg tyl torril iach 15831011 ydach dro ieg tyl gullynch sum ligger y365 hatzherrit 15831012 ydach dro ieg tyl schandelbor igen 15831014 ydro366 ieg tyl hem iach 354 Efter ”ydach”følger en overstregning af 2 nu ulæselige forbindelser.

355 Af F2 skrevet ”sut” med nasalbjælke over ”u”, d.e. ”sumt”.

356 Af F2 skrevet ”dronich” med nasalbjælke over ”o”, d.e. ”dronnich”. Carøe lader med sin transskription ”droni[n]ch” formode at nasalbjælken står over ”i”, hvad den ikke gør, men rigtignok burde have gjort (Carøe 1872-1873: 552). Efter det udlydende ”ch” har F2 skrevet en lille ”pil op”-markør, der synes at vise op til en temmelig ulæselig forbindelse over skrivelinjen mellem ”dronnich” og ”englan”, der vel enten skal repræsentere en manglende bestemthedsendelse ”en” eller præpositionen ”aff”. F2’s tilskrift ligner dog hverken det ene eller det andet. Carøe transskriberer forbindelsen ”af”, medens jeg helt udelader den (Carøe 1872-1873: 552). Johan Henrik Begtrup transskriberer fejlagtigt F2’s ”dronnich” som ”dronnig”.

357 Af F2 skrevet ”engla” med nasalbjælke over ”a”, d.e. ”englan”. Carøe har transskriberet formen ”engla[nt] og altså puttet et ”t” ekstra på i sin fortolkning (Carøe 1872-1873: 552).

358 Kalkar citerer en del af almanakoptegnelsen for denne dag (opsl. ”Orden”) og gengiver af en eller anden grund ”doch” som ”dock”, hvilket der ikke er dækning for hos F2.

359 Christian Brandt transskriberer ordet ”strax”, se pkt. 6 til almanakoptegnelse af 6. oktober 1583 nedenfor.

360 Der skulle nok stå ”kurfyrste”, men ”yrs” mangler. Carøe har rekonstrueret ordet som ”kurf[ur]ste” og har øjensynligt læst de to – efter min mening ens – tegn efter ”kur” som ”fs”, hvor jeg læser dem som ”ff”.

361 Carøe, Christian Brandt og Johan Henrik Begtrup transskriberer her ”sösster”, men der er ikke nogen aigumarkering over ”o” hos F2 i dette ord 362 Christian Brandt transskriberer fejlagtigt formen ”cristyant”.

363 Af F2 skrevet ”iget” med nasalbjælke over ”e”, d.e. ”igent”.

364 Af F2 skrevet ”same” med nasalbjælke over ”a”, d.e. ”samme”. Af Carøe transskriberet ”sam[m]e” i stedet for ”sa[m]me” (Carøe 1872-1873: 552).

365 Af Carøe fejlagtigt transskriberet ”i”.

366 Carøe har her ”ydach dro” (Carøe 1872-1873: 552), men F2 er rent faktisk – ved en fejl –

224

15831015 ydach dro ieg tyl nenscho 15831016 ydach dro ieg tyl367 ianguet samme368 dach fych ieg maet y rue mulle 15831017 ydach dro ieg tyl ostrubt samme369 dach kam370 mint soffye och heyt 15831019 ydach dro ieg met mint soffye tyl schanderbo ygent och ieg hadde den kollesue371 15831023 ydach loet ieg schal ent arre 15831029 ydach dro ieg tyl372 ianguet ygent 15831030 ydach dro ieg tyl osstrubt samme373 dach kam mint soffye och hyet

Almanakoptegnelse af 4. oktober 1583 F2’s tekst ydach loet ieg meg purgere her pae schandelbor Oversættelse til nudansk I dag lod jeg mig purgere her på Skanderborg.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) loet (14; 23 III) ieg (1) meg (17) purgere her pae (5; 23; 23 I) schandelbor (2b; 37; 39) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”purgere”, d.e. ”udrense” / ”afføre” iflg. Kalkar. At lade sig purgere betyder at indtage et effektivt afføringsmiddel oralt (i væske eller pillekommet til at skrive ”ydro”. Heller ikke hverken Christian Brandt eller Johan Henrik Begtrup har fanget forskrivelsen. Brandt skriver blot en gentagelsesstreg, der står for ”y dach dro ieg tyl”, mens Begtrup transskriberer forbindelsen ”ydach dro”.

367 Mellem ”tyl” og ”ianguet” står en overstreget forbindelse, der synes at have startet med ”ian”.

368 Af F2 skrevet ”same” med nasalbjælke over ”a”, d.e. ”samme”. Af Carøe transskriberet ”sam[m]e” i stedet for ”sa[m]me” (Carøe 1872-1873: 536).

369 Af F2 skrevet ”same” med nasalbjælke over ”a”, d.e. ”samme”. Af Carøe transskriberet ”sam[m]e” i stedet for ”sa[m]me” (Carøe 1872-1873: 553).

370 Af F2 skrevet ”ka” med nasalbjælke over ”a”, d.e. ”kam”.

371 Forbindelsen ”den kollesue” kan også læses ”den kolle sue”.

372 Af Carøe transskriberet ”til”, men F2 har ”tyl”.

373 Af F2 skrevet ”same” med nasalbjælke over ”a”, d.e. ”samme”. Af Carøe transskriberet ”sam[m]e” i stedet for ”sa[m]me” (Carøe 1872-1873: 553).

225

form) eller analt (i stikpilleform) med henblik på udskillelse / udstødelse af forstoppende tarmindhold. Tarmskylninger var allerede tidligt også en mulighed. Det afførende middel eller selve renselsen kaldtes i ældre dansk ”purgats” / ”purgatse”. En purgering kunne efterfølgende suppleres med en åreladning.

Almanakoptegnelse af 6. oktober 1583 F2’s tekst ydach falt det orden aff mint keyde sumt ieg fych dronnich englan doch ieg hengde det strach ygent Oversættelse til nudansk I dag faldt det ordenstegn af min kæde som jeg havde fået af dronningen af England, men jeg fik det straks hængt på igen.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) falt (27a eller 27e) det orden aff (22) mint (8) keyde (3; 4c; 7) sumt (8; 10) ieg (1) fych (2b; 3) dronnich (2a) englan (27b) doch (2a) ieg (1) hengde (7; 59b) det strach ygent (3; 8) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”orden”, d.e. ”ordenstegn”. Ordet er her af genus neutrum. Kalkar skriver i den anledning, at ”ik. vist må forklares af den i æ. Dsk. fremtrædende sædvane at give opr. lat. ord ik., jvfr. epistel (og u. d. o.), glasur, munition, nation”. Jf. følgende Kalkar-belæg: ”eth deiligt epistel” (opsl. ”Epistel”), ”fik kong. maj. til priis et svensk skib med al sit munition og folk” (opsl. ”Munition”), ”det tiutske nation” (opsl. ”Nation” – her dog med tilføjelsen ”Vel snarest en trykfejl”). Jf. videre ”i deyligt, lysteligt oc nytteligt fabel” (opsl. ”Fabel”), ”bruger hand en lycte eller et fackel” (opsl. ”Fakkel”) ”thet parabell oc sandtsaffwe, som Lucas sckriffwer om thet menniscke, ther wandrede fra Hierusalem oc til Hierico” (opsl. ”Parabel”).

Den pågældende orden var den engelske Hosebåndsorden, der i 1582 var blevet overrakt F2 af en engelsk delegation (Grinder-Hansen 2013: 190) på vegne af den i pkt. 2 til almanakoptegnelse af 21. juni 1583 nævnte Elisabeth I af England.

Pkt. 2) ”keyde”, d.e. ”kæde”. Den ikke metatese I underkastede form ”kyede” ses i følgende Kalkar-belæg: ”guld kyede aff vngers guld” (opsl. ”Ungers(k)”. Ellers træffes formen ”kiede”, jf. følgende Kalkar-belæg: ”saadan en kiede ... skall haffue laditt opbiude saa mange pendinge, som hun første 226

gang stoed udi pantt forre” (opsl. ”Kæde”), ”en kiede, hun er sancked met mange led” (opsl. ”Kæde” (fra supplementsdelen)).

Pkt. 3) ”fych”, d.e. ”fik” / ”havde fået” efter hvilket der savnes et ”af”.

Pkt. 4) ”dronnich”, d.e. ”dronning”. Se videre om formen i pkt. 2 til almanakoptegnelse af 21. juni 1583. Formen mangler her bestemthedsmarkør.

Pkt. 5) Om det manglende ”af” eller ”en” efter ”dronnich” se den relevante fodnote til transskriberingen af almanakoptegnelsen af 6. oktober 1583 i starten af oktober 1583-afsnittet.

Pkt. 6) Formen ”strach” (Carøes transskribering) er usædvanlig. Muligvis har F2 villet skrive ”strachs”, men har så efter ”c” skrevet noget, der minder meget om et ”x” (eller er det fordi ”h”-et er kommet i for nær kontakt med konsonanten ”d” i ordet ”keyde” i linjen nedenunder?). Det er uhyre sjældent F2 anvender dette tegn, men det optræder dog en gang i almanakkerne under almanakoptegnelse af 29. september 1584 i tilnavnet ”pax”.

F2’s ”strach” kunne måske derfor i stedet skiftes ud med et (fejlskrevet) ”stracx”, dvs. ”straks”. Dette adverbium skrives ganske almindeligt med ”x” i ældre dansk, jf. Kalkar-belæggene: ”strax effter de dagers genwordighed” (opsl. ”Strax”), ”strax landfestit skibbit” (opsl. ”Strax”), ”gack strax hiem” (opsl. ”Strax”). Former med ”ks” ses også belagt hos Kalkar, jf. ”som vandett straks opfliuder” (opsl. ”Opfljude”), ”i straks affærdiger vor profos at hente alle de tattere, som ligge her udi landet” (opsl. ”Profos”). Andre varianter er ”straxen”, jf. Kalkar ”at de straxen wfortøffuede skulde forlade alt” (opsl. ”Straxen”) og ”straxt”, jf. Kalkar ”er straxt paa then tridie dag bemanet” (opsl. ”Straxt”).

Almanakoptegnelse af 7. oktober 1583 F2’s tekst ydach kam ent aff kurffte aff sachsent tenner heyt met brewe at mynt sosster sønt crisstyant gemal hadde foet ent vnch sønt Oversættelse til nudansk I dag kom en af Kurfyrsten af Saksens ansatte hid med breve [indeholdende oplysninger om] at min søstersøn Christians gemalinde havde fået en [egtl. ung] søn.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) kam ent (8) aff (22) kurffte (22) aff (22) sachsent (2b; 8; 19) tenner (22) heyt (3; 4c; 14; 23 V) met (14) brewe (11) at (21) mynt (3; 8) 227

sosster (19; 22; 45) sønt (8) crisstyant (3; 4e; 8; 19; 22; 55) gemal hadde (22) foet (9; 23; 24) ent (8) vnch (15; 58) sønt (8) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”kurffte” – defekt form for ”kurfyrsten” eller lignende.

Pkt. 2) Vedr. ”tenner” se pkt. 2 til almanakoptegnelse af 21. april 1583.

Pkt. 3) Med ”hyet” må menes ”her til Skanderborg”, da Skanderborg er det sidst omtalte stednavn, der henvises til i almanakken forud for den 7. oktober 1583.

Pkt. 4) F2’s søstersøn Christian er Christian 1. af Saksen (1560-1591), der var søn af August 1. af Saksen (1526-1586) og F2’s storesøster Anna (15321585). Hans hustru – ”gemalen” – er Sophie af Brandenburg (1568-1622) med hvem han var blevet gift i 1582. Den ”unge søn” er så deres ældste barn, nemlig Christian 2. af Saksen, der var født 23. september 1583 (han blev gift med F2’s og Sofies datter Hedevig i 1602 og døde i 1611).

Pkt. 5) ”sosster sønt” opfatter jeg her som ”søsters søn” med manglende genitivmarkering. Men man kunne lige så godt opfatte forbindelsen som en ikke sammenskrevet sammensætning ”sosstersønt”, jf. Kalkar-belægget ”bisp Peder Bang, som vaar Jermers søstersøn eller ome oc foruante” (opsl. ”Ome”), og så ville det sproglige opslag se sådan ud: ”sosster sønt (8; 22; 40; 45)”.

Pkt. 6) ”vnch”, d.e. ”spæd” / ”nyfødt”, jf. Kalkar-belæggene: ”gick hun i barselseng oc fick en vng søn” (opsl. ”Ung”), ”hun haver fød en ung prinds” (opsl. ”Ung”), ”hans frue kom ved samme tiid i barselseng med en ung søn” (opsl. ”Ung”).

Almanakoptegnelse af 8. oktober 1583 F2’s tekst ydach beguntte ieg at lesse y dawit salter Oversættelse til nudansk I dag begyndte jeg at læse i Davids Psalter.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) beguntte (6; 22; 27a; 59a) ieg (1) at (21) lesse (7; 22) y (3) dawit (11; 14; 19) salter Bemærkninger til teksten 228

Pkt. 1) ”salter”, d.e. ”psalter”, nemlig Davids salmer fra Det Gamle Testamente, nu kaldet Salmernes Bog. F2’s skrivemåde ”salter” er fonetisk, jf.

ODS-udtalen [ˈsaldər]. Ordet blev iflg. ODS også tidligere skrevet ”Salter” så F2 er helt med på noderne.

Om F2’s psalter-læsning og hvad den førte til se Christensen 2021: 179 ff.

Selvom der ikke nævnes noget om stedet for psalter-læsningen vil jeg formode at det drejer sig om Skanderborg.

Almanakoptegnelse af 10. oktober 1583 F2’s tekst ydach dro den missner burt igent samme dach dro ieg tyl torril iach Oversættelse til nudansk I dag tog meisneren (ham fra Meissen) afsted igen. Samme dag tog jeg til Torrild. Jagt.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) den (12) missner (22) burt (10) igent (8) samme dach (2a) dro (51) ieg (1) tyl (3) torril (27e) iach (1; 2a) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”missner”, d.e. ”meisner“, dvs. ”en fra Meissen”. Vedr. skrivemåden med ”y” / ”i” svarende til ”ei” i tysk se pkt. 4 og 5 til almanakoptegnelse af 28. januar 1583. Jf. tilsvarende adjektivet ”misnisk” (Kalkar-belægget ”en misnisker pending” (opsl. ”Misnisk”)) med betydningen ”værende fra Meissen”. Meisneren må være den i almanakoptregnelse af 7. oktober 1583 omtalte udsending fra kurfyrsten af Saksen.

Pkt. 2) ”torril”, d.e. Torrild i Torrild Sogn i Hads Herred i Århus Amt. Stednavnet Torrild er belagt nogle gange uden det udlydende ”d” i ældre dansk, jf. følgende eksempler fra DS: ”Thorrill” (1362), ”Torriillßogen” (1544), ”torrill” (1545), ”Torill” (1571). Ellers er former på udlydende ”d” fremherskende.

Turen til Torrild er formodentlig udgået fra det nærved liggende Skanderborg.

Kilder: DS; Carøe 1872-1873: 552; Trap Århus Amt: 329; GIG II: 4 D3.

Pkt. 3) Om det alenestående præpositionsløse ”iach” se pkt. 3 i bemærk229

ninger til almanakoptegnelse af 13. maj 1583.

Almanakoptegnelse af 11. oktober 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl gullynch sum ligger y hatzherrit Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Gylling som ligger i Hads Herred.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) gullynch (3; 6; 58) sum (10) ligger y (3) hatzherrit (22; 41) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”gullynch”, d.e. Gylling i Gylling Sogn i Hads Herred i Århus Amt. Kilder: DS; Carøe 1872-1873: 552; GIG II: 8 E2; Trap Århus Amt: 349.

Pkt. 2) Om turen til Gylling er udgået fra Torrild eller Skanderborg fremgår ikke. Torrild og Skanderborg ligger så tæt på hinanden at det udmærket kan tænkes at F2 er returneret til Skanderborg allerede den 10. oktober 1583 – for så at drage videre til Gylling næste dag. Men det er lige så vel tænkeligt at han har overnattet i Torrild fra den 10. til den 11. oktober 1583 for så at tage videre til Gylling her den 11. oktober 1583.

Pkt 3) ”hatzherrit”, d.e. ”Hads Herred”. En skrivemåde helt identisk med F2’s genfindes i DS, nemlig ”Hatzherrit” (1611). Jf. også (de næsten identiske) ”Hatzherritt” / ”Hadtzherrit” / ”Hatz herret” / ”Hatzherred” / ”Hadttz herridtt” / ”Hadtz Herridtt” / ”Hadtz Herritt” / ”Hattz Herritt” (belæggene er fra 1544 til 1688) hentet sammestedsfra. Hvis man opfatter F2’s ”z” som et ”ts” kan eksemplet omskrives til ”hattsherrit” med dobbelt-”t”.

Forleddet i herredsnavnet går iflg. DS rimeligvis tilbage til en genitiv singularis-form af et gammeldansk *harth (betydende ”skov”), jf. følgende DS-belæg: ”Harzheret” / ”harzheret” / ”Hartz H” / ”Hardtzherred” (belæggene fra ca. 1300 til 1530), der via den ”r”-løse form vi ser hos F2 (og i ovennævnte belæg fra mellem 1544 og 1688) har udviklet sig til den dental-løse form vi møder i den nudanske udtale [ˈhas ˈhærəð] (Hald 1975: 24).

Da ordet udtales med to hovedtryk i nudansk, jf. Hald 1975 [ˈhas ˈhærəð] har jeg valgt også at omtale F2’s form i § 41 (omhandlende sammenskriv230

ninger af flerleddede forbindelser).

Almanakoptegnelse af 12. oktober 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl schandelbor igen Oversættelse til nudansk I dag tog jeg tilbage til Skanderborg.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) schandelbor (2b; 37; 39) igen Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Skanderborg er brevdateringssted den 12. og den 13. oktober 1583.

F2 har formentlig opholdt sig på Skanderborg fra den 12. til den 14. oktober 1583, hvor han tager til Hem som starten på en i hovedsagen jagtbestemt tur til destinationer i Skanderborg-området. Udflugten varer til den 19. oktober 1583, hvor han tager tilbage til Skanderborg.

Almanakoptegnelse af 14. oktober 1583 F2’s tekst ydro ieg tyl hem iach Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Hem. Jagt.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydro (3; 51) ieg (1) tyl (3) hem iach (1; 2a) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”hem”, d.e. Hem i Voerladegård Sogn i Tyrsting Herred i Skanderborg Amt. Carøe foreslår et andet Hem, nemlig Hem i Hem Sogn i Onsild Herred i Randers Amt374, men jeg synes det ligger alt for langt væk fra de øvrige lokaliteter F2 har besøgt i dagene før og efter Hem-besøget (Carøe 1872-1873: 553). F2 er udgået fra Skanderborg 14. oktober 1583 og har bevæget sig langs sydsiden af Mossø, først til Hem (ligeledes 14. oktober 1583), så til Nedenskov (15. oktober 1583), fra Mossø videre mod VNV til Engetved (16. oktober 1583) og så østpå mod Rye nord om Salten Langsø formentlig (ligeledes 16. oktober 1583).

At F2 har kunnet overnatte i Hem og følgelig (i det mindste på et senere tidspunkt) har haft et sted han har kunnet indlogere sig på fremgår af en skrivelse af 16. april 1587, i hvilken Iffuer Nielßen i Hem i ”Worher374

Belægget er også placeret på denne lokalitet i DS.

231

ritt” fritages for landgilde, ægt og arbejde mod forpligtelse til at ”bygge och forbedre sin gaard med guode Loßementer och Stalde, Saa Kong[elig] Maje[stæt] och drotningen kunde haffue guode bequemme Gemecker och Staldrom Naar the hende thiid att komme” (JR 4: 230; KB 1584-1588: 717). Måske har denne glimrende ordning allerede i et eller andet omfang haft gyldighed her i oktober 1583.

Hem er sidenhen – som vi vil få at se – brevdateringssted den 3. april 1587 Kilder: DS; GIG II: 4 B2; Trap Randers Amt: 703; Carøe 1872-1873: 553.

Pkt. 2) Om det alenestående præpositionsløse ”iach” se pkt. 3 i bemærkninger til almanakoptegnelse af 13. maj 1583.

Almanakoptegnelse af 15. oktober 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl nenscho Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Nedenskov.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) nenscho (2b; 29b; 38) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”nenscho”, d.e. Nedenskov i Søndre Vissing Sogn i Tyrsting Herred i Skanderborg Amt. Forleddet ”nen” i F2’s ”nenscho” skal vel opfattes som en fonetisk gengivelse af en østjysk udtale af ”neden” som [neen], jf. det om udviklingen af blødt [ð] i jysk til [0] i § 29 sagte og det der citerede århusianske [smeen] for ”smeden”. DS anfører en lokal udtale [ˈnæjənˌsgåw], der reflekterer den ligeledes i § 29 omtalte østjyske udvikling af blødt [ð] til [j].

Kilder: Carøe 1872-1873: 553; DS; Trap Skanderborg Amt: 608.

Pkt. 2) Nedenskov er brevdateringssted her den 15. oktober – 2 breve i Ausl. Reg., hvor Nedenskov kaldes for ”Nemschow”.

Almanakoptegnelse af 16. oktober 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl ianguet samme dach fych ieg maet y rue mulle Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Engetved. Samme dag fik jeg mad i Ry Mølle.

232

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) ianguet (14) samme dach (2a) fych (2b; 3) ieg (1) maet (14; 23; 23 I) y (3) rue (6; 23 IV) mulle (49) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”ianguet”, d.e. vel som Carøe foreslår Engetved i Them Sogn i Vrads Herred i Skanderborg Amt. F2 må – hvis der altså er tale om Engetved – have misopfattet stednavnet og nedskrevet det som ”ianguet” (skrivemåden gentages under den 29. oktober 1583). Forleddet ”Engi” / ”Enge” er det normalt forekommende for stednavnet blandt de ældre belæg i DS (eksempelvis ”Engithved” fra 1578). Herudover er der også et par belæg med forled ”Jnge” / ”Inge” nemlig ”Jngetwed” (1582) og ”Ingetued” (1610). Efterleddet ”tved” gengives i ældre tid iflg. DS som henholdsvis de ”v” / ”w”-holdige ”twed” / ”thved” / ”tved”-forbindelser og de ”u”-holdige ”thued” / ”tued”-forbindelser, hvis ”ued” ligger F2’s ”uet” nær.

Engetved ligger 13 km fra Rue Mølle og det mellemliggende område optages for en stor del af skovene vest for Rue. Kilder: Carøe 1872-1873: 553; DS; Trap Skanderborg Amt: 639; GIG II: 3 E2.

Pkt. 2) ”rue mulle”, d.e. Rye Mølle i Rye Sogn i Tyrsting Herred i Skanderborg Amt. Kilder: Trap Skanderborg Amt: 598, 604; GIG II: 3 G1, 4 A1; DS; Carøe 1872-1873: 554.

Almanakoptegnelse af 17. oktober 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl ostrubt samme dach kam mint soffye och heyt Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Ovstrup. Samme dag kam min Sofie også hertil.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) ostrubt (4e; 8; 38; 53) samme dach (2a) kam mint (8) soffye (3; 22; 23 V) och (2a) heyt (3; 4c; 14; 23 V) Bemærkninger til teksten 233

Pkt. 1) ”ostrubt”, d.e. i henhold til Carøe Østrup (vel den forsvundne herregård) i Trige Sogn i Lisbjerg Herred i Århus Amt (Carøe 1872-1873: 553).

Der er et stykke vej fra Rye til Østrup – over 30 km – så måske kunne man lede efter noget nærmere.

Jeg vil i stedet foreslå Ovstrup i Røgen Sogn i Gjern Herred i Skanderborg Amt, der kun ligger 12 km fra Rye i nordlig retning.

Den egentlige grund til at jeg vælger denne løsning er dog at Ovstrup er dateringssted for et brev af den 18. oktober 1583 – ”Actum Oustrup 18.

Octobris Aar &c Mdlxxxiij” (JR 3: 558b). F2 har med andre ord overnattet på Ovstrup fra den 17. oktober (hvor han ankommer til stedet) til den 18. oktober (hvor han daterer et brev) og tillige fra den 18. oktober til den 19. oktober (hvor han tager tilbage til Skanderborg).

At F2 har haft videre planer med gården i Ovstrup fremgår af skrivelse af 4. november 1583 til Seyer Andersen, der fritages for landgilde mod at ”bygge och forbedre hans [d.e. sin] gaard med gode huße och bygning och bequem werelße” – underforstået – til F2’s videre afbenyttelse i tiden fremover. Det er muligvis her midt i oktober 1583 F2 under sit ophold på Ovstrup har fået ideen til at få gården givet et arkitektonisk løft.

Kilder: Trap Skanderborg Amt: 583-584; DS (opsl. ”Ovstrupgårde”); GIG I: 42 B2; JR 3: 561b.

Almanakoptegnelse af 19. oktober 1583 F2’s tekst ydach dro ieg met mint soffye tyl schanderbo ygent och ieg hadde den kolle sue Oversættelse til nudansk I dag tog jeg tilbage til Skanderborg sammen med min Sofie og jeg havde et malariaanfald.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) met (14) mint (8) soffye (3; 22; 23 V) tyl (3) schanderbo (2b; 39) ygent (3; 8) och (2a) ieg (1) hadde (22) den (12) kollesue (6; 27e; 41) / den kolle sue (6; 27e) Bemærkninger til teksten Pkt 1) ”kolle sue”, d.e. ”malaria“. Sygdommen har på dansk så forskellige navne som ”kold syge”, ”koldesyge”, ”koldfeber”, ”koldefeber”, ”kol234

desot” og ”den kolde”. Da det ikke ganske kan afgøres om F2 har skrevet ”den kolle sue” eller ”den kollesue” er der ovenfor grammatiske henvisninger til både § 12 (bestemt artikel foran substantiv) og § 41 (sammenskrivning af de enkelte led i diverse forbindelser og sammensætninger).

Pkt. 2) ”sue”, d.e. ”syge” (dvs. ”sygdom”). Udtalen angives i ODS til [ˈsy·ɋə ell. (i alm. talespr. oftest) ˈsy·ə] af hvilke den sidste form helt tilsvarer F2’s ”sue”. Jf. også DDO-udtalen [ˈsyːə].

Pkt. 3) Skanderborg er brevdateringssted den 21., 25., 26. og 27. oktober 1583. Udover åreladningen den 23. oktober 1583 omtaler F2 ikke nogen form for aktiviteter i øvrigt helt frem til den 29. oktober så jeg vil formode at han har opholdt sig på slottet – en del af tiden sløj – lige fra den 19. til 29. oktober 1583, hvor han tager til Engetved.

Almanakoptegnelse af 23. oktober 1583 F2’s tekst ydach loet ieg schal ent arre Oversættelse til nudansk I dag lod jeg mig årelade.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) loet (14; 23 III) ieg (1) schal (4c; 5; 13) ent (8) arre (5; 22) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”schal”, d.e. ”slå“; at ”slå en åre” betød i ældre dansk at ”lade foretage en åreladning ved at stikke hul på / åbne en åre eksempelvis med en lancet”, jf Kalkar-belæggene: ”naar mand slar it sunt menniske en aare” (opsl. ”Slå”), ”bleff hand død aff blodløb, der hand hafde sig ladet aare sla” (opsl. ”Slå”) og ODS-belæggene: ”En uerfaren Feltskiærsvend . . slog en Aare paa min høire Arm” (opsl. ”Slaa” 3.5), ”tre til fire Gange aarlig lod han sig gjerne slaae en Aare” (opsl. ”Slaa” 3.5). Den ganske risikofyldte operation var meget populær i hine tider (og havde været det lige fra oldtiden) og blev benyttet hvad enten man var rask eller syg som middel til at rense legemet.

Almanakoptegnelse af 29. oktober 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl ianguet ygent Oversættelse til nudansk I dag tog jeg igen til Engetved.

235

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) ianguet (14) ygent (3; 8) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Turen til Engetved har vel inkluderet en overnatning for F2, da han øjensynligt først drager videre til Ovstrup dagen efter – nemlig den 30. oktober 1583.

Almanakoptegnelse af 30. oktober 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl osstrubt samme dach kam mint soffye och hyet Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Ovstrup. Samme dag kom min Sofie også hid.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) osstrubt (4e; 8; 22; 38; 53) samme dach (2a) kam mint (8) soffye (3; 22; 23 V) och (2a) hyet (3; 14; 23 V) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Ovstrup er almanakdateringssted den 30. oktober og den 1. november 1583. Jeg vil formode, at F2 har opholdt sig i Ovstrup fra den 30. oktober til den 2. november 1583, hvor han tager til Borum.

236

November måned 1583

237

Fol. [B]4v i Schreibkalender 1583, indeholdende tekstdelen af almanakkens november-opslag.

238

Fol. [B]5r i Schreibkalender 1583, indeholdende skrivedelen af almanakkens november-opslag.

239

F2‘s tekst fra november måned 1583 15831101 ydach war ieg met mint soffye her y osstrubt och meynne bunr375 pae schandelbor 15831102 ydach dro ieg tyl borrum och mint soffye tyl376 schandelbor 15831105 ydach dro ieg tyl stachgar yiach sum ieg fych aff wolmor pass ber377 15831107 ydach dro ieg tyl hawerbergar dyet kam mynt soffye och mint sønt vlrich och sae 15831111 ydach dro ieg tyl terrobt y iach och mint soffye bleff y hawerbergar met mint sønt vlrich och mint andre bunr378 loe pae schandelbor 15831112 ydach dro mint soffye och mint379 sønt vlrich tyl rossenhullum380 15831113 ydach dro ieg tyl hawerbergar ygent samme dach kam mynt381 soffye och hyet 15831114 ydach dro ieg met mint soffye och mint vlrich tyl schandelbor igen 15831118 ydach beguntyst bedachge 375 Af Christian Brandt og Johan Henrik Begtrup fejlagtigt transskriberet ”burn”. Carøe har helt korrekt ”bunr” (Carøe 1872-1873: 553).

376 Af Carøe transskriberet ”til”, men F2 har ”tyl” (Carøe 1872-1873: 553).

377 Tilnavnet er af Carøe transskriberet ”Passber” (Carøe 1872-1873: 553). Hos F2 strækker navnet sig over to linjer med ”pass” – uden bindestreger – på skrivelinjen udfor den 5. november og ”ber” placeret ovenover.

378 Af F2 skrevet ”bur” med nasalbjælke over ”ur”. Da nasalbjælker udelukkende synes at have været skrevet af F2 for at angive at der mangler et nasaltegn efter vokaltegnet under nasalbjælken, kan ”bur” med nasalbjælke over ”ur” ikke tolkes anderledes end en alternativ skrivemåde for ”bunr”, og ikke som Carøe foreslår: ”bur[n]” (Carøe 1872-1873: 553) og tilsvarende Johan Henrik Begtrup: ”burn”.

379 Af F2 skrevet ”mit” med nasalbjælke over ”i”, d.e. ”mint”.

380 Det første ”u” i efterleddet ”hullum” ligner egentlig et ”o” (og således transskriberer Carøe det også (Carøe 1872-1873: 554) og Christian Brandt og Johan Henrik Begtrup ligeså, sidstnævnte dog i to ord: ”rossen hollum”), men da der også er sat en lille ”u”-markør (en kommalignende bue) over vokalen, og det kun er ”u”’er der kan forsynes med en sådan, vil jeg foretrække at gengive den pågældende vokal med et ”u”. Muligvis har F2 først skrevet ”o” og derefter oven i skrevet et ”u” med ”u”-markør – dette vil forklare at ”u”-delen af tegnet på linjen fremtræder med en tykkere streg end den resterende øvre del af ”o”-delen.

381 Af F2 skrevet ”myt” med nasalbjælke over størstedelen af ”m” samt ”y” og ”t”, hvilket dog blot udløser et ”mynt”.

240

15831119 bedachge samme dach gich ieg tyl gust bur 15831120382 bedachge 15831121 ydach fych mint sønt crisstyan ent vnder presebtor 15831125 ydach dro ieg tyl rue iach383 15831127 ydach dro ieg tyl salten 15831128 ydach dro ieg tyl løchagger 15831130 ydach dro ieg tyl sylkebor samme dach kam mynt soffye och hyet

Almanakoptegnelse af 1. november 1583 F2’s tekst ydach war ieg met mint soffye her y osstrubt och meynne bunr pae schandelbor Oversættelse til nudansk I dag var jeg sammen med min Sofie her i Ovstrup og mine børn [var] på Skanderborg.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) war (11) ieg (1) met (14) mint (8) soffye (3; 22; 23 V) her y (3) osstrubt (4e; 8; 22; 38; 53) och (2a) meynne (3; 4a; 4c; 22) bunr (4c; 49) pae (5; 23; 23 I) schandelbor (2b; 37; 39)

Almanakoptegnelse af 2. november 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl borrum och mint soffye tyl schandelbor Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Borum og min Sofie til Skanderborg.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) borrum (22) och (2a) mint (8) soffye (3; 22; 23 V) tyl (3) schandelbor (2b; 37; 39)

382 Almanakoptegnelsen for den 20. november 1583 er forbigået af Christian Brandt.

383 Mellem ”rue” og ”iach” har Carøe indsat tegnet ”;”, således at hans transskription ser således ud: ”Rue; iach” (Carøe 1872-1873: 554).

241

Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Borum er brevdateringssted den 4. november 1583. Jeg vil formode, at F2 har opholdt sig i Borum fra den 2. til den 5. november 1583, hvor han tager på jagt til Stadsgård.

Almanakoptegnelse af 5. november 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl stachgar yiach sum ieg fych aff wolmor pass ber Oversættelse til nudansk I dag tog jeg på jagt til Stadsgård, som jeg fik af Valdemar Parsberg.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) stachgar (5; 47) yiach (1; 2a; 3; 41) sum (10) ieg (1) fych (2b; 3) aff (22) wolmor pass ber (37; 40; 42) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”stachgar”, d.e. Stadsgård (nu Constantinsborg / Konstantinsborg) i Ormslev Sogn i Ning Herred i Århus Amt. Konsonantforbindelsen ”ch” hos F2 må bero på en misforståelse. Det pågældende stednavn er iflg. DS en sammensætning bestående af 1) et forled, der kan være det gammeldanske maskuline substantiv ”stath” (d.e. ”sted”) eller et beslægtet feminint (rekonstrueret) substantiv ”*stath” (jf. oldn. stǫð, f. ”landingsplads”), 2) den sekundære genitivendelse ”s” og 3) efterleddet ”gård”, jf. ældre belæg såsom ”Aff Statzgrtz Eng” (1582) og ”Stadtsgaard” (1583). Former mindende om den moderne form ”Stadsgård” er f.eks. ”Stadsgardh” (1479) og ”Stads Gaard Hgd” (1664). Under den 15. marts 1587 noterer F2 stednavnet ”stassgar” – på en måde, der minder meget om den lydskriftangivelse man finder i DS, nemlig [ˈsdasˌgo?].

Om indretningen af Stadsgård ved F2 i 1587 se pkt. 2 til almanakoptegnelse af 2. januar 1583 (afsnitttet om jagthuse – pkt. 8).

Kilder: Carøe 1872-1873: 553; DS; Trap Århus Amt: 275 f.; GIG I: 42 E1.

Pkt. 2) Stadsgård har F2 rimeligvis opholdt sig på fra den 5. til den 7. november 1583, hvor han tager til Havreballegård.

Pkt. 3) ”fych aff”, d.e. “bortbyttede mig til ved mageskifte med”.

242

Pkt. 4) ”wolmor passber”, d.e ”Valdemar Parsberg” (død 1607), der var broder til rigsråd Manderup Parsberg (der bl.a. huskes for at have skamferet Tycho Brahes næse i en duel i Rostock). Fra 1582 havde han i et par år været hofjunker og i 1588 ledsagede han F2 til hertug Hans’ bryllup på Sønderborg (DBL I).

Den 28. maj 1583 mageskiftede han Stadsgård til Kronen mod en del spredt gods, hvoraf han oprettede hovedgården Jernit (nu Frijsenborg) (mageskifte af 28. maj 1583, jf KS 1: 263 og JR 3: 497384).

Personnavnet ”Valdemar”, der formentlig har slaviske aner (jf. oldrussisk ”Volodiměrъ”), er belagt i et stort antal varianter i ældre dansk heriblandt også i en form, der er helt identisk med F2’s ”wolmor”, jf. DGP I spalte 1544 linje 44 ”Wolmor”.

F2’s måde at skrive tilnavnet ”Parsberg” på med ”ss” i stedet for ”rs” genfindes eksempelvis i stavemåden ”Pasbierich” (fuldt udskrevet ”Manderup Pasbierich”) i brevindledningen til skrivelse af 27. oktober 1583 protokolleret i JT 2: 423b og i skrivemåden ”Paßbiergh” (fuldt udskrevet ”Manderup Paßbiergh”) i brevindledningen til skrivelse af 3. december 1583 protokolleret i JT 2: 434.

Tilnavnet er i ældre dansk også belagt som ”Parsberger”, d.e. indbygger fra ”Parsberg” i Bayern, men medlemmerne af den danske adelslægt kaldes normalt blot ”Parsberg” som selve det tilgrundliggende bayeriske stednavn.

Kilder: DBL I. Pkt. 5) På Stadsgård opholder F2 sig vel fra den 5. til den 7. november 1583, hvor han tager til Havreballegård. Et brev i JT 2: 424a af 6. november 1583 har brevdateringssted Haderslev (”Actum Haderßleffhus 6.

Noiuembris Aar 83”). KB 1580-1583: 725 fodnote 2 angiver at datoen 6. november ”sikkert” er en fejlskrift for 6. september 1583. Da kopibrevet er placeret helt korrekt datomæssigt i JT 2 mellem en skrivelse af 27. oktober 1583 (”Actum Skanderborg”) og en skrivelse af 8. november 1583 (”Actum Haffuerbalde gaard”) er der dog også den mulighed at det er det helt umulige dateringssted Haderslevhus, der er forkert.

384 Her finder man såvel kopi af kongens skøde som Valdemar Parsbergs genbrev. Et resume af dokumenterne kan læses i KS I: 263 f.

243

Almanakoptegnelse af 7. november 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl hawerbergar dyet kam mynt soffye och mint sønt vlrich och sae Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Havreballegård. Min Sofie og min søn Ulrik kom også dertil.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) hawerbergar (5; 11; 42; 46; 47) dyet (3; 14; 23 V) kam mynt (3; 8) soffye (3; 22; 23 V) och (2a) mint (8) sønt (8) vlrich (2b; 15) och sae (2a; 5; 23 I; 40) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”hawerbergar”, d.e. ”Havreballegård”. Om stedet og navnet se § 46 i kapitlet om F2’s sprog.

Pkt. 2) Havreballe(gård) er brevdateringssted den 8., 9., 10., 11., 12. og 13. november 1583 og Skanderborg er brevdateringssted den 12. november 1583. Jeg vil formode, at F2 har opholdt sig nogenlunde fast på Havreballegård fra ankomstdagen den 7. november 1583 til afrejsedagen den 14. november 1583, hvor han tager til Skanderborg den følgende halve snes dage. I Havreballegård-perioden er han en gang – nemlig den 11. november 1583 – på udflugt til det nærliggende Terp (formentlig uden overnatning til dagen efter), og en gang på udflugt med overnatning til Skanderborg fra den 12. til den 13. november 1583 (se nærmere under almanakoptegnelse af 12. november 1583).

Almanakoptegnelse af 11. november 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl terrobt y iach och mint soffye bleff y hawerbergar met mint sønt vlrich och mint andre bunr loe pae schandelbor Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Terp på jagt og min Sofie blev på Havreballegård sammen med min søn Ulrik, og mine andre børn opholdt sig på Skanderborg.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) terrobt (8; 22; 53) y (3) iach (1; 2a) och (2a) mint (8) soffye (3; 22; 23 V) bleff (22; 34) y (3) hawerbergar (5; 11; 42; 46; 47) met (14) mint (8) sønt (8) vlrich (2b; 15) och (2a) mint (8) 244

andre bunr (4c; 49) loe (9; 23 III) pae (5; 23; 23 I) schandelbor (2b; 37; 39) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”terrobt”, d.e. Viby Terp i Viby Sogn i Ning Herred i Århus Amt. De ældste kilder til stednavnet i DS indeholder et forled, der iflg. databaseartiklens tolkningsdel ”synes at være gen. af et mandsn. glda. * W ī f l i , en sideform til det velkendte mandsn. oldn. Vífill … , glda. Wīvil”, jf. belæggene ”wiflthorpmark” og ”wiwælthorp mark” (begge fra 1313 – ca. 1350). Øjensynligt er forleddet gået tabt eller blevet erstattet med sognenavnet ”Viby”, hvorfor man så i nyere tid ser både former som ”Terp” og ”Viby Terp”, hvoraf det sidste vel kan opfattes som en ny sammensætning med ”Viby” som forled og ”Terp” som efterled, jf. udtaleangivelserne [vi·bətärp] (uden trykangivelse) og [ˈvi·böj’ˌtä·rp] (med hoved- og bitryk) i DS. Ordet ”torp” (d.e. ”udflytterbebyggelse”), der kendes som efterled i stednavne på ”-trup” (jf. ”Agtrup”), ”-drup” (jf. ”Emdrup”), ”-rup” (jf. ”Alrup”), ”-torpe” (jf. ”Abildtorpe”) og ”-terp” (jvf. ”Kirketerp”) er også overleveret usammensat som ”Torup”, ”Torp”, ”Torpe”, ”Tarp” og – som her – ”Terp”.

F2’s ”terrobt” lader sig vel lettest forklare som en F2’sk analogi – ”Torp” : ”Torup” = ”Terp” : ”x”, hvor ”x” giver ”Terup”, der af F2 staves ”terrobt”385, jf. hans ”wamderobt”.

Kilder: DS; GIG I: 42 E3, F3; Trap Århus Amt: 270; Carøe 1872-1873: 553.

Pkt. 2) ”mint” kongruerer ikke numerusmæssigt med ”andre bunr”. Singularis-formen ligner en ufrivillig gentagelse af ”mint” i den umiddelbart forudgående forbindelse ”mint sønt vlrich”.

Pkt. 3) ”loe”, d.e. ”opholdt sig” / ”havde ophold” / ”boede”, jf. definitionen af denne betydningsvariant af ”ligge” i ODS pkt. 6.1) ”bo, have ophold et sted, især for en kortere tid og oftest som gæst, logerende olgn. hos andre”.

F2 og hans familie havde ikke nogen fast bopæl, så børnenes midlertidige ophold på Skanderborg kommer ganske godt til udtryk med oversættelsen ”opholdt sig”, jf. tilsvarende i ODS-eksemplet ”om Sommeren laa han paa sit Landsted i Nærum”.

385 DS Århus Amt: 53 gengiver F2’s belæg som ”Terropt”, men der står tydeligvis ”terrobt” i Almanakken.

245

Almanakoptegnelse af 12. november 1583 F2’s tekst ydach dro mint soffye och mint sønt vlrich tyl rossenhullum Oversættelse til nudansk I dag tog min Sofie og min søn Ulrik til Rosenholm.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) mint (8) soffye (3; 22; 23 V) och (2a) mint (8) sønt (8) vlrich (2b; 15) tyl (3) rossenhullum (4e; 10; 22) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”rossenhullum”, d.e. hovedgården Rosenholm i Hornslet Sogn i Øster Lisbjerg Herred i Randers Amt. Efterleddet går tilbage til et gammelt ”Holm” efter hvilket den fra 1300-tallet kendte gård ”Holm” eller ”Holmgård” er opkaldt. F2 mageskiftede i 1559 gården, der fra begyndelsen af 1500-tallet havde været kirkens ejendom og var blevet inddraget under Kronen i forbindelse med Reformationen, til Jørgen Rosenkrantz (mageskifte af 7. april 1559, jf. KS 1: 60 og R 7: 67b), der påbegyndte byggeriet af det renæssanceslot, der med årene rejste sig og eksisterer den dag i dag i bedste velgående. Navnet ”Rosenholm” er Jørgen Rosenkrantz’ opfindelse – det ældste belæg i DS er fra ”1559?” Forleddet i gårdnavnet er naturligvis hentet fra forleddet i hans eget tilnavn.

Jørgen Ottesen Rosenkrantz levede fra 1523 til 1596. Efter skolegang i Malmø, Ystad og København blev han i 1539 med anbefalingsskrivelse fra C3 sendt til Wittenberg, hvor han oplevede såvel Martin Luther som Philipp Melanchton. I 1552 tog han tjeneste ved hoffet og blev lensmand på Koldinghus 3 år efter. Efter F2’s tronbestigelse blev han lensmand på Dronningborg og i 1563 på Kalø. Fra 1563 var han medlem af Rigsrådet.

Ved F2’s død i 1588 indtrådte han i Det Tilforordnede Regeringsråd, hvor han blev siddende livet ud – indtil ganske få måneder før hans gudbarn – C4 – overtog tøjlerne.

Jørgen Rosenkrantz havde været på besøg på Havreballegård den 9. november 1583 – altså 3 dage før. Det står der ikke noget om i Almanakkerne, men vi ved at han var på gården den dag og modtog et eksemplar af F2’s Etzliche Sprüche 1583, som F2 udstyrede med en af sine karakteristiske dedikationer, lydende ”anno 15 83 den 9 november gaff ieg k f 2 denne 246

boch iorren rossentkrans her pae harwer bert gar”386. Som antydet ovenfor i kapitlet om F2’s sprog har JR nok ved denne lejlighed inviteret Sofie og Ulrik på besøg på Rosenholm.

Almanakoptegnelsen for denne dag indeholder ingen oplysninger vedr. F2 selv. Den 11. november ved vi allerede at han tog til Terp på jagt, og så kunne det jo være at han også havde været i Terp den 12. november og en del af den 13. november, hvor han noterer at han tog tilbage til Havreballegård?

Men det er nu nok ikke tilfældet. Viby Terp og Havreballegård ligger nærmest i gåafstand fra hinanden så der har næppe været behov for at arrangere nattelogi i Viby Terp når man havde udmærkede lokaler på Havreballegård.

Den 12. november 1583 har F2 ud fra dateringsstederne i kopiprotokollerne at dømme opholdt sig både på Havreballegård og på Skanderborg. KB 1580-1593: 747-748 opgiver i hovedteksten dog kun Havreballegård som dateringssted for denne dag387. Men et af brevene, der er til Jacob Seefeld, er indført i JT 2: 429b med dateringssted Skanderborg (”Actum Skanderborg xij Noumb: &c Aar 83:”). KB 1580-1583: 747 anfører i den anledning i en ikke særlig iøjnefaldende fodnote 1) ret bombastisk – og helt uden argumentation – følgende: ”I J. T. er Brevet ved en Fejlskrift dateret: Skanderborg.”

Men så kan man da undre sig over at F2 under den 13. november i sin almanak skriver at han er taget tilbage til Havreballegård på denne dag, når han nu åbenbart allerede var der i forvejen (!). Har både kancellisterne og F2 klokket i det? Det kan man selvfølgelig godt tænke sig, men mest rimeligt er det nu nok at forestille sig at F2 er taget tilbage fra Terp til Havreballegård allerede den 11. november. Dagen efter har han så sendt Sofie og Ulrik til Rosenholm, underskrevet nogle dokumenter, dernæst taget til Skanderborg for at hilse på sine døtre og den lille Hans og for at få et sidste dokument skrevet under, overnattet sammesteds, og så dagen efter den 13. november taget ”tyl hawerbergar ygent”. Så passer pengene. At F2 ikke har omtalt turen til Skanderborg direkte i almanakken spiller ikke nogen rolle, 386 Mere herom i Christensen 2021: 133 ff.

387 Ved hjælp af tegnfølgerne ”(–)” ud for det første brev af 12. november 1583 refereret i KB 1580-1583: 747, og ”–” ud for de resterende 3 breve af samme dato refereret i KB 1580-1583: 747 (hvilke tegnfølger angiver at de pågældende breves dateringssted er identisk med det nærmest forudgående fuldt ud skrevne dateringssted, som er ”(Havreballegaard)” skrevet ud for det øverste brev på siden), samt brevdateringsangivelsen ”(Havreballegaard)” på det ene brev refereret i KB 1580-1583: 748.

247

da almanakkerne så langt fra indeholder alle oplysninger om hans gøren og laden.

Almanakoptegnelse af 13. november 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl hawerbergar ygent samme dach kam mynt soffye och hyet Oversættelse til nudansk I dag tog jeg tilbage til Havreballegård. Samme dag kom min Sofie også hertil.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) hawerbergar (5; 11; 42; 46; 47) ygent (3; 8) samme dach (2a) kam mynt (3; 8) soffye (3; 22; 23 V) och (2a) hyet (3; 14; 23 V) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Sofie må have overnattet på Rosenholm. Og vel også den 4-årige Ulrik. Medens F2 har tilbragt natten på Skanderborg (se bemærkningerne herom under gårsdagens almanakoptegnelse).

Almanakoptegnelse af 14. november 1583 F2’s tekst ydach dro ieg met mint soffye och mint vlrich tyl schandelbor igen Oversættelse til nudansk I dag tog jeg sammen med min Sofie og min Ulrik tilbage til Skanderborg.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) met (14) mint (8) soffye (3; 22; 23 V) och (2a) mint (8) vlrich (2b; 15) tyl (3) schandelbor (2b; 37; 39) igen Bemærkninger til teksten Pkt. 1) F2 tager til Skanderborg her den 14. november 1583. Skanderborg er brevdateringssted den 15., 16., 17., 18., 19., 20., 21., 22., 23. og 24. november 1583. Jeg vil formode F2 har opholdt sig på Skanderborg i et stræk fra den 14. til den 25. november 1583, hvor han tager til Rye.

Almanakoptegnelse af 18. november 1583 248

F2’s tekst ydach beguntyst bedachge Oversættelse til nudansk I dag gik det løs med bededage.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) beguntyst (3; 4e; 6; 8; 27a; 33) bedachge (2a; 22; 29b) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”beguntyst”, d.e. ”begyndte”. Betydningen af passivformen ”begyndtes” er ikke – som man måske skulle tro – den passive ”blev indledt” / ”blev påbegyndt”, men den mediale (og mere dynamiske) ”tog deres begyndelse” / ”startede” / ”gik det løs med”. Andre Kalkar-belæg fra ældre dansk (der ikke er til at misforstå) er ”der begyntis en suar storm paa haffuet” (opsl. ”Begynde”), ”begyntis mere oc mere wuillie at voxe begge herrer imellom” (opsl. ”Begynde”), ”begyntis hans siugdom, som haffuer verit miltens sche­ffuer, haardhed oc forstoppelse” (opsl. ”Skæv(e)r”). Udtrykket ”beguntyst bedachge” den 18. november 1583 er en dynamisk parallel til F2’s neutrale udtryk for ”begyndte der bededage”, nemlig ”gych bededagg­e ant” den 28. januar 1583 (se pkt. 1 til Bemærkninger til teksten). Den intransitive neutrale aktiv-form ”begyndte” finder vi i Kalkar-belægget ”vaar en stor vinter, begynte om s. Mortens dag oc varede til voldermysse” (opsl.

Valborgmisse”). Man har sågar haft en refleksiv form i samme betydning som den nys nævnte mediale form ”begyndtes”, jf. Kalkar-belægget ”oprør oc andre uchristelige handlinge, som sig hafve begyndt” (opsl. ”Begynde”).

Pkt. 2) Bededagene gik fra mandag den 18. til onsdag den 20. november 1583.

F2 meddelte i skrivelse af 6. september 1583 (SjT 15: 254a) Dr. Poul Madsen (superintendenten over Sjællands Stift) at der skulle holdes bededage i Danmark og Norge ”Efftherdj Gud Aldmechtigste med sin Rettferdige wredis straff Pestilentze388 Siugdom och Anditt wort Riige och wndersotter fast Alle wegne besøger och till Alffuorlig389 pænitentz paaminder390 och foruißer391 … Ther med Gudtz Rettferdige Wrede och wredis Straff motte Affbedis392 och formildis”.

388 389 390 391 392

”Pestilentze”, d.e. ”pest”. ”Alffuorlig”, d.e. ”ivrig” / ”energisk”. ”paaminder”, d.e. ”maner til”. ”foruißer” (af ”forvise”), d.e. ”anviser” / ”giver anvisning om”. ”Affbedis”, d.e. ”afvendes”.

249

De pågældende bededage var af den ekstraordinære slags, der blev udløst af et eller andet fænomen i tiden, her pesten, der hærgede rundt omkring i landet, jf. pkt. 2 til almanakoptegnelse af 28. januar 1583.

I Danmark dekreteredes der afholdelse af bededage fra mandag den 18. til onsdag den 20. november 1583 og i Norge, hvor bededagene ikke ville kunne arrangeres med så kort frist som i Danmark, først tre uger senere, nemlig fra mandag den 9. til onsdag den 11. december 1583.

Poul Madsen blev i samme skrivelse af F2 bedt om at finde ud af hvilke tekster, der kunne være tjenlige at benytte og forelægge for menighederne i bededagene. Og ydermere bedt om give de øvrige (6) superintendenter i Danmark (i Skåne Stift, Fyns Stift, Ribe Stift, Aarhus Stift, Viborg Stift og Aalborg Stift)393 besked om alt dette, altså både om bededagenes afholdelse og hvilke tekster der skulle læses over ”Att the kunde wiide394 huer wdj sin Stigt395 same Bededage att forordne och holde lade”.

I Danmark var det følgelig kun Poul Madsen, der blev tilskrevet af F2, medens de øvrige danske superintendenter blev orienteret indirekte af Poul Madsen.

De 4 superintendenter i Norge (i Oslo og Hammer Stift, Stavanger Stift, Trondhjem Stift og Bergen Stift) blev derimod hver for sig orienteret af F2 om bededagenes afholdelse i Norge fra den 9. til den 11. december, og om at Poul Madsen var blevet sat til at finde de tekster, der skulle benyttes, og at han – Poul Madsen – ville give dem nærmere besked herom. Når de så også havde modtaget Poul Madsens skrivelse skulle de forordne og bestille bededage til den fastsatte tid (NT 1: 279 (skrivelse ”Actum Hadersleffhus 6 7bris396 Aar & mdlxxxiij”)).

Poul Madsens skrivelser til de norske superintendenter om hvilke tekster, der skulle benyttes, skulle sammen med kongens særskilte skrivelser til 393 Oversigten over de danske og norske superintendentembeder har jeg fra T 6: fol. 3r.

394 ”wiide”, d.e. ”være i stand til”.

395 ”Stigt”, d.e. ”stift”.

396 Kancelliets skrivere noterede undertiden genitivformerne af årets sidste 4 måneder på en lidt alternativ måde, hvor formerne blev udtrykt som forbindelser af arabertallene ”7” (for latin ”septem”), ”8” (for latin ”octo”), ”9” (for latin ”novem”) og ”10” (for latin ”decem”) + efterleddet ”bris”, altså ”7bris” = ”Septembris”, ”8bris” = ”Octobris”, ”9bris” = ”Novembris” og ”10bris” = ”Decembris”. ”Decembris” kan undertiden også skrives med romertal ”X” som forled, altså ”Xbris”. Og ”Septembris” har jeg også mødt i den kontaminerede form ”7tembris”

250

hver af dem om afholdelsen af de tre norske bededage indleveres hos rentemester Valkendorf – Rigsrådets praktiske mand – der skulle drage omsorg for at såvel F2’s som Poul Madsens Norges-relaterede skrivelser blev oversendt til de respektive norske superintendenter (SjT 15: 254a (skrivelse af 6. september 1583)).

Christoffer Valkendorf på sin side fik også – helt tilsvarende – brev indeholdende befaling om at ”Jndskicke wdj Norge” de breve F2 havde skrevet til superintendenterne tilligemed de breve Dr. Poul Madsen havde skrevet til de norske superintendenter (om hvilke tekster der skulle benyttes) (SjT 15: 255b (skrivelse af 6. september 1583)).

Endelig blev der sendt breve til 53 lensmænd (22 i Jylland, 6 på Fyn, 11 på Sjælland, 3 på Lolland og Falster og 11 i Skåne), i hvilke de blev bedt om at drage omsorg for at der ikke blev afholdt ting eller stævne eller ”Anden slig werdtzlig forsambling” men ”same Bededage med Ald A[l]ffuorlighed397 maa bliffue holdit” (SjT 15: 255b (skrivelse af 6. september 1583); Sjt 15: 257 (skrivelse af 6. september 1583)). Denne henvendelse er en gentagelse af en befaling til lensmændene over hele riget i forbindelse med afholdelsen af bededagene 28., 29. og 30 januar 1583 (se ovenfor) om at drage omsorg for at de påbudte bededage blev holdt tilbørligt, og at bønderne ikke – som det tidligere var sket – holdt ”herritzthing eller Anden Steffne” på disse dage, men søgte deres sognekirke (KB 1580-1583: 600; SjT 15: 160 – skrivelse af 30. december 1583398).

Almanakoptegnelse af 19. november 1583 F2’s tekst bedachge samme dach gich ieg tyl gust bur Oversættelse til nudansk Bededage. Samme dag gik jeg til alters.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” bedachge (2a; 22; 29b) samme dach (2a) gich (2b) ieg (1) tyl (3) gust (4c; 14) bur (10; 47) 397 ”Alffuorlighed”, d.e. ”iver” / ”energi”.

398 Angivet som det så ofte er tilfældet for skrivelser dateret fra den 25. december t.o.m. den 31. december som ”Juleår” set i forhold til Julens indledning 1. Juledag, og med andre ord med samme årsangivelse som i det kommende kalenderår. I dette tilfælde er der altså stadig tale om kalenderåret 1582.

251

Almanakoptegnelse af 20. november 1583 F2’s tekst bedachge Oversættelse til nudansk Bededage.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” bedachge (2a; 22; 29) hertil nu

Almanakoptegnelse af 21. november 1583 F2’s tekst ydach fych mint sønt crisstyan ent vnder presebtor Oversættelse til nudansk I dag fik min søn Kristian en underpræceptor.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) fych (2b; 3) mint (8) sønt (8) crisstyan (3; 22; 55) ent (8) vnder presebtor (7; 15; 40; 50; 53) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Underpræceptoren er Ludvig Ludvigsen Munthe (1558-1634). Han var broder til (over)tugtemester Hans Mikkelsens hustru Elisabeth Munthe (hun levede ca. 1560 til senest 1611) og nedennævnte Hans / Johannes Munthe (1560-1601)399.

Af bestallingsbrevet til ham af 24. november 1583 (SjR 12: 298b) fremgår det, at hans opgave ville blive at hjælpe sin foresatte Hans Mikkelsen med at optugte og undervise de adelige drenge, der var udkommanderet af F2 til at gå i skole med Kristian400. Som årsløn fik han 40 gamle daler samt – på det påklædningsmæssige område – 12 alen engelst (d.e. engelsk klæde) med tilhørende foderdug (d.e. stof til at fore med), sardug (d.e. tøj af halvt linned, halvt uld) og andet til hofklædning. Hans årsløn var en femtedel af Hans Mikkelsens401, men Mikkelsen var også magister og LLM endnu blot (kommende?) studerende.

Hans fortsatte tilknytning til kongehuset som hjælpelærer og underviser 399 Oplysningerne i dette afsnit er hentet fra bl.a. KB samt de protokoller, der henvises til derfra, Plus NBL Internetudgaven og Soraner-Biografier 1584-1737.

400 Det drejede sig i første omgang om Henrik Friis (søn af Niels Friis til Hesselager) og Otte Lindenov (søn af Hans Lindenov til Hindsgavl), jf. SjT 15: 201 (brev fra F2 til Niels Friis og Hans Lindenov af 24. marts 1583).

401 Hans Mikkelsen havde så ovenikøbet også fået løfte om et kannikedømme eller lignende i forbindelse med sin ansættelse som tugtemester tidligere på året.

252

fremgår ved flere lejligheder i årene fremover.

I skrivelse af 3. maj 1586 til Kapitlet i Lund anbefaler kongen således LLM til et vikarie kaldet Altare Sacerdotum i Domkirken når det måtte blive ledigt. Han omtaler at LLM en tid lang har været og stadig er tilforordnet hertug Kristians tugtemester med henblik på at hjælpe og undervise de herremandsbørn som er hos prinsen, og at han flittigt har passet sin bestilling, hvorfor han gerne ser ham hjulpet (SkT 1: 443b).

Efter F2’s død lægger enkedronning Sofie via Det Tilforordnede Regeringsråd i skrivelse af 12. oktober 1588 også et godt ord ind for LLM ved at anmode bispen og Kapitlet i Lund om at lade LLM få et ledigt blevet præbende tillige med de kostpenge den tidligere indehaver af præbendet havde oppebåret (da præbendet kun var ringe), hvilke goder bevilges ham i C4’s navn i skrivelse af 31. oktober 1588 som løn for de tjenester han hidtil har ydet og ”hand fremdelis her Epther wdj Liige maade giøre och beuiße maa och schall” ved at hjælpe tugtemester Hans Mikkelsen med at undervise ”The Adels børn som hoes Oß [d.e. C4] ere”. Det betones i skrivelsen, at LLM når han ikke længere er i vores – C4’s – tjeneste (og altså er hjælpelærer der hvor nu C4 måtte opholde sig på et givet tidspunkt) eller når han er udi sine studeringer (på Universitetet må man formode) da skal bo og residere ved Lund Domkirke (SkT 2: 17; SjR 2: 10).

Disse to indholdsrige breve fortæller os dels at LLM har fungeret som hjælpelærer endnu i oktober 1588, dels at LLM undertiden kan have været forhindret i at fungere som hjælpelærer, når han skulle møde op til sine studier i København. Magistergraden tager han i 1594402, hvorfor han også i skrivelse af 28. januar 1598 omtales som ”oß Elskelige M:403 Lodtuig”.

Af samme skrivelse fremgår det derudover, at han på det pågældende tidspunkt er skolemester for F2’s og Sofies yngste barn Hans (SkT 3: 55). Skolemesterjobbet fik han i 1594 – vel efter at have taget magistergraden i 1594 – og efter at være fratrådt som undertugtemester for Kristian året før404.

Allerede inden august måned 1598 må han være fratrådt stillingen, idet han i skrivelse af 3. august får lovning på et beløb på de 100 daler årligt han hidtil har tjent som skolemester for Hans indtil han kan blive forsørget på 402 403 404

Soraner-Biografier 1584-1737: XVI. D.e. ”Magister”.

Soraner-Biografier 1584-1737: XVI.

253

anden måde (SjR 14: 171b). 100 daler pr. år – det er det halve af hvad Kristians og Ulriks tugtemestre tjente, men trods alt 2½ gang mere end hvad han havde fået som andenlærer.

Allerede måneden efter bliver LLM heldigvis forsørget på anden måde, idet han i skrivelse af 17. september 1598 får et ledigt blevet prælatur i Lund Domkirke (SkR 3: 76).

Som tiden går kommer nye poster til, jf. at han i skrivelser af 29. januar 1618 (SkT 4: 174b) og 19. oktober 1620 (SkT 4: 335b) omtales som ærkedegn / ærkediakon i Lund Domkirke og i skrivelse af 14. september 1626 som prælat og kannik ved Kapitlet i Lund (SkT 5: 223b).

Elisabeth Ludvigsdatter Munte og Ludvig Ludvigsen Munthes broder Hans / Johannes (1560-1601) fik i skrivelse af 22. januar 1585 bestalling som medhjælper hos hertug Ulriks tugtemester Poul Pedersen på nøjagtig de samme betingelser og vilkår som var opregnet i broderen LLM’s bestallingsbrev fra 1583 (SjR 12: 383b). Det eneste vi nogensinde får at høre om ham som undertugtemester er, at han blev tilbage på Sorø sammen med alle 4 adelsbørn på hertug Ulriks hold i forbindelse med hjemkaldelsen til Frederiksborg af kongesønnerne og adelsbørnene på hertug Kristians hold samt formentlig også tugtemestrene Hans Mikkelsen og Poul Pedersen i april-maj 1585. De tilbageblevne drenge på Ulriks hold blev efterfølgende i henhold til skrivelse af 9. april 1585 sendt hjem til forældre eller andre, der kunne tage sig af dem, idet den ofte bekymrede F2 var af den formening at de ville blive forsømte i tugtemesterens (altså Poul Pedersens) fravær med kun undertugtemesteren (altså Hans Munthe) til at have tilsyn med dem (jf.

Christensen 2021: 150 f.).

Hans Munthe blev i 1586 efterfølgende præst i Tikøb. Han var gift med Catharina de Fine, der ligesom han selv døde af pest i 1601. Deres søn Ludvig Hanssøn Munthe (1593-1649) kom herefter som 8-årig over til farbroren i Lund – ”vores LLM” – hvor han fik sin skolegang. Han opnåede at blive både sognepræst (i Nordre Borreby i Skåne i 1624), hofprædikant (for C4 i 1634) og biskop i Bergen (udnævnt 1636). Et af hans oldebørn var Ludvig Holberg.

Almanakoptegnelse af 25. november 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl rue iach 254

Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Rye. Jagt.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) rue (6; 23 IV) iach (1; 2a) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Om det alenestående præpositionsløse ”iach” se pkt. 3 i bemærkninger til almanakoptegnelse af 13. maj 1583.

Pkt. 2) ”rue”, d.e. Rye i Rye Sogn i Tyrsting Herred i Skanderborg Amt. F2 havde et jagthus i Rye. Det fremgår bl.a. af dateringsstederne i et par kancellibreve, jf. ”Actum paa Jagthußitt wdj Rye 16 Januarij Aar 1584” (JT 2: 448b) og ”Actum paa Jachthußitt wdj Rye thend xvj. Dag Januarij Aar &c Mdlxxxiiij”.

Kilder: Trap Skanderborg Amt: 598; GIG II: 3 G1, 4 A1; DS; Carøe 18721873: 554.

Pkt. 3) F2 er formentlig taget til Rye fra Skanderborg her den 25. november 1583. Rye er brevdateringssted den 26. november 1583, så jeg formoder F2 er blevet i Rye fra den 25. til 27. november 1583, hvor han drager videre til Salten.

Almanakoptegnelse af 27. november 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl salten Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Salten.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) salten Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”salten”, d.e. Salten i Them Sogn i Vrads Herred i Skanderborg Amt. Kilder: Carøe 1872-1873: 554; Trap Skanderborg Amt: 638; DS; GIG II: 3 F1.

Pkt. 2) F2 er formentlig taget til Salten fra Rye her den 27. november 1583.

Og er blevet her indtil næste dag, hvor han tager til Løgager.

Almanakoptegnelse af 28. november 1583 255

F2’s tekst ydach dro ieg tyl løchagger Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Løgager.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) løchagger (2a; 22) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”løchagger”, d.e. Løgager i Them Sogn i Vrads Herred i Skanderborg Amt. Det skovrige terræn er muligvis blevet besøgt af F2 i jagtøjemed.

Kilder: Carøe 1872-1873: 554; Trap Skanderborg Amt: 639, 642; GIG I: 41 D3; DS. Pkt. 2) F2 er formentlig kommet til Løgager her den 28. november 1583.

Om han er blevet her til næste dag eller er taget videre allerede samme 28. november 1583 vides ikke. Men den 29. november er Skanderborg brevdateringssted, så da er han ankommet til Skanderborg, hvor han sikkert bliver til næste dag (Skanderborg er sammen med Silkeborg brevdateringssted den 30. november 1583), og derfra samme dag – altså den 30. november 1583 – tager til Silkeborg.

Almanakoptegnelse af 30. november 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl sylkebor samme dach kam mynt soffye och hyet Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Silkeborg. Samme dag kom min Sofie også hertil.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) sylkebor (3; 37) samme dach (2a) kam mynt (3; 8) soffye (3; 22; 23 V) och (2a) hyet (3; 14; 23 V) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Til Silkeborg ankommer F2 fra Skanderborg her den 30. november 1583. Silkeborg er almanakdateringssted den 1. december 1583, og brevdateringssted den 30. november 1583 og den 1., 2. og 3. december 1583.

Jeg vil formode F2 opholder sig på Silkeborg fra den 30. november til den 4. december 1583, hvor han tager videre (om hvorhen se under almanak­ optegnelse af 4. december 1583).

256

December måned 1583

257

Fol. [B]5v i Schreibkalender 1583, indeholdende tekstdelen af almanakkens december-opslag.

258

Fol. [B]6r i Schreibkalender 1583, indeholdende skrivedelen af almanakkens december-opslag.

259

F2‘s tekst fra december måned 1583 15831201 ydach war ieg met mint soffye her pae sylkebor405 och minne burn pae schandelbor 15831204 ydach dro ieg tyl werløe och mint soffye bleff pae sylkebor 15831205 ydach kam mint soffye och hyet 15831206 ydach dro ieg met mynt soffye tyl øsster gar406 15831209 ydach dro ieg tyl intløeff sum407 last let bur samme408 dach dro mint soffye tyl rannerss 15831210 ydach dro ieg tyl rannerss 15831212 ydach dro ieg tyl essent bech409 och mint soffye tyl borrum 15831213 ydach dro ieg tyl halløe och mint soffye tyl schandelbor 15831214 ydach dro ieg tyl schandelbor 15831217 ydach war ieg ramel410 gest samme dach gych den handelss dach y mellum mint broder och mech wmdt det gost411 pae alss och arre 15831223 ydach kam kanseller hyet fra sunnerbor412 igent 15831224 ydach dro hant burt ygen 15831225 ydach war ieg met mint soffye och burn her pae schandelbor 15831228 ydach badde ieg her pae schandelbor 405 Af Johan Henrik Begtrup fejlagtigt transskriberet ”silkebor”.

406 Af Carøe skrevet i et ord: ”Össtergar” (Carøe 1872-1873: 554). Johan Henrik Begtrup har tilsvarende ”össtergar”.

407 Af F2 skrevet ”su” med nasalbjælke over ”u”, d.e. ”sum”. Carøe transskriberer ordet ”su[mt]”, men nasalbjælken implicerer kun en manglende nasal – ikke en forbindelse af nasal + ”t” (Carøe 1872-1873: 555).

408 Af F2 skrevet ”same” med nasalbjælke over ”a”, d.e. ”samme”. Af Carøe transskriberet ”samme” (uden skarpe parenteser) i stedet for ”sa[m]me” (Carøe 1872-1873: 555).

409 Af Carøe skrevet i et ord: ”Essentbech” (Carøe 1872-1873: 555).

410 Af Johan Henrik Begtrup fejlagtigt transskriberet ”rammel”.

411 Af Johan Henrik Begtrup fejlagtigt transskriberet ”goss”.

412 Det lidt løjerlige forlydende ”s” kunne lede tanken hen på et håndskrevet ”ß”, der ellers ikke forekommer initialt, men der er nu blot tale om en sammenskrivning af et almindeligt ”s” og den lidt skråtstillede bue over ”u”.

260

Almanakoptegnelse af 1. december 1583 F2’s tekst ydach war ieg met mint soffye her pae sylkebor och minne burn pae schandelbor Oversættelse til nudansk I dag var jeg sammen med min Sofie her på Silkeborg Slot, og mine børn var på Skanderborg.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) war (11) ieg (1) met (14) mint (8) soffye (3; 22; 23 V) her pae (5; 23; 23 I) sylkebor (3; 37) och (2a) minne (22) burn (49) pae (5; 23; 23 I) schandelbor (2b; 37; 39)

Almanakoptegnelse af 4. december 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl werløe och mint soffye bleff pae sylkebor Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Vejerslev og min Sofie blev på Silkeborg Slot.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) werløe (11; 23 VI; 52) och (2a) mint (8) soffye (3; 22; 23 V) bleff (22; 34) pae (5; 23; 23 I) sylkebor (3; 37) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”werløe”, formentlig fejlskrivning for ”wersløeff” (eller lignende), d.e. ”Vejerslev” i Vejerslev Sogn i Hovlbjerg Herred i Viborg Amt. Der mangler som det ses i givet fald et ”s” og et ”ff” i F2’s gengivelse af stednavnet. Under den 13. januar 1584 noterer F2 stednavnet ”werløeff”. Om det manglende ”s” se herom § 52.

Iflg. DS ”forudsætter” forleddet et gammeldansk mandsnavn ”Withar”, hvis mediale [ð] i jysk kan have udviklet sig til [j] eller [0], jf. f.s.v.a. den første type DS -belægget ”Veyersløf Birk” (1553) og f.s.v.a den anden type ”Verslef” (1567). F2’s ”werløe” / ”werløeff” ligger sidstnævnte stavemåde nær, hvis man ser bort fra det manglende ”s” (og ”ff”) hos F2. F2’s form uden finalt ”ff” kan være opstået i analogi med ”ff”-løse stednavne som ”halløe”, ”bochøe” og ”rewsøe”.

Kilder: Carøe 1872-1873: 554; GIG I: 36 G2; Trap Viborg Amt: 491. DS. Pkt. 2) Silkeborg er brevdateringssted (og dermed opholdssted for F2) 1., 261

2. og 3. december 1583. På Silkeborg har han så også opholdt sig en del af den 4. december 1583 inden han er taget mod Vejerslev.

F2 er dog ikke taget den direkte vej fra Silkeborg til Vejerslev, men taget over Vinderslev, nærmere bestemt den af Kronen ejede Vinderslevgård – i en eller anden anledning – hvilket fremgår af at Vinderslev er dateringssted den 4. december 1583 i et brev til Manderup Parsberg, der er ”Actum Winßløff413 4. Decembris Aar 83:”. Fra Silkeborg har der været en 11-12 km til Vinderslev i retning NV. Fra Vinderslev er turen så gået videre til Vejerslev – en tur på omtrent 19 km i retning Ø. Turen dertil er vel gået over Gudenåen syd for Tange Sø.

Man kunne selvfølgelig også forestille sig at F2 den 4. december først var taget til Vejerslev for så derfra at tage til Vinderslev (og underskrevet et brev), men det ville så indebære at han måtte være returneret til Vejerslev, hvor vi ved han var den 5. december, dels fordi han i almanakoptegnelsen for denne dato oplyser at Sofie ”ydach kam … och hyet”, hvorved der kun kan menes det i almanakoptegnelsen for dagen før nævnte ”Vejerslev”, dels fordi Vejerslev er dateringssted for et forleningsbrev for Jørgen Då ”vdj Gamelbye”, der er ”Actum Weyersleff thend 5. decembris Aar Mdlxxxiij”.

I Vejerslev formoder jeg F2 har opholdt sig fra den 4. til den 6. december 1583, hvor han tager til Østergård.

Almanakoptegnelse af 5. december 1583 F2’s tekst ydach kam mint soffye och hyet Oversættelse til nudansk I dag kom min Sofie også hertil.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) kam mint (8) soffye (3; 22; 23 V) och (2a) hyet (3; 14; 23 V) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Med ”hyet” menes der det i den foregående almanakoptegnelse omtalte ”werløe”, d.e. ”Vejerslev”.

413 Denne sammentrængte form af stednavnet kan sammenlignes med DS-belægget ”Win­ sleffsokn” (1416) under opsl. Vinderslev Lb i Vinderslev Sogn i Lysgård Herred i Viborg Amt.

262

Almanakoptegnelse af 6. december 1583 F2’s tekst ydach dro ieg met mynt soffye tyl øsster gar Oversættelse til nudansk I dag tog jeg med min Sofie til Østergård.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) met (14) mynt (3; 8) soffye (3; 22; 23 V) tyl (3) øsster gar (5; 22; 40; 47) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) I skrivelse af 12. december 1583 til Jørgen Skram, befaler F2 denne med henblik på en bygningsmæssig forandring af Østergård at lade opføre 2 dobbelte skorstene i huset – dobbelte både i de nederste og øverste kamre – og i øvrigt med hensyn til gemakker og skillerum rette sig efter kongens sidste [mundtlige] ordrer. Han skal lade taget på huset skelne, istandsætte hvad øvrige mangler der findes, og lade bygge en stald til 12 eller 14 heste (KB 1580-1583: 758).

Pkt. 2) F2 er vel taget til Østergård fra Vejerslev her den 6. december 1583. Østergård er brevdateringssted den 6., 7. og 8. december 1583. Skanderborg er brevdateringssted den 9. december 1583. Og Enslev er almanakdateringssted den 9. december 1583. Hvilket vil sige, at F2 enten er taget fra Østergård til Skanderborg den 8. eller 9. december 1583 for så at tage videre til Enslev den 9. december 1583 og dagen efter til Randers, eller også er han taget til Enslev den 9. december 1583 og samme dag taget videre til Skanderborg for så at fortsætte derfra til Randers næste dag. Se videre pkt.

2 til almanakoptegnelse af 9. december 1583.

Almanakoptegnelse af 9. december 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl intløeff sum last let bur samme dach dro mint soffye tyl rannerss Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Enslev, hvor Las Let bor. Samme dag tog min Sofie til Randers.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) intløeff (23 VI; 34; 52) sum (10) last (8) let bur (10) samme dach (2a) dro (51) mint (8) soffye (3; 22; 23 V) tyl (3) rannerss (22; 27b) 263

Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”intløeff”, d.e. Enslev i Vellev Sogn i Houlbjerg Herred i Viborg Amt. ”i”-vokalismen i forleddet genfindes ikke blandt belæggene af stednavnet i DS. Derudover mangler F2’s form forleddets genitiviske ”s”, der ellers genfindes i samtlige belæg i DS, jf. det herom sagte i § 52. Et indskudt ”t” / ”d” eller ”dt” mellem ”n” og ”s” i stil med F2’s ”t” mellem ”n” og ”l” ses i et par ældre belæg af stednavnet i DS, jf. ”Entsløff” (1491), ”Endsløff” (1479 / 1558) og ”Endtslef” (1597). Der skal nok ikke lægges så meget i F2’s skrivemåde, som jeg blot vil opfatte som en blandt F2’s ikke så sjældne misopfattelser af danske stednavne.

Kilder: Carøe 1872-1873: 555; DS; GIG 1: 37 B1, 32 B3; Trap Viborg Amt: 489.

Pkt. 2) F2 ankommer til Enslev enten fra Østergård eller Skanderborg her den 9. december 1583. Skanderborg er som allerede nævnt under almanakoptegnelse af 6. december brevdateringssted samme dag, hvilket umiddelbart kunne tyde på, at F2 havde været taget dertil enten før (evt. allerede den 8. december 1583) eller efter besøget i Enslev.

Det omhandlede Skanderborg-brev står i Ausl. Reg. 1583: 403b (udstedt ”Schanderburgk den 9 Decemb. Anno 83”) og er det første i en lang række Schanderburgk-breve i denne kopibog, så man kan ikke udelukke at kopisten har troet at han stod overfor en ”hel hoben” Schanderburgk-breve og så er kommet til at skrive galt brevdateringssted i det første brev i bunken efter en hel lille række breve udstedt i ”Silcke(n)burgk”.

Pkt. 3) ”last let”, d.e. ”Las Let” – således kaldes han – næsten – ved et par lejligheder i kongebrevene, jf. ”Laß lett wdj Enßløff” (JR 4: 124) og ”Las lett wdj Endtzløff” (JR 4: 283). Hvis man ser bort fra dobbeltkonsonanterne i kongebrevene og F2’s stumme ”t” er stavemåderne i princippet ens. Fornavnet ”Las” / ”Lass” er en variant af ”Laurentius”, jf. eksempler i DGP I: 833-834; tilnavnet ”Let” staves i ældre dansk både ”Læt”, ”Læth”, ”Lææt”, ”Leett”, ”Lett” og – som her – ”Let” (DGP II: 670-671). Las Let var her i december 1583 herredsfoged i Houlbjerg Herred (Carøe 1872-1873: 555).

Almanakoptegnelse af 10. december 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl rannerss 264

Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Randers.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) rannerss (22; 27b) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Til Randers ankommer F2 her den 10. december 1583, enten fra Skanderborg eller fra Enslev (se videre almanakoptegnelse af 9. december 1583). Dronningborg er brevdateringssted den 11. og 12. december 1583 og F2 har formodentlig opholdt sig i Randers fra den 10. til den 12. december 1583 hvor han tager til Essenbæk.

Almanakoptegnelse af 12. december 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl essent bech och mint soffye tyl borrum Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Essenbæk og min Sofie til Borum.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) essent bech (2b; 7; 8; 40) och (2a) mint (8) soffye (3; 22; 23 V) tyl (3) borrum (22) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”essent bech”, d.e. ”Essenbæk” i Essenbæk Sogn i Sønderhald Herred i Randers Amt. F2 havde et af sine tilflugtssteder i Essenbæk Ladegård, der tilhørte Rasmus Pedersen, der udover at være landmand var beskikket delefoged. I skrivelse af 7. januar 1584 blev han fordi han på grund af jobbet som delefoged ”paa hans Biering sig forsømmer”414 fritaget for halvparten af sin årlige landgilde, dels for bedre at kunne varetage sin bestilling, dels for at kunne forbedre sin gård således at kongen og hans ”metthaffuendis folck”415 kunne få bekvemme ”Loßementer och Camre” deri, når hans højborne kongelige majestæt ”hender thid att komme”.

Om en lignende ordning se om Klaus Hønborg under almanakoptegnelse af 18. februar 1583.

414 415

D.e. ”forsømmer sit udkomme”.

D.e. ”medfølgende folk”.

265

Kilder: Carøe 1872-1873: 555; Trap Randers Amt: 847 ff; GIG I: 32 E2; JR 3: 582; KB 1584-1588: 1.

Pkt. 2) I Essenbæk forbliver F2 formentlig fra den 12. til den 13. december 1583, hvor han tager videre til Halle.

Almanakoptegnelse af 13. december 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl halløe och mint soffye tyl schandelbor Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Halle og min Sofie til Skanderborg.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) halløe (23 VI) och (2a) mint (8) soffye (3; 22; 23 V) tyl (3) schandelbor (2b; 37; 39) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) I Halle forbliver F2 formentlig fra den 13. til den 14. december 1583, hvor han tager til Skanderborg.

Almanakoptegnelse af 14. december 1583 F2’s tekst ydach dro ieg tyl schandelbor Oversættelse til nudansk I dag tog jeg til Skanderborg.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) dro (51) ieg (1) tyl (3) schandelbor (2b; 37; 39) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Skanderborg er almanakdateringssted den 14., 23., 25. og 28. december og brevdateringssted den 14., 16., 18., 19., 20., 22., 23., 24., 25., 27., 28., 29., 30. og 31. december 1583, så jeg formoder at F2 har opholdt sig på Skanderborg – uden afbræk ser det ud til – fra den 14. til den 31. december 1583 (og yderligere nogle dage videre frem i det nye år – men herom senere).

Almanakoptegnelse af 17. december 1583 F2’s tekst ydach war ieg ramel gest samme dach gych den handelss dach y mellum mint broder och mech wmdt det gost pae alss och arre 266

Oversættelse til nudansk I dag var jeg Ramels gæst. Samme dag fandt forhandlingen mellem min bror og mig om godset på Als og Ærø sted.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) war (11) ieg (1) ramel (19) gest (7) samme dach (2a) gych (2b; 3) den (12) handelss dach (2a; 22; 40) y mellum (3; 31; 40) mint (8) broder och (2a) mech (2a; 17) wmdt (8; 15) det (12) gost (8; 27c) pae (5; 23; 23 I) alss (22) och (2a) arre (22) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Hvor F2 har været til gæstebud hos chefen for Tyske Kancelli er jeg ikke klar over. Kancelliet har vel disponeret over nogle lokaler på slottet så det kunne jo være der gæstebuddet har fundet sted. Det kan også være at han (HR) har lånt kansler Niels Kaas’ ”lossementer” medens denne var i Sønderborg (jf. almanakoptegnelse af 23. december 1583). Eller at han har fået lov at stå som vært for et arrangement i de kongelige lokaler. Eller har han måske lejet sig ind hos nogle af nybyggerne i Skanderup? Der er muligheder nok.

Pkt. 2) ”gych”, d.e. vel ”fandt sted” / ”foregik”.

Pkt. 3) ”handelss dag”, d.e. ”handelsdag” = ”forhandlingsdag” / ”forhandling”, jf. Kalkar: ”der vaare oc hedenkommen sendebud at handle om fred met kongen, oc er den handelsdag saa forløben.” (opslag ”Handelsdag”).

Forhandlingen mellem F2 og hertug Hans den Yngre har formentlig været optakten til det mageskifte, der fandt sted mellem dem den 6. marts 1584, hvor Hans overtog et betydeligt antal ejendomme på Als og Ærø, som kongen havde haft retten over, og som modydelse afstod en tilsvarende mængde gods i Haderslev Amt, som han – altså hertug Hans – dels havde arvet efter Hans den Ældre, dels havde købt sig til (se videre KS I: 277-278; Trap Sønderborg Amt: 1064; Trap Svendborg Amt: 983).

Pkt. 4) ”arre”, d.e. ”Ærø”. De ældre belæg af ønavnet i DS opviser ganske mange varianter (heraf en hel del middelnedertyske) af hvert enkelt element i det lille ønavn. Nudansk ”æ” kan således modsvares af 1) ”æ”, jf. ”Ærræ” (1268), 2) ”e”, jf. ”erræ” (1245), 3) ”æe”, jf. ”Æer” (ca 1323 / 1767), 4) ”a”, jf. ”are” (1483) og 5) ”o”, jf. ”Orræ” (ca. 1300 / 1695); nudansk ”r” kan modsvares af 1) ”r”, jf. ”are” (belæg er fra 1483) og 2) ”rr”, jf. ”Erre” (belæg er fra 1480); nudansk ”ø” kan modsvares af 1) ”æ”, 267

jf. ”Ærræ” (1231 / 13. årh.), 2) ”e”, jf. ”Erre” (1249), 3) ”i”, jf. ”Erri” (ca.

1260 / 14. årh.), 4) ”ia”, jf. ”Erria” (1268), 5) ”a”, jf. ”Erra” (1277), 6) ”0”, jf. ”Æer” (ca. 1323 / 1767), 7) ”ie”, jf. ”Errie” (1393), 8) ”øe”, jf. ”Errøe” (1578), 9) ”ø”, jf. ”Ærrø” (ca. 1690), 10) ”ye”, jf. ”errye” (1377 / 14501500), 11) ”yey”, jf. ”Eryey” (1445-50 / ca. 1700) og 12) ”ya”, jf. ”Errya” (1445-50 / ca. 1700).

F2’s variant ”arre” ses belagt i DS 5 gange under opsl. ”Ærø” i belæg fra 1315, 1470?, 1486, 1535 og 1555.

Dertil kan lægges to af mine egne belæg fra de Fynske og Smålandske kancelliprotokoller (fra F2’s tid), nemlig ”paa alße och arre” (FR 1: 183b – skrivelse af 31. marts 1579) og ”Om thz godtz paa Alße och Arre” (FT 1: 27b – skrivelse af 15. april 1574).

En lydskriftoptegnelse fra nyere tid i DS Databasen, nemlig [a;9E] (optegnet i Bregninge engang i 1940-erne af Ole Widding) ligger ikke fjernt fra F2’s notation.

Almanakoptegnelse af 23. december 1583 F2’s tekst ydach kam kanseller hyet fra sunnerbor igent Oversættelse til nudansk I dag kom kansleren tilbage hertil / hertil igen fra Sønderborg.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) kam kanseller (22) hyet (3; 14; 23 V) fra sunnerbor (27b; 37; 49) igent (8) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) Med ”hyet” menes ”her til Skanderborg” eftersom Skanderborg er den sidste ved navn forudgående nævnte lokalitet i almanakken for 1583.

Pkt. 2) ”sunnerbor”, d.e. købstaden ”Sønderborg” i Sønderborg Amt.

Almanakoptegnelse af 24. december 1583 F2’s tekst ydach dro hant burt ygen Oversættelse til nudansk I dag tog han afsted igen.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” yd268

ach (2a; 3; 41) dro (51) hant (8) burt (10) ygen (3)

Almanakoptegnelse af 25. december 1583 F2’s tekst ydach war ieg met mint soffye och burn her pae schandelbor Oversættelse til nudansk I dag var jeg sammen med min Sofie og mine børn her på Skanderborg.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) war (11) ieg (1) met (14) mint (8) soffye (3; 22; 23 V) och (2a) burn (49) her pae (5; 23; 23 I) schandelbor (2b; 37; 39)

Almanakoptegnelse af 28. december 1583 F2’s tekst ydach badde ieg her pae schandelbor Oversættelse til nudansk I dag tog jeg bad her på Skanderborg.

F2’s tekst med henvisninger til punkter i kapitlet ”Om F2’s sprog” ydach (2a; 3; 41) badde (22) ieg (1) her pae (5; 23; 23 I) schandelbor (2b; 37; 39) Bemærkninger til teksten Pkt. 1) ”badde”, d.e. ”badede”. Se videre pkt. 1 til almanakoptegnelse af 8. maj 1583.

F2 afslutter almanakskriverierne for året 1583 på bedste vis – i badstuen på Skanderborg med et varmt lørdagsbad.

269

270

OM F2’S SPROG Язык – это брод через реку времени, Он ведет нас к жилищу ушедших; Но туда не сможет прийти тот, Кто боится глубокой воды. В.М. Иллич-Свитыч (1934-1966)416 F2’s danske sprog fik især tidligere mange knubbede ord med på vejen, jvf. eksempelvis følgende svada udtalt i nyere tid om F2 af den velanskrevne jyske sprogforsker Peter Skautrup i hans store værk om det danske sprogs historie: ”Han talte vel også både tysk og dansk, men i det skriftlige blev resultatet mindre end mådeligt. Hans ortografi er grufuld, og han har vanskelighed ved at holde de to sprog, nedertysk og dansk ude fra hinanden.”

(Skautrup 1944-1970: II, 169).

I artiklen “En ordblind Konge” fra 1956 argumenterer historikeren Victor Hermansen for, at F2 har lidt af ordblindhed og at dette handicap (der af 416 Det citerede digt er en oversættelse til russisk af følgende af den tidligt afdøde russiske sprogforsker V.M. Illič-Svityč tankevækkende på nostratisk forfattede digt: ”ḲelHä weṭei ʕaḲun kähla // ḳaλai palhʌ-ḳʌ na wetä // śa da ʔa-ḳʌ ʔeja ʔälä // ja-ḳo pele ṭuba wete”.

271

Hermansen omtales så forskelligt som: ”Sygdommen” / ”denne sygelige Tilstand” / ”en sygelig Tilstand” / ”Lidelsen” / ”et Sygdomsfænomen” / ”sjælelige Forstyrrelser” / ”sjælelig Sygdom” / ”Defekt” / ”en sygelig Disposition” / ”den sygelige Disposition” / ”Fejl”) må være en del af forklaringen på hans særprægede retskrivning og måde at skrive på (Hermansen 1956: 33).

Hermansen gennemgår en række træk i F2’s skriftlige produktion, som han anser for karakteristiske for en ubehandlet ordblindhed417, og ubehandlet må den jo have været på F2’s tid (og fortsat med at være det langt op i det 20. århundrede), hvor fænomenet slet ikke var erkendt som en særlig – ingenlunde uovervindelig – mental bremseklods, der ubehandlet permanent kunne hæmme eller helt forhindre ellers helt almindelige mennesker i at lære at læse og / eller skrive.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at F2’s handicap udelukkende ser ud til at have været af skrivemæssig / stavemæssig art. Der er intet, der tyder på, at hans læseevner har været underkastet nogen som helst form for begrænsninger, idet han uden problemer synes at have kunnet sætte sig ind i tekster – håndskrevne som trykte – på såvel højtysk, nedertysk som dansk af vidt forskelligt indhold og af vidt forskellig sværhedsgrad og sproglig alder – f.eks. bibelske tekster, religiøse tekster, salmer, juridiske tekster og traktater, tekster vedr. økonomiske spørgsmål, klager og besværinger osv.

Som konge arbejdede han nærmest i døgndrift omgivet af en strøm af tekster til og fra kancelliet, som han i det ene eller det andet omfang i samarbejde med sine medarbejdere skulle vurdere eller træffe beslutninger om og ud fra på en fornuftig og rimelig måde, hvilket nærmest ville have været en umulighed for en læsehandicappet. Og uden gode læsefærdigheder ville det heller aldrig have været muligt for ham at stå som udgiver af værker som Etzliche Sprüche 1583 og Etzliche Psalmen 1585.

417 Indimellem diagnosticerer Hermansen F2’s ordblindhed ved hjælp af misvisende eksempler, jf. hans anførelse (Hermansen 1956: 45) af F2’s favoritskrivemåde ”Skandelbor” om Skanderborg Slot som eksempel på ordblindhedsbetinget ”Bogstavsforveksling” (anvendelse af ”l” i stavelsen ”del” i stedet for ”der”), jf. samstemmende Grinder-Hansen 2013: 39 – hvilket der næppe er meget der taler for skulle være årsagen til F2’s skrivemåde, jf. det om navnet Skanderborg skrevne i § 39 nedenfor. I Ikke så få tilfælde fejlciterer Hermansen også F2, jf. eksempelvis ”fruentssymer” (for F2 ”fruentssymmer”), ”scybt” (for F2 ”schybt”), ”bysspent” (for F2 ”byssbent”), ”brullupt” (for F2 ”brullubt”), ”Mussent” (for F2 ”munssent”) og ”scolltyt” (for F2 ”scholttyt”) (Hermansen 1956: 45, 48).

272

At F2 har haft svært ved at skrive som folk plejede flest er til gengæld hævet over enhver tvivl, men dette forhold kan efter min mening næppe udelukkende så firkantet som Victor Hermansen gør det tilskrives hans ordblindhed / dyslexi, eller som det rettelig burde hedde i hans tilfælde – hans dysgrafi / staveforstyrrelse418, men kan vel i lige så høj grad tilskrives senvirkningerne – som voksen – af en ikke overdrevent hurtigt udviklet drengs manglende motivation til at lære og ikke mindst lære at skrive flere forskellige sprog (latin, tysk, dansk, fransk) medens tid var, samt manglende didaktiske evner hos de sikkert højtbegavede lærere / tugtemestre (nærmere bestemt magister Christoffer Michelsen419 og magister og professor Hans Svaning420) han var blevet udstyret med af sine velmenende forældre421. Man har villet det så godt som muligt, men en forskertype som Hans Svaning har næppe været i besiddelse af større pædagogiske indsigter og tilsyneladende også anvendt “undervisnings”-materialer på et alt for højt niveau og forsømt indlæringen af helt basale sprogkundskaber, herunder indlæringen af regler for retskrivning.

Hvorom alting er – F2 lærte aldrig at skrive hverken dansk, tysk eller latin tilfredsstillende. Han måtte så at sige sejle i sin egen sø og på det retskrivningsmæssige område lidt for sent i livet dels opsnappe og memorere hvad han stødte på på skrift – hvilket er forklaringen på at store dele af hans skriftlige produktion må karakteriseres som værende i overensstemmelse med samtidens meget liberale og flydende normer – dels i en ikke ringe udstrækning selv opfinde et ortografisk system, der rummede sin egen logik og langt hen ad vejen blev fonetisk funderet / lydskriftagtigt og kun i en vis grad kom til at reflektere datidens ortografiske systemer i dansk og tysk.

418 For at undgå misopfattelser af F2’s handicap vil jeg i det følgende udelukkende anvende ordene dysgrafi og dysgrafisk i min omtale og beskrivelse af F2’s skriveproblemer.

419 Om ham har jeg indtil videre kun kunnet opspore den lidt nødtørftige oplysning i Hermansen 1956: 40, at han ”siden fik et Canonicat ved Roeskilde Domkirke”.

420 Historieskriveren Hans Svaning, der levede fra ca. 1500 til 1584, udnævntes i 1541 til lærer for hertug Frederik (og omtales af C3 som ”vor kjære Søn Hertug Fredericks tugtemester”) og fungerede som sådan indtil 1552. Sin løn modtog han hen ad vejen ”for tro Tjeneste, som [han, RHC] har gjort og skal gjøre os og vor kjære Søn Hertug Frederich” i form af præbender i Roskilde (et kannikedømme for livstid i 1546), Lund og Ribe (degnedømmet i Ribe for livstid i 1547).

421 F2’s indlærings- og åndsdannelsesmæssige problemer er ofte nævnt og diskuteret af ældre forskere (f.eks. af E.C. Werlauff, C. Molbech og Holger F. Rørdam), jf. den glimrende oversigt herover i Hermansen 1956: 39 ff.

273

Selvom F2’s valg af skrivemåder undertiden kan virke usædvanlige har de ofte det til fælles at de hver for sig er usædvanlige på en meget konsekvent måde, således at forstå, at usædvanlige former eller misforståede ord anvendes gang på gang i samme skikkelse. Et godt eksempel herpå er stednavnet Havreballegård, hvis mellemste led ”balle” F2 helt konsekvent skriver ”ber” eller ”bert” (med stumt ”t”, se nedenfor i § 8), hvilket giver ”hawerbergar” eller ”harwer bert gar” som om gården hed ”Havrebjerggård”. Man får indtrykket af at han ganske enkelt har lært en skriftlig udformning af diverse ord, som han måske har blandet sammen med andre, der lignede, udenad en gang for alle og siden benyttet dem i denne indlærte form uden smålig skelen til hvordan andre måske skrev dem. F2 har næppe sagt Havrebjerggård – så havde man vel fortalt ham at det var forkert – men sikkert ligesom alle andre sagt Havreballegård, men på skrift benyttet stavemåden ”hawerbergar” som sit eget private symbol for Havreballegård.

Se videre nedenfor i § 46.

Man må i den forbindelse huske på at der kun var ganske få personer i samtiden, der fik lejlighed til at læse F2’s skriftlige frembringelser på dansk, så mulighederne for at blive ”rettet” har været så godt som ikke eksisterende. Der er udgået skrivelser i titusindvis fra Kancelliet i F2’s navn, men det eneste han normalt har bidraget med skriftligt til disse har været sin altid korrekt stavede underskrift ”Friderich” – resten af brevenes / dokumenternes indhold har været nedfældet af den lille hær af flittige skrivere kancelliet disponerede over. En meget sjælden gang har F2 tilføjet en personlig kommentar i en skrivelse til en betroet medarbejder, jf. svarbrevet til lensmand Peder Bille på Kalundborg Slot af 18. november 1574 vedr. en forestående hængning af to pågrebne krybskytter, hvor F2 tilskyndet af kansler Niels Kaas galgenhumoristisk giver lensmanden følgende ord med på vejen: ”sliper du dennum da schalt du sel // henchge sygger nyelss kaass // friderich”.

Ellers er der kun de ganske få overleverede kortfattede skriftlige dedikationer på dansk i kongens egne værker til højtstående embedsmænd og venner, hans personlige kommentarer i nogle få værker han selv har ejet, samt endelig hovedværket – de tre almanakker fra 1583, 1584 og 1587, som i kraft af deres helt personlige og undertiden meget intime indhold ikke har været tilgængelige for andre end ham selv og dronning Sofie, der karakteristisk nok også er den eneste anden person, der har fået lov til at skrive i 274

F2’s personlige tilskrift ”sliper du dennum da schalt du sel // henchge sygger nyelss kaass // friderich” til lensmand Peder Bille på Kalundborg Slot i brev af 18. november 1574 vedr. en forestående hængning af to krybskytter. De 2 bønder skulle hænges i en dobbeltgalge ude ved den skov de havde begået forbrydelsen i, og for at synliggøre deres krybskyttestatus skulle dobbeltgalgen udstyres med 2 påsømmede hjortetakker.

Almanakkerne, jf. hendes korte tilføjelse ”hilf gott hir vndt dortt”422 nederst på højre side af almanakopslaget for januar måned 1583423.

Nedenfor følger en paragrafopstillet gennemgang af visse træk ved F2’s retskrivning, der kan forekomme en nutidig læser særprægede. Paragrafferne er nummererede og der er ovenfor henvist til dem fra de underafsnit i de forudgående kapitler, der indledes med ordene ”F2’s tekst med henvisninger til paragraffer i kapitlet ”Om F2’s sprog””.

Det jævnførende eksempelmateriale fra andre kilder end F2 er i vid ud422 Et i samtiden ikke ukendt ”valgsprog” eller ”motto”, bl.a. Tage Krabbes (1553-1612), men ikke dronning Sofies.

423 Se videre redegørelsen for dronning Sofies tilskrift ovenfor side 35-36.

275

strækning hentet fra Kalkar 1976 (navnlig internetudgaven heraf) og er her udelukkende inddraget for at godtgøre at mange af F2’s ”særprægede” stavemåder typologisk set harmonerer med lignende eller identiske stavemåder eller formvalg anvendt og foretaget af andre andetsteds på et eller andet tidspunkt i det danske sprogs historie – eller sagt på en anden måde: de anføres for at godtgøre at F2 ikke nødvendigvis har været alene om at skrive et ”særpræget” dansk og at hans skriftlige dansk måske derfor slet ikke er så særpræget og enestående endda.

Lydskriftsymbolerne i nærværende fremstilling skal betragtes med stor overbærenhed, da det jeg har placeret i skarpe parenteser i ikke kursiveret skrift ikke altid repræsenterer noget konsekvent anvendt lydskriftsystem.

Der eksisterer flere konkurrerende lydskriftsystemer i dansk og de fleste af dem er mulige at håndtere til læsebrug. Når man skal gengive lydskriftnotationer fra værker, der indeholder sådanne notationer, i sin egen maskinlæsbare tekst kan der til gengæld være problemer med at finde mange af specialtegnene i de tegnfonde, der normalt står til disposition i almindelige tekstbehandlingsprogrammer, så jeg har i stedet mikset lidt sammen fra diverse disponible indscannede og maskinkopierbare ordbogsværker (som f.eks. ODS og DDO, men ikke SDU).

Opmærksomheden henledes nedenfor på følgende sproglige træk424: § 1) F2’s anvendelse af tegnet ”i” foran vokal svarende til nudansk ”j”: ”høriach” (d.e. ”harejagt”), ”iach” / ”iacht” (d.e. ”jagt”), ”iachkob” (d.e. ”Jakob”), ”iachte” (d.e. ”jagter” (om skibe)), ”iannuarius” (d.e. Januarius”), “iaor” (d.e. “jaord”), ”ieg” (d.e. ”jeg”), ”iellynch” (d.e. ”Jelling”), ”ielscho” (d.e. ”Jelskov”), ”ienssent” (d.e. ”Jensen”); ”iessu” / ”iesu” (d.e. ”Jesu”), ”iochkum” (d.e. ”Jokum”), ”iohan” (d.e. ”Johan”), ”iorren” (d.e. ”Jørgen”), ”iubillerer” (d.e. ”juveler”), iun” (d.e. ”Jung”), ”iungfru” (d.e. ”jomfru”), ”iunchfruer” (d.e. ”jomfruer”), ”yiach” (d.e. ”på jagt”), ”yiesu” (= ”y iesu”, d.e. ”i Jesu”).

Jvf. tilsvarende hos Kalkar ”iammer” (d.e. ”jammer” – opslag ”Nødstand”), ”ieffnchristhen” (d.e. ”medkristen” – opsl. ”Jævnkristen”), ”ieg” (d.e. ”jeg” – opslag ”Afgærning”), ”iemmer” (d.e. ”jammer” – opsl. ”Jæmmer”), 424 De anførte eksempler er ikke bare hentet fra F2’s almanakker, men også fra de i f.eks. Christensen 2021 behandlede småtekster, der er forfattet af F2. Disse sidstnævnte tekster vil tillige blive bragt i slutningen af nærværende udgivelses bind 2.

276

”iern” (d.e. ”jern” – opsl. ”Jærn”), ”io” (d.e. ”jo” – opsl. ”Jo” og opslag ”Torneskud”), ”iomfru” (d.e. ”jomfru” – opslag ”Bestige”), ”iordher” (d.e. ”jorder” – opsl. ”Jord), ”iulebuck” (d.e. ”julebuk” – opslag ”Dåretønde”), ”iægere” (d.e. ”jægere” – opslag ”Jægere”). § 2) F2’s anvendelse af tegnfølgen ”ch” svarende til enten 2a) nudansk ”g”; foran ”g” må forbindelsen ”chg” opfattes som enten et ”gg”, der er lig nudansk ”g” (”gg” er i så fald dobbeltskrivning af en enkeltkonsonant: F2 ”drachge” –> ”dragge” = nudansk ”drage”) eller er lig nudansk ”gg” (”gg” er i så fald dobbeltskrivning af en dobbeltkonsonant: F2 ”lychger” –> ”lygger” = nudansk ”ligger”): ”bedach” (d.e. ”bededag”), ”bedachge” (d.e. ”bededage”), ”boch” (d.e. ”bog”), ”bochøe” (d.e. ”Bogø”), ”buchmesster” (d.e. ”bygmester”), ”dach” (d.e. ”dag”), ”doch” (d.e. ”dog”), ”drachge” (d.e. ”drage”), ”dronnich” (d.e. ”dronning”), ”duchger” (d.e. ”duge”), ”farlych” / ”farlych” (d.e. ”forligt”), ”farssdach” (d.e. ”-fartsdag”), ”fochget” (d.e. ”foged”), ”handelss dach” (d.e. ”forhandlingsdag”), ”hardenberch” (d.e. ”Hardenberg”), ”hartzuch” (d.e. ”hertug”), ”herress fochget” (d.e. ”herredsfoged”), ”hertzuch” (d.e. ”hertug”), ”høriach” (d.e. ”harejagt”), ”iach” / “iacht“ (d.e. ”jagt”), ”iachte” (d.e. ”jagter” (om skibe)), ”idach” (d.e. ”i dag”), ”iyach” (d.e. ”på jagt”), “koeberch“ (d.e. Coburg“ af F2 gengivet som var der ment „Koberg“), ”lychger” (d.e. ”ligger”), ”løchagger” / “løcharger“ / “løch ager“ (d.e. ”Løgager”), “machstrub“ / ”machstrubt” (d.e. ”Magstrup”), ”macht” (d.e. ”magt”), ”mech” (d.e. ”mig”), ”nessduch” (d.e. ”næsedug”), ”nochget” (d.e. ”noget”), ”nochgre” (d.e. ”nogle”), ”norrich” (d.e. ”Norrig” = ”Norge”), ”och” (d.e. ”og” / ”også”), ”och sae” / ”ochsae” (d.e. ”også”), ”sachger” (d.e. ”sager”); ”salychheyt” (d.e. ”salighed”), ”schwerrich” (d.e. Sverige”), ”schriflych” (d.e. ”skriftligt”), ”solwych” (d.e. ”Solvig”), ”such” (d.e. ”syg”), “strassbruch“ (d.e. “Strassburg“), ”swerrich” (d.e. Sverige”), ”sychgemunt“ (d.e. „Sigismund“), ”toch” (d.e. ”tog”), ”yach” / ”yacht” (d.e. ”jagt”), ”yadach” (d.e. ”i dag” – altså ”ydach” på F2’sk), ”yiach” / ”yacht” (d.e. ”på jagt”), ”ydach” / ”ydych” (d.e. ”i dag”).

Jvf. tilsvarende hos Kalkar 1976 ”dach” (d.e. ”dag” – opsl. ”Løgerdag”), ”doch” (d.e. ”dog” – opsl. ”Formuelig”), ”och” (d.e. ”og” – opsl. ”Sømmere”), ”ruchfoder” (d.e. ”rugfoder” – opslag ”Ru(g)foder”), ”røch” (d.e.

277

”røg” – opslag ­”O(v)n”), ”sarduch” (d.e. ”et halvt linnet, halvt uldent tøj” – opsl. ”Sardug”), ”tach” (d.e. ”tag” – opslag ”Linklud”) eller 2b) nudansk ”k”; foran ”k” må forbindelsen ”chk” opfattes som enten et ”kk”, der er lig nudansk ”k” (”kk” er i så fald dobbeltskrivning af en enkeltkonsonant: F2 ”iochkum” –> ”iokkum” = nudansk ”Jokum”) eller er lig nudansk ”kk” (”kk” er i så fald dobbeltskrivning af en dobbeltkonsonant: F2 ”ichke” –> ”ikke” = nudansk ”ikke”): ”affschet” / ”aff schet“ (d.e. ”afsked”), ”anderscho” / ”andersscho” / “antdersscho” (d.e. “Antvorskov”), ”benedych” (d.e. ”Benedikt”), ”beschet” (d.e. ”besked”), ”betenchken” (d.e. tysk ”Bedenken”), ”broch­scho” (d.e. ”Boskov”), ”danmarch” (d.e. ”Danmark”), ”danssche” (d.e. ”dansk”), ”denmarch” / ”dennemarch” (d.e. tysk ”Dänemark”), ”dochtor” / ”dochter” (d.e. ”doktor”), ”drichker” (d.e. ”drikker”), ”enggelsche” / ”enggelssche” / ”engssche“ (d.e. ”engelsk(e)”), ”errich” (d.e. ”Erik”), ”essent bech” (d.e. ”Essenbæk”), ”far schrewyt” (d.e. ”indbudt skriftligt” / ”inviteret”), ”farschre” (d.e. ”indbød skriftligt” / ”inviterede”), ”fych” (d.e. ”fik”), ”gich” / ”gych” (d.e. ”gik”), ”hach” (d.e. ”Hak”), ”halch” (d.e. ”Halk”), ”hessche” (d.e. ”hessisk”), ”hynchrich” (d.e. ”Henrik”), ”iachkob” (d.e. ”Jakob”), ”ichke” (d.e. ”ikke”), ”ielscho” (d.e. ”Jelskov”), ”iochkum” (d.e. ”Jokum”), ”kannych” (d.e. ”kannik”), ”kolschab” / ”kolschabt” (d.e. ”Kolsnap”), ”krummedych” (d.e. ”Krummendik”), ”lattynnissche” (d.e. ”latinske”), ”lerscho” / ”lersscho” (d.e. ”Lejrskov”), ”løchke” (d.e. ”lykke”), ”mechkelbor” / ”mechker” (d.e. ”Mecklenburg”), ”munch” (d.e. ”Munk”), ”nenscho” (d.e. ”Nedenskov”), ”noch” (d.e. ”nok”), ”pollesche” (d.e. ”polske”), ”prinssche” (d.e. ”prinselige”), ”rosschil” / ”rosschy” / ”rosschyl” (d.e. ”Roskilde”), ”rosstochker” / ”rostochker” (d.e. ”folk fra Rostock” / ”Rostock-”, jf. ”Rostock” undertiden stavet ”Rostok” i ældre dansk), ”sachsent” / ”schachsent” (d.e. ”Saksen” / ”Sachsen”), ”schal” (d.e. ”skal”), ”schalt”, (d.e. ”skal”), ”schanddelbor” / ”schandelbor” / ”schandelbro” / ”schanderbo” / ”schannelbor” (d.e. ”Skanderborg”), ”schede” (d.e. ”skete”), ”scherne” (d.e. ”Skjern”), ”scherrubt” (d.e. ”Skærup”), ”scho” (d.e. ”skov”), ”schobo” (d.e. ”Skovsbo”), ”schoede” (d.e. “Skødegård”), ”scholle” (d.e. ”skole”), ”scholm?st??” (d.e. “skolemester”), ”schonniger” (d.e. ”skåninger”), ”schossgar” (d.e. ”Skovsgård”), 278

”schotter” (d.e. ”skotter” / ”skotlændere”), ”schre” (d.e. ”skrev”), ”schriflych” (d.e. ”skriftligt”), ”schude” (d.e. ”skyde”), ”schulle” (d.e. ”skulle”), ”schwogarre” (d.e. ”Skovsgård”), ”schybt” (d.e. ”skibe”), ”schykit” (d.e. ”skikket” = ”sendte”), ”schyllis” (d.e. ”skilles”), ”tachket” (d.e. ”takkede”), ”tachserrit” (d.e. takserede”), ”to­scho” (d.e. ”Tovskov”), ”turkent schat” (d.e. ”tyrkerskat”), ”tussche” (d.e. ”tyske”), ”vlrich” / ”wlrych” (d.e. ”Ulrik”), ”vrkoch” (d.e. ”urkok” / ”urhane”).

Jvf. tilsvarende hos Kalkar 1976 ”atlasch” (d.e. ”atlask” – opslag ”Betage”), ”bech” (d.e. ”bæk” – opsl. ”Strømgang”), ”Danmarch” (opsl. ”Klostermand”), ”forschreff” (d.e. ”forskrev” i betydningen ”indbød skriftligt” – opslag ”Forskrive”), ”gandsche” (d.e. ”ganske” – opslag ”Afklædning”), ”gich” (d.e. ”gik” – opsl. ”Navn(e)løs”), ”schade” (d.e. ”skade” – opsl. ”Afbræk”), ”schall” (d.e. ”skal” af ”skulle” – opsl. ”Anbefale”), ”sche” (d.e. ”ske” – opsl. ”Gække”), ”scho” (d.e. ”sko” – opslag ”Skobo(d)”), ”schulle” (d.e. ”skulle” – opslag ”Adeldrik”), ”schure” (d.e. ”skure” pl. af ”skur” – opsl. ”Befredige”). § 3) F2’s anvendelse af tegnet ”y” modsvarende enten nudansk (eller undertiden latinsk eller tysk) ”i” eller nudansk ”j”: ”alleynne” (d.e. ”alleine” – tysk form), ”aprilys” (d.e. ”april” – latinsk form), ”beguntyst” (d.e. ”begyndte”), ”benedych” (d.e. ”Benedikt”), ”besstyllyt” (d.e. ”bestilte” – præteritum), ”bewyllit” (d.e. ”bevilgede” – præteritum); ”blywer” (d.e. ”bliver”), ”bybel” (d.e. ”bibel”), ”byssbent“ (d.e. ”bispen”), crissty” (d.e. “Christi” / “Kristi”), ”crisstyan” / “crisstyant” (d.e. ”Kristian” / ”Christian”), ”dest lygesste” (d.e. ”deslige” / ”desuden”), “dey” (d.e. “de” – af ”dye” = ”die”), ”domkyrke” (d.e. ”domkirke”), ”dredygan” (d.e. ”tredje gang”), “dye” (d.e. “de”), ”dyet” (d.e. ”did”), ”farlych” (d.e. ”forligt”), ”fartynchget” (d.e. ”lejede”), ”fodyss” (d.e. ”fogeds”), ”fruentssymmer” / ”fruenttymmer” / ”fruent symtmer” / ”fruentsymtmer” (d.e. ”fruentimmere” / ”damer”), ”fych” (d.e. ”fik”), ”fyede breff” (<– ”feyde breff”, d.e. ”fejdebrev”), “goyrde” (<– ”gyorde”, d.e. “gjorde”), ”gullynch” (d.e. ”Gylling”), ”gych” (d.e. ”gik”), ”gyeftemal” (d.e. ”giftermål”), ”gywe” (d.e. ”give”), “gøyrde” (<– ”gyørde”, d.e. “gjorde”), ”hallynch” (d.e. ”Halling”), ”helsynchbor” (d.e. ”Helsingborg”), ”helsynch ør” (d.e. ”Helsingør”), ”heyl” (<– ”hyel(p)”, d.e. ”hjælp”), ”heyt” (<– ”hyet”, d.e. ”hid”), ”hofsynner” / ”hoffsynner” (d.e.

279

”hofsinder”), ”hullynch” (d.e. ”hyldning”), ”hyemt” (d.e. ”hjem”), “hyet” (d.e. “hid”), ”hyllyge” (i stavelsen ”ly”) (d.e. ”hellige”), ”hymmel” (d.e. ”himmel”), ”hyn anden” (d.e. ”hinanden”), “hynchrich” (d.e. “Henrik”), ”hynssegal” (d.e. Hindsgavl”), ”iyach” (d.e. ”på jagt”), ”iellynch” (d.e. ”Jelling”), ”kallyss” (d.e. ”kaldes” / ”hedder”), ”kannych” (d.e. ”kannik”), ”kansselly“ (d.e. kancelli“), ”kassymirus” (d.e. ”Kasimir”), ”keyde” (<– ”kyede” <– ”kiede”, d.e. ”kæde”), ”keyre” (<– ”kyere” <– ”kiere”, d.e. ”kære”), ”keysser” / ”keyserrent” / ”keysserren” (d.e. ”kejsers” / ”kejserens”), ”kollynch” (d.e. ”Kolding”), ”kollynch” (d.e. ”kylling”), ”krummedych” (d.e. ”Krummendik”), ”kry” / ”krye” / ”krygh” (d.e. ”krig”), ”kyrke” (d.e. ”kirke”), ”kyrken” (d.e. ”kirken”), ”lattynnissche” (d.e. ”latinske”), ”lyger” / “lygger” / “lychger” (d.e. “ligger”), ”lyssebet” / ”lyssbet” (d.e. ”Elisabeth”), ”matschy” / ”matty” / ”mattyas” / ”mattyass” (d.e. ”Matis” / ”Matthias”), ”meyn” (<– ”myen”, d.e. ”mien” (altså ”min”)), ”meyn” (d.e. ”mein” – tysk form), “meynne” (<– ”myenne”, d.e. ”mine”), ”myen” / ”myenne” / ”myn” / ”myne” / ”mynne” (d.e. ”min(e)”), ”mynt” (d.e. ”min”), ”myssent” (d.e. ”Meissen”), ”nye” (d.e. ”ni”), ”nyelss” (d.e. ”Niels”), ”nymt” / ”nynt” (d.e. ”Nim”), ”nyss” (d.e. ”næs”), ”pygyss” (d.e. ”piges”), ”raehussyt” (d.e. ”rådhuset” med ”yt” = ældre dansk ”it”), ”retter tynch” (d.e. ”retterting”), ”rosschy” / ”rosschyl” (d.e. ”Roskilde”), ”rygyt” (d.e. ”Riget”), ”rynchstet”, d.e. ”Ringsted”), ”salychheyt” (d.e. ”salighed” – dansk-tysk hybridform), ”salychheyt” (d.e. ”salighed” – dansk-tysk hybridform), ”schabtynch” (d.e. ”Snapsting”), ”scholttyt” (d.e. ”slottet” med ”yt” = ”it”), ”schriflych” (d.e. ”skriftligt”), ”schyb” / ”schybt” (d.e. ”skibe”), ”schykit” (d.e. ”skikket” = ”sendte”), ”schyllis” (d.e. ”skilles”), ”soffey” / ”soffye” (d.e. ”Sofie”), ”solwych” (d.e. ”Solvig”), ”sychgemunt” / ”syggemunt” (d.e. ”Sigismund”), ”sygger” (d.e. ”siger”), ”sylkebor” (d.e. ”Silkeborg”), ”symment” (d.e. ”Simon”), ”syn” / ”synt” (d.e. ”sin”), ”syrløeff” (d.e. ”Sigerslev”), ”thwyllum” (d.e. ”Tvilum”), ”tyd” / ”tye” / ”tyedt” (d.e. ”tid”), ”tyl” (d.e. ”til”), ”tynner” (d.e. ”tidender”), ”wey” (d.e. ”vi”), ”wlrych” (d.e. ”Ulrik”), ”wybor” (d.e. ”Viborg”), ”wye” (d.e. ”vi”), ”wyebor” (d.e. ”Viborg”), ”wyetyl” (d.e. ”vi til”), ”wyl” (d.e. ”vil”) ”wylle” (d.e. ”ville”), ”wyltrubt” (d.e. “Vilstrup”), ”wyn” (d.e. ”vin”), ”wynbue holt” (d.e. ”Vindbyholt”), ”wynnerschølgar” (d.e. “Vinderslevgård”), ”wynnersløff” / ”wynnersschøl” / ”wynnerssløff” (d.e. ”Vinderslev”), ”wynnynch” (d.e. ”Vinding”), ”wynsemt” (d.e. ”Vincent”), ”wyrre” (d.e. ”fire”), ”wyrss” / ”wyrst” (d.e. ”Verst”), ”wyssynch” (d.e.

280

“Vissing”), ”wyt” (d.e. ”ved” – ældre dansk ”widh”), ”y” (d.e. ”i”), ”y” (d.e. ”I”), ”yach” / ”yacht” (d.e. ”jagt”), ”yadach” (d.e. ”i dag” – altså ”ydach” på F2’sk), ”ybtrubt” (d.e. ”Ibstrup”), ”ydach” / ”ydack” / ”ydych” (d.e. ”i dag”), ”ydro” (d.e. ”i [dag] drog”), ”ygen” / ”ygent” (d.e. ”igen”), ”yiach” (d.e. ”på jagt”), ”ynat” (d.e. ”i nat”), ”yiesu” (= ”y iesu”, d.e. ”i Jesu”), ”ymellum” (d.e. ”mellem”), ”ynttit” (d.e. ”intet”).

Jvf. tilsvarende hos Kalkar 1976 ”fornymmer” (d.e. ”fornemmer” <– ”fornimmer” – opslag ”Fornemme”), ”kryg” (d.e. ”krig” – opsl. ”Re(j)se”), ”myg” (d.e. ”mig” – opslag ”Formene”), ”myn” (d.e. ”min” – opslag ”Finde”), ”sylckehuynde”425 (d.e. ”silketråd” – opslag ”Silketvinde”), ”tyd” (d.e. ”tid” – opsl. ”Medaften”), ”tyl” (d.e. ”til” – opsl. ”Kålstrunk” og ”Nederfare”), ”wy” (d.e. ”vi” – opslag ”Tilhåbes”), ”wylle” (d.e. ”ville” – opslag ”Betage”), ”y” (d.e. ”i” – opsl. ”Undfare” og ”Forlån”), ”ygen” (d.e. ”igen” – opsl. ”Over”). § 4) F2’s anvendelse af skrivemåder som ”bilbel” (i stedet for ”bibel”), ”ranssner” (i stedet for ”Randers”), ”entschelff” (i stedet for ”Enslev”), ”blurlubt” (i stedet for ”bryllup”), ”krargelunt” (i stedet for ”Kragelund”) og ”haddersscheffl” (i stedet for ”Haderslev”), som jeg vil betragte som manifestationer af følgende mere eller mindre med hinanden beslægtede dysgrafityper forekommende hos F2: 4a) dysgrafisk antecipation I, d.e. dysgrafibetinget foregribelse af et i et ord senere forekommende tegn, der efterfølgende stadig vil være placeret på sin rigtige plads i tegnrækkefølgen426; det anticiperede tegn kan eventuelt helt fortrænge et tegn, der er nabo til det nys tilkomne tegn, hvorved en anteciperet konsonant fortrænger en konsonant (eksemplet ”walkenbrob”), og en anteciperet vokal fortrænger en vokal (eksemplerne ”hyllyge”, ”sigus mundus” og ”arrannygent”).

Alt efter om det anticiperede tegn fortrænger et nabotegn eller ej kan eksemplerne i denne paragraf opdeles i en undergruppe 4aI (eksempler på antecipering uden fortrængning af nabotegn) og en undergruppe 4aII (eksempler på antecipering med fortrængning af nabotegn). Samtlige eksempler hørende ind under nærværende paragraf 4a vil være anført nedenfor 425 Fejl for ”sylcketuynde”.

426 Fænomenet kunne også kaldes regressiv duplikering. På det mundtlige plan kendes det i nudansk fra fejludtaler som [blibliotek] for [bibliotek].

281

i alfabetisk rækkefølge, og blive efterfulgt af en opsplitning af samme eksempler i de respektive undergrupper 4aI og 4aII: ”aldelent” / ”aldellen” (d.e. ”adelen”), dvs. ”del” / ”dell” –> ”ldel” / ”ldell”, ”apae” (d.e. ”på”), d.v.s. ”pae” -> ”apae”; ”arrannygent” (d.e. ”Oranien”), dvs. ”orra” –> ”oarra” eller ”aorra” -> ”arra” (hvor ”a” i ”ra” anteciperes i den forlydende stavelse, hvis ”o” fortrænges af det pågældende ”a”), ”bilbel” (d.e. ”bibel”), dvs. ”bel” –> ”lbel”, ”bolo” (d.e. ”Below”), dvs. ”elo” -> ”oelo” eller ”eolo” -> ”olo”, ”borer” (d.e. ”bor”), dvs. ”oer” (F2-notation) –> ”orer”, ”brochscho” (d.e. ”Boskov”), dvs. ”osch” –> ”ochsch”, ”dredygan” (d.e. ”tredje gang”), dvs. ”tred” -> ”tdred” eller ”dtred” -> ”dred”, ”grenne” (d.e. ”grønne”), dvs. ”ønne” –> ”øenne” eller ”eønne” –> ”enne”, ”gyeftemal” (d.e. ”giftermål”), dvs. ”yfte” –> ”yefte”, ”harwer-” (i forleddet af stednavnet ”Havreberg” formentlig af ældre ”Hauer-”, jf. følgende ældre former af stednavnet: ”Hauerbalugh”, ”Hauerballigh”, ”haffuerballo”, se videre nedenfor i § 46), dvs. ”wer” –> ”rwer”, ”hyllyge” (d.e. ”hellige”), dvs. ”helly” –> ”hyelly” eller ”heylly” -> ”hylly” (hvor ”y” i ”ly” anteciperes i stavelsen ”hel”, hvis ”e” fortrænges af ”y”427), “hynchrich” (d.e. “Henrik”), dvs. “rich” –> “chrich”, ”ibprubt”, (d.e. ”Ibstrup”), dvs. ”rupt” (skrevet ”rubt”) -> ”prupt” (skrevet ”prubt”), ”lasstrubt” (d.e. ”Loverstrup”, dvs. ”losstrubt samme” -> ”loasstrubt samme” eller ”laosstrubt samme” -> ”lasstrubt samme”), “løcharger“, d.e. „Løgager“, dvs. „ager“ –> „arger“, ”meynne” (af ”myenne”, jf. § 4c) / “myenne“ (d.e. “mine“), dvs. ”ynne“ –> ”yenne“, ”ranssners’” (d.e. ”Randers”), dvs. ”ranners” –> ”ransners” (skrevet ”ranssners”), dvs. ”ners” –> ”sners”, ”rantholt” (d.e. ”Ravnholt”), dvs. ”ranholt” –> ”rantholt”, dvs. ”holt” –> ”tholt”, ”schoede” (d.e. “Skødegård”), dvs. “ode” –> “oede”, ”sigus munduss” (d.e. ”Sigismund”), dvs. ”gismund” -> ”giusmund” eller ”guismund” -> ”gusmund” (hvor ”u” i ”mund” anteciperes i stavelsen ”gis”, hvis ”i” fortrænges af ”u”), ”truegewel” (d.e. ”Tryggevælde”), dvs. ”uge” –> ”uege”, ”walkenbrob” (d.e. Valkendorf”), dvs. enten a) ”dorb” (af ”dorp”, se § 53) –> ”bdorb” eller ”dborb” –> ”borb” -> ”brob” (se § 4c) eller b) ”dorp” -> ”drob” (af ”drop”, se § 53 og § 4c) –> ”bdrob” eller ”dbrob” –> ”brob”, ”woebeschelt” (d.e. Fovslet), dvs. ”obe” –> ”oebe”, ”yadach” (d.e. ”i dag”), dvs. ”yda” –> ”yada”, ”ydack kam” (d.e. ”i dag 427 Jf. varianten ”hiilliig” i Karen Rostrups tilskrift i Eksemplar 1 af F2’s Etzliche Sprüche 1583 (Christensen 2021: 122).

282

kom”), dvs. ”ydach kam” –> ”ydachk kam” eller ”ydackh kam” –> ”ydack kam”.

Eksemplerne hørende til i undergruppe 4aI er følgende: ”aldelent” / ”aldellen”, ”apae”, ”bilbel”, ”borer”, ”brochscho”, ”gyeftemal”, ”harwer-”, “hynchrich”, ”ibprubt”, “løcharger“, ”meynne” / “myenne“, ”ranssners’”, ”rantholt”, ”schoede”, ”truegewel”, ”woebeschelt” og ”yadach”.

Eksemplerne hørende til i undergrupe 4aII er følgende: ”arrannygent”, ”bolo”, ”dredygan”, ”grenne”, ”hyllyge”, ”lasstrubt”, ”sigus munduss”, ”walkenbrob” og ”ydack kam”.

4b) dysgrafisk antecipation II, d.e. dysgrafibetinget foregribelse af et i et ord senere forekommende tegn, der efterfølgende ikke vil være placeret på sin rigtige plads i tegnrækkefølgen, men forsvinder; det anticiperede tegn kan eventuelt helt fortrænge et tegn, der er nabo til det nys tilkomne tegn.

Alt efter om det anticiperede tegn fortrænger et nabotegn eller ej kan eksemplerne i denne paragraf opdeles i en undergruppe 4bI (eksempler på antecipering uden fortrængning af nabotegn) og en undergruppe 4bII (eksempel på antecipering med fortrængning af nabotegn). Samtlige eksempler hørende ind under nærværende paragraf 4b vil være anført nedenfor i alfabetisk rækkefølge, og blive efterfulgt af en opsplitning af samme eksempler i de respektive undergrupper 4bI og 4bII: ”bnur” (d.e. ”børn”), dvs. ”urn” –> ”nur”, ”klar” (d.e. ”Karl”), dvs. ”arl” –> ”lar”, ”ranssner” (d.e. ”Randers”), dvs. ”ranners” –> ”ransner” (skrevet ”ranssner”), dvs. ”ners” –> ”sner”, ”schabtynch” (d.e. ”snapsting”), dvs. ”saps” (af ”snaps” se § 4f) –> ”ssap” –> ”sap” (skrevet ”schab”), ”wambrut” (d.e. ”Vamdrup”), dvs. ”drub” –> ”bdru” eller ”dbru” –> ”bru”.

Eksemplerne hørende til i undergruppe 4bI er følgende: ”bnur”, ”klar”, ”ranssner” og ”schabtynch”.

Eksemplet hørende til i undergruppe 4bII er følgende: ”wambrut”.

4c) dysgrafisk metatese I, hvor to nabotegn bytter plads: ”allyenne” (d.e. tysk ”alleine”), dvs. ”ey” (= ”ei”) –> ”ye”, ”ander” (d.e. ”andre”), dvs. ”re” –> ”er”, “antdersscho” d.e. “Antvorskov”), dvs. “dt” –> “td”, ”bore” (d.e. ”bor”), dvs. ”er” i ”boer” med efterslagsmarkøren ”e” –> ”re”, ”brochscho” (d.e. ”Boskov”), dvs. ”or” –> ”ro”, ”bunr” (d.e.

283

”børn”), dvs. ”rn” –> ”nr”, ”dey” (d.e. ”de”), dvs. ”ye” = ”ie” –> ”ey”, ”entschelff” (d.e. ”Enslev”), dvs. ”le” –> ”el”, ”far” (d.e. ”fra”), dvs. ”ra” –> ”ar”, ”fyede breff” (d.e. ”fejdebrev”), dvs. ”ey” = ”ej” –> ”ye”, ”gammel”428 (d.e. ”gamle”), dvs. ”le” –> ”el”, “goyrde” (d.e. “gjorde”), dvs. “yo” –> “oy”, ”gust” (d.e. ”guds”), dvs. ”ts” –> ”st”, “gøyrde” (d.e. “gjorde”), dvs. “yø” –> “øy”, ”hadderchel” / ”haderschel” / ”haderschelff” / ”hadersschel” / ”hadersschelff” / “hadderschelff” / ”haddersschel” / ”haddersschelff” / ”hadderss schelf” / ”harschelff” (d.e. ”Haderslev”) dvs. ”le” –> ”el”, ”heyl” (<– ”hyel(p)” = ”hiel(p), d.e. ”hjælp”), dvs. ”ye” = ”ie” –> ”ey”, ”heyt” (d.e. ”hid”), dvs. ”ye” –> ”ey”, ”kalr” (d.e. ”Karl), dvs. ”rl” –> ”lr”, ”keyde” (<– ”kyede” <– ”kiede”, d.e. ”kæde”), dvs. ”ye” –> ”ey”, ”keyre”429 (<– ”kyere” <– ”kiere430” d.e. ”kære”), dvs. ”ye” –> ”ey”, ”matschy” (d.e. ”Matthias” (egtl. ”Matis”), dvs. ”tis” –> ”tsi” (skrevet ”tschy”), ”mattiatsch” (d.e. “Matthias”), dvs. “ast” (nemlig “as”) + stumt “t” –> “ats”, ”meyn” (af ”myen”, d.e. ”mien” (altså ”min”)), dvs. ”ie” –> ”ei” (skrevet ”ey”), ”meynne” (d.e. ”mine”), dvs. ”ye” –> ”ey”, ”myen” (d.e. ”mine”, dvs. ”ne” –> ”en”, ”schal” (d.e. ”slå”), dvs. ”la” = ”lå” –> ”al”, „schandelbro“ (d.e. „Skanderborg“), dvs. ”bor“ –> ”bro“, ”schol” (d.e. ”slog”), dvs. ”lo” –> ”ol”, ”scholt” (d.e. ”slot”), dvs. ”lo” –> ”ol”, ”scholstet” (d.e. ”slottet” – se § 4e), ”scholttyt” (d.e. ”slottet”), dvs. ”lo” –> ”ol”, ”schwogarre” (d.e. ”Skovsgård”), dvs. ”ow” –> ”wo”, ”soffey” (d.e. ”Sofie”), dvs. ”ye” –> ”ey”, “strassbruch“ (d.e. “Strassburg“), dvs. „ur“ –> „ru“, ”true” (d.e. tysk ”treu”), dvs. ”eu” –> ”ue”, ”walkenbrob” (d.e. Walkendorf”), dvs. ”or” –> ”ro”, ”wey” (d.e. ”vi”), dvs. ”ye” = ”ie” –> ”ey”, ”woebeschelt” (d.e. Fovslet), dvs. ”le” –> ”el”, ”wriss” (d.e. ”Verst”), dvs. ”ir” –> ”ri”, ”wynnerschølgar” (d.e. “Vinderslevgård”), dvs. “lø” –> “øl”, ”wynnersschøl” (d.e. “Vinderslev”), dvs. “lø” –> “øl”.

4d) dysgrafisk metatese II, hvor to tegn, der ikke er nabotegn bytter plads: ”blurlubt” (d.e. ”bryllup”), dvs. ”rul” –> ”lur”, ”hadderffles“ (d.e. „Haderslev“), dvs. “slev“ –> “vles“ (skrevet „ffles“), ”nurdropt” (d.e. ”Nordrup”), dvs. ”ordrup” –> ”urdrop”, ”tesspret” (d.e. ”Testrup”), dvs. ”trep” –> ”pret” (se også § 4e).

428 429 430

284

Jensen 1984: 42. (men også i almanakkerne) Jensen 1984: 42, 47.

Jf. Kalkar ”kiere” – opsl. ”Skæmtebroder”.

4e) dysgrafisk postcipation I, d.e. dysgrafibetinget eftergribelse af et eller flere forudgående tegn, der efterfølgende også vil være placeret på dets / deres rigtige plads i tegnrækkefølgen431; det eftergrebne tegn vil undertiden fortrænge et andet tegn, det ellers ville være kommet til at stå ved siden af (jf. ”bissbent” / ”byssbent”, ”wamderurt” nedenfor) eller – i tilfælde af identitet mellem det eftergrebne tegn og det tegn det skulle stå ved siden af – ”gå i et med” dette tegn (jf. ”ybtrubt” nedenfor).

Alt efter om det postciperede tegn fortrænger et nabotegn eller ej kan eksemplerne i denne paragraf opdeles i en undergruppe 4eI (eksempler på postcipation uden fortrængning af nabotegn) og en undergruppe 4eII (eksempler på postcipation med fortrængning af nabotegn). Samtlige eksempler hørende ind under nærværende paragraf 4e vil være anført nedenfor i alfabetisk rækkefølge, og blive efterfulgt af en opsplitning af samme eksempler i de respektive undergrupper 4eI og 4eII: ”bissbent” / ”byssbent” (d.e. ”bispen”), dvs. ”bisp” –> ”bispb” eller ­”bisbp” –> ”bisb” (skrevet ”bissb” / ”byssb” af F2), ”dunnuss” (d.e. ”Dohna”), dvs. ”ona” –> ”onoa” eller ”onao” –> ”ono” (skrevet ”unnu”), ”fruent symtmer” / ”fruentsymtmer” (d.e. ”fruentimmere” / ”damer”), dvs. ”tymm” –> ”tymtm” (vedr. det noget gådefulde ”s” se videre pkt. 4 under almanakoptegnelse af 13. februar 1583), ”grønnø”, (d.e. ”grønne”), dvs. ”ønne” –> ”ønneø” eller ”ønnøe” –> ”ønnø”, ”ieg meg” (d.e. ”jeg med”, dvs. ”ieg met” –> ”ieg metg” eller ”ieg megt” –> ”ieg meg”, ”kolschab” / ”kolschabt” (d.e. ”Kolsnap”), dvs. ”kolsn” –> ”kolskn” / ”kolsnk” –> ”kolsk” skrevet ”kolsch” (man skal i den forbindelse erindre sig at stavelsesinitialt ”sk” ikke skrives ”sk” af F2, men ”sch”), ”krargelunt” (d.e. ”Kragelund”), dvs. ”ra” –> ”rar”, “rossenhullum“ (d.e. „Rosenholm“), dvs. “ul” –> “ulu”, ”scholstet” (d.e. ”slottet”, der vel skal opfattes som ”solstet”, med dysgrafisk metatese I (”lo” –> ”ol”, dvs. *slottet –> *solttet) og postcipation I af ”s” i ”sol”, der bliver til ”sols”, dvs. *slottet –> *solttett –> *solsttet = solstet (skrevet scholstet af F2); ”sigus munduss” (d.e. ”Sigismund”), dvs. ”gus mund” –> ”gus mundus” (skrevet ”gus munduss”). Man kunne selvfølgelig også antage afsmitning fra latinsk ”Sigmundus”, men mon F2 har kendt denne form?, ”tesspret” (d.e. ”Testrup”), dvs. ”estrup” –> ”estruep” eller ”estreup” –> ”estrep” (se også § 4d), ”wamderurt” (d.e.

431 Fænomenet kunne også kaldes progressiv duplikering. På det mundtlige plan kendes det i nudansk fra fejludtaler som [flueblen] for [flueben].

285

Vamdrup), dvs. ”rupt” –> ”ruprt” / ”rurpt” –> ”rurt”, ”ybtrubt” (d.e. ”Ibstrup”), dvs. ”trub” –> ”trubt” eller ”trubt” (efter § 8) -> ”trubtt” –> ”trubt”, ”ydych” (d.e. ”i dag” – altså ”ydach”), dvs. ”yda” –> ”ydya” eller ”yday” –> ”ydy”.

Eksemplerne hørende til i undergruppe 4eI er følgende: ”fruent symtmer” / ”fruentsymtmer”, ”krargelunt”, “rossenhullum“, ”scholstet” og ”sigus munduss”.

Eksemplerne hørende til i undergruppe 4eII er følgende: ”bissbent” / ”byssbent”, ”dunnuss”, ”grønnø”, ”ieg meg”, ”kolschab” / ”kolschabt”, ”tesspret”, ”wamderurt”, ”ybtrubt” og ”ydych”.

Det udlydende ”t” i en række former anført i § 8 som eksempler på F2’sk stumt ”t”, nærmere bestemt ”beguntyst”, ”bisstrubt”, ”crisstyant”, ”ibtrubt”, ”landerubt torbt”, ”lasstrubt”, ”lisstrubt”, ”lostrupt”, ”machstrubt”, ”mattiatsch”, ”osstrubt” / ”ostrubt”, ”schwensstrubt”, ”tuesstrubt”, ”warmtrubt”, ”wranstrubt”, ”wyltrubt” og ”ybtrubt”, lader sig også forklare som resultat af en postcipation I, hvor et ”t” inde i et ord er blevet eftergrebet i ordets udlyd. Et ”crisstyan” kunne på den måde være blevet til ”crisstyant” på skrift (d.e. ”tyan” –> ”tyant”) og et ”ybtrub” (d.e. ”Ibstrup”) til ”ybtrubt” (d.e. ”trub” –> ”trubt”).

4f) dysgrafisk postcipation II, d.e. dysgrafibetinget eftergribelse af et forudgående tegn, der efterfølgende ikke også vil være placeret på sin oprindelige plads i tegnrækkefølgen.

Det eftergrebne tegn vil undertiden fortrænge et andet tegn, det ellers ville være kommet til at stå ved siden af (jf. ”nynt” nedenfor) eller – i tilfælde af identitet mellem det eftergrebne tegn og det tegn det skulle stå ved siden af – ”gå i et med” det (jf. ”schabtynch” nedenfor).

Alt efter om det postciperede tegn fortrænger et nabotegn / går i et med det eller ej kan eksemplerne i denne paragraf opdeles i en undergruppe 4fI (eksempler på postcipering uden fortrængning af nabotegn) og en undergruppe 4fII (eksempler på postcipering med fortrængning af eller ”gåen i et med” nabotegn). Samtlige eksempler hørende ind under nærværende paragraf 4f vil være anført nedenfor i alfabetisk rækkefølge, og blive efterfulgt af en opsplitning af samme eksempler i de respektive undergrupper 4fI og 4fII: ”battussent” (d.e. ”badstuen”), dvs. ”stuen” –> ”tusen” (skrevet ”tussen” + 286

stumt ”t”), ”haderscheffl” / ”haddersscheffl” / ”hadderscheffl” (d.e. ”Haderslev”), dvs. ”lev” –> ”evl” (skrevet ”effl”), ”ibprubt”, (d.e. ”Ibstrup”), dvs. ”trub” -> ”rubt”, ”nynt” (d.e. ”Nim”), dvs. ”Nimt” (d.e. ”Nim” + stumt ”t”) -> ”Nimnt” eller ”Ninmt” -> ”Nint” (skrevet ”Nynt”), ”schabtynch” (d.e. ”snapsting”), dvs. ”schnabtynch” –> ”schabtynch” (der kunne have stået ”tynnch” til sidst, men det er så bare blevet til et ”n”432).

Eksemplerne hørende til i undergruppe 4fI er følgende: ”battussent”, ”haderscheffl” / ”haddersscheffl” / ”hadderscheffl” og ”ibprubt”.

Eksemplerne hørende til i undergruppe 4fII er følgende: ”nynt” og ”schabtynch”.

Det udlydende ”t” i formen ”ibprubt” lader sig også forklare som et F2’sk stumt ”t” og formen er derfor også anført i § 8 som eksempel på et ord forsynet med F2’sk stumt ”t”. § 5) F2’s anvendelse af tegnet ”a” svarende til nudansk ”å” (evt. skrevet ”o” men udtalt som ”å”): ”abenrae” (d.e. ”Åbenrå”), ”aed” (d.e. ”spiste”), ”aker” (d.e. Åkær”), ”apae” (d.e. ”på”), ”arre” (d.e. ”åre”), ”at” (d.e. ”spiste”), ”besae” (d.e. ”besigtigede”), ”classhønbar” (d.e. ”Claus Hønborg”), ”far” (d.e. ”for”), ”farlich” (d.e. ”forligt”), ”farlige” (d.e. ”forlige”), ”far schrewyt” (d.e. ”forskrevet” = ”indbudt skriftligt”), ”farlych” (d.e. ”forligt”), ”farløsst” (d.e. ”forløst), ”farschre” (d.e. ”indbød skriftligt” / ”inviterede”), ”fartynchget” (d.e. ”lejede”), ”far wden” (d.e. ”undtagen”), ”gae” (d.e. ”gå”), ”gar” (d.e. ”gård”), ”gar … ant” (d.e. ”begynder” / ”starter”), ”gyeftemal” (d.e. ”giftermål”), ”hawerbergar” (d.e. ”Havreballegård”), ”hogar” (d.e. “Hovgård”), “hønbar” (d.e. “Hønborg”), ”kalbue gar” (d.e. ”Kalbygård”),”lae” (d.e. ”lå”), ”nue ar” (d.e. ”Nyår”), ”nuebar” (d.e. ”Nyborg”), ”nue gar” / ”nuegar” (d.e. ”Nygård”), ”och sae” / ”ochsae” (d.e. ”også”), ”pa” / ”pae” / ”pao” (d.e. ”på”), ”radet” (d.e. ”rådet”), ”rae hussit” / ”raehussyt” (d.e. ”rådhuset”), ”raet” (d.e. ”rådet”), ”raet” (d.e. ”råder”), ”raethust” / ”rahuss” (d.e. ”rådhuset”), ”ruegar” (d.e. ”Rygård”), ”rugar” (d.e. ”Rugård”), ”sae” (d.e. ”så”), ”schal” (d.e. ”slå”), ”schossgar” (d.e. ”Skovsgård”), ”schwogarre” (d.e. ”Skovsgård”), ”stachgar” / ”stassgar” 432 Der kunne også være tale om en dissimalation, hvor et af to ”n”’er falder bort, som antydet i pkt. 1 til almanakoptegnelse af 13. januar 1587.

287

Tilskrift ved F2 i udateret postscriptumkoncept fra 1586 eller 1587, placeret i Kristoffer Valkendorfs privatarkiv på Rigsarkivet. Dokumentet er et fint eksempel på, hvor grundigt F2 kunne gå til værks i kancelliarbejdet ved – som her – selv på skrift at kommentere en sag på konceptniveau.

Teksten lyder “hant ert goet ent nu wmd hant wyl bliwe so sum ieg hobist tyl och noch ert sorrit apae” (“han er stadig god dersom han vil blive som jeg håber på og han fremdeles er svoret til”).

Bemærk den velkendte “pil op”-markør, mellem “wmd” og “wyl”, der angiver at det opr. glemte, nu ovenover linjen placerede “hant”, skal indsættes her.

De enkelte ord i tilskriften vil blive omtalt i paragrafferne 1, 2a, 2b, 3, 8, 9, 10, 11, 14, 22, 23 III, 27b, 33 og 40 i nærværende afsnit.

(d.e. ”Stadsgård”), ”torrubt gar” (d.e. Tårupgård”), ”warmtrubt” (d.e. ”Ormstrup”), ”war” (d.e. ”vor”), ”wynnerschølgar” (d.e. “Vinderslevgård”), ”øsster gar” (d.e. ”Østergård”).

Jvf. tilsvarende hos Kalkar 1976 ”gard” (d.e. ”gård” – opsl. ”Bolskyld”), ”huar” (d.e. ”hvor” – opslag ”Ås”), ”huar for” (d.e. ”hvorfor” – opslag ”Tænke”), ”nar” (d.e. ”når” – opslag ”Arveøl”), ”pa” (d.e. ”på” – opsl. ”På”), ”sar” (d.e. ”sår” – opslag ”Rød(d)e”).

Se videre under § 23.

288

§ 6) F2’s anvendelse af tegnet ”u” svarende til nudansk ”y”: ”barbue” (d.e. ”Barby”), ”begunne” (d.e. ”begynde”), ”begunt” (d.e. ”begyndt”), ”begunte” / ”beguntte” (d.e. ”begyndte”), ”beguntyst” (d.e. ”begyndte”), ”blurlubt” / ”brullubt” (d.e. ”bryllup”), ’’bue’’ (d.e. ”by”), ”butte” (d.e. ”byttede”), ”durre hawen” (d.e. ”dyrehaven”), ”furbøder” (d.e. ”fyrbøder”), ”gullenster” (d.e. Gyldenstierne”), ”gullynch” (d.e.

Gylling”), ”hullynch” (d.e. ”hyldning”), ”hullit” (d.e. ”hyldet”), ”kalbue gar” (d.e. Kalbygård”), ”knudts bue” (d.e. ”Knudsby”), ”kollesue” (d.e. ”koldesyge”), “nue“ (d.e. “nye“), ”nue ar” (d.e. ”Nyår”), ”rue” (d.e ”Rye”), ”nuebar” / ”nuebor” (d.e. ”Nyborg”), ”nue gar” / ”nuegar” (d.e. ”Nygård”), ”ruegar” (d.e. ”Rygård”), ”schude” (d.e. ”skyde”), ”turkenstur” – begge ”u”-er (d.e. ”tyrkenstyr” = ”tyrkerskat”), ”such” (d.e. ”syg”), ”sue” (d.e. ”syge” = ”sygdom”), ”truegewel” (d.e. ”Tryggevælde”)433, ”tuesstrubt” (d.e. “Sønder Tyrstrup”), ”tussche” (d.e. ”tyske”), ”walbue” (d.e. ”Valby”), ”wynbue holt” (d.e. ”Vindbyholt”).

Jf. tilsvarende hos Kalkar ”begunte” (d.e. ”begyndte” – opslag ”Begynde”), ”hulleth” / ”hullet” (d.e. ”hyldet” – opsl. ”Hylde”), ”niude” (d.e. ”nyde” – opslag ”Njude”). § 7) F2’s anvendelse af tegnet ”e” svarende til nudansk ”æ”: ”aker” (d.e. Åkær”), ”begger” (d.e. ”bæger”), ”brende” (d.e. ”brændte”), ”elsste” / ”elste” (d.e. ”ældste”), ”erre” / ”ere” (d.e. ”ære”), ”essent bech” (d.e. ”Essenbæk”), ”gesst” / ”gest” (d.e. ”gæst”), ”glambe[k]” (d.e. ”Glambæk”), ”help” (d.e. ”hjælp”), ”hengde” (d.e. ”hængte”), ”henchge” (d.e. ”hænge”), ”herremen” / ”herrement” (d.e. ”herremænd”), ”heyl” (d.e. ”hjælp”), ”høssment” (d.e. ”høvedsmænd / befalingsmænd”), ”keyde” (<– ”kyede” <– ”kiede”, d.e. ”kæde”), ”keyre” (<– ”kyere” <– ”kiere”, d.e. ”kære”), ”købment” (d.e. ”købmænd” – det sidste ”t” er F2’s stumme ”t”), ”lesse” (d.e. ”læse”), ”lest” (d.e. ”læst”), ”nessduch” (d.e. ”næsedug”), ”presettor” (d.e. ”præceptor”), ”scherrubt” (d.e. ”Skærup”), ”schwerre” (d.e. ”sværge”), ”sel” (d.e. ”sjæl”), ”sonneprest” (d.e. ”sognepræst”), ”truegewel” (d.e. ”Tryggevælde”), ”vnder presebtor” (d.e. ”underpræceptor”), ”werre” (d.e. ”være”).

Jf. Kalkar ”herremendenes” (d.e. ”herremændenes” – opsl. ”Herremand”), 433

Se også § 49 og pkt. 1 til almanakoptegnelse af 1. september 1584.

289

”kiere” (d.e. ”kære” – opslagsord ”Skemtebroder”), ”lese” (d.e. ”læse” – opsl. ”Langfridag”), ”lesse” (d.e. ”læse” – opsl. ”Testamente”), ”lest” (d.e. ”læst” – opsl. ”Kopi”), ”nere” (d.e. ”nære” – opsl. ”Klædebolag”), ”sjel” (d.e. ”sjæl” – opsl. ”Øverste”), ”vere” (d.e. ”være” – opsl. ”Brudtymmerske”), ”werre” (d.e. ”være” – opsl. ”Uforhuggen”), ”werre” (d.e. ”værre” – opsl. ”Undskyldig”). § 8) F2’s anvendelse af udlydende eller (i sammensætninger – men sjældent) forledsudlydende ”t”, som repræsenterer det i hans ortografi meget hyppigt brugte stumme ”t” der undertiden ses placeret efter konsonanter, nærmere bestemt ”b”, ”d”, ”g” (i formen ”ch”), ”m”, ”n”, ”p”, ”r”, ”s”434: Udlydende: ”adellent” / ”aldelent” (d.e. ”adelen”), ”ament” (d.e. ”amen”), “annerubt“ (d.e. „Anderup“), ”ant” (d.e. ”an-”), ”arrannygent” (d.e. ”Oraniens”), ”assent” (d.e. ”Assens”), ”ballerubt” (d.e. ”Ballerup”), ”battussent” (d.e. ”badstuen”), ”beguntyst” (d.e. ”begyndte”), ”bissbent” (d.e. ”bispen” / ”biskoppen”), ”bisstrubt” (d.e. Bistrup”), ”blurlubt” / ”brullubt” (d.e. ”bryllup”), ”byssbent“ (d.e. ”bispen”), ”crisstyant” (d.e. ”Christian” / ”Kristian”), ”dent” (d.e. ”den”), ”derrist” (d.e. ”deres”), ”drent” (d.e. ”dreng”), ”eert” (d.e. ”Ejer”), ”ent” (d.e. ”en”), ”ert” (d.e. ”er”), ”førrist” (d.e. ”føres”), ”gar … ant” (d.e. ”begynder” / ”starter”), ”gost” (d.e. ”gods”), ”hant” (d.e. ”han”), ”hanssent” (d.e. ”Hansen”), hawent” (d.e. ”haven”), ”hawert” (d.e. ”haver”), ”helhobt” (d.e. ”hel hoben”), ”hent” (d.e. ”hen”), ”herrement” (d.e. ”herremænd”), ”hobist” (d.e. ”håbes”), ”holgerssent” (d.e. ”Holgersen”), ”hust” (d.e. ”hos”), ”hust” (d.e. ”hus”), ”hyemt” (d.e. ”hjem”), ”hønburt” (d.e. ”Hønborg”), ”høssment” (d.e. ”høvedsmænd / befalingsmænd”), ”iacht” (d.e. ”jagt”435), ”ibprubt” / ”ibtrubt” (d.e. ”Ibstrup”), ”igent” (d.e. ”igen”), ”ienssent” (d.e. ”Jensen”); ”karrubt” (d.e. ”Karup”), ”keyserrent” (d.e. ”kejserens”), ”kollent” (d.e. ”Køln”), ”kolschabt” (d.e. ”Kolsnap”), ”krogerubt” (d.e. ”Krogerup”), ”kurlant” (d.e. ”Kurland”), ”købment” (d.e. ”købmænd”), ”landerubt torbt” (d.e. ”Landbytorp”), ”lasstrubt” (d.e. ”Loverstrup”), ”last” (d.e. personnavnet ”Las”), ”lenssmant” (d.e. ”lensmand”), ”lent” (d.e. ”len”), ”lisstrubt” (d.e. ”Lystrup”),”lostrupt” (d.e. ”Loverstrup”), ”løbt” (d.e.

434 Da det stumme ”t” hos F2 udelukkende forekommer efter konsonanter kan denne omstændighed med rimelighed tages som bevis for at F2 har været bevidst om forskellen på vokaler og konsonanter.

435 Hvis formen er substantivet ”iach” + stumt ”t”.

290

Dronning Sofies egenhændige tilskrift af sine valgsprog 1 og 2 i et af DKBK’s eksemplarer af Etliche Psalme 1586 på bagsiden af det løse forsatsblad lydende ”godt vor lest die seinen nicht // Sophia konigin zu denemarcken wittwe” (valgsprog 1 omgivet af dobbelte ulvekroge) og ”Es komtt alles von godt glück vnd vnglücke armutt vnd reichthum das lebentt vnd der dott” med ekstra ”tt”’ i ordet ”lebentt” (< *Leben). Dronning Sofies enkestand markeres af korset mellem ”15” og ”88”.

”løb”), ”machstrubt” (d.e. ”Magstrup”), ”mattiatsch” (d.e. “Matthias”), dvs. “ast” (nemlig “as”) + stumt “t” –> “ats” (§ 4c), ”menst” (d.e. ”men”), ”mint” (d.e. ”min”), ”munssent” (d.e. ”Mogensen”), ”mynt” (d.e. ”min”), ”myssent” (d.e. Meissen”), ”nimt” (d.e. ”Nim”), ”nordrubt” / ”nurdrobt” (d.e. ”Nordrup”), ”nymt” / ”nynt” (d.e. ”Nim”), ”osstrubt” / ”ostrubt” (d.e. ”Oustrup”), ”prinssent” (d.e. ”prinsen”), ”rast” (d.e. ”Rask”), ”sachsent” / ”schachsent” (d.e. ”Saksen” / ”Sachsen”), ”scherrubt” (d.e. ”Skærup”), ”schwensstrubt” (d.e. ”Svenstrup”), ”schybt” (d.e. ”skibe”), ”sellerubt” (d.e. ”Sellerup”), ”sent” (d.e. seng), ”sont” (d.e. ”søn), ”strassburt” (d.e.

“Strassburg”), ”sumt” (d.e. ”som” / ”hvor”), ”swerubt” (d.e. “Sverdrup”), ”sychgemunt” (d.e. ”Sigismund”), ”symment” (d.e. Simon”), ”synt” (d.e. ”sin”), ”sønt” (d.e. ”søn”), ”terrobt” (d.e. ”Viby Terp”), ”tollent” (d.e. ”tolden”), ”torubt” (d.e. ”Tårup”), ”torrubt gar” (d.e. ”Tårupgård”), ”tubberubt” (d.e. ”Tubberup”), ”tuesstrubt” (d.e. “Sønder Tyrstrup”), ”tument” (d.e. ”Tumen” eller lignende – ukendt tilnavn), ”tyedt” (d.e. ”tid”), ”vdent” (d.e. ”med undtagelse af”), ”vndt” (d.e. tysk ”und”), ”vrrubt” 291

(d.e. ”Urup”), ”wambrut” / ”wamderobt” / ”wamderubt” / ”wamderurt” / ”wamdrubt” (d.e. ”Vamdrup”), ”warmtrubt” (d.e. ”Ormstrup”), ”weent” (d.e. ”vejen”), “wmd” / ”wmdt” (d.e. ”om”), ”wranstrubt” (d.e.

“Vrangstrup” ?), ”wyltrubt” (d.e. ”Vilstrup”), ”ybtrubt” (d.e. ”Ibstrup”), ”ygent” (d.e. ”igen”); Forledsudlydende: ”dest lygesste” (d.e. ”deslige” / ”desuden”), ”ent nu” (d.e. ”endnu”), ”essent bech” (d.e. ”Essenbæk”), ”harwer bert gar” (d.e. ”Havrebjerggård”, som er en sammensætnning af ”Havrebjerg + gård”), ”rossentkrans” (d.e. ”Rosenkranz”, som er en sammensætning af ”Rosen + krans”), ”rossentspar” (d.e. ”Rosensparre”), ”turkent schat” (d.e. ”tyrkerskat”).

Jf. også tyske F2-eksempler som ”dyst”436 (d.e. ”dies”), ”no[r]wegent”437 (d.e. ”Norwegen”) og ”vndt”438 (d.e. ”und”).

Anvendelsen af det stumme ”t” er ikke på nogen måde gennemført konsekvent, jf. følgende modeksempler fra Almanakkerne uden stumt ”t”: ”aed” (d.e. ”åd”), ”help” (d.e. ”hjælp”), ”helsynch ør” (d.e. ”Helsingør”), ”iachkob” (d.e. ”Jakob”), ”iellynch” (d.e. ”Jelling”), ”kam” (d.e. ”kom”), ”kongen” (d.e. ”kongen”), ”yeronimus” (d.e. ”Jeronimus”).

En sjælden gang anvender F2 stumt ”d” i stedet for ”t”, evt. ”d” suppleret med et ”t”, jf. ”wmd” (d.e. ”om”) og ”wmdt” i Almanakkerne.

Det stumme ”t” er et af de mest karakteristiske træk ved F2’s retskrivning.

Han kan muligvis være blevet inspireret til denne ”grille” af skrivemåder med ”t” / ”tt” efter ”d” i ældre dansk, jf. fra Kalkar 1976 ”grundtt” (d.e. ”grund” – opsl. ”Egen”), ”Gudt” (d.e. ”Gud” – opsl. ”Sejerstegn”), ”handt” (d.e.”han” – opsl. ”Løfte”), ”heffdt” (d.e. ”hævd” – opsl. ”Hævd”), ”landt” (d.e. ”land” – opsl. ”Eme(de)n”, jf. tilsvarende i stednavnene ”Siellandt” – opsl. ”Land”, ”Nørrejudtlandt” – opsl. ”Landfæst”), ”stodtt” (d.e. ”stod” – opsl. ”Egen”) og ”werdt” (d.e. ”værd” – opsl. ”Købmandsvåre”).

Indlydelse fra tilsvarende og lignende skrivemåder i datidens tysk i f.eks. ”todt” (d.e. ”Tod”) eller ”lebent” (d.e. ”Leben”) kan vel også have gjort sig gældende. Dronning Sofie benyttede også efterhængte ”t”’er, jvf. hendes 436 437 438

292

I dedikation til Gert Rantzau i eksemplar af Etliche Psalme 1586.

I tilskrift i eksemplar af Etzliche Psalmen 1585.

I dedikation til Gert Rantzau i eksemplar af Etliche Psalme 1586.

egenhændige tilskrift af sit valgsprog 2 i et af DKBK’s eksemplarer af Etliche Psalme 1586 på bagsiden af det løse forsatsblad lydende ”Es komtt alles von godt glück vnd vnglücke armutt vnd reichthum das lebentt vnd der dott” med ekstra ”t” i ”lebentt” (d.e. ”Leben”) (se ill. side 291).

F2 har næppe på noget tidspunkt udtalt sine ”t”-er, udover hvor det måske spøgefuldt har været tilrådeligt, jf. følgende eksempler med udtalt såkaldt parasitisk439 ”t” fra senere dansk: ”Hillement” af ”Hillemænd” hos Holberg eller den nudanske spøgefulde udtale af adverbiet ”såmænd” som [såmænt] (undertiden sågar stavet ”såmændt”).

F2’s anvendelse af det stumme ”t” bringer mindelser om anvendelsen af det udlydende ’’ъ’’ – hårdt tegn – i ældre russisk efter udlydende hårde konsonanter i ord, der er indlånt i russisk som konsonantisk udlydende mange hundrede år efter at det oprindelige udlydende russiske vokaliske ”ъ” var forstummet og blot pr. tradition århundrede efter århundrede blev indterpet og skrevet til ingen verdens nytte helt op til 1918, jf. blot låneord fra engelsk og fransk fra 1700- og 1800-tallet som: вокзалъ (d.e. ”banegård” af engelsk ”Vauxhall”), балконъ (d.e. ”balkon” af fransk ”balcon”), мармеладъ (d.e. ”marmelade ”af fransk ”marmelade”), мотивъ (d.e. ”motiv” af fransk ”motif”), паспортъ (d.e. ”pas” af fransk ”passeport”) og керосинъ (”petroleum” af amerikansk-engelsk ”kerosene”), der aldrig nogen sinde i oprindelsessprogene har udlydt på noget vokalisk element, der kunne give anledning til opkomsten af noget hverken udtalt eller stumt ”ъ” i russisk.

Det udlydende ”t” i en del af ovenstående eksempler, nærmere bestemt ”beguntyst”, ”bisstrubt”, ”crisstyant”, ”ibprupt” / ”ibtrubt”, ”landerubt torbt”, ”lasstrubt”, ”lisstrubt”, ”lostrupt”, ”machstrubt”, ”mattiatsch”, ”osstrubt” / ”ostrubt”, ”schwensstrubt”, ”tuesstrubt”, ”warmtrubt”, ”wranstrubt”, ”wyltrubt” og ”ybtrubt”, lader sig også forklare på helt anden vis, nemlig som resultat af en postcipation I eller II, hvor et ”t” inde i et ord er blevet 439 Udtrykket ”parasitisk” (undertiden også kaldet ”uorganisk”) om et efterstillet udtalt udlydende [t] har jeg fra tysk fonetik. I tysk har sådanne ”t”-er udviklet sig langt frodigere end i dansk, jf. følgende eksempler med udtalt [t] (evt. skrevet ”d”) efter ”n”: nyhøjtysk ”niemand” af middelhøjtysk ”nieman”, nyhøjtysk ”vollends” (med adverbielt ”s” efter [t]) af ældre nyhøjtysk ”vollend” af middelhøjtysk ”vollen”) og nyhøjtysk ”meinetwegen” af ældre nyhøjtysk ”meinentwegen” af middelhøjtysk ”(von) mînen wegen”; parasitisk ”t” ses i tysk også efter ”s”, jf. nyhøjtysk ”Obst” af middelhøjtysk ”obez”, nyhøjtysk ”Papst” af middelhøjtysk ”bâbes” og nyhøjtysk ”selbst” af middelhøjtysk ”selbes” (Hammerich 1934: 144-145 ).

293

eftergrebet i ordets udlyd. Et ”crisstyan” kunne på den måde være blevet til ”crisstyant” på skrift. Det kan vel ikke afvises at opkomsten af sådanne eventuelle eftergrebne ”t”’er kan have ført med sig eller have medvirket til at også former, hvor sådanne postcipationer ikke var en mulighed (dvs. ”t”-løse former) pr. analogi er blevet forsynet med et udlydende ”t”. § 9) F2’s anvendelse af tegnet ”o” svarende til nudansk ”å”: ”bode” / ”boe” (d.e. ”begge” / ”både”), ”foet” (d.e. ”fået”), ”hobist” (d.e. ”håbes”), ”loe” (d.e. ”lå”), ”molte” (d.e. ”målte”), ”pao” / ”po” (d.e. ”på”), ”schonniger” (d.e. ”skåninger”), ”so” (d.e. ”så” / ”således”), ”torubt” (d.e. ”Tårup”), ”torrubt gar” (d.e. ”Tårupgård”), ”woet” (d.e. ”våd”), ”wroe” (d.e. ”Vrå”).

Jvf. tilsvarende hos Kalkar 1976 ”po” (d.e. ”på” – opsl. ”Fodgryde”), ”sso” (d.e. ”så” – opsl. ”Så”), ”tofil” (d.e. ”korsurt” – opsl. ”Tåfil”). Jf. endvidere SkT 1: 419b ”paa wor Gord Bistrup” (d.e. ”gård”). Omvendt kan man så også i ældre dansk møde ”å” anvendt i stedet for ”o”, hvor ”o” udtales som ”å”, jf. dateringen ”Schreffuidt paa waar gaard wdj Lund thend xix. Dag ­Jullij. Aar Mdlxxxiiij” (SjT 15: 353b). § 10) F2’s anvendelse af tegnet ”u” svarende til nudansk ”o”: ”bruder” (d.e. ”broder”), ”buer” / ”bur” (d.e. ”bor”), ”bur” (d.e. ”bord”), ”bur” / ”burt” (d.e. ”bort”), ”dunnuss” (d.e. ”Dohna”), ”furstendum” (d.e. ”fyrstendømme”), ”guss” (d.e. ”gods”), ”gustbur” (d.e. ”Gudsbord” / ”Alters”), ”huss” / ”hust” (d.e. ”hos”), ”hønburt” (d.e. ”Hønborg”), ”kumme” (d.e. ”komme”), ”kunne” (d.e. ”kone”), ”muder” (d.e. ”svigermoder”), ”munssen” / ”munssent” (d.e. ”Mogensen”), “rossenhullum“ (d.e. „Ro­senholm“), ”suer” (d.e. ”Sorø), ”sum” / ”sumt” (d.e. ”som”), ”sum” / ”sumt” (d.e. ”hvor”), ”sur” (d.e. ”Sorø), ”tu” / ”tue” (d.e. ”to”).

Jvf. tilsvarende hos Kalkar 1976 ”burghere” (d.e. ”borgere” – opsl. ”Køb­ svend”), ”kum” (d.e. ”kom” – opsl. ”Rosen(s)gård”), ”thær sum” (d.e. ”dersom” – opsl. ”Som, bio.”). hertil nu § 11) F2’s anvendelse af tegnet ”w” som konsonant svarende til nudansk ”v”: ”bewillit” / ”bewyllit” (d.e. ”bevilgede”), ”bliwe” (d.e. ”blive”), ”blywer” (d.e. ”bliver”), ”brewe” (d.e. ”breve”), ”dawit” / ”dawitt” (d.e. ”David”), 294

”durre hawen” (d.e. ”dyrehaven”), ”far schrewyt” (d.e. indbudt skriftligt”), ”grewe” (d.e. ”greve”), ”grewer” (d.e. ”grever”), ”gywe” (d.e. ”give”), ”hawe” (d.e. ”have”), ”hawen” / ”hawent” (d.e. ”haven”), ”hawer” / ”hawert” (d.e. ”har”), ”harwer bert gar” / ”hawerbergar” / ”hawerber gar” (d.e. ”Havreballegård”), ”hellewat” (d.e. ”Hellevad”), ”lant grewen” (d.e. ”landgrevens”), ”lewer” (d.e. ”lever”), ”lowet” / ”lowett” (d.e. ”lovet”), ”margrewen” (d.e. ”markgreven”), ”nawer” (d.e. ”Navarra”), ”ower” (d.e. ”over”), ”ower ant wort“ (d.e. “overdraget“), ”palgrewen” / ”palssgrewen” / ”palss grewen” / ”palssgrewyss” (d.e. ”pfalzgreven” / ”pfalzgreve(n)s”), ”rewentlo” (d.e. ”Reventlow”), “rewsøe” (d.e. “Revsø”), ”schrewyt” (d.e. ”skrevet”), ”schwensstrubt” (d.e. ”Svenstrup”), ”schwerich” / ”schwerrich” (d.e. ”Sverige”), ”solwych” (d.e. ”Solvig”), ”schwar” (d.e. ”svar”), ”schwerre” (d.e. ”sværge”), ”swerrich” (d.e. ”Sverige”), ”schwogarre” (d.e. ”Skovsgård”), ”schwogger” (d.e. ”svoger”), ”selwer”, d.e. ”selv”, ”swerubt” (d.e. “Sverdrup”), ”thwyllum” (d.e. ”Tvilum”), ”truegewel” (d.e. ”Tryggevælde”), ”walkenbrob” (d.e. Valkendorf”), ”walbue” (d.e. ”Valby”), ”wambrut” / ”wamderobt” / ”wamderurt” / ”wamdrubt” (d.e. ”Vamdrup”), ”wan” (d.e. ”vand”), ”war” (d.e. ”vores”), ”war” (d.e. ”var”), ”warmtrubt” (d.e. ”Ormstrup”), ”wartto” (d.e. ”Vartov”), ”weent” (d.e. ”vejen”), “welle” (d.e. “Vejle”), ”wenne” (d.e. ”vegne”), ”werløe” / ”werløeff” (d.e. ”Vejerslev”), ”werre” (d.e. ”være”), ”wet” (d.e. ”ved” – verbum), ”wet” (d.e. ”væddet” – verbum), ”wey” (d.e. ”vi”), ”wille” (d.e. ”ville”), ”woet” (d.e. ”våd”), ”wor” (d.e. ”hvor”), ”wor” (d.e. ”vor”), ”wordan” (d.e. ”hvordan”), ”worrenbor” (d.e. ”Vordingborg”), “wranstrubt” (d.e.

“Vrangstrup” ?), ”wriss” (d.e. ”Verst”), ”wroe” (d.e. ”Vrå”), ”wybor” (d.e. ”Viborg”), “wye” (d.e. “vi”), ”wyebor” (d.e. ”Viborg”), ”wyetyl” (d.e. ”vi til”), ”wyl” (d.e. ”vil”), ”wylle” (d.e. ”ville”), ”wyltrubt (d.e. “Vilstrup”), ”wyn” (d.e. ”vin”), ”wynbue holt” (d.e. ”Vindbyholt”), ”wynnerschølgar” (d.e. “Vinderslevgård”), ”wynnersløff” / ”wynnersschøl” / ”wynnerssløff” (d.e. ”Vinderslev”), ”wynnynch” (d.e. ”Vinding”), ”wynsemt” (d.e. ”Vincent”), ”wyrss” / ”wyrst” (d.e. ”Verst”), ”wyssynch” (d.e. “Vissing”), “wyt” (d.e. “ved”); Jvf. tilsvarende hos Kalkar 1976 ”hawe” (d.e. ”have” – opsl. ”Drøvelighed”), ”lowe” (d.e ”love” – opsl. ”Stadug”), ”war” (d.e. ”var” – opsl. ”Krantevorn”), ”wille” (d.e. ”ville” – opsl. ”Knage”), ”wor” (d.e. ”vores” – opsl. ”Uslighed”).

295

§ 12) F2’s anvendelse af ”den” / ”det” / ”de” som bestemt artikel foran – ikke nødvendigvis umiddelbart foran – substantiv, jf. ”ydach bewillit dye holsster den turkent schat”, ”ydach hadde ieg dye mechkelbor tyl gest”, ”och mint soffye dye mechkelbor fruent symtmer”, ”och dye mechkelbor och sae”, ”den byssbent aff kollens sennebut”, ”samme dach dro den pol bur igen”, ”ydach dro den missner burt igent”, ”och ieg hadde den kollesue”, ”samme dach gych den handelss dach y mellum mint broder och mech wmdt det gost pae alss och arre”, ”ydach hadde ieg dye holsster raet tyl gest”, ”dye holsste raet bleff der ygent”, ”samme fych den gesantter hans affschet”, ”wmdt den sellass y norrich”, ”samme dach schre ieg dye rosstochker it fyede breff tyl”, ”ieg hadde den kollesue” (hvis ikke der står ”ieg hadde den kolle sue”), ”ydach hørtte ieg den gesantter”, ”ydach hadde ieg dye holsster tyl gest”, ”wmdt den hertzuch aff koeberch”, ”samme dach hadde ieg den margrewen gesant tyl gest”, ”ydach kam dye rostochker gesantter heyt”, ”samme dach dro den fan anbach gesanter burt”, ”ydach fych dye mechkelbor derriss beschet”, ”ydach schol ieg den fanne pae stanchgen”, ”ydach gorde ieg toch orden met dye schonniger”, ”samme dach dro dey grewer fra mech ygen”, ”ydach hørtte ieg den palssgrewyss gesantter”, ”ydach hørtte ieg den gesantte”, ”y dach fych dye schotter derrist affschet” Jf. som parallel hertil ODS-belæggene ODS ”Leer ej her om Dagen den Sol paa Himlen blaa?” (Blicher); ”Man saae ham længe grunde; | Den Herre tænkte paa, | Hvorledes … )” (Oehlenschläger) (opsl. I ODS under ”den” 10.1), samt fra Christian Winthers ”Hjortens Flugt”: ”Den Møller og hans Datter // Bar gjennem Døren trang // De brusende Stængler // Med deres Rigdom paa”, ”Den Møller da heel venligt // Imøde ham gik” og ”Da rakte man den Sanger // Baade Mad og Drikke nok”.

F2’s eksempler ligner mest af alt germanismer.

En sjælden gang ses en ubestemt form også anvendt som bestemt form, jf. ”samme kam ent gesant fra hertzuch aff parma”, hvor ”hertzuch”må oversættes ”hertugen” og ”ydach ert alle adel far schrewyt y lantto holssten och furstendum”, hvor ”furstendum” må oversættes ”fyrstendømmet”. § 13) F2’s anvendelse af tegnfølgen ”sch” svarende til nudansk ”s” ’’entschelff’’ (d.e. ”Enslev”), ”haderscheffl” / ”hadersscheff” / ”hader296

schel” / ”haderschelff” / ”hadersschel” / ”hadersschelff” / ”hadersschlff huss” / “hadderschelff” / ”haddersscheff” / ”haddersscheffl” / ”haddersschel” / ”haddersschelff” / ”hadderss schelf” / ”hadderscheffl” / ”harschelff” (d.e. ”Haderslev” / ”Haderslevhus”), ”matschy” (d.e. ”Matthias”, egtl. ”Matis”), ”mattiatsch” (d.e. “Matthias”), ”schabtynch” (d.e. ”snapsting”), ”schachsent” (d.e. ”Saksen” / ”Sachsen”), ”schal” (d.e. ”slå”), ”schol” (d.e. ”slog”), ”scholt” (d.e. ”slot”), ”scholstet” (d.e. ”slottet”), ”scholttyt” (d.e. ”slottet” med dysgrafisk metatese I (”ol” –> ”lo”)), ”schwar” (d.e. ”svar”), ”schwensstrubt” (d.e. ”Svenstrup”), ”schwerich” (d.e. ”Sverige”), ”schwerre” (d.e. ”sværge”), ”schwerrich” (d.e. ”Sverige”), ”schwogger” (d.e. ”svoger”), ”woebeschelt” (d.e. Fovslet), ”wynnerschølgar” (d.e. “Vinderslevgård”), ”wynnersschøl” (d.e. “Vinderslev”).

Tegnforbindelsen ”sch” for ”s” har F2 måske ladet sig inspirere af fra tysk, der opviser tegnfølgen ”sch” i flere af de etymologisk beslægtede ord, der på dansk har ”s”: ”Schweden”, ”Schwager”, ”Schloss”. § 14) F2’s anvendelse af tegnet ”t” eller digrafen ”tt” svarende til nudansk ”d”: ”affschet” / ”aff schet“ (d.e. ”afsked”), ”at” (d.e. ”ad” = ”mod”), ”at” (d.e. ”spiste”), ”bat” (d.e. ”bad” – præteritum af ”bede”), ”batte” (d.e. ”badede”), ”battussent” (d.e. ”badstuen”), ”beschet” (d.e. ”besked”), ”but” (d.e. ”bud”), ”dawit” / ”dawitt” (d.e. ”David”), ”dyet” (d.e. ”did”), ”døet”, d.e. ”død” – præteritum participium passiv), “elherrit” (d.e. “Elbo Herred”), ”fat” (d.e. ”fad”), ”fochget” (df.e. ”foged”), ”goet” (d.e. ”god”), ”got” (d.e. ”god”), ”gut” (d.e. ”Gud”), ”gust” (d.e. ”guds”), ”hellewat” (d.e. ”Hellevad”), ”herress fochget” (d.e. ”herredsfoged”), ”herrit” (d.e. ”herred”), ”heyt” / ”hiet” / ”hyet” (d.e. ”hid”), ”holboherrit” (d.e. ”Holbo Herred”), ”ianguet”” (d.e. ”Engetved”), ”intden” (d.e. ”inden” – ”td” = ”dd”), ”kut” (d.e. ”Knud”), ”konstet” (d.e. “Kongsted”), ”krargelunt” (d.e. ”Kragelund”), ”lant grewen” (d.e. ”landgrevens”), ”lantbue tor” (d.e. “Landbytorp”), ”loet” / “lot” (d.e. “lod” af “lade”), ”lunt” (d.e. ”Lund”), ”maet” (d.e. ”mad”), ”mangfelt” (d.e. ”Mansfeld”), ”met” (d.e. ”med”), ”pesstet” / ”pestet” (d.e. ”Pjedsted”), ”raet” (d.e. ”råd” / ”råder”), ”raethust” (d.e. ”rådhuset”), ”rosstet” (d.e. ”Roost”), ”rynchstet”, d.e. ”Ringsted”), ”sennebut” (d.e. ”sendebud”), ”vt” / ”vtt” (d.e. ”ud”), ”wet” (d.e. ”ved” – verbum), ”woet” (d.e. ”våd”), ”wyt” (d.e. ”ved”), ”østet” (d.e. ”Østed” – fejlskrivning for ”Øsby”).

297

Jvf. tilsvarende hos Kalkar 1976 ”køt” (d.e. ”kød” – opsl. ”Vo[a]rte”), ”køtt” (d.e. ”kød” – opsl. ”Målsmad”), ”met” (d.e. ”med” – opsl. ”Indmåde”), ”mett” (d.e. ”med” – opsl. ”Klem”), ”søte” (d.e.”søde” – opsl. ”Sød”), ”utt” (d.e. ”ud”– opsl. ”Både”), ”vt” (d.e. ”ud” – opsl. ”Nødfalden”). § 15) F2’s anvendelse af tegnene ”v” og ”w” som vokal svarende til nudansk ”u”: ”far wden” (d.e. ”på nær” / ”undtagen”), ”vde” (d.e. ”ude”), ”vdent” (d.e. ”med undtagelse af”), ”vlrich” (d.e. ”Ulrik”), ”vnch” (d.e. ”ung”), ”vnde” / ”vnne” / ”vndde” (d.e. ”unde”), ”vnder presebtor” (d.e. ”underpræceptor”), ”vrkoch” (d.e. ”urhane”), ”vrrubt” (d.e. ”Urup”), ”vt” / ”vtt” (d.e. ”ud”), “wlfelt” (d.e. “Ulfeldt”), “wlrich” / ”wlrych” (d.e. “Ulrik”), ”wmd” / ”wmdt” (d.e. ”om”).

Jvf. tilsvarende hos Kalkar 1976 ”vd” (d.e. ”ud” – opsl. ”Sengesvend”), ”wm” (d.e. ”om” – opsl. ”Ot(t)esang”, ”Drage”), ”vnde” (d.e. ”unde” – opsl. ”Forlindrelse”), ”vrt” (d.e. ”urt” – opsl. ”Kleverurt”), ”vvilige” (d.e. ”uvillige” – opsl. ”Ildhærdug”), ”vndersaate” (d.e. ”undersåtter” – opsl. ”Afskyende”). § 16) F2’s anvendelse af skrivemåden ”sel” uden ”j”, der kan jævnføres med den af ODS angivne dialektale eller vulgære skrive- og udtaleform ”sæl” udtalt [sæ?l], der også kendes i ældre dansk og har overlevet i udtrykket ”min sæl”.

Jvf. tilsvarende hos Kalkar 1976 ”sele” (d.e. ”sjæle” – opsl. ”Sjæl”). § 17) F2’s anvendelse af pronominalformerne ”meg” og ”deg” svarende til nudansk ”mig” og ”dig”.

Disse former ses fint belagt i ældre dansk, jf. f.s.v.a. ”meg” Mikkelsen 1524: fol. Qq1r (formen ”meg” er i denne oversættelse af Det Nye Testamente den eneste forekommende ”mig”-form); jf. videre hos Kalkar ”wor meg Gwdh saa blijd” (opsl. ”Ek”), ” lad meg ij teg wercke” (opsl. ”Ek”), ”saa lenge meg wijndes liffuet” (opsl. ”Ek”), ”ieg holt meg alligæ thøst” (opsl. ”Allige”), ”vynne uack meg arme piighe” (opsl. ”Vindevak”), ”han kallede meg konning brogeløss” (opsl. ”Brogeløs”) og ”deg” hos Kalkar ”Herren skal tilsende deg forsuindelse, wlaad oc forwerrelse wdi alt det, dw tager deg for hende att giøre” (opsl. ”Forsvindelse”), 298

”dit asen skal bliffue deg fraaveldet for dit ansigt” (opsl. ”Fravælde”), ”du haffuer altid Guds ord til rede oc waregier, der du kant beskytte oc bewerne deg med for din fiende” (opsl. ”Varegærd”), ”de (ɔ: Guds ord) skulle wære deg til huxebreff emellom dine øgne” (opsl. ”Hugsebrev”). § 18) F2’s afsnuppede skrivemåde ”fredersbor” / ”frederssbor” (d.e. ”Frederiksborg”).

Den pågældende skrivemåde repræsenterer formentlig et 3 stavelser indeholdende mellemtrin mellem en hyperkorrekt udtale af alle 4 stavelser [frede-riks-borg] og den moderne to stavelser indeholdende lokale udtale af stednavnet, nemlig [fræsˈbɔˀr] (DS), hvor ikke bare ”ik” og ”g” er faldet ud som i F2’s skrivemåde, men også forbindelsen ”der”. § 19) F2’s manglende brug af genitivform, jf. ” … gut tyl erre och meyn sel salychheyt tyl det besste …”, ”pa hyllyge tre kongger dach”, ” … samme dach gøyrde ieg her hans sum war sonneprest tyl frederssbor tyl mynt sønt crisstyant presettor”, ”… samme dach war ieg her pae raethust och wylle hørre sachger menst hertzuch adolff raet war ichke tyl stede … ”, ”ydach hadde ieg dye holsster raet tyl gest bode minne och hartzuch adelff”, ”ydach fych ieg tønnis ranso guss her y haderschel lent”, ”ydach kam ent aff kurffte aff sachsent tenner”, ”mynt sosster sønt crisstyant gemal” (forbindelsen ”sosster sønt” kan dog også forklares som et ikke sammenskrevet ”sosstersønt”, d.e. ”søstersøn”), ”ydach beguntte ieg at lesse y dawit salter”, ”ydach war ieg ramel gest”, ”samme dach war ieg hynchrich ramel gest”, “samme dach bewyllit dye mint sønt crisstyant hullynch“, ”ydach war ieg iachkob sefel gest”, ”ydach kam mint schwogger kurffur gesantter heyt”, ”ydach war ieg hynchrich bolo fadder”, ”ydach kam kongen af nawer gesantter hyet”, “ydach loet ieg gywe kongen aff nawer hans gesantte synt affschet”, “wmdt lant grewen sønt och wmdt pal­grewen sønt”, “den margrewen gesant“, ”samme dach gorde ieg gulbar iun hans brullubt her pae nue gar”, “ydach kam prinssent aff arrannygent sennebut hyet”, “ydach war ieg per munch gesst”, “ydach gorde ieg mint sont hullynch”, ”ydach war ieg met mint soffye tyl oluff rossentspar blurlubt”, “samme dach war ieg crisstoffer walkenbrob gest“, “samme kam ent keysser gesant och hyet”, ”ydach kam keysserren broder hyet tyl schandelbor”, ”och war hertzuch mattyas keyserrent broder och her”, “ydach kam palss grewen sennebut heyt”, ”mint broder datter” (denne 299

forbindelse kan dog også forklares som et ikke sammenskrevet ”broderdatter”), ”ydach war ieg och mint soffye hans bomme fadder”.

Om formen ”ranssners’”, d.e. ”Randers’”, se Pkt. 2 under bemærkninger til almanakoptegnelse af 15. januar 1583.

En ”rigtig” genitivendelse ses i belæggene ”byssbent aff kollens sennebut”, ”k[ongen] aff pollenss raet”, ”ydach gorde ieg mynt fodyss och mint pygyss brullubt her y sur”, ”ydach hørtte ieg den palssgrewyss gesantter” og ”gust bur” (af ”guts bur”).

I eksemplerne ”ydach loet ieg gywe kongen af nawer hans gesantte synt affschet” (almanakoptegnelse af 17. marts 1584) og ”samme dach gorde ieg gulbar iun hans brullubt her pae nue gar” (almanakoptegnelse af 30. april 1584) kommer genitiven til udtryk ved indskydelse af possessivpronominet ”hans” mellem (i det første eksempel) det ubøjede ”nawer” og ”gesantte”, og det ubøjede ”iun” og ”brullubt” (i det andet eksempel). Jf. som en fuldstændig parallel hertil følgende passus fra SjT 15: 168: ”Wiider Att Eptherthj wij ere Betenckt Att giøre Oß Elskelige Hendrick Below thill Spøttrup wor mand Raad och Embitzmand paa wort Slott Koldinghuß hans Brøllup …”. Dette fænomen kaldes genitiv-omskrivning. Eksempler herpå fra folkesprog og dialekt er citeret i ODS under a) ”Han” pkt. 5.1, jf. ”Dog elsker den ene den anden af Hierte . . | Den ene fornemmer den anden hans Smerte”, ”den regierende Statholder til Neapolis hans Frue, og ”den daværende Nabopræst i Aalsøe hans skrivtlige Optegnelse.”; b) ”Hun” pkt. 4.1, jf. ”Om den ellers lidet bekiendte Gudinde Hertha hendes Dyrkelse”; c) ”II De” pkt. 1.3, jf. ”Kandst du ey blive klog af andre deres Skade?”, ”Hr. Tygge Krabbe til Bustrup og Frue Anna Rosencranz deres Daatter”,”fire Køer blev (slagtede). Det var til de vilde Dyr deres Mellemmad, naturligvis.” og ”Sin” pkt. 1.2, jf. ”(han maatte) følge artig med | til Fader Zeus sin Throne paa Olympen”, ”Folk her i Sognene de har jo hidtil holdt sig i Skindet for denher Jernban’ sin Skyld”, ”de kjøbte alle mine (dvs.: stude), | Og fik sex af Jespers sine [underforstået: stude]”. Fænomenet kendes også (bl.a. dialektalt) i norsk, jf. følgende NAOB-citater under ”Sin” pkt. 4: ”det var dog altid professor Løvdahl sin søn” og ”jeg vet, at det ennu lever folk som husker maler Koht sin store hankatt” samt følgende citater fra Menighetsbladet for Bjugn Menighed Nr. 1 Mars 2022 side 2: ”I morgen skal jeg døpe onkelbarnet mitt, min bror sitt første barn” og ”Jeg har tenkt mye på Svein Ellingsen sin dåpssalme ”Fylt av glede” disse siste dagene”.

300

§ 20) F2’s anvendelse af tegnfølgen ”ey” i ”heyt” i ”salychheyt”, der udmærket kan forklares med indflydelse fra tysk ”-heit”, hvorved sammensætningen må opfattes som en dansk-tysk hybridform. § 21) F2’s anvendelse af skrivemåderne ”ad” (1x) og ”adt” (1x) vsa. ”at” (17x) (d.e. ”at”).

Alle 3 varianter af nudansk ”at” ses også belagt i gammeldansk, jf. f.s.v.a. a) formen ”ad” Kalkar ”valmuesaft, som har kraft til ad komme i søfn oc ad tynges (dofves)” (opslag ”Doves”)440, ”er det nødigt det slafvende med støtter ad støttes, det nedbrudne ad oprettes” (opsl. ”Slage”), ”alle steder ad søge forbemerckelser, det er forvidenhed” (opsl. ”Forbemærkelse”), b) formen ”adt” Kalkar ”paa det, adt handt kunde komme thill wenlighedt medt migh” (opsl. ”Uenlighed”), ”bekommer nogenn mester møget ar­ biede, adt hanndt det iche kanndt fortbrinnge” (opsl. ”Fortbringe”), ”er thet saa, adt nogenn werckmester suendt will winde wort lauff” (opsl. ”Værkmestersvend”) og c) formen ”at” Kalkar ”tha hende, at Paulus apostel tog til at løses” (opsl. ”Læse”), ”vor fetalie ganger fast ad, besynderligt øl, saa at vi meste parten have drukket vand” (opsl. ”Gå”), ”hopes thøm, at the thet ey giordæ meth wrætte” (opsl. ”Håbes”).

Det udlydende ”t” i F2-formen ”adt” kunne også forklares som en ren F2-specialitet, nemlig det ovenfor under punkt 8 omtalte stumme ”t”, føjet til formen ”ad”. § 22) F2’s anvendelse af dobbeltskrivning af enkeltkonsonanter og enkeltskrivning af dobbeltkonsonanter: ”adellen” / ”adellent” (d.e. ”adelen”), ”adelff” / ”adolff” (d.e. ”Adolf”), ”aff” (d.e. ”af”), ”affschet” / ”aff schet“ (d.e. ”afsked”), ”afften” (d.e. ”aften”), ”aldellen” (d.e. ”adelen”), ”allyenne” (d.e. tysk ”allein”), ”alss” (d.e. ”Als”), ”ammeral” (d.e. ”admiral”), ”alleynne” (d.e. tysk ”alleine”), 440 Det pågældende Kalkar-eksempel er hentet fra Hans Sørensen Bachkegers fordanskning af Comenius’ ”Janua linguarum reserata” fra 1631 (på dansk 1657). Værket indeholder et stort antal ”ad”-belæg, men opviser også formen ”at”, jf. følgende citat fra kapitel XCI ”Om taalmodighed”: ”889. Hvad gafner det / at begræde den elendige / jammerlige oc usle tilstand / saa fremt det gifvis icke / ad forvandle den til en bedre.” Comenius 1657: fol. L2v.

301

F2-tilskrift i kreditiv for Frants Brockenhuus udstedt 7. maj 1566 på Helsingborg Slot til kansler Johan Friis, rigsmarsk Otte Krumpen og statholder på Københavns Slot Mogens Gyldenstjerne. Teksten lyder: “gørrer sum y wet meg och rygyt lyger macht po Friderich”, dvs. “I skal gøre som i ved at det er mig og riget magtpåliggende Frederik”. Man bemærker brugen af dobbelt-”r” i “gørrer” i st. for “gører” og af enkelt “g” i “lyger” i st. f. “lygger”.

”andersscho” (d.e. ”Antvorskov), ”annefelt” (d.e. ”Anefeldt” / ”Ahlefeldt”), “antdersscho” d.e. “Antvorskov”), ”arrannygent” (d.e. ”Oraniens”), ”arre” (d.e. ”åre”), ”arre” (d.e. ”Ærø”), ”arrel” (d.e. ”Arild”), ”badde” / ”batte” (d.e. ”badede”), ”battussent” (d.e. ”badstuen”), ”begger” (d.e. ”bæger” – brev af 15. januar 1581), ”bedachge” (d.e. ”bededage” – ”chg” = ”gg”),”beguntte” (d.e. ”begyndte”), ”bededagge” (d.e. ”bededage”), ”beloff” (d.e. ”Belov”), ”besste” (d.e. ”bedste”), ”besstyllyt” (d.e. ”bestilte” – præteritum), ”betenchken” (d.e. tysk ”Bedenken”; ”chk” = ”kk”), ”bissbent” / ”bisspen” (d.e. ”bispen” / ”biskoppen”), ”bisstrubt” (d.e. Bistrup”), ”bleff” (d.e. ”blev”), ”bomme” (d.e. ”Blome”), ”borrum” (d.e. ”Borum”), ”buchmesster” (d.e. ”bygmester), ”byssbent“ (d.e. ”bispen”), ”cansseller” (d.e. ”kansler”), ”chrissti” (d.e. ”Christi” / ”Kristi”), ”classhønbar” (d.e. ”Claus Hønborg”), ”crisstian” (d.e. ”Christian”), ”crissty” (d.e. ”Christi” / ”Kristi”), “crisstoffer” / ”crisstower” (d.e. “Kristoffer”), ”crisstyan” / ”crisstyant” (d.e. ”Christian”), ”daller” (d.e. ”daler” – pl. af ”daler”), ”danssche” (d.e. ”dansk”), ”dawitt” (d.e. ”David”), ”derriss” / ”derrist” (d.e. ”deres”), ”derssbor” (d.e. ”(Fre)deriksborg”), ”dest lygesste” (d.e. ”deslige” / ”desuden”), ”hans fan dunnen” (d.e.

302

”Hans van Tunen”), ”dennemarch” (d.e. tysk ”Dänemark”), ”derriss” (d.e. ”deres”), ”drachge” (d.e. ”drage”), ”duchger” (d.e. ”duge”), ”dunnuss” (d.e. ”Dohna”), ”durre hawen” (d.e. ”dyrehaven”), ”effter” (d.e. ”efter”), ”elsste” (d.e. ”ældste”), ”enggelan” (d.e. ”England”), ”enggelsche” / ”enggelssche” / ”engssche“ (d.e. ”engelsk(e)”), ”entschelff” (d.e. ”Enslev”), ”erre” (d.e. ”ære”), ”errich” (d.e. ”Erik”), ”etto” (d.e. ”Egtved”), ”fadder” (d.e. ”svigerfader), ”fanne” (d.e. ”fane”), ”farløsst” (d.e. ”forløst), ”farrenssbech” (d.e. ”Farensbach”), ”farssdach” (d.e. ”-fartsdag”), ”fartynchget” (d.e. ”lejede”), ”fenicianner” (d.e. ”venezianske”), ”flenssbor” (d.e. ”Flensborg”), ”fochget” (d.e. ”foged”), ”fodyss” (d.e. ”fogeds”), ”frederssbor” (d.e. ”Frederiksborg”), ”freløff” / ”fressløe” (d.e. ”Fregerslev”), ”fruentssymmer” / ”fruenttymmer” (d.e. ”fruentimmere” / ”damer”), ”fursste” (d.e. ”første”), ”førrist” (d.e. ”føres”), ”gammel” (d.e. ”gamle”), ”gamss” (d.e. ”Gamst”), ”ganløsse” (d.e. ”Ganløse”), ”geronnimus” / ”geronnimuss” (d.e. ”Jeronimus”), ”gesantte” / ”gesantter” (d.e. ”gesandt” / ”gesandter”), ”gesst” (d.e. ”gæst”), ”gussbor” (d.e. ”Gudsbord”), ”gussta” (d.e. ”Augusta”), ”gørrer” (d.e. ”I skal gøre” – brev af 7. maj 1566), ”hadde” (d.e. ”havde”), ”hadderchel” / ”haderscheffl” / ”haderschelff” / ”hadersschel” / ”hadersschelff” / ”hadderffles“ ”hadderscheffl” / “hadderschelff” / ”haddersscheff” / ”haddersscheffl” / ”hadderss schelf” / ”haddersschel” / ”haddersschelff” / ”hadderssleff” / ”hadersscheff” / ”hadersschlff huss” / ”harschelff” (d.e. ”Haderslev” / ”Haderslevhus”), ”handelss dach” (d.e. ”forhandling”), ”hans fan tunnen” (d.e. ”Hans van Tunen”), ”harsshe” (d.e. ”Harrishøj”), ”hatssherrit” / ”hatzherrit” (d.e. ”Hadsherred” – hvor ”z” = ”ts”), ”heder” (d.e. ”hedder”), ”henchge” (d.e. ”hænge”), ”herress fochget” (d.e. ”herredsfoged”), ”herriss” (d.e. ”herres”), ”hesste” (d.e. ”heste”), ”hobbe” (d.e. ”hoben”), ”himmelfarss” (d.e. ”Himmelfarts-”), ”hoffsynner” (d.e. ”hofsinder”), ”holgerssent” (d.e. ”Holgersen”), ”holsste” (d.e. ”holstenske”), ”holssten” (d.e. ”Holsten”), ”holsster” (d.e. ”holstenere”), ”hulliss” (d.e. hyldes”), ”huss” (d.e. ”hos”), ”huss” (d.e. ”hus”), ”husstru” (d.e. ”hustru”), ”hynssegal” (d.e. Hindsgavl”), ”hørre” (d.e. ”høre”), ”hørsshollum” (d.e. ”Hørsholm”), ”hørtte” (d.e. ”lyttede til”), ”høssment” (d.e. ”høvedsmænd / befalingsmænd”), ”iachkob” (d.e. ”Jakob”), ”iannuarius” (d.e. ”januar”), ”ienssent” (d.e. ”Jensen”); ”iessu” (d.e. “Jesu”), ”intden” (d.e. ”inden” – ”td” = ”dd” = ”d”), ”iochkum” (d.e. ”Jokum” – ”chk” = ”kk” = ”k”), ”iorren” (d.e. ”Jørgen”), ”iubillerer” (d.e. ”juveler”), ”kaass” (d.e. ”Kaas”), 303

”kallyss” (d.e. ”kaldes” / ”hedder”), ”kanseller” / ”kansseller” / ”kansseler” (d.e. ”kansler”), ”kansselly“ (d.e. kancelli“), ”karrubt” (d.e. ”Karup”), ”kassymirus” (d.e. ”Kasimir”), ”keyserrent” / ”keysser” / ”keysserren” (d.e. ”kejsers” / ”kejserens”), ”klass” (d.e. ”Claus”), ”kongger” (d.e. ”konger”), ”korssør” (d.e. ”Korsør”), ”krisstoffer” (d.e. ”Kristoffer”), ”kronnebo” / ”kronnebor” (d.e. ”Kronborg”), ”kunne” (d.e. ”kone”), ”kurffte” / ”kurffur” / ”kurfurssten“ / ”kursst” / ”kursster” (d.e. ”kurfyrsten(s)” / ”kurfyrster”), ”langge” (d.e. ”lange”), ”lansskron” / ”lansskronne” (d.e. ”Landskrone”), ”lasstrubt” (d.e. Loverstrup”), ”lattynnissche” (d.e. ”latinske”), ”lenssmant” (d.e. ”lensmand”), “lersscho” (d.e. ”Lejrskov”), lesse” (d.e. ”læse”), ”lisstrubt” (d.e. ”Lystrup), ”lossemen” (d.e. ”logi”), ”lowett” (d.e. ”lovet”), ”lyger” (d.e. ”ligger” – brev af 7. maj 1566), ”lyssbet” (d.e. ”Elisabeth”), ”løchagger” (d.e. ”Løgager”), ”mattyass” (d.e. ”Matthias”), ”messhans” (d.e. ”mester Hans”), ”messter” (d.e. ”største”), ”meynne” / ”minne” / ”mynne” (d.e. ”mine”), ”missner” (d.e. ”meisner”, dvs. en fra Meissen), ”musstrit” (d.e. ”mønstrede”), “myenne“ (d.e. “mine“), ”nessduch” (d.e. ”næsedug”), ”niss” / ”nyss” (d.e. ”næs”), ”nochget” (d.e. ”noget”), ”nochgre” (d.e. ”nogle”), ”nyelss” (d.e. ”Niels”), ”oluff” (d.e.”Oluf”), ”osstrubt” (d.e. ”Outrup”), ”onsse” (d.e. ”Odense”), ”palssgrewen” / ”palss grewen” / “palssgrewyss” (d.e. ”pfalzgreven” / ”pfalzgreve(n)s”), ”pesstet” (d.e. ”Pjedsted”), ”petter” (d.e. ”Peter”), ”podewelss” (d.e. ”Podewils”), ”pollenss” (d.e. ”Polens”), ”pollesche” (d.e. ”polske”), ”polliss” (d.e. ”polsk”), ”prinssent” (d.e. ”prinsen”), ”pygyss” (d.e. ”piges”), ”rae hussit” / ”raehussyt” / ”rahuss” (d.e. ”rådhuset”), ”rammel” (d.e. ”Ramel”), ”rannerss” / ”ranssner” (d.e. ”Randers”), ”ranssners” (d.e. ”Randers’”), ”ransso” (d.e. ”Rantzau”), ”rass” (d.e. ”Rask”), ”rech daggen” (d.e. ”retterdagen”), ”rennerssbor” / ”renssbor” (d.e. ”Rendsborg”), ”ressendal” (d.e. ”Resendal”), ”rosschil” / ”rosschy” / ”rosschyl” (d.e. ”Roskilde”), “rossenhullum“ (d.e. „Rosenholm“), ”rossentkrans” (d.e. ”Rosenkrantz”), ”rossentspar” (d.e. ”Rosensparre”), ”rosstet” (d.e. ”Roost”), ”rosstochker” / ”rostochker” (d.e. ”folk fra Rostock”), ”sachger” / ”sagger” (d.e. ”sager”), ”schanddelbor” (d.e. ”Skanderborg”), ”scherrubt” (d.e. ”Skærup”), ”scholle” (d.e. ”skole”), ”schonniger” (d.e. ”skåninger”), ”schossgar” (d.e. ”Skovsgård”), ”schwensstrubt” (d.e. ”Svenstrup”), ”schwerich” (d.e. ”Sverrig”), ”schwerre” (d.e. ”sværge”), ”schwogarre” (d.e. ”Skovsgård”), ”schwogger” (d.e. ”svoger”), ”schykit” (d.e. ”skikket” = ”sendte”), ”seggeber” 304

(d.e. tysk ”Segeberg”), ”sellass” (d.e. ”sejlads”), ”sigus munduss” (d.e. ”Sigismund”), ”sliper” (d.e. ”slipper (fri) – brev af 18. november 1574)”, ”soffey” / ”soffye” (d.e. ”Sofie”), ”sorren” (d.e. ”Søren”), ”sorrit” (d.e. ”svoret”); ”sosster sønt” (d.e. ”søstersøn”), ”sparbengge” (d.e. ”Sparepenge”), ”stanchgen” (d.e. ”stangen”), ”stassgar” (d.e. ”Stadsgård”), ”sychgemunt” / ”syggemunt” (d.e. ”Sigismund”), ”sygger” (d.e. ”siger” – brev af 18. november 1574), ”symment” (d.e. Simon”), ”syrløeff” (d.e. ”Sigerslev”), ”tachserrit” (d.e. takserede”), ”tallet” (d.e. ”talte”, egtl. ”talet”), ”tell” / ”telle” (d.e. ”Tjele”), ”tenner” (d.e. ”embedsmand”), ”terrobt” (d.e. ”Viby Terp”), ”tesspret” (d.e. ”Testrup”), ”thwyllum” (d.e. ”Tvilum”), ”torrubt gar” (d.e. ”Tårupgård”), ”tosscho” (d.e. ”Tovskov”), ”tuesstrubt” (d.e. “Sønder Tyrstrup”), ”tussen” (d.e. ”tusinde”), ”tussche” (d.e. ”tyske”), ”tynner” (d.e. ”tidender”), ”tønniss” (d.e. ”Tønnes”), ”vndde” (d.e. ”unde”), ”vrrubt” (d.e. ”Urup”), ”vtt” (d.e. ”ud”), ”wartto” (d.e. ”Vartov”), ”werre” (d.e. ”være”), ”worrenbor” (d.e. ”Vordingborg”), ”wriss” (d.e. ”Verst”), “wynnersløff” / ”wynnersschøl” / ”wynnerssløff” (d.e. “Vinderslev”), ”wyrre” (d.e. ”fire”), ”wyrss” (d.e. ”Verst”), ”ynttit” (d.e. ”intet”), ”zudennemarch” (d.e. ”zu Dänemark”), ”øssel” (d.e. ”Øsel”), ”øsster gar” (d.e. ”Østergård”).

Dobbeltskrivning af ellers forventelig enkeltkonsonant er et temmelig almindeligt forekommende træk i ældre dansk og dermed ikke noget specielt for F2. Jf. hos Kalkar 1976 ”bleff” (d.e. ”blev” – opsl. ”Skærmytsele”), ”borre” (d.e. ”bar” (præteritum pl. af ”bære” – opsl. ”Sakrament”), ”dagge” (d.e. ”dage” – opsl. ”Rejsetønde”), ”eggesødd” (d.e. ”vand, der er kogt æg i, og derfor har en sødlig smag” – opsl. ”Æggesød”), ”huss” (d.e. ”huse” – opslag ”Ølkru”), ”læsse” (d.e. ”læse” – opsl. ”Læsepræst”), ”madden” (d.e. ”maden” – opsl. ”Madebod”), ”minne” (d.e. ”mine” – opsl. ”Bruderede”), ”tagg” (d.e. ”tag” – opsl. ”Treven”),.

Simon Skovgaard Boeck fremsætter i DSH 2: 185 ff. den interessante tanke, at F2’s (og visse andres) dobbeltskrivninger af konsonanter (mellem vokaler) muligvis afspejler kortvokalisk udtale i åben stavelse, hvor lang var forventet (den udtale vi kender i moderne dansk), og anfører i den forbindelse bl.a. F2-eksemplerne Borrum (stednavnet ”Borum”), fanne (substantivet ”fane”), scholle (substantivet ”skole”), kunne (substantivet ”kone”) samt lesse. Det må i givet fald have lydt ret specielt og staccatoagtigt – lidt lige-

305

som når polakker nu om dage taler gebrokkent dansk441 – og er fænomenet så bare forsvundet sporløst i dansk uden at have efterladt sig det mindste lille relikt? Og hvordan kunne man efterfølgende reetablere længderne, som jo er der nu, uden at ord med opr. kortvokalisk udtale i åben stavelse blev involveret i processen, eller var det bare et eller flere lokale fænomener, der siden forsvandt ud af sproget? Jeg føler mig ikke overbevist om rigtigheden af den fremsatte formodning og vil indtil videre foretrække at tro, at der ikke er noget som helst kvantitetsindicerende system i F2’s benyttelse af dobbeltkonsonanter, henholdsvis manglende benyttelse af dobbeltkonsonanter, men at han har været mere eller mindre ligeglad med om han anvendte 1) en dobbeltkonsonant hvor en enkeltkonsonant var forventelig, eksempelvis ”sygger” (d.e. ”siger”), ”gørrer” (d.e. ”I skal gøre”), ”begger” (d.e. ”bæger”) 2) en dobbeltkonsonant hvor en dobbeltkonsonant var forventelig, eksempelvis ”ballerubt” (d.e. ”Ballerup”), ”iellynch” (d.e. ”Jelling”), ”fadder” (d.e. ”fadder”), 3) en enkeltkonsonant hvor en enkeltkonsonant var forventelig, eksempelvis ”broder” (d.e. ”broder”), ”rygyt” (d.e. ”riget”), ”ramel” (d.e. ”Ramel”) eller 4) en enkeltkonsonant hvor en dobbeltkonsonant var forventelig, eksempelvis ”sliper” (d.e. ”slipper (fri))”, ”lyger” (d.e. ”ligger”), ”schykit” (d.e. ”skikket” = ”sendte”).

De ikke så helt få dobbeltformer af et og samme ord med snart enkeltkonsonant snart dobbeltkonsonant tyder også på manglende konsekvens hos F2 f.s.v.a. valg af stavemåde, jf. ”torubt” v.s.a. ”torrubt”, ”myne” v.s.a. ”mynne”, ”ramel” v.s.a. ”rammel” og ”løchager” v.s.a. ”løchagger”442.

F2 kan snildt være blevet inspireret til fakultativt konsonantvalg af den regelløshed man meget ofte støder på i ældre dansk, jf. følgende eksempler fra Kalkar 1976 f.s.v.a. den nysnævnte type 1) ”dugge” (d.e. ”duge” – opsl.

441 Man kommer her uvilkårligt også til at tænke på Simon Skovgaard Boecks andetsteds lancerede formodning om at F2’s særpræget stavede former ”Snarest afspejler … en udtale ved hoffet, efter alt at dømme iblandet en del tysk … ” (DSH’s hjemmeside på denne underadresse: https://www.dansksproghistorie.dk/51). Igen må man dog ikke glemme, at F2’s problem efter alt at dømme udelukkende var af stavemæssig art. Der er ingen grund til at tro at han også havde (ud) talemæssige problemer, ligesom der heller ikke er nogen grund til at tro at de folk han omgikkes i det daglige skulle have tillagt sig en særlig dansk-tysk hofdialekt for at kunne kommunikere med F2.

442 Formerne ”gørrer”, ”rygyt”, ”lyger”, ”begger”, ”sliper”, ”sygger” er citeret fra Jensen 1984: 37, 46-47, de resterende fra Almanakkerne.

306

”Skive”)443, ”dagge” (d.e. ”dage” – opsl. ”Rejsetønde”)444, ”skoller” (d.e. ”skoler” – opsl. ”Trivialskole”)445, type 2) ”ligge” (d.e. ”ligge” opsl. ”Ligge”), ”maatterne” (d.e. ”måtterne” – opsl. ”Matteskrab”), type 3) ”moder” (d.e. ”moder” – opsl. ”Ubekrænket”) ”rede” (d.e. ”rede” – opsl. adjektivet ”Rede”), og type 4) ”mate” (d.e. ”måtte” – opsl. ”Eftersige”), ”skule” (d.e. ”skulle” – opsl. ”Vintersudredsel”), ”ote” (d.e. ”otte”, opsl. ”Klokke”). § 23) F2’s anvendelse af postvokalisk ”e” i stavelser, der ikke opviser et sådant ”e” i nudansk, eksempelvis i ordformerne: ”besae” (d.e. ”besigtigede”), ”bue” (d.e. ”by”), ”gae” (d.e. ”gå”), ”krye” (d.e. ”krig”), ”goet” (d.e. ”god”), ”meyn” (<– ”myen”, d.e. ”mien” (altså ”min”)), ”nue” (d.e. ”ny”), ”pae” (d.e. ”på”), ”rae hussit” (d.e. ”rådhuset”), ”tue” (d.e. ”to”), ”tye” / ”tyedt” (d.e. ”tid”).

Om anvendelsen af ”e” i forbindelsen ”ae” skriver Simon Skovgaard Boeck under løbenummer 51 på hjemmesiden dansksproghistorie.dk følgende: ”En sådan konsekvens [nemlig ”i enkeltords stavemåde”, RHC ] kan måske ses i fordelingen af a og ae for /å/. Frederik 2. anvender ae for /å/ undtagen foran r: pae, och sae, gae, raet, raehussit (men rahuss én gang), besae, lae og aed over for proprier på ‘-gård’: Nuegar ‘Nygaard’, Hawerbergar ‘Havreballegaard’. Det er snarest denne undtagelse der ligger bag hans former farschrewyt pct. ‘forskrevet’, farlige vb. ‘forlige’, farlych pct. ‘forliget’ (og den enkeltstående form Nyebar propr. ‘Nyborg’ mod Kronnebor mfl.).

Skellet mellem ae og a kan afspejle et skel mellem den mere lukkede å-lyd over for den mere åbne og tilbagetrukne å-lyd svarende til forskellen mellem på, også, gå osv. over for -gård i moderne dansk.” og ”Men Frederik 2. anvender også a for en a-lyd, det er i hvert fald tilfældet i de i denne sammenhæng upåfaldende fra, samme, dach, Assen, Dawitt, batte ‘badede’.”

Helt så simpelt er det nu ikke, for F2’sk ”a”, der ikke står foran ”r”, kan også modsvare ”å” i nudansk446, jf. ”pa” (d.e. ”på”), ”abenrae” (d.e. ”Åbenrå”)447; ligesom nudansk ”å” også kan modsvares hos F2 af dels ”oe”, jf.

443 444 445 446 447

Men også ”duge” (opsl. ”Burstue”).

Men også ”dage” (opsl. ”Dagemod”).

Men også ”skoler” (opsl. ”Synderlighed”).

Dette fremgår også af Simon Skovgaard Boecks eksempel ”rahuss”.

Her tænkes på det initiale ”Å”.

307

”wroe” (d.e. ”Vrå), ”woet” (d.e. ”våd”) og ”loe (d.e. ”lå”), dels ”aa”, jf. ”saa” (d.e. ”så = således”); ydermere kan ”oe” hos F2 modsvares af ”o” i nudansk, jf. ”loet” (d.e. ”lod”) og ”ae” hos F2 også modsvares af ”a” i nudansk, jf. ”maet” (d.e. ”mad”). Og endelig skal det nævnes at F2 ”ar” også kan modsvares af ”ar” i nudansk, jf. ”barnit” (d.e. ”barnet”), ”war” (d.e. ”var”), ”hardenberch” (d.e. ”Hardenberg”), ”sparbengge” (d.e. ”Sparepenge”), ”part” (d.e. ”part”), ”schwar” (d.e. ”svar”), ”melfar” (d.e. ”Middelfart”).

Da F2’s ”a”, ”ae” og ”ar” kan modsvares af såvel 1) ”a”- som 2) ”å”-holdige forbindelser i nudansk (jf. f.s.v.a. punkt 1) F2 ”dach” : nudansk ”dag”, F2 ”maet” : nudansk ”mad”, F2 ”barnit” : nudansk ”barnet”, og f.s.v.a punkt 2) F2 ”pa” : nudansk ”på”, F2 ”aed” : nudansk ”åd”, F2 ”nuegar” : nudansk ”Nygård”), og F2’s ”oe” kan modsvares af såvel ”å”- som ”o”-holdige forbindelser i nudansk (jf. F2 ”wroe” : nudansk ”Vrå” og F2 ”loet” : nudansk ”lod”) vil det rimeligvis være nemmere at frakoble elementerne ”e” og ”r” og i stedet lade sig nøje med at konstatere 1) at F2’s ”a” kan modsvare enten ”a” eller ”å” i nudansk, 2) at F2’s ”o” kan modsvare enten ”å” eller ”o” i nudansk, 3) at tilstedeværelsen af ”r” efter ”a” hos F2 ingen betydning har for om dette ”a” modsvares af ”å” eller ”a” i nudansk, 4) at tilstedeværelsen af ”e” efter ”o” hos F2 ikke synes at have nogen betydning for om ”o” i denne position modsvares af ”å” eller ”o” i nudansk, og 5) at tilstedeværelsen af ”e” efter ”a” hos F2 ikke synes at have nogen betydning for om ”a” i denne position modsvares af ”å” eller ”a” i nudansk – der er rigtignok mange eksempler på at ”ae” hos F2 modsvares af ”å” i nudansk, men størstedelen af eksemplerne udgøres af det hyperfrekvente ord nudansk ”på” (der hos F2 er belagt 86 gange som ”pae” og kun 6 gange som ”pa”) og det frekvente ord ”råd” – både i betydningen ”råd” og ”råder” – (der hos F2 er belagt 16 gange som ”raet” og aldrig som ”rat”) i hvilken forbindelse man skal have in mente, at høj- og hyperfrekvente ord hos F2 næsten altid staves på kun en måde og der i sådanne tilfælde ikke kan være nogen naturlig ligevægt mellem ord stavet på en måde og ord stavet på en anden måde.

Da ”e” også anvendes af F2 efter andre vokaler end ”a” (i samme stavelse som de pågældende vokaler) og de pågældende ”e”-er – ligesom efter ”a” – ikke genfindes på denne plads i nudansk, må det være på sin plads at kaste et blik på disse ”e”-holdige vokaldigrafer under et (fremfor at bruge kræf308

terne udelukkende på at udrede de meget uklare omstændigheder omkring F2’s tegnvalg til gengivelse af tilsvarighederne til nudansk ”å”), hvorved man hurtigt vil komme på det rene med at overordentlig mange af disse ”e”-holdige vokalforbindelser modsvares / har været modsvaret af langvokaler udstyret med stød og dermed også med det ofte upåagtede efterslag, der er det fonetiske fænomen at en vokal efter selve stødfasen fortsætter i en – efter hvad man umiddelbart fornemmer – såvel kvalitativt som kvantitativt svækket variant af startvokalen, som det kunne give god mening for en ikke fonetisk skolet person (som F2) at gengive med et så tilpas ”tåget” vokaltegn som ”e”, der ubetonet ofte har en noget uklar værdi.

F2 kan muligvis også være blevet inspireret til anvendelse af vokaldigrafer med ”e” på andenpladsen – til markering af efterslag i langvokaliske stødholdige stavelser – af i hans samtid forekommende ordpar såsom ”Fuel”448 (d.e. ”fugl”) med ”e” efter ”u” og ”ful”449 uden ”e” efter ”u” (d.e. ligeledes ”fugl”), der vel på F2’s tid begge har haft den samme udtale som vi kender i nudansk, nemlig [fu?l].

Til nærmere belysning af de ikke så få eksempler anføres i den følgende oversigt i parentes nyere udtaleangivelser, hvor disse er nedfældet skriftligt, samt hvor det er muligt eksempler fra svensk, hvis (langvokaliske) akcent 1 i princippet (men ikke altid i virkeligheden) modsvares af langvokalisk stød i dansk.

Eksemplerne er placeret i 6 typer alt efter om ”e” i den ”e”-holdige stavelse er forudgået af ”a”, ”i”, ”o”, ”u”, ”y” eller ”ø”, hvilket så f.eks. indbærer at ”oe” i F2 ”loet”, der modsvares af tegnet ”o” i nudansk, ”oe” i F2 ”loe”, der modsvares af tegnet ”å” i nudansk og ”oe” i F2 ”schoede”, der modsva448 Denne form kan F2 have set i C3’s bibel Biblia 1550, jf. citatet ”Thi Bien er en liden Fuel / oc giffuer dog alsom sødest fruct.” fra Siraks Bog 11,3. Biblia 1550 er selvsagt indgået i de kongelige bogsamlinger.

449 Denne form kan F2 have set i Herman Weigeres oversættelse af Rævebogen fra 1555, jf. følgende citat: ”Da haffuer ieg lycke foruden tuil / // Oc der hand kom frem vid en halff Mil. // Sancte Mortens ful saa han der flie / // O kære / sagde Hindze / vilt du lit bie. // Sla vd dine Vinger oc flu hid fram / // Oc set dig her hoss min høyre arm. // Fulen fløy paa en quist oc lod sig lide / // Oc satte sig alt til hans venstre side.” og ligeledes i marginalnoten hertil sammesteds: ”Sancte Mortens Ful mercker her / som somme mene vildgaasen … ” (Weigere 1555: fol. F6r). Værket er i fortalen dedikeret C3 af Herman Weigere og er vel – ikke mindst i kraft af sit fornøjelige indhold – indgået i kongefamiliens repertoire fra første færd som morskabslæsning.

309

res af tegnet ”ø” i nudansk, er anbragt under et450. § 23 I) ”ae” i f.eks. ”abenrae” (d.e. ”Åbenrå”), jf. udtaleangivelsen [åbenˈrå?] i Hansen 1943: 100451; ”aed” (d.e. ”åd”), jf. ODS-udtalen [å?ð]; jf. tillige svensk: ”åt”, der hos Munch-Petersen 1966 er noteret [å’t], hvilket tilsvarer SAOB-udtalen [å4t]452; ”apae” (d.e. ”på”), se ”pae” nedenfor; ”besae” (d.e. ”beså”), jf. udtalen [beˈså?] rekonstrueret efter SDU-udtalen [så?] af simplexformen, jf. tillige svensk ”så” med SAOB-udtalen [så4]; ”gae” (d.e. ”gå”), jf. ODS-udtalen [gå?]; jf. tillige svensk ”gå” med SAOB-udtalen [gå4]; ”lae” (d.e. ”lå”), jf ODS-udtalen [lå?]; jf. tillige svensk: ”låg” med SAOB-udtalen [lå4 g]; ”ochsae” / ”ochsae” (d.e. ”også”), se ”sae” nedenfor; ”pae” (d.e. ”på”), jf.

DDO-udtalen [ˈpɔˀ] i adverbiel brug, men vel også sådan i præpositionel brug oprindeligt, jf. ODS-udtalen [ˈpå?ən] i daglig sprog v.s.a. [ˈpåd(ə)n] (d.e. på den); jf. tillige svensk ”på” med SAOB-udtalen [på4]; ”raet” (d.e. ”råd” / ”råder”), jf. ODS-udtalen [rå?ð]; jf. tillige svensk ”råd” med SAOB-udtalen [rå4d]; ”sae” (i forbindelsen ”och sae” – d.e. ”så / således”), jf.

ODS-udtalen [så?]; jf. tillige svensk ”så” med SAOB-udtalen [så4].

F2 ”maet” (d.e. ”mad”) forekommer umiddelbart afvigende, jf. ODS-udtalen [mað], men da der i vid udstrækning er fravær af langvokal og dermed også af (lang)vokalisk stød foran udlydende [ð] i nudansk, siger eksemplet ikke noget i sig selv; formentlig er der i nudansk tale om forkortelse af et langt a med stød, jf. udtalen af den bestemte form (der jo er en sammensætning – mad+den) [ˈma?ð(ə)n] og svensk ”mat” med SAOB-udtalen [ma4t].

F2 ”ochsae” (d.e. ”også”) forekommer også umiddelbart særpræget i nutidigt lys, jf. ODS-udtalen [ˈωsə]. Her skal man erindre sig, at der jo er tale om en gammel sammensætning af ”og” og ”så”, og at der er næppe noget til hinder for at denne tidligere måske mere løst sammensatte forbindelse (jf. F2’s ”och sae”) langt op i tiden kan have bevaret den oprindelige udtale af begge led, og mest sandsynligt haft hovedtrykket på ”så”, jf. også på 450 Eksempler som F2 ”foet” (d.e. ”fået”) falder udenfor da ”o” og ”e” her hører til i hver deres stavelse.

451 Som ovenfor anført er mine udtaleangivelserne ikke altid præcise gengivelser af hvad der står i de forskellige benyttede kilder. Hos Hansen 1943: 100 er by- og gadenavnet ”Åbenrå” således noteret Aabenˈraa’, dvs. med kursiv, gammel retskrivning og et andet stødtegn.

452 I SAOB anvender man løftede tal til at angive akcenttype: 4 for akcent 1 og 3 for akcent 2.

310

svensk den arkaiserende SAOB-udtale [okså4].

I sammensætningen ”rae hussit” / ”raehussyt” / ”raethust” (d.e. ”rådhuset”) har forleddet ikke stød i nudansk. Jeg formoder at sammensætningen har haft en løsere karakter på F2’s tid – hvilket den omstændighed at for- og efterleddet ikke er skrevet sammen i det først nævnte belæg også indicerer – og at forleddet følgelig oprindeligt har rummet et langvokalisk ”å” med stød og efterslag, jf. videre det om sammensætninger skrevne nedenfor i § 23 IV. F2-forbindelsen ” … hawer … gort raest et” under den 8. april 1583 i Almanakkerne er umiddelbart betydningsmæssig uklar pga. det afsluttende ”et”, der dog næppe kan stå for meget andet end ”her”. Hvis ”raest” modsvarer nudansk ”rast”, der jo ikke kan opvise stød, kunne ”e”-et efter ”a” i F2’s ”raest” være et udtrtyk for dysgrafisk antecipation I af det efterfølgende ”e” i ”et”. ”t” i ”et” kunne på sin side så være resultatet af en dysgrafisk postcipation I, hvor det eftergrebne ”t” i ”raest” har fortrængt ”r” i ”her” (dvs. raest her –> raest hert / raest hetr –> raest het). Så er det kun det manglende ”h”, der savner en forklaring, men her kan der blot være tale om en F2’sk forglemmelse. § 23 II) ”ie” i f.eks. ”hiet” (d.e. ”hid”), jf. ODS-udtalen [hi?ð]; jf. tillige svensk ”hit” med ­SAOB-udtalen [hi4t]. § 23 III) ”oe” i f.eks. ”bore” (ved metatese I opstået af ”boer”, d.e. ”bor”) / ”borer” (ved antecipation I opstået af ”boer”, d.e. ”bor”, jf. ODS-udtalen [bo?] af infinitiven ”bo”, hvoraf kan udledes præsensformen [bo?r]; jf. tillige svensk ”bor” med SAOB-udtalen [bω4r]; ”fransoes” (d.e. ”fransos”), jf ODS-udtalen [fr̥ɐnˈso?s]; jf. tillige svensk ”fransos” med SAOB-udtalen [fransω4s]; ”goet” (d.e. ”god”), jf. ODS-udtalen [go?ð]; jf. tillige svensk ”god” med ­SAOB-udtalen [gω4d]; ”loe” (d.e. ”lå”), jf. ODS-udtalen [lå?]; jf. tillige svensk ”låg” med SAOB-udtalen [lå4g]; ”loet” (d.e. ”lod” – præteritum af ”lade”), jf. ODS-udtalen [lo?ð]; jf. tillige den nyere svenske form ”lät” udtalt [lä4t] der erstatter de ældre former ”lodtt” / ” lo(o)t(h)” / ”lott”, men vel med akcent 1 bevaret fra disse sidstnævnte i den moderne form; ”woet” (d.e. ”våd”), jf. ODS-udtalen [vå?ð]); jf. tillige svensk: ”våt”, der hos 311

Munch-Petersen 1966 er noteret [vå’t], hvilket tilsvarer SAOB-notationen [vå4t]; ”wroe” (d.e. ”Vrå”), jf. SDU-udtalen [vrå?].

Med stavemåden ”koeberch” giver F2 sit bud på hvordan det tyske stednavn ”Coburg” skal gengives på dansk. Forleddet på tysk har vel noget med ”Kuh” (d.e. ”ko”) at gøre, og den tanke har F2 måske også haft og så gengivet forleddet med det danske ord for ”ko”, der jo som simplexform har stød, jf. ODS-udtalen [ko?], men også bibeholder stødet og langvokalismen i sammensætninger, jf. SDU-udtalen af ”kovending” [ˈko?ˌvæneɳ].

Tilnavnet ”Kohberg” udtales den dag i dag med stødholdigt ”o” i forleddet [ˈko?]. ”Poel” (d.e. ”Poul”) må vel opfattes som et tostavelsesord, jf. parallelle former som ”Pouel”, ”Powell”, ”Powel”, ”Povel” samt de identiske ”Poel” og ”Poell” i DGP I: 1078-1086.

F2 ”e” i ”schoede” (d.e. ”Skøde”, der ses belagt 1 gang i Almanakkerne) og ”woebeschelt”, (d.e. ”Fovslet”, der ses belagt 1 gang i Almanakkerne), er formentlig udtryk for dysgrafisk anticipation I (foregribelse af ”e” i stavelserne ”de” og ”be). § 23 IV) ”ue” i f.eks. ”barbue” (d.e. ”Barby”), jvf. nedenstående ”bue” som efterleddet i det tyske stednavn vel meget naturligt er blevet associeret med; ”bue” (d.e. ”by”) i den hos F2 (men ikke hos Carøe) ikke sammenskrevne forbindelse ”entschelff bue”, jf. ODS-udtalen [by?] og svensk ”by” med SAOB-udtalen [by4]; jf. videre ”kalbue gar” (d.e. ”Kalbygård”); ”knudts bue” (d.e. ”Knudsby”), ”kollynch bue” (d.e. ”Kolding by”), ”lantbue tor” (d.e.

“Landbytorp”), ”walbue” (d.e. ”Valby” – jf. SDU-udtalen [ˈvalˌby?]), ”wynbue holt” (d.e. ”Vindbyholt”); ”buer” (d.e. ”bor”), jf. ODS-udtalen [bo?] af infinitiven, hvoraf kan udledes præsensformen [bo?r]); jf. tillige svensk ”bor” med SAOB-udtalen [bω4r]; ”rue” (d.e. ”Ry”) / ”ruegar” (d.e.

“Rygård”), jf. SDU-udtalen [ry?]; ”suer” (d.e. ”Sorø”), se nedenfor; ”tue” (d.e. ”to”), jf. ODS-udtalen [to?]; jf. tillige svensk ”två” med SAOB-udtalen [två4]; ”tuesstrubt” (d.e. ”Sønder Tyrstrup”), der i DS 4: 271 er noteret med ældre stavemåder som ”Töstorp” / ”Tystrop” / ”Tustropp” – altså uden ”r” i forleddet, helt på samme måde som ”Tystrup” på Sjælland, som i SDU er noteret med udtalen [ˈty?ˌsdråb] (lokalt v.s.a. [ˈtyˌsdråb]).

312

F2 ”nue gar” / ”nuegar” (d.e. ”Nygård”), ”nuebor” / ”nuebar” (d.e. ”Nyborg”) forekommer afvigende i sammenligning med de nudanske udtaler uden stød i forleddet, jf. SDU-udtalerne [ˈnyˌgå?] og [ˈnyˌbå?]. Formentlig er der i nudansk tale om stødtab i forleddet ved sammensætningerne med ”gård” og ”borg”, jf bevarelsen af stød i den SDU-belagte lavjyske udtale af ”Nygård” med stød i forleddet [ˈny?-]453. Som selvstændigt ord opviser ”ny” stød i nudansk, jf. ODS-udtalen [ny?] af opslagsordet ”ny”, jf tillige svensk ”ny” med SAOB-udtalen [ny4]. Man kunne forestille sig at sammensætningerne – eller sammensætninger i det hele taget – på F2’s tid endnu var så løs(e), at de to led stadig føltes som mere eller mindre selvstændige elementer, hvilket også indiceres af at sammensætninger langt fra altid skrives i et ord, jf. F2’s egne ovenfor anførte eksempler ”himmelfarss dach” og ”hyllyge tre kongger dach”. Også i nudansk er forholdene omkring sammensætninger ganske komplicerede såvel udtalemæssigt som ortografisk, jf. blot ”påskedag” (i betydningen 1. påskedag) skrevet i 1 ord men udtalt med 2 hovedtryk454, jf. SDU [ˈpåsgəˈda?] overfor ”1. påskedag”, hvor ”påskedag” er skrevet i 1 ord og udtalt med 1 hovedtryk, jf. SDU-udtalen [ˌpåsgəˈda?] (akcentuationsmæssigt kan man her se konturerne af en udvikling fra en oprindelig forbindelse ”påske dag” (2 ord med 2 hovedtryk) –> påskedag (1 ord med 2 hovedtryk) –> påskedag (1 ord med 1 hovedtryk)455.

Akcentuationsmæssigt og sideløbende hermed også stødmæssigt kan stednavnene ”Nygård” og ”Nyborg” have gennemgået en tilsvarende udvikling fra et oprindeligt *[ˈny? ˈbå?] (2 ord med 2 hovedtryk begge forsynet med stødholdig vokal), –> [ˈny?ˈbå?] (1 ord med 2 hovedtryk begge forsynet med stødholdig vokal) –> [ˈnyˌbå?] (1 ord med 1 hovedtryk i første stavelse og 1 stødholdig vokal i anden stavelse – den nudanske udtale)456.

453 SDU anfører kun forledsudtalen, der indicerer en fuld udtale af stednavnet som [ˈny?ˌgå?].

454 Jf. på samme måde i stednavne som ”Vesterbro”, ”Østerport”.

455 Jf. tillige det illustrative eksempel ”Nørrebrogade”, der må have udviklet sig fra *[ˈnørə ˈbroga·ðə] (2 ord med 2 hovedtryk) –> *[ˈnørəˈbroga·ðə] (1 ord med 2 hovedtryk) –> enten [ˈnørəbroga·ðə] (1 ord med 1 hovedtryk på første stavelse i forleddet – den århusianske udtale) eller [nørəˈbroga·ðə] (1 ord med 1 hovedtryk på første stavelse i efterleddet – den esbjergensiske eller københavnske udtale). Eller det lige så illustrative eksempel ”Rødekro”, der må have udviklet sig fra *[ˈrø·ðə ˈkro?] (2 ord med to hovedtryk) –> [ˈrø·ðˈkro?] eller [ˈrøððˈkro?] (1 ord med to hovedtryk – begge belagt i SDU) –> [ˈrøððkro?] (1 ord med hovedtryk på forleddet – belagt i SDU) eller [røðˈkro?] (1 ord med hovedtryk på efterleddet – belagt i SDU).

456 Som forløber til denne sidstnævnte variant kunne man også forestille sig et [ˈny?ˌbå?] med hovedtryk på forleddet og stød i både forled og efterled, jf. parallelt hermed et ord som ”Blågård”, der er anført med SDU-udtalen [ˈblå?ˌgå?] (der karakteriseres som københavnsk, især lokalt).

313

Stednavnet ”ruegar” (d.e. ”Rygård”) med DS-udtalerne [rØHgÅ;RZ] og [ryHgU+R] fra 1958 kan måske være gået en lignende vej som ”Nyborg” og ”Nygård”, dog med den forskel at hovedtrykket er havnet på anden stavelse.

Endebetoningen virker umiddelbart fremmed på mig, der egentlig kun er bekendt med det initialt betonede stednavn ”Rygård” i gadenavnene ”Rygårds Alle” og ”Rygårdsvej” i Gentofte Kommune. ”Rygård” i Tandslet Sogn i Als Sønderherred i Sønderborg Amt opviser iflg. DS ligeledes betonet initialstavelse (indeholdende accent 2): [¬9ygc] og det samme gælder for Rygård i Gram Sogn i Frøs og Kalvslund Herred i Haderslev Amt der i DS er angivet med udtalen [9y;gO8]457.

Forbindelsen ”nue ar” (d.e. ”nyår”) i Reedtz-dedikationen forekommer mig at være skrevet i to ord (selvom det er svært at være helt sikker derpå), og vil således opfattet kunne have udviklet sig på tilsvarende måde som postuleret for stednavnet ”Nyborg”, mao. fra et oprindeligt [ˈny? ˈå?] (2 ord med 2 hovedtryk begge forsynet med stødholdig vokal – F2’s ”nue ar” med udelukkende markering af efterslag i ”nue”) –> *[ˈny?ˈå?] (1 ord med 2 hovedtryk begge forsynet med stødholdig vokal) –> [ˈnyˌå?] (1 ord med 1 hovedtryk i første stavelse og 1 stødholdig vokal i anden stavelse – som ordet ”nyår” må lyde nu).

F2 ”suer” (d.e. ”Sorø”) afspejler formentlig den ældre udtale af byens navn (opr. søens navn – det er byen, der har navn efter søen) som omkring 1. Verdenskrigs udbrud er noteret som [sou’r]458 af informanten HU459, jf. DS 23: 30, hvilken udtale i SDU er noteret [ˈsow?r]. Formen ”Soer” forsynet med udtalerne [ˈso?ɔ] og [ˈso? ɹ] karakteriseres af SDU’s forfattere som ”arkaiserende og spøgende efter460 den nu uddøde dialektudtale ˈsow’r461”. Såvel de spøgefulde former som den ældre dialektform som F2’s ”suer” (der meget 457 Det manglende tryktegn i stednavnet betyder iflg. DS Haderslev Amt: XV at forleddet har hovedtryk.

458 Jeg vil formode at der med notationen [ou’] menes en stødholdig (lang) diftong eller diftong­agtig forbindelse [ou].

459 HU er dr.phil. Henrik Ussing (1877-1946), der var lærer på Sorø Skole og Opdragelsesanstalt og tillige medlem af Stednavneudvalget.

460 Her kunne man måske i stedet for ”efter” indsætte et ”fortsættende”, da det næppe er sandsynligt at man har genoptaget en allerede uddød dialektudtale. Gunnar Knudsen skriver i 1931 om formen ”Sor”: ”morsomt nok lever den gamle danske Form Sor endnu i Egnens Folkemaal.”

(Knudsen 1931: 119).

461 D.e. [ˈsow?r].

314

vel kan stå for ”soer”) indicerer et tidligere etstavelsesord med stødholdig ”o”-vokal. Etymoligisk bliver ordet i bl.a. DS kædet sammen med adjektivet ”sur” – enten i den nuværende betydning (hvilket bestemt ikke harmonerer med den ejendommelige sødme vandet i Sorø Sø såvel duft- som smagsmæssigt er karakteriseret ved), eller i betydningen ”fugtig” (hvor er der ikke fugtigt ved en sø?) eller i betydningen ”mudret”, hvilket lyder som det mest sandsynlige forslag, da vandet i søen ved efterårstide ofte får et plumret uigennemsigtigt udseende i forbindelse med nedbrydningen af de mange blågrønalger (her vil der så tillige være et sprogligt slægtskab med det svenske ord ”sörja” (d.e. ”pløre”, ”mudder”, ”pladder”)). Adjektivet ”sur” bliver på den måde en slags øgenavn til søen, som man kan sammenligne med øgenavnet til nabosøen ”Tuelsø”, hvis forled kædes sammen med gammeldansk ”twal” (d.e. ”sæbe”, jf. svensk ”tvål”), sigtende til de sæbeboblelignende skumdannelser, der opstår ved pålandsvind i vandkanten af den pågældende sø om efteråret – ligeledes i forbindelse med den årlige nedbrydning af denne søs alger. § 23 V) ”ye” i f.eks. ”dey” / ”dye” (d.e. ”de”), jf. ODS-udtalen [di?]; jf. tillige svensk ”de” med SAOB-udtalen [di4]; ”dyet” (d.e. ”did”), jf. ODS-udtalen [di?ð], jf. tillige svensk ”dit” med SAOB-udtalen [di4t]; ”fyen” (d.e. ”Fyn”), jf. udtaleangivelsen Hansen 1943: 100 [fy?n] og SDU [ˈfy?n]; ”hyet” / ”heyt” <– ”hyet” (d.e. ”hid”), jf. ODS-udtalen [hi?ð]; jf. tillige svensk ”hit” med SAOB-udtalen [hi4t]; ”krye” (d.e. ”krig”), jf. ODS-udtalen [kr̥i?]; jf. tillige svensk ”krig” med SAOB-udtalen [kri4g]; ”meyn” (ved metatese I opstået af ”myen”, d.e. ”mien” (altså ”min”)), jf. ODS-udtalen [ˈmi?n]; jf. tillige svensk ”min” med SAOB-udtalen [mi4n]462; ”nye” (d.e. ”ni”), jf. ODS-udtalen [ni?]; ”tye” / ”tyedt” (d.e. ”tid”), jf. ODS-udtalen [ti?ð]; jf. tillige svensk ”tid” med SAOB-udtalen [ti4d]; ”wey” / ”wye” (d.e. ”vi”), jf. udtaleangivelsen f.s.v.a. sjællandsk Hansen 1943: 28 [vi?]; jf. tillige svensk ”vi” med SAOB-udtalen [vi4]; ”wyetyl” (d.e. ”vi til”), se under ”wye”.

F2’s ”soffye” (belagt 182 gange i denne form) / ”soffey” (3 belæg) kan opfattes på 2 måder: enten som trestavelsesordet So-fi-e som i nudansk (med SDU-udtalen [soˈfi?ə]) eller som en F2-gengivelse med stødholdigt udlydende ”i” af de i ældre dansk ikke så sjældne korte former af navnet, 462

Den i Sydsverige fremherskende udtale.

315

nemlig ”Soffy”, ”Soffi”, ”Soffj”, ”Safi” (DGP I: 1268-1270). Carøe citerer under den 17. september 1584 F2-formen ”Soffy”, men det er en citationsfejl, for F2 har ”soffye” det pågældende sted. Hvilket dog ikke ændrer ved at F2 udmærket kan tænkes at have anvendt to-stavelsesformen da han synes at have haft en vis forkærlighed for at ændre sit personales og sin families fornavne fra mere officielle former til mere talesprogsprægede og mundrette former, jf. ”polle” (udstreget form under almanakoptegnelse af 28. januar 1583463, der sekundært er blevet erstattet af den mere neutrale form ”poel” (d.e. ”Poul”), ”gussta” (d.e. ”Augusta”), ”lyssebet” / ”lyssbet” (d.e. ”Elisabeth”), ”per” / ”petter” (d.e. ”Peder”), ”klass” (d.e. ”Claus”) ligeledes i Almanakkerne samt ”klass” i dedikationen i Eksemplar 7 af Etzliche Sprüche 1583 (jf. ”Clas” og ”Klas” i DGP I: 758), ”muns” (d.e. ”Mogens”) i tilnavnet ”munssent” i Almanakkerne F2 ”wyebor” (d.e. ”Viborg”) forekommer afvigende i sammenligning med den nudanske udtale uden stød, jf SDU-udtalen [ˈviˌbå?]. Formentlig er der tale om sekundært stødtab i forleddet, der jo som selvstændigt ord opviser stød, jf. ODS-udtalen [vi?] af opslagsordet ”vi” (d.e. offersted). § 23 VI) ”øe” i f.eks. ”bochøe” (d.e. ”Bogø”); ”halløe” (d.e. ”Halle”) – se Pkt. 2 til Almanakoptegnelse af 21. januar 1583); ”rewsøe” (d.e. ”Revsø”).

Jeg har ikke fundet nogle skriftlige belæg for den nudanske udtale af de to stednavne ”Bogø” og ”Revsø”, som jeg dog mener må være [ˈbogˌø?] og [ˈrevˌsø?] under henvisning til parallelle orddannelser som f.eks. ”Sprogø” med SDU-udtalen [ˈsbråwˌø?], hvor efterleddet ”ø” udtales ligesom simplexformen ”ø”, jf. ODS-udtalen [ø?] og ”Glumsø”, hvor efterleddet ”sø” udtales ligesom simplexformen ”sø”, jf. SDU-udtalen [ˈglåmˌsø?] og ODS-udtalen af simplexformen, nemlig [sø?]. At ”Revsø” etymologisk ikke har noget med nogen sø at gøre, men formentlig er en sammensætning, hvis efterled går tilbage til ordet ”høj”, har F2 næppe været vidende om, men helt intuitivt, ligesom mange af os andre, forbundet efterleddet med det umiddelbart genkendelige ”sø”.

F2’s ”werløe” (d.e. ”Vejerslev”) eksisterer ikke i virkelighedens verden, så 463

316

Se illustrationen side 5.

man kan strengt taget ikke sige noget om udtalen, men hvis det skulle have været udtalt ville det nok have været med stød som i ”bochøe”.

F2 ”e” i forbindelsen ”øe” i ”køege” (d.e. ”Køge”, der ses belagt 2 gange hos F2 overfor ”køge” 1 gang) og ”køebenhan” (d.e. ”København”, der ses belagt 1 gang hos F2 overfor ”københan” / ”køben haffn ”7 gange), er formentlig udtryk for dysgrafisk anticipation I (foregribelse af ”e” i stavelserne ”ge” og ”ben”).

Carøe citerer F2 for en form ”Freløeff” (d.e. ”Frejerslev”) under den 3. januar 1587, men her er der desværre tale om nok en citationsfejl hos Carøe 1873, idet der hos F2 står ”freløff”. Til gengæld er der belagt andre ”øe”-holdige former med ”-løe” / ”-løeff” som efterled såsom ”intløeff” (d.e. ”Enslev”), ”werløeff” (d.e. ”Vejerslev”), ”werløe” (d.e. ”Vejerslev”), ”syrløeff” (d.e. ”Sigerslev”) og ”fressløe” (d.e. ”Frejerslev”). Stednavneefterleddet ”-lev” er i nudansk kortvokalisk. F2’s ”e” i ”-løe” / ”-løeff” kunne måske være en indikation af at efterleddet på et tidspunkt, hvor sammensætningen af forleddet og efterleddet var af en mere løs natur, havde langvokalisk stød.

I en række tilfælde, hvor nudansk har lang stødholdig vokal, markerer F2 ikke dette med tilføjelse af ”e” efter den pågældende vokal, jf. ”adel” (d.e. ”adel”), ”dro” (d.e. ”drog”), ”toch” (d.e. ”tog”), ”lot” (d.e. ”lod”), ”such” (d.e. ”syg”), ”wyn” (d.e. ”vin”), ”bat” (d.e. ”bad”), ”Aker” (d.e. Åkær), ”radet” (d.e. ”rådet”) osv., hvilket er helt i overensstemmelse med såvel datidens som nutidens praksis, og derfor ikke kan fremkalde nogen undren.

Der er værd at hæfte sig ved at langvokaler, der i nudansk ikke opviser stød, men blot er lange, hos F2 ikke er udstyret med noget efterhægtet ”e”, jf. ”adam” (d.e. ”Adam”), ”fader” (d.e. ”svigerfader” – 7 belæg), ”moder” / ”muder” (d.e. ”svigermoder” – 5 belæg), ”broder” / ”bruder” / ”brode” (d.e. ”broder” – 17 belæg), ”sachger” (d.e. ”sager”), ”vde” (d.e. ”ude”), ”hawent” (d.e. ”haven”), ”brewe” (d.e. ”breve”), ”rude” (d.e. Rude”), ”schude” (d.e. ”skude”).

Det moderne danske stød er karakteriseret ved ufuldstændigt lukke i stemmelæberne464. Denne tilstand er af nyere dato og formentlig opstået som en 464 De nedenfor gengivne oplysninger om stødet og dets udforskning og historie har jeg hentet fra Lars Brinks fornemme gennemgang af stød, tryk og tonegang i dansk i DSH 2: 229-254.

317

gradvis afvikling af den tilstand af stødet, der efter alt at dømme herskede for ca. 150 år siden og før, hvor stødet var karakteriseret ved fuldstændigt lukke i stemmelæberne. Disse tilstandsoplysninger kan udledes af diverse samtidige stødbeskrivelser fremlagt af en række professionelle danske såvel som udenlandske fonetikere som Henry Sweet, Eduard Sievers, Karl Verner, Otto Jespersen, Henrik Abrahams, Eli Fischer-Jørgensen og Pia Riber Petersen fra 1873/1874 og frem til nutiden. Allerede i 1743 gav daværende universitetspedel Jens Pedersen Høysgaard (1698-1773) som den første en yderst kompetent beskrivelse af det danske stød herunder tilstedeværelsen af det såkaldte stødefterslag i langvokaliske stødholdige stavelser, som F2 øjensynligt også ca. 175 år tidligere har været opmærksom på.

Stødets opkomst i dansk som en videreudvikling af det fænomen / den ordtone, der i norsk og svensk kaldes akcent 1, ansættes nu om dage normalt tidligst til efter år 1200 og mere præcist til ca. 1350, om end der både har været fortalere for en urnordisk opkomst af stødet før år 800 og en senmiddelalderlig opkomst af stødet i perioden 1450-1550. Ingen af disse meget forskellige tidsgrænser kan rokke ved at der må været stød på F2’s tid og at det har været så iørefaldende, at amatørfonetikeren F2 har fundet anledning til at notere det indirekte i dets mest markante form i de stødholdige langvokaler ved at forsyne (mange af) disse med sit selvopfundne efterslags-”e”. § 24) F2’s anvendelse snart af endelsen ”-it” (evt. skrevet ”-yt”, jf. § 3), snart af endelsen ”-et” i præteritum (modsvarende nudansk ”-ede” / ”-te”), i præteritum participium passiv, i bestemt form sg af neutrumsubstantiver samt i den pronominelle neutrum singularis-form ”intet”: ”-it” ”barnit” (d.e. ”barnet” – bestemt form sg neutrum), ”besstyllyt” (d.e. ”bestilte” – præteritum), ”bewillit” / ”bewyllit” (d.e. ”bevilgede” – præteritum), ”far schrewyt” (d.e. indbudt skriftligt” – præteritum participium passiv), ”hullit” (d.e. ”hyldet” – præteritum participium passiv), ”musstrit” (d.e. ”mønstrede” – præteritum), ”rae hussit” / ”raehussyt” (d.e. ”rådhuset” – bestemt form sg neutrum), ”rygyt” (d.e. ”riget” – bestemt form sg neutrum), ”scholttyt” (d.e. ”slottet” – bestemt form sg neutrum), ”schykit” (d.e. ”skikket” = ”sendte” – præteritum), ”sorrit” (d.e. ”svoret” – præteritum participium passiv); ”tachserrit” (d.e. ”takserede” = ”ansatte til skat” – præteritum); ”ynttit” (d.e. ”intet” – den pronominelle neutrum

318

singularis-form ”intet”) ”-et” ”boet” (d.e. ”boet” – præteritum participium passiv), ”døet”, d.e. ”død” – præteritum participium passiv), ”fartynchget” (d.e. ”lejede” – præteritum), ”foet” (d.e. ”fået” – præteritum participium passiv), ”lowet” (d.e. ”lovet” – præteritum participium passiv), ”radet” (d.e. ”rådet” – bestemt form sg neutrum), ”tachket … aff … fra” (d.e. ”tog sin afsked fra” – præteritum), ”tallet” (d.e. ”talte” – præteritum).

Jf. en tilsvarende dobbelthed i ældre dansk andetsteds: ”-it” ”fangitt” (d.e. ”fangede” i NN’s tilskrift bagi DKBK’s eksemplar af Dietrich 1565 – præteritum), ”nogenn øxne, penninge och andenn dell, som handt skulle hanum haffve affbeskattit met urette” (Kalkar – opsl. ”Afbeskatte” – præteritum participium passiv), ”affløste dem, som haffde loffuit at gaa slig lange reyser” (Kalkar – opsl. ”Afløse” – præteritum participium passiv), ”bygge husit oc gøre hans mure” (Kalkar – opsl. ”Hus” – bestemt form sg neutrum), ”ieg haffuer intit gaffn aff ham vden harm, hand er aldrj wful” (Kalkar – opsl. ”Ufuld” – den pronominelle neutrum singularis-form ”intet”) ”-et” ”hand stillit sig hofflig oc fanget sig an” (Kalkar – opsl. ”Hoflig” – præteritum), ”fordi mangen en har talet alt for meget af ubesindighed, er hand bleven nød til at tie af vankelmodighed” (Kalkar – opsl. ”Vankelmodighed” – præteritum participium passiv), ”godt at have snibbe rummet fri, naar de ikke vide tyss med oss (hvorfor vi skulle tige)” (Kalkar – opsl. ”Snibberum” – bestemt form sg neutrum), ”hvad G og B i øret blæser dig, i vinden slae det hen” (Kalkar – opsl. ”Øre” – bestemt form sg neutrum), ”dersom ald saadant reffsel oc paamindelse intet vil fruchte” (Kalkar – opsl. ”Revsel” – den pronominelle neutrum singularis-form ”intet”).

En enkelt gang opviser F2 en præteritumform på ”ede”, nemlig det lidt dunkle ”iede”, der uden tvivl er en præteritumform, og hvis betydning er ”jagede” (det drejer som om nogle nyanskaffede engelske hunde, som F2 ”ier” med i dyrehaven).

Jf. også at neutrum singularis-formen af det ubestemte pronomen hos F2 er noteret ”it”, jf. i ældre dansk Kalkar-belæggene ”beuisis synden at være it fald oc en arffuelig fordærffuelse, det er it arffuefald.” (opsl. ”Arvefald”), ”aldrig hugger mand saa lidet it saar, der bliffuer jo effter it ar eller kiende319

maal” (opsl. ”Kendemål”), ”dw skalt gøre it kaaber splinder der faare lige som it garn” (opsl. ”Kobbersplinder).

Jf. også vekslingen mellem endelserne ”es” og ”is” i ældre dansk, der er omtalt i § 33. § 25) F2’s anvendelse af simpelt ”n” svarende til nudansk velært ”n” (d.e. den velære nasal [ŋ]) – i nudansk skrevet ”ng”, jf. følgende eksempler hvor ”n” står i absolut udlyd eller i stavelsesudlyd: ”dredygan” (d.e. ”tredje gang”), ”dren” / ”drent” (d.e. ”dreng” – andet ekspl. med efterhængt stumt ”t”), ”gan” (d.e. ”gang”), ”iun” (d.e. ”Jung”), “konstet” (d.e. “Kongsted”), ”sent” (d.e. ”seng” med efterhængt stumt ”t”), ”wranstrubt” (d.e. “Vrangstrup” ?).

Jf. modsætningsvis følgende eksempler, hvor det velære ”n” skrives ”ng” og enten står antevokalisk eller i stavelsesudlyd: ”enggelsche” / ”enggel­ ssche” (d.e. ”engelske”), ”hengde” (d.e. ”hængte”), ”iungfru” (d.e. ”kammerjomfru”), ”kongen” (d.e. ”kongen”), ”spar pengen” (d.e. ”Sparepenge”). § 26) F2’s anvendelse af ”d” i stedet for ”t” initialt, jf. den svært læselige forbindelse ”drette” (d.e. ”tredje”) i Notat 2 af 15. maj 1572, som er F2’s tilskrift nr. 3 på bagsiden af titelbladet til Biblia 1551.

Tallet ”3” er to gange belagt hos F2 som ”tre” – og altså ikke ramt af samme overgang til ”d” som ”drette”. Formen ”drette” kan vel være opstået under indflydelse af tysk ”dritte” og dermed være en germanisme. § 27) F2’s notation af assimilatorisk betingede ændringer af a) ”dt” til ”tt” / ”t” (eventuelt skrevet ”d” i reflekser af præteritumsformer på ”te”, jf. § 59): ”annefelt” (d.e. ”Anefeldt” / ”Ahlefeldt”), ”begunt” / ”begunte” / ”beguntte” (d.e. ”begyndt” / ”begyndte”), ”beguntyst” (d.e. ”begyndte”), ”falt” (d.e. ”faldt”), ”gesant” / ”gesanter” / ”gesantte” / ”gesantter” (d.e. ”gesandt” / ”gesandter”), ”holt” (d.e. ”holdt”), ”sychgemunt” (d.e. ”Sigismund), ”wlfelt” (d.e. Ulfeldt”).

Jf. tilsvarende i gammeldansk fra Kalkar ”got” (d.e. ”godt” – opsl. ”Sjælesødhed”), ”hantere” (d.e. ”håndtere” – opsl. ”Købmandskab”), ”røt” (d.e. ”rødt” – opsl. ”Hængeltøj”), ”søt” (d.e. ”sødt” – opsl. ”Søvnesød”).

320

b) ”nd” til ”nn” / ”n”: “annerubt“ (d.e. „Anderup“), ”begunne” (d.e. ”begynde”), ”enggelan” / ”englan” (d.e. ”England”), ”ent nu” (d.e. ”endnu”, dvs. ”nd” –> ”n” –> ”n” + stumt ”t”), ”her in” (d.e. ”herind”), ”herremen” / ”herrement” (d.e. ”herremænd”), ”hofsynner” / ”hoffsynner” (d.e. ”hofsinder”), ”hunne” (d.e. ”hunde”), ”høssment” (d.e. ”høvedsmænd / befalingsmænd”), ”kurlant” (d.e. ”Kurland”), ”købment” (d.e. ”købmænd” – det sidste ”t” er F2’s stumme ”t”); ”lenssmant” (d.e. ”lensmand” det sidste ”t” er F2’s stumme ”t”), ”rannerss” / ”ranssner” (d.e. ”Randers”), ”rennerssbor” / ”renssbor” (d.e. ”Rendsborg”), ”schannelbor” (d.e. ”Skanderborg”), ”sennebut” (d.e. ”sendebud”), ”sunnerbor” (d.e. ”Sønderborg”), ”tan” (d.e. ”tand”), ”tynner” (d.e. ”tidender”), ”vnne” (d.e. ”unde”), ”wan” (d.e. ”vand”), ”wynbue holt” (d.e. ”Vindbyholt”), ”wynnerschølgar” (d.e. “Vinderslevgård”), ”wynnersløff” / ”wynnersschøl” / ”wynnerssløff” (d.e. ”Vinderslev”), ”wynnynch” (d.e. ”Vinding”).

Jf. tilsvarende i gammeldansk ”begynne” Kalkar 1976 (d.e. ”begynde” – opsl. ”Formaledide”) og ”unne” Kalkar 1976 (d.e. ”unde” – opsl. ”Bjærkeret”).

Ordformer indeholdende forbindelsen ”nds” kan rubriceres under såvel § 27b som § 27c. c) af ”ds” til ”ss” / ”s”: ”besste” (d.e. ”bedste”), ”elsste” / ”elste” (d.e. ”ældste”), ”gost” / ”guss” (d.e. ”gods”), ”gussbor” (d.e. ”Gudsbord”), ”herress fochget” (d.e. ”herredsfoged”), ”lansskron” / ”lansskronne” (d.e. ”Landskrone”), ”renssbor” (d.e. ”Rendsborg”), ”stassgar” (d.e. ”Stadsgård”).

Jf. tilsvarende i ældre dansk ”beste” Kalkar 1976 (d.e. ”bedste” – opsl. ”Dydeprøve”), og i nudansk ”ridse”, ”bedst”, ”ældst”, ”gods”, ”tudse” udtalt [ˈʁisə], [ˈbεsd] [ˈεlˀsd], [ˈgɔs], [ˈtusə] med DDO-notation.

Ordformer indeholdende forbindelsen ”nds” kan rubriceres under såvel § 27b som § 27c. d) ”ts” til ”s”465: 465

Se tillige vedr. udviklingen af udtalen af efternavnet ”Reedtz” i § 36.

321

”farssdach” og ”himmelfarss” svarende til nudansk ” (Kristi Himmel) fartsdag” og ”(Kristi) Himmelfarts(dag)”. Nu om dage udtales ”t”-et – vel influeret af skriftbilledet – men i lidt ældre dialektbeskrivelser er helligdagsbetegnelsen belagt udtalt uden det pågældende ”t”, jf. Feilberg 18861914 II: 301 spalte 2 linje 48-59 [Kresti hèməlfarsdaw?] (ekspl. fra Elsted i Jylland), ”ranso” (d.e. ”Rantzau”). e) ”ld” til ”ll” / ”l”: ”arrel” (d.e. ”Arild”), ”falt” (d.e. ”faldt”), ”gullenster” (d.e. Gyldenstierne”), ”hal” (d.e. ”Hald”), ”holle” (d.e. ”holde”), ”hulliss” (d.e. hyldes”), ”hullynch” (d.e. ”hyldning”), ”hullit” (d.e. ”hyldet”), ”kallyss” (d.e. ”kaldes” / ”hedder”), ”kollesue” (d.e. ”koldesyge”), ”kollerub” (d.e. ”Kollerup”), ”kollynch” (d.e. ”Kolding”), ”kullekul” (d.e. ”Kollekolle”), ”rosschil” / ”rosschyl” (d.e. ”Roskilde”), ”stalbroder” (d.e. ”staldbroder”), ”sefel” (d.e. ”Seefeldt”), ”tollent” (d.e. ”tolden”), ”toller” (d.e. ”toldere”), ”torril” (d.e. ”Torrild”), ”truegewel” (d.e. ”Tryggevælde”).

Fænomenet findes også belagt andetsteds i ældre dansk, jf. Kalkar ”vor tollere paa same fiskeleye” (d.e. ”tolder” – opsl. ”Toldere”), ”vdi Danmarck vaar saa stor hunger, at kongen, der hand skulle holle iule afften vdi stor madtrang” (d.e. ”holde” – opsl. ”Madtrang”), ”koenn och pinckenn icke endt tha wor komenn for Kolling” (d.e. ”Kolding” – opsl. ”Pinke”), ”tag hylle vand en halff pot” (d.e. ”Hyldevand” – opsl. ”Hyldevand”). § 28) F2’s udskydelse af udlydende ”g” i ”kry” / ”krye” svarende til nudansk ”krig”, hvis udlydende ”g” enten kan udtales eller udelades, jf. udtaleangivelsen [kr̥i?ɋ ell. (alm.) kr̥ i?] i ODS. Jf. tillige i ældre dansk ”kri” hos Kalkar i belæggene ”viste mand inted aff kri eller feigde” (opsl. ”Krig”) og ”der med angick den languarige troianske kri” (opsl. ”Angå”), ”bleff hand aff anden addel actet for den, som vaar wduelig baade i kri oc politi” (opsl. ”Politi”). § 29) F2’s udskydelse af blødt ”d” a) i udlyd / stavelsesudlyd efter vokal: ”bastue” (d.e. ”badstue”), jf. også Kalkar-belægget ”2 ß til bastue penning” (opsl. ”Ba(d)stuepenning”), ”tye” (d.e. ”tid”) svarende til nudansk ”tid”, hvis ”d” også ses udskudt i lidt ældre dialektbeskrivelser over jysk, jf. [de æ po dæn høw ti?] (d.e. ”det er på høje tid”) (Feilberg 1886-1914: 322

III 787 spalte 2 linje 52-53 (lydskrift tillempet eksemplet, der er fra Søvind ved Horsens), ”rae hussit” / ”raehussyt” / ”rahuss” (d.e. ”rådhuset” / ”rådhus”), der vel står for en udtale i stil med [råhuset] / [råhus], der lader sig jævnføre med sammenlignelige forbindelser indeholdende forleddet ”råd” i jyske dialekter, jf. Feilberg [råmąj] – d.e. ”rådmand”, [råwil] – d.e. ”rådvild”. b) mellem vokaler: ”bedach” (d.e. ”bededag”), ”bedachge” (d.e. ”bededage“). Overgangen ”bededach” –> ”bedach” hos F2 lader sig sammenligne med gengivelserne af ordet ”bededag” i Feilberg som [bedaw], [bedå] og [beda] (opslag ”Bededag”), og med gengivelserne af ”Store Bededag” som [stu beda] (opsl. ”Bededag”), og ”hellig bededag” som [hælə beda]] (opsl. ”hellig bededag”) i Tillægget til Feilberg, ”boe” (d.e. ”begge”), ”harsshe” (d.e. ”Harrishøj” – ”he” kommer af ”hede”), ”nenscho” (d.e. ”Nedenskov”), ”onsse” (d.e. ”Odense”), ”raet” (d.e. ”rådet”), ”tynner” (d.e. ”tidender”); c) mellem vokal og ”l”: ”welle” (d.e. ”Vejle”) – en form, der har paralleller i ældre belæg som ’’Welleis’’ (1326) og ’’wele’’ (1544-45) (DS 8: 1), og vel repræsenterer en (østjysk) overgang ’’ð” –> ”0”, altså [veðle], jf. den i 1326 belagte form ”Vedle” (DS 8: 1) –> [velle], jf. de netop nævnte former ”Welleis”, ”welle” og ”wele”.

Overfor denne ”0”-udvikling af [ð] står så den velkendte udvikling ”ð” –> ”j”, som kendes i det moderne bynavn ”Vejle”, der lokalt udtales / udtaltes [væjəl] / [væjl] (DS Vejle Amt: 1) med det udlydende ”e” underkastet jysk apokope.

Moderne århusiansk kender f.s.v.a. udviklingen af blødt [ð] både overgangen 1) ”ð” –> ”j” og den af F2 praktiserede endnu mere radikale overgang 2) ”ð” –> ”0” (eventuelt med overgangen ”ð” –> ”j” som mellemtrin466), jf.

1) [ga·j] for ”gade”, [ga·jer] for ”gader”, [ujmærket] for ”udmærket”, [betø’j] for ”betød”, [gra’j] for ”grad”, [råjhu’set] for ”rådhuset”’, [grø’j] for ”grød”, [maj] for ”mad”, [må·j] for ”måde”, [moj’n] for ”moden”, [åptræ·j] 466 F2’s ”weent” (d.e. ”vejen” + stumt ”t”), og F2’s ”eert” (d.e. ”Ejer”). hvor ”j” mellem to vokaler er faldet bort, demonstrerer – muligvis – at overgangen ”ð” –> ”j” –> ”0” kan have inddraget forbindelser indeholdende et ”j”, der ikke går tilbage til ”ð”, i udviklingen.

323

for ”optræde”, [stæj’e] for ”stedet”, [vijer] for ”videre”, [slajerhangk] for ”sladderhank”, [sjokola·j] for ”chokolade”, [skuj] for ”skud”, [mij’ler] for ”midler”, samt 2) [ga·e] for ”gade”, [ga·er] for ”gader”, [sme’en] for ”smeden”, [bla’et] for ”bladet”, [ti·lier] for ”tidligere”, [fre·li] for ”fredelig”, [ke’] for ”ked”, [dø·] for ”døde”, [fåne·n] for ”forneden”, [he’] for ”hed”, [ty·li] for ”tydelig”, [u· på fe’et] for ”ude på Fedet”, [sokola·] for ”chokolade”, [nø’en] for ”nødden”, [ski·ke·li] for ”skidekedelig”, [væ·] for ”vædde”.

Overgangen ”ð –> j” kendtes også for indtil for ikke så mange år siden i københavnsk, jvf. det i Bom og Krener 1959: 17 sagte: ”Denne udvikling er særlig påagtet i københavnsk (””uje” på ”gajen””), som en af denne sprogforms mest berygtede og foragtede træk ...”. Fænomenet ses skriftligt belagt i københavnske ”fonetiske” undertekster til en række vittighedstegninger i tidsskriftet ”Punch”, jvf. ”æjer” ( –> æder)(”Punch 19. november 1885”), ”Kærlihej” (<– kærlighed) og «Urkeje» (<– urkæde)(”Punch 28. april 1881”) samt ”Guj” (<– Gud)(”Punch 3. august 1882)(alle Punch-eksemplerne hentet fra Bom og Krener 1959: 13, 17, 30).

Skuespilleren Osvald Helmuth benyttede også dette dialektale træk, når han spillede arbejderroller (her var det ikke så væsentligt om den ”spillede” arbejder var københavner), jvf. udtalen [nej] (<– ned) og [tuj] (<– tud) i rollen som skraldemanden Alfred Doolittle i musicalen ”My Fair Lady” (dansk opførelse 1960). Det er værd at hæfte sig ved at udtalen af ”ð” som ” j” kommer til udtryk i den officielle stavemåde af Vejle bys navn – et fænomen der også genfindes andetsteds i landet ved stednavne i egne, hvor en identisk lydovergang har gjort sig gældende: ”Lejre” (belagt som ”Lethre” i Lejrekrøniken), ”Hejninge” (belagt som ”Hithning” i Århusbogen) og ”Vojens” (i det 15. århundrede belagt som ”Wodens”).

Eksemplerne i § 29 er bl.a. hentet fra DS Vejle Amt 1944: 1; Arboe & Schoonderbeek Hansen 2009: 75; Nielsen 1953: 226-227; Bom & Krener 1959: 17-18; Jørgensen 1994 samt DS-databasen. § 30) F2’s anvendelse af ”t” i forlyd i ”tet” (d.e. ”det”); denne form og den tilsvarende ”thet” er talrigt belagt i ældre dansk, jf. Kalkar f.s.v.a. ”tet”: ”mand mo oc ey bridhæ barken met iern, skedæ tet, ta behullæ han ey sin døyg” – opslag ”Bark”, ”tet sker oc skelden467, at hetningæ selliæ cristnæ 467

324

Der menes vel ”sjelden”.

purt ok wblandet balsamum, the pleyæ io tel foren ath blandeth oc forskalketh” – opsl. ”Forskalke” og ”viij myn fattiigh børn konde tet ygien løse for en skelligh peninghe” – opsl. ”Igenløse” og f.s.v.a. ”thet”: ”kalles thet at væræ bagmalseed” – opslag ”Bagmålsed”, ”thet schule konning ok righens men strax, første thet forkerdh ok forkyndughet worther, forstyre” – opsl. ”Forkynduge” og ”thet hielper for lichwerchmes soot” – opsl. ”Likværkme”. Se videre GDG V: 146-147. § 31) F2’s stavemåde ”ymellum” / ”y mellum” med udlydende ”um” i stedet for nudansk ”em”. Beslægtede stavemåder hermed er velkendte fra ældre dansk, jf. Kalkar ”det vi hafve imellum hænderne” (opsl. ”Imellum (emellem)”), ”haue kerlicheth samfelde j mellum jdher” (opsl. ”Samfæld”), ”trette oc delle, thennom emellom var” (opsl. ”Imellum (emellem)”), ”døem e mellom thesse quinner alle” (opsl. ”Imellum (emellem)”), ”dømmer imellom” (opsl. ”Imellum (emellem)”), ”kenness ath haffue giorth reth marskel oc skowffskel i mellom Gwnnetuet oc Orebodhe” (opsl. ”Imellum (emellem)”). § 32) F2’s anvendelse af nominativformen af månedsnavnene i deres latinske form ved datoangivelser fremfor den mere ”kancellikorrekte” genitivform, jf. ”iannuarius” (2x), ”maius” (2x), ”aprilis” / ”aprilys” (2x), ”november” og ”december”. Det skal dog medgives at formerne ”aprilis” / ”aprilys” lige så godt kunne være genitivformer. § 33) F2’s anvendelse af genitiv-former på ”-is” (hvor nudansk har ”-es”) og af passive verbalformer på ”-is” (hvor nudansk ligeledes har ”-es”), jf. b) possessivpronominer på nudansk ”es” (”jeres”, ”deres”, ”vores” og ”hendes”) – hos F2 belagt med endelsen ”is”, jf. ”derriss” / ”derrist”; b) genitiv singularis af substantiverne på nudansk ”es” (”herres”, ”fogdes”, ”pfalzgreves” og ”piges”) – hos F2 belagt med endelsen ”is”, jf. ”herris” / ”herriss”, ”fodyss”, ”palssgrewyss”og ”pygyss”; c) passive former af verber på nudansk ”es” (”håbes”, ”hyldes”, ”kaldes”, ”skilles”, ”føres” og ”begyndtes”) – hos F2 belagt med endelsen ”is”, jf. ”hobist”, ”hulliss”, ”kallyss”, ”schyllis”, ”førrist” og ”beguntyst”.

I ældre dansk ser man en veksling mellem former på ”is” og former på ”es”, jf. følgende Kalkar-belæg refererende til ovennævnte punkter a, b og c: 325

a) ”hun mett hindis wenners indbewilling war giffuen udi ecteskaff” (opsl. ”Indbevilling”), ”hans majt. fulde selff deris ljg til deris nedersættelsis sted” (opsl. ”Nedersættelssted”) og ”Guds naadis tilvendelse staar paa voris omvendelse” (d.e. ”nådes” – opsl. ”Tilvendelse”) – former på ”is” – overfor ”fands wtj hindes ponng enn barnnenagell” (opsl. ”Barnenagl”), ”som deres ære tro oc deres anborne segel hafve for hannem udsat” (opsl. ”Anbåren”) og ”ved vores naadigste herres gode raad og velbetænkning” (opsl. ”Velbetænkning”) – former på ”es”; b) ”naar du vil gaa ind i huset igennem gadis døren, da staa stille i forstuen oc see paa fremgaflen” (d.e. ”gades” – opsl. ”Framgavl”), ”som her met denne salige fruis ligs process er skeet” (d.e. ”frues” – opsl. ”Lig(s) proces”), ”samme gaardtt och goudtz skiøde till samme skolis stifft” (d.e. ”skoles” – opsl. ”Stigt”) og ”Guds naadis tilvendelse staar paa voris omvendelse” (d.e. ”nådes” – opsl. ”Tilvendelse”) – former på ”is” – overfor ”myn herres smasind till eeth skioldlæder” (opsl. ”Skjoldlæder”), ”engelst til min frues sperwogen” (opsl. ”Spærvogn”), ”prise Guds uudsigelige naades velgærning” (opsl. ”Uudsigelig”) og ”haffuer hun Herluffsholms skoles fundatz stadfest och vill festeligen och uigienkallidt holdit haffue” (opsl. ”Fæstelig”) – former på ”es”; c) ”oerhøns og federhøns, hvilke vi ville at skall affblesis aff Niels Kock” (d.e. ”afblæses” = ”skydes” – opsl. ”Afblæse”), ”maa ey en bogstav fra begyndelsen eller fra enden paa ordet afftagis” (d.e. ”borttages” – opsl. ”Aftage”) og ”køb oc sal skulle vden al argelist (sine dolo malo) begyndis” (d.e. ”begyndes” – opsl. ”Argelist”) – former på ”is”- overfor ”saa adt thenisten begyndes saa bethimen dags” (opsl. ”Betimen”), ”huat ther han skuldhe athaues, thet vistæ han ey” (opsl. Adhaves”) og ”ieg kendes meg at haffue magladt oc nu maglegger fra meg tiil Dyderic Hemmingssen Quitzou alld myn andell” (opsl. ”Mag(e)lægge”) – former på ”es”.

Jf. også vekslingen mellem endelserne ”et” og ”it” i ældre dansk, der er omtalt i § 24. § 34) F2’s anvendelse af digrafen ”ff” i opr. postvokalisk position svarende til nudansk ”v”: ”beloff” (d.e. tilnavnet ”Belov”), ”bleff” (d.e. ”blev”), ”breff” (d.e. ”brev”), ”entschelff” (d.e. ”Enslev”), ”fyede breff” (d.e. ”fejdebrev”), ”gaff” (d.e. ”gav”), ”haderscheffl” / ”haderschelff” / ”hadersscheff” / “hadersschelff“ 326

/ ”hadderffles“ / ”hadderscheffl” / “hadderschelff” / ”haddersscheff” / ”haddersscheffl” / ”haddersschelff” / ”hadderssleff” (d.e. „Haderslev“), ”intløeff” (d.e. ”Enslev”), ”køben haffn” (d.e. ”København”), ”wynnersløff” / ”wynnerssløff” (d.e. ”Vinderslev”).

Sml. tilsvarende eksempler fra ældre dansk hos Kalkar: ”gaff” (d.e. ”gav” – opsl. ”Ængstighed”), ”sleff” (d.e. ”slev” – opsl. ”Kobberslev”), ”dreff” (d.e. ”drev” – opsl. ”Sø[u]skendebarn”), ”haff” (d.e. ”hav” – opsl. ”Ugæstsom”), ”ræff” (d.e. ”rev” – opsl. ”Gruselig”), ”tiuff” (d.e. ”tyv” – opsl. ”Tjuv”), ”røff” (d.e. ”røv” – opsl. ”Røv”), ”kiercketyuff” (d.e. ”kirketyv” – opsl. ”Kirketjuv”), ”liff” (d.e. ”liv” – opsl. ”Egen”), ”behoff” (d.e. ”behov” – opsl. ”Behov”).

Forbindelsen ”ff” kan også stå for et dobbeltskrevet ”f”, jf. i almanakkerne ”aff” (55 belæg). § 35) F2’s skrivemåde ”petter” svarende til nudansk ”Peder” / ”Peter”.

Uagtet dedikationsmodtageren Peder Reedtz i eftertiden normalt er kendt under fornavnet ”Peder”, blev han i sin samtid som regel omtalt på skrift med ”t”-holdige – ofte mere tyskklingende – varianter af det pågældende fornavn, jf. ”Petter” (SjT 13: 256b under den 21. marts 1577), ”Petther” (SjT 14: 154a under den 31. december 1578), ”Peitter” (SjT 14: 351a under den 29. juli 1580), ”Peither” (SjR 12: 140b under den 18. december 1580), ”Peiter” (SjT 14: 429b under den 27. januar 1581), ”Pether” (SjT 15: 451b under den 27. december 1584) og ”Peter” (FT 1: 407b under den 13. januar 1586). Men også formen med ”d” ses undertiden belagt, jf. ”Peder” (SjR 12: 109a under den 10. august 1580).

F2’s ”Petter” kan evt. også opfattes som en parallel til det i nudansk ikke så sjældent anvendte hypokoristikon ”Petter” af Peter / Peder; F2 anvendte gerne hypokoristika i Almanakkerne, jf. § 23 IV i nærværende kapitel.

Endelig er der også den mulighed at der fra F2’s side er ment ”Peter”, som så blot er skrevet med 2 ”t”’er i stedet for med 1, jf. den ganske almindeligt forekommende skrivemåde ”att” i ældre dansk for ”at”, jf. Kalkar ”att wære eentijd giifftt thet siwnis att wære een foosterlig kierlighed” (opsl. ”Fosterlig”), ”wj thillade neruerindis salttsiuder en saltt hytte till att brende saltt att mue opsette” (opsl. ”Salthytte”) og ”att gøø oc bide som glubende, galne, stoldhunde” (opsl. ”Ståldhund”). Se videre § 22 ovenfor.

327

§ 36) F2’s skrivemåde ”rest” mod normalt ”Reedtz”. Sofus Larsen har læst F2’s gengivelse af Peder Reedtz’ efternavn som ”ress” (Larsen 1921: 36), men det sidste tegn i ordet ligner nu efter min mening mest et F2-”t”, der vil være et fint eksempel på F2’s hyppige anvendelse i udlyd af det postkonsonantiske stumme ”t”, jf. videre ovenstående § 8. Skærer vi det udlydende stumme ”t” fra bliver ”res” tilbage, som jeg vil betragte som et vellykket forsøg på fra F2’s side rent fonetisk at gengive den naturlige danske dagligudtale af efternavnet Reedtz som [re:s], der afviger fra den hyperkorrekte skriftbetingede udtale [re:ts]; udtalen [re:s] med ”s” <– ”dtz” kan jævnføres med udtalen i ældre nudansk (ODS-dansk) af ”eksercits” som [ægsərˈsis] (v.s.a. [ægsərˈsids]), af ”notits” som [noˈtis] (v.s.a. [noˈtids]), og af ”visitats” som [visiˈta?s] (v.s.a. [visiˈta?ds])468. I tidlige belæg af navnet ”Reedtz” i Kancelliets protokoller ses efternavnet også skrevet uden ”dt”, jf. ”Reyß” (SjT 12: 265b under den 27. april 1574) og ”Reiß” (SjT 14: 429b under den 28. januar 1581). Omdannelsen af ”dtz” udtalt [ts] til [s] kan vel lettest forklares som en eliminering af et ”ubekvemt” [t] foran [s], som kan jævnføres med elimineringen af blødt ”d” [ð] foran [s] i ord som ”fødsel” og ”tidsnok” på nudansk. Jf. også de i § 27d ovenfor nævnte F2-eksempler ”farssdach” og ”himmelfarss”, hvis ”ss” (= ”s”) er opstået af ”ts”.

For god ordens skyld og for at få alle muligheder med skal man endelig være opmærksom på at skrivemåden ”rest” lige så vel kan udspringe af F2’s staveforstyrrelse, der ikke så sjældent manifesterede sig i dysgrafiske metateser (ordblindhedsbetingede tegnombytninger på skrift, her metatese I), således at forstå at han egentlig har villet skrive ”rets”, men i kraft af sit dysgrafiske problem har byttet om på ”t” og ”s”, hvilket så har givet ”rest”, jf. videre § 4c i nærværende kapitel. § 37) F2’s manglende notering af udlydende ”g” efter ”er”, ”or” og ”ur”, der indicerer at han ikke har udtalt noget ”g” i disse forbindelser ligesom 468 Jf. også den i nudansk stadig eksisterende unormerede udtale af ordet ”sideværts” som [ˈsideværs] (v.s.a. [ˈsideværts]). Influeret af den [t]-løse unormerede udtale ses ordet undertiden også – lige så unormeret – skrevet ”sideværs” henholdsvis ”sidevers”. I nudansk udtales ”eksercits”, ”notits” og ”visitats” – vel under indflydelse af de skrevne former – udlukkende [ægsərˈsids], [noˈtids] og [visiˈta?ds]). I ordet ”assistens”, der kommer af tysk ”Assistentz”, og oprindeligt er indlånt i denne form – altså ”Assistents”, er [ts] også blevet reduceret til [s], men her har man taget skridtet fuldt ud og også fjernet ”t” i den skrevne form, hvorfor udtalen af ordet stadig er [asiˈsdæn’s], i f.eks. ”Assistens Kirkegård”, som det nærmest anses for helligbrøde at udtale med [t], altså [asiˈsdænts].

328

man heller ikke gør i nudansk talesprog. Hans skrivemåde er altså fonetisk.

Samme skrivemåde uden udlydende ”g” genfindes i brevkopi af 2. november 1580 i JT 2: 179b, hvor stednavnet ”Skanderborg” er stavet ”Schanderbor” af en af Danske Kancellis medarbejdere.

F2-belæggene er følgende: ”classhønbar” (d.e. ”Claus Hønborg”), ”derssbor” (d.e. ”Frederiksborg”), ”dronninchbor” (d.e. ”Dronningborg”), ”flenssbor” (d.e. ”Flensborg”), ”fredersbor” / ”frederssbor” (d.e. ”Frederiksborg”), ”harwer bert gar” (d.e. ”Havrebjerggård” som er F2’sk for ”Havreballegård”), ”helsynchbor” (d.e. ”Helsingborg”), ”hønbar” / ”hønbor” / ”hønburt” (d.e. ”Hønborg”), ”kronbor” / ”kronebor” / ”kronnebor” (d.e. ”Kron(e)borg”), ”mechkebor” / ”mechkelbor” / ”megkelbor” (d.e. ”Mecklenburg”), ”nuebor” / ”nuebar” (d.e. ”Nyborg”), ”pass ber” (d.e. ”Parsberg”), ”rennerssbor” / ”renssbor” (d.e. ”Rendsborg”), ”schanddelbor” / ”schandelbor” / ”schandelbro” / ”schannelbor” (d.e. ”Skanderborg”), ”seggeber” (d.e. ”Segeberg”), ”strassburt” (d.e. ”Strasburg”), ”sunnerbor” (d.e. ”Sønderborg”), ”sylkebor” (d.e. ”Silkeborg”), ”worrenbor” (d.e. ”Vordingborg”), ”wybor” / ”wyebor” (d.e. ”Viborg”).

F2’s tyske stednavne ”strassburt” (d.e. ”Strassburg”) og ”seggeber” (d.e. tysk ”Segeberg”) er blevet behandlet på samme måde som de danske forbindelser på ”org” / ”erg”.

Jf. tillige at ”g” i nudansk (normalt) udtales i ”bjerg” / ”borg” som isolerede ord (jf. ODS-udtalerne [bjɐ̤r’ɋ] og [bωr’ɋ], men ikke i sammensætninger (typerne ”Fuglebjerg”, ”Frederiksberg” og ”Skanderborg”).

I 4 tilfælde udelader F2 udlydende ”r(g)” i efterleddet ”borg”, jf. ”schanderbo” (almanakoptegnelse af 19. oktober 1583), ”kronebo” (almanakoptegnelse af 15. marts 1584), ”schandelbo” (almanakoptegnelse af 16. april 1584) og ”kronnebo” (almanakoptegnelse af 4. juni 1587). Jeg vil betragte disse stavemåder som lidt tilfældige afvigelser, der ikke er udtryk for nogen generel tendens. Der er nemlig belagt mere end 150 eksempler på sted- og personnavne af denne type, der udlyder på ”r” og altså kun har mistet ”g”. § 38) F2’s anvendelse af tegnene ”e”, ”o” og ”ø” alene i forbindelser, der modsvarer nudansk ”ow” / ”ov” / ”au” / ”ev” (”ø”) ”andersscho” / ”anderscho” / ”antdersscho” (d.e. ”Antvorskov”), ”bolo” (d.e. ”Below”), ”brochscho” (d.e. ”Boskov”), ”farschre” (d.e. ”indbød 329

skriftligt” / ”inviterede”), ”fressløe” (d.e. ”Fregerslev”), ”hogar” (d.e.

“Hovgård”), ”ielscho” (d.e. ”Jelskov”), ”lerscho” / “lersscho” (d.e. ”Lejrskov”), ”lostrupt” (d.e. ”Loverstrup”), ”nenscho” (d.e. ”Nedenskov”), ”ostrubt” / ”osstrubt” (d.e. Ovstrup”), ”ransso” / ”ranso” / ”rantzo” (d.e. ”Rantzau”), ”rewentlo” (d.e. ”Reventlow”), ”scho” (d.e. ”skov”), ”schobo” (d.e. ”Skovsbo”), ”schossgar” (d.e. ”Skovsgård”), ”schre” (d.e. ”skrev”), ”sokammer” (d.e. ”sovekammer”), ”toscho” / ”tosscho” (d.e. ”Tovskov” – med 2 gange ”ov” gengivet af F2 med ”o”), ”wartto” (d.e. ”Vartov”), ”wynnersschøl” / ”wynnerschølgar” (d.e. ”Vinderslev” / ”Vinderslevgård”, dvs. ”øl” <– “lø” <– “løv”).

Muligt er det, at F2 med ”o” og ”e” (uden efterfølgende ”v” / ”w”) har villet gengive tilsvarigheden til diftongerne [ωu] og [eu], der optræder i de pågældende ord på nudansk på nær i tilnavnet ”Rantzau”, der nu om dage udtales med [au] til sidst – [ˈransau], men har haft en udtale med [ωu] til sidst, altså [ˈrαnsωu] (ligesom ”Reventlow” og ”Bülow” stadig har det).

En enkelt gang ses ”Antvorskov” også overleveret med udlydende ”o” alene i DS: ”Andwarsco”, jf. parallelt hermed det under pkt. 2 til almanakoptegnelse af 11. marts 1583 (F2’s form ”lerscho”) citerede belæg ”Lerskoo” fra DS (opsl. ”Lejrskov”).

Også Ausl. Reg. kan opvise et enkelt eksempel, nemlig ”Anderscho” (Ausl.

Reg 1559-1562: 410b). Men det afspejler muligvis tysk udtale af udlyden ”ow”, nemlig som [o:], jf. personpropriet ”Bülow”, der på tysk udtales [by:lo:] eller stednavnet ”Pankow” (Berlinsk bydel), der udtales [panko:].

At denne udtaleregel har haft gyldighed på F2’s tid indiceres af stavemåden ”Anderscho” om ”Antvorskov” i Fabian zu Dohnas (1550-1621) tysksprogede selvbiografi (Krollmann1905: 59 i tilknytning til fodnote 5)469.

Ellers er efterleddet ”skov” i stednavnet ”Antvorskov” i såvel de danske som de tyske kilder altid udlydende på mere end ”o” alene: ”ow” / ”ou” / ”ogh” / ”ouff” / ”oogh” / ”og” / ”off” / ”ough” / ”oug” / ”ogh” / ”ow” / ”ov” / ”aw” / ”au” eller ”auw”.

Den sidste del af forleddet ”*andwarth” i ”Antvorskov” er belagt i mange varianter på dansk gennem tiderne. Fælles for de fleste af disse varianter er at de indeholder en ”wor” / ”uor” / ”vor” / ”wur” eller ”war”-holdig tegnføl469 Om Fabian von Dohna og hans rejse til Danmark i anledning af broderen Christoffers død, se Christensen 2021: 155 ff.

330

ge, jf. eksempelvis følgende eksempler fra DS: ”Andwortheschogh”, ”Andtuorschouff”, ”Antvordskow”, ”Andwurtzhoogh” og ”Andwarthescogh” og fra Danske Kancellis brevbøger ”Andtuorskouff” og ”Andtworschouff”.

Men der findes også eksempler – men færre – på at denne tegnfølge fremtræder som ”er”, jf. eksempelvis fra Danske Kancellis protokoller ”Anderskoff” og ”Anderschouff” og fra DS ”Anderschouff” / ”Anderschow” / ”Anderschowe” og ”Anderskov”.

Tegnfølgen ”er” er til gengæld den eneste vi møder hos F2, og den er også den eneste vi finder i de på tysk affattede dateringer i Tyske Kancellis protokoller, jf. eksempelvis ”Anderschow” i Ausl.Reg 1579-1581: 159a – skrivelse af 23. oktober 1580 (der er belagt mere end 125 eksempler med tegnfølgen ”er” i Ausl. Reg. fra den periode F2 var konge).

Stavemåden ”wynnerschølgar” for “Vinderslevgård”, med et “øl”, der uden dysgrafisk metatese I ville have heddet “lø”, og stavemåden “fressløe” (d.e.

“Fregerslev”), hører også med i denne paragraf, således at forstå at “lø” / “løe” rimeligvis står for et [løu›], som F2 så på tilsvarende måde som ved forbindelserne svarende til nudansk “ov” og “ev” har valgt at skrive uden efterfølgende “v” (F2’sk “ff”). § 39) F2’s forskellige skrivemåder for ”Skanderborg” - på den ene side typen med ”l” i medialstavelsen belagt med eksemplerne ”schanddelbor” / ”schandelbo” / ”schandelbor” / ”schandelbro” / ”schannelbor”, på den anden side typen med ”r” i medialstavelsen belagt med eksemplet ”schanderbro”.

Stednavnet ”Skanderborg” er opstået som en sammensætning af forleddet (det rekonstruerede landsbynavn) *”Skandæthorp”470, og efterleddet (appellativet) ”borg”, d.e. *”Skandæthorp” + ”borg” –> *”Skandæthorpborg”, der efterfølgende via forskellige postulerbare mellemled såsom *”Skandt470 Det rekonstruerede landsbynavn *”Skandæthorp” (jf. den i 1176 belagte form ”Sklandethorp” – der vel er en fejlskrivning for ”Skandethorp”, idet ingen belæg af stednavnet ellers indeholder den initiale forbindelse ”skl”) har via mellemled såsom ”Skandthorp” / ”Skandtorp” (jf. de omkring 1300 belagte former ”Scandthorp” og ”Skandthorp”) og ”Skanderop” (jf. den endnu i 1605 belagt form ”Skanderop”) udviklet sig til formen ”Skanderup” (der allerede ses belagt i 1573).

Navnet ”Skanderup” genfindes i vor tid i Skanderborg by i sognenavnet ”Skanderup Sogn”, i kirkenavnet ”Skanderup Kirke” og i gadenavnet ”Skanderupgade” (jf. DS 12: 12, 97-98), jf. videre byg­ ningsnavnet ”Skanderuphus” (på Banegårdsvej i Skanderborg) og vandløbsnavnet ”Skanderupbækken” – ligeledes i Skanderborg.

331

horpborg”471 og *”Skandorpborg”472 har udviklet sig til det nu eksisterende ”Skanderborg” (noteret som [sganəˈbωrə]473 med tryk på efterleddet ”borg” af dr.phil. Kr. Møller omkring midten af 1900-tallet – ligesom i ”Vordingborg”, ”Dronningborg”, ”Helsingborg” og ”Kalundborg” – afvigende fra den nu om dage gængse udtale (”DSB-udtalen”) af byens navn med tryk på første stavelse)474.

Sonanten ”l” i forleddet i f.eks. den af F2 anvendte form ”schandelbor” (d.e. ”Skandelborg”), som fremgår af dedikationen til Peter Reedtz afbilledet på side 101 i Christensen 2021, kan sprogligt problemfrit forklares som værende opstået ved en regressiv dissimilation (r – r –> l – r) – et lyddifferentierende fænomen, der er kendt fra alverdens sprog475 – i de to ens strukturerede nabostavelser ”der” og ”borg”476, jf. som fuldstændige paralleller hertil den af bl.a. Holberg anvendte (vel fra tysk indlånte) ordform ”balber”477 (d.e. ”barber”) og den i 1975 registrerede dialektale udtale af bynavnet ”Vordingborg” som [vÅlEnbÅ;r], der har udviklet sig af et ligeledes i 1975 registreret [BvÅr;EnHbÅrE] / [vÅrEnHbÅrE], og som en knap så fuldstændig parallel hertil dansk ”pilgrim”, der via tyske mellemformer kan føres tilbage til et tilgrundliggende italiensk (dissimileret) ”pellegrino” (pilgrim) af latin (udissimileret) ”peregrinus” (fremmed, udlænding), hvis 471 Jf. de i DS 12: 12 belagte former ”Skanthorpburg” (13. årh.), ”scandthorpburgh” (1330) og ”Skantorpburgh” (1348).

472 Jf. de i DS 12: 12 belagte former ”Scandorpburg” (1311) og ”Scandorpborgh” (ca. 1400).

473 Her gengivet med tillempet ODS-notation efter DS 12: 12.

474 Jf. de i DS 12: 12 belagte former af ”Skanderborg”-typen fra midten af det 14. årh. og fremefter, eksempelvis: ”Skanderborrig” (1331), ”Schanderborg” (1478 – ca. 1500), ”Skanderburgh” (1479), ”Schanderborch” (1488) og ”Skanderborigh” (1582). I Kancelliets kopibøger og øvrige korrespondence i perioden fra 1551 t.o.m. udløbet af F2’s embedsperiode er former af ”Skanderborg”-typen belagt i et nærmest uoverskueligt antal tilfælde, som jeg vil nøjes med at give et enkelt eksempel på, nemlig det sidste belæg af navnet fra F2’s tid – i forbindelsen ” … Och Attu th[er] epther strax lader th[et]z [d.e.”nogne Støcker Lerritt som wij [d.e. F2] wdenn landtzs haffue bestillett och forschreffuitt Att schulle till Skibs Jndkomme for wor kiøbsted Aarhuß”] hente och føre hid til Skanderborg Och lader th[et]z Schicke wdj god foruaring till widere beskeed … ” i kopi af skrivelse til Claus Glambek i JT 3: 244a, der er dateret Antvorskov den 14. marts 1588 – omkring 3 uger før F2’s død.

475 Om dissimilationer skriver Eli Fischer-Jørgensen i sin Almen fonetik fra 1962 følgende: ” … Det drejer sig oftest om nasaler og likvider … ” og videre om årsagen til dissimilation ” … der er også noget, der tyder på, at man kan have en vis uvilje mod at foretage samme artikulation med kort mellemrum … ” (Fischer-Jørgensen 1962: 90).

476 Om ”g” i ”borg” se ovenfor i stk. 37.

477 Eksempelvis i første Bog, 5. sang, vers 3-5 i Peder Pårs: ”Man Doctor kaldte ham, skiønt han kun var Balbeer // Han dræbte tolvte deel af Øens Folck, ja meer // Med Piller hver et Aar.”

332

to nabostavelser ”re” og ”gri” er lidt forskelligt struktureret, idet den første stavelse indledes af sonanten ”r” alene, medens den anden stavelses sonant ”r” forudgås af en konsonant.

At det er stavelsen ”der” i den oprindelige form ”Skanderborg”, der har udviklet sig til ”del”, medens stavelsen ”borg” er upåvirket af dissimilationen er en indikation af at stednavnet på det tidspunkt dissimilationen fandt sted har været betonet på stavelsen ”borg” (jf. Kr. Møllers i DS netop citerede udtaleregistrering [sganəˈbωrə], samt udtaleangivelsen [sganərˈbår’q] i Hald 1975), idet dissimilationer af denne type i al almindelighed synes at være underlagt en fonetisk mekanisme, der medfører, at det er sonanten i en akcentueret stavelse, der dissimilerer sonanten i en ikke-akcentueret stavelse, jf. ovenstående ”peleˈgrino” <– ”pereˈgrinus” og ”balˈber” <– ”barˈber” (se videre talrige eksempler på fænomenet i Grammont 1939: 272 ff.). ”Skandelborg”-typen, som man undertiden har troet var en særlig F2-form opstået som et udslag af hans dysgrafi478, ses allerede belagt fra første fjerdedel af 1300-tallet og i det mindste ca. 250 år frem, jf. de i DS 12: 12-13 anførte former ”Scandelburgh” (1320), ”Scandelborch” (1332) / ”Scandelborgh” (1343) / ”Skandelborgh” (1417) / ”Skandelburgh” (1459) og ”Skandelborgh Slot” (1461), ”Skandelburg Len” (1468), og ”Skandelborg” / ”Skandellborig” (1544-1545).

Til disse hovedsagelig meget gamle belæg kan føjes de af Danske Kancellis (næppe alle dysgrafisk disponerede) skrivere i de originale kopibøger i perioden fra 1551 helt frem til 1580 i forskelligt omfang479 anvendte former af denne type, hvoraf følgende (ud af 134 umiddelbart fremfundne) skal nævnes: ” … wdj lige maade till Jorgen lycke paa skandelborg … ” (i kopi af skrivelse af 22. marts 1551 i T 3: 303a), ” … hanndt schall were oss … och wor lennsmanndt paa for[skrev]ne schanndelborgh thend som nu er­­­ el­­l[e]r heer effter kommendis word[er] høriig lydiigh och følgagtig … ” (i kopi af skrivelse af 9. august 1554 i R 6: 334a), ” … Albritt gøie att for478 Se fodnote 417..

479 Lokaliteten ”Skanderborg” er til overflod omtalt i Kancelliets protokoller i den periode der omfatter 10-året før F2’s tronbestigelse i starten af 1559 og de efterfølgende 29 år frem til hans død i foråret 1588. Antallet af belæg (der skønsmæssigt ligger et sted mellem 2300 og 2500) vokser med årene i takt med at det middelalderlige Skanderborg Slot bliver omdannet og ombygget til et moderne renæssanceslot og en af F2’s foretrukne og mest permanente residenser, hvilket på det belægsmæssige plan bl.a. giver sig udslag i at belægsantallet i perioden 1571-1588 er 9 gange større end i perioden 1551-1570.

333

4 varianter af stednavnet Skanderborg: øverst “Skanderborg” (SjR 11: 38a, dateret 4/1-1573), næstøverst “skandelborg” (JR 3: 5a, dateret 31/12 1579 – juleårsdateret 1580), næstnederst “Skandenborg” (JT 2: 206a, dateret 31/12-1580 – juleårsdateret 1581) og nederst “skaldelborrg” (T 4: 100b, dateret 1/5-1552).

skicke hiid frann skandelborgh … ” (i kopi af skrivelse af 28. marts 1557 i T 5: 161b), ” … Erich Rosennkranndtzs paa Silckeborg oc Eskell Gøde paa Skanndelborg finge Kong[elig] m[ajeste]ttzs bræff saa Liudendis … ” (i kopi af skrivelse af 6. marts 1560 i T 6: 225b), ” … Dat[um] Skandelborg then xvij decemb[ris] Aar &c mdlxv. ” (i kopi af skrivelse af 17. december 1565 i R 8: 116b), ”Matz Jensens Bestilling paa Kroen for Skandelborg, 334

Saa Liudendis … ” og ”Da[tum] Skandelborg thenn 14. December, Aar &c 1567.” (i overskrift henholdsvis dateringsdel til kopi af skrivelse af 14. december 1567 i R 9: 43a), ” … Claus Glambeck aff Skandelborg … ” og ” …

Stigtens Jndkompst aff Nyeborg leenn och aff Skandelborg, … ” (i kopi af skrivelse af 27. april 1577 i SjT 13: 274a), ” … [Actum] Skandelborg thend v. dag nouembris &c Aar &c mdlxxix. ” (i kopi af skrivelse af 5. november 1579 i FR 1: 579a) og ” … [Actum] Skandellborg thend iij dag Januarij Aar &c mdlxxx. ” (i dateringsdelen af kopi af skrivelse af 3. januar 1580 i JR 2: 6b).

Skandelborg-typen er tydeligvis under afvikling i løbet af den her udstukne lige ved 40 år lange periode for at blive erstattet af ”Skanderborg”-typen: andelen af belæg af ”Skandelborg”-typen falder således støt fra 54% i perioden 1551-1560, via 14% i perioden 1561-1570 og 4% i perioden 15711579 til 3% i perioden 1580-1588, og i 2 delperioder, nemlig 1571-1575 og 1584-1588, har jeg ikke umiddelbart overhovedet kunnet finde belæg for den.

I 1580-1581 dukker en ny variant af stednavnet ”Skanderborg” op – nemlig ”Skandenborg” / ”Schandenborg” i en række dateringsafsnit i JT 2, nemlig i brevkopierne af følgende skrivelser: af 19. november 1580 (”Actum Schandenborg then 19 Noue[m]b[ris] A[nn]o 80.” i JT 2: 181b); af 20. november 1580 (”Actum Schandenborg th[en] 20 Nouembris Aar &c Mdlxxxj [skal være: Mdlxxx]” i JT 2: 182a); af 22. november 1580 (”Actum Schandenborg then xxij Nouembris Aar Mdlxxx” i JT 2: 183a); af 9. december 1580 (”Actum Schandenborg thend ix Decembris Anno Domini 1580” i JT 2: 193a); af 12. december 1580 (”Actum Schandenborg then 12 Decemb[ris] Aar &c Mdlxxx” i JT 2: 196b); af 15. december 1580 (”Actum Schandenborg th[en] 15 Decembris Aar &c Mdlxxx” i JT 2: 196a); af 17. december 1580 (”Actum Schandenborg thend 17 Decembris Aar 1580” i JT 2: 199a); af 31. december 1580 (”Actum Skandenborg thend 31 Decembris Aar epther Christj fødtzell Mdlxxxj”480 i JT 2: 206a); af 18. januar 1581 (”Actum Skandenborg thend xviij Januarij Aar &c [15]81” i JT 2: 216a); af 26. januar 1581 (”Actum Schandenborg thend 26 Januarij A[nn]o 1581” i JT 2: 480 Angivet som det så ofte er tilfældet for skrivelser dateret fra den 25. december t.o.m. den 31. december som ”Juleår” set i forhold til Julens indledning 1. Juledag, og med andre ord med samme årsangivelse som i det kommende kalenderår. I dette tilfælde er der altså stadig tale om kalenderåret 1580.

335

220a); af 26. januar 1581 (”Actu[m] Skandenborg thend 26 Januarij A[nn] o 1581” i JT 2: 220b) og af 13. februar 1581 (”Actum Skandenborg thend xiij Dag Februarij Aar &c Mdlxxxj” i JT 2: 229b). ”Skandenborg”-belæggene minder påfaldende om den i DS 12: 12, 97 citerede isolerede form ”Scandeneborch” fra 1340. Og det er tillige fælles for begge opkomster af ”Skandenborg”-typen, at de er forsvundet næsten lige så hurtigt som de er opstået, hvorfor 1340-belægget da også kun er noteret ved en dato i 1340 (nemlig den 11. februar) og 1580/81-belæggene kun er i omløb fra den 19. november 1580 til den 13. februar 1581.

Da såvel ”Skanderborg”-typen som ”Skandelborg”-typen lader sig dokumentere samtidigt med ”Skandenborg”-typen (såvel omkring 1340 som omkring 1580) vil der i realiteten være 3 forskellige måder at forklare de to – formentlig fuldstændigt uafhængigt af hinanden opståede – lidet stabile opkomster af ”Skandenborg”-typen på, nemlig enten 1) som resultat af en progressiv fjernassimilation (n – r –> n – n)481 i nabostavelserne ”Skan” og ”der” med overgangen ”Skanderborg” –> ”Skandenborg” til følge, eller 2) som resultat af en progressiv fjernassimilation (n – l –> n – n) i nabostavelserne ”Skan” og ”del” med overgangen ”Skandelborg” –> ”Skandenborg” til følge, eller 3) som resultat af en regressiv dissimilation (r – r –> n – r)482 i nabostavelserne ”der” og ”borg” med overgangen ”Skanderborg” –> ”Skandenborg” til følge.

For at gøre billedet af ”Skanderborg”-formernes ganske forskelligartede udviklinger fuldkomment skal det nævnes at man sågar har belagt en form ”skaldelborrg” i maj 1552, jf. adressaten ”Albrett gøye wtj skaldelborrg lenn” i T 4: 100b (rekvisition dateret den 1. maj 1552 i Viborg), hvor der så er tale om en yderligere assimilationstype, nemlig af ”n” i ”Skan” til ”l” efter ”l” i ”del” (n – l –> l – l).

481 Konsonantiske fjernassimilationer er ikke ligefrem hyppigt forekommende fænomener.

Fra dansk kan dog nævnes den lavsproglige udtale af ordet ”socialist” som [ʃoʃaˈlisd] i stedet for [soʃaˈlisd], dvs. (s – ʃ –> ʃ – ʃ), og de lavsproglige udtaler af ordet ”sergent” (der i rigsdansk udtales [sɐ̤rˈʃand]) snart som [sɐ̤rˈsand], dvs. (s – ʃ –> s – s) snart som [ʃɐ̤rˈʃand], dvs. (s – ʃ –> ʃ – ʃ). Jf. ydermere den lavsproglige udtale af dansk ”immun”, der i rigsdansk lyder [iˈmu?n], som [iˈmu?m], dvs. (m – n –> m – m).

482 Jf. tilsvarende i russisk ”некрут” (dialektal form) < ”рекрут” (det betyder ”rekrut”); ordet, der opr. er fransk, er indlånt i russisk snart via polsk (så er trykket på første stavelse) snart via tysk (så er trykket på sidste stavelse).

336

At de forskellige dissimilatoriske og assimilatoriske ændringer er gået i sig selv i det jyske stednavn betyder intet, og vi må gå ud fra at associationen med det oprindelige og stadigt eksisterende ”n”- og ”r”-holdige stednavn ”Skanderup” har overtrumfet de på ingen måde obligatoriske ændringer af navnet til henholdsvis ”Skandelborg”, ”Skandenborg” og ”Skaldelborg”.

F2 benytter sig næsten udelukkende af ”Skandelborg”-former (med ”l”-holdig medialstavelse), der er overordentligt hyppigt forekommende i Almanakkerne (60 belæg), medens jeg indtil videre kun har fundet en ”Skanderborg”-form (med ”r”-holdig medialstavelse) i dem, nemlig under den 19. oktober 1583 (noteret ”schanderbo”). § 40) F2’s manglende sammenskrivning af de enkelte led i sammensætninger ”aff schet“ (d.e. „afsked“), ”dest lygesste” (d.e. ”deslige” / ”desuden”), ”durre hawen” (d.e. ”dyrehaven”), ”ent nu” (d.e. ”endnu”), ”essent bech” (d.e. ”Essenbæk”), ”far schrewyt” (d.e. indbudt skriftligt”), ”far wden” (d.e. ”på nær” / ”undtagen”), ”fruent symtmer” (d.e. ”fruentimmere” / ”damer”, ”fyede breff” (d.e. ”fejdebrev”), ”hadersschlff huss” (d.e. ”Haderslevhus”), ”handelss dach” (d.e. ”forhandlingsdag”), ”hadderss schelf” (d.e. “Haderslev), ”harwer bert gar” / ”hawerber gar” (d.e. ”Havrebjerggård” som er F2’sk for ”Havreballegård”), ”her in” (d.e. ”herind”), ”handelss dach” (d.e. ”forhandling”), ”helsynch ør” (d.e. ”Helsingør”), ”herress fochget” (d.e. ”herredsfoged”), ”himmelfarss dach” / ”hymmel farssdach” (d.e. ”Himmelfartsdag”), hyn anden” (d.e. ”hinanden”), ”kalbue gar” (d.e. ”Kalbygård”), ”knudts bue” (d.e. ”Knudsby”), ”køben haffn” (d.e. ”København”), ”lant grewen” (d.e. ”landgrevens”), ”lantbue tor” (d.e. “Landbytorp”), “løch ager“ (d.e. „Løgager“), ”nue gar” (d.e. ”Nygård”), ”och sae” (d.e. ”også”), ”ower ant wort“ (d.e. „overdraget“), ”palss grewen” (d.e. ”pfalzgrevens”), ”pass ber” (d.e. ”Parsberg”), ”rae hussit” (d.e. ”rådhuset”), ”rech daggen” (d.e. ”retterdagen”), ”ret dach” (d.e. ”retterdag”), ”retter tynch” (d.e. ”retterting”), ”sigus munduss” (d.e. ”Sigismund”), ”sosster sønt” (d.e. ”søstersøn”), ”spar pengen” (d.e. “sparepengene”), ”torrubt gar” (d.e. ”Tårupgård”), ”turkent schat” (d.e. ”tyrkerskat”), ”vnder presebtor” (d.e. ”underpræceptor”), ”wylt brat” (d.e. ”Wildbret”), ”wynbue holt” (d.e. ”Vindbyholt”), ”y mellum” (d.e. ”imellem”), ”øsster gar” (d.e. ”Østergård”), 337

Fænomenet er et ganske hyppigt forekommende træk i F2’s ortografi. § 41) F2’s sammenskrivning af de enkelte led i diverse forbindelser og sammensætninger (f.eks. præpositionsforbindelser og undertiden også forbindelser af for- og tilnavne eller toleddede i nudansk ikke fuldt sammensatte stednavne), der ikke (eller ikke nødvendigvis) sammenskrives i nudansk, jf. eksempelvis de utallige eksempler på skrivemåden ”ydach” i Almanakkerne (der ganske vist er gengivet som ”y dach” i Carøe 1873 for at tilpasse F2’s lydmæssigt logiske stavemåde – ”y” og ”dach” udgør en akcentuel helhed og skal derfor fonetisk opfattes som en tostavelses-forbindelse med tryk på sidste stavelse – efter de ortografiske regler, der var gældende på Otto Carøes tid).

F2-belæggene er følgende: ”alsammen” (d.e. ”alle sammen”), ”classhønbar” (d.e. ”Claus Hønborg”), ”hatssherrit” / ”hatzherrit” (d.e. Hads Herred”), ”helhobt” (d.e. ”hel masse”), ”idach” (d.e. ”i dag”), ”iegmet” (d.e. ”jeg med”), ”iyach” (d.e. ”på jagt”), ”kollesue”483 (d.e. ”den kolde syge” / ”koldesyge”), ”wyetyl” (d.e. ”vi til”), ”ydach” (d.e. ”i dag”), ”yiach” (d.e. ”på jagt”), ”yiesu” (d.e. ”i Jesu”), ”ynat” (d.e. ”i nat”), ”zudennemarch” (d.e. ”zu Dänemark”).

Den sammenskrevne form af tidsadverbiet ”i dag” ses ikke så sjældent belagt i ældre dansk, jf. Kalkar ”havde vi ikke haft den mand i de fifskafts bukser idag” (opsl. ”Fifskaft”), ”er nu idag strengelig tilvaret, at hver holder sine svin, faar, lam og andet kvæg af kirkegaarden” (opsl. ”Tilsvare”), ”bleffue idag alle universitetets supposita opkaldne” (opsl. ”Opkalde”), ”høitideligholdt jeg idag mit ægteskab” (opsl. ”Højtideligholde”). I ODS må belægsantallet siges at være stort, jf. følgende lille udpluk af belæg: ”i Geologien . . forklarer (man) det, der er gaaet for sig i tidligere Jordperioder, gennem det, der stadig kan paavises i Naturen den Dag idag” (opsl. ”Jordperiode”), ”en sådan kampagne (: mod atomvåben) idag må siges at være uaktuel” (opsl. ”Uaktuel”), ”Idag er udkommet: Blandt Bønder. Landsbyhistorier af C.A. Thyregod” (opsl. ”Landsbyhistorie”) og ”Først idag har det begyndt at see efteraarsligt ud.”formen (opsl. ”Efteraarslig”). Der er således intet bemærkelsesværdigt ved F2’s manglende opsplitning af forbindelsen i to 483 Da ”kollesue” (i forb. ”den kollesue”) tillige kan læses ”kolle sue” (dvs. ”den kolle sue”) hos F2 og ”ordet ”koldesyge” også findes sammenskrevet i nudansk, skal eksemplet tages med et vist forbehold.

338

ord. Det er jo også i sammenskrevet form vi kender ordet fra mange andre sprog (hvor det også er en sammensætning af to ord): today, aujourd’hui, heute, сьогодні, hodie, dnes, dzisiaj, šodien, danas, šiandien osv. § 42) F2’s manglende ”j” i ordet ”bjerg” i visse sammensatte navne, jf. ”harwer bert gar” / ”hawerbergar” / ”hawerber gar” (d.e. ”Havrebjerggård” som er F2’sk for ”Havreballegård”). Det manglende ”j” i dette fiktive stednavn kan skyldes analogi med andre (ældre) stednavne med efterleddet ”bjerg” skrevet ”berg” (eventuelt under påvirkning af tysk ”-berg”), jf. følgende ekspl. fra DS: ”Frosbergh”, ”Guldberg”, ”Klingelberg”, ”Lusberg”, ”Rooberg skouff” og ”Aaberg”; som tilnavn er ”Berg” (uden ”j”) velkendt i såvel ældre dansk484 som nudansk; ”pass ber” (d.e. tilnavnet ”Parsberg”). § 43) F2’s skrivemåde ”rossentkrans” med efterleddet ”krans” i stedet for ”krantz”, der må skyldes influering af dansk udtale på det opr. tyske navn. § 44) F2’s skrivemåde ”iorren” med dobbelt ”rr” i stedet for ”rg”, der formentlig er udtryk for et forsøg på lydskriftmæssigt at gengive propriet ”Jørgen” udtalt (som det udtales i daglig tale også i nudansk) uden spor af nogen som helst refleks af ”g”. Jf. tillige ældre skrivemåder af navnet såsom ”Jøren”, ”Jurren”, ”Joren” og ”Jørren” (i patronymet ”Jørrens:”) i DGP I: 340-345 (opslag: ”Georgius”), samt det nudanske fornavn ”Jørn”. § 45) F2’s anvendelse af ”o” svarende til nudansk ”ø” ”born” (d.e. ”børn”), ”dotter” (d.e. ”døtre”), ”dromte” (d.e. ”drømte”), ”iorren” (d.e. ”Jørgen”), ”kobenhan” (d.e. ”København”), ”kollens” (d.e. ”Kölns”), ”kollent” (d.e. ”Köln”), ”kollynch” (d.e. ”kylling” – ældre form ”kølling”), ”schoede” (d.e. “Skødegård”), ”son” (d.e. ”søn”), ”sonner” (d.e. ”sønner”), ”sont” (d.e. ”søn”), ”sorren” (d.e. ”Søren”), ”sosster sønt” (d.e. ”søstersøn”).

Jf. tilsvarende i ældre dansk ”son” i Kalkar-belæggene: ”haffuer hindes son Ninias fridsommeligen regeret” (d.e. ”søn” – opsl. ”Fredsommelig”), og ”tha talæthæ hans son, ther længæ hauthæ thæyd” (d.e. ”søn” – opsl. ”Ti(g) e (tide)”). § 46) F2’s anvendelse af stednavnet ”Havrebjerggård” i stedet for ”Havreballegård”.

484

Jf. belæg som ”Bergh”, ”Berg” og ”Berch” i DGP II: 67.

339

Stednavnet Havrebjerggård er nævnt adskillige gange af F2, jf. Almanak 1583 ”hawerbergar” (under den 7. november 1583), Etzliche Sprüche 1583 (Eksemplar 2) ”harwer bert gar” (under den 9. november 1583), Almanak 1583 ”hawerbergar” (under den 11. november 1583), Almanak 1583 ”hawerbergar” (under den 13. november 1583), Almanak 1584 ”hawerber gar” (under den 6. januar 1584), Almanak 1584 ”hawerber gar” (under den 3. juni 1584) og Almanak 1587 ”hawerbergar” (under den 17. marts 1587 – rettet fra hawergar til hawerbergar) .

Sofus Larsen har i sin artikel om F2’s forfatterskab foreslået at ”harwer bert gar” i dedikationen i Etzliche Sprüche 1583 (Eksemplar 2) muligvis kunne referere til ”Hauerbjærggård” (nu Havrebjerggård) i Hornstrup Sogn i Jylland (Larsen 1921: 35, jf. Trap VIII: 1029). Hvorfor det netop skulle være dette ”Havrebjerg” nævnes ikke, for der er nemlig flere andre stednavne i Jylland med forleddet ”Havre-” og efterleddet ”-bjerg” end det af Sofus Larsen foreslåede Havrebjerggård i Hornstrup Sogn i Nørvang Herred i Vejle Amt, jf. f.eks. Havrebjerg i Nebsager Sogn i Bjerre Herred i Vejle Amt (en samling gårde og huse)(Trap Vejle Amt: 953) samt Havrebjerggård og Havrebjerg i Oksenvad Sogn i Gram Herred i Haderslev Amt (henholdsvis gård og samling af gårde og huse)(Trap Haderslev Amt: 255-256). Og der er også nogle stykker på Sjælland, jf. Havrebjerg i Rislev Sogn i Tybjerg Herred i Præstø Amt (en 29 m høj bakke)(Trap Præstø Amt: 245), Havrebjerg i Havrebjerg Sogn i Løve Herred i Holbæk Amt (sogn og sogneby) (Trap Holbæk Amt: 477-478) og Havrebjerg i Sigersted Sogn i Ringsted Herred i Sorø Amt (samling af gårde og huse)(Trap Holbæk Amt: 755).

Men ingen af dem kan det være, for de gange F2 bruger stednavnet, kan vi af Kancelliets kopiprotokoller og et enkelt originalbrev (de er alle udfyldt af trænede skrivere, der kunne deres stednavne på fingrene), når der er sammenfald mellem almanakdateringsdag / dedikationsdateringsdag og brevdateringsdag485, med fuld sikkerhed udlede det stednavn, der i virkeligheden er tale om, og som overraskende nok ikke har ”bjerg” som efterled, men ”balle”, jf. f.s.v.a. den 9. november 1583 F2 ”harwer bert gar” (Etzliche Sprüche 1583 i dedikationen i Eksemplar 2) overfor ”Haffuerballegardt” (FR 1: 354a), ”Haffuer ballegaard” (FR 1: 355b), ”Haffreballegaard” (JR 3: 561b, JR 3: 562b og JR3: 563b), ”Haffuerbalde” (JT 2: 427a) 485 Det er ikke alle almanakdateringsdage, der er brevdateringsdage, ligesom det heller ikke er alle brevdateringsdage, der er almanakdateringsdage.

340

og ”Hauffuerballe g[aar]dt” (SjR 12: 297a), f.s.v.a. den 11. november 1583 F2 ”hawerbergar” (Almanak 1583) overfor ”Haffreballe gaard” (SjT 15: 270b), ”wor Gaard Haffreballe” (Originalbrev til Kristoffer Valkendorf), ”Haffreballegaard” (JR 3: 564a og JR 3: 565a) og ”Haffuerballe” (JT 2: 428a), f.s.v.a. den 3. juni 1584 F2 ”hawerber gar” (Almanak 1584) overfor ”Haferball” / ”Haferball” / ”Haffreball” / ”haffreball” i 4 registrerede koncepter til Inl. Reg. under denne dato486, og f.s.v.a. den 13. november 1583 F2 ”hawerbergar” (Almanak 1583) overfor ”Haffreballe g[aar]dt” (SjT 15: 271b) og ”Haffuerballe” (JT 2: 431a).

Der er 3 gårdnavne med prædikatet ”Havreballe-” i midtjylland: 1) Havreballegård i Viuf Sogn i Brusk Herred i Vejle Amt (13-14 km syd for Vejle); gården står blot nævnt ved navn i Trap Vejle Amt: 1203 uden yderligere kommentarer blandt en række andre gårde i Viuf Sogn; 2) Havreballegård ved Århus, der senere kom til at hedde Marselisborg og lå hvor nu Marselisborg Gymnasium er placeret; denne gård er omtalt som følger i Trap Århus Amt: 171: ”Marselisborg hed tidl. Havreballegård (I. halvdel af 1300t. Haverbalugh) og tilhørte i katolsk tid Å.487 bispestol. Ved reformationen kom den til kronen og lagdes som ladegd. under Århusgd. (den katolske bispegård i Å. By … ), indtil den … 1661 afhændedes … til den holl. Kbmd.

Gabriel Marselis … ” og endelig 3) hovedgården Havreballegård i Tåning Sogn i Voer Herred i Skanderborg Amt (ca. 6 km SV for Skanderborg), om hvilken det i Trap Skanderborg Amt: 688 hedder: ”Uldan Nielsen skødede 1268 sine ejd. i Horndrup og Havreballe til Øm kloster. Havreballegård tilhørte siden klosteret indtil reformationen; den var da forlenet til væbneren Ove Pedersen, der fortsatte som kongens lensmand i hvert fald til 1543.

Snart efter kom H. under Århusgd., derpå under Skanderborg len og det skanderborgske rytterdistr.”

Det er Havreballegård nr. 2 historikerne er nået frem til det drejer sig om, jf.

J.H. Begtrup, der under sin gennemgang af F2’s aktiviteter under november 1583 skriver: ”… paa Havreballegaard (i.e. Marcelisborg) tilbragte han 7 til 11te Novb. i Selskab med Dronningen og Sønnen Ulrich … ”) (Begtrup 1871); jf. videre Otto Carøe, der i fodnote 8 i Carøe 1873: 553 forklarer ”Hawerbergar” som ”Havreballegaard i Ning Herred, Aarhus Amt”, samt 486 De er ikke ganske læselige i Rigsarkivets indscanning, men der er ingen tvivl om at efterleddet er ”ball”.

487 Forkortelsen ”Å.” står for ”Århus”.

341

registrene til en række bind af KB, der omtaler gården som ”Havreballegaard ved Aarhus”, jf. KB 1561-1565: 722, KB 1576-1579: 831, KB 15801583: 785 og KB 1584-1588: 944.

Forklaringen på diskrepansen mellem F2’s ”Havrebjerggård” og Kancelliets ”Havreballegård” må være den, at F2 på et eller andet tidspunkt i andre sammenhænge har hørt / læst stednavnet ”Havrebjerggård” og blandet de to stednavne sammen og så bestemt sig for helt konsekvent at anvende skriftsymbolet ”Havrebjerggård” om ”Havreballegård”. Se også indledningen til nærværende kapitel.

Med ovenstående ”bevismateriale” til rådighed falder det ikke svært også at ”omdøbe” de eksempler på skrivemåden ”Havrebjerggård” i F2’s almanakker til ”Havreballegård”, hvor der ikke foreligger en helt parallel brevdateringsdag til den belagte almanakdateringsdag, al den stund det i alle disse tilfælde på anden vis lader sig dokumentere, at F2 har været på Havreballegård eller lige i nærheden deraf næsten samtidigt med almanakdateringsdagen, jf. 1) almanakdateringsdagen den 7. november 1583, hvor Havreballegård er brevdateringsdag den 8.-13. november 1583, 2) almanakdateringsdagen den 6. januar 1584, hvor Havreballegård er brevdateringsdag den 7.-13. januar 1584, 3) almanakdateringsdagen den 3. juni 1584, hvor Skanderborg er brevdateringsdag den 2. juni 1584, og Dronningborg / Randers er brevdateringsdag den 7. juni 1584 og Havreballegård ved Århus må forekomme at være en naturlig mellemstation på vejen fra Skanderborg til Randers, og endelig 4) almanakdateringsdagen den 17. marts 1587, hvor Stadsgård er brevdateringsdag den 16.-17. marts 1587 og den nærliggende Havreballegård er brevdateringsdag fra den 18. til den 22. marts 1587, og – følgelig – den Havrebjerggård F2 ankommer til den 17. ikke kan være andet end Havreballegård ved Århus.

At første led i elementet ”Havrebjerg” ender konsekvent på ”-er” hos F2 skal ikke undre, da det også synes at være almindeligt brugt i Kancelliets kopibøger i det stednavn F2’s ”Havrebjerggård” står for – nemlig ”Havreballe(gård)” (se eksempler ovenfor). Den gamle skrivemåde med ”er” kan jævnføres med at ”havre” i sammensætninger i moderne nudansk (stadig) kan udtales [ˈhauər-], jf. udtalen af ”havregrød”, medens ”havre” usammensat udtales [ˈhaurə]. Samtlige ældre belæg af stednavnet i DS 12: 3 indeholder som nævnt skrivemåden med ”er”, jf. Hauerbalugh (14. årh.), Hauerballigh (15. årh.), haffuerballo (16. årh.).

342

§ 47) F2’s anvendelse af ”d”-løs form i ord udlydende på ”rd”, jf. ”gar” (d.e. ”gård”), ”gussbor” (d.e. ”Gudsbord”), ”gust bur” / ”gustbur” (d.e. ”Guds bord”), ”hawerbergar” / ”harwer bert gar” / ”hawerber gar”(d.e. ”Havreballegård” gengivet af F2 som ”Havrebjerggård”), ”hogar” (d.e. “Hovgård”), “iaor” (d.e. “jaord”), ”kalbue gar” (d.e. ”Kalbygård”), ”nue gar” / ”nuegar” (d.e. ”Nygård”), ”ruegar” (d.e. ”Rygård”), ”rugar” (d.e. ”Rugård”), ”schossgar” (d.e. ”Skovsgård”), ”stachgar” / ”stassgar” (d.e. ”Stadsgård”), ”schwogarre” (d.e. ”Skovsgård”), ”torrubt gar” (d.e. ”Tårupgård”), ”wynnerschølgar” (d.e. “Vinderslevgård”), ”øsster gar” (d.e. ”Østergård”), Det fraværende ”d” i udlyd indicerer at F2 ikke har udtalt noget ”d” i disse forbindelser ligesom man heller ikke gør det i nudansk, jf ODS-udtalerne [gå?r] og [bo?r]. F2’s skrivemåde er altså fonetisk. Den ”d”-løse udtale af sådanne forbindelser – ikke bare i F2’s sprog – synes at fremgå indirekte af den fejlstavede form ”Skanderbord” i SjR 12: 588 (i actumdelen af en brevkopi af et genbrev på et mageskifte mellem Peder Reedtz og Kronen), der i kraft af de enslydende udtaler af [vokal + r” + udlydende ”d” / ”g”] som [vokal + r] i f.eks. stednavne som [Ryom]gård og [Kalund]borg pr. analogi har fået substitueret sit ikke udtalte udlydende skrevne ”g” med et ligeledes ikke udtalt udlydende skrevet ”d” (eller også er der bare tale om en forskrivelse). § 48) F2’s anvendelse af digrafen ”gh” i postvokalisk position svarende til nudansk ”g”, jf. ”krygh” (d.e. ”krig”).

Jf. tilsvarende hos Kalkar 1976 ”aldrygh” (d.e. ”aldrig” – opslag ”Fødefæ”), ”bisprogh” (d.e. ”ordsprog” – opslag ”Bisprog”), ”rætteligh” (d.e. ”rettelig” – opslag ”Bagmaalsed”), ”søndagh” (d.e. ”søndag” – opslag ”Adeldrik”), ”wmagh” (d.e. ”skade” – opslag ”En(k)tig(en)”, ”ydmygh” (d.e. ”ydmyg” – opslag ”Ødmjug”). § 49) F2’s anvendelse af tegnet ”u” svarende til nudansk ”ø”, jf. ”bnur” (d.e. ”børn”), ”bunder” (d.e. ”bønder”), ”bunr” / ”burn” (d.e. ”børn”), ”furstendum” (d.e. ”førstendom” = ”fyrstendømme”), ”fursste” (d.e. ”første”), ”kurffur” (d.e. kurførstens”), ”kurfurssten“ (d.e. „kurførsten“), ”mulle” (d.e. ”mølle”), ”sunnerbor” (d.e. ”Sønderborg”), ”truegewel”

343

(d.e. ”Tryggevælde”)488. § 50) F2’s anvendelse af tegnet ”s” for latinsk ”c” foran fortungevokal, jf. ”kansselly” (d.e. ”kancelli”), ”presettor” (d.e. ”præceptor”), ”vnder preseb­tor” (d.e. ”underpræceptor”), ”wynsemt” (d.e. ”Vincent”). § 51) F2’s manglende notering af ”g” efter ”o” i udlyd, jf. ”dro” (d.e. ”drog”) / ”ydro” (d.e. ”i [dag] drog”), ”schol” (d.e. ”slog”) og ”to” (d.e. ”tog”), der indicerer at F2 her ikke har udtalt noget ”g”. I nudansk talesprog er denne udtale uden frikativt ”g” også den normale, jf DDO [ˈdʁoˀ], [ˈsloˀ] og [ˈtoˀ] – præteritum af ”drage”, ”slå” og ”tage”. § 52) stednavne på nudansk ”-lev” opviser hos F2 både ”e”- og ”ø”vokalisme, jf. ”-lev” ’’entschelff’’ (d.e. ”Enslev”), ”hadderchel” / ”hadderffles“ / ”hadderscheffl” / “hadderschelff” / ”hadderss schelf” / ”haddersscheff” / ”haddersscheffl” / ”haddersschel” / ”haddersschelff” / ”hadderssleff” / ”haderscheffl” / ”haderschel” / ”haderschelff” / ”hadersscheff” / ”hadersschel” / “hadersschelff“ / ”harschelff” (d.e. ”Haderslev“); ”-løv” ”freløff” / ”fressløe” (d.e. ”Fregerslev”), ”intløeff” (d.e. ”Enslev”), ”syrløeff” (d.e. ”Sigerslev”), ”werløe” / ”werløeff” (d.e. ”Vejerslev”), ”wynnerschølgar” (d.e. “Vinderslevgård”), ”wynnersløff” / ”wynnersschøl” / ”wynnerssløff” (d.e. ”Vinderslev”). Man bemærker at forleddene i 4 af eksemplerne på ”løff” / ”løeff” mangler det genitiviske ”s” de pågældende stednavne ellers ser ud til at være udstyret med normalt.

F2’s ”hadersschel” / ”haddersschel” / ”haderschel” (belagt 10x) må vel betyde så meget som ”Hadersle”489 – altså uden det udlydende ”v”. Der er ikke så få stednavne på ”lev”, der på et eller andet tidspunkt i deres udviklingshistorie har optrådt belagt uden udlydende ”v”, jf. følgende eksempler fra DS: ”Boldersle Marck” (d.e. ”Bolderslev Mark” – belægget er fra 1251-1300), ”Alsle” (d.e. ”Alslev” – belægget er fra 1267), ”Fallersle” (d.e. ”Fjallerslev” – belægget er fra 1417), ”Grindesle” (d.e. ”Grinderslev” – belægget er fra 1176), ”Hasle” (d.e. ”Haslev” – belægget er fra 1469), ”Stiersle” (d.e. Stjerslev” – belægget er fra 1627), ”Wrsle” (d.e. ”Uslev” 488 Se også § 6 og pkt. 1 til almanakoptegnelse af 1. september 1584 i Christensen 2023..

489 ”Hadersle” –> ”Hadersel” (dysgrafisk metatese I) (skrevet ”hadersschel” / ”haddersschel” / ”haderschel”

344

– belægget er fra 1662), ”Nør Ørsle” (d.e. ”Nørre Ørslev” – belægget er fra 1662), ”Örsle” (d.e. ”Ørslev” – belægget er fra 1609). Jf. også med anden konsonant end ”s” foran ”lev”: ”Vgle” (d.e. ”Uglev” – belægget er fra 1600), ”Nordenle” (d.e. Nørre Ønlev” – belægget er fra 1609), ”Klyple” (d.e. ”Kliplev” – belægget er fra 1490-1555). Og med vokal foran ”lev”: ”y Kasthele” (d.e. ”i Kastelev” – belægget er fra 1567), ”Castele” (d.e. ”Kastelev” – belægget er fra 1610), ”Sebele” (d.e. ”Sebbelev” – belægget er fra 1464).

Det er vel ikke utænkeligt at det manglende ”v” i F2’s ”Hadersle” er udtryk for samme udlydsreduktion. § 53) stednavne / tilnavne på ”-trup” / ”drup” / ”rup” (opr. ”-torp”) samt ordet for ”bryllup” ender hos F2 i overvejende grad på ”ubt” / ”obt”, jf. “annerubt“ (d.e. „Anderup“), ”ballerubt” (d.e. ”Ballerup”), ”bisstrubt” (d.e. Bistrup”), ”blurlubt” / ”brullubt” (d.e. ”bryllup”), ”ibprubt” / ”ibtrubt” (d.e. ”Ibstrup”), ”karrubt” (d.e. ”Karup”), ”krogerubt” (d.e. ”Krogerup”), ”landerubt torbt” (d.e. ”Landbytorp”), ”lasstrubt” (d.e. Loverstrup”), ”lisstrubt” (d.e. ”Lystrup”), ”machstrubt” (d.e. ”Magstrup”), ”nordrubt” / ”nurdrobt” (d.e. ”Nordrup”), ”osstrubt” / ”ostrubt” (d.e. ”Oustrup”), ”scherrubt” (d.e. ”Skærup”), ”schwensstrubt” (d.e. ”Svenstrup”), ”sellerubt” (d.e. “Sellerup”), ”swerubt” (d.e. “Sverdrup”), ”terrobt” (d.e. ”Viby Terp”), ”torubt” (d.e. “Tårup”), ”torrubt gar” (d.e.

“Tårupgård”), ”tubberubt” (d.e. ”Tubberup”), ”tuesstrubt” (d.e. “Sønder Tyrstrup”), ”vrrubt” (d.e. ”Urup”), ”wamderobt” / ”wamderubt” / ”wamdrubt” (d.e. ”Vamdrup”), ”warmtrubt” (d.e. ”Ormstrup”), ”wranstrubt” (d.e. “Vrangstrup” ?), ”wyltrubt” (d.e. “Vilstrup”), ”ybtrubt” (d.e. ”Ibstrup”).

Ved siden af disse former står et belæg på ”upt”: ”lostrupt” (d.e. ”Loverstrup”).

Endelig er der så også et par former uden ”t”, nemlig ”kollerub” (d.e. ”Kollerup”) og “machstrub“ (d.e. ”Magstrup”). Jf. også det om formen ”ibprubt” sagte i almanakoptegnelse af 17. august 1584.

I moderne dansk er det ikke muligt at skelne mellem ”b” og ”p” efter vokal i absolut udlyd, hvor de begge udtales ens, jf. f.eks. de ens udtalte ”lap” og ”lab”, jf. ODS [lab] om ”lab” og [lab] om ”lap”. Hvis dette også har gjort 345

sig gældende på F2’s tid har det i princippet været hip som hap om man har valgt at skrive ”b” eller ”p”, og F2 synes så afgjort at have foretrukket stavemåder med udlydende ”b”. Størstedelen af de af ham nævnte stednavne på moderne dansk ”-up” – og dem er der mange af – er hos ham skrevet med udlydende ”ub” / ”ob” + stumt ”t”, altså ”ubt”.

I en række andre tilfælde ser man også ”p” udskiftet med ”b” hos F2 i såvel forlyd som indlyd som udlyd, jf. ”bissbent” (d.e. ”bispen” – se også § 4e), ”buggedal” (d.e. ”Pugdal”)490, ”byssbent” (d.e. ”bispen” – se også § 4e), ”schabtynch” (d.e. ”snapsting”), ”sparbengge” (d.e. ”Sparepenge”), ”torbt” i ”landerubt torbt” (d.e. ”Landbytorp”), ”walkenbrob” (d.e. ”Valkendorf”) – en omdannelse af et tilgrundliggende ”Walckendorp” (eller lignende), hvis ”p” er blevet erstattet af ”b”, der er blevet foregrebet i forbindelse med en antecipation I med forskydning af nabokonsonanten ”d” (”dorp” -> ”dorb” -> ”bdorp” eller ”dborp” -> ”borb”), og hvis ”or” er overgået til ”ro” i medfør af en metatese I (”borb” -> ”brob”).

Det andet ”b” i ”bissbent” / ”byssbent” lader sig sandsynligvis lettest forklare som udslag af dysgrafisk postcipation II, jf. § 4e.

I moderne dansk er det ikke muligt efter ”s” at skelne mellem ”b” og ”p”, jf. SDU-eksempler som ”[ˈlisˌbæd]” (d.e. ”Lisbeth” indeholdende forbindelsen ”sb”) overfor ”[ˈbisbə-]” (d.e. forleddet ”bispe-” indeholdende forbindelsen ”sp”). Og tilsvarende er det ikke muligt at skelne mellem ”b” og ”p” foran ”t”, jf. DDO-belæggene ”[fʌˈlibd]” (d.e. ”forlibt”) overfor ”[ɑbˈʁubd]” (d.e. ”abrupt”). ”b” for ”p” i sammensætningen ”vnder presebtor” (d.e. ”underpræceptor”) lader sig sammenligne med anvendelsen af konsonanten ”b” for ”p” i ovennævnte stednavne på ”ubt” og ordet ”brullubt”. § 54) F2’s anvendelse af tegnfølgerne ”ck” og ”gk”, der i nudansk modsvares af enten a) ”g”, jf. ”syck” (d.e. ”syg”), eller b) ”k” / ”kk”, jf. ”icke” (d.e. ”ikke”), ”halck” (d.e. ”Halk”), ”megkelbor” (d.e. ”Meklenborg”). § 55) F2’s anvendelse af “c” modsvarende nudansk ”k” og ”ch” (i indlånte 490

346

Se nærmere herom i pkt. 1 til almanakoptegnelse af 20. februar 1583 i Christensen 2023.

ord, der i oprindelsessproget har været skrevet med ”c” / ”ch”), jf. ”cansseller” (d.e. ”kansler”), ”crisstian” (d.e. ”Christian” / ”Kristian”), “crisstoffer” / ”crisstower” (d.e. “Kristoffer”), “crissty” (d.e. “Christi” / “Kristi”), ”crisstyan” / “crisstyant” (d.e. ”Kristian” / ”Christian”). § 56) F2’s anvendelse af vokal + ”n” / ”nn” eller ”l” modsvarende vokal + ”vn” / ”gn” / ”jn” eller ”vl” i nudansk, jf. ”hynssegal” (d.e. Hindsgavl”), ”kobenhan” / ”københan” / ”køebenhan” (d.e. ”København”), ”nan” (d.e. ”navn”), ”ranholt” / ”rantholt” (d.e. ”Ravnholt”), ”sonneprest” (d.e. ”sognepræst”), ”wenne” (d.e. ”vegne”) og ”breninch” (d.e. ”Brejning”).

Samtlige de markerede stavelser er udtalemæssigt i nudansk karakteriseret ved at bestå af en diftong indeholdende [ɑ] / [a] eller [ɒ] som første element og [w] eller [j] som andet element, efterfulgt af en af likviderne [n] eller [l], jf. DDO-udtalerne [ˈgɑwˀl] (d.e.”gavl”), [ˈhɑwˀn] (d.e. ”havn”), [ˈnɑwˀn] (d.e. ”navn”), [ˈʁɑwˀn] (d.e. ”ravn”), [ˈsɒwˀn] (d.e. ”sogn”), [ˈvɑjnə] (d.e. ”vegne”) og Hald 1975 [ˈbrajneŋ] (d.e. ”Brejning”).

F2 har muligvis ikke fundet et middel til at gengive diftongerne [aw], [ɒw] og [ɑj] / [aj] foran [n] og [l] og i stedet valgt at lade diftongernes andet element være uudtrykt. § 57) F2’s anvendelse af ”v”-løs form efter tautosyllabisk ”l”, jf. ”sel” (d.e. ”selv”) og ”tol” (d.e. ”tolv”).

F2’s stavemåder ”sel” og ”tol” modsvarer nøje udtalen i nudansk, jf. ODS [sæl’]491 og [tωl’] ved siden af [tωl’v].

Jf. tilsvarende den ”v”-løse form i numeraliet ”halanden”, der ligeledes modsvarer udtalen i nudansk: ODS [haˈlan(ə)n] og DDO [halˈanən]. § 58) F2’s anvendelse af forbindelsen ”nch” / ”nchg” modsvarende nudansk ”ng”, jf. ”breninch” (d.e. ”Brejning”), ”dronninchbor” (d.e. ”Dronningborg”), ”fartynchget” (d.e. ”sluttede kontrakt”), ”gullynch” (d.e. ”Gylling”), ”hallynch” (d.e. ”Halling”), ”helsynchbor” (d.e. ”Helsingborg”), ”helsynch ør” (d.e. ”Helsingør”), ”henchge” (d.e. ”hænge”), ”hullynch” (d.e. ”hyldning”), ”iellynch” (d.e. ”Jelling”), ”iunchfruer” (d.e. ”jomfruer”), ”kollynch” (d.e. ”Kolding”), ”kollynch” (d.e. ”kylling”), ”retter 491 Ordet ”selv” kan sågar undertiden skrives ”sæl” ”især i efterligning af folkelig tale”, jf.

Thummelumsen i Gustav Wieds ”Livsens Ondskab”, der benævner sig ”en sæl”, dvs. ”jeg / mig selv”.

347

tynch” (d.e. ”retterting”), ”rynchstet”, d.e. ”Ringsted”), ”schabtynch” (d.e. ”Snapsting”), ”stanchgen” (d.e. ”stangen”), ”tørninch” (d.e. ”Tørning”), ”vnch” (d.e. ”ung”), ”wynnynch” (d.e. ”Vinding”), ”wyssynch” (d.e. “Vissing”). § 59) F2’s notation af ”t” i præteritumsendelsen ”te”, der vakler mellem a) ”t” / ”tt” på den ene side, jf. ”begunte” / ”beguntte” (d.e. ”begyndte”), ”dromte” (d.e. ”drømte”) og ”molte” (d.e. ”målte”) og b) ”d” på den anden side, jf. ”brende” (d.e. ”brændte”), ”hengde” (d.e. ”hængte”), ”hørde … tyl” (d.e. ”tilhørte”), ”schede” (d.e. ”skete”), ”sende” (d.e. ”sendte”). Jf. også § 27 f.s.v.a. former af verber med stamme på udlydende ”d”.

En tilsvarende dobbelthed kan belægges andetsteds i ældre dansk – her eksemplificeret med belæg fra Kalkar f.s.v.a. a) ”yndens veegebrand ey brente paa vor bord” (d.e. ”brændte” – opsl. ”Vægebrand”), ”de nu begynte at faa missunde til kong Knud” (d.e. ”begyndte” – opsl. ”Misunde”), ”han soff til i gien oc drømte end een sinde” (d.e. ”drømte” – opsl. ”Sind(e)”), ”dw molte mine dage och giorde dem stackede” (d.e. ”målte” – opsl. ”Måle”), ”effterdi hun hengte til guldet, saa skiøtted hun inted herom” (d.e. ”hængte til” = ”var afhængig af” – opsl. ”Hænge”), ”skete dette ikke, vilde hand sig hermed forvilkorid hafve, at A. Hansdotter skulde lade bryde rigens lovdagsbreve over ham” (d.e. ”skete” – opsl. ”Ske”) og b) ”hand greff til en bøsse oc brende ind paa konning Erich oc skød hannem udi den venstre arm.” (d.e. ”skød på / mod” – opsl. ”Brænde”), ”der afbrænde 9 aff de beste allgader.” (d.e. ”nedbrændte” – opsl. ”Adelgade”), ”herr Franciscus sende kongen tre mul eseler, dertil en egen muledriffuere” (d.e. ”sendte” – opsl. ”Muledrivere”), ”tha hørde han so stoor jorddwne” (d.e. ”hørte” – opsl. ”Jorddun”), ”hørde iegh tuende skiure quinder ­siunge” (d.e. ”hørte” – opsl. ”Skurekvinde”), ”meg drømde i nath, ath Gudz engel kam till meg” (d.e. ”drømte” – opsl. ”Drømme”), ”jegh saa aldrigh saa enn ønck, som der skiedde” (d.e. ”skete” – opsl. ”Sk(j)e”), ”ther utoffuer hengde hans sagh inde for vor oc rigens retth” (d.e. ”hængte” – opsl. ”Hænge”).

Otto Jespersen omtaler, at udtalen af ”t” i ord som ”vente” og ”vælte” (dvs. efter [n] og [l], men også efter [m], [ɳ] og [r], og foran [ə]) – på hans tid – 348

vaklede mellem [væntə … væltə] og [vændə … vældə] (Jespersen 1906: 83). Det har vel så ikke bare haft gyldighed for infinitivformer, men også for præteritumsformer på ”te”, således at den samme dobbelthed har gjort sig gældende for præteritumsformer som ”drømte”, ”målte”, ”hængte”, ”begyndte” og ”hørte”, jf. ovenstående eksempler.

I moderne dansk er ”d”-udtalen den fremherskende. § 60) F2 (stavelses)forlydende ”w” foran vokal svarende til nudansk ”f”, jf. ”crisstower”, d.e. Kristoffer, ”woebeschelt”, d.e. ”Fovslet”, ”wyrre” (d.e. ”fire”). § 61) F2 forlydende ”w” for ”hv”, jf. ”wor” (d.e. ”hvor”) og ”wordan” (d.e. ”hvordan”). Som en parallel i ældre dansk med opr. ”hv” i forled kan nævnes Kalkar-belægget ”paa told-seddelen at teigne, hvad vare er angiven, og vad deraf betalt” (opsl. ”Toldseddel”).

INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning I-XLIX F2’s almanak for året 1583 Om F2’s sprog

1-269 271-349

354